Landsbyudvikling. et idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyudvikling. et idékatalog"

Transkript

1 Landsbyudvikling et idékatalog

2 Idékatalogets teori og anbefalinger er baseret på et større forsknings- og evalueringsarbejde gennemført af Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter af bypuljeprojekter indenfor to landsbytemaer. Evalueringsrapporten Lokale udviklingsprojekter kan downloades fra

3 Man stod der og pegede til den ene side, for at nogle skulle gøre noget, og til den anden side, for at nogle andre skulle gøre noget. Og så pludselig fandt man ud af, at tre af fingrene de pegede på én selv (Lokal projektdeltager)

4 Forord Landsbyerne står overfor store udfordringer i fremtiden. Mange landsbyer kæmper med en udvikling, hvor unge forlader landområderne og flytter til de større byer. Det spinkle forretningsliv har svært ved at overleve, og det kan være svært at få nogen til at investere tid og penge i at vedligeholde og modernisere boliger og byrum i landsbyerne. Et nærmere kig på de små bysamfund viser dog, at byerne ofte rummer et stort engagement, tætte sociale netværk og et stærkt foreningsliv. Ressourcer som er vigtige at bringe i spil for at skabe udvikling og fornyelse i disse byer. Dette idékatalog sætter fokus på de mindre byers udviklingsmuligheder og kommer med gode eksempler på landsbyer, som ved fælles indsats har skabt opmærksomhed omkring de mange værdier og muligheder, byerne

5 rummer. Der peges særligt på frivillighed, demokrati og samarbejde som væsentlige elementer for udvikling. Erfaringerne viser, at samspillet mellem de lokale kræfter, eksperter og offentlige myndigheder er primus motor for en sund udvikling. En offentlig støtte til områderne kan være et lille nødvendigt skub. Men den egentlige udvikling skal komme fra det lokale foreningsliv, de lokale ankermænd og netværk i områderne. Jeg håber, idékataloget kan give inspiration til at sætte udviklingsarbejde i gang i de mange lokale foreninger og netværk, som eksisterer i landsbyerne. Hvis vi skal fastholde den variation af bysamfund i størrelse og livsstil, som vi har i dag, er det vigtigt, at byerne får sat fokus på de styrker og potentialer, der er forbundet med livet på landet. Socialminister Eva Kjer Hansen

6 I n d l e d n i n g Støtte nytter men hvordan? Der er brug for at finde nye, bæredygtige veje til udvikling af de danske landdistrikter. I de danske udkantsområder, det vil sige i det nordlige, vestlige og sydlige Jylland samt på de mindre og mellemstore øer, går udviklingen ikke som den burde. Her smuldrer erhvervslivet. Pendlingen er steget betydeligt. Der er færre borgere end andre steder i landet, der ønsker at starte egen virksomhed. Alderssammensætningen bliver også mere og mere skæv. De unge vælger at flytte væk fra områderne i forbindelse med deres uddannelser og de flytter ikke tilbage, men bliver boende i eller omkring uddannelsesbyerne. Bypuljen var et støtteinitiativ, hvor nye redskaber og modeller til løsning af landdistrikternes problemer er blevet afprøvet. Det overordnede formål med Bypuljen har været at fremme lokale, bæredygtige byudviklingsprojekter. En del af puljens midler, i alt 7,3 mio. kr., blev tildelt to temaer om landsbyprojekter Den bæredygtige landsby og projekter i mindre byer Mindre byer større muligheder. Men hvad er et bæredygtigt landsbyudviklingsprojekt? Som begreb er bæredygtighed blevet brugt i mange tænkelige sammenhænge de senere år og til en vis grad blevet udvandet. Spørgsmålet om projekters bæredygtighed er dog stadig relevant: lever projekterne videre, når støtten er hørt op? Flytter de noget?

7 Dette idékatalog er baseret på erfaringer fra projekterne i de to temaer og giver en række forslag og ideer til, hvad lokale projektgrupper bør overveje i deres forsøg på at skabe gode udviklingsprojekter. Idékataloget byder på teori og praktiske anbefalinger og på konkrete eksempler fra udviklingsprojekter. I næste afsnit nævnes nogle overordnede overvejelser, som har betydning for et projekts succes. I resten af idékataloget vil fokus være på tre andre udvalgte emner. Det drejer sig om emnerne: F r i v i l l i g h e d, d e l t a g e l s e o g d e m o k r a t i S a m a r b e j d e i l o k a l t u d v i k l i n g s a r b e j d e S o c i a l e p r o j e k t e r e l l e r e r h v e r v s o r i e n t e r e d e p r o j e k t e r 7

8 B æ r e d y g t i g h e d Udvikling i balance Hvordan skaber lokale projektgrupper bæredygtige landsbyudvikingsprojekter, som varer ved, også efter en ekstern støtte er ophørt? Det kræver balance på en række områder; en balance, som ofte er svær at opnå og kontrollere. En landsby er ikke en isoleret ø, uafhængig af resten af samfundet. Derfor skal der være harmoni mellem den udvikling, som stammer fra lokalområdet selv og den udvikling, som kommer udefra, hvis et projekt skal lykkes. I teorisprog hedder det balance mellem endogen (indre påvirket) og eksogen (ydre påvirket) udvikling. Lokale aktører skal altså tage højde for begge former for udvikling i planlægningen af et projekt, hvis de skal få succes. Nye udviklingsteorier understreger desuden, at en udvikling, for at den skal være bæredygtig på sigt, skal bygge på lokale ressourcer og på at fastholde en værditilvækst i lokalområdet. Det er også vigtigt, at lokalbefolkningen har en evne til at organisere sig. Betydningen af både sociale/kulturelle og miljømæssige/fysiske forhold, og altså ikke blot økonomiske forhold, er ifølge disse tilgange centrale for lokal udvikling.

9 økonomisk Bæredygtighed som et ideal Det er svært at opnå 100 % bæredygtighed. Bæredygtige landsbyudviklingsprojekter er snarere et ideal. Et ideal, som lokale projektgrupper bør stræbe efter i alle projekter ved at være opmærksomme både på den udvikling som stammer fra eget lokalområde og den udvikling, som kommer udefra, samt på sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Det er en stor mundfuld for en lokal projektgruppe, men ikke desto mindre godt at holde sig for øje. socialt/kulturelt fysisk lokal udvikling

10 F r i v i l l i g h e d, d e l t a g e l s e o g d e m o k r a t i Deltagelse, dialog og demokrati Overalt i Danmark arbejder frivillige ildsjæle med landsbyudvikling. Ofte er de forankret i foreningslivet. De har taget det på sig at være initiativtagere og engagere den øvrige befolkning. Selvom det ikke er ildsjælenes ansvar at tage initiativ til udvikling, påtager de sig ofte ansvaret alligevel. Det er vigtigt for et projekts succes, at en ildsjæl er forankret i lokalmiljøet. Ellers kan det være svært at få en konstruktiv kontakt til lokalbefolkningen. Der skal så at sige kunne trykkes på de rigtige knapper på de rigtige tidspunkter, for at et projekt forløber godt. Med deltagelse i fokus At holde borgermøder og fremtidsværksteder og derefter nedsætte arbejdsgrupper er effektive metoder i landsbyudviklingsprojekter. De involverer mange mennesker og tilstræber, at ingen bliver holdt udenfor. De åbne, løst strukturerede arbejdsformer betyder, at folk får mulighed for at springe til og fra, hvis de ikke har tid til at engagere sig over en længere periode. Folk, der ikke har mod på at gå ind i mere traditionelt bestyrelsesarbejde i foreninger, kan være med og være aktive. Gennem borgermøder og fremtidsværksteder kan der rekrutteres en mængde frivillig arbejdskraft til at gennemføre projekter. Bred deltagelse og samtale bør derfor fra begyndelsen prioriteres højt fra initiativtagernes side. Tovholdere på projekter bør gøre en stor indsats for at tage udgangspunkt i befolkningens ideer og ønsker til den lokale udvikling og få engageret så mange som muligt. 10

11 Hvis man starter en udviklingsproces helt fra bunden uden på forhånd at have lagt sig fast på det endelige resultat, så vinder man mange flere kræfter og visioner end man nogensinde havde drømt om. (Lokal projektdeltager) Det har været meningen fra starten, at vi ikke vil pådutte dem noget. Det skal være folks egne ideer, som vi arbejder videre med. Det er vigtigt i sådan en proces, at folk får ejerskab til projektet. (Lokal projektdeltager) Projektudvikling og demokratisk bevidsthed Demokrati er et bredt begreb, som både rummer at afgive sin stemme på valgdagen samt aktiv deltagelse i og indflydelse på udviklingen. Begge dele er grundpiller i udviklingen af demokratiet. I den slags demokrati, som kaldes deltagelsesdemokrati, spiller det en rolle at ville yde noget for det fælles bedste samt at blive introduceret til de demokratiske institutioner. Selvom det sjældent er en direkte målsætning 11

12 F r i v i l l i g h e d, d e l t a g e l s e o g d e m o k r a t i for landsbyudviklingsprojekter, skærper de dannelsen af demokratiske vaner og forståelser, demokratiske kompetencer og øger deltagernes indflydelsesmuligheder i forbindelse med projektaktiviteter. Derfor tror vi meget mere på den form for processer, vi har sat i gang, end på små byggeprojekter, som også får støtte. For os er det vigtigt, at folk får lært de demokratiske processer. (Kommunal embedsmand) En repræsentant for en kommune, som har arbejdet målrettet med at udvikle erfaring med de demokratiske processer, taler om, at udviklingsprojekter skaber en form for bevidsthedsløft, og at det er bevidsthedsløftet, der er det centrale. Konkrete byggeprojekter kan dog også være med til at opbygge demokratiske kompetencer og engagement gennem det lokale samarbejde og de beslutninger, der nødvendigvis også skal træffes i denne type projekter. Projekter opfylder målsætninger på flere niveauer Ved også at fokusere på demokrati og deltagelse opfylder projekter målsætninger på flere niveauer. Ud over direkte målsætninger om økonomisk og social udvikling af lokalsamfundet opbygges der demokratiske kompetencer og dermed udvikling af demokrati i lokalsamfundet. 12

13 Mødeformer til idégenerering i Halkær Et typisk fremtidsværksted foregår ved, at mødet bliver annonceret. I Halkær var det projektgruppen, som indkaldte til fremtidsværkstederne. Det centrale på et fremtidsværksted er herefter at få idéer til lokalområdets udvikling frem i lyset og sikre, at borgerne ikke bliver overset i planlægningen af fremtiden. Fremtidsværkstedet består af både en kritikfase, en fantasifase, en virkeliggørelsesfase og en opfølgningsfase. Det er en mindre traditionelt styret mødeform, og der er plads til, at alle ideer kommer frem. Først i anden omgang skal deltagerne prioritere blandt idéerne og finde frem til, hvilke konkrete initiativer, der skal til for at nå målene. Projektgruppen i Halkær har også haft mulighed for at gennemføre lokale forskningsværksteder under ledelse af universitetsforskere. Det er sket som et led i forskernes aktionsforskningsprojekt. Forskningsværkstederne foregik som en udløber af de lokale fremtidsværksteder ved at der blev inddraget eksperthjælp udefra. Yderligere oplysninger: Foreninger og netværk er krumtapper i landsbyprojekter Det er gang på gang frivillige folk organiseret i forskellige foreninger og netværk, som tager initiativ til at fremme en fælles udvikling og gennemføre lokale udviklingsprojekter. Frivilligt arbejde er mere reglen end undtagelsen i landsbyprojekter. Når der er tale om en forening kan projektholderen eksempelvis være en borger- eller sogneforening eller en erhvervs- eller håndværkerforening. Gode eksempler er Idom, Bøvling, Vrads, Lindeballe og Outrup (hvor en styregruppe med deltagere fra Sogneforeningen, ErhvervsInvest og Handelsstandsforeningen har stået for den daglige styring af et projekt), samt Boddum-Ydby (Ydby Erhvervsudvikling under Ydby Håndværker- og Borgerforening) og delvist Trustrup Lyngby (Trustrup Håndværker- og Borgerforening, samt Lyngby og Omegns Borgerforening). Der er også eksempler på alternative foreningsformer som eksempelvis en Folkeforening i Halkær, et Bylaug i Mellerup, et landsbyråd i Horsens og en By- og Mindeforening i Gudhjem. I St. Brøndum har en borgergruppe stiftet en selvejende institution for at gennemføre deres projekt.

14 Borgermøder er centrale i Idom I Idom ved Holstebro er der i projektet Idom en aktiv landsby, udarbejdet en lokalplan, gennemført et Åben Landsby arrangement samt etableret en hjemmeside. Borgernes medindflydelse i projektet er sket ved at afholde borgermøder. Det er sket ud fra devisen: En god beslutning rummer to ting, kvalitet og accept. Et typisk borgermøde foregår ved, at mødet annonceres i den lokale avis, den lokale aktivitetsfolder og/eller i den lokale dagligvarehandel. Mødet begynder med et indlæg enten ved projektgruppen eller en ekstern gæst. På nogle borgermøder kan deltagerne herefter vælge sig ind i diskussionsgrupper om forskellige emner, alt efter hvad de har interesse i at deltage i. Borgermødet slutter ofte med nedsættelse af et antal arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne skal stå for at gennemføre og udbygge de beslutninger og initiativer, der er taget i fællesskab på borgermødet. I Idom har projektgruppen stået for den overordnede koordinering af arbejdsgruppernes indsats. Yderligere oplysninger: Aktiviteter og medindflydelse for børn og unge i Gudhjem Byudviklingsgruppen i Gudhjem Melsted har som en del af deres projekt arbejdet med at sikre livskvalitet for børn og unge. Det begyndte med et fremtidsværksted specielt for de unge. Her kom en række spændende ideer frem, hvoraf flere er blevet gennemført. Der er blandt andet produceret flere film, som får gallapremiere med rød løber og smoking. Der er også opstået en tradition for at holde en børnefilmfestival i byen. Her deltager børn og unge fra hele landet. Vinderfilmen får tildelt statuetten Den Gyldne Sild. Der er alt i alt gennemført en række aktiviteter, som bidrager til, at de unge får nogle oplevelser og et positivt billede af livet i Gudhjem. Medlemmerne af Byudviklingsgruppen håber, det kan medvirke til, at de unge senere i livet efter endt uddannelse ønsker at bosætte sig i byen/på øen. Yderligere oplysninger: 14

15 Fælles dialog om visionerne for lokalsamfund I Bøvling syd for Lemvig har en gruppe under Borgerforeningen sluttet sig sammen i et projekt for at få afdækket befolkningens holdning til sognets udvikling frem til år Elementerne i projektet er en spørgeskemaundersøgelse, et Åben Landsby arrangement, en temadag og nedsættelse af en lang række arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne skal stå for at gennemføre de konkrete ideer. Et tilsvarende projekt med navnet Vision 2010 bliver gennemført i de to nabobyer Trustrup og Lyngby på Djursland. I begge projekter har projektgrupperne fået gang i en dialog om visioner for lokalsamfundene. Projektgrupperne har taget udgangspunkt i borgernes holdninger og ikke i deres egne og på den måde sikret, at der er opbakning til ideerne. Yderligere oplysninger: Bøvling Trustrup Lyngby Erindrings-, foto- og billedværksteder i landsbyerne i Horsens Under overskriften Erindring og fremtid har landsbyrådet i Horsens Kommune holdt to temadage i hver af de seks involverede landsbyer. Fokus var på landsbyfællesskab og livskvalitet; emner, man håbede ville aktivere alle aldersgrupper. Temadagene indeholdt erindringsværksted for de ældre, fotoværksted for de unge og billedværksted for børnene. Til erindringsværkstederne fortalte de ældre historier om livet i landsbyerne førhen. De unge gav i fotocollager bud på nutidens landsbyliv. Børnene satte former og farver på deres fantasier om drømmelandsbyer. Afslutningen bestod i et socialt/kulturelt aftenarrangement med udstilling af værkstedsaktiviteterne, koncert, fællessang og fællesspisning for landsbybeboerne, musikerne og repræsentanter for Horsens Kommune. Yderligere oplysninger: 15

16 S a m a r b e j d e i l o k a l t u d v i k l i n g s a r b e j d e Enegang eller samarbejde Kan man gennemføre landsbyudviklingsprojekter i enegang? Svaret er, at det næsten ikke lader sig gøre. I hvert fald ikke, hvis projektet skal udvikle sig, blive succesfuldt og vare ved. Langt de fleste landsbyudviklingsprojekter er startet lokalt i et enkelt sogn. En gruppe borgere eller en foreningsbestyrelse beslutter, at der skal ske noget. Det kan være, de ønsker at oprette en ny forening, bygge en aktivitetshal eller afholde en eller anden form for arrangement i lokalsamfundet. Ofte vil de undervejs i projektperioden opleve, at de i forskellige sammenhænge får behov for at kontakte kommunen eller andre eksterne parter for at sikre dele af projektets gennemførelse. Lokale projektdeltagere 16 Offentlige myndigheder Eksterne eksperter Den nødvendige trekant Den norske forsker Reidar Almås har mange års erfaring med undersøgelser af lokal udvikling. Almås fastslår, at succes i lokalt udviklingsarbejde forudsætter et samarbejde mellem flere parter. Han taler om Den nødvendige trekant, der symboliserer samarbejdet mellem de lokale projektdeltagere, de offentlige myndigheder og eksterne eksperter. Man kan tale om en nødvendig trekant i lokalt udviklingsarbejde med lokalt mobiliserede deltagere, det politisk/administrative apparat og procesvejledere (eksterne eksperter), som de tre poler, der arbejder sammen. Uden at partnerskabet og samarbejdet i denne trekant fungerer, vil projektet før eller siden gå i stå. Ofte vil der blive taget hånd om to af hjørnerne i trekanten, mens det tredje mangler. Derfor skal landdistriktsudvikling opbygges med tanke for nødvendigheden af alle de tre hjørner.

17 De lokale projektmageres initiativer kan altså ikke betragtes isoleret. Det er nødvendigt, at de lokale ideer er åbne over for ideer udefra og i samarbejde med offentlige myndigheder, som oftest kommunen. På samme måde er det nødvendigt for projekter startet af myndighederne at sikre borgerdeltagelse. Danske erfaringer viser da også, at det fremmer arbejdet, at alle tre parter samarbejder omkring lokalt udviklingsarbejde. Projekterne får simpelthen mere vægt i kraft af samarbejdet. For kommunen er det relevant at inddrage borgerne i processerne, når det drejer sig om forskellige former for byggeri eller nye erhvervstiltag. Det kan blandt andet ske gennem informationsmøder, høringsrunder og nedsættelse af arbejdsgrupper. Det er med til at fundere beslutningerne bedre. For de lokale initiativtagere er det relevant at samarbejde med kommunen, da de i mange tilfælde får behov for at indhente tilladelser eller rådgivning fra myndighedernes side. Konsulenter og andre eksterne eksperter kan hjælpe med at udarbejde projektansøgninger, tegne projekteringsforslag, lede borgermøder og fremtidsværksteder og evt. være tovholdere på projekter. Konsulenterne inddrages, når der er brug for at få løst forskellige former for specialistopgaver eller når der er brug for at spare tid eller for at inddrage en neutral aktør udefra. Der er god grund til at fremhæve eksistensen af Den nødvendige trekant, som en inspirationskilde til alle projektmagere, hvad enten de er lokale, kommunale eller eksterne parter. 17

18 Direkte samarbejde er en nødvendighed på landet I St. Brøndum ved Skørping har en gruppe borgere arbejdet for at skabe mere liv i og omkring den lokale købmandsbutik ved blandt andet at introducere kunst og IT i butikken. Begge dele skal være med til at sikre, at der også fremover vil være en butik i landsbyen. Initiativtagerne fra St. Brøndum har erfaret, at der skal samarbejdes for at lokalt udviklingsarbejde kan lykkes. En lokal projektdeltager udtaler: Der skal mere direkte samarbejde til på landet for at gennemføre diverse projekter, men så kan det også lykkes. Der skal samarbejde mellem erhverv, foreninger, private personer og offentlige instanser til på en anden måde end hidtil set. I vort tilfælde en købmand, den lokale sparekasse, private mennesker og virksomheder, der skyder penge ind, samt ditto offentlige. Man skal ikke være så bange for at sammenblande offentlige og private midler. Heldigvis var alle vore samarbejdspartnere, også de offentlige, med på denne lidt utraditionelle model. For få år siden ville det offentlige ikke røre et projekt, der inkluderede en privat købmand, med en ildtang. Nogle har da også lige berørt problemet, men hurtigt indset, at der skulle utraditionelle metoder til for eventuelt at bevare den service, som en købmandsbutik er i en lille by. Yderligere oplysninger: Birgit Møller Sørensen, St. Brøndum Kommunerne kan understøtte lokale udviklingsgruppers arbejde I Outrup i Blåbjerg Kommune i Vestjylland har en styregruppe arbejdet med aktiviteter, der skal tiltrække tilflyttere og nye erhverv. De har også arbejdet på at skabe samspil mellem de aktiviteter, som allerede eksisterer. Og de har ønsket at styrke identitetsfølelsen hos sognets indbyggere. Gruppen har samarbejdet på tværs i byen, ligesom de har udviklet et godt forhold til kommunens politikere og embedsmænd. Styregruppen bag projektet i Outrup ser nemlig sig selv som lokale iværksættere. De mener, det er en dårlig investering, at de selv skal søge viden om eksempelvis støttemidler. Dynamikken kan efter deres mening øges, hvis kommunen i højere grad servicerer de lokale udviklings-grupper, da projekterne på sigt kan være med til at tjene penge hjem til kommunerne. Projektet i Outrup har indtil nu hentet mere end en million kroner hjem til udviklingsprojekter i byen. Yderligere oplysninger: 18

19 Kommunal borgerinddragelse i Kibæk Et projekt i Kibæk i Aaskov Kommune har udviklet en model, der kan give andre byer inspiration til, hvordan man kan inddrage Omfattende samarbejde mellem kommunen og Mellerup befolkning og erhvervsliv i den kommunale planlægning. Det drejer sig om projekteringen af et nyt boligområde, Sønderbrogrunden, Landsbyen hvor der Mellerup skal bygges ligger i højere Nørhald bygninger, Kommune. end Mellerup der er tradition er et af de for steder, i byen. hvor Man en har landsbygruppe benyttet utraditionelle har været metoder med til at for ændre borgerinddragelse kommunens helt holdning fra starten. til landdistrikterne. Allerede i den indledende Kommunens fase landdistrikter, gennemførte og kommunen ikke mindst et Mellerup, lidt anderledes er blevet borgermøde mere synlige, om byggeprojektet. da projektet Mindre Borgerne trafik fik Mere på mødet liv har mulighed medført for øget at opmærksomhed blive hejst op i en på kran Mellerup og derigennem fra kommunens opleve, side. hvordan Projektet det indeholder fornemmes, en når trafikanalyse, det planlagte et forsøg på byggeri at skabe i tre mere etager aktivitet bliver gennemført. i Mellerup og Desuden har udbygget havde samarbejdet borgerne mulighed med kommunen. for at diskutere Borgere projektet fra Mellerup i et telt har på været stedet. aktivt Ved involverede et senere i udviklingen borgermøde af blev kommunens der nedsat landdistriktspolitik. arbejdsgrupper med Og tovholderne lokale borgere fra og Mellerup erhvervsliv. har medvirket Grupperne til, var at der således er blevet reelle udgivet deltagere en publikation i planlægningsprocessen med titlen Bedre Byggeskik omkring bebyggelsen i kommunen. af Publikationen Sønderbrogrunden. går tæt på byggestilen i en række af Nørhald Kommunes Yderligere landsbyer. oplysninger: Yderligere oplysninger: Fra traditionel borgerinddragelse til nye metoder i Ry Bosætning, blandet rekreativ anvendelse (golfbane og natur) og erhvervsudvikling inden for samme afgrænsede område er ingredienserne i en ambitiøs byudviklingsplan, som er vedtaget af Ry Kommune. Byudviklingsplanen er hovedsageligt gennemført i et samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet og med inddragelse af eksterne konsulenter. Kommunen har arbejdet meget traditionelt med borgerdeltagelse fra starten. De har præsenteret projektet på lokale møder og sendt den færdige byudviklingsplan i høring. Fremgangsmåden har medført protester fra en gruppe af lokale borgere. De har kritiseret projektet for at være færdigudviklet, inden det er sendt til offentlig debat. I senere byudviklingsprojekter i Ry Kommune er der derfor sket en eksplosiv udvikling af nye metoder for borgerinddragelse. Erfaringerne med byudviklingsplanen Kildebjerg Ry har været medvirkende til dette. Yderligere oplysninger: Trafikanalyse med hjælp fra konsulentfirma Projektet Mindre trafik mere liv gennemført af Mellerup Bylaug har gjort brug af konsulenter. I projektet indgik en omfattende analyse af borgernes pendlingsmønstre, ønsker til samkørsel og kollektiv trafik samt en afdækning af farlige vejkryds/vejstrækninger i Mellerup. Baggrunden for at kortlægge borgernes transportvaner var at vurdere interessen for at begrænse transporten ved at oprette en fælles hjemmearbejdsplads og transportordning. Det var konsulentfirmaets opgave at gennemføre analysen. Det skete ved hjælp af en telefoninterviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse. Derefter blev resultaterne af interviewrunden skrevet sammen til små rapporter. Med dem i hånden havde initiativtagerne bag projektet et forbedret og korrekt grundlag til at vurdere de trafikale forhold i og omkring landsbyen. Det viste sig, at borgerne i Mellerup var mere interesserede i Mere liv delen af projektet end i at begrænse trafikken. Yderligere oplysninger: 19

20 S o c i a l e p r o j e k t e r o g e r h v e r v s o r i e n t e r e d e p r o j e k t e r Bosætningsstrategi eller erhvervsstrategi? Hvad er projektdeltageres motivation til at gå i gang med projekter, og hvad kendetegner folk, som arbejder med landsbyudviklingsprojekter? Én type projektmagere vælger igen og igen at fokusere på sociale og kulturelle aspekter, selvom incitamenterne til, at de går i gang, ofte er økonomiske. De reagerer på forandringerne i deres lokalområde ved at kigge indad. Ved første øjekast kan det se uhensigtsmæssigt ud at have en social vinkel som sit udgangspunkt, når målet er økonomisk udvikling. Men det kan faktisk være en god ide. Flere teoretikere understreger, at det er vigtigt at have en bred tilgang til lokalsamfundsudvikling og ikke bare fokusere på erhvervsudvikling, også selv om økonomisk udvikling er målet. Udgangspunktet bør være en helhedsorienteret forståelse af, at et lokalsamfund er mere end økonomi. Men det er vigtigt at være bevidst om, hvorvidt man vælger en social ofte bosætningsfokuseret strategi eller en erhvervsstrategi. Der har været tanker om en erhvervspark, men det er spørgsmålet, om det er det, vi skal satse på, for folk bor alligevel ikke der, hvor erhvervene er. Vi skal sælge Idom på den store natur og det gode foreningsliv. (Lokal projektdeltager) Forskellige typer projektmagere Det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes forskellige typer projektmagere. Forskerne Herlau og Tetszchner bruger betegnelserne uafhængige entreprenører og sociale entreprenører. De uafhængige entreprenører 20

21 vælger for eksempel at starte egen virksomhed. Det kalder man en emnebaseret og funktionel strategi. De sociale entreprenører går derimod typisk i gang med en fælles udviklingsplan for landsbyen eller opførelsen af en aktivitetshal til gavn for alle borgerne. De vælger altså en områdebaseret og territoriel strategi. Sociale entreprenører vil ofte være forankret i foreningslivet. I første omgang vil mange foreninger have et socialt/kulturelt eller sportsligt formål. Men selvom det ikke er baggrunden for foreningslivets eksistens, kan foreningernes arbejde fremhæve de lokale værdier og gøre det attraktivt at bo og færdes i et område. Det kan fastholde og tiltrække ressourcepersoner. En øget bosætning kan være med til at styrke en erhvervsmæssig udvikling. Det betyder alt, at der er aktive folk i et lokalområde, der vil arbejde for mere liv. Uden projekter af denne karakter ville det være virkeligt vanskeligt at trække turister til området. Deres evne til at skabe netværk og bruge dem, de kender, er utrolig vigtig (Lokal turistchef) 21

22 S o c i a l e p r o j e k t e r o g e r h v e r v s o r i e n t e r e d e p r o j e k t e r Forskellige udviklingsveje Forskelle i størrelsen af landsbysamfund og beliggenhed i landet smitter også af på initiativtagernes interesse for lokal udvikling. Der skal ikke meget til for at aktivere lokale projektholdere i sociale og kulturelle aktiviteter. I de fleste landsbyer er indbyggerne interesserede i foreningslivets, skolens og den lokale købmands overlevelse. Når det gælder involvering i egentlig lokal erhvervsudvikling, spiller den geografiske dimension og størrelsen af lokaliteten en større rolle. Det gør en forskel, om lokalområdet er et udkantsområde eller et mere centralt beliggende område, og hvorvidt der er tale om en landsby eller en større by. Frivillige projektholdere i de centralt beliggende landdistrikter i Danmark behøver ikke nødvendigvis at involvere sig i erhvervsudvikling, da disse lokalområder kan overleve ved hjælp af en passende grad af social og kulturel aktivitet. Men det er ikke tilfældet i udkantsområderne. Her er det i høj grad nødvendigt, at initiativtagerne også inddrager økonomiske aktiviteter i projekterne. At sætte gang i en social udviklingsproces opfattes af flere projektholdere som en forudsætning. 22

23 Mindpark i Skørping kunne ikke tiltrække højtuddannede Med projektet Skørping Mindpark har en gruppe erhvervsfolk i samarbejde med kommunen forsøgt at skabe et virksomhedshotel, som henvender sig til virksomheder indenfor IT- og biotekområdet. Ideen har været at få unge, nystartede virksomheder til at etablere sig i Skørping i stedet for i Aalborg. Projekterfaringerne blev ikke helt som forventet. Det lykkedes kun at få et lille antal virksomheder til at etablere sig. I stedet flytter man nu ud af de oprindelige lokaler og arbejder videre med andre aktiviteter under Mindpark konceptet. Det drejer sig om den kommunale erhvervsservice, iværksætterrådgivning og konsulent-, kursus- og konferencevirksomhed. Alt sammen med det formål at forbedre vilkårene for virksomhederne i området. Yderligere oplysninger: Videnerhverv, boliger, golfbane og natur i samme byområde Ry Kommune ønsker med projektet Kildebjerg Ry at fremtidssikre Ry gennem en ny strategi for, hvordan bosætning, rekreative områder og erhvervsudvikling kan integreres inden for et afgrænset område. Der er i projektet udarbejdet en meget ambitiøs skitse over, hvordan det nye byområde vil komme til at se ud. Nu er kommunen i gang med at byggemodne og sælge de første grunde samt erhverve jorden til de næste faser i projektet. Yderligere oplysninger: 23

24 Konferencefaciliteter og fjernarbejde i Gudhjem Den økonomiske aktivitet i Gudhjem er meget sæsonbestemt og afhængig af turismen. En ny vinteraktivitet, som projektet har medført, er afholdelse af konferencer, som først og fremmest skal foregå i biografen Scala. Der er tale om en billigere form for konference end det sædvanlige konferencekoncept, hvor prisen er over kroner pr. deltager. Gudhjem passer ikke ind i det sædvanlige koncept, men en konference kan gennemføres i kraft af, at byen har en toprenoveret biografsal. Deltagerne kan så bo på hotellerne i byen. Der er også arbejdet med at forbedre muligheden for fjernarbejde med base i Gudhjem. I byens bibliotek, som i projektperioden er blevet omdøbt til Gudhjem Universitet, er der indrettet arbejdsstationer, som kan bruges som fjernarbejdspladser. De nye faciliteter i Gudhjem Universitet kan også huse mindre seminarer og møder. Der er blandt andet afholdt en konference om Østersøens miljø med forskningscenter Risø som hovedarrangør. Denne konference gjorde både brug af biografens konferencefaciliteter og universitetets mødefaciliteter. Yderligere oplysninger: Forsøg med etablering af et Callcenter på Samsø På Samsø har en projektgruppe forsøgt at skabe et Callcenter for at få flere helårsarbejdspladser på øen. Hvis projektet gik godt, kunne der i princippet etableres ligeså mange arbejdspladser, som man havde lyst til, uden at tage hensyn til øens økonomi. Projektet ville ikke som eksempelvis sommerhuse belaste øens infrastruktur. Tanken var at overtage Callcenter funktionen fra erhvervslivet. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var mange virksomheder, som var interesserede i dette, da de så skulle fyre nogle af deres egne medarbejdere. Det var meget svært at komme i kontakt med landmændene og andre små selvstændige erhvervsdrivende, som udgør størsteparten af erhvervslivet på Samsø. Det lykkedes altså ikke at få skabt varige arbejdspladser. Callcenteret er et eksempel på et projekt, som ikke har fået behovene ordentlig identificeret og heller ikke har haft reel opbakning fra interesserede aktører, inden der er søgt om penge. Forankringen af projektet har generelt været for svag helt fra starten. 24

25 Bosætning som mål i Kragenæs Målet for et projekt i Kragenæs på Lolland har været at gøre lokalområdet mere attraktivt for bosætning og at tiltrække nye typer af arbejdspladser, hvor man er mindre afhængig af afstande. Målet er forsøgt nået ved at udarbejde en model for et Telehus. Telehuset skulle ligge på havnen og indeholde forskellige servicetilbud som internetcafé, telearbejdspladser, kommuneinformation, centerkontor for lokal erhverv og landboturisme og meget mere. Der er som en del af projektet blevet udarbejdet et modelprojekt med udførlige tegninger af huset og dets funktioner. Det er imidlertid ikke lykkedes at få huset opført på grund af mangel på investorer. Yderligere oplysninger: Ravnsborg Kommune Fokus på sociale forhold i landsbyerne i Horsens I projektet i Horsens har fokus mere været på at fastholde og forbedre forholdene i landsbyerne frem for en egentlig økonomisk udvikling af de involverede landsbyer. Projektet er helt igennem koncentreret om opbyggelsen af fællesskaber i landsbyerne. Det sker ved at gennemføre forskellige aktiviteter og arrangementer. De involverede landsbyers geografiske placering gør, at projektet ikke har et erhvervselement. Næsten alle landsbyerne har heller ikke noget ønske om det. Alle landsbyerne er placeret i umiddelbar nærhed af Horsens, og kan på den måde ses som en slags forstæder til Horsens, som har lidt under indbyggere. Der er desuden let adgang til motorvejen og dermed til arbejdspladser i Vejle, Skanderborg og Århus. Indbyggerne i landsbyerne har mulighed for at pendle til arbejdspladser i byerne og holde landsbyerne fri for erhverv. Yderligere oplysninger: 25

26 Integration af flygtninge i Himmerland Himmerlandsprojektet drejer sig om at skabe dialog mellem flygtninge og nuværende indbyggere i byområder i 11 mindre kommuner i Himmerland. Det er et socialt projekt, der skal forbedre integrationen af flygtninge i landkommuner. Projektet er sat i gang ud fra en forventning om, at der kan være fordele forbundet med at integrere flygtninge i landområder. Der er udgivet en rapport om projektet, Du tager dem vel ikke med hjem Om integration af flygtninge i lokalsamfund i Himmerland. Rapporten indeholder en afdækning af lokale borgeres holdninger til flygtninge i det berørte område samt en beskrivelse af best practise. Der er både gode og dårlige eksempler på integration i Himmerland. Rapporten er et godt udgangspunkt for en lokal dialog om integration. Yderligere oplysninger: Ønsker om social og befolkningsmæssig udvikling i Idom Vægten i projektet i Idom har været på at udvikle et nyt boligområde, styrke IT-udviklingen og afholde Åben Landsby arrangement. Anvendelsen af IT og Åben Landsby arrangementet skal være med til at øge kendskabet til Idom som en aktiv landsby med de nødvendige faciliteter og et velfungerende foreningsliv. Initiativtagerne mener, at det er nødvendigt med befolkningsmæssig tilvækst i byen for at bevare skolen. Der er ikke noget erhvervselement i projektet. Yderligere oplysninger: Halkær har fokus på bred involvering og borgerdeltagelse I Halkær er der i høj grad tale om at afprøve en ny metode for landdistriktsudvikling med fokus på sociale processer. Projektgruppen har forsøgt at udvide den traditionelle demokratiske proces for at få flere til at deltage i det fælles arbejde i landsbyområderne. De gennemførte aktiviteter har først og fremmest været fremtids- og forskningsværksteder, etablering af netværk, annoncering og information. Initiativtagerne mener, at de gennem projektet har fået flere skuldre til at bære udviklingen af Halkær Ådal. De siger dog, at det altid vil være nøglepersoner, der bærer en stor del af arbejdsbyrden. Yderligere oplysninger: 26

27 Købmandsbutikker som lokale mødesteder Udover at yde lokal service har landsbybutikker også den funktion, at her mødes landsbyens beboere under uformelle former. Derfor er den lokale dagligvareforretning vigtig for at holde kontakt med hinanden i landsbyen. Det er baggrunden for, at Borgerforeningen i Vrads syd for Silkeborg har valgt at satse på at opbygge et landsbykontor på 1. salen over den lokale købmandsbutik. Noget lignende er sket i Lindeballe ved Give og i St. Brøndum ved Skørping. Her har projektmagerne forsøgt at koble det økonomiske og det sociale i driften af lokale købmandsbutikker ved at indrette it-caféer og kunstudstillinger i butikslokalerne. I Lindeballe er de også i gang med at lave teltpladser i nærheden af købmandsbutikken for bedre at kunne tiltrække turister. Yderligere oplysninger: Vrads Lindeballe, St. Brøndum Birgit Møller Sørensen 10 x 1/10 arbejdsplads giver 1 arbejdsplads I Boddum Ydby har projektdeltagernes mål været at skaffe arbejdspladser til landsbyerne og omegnen, og bevare de, der allerede er i området. Deres grundlæggende syn på at skabe arbejdspladser i landdistrikter indebærer, at rådgivere og andre bør være bevidste om, at der måske ikke umiddelbart skabes en arbejdsplads i en enkelt virksomhed, men at virksomhederne ved at danne netværk hver især bidrager med at skabe en andel af en arbejdsplads. Derved bliver der samlet set skabt arbejdspladser gennem netværksdannelser. Projektdeltagerne mener, at de som lokale ildsjæle kan støtte i underskoven med de små ting. Yderligere oplysninger: Jens Gert Kragh Møller, tlf

28 K i l d e r : Tanvig, Hanne (2005): Hvad er et landdistrikt? At være eller ikke at være Landdistrikter i bevægelse, CFUL, Esbjerg. Almås, Reidar (1999): Rural development a Norwegian perspective, Centre for Rural Research, report no. 9/99. Herlau, Henrik & Tetszchner, Helge (2001): Fra jobtager til jobmager, Samfundslitteratur. 28

29

30 Titel: Udgiver: Landsbyudvikling et idékatalog Socialministeriet Holmens Kanal København K Udgivelsesår: 2005 Oplag: 1. udgave, 1. oplag 500 eks. ISBN-10: Elektronisk udgave: Udarbejdet af: Annette Aagaard Thuesen assisteret af Pia Heike Johansen og Hanne W. Tanvig, Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter Øvrige involverede: Astrid Bruus Thomsen og Lisbeth Pepke, Socialministeriet Foto mv.: Anita Lillevang, Lillevang Kommunikation Layout: Tryk: Balle Grafik GP-TRYK A/S Pris: Gratis, kan bestilles hos udgiver Lovekspeditionen, tlf eller downloades fra 30

31 31

32 Der er brug for at finde nye veje til bæredygtig udvikling af de danske landsbyer, for at fastholde de små bysamfund som gode og velfungerende bosteder. Dette idékatalog er baseret på erfaringer fra en række projekter i landsbyer, der alle har haft udvikling på dagsordenen. Kataloget giver forslag og idéer, som lokale projektgrupper kan lade sig inspirere af i deres arbejde med gode udviklingsprojekter.

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 3533 1710 Baggrund

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Notat. Hotelbehov og kapacitet i Aarhus samt oversigt over lokalplaner med mulighed for hotel. Aarhus Byråd. Den 4. marts 2011.

Notat. Hotelbehov og kapacitet i Aarhus samt oversigt over lokalplaner med mulighed for hotel. Aarhus Byråd. Den 4. marts 2011. Notat Til: Aarhus Byråd Den 4. marts 2011 Aarhus Kommune Hotelbehov og kapacitet i Aarhus samt oversigt over lokalplaner med mulighed for hotel Borgmesterens Afdeling & Planlægning & Byggeri I forbindelse

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Læring fra Innovationsworkshop

Læring fra Innovationsworkshop Læring fra Innovationsworkshop Lars Elmgreen, Jørgen Eriksen og Kasper J. Johansen Psykiatrien Syd, Broen til bedre Sundhed & Formål med dagen Kortlæg og udfold konkrete udfordringer i forbindelse med

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Løvel Kulturcenter, Hvorfor?

Løvel Kulturcenter, Hvorfor? Løvel Kulturcenter, Hvorfor? Udvikle Løvel Gøre Løvel til en attraktiv bosætningsby Samlende projekt Understøtte forenings og kulturliv Understøtter samvær 6/8 2014: Styregruppen repræsenterer Løvels borgere

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING I min tale til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet lagde jeg vægt på, at budgettet er et middel til at nå målet om en kommune som

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed

Lokalrådet Hashøj Nordvest. Vennelandsbyer. - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Lokalrådet Hashøj Nordvest Vennelandsbyer - Landsbyæstetik og lokal ansvarlighed Udgiver Lokalrådet Hashøj Nordvest Bidragsydere Lokalrådet Hashøj Nordvest; Troels Brandt, Per Madsen. Hejninge/Stillige

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Udfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk

Udfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Dato 23. september 2013 kl. 17:30 Sted Voldum-Hallen Et tilbud til alle lokalsamfund i Østjylland Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Borgerbudgettering - Direkte demokrati

Borgerbudgettering - Direkte demokrati Borgerbudgettering - Direkte demokrati Morten Ronnenberg - Vi hjælper dem, der hjælper andre! Morten Ronnenberg Møller - Partner, Strategihuset (2010) - Hjælper foreninger og organisationer i DK/udland

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse BYFORNYELSE IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse Socialministeriet 2007 Udarbejdet af Laura Larvig Andersen og Jonas Bjørn Whitehorn, Kvarterløft Nørrebro Park, Københavns Kommune Omslagsfoto

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

L.Ø.B. Sedlen. - Et nyhedsbrev om at udvikle arbejdspladser og socialøkonomi i et samarbejde mellem Land, Ø og By. Pilotprojekt på Horsens-egnen.

L.Ø.B. Sedlen. - Et nyhedsbrev om at udvikle arbejdspladser og socialøkonomi i et samarbejde mellem Land, Ø og By. Pilotprojekt på Horsens-egnen. L.Ø.B. Sedlen - Et nyhedsbrev om at udvikle arbejdspladser og socialøkonomi i et samarbejde mellem Land, Ø og By. Pilotprojekt på Horsens-egnen. Nr. 1 maj 2013. 80 arbejdsivrige deltagere fra Horsens og

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere