EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER!"

Transkript

1 Nyhedsorientering maj 2010 EUROENS DØDSKAMP HELE FINANSSYSTEMET KOLLAPSER! Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg berettede på et møde den 29. april, at den græske krise blot er ét skridt imod et sammenbrud af selve euroen og hele det internale spekulationsbaserede finanssystem. Euroens død kan, sammen med amerikanske afsløringer af finansikonet Goldman Sachs svindel af sine kunder, åbne op for finansiel reregulering og de økonomiske genopbygningsprogrammer baseret på national kreditskabelse, som forhindres i dag. I Danmark behøver vi dog ikke at vente, da vi ikke er en del af euroen, men kan sætte store projekter i gang med det samme. De partier, der kan fremvise det bedste økonomiske opbygningsprogram for Danmark, vil vinde næste folketingsvalg. Hele mødet, inklusive diskussion, kan ses og høres på For snart to uger siden så vi, hvordan en lillebitte vulkan det heller ikke særligt unormalt, at et udbrud af lava fører til på Island kunne sætte meget rav i den her i Europa. Faktisk en kæmpestor askesky. Det sker regelmæssigt. Da vejrsystevar det sådan, at al flytrafik i Europa var lagt ned i et par merne her i Vesteuropa i høj grad kommer fra Island, burde dage, også den oversøiske trafik ind og ud af Europa, og ingen derfor være overraskede over, at vi kunne få en masse inden man fik det hele i gang igen, var der i princippet gået aske herned. Ikke desto mindre fik det lov til at lamme den en uge uden at Europa kunne fungere, med meget store europæiske flytrafik i en uge. Det er et tegn på, at vi lever i økonomiske tab til følge. en tid, hvor, på trods af at de fleste ledende folk i samfundet store spørgsmål er: Hvordan kunne det lade sig det selv mener de er meget kloge, så er de i virkeligheden gøre, at ingen på forhånd havde tænkt tanken, at en vulkan frygteligt, frygteligt dumme. Og allerede grækerne sagde: på Island for det første kunne komme i udbrud, for det gør»mod dumhed kæmper selv guderne forgæves«. de regelmæssigt det er faktisk sådan Island er opstået Man er ikke dum i form af, at man ikke kunne forstå, der er hele tiden udbrud, så det er der ikke noget nyt i. Og hvad der foregik, men man er dum i form af, at man ignoeftersom der på mange af vulkanerne ligger gletchere, er rerer den fysiske virkelighed derude. Man skaber sine egne KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C,

2 fantasibilleder af, hvordan verden ser ud. Man har sandsynligvis en masse computermodeller til at underbygge sine teorier, og på den måde kan man ignorere virkeligheden, indtil man pludselig får et chok, når virkeligheden sætter sig igennem. Jeg vil lige sige, at dette er en lille islandsk vulkan, og når den store Katla-vulkan deroppe, som er storebror i sammenhængen, går i udbrud, så spyr den typisk tusind gange så meget aske ud, og gør det i meget længere perioder. Den kommer sikkert i udbrud i den næste tid, ikke nødvendigvis i morgen, det kan være om en måned, om et år, om et par år, men det kommer. Derfor skal man selvfølgelig tage højde for det, og derfor skal vi nu gøre det, vi burde have gjort for lang tid siden, nemlig sige:»hvorfor skal vi være dybt afhængige af flytrafik i Europa? Hvorfor har vi ikke et højhastigheds-magnettognet, hvor vi kører med km/t internt i Europa?«Det vil betyde, at vi for Danmarks vedkommende, kan komme fra København til Århus på 25 minutter det klarer man knapt nok at komme ud til lufthavnen på i dag. Vi ville på kortere tid, end det tager til og fra lufthavnene, kunne komme til en række af de nordeuropæiske storbyer fra København med magnettog. Det her var som sagt en lille islandsk vulkan, hvor alle burde vide, hvad der kunne ske, og alligevel nægtede man at forudse det. Det samme gælder i den finansielle verden. Den græske økonomiske vulkan Lige nu ser vi en lille finansiel vulkan, som hedder Grækenland, som i den forgangne uge faktisk var i stand til at ryste alle verdens finansmarkeder. Der var ikke ét finansmarked i Europa, i Nordamerika eller i Asien, som ikke var hærget pga. frygten for, at vi får en græsk statsbankerot. Så kan man sige:»hvad betyder det i den større sammenhæng?«det er, hvad det er, men har vi en trussel om en græsk statsbankerot, så betyder det også, at euroen er en illusion, og at det bare er et spørgsmål om tid, før euroen disintegrerer. Det rejser også spørgsmålet:»er Grækenland specielt forgældet? Er Grækenland et specielt økonomisk sort hul?«næh. Portugal, Spanien, Irland, Italien, og for den sags skyld lande som USA, Storbritannien osv. osv., er egentlig ligeså forgældede. Det, man i virkeligheden er bange for, er ikke at grækerne skal gå en hård tid i møde. Det er man totalt ligeglad med i finansverdenen. Næh, det man er bange for, er at den græske krise og den efterfølgende eurokrise, vil afsløre, at alle de enorme finansielle værdier, man påstår at have i finanssystemet inklusive i bankerne i virkeligheden er fuppenge. Det er let at være bank for tiden, for man kan gå ind i den europæiske centralbank og låne penge til 1% rente eller mindre og så investere pengene i græske statsobligationer og få en rente der, som faktisk i løbet af de sidste par dage kom op på 24% på græske toårige statsobligationer. Lån penge til 1%, få 24% i rente, så kan man jo ikke andet end at blive rig. Under forudsætning af, at det ikke bliver afsløret, at der i virkeligheden ikke er noget til at bakke alle de værdipapirer op, som man tjener penge på, og at de derfor er værdiløse. Så er alle bankerot. Finanssystemets dødskamp Det er den krise vi står i lige nu. Vi har forsøgt at sige dette. For to uger siden, den 15. april, havde vi foretræde for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg, hvor vi sagde nøjagtigt dette. Vi sagde, lige nu forsøger de ledende økonomer at snakke krisen ihjel og sige, at vi er ude over det værste, at det nu begynder at gå fremad; at der ingen økonomisk krise er. Men det vil ikke fungere. Det her vil vende tilbage, i en meget værre form. Det er det allerede. Vores mand i USA, LaRouche, beskrev det på den måde, at finanssystemet lige nu har det, som når man får en dødsdom i Utah i USA. Man får lov til at vælge, om man vil blive skudt, hængt, få en indsprøjtning, og man kan muligvis også vælge den elektriske stol. Man kan vælge mange forskellige ting, det eneste, der er sikkert, er, at man kommer til at dø. Sådan har finanssystemet det lige nu. Der er mange måder at aflive det på, men at det kommer til at dø i løbet af meget kort tid, det er noget, der er givet. Spørgsmålet er derfor egentlig ikke:»hvor længe holder vi liv i det her system?«eller:»hvordan forsøger vi at forlænge systemets liv et par dage?«men:»hvad kommer bagefter? Er det økonomisk kaos, global politisk økonomisk kaos og krig, som man før har set det i forbindelse med økonomiske kriser, eller vil vi se et nyt system, som er gearet til at opbygge verden?«dét er det egentlige spørgsmål lige nu. Det som dumme folk, der sidder i mange ledende positioner, også i Danmark, vil sige er:»jamen, der er ikke nogen løsning på dette. Vi har prøvet alt, at pumpe penge ud, at spare og det ene og det andet, og tilsyneladende er der ikke noget, der virker«. Jo, der er noget, der virker. Men det er en medicin, man indtil nu ikke har været villig til at tage. Den type tiltag man ikke har været villig til at diskutere. Lyndon LaRouche vil fremlægge dette i en webcast den 8. maj kl Man kan se det på Schiller Instituttets kontor eller over internettet. Det vil være en diskussion under overskriften:»hvad der skal gøres, hvis civilisationen skal overleve«. At det er LaRouche der giver webcasten, og giver den fra Washington i USA, er ikke nogen tilfældighed, for hvis verden skal overleve den nuværende krise på fornuftig vis, så er det altafgørende, hvad USA gør. Grunden til at vi ikke har fået nogen form for løsning indtil nu, er at vi havde George Bush som præsident i USA, hvilket de færreste mente var en stor gevinst for verden. Men det, som de fleste så troede, skulle være en forandring til det bedre, indsættelsen af Barack Obama som præsident, har været det modsatte. Det har om muligt været et endnu større skridt ned i helvede for verden. USA må have ny ledelse Skal vi ud af det her, så kræver det, at USA skifter politik på dramatisk vis, og lige nu kræver det, at Obama skal 2 Schiller Instituttet maj 2010

3 væk som præsident. Ikke på den klassiske vis, som briterne plejer at gøre det, når de vil lave rav i den i USA: De sender nogle et par galninge ud, der kan stå og vifte med nogle våben på gaden, mens de har nogle topprofessionelle lejemordere i kulisserne, der skyder præsidenten. Det gjorde de med John F. Kennedy, det gjorde de med Lincoln, det har de gjort mange gange i historien. Men det er ikke den måde, Obama skal væk på, nej, han skal væk enten ved en rigsretssag eller ved truslen om en. Deltager: Sådan havde de gjort ved Obama, hvis han havde sagt nogle sandheder. TG: Ja præcis. Så havde man, hvis han ikke havde været et nyttigt redskab for de her kredse, allerede startet en stor mobilisering imod ham. Og et af de største problemer med Obama netop nu er, at han faktisk gennem at lyve og bedrage, og gennem at foregive at han er noget, som han ikke er, forhindrer de ting, der burde gøres. Som f.eks. USA s sundhedssystem: Det stinker. Man skulle reformere det. Hvad gjorde Obama? Han lavede en sundhedsreform, som ikke tog et opgør med forsikringsselskaberne og medicinalfirmaerne, og alle dem der svindler og bedrager. Næh, reformen sagde tværtimod, det skal få lov at fortsætte, og så skal vi skære ned på den medicinske behandling almindelige mennesker kan få. Så der var behov for at gøre noget, men i stedet for at gøre noget ved problemet, så beskyttede han svindlerne og fupmagerne. Det samme foregår netop nu på det økonomiske område, hvor Obama er i gang med at lave en finansiel reformlov. Wall Street har spillet fallit, de kan ikke finde ud af det, bankerne er kørt over bord. Nu skal vi ind og lave nogle reguleringer. Han har en lov på sider. Det er lidt af en moppedreng, som ingen kan læse selvfølgelig. Nu skal vi virkelig vise, at vi gør noget. Og det er fup. Ny Glass/Steagall-lovgivning Jo, der skal reformer til i USA og det er faktisk meget simpelt: Indtil 1999 havde USA en lovgivning, der hed Glass/Steagall-lovgivningen, som forbød sammenblanding af normal bankvirksomhed og finansiel spekulationsvirksomhed. Man havde simpelthen en adskillelse mellem normale banker og sparekasser på den ene side, og så investeringsbanker, som er nogle der render rundt og svindler på Wall Street. Og de to ting skulle holdes adskilt. Det var noget, man havde fået gennemført under Roosevelt, efter at man i 30 erne havde set, hvor galt det går, når Wall Street får lov til at styre tingene. Den Glass/Steagall-lovgivning blev fjernet. Det var en stor fejl og den må indføres igen. Og så skal man sætte en række folk fra Wall Street i fængsel. Det er ingen overdrivelse, og det er faktisk ved at gå op for en del folk i USA. Det varmeste emne i den finansielle verden lige nu, ud over Grækenland, er de anklager, der er blevet rejst imod Goldmann Sachs. Og Goldmann Sachs er ikke bare et hvilken som helst lille børsmægler- eller finansselskab, det er den største finansielle magtfaktor på Wall Street. Den amerikanske regering, både under Bush og Obama, er kørt af Goldman Sachs. Det er deres folk, der sidder på alle de ledende poster, og den største bidragsyder til Obamas valgkampagne var folk fra Goldman Sachs. Han fik faktisk over en million dollars fra ansatte i Goldman Sachs. Det er også en slags penge. Goldman Sachs svindel Det der skete i løbet af ugen var, at det amerikanske finanstilsyn, SEC, rejste en sag imod Goldman Sachs for at have svindlet deres klienter. En af Goldman Sachs samarbejdspartnere, John Paulson, havde lavet en masse forskellige investeringsfonde. Han havde bl.a. sammensat en fond der hed Abacus med forskellige former for CDO er, som er forskellige typer af lån og investeringer, hvor man samler en masse type forskellige lån i én pakke, så ingen rigtig kan se, hvad der er i. Så kan man tage en masse dårlige lån, f.eks. boliglån, og proppe dem i, og så give det en flot indpakning. John Paulson sammensatte den her samling af lån med det bevidste formål, at finde de dårligste lån han kunne. Ideen var at sammensætte en pakke lån, som man var sikker på ville falde meget hurtigt i værdi. Så fik han Goldman Sachs til at sælge de her CDO er til en lang række af deres kunder, også banker i Europa og storinvestorer rundt omkring, hvor man sagde: Det her er en samling papirer, der er samlet neutralt. Man sagde ikke, at det var en spekulant, som havde sat sig for at finde de dårligste papirer. Så solgte man disse papirer til sine klienter, og så skete der det forventede, nemlig at de faldt i værdi. Og det der var hele tricket var, at Paulson, samtidig med at han havde sammensat den her pakke for Goldman Sachs, havde købt en masse derivater, som opererede med at værdien af disse lån ville falde. Når lånene faldt i værdi [og Goldman Sachs klienter tabte penge], så tjente Paulson en masse penge, og betalte selvfølgelig en del af pengene til Goldman Sachs. Så her har vi den ledende investeringsbank på Wall Street, som bevidst sælger noget til sine klienter, som de skal tabe penge på, mens banken investerer for at vinde penge på, at klienterne taber deres. Det er jo ikke særlig pænt. Det er faktisk lidt ovre i det, man kan kalde svindel og bedrageri. Og det er det, som de nu er under anklage for. Pointen er, at det her kun er en lillebitte ting, men det viser, hvordan man opererer. Det, som Goldman Sachs er anklaget for, er i virkeligheden sådan, som den finansielle varden har fungeret i lang tid. Det er ét stort svindelnummer. Hvad så med Danmark? Hvad med de folk, som har fået en opringning fra Jyske Bank og fået at vide: Kunne du ikke tænke dig at investere i noget, der er helt sikkert, hvor du ikke kan tabe pengene? Vi har sådan en jysk hedgeforening med garanti. Du får et højere afkast, men det er sikkert, du kan ikke tabe penge på det. Og før man kan nå at sige»hovsa«, så var 90% af værdien væk. Så det er ikke kun i USA. Pointen er, det her er måden finansverdenen fungerer på! Det er ikke ved, at man gennem hæderlige investeringer skaber værdier, og ud af de skabte værdier får en lille del, man selv kan leve på. Næh, hele ideen går ud maj 2010 Schiller Instituttet 3

4 på, at man skal tjene penge på ingenting at lave, og det gør man ved at stjæle fra andre. At det amerikanske finanstilsyn har rejst sag mod Goldman Sachs, har faktisk sat skred i tingene i USA. Lige nu, i denne uge, er der høringer i Det amerikanske Senat under ledelse af senator Carl Levin, om hvad der egentlig er foregået i Goldman Sachs. Man har haft ledelsen fra Goldman Sachs inde og afhørt dem, og det bliver udstillet, hvordan de tænker. De mener ikke selv, de har gjort noget galt. De mener, at sådan skal den skæres. Senatet indleder ny Pecora-kommission Men pointen er, at gennem at offentligheden pludselig får indsigt i, hvad pokker der egentlig foregår i finansverdenen, så kan det godt være, at finansfolkene selv siger, at det her er helt normalt, men hvor andre mennesker vil mene, at det er svindel og bedrag.»hvorfor tillader man det her? En ting er, at det amerikanske finanstilsyn har rejst sagen, men det er da ikke dem, der skal gøre det. Politiet skal da ind over, de skal i fængsel! Og hvor meget andet har de egentlig rendt rundt og lavet? Så faktisk er den høring, der finder sted i Senatet ligesom en slags Pecora-kommission II. Pecora-kommissionen var da Ferdinand Pecora, som var en statsanklager med rødder på Sicilien, stor cigar og det hele, som kom til efter krakket i 1929, hvor alle disse værdier var gået op i røg på Wall Street. Man lavede så en undersøgelse af, hvordan det kunne gå så galt, hvor Pecora afhørte folk som J.P. Morgan og andre af de store ikoner på Wall Street, og hvor det blev udstillet, hvor arrogante de var, hvordan de troede de ejede hele verden, men også, hvordan de faktisk ejede hele det politiske etablissement. Der er intet nyt under solen. Det er nøjagtigt det samme, som vi ser i dag. Goldman Sachs ejer politikere i Washington i stor skala. Så det, at det her kommer frem nu, det er en vigtig del af at få bolden til at rulle. For dengang var det efter, at man havde en sådan Pecora-kommission, på baggrund af det folk så, og det oprør det skabte ude i offentligheden, at man lavede Glass-Steagall, lavede rigtige finansielle reguleringer. Man sagde:»det her, det skal stoppes. Wall Street skal simpelthen lukkes ned. Det er svindel og bedrag«. Og det er nøjagtig det samme, der skal til at ske i dag. Det er i det lys, man må forstå, hvad det er, Obama laver med sit lovforslag på 1500 sider. Det er for at forhindre, at man virkelig gør noget. Det er for at beskytte svindlerne på Wall Street, for det er dem, der har købt og betalt ham. Og man skal huske på, at under Obama, såvel som under Bush, har man givet disse enorme hjælpepakker Ferdinand Pecora (tv.) ledte afhøringerne af J.P. Morgan (th.) og andre af Wall Streets store kanoner i 1933, der førte til et krav fra offentligheden om reguleringer og kontrol med finansverdenen. Det førte til Glass/Steagall-lovgivningen. til finansverdenen, som mere eller mindre blev sat sammen af Goldman Sachs. Så derfor er jeg sikker på, at LaRouche den 8. maj kommer ind på, at Obama må væk. Ellers kan vi glemme det her, så kommer der ikke nogen opbygning. Så vil det fortsætte med, at hver eneste svindler på Wall Street skal reddes og have sine penge, mens almindelige mennesker får lov til at gå bankerot, og der vil ikke være nogen økonomisk opbygning af USA. Obamas problemer Skal Obama væk, så er der faktisk mange ting, der sker lige nu. Jeg tror han sover lidt uroligt om natten, for der er en lang række sager, han har været involveret i, som nu begynder at rumle. Der er sagen om kongresmedlemmet Joe Sestak, [som stillede op til senatsvalget i Pennsylvania imod den siddende demokrat Arlen Specter], og fik besked af Obamas folk på, at han skulle trække sig fra valget. Hvis han gjorde det, skulle han nok få en god post i Washington. Der er flere af den type sager, og det er ulovligt. Man må ikke forære embeder væk for at få politiske fordele i andre sammenhænge. Den går altså ikke i Washington. Det er dybt ulovligt, det er kriminelt. Der er også en sag med Illinois tidligere guvernør Blagojevich, i forbindelse med at Obama skulle indtage præsidentembedet og ikke længere kunne være senator fra Illinois. Så skulle der udpeges en ny senator, og den midlertidige senator indtil næste valg skulle udpeges af guvernøren i Illinois. Problemet var så, at Blagojevich begyndte at forhøre sig om, hvor meget folk var villige til at betale for at få denne senatsplads.»du kan købe den direkte, det er billigere end at køre valgkamp og alt det her.«og det er han under anklage for, og i store problemer med, men i denne sag har han krævet, at Obama skal komme ind for at vidne i sagen, fordi han ved et og andet om det. Der er nogle dokumenter, der i forbindelse med at man skulle publicere noget i sagen, information som man havde bedt om at få under Freedom of Information Act, og hvor man normalt har en masse sorte streger, der fjerner en del af informationen, så havde man nogle dokumenter, hvor det var gjort elektronisk, hvor man alligevel kunne se, hvad der stod. Og det viste tilsyneladende, at der var en stor forskel, mellem det der stod i disse dokumenter, og det Obama har rendt rundt og sagt. Der begynder også at komme en gammel sag op til overfladen med denne fyr Tony Rezko, der er sådan en gangster i Chicago, som var vældigt gode venner med Obama og altid støttede ham meget økonomisk. Han var [sammen med Alexi Giannoulias, der er finansminister i Illinois og Oba- 4 Schiller Instituttet maj 2010

5 mas foretrukne kandidat til hans gamle senatsplads] forbundet med Chicago-banken Broadway bank, som netop er blevet overtaget af de amerikanske finansmyndigheder. Rezko blev dømt for to år siden, men er endnu ikke kommet i fængsel. Det undrer man sig lidt over. Hvorfor ikke det, hvor er han egentlig henne og hvad foregår der egentlig? Så alle de her ting er nogle, man kan tage op til at bruge til at sige:»obama, du får et valg. Enten kører vi den her sag, eller også trækker du dig i god ro og orden«, ligesom man gjorde med Nixon. Det drejer sig ikke, om man kan lide Obama eller ikke kan lide Obama. Det her er et spørgsmål om, at når vi skal igennem den verdensomspændende økonomiske krise lige nu, så skal vi have USA til at tage et lederskab, der går i retning af det, som fandt sted under Franklin D. Roosevelt. Den form for økonomisk opbygningspolitik internt i USA, men også at USA rækker ud til Rusland, til Kina, til Indien, til de andre store aktører og siger:»nu laver vi et nyt globalt finanssystem med faste valutakurser igen. Vi forbyder det meste af den spekulation, der er vokset op i de sidste mange år, og så skaber vi kreditter til global økonomisk opbygning.«men det kræver, at USA indtager en ledende rolle i det, fordi hvis USA ikke gør det, så er det ikke særlig sandsynligt, at det sker. Rusland har et enormt behov for sådan et samarbejde. LaRouche har om nogen været den, der har defineret, hvordan Rusland kan få en fremtid. Rusland har et enormt potentiale, man har en utrolig videnskabstradition, det er et enormt land, som har verdens største ressourcer af råstoffer ude i Sibirien. Men det der kræves for at få udnyttet potentialet i Rusland, det er massive infrastrukturinvesteringer, som gør alle disse ressourcer tilgængelige. Det britiske problem i Rusland Der er et problem internt i russisk politik. Der er nogen, der delvist forstår det her. Under Putins ledelse har man rykket sig lidt i denne retning. Jakunin, formanden for de russiske jernbaner, trækker helt klart i denne retning. De siger: Lad os bygge en tunnel under Beringstrædet. Lad os få en jernbane, der går hele vejen ud gennem Sibirien. Lad os virkeligt begynde at udvikle der her. Lad os få sådan et samarbejde. Men samtidig så har man også en enormt stærk britisk indflydelse i Rusland, som siger:»nej, vi skal ikke have økonomisk udvikling.«som en fyr der hedder Arkady V. Dvorkovich, den ledende økonomiske rådgiver til Medvedev, som netop var ude på Stanford Universitet og M.I.T. for at holde foredrag om, at nu skal Rusland væk fra den her gamle politik under Putin. Nu skal vi have en ny politik. Vi skal have en masse Silicon Valleys i Rusland. Der skal vestlige investorer til fra USA og andre steder, fra Cayman Islands osv., som investerer penge i Rusland, for så kan vi virkelig være med, hvor det sker. Og der kan man jo bare sige:»se på USA. Se på hvordan Silicon Valley har det nu for tiden.«hele den boble er allerede bristet i USA. Hvorfor skulle Rusland så gentage det? Men det skal de, siger folk som Arkady Dvorkovich, fordi hvis man skal til at lave infrastrukturinvesteringer, hvis du skal til at opbygge et land i dybden, så tager det jo lang tid! Der snakker vi ikke om år, der snakker vi om årtier. Men hvis vi kunne lave en lille Silicon Valley, så kunne vi alle blive milliardærer på rekordtid, ikke sandt? Og denne her, jeg vil sige sygdom, findes, og den er tæt koblet til London, meget tæt. De fleste store engelske fodboldhold er ejet af russiske oligarker, Chelsea og alle de her. Det er russiske penge. Penge der er stjålet ud af Rusland. Ærligt og redeligt stjålet. Og så flygter man over til London, hvor man bliver beskyttet af den britiske regering, og så kan man bruge sine penge på den slags. Så derfor er det meget afgørende, at USA er der til at trække i en helt anden retning. For hvis USA siger:»nu går vi i gang med økonomisk opbygning, vil I ikke være med?«, så vil Rusland være med. Så vil Kina være med, så vil Indien være med, så vil selv Europa være med. Og det er en helt anden dimension. Det er jo pudsigt, for vi har netop haft den russiske præsident på besøg her i Danmark. [Det skyldes, at] Danmark ligesom åbnede ballet og sagde:»ja, vi vil acceptere, at der går en gasledning fra Rusland til Tyskland over dansk territorium«. Og når Danmark havde sagt ja, så måtte svenskerne, finnerne og de andre også sige ja. Det var vigtigt for Rusland, og derfor kommer Medvedev for at vise, at hvis man er gode venner med Rusland, så er der kontant betaling. Så kommer der erhvervskontrakter, så er der fysisk-økonomisk samarbejde, og det kan være meget vigtigt for Danmark. Rusland er et kæmpe, kæmpe eksportmarked. Men det bliver ikke samarbejdet med Danmark, der kommer til at definere Ruslands fremtid, hvor vigtigt det end måtte være. Det bliver udvikling af råstoffer i Sibirien, det bliver udvikling i dybden, det bliver videnskab, det bliver rumprogrammet. Det bliver, at Rusland redefinerer sin rolle som stormagt og supermagt i verden på baggrund af sin videnskabskapacitet og på baggrund af disse enorme råstofressourcer, som verden har brug for. Vil Tyskland betale? Men hvis Rusland, USA, Kina og Indien samarbejder om en ny økonomisk verdensorden, hvad så med Europa? Og der er det, som lige nu er på dagsordenen, fordi som sagt: græske statsobligationer. I går var renten på toårige statsobligationer 24%, tiårige græske statsobligationer var på 11%. Det er tre gange så højt som den tyske. IMF s Strauss-Kahn var på besøg i Berlin for at forklare Angela Merkel, at det her er altså blodigt alvor. Grækenland har behov for at låne 135 mia. euro indtil udgangen af Det er knap 1000 mia. kr. Det er mange penge! Så stort er Grækenland heller ikke. Og hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal Tyskland stille op med 35 mia. euro, og det er jo ikke så populært i den tyske befolkning. Den tyske befolkning siger, at»der var engang en D-mark. Den var vi glade for. Så blev vi påtvunget, at vi skulle have en euro, som vi aldrig kunne lide«. De kalder den»teuro«, den dyre euro. Havde man holdt en folkeafstemning i Tyskland, så skulle man være glad, hvis man kunne få 10% til at stemme maj 2010 Schiller Instituttet 5

6 for euroen. Nu skal de så til at hoste op med 35 mia. euro for at redde Grækenland, men det er jo kun begyndelsen. For hvad så med Portugal, hvad så med Spanien? Portugal, regner man med, behøver 40 mia. euro. Spanien 350 mia. euro. Hvad med Irland, hvad med Italien? Hvor slutter det her henne? Samtidigt laver man så nedskæringer. Man slagter lige nu det tyske sundhedssystem, man lukker sygehuse, lønningerne falder osv. Det kan tyskerne ikke rigtigt lide. Og faktisk i Tyskland har man lige nu et meget afgørende valg i delstaten Nordrhein Westfahlen, som er 20% af den tyske befolkning. Det er Ruhr-distriktet, det er Köln, Dortmund og Essen. Det er der, hvor man har en meget høj befolkningskoncentration. Den virkeligt tunge industri i Tyskland, som jo i høj grad er ved at blive lukket ned. Som enten er blevet lukket ned, eller er ved at blive det. Dér skal være valg den 9. maj, og for den tyske kansler at komme ud et par dage inden valget i NRW og sige: Og så for øvrigt, så har jeg lige givet 35 milliarder euro til Grækenland, det er ikke særligt populært. Det har hun ikke lyst til. Derfor ville hun gerne have, at man ventede til efter valget i NRW med at tage det her op. Den går bare ikke. Faktisk så har jeg lige fået at vide, at Obama har ringet til hende, og ligesom har forsøgt at sige: Du har bare at komme op med noget hurtigt. Den 10. maj skal EU have et krisemøde, hvor man skal diskutere alt det her, og så skal det være på plads. Så skal Tyskland have vedtaget at give den her hjælpepakke til Grækenland. Deltager: Hvorfor ikke bede Goldman Sachs om at betale? TG: Præcist. Dér er åbenbart penge nok. Det er rigtigt. Faktisk er det sådan, at en stor del af den græske gæld er blevet skabt via Goldman Sachs. Goldman Sachs har bl.a. været involveret, da Grækenland skulle med i eurosamarbejdet. Så havde Grækenland lidt meget gæld, og det så lidt dårligt ud, men Goldman Sachs hjalp dem så, mod betaling selvfølgelig, god betaling, med at gemme gælden under bordet i forskellige skuffeselskaber etc. Nedjusteringer en tikkende bombe Det andet, der skete her i løbet af de sidste par dage, som faktisk er meget stort i eurosamarbejdet, det var, at Standard and Poors, som er et ratingsbureau, nedjusterede den græske statsgæld fra BBB- til BB+. Der er tre store ratingsbureauer. Ud over Standard and Poors er der også Moodys og Fitch. Hvis et af de to andre gør det samme, så må mange investorer ikke længere investere i græske statsobligationer. Så er det ikke længere en investering, så er det affald. Det betyder også, hvis det sker, at de europæiske banker ikke længere bruger de græske statsobligationer som sikkerhed for lån i Den europæiske Centralbank. Hvis det sker, så vil en lang række af de største europæiske banker være bankerot, for de har ikke pengene. De kan gå ud og sælge de her statsobligationer på markedet, men hvor meget får de for dem? Ingenting, for de er ingenting værd. De er kun noget værd, så længe du kan tage de her værdiløse papirer, lægge dem ind i Den europæiske Centralbank og bruge dem til at låne penge for. Så det er derfor, at det her med Grækenland skal gøres hurtigt. Det skal gøres inden et af de to andre ratingbureauer nedjusterer Grækenland. Og som sagt, det er ikke kun Grækenland. Det er Portugal og Spanien. De fik faktisk også nedskrevet deres kreditrating her i løbet af ugen. Så er det Irland, det er Italien. Det er som en dominoeffekt, man sætter i gang, og som så er umulig at stoppe. Men man skal også have klart for sig, at når man snakker om at:»nu skal vi have en hjælpepakke til Grækenland«, er det ikke en hjælpepakke til Grækenland. Det er en hjælpepakke til disse fede banker, der sidder og vil tjene penge på ingenting at lave, og som har spekuleret og svindlet og bedraget, og som alligevel på ufattelig vis tilsyneladende kan tabe penge. Det er lidt mærkeligt, hvordan det kan lade sig gøre, men det kan det. Og hvis ikke de europæiske skatteydere går ind og skriver en blankocheck ud på det her, så er det bankerne, der kommer til at tabe penge. Så det er bankerne, man vil redde, ikke den græske befolkning. Det er det, der er formålet. Og Grækenland er kun en lakmustest, for hvis man kan få nedskæringerne igennem i Grækenland, så vil det være det samme land efter land i Europa. Euroen må opløses Hvad burde man gøre i stedet for? Afskriv lortet! Euroen kan ikke opretholdes. Det er bare ærgerligt. Så kan Tyskland, Frankrig og måske Benelux-landene fortsat have euroen. Så går Italien tilbage til en italiensk euro, så kan Grækerne have en græsk euro. Hvert land kan have sin egen valuta igen. Så kan man devaluere, så er der forskellige måder, man kan håndtere de her ting på. Og så må bankerne og investorerne tage de tab, der er. Hvis det er sådan, at man skal have 10-20% i afkast, så er det en rimelig høj risikopræmie. Det må jo være fordi, at man ind i mellem kommer til at tabe pengene. Sådan er det. Hvor om alt er, så presser man på lige nu, for at Merkel, for at Tyskland, skal hastevedtage en lov i Bundestag og i Landestag. Der skal en lov igennem. Merkel har ikke bare lov til at skrive en check ud på 35 milliarder euro og forære den til grækerne. Det kan man ikke i Tyskland. Hun skal have en lov igennem i Bundestag og Landestag, hvor man gør det her: Sørger for at Tyskland låner de her penge til Grækenland, som de selvfølgelig aldrig vil få tilbage igen. Det ved alle, og det er ikke særligt populært. Men der er også et andet spørgsmål. Er det lovligt? Vi har på vores tyske hjemmeside [www.bueso.de] et interview med en professor, der hedder Joachim Starbatty. Han er en af fire professorer som i sin tid, da Tyskland skulle med i euroen, anlagde en retssag ved den tyske forfatningsdomstol, og argumenterede for, at det er ulovligt for Tyskland at gå med i euroen. At det er imod den tyske forfatning, fordi det er imod det almene vel i Tyskland. Forfatningsdomstolen kom så frem til, at det er lovligt for Tyskland at gå med i euroen under forudsætning af, at euroen ikke vil være en svagere valuta, end hvad D-marken var. Det betyder, at hvis det nu viser sig, at euroen er en 6 Schiller Instituttet maj 2010

7 svagere valuta end D-marken var, eller at Tyskland kommer til at hæfte for de andre landes gæld, så er det ikke længere lovligt for Tyskland at være med i euroen. De står klar. De siger:»så snart loven bliver vedtaget, så læser vi teksten, og så går vi hen til domstolen og beder om at få loven sat ud af kraft, indtil den bliver prøvet ved domstolen«. Derfor diskuterer man allerede nu det næste skridt.»hvad gør vi her i eurosamarbejdet, hvis det her ikke lykkes? Jo«, siger man,»der er en mulighed til.«det der kaldes, at Den europæiske Centralbank bruger atomknappen. Det er det ultimative våben, som når man kaster atombomben i en krig. Det er, at Den europæiske Centralbank kan gå direkte ind og købe statsobligationer. Det vil sige, at de statsobligationer, det ikke længere er lovligt for bankerne at have, kan Den europæiske Centralbank jo bare købe, ikke sandt? Og det vil sige, at Den europæiske Centralbank overtager al den dårlige gæld fra de forskellige lande i EU. Hvad gør det ved Den europæiske Centralbank? Og hvad gør det ved euroens troværdighed? Det er Weimar-Tyskland om igen. Det er den direkte vej til hyperinflation. Så tilbage står: Der er ingen vej udenom. Man er tvunget til at erkende, at euroen var en fejl. Det var et fejlagtigt projekt. Man kan ikke lave en økonomisk union uden at have en politisk union. Man kommer til at opløse den. Det er surt for nogen, men hvis man gør det, så åbner man døren for noget helt andet. Så kan de forskellige lande, når de er ude af euroen, køre deres egen økonomiske politik inklusive at de så hver for sig kan skabe nationale kreditter til økonomisk opbygning. Det kan de ikke i dag. Man har Maastricht. Man må maksimalt have 3% underskud på statens finanser og bla, bla, bla. Man har en spændetrøje, man er fanget i. Kaster man det overbord, så er der pludselig løsninger de forskellige lande kan ty til. Men det betyder enden på euroen, og det betyder også enden på EU, som vi har kendt det. Og der er ingen vej uden om. Det er man tvunget til at gøre. Her i Danmark er det jo så sådan, at vi heldigvis ikke er en del af euroen. Det vil sige, at det de andre skal til at gøre, når de har kastet euroen overbord, det kan vi gøre allerede i dag. Red økonomien med infrastruktur Vi er selvfølgelig afhængige af de andre europæiske lande økonomisk, det kommer vi ikke uden om. Vi er også afhængige af verdensøkonomien. Sådan vil det fortsat være, og sådan har det altid været i vores historie. Men det vi kan gøre, det er, at vi kan sige:»lige nu har vi stigende arbejdsløshed«. Lars Løkke Rasmussen siger, at der er forsvundet private arbejdspladser i Danmark i løbet af den her krise. Jeg ved ikke, hvor han har tallet fra, men hans svar er: Derfor skal vi til at fyre offentlige ansatte. Det er ikke særligt intelligent. Det, som man i stedet skal gøre, er at sige:»vi har haft et enormt tab af arbejdspladser i byggesektoren. Vi taber lige nu rigtigt mange arbejdspladser i eksportindustrien. De arbejdspladser, der lige nu er i farezonen, det er faktisk folk, der har at gøre med produktion. Folk der bygger noget. Det er folk, der producerer noget. Det er den mest afgørende del af økonomien på sigt, for hvis den er væk, så skal vi alle leve af at klippe hinanden, og det lever man ikke særligt godt af i længden.«derfor må svaret være, at vi skal have et kapløb nu. Vi skal have valg i Danmark senest næste år. Dem, der kommer til at skulle have regeringsmagten, er dem, der vil være bedst i stand til at definere, hvordan vi kan få et opbygningsprogram for Danmark sat i værk. Vi skal have gang i de store projekter nu. Vi skal i gang med Fehmern Bæltbroen. Den er klar, man skal bare fremrykke den. Vi skal have en Kattegat-bro. Vi skal have en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg. Vi skal have et dansk magnettognet. Der er mange ting, vi burde have, som er indlysende investeringer, men som kræver, at staten skaber kreditten, så det kan sættes i gang, for der er ingen private, der nogensinde ville kunne binde an med det. Og mens man sætter alt det her i værk, det tager tid, så har vi et hav af veje og hospitaler, skoler og børnehaver, som mangler vedligeholdelse, og som mangler nybygninger. Der er nok projekter til, at samtlige arbejdsløse i byggesektoren kunne arbejde de næste år bare med det. Og det er det, man må sætte i gang, for så skaber man arbejdspladser også i den private sektor. Det er ikke bare, at sætte folk i arbejde med at lave ting for skægs skyld, næh det har en fysisk-økonomisk effekt, både på kort sigt og på lang sigt. Dansk opsplitning af bankerne? Socialdemokratiet var ude og sige noget, som var meget spektakulært, nemlig at man burde opdele de større danske banker, fordi de er for store, og det dermed udgør en fare for Danmark, hvis de går ned. Det er rigtigt, at vi skal opdele bankerne, men det er ikke primært størrelsen, der er problemet. Det store problem er, hvad pokker de render rundt og laver. Det store problem er, at Danske Bank har været over på De britiske Øer og lave tossede investeringer. Dét er et problem. Det store problem er, at vi ikke ved, hvor enorme mængder derivater de kautionerer for. Derfor skal vi have en dansk Pecora-kommission, så vi kan undersøge, hvad pokker det egentlig er, bankerne laver. Der begynder at være en lang liste af banker, der nu bliver undersøgt for kriminelle aktiviteter. Så skal vi have en dansk version af Glass-Steagall. Det vil sige, at vi skal dele bankerne op, men vi skal ikke gøre det primært efter størrelse. Vi skal gøre det efter aktiviteter. Således, at når normale mennesker går ned i deres lokale bank, har de garanti for, at der ingen ansatte er i den bank, der er involveret i spekulation. At der ingen fare er for, at de sælger et eller andet eksotisk finansinstrument, for det må de slet ikke ifølge lovgivningen. Og hvis du insisterer på at skulle ud og spekulere, så skal du gå hen i en anden bank, hvor der skal stå et stort skilt over døren:»kun tåber går her ind, og der er endnu ingen, der er kommet ud med deres penge i behold.«som på et spillekasino. Så folk ved, hvad de har med at gøre. Og hvis folk så stadigvæk vil lave forretninger med Saxo Bank, så maj 2010 Schiller Instituttet 7

8 Det amerikanske finanstilsyn har rejst sag imod det magtfulde finanshus Goldman Sachs for svindel. I en parallel til Pecorakommissionen i 1933 blev direktør Lloyd Blankfein udspurgt af senator Levin (th.) ved en tv-transmitteret senatshøring den 27. april. Det gav et rystende indblik i finansverdenen, der kan bane vej for en genindførelse af Glass/Steagall-lovgivningen. værsgo. Så skal de heller ikke brokke sig, når de taber pengene. Så man skal lave den adskillelse. Dét er det vigtige, så man har tjek på det her. Det indebærer også, at hvis normale banker får problemer, så er der en indskudsgaranti, der dækker. Hvis investeringsbanker eller Saxo Bank går ned, så er det bare ærgerligt. Folk skulle ikke have været der henne under alle omstændigheder. Hvis du ikke kan lide at tabe penge, skal du ikke gå på kasino. Sådan er det. Det er dét, der skal i gang nu. En konkurrence om hvem kan komme op med de mest fornuftige projekter at sætte i gang. Jo før jo bedre. Også inklusive, hvad det er for nogle nye teknologier, vi behøver for fremtiden. Glem grønne jobs Lige nu snakker man meget om»grønne jobs, grønne jobs«. Det gør de over hele verden, og det er fortid. Der er ingen, der har råd til den slags pjat mere. Nu drejer det sig om overlevelse. Så det drejer sig om:»hvilke nye videnskabelige gennembrud har vi brug for?«folk har brug for energi. Den vil ikke komme fra vindmøller, den kommer til at komme fra kernekraft og så fusionskraft på sigt. Og der er andre ting: Menneskeheden skal have en fremtid. Det vil sige, at vi skal ud i rummet. På et eller andet tidspunkt kommer vi ikke til at være på jorden mere, men det tager et stykke tid. I samme øjeblik vi går ud og har et rumprogram, i samme øjeblik som vi diskuterer:»hvordan kommer vi til månen? Hvordan kommer vi til Mars?«, så er vi ovre i, at vi pludselig, i stedet for at famle os igennem fra krise til krise, begynder at tage ansvaret for fremtiden. Begynder at tænke på lang sigt. Det er dét, der skal komme ud af det her. Lige nu står vi på kanten af en katastrofe. Det føles ikke så hårdt i Danmark, vi sidder på den grønne gren. Den kan dog også falde ned. Vi har et fedtlag at tære på. Vi er relativt godt stillet i forhold til så mange andre mennesker her på kloden, bl.a. fordi vi har beholdt kronen, men det kan gå hurtigere ned ad bakke, end man tror. Hvilken fremtid vil vi have? På kanten af den her katastrofe så må mennesker, ledende folk, men også unge mennesker, træde frem og sige:»nu har vi ikke råd til at være dumme længere. Vi har ikke råd til bare at gøre, som alle de andre gør. At gøre tåbelige ting fordi vi plejer at gøre det, eller fordi vi er vant til at gøre det. Nu begynder vi at bygge fremtiden. Nu ser vi ind i fremtiden og siger: Hvor er det, vi vil hen? Hvad for en fremtid vil vi have om tyve år, om halvtreds år, om hundrede år eller tusind år. Hvad retning skal vi i. Vi går efter stjernerne. Vi udfordrer vores talent. Vi forsøger ikke at tage den letteste vej, men den vej hvor vi udfordrer vores talent mest muligt.«gør vi det, så viser erfaringerne fra den menneskelige historie, at det er muligt, gennem at have et håb om en fremtid og arbejde sig frem imod den, at være i stand til at skabe mirakler og til at løse selv de største kriser, vi måtte have her i livet. Schiller Instituttets Nyhedsorientering er udgivet af Schiller Instituttet. Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Michelle Rasmussen, Hans Schultz, Percy Rosell, Janus Kramer Møller og Lisbeth Buur Hansen. Homebanking: , Giro: Eget tryk. Webcast med Lyndon LaRouche 8. maj kl. 19:00 (dansk tid) The Greatest Crisis in Modern History Kontakt os! , 8 Schiller Instituttet maj 2010

GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE

GLASS- STEAGALL AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Nyhedsorientering januar 2011 GLASS- STEAGALL 1933: Franklin Roosevelt underskriver Glass/Steagall-banklovgivningen AKTIV DØDSHJÆLP AFGHANISTAN: TIL FINANSBOBLERNE IKKE TIL DE GAMLE OG DE SVAGE Ved et

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT

Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Nyhedsorientering februar 2010 Lande for kernekraft Lande imod kernekraft Lande der ikke har valgt side Vejen ud af krisen: VIDENSKABELIGT OG TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER?

IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Nyhedsorientering december 2011 Det britiske Imperium anno 1886 IMPERIUM eller SUVERÆNE NATIONER? Dette er en redigeret version af en tale, som Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET

DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET Nyhedsorientering fra januar 2010 PÅ VEJ MOD EN 4-MAGTS AFTALE FOR ET NYT KREDITSYSTEM DEN NYE VERDENSORDEN EFTER KLIMATOPMØDET På Schiller Instituttets første møde i 2010 den 7. januar, perspektiverede

Læs mere

VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS!

VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS! Nyhedsorientering marts 2010 VALGSEJR FOR LAROUCHE-DEMOKRAT I TEXAS! Schiller Instituttets danske formand, Tom Gillesberg, kunne den 4. marts fortælle om den spekta kulære valgsejr til LaRouche-demokraten

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE

ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE Nyhedsorientering juli 2010 ØKONOMISK TSUNAMIVARSEL FRA LYNDON LAROUCHE Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg berettede på et møde den 1. juli om et»tsunamivarsel«for det globale finanssystem, som

Læs mere

GLASS-STEAGALL - ELLER KAOS!

GLASS-STEAGALL - ELLER KAOS! SCHILLER INSTITUTTET KAMPAGNEAVIS NR. 13, EFTERÅR 2011 Infrastruktur for en ny økonomisk platform Investeringer i infrastrukturen er de nulevendes mulighed for, at skabe bedre omstændigheder og muligheder

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

GLASS/STEAGALL BANKOPDELING NU!

GLASS/STEAGALL BANKOPDELING NU! Nyhedsorientering juni 2011 ADSKIL LEGITIME NORMALE BANKFUNKTIONER fra SPEKULATIVE INVESTERINGSFUNKTIONER Under en Glass/Steagall-lov skal alle banker vælge, om de vil være en normal bank, der ikke må

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER

Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER Nyhedsorientering august 2010 Transformér biosfæren med STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg kunne på et møde den 5. august fortælle om muligheden for et dramatisk

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

STOP SALGET AF DONG TIL GOLDMAN SACHS

STOP SALGET AF DONG TIL GOLDMAN SACHS Nyhedsorientering januar 2014 STOP SALGET AF DONG TIL GOLDMAN SACHS Tom Gillesberg, formanden for Schiller Instituttet i Danmark, kom med følgende udtalelse den 27. januar 2014. Sagen om den danske stats

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk *

SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk * SCHILLER INSTITUTTET * si@schillerinstitut.dk * www.schillerinstitut.dk * EIR FOKUS: Den græske regering har ret: Gælden er et svindelnummer Af Paul Gallagher 21. feb. 2015 Kernen i striden over Grækenland

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Er renterne steget for hurtigt?

Er renterne steget for hurtigt? Er renterne steget for hurtigt? Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt, men vi ser også et tilbagefald på den korte bane efter de meget hurtige rentestigninger vi har set den sidste måned. Grunden,

Læs mere

Prometheus. Et månedligt nyhedsbrev fra Schiller Instituttet

Prometheus. Et månedligt nyhedsbrev fra Schiller Instituttet Prometheus Et månedligt nyhedsbrev fra Schiller Instituttet årgang 20 nr. 10 oktober 2008 INTET NYT BRETTON WOODS UDEN LAROUCHE En ufravigelig første forudsætning for en succesrig behandling af et misbrug

Læs mere

LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE

LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE Nyhedsorientering august 2013 LAD WALL STREET DØ OG BEFOLKNINGEN LEVE Den nye ATP-chef advarer om, at man ikke kan være sikker på, at centralbankernes økonomiske medicin virker og kan redde økonomien.

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER

GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER Nyhedsorientering Glass/Steagall bankopdeling Nyt kredit system Infrastruktur Fusionsøkonomi GENNEMBRUD FOR SCHILLER INSTITUTTETS VENNER s Venner fik med kommunalvalgskampagnerne i København og Aarhus

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

VOKSENDE BRITISK KRAV OM GLASS/STEAGALL

VOKSENDE BRITISK KRAV OM GLASS/STEAGALL Nyhedsorientering juli 2012»Regeringen accepterede princippet om en opdeling [af banker] sidste år, da den støttede konklusionerne af bankkommissionen under ledelse af sir John Vickers. Den argumenterede

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

»Bail-in«tager dine penge og dit liv

»Bail-in«tager dine penge og dit liv Nyhedsorientering juni 2013 Dodd Frank Dodd/Frank-loven i USA gør det muligt at konfiskere bankkonti, som i Cypern, på vegne af Det britiske Imperium.»Bail-in«tager dine penge og dit liv Siden 2009 har

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

NR. 3 juli 2012 21. årgang

NR. 3 juli 2012 21. årgang NR. 3 juli 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

GLASS/STEAGALL-CHOK I USA

GLASS/STEAGALL-CHOK I USA Nyhedsorientering august 2012 GLASS/STEAGALL-CHOK I USA Libor-skandalen beviser, at hele finansverdenen er baseret på svindel og bedrag, der har været sanktioneret af verdens ledende centralbanker og regeringer

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere