Verner Jørgensen Lille Færgevej Frederikssund

Transkript

1 Verner Jørgensen Lille Færgevej Frederikssund Dato 31. juli 2016 Sagsnr K NATUR OG MILJØ Afgørelse om offentlighedens adgang langs Roskilde Fjord ud for Lille Færgevej 10, Frederikssund. Baggrund Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Frederikssund kontaktede i 2013 Frederikssund Kommune angående offentlighedens adgang til færdsel langs Roskilde Fjord. DN pegede i denne forbindelse på, at adgangen bl.a. var hindret ved Lille Færgevej 10 på grund af en stensætning og et raftehegn syd for matriklen. Kommunen traf afgørelse om, at stensætning ikke begrænser mulighederne for at færdes langs med stranden. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der i 2014 hjemviste sagen til ny behandling. Torvet Frederikssund Telefon CVR-nr.: Bank Åbningstider: Mandag Tirsdag lukket Onsdag Torsdag Fredag Kommunens behandling af sagen. Frederikssund Kommune har efter hjemvisning af sagen foretaget en fornyet sagsbehandling. Da sagen har principiel betydning og adgangen til stranden ud for Lille Færgevej 10 kun har reel betydning, når den ses i sammenhæng med adgangen til hele strækningen mellem Lille Færgevej og Kronprins Frederiks Bro, har Frederikssund Kommune valgt at gennemgå hele strækningen og træffe en afgørelse for hver enkelt ejendom. For at vurdere passagemulighederne og eventuelle hindringer for offentlighedens færdsel, har Frederikssund Kommunes Natur- og Miljøteam besigtiget området 6 gange ved forskellige vejrsituationer og forskellig vandstand. Desuden er der indsamlet oplysninger om de enkelte ejendomme via arkiver, luftfotos fra 1954 til 2016 og samtaler med personer i området. Endelig har vi gennemgået tidligere Natur- og Miljøklagenævnsafgørelser fra lignende sager og søgt sagkyndig bistand hos landinspektørfirma og advokat med særligt kendskab til miljø- og naturbeskyttelseslovgivning. 1/9

2 Den 22. marts har vi sendt høringsbrev til berørte lodsejer med oplysning om sagen samt anmodning om høringssvar med kommentarer til klagen og nærmere oplysninger om eventuelle kystsikringsanlæg m.v. på/ved den enkelte grund. Oplysninger om din ejendom fremgår af den vedlagte oversigt. Konklusion På baggrund af de faktiske forhold og den juridiske vurdering af regelgrundlaget træffer Frederikssund Kommune i henhold til naturbeskyttelseslovens 22 afgørelse om at strandgangs-retten forbi Lille Færgevej 10 ikke er hindret eller besværliggjort i strid med naturbeskyttelsesloven. Det er endvidere kommunens vurdering, at du som grundejer på Lille Færgevej 10 har vundet hævd på raftehegnet. Den nuværende kystsikring må anses for ulovlig da der ikke foreligger oplysninger om, at kystsikringen er ansøgt og godkendt. Du skal derfor kontakte Kystdirektoratet med henblik på lovliggørelse. Lovgrundlag Ifølge Naturbeskyttelseslovens 22* er strandbredder og kyststrækninger åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter og anden strandbredsvegetation. Ifølge 22 stk. 3, må offentlighedens adgang ikke hindres eller besværliggøres. Kommunen har ifølge 73, stk. 5 i Naturbeskyttelsesloven pligt til at sørge for, at et ulovligt forhold bliver lovliggjort, med mindre det ulovlige forhold er af underordnet betydning. Kommunens vurderinger Indledning Sagen giver anledning til at redegøre for, hvorvidt der er vundet hævd på raftehegnet. Herefter gennemgås områdets karakter med henblik på at fastlægge, om strandgangsretten er hindret. Endvidere knyttes der bemærkninger til kystsikringen. Hævd på raftehegn Som grundejer er det kun lovligt at bygge på ens egen matrikel. Da raftehegnet er opført udenfor matrikelgrænsen, kan raftehegnet, som udgangspunkt, ikke lovligt opretholdes, medmindre at grundejeren har vundet hævd på raftehegnet. For at vinde hævd på en tilstand, rådighedsret, servitut eller som i nærværende sag raftehegnet, er der nogle betingelser, der er fastsat gennem retspraksis, som skal være opfyldt. Disse betingelser er: 2/9

3 Tid: Ved synbare tilstande skal der være forløbet minimum 20 år. Ved ikke-synbare (servitutter) tilstande skal perioden mindst omfatte år. Brug: Kontinuerlig brug af tilstanden gennem alle årene - med andre ord en faktisk råden i hævdstiden der ikke er afbrudt. Offentlige forskrifter: Tilstanden må ikke være opført i strid med offentlige forskrifter. God tro: God tro i sædvanlig forstand. Endvidere er betingelsen for ejendomshævd, at arealet af den hævdende: er benyttet på den for en ejer efter de stedlige forhold naturlige måde, citat fra U H, som nævnt i Fast Ejendom 2. udgave. Grundejerens høringssvar, herunder hans forklaring om, at raftehegnet var til stede, da huset blev købt i 1987, samt at ejendomsmægleren og den tidligere ejer gav udtryk for, at raftehegnet er bygget samtidig med huset, gør, at vi lægger til grund, at raftehegnet i sin helhed er opført samtidig med huset i Grundejeren har efter de stedlige forhold på en naturlig måde kontinuerligt rådet over raftehegnet, herunder løbende vedligeholdelse. I forhold til, om den hævdendes tilstand er synlig, kan man argumentere for, at såfremt omkringboende og grundejeren ikke var klar over eller burde have indset, at raftehegnet lå ud over matrikelgrænsen, er det ikke en synbar tilstand. Det er dog et mindre relevant forhold, da raftehegnet efter alt at dømme har været opført i 68 år. Der er endvidere ikke forhold, der taler for, at hævdstiden skulle være afbrudt. For så vidt angår, om raftehegnet er opført i strid med offentlige forskrifter, bemærkes, at der for det pågældende område ikke er en strandbeskyttelseslinje efter naturbeskyttelseslovens 15. Opsætningen af raftehegnet krævede derfor ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15. Samlet vurderer vi, at grundejeren har vundet hævd på raftehegnet. Det er dog i sidste ende op til domstolene at vurdere, såfremt dette skulle blive et stridspunkt. I næste afsnit redegøres for, om raftehegnet medfører en hindring af strandgangsretten efter naturbeskyttelsesloven. Strandgangsretten Efter naturbeskyttelseslovens 22, stk. 1, har offentligheden adgang til at færdes og kortvarigt opholde sig på arealer mellem daglig lavvandslinje og sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgangen hertil må ikke hindres, jf. 22, stk. 3. 3/9

4 Landvegetationen starter ved det område, der aldrig vanddækkes eller kun ved ekstreme forhold vanddækkes. Ved kystsikringen til grunden Lille Færgevej 10 starter landvegetationen således ved fliserne/græsset lige oven for kystsikringen. På baggrund af besigtigelserne vurderer kommunen, at der ved almindeligt lavvande er 1-1,5 m fra vandkant til kystsikring. Frederiksund Kommune har ved 5 ud af 6 besigtigelser haft mulighed for at gå langs vandkanten. I dommen MAD , der er citeret herunder, har Natur- og Miljøklagenævnet i fortolkningen af, om strandgangsretten er hindret, henvist til princippet i den tidligere naturfredningslov, der hedder: hvis der fortsat sikres en passage åben Da Frederiksund Kommune har haft mulighed for at gå langs vandet ved daglig lavvande, må ovenstående fortolkningsbidrag om at holde en passage åben, anses for opfyldt. Det må derfor konkluderes, at strandgangsretten ikke er hindret. Det er imidlertid et spørgsmål om der overhovedet er en strandbred i naturbeskyttelseslovens forstand. Det vurderer kommunen ikke, at der er. I dommen MAD var der ikke en egentlig strandbred på grund af bred kystsikring, hvorfor klagepunktet gik på, om der kunne kræves passage i et etableret hegn ovenover kystsikringen. Nævnet udtaler bl.a.: Princippet i den tidligere [naturfredningslov] 54, stk. 5, om at etablering af visse anlæg på strandbredden kan tillades, hvis der fortsat sikres en passage åben, må for så vidt anses for fortsat at være gældende. Naturklagenævnet finder imidlertid ikke, at naturbeskyttelseslovens 22, stk. 1, giver ret til at færdes på arealet, da det ligger inden for den sammenhængende landvegetation. Bestemmelsen i den tidligere naturfredningslovs 54, stk. 5, som amtet har henvist til, udvider ikke strandadgangsretten. Den forudsætter, at der er en strandbred at gå på, og at passagen herover ikke hindres af nyopsatte hegn mv. I dette tilfælde, hvor der har været kystsikring på stedet i mere end 40 år, kan der ikke stilles krav om, at 1,5-2 m af hegnet skal fjernes, eller at der skal laves en låge i hegnet, så offentligheden får adgang til at færdes langs stranden landværts kystsikringen på ejendommen. 4/9

5 Kystsikring I det følgende vurderes, om kystsikringen ud for grunden er lovlig, da DN har rejst klagepunkt om, at kystsikringen er ulovlig. I henhold til kystbeskyttelseslovens 16 må der ikke etableres foranstaltninger til kystbeskyttelse på strandbredden, medmindre man får en tilladelse fra Kystdirektoratet eller kommunalbestyrelsen i samråd med Kystdirektoratet. Den pågældende stensætning er således, som udgangspunkt, ikke tilladt, da der efter det oplyste ikke er givet tilladelse. Frederikssund Kommune er imidlertid vidende om, at der hos genboen på Færgevej 97A to grunde nordligere, er der en lignende men langt mere omfattende kystsikring, som er godkendt af Kystdirektoratet og Kommunen. Det må derfor formodes at stensætningen ved Lille Færgevej 10 har mulighed for at blive lovliggjort med tilladelse. Frederikssund Kommune har i denne forbindelse orienteret Kystdirektoratet om kystsikringen. Det påhviler dog ejeren at sikre at forholdet bliver lovliggjort. Klagevejledning og offentliggørelse Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside den 2. august Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Du skal være opmærksom på, at andre også kan klage over afgørelsen. De der kan klage efter naturbeskyttelsesloven er: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Du kan klage via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Gå ind på Klageportalen via Den linker til og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500,-. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. 5/9

6 Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til sagen, er du velkommen til at kontakte undertegnede. Venlig hilsen Arne Nielsen Miljøsagsbehandler Afgørelsen er sendt til: Jan Verner Jørgensen, Lille Færgevej 10, 3600 Frederikssund, voen@hatmail.com Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk DN Frederikssund, formand Knud Eksesen, Frederikssund@dn.dk Johan Gaunitz1, gaunitz1@gmail.com *Naturbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr af /9

7 Lille Færgevej 10, 3600 Frederikssund Matr.nr. 13æ, Frederikssund Markjorder. Nuværende ejer: Jan Verner Jørgensen. Skødedato: 1987 Besigtigelse/faktiske forhold: Stensætning i hele grundens bredde (4-5 meter) ud mod fjorden. Stensætning er etableret på umatrikuleret areal syd for matrikleskel. Stensætningen går længere ud i fjorden end stensætningen på nabogrunden, Lille færgevej 8. Areal bag stensætning fyldt op, så terrænet syner vandret. Arealet fremstår som plæne. I grundens vestlige skel er placeret et raftehegn, hvor de tre sektioner nærmest fjorden er fornyet. Grunden passabel mellem vandkanten og stensætning ved lavvande. Indsamlede oplysninger: Høringssvar af 29. marts 2016 samt samtale med ejer på lokaliteten. Kystsikring/stensætning har ifølge ejer eksisteret de seneste 45 år. Den tidligere ejer af grunden har oplyst at de også var kystsikring inden 1987 hvor nuværende ejer erhvervede ejendommen. Vurderet efter luftfotos har stensætningens udformning/udstrækning ændret sig over årene, hvilken kan skyldes højvands-/stormsituationer. Raftehegn ned til fjorden i skel mod Lille Færgevej er ifølge nuværende ejer etableret omkring samme tidspunkt som opførelse det nuværende hus på grunden. Hegning mod Lille Færgevej mod fjorden til syd for matrikelskel ses på luftfoto fra Nederste sektioner af raftehegnet nærmest fjorden er udskiftet efter stormen Bodil i Indtil 2014 var der låger i raftehegnet nærmest fjorden, således at der var passagemulighed fra Færgevej via Færgevej 8 til Færgevej 10. Disse låger er erstattet af fast hegn. Vurderet efter luftfotos fra 1987 og 1989 ( uskarpe) kan der være sket en ændring af stenanlægget/raftehegn efter Vurdering af passagemulighed: Passage mulig mellem stensætning og daglig lavvandslinie. Opfølgning: Ingen oplysninger om, at stensætning mod fjorden er ansøgt og godkendt. Sagen sendes til Kystdirektoratet til vurdering. 7/9

8 Kystsikring ud for Lille Færgevej 10, 3600 Frederikssund 8/9

9 Luftfoto Lille Færgevej 10, 3600 Frederikssund. Kystsikring og raftehegn mod Roskilde Fjord. Kystsikring på matr.nr. 14 m (med badebro) er lovliggjort af Kystdirektoratet i /9