Steder med sjæl. Læs mere på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Steder med sjæl. Læs mere på www.bygningskultur2015.dk"

Transkript

1 Steder med sjæl Udstillingen Steder med sjæl fortæller, hvordan og hvorfor vi sikrer vores kulturarv i Danmark og rejser spørgsmålet: Hvor er kulturarven i din kommune? Giv din mening til kende og stem på din kommunes steder med sjæl. Arven skal fremtidssikres Udstillingen er et led i Realdania og Kulturarvsstyrelsens femårige indsats Bygningskultur 2015, der bidrager til øget opmærksomhed på Danmarks bygningskulturarv. Det sker ved at vurdere og beskrive de fredede bygningers bærende værdier og ved at skabe ny viden, nye netværk og nye værktøjer til kommuner og ejere, der ønsker at sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder. hvorfor? Fordi en synlig og velbevaret bygningskultur bidrager til øget livskvalitet. Fordi kulturarven fortæller historier og tilføjer sjæl og atmosfære til vores omgivelser. Og fordi historiske huse og kulturmiljøer kan være et trækplaster for turister, nye borgere og virksomheder. Skal vi udnytte kulturarvens potentialer, kræver det, at vi gør en indsats for at bevare, anvende og udvikle bygningerne. Derfor har Bygningskultur 2015 to hovedopgaver At gennemgå landets fredede bygninger At inspirere kommuner og ejeres arbejde med at sikre bevaringsværdige bygninger og helheder. Læs mere på

2 Fredede bygninger fortæller danmarkshistorier I København vidner det fredede skur i Krystalgade om unikke landevindinger for sundhed og hygiejne. Foto: Nanna Uhrbrand. Stråtækte bondegårde, rå fabriks- haller og modernistiske villaer. Listen over fredede bygninger tæller omkring 9.000, og variationen er stor. I 1918 blev det første gang muligt at sikre de bedste bygningsanlæg for fremtiden ved at frede dem. I dag omfatter fredede bygninger alt fra små, ydmyge skure til prægtige herregårde, knejsende fyrtårne, funktionelle fabrikker og hverdagens etagehuse. Hvad freder vi? Når en bygning bliver fredet, er det fordi, den er en væsentlig Danske herregårde er imponerende bygningsværker i fantastiske landskaber. Hovedhuse, hølofter og haver fortæller historier. Engelsholm. Foto: Realdania. repræsentant for en samfundsudvikling, eller fordi den er et unikt, arkitektonisk værk. Som udgangspunkt skal bygningen være mindst 50 år gammel, før den kan fredes, men yngre bygninger kan komme i betragtning, hvis de rummer unikke kvaliteter. En fredning omfatter hele bygningen både ude og inde. Fredede bygninger udpeges ud fra et nationalt hensyn. Kulturarvsstyrelsen er myndighed. Også moderne bygninger kan fredes. Aarhus Rådhus blev i 1994 fredet på grund af dets enestående arkitektur. Foto: Stinne Vallø Ertmann.

3 Gennemgang af landets fredede bygninger Frem til 2015 skal Danmarks fredede bygninger gennemgås og beskrives. Bygninger er automatisk fredet, hvis de er opført før reformationen i Middelalderhus i Kalundborg. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Formålet er at få mere viden om de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bag fredningerne. De fredede bygninger ses efter i sømmene Kulturarvsstyrelsens medarbejdere rejser rundt og besøger alle bygninger, der er fredet før 1990, for at vurdere og beskrive fredningsværdierne. Fredningsværdierne er selve grundlaget for, at bygningerne er fredet. Ved de ældre fredninger er beskrivelserne ofte mangelfulde, og der er i dag behov for at få et bedre overblik over bygningernes tilstand og deres fredningsværdier. Bindingsværk fra 1600-årene er et eksempel på den detaljerigdom, som de fredede bygninger ofte rummer. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Historisk begivenhed Danmarks fredede bygninger udgør en vigtig del af vores kulturarv og fælles historie. Det er første gang i bygningsfredningens historie, at Kulturarvsstyrelsen foretager en omfattende og systematisk gennemgang af de fredede bygninger. Det sker Når fredningsgennemgangen kommer på besøg i de fredede bygninger, vurderer og beskriver Kulturarvsstyrelsen bygningens miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i et samlet fredningsdokument. Ejeren får dokumentet og får desuden tilbudt Trapper, etageadskillelser, materialer og overflader kan være omfattet af en fredning. Aarhus Rådhus. Foto: Seier+Seier. en gratis, vejledende handlingsplan for bygningens fremtidige vedligehold.

4 Bevaringsværdier på vej mod et overblik Miljøer som fiskerlejer, landsbyer eller indkøbscentre skal også bevares. Her Rødovre Centrum. Foto: Anne Prytz Schaldemose. I 1997 fik kommunerne mulighed for at udpege bevaringsværdige bygninger og helheder for at sikre smukke attraktive byer og landsbyer og for at sikre de historier, der præger omgivelserne. I store dele af landet mangler der dog stadig det fulde overblik over værdierne. Bevaringsværdige bygninger og helheder er kommunernes ansvar. Kommunerne spiller dermed en vigtig rolle for Danmarks kulturarv. På havnen kan både moler, banespor og bygninger være bevaringsværdige. Ærø Havn. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Selvom eksperter skønner, at mere end bygninger og helheder har unikke værdier, der bør sikres, er det kun omkring 1/3, der i dag har status som bevaringsværdige. Kommunerne har derfor en vigtig opgave i at kortlægge og sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder både i byen og det åbne land. Hvad bevarer vi? Når en bygning eller et større område vurderes som bevaringsværdigt, er det fordi, stedet rummer særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie på lokalt eller regionalt plan. Når et helt kvarter er bevaringsværdigt, følger der tit regler for bl.a. belægning og beplantning. Elementbyen i Lyngby. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig, gælder det kun bygningens ydre med facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene. Kommunerne kan også udpege bevaringsværdige helheder så som en husrække, et gadeforløb, et torv eller et helt kvarter.

5 Både huse og helheder har værdi Før en kommune kan leve op til sine forpligtigelser og sikre bygnings- Forstadens stramme planlægning har skabt unikke mønstre i landskabet de kan indgå i bevarings-vurderingen. Gladsaxe. Foto: Anne Prytz Schaldemose. kulturarven, må værdierne kortlægges i hele kommunen. Mange steder ser man både på helhederne og på de enkelte bygninger. Helheder Købstæder, landsbyer og rækkehuskvarterer er eksempler på bebyggede strukturer eller helheder. Når de kortlægges ser man på: Dominerende træk: Eksempelvis markante bygninger, monumenter eller byrum, der fremtræder særlig karakteristisk for et område. Bebyggelsesmønstre: Eksempelvis matrikelstrukturer, vejnet eller Huse med en særlig, lokal byggetradition har arkitektonisk værdi. Kerteminde. Foto: Anne Prytz Schaldemose. stiforløb. Elementer i bebyggelsen: Eksempelvis detaljer i gaderummet, en særlig markant husrække eller en helstøbt række af allétræer. Bygninger Bevaringsværdige bygninger er ikke et spørgsmål om pænt eller grimt, men om de kvaliteter, der knytter sig til bygningerne. Når de kortlægges ser man på: Arkitektonisk værdi: Her ser man bla. på husets proportioner, materialevalg og detaljers bearbejdning. Ikke kun arkitekttegnede Raadvad i Lyngby rummer stor kulturhistorisk værdi med fabrikker og arbejderboliger. Foto: Anne Prytz Schaldemose. bygninger har arkitektonisk værdi. Kulturhistorisk værdi: Er huset et godt eksempel på en lokal tradition, eller har det en særlig historisk betydning? Miljømæssig værdi: Bidrager bygningen positivt til omgivelserne og til at understrege eller give området et særligt præg? Originalitet: Her er fokus på, om bygningens oprindelige udtryk er bevaret. Tilstand: Husets vedligeholdelsesstand indgår også i den samlede vurdering.

6 Fra bevaringsværdi til bevaringsværdig Når bevaringsværdierne skal vurderes, benytter kommunen Historiske huse skaber en særlig atmosfære og oplevelse. Roskilde. Foto: Anne Prytz Schaldemose. ofte skalaen 1-9 og en tilhørende farvekode. De bygninger, der har højest karakter, får typisk status som bevaringsværdig. Bygninger med højest værdi vil ofte være fredede Fredet bygning bygninger eller folkekirker. Bevaringsværdig bygning Bygningerne 2-4 er bygninger, som i kraft af deres 1 SAVE-værdi 1. Høj bevaringsvurdering. arkitektur, kulturhistorie eller placering i landskabet er 2 SAVE-værdi 2. Høj bevaringsvurdering. særligt umistelige for en helhed og skal sikres gennem planlægning. 3 SAVE-værdi 3. Høj bevaringsvurdering. Det kræver en særlig viden at sikre værdien ved et historisk hus. Gaderække i København. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Bygningerne 5-6 er jævne pæne bygninger eller bygnin- 4 SAVE-værdi 4. Middel bevaringsvurdering. ger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger 5 SAVE-værdi 5. Middel bevaringsvurdering. trækker ned i karakteren. De vil sjældent få bevaringsstatus. 6 SAVE-værdi 6. Middel bevaringsvurdering. 7 SAVE-værdi 7. Lav bevaringsvurdering. Bygningerne 7-9 er ofte bygninger uden et særligt arkitektonisk udtryk eller væsentlig historisk betydning. 8 SAVE-værdi 8. Lav bevaringsvurdering. 9 SAVE-værdi 9. Lav bevaringsvurdering. Bygning uden selvstændig SAVE-værdi. Bygningen er ikke fredet og ikke bevaringsvurderet. Ofte opstår der særlige fællesskaber omkring historiske miljøer. Sofiebadet i København. Foto: Susanne Mertz.

7 Fredet eller bevaringsværdig hvad er forskellen? Fredede og bevaringsværdige bygninger er den mest synlige del af vores kulturarv. Vi bevæger os blandt dem hver eneste dag, og de er en del af vores fælles identitet. Her er forskellen kort fortalt. Fredede bygninger Har kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af national betydning. Staten (Kulturarvsstyrelsen) er administrator og myndighed og kan yde tilskud til ejerne. Fredningen omfatter hele bygningen, både ude og inde. Fredningen er tinglyst på ejendommen. I 2007 blev det muligt at frede landskabsarkitektoniskeværker så som mølledam og anlagte vandløb ved en mølle. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Bevaringsværdige bygninger og helheder Har kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af lokal eller regional betydning. Kommunen er både myndighed og administrator og kan yde tilskud til ejerne. Udpegningen omfatter kun bygningens ydre dele og miljøer. Er udpeget i kommune- eller lokalplan. De fleste ejere er stolte over at eje en historisk bygning, som også har en betydning for lokalområdet. Nysted. Foto: Anne Prytz Schaldemose.

8 Bevaringsindsatsen i årstal 1918 Bygningsfredningsloven træder i kraft. Loven rummer mulighed for to slags fredninger; klasse A som omfattede hele bygningen, og klasse B, der i praksis omhandlede bygningens 2006 Kulturarvsstyrelsen og Realdania udnævner Haderslev, Hvidovre, Hjørring og Aalborg kommuner til Kulturarvskommuner. De afprøver nye veje til at sikre kulturarven gennem planlægning. gadefacade Amterne nedlægges, og kommunerne får nu hele ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, både i byen og på landet. Fredningsstyrelsen oprettes med personale overtaget fra bl.a. Nationalmuseet og Miljøministeriet til at varetage administrationen af fredningsloven Kommunerne Mariagerfjord, 1980 A og B fredningerne afskaffes ved lov. Herefter findes kun én type bygningsfredning, som Halsnæs, Vordingborg, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg udnævnes til Kulturarvskommuner. omfatter hele bygningen ude som inde Bygningsfredningsloven ændres, 1990 Arbejdet med at kortlægge de så selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes. danske kommuners kulturarv er allerede i gang. Fra kan kommunerne få støtte til at samle og formidle denne viden i atlas. Der udgives 90 atlas, der sammen dækker 75 af de gamle kommuner. Realdania og Kulturarvsstyrelsen lancerer det koordinerede initiativ Bygningskultur 2015 i samarbejde med KL, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og en række 1997 andre aktører. Loven får et kapitel om bevaringsværdige bygninger, som kommunerne og amterne skal administrere. Samtidig sænkes aldersgrænsen for, hvornår en bygning kan opnå fredning fra 100 til 50 år.

9 Huse huser historier Steder med sjæl er ikke altid de mest prangende, men de fortæller om de mennesker, der kom før os, og om fortidens formåen og fremtidsdrømme. Husk almuens arvesølv! Ydmyge husmandssteder og storslåede herregårde vidner om en vigtig del af dansk kultur. I Sønderjylland trækker den firlængede gård grænsen mellem det danske og det tyske, mens solide materialer på Fyn vidner om driftige landmænd med gode jorde. I dag har vi på landsplan under 100 firlængede gårde med stråtag tilbage, og kun få kommuner har kortlagt kulturarven i det åbne land. Almuens arvesølv i Rudersdal. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Har din kommune husket arvesølvet? Hvor er de bedste bygninger? Op mod huse er inspireret af Bedre Byggeskikbevægelsen. Bedre Byggeskik var en særlig dansk bevægelse, hvor arkitekter, bygmestre og bygherrer nyfortolkede dansk byggetradition med vægt på enkelthed, harmoni og gedigne materialer. Bevægelsens storhedstid strakte sig fra 1918 og omkring 40 år frem, men dens huse er stadig nogle af de mest eftertragtede. Bedre Byggeskik i Holbæk. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Hvor er de bedste bygninger i din kommune? Kender du drømmen om velfærden? Efter 2. Verdenskrig handlede visionen om velfærdssamfundet om lige livsvilkår for alle. Manglen på boliger og byggematerialer tvang arkitekter og ingeniører til at sprænge rammerne for traditionelt byggeri og tænke helt nyt. I dag er de første af velfærdsforstadens bygninger erklæret bevaringsværdige. Hvor kommer drømmene til syne i din kommune? Velfærdsdrømme i Rødovre. Foto: Anne Prytz Schaldemose.

10 kommunerne leverer billeder. Hvor er kulturarven i din kommune? Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold Kommunerne leverer indhold til denne planche. til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche.

11 Hører alu-fælge og veteranbiler sammen? Viden om vedligehold og istandsættelse af bevaringsværdige bygninger er afgørende for ejere, der vil sikre værdien af deres hus. Nogle huse er udtænkt med rige detaljer, mens andre bevidst er gjort enkle. Hver hustype er noget særligt, og derfor er det vigtigt, at man tænker sig om, når man sætter i stand og bygger om. Vælger man løsninger, der ikke passer til bygningen, går bevaringsværdierne tabt. Med den rette viden og en helhjertet indsats, har man til gengæld et stykke helt unikt kulturarv. Spørg din kommune, hvis du er i tvivl. Før Efter Før var det et smukt Bedre Byggeskikshus. Foto: Torben Lindegaard Jensen. Efter en hårdhændet restaurering er værdierne tabt! Foto: Torben Lindegaard Jensen.

12 Bevaring og udvikling går hånd i hånd Kulturarv er vigtig for danskerne Vidste du, at 92 procent af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven? I Aalborg sætter man derfor fokus på blandt andet industriarven. Her er Nordkraft et af Danmarks mest imponerende elværker omdannet til Limfjordens kulturmekka for musik, kunst og idræt. Siden sommeren 2009 har stedet dannet ramme for et væld af aktiviteter og events, og kraftcentret er på rekordtid blevet en velbesøgt attraktion. Nordkraft i Aalborg. Foto Tina M Pedersen, Aalborg Kommune. Kulturarv støtter den lokale udvikling Vidste du, at 71 procent af danskerne mener, at kulturarven kan støtte lokal udvikling? Det ved man i Silkeborg, hvor den gamle papirfabrik fra 1844 lever videre med helt nyt indhold. Nu som ramme om blandt andet biograf, hotel, restaurant og højskole. Med nyt indhold og bevarelse af det industrielle udtryk, bidrager stedet i dag til at skabe liv i Silkeborgs centrale byområde og til at skabe synergi mellem forskellige miljøer. Papirfabrikken i Silkeborg. Foto Heine Pedersen. Kulturarv skaber lokal identitet Vidste du, at 92 procent af danskerne mener, at kulturarv skaber lokal identitet? I Vejle ser man tendensen. Her er det gamle bomuldsspinderi genåbnet som Danmarks største Center for Kultur og Erhverv. Stedet fortæller historien om forvandlingen af den lille provinskøbstad til en driftig industriby og viser, hvordan et nyt samlingspunkt tager form i historiske rammer. I dag fylder kulturinstitutioner og kreative erhverv hallerne med nyt liv. Spinderihallerne i Vejle. Foto Realdania.

13 Kulturarven er et guldæg Danskerne vil bo i kulturarven Vidste du, at 82 procent af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdier? Det ved borgerne i den lille by Stadil i Ringkøbing-Skjern. De har købt folkeaktier for at sikre en af byens mest betydningsfulde bygninger. Bygningen husede oprindeligt familien Mortensens cykelsmed og købmandsforretning og var vigtig for livet i Stadil. I dag er Mortensens bygning bevaret og fungerer som udlejningsbolig til nye beboere i landsbyen. Beboerne har lagt kræfter i Stadils historiske huse. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Kulturarv er vigtig for turismen Vidste du, at 83 procent af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge mål for ture, ferier og udflugter? I Halsnæs Kommune har man derfor en vision om, at Frederiksværks industrielle kulturmiljø skal spille hovedrollen for bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Både den aktive stålindustri såvel som byens militære anlæg fra 1700 tallet rummer oplevelser for danske og internationale besøgende. Udsigt over industribyen Frederiksværk. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk, Nicolai Perjesi. Erhvervslivet bruger kulturarven Vidste du, at 55 procent af danske virksomheder mener, at kulturarven er vigtig for deres virksomhed? Flere og flere virksomheder vælger derfor steder med sjæl, når de skal bosætte sig. I Københavns Nordvestkvarter er en funktionalistisk fabriksbygning udviklet til et attraktivt lejemål for moderne private virksomheder. Den fredede bakelitfabrik tiltrækker i dag nyt liv på grund af sine unikke arkitektoniske kvaliteter og kulturhistorie. Nyt liv i den fredede bakelitfabrik NJ Plast i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Tetris.

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

DECEMBER NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

DECEMBER NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur DECEMBER 2010 - NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR 2015 - ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur 1 GENNEMGANG AF DANMARKS FREDEDE BYGNINGER Af Mogens A.

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

- En koordineret indsats for bygningskulturen

- En koordineret indsats for bygningskulturen Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

MANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE?

MANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE? MANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE? UDSTILLINGEN RUMMER FØLGENDE ELEMENTER 1 stk piaggio (knallert/udstillingscruiser) 3 stk A-skilte (til udendørs

Læs mere

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling En analyse af danskernes holdninger til kulturarv KULTURARVSSTYRELSEN OG FONDEN REALDANIA titel kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

For og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune

For og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune For og imod eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune Kommunerne og kulturarven Et stort flertal af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven, og

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt

Læs mere

MANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE?

MANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE? MANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE? UDSTILLINGEN RUMMER FØLGENDE ELEMENTER 1 stk piaggio (knallert/udstillingscruiser) 3 stk A-skilte (til udendørs

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011 Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot side 1 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra 2 overordnede spor: En systematisk

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Der er et stort potentiale i kulturarven, når man vil tiltrække erhvervsliv, der leder efter nyt område til deres virksomhed. Erfaringer fra udlandet viser, at

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet

Læs mere

UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER

UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER EDGE + WATERFRONT Aarhus San Juan, Puerto Rico VELUX PROFESSOR 2015-2016 Andrés Mignucci 2015-2016 TRANSFORMATION/RESTAURERING INFILL URBAN SCALE MÅLE OG

Læs mere

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Velkommen til kick-off

Velkommen til kick-off Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester

Læs mere

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB]

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] - Om samarbejde omkring kulturarven i praksis mellem Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Tønder

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

Kulturarv klassens umulige dreng eller inspirerende ressource?

Kulturarv klassens umulige dreng eller inspirerende ressource? GENANVENDELSE AF BYGNINGSMASSE, DER ER DEL AF KULTURARVEN Kulturarv klassens umulige dreng eller inspirerende ressource? Intro Fredning og bevaringshensyn Værdisætning hvad har værdi og for hvem? Bygningsarvens

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn BEVARINGSFORENINGEN for og Omegn Udsigt fra havn mod Nysø Antonibakken...2-3 Møllebakken på Ærø fredet...4-5 Søg om tilskud... 5 Sensommerudflugt... 6 Korte, men vigtige meddelelser... 7 Bestyrelsen...

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby.

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby. Afgørelse Baggrund Ekkodaisvejen 2 ninger. ka@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 1553 København V 3720 Åkirkeby Kulturstyrelsen ANBEFALET STYRELSEN Kulturstyrelsen

Læs mere

Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune

Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune Brønderslev: 27 bygninger, 6 bymiljøer Hjallerup: 6 bygninger, 2 bymiljøer Dronninglund: 13 bygninger, 2 bymiljøer Asaa: 8 bygninger Derudover

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger i Randers Kommune

Bevaringsværdige bygninger i Randers Kommune Bevaringsværdige bygninger i Randers Kommune Randers Kommune sætter fokus på bevaringsværdige bygninger Denne pjece udsendes til samtlige ejere af bevaringsværdige ejendomme, der er registreret i Randers

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Den kommunale indsats for kulturarven er vigtig

Den kommunale indsats for kulturarven er vigtig Den kommunale indsats for kulturarven er vigtig Kommunerne er som planlægningsmyndighed efter kommunalreformen (2007) den største forvalter af vores kulturarvs værdier. Kommunerne har som følge af strukturreformen

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

YDEROMRÅDERNES POTENTIALER

YDEROMRÅDERNES POTENTIALER YDEROMRÅDERNES POTENTIALER ansøgningsrunde 2013 www.realdania.dk Stedet Tæller er en Realdania-kampagne, der frem til 2016 skal være med til at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer, der kan bidrage

Læs mere

Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor?

Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Kirkegårdskonference 2015 Bevaring af kirkegårde hvordan og hvorfor? Susanne Guldager praktiserende landskabsarkitekt mdl tidligere kirkegårdskonsulent i Roskilde Stift Nye redskaber - ny lovgivning Den

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Bevaringsforeningen for Præstø og omegn Nyhedsbrev September 2010 e glemte perler. Vi kender efterhånden mere til Paris og London end vi kender til de mange enestående bygninger, der ligger i vores eget

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Fredningsgennemgangen - pilotprojekt Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 23. september 2010 Det Særlige Bygningssyns Sommerseminar 2010 SIDE 1

Læs mere

Freja Ejendomme A/S Codanhus Gl. Kongevej 60 6.Sal 1850 Frederiksberg C Tel. +45 3373 0800

Freja Ejendomme A/S Codanhus Gl. Kongevej 60 6.Sal 1850 Frederiksberg C Tel. +45 3373 0800 udviklingsdirektør arkitekt maa Carsten Rasmussen projektleder arkitekt maa Nina Kovsted Hvem er Freja ejendomme A/S Hvorfor indgår Freja i samarbejdet Fredningsværdibeskrivelserne som redskab Omfang og

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

Hvad gør de i ind- og udland?

Hvad gør de i ind- og udland? Hvad gør de i ind- og udland? For at kunne skabe så godt et projekt som muligt i Vordingborg Kommune, vil vi lade os inspirere af og udveksle erfaringer med projekter, der minder om Kulturarvskommuneprojektet

Læs mere

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006).

Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Det Særlige Bygningssyn 5. oktober 2006 Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Indstillingens grundlag Det Særlige

Læs mere

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.

Læs mere

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune

Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune Kommunens dilemma Ringkøbing-Skjern er som mange andre kommuner i landets yderområder ramt af centraliseringen mod landets større byer, som resulterer i funktionstømte

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere