Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 Slutrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 Slutrapport"

Transkript

1 Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling Januar 2014 Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 Slutrapport

2 Indhold 1 Indledning Resumé Hvor står Esbjerg i dag? Megatrends Midtvejsevalueringen Interessentanalysen Hvor skal Esbjerg hen? Vision: Esbjerg som Danmarks energimetropol og tredje vækstcenter Vækststrategi Vækstskabere Udvalgte erhvervsmæssige satsninger Vækstskabere Esbjerg som uddannelsesby Innovation, IT og forskning Bosætning med byer som drivkraft Internationalisering Esbjergs regionale og nationale rolle Infrastrukturen og havnen Erhvervsmæssige satsninger Energi Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og velfærdsteknologi Turisme Hvordan kommer Esbjerg derhen? Organisering Detailstrategier Model 1: Strategien udarbejdes i en snæver kreds Model 2 Omfattende inddragelse Konference... 27

3 1 INDLEDNING Esbjerg Kommunes Vækststrategi 2015 blev midtvejsevalueret i foråret Dette igangsatte en proces med opfølgning på midtvejsevalueringen og sidenhen en indledende formulering af Vækststrategi Projektet har været under ledelse af en styregruppe beståede af: Kommunaldirektør Esbjerg Kommune, Otto Jespersen Direktør Esbjerg Erhvervsudvikling, Tom L. Nielsen Personale- og udviklingschef Esbjerg Kommune, Birgitte Stenderup Direktør for Teknik & Miljø Esbjerg Kommune, Hans Kjær Chefkonsulent Esbjerg Kommune, Jes Seerup Møller Pluss Leadership har faciliteret processen og foretaget interessentanalysen. Processen er kort skitseret i figuren nedenfor. Figur 1: Processen Hvor står Esbjerg i dag? Der indledtes med en analysefase, hvor der blev evalueret på resultaterne af strategi Der blev ligeledes gennemført en omfattende interessentanalyse blandt beslutningstagere på strategisk niveau for at belyse holdninger til og oplevelser af Esbjergs position. Denne interessentanalyse havde et stærkt fremadrettet sigte. Hvor vil Esbjerg gerne hen? Resultaterne af midtvejsevalueringen og interessentanalysen blev præsenteret på en workshop for centrale beslutningstagere fra Esbjerg (politikere, embedsmænd, erhvervsfolk, repræsentanter fra interesseorganisationer, repræsentanter fra kulturog uddannelsesinstitutioner m.fl.). På workshoppen blev der identificeret en række indsatsområder, og der blev formuleret en række udsagn, som der var enighed om. I den efterfølgende proces er disse indsatsområder blevet analyseret og modnet. Resultatet er formulering af en Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

4 foreløbig vision og en række overordnede strategiske indsatsområder, som er beskrevet i denne rapport. Denne vision og strategi vil blive drøftet og kvalificeret på en workshop den 21. januar Hvordan kommer Esbjerg derhen? Visionen og de overordnede strategiske målsætninger tilpasses i en proces i første halvår Forslag til denne proces er beskrevet til slut i denne rapport. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

5 2 RESUMÉ Vækststrategi 2015 for Esbjerg Kommune er udarbejdet af Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling i fællesskab. Der er ligeledes et fælles ansvar omkring evaluering af strategien, ligesom der er et fælles ejerskab til den nye strategi Statusrapport for Vækststrategi peger overordnet set på en stærk fremdrift og målopfyldelse for de fire overordnede indsatsområder og derfor også for hovedparten af de 16 konkrete indsatser, der er en del af Vækststrategi Interessentanalysen peger på, at Esbjerg opleves som meget omstillingsparat og entreprenant. Der er stor beundring og anerkendelse for de resultater, der er skabt omkring Energimetropol Esbjerg. Samtidig peger flere af de interviewede på, at fastholdelse og videreudvikling af denne position fordrer, at den omstillingsparate stil suppleres af strategisk planlægning, og at Esbjergs beslutningstagere i større grad agerer i forhold til en regional, national og international virkelighed. Esbjerg skal fylde den regionale og nationale rolle ud. De fremtidige vækstpotentialer inden for offshore energi vurderes positive på kort og mellemlang sigt, men er udfordret på længere sigt. Der udtrykkes bekymring for, hvordan Esbjerg får taget det næste spring på energiområdet og/eller gør sig mere uafhængig af, at den fremtidige vækst er relateret til én enkelt sektor. Samtidig fremføres det, at da omstillingen fra fiskerby over klassisk industri til offshore by er sket over så relativt få år, er der mange facetter af Esbjerg, der ikke er forandret i samme tempo og dermed ikke helt understøtter Esbjerg som en Energimetropol, der kan tiltrække de bedste talenter og vidensmiljøer i en stadig mere globaliseret konkurrence. Her peges der f.eks. på et for provinsielt kulturliv, manglende international puls i byen, for utilstrækkelige forsknings- og uddannelsesaktiviteter samt mangel på kreative erhverv som nogle af de forhold, der gør det svært for Esbjerg at indfri det fulde potentiale. Esbjerg har en udfordring med at tiltrække bosættere og turister. Esbjerg har en uklar turismeprofil, og byen og området forbindes ikke af eksterne beslutningstagere med spændende kulturelle tilbud og fritidsfaciliteter, rekreative områder samt kommunale velfærdstilbud i topklasse. Der er nogle af de ting, der ofte karakteriserer områder med stor tiltrækningskraft på bosættere og besøgende. Endelig peger interessentanalysen på, at Esbjerg har potentiale til at skabe sig en position som stærk uddannelsesby, men man er der ikke endnu. De mange uddannelsestilbud mangler at blive koblet sammen i en strategi for Esbjerg som uddannelsesby. Udbygning af lokal tilstedeværende forskning er desuden afgørende for, at Esbjerg kan fastholde og udbygge sin nuværende erhvervsmæssige position. Resultaterne af midtvejsevalueringen og interessentanalysen blev præsenteret på en workshop for centrale beslutningstagere fra Esbjerg (politikere, embedsmænd, erhvervsfolk, repræsentanter fra interesseorganisationer, repræsentanter fra kulturog uddannelsesinstitutioner m.fl.). På workshoppen blev der identificeret en række indsatsområder, og der blev formuleret en række udsagn, som der var enighed om. 1 Evalueringsrapport udarbejdet af Esbjerg Kommune Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

6 Med inspiration fra workshoppen den 30. september 2013 har styregruppen sammen med konsulenterne defineret et udkast til rammerne for en Vækststrategi 2020 for Esbjerg. Udkast til Vækststrategi 2020 er sammenfattet i nedenstående figur og består således af En vision 6 indsatser med henblik på generelt at understøtte væksten i området (vækstskabere) 4 erhvervssektorer, som systematisk understøttes som nuværende og potentielt kommende vækstklynger (erhvervsmæssige satsninger) Figur 2: Udkast til Vækststrategi 2020 Vision: Esbjerg som Danmarks energimetropol og tredje vækstcenter De fremtidige vækstperspektiver i Danmark er de senere år i forskellige regionale og nationale udviklingsplaner især blevet forbundet med København-Øresundregionen samt Det østjyske Bybånd. Esbjerg er imidlertid det område uden for København, der de senere år har oplevet den største vækst i antal beskæftigede. Esbjerg er det naturlige tredje vækstcenter i Danmark. Positionen som energimetropol er forbundet med vækst, og Esbjerg vil de kommende år udvikle på alle de væsentlige parametre, som er afgørende for at være et vækstcenter beskæftigelsesmæssigt, vidensmæssigt, bosætningsmæssigt og med hensyn til opbygning af stærke alliancer til andre centrale vækstcentre i indog udland. Vækststrategien skal give mening for de borgere og virksomheder, som i dag får tingene til at fungere og hænge sammen i kommunen. Men Esbjerg må som Danmarks tredje vækstcenter også i stigende grad gøre området attraktivt for andre end den eksisterende befolkning. For virksomheder og mennesker med kompeten- Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

7 cer og ressourcer, som beriger området med skattekroner, viden, relationer, netværk, mangfoldighed, udsyn og kritisk masse for en lang række attraktioner og servicetilbud. Esbjerg vil frem mod 2020 systematisk arbejde med at understøtte væksten med fokus på følgende områder, der anses som forudsætninger og dermed vækstskabere: Uddannelse Innovation, IT og forskning Bosætning med byer som drivkraft Internationalisering Den regionale og nationale rolle Infrastrukturen og havnen Esbjerg vil understøtte og servicere alle eksisterende virksomheder og uanset erhverv sikre gode rammevilkår. Herunder fremme entreprenørskab og iværksætteri. Samtidig med satsningen på energimetropolen skal Esbjerg begynde at opdyrke nye vækstklynger, som både kan supplere energisatsningen og sikre, at man ikke i fremtiden er for afhængig af en enkelt sektor. Der satses på de følgende fire sektorer: Energi Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og velfærdsteknologi Turisme Der lægges op til en proces, der udvikler et endeligt udkast til Vækststrategi 2020, og hvor der udvikles detailstrategier for hvert af de 10 identificerede indsatsområder. Dette arbejde vil foregå i første halvår af Strategien forventes vedtaget inden 1. juli 2014 af Byrådet samt af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

8 3 HVOR STÅR ESBJERG I DAG? Status på Esbjergs situation er belyst ud fra midtvejsevalueringen af Vækststrategi 2015 samt ud fra en interessentanalyse og holdt op imod de overordnede tendenser og megatrends, der definerer vores samtid, og som derfor også er rammesættende for strategitilgangen. 3.1 Megatrends Det er nødvendigt at forholde sig til de generelle og universelle trends i samfundsudviklingen, når man skal forholde sig til et givet områdes udvikling. Hvad kommer til at dominere udviklingen de næste år, og hvilke trends skal Esbjerg tage bestik af? Følgende trends er der nogenlunde enighed om blandt fremtidsforskere og trendanalytikere 2 : Globaliseringen fortsætter og får nye dimensioner. Vi ser allerede en tendens til, at virksomheder placerer forskning og udvikling tæt på i internationalt sammenhæng stærke videnmiljøer. Den globale velstandsudvikling vil endvidere betyde, at vækstmulighederne for en række virksomheder kommer til at ligge andre steder end tidligere. Sundhed og aldring skaber øgede sundhedsudgifter og presser på for øget teknologianvendelse i sundhedssektoren. Der udvikler sig en købestærk og global ældregruppe, der påvirker forbruget og efterspørgslen efter oplevelser. Klima som innovationsdriver. Stigende fokus på CO2-neutralt samfund og krav om bæredygtig produktion og transport. Lavt energiforbrug bliver standard i alle erhverv. Affald som ressource og fokus på landbrug som både fødevare- og energiproducent. Teknologiudviklingen fortsætter. IT-udviklingen vil fortsætte med samme styrke, som vi har set de seneste årtier. Vi vil se digital livstil, fleksible produktionsteknologier, nye tekniske landvindinger inden for f.eks. bioteknologi, det biobaserede samfund etc. Byer som drivkraft for fremtidens vækst. Menneskelige ressourcer, innovation, kulturtilbud, iværksætteri og virksomhedsudvikling mv. koncentrerer sig i stigende grad om de større byer, der helt naturligt bliver centrum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. For Esbjerg er udfordringen således at sikre et beredskab til at imødegå og udnytte disse udviklingstendenser bedst muligt. 2 Baseret bl.a. på RegLab s analyse af Fremtidens industri i Danmark, 2012, samt Institut for Fremtidsforskning (2006), Why Megatrends Matters, FORA (2009), New Nature of Innovation, Lars Tvede (2010), Supertrends. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

9 3.3 Midtvejsevalueringen Vækststrategi 2015 for Esbjerg Kommune er fokuseret omkring fire hovedområder, jf. figur 3. Figur 3: Indsatserne i Vækststrategi 2015 Statusrapport for Vækststrategi peger overordnet set på en stærk fremdrift og målopfyldelse for de fire overordnede indsatsområder og derfor også for hovedparten af de 16 konkrete indsatser, der er en del af Vækststrategi Midtvejsevalueringen, der er gennemført som en intern evaluering af Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling, konkluderer overordnet, at der tegner sig et positivt billede af det igangværende arbejde inden for vækstrategiens 4 indsatsområder. Af indsatser med et konkret sigte vil hovedparten af målene være opfyldt i 2015 med fortsættelse af den nuværende progression, og flere er allerede opfyldt på nuværende tidspunkt. Indsatserne med mere generelt sigte må overordnet set siges at være godt på vej i den rigtige retning. Især er indsatserne i relation til styrkelse af tilgængeligheden i stort omfang realiseret, og Esbjerg som centrum for energiteknologi og brandingen af Esbjerg som Danmarks Energimetropol har haft stor gennemslagskraft. En detaljeret gennemgang af målopfyldelsen for de opstillede indsatser kan læses i statusrapporten. 3 Evalueringsrapport udarbejdet af Esbjerg Kommune Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

10 3.4 Interessentanalysen 4 Interessentanalysen tager afsæt i 29 interviews med beslutningstagere på strategisk niveau. Halvdelen kan betegnes som interne i den forstand, at de har deres primære virke i Esbjerg. Den anden halvdel kan betegnes som eksterne i den forstand, at deres primære virke ligger uden for Esbjerg. Interessenterne giver over en bred kam udtryk for stor anerkendelse af de erhvervsmæssige resultater, der er skabt i Esbjerg over de senere år. Den omstilling fra fiskerby til først olie og gas, og derefter også vind, som er sket over relativt få år, er udtryk for, at byen er i stand til at tilpasse sig ændrede vilkår. Den omstillingsparate og entreprenante kultur er kendetegn, der er blevet hæftet på Esbjerg som et af områdets virkelige styrker. Energimetropolen som brand og realitet er slået igennem. Samtidig peger flere af de interviewede på, at fastholdelse og videreudvikling af denne position fordrer, at den omstillingsparate stil suppleres af strategisk planlægning, og at Esbjergs beslutningstagere i større grad agerer i forhold til en regional, national og international virkelighed. Esbjerg skal fylde den regionale og nationale rolle ud. De fremtidige vækstpotentialer inden for offshore energi vurderes positive på kort og mellemlang sigt, men er udfordret på længere sigt. Der udtrykkes bekymring for, hvordan Esbjerg får taget det næste spring på energiområdet og/eller gør sig mere uafhængig af, at den fremtidige vækst er relateret til én enkelt sektor. Samtidig fremføres det, at da omstillingen fra fiskerby og klassisk industri til offshore by er sket over så relativt få år, er der mange facetter af Esbjerg, der ikke er forandret i samme tempo og dermed ikke helt understøtter Esbjerg som en Energimetropol, der kan tiltrække de bedste talenter og vidensmiljøer i en stadig mere globaliseret konkurrence. Her peges der f.eks. på et for provinsielt kulturliv, manglende international puls i byen, for utilstrækkelige forsknings- og uddannelsesaktiviteter samt mangel på kreative erhverv som nogle af de forhold, der gør det svært for Esbjerg at indfri det fulde potentiale. Esbjerg har en udfordring med at tiltrække bosættere og turister. Esbjerg har en uklar turismeprofil, og byen og området forbindes ikke af beslutningstagere uden for byen og området med spændende kulturelle tilbud og fritidsfaciliteter, rekreative områder samt kommunale velfærdstilbud i topklasse, som er nogle af de ting, der karakteriserer områder med stor tiltrækningskraft på bosættere og besøgende. Endelig peger interessentanalysen på, at Esbjerg har potentiale til at skabe sig en position som stærk uddannelsesby, men man er der ikke endnu. De mange uddannelsestilbud mangler at blive koblet sammen i en strategi for Esbjerg som uddannelsesby. Udbygning af lokal tilstedeværende forskning er desuden afgørende for, at Esbjerg kan fastholde og udbygge sin nuværende erhvervsmæssige position. Med interessentanalysen kan Esbjergs udgangspunkt for formulering af Strategi 2020 for den fremtidige udvikling sammenfattes i nedenstående SWOT-tabel. 4 Notat udarbejdet af Pluss Leadership efteråret 2013, Centrale observationer fra interviewrunden. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

11 Tabel 1: SWOT-analyse En mere detaljeret gennemgang kan læses i notatet Centrale observationer fra interviewrunden. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

12 4 HVOR SKAL ESBJERG HEN? Med afsæt i analyserne samt inspiration fra workshoppen den 30. september 2013 har styregruppen sammen med konsulenterne defineret et udkast til rammerne for en Vækststrategi 2020 for Esbjerg. Vækststrategi 2020 er sammenfattet i nedenstående figur og består således af En vision 6 indsatser med henblik på generelt at understøtte væksten i området (vækstskabere) 4 erhvervssektorer, som systematisk understøttes som nuværende og potentielt kommende vækstklynger (erhvervsmæssige satsninger) Figur 4: Udkast til Vækststrategi 2020 Elementerne i vækststrategien forklares nærmere i det følgende, og rammerne for indsatserne i form af retning og ambitionsniveau udfoldes mere uddybende i kapital 5 og Vision: Esbjerg som Danmarks energimetropol og tredje vækstcenter Esbjerg vil fastholde og udbygge profilen som Danmarks energimetropol. Områdets position er de senere år blevet underbygget af en kraftig erhvervsmæssig vækst og udvikling på offshore- og energiområdet. Der er kommet en stigende opmærksomhed og anerkendelse fra både regionalt og nationalt niveau om Esbjergs position som energimetropol. Senest er byen blevet optaget i selskabet af de 20 vigtigste energibyer på verdensplan. De fremtidige vækstperspektiver i Danmark er de senere år i forskellige regionale og nationale udviklingsplaner især blevet forbundet med København-Øresundregionen samt Det østjyske Bybånd. Esbjerg er imidlertid det område uden for København, der de senere år har oplevet den største vækst i antal beskæftigede. Esbjerg er det naturlige tredje vækstcenter i Danmark. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

13 Positionen som energimetropol er forbundet med vækst, og Esbjerg vil de kommende år udvikle på alle de væsentlige parametre, som er afgørende for at være et vækstcenter beskæftigelsesmæssigt, vidensmæssigt, bosætningsmæssigt og med hensyn til opbygning af stærke alliancer til andre centrale vækstcentre i indog udland. 4.2 Vækststrategi Vækstskabere Vækststrategien skal give mening for de borgere og virksomheder, som i dag får tingene til at fungere og hænge sammen i kommunen. Men Esbjerg må som Danmarks tredje vækstcenter også i stigende grad gøre området attraktivt for andre end den eksisterende befolkning. For virksomheder og mennesker med kompetencer og ressourcer, som beriger området med skattekroner, viden, relationer, netværk, mangfoldighed, udsyn og kritisk masse for en lang række attraktioner og servicetilbud. Esbjerg vil frem mod 2020 systematisk arbejde med at understøtte væksten med fokus på følgende områder: Uddannelse: Videreudvikling af Esbjerg som en betydende uddannelsesby. Innovation, IT og forskning: Understøtte de lokale virksomheders produktivitetsudvikling og globale konkurrenceevne. Bosætning med byer som drivkraft: Esbjerg vil udvikle sin attraktivitet som bosætningsområde. Internationalisering: Med globalt udsyn vil Esbjerg appellere til fremtidens verdensborgere. Den regionale og nationale rolle: Esbjerg vil arbejde ud af kommunen for at sikre regionens og Danmarks placering i energiudviklingen. Infrastrukturen og havnen: Den fysiske og digitale infrastruktur skal være i topklasse Udvalgte erhvervsmæssige satsninger Esbjerg vil understøtte og servicere alle eksisterende virksomheder og uanset erhverv sikre gode rammevilkår. Herunder fremme entreprenørskab og iværksætteri. Fortsat stærk fokus på energisektoren. Esbjerg vil fastholde fokus på energisektoren og med afsæt i styrkepositionen inden for offshore energi understøtte logistikog servicevirksomhedernes bidrag til nedbringelse af energiomkostningerne og dermed øge deres internationale konkurrenceevne. Samtidig med satsningen på energimetropolen vil Esbjerg begynde at opdyrke nye vækstklynger, som både kan supplere energisatsningen og sikre, at man ikke i fremtiden er alt for afhængig af en enkelt sektor. Her skal mulighederne for at udvikle vækstklynger frem mod 2020 inden for følgende sektorer afsøges: Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og velfærdsteknologi Turisme Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

14 Landbrugets bidrag til det biobaserede samfund samt sundhed og velfærdsteknologi knytter an til et par af de beskrevne megatrends. Esbjerg er i forvejen den kommune i Danmark med flest beskæftigede inden for landbrug og huser nogle af de største primærproducenter inden for sektoren. Det er derfor interessant at undersøge, om Esbjerg-området kan indtage en førerposition, hvad angår landbrugets rolle eksempelvis som energiproducent. Sundhed og velfærdsområdet er et satsningsområde i Region Syddanmark, og der ligger der nogle spændende muligheder i krydsfeltet mellem de kommunikationsløsninger, der er udviklet til offshore-industrien, og den efterspørgsel, der vil være efter kommunikationsløsninger inden for f.eks. ældreområdet. Turisme som det fjerde satsningsområde har sammenhæng med, at turismeudvikling naturligt altid foregår i et samspil mellem offentlige og private aktører. Det er derfor nødvendigt, at en vækststrategi eksplicit tager stilling til, med hvilket fokus dette samspil skal foregå med henblik på at tiltrække flere turister. Disse brancher skal understøttes af klyngepolitiske virkemidler i form af forretningsudvikling gennem netværksaktiviteter, samarbejdsprojekter, afprøvning og test af nye produkter, investeringsfremme, interessevaretagelse, iværksættermiljøer etc. Satsningen på hver af disse brancher skal kobles med Esbjergs særlige styrke inden for energi. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

15 5 VÆKSTSKABERE Som nævnt vil Esbjerg frem mod 2020 systematisk arbejde med at understøtte væksten med fokus på følgende områder: Uddannelse Innovation, IT og forskning Bosætning med byer som drivkraft Internationalisering Den regionale og nationale rolle Infrastrukturen og havnen Hvert område præsenteres i det følgende. Fokus er på den nuværende status samt på den foreløbige retning og ambition, som interessentkredsen har formuleret for hvert område. 5.1 Esbjerg som uddannelsesby Esbjerg Kommune står stærkt i forhold til det samlede udbud af uddannelser, dette gælder på alle niveauer fra daginstitutioner til universitetsuddannelser. Rent geografisk er ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser spredt forskellige steder i Esbjerg og Ribe byer. To campus-miljøer omkring de videregående uddannelser udvikler sig, dels omkring det nyetablerede samspil mellem Syddansk Universitet og UC Syd, dels omkring Aalborg Universitet og Erhvervsakademiet. Der er etaberet en række samarbejdsfora mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner (eks. referencegruppe, rektorkollegium mv.). Der kan udvikles stærkere rammer for samarbejde. Esbjerg Kommune har udarbejdet en videnstrategi med fokus på science og naturvidenskab på tværs af alle aktører. Esbjerg er førende i Danmark med hensyn til ude -strategier i folkeskolen. Der er således et stærkt fokus på natur, kultur og bevægelse. Fra årsskiftet 2013/2014 etableres en særlig ungeindsats rettet mod de svage (én indgang). Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for uddannelsesområdet formuleret: Uddannelse Esbjerg vil sikre et unikt sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem med åbne grænser mellem uddannelsesinstitutioner og -niveauer mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser samt til erhvervslivet. En sømløs sammensyning af uddannelsessystemet. Esbjerg skal være en kommune, der går foran og bidrager til den nationale dagsorden for udvikling af folkeskolen og ungdomsuddannelserne samt kortere videregående uddannelser, herunder med science og erhvervsretning som ledetråd. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

16 Esbjerg skal have videregående uddannelser, der uddanner til højeste niveau og i international klasse inden for energi/offshore, og herigennem understøtter arbejdskraftbehov og innovationsevnen i energisektoren. Esbjerg skal inden for andre udvalgte uddannelsesområder tilstræbe at være blandt de nationalt førende (f.eks. inden for sundheds- og velfærdsteknologiuddannelser). 5.2 Innovation, IT og forskning Esbjerg har mange aktører inden for forskning, IT og udvikling (eks. Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, UC Syd, Offshore Center Danmark, SE, Erhvervsakademiet m.fl.). Der er dog ikke en stærk tradition for samarbejde på tværs af aktørerne, hvilket medfører, at forsknings- og udviklingsmiljøet kan fremstå fragmenteret. EEU har i samarbejde med de to universiteter i perioden været i stand til at tiltrække 50 mio. kr. i medfinansiering til forsknings- og udviklingsaktiviteter (Højteknologifonden, private og offentlige virksomheder, lokale fonde, Vækstforum o. lign.). I 2011 blev Esbjerg kåret som årets iværksætterkommune, og der er generelt en stærk base af nye innovative virksomheder. Dette gælder ligeledes inden for ITområdet. Esbjerg har en stærk position til yderligere at udvikle og styrke praksisnær innovation, hvilet er et centralt element i regeringens innovationsstrategi fra 2012 Danmark Løsningernes land 5. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for innovation, IT og forskningsområdet formuleret: Innovation, IT og forskning Esbjerg skal være bedst i Danmark til at koble erhvervslivet med vidensmiljøerne fra universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Esbjerg skal være førende inden for praksisnær innovation, så tæt koblet på virksomhederne som muligt. Esbjerg skal være førende inden for innovation i offshore operation og installation. Det skal undersøges, i hvilket omfang kommunens forsyningsselskaber kan spille en rolle i innovations- og forskningsindsatsen. Der skal etableres en Energi-tænketank, som spiller ind med idéer om udvikling af Esbjerg og Danmark som energimetropol/-nation. 5 Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

17 5.3 Bosætning med byer som drivkraft Esbjerg har en udfordring med at tiltrække nye borgere. Til trods for flot natur, et stort antal kulturinstitutioner (herunder Vadehavet som UNESCO-godkendt del af verdensarven), og at man med interessenternes ord har alle basisfordelene i form af jobmuligheder, gode vilkår for børn og attraktive boligpriser, har Esbjerg over en årrække haft en stagnerende befolkningsudvikling. Befolkningstilvækst er afgørende, hvis en by vil sikre dynamik i lokalsamfundet, udvikle gode institutioner i byen og styrke detailhandlen, foreningslivet og erhvervslivet. Hvis man tager det lange lys på, er tendensen ikke god. En prognose for gennemsnitlig årlig befolkningsvækst i perioden viser, at Esbjerg er den kommune af 6-byerne, som har udsigt til lavest befolkningstilvækst frem imod I et fælles høringssvar til regeringens Landsplanredegørelse har Varde, Fanø og Esbjerg kommuner i fællesskab peget på områdets bykoncentration som storbyregion på linje med Ørestaden og Det østjyske Bybånd. Her er det vigtigt, at Esbjerg by rummer storbyens attraktioner og tiltrækningskraft. Skal Esbjerg sikres bosætning og befolkningstilvækst, er det vigtigt at have fortsat fokus på udvikling af attraktive byer og bymidter. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for bosætningsområdet formuleret: Bosætning med byer som drivkraft At skabe en befolkningstilvækst, der sikrer Esbjerg sin relative størrelse i det danske byhierarki. Esbjergs bud på det gode liv skal fastlægges, formuleres og kommunikeres. Den kommunale service i relation til skoler, fritidsordninger, børnepasning, ældrepleje, renholdning, naturbeskyttelse mv. skal være blandt den bedste i Danmark. Esbjerg skal arbejde bredt geografisk med bosætningsproblematikken, både inden for kommunen med fremhævelse af mangfoldige tilbud, og uden for kommunen i rimelig kørselsafstand til arbejdspladser i Esbjerg. Esbjerg Kommune skal endnu bedre end andre kommuner være i stand til at skabe en identitet og attraktivitet i forhold til tiltrækning og fastholdelse af det moderne menneske og familie, der ønsker at gøre karriere i området. Der skal være fokus på attraktive byer og bymidter. Esbjerg by skal udvikles med storbyens attraktioner og tiltrækningskraft. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

18 5.4 Internationalisering Esbjerg har i dag, og har historisk set altid haft, et internationalt orienteret erhvervsliv. Og som eneste danske medlem af World Energy Cities Partnership har Esbjerg en rolle og position i det internationale byhierarki som specialiseret nicheby inden for offshore energi. På uddannelsesområdet har man i dag en international skole, ligesom der er en international linje på Esbjerg Gymnasium på vej. Endelig er der 250 udenlandske studerende på de universitære uddannelser samt internationale studerende på UC Syd, Erhvervsakademiet mv. Antallet af udlændinge, som bor og arbejder i Esbjerg, er fra 2008 til 2012 steget fra til personer. For at hjælpe både de danske og udenlandske tilflyttere blev Esbjerg Tilflytterservice stiftet i april 2012, hvor man kan få hjælp til sprogundervisning, opskrivning til børnepasning, formidling af skatteseminarer etc. Esbjergs udfordring formuleret af de udenlandske tilflyttere er, at byen er lukket efter kl. 18 og at Esbjerg stadig ikke er engelsk venligt nok. Sidstnævnte værende sig i kultur- og servicetilbud fra både offentlige og private aktører. Ting, som at man automatisk tilbydes en praktiserende læge, som kan engelsk, og at det skal være muligt at efteruddanne sig på højt internationalt niveau, er elementer, som mange af de internationale tilflyttere tager for givet, men som de ikke i væsentlig grad oplever i Esbjerg. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for internationaliseringsområdet formuleret: Internationalisering Esbjerg skal tænke internationalt igennem alle led. Det skal være let som udlænding at finde sig til rette i Esbjerg, der skal være relevante tilbud og oplevelsesmuligheder for internationale tilflyttere. Esbjerg Kommune skal sammen med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne understøtte, at folk i hele verden, der ønsker at booste deres karriere inden for energi og offshore, bliver motiveret til at investere et antal år i Esbjerg. Esbjerg skal udarbejde en Nordsø-strategi med fokus på at etablere samarbejdsrelationer til Aberdeen og Stavanger inden for sikkerhed og uddannelsestilbud til offshore. 5.5 Esbjergs regionale og nationale rolle Esbjerg kan spille en større rolle både regionalt og nationalt. Når Esbjerg repræsenterer mere end 2/3 af alle offshore jobs i Danmark, er Danmarks succes i offshore sektoren lig med Esbjergs succes i offshore sektoren. Esbjerg spiller qua energimetropolen og den aktuelle vækst en stigende rolle regionalt og nationalt. Dette ses eksempelvis gennem de mange ministerbesøg i Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

19 Interessentanalysen peger på, at Esbjerg har haft en tendens til at underspille sin rolle og lukke sig om sig selv. Esbjerg har i modsætning til nogle andre større provinsbyer været mindre til stede på de nationale arenaer og bidraget mindre til politiske agendaer. Esbjerg indgår regionalt i SVUF samarbejdet, men der er ikke altid tilstrækkelig strategisk handlekraft blandt parterne i SVUF. Esbjerg er et af flere konkurrerende centre i Region Syd. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for Esbjergs nationale og regionale rolle formuleret: National og regional rolle Esbjerg skal fylde sine regionale og nationale sko ud og mere aktivt understøtte Danmarks position og muligheder på energiområdet. Esbjerg skal bidrage til dagsordener på områder, som er afgørende for områdets og landets vækst (energi, uddannelse og arbejdskraft etc.). Esbjerg skal tage ansvar for udviklingen af business region Esbjerg. Som ét af instrumenterne til at indtage en mere national rolle, skal Esbjerg undersøge muligheden for etablering af en Energi-tænketank, der kan understøtte den samlede dagsorden på tværs af de forskellige energiformer. 5.6 Infrastrukturen og havnen Esbjerg har siden 2008 gennem en række initiativer styrket områdets tilgængelighed betydeligt. Status er, at den fysiske infrastruktur er på et højt niveau i Esbjerg Kommune. Havnen spiller en afgørende rolle og har udviklet den fremtidige strategi i en proces i SE fortsætter sin satsning på fibernet, og regionen er nu Europas mest fiberintensive. 6 Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for havnen og infrastrukturen formuleret: 6 Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

20 Infrastrukturen og havnen Der skal fastholdes fokus på at udvikle infrastrukturen, således man bevarer den nuværende styrkeposition. Esbjerg skal satse yderligere på den digitale infrastruktur. Esbjerg skal udvikle den fysiske infrastruktur, således at regionen omkring Esbjerg knyttes så tæt sammen som muligt. Havnens udvikling og strategi skal understøttes maksimalt. Satsning på Billund som nærlufthavn og Esbjerg som offshore-logistiklufthavn. Der skal bevares fokus på at fastholde Esbjerg som en del af timemodellen på togdrift. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

21 6 ERHVERVSMÆSSIGE SATSNINGER Alle virksomheder uanset branche skal sikres gode rammevilkår. Herunder skal entreprenørskab og iværksætteri fortsat fremmes. Samtidig med satsningen på energimetropolen skal Esbjerg begynde at opdyrke nye vækstklynger, som både kan supplere energisatsningen og sikre, at man ikke i fremtiden er alt for afhængig af en enkelt sektor. Der satses i den kommende strategiperiode på de følgende fire sektorer: Energi Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og velfærdsteknologi Turisme Hvert satsningsområde præsenteres i det følgende. Fokus er på den nuværende status samt på den foreløbige retning og ambition, som interessentkredsen har formuleret for hvert område. 6.1 Energi Esbjerg er Danmarks Energimetropol en position, der blandt andet understreges af de ansatte inden for olie-, gas- og vindindustrien. Esbjerg har en unik og stærk position inden for både grøn og sort energi. For Esbjerg Kommune som helhed er energibranchen central, således er hvert 9. job i Esbjerg Kommune i energibranchen. Esbjerg har samtidig en unik infrastruktur i form af havnen samt i form af SE s energinet og fibernet. Energimarkedet er internationalt, og Esbjerg er i en international konkurrencesituation. Dette gælder eksempelvis med hensyn til lokalisering af virksomheder, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, samt havnens tilbud i forhold til operation og service. De forskellige energityper har forskellige rammevilkår og udfordringer. Hovedudfordringen for udviklingen af offshore vind markedet er at nedbringe cost of energy. Inden for olie-gas er der en udfordring i relation til, at ressourcerne i undergrunden langsomt bruges op. Regeringens Vækstplan for energi og klima lægger op til udarbejdelsen af en overordnet strategi for optimering af indvinding af olie og gas fra felterne i Nordsøen 7. En fælles udfordring er, at energimarkedet er meget politisk reguleret og dermed volatilt, hvilket kan give store udsving i aktivitetsniveauet. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for energiområdet formuleret: 7 Erhvervs- og Vækstministeriet, Vækstplan for energi og klima, s. 61 Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

22 Energi Esbjerg Danmarks Energimetropol skal konsolidere og udvikle sin position i den globale værdikæde for energiproduktion. Esbjerg skal være globalt førende inden for offshore vind operation og installation. Esbjerg skal tilbyde de rammebetingelser, der fremmer udviklingen inden for energiområdet mest muligt. Esbjerg skal være med til at levere fremtidens løsninger, dvs. nedbringe cost of energy. Esbjerg skal koble højteknologi, viden og produktion inden for energi. Fremtidige produktionsenheder inden for offshore energi skal se lokalisering i Esbjerg som naturlig. 6.2 Landbrug det biobaserede samfund Den gamle Esbjerg kommune har været uvant med at se sig som en landbrugskommune, men Esbjerg er i forbindelse med sammenlægningen med Bramming og Ribe kommuner blevet en af Danmarks største landbrugskommuner. Hvis vi ser på arbejdspladser, er Esbjerg den kommune i Danmark med flest arbejdspladser inden for fødevareerhvervene. Ultimo 2012 var der beskæftigede ud af de omkring på landsplan. Esbjerg har de gennemsnitligt største virksomheder i Danmark inden for de primære landbrugserhverv, ligesom Esbjerg har et stort rådgivningscenter. Lokale kvalitetsfødevarer fylder i stigende grad som en attraktivitet inden for turismen. Esbjerg har dog mistet virksomheder og industriarbejdspladser inden for fødevareerhvervene (alene 500 arbejdspladser fra Danish Crown), og Danmark har som helhed mistet arbejdspladser inden for fødevareerhvervene i perioden Der er altså tale om en negativ udvikling i beskæftigelsen inden for disse erhverv såvel på landsplan som i Esbjerg. På mellemlang og lang sigt kan der være et potentiale i forskellige biobaserede energiløsninger i kombination med de eksisterende kompetencer inden for energi i Esbjerg koblet op imod nationale videns- og forskningsmiljøer. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for landbrugsog fødevareområdet formuleret: Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

23 Landbrug det biobaserede samfund Esbjerg skal skabe de bedste rammer for primærproducenterne. Esbjerg skal være førende i samspillet mellem energisektoren og landbrugs- og fødevareerhvervene og herigennem realisere synergigevinsterne for alle. Kommunens forsyningsselskaber skal spille en aktiv rolle i udviklingen. Esbjerg skal understøtte udviklingen over til det biobaserede samfund. Sundhed og velfærdsteknologi Sundhed og velfærdsteknologi er et globalt vækstområde på grund af den demografiske og teknologiske udvikling. Region Syd satser ligesom Esbjerg kraftigt på velfærdsteknologiområdet. Der er således både konkurrence, ligesom der er samarbejdsmuligheder med blandt andre Odense inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Esbjerg Kommune har i tæt samarbejde med private virksomheder og andre institutioner realiseret en række perspektivrige projekter under overskriften Velfærd selvhjulpen med ny teknologi. Esbjerg har et stort udbud af sundheds- og velfærdsuddannelser, og et fremtidigt tættere samarbejde mellem SDU og UC Syd inden for sundheds- og velfærdsteknologi (uddannelses- og forskningsmæssigt) kan kobles til en indsats for erhvervsudvikling. Satsningen for folkeskolen i Esbjerg på at være førende med ude-strategi med fokus på natur og bevægelse, Esbjerg som idrætsby mv. kobler sig ligeledes til dette tema. Offshore og IT-sektoren har avancerede kommunikationsløsninger med internationalt potentiale, der kan anvendes blandt andet til genoptræning, efteruddannelse og dokumentation inden for sundheds- og ældreområdet. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for sundhedsog velfærdsteknologiområdet formuleret: Sundhed og velfærdsteknologi Esbjerg vil udvikle et videns- og praksisnetværk bestående af eksempelvis AAU, SDU, UC Syd, SOSU-skolen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Kommune samt et antal private aktører i et OPI-samarbejde mhp. at stimulere sundhedsinnovation og udvikle konkurrencedygtige produkter og services et udviklings- og demonstrationscenter for velfærds- og sundhedsteknologi. Esbjerg skal finde sin niche på sundheds- og velfærdsområdet set i forhold til Øresundsregionens Medicon Valley, Aarhus-området og Odense f.eks. med vidensoverførsel fra offshore sektoren skal der udvikles unikke kompetencer og tilbud om kommunikationsløsninger på sundhedsområdet. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

24 6.3 Turisme Megatrends på turismeområdet handler om globalisering, hvor danske attraktioner i stigende grad konkurrerer med Grækenland, Thailand m.fl. om nye præferencer hos turister, hvor kravene til bundniveauet for service og faciliteter til stadighed bliver løftet, om digitaliseret kommunikation og markedsføring, samt om strukturudvikling, hvor der skabes større og mere professionelle turistvirksomheder og -destinationer. Esbjerg er en af de kommuner i Danmark, hvor turismeerhvervet fylder relativt mindst; det være sig omsætningsmæssigt (1,7 % af kommunens samlede værditilvækst) og beskæftigelsesmæssigt (2,0 % af alle kommunens beskæftigede). Esbjerg har ingen turistattraktion i Top 50 over mest besøgte turistattraktioner i Danmark De fleste fremhæver Ribe by i sammenhæng med Vadehavet som det klart største aktiv, Esbjerg Kommune har, når det handler om fritidsturisme, hvor Esbjerg by især skal satse på erhvervsturismen i kombination med at fungere som handelscentrum for folk og besøgende i subregionen. Udover hensynet til turistvirksomhederne i områderne er udvikling af turismen vigtig, fordi turismen spiller sammen med både bosætning og internationalisering. Det, som gør det attraktivt at besøge området, er også noget af det samme, som gør det attraktivt at bosætte sig i området. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for turismeområdet formuleret: Turisme Der skal opbygges en professionel markedsføringsorganisation for hele det sydvestjyske område med en professionel bestyrelse, hvor det politiske niveau som ejere og bestillere er klarere adskilt fra driftsorganisationen. Turismefremme skal forretningsgøres ved at gå: o Fra fokus på projektmidler til fokus på strategisk forretningsudvikling og bundlinje o Fra fokus på geografisk spredning af midler til udvikling af de services og partnerskaber, der matcher forskellige målgruppers præferencer o Fra at alle skal samarbejde om alt (som ofte bliver mindste fællesnævner) til, at de, der kan og vil, samarbejder om lidt med større forretningsmæssig effekt o Fra løse og uforpligtende samarbejdsrelationer til forpligtende netværksdannelser omkring værdikæder. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

25 7 HVORDAN KOMMER ESBJERG DERHEN? 7.1 Organisering Vækststrategien ejes og vedtages af Byrådet (økonomiudvalget) samt af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling i fællesskab. Disse repræsenteres i et samlet formandskab af henholdsvis Borgmester Johnny Søtrup og Bestyrelsesformand John Lesbo. Der etableres en overordnet strategigruppe, som samler, koordinerer og indstiller den endelige Strategi 2020 til beslutning. Denne strategigruppe består af den nuværende styregruppe for midtvejsevalueringen: Kommunaldirektør Esbjerg Kommune, Otto Jespersen Direktør Esbjerg Erhvervsudvikling, Tom L. Nielsen Personale- og udviklingschef Esbjerg Kommune, Birgitte Stenderup Direktør for Teknik & Miljø Esbjerg Kommune, Hans Kjær Chefkonsulent Esbjerg Kommune, Jes Seerup Møller Den løbende opfølgning på strategiimplementeringen sker på kvartalsmøder mellem Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling. 7.2 Detailstrategier Med afsæt i den formulerede vision og de afledte strategiske målsætninger udarbejdes der detailstrategier inden for følgende områder: Vækstskabere Esbjerg som uddannelsesby Innovation, IT og forskning Bosætning Internationalisering Esbjergs regionale og nationale rolle Infrastrukturen og havnen Erhvervsmæssige satsninger Energi Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og Velfærdsteknologi Turisme Med afsæt i visionen, samt de udstukne retningsangivelser og ambitionsniveauer i denne rapport, skal hvert indsatsområde konkretiseres yderligere med hensyn til: 1. Strategiske målsætninger 2. Udviklingstiltag 3. Forankring og evt. organisering 4. Evt. investeringsbehov og tidsplan Udarbejdelsen af detailstrategierne kan ske efter to modeller: Enten kan arbejdet finde sted i en relativt snæver kreds, eller der kan sigtes efter en væsentligt bredere involvering i forbindelse med udarbejdelsen af delstrategierne. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

26 7.2.1 Model 1: Strategien udarbejdes i en snæver kreds Efter workshoppen den 21. januar færdiggøres detailstrategierne for vækstskabere og erhvervsmæssige satsninger af henholdsvis Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling. Esbjerg Kommune er ansvarlig for vækstskaberne, Esbjerg Erhvervsudvikling er ansvarlig for de erhvervsmæssige satsninger. Det vil herefter være op til henholdsvis Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling at vurdere behovet for yderligere inddragelse af interessenter i relation til færdiggørelsen af detailstrategierne. Det anbefales, at der som minimum sker en involvering, der konkretiserer arbejdet inden for uddannelsesområdet, innovation, IT og forskning samt en gruppe for hver af de erhvervsmæssige satsninger. Realiseringen af strategierne på disse områder er i særlig grad afhængig af, at bidrag fra selvstændige virksomheder og institutioner trækker i samme retning, og involvering i strategiformuleringen er et stærkt redskab til at skabe engagement og opbakning. Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling leverer udkast til detailstrategier til strategigruppen primo juni Strategigruppen sikrer, at detailstrategierne er koordinerede og sammenhængende på tværs og indstiller herefter strategien til vedtagelse i kommunalbestyrelsen og i bestyrelsen for Esbjerg Erhvervsudvikling ultimo juni Den endelige strategi ligger fast senest 1. juli Model 2 Omfattende inddragelse Efter workshoppen 21. januar nedsættes 7 arbejdsgrupper med eksterne deltagere. Det drejer sig om følgende områder: Esbjerg som uddannelsesby Innovation, IT og forskning Internationalisering Energi Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og Velfærdsteknologi Turisme De 7 arbejdsgrupper vil bestå af centrale repræsentanter inden for hvert fagområde. Grupperne vil variere i størrelse, men forventes at have 5-10 deltagere. Deltagerkredsen udpeges af den nuværende styregruppe for projektet. Det forventes, at grupperne mødes 3-4 gange i løbet af de første to kvartaler i Alle arbejdsgrupper skal senest efter andet kvartal levere en detailstrategi inklusive et økonomisk overslag for deres indsatser, således at dette kan tages med ind i kommunens budgetdrøftelser. Grupperne sekretariatsbetjenes eksempelvis af EEU og/eller Esbjerg Kommune og/eller eksterne konsulenter. Det anbefales, at der ligeledes afsættes ressourcer til evt. yderligere analysearbejde, procesledelse mv. Esbjerg Kommune varetager derudover detailstrategierne for bosætning med byer som drivkraft, Esbjergs regionale og nationale rolle samt for infrastrukturen og havnen. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

27 Detailstrategierne sendes til strategigruppen primo juni. Strategigruppen sikrer, at detailstrategierne er koordinerede og sammenhængende på tværs og indstiller herefter stratgien til vedtagelse i kommunalbestyrelsen og i bestyrelsen for Esbjerg Erhvervsudvikling ultimo juni Den endelige strategi ligger fast senest 1. juli Konference Det samlede strategiarbejde og lancering af Strategi 2020 markeres med en vækstkonference i efteråret Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst 0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her. ENERGI TIL MERE En af vores store forcer i Esbjerg Kommune er vores evne til at stå sammen om at løse udfordringer og få det optimale ud af de muligheder, der byder sig. Derfor er Vision 2025 en fælles

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde?

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også

Læs mere

Erhvervspolitik for Haderslev Kommune version 1

Erhvervspolitik for Haderslev Kommune version 1 Erhvervspolitik for Haderslev Kommune 2012 - version 1 Et stærkt erhvervsliv i vækst er forudsætningen for at kunne opretholde og udvikle vores velfærdssamfund Baggrund Haderslev Kommune vil fremstå som

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Erhvervspolitik for Fanø Kommune Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen

Læs mere

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen for B2019 Serviceområde 08 Drift og Service (Rengøringsenheden) Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen Håndtering af personer på kanten af arbejdsmarkedet som en del af kernedriften i Drift og Service. Dette

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017 Erhvervsfremmestrategi 2014-2018 Revideret udgave juni 2017 Indledning I foråret 2013 udpegede byrådet Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter (SET) som tovholdere på udarbejdelsen af en ny erhvervsfremmestrategi.

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Strategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune

Strategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune Strategi for Erhverv Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse deb@erst.dk 19. august 2019 19/01035-5 theang-dep Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme. Turisme

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 14. marts 2018 Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 2018-2021 Med HORSENS ALLIANCEN blev der i 2013 skabt en helt ny samarbejdsplatform i Horsens kommune en platform, hvor erhvervslivet, de faglige organisationer

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Erhvervsstrategi. Fælles om fremtiden. Horsens kommune stedet, hvor teknologi får praktisk værdi

Erhvervsstrategi. Fælles om fremtiden. Horsens kommune stedet, hvor teknologi får praktisk værdi Erhvervsstrategi Fælles om fremtiden Horsens kommune stedet, hvor teknologi får praktisk værdi Forord Med erhvervsstrategien Fælles om fremtiden løfter vi ambitionsniveauet for Horsens som erhvervskommune

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Vækstforum for Region Syddanmark

Vækstforum for Region Syddanmark Opgaver Udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen Overvåge de regionale og lokale vækstvilkår Udvikle og indstille om medfinansiering af regionale udviklingsaktiviteter til regionen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013.

Indstilling. Ny erhvervsplan for Aarhus Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 10. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. september 2013 Ny erhvervsplan for Aarhus 2014-2017 Et enigt Erhvervskontaktudvalg for Aarhus Kommune (EKU) har den 2. september 2013

Læs mere

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang! ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012 INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med

Læs mere

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013) Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen

Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK. Foto: IBC. Foto: IBC. Foto: Fredericia Kommune. Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2017 2021 Fredericia Byråds UDDANNELSESPOLITIK Foto: Fredericia Kommune Foto: Maskinmesterskolen/Dorthe F. Hansen 2 FORORD I 2016 oprettede Fredericia Byråd uddannelsesudvalget med det formål at udvikle

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Ny VÆKST i turismen 2.0 - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Juni 2016 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Turisme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. OM STRATEGIEN 2/10 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag for at drøfte

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere