SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED"

Transkript

1 SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet med blikket rettet mod vores vision: Et socialistisk samfund! Vi kæmper i dagligdagen, fordi det er ansvarsløst at have visioner for samfundet uden at tage initiativ til forandring. Samtidig er vi bevidste om at holde os netop visionen om et socialistisk samfund for øje; ellers bliver kampen retningssløs. Vi tager ansvar for hverdagen og kæmper for fremtiden. Vi er bevidste om, at vi er en del af en større bevægelse for retfærdighed og frihed i verden, men vi ved, at vi bedst kan forandre samfundet, derfra hvor vi står; som unge i Danmark. I dette principprogram fremlægger vi vores grundlæggende analyse af samfundet, vores mål for vores kamp og principperne for denne. ANALYSE AF SAMFUNDET Det er tydeligt for os, at der er store uretfærdigheder i verden. Der er enorme forskelle på rige og fattige. De rigeste har langt større mulighed for at forme deres liv, og deres stemme vejer tungest, når der skal bestemmes i samfundet. Vi føler, at der er noget galt, men det er afgørende for os ikke blot at analysere verden ud fra mavefornemmelse. Det skaber en stor risiko for forkerte automatreaktioner. Vi ønsker en analyse, der bunder i viden om samfundets strukturer; derfor bruger vi i SFU en række marxistiske redskaber til at analysere verden. Kapitalismens anatomi Den materielle verden har betydning. Vi mener, at sociale strukturer afspejler samfundets fysiske indretning. Vi er overbeviste om, at menneskets placering i produktionen; om man ejer en virksomhed, arbejder for en virksomhed eller står helt uden for arbejdsmarkedet, har afgørende betydning for menneskets liv. Denne materielle forskel giver sig i dag udslag i forskelle i økonomi, i livsmuligheder og giver mennesker forskellige erfaringsverdener. I den materielle verden udspringer kapitalismens største urimelighed også: På trods af liberalismens parole om "frihed og lykke til dem der knokler", bliver de få rige på mange andres hårde arbejde. Værdi opstår ikke ud af det blå; den opstår ved, at mennesket gennem sit arbejde ændrer naturen. Det skaber altså ikke i sig selv nogen værdi at eje en virksomhed eller spekulere i værdipapirer. Disse mennesker tjener penge, fordi

2 lønarbejderne får mindre udbetalt i løn, end den værdi de skaber. Med andre ord bliver lønarbejderne udbyttet Dette er samfundets vigtigste interessekonflikt; hvem skal have og bestemme over den værdi lønarbejderne skaber? Med det siger vi dog ikke, at produktionsarbejde er det eneste værdifulde. Selvom eksempelvis børnehavepædagoger, lærere og læger ikke skaber materiel værdi, er deres arbejde værdifuldt for vores samfund. Både fordi deres arbejde er en forudsætning for, at andre kan skabe værdi, og fordi det er en kvalitet i sig selv, at mennesker er sunde og dygtige. Skønt kapitalismen har vist sig som en effektiv måde at indrette samfundet på, så der skabes materiel velstand, har den også vist en lang række svagheder. For det første skaber kapitalismen ulighed i velstand og i magtforhold og mindsker derved flertallets mulighed for at udleve deres potentiale. Utroligt få mennesker bestemmer over og tjener på flertallet. Virksomhedsejerne presser store gruppers løn for at øge deres egen profit, hvad enten det er kvinder eller en ny arbejdende underklasse af indvandrere. Dette ses også globalt, hvor hele lande fungerer som lønarbejdere for vesten. For det andet skaber kapitalismen kriser. De rigeste får lov til at pleje egne interesser i stedet for fællesskabets ved at deregulere arbejdsmarkedet og den finansielle sektor, så de kan tjene penge på fiktive værdier og spekulation i stedet for reel produktion. Regningen placeres hos lønarbejderne, der betaler med løntilbagegang, arbejdsløshed og velfærdsforringelser, når boblen brister. For det tredje har kapitalismen udviklet sig i en retning hvor færre men enorme virksomheder styrer økonomien. Dette presser de små iværksættere, som er den primære aktør, når der skal skabes arbejdspladser, ud. Samtidig giver virksomhedernes enorme størrelse dem mulighed for at diktere lav løn og høje priser, eftersom de dominerer markedet. Men endnu vigtigere betyder det, at virksomhederne i deres jagt på profit får styrke til at underminere staters lovgivning, når det handler om beskyttelse af mennesker og natur. Velfærdsstaten som redskab Heldigvis er det ikke udelukkende kapitalismen, der styrer det danske samfund. Gennem velfærdsstaten har danske lønarbejdere sikret sig et effektivt redskab i kampen for retfærdighed. Ved at beskatte høje indkomster og virksomheder tager lønarbejderne noget af den værdi tilbage, de har skabt til virksomhederne. Gennem velfærd kan den bruges til at sikre bedre økonomi, tryghed og livsmuligheder. Velfærdsstaten har også vist sig som et effektivt redskab, når det kommer til at regulere kapitalismen og opveje nogle af dens problemer. Den har hjulpet almindelige mennesker gennem kapitalismens kriser og mindsket monopoldannelser. SFU er store tilhængere af velfærdstaten som redskab. Vi er dog ikke blinde for, at velfærdsstaten ikke har formået at gøre grundlæggende op med uligheden i samfundet, men i nogle tilfælde nærmere genskaber den i generation efter generation. Derudover er

3 velfærdsstaten i dag karakteriseret ved et stort bureaukrati og formynderi, der ligeledes begrænser dets mulighed for at være et reelt springbræt for alle mennesker til at realisere deres drømme og potentiale. Samtidig opstår der løbende nye problemer, som udfordrer velfærdsstaten. Vores udgangspunkt er derfor en systemkritisk tilgang til velfærdsstaten, da dette kun delvist formår at frigøre individet i dets foranderlige omgivelser. Derfor ønsker vi ikke en socialdemokratisk velfærdsstat, men et socialistisk velfærdssamfund. En forudsætning for et velfærdssamfund er, at det er retfærdigt og gør mennesker frie. Derfor arbejder vi efter tre pejlemærker: Demokrati, solidaritet og bæredygtighed. Bæredygtighed er forudsætningen for et fremtidigt samfund, demokrati er essentielt, når vi vil gøre mennesker frie og solidaritet sikrer, at mennesker bliver retfærdigt behandlet. Således vil vi arbejde mod et bedre samfund. MOD ET BEDRE SAMFUND Når vi vil et opgør med kapitalismen og i stedet ønsker socialisme, handler det grundlæggende om, at vi ønsker at sætte mennesket fri og skabe et retfærdigt samfund. Socialisme er retfærdighed Vi ønsker et samfund, der bryder med den grundlæggende uretfærdighed, at lønarbejdere snydes for en stor del af den værdi de skaber. Ved at ændre det nuværende private ejerskab af virksomheder til forskellige former for fælleseje får lønarbejderne kontrol over hele den værdi de har skabt. Socialisme er frihed Liberalister beskriver konsekvent det kapitalistiske samfund som et frihedens samfund. Men dette er i vores øjne både forsimplet og forfejlet. Kapitalismen skaber ufrihed i vores samfund, fordi mennesker fastholdes i bestemte klasser på grund af økonomiske og sociale forudsætninger. Vi ønsker at nedbryde denne ufrihed og i stedet skabe et samfund, hvor mennesker reelt er frie og har magt over egen tilværelse. For os er det ikke nok at give alle mennesker samme formelle rettigheder de skal også sikres grundlæggende lige muligheder. Intet menneskes mulighed for at udleve sine håb og drømme må begrænses af økonomisk eller social baggrund. En væsentlig forudsætning herfor er en høj grad af økonomisk lighed. Lige muligheder skaber ikke blot et mere frit samfund, men også et stærkere økonomisk og socialt samfund, da alle får mulighed for at bidrage til det, og ingen ressourcer spildes. Det samme gælder i forhold til køn. I dag begrænser strukturer i samfundet mennesker på baggrund af deres køn. Det skyldes samfundets forskellige forventninger til mænd og kvinder, der forhindrer mennesker i at leve præcis det liv, de ønsker. I SFU er vi feminister, fordi vi ønsker at nedbryde disse strukturer. Kampen for ligestilling er en fælles kamp for mænd og kvinder, selvom kønnene står overfor forskellige udfordringer. Der sker desuden diskrimination, som ikke har baggrund i økonomiske forskelle, og som fratager især minoriteter friheden til at leve et godt liv. Denne diskrimination vil vi søge at nedbryde. Frihed bunder i lighed, ikke i ensartethed.

4 Socialisme er en bevægelse Selv et samfund med retfærdighed og frihed behøver dog ikke være perfekt. Der vil også være problemer i et socialistisk samfund, som vil true dets eksistens. Derfor er det afgørende, at socialisme er en folkeligt forankret bevægelse, som finder løsninger på samtidens problemer i stedet for at drømme sig væk i fremtidsfjerne utopier. et socialistisk samfund. Derfor tror vi ikke på utopien om et perfekt socialistisk samfund som vi blot arbejder os i retning af. For os er socialisme en evig kamp for forbedringer af samfundet. Derfor vil vi ikke opstille et detaljeret bud på et socialistisk idealsamfund i fremtiden. Svaret på fremtidens politiske udfordringer skal findes af de mennesker, der lever i samfundet, når det bliver aktuelt. I stedet for at præsentere utopier vil vi arbejde for et socialistisk samfund og for demokrati, solidaritet og bæredygtighed. DEMOKRATI Demokrati er folkemagt og hænger uløseligt sammen med frihed. Desværre slutter denne magt alt for ofte ved stemmeboksen. I SFU mener vi, at demokrati skal være folkets magt over hele deres liv. Derfor ønsker vi at udbrede demokratiet til at gælde hele samfundet. Mange afgørende beslutninger i samfundet træffes i dag i bestyrelseslokaler og på ledelsesgange, hvorfra demokratiet er låst ude. Hvis flere end de udvalgte få skal have indflydelse på erhvervslivets beslutninger, er det nødvendigt at ændre ejerskabsforholdene. Vi ønsker en overgang fra privat ejendomsret til forskellige former for fælleseje af virksomheder, infrastruktur og finansielle selskaber. Vi ønsker et princip om, at man skal arbejde i en virksomhed for at eje den og eje en virksomhed for at arbejde i den, og at man skal være bruger af infrastruktur, offentlige institutioner eller finansielle virksomheder for at styre dem. Vi ønsker ikke en afskaffelse af markedet i sig selv. Markedet har indtil videre vist sig at være den bedste måde at formidle varer og tjenester, men er i sin natur styret af pengemagten; sætter profit før mennesker. Vi ønsker at skabe et demokratisk og reguleret marked på befolkningens vilkår. SFU arbejder for, at staten i højere grad regulerer markedet og virksomheder. Modsat vil vi øge den personlige frihed ved at begrænse statens magt og kontrol over borgernes liv. Staten er en nødvendig aktør, når der skal opkræves skatter og samfundets overordnede rammer skal sikres. Men på den anden side er statens bureaukrati lige så langt fra folket som virksomhedsledelserne. Selvom vi ser staten som et afgørende element i samfundet, arbejder SFU derfor for at begrænse centraliseringen af magt i staten. Vi vil overføre beslutningskraft fra bureaukrati til selvforvaltning, hvor individer gennem lokale fællesskaber får magten over egen hverdag. Præcis sådan har vi med succes indrettet det danske arbejdsmarked, hvor lønarbejdere og virksomhedsejere indretter deres hverdag uden statens indblanding.

5 Ikke alt i staten kan udlægges til selvforvaltning, civilsamfund m.m. Både centrale og lokale administrationer er nødvendige. Derfor må vi sikre os, at de folkevalgte i Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser i langt højere grad er i stand til at føre den politik, de har demokratisk mandat til. Dette indebærer et opgør med bureaukrater og embedsværk, som har alt for stor magt i de nuværende beslutningsprocesser. Når vi ønsker denne overflytning af magt fra de få til de mange, er det både, fordi vi mener, at mennesker selv bør styre deres hverdag, og fordi folk oftere træffer bæredygtige beslutninger i nære fællesskaber. Beslutninger kvalificeret af hverdagens viden vil betyde større respekt for lokale miljøer i forhold til fx miljøhensyn og udflytning af arbejdspladser. Grundlæggende vil vi arbejde ud fra et nærhedsprincip om, at beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt. SOLIDARITET Solidaritet opstår, når mennesker indgår i et forpligtende og gensidigt fællesskab for at styrke hinanden og dermed styrke sig selv. Det handler ikke om solidaritet med andre, men med hinanden. I de nære fællesskaber - i vores fag- eller fodboldforening - er det naturligt, at folk har forventninger til hinanden. Det er fællesskabets fundament, at man kan stole på, at alle hver især bidrager, og at alle kan nyde godt af det man skaber sammen. Sådan mener vi også, det bør være i det mest omfattende fællesskab, vi indgår i, nemlig samfundet. Vi vil opbygge tillid og derigennem solidaritet mellem mennesker gennem gode vilkår for det frivillige foreningsliv og ved at give alle uanset baggrund mulighed for at deltage i fællesskaber og nyde godt heraf. Vi tror på, at mennesker gerne vil engagere sig og beskæftige sig med noget, som giver det enkeltes liv mening. Men det, der er værdifuldt for den enkelte, skaber ikke nødvendigvis værdi for samfundet. Vi mener, at alle efter evne er forpligtigede til at bidrage til samfundet. BÆREDYGTIGHED Et bæredygtigt samfund er indrettet, så det ikke underminerer sit eget eller borgernes eksistensgrundlag. En af menneskehedens største udfordringer er, at kapitalismen ikke er bæredygtig, da den skaber både økologiske, sociale og økonomiske kriser. Klimakrisen vil få enorme konsekvenser, hvis man ikke tager den alvorligt. Det er ikke de rige, der bliver hårdest ramt af denne krise, som allerede nu skaber større ulighed gennem sult og øget forurening. Derfor skal vi lave en grøn omstilling af vores samfund. Det kræver massive investeringer, både i bæredygtig omstilling af vores produktion og energiforsyning samt forskning i intelligente løsninger på klimaproblemerne. Desuden er verden på vej ind i en ressourcekrise. Kapitalismens ensidige fokus på vækst anerkender ikke klodens fysiske begrænsninger, hvilket vi ser i dag som kraftigt stigende priser på mad, vand og energi. Der er derfor behov for at skabe et markant anderledes

6 økonomisk system. SFU vil et cirkulært system, hvor man genanvender så meget som muligt så klogt som muligt og udelukkende benytter vedvarende energi. Det kræver dermed et grundlæggende opgør med brug-og-smid-væk-kulturen. Bæredygtighed handler også om at passe på det enkelte menneske. Når mennesker nedslides og går ned med stress, skyldes det den måde, hvorpå vi har indrettet vores arbejdsmarked. Et socialt bæredygtigt arbejdsmarked kræver gode løn- og arbejdsvilkår samtidig med, at der skabes et sundere forhold mellem arbejde og fritid. Dette indebærer et mål om nedsat arbejdstid, hvilket vil skabe øget frihed for almindelige mennesker. Endelig skal det økonomiske system være bæredygtigt. Den kapitalistiske økonomi skaber kriser og arbejdsløshed med barske konsekvenser for mennesker, der ikke er ualmindeligt privilegerede. En bæredygtig og demokratisk socialistisk økonomi skal være uafhængig af økonomisk vækst, basere sig på produktion frem for spekulation og sætte mennesker over profit. SFU'S STRATEGI OG PRINCIPPER For SFU er politik ikke alene et spørgsmål om at fortolke verden det er et spørgsmål om at ændre den. Det ses også i vores organisation. Her er demokrati ikke kun et politisk mål, men også et politisk middel og en rettesnor for vores arbejde. Gennem deltagelse i demokratiet forsøger vi at opnå opbakning til vores ændringer af samfundet. Det foregår dels i det repræsentative demokratis parlamentariske forsamlinger som folketing, regionsråd og kommunalbestyrelser. Her fremlægger vi vores politik og arbejder for at få den gennemført. Vi går på gaden og laver kampagner for at presse politikerne til at flytte det politiske Danmark i den rigtige retning. Dels foregår det ved, at vi udenomsparlamentarisk presser på med kampagner, der rykker folkestemninger eller skaber forandring i hverdagen. Vi organiserer os også i decentrale selvforvaltningsorganer - som fx skolebestyrelser - samt interesseorganisationer og folkelige bevægelser, hvor vi kæmper for den forandring, vi tror på. Ved at skabe udenomsparlamentariske resultater kan vi overbevise befolkningen om vores visioners levedygtighed, samtidig med at vi skaber et bedre samfund. Vores decentrale arbejde skal altid ske med respekt for de pågældende organisationer og organer: En SFU er kupper sig ikke til magten. Imens de borgerlige partier bruger en snæver elites økonomiske magt til at rejse dagsordner, skal vores dagsordner rejses i den brede befolkning. Vores modsvar er alliancer med de bredt funderede folkelige bevægelser, som først og fremmest tæller fagbevægelsen og elev- og studenterbevægelsen, men også miljøbevægelsen, Kvindebevægelsen, menneskerettighedsbevægelsen og lignende. Særligt i samarbejde med disse bevægelser rejser vi dagsordener i offentligheden, både på de lokale gader og i de landsdækkende medier.

7 Demokrati er også afgørende internt i SFU. Vi ønsker en oplyst og fordomsfri debat om vores politik og arbejde, hvorpå vi handler og skaber forandring. Debat er vigtigt, når vi skal finde mål og middel, men det bliver aldrig et formål i sig selv. På samme måde bliver folk dygtige af at være i SFU, men vores formål er ikke at uddanne politikere til vores moderparti. Vores demokratiske princip om lige ret til alle betyder, at vi arbejder for, at alle medlemmer uanset etnicitet, køn, alder, religion, uddannelses- og social baggrund eller seksuel orientering, bliver vurderet udelukkende på evner og handlinger. Dette princip eksemplificerer samtidig vores ønske om tolerancens og mangfoldighedens udmøntning i samfundet generelt. AFSLUTNING I dette principprogram har vi fremlagt SFU's visioner for samfundet; Visioner der først bliver til virkelighed, når vi vinder folkets opbakning. De rige og magtfulde vil kæmpe imod, men vi vil arbejde for at rejse et våben, de ikke kan besejre - de manges magt. Vores kamp for socialisme startede ikke i går, og den vindes ikke i morgen. Men hver dag kæmper vi for de små forandringer i hverdagen og de revolutionerende forbedringer i horisonten.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

ÆF til Principprogrammet

ÆF til Principprogrammet ÆF til Principprogrammet TEMA 1: Indledning og analyse (1-18) ÆF1 I linje 3-5 slettes "Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Ændringsforslag til forslag til principprogram

Ændringsforslag til forslag til principprogram 1 Ændringsforslag til forslag til principprogram Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager)

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

POLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus

POLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus POLITIK - RAGER DET MIG?! Politiske Ungdomspartiers Sammenslutning i Aarhus POLITIK - HVAD RAGER DET MIG? Hvorfor kan politikerne ikke blive enige, og hvad er de egentlig uenige om? Hvorfor organiserer

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

SOLIDARITET GRØN OMSTILLING ÅBENHED ANSTÆNDIGHED

SOLIDARITET GRØN OMSTILLING ÅBENHED ANSTÆNDIGHED SOLIDARITET GRØN OMSTILLING ÅBENHED ANSTÆNDIGHED GRØN OMSTILLING Slagelse skal være en grøn kommune. Det betyder, at der ikke må bruges flere naturressourcer, end der samtidig genskabes. Ressourcerne skal

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kandidathæfte til valg af spidskandidat Folketingskandidater for SF Nordsjælland

Kandidathæfte til valg af spidskandidat Folketingskandidater for SF Nordsjælland Kandidathæfte til valg af spidskandidat Folketingskandidater for SF 2016-2018 Nordsjælland Indblik og udsyn; jeg er af den opfattelse at man sagtens kan være stolt af at være dansk uden at være nationalistisk.

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Holdningspapir om deleøkonomi

Holdningspapir om deleøkonomi Holdningspapir om deleøkonomi Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 21.05.2016. Holdningspapir om deleøkonomi Perspektivet Deleøkonomien frembyder et

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Vi har en drøm... Socialdemokraternes visioner for Haderslev Kommune

Vi har en drøm... Socialdemokraternes visioner for Haderslev Kommune Vi har en drøm... Socialdemokraternes visioner for Haderslev Kommune Vi drømmer om den gode hverdag...... hvor virkeligheden er en anden end i dag Vi drømmer om, at du hver morgen kan aflevere dine børn

Læs mere

Indhold. Forord til 2. udgave Introduktion: Maskinerne kommer Digitaliseringens naturlove

Indhold. Forord til 2. udgave Introduktion: Maskinerne kommer Digitaliseringens naturlove Indhold Forord til 2. udgave... 7 Introduktion: Maskinerne kommer... 11 Digitaliseringens naturlove En æra af kreativ destruktion... 31 Digitale forretningsmodeller Det digitale ægteskab... 53 Netværksøkonomi

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker Principprogram Kommunalvalget 2013 Ikast - Brande Politik handler om mennesker Alle mennesker Ikast - Brande Politik handler om mennesker De socialdemokratiske kandidater er hver for sig forskellige, men

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Region Midtjylland Mangfoldighedspolitikken for Region Midtjylland er udformet på baggrund af input fra regionsrådet og ledelses- og MEDsystemet. Politikken er behandlet i Regions-MEDudvalget

Læs mere

CAMILLA SCHWALBE Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

CAMILLA SCHWALBE Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Bliv medlem Vores generation står over for enorme udfordringer. Derfor kalder DSU nu til generationskamp. Ikke en kamp mod andre generationer men en kamp FOR vores generation. En kamp for et mere retfærdigt

Læs mere