Steder med sjæl. Læs mere på
|
|
- Helena Karen Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Steder med sjæl Udstillingen Steder med sjæl fortæller, hvordan og hvorfor vi sikrer vores kulturarv i Danmark og rejser spørgsmålet: Hvor er kulturarven i din kommune? Giv din mening til kende og stem på din kommunes steder med sjæl. Arven skal fremtidssikres Udstillingen er et led i Realdania og Kulturarvsstyrelsens femårige indsats Bygningskultur 2015, der bidrager til øget opmærksomhed på Danmarks bygningskulturarv. Det sker ved at vurdere og beskrive de fredede bygningers bærende værdier og ved at skabe ny viden, nye netværk og nye værktøjer til kommuner og ejere, der ønsker at sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder. hvorfor? Fordi en synlig og velbevaret bygningskultur bidrager til øget livskvalitet. Fordi kulturarven fortæller historier og tilføjer sjæl og atmosfære til vores omgivelser. Og fordi historiske huse og kulturmiljøer kan være et trækplaster for turister, nye borgere og virksomheder. Skal vi udnytte kulturarvens potentialer, kræver det, at vi gør en indsats for at bevare, anvende og udvikle bygningerne. Derfor har Bygningskultur 2015 to hovedopgaver At gennemgå landets fredede bygninger At inspirere kommuner og ejeres arbejde med at sikre bevaringsværdige bygninger og helheder. Læs mere på
2 Fredede bygninger fortæller danmarkshistorier I København vidner det fredede skur i Krystalgade om unikke landevindinger for sundhed og hygiejne. Foto: Nanna Uhrbrand. Stråtækte bondegårde, rå fabriks- haller og modernistiske villaer. Listen over fredede bygninger tæller omkring 9.000, og variationen er stor. I 1918 blev det første gang muligt at sikre de bedste bygningsanlæg for fremtiden ved at frede dem. I dag omfatter fredede bygninger alt fra små, ydmyge skure til prægtige herregårde, knejsende fyrtårne, funktionelle fabrikker og hverdagens etagehuse. Hvad freder vi? Når en bygning bliver fredet, er det fordi, den er en væsentlig Danske herregårde er imponerende bygningsværker i fantastiske landskaber. Hovedhuse, hølofter og haver fortæller historier. Engelsholm. Foto: Realdania. repræsentant for en samfundsudvikling, eller fordi den er et unikt, arkitektonisk værk. Som udgangspunkt skal bygningen være mindst 50 år gammel, før den kan fredes, men yngre bygninger kan komme i betragtning, hvis de rummer unikke kvaliteter. En fredning omfatter hele bygningen både ude og inde. Fredede bygninger udpeges ud fra et nationalt hensyn. Kulturarvsstyrelsen er myndighed. Også moderne bygninger kan fredes. Aarhus Rådhus blev i 1994 fredet på grund af dets enestående arkitektur. Foto: Stinne Vallø Ertmann.
3 Gennemgang af landets fredede bygninger Frem til 2015 skal Danmarks fredede bygninger gennemgås og beskrives. Bygninger er automatisk fredet, hvis de er opført før reformationen i Middelalderhus i Kalundborg. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Formålet er at få mere viden om de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bag fredningerne. De fredede bygninger ses efter i sømmene Kulturarvsstyrelsens medarbejdere rejser rundt og besøger alle bygninger, der er fredet før 1990, for at vurdere og beskrive fredningsværdierne. Fredningsværdierne er selve grundlaget for, at bygningerne er fredet. Ved de ældre fredninger er beskrivelserne ofte mangelfulde, og der er i dag behov for at få et bedre overblik over bygningernes tilstand og deres fredningsværdier. Bindingsværk fra 1600-årene er et eksempel på den detaljerigdom, som de fredede bygninger ofte rummer. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Historisk begivenhed Danmarks fredede bygninger udgør en vigtig del af vores kulturarv og fælles historie. Det er første gang i bygningsfredningens historie, at Kulturarvsstyrelsen foretager en omfattende og systematisk gennemgang af de fredede bygninger. Det sker Når fredningsgennemgangen kommer på besøg i de fredede bygninger, vurderer og beskriver Kulturarvsstyrelsen bygningens miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier i et samlet fredningsdokument. Ejeren får dokumentet og får desuden tilbudt Trapper, etageadskillelser, materialer og overflader kan være omfattet af en fredning. Aarhus Rådhus. Foto: Seier+Seier. en gratis, vejledende handlingsplan for bygningens fremtidige vedligehold.
4 Bevaringsværdier på vej mod et overblik Miljøer som fiskerlejer, landsbyer eller indkøbscentre skal også bevares. Her Rødovre Centrum. Foto: Anne Prytz Schaldemose. I 1997 fik kommunerne mulighed for at udpege bevaringsværdige bygninger og helheder for at sikre smukke attraktive byer og landsbyer og for at sikre de historier, der præger omgivelserne. I store dele af landet mangler der dog stadig det fulde overblik over værdierne. Bevaringsværdige bygninger og helheder er kommunernes ansvar. Kommunerne spiller dermed en vigtig rolle for Danmarks kulturarv. På havnen kan både moler, banespor og bygninger være bevaringsværdige. Ærø Havn. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Selvom eksperter skønner, at mere end bygninger og helheder har unikke værdier, der bør sikres, er det kun omkring 1/3, der i dag har status som bevaringsværdige. Kommunerne har derfor en vigtig opgave i at kortlægge og sikre de bevaringsværdige bygninger og helheder både i byen og det åbne land. Hvad bevarer vi? Når en bygning eller et større område vurderes som bevaringsværdigt, er det fordi, stedet rummer særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der fortæller om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie på lokalt eller regionalt plan. Når et helt kvarter er bevaringsværdigt, følger der tit regler for bl.a. belægning og beplantning. Elementbyen i Lyngby. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig, gælder det kun bygningens ydre med facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene. Kommunerne kan også udpege bevaringsværdige helheder så som en husrække, et gadeforløb, et torv eller et helt kvarter.
5 Både huse og helheder har værdi Før en kommune kan leve op til sine forpligtigelser og sikre bygnings- Forstadens stramme planlægning har skabt unikke mønstre i landskabet de kan indgå i bevarings-vurderingen. Gladsaxe. Foto: Anne Prytz Schaldemose. kulturarven, må værdierne kortlægges i hele kommunen. Mange steder ser man både på helhederne og på de enkelte bygninger. Helheder Købstæder, landsbyer og rækkehuskvarterer er eksempler på bebyggede strukturer eller helheder. Når de kortlægges ser man på: Dominerende træk: Eksempelvis markante bygninger, monumenter eller byrum, der fremtræder særlig karakteristisk for et område. Bebyggelsesmønstre: Eksempelvis matrikelstrukturer, vejnet eller Huse med en særlig, lokal byggetradition har arkitektonisk værdi. Kerteminde. Foto: Anne Prytz Schaldemose. stiforløb. Elementer i bebyggelsen: Eksempelvis detaljer i gaderummet, en særlig markant husrække eller en helstøbt række af allétræer. Bygninger Bevaringsværdige bygninger er ikke et spørgsmål om pænt eller grimt, men om de kvaliteter, der knytter sig til bygningerne. Når de kortlægges ser man på: Arkitektonisk værdi: Her ser man bla. på husets proportioner, materialevalg og detaljers bearbejdning. Ikke kun arkitekttegnede Raadvad i Lyngby rummer stor kulturhistorisk værdi med fabrikker og arbejderboliger. Foto: Anne Prytz Schaldemose. bygninger har arkitektonisk værdi. Kulturhistorisk værdi: Er huset et godt eksempel på en lokal tradition, eller har det en særlig historisk betydning? Miljømæssig værdi: Bidrager bygningen positivt til omgivelserne og til at understrege eller give området et særligt præg? Originalitet: Her er fokus på, om bygningens oprindelige udtryk er bevaret. Tilstand: Husets vedligeholdelsesstand indgår også i den samlede vurdering.
6 Fra bevaringsværdi til bevaringsværdig Når bevaringsværdierne skal vurderes, benytter kommunen Historiske huse skaber en særlig atmosfære og oplevelse. Roskilde. Foto: Anne Prytz Schaldemose. ofte skalaen 1-9 og en tilhørende farvekode. De bygninger, der har højest karakter, får typisk status som bevaringsværdig. Bygninger med højest værdi vil ofte være fredede Fredet bygning bygninger eller folkekirker. Bevaringsværdig bygning Bygningerne 2-4 er bygninger, som i kraft af deres 1 SAVE-værdi 1. Høj bevaringsvurdering. arkitektur, kulturhistorie eller placering i landskabet er 2 SAVE-værdi 2. Høj bevaringsvurdering. særligt umistelige for en helhed og skal sikres gennem planlægning. 3 SAVE-værdi 3. Høj bevaringsvurdering. Det kræver en særlig viden at sikre værdien ved et historisk hus. Gaderække i København. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Bygningerne 5-6 er jævne pæne bygninger eller bygnin- 4 SAVE-værdi 4. Middel bevaringsvurdering. ger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger 5 SAVE-værdi 5. Middel bevaringsvurdering. trækker ned i karakteren. De vil sjældent få bevaringsstatus. 6 SAVE-værdi 6. Middel bevaringsvurdering. 7 SAVE-værdi 7. Lav bevaringsvurdering. Bygningerne 7-9 er ofte bygninger uden et særligt arkitektonisk udtryk eller væsentlig historisk betydning. 8 SAVE-værdi 8. Lav bevaringsvurdering. 9 SAVE-værdi 9. Lav bevaringsvurdering. Bygning uden selvstændig SAVE-værdi. Bygningen er ikke fredet og ikke bevaringsvurderet. Ofte opstår der særlige fællesskaber omkring historiske miljøer. Sofiebadet i København. Foto: Susanne Mertz.
7 Fredet eller bevaringsværdig hvad er forskellen? Fredede og bevaringsværdige bygninger er den mest synlige del af vores kulturarv. Vi bevæger os blandt dem hver eneste dag, og de er en del af vores fælles identitet. Her er forskellen kort fortalt. Fredede bygninger Har kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af national betydning. Staten (Kulturarvsstyrelsen) er administrator og myndighed og kan yde tilskud til ejerne. Fredningen omfatter hele bygningen, både ude og inde. Fredningen er tinglyst på ejendommen. I 2007 blev det muligt at frede landskabsarkitektoniskeværker så som mølledam og anlagte vandløb ved en mølle. Foto: Kulturarvsstyrelsen. Bevaringsværdige bygninger og helheder Har kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter af lokal eller regional betydning. Kommunen er både myndighed og administrator og kan yde tilskud til ejerne. Udpegningen omfatter kun bygningens ydre dele og miljøer. Er udpeget i kommune- eller lokalplan. De fleste ejere er stolte over at eje en historisk bygning, som også har en betydning for lokalområdet. Nysted. Foto: Anne Prytz Schaldemose.
8 Bevaringsindsatsen i årstal 1918 Bygningsfredningsloven træder i kraft. Loven rummer mulighed for to slags fredninger; klasse A som omfattede hele bygningen, og klasse B, der i praksis omhandlede bygningens 2006 Kulturarvsstyrelsen og Realdania udnævner Haderslev, Hvidovre, Hjørring og Aalborg kommuner til Kulturarvskommuner. De afprøver nye veje til at sikre kulturarven gennem planlægning. gadefacade Amterne nedlægges, og kommunerne får nu hele ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, både i byen og på landet. Fredningsstyrelsen oprettes med personale overtaget fra bl.a. Nationalmuseet og Miljøministeriet til at varetage administrationen af fredningsloven Kommunerne Mariagerfjord, 1980 A og B fredningerne afskaffes ved lov. Herefter findes kun én type bygningsfredning, som Halsnæs, Vordingborg, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg udnævnes til Kulturarvskommuner. omfatter hele bygningen ude som inde Bygningsfredningsloven ændres, 1990 Arbejdet med at kortlægge de så selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes. danske kommuners kulturarv er allerede i gang. Fra kan kommunerne få støtte til at samle og formidle denne viden i atlas. Der udgives 90 atlas, der sammen dækker 75 af de gamle kommuner. Realdania og Kulturarvsstyrelsen lancerer det koordinerede initiativ Bygningskultur 2015 i samarbejde med KL, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og en række 1997 andre aktører. Loven får et kapitel om bevaringsværdige bygninger, som kommunerne og amterne skal administrere. Samtidig sænkes aldersgrænsen for, hvornår en bygning kan opnå fredning fra 100 til 50 år.
9 Huse huser historier Steder med sjæl er ikke altid de mest prangende, men de fortæller om de mennesker, der kom før os, og om fortidens formåen og fremtidsdrømme. Husk almuens arvesølv! Ydmyge husmandssteder og storslåede herregårde vidner om en vigtig del af dansk kultur. I Sønderjylland trækker den firlængede gård grænsen mellem det danske og det tyske, mens solide materialer på Fyn vidner om driftige landmænd med gode jorde. I dag har vi på landsplan under 100 firlængede gårde med stråtag tilbage, og kun få kommuner har kortlagt kulturarven i det åbne land. Almuens arvesølv i Rudersdal. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Har din kommune husket arvesølvet? Hvor er de bedste bygninger? Op mod huse er inspireret af Bedre Byggeskikbevægelsen. Bedre Byggeskik var en særlig dansk bevægelse, hvor arkitekter, bygmestre og bygherrer nyfortolkede dansk byggetradition med vægt på enkelthed, harmoni og gedigne materialer. Bevægelsens storhedstid strakte sig fra 1918 og omkring 40 år frem, men dens huse er stadig nogle af de mest eftertragtede. Bedre Byggeskik i Holbæk. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Hvor er de bedste bygninger i din kommune? Kender du drømmen om velfærden? Efter 2. Verdenskrig handlede visionen om velfærdssamfundet om lige livsvilkår for alle. Manglen på boliger og byggematerialer tvang arkitekter og ingeniører til at sprænge rammerne for traditionelt byggeri og tænke helt nyt. I dag er de første af velfærdsforstadens bygninger erklæret bevaringsværdige. Hvor kommer drømmene til syne i din kommune? Velfærdsdrømme i Rødovre. Foto: Anne Prytz Schaldemose.
10 kommunerne leverer billeder. Hvor er kulturarven i din kommune? Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold Kommunerne leverer indhold til denne planche. til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche. Kommunerne leverer indhold til denne planche.
11 Hører alu-fælge og veteranbiler sammen? Viden om vedligehold og istandsættelse af bevaringsværdige bygninger er afgørende for ejere, der vil sikre værdien af deres hus. Nogle huse er udtænkt med rige detaljer, mens andre bevidst er gjort enkle. Hver hustype er noget særligt, og derfor er det vigtigt, at man tænker sig om, når man sætter i stand og bygger om. Vælger man løsninger, der ikke passer til bygningen, går bevaringsværdierne tabt. Med den rette viden og en helhjertet indsats, har man til gengæld et stykke helt unikt kulturarv. Spørg din kommune, hvis du er i tvivl. Før Efter Før var det et smukt Bedre Byggeskikshus. Foto: Torben Lindegaard Jensen. Efter en hårdhændet restaurering er værdierne tabt! Foto: Torben Lindegaard Jensen.
12 Bevaring og udvikling går hånd i hånd Kulturarv er vigtig for danskerne Vidste du, at 92 procent af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven? I Aalborg sætter man derfor fokus på blandt andet industriarven. Her er Nordkraft et af Danmarks mest imponerende elværker omdannet til Limfjordens kulturmekka for musik, kunst og idræt. Siden sommeren 2009 har stedet dannet ramme for et væld af aktiviteter og events, og kraftcentret er på rekordtid blevet en velbesøgt attraktion. Nordkraft i Aalborg. Foto Tina M Pedersen, Aalborg Kommune. Kulturarv støtter den lokale udvikling Vidste du, at 71 procent af danskerne mener, at kulturarven kan støtte lokal udvikling? Det ved man i Silkeborg, hvor den gamle papirfabrik fra 1844 lever videre med helt nyt indhold. Nu som ramme om blandt andet biograf, hotel, restaurant og højskole. Med nyt indhold og bevarelse af det industrielle udtryk, bidrager stedet i dag til at skabe liv i Silkeborgs centrale byområde og til at skabe synergi mellem forskellige miljøer. Papirfabrikken i Silkeborg. Foto Heine Pedersen. Kulturarv skaber lokal identitet Vidste du, at 92 procent af danskerne mener, at kulturarv skaber lokal identitet? I Vejle ser man tendensen. Her er det gamle bomuldsspinderi genåbnet som Danmarks største Center for Kultur og Erhverv. Stedet fortæller historien om forvandlingen af den lille provinskøbstad til en driftig industriby og viser, hvordan et nyt samlingspunkt tager form i historiske rammer. I dag fylder kulturinstitutioner og kreative erhverv hallerne med nyt liv. Spinderihallerne i Vejle. Foto Realdania.
13 Kulturarven er et guldæg Danskerne vil bo i kulturarven Vidste du, at 82 procent af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdier? Det ved borgerne i den lille by Stadil i Ringkøbing-Skjern. De har købt folkeaktier for at sikre en af byens mest betydningsfulde bygninger. Bygningen husede oprindeligt familien Mortensens cykelsmed og købmandsforretning og var vigtig for livet i Stadil. I dag er Mortensens bygning bevaret og fungerer som udlejningsbolig til nye beboere i landsbyen. Beboerne har lagt kræfter i Stadils historiske huse. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Kulturarv er vigtig for turismen Vidste du, at 83 procent af danskerne mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge mål for ture, ferier og udflugter? I Halsnæs Kommune har man derfor en vision om, at Frederiksværks industrielle kulturmiljø skal spille hovedrollen for bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Både den aktive stålindustri såvel som byens militære anlæg fra 1700 tallet rummer oplevelser for danske og internationale besøgende. Udsigt over industribyen Frederiksværk. Foto: Industrimuseet Frederiks Værk, Nicolai Perjesi. Erhvervslivet bruger kulturarven Vidste du, at 55 procent af danske virksomheder mener, at kulturarven er vigtig for deres virksomhed? Flere og flere virksomheder vælger derfor steder med sjæl, når de skal bosætte sig. I Københavns Nordvestkvarter er en funktionalistisk fabriksbygning udviklet til et attraktivt lejemål for moderne private virksomheder. Den fredede bakelitfabrik tiltrækker i dag nyt liv på grund af sine unikke arkitektoniske kvaliteter og kulturhistorie. Nyt liv i den fredede bakelitfabrik NJ Plast i Københavns Nordvestkvarter. Foto: Tetris.
HANDLING INSTRUKSER FOR OPSTILLING
MANUAL HANDLING INSTRUKSER FOR OPSTILLING 1. Løft flightcasens øverste bakke ud (den grønne). Pas på ikke at få klemt fingrene i håndgrebet når bakken løftes op ad / sænkes ned i flightcasen. 2. Løft bakken
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mereNUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA
NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereDECEMBER NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
DECEMBER 2010 - NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR 2015 - ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur 1 GENNEMGANG AF DANMARKS FREDEDE BYGNINGER Af Mogens A.
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mere- En koordineret indsats for bygningskulturen
Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra
Læs mereBygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for
Læs mereMANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE?
MANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE? UDSTILLINGEN RUMMER FØLGENDE ELEMENTER 1 stk piaggio (knallert/udstillingscruiser) 3 stk A-skilte (til udendørs
Læs mereSAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereMadlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken
Madlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken Den fredede marskgård, der fremover skal danne ramme om en madlejrskole for elever fra hele landet, er opført i 1823 og var for år tilbage
Læs mereFor og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune
For og imod eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune Kommunerne og kulturarven Et stort flertal af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven, og
Læs mereFredede bygninger. Del-, detalje-, og interiørfredning vil i det følgende blive benævnt Differentieret fredning
Side 1 af 5 Dette notat opsummerer Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs betragtninger og forslag til ændringer i den gældende Lov om bygnings fredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Læs mereFUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD
FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige
Læs mereVejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme
Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan
Læs mereNETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur: 90 lokale foreninger 600 personlige medlemmer 40 frivillige 4 fagudvalg 1 sekretariat Utallige samarbejdsparter Lokalplaner: Svar i høringsfasen Støtte
Læs mereBEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Læs mereKulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling
Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling En analyse af danskernes holdninger til kulturarv KULTURARVSSTYRELSEN OG FONDEN REALDANIA titel kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes
Læs mereMANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE?
MANUAL TIL OPSTILLING AF UDSTILLINGEN STEDET MED SJÆL HVOR ER KULTURARVEN I DIN KOMMUNE? UDSTILLINGEN RUMMER FØLGENDE ELEMENTER 1 stk piaggio (knallert/udstillingscruiser) 3 stk A-skilte (til udendørs
Læs mereSag: Kulturarvskommune
Industrimuseet Frederiks Værk Projektbeskrivelse Projektnavn: Kulturarvskommune Udarbejdet dato: 22. april 2009 Projektleder: Frank Allan Rasmussen Udarbejdet af: Frank Allan Rasmussen Projektejer: Halsnæs
Læs mere2016 Kulturarvshåndbog
2016 Kulturarvshåndbog Plan- og Boligudvalget, Kolding Kommune Indhold - Introduktion - BYGNING o Fredet o Bevaringsværdig - Kulturmiljø - Bevarende lokalplan - Bygningsfornyelsesstøtte - Oversigt over
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.
Læs mereBygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011
Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot side 1 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra 2 overordnede spor: En systematisk
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Debelvej Landsejerlav Allerslev By, Outrup 325 Kommune nr. 573 Hus nr. 30 Matrikel
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereKulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling
KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes
Læs mereKulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73
Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereSteder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk
Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereMalerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger
Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå
Læs mereKulturarven understøtter erhvervsudvikling
Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Der er et stort potentiale i kulturarven, når man vil tiltrække erhvervsliv, der leder efter nyt område til deres virksomhed. Erfaringer fra udlandet viser, at
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. maj 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereDato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder
Dato: 28. april 2018 qweqwe Mangfoldige by og boligområder Boligudviklingen skal ske i balance med de landskabelige og naturmæssige værdier, der findes i kommunen og vi skal kunne tilbyde velfungerende
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. august 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. august 2018 Jour.nr.: 16/04559 Ophævelse
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR 79
KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet
Læs merePå skulderen af en fredningsmedarbejder
På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse
Læs mereUMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER
UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER EDGE + WATERFRONT Aarhus San Juan, Puerto Rico VELUX PROFESSOR 2015-2016 Andrés Mignucci 2015-2016 TRANSFORMATION/RESTAURERING INFILL URBAN SCALE MÅLE OG
Læs mereArne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -
A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter
Læs mereDer redegøres nærmere for baggrunden for forslaget i det følgende.
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen Som drøftet med teknik- og miljøborgmesteren i vores møde den 8. august 2018, idet vi er opmærksomme på
Læs mereBystrategi for Augustenborg
Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereFra ruin til byens perle
Jollmands Gaard Fra ruin til byens perle Skepsis mødte lokale ildsjæle, som besluttede at tage sig kærligt af den gamle Jollmands Gaard, der stod faldefærdig i byens udkant. For de fleste virkede projektet
Læs mereLuk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB]
Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] - Om samarbejde omkring kulturarven i praksis mellem Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Tønder
Læs mereF R E D N I N G S F O R S L A G
F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereAfgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen
Læs mereBygningsfredning Hvad synes du?
Af Morten Pedersen Bygningsfredning Hvad synes du? Den fysiske kulturarv er en højt skattet del af befolkningens daglige oplevelse af landskaber og byrum. Med den gældende lovgivning er landets statsanerkendte
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. november 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. november 2018 Jour.nr.: 18/01259 Ophævelse
Læs mereVelkommen til kick-off
Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Vestslugen Landsejerlav Vandflod By, Oksby Planoplysninger Kommuneplan 207 Betegnelse
Læs mereArkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide
Arkitektur i Gladsaxe oplæg til arkitekturguide Indhold Baggrund 3 Guidens formål 5 Skitse til indhold 7 Skitse til arbejdsplan 9 2 Baggrund Lige siden 1997, hvor arkitektonisk kvalitet blev tilføjet i
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 20. juni 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 18. juni 2018 Ophævelse af fredningen af Christoffer
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Til høringsparterne Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 13. september 2018 Jour.nr.: 18/00066 Ophævelse af fredningen
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 20. juni 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 18. juni 2018 Ophævelse af fredningen af Passagen
Læs mereStrategi for maritim kulturarv
54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen
Læs mereSAVEBygningsregistrering
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Skolegade Landsejerlav Kommune nr. 573 Hus nr. 11 Matrikel nr. 3BR Ølgod By Planoplysninger
Læs mereDet er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.
Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv
Læs mereProjekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen
Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVEBygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Ølgodvej Landsejerlav 3303, Dejgård By, Horne Planoplysninger Kommuneplan 207 Betegnelse
Læs mereKulturarv klassens umulige dreng eller inspirerende ressource?
GENANVENDELSE AF BYGNINGSMASSE, DER ER DEL AF KULTURARVEN Kulturarv klassens umulige dreng eller inspirerende ressource? Intro Fredning og bevaringshensyn Værdisætning hvad har værdi og for hvem? Bygningsarvens
Læs mereSAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Karl Postsvej Landsejerlav Vandflod By, Oksby Planoplysninger Kommuneplan 2017 Betegnelse
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereArkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune
Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009
Læs mereHistorisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n
Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereRealdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.
Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKIBBROGADE 14 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Skibbrogade
Læs mereVelkommen til information om Byfonden
Tøndermarsk Initiativet Velkommen til information om Byfonden Kiersgaard 6. januar 2017 09-01-2017 www.toender.dk 1 Program Velkomst og nyt v/ Karsten Jensen Intro og baggrund for indsatsen Hvad betyder
Læs mereVURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019
Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI 5. juli 2019 Gennemgang af bygningen blev foretaget d. 2. juli 2019 af Center for Bygningsbevaring, Raadvad Arkitekt og bygningskonstruktør Troels
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning
Læs mereDen miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.
BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår
Læs mereto save or not to save
to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. oktober 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. oktober 2018 Jour.nr.: 16/11006 Ophævelse
Læs mereNotat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning
Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereSTYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby.
Afgørelse Baggrund Ekkodaisvejen 2 ninger. ka@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 1553 København V 3720 Åkirkeby Kulturstyrelsen ANBEFALET STYRELSEN Kulturstyrelsen
Læs mereFormidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet
Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde
Læs mereCultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland
Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland Kulturarv og oplevelsesøkonomi I oplevelsesøkonomien konkurrerer
Læs mereNUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA
NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Fredningsgennemgangen - pilotprojekt Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 23. september 2010 Det Særlige Bygningssyns Sommerseminar 2010 SIDE 1
Læs mereBevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune
Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune Brønderslev: 27 bygninger, 6 bymiljøer Hjallerup: 6 bygninger, 2 bymiljøer Dronninglund: 13 bygninger, 2 bymiljøer Asaa: 8 bygninger Derudover
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mere