Landsbyudvikling. et idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyudvikling. et idékatalog"

Transkript

1 Landsbyudvikling et idékatalog

2 Idékatalogets teori og anbefalinger er baseret på et større forsknings- og evalueringsarbejde gennemført af Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter af bypuljeprojekter indenfor to landsbytemaer. Evalueringsrapporten Lokale udviklingsprojekter kan downloades fra

3 Man stod der og pegede til den ene side, for at nogle skulle gøre noget, og til den anden side, for at nogle andre skulle gøre noget. Og så pludselig fandt man ud af, at tre af fingrene de pegede på én selv (Lokal projektdeltager)

4 Forord Landsbyerne står overfor store udfordringer i fremtiden. Mange landsbyer kæmper med en udvikling, hvor unge forlader landområderne og flytter til de større byer. Det spinkle forretningsliv har svært ved at overleve, og det kan være svært at få nogen til at investere tid og penge i at vedligeholde og modernisere boliger og byrum i landsbyerne. Et nærmere kig på de små bysamfund viser dog, at byerne ofte rummer et stort engagement, tætte sociale netværk og et stærkt foreningsliv. Ressourcer som er vigtige at bringe i spil for at skabe udvikling og fornyelse i disse byer. Dette idékatalog sætter fokus på de mindre byers udviklingsmuligheder og kommer med gode eksempler på landsbyer, som ved fælles indsats har skabt opmærksomhed omkring de mange værdier og muligheder, byerne

5 rummer. Der peges særligt på frivillighed, demokrati og samarbejde som væsentlige elementer for udvikling. Erfaringerne viser, at samspillet mellem de lokale kræfter, eksperter og offentlige myndigheder er primus motor for en sund udvikling. En offentlig støtte til områderne kan være et lille nødvendigt skub. Men den egentlige udvikling skal komme fra det lokale foreningsliv, de lokale ankermænd og netværk i områderne. Jeg håber, idékataloget kan give inspiration til at sætte udviklingsarbejde i gang i de mange lokale foreninger og netværk, som eksisterer i landsbyerne. Hvis vi skal fastholde den variation af bysamfund i størrelse og livsstil, som vi har i dag, er det vigtigt, at byerne får sat fokus på de styrker og potentialer, der er forbundet med livet på landet. Socialminister Eva Kjer Hansen

6 I n d l e d n i n g Støtte nytter men hvordan? Der er brug for at finde nye, bæredygtige veje til udvikling af de danske landdistrikter. I de danske udkantsområder, det vil sige i det nordlige, vestlige og sydlige Jylland samt på de mindre og mellemstore øer, går udviklingen ikke som den burde. Her smuldrer erhvervslivet. Pendlingen er steget betydeligt. Der er færre borgere end andre steder i landet, der ønsker at starte egen virksomhed. Alderssammensætningen bliver også mere og mere skæv. De unge vælger at flytte væk fra områderne i forbindelse med deres uddannelser og de flytter ikke tilbage, men bliver boende i eller omkring uddannelsesbyerne. Bypuljen var et støtteinitiativ, hvor nye redskaber og modeller til løsning af landdistrikternes problemer er blevet afprøvet. Det overordnede formål med Bypuljen har været at fremme lokale, bæredygtige byudviklingsprojekter. En del af puljens midler, i alt 7,3 mio. kr., blev tildelt to temaer om landsbyprojekter Den bæredygtige landsby og projekter i mindre byer Mindre byer større muligheder. Men hvad er et bæredygtigt landsbyudviklingsprojekt? Som begreb er bæredygtighed blevet brugt i mange tænkelige sammenhænge de senere år og til en vis grad blevet udvandet. Spørgsmålet om projekters bæredygtighed er dog stadig relevant: lever projekterne videre, når støtten er hørt op? Flytter de noget?

7 Dette idékatalog er baseret på erfaringer fra projekterne i de to temaer og giver en række forslag og ideer til, hvad lokale projektgrupper bør overveje i deres forsøg på at skabe gode udviklingsprojekter. Idékataloget byder på teori og praktiske anbefalinger og på konkrete eksempler fra udviklingsprojekter. I næste afsnit nævnes nogle overordnede overvejelser, som har betydning for et projekts succes. I resten af idékataloget vil fokus være på tre andre udvalgte emner. Det drejer sig om emnerne: F r i v i l l i g h e d, d e l t a g e l s e o g d e m o k r a t i S a m a r b e j d e i l o k a l t u d v i k l i n g s a r b e j d e S o c i a l e p r o j e k t e r e l l e r e r h v e r v s o r i e n t e r e d e p r o j e k t e r 7

8 B æ r e d y g t i g h e d Udvikling i balance Hvordan skaber lokale projektgrupper bæredygtige landsbyudvikingsprojekter, som varer ved, også efter en ekstern støtte er ophørt? Det kræver balance på en række områder; en balance, som ofte er svær at opnå og kontrollere. En landsby er ikke en isoleret ø, uafhængig af resten af samfundet. Derfor skal der være harmoni mellem den udvikling, som stammer fra lokalområdet selv og den udvikling, som kommer udefra, hvis et projekt skal lykkes. I teorisprog hedder det balance mellem endogen (indre påvirket) og eksogen (ydre påvirket) udvikling. Lokale aktører skal altså tage højde for begge former for udvikling i planlægningen af et projekt, hvis de skal få succes. Nye udviklingsteorier understreger desuden, at en udvikling, for at den skal være bæredygtig på sigt, skal bygge på lokale ressourcer og på at fastholde en værditilvækst i lokalområdet. Det er også vigtigt, at lokalbefolkningen har en evne til at organisere sig. Betydningen af både sociale/kulturelle og miljømæssige/fysiske forhold, og altså ikke blot økonomiske forhold, er ifølge disse tilgange centrale for lokal udvikling.

9 økonomisk Bæredygtighed som et ideal Det er svært at opnå 100 % bæredygtighed. Bæredygtige landsbyudviklingsprojekter er snarere et ideal. Et ideal, som lokale projektgrupper bør stræbe efter i alle projekter ved at være opmærksomme både på den udvikling som stammer fra eget lokalområde og den udvikling, som kommer udefra, samt på sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Det er en stor mundfuld for en lokal projektgruppe, men ikke desto mindre godt at holde sig for øje. socialt/kulturelt fysisk lokal udvikling

10 F r i v i l l i g h e d, d e l t a g e l s e o g d e m o k r a t i Deltagelse, dialog og demokrati Overalt i Danmark arbejder frivillige ildsjæle med landsbyudvikling. Ofte er de forankret i foreningslivet. De har taget det på sig at være initiativtagere og engagere den øvrige befolkning. Selvom det ikke er ildsjælenes ansvar at tage initiativ til udvikling, påtager de sig ofte ansvaret alligevel. Det er vigtigt for et projekts succes, at en ildsjæl er forankret i lokalmiljøet. Ellers kan det være svært at få en konstruktiv kontakt til lokalbefolkningen. Der skal så at sige kunne trykkes på de rigtige knapper på de rigtige tidspunkter, for at et projekt forløber godt. Med deltagelse i fokus At holde borgermøder og fremtidsværksteder og derefter nedsætte arbejdsgrupper er effektive metoder i landsbyudviklingsprojekter. De involverer mange mennesker og tilstræber, at ingen bliver holdt udenfor. De åbne, løst strukturerede arbejdsformer betyder, at folk får mulighed for at springe til og fra, hvis de ikke har tid til at engagere sig over en længere periode. Folk, der ikke har mod på at gå ind i mere traditionelt bestyrelsesarbejde i foreninger, kan være med og være aktive. Gennem borgermøder og fremtidsværksteder kan der rekrutteres en mængde frivillig arbejdskraft til at gennemføre projekter. Bred deltagelse og samtale bør derfor fra begyndelsen prioriteres højt fra initiativtagernes side. Tovholdere på projekter bør gøre en stor indsats for at tage udgangspunkt i befolkningens ideer og ønsker til den lokale udvikling og få engageret så mange som muligt. 10

11 Hvis man starter en udviklingsproces helt fra bunden uden på forhånd at have lagt sig fast på det endelige resultat, så vinder man mange flere kræfter og visioner end man nogensinde havde drømt om. (Lokal projektdeltager) Det har været meningen fra starten, at vi ikke vil pådutte dem noget. Det skal være folks egne ideer, som vi arbejder videre med. Det er vigtigt i sådan en proces, at folk får ejerskab til projektet. (Lokal projektdeltager) Projektudvikling og demokratisk bevidsthed Demokrati er et bredt begreb, som både rummer at afgive sin stemme på valgdagen samt aktiv deltagelse i og indflydelse på udviklingen. Begge dele er grundpiller i udviklingen af demokratiet. I den slags demokrati, som kaldes deltagelsesdemokrati, spiller det en rolle at ville yde noget for det fælles bedste samt at blive introduceret til de demokratiske institutioner. Selvom det sjældent er en direkte målsætning 11

12 F r i v i l l i g h e d, d e l t a g e l s e o g d e m o k r a t i for landsbyudviklingsprojekter, skærper de dannelsen af demokratiske vaner og forståelser, demokratiske kompetencer og øger deltagernes indflydelsesmuligheder i forbindelse med projektaktiviteter. Derfor tror vi meget mere på den form for processer, vi har sat i gang, end på små byggeprojekter, som også får støtte. For os er det vigtigt, at folk får lært de demokratiske processer. (Kommunal embedsmand) En repræsentant for en kommune, som har arbejdet målrettet med at udvikle erfaring med de demokratiske processer, taler om, at udviklingsprojekter skaber en form for bevidsthedsløft, og at det er bevidsthedsløftet, der er det centrale. Konkrete byggeprojekter kan dog også være med til at opbygge demokratiske kompetencer og engagement gennem det lokale samarbejde og de beslutninger, der nødvendigvis også skal træffes i denne type projekter. Projekter opfylder målsætninger på flere niveauer Ved også at fokusere på demokrati og deltagelse opfylder projekter målsætninger på flere niveauer. Ud over direkte målsætninger om økonomisk og social udvikling af lokalsamfundet opbygges der demokratiske kompetencer og dermed udvikling af demokrati i lokalsamfundet. 12

13 Mødeformer til idégenerering i Halkær Et typisk fremtidsværksted foregår ved, at mødet bliver annonceret. I Halkær var det projektgruppen, som indkaldte til fremtidsværkstederne. Det centrale på et fremtidsværksted er herefter at få idéer til lokalområdets udvikling frem i lyset og sikre, at borgerne ikke bliver overset i planlægningen af fremtiden. Fremtidsværkstedet består af både en kritikfase, en fantasifase, en virkeliggørelsesfase og en opfølgningsfase. Det er en mindre traditionelt styret mødeform, og der er plads til, at alle ideer kommer frem. Først i anden omgang skal deltagerne prioritere blandt idéerne og finde frem til, hvilke konkrete initiativer, der skal til for at nå målene. Projektgruppen i Halkær har også haft mulighed for at gennemføre lokale forskningsværksteder under ledelse af universitetsforskere. Det er sket som et led i forskernes aktionsforskningsprojekt. Forskningsværkstederne foregik som en udløber af de lokale fremtidsværksteder ved at der blev inddraget eksperthjælp udefra. Yderligere oplysninger: Foreninger og netværk er krumtapper i landsbyprojekter Det er gang på gang frivillige folk organiseret i forskellige foreninger og netværk, som tager initiativ til at fremme en fælles udvikling og gennemføre lokale udviklingsprojekter. Frivilligt arbejde er mere reglen end undtagelsen i landsbyprojekter. Når der er tale om en forening kan projektholderen eksempelvis være en borger- eller sogneforening eller en erhvervs- eller håndværkerforening. Gode eksempler er Idom, Bøvling, Vrads, Lindeballe og Outrup (hvor en styregruppe med deltagere fra Sogneforeningen, ErhvervsInvest og Handelsstandsforeningen har stået for den daglige styring af et projekt), samt Boddum-Ydby (Ydby Erhvervsudvikling under Ydby Håndværker- og Borgerforening) og delvist Trustrup Lyngby (Trustrup Håndværker- og Borgerforening, samt Lyngby og Omegns Borgerforening). Der er også eksempler på alternative foreningsformer som eksempelvis en Folkeforening i Halkær, et Bylaug i Mellerup, et landsbyråd i Horsens og en By- og Mindeforening i Gudhjem. I St. Brøndum har en borgergruppe stiftet en selvejende institution for at gennemføre deres projekt.

14 Borgermøder er centrale i Idom I Idom ved Holstebro er der i projektet Idom en aktiv landsby, udarbejdet en lokalplan, gennemført et Åben Landsby arrangement samt etableret en hjemmeside. Borgernes medindflydelse i projektet er sket ved at afholde borgermøder. Det er sket ud fra devisen: En god beslutning rummer to ting, kvalitet og accept. Et typisk borgermøde foregår ved, at mødet annonceres i den lokale avis, den lokale aktivitetsfolder og/eller i den lokale dagligvarehandel. Mødet begynder med et indlæg enten ved projektgruppen eller en ekstern gæst. På nogle borgermøder kan deltagerne herefter vælge sig ind i diskussionsgrupper om forskellige emner, alt efter hvad de har interesse i at deltage i. Borgermødet slutter ofte med nedsættelse af et antal arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne skal stå for at gennemføre og udbygge de beslutninger og initiativer, der er taget i fællesskab på borgermødet. I Idom har projektgruppen stået for den overordnede koordinering af arbejdsgruppernes indsats. Yderligere oplysninger: Aktiviteter og medindflydelse for børn og unge i Gudhjem Byudviklingsgruppen i Gudhjem Melsted har som en del af deres projekt arbejdet med at sikre livskvalitet for børn og unge. Det begyndte med et fremtidsværksted specielt for de unge. Her kom en række spændende ideer frem, hvoraf flere er blevet gennemført. Der er blandt andet produceret flere film, som får gallapremiere med rød løber og smoking. Der er også opstået en tradition for at holde en børnefilmfestival i byen. Her deltager børn og unge fra hele landet. Vinderfilmen får tildelt statuetten Den Gyldne Sild. Der er alt i alt gennemført en række aktiviteter, som bidrager til, at de unge får nogle oplevelser og et positivt billede af livet i Gudhjem. Medlemmerne af Byudviklingsgruppen håber, det kan medvirke til, at de unge senere i livet efter endt uddannelse ønsker at bosætte sig i byen/på øen. Yderligere oplysninger: 14

15 Fælles dialog om visionerne for lokalsamfund I Bøvling syd for Lemvig har en gruppe under Borgerforeningen sluttet sig sammen i et projekt for at få afdækket befolkningens holdning til sognets udvikling frem til år Elementerne i projektet er en spørgeskemaundersøgelse, et Åben Landsby arrangement, en temadag og nedsættelse af en lang række arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne skal stå for at gennemføre de konkrete ideer. Et tilsvarende projekt med navnet Vision 2010 bliver gennemført i de to nabobyer Trustrup og Lyngby på Djursland. I begge projekter har projektgrupperne fået gang i en dialog om visioner for lokalsamfundene. Projektgrupperne har taget udgangspunkt i borgernes holdninger og ikke i deres egne og på den måde sikret, at der er opbakning til ideerne. Yderligere oplysninger: Bøvling Trustrup Lyngby Erindrings-, foto- og billedværksteder i landsbyerne i Horsens Under overskriften Erindring og fremtid har landsbyrådet i Horsens Kommune holdt to temadage i hver af de seks involverede landsbyer. Fokus var på landsbyfællesskab og livskvalitet; emner, man håbede ville aktivere alle aldersgrupper. Temadagene indeholdt erindringsværksted for de ældre, fotoværksted for de unge og billedværksted for børnene. Til erindringsværkstederne fortalte de ældre historier om livet i landsbyerne førhen. De unge gav i fotocollager bud på nutidens landsbyliv. Børnene satte former og farver på deres fantasier om drømmelandsbyer. Afslutningen bestod i et socialt/kulturelt aftenarrangement med udstilling af værkstedsaktiviteterne, koncert, fællessang og fællesspisning for landsbybeboerne, musikerne og repræsentanter for Horsens Kommune. Yderligere oplysninger: 15

16 S a m a r b e j d e i l o k a l t u d v i k l i n g s a r b e j d e Enegang eller samarbejde Kan man gennemføre landsbyudviklingsprojekter i enegang? Svaret er, at det næsten ikke lader sig gøre. I hvert fald ikke, hvis projektet skal udvikle sig, blive succesfuldt og vare ved. Langt de fleste landsbyudviklingsprojekter er startet lokalt i et enkelt sogn. En gruppe borgere eller en foreningsbestyrelse beslutter, at der skal ske noget. Det kan være, de ønsker at oprette en ny forening, bygge en aktivitetshal eller afholde en eller anden form for arrangement i lokalsamfundet. Ofte vil de undervejs i projektperioden opleve, at de i forskellige sammenhænge får behov for at kontakte kommunen eller andre eksterne parter for at sikre dele af projektets gennemførelse. Lokale projektdeltagere 16 Offentlige myndigheder Eksterne eksperter Den nødvendige trekant Den norske forsker Reidar Almås har mange års erfaring med undersøgelser af lokal udvikling. Almås fastslår, at succes i lokalt udviklingsarbejde forudsætter et samarbejde mellem flere parter. Han taler om Den nødvendige trekant, der symboliserer samarbejdet mellem de lokale projektdeltagere, de offentlige myndigheder og eksterne eksperter. Man kan tale om en nødvendig trekant i lokalt udviklingsarbejde med lokalt mobiliserede deltagere, det politisk/administrative apparat og procesvejledere (eksterne eksperter), som de tre poler, der arbejder sammen. Uden at partnerskabet og samarbejdet i denne trekant fungerer, vil projektet før eller siden gå i stå. Ofte vil der blive taget hånd om to af hjørnerne i trekanten, mens det tredje mangler. Derfor skal landdistriktsudvikling opbygges med tanke for nødvendigheden af alle de tre hjørner.

17 De lokale projektmageres initiativer kan altså ikke betragtes isoleret. Det er nødvendigt, at de lokale ideer er åbne over for ideer udefra og i samarbejde med offentlige myndigheder, som oftest kommunen. På samme måde er det nødvendigt for projekter startet af myndighederne at sikre borgerdeltagelse. Danske erfaringer viser da også, at det fremmer arbejdet, at alle tre parter samarbejder omkring lokalt udviklingsarbejde. Projekterne får simpelthen mere vægt i kraft af samarbejdet. For kommunen er det relevant at inddrage borgerne i processerne, når det drejer sig om forskellige former for byggeri eller nye erhvervstiltag. Det kan blandt andet ske gennem informationsmøder, høringsrunder og nedsættelse af arbejdsgrupper. Det er med til at fundere beslutningerne bedre. For de lokale initiativtagere er det relevant at samarbejde med kommunen, da de i mange tilfælde får behov for at indhente tilladelser eller rådgivning fra myndighedernes side. Konsulenter og andre eksterne eksperter kan hjælpe med at udarbejde projektansøgninger, tegne projekteringsforslag, lede borgermøder og fremtidsværksteder og evt. være tovholdere på projekter. Konsulenterne inddrages, når der er brug for at få løst forskellige former for specialistopgaver eller når der er brug for at spare tid eller for at inddrage en neutral aktør udefra. Der er god grund til at fremhæve eksistensen af Den nødvendige trekant, som en inspirationskilde til alle projektmagere, hvad enten de er lokale, kommunale eller eksterne parter. 17

18 Direkte samarbejde er en nødvendighed på landet I St. Brøndum ved Skørping har en gruppe borgere arbejdet for at skabe mere liv i og omkring den lokale købmandsbutik ved blandt andet at introducere kunst og IT i butikken. Begge dele skal være med til at sikre, at der også fremover vil være en butik i landsbyen. Initiativtagerne fra St. Brøndum har erfaret, at der skal samarbejdes for at lokalt udviklingsarbejde kan lykkes. En lokal projektdeltager udtaler: Der skal mere direkte samarbejde til på landet for at gennemføre diverse projekter, men så kan det også lykkes. Der skal samarbejde mellem erhverv, foreninger, private personer og offentlige instanser til på en anden måde end hidtil set. I vort tilfælde en købmand, den lokale sparekasse, private mennesker og virksomheder, der skyder penge ind, samt ditto offentlige. Man skal ikke være så bange for at sammenblande offentlige og private midler. Heldigvis var alle vore samarbejdspartnere, også de offentlige, med på denne lidt utraditionelle model. For få år siden ville det offentlige ikke røre et projekt, der inkluderede en privat købmand, med en ildtang. Nogle har da også lige berørt problemet, men hurtigt indset, at der skulle utraditionelle metoder til for eventuelt at bevare den service, som en købmandsbutik er i en lille by. Yderligere oplysninger: Birgit Møller Sørensen, St. Brøndum Kommunerne kan understøtte lokale udviklingsgruppers arbejde I Outrup i Blåbjerg Kommune i Vestjylland har en styregruppe arbejdet med aktiviteter, der skal tiltrække tilflyttere og nye erhverv. De har også arbejdet på at skabe samspil mellem de aktiviteter, som allerede eksisterer. Og de har ønsket at styrke identitetsfølelsen hos sognets indbyggere. Gruppen har samarbejdet på tværs i byen, ligesom de har udviklet et godt forhold til kommunens politikere og embedsmænd. Styregruppen bag projektet i Outrup ser nemlig sig selv som lokale iværksættere. De mener, det er en dårlig investering, at de selv skal søge viden om eksempelvis støttemidler. Dynamikken kan efter deres mening øges, hvis kommunen i højere grad servicerer de lokale udviklings-grupper, da projekterne på sigt kan være med til at tjene penge hjem til kommunerne. Projektet i Outrup har indtil nu hentet mere end en million kroner hjem til udviklingsprojekter i byen. Yderligere oplysninger: 18

19 Kommunal borgerinddragelse i Kibæk Et projekt i Kibæk i Aaskov Kommune har udviklet en model, der kan give andre byer inspiration til, hvordan man kan inddrage Omfattende samarbejde mellem kommunen og Mellerup befolkning og erhvervsliv i den kommunale planlægning. Det drejer sig om projekteringen af et nyt boligområde, Sønderbrogrunden, Landsbyen hvor der Mellerup skal bygges ligger i højere Nørhald bygninger, Kommune. end Mellerup der er tradition er et af de for steder, i byen. hvor Man en har landsbygruppe benyttet utraditionelle har været metoder med til at for ændre borgerinddragelse kommunens helt holdning fra starten. til landdistrikterne. Allerede i den indledende Kommunens fase landdistrikter, gennemførte og kommunen ikke mindst et Mellerup, lidt anderledes er blevet borgermøde mere synlige, om byggeprojektet. da projektet Mindre Borgerne trafik fik Mere på mødet liv har mulighed medført for øget at opmærksomhed blive hejst op i en på kran Mellerup og derigennem fra kommunens opleve, side. hvordan Projektet det indeholder fornemmes, en når trafikanalyse, det planlagte et forsøg på byggeri at skabe i tre mere etager aktivitet bliver gennemført. i Mellerup og Desuden har udbygget havde samarbejdet borgerne mulighed med kommunen. for at diskutere Borgere projektet fra Mellerup i et telt har på været stedet. aktivt Ved involverede et senere i udviklingen borgermøde af blev kommunens der nedsat landdistriktspolitik. arbejdsgrupper med Og tovholderne lokale borgere fra og Mellerup erhvervsliv. har medvirket Grupperne til, var at der således er blevet reelle udgivet deltagere en publikation i planlægningsprocessen med titlen Bedre Byggeskik omkring bebyggelsen i kommunen. af Publikationen Sønderbrogrunden. går tæt på byggestilen i en række af Nørhald Kommunes Yderligere landsbyer. oplysninger: Yderligere oplysninger: Fra traditionel borgerinddragelse til nye metoder i Ry Bosætning, blandet rekreativ anvendelse (golfbane og natur) og erhvervsudvikling inden for samme afgrænsede område er ingredienserne i en ambitiøs byudviklingsplan, som er vedtaget af Ry Kommune. Byudviklingsplanen er hovedsageligt gennemført i et samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet og med inddragelse af eksterne konsulenter. Kommunen har arbejdet meget traditionelt med borgerdeltagelse fra starten. De har præsenteret projektet på lokale møder og sendt den færdige byudviklingsplan i høring. Fremgangsmåden har medført protester fra en gruppe af lokale borgere. De har kritiseret projektet for at være færdigudviklet, inden det er sendt til offentlig debat. I senere byudviklingsprojekter i Ry Kommune er der derfor sket en eksplosiv udvikling af nye metoder for borgerinddragelse. Erfaringerne med byudviklingsplanen Kildebjerg Ry har været medvirkende til dette. Yderligere oplysninger: Trafikanalyse med hjælp fra konsulentfirma Projektet Mindre trafik mere liv gennemført af Mellerup Bylaug har gjort brug af konsulenter. I projektet indgik en omfattende analyse af borgernes pendlingsmønstre, ønsker til samkørsel og kollektiv trafik samt en afdækning af farlige vejkryds/vejstrækninger i Mellerup. Baggrunden for at kortlægge borgernes transportvaner var at vurdere interessen for at begrænse transporten ved at oprette en fælles hjemmearbejdsplads og transportordning. Det var konsulentfirmaets opgave at gennemføre analysen. Det skete ved hjælp af en telefoninterviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse. Derefter blev resultaterne af interviewrunden skrevet sammen til små rapporter. Med dem i hånden havde initiativtagerne bag projektet et forbedret og korrekt grundlag til at vurdere de trafikale forhold i og omkring landsbyen. Det viste sig, at borgerne i Mellerup var mere interesserede i Mere liv delen af projektet end i at begrænse trafikken. Yderligere oplysninger: 19

20 S o c i a l e p r o j e k t e r o g e r h v e r v s o r i e n t e r e d e p r o j e k t e r Bosætningsstrategi eller erhvervsstrategi? Hvad er projektdeltageres motivation til at gå i gang med projekter, og hvad kendetegner folk, som arbejder med landsbyudviklingsprojekter? Én type projektmagere vælger igen og igen at fokusere på sociale og kulturelle aspekter, selvom incitamenterne til, at de går i gang, ofte er økonomiske. De reagerer på forandringerne i deres lokalområde ved at kigge indad. Ved første øjekast kan det se uhensigtsmæssigt ud at have en social vinkel som sit udgangspunkt, når målet er økonomisk udvikling. Men det kan faktisk være en god ide. Flere teoretikere understreger, at det er vigtigt at have en bred tilgang til lokalsamfundsudvikling og ikke bare fokusere på erhvervsudvikling, også selv om økonomisk udvikling er målet. Udgangspunktet bør være en helhedsorienteret forståelse af, at et lokalsamfund er mere end økonomi. Men det er vigtigt at være bevidst om, hvorvidt man vælger en social ofte bosætningsfokuseret strategi eller en erhvervsstrategi. Der har været tanker om en erhvervspark, men det er spørgsmålet, om det er det, vi skal satse på, for folk bor alligevel ikke der, hvor erhvervene er. Vi skal sælge Idom på den store natur og det gode foreningsliv. (Lokal projektdeltager) Forskellige typer projektmagere Det er vigtigt at være opmærksom på, at der findes forskellige typer projektmagere. Forskerne Herlau og Tetszchner bruger betegnelserne uafhængige entreprenører og sociale entreprenører. De uafhængige entreprenører 20

21 vælger for eksempel at starte egen virksomhed. Det kalder man en emnebaseret og funktionel strategi. De sociale entreprenører går derimod typisk i gang med en fælles udviklingsplan for landsbyen eller opførelsen af en aktivitetshal til gavn for alle borgerne. De vælger altså en områdebaseret og territoriel strategi. Sociale entreprenører vil ofte være forankret i foreningslivet. I første omgang vil mange foreninger have et socialt/kulturelt eller sportsligt formål. Men selvom det ikke er baggrunden for foreningslivets eksistens, kan foreningernes arbejde fremhæve de lokale værdier og gøre det attraktivt at bo og færdes i et område. Det kan fastholde og tiltrække ressourcepersoner. En øget bosætning kan være med til at styrke en erhvervsmæssig udvikling. Det betyder alt, at der er aktive folk i et lokalområde, der vil arbejde for mere liv. Uden projekter af denne karakter ville det være virkeligt vanskeligt at trække turister til området. Deres evne til at skabe netværk og bruge dem, de kender, er utrolig vigtig (Lokal turistchef) 21

22 S o c i a l e p r o j e k t e r o g e r h v e r v s o r i e n t e r e d e p r o j e k t e r Forskellige udviklingsveje Forskelle i størrelsen af landsbysamfund og beliggenhed i landet smitter også af på initiativtagernes interesse for lokal udvikling. Der skal ikke meget til for at aktivere lokale projektholdere i sociale og kulturelle aktiviteter. I de fleste landsbyer er indbyggerne interesserede i foreningslivets, skolens og den lokale købmands overlevelse. Når det gælder involvering i egentlig lokal erhvervsudvikling, spiller den geografiske dimension og størrelsen af lokaliteten en større rolle. Det gør en forskel, om lokalområdet er et udkantsområde eller et mere centralt beliggende område, og hvorvidt der er tale om en landsby eller en større by. Frivillige projektholdere i de centralt beliggende landdistrikter i Danmark behøver ikke nødvendigvis at involvere sig i erhvervsudvikling, da disse lokalområder kan overleve ved hjælp af en passende grad af social og kulturel aktivitet. Men det er ikke tilfældet i udkantsområderne. Her er det i høj grad nødvendigt, at initiativtagerne også inddrager økonomiske aktiviteter i projekterne. At sætte gang i en social udviklingsproces opfattes af flere projektholdere som en forudsætning. 22

23 Mindpark i Skørping kunne ikke tiltrække højtuddannede Med projektet Skørping Mindpark har en gruppe erhvervsfolk i samarbejde med kommunen forsøgt at skabe et virksomhedshotel, som henvender sig til virksomheder indenfor IT- og biotekområdet. Ideen har været at få unge, nystartede virksomheder til at etablere sig i Skørping i stedet for i Aalborg. Projekterfaringerne blev ikke helt som forventet. Det lykkedes kun at få et lille antal virksomheder til at etablere sig. I stedet flytter man nu ud af de oprindelige lokaler og arbejder videre med andre aktiviteter under Mindpark konceptet. Det drejer sig om den kommunale erhvervsservice, iværksætterrådgivning og konsulent-, kursus- og konferencevirksomhed. Alt sammen med det formål at forbedre vilkårene for virksomhederne i området. Yderligere oplysninger: Videnerhverv, boliger, golfbane og natur i samme byområde Ry Kommune ønsker med projektet Kildebjerg Ry at fremtidssikre Ry gennem en ny strategi for, hvordan bosætning, rekreative områder og erhvervsudvikling kan integreres inden for et afgrænset område. Der er i projektet udarbejdet en meget ambitiøs skitse over, hvordan det nye byområde vil komme til at se ud. Nu er kommunen i gang med at byggemodne og sælge de første grunde samt erhverve jorden til de næste faser i projektet. Yderligere oplysninger: 23

24 Konferencefaciliteter og fjernarbejde i Gudhjem Den økonomiske aktivitet i Gudhjem er meget sæsonbestemt og afhængig af turismen. En ny vinteraktivitet, som projektet har medført, er afholdelse af konferencer, som først og fremmest skal foregå i biografen Scala. Der er tale om en billigere form for konference end det sædvanlige konferencekoncept, hvor prisen er over kroner pr. deltager. Gudhjem passer ikke ind i det sædvanlige koncept, men en konference kan gennemføres i kraft af, at byen har en toprenoveret biografsal. Deltagerne kan så bo på hotellerne i byen. Der er også arbejdet med at forbedre muligheden for fjernarbejde med base i Gudhjem. I byens bibliotek, som i projektperioden er blevet omdøbt til Gudhjem Universitet, er der indrettet arbejdsstationer, som kan bruges som fjernarbejdspladser. De nye faciliteter i Gudhjem Universitet kan også huse mindre seminarer og møder. Der er blandt andet afholdt en konference om Østersøens miljø med forskningscenter Risø som hovedarrangør. Denne konference gjorde både brug af biografens konferencefaciliteter og universitetets mødefaciliteter. Yderligere oplysninger: Forsøg med etablering af et Callcenter på Samsø På Samsø har en projektgruppe forsøgt at skabe et Callcenter for at få flere helårsarbejdspladser på øen. Hvis projektet gik godt, kunne der i princippet etableres ligeså mange arbejdspladser, som man havde lyst til, uden at tage hensyn til øens økonomi. Projektet ville ikke som eksempelvis sommerhuse belaste øens infrastruktur. Tanken var at overtage Callcenter funktionen fra erhvervslivet. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var mange virksomheder, som var interesserede i dette, da de så skulle fyre nogle af deres egne medarbejdere. Det var meget svært at komme i kontakt med landmændene og andre små selvstændige erhvervsdrivende, som udgør størsteparten af erhvervslivet på Samsø. Det lykkedes altså ikke at få skabt varige arbejdspladser. Callcenteret er et eksempel på et projekt, som ikke har fået behovene ordentlig identificeret og heller ikke har haft reel opbakning fra interesserede aktører, inden der er søgt om penge. Forankringen af projektet har generelt været for svag helt fra starten. 24

25 Bosætning som mål i Kragenæs Målet for et projekt i Kragenæs på Lolland har været at gøre lokalområdet mere attraktivt for bosætning og at tiltrække nye typer af arbejdspladser, hvor man er mindre afhængig af afstande. Målet er forsøgt nået ved at udarbejde en model for et Telehus. Telehuset skulle ligge på havnen og indeholde forskellige servicetilbud som internetcafé, telearbejdspladser, kommuneinformation, centerkontor for lokal erhverv og landboturisme og meget mere. Der er som en del af projektet blevet udarbejdet et modelprojekt med udførlige tegninger af huset og dets funktioner. Det er imidlertid ikke lykkedes at få huset opført på grund af mangel på investorer. Yderligere oplysninger: Ravnsborg Kommune Fokus på sociale forhold i landsbyerne i Horsens I projektet i Horsens har fokus mere været på at fastholde og forbedre forholdene i landsbyerne frem for en egentlig økonomisk udvikling af de involverede landsbyer. Projektet er helt igennem koncentreret om opbyggelsen af fællesskaber i landsbyerne. Det sker ved at gennemføre forskellige aktiviteter og arrangementer. De involverede landsbyers geografiske placering gør, at projektet ikke har et erhvervselement. Næsten alle landsbyerne har heller ikke noget ønske om det. Alle landsbyerne er placeret i umiddelbar nærhed af Horsens, og kan på den måde ses som en slags forstæder til Horsens, som har lidt under indbyggere. Der er desuden let adgang til motorvejen og dermed til arbejdspladser i Vejle, Skanderborg og Århus. Indbyggerne i landsbyerne har mulighed for at pendle til arbejdspladser i byerne og holde landsbyerne fri for erhverv. Yderligere oplysninger: 25

26 Integration af flygtninge i Himmerland Himmerlandsprojektet drejer sig om at skabe dialog mellem flygtninge og nuværende indbyggere i byområder i 11 mindre kommuner i Himmerland. Det er et socialt projekt, der skal forbedre integrationen af flygtninge i landkommuner. Projektet er sat i gang ud fra en forventning om, at der kan være fordele forbundet med at integrere flygtninge i landområder. Der er udgivet en rapport om projektet, Du tager dem vel ikke med hjem Om integration af flygtninge i lokalsamfund i Himmerland. Rapporten indeholder en afdækning af lokale borgeres holdninger til flygtninge i det berørte område samt en beskrivelse af best practise. Der er både gode og dårlige eksempler på integration i Himmerland. Rapporten er et godt udgangspunkt for en lokal dialog om integration. Yderligere oplysninger: Ønsker om social og befolkningsmæssig udvikling i Idom Vægten i projektet i Idom har været på at udvikle et nyt boligområde, styrke IT-udviklingen og afholde Åben Landsby arrangement. Anvendelsen af IT og Åben Landsby arrangementet skal være med til at øge kendskabet til Idom som en aktiv landsby med de nødvendige faciliteter og et velfungerende foreningsliv. Initiativtagerne mener, at det er nødvendigt med befolkningsmæssig tilvækst i byen for at bevare skolen. Der er ikke noget erhvervselement i projektet. Yderligere oplysninger: Halkær har fokus på bred involvering og borgerdeltagelse I Halkær er der i høj grad tale om at afprøve en ny metode for landdistriktsudvikling med fokus på sociale processer. Projektgruppen har forsøgt at udvide den traditionelle demokratiske proces for at få flere til at deltage i det fælles arbejde i landsbyområderne. De gennemførte aktiviteter har først og fremmest været fremtids- og forskningsværksteder, etablering af netværk, annoncering og information. Initiativtagerne mener, at de gennem projektet har fået flere skuldre til at bære udviklingen af Halkær Ådal. De siger dog, at det altid vil være nøglepersoner, der bærer en stor del af arbejdsbyrden. Yderligere oplysninger: 26

27 Købmandsbutikker som lokale mødesteder Udover at yde lokal service har landsbybutikker også den funktion, at her mødes landsbyens beboere under uformelle former. Derfor er den lokale dagligvareforretning vigtig for at holde kontakt med hinanden i landsbyen. Det er baggrunden for, at Borgerforeningen i Vrads syd for Silkeborg har valgt at satse på at opbygge et landsbykontor på 1. salen over den lokale købmandsbutik. Noget lignende er sket i Lindeballe ved Give og i St. Brøndum ved Skørping. Her har projektmagerne forsøgt at koble det økonomiske og det sociale i driften af lokale købmandsbutikker ved at indrette it-caféer og kunstudstillinger i butikslokalerne. I Lindeballe er de også i gang med at lave teltpladser i nærheden af købmandsbutikken for bedre at kunne tiltrække turister. Yderligere oplysninger: Vrads Lindeballe, St. Brøndum Birgit Møller Sørensen 10 x 1/10 arbejdsplads giver 1 arbejdsplads I Boddum Ydby har projektdeltagernes mål været at skaffe arbejdspladser til landsbyerne og omegnen, og bevare de, der allerede er i området. Deres grundlæggende syn på at skabe arbejdspladser i landdistrikter indebærer, at rådgivere og andre bør være bevidste om, at der måske ikke umiddelbart skabes en arbejdsplads i en enkelt virksomhed, men at virksomhederne ved at danne netværk hver især bidrager med at skabe en andel af en arbejdsplads. Derved bliver der samlet set skabt arbejdspladser gennem netværksdannelser. Projektdeltagerne mener, at de som lokale ildsjæle kan støtte i underskoven med de små ting. Yderligere oplysninger: Jens Gert Kragh Møller, tlf

28 K i l d e r : Tanvig, Hanne (2005): Hvad er et landdistrikt? At være eller ikke at være Landdistrikter i bevægelse, CFUL, Esbjerg. Almås, Reidar (1999): Rural development a Norwegian perspective, Centre for Rural Research, report no. 9/99. Herlau, Henrik & Tetszchner, Helge (2001): Fra jobtager til jobmager, Samfundslitteratur. 28

29

30 Titel: Udgiver: Landsbyudvikling et idékatalog Socialministeriet Holmens Kanal København K Udgivelsesår: 2005 Oplag: 1. udgave, 1. oplag 500 eks. ISBN-10: Elektronisk udgave: Udarbejdet af: Annette Aagaard Thuesen assisteret af Pia Heike Johansen og Hanne W. Tanvig, Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter Øvrige involverede: Astrid Bruus Thomsen og Lisbeth Pepke, Socialministeriet Foto mv.: Anita Lillevang, Lillevang Kommunikation Layout: Tryk: Balle Grafik GP-TRYK A/S Pris: Gratis, kan bestilles hos udgiver Lovekspeditionen, tlf eller downloades fra 30

31 31

32 Der er brug for at finde nye veje til bæredygtig udvikling af de danske landsbyer, for at fastholde de små bysamfund som gode og velfungerende bosteder. Dette idékatalog er baseret på erfaringer fra en række projekter i landsbyer, der alle har haft udvikling på dagsordenen. Kataloget giver forslag og idéer, som lokale projektgrupper kan lade sig inspirere af i deres arbejde med gode udviklingsprojekter.

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

CENTER FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

CENTER FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER CENTER FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER LOKALE UDVIKLINGSPROJEKTER EVALUERING AF BYPULJEPROJEKTER I DEN BÆREDYGTIGE LANDSBY MINDRE BYER - STØRRE MULIGHEDER Man stod der og pegede til den ene

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a Seminar: Landsbyklynger fremtidens model? Horsens 19. januar 2017, Lektor, Ph.d. Lea Holst Laursen, Institut for Arkitektur,

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

KULTUR I LANDDISTRIKTERNE.

KULTUR I LANDDISTRIKTERNE. . Velkomst Præsentation af Tovholder Idegrundlag Køreplan PAUSE Kulturpakker www.kulturihimmerland.dk KULTUR I Afslutning med mulighed for spørgsmål Tovholder Jan Vestergaard Bosat i landsbyen Skelund

Læs mere

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 3533 1710 Baggrund

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Indhold Forord Resultatet o Fordomme o Styrker/svagheder o Brand + kerneværdier o Hvad skal der satses på? o Forankring Proces

Læs mere

Fremme af frivillighed og aktivt medborgerskab inden for klimadagsordenen

Fremme af frivillighed og aktivt medborgerskab inden for klimadagsordenen Fremme af frivillighed og aktivt medborgerskab inden for klimadagsordenen Søren Dyck-Madsen Engagement er centralt Engagement fremkommer, når forskellige parter arbejder sammen med hver deres kræfter på

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed 2014 Videncenter for Idrætsanlæg fra vision til virkelighed Videndeling skaber vækst I en tid præget af forandring på idræts,- kultur- og fritidsområdet er der behov for nytænkning. Men der er også brug

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

BOLIGDAG 2011 BOSÆTNINGSINDSATSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

BOLIGDAG 2011 BOSÆTNINGSINDSATSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE BOLIGDAG 2011 BOSÆTNING OG BOLIGFORHOLD I YDERKOMMUNERNE BOSÆTNINGSINDSATSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Strategikonsulent - landdistriktsudvikling Suzanne Eben Ditlevsen En bosætningsindsats på tre ben

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2.

GreenLand. Projekt grønt landdistrikt. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Version 1.6. 2. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 146 Offentligt GreenLand Projekt grønt landdistrikt Version 1.6 2. marts 2008 Udarbejdet af sogne- og borgerforeningerne i: Lyne, Foersum, Sdr.

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik

Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik Workshop 2 Oplevelsesøkonomi og sammenhængen mellem erhverv og bypolitik Inger Callisen, arkitekt m.a.a., Pia Heike Johansen, Adjunkt, PH.D, Syddansk Universitet Jens Otto Callisen, byfornyelseskonsulent,

Læs mere

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Ved Anne Mette Wandsøe Turist og erhvervsdirektør samt LAG koordinator for LAG Langeland Baggrund Tilflytter

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen Karise, 14. november 2016 Resumé af dialogmødet Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen Borgmester Knud Erik Hansen bød velkommen til aftenens dialogmøde, som er en del af Faxe Kommunes dialogprojekt.

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)

Læs mere