SØER 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØER 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr"

Transkript

1 SØER 11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 SØER 11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 Rikke Bjerring Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Torben Linding Lauridsen Ane Kjeldgaard Lisbet Sortkjær Jørgen Windolf Jens Bøgestrand Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. Titel: Søer 11 Undertitel: NOVANA Forfattere: Institution: Rikke Bjerring, Liselotte Sander Johansson, Martin Søndergaard, Torben Linding Lauridsen, Ane Kjeldgaard, Lisbet Sortkjær, Jørgen Windolf & Jens Bøgestrand Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: November 1 Redaktion afsluttet: Oktober 1 Faglig kommentering: Naturstyrelsen Finansiel støtte: Bedes citeret: Miljøministeriet Bjerring, R. Johansson, L.S., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J., Bøgestrand, J. 1. Søer 11. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 1 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Rapporten giver en status for den nationale søovervågning i 11 og beskriver udviklingen i udvalgte miljø-indikatorer siden overvågningens start i 1989 i 1 søer. Miljøtilstanden er generelt forbedret siden Forbedringerne ses tydeligst i de vandkemiske indikatorer og fortrinsvis i det første årti af overvågningsperioden, men også flere af de biologiske indikatorer viser lignende tendenser til forbedringer. Rapporten giver yderligere en status over tilstanden i 11 i søer, der repræsenterer flere søtyper og næringsstofniveauer, men som gennemsnitligt set må betegnes som næringsrige. Søer, miljøtilstand, overvågning, Vandmiljøplan, NOVANA Grafisk Værksted, AU Silkeborg Langesø (Fyn). Foto: Andreas Wiberg Sode ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 1 Internetversion: Supplerende oplysninger: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar det tidligere overvågningsprogram NOVA-, som alene omfattede vandmiljøet.

5 Indhold Forord 1 Sammenfatning Undersøgelsesprogrammet 1.1 Kontrolovervågning 11 Kontrolovervågning af søernes udvikling 1.1 Generel karakteristik 18. Fosfor 19. Kvælstof. Klorofyl a. Sigtdybde 9. Planteplankton 1.7 Undervandsplanter.8 Næringsstofkilder og -balancer 7 Kontrolovervågning af søernes tilstand.1 Generel tilstand. Udviklingstendenser Sediment og intern fosforbelastning i søer 8.1 Sedimentdata fra overvågningssøerne 8. Massebalance og intern fosforbelastning om sommeren i seks lavvandede søer 1. Sammenhæng mellem fosfor i sediment og vand Opblomstringer af blågrønalger i danske søer hvornår og hvorfor?.1 Blågrønalger hele sommeren. Generel næringsstatus (totalfosfor og klorofyl a) forklarer bedst vækst i blågrønalger i ferske, danske søer 9. Stor diversitet i dominerende slægter ved algeopblomstringer i ferske, danske søer 7 7 Fisk som indikator Lavvandede ferske søer Mulige indikatorer 8 7. Dybe ferske søer 8 8 Klima og afstrømning Temperatur og global indstråling 9 8. Nedbør 9 8. Afstrømning 9 8. Vindforhold 9 9 Referencer 97

6 [Tom side]

7 Forord Denne rapport udgives af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) som et led i den landsdækkende rapportering af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NO- VANA). NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat i efteråret Nærværende rapport omfatter data til og med 11. Formålet med overvågningsprogrammet er at imødekomme nationale og internationale overvågningsbehov og -forpligtelser. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbehovene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og naturen, herunder den terrestriske natur og luften. Systematisk indsamling af data gør det muligt at beskrive tilstanden og udviklingen i belastningen med næringssalte og miljøfarlige stoffer samt at registrere de afledte økologiske effekter. DCE har som en væsentlig opgave for Miljøministeriet at bidrage med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for de miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE med bidrag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmosfæren samt arter og naturtyper. I overvågningsprogrammet er der en klar arbejdsdeling og ansvarsdeling mellem fagdatacentrene og Naturstyrelsen. Fagdatacentret for grundvand er placeret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS, for punktkilder hos Naturstyrelsen, mens fagdatacentrene for vandløb, søer, marine områder, landovervågning, samt arter og naturtyper er placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, og fagdatacenter for atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Denne rapport er udarbejdet af Fagdatacenter for Ferskvand. Rapporten er baseret på data indsamlet af Naturstyrelsens decentrale enheder. Konklusionerne i denne rapport sammenfattes sammen med konklusionerne fra de øvrige Fagdatacenter-rapporter i Vandmiljø og Natur 11, som udgives af DCE, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS og Naturstyrelsen.

8 1 Sammenfatning I 11 indgik 8 søer i kontrolovervågningen. Heraf var 18 søer omfattet af kontrolovervågningen af søernes udvikling og var omfattet af kontrolovervågningen af søernes tilstand. Søernes tilstand spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Der indgik ferskvandssøer (heraf 1 i kontrolovervågningen af udvikling og 9 i kontrolovervågningen af tilstand) og brakvandssøer (to i kontrolovervågningen af udvikling og én i kontrolovervågningen af tilstand). Naturstyrelsens decentrale enheder forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenter for ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling. Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 11 i 1 af de 18 søer, som er omfattet af kontrolovervågning af udvikling. For de resterende tre søer er der ikke tilstrækkelig lang tidsserie med data til at kunne indgå i en beskrivelse af udviklingen; derfor beskrives disse søer enkeltvis. Derudover gives der en kortere status for miljøtilstanden og udviklingen i de søer, som er omfattet af kontrolovervågning af tilstand. Tabel 1.1. Miljøtilstanden i overvågningssøerne illustreret ved udvalgte nøgleparametre. Der er angivet medianværdier for sommerperioden. Parameter Kontrolovervågning af Kontrolovervågning af udvikling tilstand Undersøgelsesår Antal søer 18 Totalfosfor søkoncentration (mg P/l),1, Totalkvælstof søkoncentration (mg N/l),99,88 Sigtdybde (m) 1, 1, Klorofyl a (µg/l) Farvetal (mg Pt/l) 9 Fosforkoncentrationen i de 1 søer i kontrolovervågningen af søernes udvikling med lang tidsserie var i 11 % (årsgennemsnit) lavere end niveauet for de første seks år af overvågningsperioden ( ). Årsmedianen faldt med % fra perioden til 11, mens den i 11 kun var faldet med % i forhold til perioden -1. Det mest markante fald er således sket i den første del af overvågningsperioden og i de mest belastede søer. Af de 1 søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen i sommerperioden i 11 søer i løbet af overvågningsperioden (Tabel 1.). Ligeledes for kvælstofniveauet har der været et fald i disse søer siden Årsgennemsnittet og medianen i 11 var hhv. 7 % og 8 % lavere end gennemsnittet for perioden , mens faldet var mere begrænset (henholdsvis og 19 %) sammenlignet med seneste del af overvågningsperioden (-1). På enkeltsø-niveau har 1 af de 1 søer undergået en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof (sommerværdier) siden 1989 (Tabel 1.).

9 Figur 1.1. Udviklingen i søkoncentrationen af A: totalfosfor (mg /l), B: klorofyl a (μg/l) og C: sigtdybde (m) ud fra sommergennemsnit i 1 af de søer, der indgår i kontrolovervågning af udvikling og som har været undersøgt siden Søjlerne viser 1,, 7 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Total-P (mg/l),,,,,1 A B 1 Klorofyl a (µg/l) 1 C Sigtdybde (m) Der er sket en reduktion i indholdet af klorofyl a i de intensivt overvågede søer med de største klorofylkoncentrationer. Derfor er årsgennemsnittet for disse søer reduceret fra et niveau på ca. µg klorofyl a/l i begyndelsen af overvågningsperioden til µg klorofyl a/l i 11. Det reducerede klorofylniveau i de mest belastede søer har resulteret i en forbedring af sigtdybden i denne kategori af søer (Figur 1.1). Blandt de 1 intensivt overvågede søer er der ni søer, som har fået en signifikant forbedret sigtdybde siden 1989 (Tabel 1.). Tabel 1.. Statistisk signifikante udviklinger for udvalgte nøgleparametre (sommergennemsnit) i miljøtilstanden i 1 af de søer, der indgår i kontrolovervågning af udvikling, der er undersøgt siden Parameter Forbedret Forværret Uændret Totalfosfor koncentration 11 1 Totalkvælstof koncentration 1 Klorofyl a Sigtdybde 9 7

10 Samlet set er miljøtilstanden forbedret i de 1 af de søer, der indgår i kontrolovervågning af udvikling i søer og som er undersøgt intensivt siden Ændringerne er hovedsageligt sket i første del af overvågningsperioden. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration) samt sigtdybde og dermed søernes klarhed, men også for biologiske parametre, som dækningsgraden af undervandsvegetationen, hvor der har været fremgang i otte ud af 1 intensivt undersøgte søer. For 1 af de intensivt overvågede søer, med veldefinerede vandbalancer, er stofbalancer og kildeopsplitning opgjort. Generelt er både ind- og udløbskoncentrationen af kvælstof og fosfor signifikant reduceret i størstedelen af søerne, specielt i den første del af overvågningsperioden, som et resultat af reducerede belastninger, for fosfor specielt fra rensningsanlæg. Den gennemsnitlige indløbskoncentration for fosfor og kvælstof er hhv. faldet 8 og 19 % mellem perioderne og 199-, mens faldet ligger på hhv. 1 og 1 % mellem perioderne 199- og -1. Også den absolutte tilførsel af kvælstof og fosfor til søerne er reduceret. Derimod viser den relative tilbageholdelse ikke markante ændringer i overvågningsperioden, men er dog steget i hhv. fire og tre søer for fosfor og kvælstof. De søer, der i 11 indgik i kontrolovervågning af søernes tilstand, repræsenterede syv søtyper, heraf én brakvandssø. Størstedelen af søerne er ferske, lavvandede og alkaline. Datamaterialet er pt. for lille til en generel beskrivelse af tilstanden for de forskellige søtyper, men overordnet set er størstedelen af søerne næringsrige. Medianen for totalfosfor var µg/l og,88 mg/l for totalkvælstof, mens den for sigtdybden var 1, m. Også klorofyl a indholdet var relativt højt (- µg/l, median µg/l). De højeste planteplanktonbiomasser blev observeret i de mest næringsrige søer og bestod overvejende af blågrønalger i lavvandede søer og furealger i dybe søer. Plantedækket var relativt lavt og fiskesammensætningen generelt domineret af karpefisk (skalle, brasen og rudskalle). Alle søer blev også undersøgt i perioden -9, men generelt ses ingen klare udviklingstendenser frem til 11. Dog er medianen for totalfosfor og kvælstof faldet lidt (17 % for begge parametre). Sedimentet er siden 1989 undersøgt i over søer og en oversigt viser meget varierende indhold af både næringsstoffer (fosfor og kvælstof), jern og kalcium. Indholdet af fosfor er tæt og positivt relateret til indholdet af jern. Sedimentet er undersøgt mere end én gang i søer, men kun i fire søer kan der registreres signifikante ændringer i overfladesedimentet. Én af dem er Gundsømagle Sø, hvor et reduceret fosforindhold i overfladesedimentet falder sammen med, at der også måles en nettofrigivelse fra søen. Den sæsonmæssige tilbageholdelse af fosfor i seks hurtigt gennemstrømmede søer antyder, at næringsrige, uklare søer har en betydelig frigivelse fra sedimentet om sommeren, - også når søerne er i ligevægt med den eksterne fosfortilførsel. Der er ikke nogen let og enkel vej til at kvantificere betydningen af den interne fosforbelastning for søers vandkvalitet på baggrund af koncentrationer af fosfor i sedimentet. Dette skyldes, at frigivelsen af fosfor fra sedimentet afhænger af en række andre forhold, herunder transportmekanismerne mellem sediment og vand, søens biologiske struktur, og hvor præcist sedimentforholdene er beskrevet med de nuværende data. Blågrønalger forårsager til tider store opblomstringer i danske søer. Henover sommeren udgør deres biomasse generelt en relativt høj andel af den samlede algebiomasse i danske søer. Den tidsmæssige udstrækning af høje blå- 8

11 grønalgebiomasser hen over året var længere for de lavvandede søer end i de dybe søer, hvor opblomstringerne også generelt startede - uger senere end i de lavvandede søer. Den generelle næringsstatus i søerne (totalfosfor og klorofyl a) var den mest betydende faktor for vækstraten i den relative andel af blågrønalger, mens klimatiske faktorer, som temperatur og vind, samt middeldybe og opholdstid i de dybe søer, var af mere sekundær karakter. Artsrigdommen af blågrønalger, repræsenteret under de højeste vækstrater i blågrønalgebiomassen, var lav og omfattede typisk 1- arter/slægter. Fisk spiller en central rolle for søers økologiske tilstand, da de har en strukturerende effekt på øvrige biologiske elementer som f.eks. bunddyr og dyreplankton og dermed indirekte på planteplankton. De indgår dermed også som indikator i forhold til Vandrammedirektivet. Da eutrofiering er den primære påvirkningsfaktor i danske søer er fiskene i denne rapport behandlet i forhold hertil. Der blev fokuseret på 11 lavvandede samt dybe, alkaliske, ferske søer, med i alt 1 registrerede fiskearter, hvor de to hyppigst forekommende arter var aborre og skalle. Der blev taget udgangspunkt i tidligere indikator-arbejde (Søndergaard et al., ) samt et foreløbigt Central Baltisk indeks. Af seks udvalgte forklarende variable var totalfosfor og klorofyl a koncentration vigtige beskrivende for variationer i fiskesammensætningen. Analysens konklusion blev, at total fangst (CPUE - antal pr. garn), andelen af rovfisk >1 cm (biomassebaseret), andelen af skalle og brasen (biomassebaseret) samt individbiomasse (baseret på alle fisk) var de fire bedste indikatorer, som er kombineret til en fælles økologisk score. Det danske indeksudkast er testet i forhold til det foreløbige Centralbaltiske indeks. Testen viser god overensstemmelse i de pæne søer, hvorimod det Centralbaltiske indeks viser bedre økologisk kvalitet end udkastet, i de dårligere søer. 9

12 Undersøgelsesprogrammet Siden vedtagelsen af Vandmiljøplan 1 i 1988 er der sket løbende tilpasninger af overvågningsprogrammerne. I perioden omfattede overvågningsprogrammet 7 søer > ha, hvori der hvert år blev foretaget intensive kemiske/fysiske og biologiske undersøgelser. Kemiske/fysiske undersøgelser og planktonundersøgelser blev i hver sø foretaget to gange pr. måned om sommeren og én gang pr. måned om vinteren i alt 19 gange. Derudover blev der årligt foretaget planteundersøgelser, mens fiskeundersøgelser blev foretaget hvert femte år i hver sø. I perioden var antallet af søer reduceret til 1. I, hvor den første NOVANA periode trådte i kraft, og i årene derefter, blev antallet af intensivt undersøgte søer reduceret yderligere, således at der i 1 var 1 søer tilbage. Samtidig skete der en reduktion i frekvensen af de biologiske undersøgelser, således at planterne nu undersøges hvert tredje år og fisk og plankton hvert sjette år. I 11 blev programmet udvidet med tre søer (hvoraf to søer tidligere har indgået i programmet), således at der nu foretages intensive undersøgelser i Kontrolovervågning af søernes udvikling (se nedenfor) i 18 søer. Samtidig med reduktionen i antallet af de intensivt undersøgte søer (som blev indeholdt i Det intensive program ) blev der i iværksat et mere ekstensivt undersøgelsesprogram med månedlige sommerprøvetagninger ( Det ekstensive program ), hvor søer < ha blev inddraget. Det ekstensive program dækkede indtil 8 tre størrelseskategorier: > ha (Ekstensiv-1 søer),,1- ha (Ekstensiv- søer) og,1-,1 ha (Ekstensiv- søer) og omfattede i gennemsnit årligt 9 Ekstensiv-1 søer, Ekstensiv- og 71 Ekstensiv- søer. I perioden -1 blev der således foretaget ekstensive undersøgelser i sammenlagt 771 søer. Fra 8 blev overvågningen af søer < ha reduceret, og søer i denne størrelsesgruppe bliver nu alene undersøgt i Naturtypeprogrammet. I 1 blev dele af det tidligere program (NOVANA -9) videreført som et ekstra år i den første NOVANA periode, idet data fra de undersøgte stationer samtidig indgår som en del af programmet for Fra og med 11 trådte den nye NOVANA periode endeligt i kraft. De væsentligste behov for overvågning af søer gennemføres nu med udgangspunkt i de to EU direktiver, Vandrammedirektivet (Den Europæiske Union, ) og Habitatdirektivet (Den Europæiske Union, 199). Således omfatter overvågningen i perioden 11-1 dels en kontrolovervågning og dels en operationel overvågning af søer > ha. Søer < ha er omfattet af naturtypeovervågningen, der er defineret i Habitatdirektivet (Den Europæiske Union, 199). Kontrolovervågningen har til formål at tilvejebringe dokumentation for søernes tilstand, den generelle udvikling i søerne samt vurdere naturlige eller menneskabte langtidsændringer. Desuden skal den medvirke til, at fremtidige overvågningsprogrammer kan udformes effektivt. (Naturstyrelsen, 11). Nærmere beskrivelse af kontrolovervågningen findes i afsnit.1. Den operationelle overvågning skal give datagrundlaget til at vurdere tilstand for de søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømålet i 1. Desuden skal overvågningen bidrage med datagrundlag til at vurdere den 1

13 nødvendige indsats. (Naturstyrelsen, 11). Undersøgelserne i den operationelle overvågning omfatter vandkemiske og fysiske undersøgelser, måling af klorofyl a, sedimentundersøgelser samt undersøgelse af vandplanter. Søerne i denne overvågning er udpeget af Naturstyrelsen og omfatter i alt ca. søer > ha samt ca. 18 søer < ha (naturtypesøer). Resultaterne fra søerne i den operationelle overvågning indgår ikke i denne rapport. Indholdet i de forskellige undersøgelsesprogrammer er med baggrund i de tilgængelige ressourcer tilpasset de enkelte formålsbeskrivelser både mht. undersøgte variable, frekvenser og antal af søer. Måleprogrammerne er opnået ved at sammenstille de hidtidige erfaringer fra søovervågningsprogrammet, bl.a. igennem en statistisk optimering (Larsen et al., ), tidligere erfaringer ved opstilling af undersøgelsesprogrammer for søer (Søndergaard et al., 1999), ligesom et internationalt evalueringspanel har givet anbefalinger vedrørende disse forhold..1 Kontrolovervågning En oversigt over kontrolovervågningen findes i tabel.1. Tabel.1. Kontrolovervågning antal søer Kontrolovervågning Antal søer pr. år Antal søer i perioden 11 1 Økologisk og kemisk tilstand Tilstand (søer > ha) 1 Udvikling (søer > ha) Naturtyper Vandhuller og småsøer (,1-1 ha) Søer mellem 1 og ha Tilstand (søer > ha) Til overvågning af de danske søers generelle økologiske og kemiske tilstand, gennemføres der undersøgelser i søer > ha hvert år, dvs. i alt 1 søer, i perioden En del af søerne vil i forbindelse med det operationelle overvågningsprogram blive undersøgt for sigtdybde og udvalgte vandkemiske parametre to gange i perioden. Søerne, der er omfattet af kontrolovervågning af tilstand, var tidligere inkluderet i Det ekstensive program for de større søer (> ha) eller Det intensive program. Udvælgelsen er geografisk stratificeret og de væsentligste danske søtyper, herunder brakvandssøer er omfattet. Vandkemiske og fysiske forhold følges månedligt i den produktive periode (april-september) med få nøgleparametre (Tabel.). Derudover tages der en enkelt vinterprøve, der kan bruges som reference for næringsstofferne om sommeren samt til at opnå en bedre beskrivelse af bufferkapacitet og forsuringsstatus. Det giver i alt syv årlige prøvetagninger af de fysiske og kemiske forhold. De biologiske undersøgelser i kontrolovervågningen af tilstand omfatter syv årlige planteplanktonprøver, undersøgelse af undervandsplanter én gang i juli/august samt en fiskeundersøgelse i august/september. 11

14 Ud over vandkemiske og biologiske undersøgelser bliver sedimentet undersøgt for totalfosfor og total jern i alle søer samt for miljøfremmede stoffer og tungmetaller i 8 udvalgte søer. Parametre, der indgår i kontrolovervågningen af søernes tilstand, og deres frekvens fremgår af Tabel.. Tabel.. Oversigt over parametre og antal af prøver i kontrolovervågning af tilstand. De seks prøver tages månedligt fra 1. april til. september som overfladeprøver og der tages en enkelt vinterprøve i november eller december. Parametre Antal prøver pr. år Vandkemiske og fysiske analyser: - salinitetetsprofil ledningsevne 7 - ilt- og temperaturprofil 7 - ph 7 - farvetal 7 - alkalinitet 7 - totalkvælstof 7 - totalfosfor 7 - klorofyl a 7 - suspenderet stof 7 - sigtdybde 7 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller 1 Vandplanter 1 Planteplankton 7 Fisk 1 Sediment 1 1) Måles kun hvis saliniteten er, eller derover..1. Udvikling (søer > ha) For at kunne give en detaljeret beskrivelse af tilstand og udvikling af udvalgte søtyper gennemføres der en mere intensiv overvågning af i alt 18 søer. Femten af disse søer var indtil 1 en del af Det intensive program og har således gennemgået biologiske og/eller kemiske undersøgelser hvert år i perioden Én af de tre nye søer har tidligere indgået i Det intensive program og to i andre dele af overvågningsprogrammet, men indgår, pga. afbrudt tidsserie eller uensartet prøvetagning, ikke i analyse af den generelle udvikling. I søer, hvor der foretages kontrolovervågning af udviklingen beskrives næringsstofdynamikken detaljeret. Dette sker på baggrund af til- og fraførslen af vand samt bestemmelser af totalkvælstof, totalfosfor og totaljern ved vandkemiske målinger med en frekvens på 1-, afhængigt af afstrømningsmønstret (Tabel.). I søvandet beskrives næringsstofferne med målinger af både totale og uorganiske fraktioner af kvælstof og fosfor, tilsvarende måles næringsstofferne i bundvandet ved evt. lagdeling af vandet i søerne. Sedimentets indhold af totalfosfor og jern bestemmes en gang hvert sjette år til understøttelse af analyserne af næringsstofomsætningen i søerne. Bufferkapacitet og forsuringsstatus beskrives ved måling af alkalinitet og ph, som sammen med bl.a. totaljern indgår i beskrivelsen af næringsstofdynamikken 1

15 i søerne. Herudover indgår også ilt- og temperaturprofiler, ledningsevne samt sigtdybde til en beskrivelse af de fysiske forhold i søvandet. Mængden af organisk materiale i søvandet måles på to forskellige måder: Den totale mængde suspenderet materiale måles sammen med glødetabet, mens målinger af klorofyl a giver et estimat for biomassen af planteplankton. Herudover undersøges en række biologiske komponenter. Tætheden af undervandsplanter, deres dybdeudbredelse og artssammensætning bliver undersøgt hvert tredje år. Fiskebestandens sammensætning og relativ biomasse bliver opgjort hvert sjette år. Antal og biomasse af plante- og dyreplankton bliver opgjort gennem sæsonen hvert sjette år. Med overgangen til den nye NOVANA periode skete der fra 1 reduktioner i frekvensen af plankton- og vegetationsundersøgelser i de intensivt undersøgte søer. Plante- og dyreplankton blev tidligere undersøgt hvert år og undervandsvegetationen blev tidligere undersøgt hvert andet år. Det betyder, at det tager længere tid at detektere en eventuel udvikling. En oversigt over de parametre, der indgår i kontrolovervågningen af søernes udvikling samt deres undersøgelsesfrekvens fremgår af tabel.. De intensive målinger i søerne giver grundlag for at udarbejde en detaljeret beskrivelse af søernes økosystem, således at næringsstofomsætning, biologisk tilstand og interaktioner kan tolkes. Samtidigt kan der etableres en årsagssammenhæng mellem menneskelig påvirkning og søernes respons såvel fysisk-kemisk som biologisk. Det er samtidigt muligt at beskrive klimatiske og andre naturgivne forholds indflydelse på søerne og deres respons. Med kun 18 søer (hvoraf kun de 1 med en lang tidsserie) i kontrolovervågningen af udviklingen kan man ikke betragte disse søer som værende repræsentative for de danske søer og deres udvikling. For så vidt angår kemiske og fysiske parametre giver resultaterne fra disse søer dog et rimeligt grundlag for at vurdere resultaterne fra de mere ekstensivt overvågede søer, der indgår i kontrolovervågningen af søernes tilstand. De biologiske parametre undersøges ikke samme år i alle søer, og der opnås kun en enkelt værdi i en tre- eller seksårig periode. Eftersom de enkelte parametre kan variere meget fra år til år, giver det nuværende program kun ringe mulighed for at vurdere biologiske ændringer. De 18 søer, som er omfattet af kontrolovervågningen udgør ca. 8 % af alle danske søer i denne størrelsesgruppe (> ha). 1

16 Tabel.. Oversigt over måleprogram med årlige prøvetagningsfrekvenser i kontrolovervågning af udvikling. Der udtages prøver hver 1. dag fra 1. april til 1. oktober. I den resterende periode udtages månedlige prøver. Hypolimnionprøver tages kun ved springlagsdannelse, og frekvensen angiver et omtrentligt gennemsnit for søer, i de enkelte søer er den aktuelle frekvens mellem og 1. Søvand Epilimnion Hypolimnion Vandkemiske og fysiske analyser: - salinitetsprofil* ) - ledningsevne 1 - ilt- og temperaturprofil 1 - ph - farvetal - alkalinitet - nitrit+nitratkvælstof - ammoniumkvælstof - totalkvælstof - totalfosfor - opløst fosfat fosfor - klorofyl a - totaljern - silikat+silicium - suspenderet stof - glødetab af susp. stof - sigtdybde 1 - vandstand 1 Vandføring 1 Sedimentkemi Planteplankton Dyreplankton Vandplanter Fiskeundersøgelse eller kontinuert hvert. år 1 hvert. år ** (1 gang pr. mdr.) 1 hvert. år ** (1 gang pr. mdr.) hvert. år hvert. år ** 1) Feltmålinger inkl. dybdeprofil for ilt og temperatur. *) Måles kun hvis saliniteten er, eller derover. **) En gang i perioden Naturtypesøer Til vurdering af bevaringsstatus og udvikling af Habitatdirektivets beskyttede sønaturtyper vil der i perioden 11-1 årligt blive foretaget ekstensive undersøgelser i 7 søer < ha i kontrolovervågningen, i alt søer. Naturtypeovervågningen af søer > ha foregår samtidig med den øvrige kontrolovervågning af disse. Til naturtypeundersøgelserne af søer < ha er der udvalgt søer, så der opnås en nogenlunde ligelig fordeling mellem følgende seks naturtyper, der er defineret i Habitatdirektivet: Kystlaguner og strandsøer (type 11) Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (type 11) 1

17 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (type 1) Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (type 1) Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks (type 1) Brunvandede søer og vandhuller (type 1) Derudover er det tilstræbt at undersøge søer, der tidligere indgik i Det ekstensive program (dvs. søer, der tidligere blev benævnt Ekstensiv- eller Ekstentiv- søer). Derved er det muligt med tiden at få et indtryk af søernes udvikling. Parametre, der indgår i kontrolovervågningen af naturtypesøerne < ha, og deres frekvens fremgår af Tabel.. Resultaterne for Naturtypesøerne afrapporteres på et senere tidspunkt. Tabel.. Oversigt over parametre i tilstandsvurderingssystem for naturtypesøer < ha. Tilstandsvurderingssystem Antal prøver pr. år Vegetation 1 Opland 1 Trusler 1 Vandkemiske og fysiske analyser: 1 - salinitet 1 - ledningsevne 1 - temperatur 1 - ph 1 - farvetal 1 - alkalinitet 1 - totalkvælstof 1 - totalfosfor 1 - klorofyl a 1 Tabel.. Oversigt over måleprogrammer i kontrolovervågningen af søer > ha, 11 med arealafgrænsning af programmerne, antal undersøgte søer samt måleprogrammets turnus. % af alle angiver, hvor stor en andel de udvalgte søer udgør af det samlede antal danske søer inden for hvert størrelsesinterval. *) Kemiske parametre. Biologiske parametre undersøges med større interval. Programtype Areal (hektar) Antal søer % af alle Turnus (år) Kontrolovervågning, udvikling *) 8 Kontrolovervågning, tilstand > 1 1

18 Kontrolovervågning af søernes udvikling Denne del af rapporten indledes med en generel karakteristik af de 18 søer, der indgår i kontrolovervågning af søernes udvikling. 1 af disse søer var før omfattet af Det intensive program, og har dermed gennemgået intensive undersøgelser siden 1989 (Figur.1). Karakteristikken omfatter nøgletabeller med gennemsnits-, median-, minimums- og maksimumsværdier af udvalgte variable. Herefter følger en række små afsnit, som beskriver standardindikatorerne: fosfor, kvælstof, klorofyl a, sigtdybde, planteplankton, undervandsvegetation, samt fosfor- og kvælstoftransport til og fra søerne. For hver indikator beskrives den aktuelle tilstand og udviklingen. Udviklingen i søernes tilstand er især vurderet på grundlag af tidsvægtede sommergennemsnit af de enkelte variable (1. maj - 1. september). Der er ikke foretaget fiskeundersøgelser i 11. De seneste resultater af tidligere års fiskeundersøgelser findes i rapporten Søer 9 (Bjerring et al. 1). Der er heller ikke foretaget planktonundersøgelser i 11, men de overordnede resultater af undersøgelser af planteplankton indtil 9 er medtaget i rapporten. De statistiske beregninger er baseret på log-lineær regression på de udregnede middelværdier (kemiske variable, sigtdybden, resultater fra undersøgelser af planteplankton og undervandsplanter samt stoftransporter) og er testet for, om der er afvigelser fra nulhypotesen, dvs. om der gennem de i alt overvågningsår har været en statistisk sikker ændring. Responsvariablen er logaritmetransformeret for at sikre varianshomogenitet. Vi har valgt at acceptere nulhypotesen på 1 % signifikansniveau, hvorfor der i flere tilfælde kun er tale om udviklingstendenser. I præsentationen er der dog opdelt i fire klasser baseret på testsandsynligheden: <1 %, < %, <1 % og <,1 %. Man skal være opmærksom på, at denne metode vægter ændringer, der følger en jævn udvikling over en årrække, frem for pludselige ændringer. De biologiske parametre (plankton, undervandsplanter og fisk) undersøges ikke årligt. Plankton og fisk undersøges hvert sjette år, mens undervandsplanter undersøges hvert tredje år. De lave undersøgelsesfrekvenser gør det vanskeligt at vurdere udviklingstendenser, og analyser på to- tre- eller seks-års basis er heller ikke altid muligt for alle søer, fordi de i nogle tilfælde ikke er repræsenteret i hver periode. En oversigt over undersøgelser af vandkemi, undervandsplanter, fisk, plante- og dyreplankton i de 18 søer, der indgår i kontrolovervågning af søernes tilstand, i perioden -11 ses af Tabel.1. 1

19 Tabel.1. Oversigt over undersøgelser af vandkemi, undervandsplanter, fisk, planteplankton og dyreplankton i de 18 søer, der indgår i kontrolovervågning af søernes tilstand for perioden (X) angiver, at undersøgelserne er utilstrækkelige til at indgå i analyser af udviklingen søerne i denne rapport. * Angiver situationer, hvor der har været problemer med dataoverførslen, hvilket har medført at data ikke indgår i analyser af udviklingen i søerne i denne rapport. Vandkemi Undervandsplanter Fisk Planteplankton Dyreplankton ARRESKOV SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X ARRESØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X BRYRUP LANGSØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X* X X X X X X ENGELSHOLM SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X* X X X X X X FURESØEN STORESØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X HINGE SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X HORNUM SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X KELDSNOR (X) X (X) (X) KVIE SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X MAGLESØ V. BRORFELDE X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X NORSSØ X X X X X X X X X X X X X X X X X* X X X X RAVNSØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X* X X X X X X STORE SØGÅRD SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X* X X X X SØBY SØ, MIDTJYLLAND X X X X X X X X X X X X X X X X X X X* X X X X X X SØHOLM SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X TRANEMOSE (X) (X) X (X) (X) (X) ULVEDYBET (X) (X) X (X) (X)* X VESTERBORG SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 17

20 .1 Generel karakteristik Generelt dækker de 18 søer over store morfometriske forskelle, hvor f.eks. areal varierer mellem ca.,7 km (Tranemose) og ca. km (Arresø), altså med mere end en faktor 7. Hydraulisk opholdstid varierer i 11 med mere end en faktor (Vesterborg Sø:, år og Furesøen 7,8 år). Også dybdemæssigt er der store forskelle, fra søer med en maksimumdybde på 1,1 m (Tranemose) til Danmarks dybeste sø (Furesøen) med dybder ned til 8 m. Vandkemiske parametre varierer fra relativt næringsfattige søer med totalfosforkoncentrationer på omkring, mg P/l til næringsrige søer med fosforkoncentrationer på ca., mg P/l som sommergennemsnit (11 værdier, tabel.). Selvom disse søer altså repræsenterer et bredt spektrum af næringsstofkoncentrationer, er der ikke mange egentligt næringsfattige eller meget næringsrige søer i gruppen. Der er tilsvarende forskelle om sommeren i vandets indhold af klorofyl a og sigtbarhed med klorofylkoncentrationer mellem 7 og µg/l og middelsommersigtdybder mellem, og,7 m. Søernes alkalinitet om sommeren spænder fra, til,8 meq/l med overvægt af de alkaliske søer. ph-værdierne varierer mellem, og 9, og søerne dækker dermed et bredt spektrum af surhedsgrader. Alle de nævnte værdier er fra overvågningen i 11. Figur.1. Geografisk placering af de 18 søer, der indgår i kontrolovervågning af søernes udvikling. Nors Sø Ulvedybet Hornum Sø Tranemose Hinge Sø Kvie Sø Søby Sø Ravnsø Bryrup Langsø Engelsholm Sø Maglesø Arresø Furesøen Søholm Sø Arreskov Sø Store Søgaard Sø Kelds Nor Vesterborg Sø 18

21 Tabel.. Vandkemiske forhold i de 18 søer, der indgår i kontrolovervågningen af udvikling i 11, baseret på års- og sommergennemsnit for de enkelte søer. Gns. Median Min. Maks. Antal søer Totalfosfor (mg /l) år,8,,17,9 18 Totalfosfor (mg /l) sommer,9,1,17,8 18 Opløst fosfor (ortho-p) (mg /l) år,,1,,7 18 Opløst fosfor (ortho-p) (mg /l) sommer,17,,,17 18 Totalkvælstof (mg /l) år 1, 1,9,,7 18 Totalkvælstof (mg /l ) sommer 1,1,99,7,8 18 Nitrat (NO -N) (mg /l ) år,,7,, 18 Nitrat (NO -N) ( mg /l) sommer,,,,99 18 Sigtdybde (m) år 1,9 1,7,,1 18 Sigtdybde (m) sommer 1, 1,,,7 18 Klorofyl a (μg/l) år 7,,,9, 18 Klorofyl a (μg/l) sommer 7,7,,9,9 18 Farvetal (mg Pt/l) år,, 8,7 7, 18 Farvetal (mg Pt/l) sommer,8,,9 8, 18 Alkalinitet (meq/l) år,1, -,,1 18 Alkalinitet (meq/l) sommer,,17 -,18,81 18 ph år 7,8 8,1, 8,8 18 ph sommer 8, 8,, 9, 18. Fosfor Fosfor i vandmiljøet kommer primært fra landbrugs- og naturarealer, spildevand fra byer og spredt bebyggelse og i mindre omfang fra industrier og dambrug. Fosfor er et plantenæringsstof, der i de fleste søer betragtes som den begrænsende faktor for algevæksten. Fosfor har altså stor betydning for vandmiljøet og mange af de biologiske forhold i søerne. Fosfor akkumuleres i søbunden, og efter en reduceret belastning eller afskæring af spildevand kan denne fosfor efterfølgende i en årrække frigives til søvandet, hvilket forsinker effekten på vandkvaliteten. Udviklingen i sommerkoncentrationen fra 1989 til 11 af henholdsvis totalfosfor og opløst fosfor (orthofosfat) i de søer, der er omfattet af kontrolovervågning af udvikling, og som har været undersøgt siden 1989 ses af figur.. Resultaterne for de enkelte søer ses af figur. og tabel.. Reduktioner i medianværdierne i perioden er et udtryk for, at det generelle koncentrationsniveau, herunder også i de middelnæringsrige søer, er reduceret. De tre nye søer er ikke medtaget i disse fremstillinger; sommermiddelkoncentrationerne fra 11 for disse ses af tabel.. Det største fald, både på sommer- og årsbasis, er generelt sket i begyndelsen af overvågningsperioden (tabel., figur. og figur.). Sommermedianen af totalfosforkoncentrationen lå i perioden på ca.,1 mg/l. Fra 199 og frem varierede værdierne mellem,-,8 mg/l, (dog, i 7 og 11). Der er en tendens til lavere værdier mod slutningen af perioden (figur.). Det samme mønster gør sig gældende for medianværdierne af orthofosfat, hvor værdierne fra 1989 til 199 generelt lå højest, og de laveste værdier ses fra og frem. 19

22 Det er i de næringsrige søer, at fosforkoncentrationen er faldet mest siden Således er der på,1 % signifikansniveau sket en reduktion i sommerkoncentrationen af totalfosfor i fem af syv søer med en koncentration på mere end,1 mg/l i 1989, mens der typisk for de mere næringsfattige søer ikke ses nogen signifikant ændring eller kun med en lavere statistisk sikkerhed (se fig.. og tabel.). Pga. dette påvirkes gennemsnitsværdierne forholdsvis kraftigt. Årsgennemsnitsværdierne for totalfosfor er faldet støt fra,1 mg P/l i perioden til, i 11 og opløst fosfor fra, til, mg P/l i 11 (Tabel.). Den gennemsnitlige årsværdi af totalfosfor i de intensivt undersøgte søers overfladevand er dermed reduceret med % og opløst fosfor med %. Det totale fosforniveau i de 1 søer udtrykt ved medianen er reduceret med % fra perioden til 11 på årsbasis. I de rene søer ( % fraktilen) har totalfosforindholdet stort set været uændret gennem hele undersøgelsesperioden. Derimod er sket en kraftig reduktion ( %) i totalfosfor i de mest næringsrige søer (7 % fraktil). Indholdet af opløst fosfor i overfladevandet i 11 viser et andet mønster end totalfosfor. Reduktionen i opløst fosfor blandt de renere søer er relativt større end for totalfosfor. Figur.. Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af A: totalfosfor (Total-P) og B: orthofosfat (PO -P) (mg P/l) i 1 af de søer i kontrolovervågningen af udvikling, der har været undersøgt siden Søjlerne viser 1,, 7 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Total-P (mg/l),,,,,1 A, B,1 PO -P (mg/l),1,

23 , Søby Sø,1, Nors Sø,1, Maglesø,1,,1,,1,,1,,9,,9,,9,,,,,,,1,,1,,1,, Ravnsø,1, Hornum Sø, 1, Søholm Sø,1,,8,,,8,1,,,1,,,9,,,1,,,,1,,,1,,, Kvie Sø,, Bryrup Langsø,, Furesøen, Total-P (mg/l),,1,1,,,,,1,,1,1,,,,,1,,,,1,,1,1, PO -P (mg/l), Engelsholm Sø,, Hinge Sø,, Arreskov Sø,1,,,,,,1,1,,1,1,,9,1,,1,1,,,,1,,,1,, Ulvedybet,, Arresø,1, Vesterborg Sø,,,,,1,,,,1,,9,,1,,1,,,,1,1,,1,,1, 1, Store Søgaard Sø, ,8,,,,,,, Figur.. Udvikling i sommermiddel-koncentrationen af totalfosfor (Total-P) og opløst fosfor (PO -P) i de 1 søer, der indgår i kontrolovervågningen af søernes udvikling og har været overvåget siden Ulvedybet er desuden medtaget, da den tidligere har været en del af det intensive overvågningsprogram. Bemærk forskellige skalaer på akserne. 1

24 Tabel.. Sommergennemsnit for søkoncentrationen af totalfosfor og orthofosfat for de tre søer, der indgik i Kontrolovervågning af udvikling fra 11. Totalfosfor 11, sommermiddel (mg/l) Opløst fosfor 11, sommermiddel (mg/l) Ulvedybet,7, Tranemose,7, Keldsnor,8, Tabel.. Koncentrationen af totalfosfor (Total-P) og opløst fosfor (Ortho-P) angivet som årsmiddel- og medianværdier, minima, maksima samt %- og 7 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne , 199- og -1 samt 11 i 1 af de søer der indgår i kontrolovervågning af udvikling og som er overvåget siden Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er mg/l. Gns. Min. % Median 7 % Max. Årsværdier Total-P ,1,1,,9,18, 199-,9,,,,1,81-1,7,18,8,7,98, 11,,17,,,8,17 Ortho-P ,,7,1,1,71,8 199-,,,9,18,,178-1,,,,1,8,19 11,,,,1,9,7 På enkeltsøniveau er totalfosforindholdet som års- og sommermiddel mindsket signifikant i henholdsvis 1 og 11 af de 1 søer, hvorfra der er målinger i søvandet siden Indholdet af orthofosfat i søvandet er reduceret i 1 (på årsbasis) og 11 (sommer) af de 1 søer med lang tidsserie (Tabel.). Tabel.. Udviklingen i indholdet af totalfosfor (Total-P) og opløst fosfor (Ortho-P) i overfladevand i de søer, der indgår i kontrolovervågning af søernes tilstand og som har været undersøgt fra1989 til 11. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis 1,, 1 og,1 % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Årsmiddel Sommermiddel Ortho-P Total-P Ortho-P Total-P Nors Sø Hornum Sø Hinge Sø Ravnsø Bryrup Langsø -- Søby Sø Kvie Sø Engelsholm Sø Store Søgård Sø Arreskov Sø Søholm Sø Arresø Furesøen Maglesø Vesterborg Sø I alt +/++/+++/ I alt -/--/---/

25 Kun i Hornum Sø har der været en signifikant stigning i års- og sommermiddelkoncentrationen af totalfosfor. I Engelsholm Sø har der været en stigning i opløst fosfor.. Kvælstof Kvælstof i vandmiljøet stammer primært fra udvaskning fra landbrugsarealer. Mindre betydende kilder er renseanlæg, industrier og dambrug. Kvælstof er ligesom fosfor et plantenæringsstof og har betydning for algemængden i søerne, selvom fosfor i de fleste søer oftest vil være den begrænsende faktor. Der er dog undersøgelser, der peger på, at kvælstof spiller en væsentlig rolle for undervandsplanterne, og at høje kvælstofkoncentrationer kan gøre det vanskeligere at opnå klarvandede forhold (Gonzales Sagrario et al. ). I søerne foregår der en naturlig kvælstoffjernelse (denitrifikation), som har betydning for, hvor meget kvælstof der transporteres ud af søerne og videre via vandløbene til havet. Overvågningen af kvælstofkoncentrationerne bidrager med viden om denitrifikationskapaciteten og giver dermed muligheder for at vurdere søernes samlede kapacitet til at fjerne kvælstof. Figur.. Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af A: totalkvælstof (Total-N) og B: nitrat (NO -N) (mg N/l) i de 1 søer, der har været overvåget siden Søjlerne viser 1,, 7 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Total-N (mg/l) A 1 B NO -N (mg/l)

26 , Søby Sø, 1, Nors Sø,, Maglesø 1,,,,,,1,,,,,1 1,,9,,,1,1, 1, 1,,,8,,, Ravnsø, Hornum Sø,, Søholm Sø, 1 1 1, 1,,,1,1,, 1, 1,,, 1, 1,, 1, Kvie Sø, Bryrup Langsø 1, Furesøen,1 Total-N (mg/l) 1,,9,,,1,1, 1 1 1,,9,,,1,9,, NO -N (mg/l), Engelsholm Sø,, Hinge Sø 1, 1, Arreskov Sø,,,, 1, 1,,, 1, 1,,,,, 1, 1,,8,,,9,,1,1,,1,,,, Ulvedybet,1 Arresø,1 Vesterborg Sø,8,8,,,, 1, 1, 1 1 Store Søgaard Sø Figur.. Udvikling i sommermiddel-koncentrationen af totalkvælstof (Total-N) og nitrat (NO -N) i hver af de 1 søer, der indgår i kontrolovervågningen af søernes udvikling og har været overvåget siden Ulvedybet er desuden medtaget, da den tidligere har været en del af det intensive overvågningsprogram. Bemærk forskellige skalaer på akserne.

27 Tabel.. Sommergennemsnit for søkoncentrationen af totalkvælstof og nitrat for de tre søer, der indgik i Kontrolovervågning af udvikling fra 11. Totalkvælstof 11, sommermiddel (mg/l) Nitrat 11, sommermiddel (mg/l) Ulvedybet,,7 Tranemose,9, Keldsnor,8,1 Udviklingen i sommerkoncentrationen fra 1989 til 11 af henholdsvis totalkvælstof og nitrat i de søer, der indgår i kontrolovervågning af udvikling ses af figur.. Resultaterne for de enkelte søer ses af figur. og tabel.8. Reduktioner i medianværdierne er et udtryk for, at det generelle koncentrationsniveau, herunder også i de middelnæringsrige søer, er reduceret. Sommermiddelkoncentrationerne fra 11 for de tre nye søer, i programmet ses af tabel.. Siden 1989 er der sket en reduktion i indholdet af totalkvælstof i søerne, der indgår i kontrolovervågning af udvikling såvel på års- som på sommerniveau. Sommermedianen af totalkvælstof lå i perioden på omkring 1,8 mg/l. Frem til 199 skete der et konstant fald i koncentrationen til 1,1 mg/l. I de følgende 1 år varierede totalkvælstofkoncentrationerne mellem 1 og 1, mg/l, mens de fra 7 konstant har ligget under 1 mg/l (Figur.). Medianen for sommerkoncentrationen af totalkvælstof var i 11 den laveste i overvågningsperioden (,8 mg/l). Sommermedianen af nitratkoncentrationen lå i perioden mellem,1 og,, bortset fra 199 og 1997, som udviste lavere værdier (, og, mg/l). Herefter skete der et generelt fald, således at mediankoncentrationerne i alle de følgende år, bortset fra 1 og, lå under,1 mg/l (Figur.). Faldet i kvælstofkoncentrationen er, som for fosfor, størst blandt de søer, der som udgangspunkt udviste de højeste kvælstofkoncentrationer. Således er der i seks af de otte søer, hvori der fandtes totalkvælstofkoncentrationer højere end mg/l i begyndelsen af overvågningsperioden, sket et fald på,1 % signifikansniveau. I de mere næringsfattige søer er reduktionen generelt mindre signifikant (Figur. og Tabel.8). Tabel.7. Koncentrationen af totalkvælstof (Total-N) angivet som årsmiddel- og medianværdier, minima, maksima samt %- og 7 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne , 199- og -1 samt 11 i de 1 søer, som har været overvåget siden Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er mg/l. Gns. Min. % Median 7 % Max. Årsværdier Total-N ,7,8,9,,7,1 199-,8, 1,8 1,8,18,1-1 1,8,1,9 1,71,8, 11 1,,,7 1,9 1,8,1 Årsgennemsnittet for totalkvælstof er reduceret med 9 % fra et niveau på ca.,7 indtil 199 til ca. 1, mg N/l i 11. Også for kvælstofs vedkommende kan der konstateres en reduktion i de middelnæringsrige søer (medianen), som er reduceret med 8 % i 11 i forhold til niveauet indtil 199 (årsværdier).

28 Om sommeren er der sket et fald i totalkvælstofkoncentrationen på % for sommergennemsnittet og 7 % for medianen i 11 i forhold til årene 1989 til 199. Faldet i sommerkoncentrationerne var størst blandt de næringsrige søer. Kvælstofindholdet er således reduceret mest i sommerperioden. Kvælstofkoncentrationen i søerne i vinterhalvåret er påvirket af de eksterne tilførsler fra oplandet i højere grad end om sommeren, og den større reduktion i kvælstofkoncentrationen i søvandet i sommermånederne skyldes såvel reduktionen i kvælstoftilførslerne, men også en forøget denitrifikation internt i søerne på grund af et generelt reduceret eutrofieringsniveau. I de reneste søer er koncentrationen af totalkvælstof og nitrat faldet siden 1989 (Tabel.7). Tabel.8. Udviklingen i indholdet af totalkvælstof (Total-N) og nitrat (NO -N) i søvand i de søer, der indgår i kontrolovervågning af søernes tilstand og som har været undersøgt fra1989 til 11. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis 1,, 1 og,1 % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Årsmiddel Sommermiddel NO -N Total-N NO -N Total-N Nors Sø Hornum Sø ---- Hinge Sø Ravnsø Bryrup Langsø Søby Sø Kvie Sø --- Engelsholm Sø Store Søgårdsø Arreskov Sø Søholm Sø Arresø Furesøen Maglesø Vesterborg Sø I alt +/++/+++/++++ I alt -/--/---/ For de enkelte søer er der siden 1989 sket en signifikant reduktion i koncentrationen af totalkvælstof i 1 (årsmiddel og sommermiddel) af de 1 søer (Tabel.8). Indholdet af nitrat er reduceret i ni søer for årsmiddel og otte for sommermiddel.. Klorofyl a Klorofyl a er det grønne pigment i fotosyntetiserende højere planter og alger og kan bruges som et indirekte udtryk for algemængden i vandet og et mål for vandkvaliteten. Klorofylindholdet varierer dog i de forskellige algearter, ligesom det kan variere med årstiden i den enkelte art.

29 Figur.. Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af klorofyl a (μg/l) i de 1 søer, der har været overvåget siden Søjlerne viser 1,, 7 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Klorofyl a (µg/l) Udviklingen i sommerkoncentrationen fra 1989 til 11 af klorofyl a i de søer, der indgår i kontrolovervågning af udvikling ses af Figur.. Resultaterne for de enkelte søer ses af figur.7. Medianværdierne har ligget på samme niveau i undersøgelsesperioden. Dog sås der et konstant fald fra 199 til 199 fra 1 til 1 µg/l. Herefter var der en stigende tendens (dog med relativt lave værdier i, og ) indtil 7 (9 µg/l). Herefter faldt koncentrationen konstant frem til 1 ( µg/l), men steg igen i 11 til µg/l. Også med hensyn til klorofyl er de største ændringer generelt sket i søer med de højeste klorofylkoncentrationer. I 11 er søkoncentrationen af klorofyl a på årsbasis mindsket i forhold til perioden med 7 % i søerne med det højeste klorofylindhold. 7 % fraktilen er reduceret med % for årsværdierne. Faldet i de høje klorofylkoncentrationer har resulteret i, at klorofylgennemsnittet på årsbasis er reduceret med 9 % fra 9 µg/l i til µg/l i 11. Tabel.9. Søkoncentrationen af klorofyl a angivet som årsgennemsnits- og medianværdier, minima, maksima samt %- og 7 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne , 199- og - 1 samt 11 i de 1 søer, som er overvåget siden Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er µg/l. Gns. Min. % Median 7 % Max. Årsværdier Klorofyl a ,,7 11, 7,1 7,9 9,7 199-,9 7, 9,,9 9, 1,9-1,9 7, 8,9 7, 1,7 1, 11 9,9,9 8,8 8,, 9,7 7

SØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra

Læs mere

SØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt

Læs mere

SØER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

SØER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET SØER 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 83 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 83 21 Rikke Bjerring Liselotte Sander Johansson Torben

Læs mere

SØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

SØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 Torben Bramming Jørgensen Jens Clausen Rikke

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

SØER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 166 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 25 Torben

Læs mere

Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer.

Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 8 Søer 8.1 Indledning Det nationale søovervågningsprogram gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amtskommunerne og Københavns

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 469

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 469 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 469 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 469 23 Jens

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 21 Jens

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 22 Jens

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

SØER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 15 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7 16 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 15 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 138 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger

Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger VMP III, Fase II Faglig rapport fra DMU, nr. 48 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 1706 1704 1705 Københavns Kommune 2 Indhold 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 3. Del 1: Utterslev Mose... 9 3.1. Generel karakteristik... 10

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Ref 840 6052 Dato 2009-05-25 Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Interkalibreringen i søer

Interkalibreringen i søer Martin Søndergaard, Aarhus Universitet, Bioscience/DCE Martin Søndergaard April 1 Interkalibreringen i søer Baggrund 1 Arealtyper jf. vandplaner (9 søer) Omfatter: alle danske søer over hektar ca. 1% af

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere