Danmarks Tekniske Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Tekniske Museum"

Transkript

1 Danmarks Tekniske Museum E N E R G I & K R A F T

2 Til læreren Dampmaskinerne var et teknisk gennembrud, der revolutionerede verden. Aldrig havde man kendt en maskine med så store muligheder. Dette galt både produktionsmæssigt og inden for transport. Landsdele blev bundet sammen og rejser til udlandet blev mulige med tog og skib. Mange forfattere har hyldet dampmaskinen. Johannes V. Jensen skriver i Maskinerne, at: den arbejder med uafbrudt sikkerhed under sine betingelser, skønt ingen formår at forestille sig eller følge den vekselfart, hvormed stemplet og gliderne deler dampen mellem sig og mønter spændingen ud i bevægelser. Enhver organisk reaktion tager sin tid, selv så lidt som at overskue tallet 15, men maskinen nøler ikke, venter ikke på besked. Ligeledes har H. C. Andersen i mange af sine beretninger og eventyr talt om vor travle maskinbrusende tid. Dampmaskinen gjorde stort indtryk på alle i datiden, men stadig i nutiden betages folk af den umådelige kraft, som ligger i sådanne maskiner. Betagelsen af et damptog indhyllet i røg og damp kendes af både voksne og børn. Det er netop denne betagelse vi ønsker at finde frem i nærværende materiale. Materialet Dampens kraft er fortællingen om tilblivelsen af damp som drivkraft og er tiltænkt fagene Natur/Teknik og Historie. Målgruppe: Folkeskolens klasse. Skoletjenesten Danmarks Tekniske Museum 2002 Tekst: Marlene Pedersen Redaktion: Jan Rindom Omslag: DSB Fotoarkiv / Fotograf ubekendt Layout: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten Tryk: Kailow Graphic Info: og

3 Dampens kraft Kraften i hjertets muskler driver blodstrømmen, men dampstrømmens kraft driver stemplet i cylinderen Sådan beskriver forfatteren Johannes V. Jensen dampmaskinen på verdensudstillingen i Paris år Dampmaskinen så man første gang i slutningen af 1700-tallet, og i løbet af 1800-tallet havde den vundet manges hjerter på grund af dens store kraft. Men brugen af damp har man kendt til i flere tusind år. Historien fortæller, at der foran et gammelt egyptisk tempel flammede en kraftig ild på et alter. Idet man nærmede sig dørene, åbnede de automatisk, som var de styret af en ånd. Men hvor- dan kunne det lade sig gøre? Man har udnyttet den viden, at vand udvider sig når det varmes op og bliver til damp. Det var egypteren Heron, som stod bag denne automatiske døråbner. Heron levede for ca år siden og er blevet kaldt verdens første tekniker. Man kender hans efterladte skrifter og notesbøger. Ud fra dem kan man se, at han var en mand med mange interesser, en livlig fantasi og stor humoristisk sans. Men han kendes bedst for sin dampkugle, der er blevet kaldt verdens første dampmaskine. Herons dampkugle. For at danne damp tænder man op under en metalgryde fyldt med vand. Dampen ledes op til en kugle, der er forsynet med to bøjede rør. Når dampen strømmer ud af disse rør vil kuglen snurre rundt. Heron brugte kun sin dampkugle som legetøj. Men han viste, at det var muligt at omsætte energien fra varme til bevægelse. Herons dampkugle minder dog mere om en dampturbine end om en dampmaskine. Egyptisk tempel. Når man nærmede sig templet startede en mekanisme i gulvet, der fik ilden på altret til at blusse op. Den opvarmede luft udvidede sig og pressede vandet, der var i en beholder under alteret, over i en spand. Da vandet kom over i spanden, blev den tungere og sank. Ved hjælp af et snoretræk åbnede tempeldørene. Man kan ikke kalde det en dampmaskine, men det hører til de første forsøg med damp. 3

4 Vand i minerne Der skulle gå mange år, før man begyndte at bruge damp til maskiner. Det var ikke fordi man havde glemt, hvordan dampen og damptrykket kunne bruges. Man havde bare ikke teknikken til at bygge maskinerne. Først i slutningen af 1600-tallet byggede man den første maskine drevet af damp. Dengang var der store problemer med oversvømmelser i minerne. I en mine i England løste man problemet ved, at 500 heste arbejdede med at drive et pumpeværk. Andre steder blev pumpeværket holdt i gang af et vandhjul i et nærliggende vandløb. Der var derfor behov for en maskine, der kunne bruges som pumpe. Mange teknikere arbejdede i lang tid på at løse problemet med vand i minerne. Men der var mange vanskeligheder, som skulle løses, inden en brugbar maskine kunne tages i brug. Kampen for at løse problemerne med vand i minerne vil i de følgende afsnit blive beskrevet gennem de mænd, der arbejdede med sagen. Det var ikke kun heste man brugte til at drive et pumpeværk. Nogle gange var det mennesker, der gik i et trædehjul. I 1698 fik Thomas Savery patent på sin damppumpe han fik beskyttet sin idé, så ingen andre kunne tjene penge på den. Det var Saverys tanke at gøre den til minearbejderens ven. Pumpen kom derfor til at hedde a miners friend. Det fortælles, at Savery fik ideen til damppumpen ved et tilfælde. I en kro kastede han en næsten tom vinflaske ind i den åbne ild. På grund af opvarmningen begyndte den sidste vin i flasken at fordampe. Da Savery så dampen sive ud af flaskehalsen, fik han lyst til at undersøge, hvad der ville ske, hvis dampen ikke kunne slippe ud igen ved afkøling. Han tog derfor den varme flaske ud af ilden og stak dens hals ned i en balje med vand. Til sin overraskelse så han, at vandet under flaskens afkøling trængte op gennem halsen og næsten fyldte flasken. I de følgende år forbedrede han damppumpen meget. Men den kom aldrig rigtig i brug. Ikke nok med at forbruget af brændsel var stort, så arbejdede den også ved for højt tryk. Det høje tryk var nødvendigt for at suge vandet op igennem røret i minen. Problemet var bare, at man i slutningen af 1600-tallet ikke var i stand til at lave kedler, der kunne holde til det høje tryk. Der skete derfor mange ulykker ved brugen af Saverys damppumpe. Ideen med Saverys maskine var, at man gjorde brug af det undertryk, der opstår når damp afkøles og bliver til vand. På den måde kunne man suge vand op gennem et rør. 4

5 Problemet løses Trods Saverys forsøg på at lave en brugbar dampmaskine, var det Thomas Newcomen, der blev den første. Efter 10 års arbejde havde Newcomen i 1710 bygget en maskine, som kunne pumpe vandet op fra minerne. Newcomen var også englænder og arbejdede for forskellige mineselskaber. Han kendte altså problemet med vand i minerne, hvilke fik ham til at udvikle sin maskine. Selvom Newcomens maskine virkede på en helt anden måde end Saverys, var de nødt til at samarbejde. Savery havde nemlig eneret på alle maskiner, som udnyttede ildens kraft. En dag opdagede Newcomen, at hans maskine arbejdede hurtigere end normalt. Straks gik han i gang med at undersøge den. Han opdagede, at der kom vand ind i den, fordi cylinderen var utæt. Normalt hældte man vand over cylinderen for at afkøle den, så dampen inde i blev til vand. Fejlen viste, at maskinen arbejdede hurtigere, når vandet blev sprøjtet direkte ind i cylinderen. Newcomen havde ved et tilfælde opdaget en ny teknik, der gjorde dampmaskinen bedre. Den teknik kalder vi en indsprøjtnings-kondensator, fordi damp ved afkøling kondenserer eller fortættes til vand. Til at begynde med virkede indsprøjtnings-kondensatoren ved, at der blev åbnet og lukket for vandet. Drengen Humphrey Potter arbejdede med at åbne og lukke vandhanerne, men han var ikke særligt glad for sit arbejde. Han ville hellere lege med sine venner. For ikke at sidde og passe vandhanerne, fandt han ud af at forbinde en vippestang til hanerne. Ved et smart system fandt Potter ud af at bruge vippestangens op- og nedadgående bevægelse til at åbne og lukke for vandet. Dette system virkede så godt, at det blev indført på alle Newcomens maskiner og Potter blev arbejdsløs. Newcomens dampmaskine var nu blevet meget mere effektiv. Men det var fortsat et problem, at den brugte for meget kul. Forbruget af kul var ellers blevet mindre i Newcomens maskine sammenlignet med Saverys maskiner. Dog var behovet for kul stadig utrolig stort i forhold til det arbejde, der kom ud af det. Kun 1% af kullet blev brugt til at pumpe vand op resten gik til spilde som varme. Det var derfor kun ved kulminerne, at dampmaskinen blev sat op, da der her var rigeligt med kul. Den var dyr i drift, men også en god erstatning for mange hestes og mænds muskelkrafter. Behovet for maskiner, der kunne gøre minerne uafhængig af vejret, var stort. Det er et problem, at vinden blæser som den vil og ikke når der er brug for det. At der kommer is på vandet om vinteren, kunne man heller ikke gøre noget ved. Løsningen var altså en maskine, der ikke var afhængig af vejret. Newcomens maskine var i det lange løb ikke god nok på grund af det store forbrug af kul. Alligevel skulle der gå 60 år før endnu en englænder, James Watt, løste problemerne med kulforbruget. På Newcomens maskine var der en vippebom med en kæde i hver ende. Den ene kæde var forbundet med en pumpestang, som gik ned i minen. Den anden med et stempel, der sad i en cylinder. I en kedel med kogende vand blev dampen dannet, og derfra ledt ind i cylinderen, hvor den pressede stemplet op. I de første maskiner blev dampen afkølet ved, at cylinderen blev overrislet med vand. I de senere maskiner blev vandet sprøjtet direkte ind i beholderen. Dampmaskine ved en engelsk kulmine. 5

6 James Watt James Watt. James Watt var ikke opfinder som Savery og Newcomen. Watt var mere en dygtig håndværker, der var god til at løse problemer. Når han blev sat til at reparere noget, undersøgte han først meget omhyggeligt, hvordan det var sat sammen. På den måde fandt han løsningen på mange problemer. Watt var instrumentmager og ansat ved universitetet i Glasgow. Her skulle han sætte tekniske instrumenter i stand. Men han reparerede også legetøj og musikinstrumenter. I 1763 modtog han en pakke fra en kollega i London. Det var en model af en Newcomen dampmaskine, der var blevet sendt til reparation i London. Resultatet var ikke godt, og Watt fik til opgave at reparere den. Da han var færdig med at reparere modellen, sagde han: Verden vil se anderledes ud, når denne maskine bliver forbedret. Han kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan dampmaskinen kunne gøres bedre. Maskinens største problem, var som nævnt forbruget af kul. Watt tænkte i flere år over, hvordan han kunne løse dette problem. En søndag aften i 1765 var han ude at gå en tur, da løsningen pludselig kom til ham. Han tænkte: Hvis man i forbindelse med cylinderen skaber et lufttomt rum, så vil dampen strømme ind i rummet efter brug og fortættes, uden at cylinderen afkøles. Det var starten på Watts nye opfindelse til dampmaskinen kondensatoren. Han gik straks i gang med at bygge en model med kondensator og tilføjede samtidig flere forbedringer til Newcomens maskine. Udregninger viste, at forbedringerne havde gjort dampmaskinen 5 gange mere effektiv, end de maskiner man kendte. Det er ikke svært at forestille sig, at disse forbedringer kostede mange penge. Heldigvis tilbød storfabrikant Roebuck at betale udgifterne til et patent på den nye dampmaskine. Han ville selvfølgelig ikke gøre det gratis. Som betaling ville han have en tredjedel af de penge, som maskinen blev solgt for. Watt tog straks imod tilbuddet, og den 25. april 1769 blev der givet patent på hans opfindelser. Han fik eneret til at benytte sine forbedringer af dampmaskinen. Samtidig var han den eneste, der måtte sælge maskinerne. Nu skulle Watt i gang med at bygge sine maskiner. Det gik desværre ikke særlig godt. Den første maskine var en stor fiasko. De smede, der skulle lave cylinderen var ikke dygtige nok. Det var meget svært at få cylinderen rund og samtidig sørge for, at dampen ikke kunne komme ud gennem små revner i cylinderens væg. Og ikke nok med det, så gik Roebuck fallit og der var ikke flere penge. Watts arbejdsværelse og værksted. 6

7 Watts arbejde med dampmaskinen gik helt i stå, og han måtte skuffet tage andet arbejde. I et brev til en ven skrev han: Jeg bliver snart 35 år, og jeg har endnu ikke gjort for 35 øre gavn i verden. Men han tog fejl. Han havde allerede lavet så store forbedringer af dampmaskinen, at håndværkerne ikke kunne følge med. Da det så værst ud, blev Watt igen reddet af en rig fabrikant. Han hed Matthew Boulton, og ejede blandt andet et jernstøberi, som viste sig at være en stor hjælp, da dampmaskinerne skulle bygges. Boulton sørgede for, at Watts patent blev forlænget i 25 år. Med hjælp fra Boultons dygtige smede lykkedes det at bygge en maskine, der virkede perfekt. Forbruget af kul blev halveret, hvilket havde stor betydning for mineejerne. Dampmaskinen blev hurtig en succes i hele England og kort tid efter også i resten af Europa. Mange fabrikanter og mineejere stod i kø for at købe denne fantastiske maskine, som blev solgt til en fornuftig pris. Køberne skulle bare betale en tredjedel af de penge, som de sparede på kul. Det viste sig, at Boulton og Watt havde været smarte at sælge maskinen til denne pris. Mineejerne sparede mange penge. Mens salget af dampmaskiner steg, arbejdede Watt videre med nye forbedringer. Det blev til en dobbeltvirkende dampmaskine. Maskinen fungerede ved, at dampen først pressede stemplet ned, som i den enkeltvirkende dampmaskine. Derefter pressede dampen stemplet op, hvilke gav den navnet dobbeltvirkende. Inden længe arbejdede tusinder af dampmaskiner i alle lande, og dampens tidsalder var begyndt. Udviklingen gik stærkt og industrialiseringen begyndte. Hvad industrialiseringen gik ud på, vil det næste afsnit fortælle. HESTEKRÆFTER Den enkeltvirkende dampmaskine. Watt fandt på adskillige forbedringer. I den nye maskine blev dampen ledt ind i cylinderen over stemplet. Stemplet blev presset ned af dampen i stedet for op. Stemplet gik derpå til vejrs på grund af vippestangens vægt. En anden forbedring var, at Watt isolerede cylinderen. På den måde forsvandt der ikke varme ud gennem cylinderens vægge. Det blev til verdens første enkeltvirkende dampmaskine med kondensator. KONDENSATOR En kondensator er det samme som en afkøler. I kondensatoren på Watts dampmaskine blev koldt vand brugt som afkøler. En luftpumpe sørgede for at holde kondensatoren fri for luft. På den måde kunne cylinderen blive ved med at være varm, og der gik ikke en masse damp til spilde, når cylinderen igen skulle varmes op ved næste stempelslag. Da Watt og Boulton skulle sælge dampmaskinen, stod de over for et problem. Hvordan skulle de forklare mineejerne, hvor meget de kunne spare ved at købe en dampmaskine? Mineejerne ville naturligvis vide dette, så de kunne finde ud af, om det kunne betale sig at købe en dampmaskine. Watt indførte hestekraften for at overbevise sine kunder om, hvor nyttige og billige dampmaskinen var. Han fandt ved forsøg ud af, at en stærk hest kunne løfte 75 kilo en meter i sekundet eller 60 meter i minuttet. Når en dampmaskine kunne løfte 10 gange så meget svarede det til ti hestes kraft. På den måde kunne mineejerne sammenligne prisen på kul med den pris som det kostede at holde ti heste. Mineejerne fandt som regel ud af, at det bedre kunne betale sig med en dampmaskine. Man har senere fundet ud af, at det var en meget stærk hest som Watt havde brugt til sit hesteforsøg. Men forklaringen på hestekræfter er stadig den samme. 7

8 Industrialiseringen Industrialiseringen ændrede livet for alle. Før dampmaskinen kom til Danmark boede ca. 80% af befolkningen på landet og var selvforsynende. Det vil sige, at de selv lavede deres tøj, værktøj og mad. De havde ikke behov for at købe varer hos andre, som vi kender det i dag. I byerne fandtes der håndværkere af forskellig slags, men også bagere og slagtere, som kunne forsyne byboerne med mad. Der var kun lidt industri. Den lå i København eller i de byer, hvor man kunne udnytte vand- og vindkraft. I løbet af 1800-tallet ændrede dette sig. Watts opfindelse kunne bruges til meget andet end at pumpe vand op af minerne. I England var man allerede begyndt at bruge dampkraft på fabrikkerne. Det betød, at der kunne fremstilles flere varer end tidligere, hvilket fik priserne til at falde. Herved fik flere mennesker råd til at købe varerne, og en stor udvikling blev sat i gang. Den gamle naturlige fordeling af arbejdet mellem land og by ændrede sig langsomt. I byerne voksede fabrikkerne frem, og der blev hurtigt brug for ny arbejdskraft. Samtidig mente mange på landet, at de kunne få et bedre liv i byerne. Der skete en vandring fra land til by. I byen arbejdede mændene på fabrikker. Men også kvinder og børn begyndte at arbejde på fabrik. Før i tiden havde kvinden gået hjemme på gården og passet børnene, sørget for tøj og mad. Dette var ikke længere nødvendigt. Nu skulle hun tjene penge, så familien kunne købe tøj og mad. Den industrielle udvikling begyndte i England, som for 200 år siden blev kaldt Europas værksted. Derfra bredte udviklingen sig og den første dampmaskine kom til Danmark i Men først fra midten af 1800-tallet begyndte fabrikkerne herhjemme for alvor at bruge dampkraft, og vandringen fra land til by satte ind. Dampmaskinerne var endnu dyre at købe. Derfor var det kun de store fabrikker, som havde råd til mekanisk arbejdskraft. I slutningen af 1800-tallet kom forskellige typer af benzin-motorer frem, som var billigere. Det blev dermed også muligt for mindre fabrikker at få mekanisk arbejdskraft. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, var befolkningstallet i Danmark mere end fordoblet i forhold til tiden lige før industrialiseringen. Og nu boede kun 60% af befolkningen på landet. De gamle håndværk blev afløst af industrien, som kunne fremstille varerne hurtigere og billigere. Danmark var blevet et industrialiseret landbrugsland. Først efter 2. verdenskrig blev Danmark et industrisamfund. Røgen fra fabrikkernes dampmaskiner var symbol på fremskridtet. 8

9 Den store vævesal i Rubens Dampvæveri. Alle remmene i loftet er forbundet med en stor dampmaskine. Når dampmaskinen er i gang får den remmene til at køre rundt. På den måde kan alle vævemaskiner fungere på samme tid. Man brugte også dampmaskiner på landet. Her ses en lokomobil, der er en dampmaskine, som man kan flytte rundt. Når dampmaskinen kunne flyttes var det ikke nødvendigt at alle gårde havde en dampmaskine. 9

10 Det første dampskib i Danmark hed Caledonia og sejlede mellem København og Kiel. I takt med at industrien voksede frem i Danmark, steg behovet for transport. Når skibe blev udstyret med en dampmaskine, blev de hurtigere og mindre afhængige af vejret. Det første dampskib kom til Danmark i 1819, men i 1850 var der endnu ikke mange. Derefter steg antallet dog hurtigt. Dampmaskinen var også skyld i, at jernbanen dukkede op. I 1847 blev den første jernbane anlagt mellem København og Roskilde. I 1920 var jernbanenettet udbygget, så det bandt hele Danmark sammen. Hver egn havde sin jernbane. Jernbanen gjorde Danmark mindre. Men toget havde brug for at tanke kul og vand. Derfor blev der bygget mange nye stationer, hvor togene kunne tanke op. Langsomt voksede der en by op omkring stationen. På den måde er mange af de byer opstået, som i dag ligger ved jernbanen. Dampmaskinens kraft blev afløst af elektriciteten. Langsomt blev de store dampmaskiner skiftet ud med elektromotorer. Det betød, at der ikke længere var brug for store fabrikshaller, hvor dampmaskinerne kunne stå. Det blev muligt at have mindre og billigere fabrikker med høj produktion. Der findes dog stadig store dampdrevne maskiner som vi alle er meget afhængige af de store kraftværkers turbiner bliver oftest drevet af damp. Disse dampturbiner fungerer på samme måde som Herons dampkugle, men er meget større. Gennem små åbninger ledes dampen ind i turbinen under tryk, hvor der ligesom hos de gammeldags vandmøller skabes en roterende bevægelse. Det er den roterende bevægelse i dampturbinen, som bliver til elektricitet. Verdens største dampskib fra 1912, Titanic. Titanic s kedler. 10

11 Ethvert sted på togets vej kendes tidspunktet for togets ankomst. Man kan høre signalpipens lyd langt væk, når toget er i fart. Hvor veje for almindelige kørende og gående krydser jernbanen, slår den opstillede vagt træbommen ned, og de gode folk må vente til toget har passeret. Langs jernbanen, lige så langt den strækker sig, er små huse rejst, så vagterne kan se hinandens flag. De har så tid til at holde jernbanen ren for sten eller kviste der ligger over skinnerne. H.C. Andersen Opgaver Hvad sker der med vand, når det varmes op? Hvordan udnyttes damp i en dampmaskine? Forklar med dine egne ord, hvad der gjorde dampmaskinen til noget særligt? Hvad førte til den industrielle revolution? Og hvad medførte den? Kan du forestille dig, hvilke ting, der blev nemmere efter at dampmaskinen var kommet frem? Hvilken arbejdskraft brugte man før dampmaskinen? Hvad gør man nu om dage, hvor man ikke har dampmaskiner mere? Prøv at forklare en klassekammerat, hvordan en dampmaskine virker. Hvilken energikilde drev dampmaskinen? Er der stadig nogle steder man benytter damp som drivkraft?

12

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Maskiner og robotter til fart og bevægelse

Maskiner og robotter til fart og bevægelse Lige siden hjulet blev opfundet, har mennesker brugt maskiner til transport til fart og bevægelse. I starten blev energien til disse simple maskiner hentet fra mennesker og/eller dyr. Trækvogne, oksekærrer

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den Industrielle Revolution

Den Industrielle Revolution Den Industrielle Revolution Henrik Dehlendorff Jensen 2. Z Teknisk Gymnasium Viby Teknologihistorie Årsopgave Lærer Dorthe Hedegaard Mikkelsen D. 10/04-2007 Indholdsfortegnelse Præsentation... 3 Nye arbejdsformer

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42 9. april 2012 Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012 Ejerforeningen Marstalsgade 42 Sted: Marstalsgade 42, 2100 København Ø - hos Pia Rothe i nr. 2.tv. Dato: Den 29. marts 2012 fra kl. 19:30 Deltagere:

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

MENNESKEAANDENS SEJRE

MENNESKEAANDENS SEJRE MENNESKEAANDENS SEJRE OPFINDELSERNES HISTORIE I OMRIDS AF POUL LA COUR OG HELGE HOLST»FREM«DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN 1904 INDLEDNING ILøbet af de sidste halvandet hundrede Aar er vort Herredømme

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

mere vand end nødvendigt. Ofte sker det, at vandet koger, bliver glemt og skal koges igen det er spild af tid

mere vand end nødvendigt. Ofte sker det, at vandet koger, bliver glemt og skal koges igen det er spild af tid Faktum 01. Energibesparende. Med en elkedel koger du ofte meget mere vand end nødvendigt. Ofte sker det, at vandet koger, bliver glemt og skal koges igen det er spild af tid og energi. Med Quooker derimod

Læs mere

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND

R A N P D E L S. Gentofte Brandmuseum RÅD MOD BRAND RÅD MOD BRAND ME D Leg aldrig med ild! Tænd aldrig stearinlys, uden der er en voksen sammen med dig! Dæk aldrig elektriske pærer til! Røgalarmer er vigtige at have der hvor man bor! Ring 112 hvis du opdager

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig City Aarhus ApS M.P. Bruuns Gade 11-13 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 4. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Spirens store ønske. - en tegnet fortælling om spirer. Martin Frøsig & Miriam Sasha Sommer Forlaget Friske Spirer

Spirens store ønske. - en tegnet fortælling om spirer. Martin Frøsig & Miriam Sasha Sommer Forlaget Friske Spirer Spirens store ønske - en tegnet fortælling om spirer Martin Frøsig & Miriam Sasha Sommer Forlaget Friske Spirer Spirens store Ønske Forlaget Friske Spirer info @ friskespirer.dk www.forlagetfriskespirer.dk

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 16. Han iførte sig jakkesættet, og da han trådte ud af døren til badeværelset, fik han et anerkendende blik af Jenny.

Julemandens arv. Kapitel 16. Han iførte sig jakkesættet, og da han trådte ud af døren til badeværelset, fik han et anerkendende blik af Jenny. Kapitel 16 Johnny vågnede ved lyden af en rindende vand fra badeværelset. Han satte sig op og strakte sin lidt ømme krop. Først en nattesøvn i et telt på Galapagos, så en kort og mindre komfortabel lur

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Nyhedsbrev fra Villa Talea

Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev fra Villa Talea Nyhedsbrev nr. 7, November 2010 Sæson 2011 Bali. En fotografisk rejse gennem 30 år. HVERT ENESTE ÅR igennem næsten 30 år har den danske fotograf Rodney Aarup og hans kone Mariann

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Opdagelsesrejsende. Trin for trin. Opdagelsesrejsende Niveau 2

Opdagelsesrejsende. Trin for trin. Opdagelsesrejsende Niveau 2 Årstid: Hele året Forløbets varighed: Fire trin + et døgn Trin for trin Formålet Formålet med dette mærke er at lade pigerne bruge deres nysgerrighed, interesse for et bestemt emne, samarbejdsevne og viljestyrke

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner.

Følg mig. Jesus ønsker vi skal være hans venner. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 13 Følg mig Ugens tekst og referencer: Luk 5,1-11. Joh 1,35-42. Den Store Mester, kap. 30. Huskevers: I er mine venner. (Joh 15,14) Hovedformålet er, at børnene Ved, at Jesus

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere