Danmarks Tekniske Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Tekniske Museum"

Transkript

1 Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T

2 Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt både produktionsmæssigt og inden for transport. Landsdele blev bundet sammen og rejser til udlandet blev mulige med tog og skib. Mange forfattere har hyldet dampmaskinen. Johannes V. Jensen skriver i Maskinerne, at: den arbejder med uafbrudt sikkerhed under sine betingelser, skønt ingen formår at forestille sig eller følge den vekselfart, hvormed stemplet og gliderne deler dampen mellem sig og mønter spændingen ud i bevægelser. Enhver organisk reaktion tager sin tid, selv så lidt som at overskue tallet 15, men maskinen nøler ikke, venter ikke på besked. Ligeledes har H. C. Andersen i mange af sine beretninger og eventyr talt om vor travle maskinbrusende tid. Dampmaskinen gjorde stort indtryk på alle i datiden, men stadig i nutiden betages folk af den umådelige kraft, som ligger i sådanne maskiner. Betagelsen af et damptog indhyllet i røg og damp kendes af både voksne og børn. Det er netop denne betagelse vi ønsker at finde frem i nærværende materiale. Materialet Dampens kraft er fortællingen om tilblivelsen af damp som drivkraft og er tiltænkt fagene Natur/Teknik og Historie. Målgruppe: Folkeskolens klasse. Skoletjenesten Danmarks Tekniske Museum 2002 Tekst: Marlene Pedersen Redaktion: Jan Rindom Omslag: DSB Fotoarkiv / Fotograf ubekendt Layout: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten Tryk: Kailow Graphic Info: og

3 Dampens kraft Kraften i hjertets muskler driver blodstrømmen, men dampstrømmens kraft driver stemplet i cylinderen Sådan beskriver forfatteren Johannes V. Jensen dampmaskinen på verdensudstillingen i Paris år Dampmaskinen så man første gang i slutningen af 1700-tallet, og i løbet af 1800-tallet havde den vundet manges hjerter på grund af dens store kraft. Men brugen af damp har man kendt til i flere tusind år. Historien fortæller, at der foran et gammelt egyptisk tempel flammede en kraftig ild på et alter. Idet man nærmede sig dørene, åbnede de automatisk, som var de styret af en ånd. Men hvor- dan kunne det lade sig gøre? Man har udnyttet den viden, at vand udvider sig når det varmes op og bliver til damp. Det var egypteren Heron, som stod bag denne automatiske døråbner. Heron levede for ca år siden og er blevet kaldt verdens første tekniker. Man kender hans efterladte skrifter og notesbøger. Ud fra dem kan man se, at han var en mand med mange interesser, en livlig fantasi og stor humoristisk sans. Men han kendes bedst for sin dampkugle, der er blevet kaldt verdens første dampmaskine. Herons dampkugle. For at danne damp tænder man op under en metalgryde fyldt med vand. Dampen ledes op til en kugle, der er forsynet med to bøjede rør. Når dampen strømmer ud af disse rør vil kuglen snurre rundt. Heron brugte kun sin dampkugle som legetøj. Men han viste, at det var muligt at omsætte energien fra varme til bevægelse. Herons dampkugle minder dog mere om en dampturbine end om en dampmaskine. Egyptisk tempel. Når man nærmede sig templet startede en mekanisme i gulvet, der fik ilden på altret til at blusse op. Den opvarmede luft udvidede sig og pressede vandet, der var i en beholder under alteret, over i en spand. Da vandet kom over i spanden, blev den tungere og sank. Ved hjælp af et snoretræk åbnede tempeldørene. Man kan ikke kalde det en dampmaskine, men det hører til de første forsøg med damp. 3

4 Vand i minerne Der skulle gå mange år, før man begyndte at bruge damp til maskiner. Det var ikke fordi man havde glemt, hvordan dampen og damptrykket kunne bruges. Man havde bare ikke teknikken til at bygge maskinerne. Først i slutningen af 1600-tallet byggede man den første maskine drevet af damp. Dengang var der store problemer med oversvømmelser i minerne. I en mine i England løste man problemet ved, at 500 heste arbejdede med at drive et pumpeværk. Andre steder blev pumpeværket holdt i gang af et vandhjul i et nærliggende vandløb. Der var derfor behov for en maskine, der kunne bruges som pumpe. Mange teknikere arbejdede i lang tid på at løse problemet med vand i minerne. Men der var mange vanskeligheder, som skulle løses, inden en brugbar maskine kunne tages i brug. Kampen for at løse problemerne med vand i minerne vil i de følgende afsnit blive beskrevet gennem de mænd, der arbejdede med sagen. Det var ikke kun heste man brugte til at drive et pumpeværk. Nogle gange var det mennesker, der gik i et trædehjul. I 1698 fik Thomas Savery patent på sin damppumpe han fik beskyttet sin idé, så ingen andre kunne tjene penge på den. Det var Saverys tanke at gøre den til minearbejderens ven. Pumpen kom derfor til at hedde a miners friend. Det fortælles, at Savery fik ideen til damppumpen ved et tilfælde. I en kro kastede han en næsten tom vinflaske ind i den åbne ild. På grund af opvarmningen begyndte den sidste vin i flasken at fordampe. Da Savery så dampen sive ud af flaskehalsen, fik han lyst til at undersøge, hvad der ville ske, hvis dampen ikke kunne slippe ud igen ved afkøling. Han tog derfor den varme flaske ud af ilden og stak dens hals ned i en balje med vand. Til sin overraskelse så han, at vandet under flaskens afkøling trængte op gennem halsen og næsten fyldte flasken. I de følgende år forbedrede han damppumpen meget. Men den kom aldrig rigtig i brug. Ikke nok med at forbruget af brændsel var stort, så arbejdede den også ved for højt tryk. Det høje tryk var nødvendigt for at suge vandet op igennem røret i minen. Problemet var bare, at man i slutningen af 1600-tallet ikke var i stand til at lave kedler, der kunne holde til det høje tryk. Der skete derfor mange ulykker ved brugen af Saverys damppumpe. Ideen med Saverys maskine var, at man gjorde brug af det undertryk, der opstår når damp afkøles og bliver til vand. På den måde kunne man suge vand op gennem et rør. 4

5 Problemet løses Trods Saverys forsøg på at lave en brugbar dampmaskine, var det Thomas Newcomen, der blev den første. Efter 10 års arbejde havde Newcomen i 1710 bygget en maskine, som kunne pumpe vandet op fra minerne. Newcomen var også englænder og arbejdede for forskellige mineselskaber. Han kendte altså problemet med vand i minerne, hvilke fik ham til at udvikle sin maskine. Selvom Newcomens maskine virkede på en helt anden måde end Saverys, var de nødt til at samarbejde. Savery havde nemlig eneret på alle maskiner, som udnyttede ildens kraft. En dag opdagede Newcomen, at hans maskine arbejdede hurtigere end normalt. Straks gik han i gang med at undersøge den. Han opdagede, at der kom vand ind i den, fordi cylinderen var utæt. Normalt hældte man vand over cylinderen for at afkøle den, så dampen inde i blev til vand. Fejlen viste, at maskinen arbejdede hurtigere, når vandet blev sprøjtet direkte ind i cylinderen. Newcomen havde ved et tilfælde opdaget en ny teknik, der gjorde dampmaskinen bedre. Den teknik kalder vi en indsprøjtnings-kondensator, fordi damp ved afkøling kondenserer eller fortættes til vand. Til at begynde med virkede indsprøjtnings-kondensatoren ved, at der blev åbnet og lukket for vandet. Drengen Humphrey Potter arbejdede med at åbne og lukke vandhanerne, men han var ikke særligt glad for sit arbejde. Han ville hellere lege med sine venner. For ikke at sidde og passe vandhanerne, fandt han ud af at forbinde en vippestang til hanerne. Ved et smart system fandt Potter ud af at bruge vippestangens op- og nedadgående bevægelse til at åbne og lukke for vandet. Dette system virkede så godt, at det blev indført på alle Newcomens maskiner og Potter blev arbejdsløs. Newcomens dampmaskine var nu blevet meget mere effektiv. Men det var fortsat et problem, at den brugte for meget kul. Forbruget af kul var ellers blevet mindre i Newcomens maskine sammenlignet med Saverys maskiner. Dog var behovet for kul stadig utrolig stort i forhold til det arbejde, der kom ud af det. Kun 1% af kullet blev brugt til at pumpe vand op resten gik til spilde som varme. Det var derfor kun ved kulminerne, at dampmaskinen blev sat op, da der her var rigeligt med kul. Den var dyr i drift, men også en god erstatning for mange hestes og mænds muskelkrafter. Behovet for maskiner, der kunne gøre minerne uafhængig af vejret, var stort. Det er et problem, at vinden blæser som den vil og ikke når der er brug for det. At der kommer is på vandet om vinteren, kunne man heller ikke gøre noget ved. Løsningen var altså en maskine, der ikke var afhængig af vejret. Newcomens maskine var i det lange løb ikke god nok på grund af det store forbrug af kul. Alligevel skulle der gå 60 år før endnu en englænder, James Watt, løste problemerne med kulforbruget. På Newcomens maskine var der en vippebom med en kæde i hver ende. Den ene kæde var forbundet med en pumpestang, som gik ned i minen. Den anden med et stempel, der sad i en cylinder. I en kedel med kogende vand blev dampen dannet, og derfra ledt ind i cylinderen, hvor den pressede stemplet op. I de første maskiner blev dampen afkølet ved, at cylinderen blev overrislet med vand. I de senere maskiner blev vandet sprøjtet direkte ind i beholderen. Dampmaskine ved en engelsk kulmine. 5

6 James Watt James Watt. James Watt var ikke opfinder som Savery og Newcomen. Watt var mere en dygtig håndværker, der var god til at løse problemer. Når han blev sat til at reparere noget, undersøgte han først meget omhyggeligt, hvordan det var sat sammen. På den måde fandt han løsningen på mange problemer. Watt var instrumentmager og ansat ved universitetet i Glasgow. Her skulle han sætte tekniske instrumenter i stand. Men han reparerede også legetøj og musikinstrumenter. I 1763 modtog han en pakke fra en kollega i London. Det var en model af en Newcomen dampmaskine, der var blevet sendt til reparation i London. Resultatet var ikke godt, og Watt fik til opgave at reparere den. Da han var færdig med at reparere modellen, sagde han: Verden vil se anderledes ud, når denne maskine bliver forbedret. Han kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan dampmaskinen kunne gøres bedre. Maskinens største problem, var som nævnt forbruget af kul. Watt tænkte i flere år over, hvordan han kunne løse dette problem. En søndag aften i 1765 var han ude at gå en tur, da løsningen pludselig kom til ham. Han tænkte: Hvis man i forbindelse med cylinderen skaber et lufttomt rum, så vil dampen strømme ind i rummet efter brug og fortættes, uden at cylinderen afkøles. Det var starten på Watts nye opfindelse til dampmaskinen kondensatoren. Han gik straks i gang med at bygge en model med kondensator og tilføjede samtidig flere forbedringer til Newcomens maskine. Udregninger viste, at forbedringerne havde gjort dampmaskinen 5 gange mere effektiv, end de maskiner man kendte. Det er ikke svært at forestille sig, at disse forbedringer kostede mange penge. Heldigvis tilbød storfabrikant Roebuck at betale udgifterne til et patent på den nye dampmaskine. Han ville selvfølgelig ikke gøre det gratis. Som betaling ville han have en tredjedel af de penge, som maskinen blev solgt for. Watt tog straks imod tilbuddet, og den 25. april 1769 blev der givet patent på hans opfindelser. Han fik eneret til at benytte sine forbedringer af dampmaskinen. Samtidig var han den eneste, der måtte sælge maskinerne. Nu skulle Watt i gang med at bygge sine maskiner. Det gik desværre ikke særlig godt. Den første maskine var en stor fiasko. De smede, der skulle lave cylinderen var ikke dygtige nok. Det var meget svært at få cylinderen rund og samtidig sørge for, at dampen ikke kunne komme ud gennem små revner i cylinderens væg. Og ikke nok med det, så gik Roebuck fallit og der var ikke flere penge. Watts arbejdsværelse og værksted. 6

7 Watts arbejde med dampmaskinen gik helt i stå, og han måtte skuffet tage andet arbejde. I et brev til en ven skrev han: Jeg bliver snart 35 år, og jeg har endnu ikke gjort for 35 øre gavn i verden. Men han tog fejl. Han havde allerede lavet så store forbedringer af dampmaskinen, at håndværkerne ikke kunne følge med. Da det så værst ud, blev Watt igen reddet af en rig fabrikant. Han hed Matthew Boulton, og ejede blandt andet et jernstøberi, som viste sig at være en stor hjælp, da dampmaskinerne skulle bygges. Boulton sørgede for, at Watts patent blev forlænget i 25 år. Med hjælp fra Boultons dygtige smede lykkedes det at bygge en maskine, der virkede perfekt. Forbruget af kul blev halveret, hvilket havde stor betydning for mineejerne. Dampmaskinen blev hurtig en succes i hele England og kort tid efter også i resten af Europa. Mange fabrikanter og mineejere stod i kø for at købe denne fantastiske maskine, som blev solgt til en fornuftig pris. Køberne skulle bare betale en tredjedel af de penge, som de sparede på kul. Det viste sig, at Boulton og Watt havde været smarte at sælge maskinen til denne pris. Mineejerne sparede mange penge. Mens salget af dampmaskiner steg, arbejdede Watt videre med nye forbedringer. Det blev til en dobbeltvirkende dampmaskine. Maskinen fungerede ved, at dampen først pressede stemplet ned, som i den enkeltvirkende dampmaskine. Derefter pressede dampen stemplet op, hvilke gav den navnet dobbeltvirkende. Inden længe arbejdede tusinder af dampmaskiner i alle lande, og dampens tidsalder var begyndt. Udviklingen gik stærkt og industrialiseringen begyndte. Hvad industrialiseringen gik ud på, vil det næste afsnit fortælle. HESTEKRÆFTER Den enkeltvirkende dampmaskine. Watt fandt på adskillige forbedringer. I den nye maskine blev dampen ledt ind i cylinderen over stemplet. Stemplet blev presset ned af dampen i stedet for op. Stemplet gik derpå til vejrs på grund af vippestangens vægt. En anden forbedring var, at Watt isolerede cylinderen. På den måde forsvandt der ikke varme ud gennem cylinderens vægge. Det blev til verdens første enkeltvirkende dampmaskine med kondensator. KONDENSATOR En kondensator er det samme som en afkøler. I kondensatoren på Watts dampmaskine blev koldt vand brugt som afkøler. En luftpumpe sørgede for at holde kondensatoren fri for luft. På den måde kunne cylinderen blive ved med at være varm, og der gik ikke en masse damp til spilde, når cylinderen igen skulle varmes op ved næste stempelslag. Da Watt og Boulton skulle sælge dampmaskinen, stod de over for et problem. Hvordan skulle de forklare mineejerne, hvor meget de kunne spare ved at købe en dampmaskine? Mineejerne ville naturligvis vide dette, så de kunne finde ud af, om det kunne betale sig at købe en dampmaskine. Watt indførte hestekraften for at overbevise sine kunder om, hvor nyttige og billige dampmaskinen var. Han fandt ved forsøg ud af, at en stærk hest kunne løfte 75 kilo en meter i sekundet eller 60 meter i minuttet. Når en dampmaskine kunne løfte 10 gange så meget svarede det til ti hestes kraft. På den måde kunne mineejerne sammenligne prisen på kul med den pris som det kostede at holde ti heste. Mineejerne fandt som regel ud af, at det bedre kunne betale sig med en dampmaskine. Man har senere fundet ud af, at det var en meget stærk hest som Watt havde brugt til sit hesteforsøg. Men forklaringen på hestekræfter er stadig den samme. 7

8 Industrialiseringen Industrialiseringen ændrede livet for alle. Før dampmaskinen kom til Danmark boede ca. 80% af befolkningen på landet og var selvforsynende. Det vil sige, at de selv lavede deres tøj, værktøj og mad. De havde ikke behov for at købe varer hos andre, som vi kender det i dag. I byerne fandtes der håndværkere af forskellig slags, men også bagere og slagtere, som kunne forsyne byboerne med mad. Der var kun lidt industri. Den lå i København eller i de byer, hvor man kunne udnytte vand- og vindkraft. I løbet af 1800-tallet ændrede dette sig. Watts opfindelse kunne bruges til meget andet end at pumpe vand op af minerne. I England var man allerede begyndt at bruge dampkraft på fabrikkerne. Det betød, at der kunne fremstilles flere varer end tidligere, hvilket fik priserne til at falde. Herved fik flere mennesker råd til at købe varerne, og en stor udvikling blev sat i gang. Den gamle naturlige fordeling af arbejdet mellem land og by ændrede sig langsomt. I byerne voksede fabrikkerne frem, og der blev hurtigt brug for ny arbejdskraft. Samtidig mente mange på landet, at de kunne få et bedre liv i byerne. Der skete en vandring fra land til by. I byen arbejdede mændene på fabrikker. Men også kvinder og børn begyndte at arbejde på fabrik. Før i tiden havde kvinden gået hjemme på gården og passet børnene, sørget for tøj og mad. Dette var ikke længere nødvendigt. Nu skulle hun tjene penge, så familien kunne købe tøj og mad. Den industrielle udvikling begyndte i England, som for 200 år siden blev kaldt Europas værksted. Derfra bredte udviklingen sig og den første dampmaskine kom til Danmark i Men først fra midten af 1800-tallet begyndte fabrikkerne herhjemme for alvor at bruge dampkraft, og vandringen fra land til by satte ind. Dampmaskinerne var endnu dyre at købe. Derfor var det kun de store fabrikker, som havde råd til mekanisk arbejdskraft. I slutningen af 1800-tallet kom forskellige typer af benzin-motorer frem, som var billigere. Det blev dermed også muligt for mindre fabrikker at få mekanisk arbejdskraft. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, var befolkningstallet i Danmark mere end fordoblet i forhold til tiden lige før industrialiseringen. Og nu boede kun 60% af befolkningen på landet. De gamle håndværk blev afløst af industrien, som kunne fremstille varerne hurtigere og billigere. Danmark var blevet et industrialiseret landbrugsland. Først efter 2. verdenskrig blev Danmark et industrisamfund. Røgen fra fabrikkernes dampmaskiner var symbol på fremskridtet. 8

9 Den store vævesal i Rubens Dampvæveri. Alle remmene i loftet er forbundet med en stor dampmaskine. Når dampmaskinen er i gang får den remmene til at køre rundt. På den måde kan alle vævemaskiner fungere på samme tid. Man brugte også dampmaskiner på landet. Her ses en lokomobil, der er en dampmaskine, som man kan flytte rundt. Når dampmaskinen kunne flyttes var det ikke nødvendigt at alle gårde havde en dampmaskine. 9

10 Det første dampskib i Danmark hed Caledonia og sejlede mellem København og Kiel. I takt med at industrien voksede frem i Danmark, steg behovet for transport. Når skibe blev udstyret med en dampmaskine, blev de hurtigere og mindre afhængige af vejret. Det første dampskib kom til Danmark i 1819, men i 1850 var der endnu ikke mange. Derefter steg antallet dog hurtigt. Dampmaskinen var også skyld i, at jernbanen dukkede op. I 1847 blev den første jernbane anlagt mellem København og Roskilde. I 1920 var jernbanenettet udbygget, så det bandt hele Danmark sammen. Hver egn havde sin jernbane. Jernbanen gjorde Danmark mindre. Men toget havde brug for at tanke kul og vand. Derfor blev der bygget mange nye stationer, hvor togene kunne tanke op. Langsomt voksede der en by op omkring stationen. På den måde er mange af de byer opstået, som i dag ligger ved jernbanen. Dampmaskinens kraft blev afløst af elektriciteten. Langsomt blev de store dampmaskiner skiftet ud med elektromotorer. Det betød, at der ikke længere var brug for store fabrikshaller, hvor dampmaskinerne kunne stå. Det blev muligt at have mindre og billigere fabrikker med høj produktion. Der findes dog stadig store dampdrevne maskiner som vi alle er meget afhængige af de store kraftværkers turbiner bliver oftest drevet af damp. Disse dampturbiner fungerer på samme måde som Herons dampkugle, men er meget større. Gennem små åbninger ledes dampen ind i turbinen under tryk, hvor der ligesom hos de gammeldags vandmøller skabes en roterende bevægelse. Det er den roterende bevægelse i dampturbinen, som bliver til elektricitet. Verdens største dampskib fra 1912, Titanic. Titanic s kedler. 10

11 Ethvert sted på togets vej kendes tidspunktet for togets ankomst. Man kan høre signalpipens lyd langt væk, når toget er i fart. Hvor veje for almindelige kørende og gående krydser jernbanen, slår den opstillede vagt træbommen ned, og de gode folk må vente til toget har passeret. Langs jernbanen, lige så langt den strækker sig, er små huse rejst, så vagterne kan se hinandens flag. De har så tid til at holde jernbanen ren for sten eller kviste der ligger over skinnerne. H.C. Andersen Opgaver Hvad sker der med vand, når det varmes op? Hvordan udnyttes damp i en dampmaskine? Forklar med dine egne ord, hvad der gjorde dampmaskinen til noget særligt? Hvad førte til den industrielle revolution? Og hvad medførte den? Kan du forestille dig, hvilke ting, der blev nemmere efter at dampmaskinen var kommet frem? Hvilken arbejdskraft brugte man før dampmaskinen? Hvad gør man nu om dage, hvor man ikke har dampmaskiner mere? Prøv at forklare en klassekammerat, hvordan en dampmaskine virker. Hvilken energikilde drev dampmaskinen? Er der stadig nogle steder man benytter damp som drivkraft?

12

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Museum Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T Dampens kraft Kraften i hjertets muskler driver blodstrømmen, men dampstrømmens kraft driver stemplet i cylinderen Sådan beskriver forfatteren Johannes

Læs mere

Dampmaskinen og James Watt

Dampmaskinen og James Watt 1 Dampmaskinen og James Watt grundlaget for den industrielle revolution Af Louis Nielsen, Lektor ved Herlufsholm louis44nielsen@gmail.com Dampmaskinens tidsalder. Varmekraft-maskiner. Hvad er varme? Ideen,

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Spirens store ønske. - en tegnet fortælling om spirer. Martin Frøsig & Miriam Sasha Sommer Forlaget Friske Spirer

Spirens store ønske. - en tegnet fortælling om spirer. Martin Frøsig & Miriam Sasha Sommer Forlaget Friske Spirer Spirens store ønske - en tegnet fortælling om spirer Martin Frøsig & Miriam Sasha Sommer Forlaget Friske Spirer Spirens store Ønske Forlaget Friske Spirer info @ friskespirer.dk www.forlagetfriskespirer.dk

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34 Mozarts symfoni nr. 34 På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du,

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer

Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer Fabrikken En historie fra Tidløse 7 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer

Læs mere

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Af Kristine Pedersen Opsætningen af sensorgulve på Tistrup Plejecenter skete på initiativ fra Varde Kommune, da det nye plejecenter på Yderikvej skulle bygges.

Læs mere

Lærervejledning til Da Viborg blev moderne

Lærervejledning til Da Viborg blev moderne Lærervejledning til Da Viborg blev moderne Forløbet giver eleverne en forståelse af 1800-tallets industrialisering. Hvilke ændringer i samfundet handler industrialiseringen om, og hvilke konsekvenser fik

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Kapitel 61, Nu bor jeg i Kolding: (Banken sagde ikke noget, men de har sikkert også checket i CPRregisteret).

Kapitel 61, Nu bor jeg i Kolding: (Banken sagde ikke noget, men de har sikkert også checket i CPRregisteret). Kapitel 61, Nu bor jeg i Kolding: (Banken sagde ikke noget, men de har sikkert også checket i CPRregisteret). 360 Egen lejlighed i Kolding: Efter tre uger havde jeg så en adresse, mit personnummer og en

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

FOLK OMKRING RINGOVNEN

FOLK OMKRING RINGOVNEN FOLK OMKRING RINGOVNEN - ÅR 1900. Fortalt af Merete Bjerngaard Illustreret af Per Jørgensen 2 Folk omkring Ringovnen -år 1900 ISBN 978-87-994302-0-8 3 Kort over Nivå Her kan I se et kort over Nivå. Alle

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18

mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 mutilation avenue Dvolako: remains of purple VOL/18 Der var engang. Det der skete husker vi. Bare fem drengen. Derude et sted. Det var også dengang, det var det. Her eller der, ingen hjemme, stemmer som

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 3. klasse Narcissos-myten 1. Fælles gennemgang: Udlever opgaverne. Du kan enten lade eleverne læse historien højt for hinanden, eller du kan læse den højt for

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 Almægtige Gud og skaber. TAK, for at du giver os alt, hvad vi behøver; lær os at søge dit rige. AMEN Han havde dyrket markerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus. Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden Tillæg til Vejen Avis 19. oktober 1982 - siderne 19 til 22 Tirsdag den 19. 0ktober 1982 Vejen Avis 19 100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen Fischer's Boligmontering gennem tiden...

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Forsyning i 150 år. Lærervejledning

Forsyning i 150 år. Lærervejledning Forsyning i 150 år Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 0. klasse til 2. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

SLAGELSE MODEL-JERNBANE KLUB. Nr. 20. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar!

SLAGELSE MODEL-JERNBANE KLUB. Nr. 20. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar! SLAGELSE MODEL-JERNBANE KLUB Nr. 20 Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar! Flere og flere jernbane selskaber kører med så ustabilt materiel/ansaldo Breda

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo,

amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, amilien Rantanen var en rigtig storbyfamilie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere