Årsskriftet Critique. Fjerde Årgang, Årsskrift for borgerlig idédebat og kulturkamp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsskriftet Critique. Fjerde Årgang, 2011. Årsskrift for borgerlig idédebat og kulturkamp"

Transkript

1 Årsskriftet Critique Fjerde Årgang, 2011 IV Årsskrift for borgerlig idédebat og kulturkamp

2 Årsskriftet Critique fjerde årgang 2011 Redaktion: cand.mag. Christian Houlberg Skov, ph.d.- stipendiat cand.mag. Jens Wendel-Hansen, ph.d.-stipendiat

3 Årsskriftet Critique, fjerde årgang 2011 Redaktion: cand.mag. Christian Houlberg Skov, ph.d.- stipendiat cand.mag. Jens Wendel-Hansen, ph.d.-stipendiat Opsætning: stud.mag. Hans Henrik Juhl Skriftet er sat med Bookman Old Style og Myriad Pro Udgives af Konservative Studenter i Aarhus Udgivet med støtte fra Højres Fond ScandinavianBook, Aarhus 2011 ISSN: Konservative Studenter Konservative Studenter Wilstersgade 10 st Århus C

4 Indhold Forord 5 Borgerlig værdikamp version Af folketingsmedlem Henriette Kjær Drop de lange udredninger 17 Af folketingsmedlem, cand.merc. Rasmus Jarlov Konservatismen og den højreradikale terror 23 Af ph.d.-stipendiat Chrisitan Houlberg Skov På kanten af modernismen 41 Af stud.mag. Rasmus Pedersen Folkestyre eller domstolsstyre? 53 Af ph.d., post.doc. Kasper Støvring Klog borgerlighed 67 Af mag.art. Henrik Gade Jensen De provisoriske finanslove 79 Af ph.d.-stipendiat Jens Wendel-Hansen Konservatisme og Nationalfølelse i sidste trediedel af 1800-tallet 95 Af dr.phil. Jon A.P. Gissel Fra Dansk Sprognævn til Dansk Sproglevn? 129 Af cand.mag. Christian Eversbusch & metaleksikograf Loránd-Levente Pálfi 3

5 Fra Dansk Sprognævn til Dansk Sproglevn? Om sprogsynet hos modersmålets myndigheder i Danmark Af cand.mag. Christian Eversbusch & metaleksikograf Loránd-Levente Pálfi Om forfatterne Christian Nicholas Eversbusch (f. 1971) er cand.mag. i retorik og arbejder til daglig i konsulentvirksomheden RHETOR, Rådgivende Retorikere; han er freelanceskribent, foredragsholder og en aktiv samfundsdebattør. Han har forsket i middelalderens korstogspropaganda og i retorik som redskabsfag i moderne medicinsk teknologivurdering. Loránd-Levente Pálfi (f. 1981) er freelanceleksikograf og freelanceindeksør; han har senest udarbejdet Leksikon over ordbøger og leksika (2. udgave, Frydenlund 2011); desuden er han forfatter eller medforfatter af mere end 80 bidrag i nationale såvel som internationale tidsskrifter. Huo sit eget Modersmaal icke højt acter, hand burde med raadne Eg af hans Fæderneland ad udjagis 1 Søren Poulsen Gotlænder ( ) Det danske sprog er ramt af en dobbelt katastrofe: De unge i folkeskolerne og gymnasierne taler og skriver et stadig dårligere dansk og forskningen i dansk sprog sygner hen. Dansk Sprognævn (forkortet: DSN) lader ikke bare stå til, men ophæver forfaldet til lov. Med disse begrundelser spurgte den ene af ophavsmændene til nærværende artikel (LLP): Hvorfor siger vi ikke bare ugh!?. Det skete i en kronik (med samme titel) den 4. april 2009 i Berlingske Tidende. Den 29. april samme år tog Anita Ågerup Jervelund og Sabine Kirchmeier-Andersen til genmæle i samme avis på vegne af Sprognævnet. Deres replik,»skyd blot på Sprognævnet«, var imidlertid så selvretfærdig i sin påståelighed, at den aldrig burde have fået lov at stå som den sidste i dette ordskifte. Berlingske Tidende optog dog ikke LLPs duplik, hvilket har givet anledning til nærværende artikel, som dels vil meddele et og andet om sprogsynet i dagens Danmark, dels skal vise, at Sprognævnets argumentation på væsentlige punkter er uholdbar, ja, at Nævnets vurderinger ofte hviler på tendentiøse skøn. At sagen stadig er højak- 1 Citeret efter Arild Hald Kierkegaards glimrende artikel om synet på det danske sprog i 1700-tallet»Dog vort Sprog bør være kjert, og dets Ære hellig«(s ) i Nomos årg. 3, nr. 1, 2005, s

6 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI tuel, fremgår af hhv. DSNs hjemmeside (se lænken Retskrivningsordbogen 2012 ) og den kendsgerning, at den nye Retskrivningsordbog (2012-udgaven) efter alt at dømme vil blive udarbejdet på et sprogpolitisk og videnskabeligt tvivlsomt grundlag. Som svar på den nævnte, oprindelige kronik skrev Jervelund og Kirchmeier-Andersen (i det følgende forkortet J/KA) bl.a.: Når der er en retskrivningsregel eller en skrivemåde som en meget stor del af befolkningen ikke følger, ligger der som regel mere bag end dårlig skolegang og manglende sprogbevidsthed. Vi tager sprogbrugerne seriøst og undersøger derfor hvad årsagen kan være til brud på reglerne, og ofte dukker der sammenhænge og en systematik frem som retfærdiggør en ændring til sprogbrugernes fordel. [ ] Dansk Sprognævn arbejder på videnskabeligt grundlag med at fastlægge den danske retskrivning. Vi ønsker at hjælpe og inspirere alle til at udveksle oplysninger, tanker og ideer på et klart og formålstjenligt dansk. Vi tager med glæde debatten om sprogets udvikling, men vi vil helst gøre det på et sagligt grundlag. Lad os tage det sidste først: Det må undre, at J/KA mener, at der i kronikken af 4. april 2009 ikke argumenteres på sagligt grundlag. Mon ikke J/KA glemmer, at saglighed ifølge emnets natur ikke kan være en énstrenget størrelse? Når det drejer sig om sprogrigtighed, sprogpolitik og sprognormering, kan man ikke argumentere, som gjaldt det opførelsen af et nyt sygehus i Somaliland eller fordele ved økologisk landbrug. Sprogdiskussioner er meget mere sammensatte; de kræver inddragelse af såvel sproghistoriske og samfundskritiske som æstetiske, filosofiske og grammatiske betragtninger. For så vidt angår det filosofiske, er der ét grundvilkår, vi her må understrege: Uden sproget ville vi ikke være i stand til at tænke sammenhængende tanker. Sproget er ikke blot, som mange mennesker fejlagtigt tror, medium for formidlingen af vore tanker; det er også det medium, i hvilket vi både udformer og bearbejder vore tanker, og enhver udjævning af sproglige nuancer indebærer derfor også en udjævning af tankemæssige nuancer. 2 Ergo må det aldrig kunne betragtes som usagligt, når vi f.eks. opponerer mod selv mindre forenklinger af retskrivningen, heller ikke hvis disse skyldes et hensyn til selv nok så mange sprogbrugere. At sproget gøres mindre nuanceret, er ensbetydende med tab af information. Det fremgår af LLPs kronik af 4. april 2009, hvor der bl.a. 2 Se bl.a. Jørgen Fafner:»Retorik til tiden. Signalement af en fremstillingsfilosofi«, i Georg Søndergård (red.): Retorik tre forelæsninger. Institut for litteratur, kultur og medier, Odense Universitetsforlag 1993, s

7 spørges: Er en B-filmskuespiller en skuespiller i en dårlig film, eller en dårlig filmskuespiller?. Baggrunden for spørgsmålet er Sprognævnets forskrift om, at den sidste bindestreg i ord med to bindestreger fremover (senest fra og med 2012-udgaven af Retskrivningsordbogen) skal sløjfes. Man kunne i samme anledning spørge: Har e-posthuset noget at gøre med e-post, eller er det en elektronisk måde at komme i forbindelse med sit posthus på? Er en USB-nøglevirksomhed en nøglevirksomhed inden for USB-branchen, eller er det en virksomhed, der producerer USB-nøgler? Der kan fremføres mange flere eksempler på informationstab, når den sidste bindestreg i ord med to bindestreger fjernes, hvilket Sprognævnet altså nu vil foreskrive. Jervelund har ellers selv bedyret, at bindestregsreglen er logisk og systematisk (i artiklen»på strejftog indenfor Retskrivningsordbogens territorie«3 forfattet med kollegaen Jørgen Schack i Nordiske Studier i Leksikografi nr. 9, s. 264). Hvorfor så ikke fortælle folk om denne regel i stedet for at afskaffe den? Om reglen, at man på dansk skriver forbindelser af biord og forholdsord i to ord, når forholdsordet har en styrelse (f.eks. inden for, uden for osv.), og ellers i ét ord ( indenfor, udenfor osv.), bemærker de to nævnsmedarbejdere sammesteds, at den i sig selv egentlig er såre simpel (s. 262). Hvorfor skal også den så afskaffes? Skulle Nævnet ikke normere på grundlag af gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug, som det hedder i Bekendtgørelse nr. 707 af om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning? I stedet blåstempler man endnu engang ukorrekt sprogbrug og kriminaliserer samtidig alle dem, som godt kan finde ud af at følge gældende retskrivningsregler. Skulle dét være normering på videnskabeligt grundlag!? Tænk, hvis de, der udarbejder færdsels- eller skattelovene, argumenterede ligesom J/KA. For eksempel: Der er efterhånden ikke mange, der overholder højrevigepligten ud med den! Eller: Rigtigt mange danskere forstår ikke at udfylde deres selvangivelse rigtigt staten må således justere beskatningen derefter. Ukendskab til loven er ingen undskyldning for lovbrud, men ukendskab til stavereglerne er åbenbart et tungtvejende argument for at lave dem om til sprogbrugernes fordel. Og efter laveste fællesnævner, forstås. I bund og grund er der to forhold, der kommer på tale her: (1) Sprognævnsbekendtgørelsen og (2) videnskabeligheden. Ingen af delene lever Sprognævnet op til. I sprognævnsbekendtgørelsen står der netop ikke, at Nævnet skal rette sig efter flertallet af sprogbrugere, men efter de gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Der foreligger altså et kvalitetsargument, når Nævnet skal fastlægge retskrivnings- 3 Bemærk forfatternes demonstrative samskrivning af indenfor og udeladelse af endelsen - um i territorie, mere herom senere. 131

8 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI reglerne (f.eks. reglen angående hhv. samskrivning og særskrivning af forbindelser af biord og forholdsord). Træk af den historiske baggrund Den aktuelle strid har eksisteret i Kontinentaleuropa i mange århundreder. Således allerede i 1640 erne, hvor vi i Tyskland finder grammatikere som Christian Gueintz, der principielt ville rette sin sprogbeskrivelse efter det foreliggende sprogbrug, og Justus Georg Schottelius, som afviste at følge sprogbrugen, idet han mente, at tilfældige sprogprøver kan være i strid med en systematisk fremstilling af regler og fænomener. Mange af reglerne og de tilhørende eksempler, som man finder i Gueintz grammatik, står i modsætning til den rigtige grammatik, sagde Schottelius, hvortil Gueintz svarede, at man bør lave reglen ud fra sprogbrugen og ikke sprogbrugen ud fra reglen. I dag kalder vi disse to modsatrettede grundholdninger for hhv. det deskriptive og det præskriptive sprogsyn (en dikotomi, som mange selv iblandt fagfolk tror er en opfindelse fra det 20. århundrede). I 1700-tallet føres diskussionen videre af blandt andre Michael Richey og Johann Albert Fabricius. Førstnævnte går i stridsskriftet Usus tyrannus precario imperans (1723) ud fra den kendsgerning, at intet sprog i verden er medfødt, dvs. at ethvert menneske lærer sit sprog gennem efterligning af andres brug af det. Mange vil derfor i deres ungdom ikke høre det sande, det egentlige sprog og vil derfor kun kunne frembringe en uklar, mangelfuld og endda forkert sprogbrug. På den måde vil pøbelen ifølge Richey kunne sætte sig igennem med et utal af forkerte ord og udtryk. I stedet for at rette sig efter en sådan usus tyrannus skulle man hellere løbende gennemføre sådanne forbedringer og forandringer, som ethvert fornuftigt menneske må kunne indse rigtigheden af. I Usus imperium sine exceptione assertum (1723) går Fabricius ud fra et synspunkt, som ved første blik minder om Richeys: Der findes ikke noget sprog, som er lavet efter en grammatik eller en ordbog, men grammatikken eller ordbogen er lavet efter sproget. Sproget er opstået lidt efter lidt og har i tidens løb forandret sig på en række til dels helt tilfældige måder. Herudfra drager Fabricius dog helt andre konsekvenser end Richey. En sådan ikke-styret sprogudvikling er ikke alene helt normal, men også på alle måder en fordel, mener han, idet sproget derved naturligt tilpasser sig nye tider og nye behov. I stedet for at doktorere på sproget, skal sprogforskeren ændre sine beskrivelser i takt med sprogets forandring. Det kan man kun gøre, siger han, hvis man i udstrakt grad undersøger den foreliggende sprogbrug, både det lærde sprog og almuesproget. Det, der er i vejen med Dansk Sprognævn, er, at det hverken følger Fabricius eller Richey, men gør snart det ene, snart det andet, efter et uvidenskabeligt tilfældighedsprincip eller, som man kan få indtryk af, 132

9 alt efter den enkelte medarbejders lune ikke efter klare videnskabelige principper. Fra sikre til usikre sprogbrugere: når det lavsociale bliver lov Blandt de professionelle sprogbrugere, der har anket over denne manglende klarhed, finder man korrektør, tekst- og forlagsredaktør Klaus Ulrik Keel. Denne giver følgende eksempler på, hvad han kalder for inkonsekvens i Sprognævnets reformiver: Man fjerner rask væk det stumme d i frådse, men ikke i bejdse ; man bibeholder det dobbelte n i stanniol, men gør det fakultativt (om muligt endnu mere forvirrende) i pennalhus ; man bibeholder det dobbelte t i højttalende, men gør det fakultativt i højttaler og højttravende ; man opretholder finalt enkelt- d i bedet, men indfører obligatorisk finalt dobbelt- d i leddet og buddet osv. osv. 4 Som Keel forståeligt nok konkluderer: Hvis det, man tror er rigtigt, pludselig er forkert, og det, man tror er forkert, pludselig er rigtigt, bliver man rådvild, irriteret, frustreret, defaitistisk til helvede med det!. Mon ikke, der er mange gode og sikre sprogbrugere, der som Keel ender med at føle sig som halvdårlige og usikre sprogbrugere pga. Dansk Sprognævns mangfoldige ændringer af retskrivningen? Om end der således har været inkonsekvens i principperne bag ændringer af retskrivningen, synes ét at stå klart: Hvis en given sproglig regel volder manden på gaden besvær, vil den før eller siden ryge ud af Retskrivningsordbogen. Af vore førnævnte teoretikere er det altså alt andet lige Johann Albert Fabricius, der i dag ville trives bedst i Sprognævnet. I forbindelse med sin tiltrædelse som formand for DSN i 2009 udtalte Dorthe Duncker da også, at Nævnets vigtigste opgave er at følge sprogets udvikling. 5 Dette er i sig selv ikke helt uproblematisk; Lov om Dansk Sprognævn, som stadfæster Nævnets opgaver, giver nemlig ikke belæg for at anse denne opgave som vigtigere end de to øvrige: at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. 6 Om Dunckers favorisering af det hverv at følge det danske sprogs udvikling skyldes hendes personlige holdning til regler eller hendes hovedinteresse som forsker, vides ikke. Der synes i alt fald at være et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem de to. Til Berlingske Tidende har Duncker således udtalt: Jeg er ikke rigtig leve- 4 Klaus Ulrik Keel:»Sprogmishandling«i Politiken, sektionen Bogdebat, den 23. december I en pressemeddelelse, som i mellemtiden er blevet fjernet fra DSNs hjemmeside. 6 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

10 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI ringsdygtig i konservative holdninger til sproget 7, og ifølge Den Store Danske Encyklopædi har hun primært forsket i modellering af dynamikken i sproglige praksisformer samt normdannelse. Når man er stærkt optaget af dynamikken i dannelsen af normer, giver det vel nærmest sig selv, at forvaltningen af regler ikke er det, man brænder mest for. Der er naturligvis intet galt i at have en personlig holdning til det, man forsker i, eller at have en holdning afledt af det, man forsker i, men i det øjeblik, man udtaler sig som formand for DSN, bliver det en anden sag. Og når Dunckers antisprogkonservative udtalelse i Berlingske Tidende endda kommer som optakt til endnu en forsimplende ændring af retskrivningen, bekræfter det blot en tendens. Forsimplingen gælder denne gang endelsen på navneord som laboratorium, ministerium, mysterium, oratorium osv. DSN har længe haft et dårligt øje til disse sene vidnesbyrd om, at vi står i gæld til en gammel elitær sprogkultur, latinens, for de kræver jo en vis opmærksomhed af menigmand, så i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen (dvs udgaven) bliver det ligeså rigtigt at skrive ministerie som ministerium, og ligeså rigtigt at skrive gymnasie som gymnasium hvilket selvfølgelig blot vil være forstadiet til, at den gamle ium-form helt udgår, og ie-formen bliver den eneste rigtige. 8 Den Store Danske Udtaleordbog (1991) oplyser ellers om endelsen -ie på ovennævnte type af navneord, at den især findes hos L og unge. Ved L forstås lavsprog, dvs. standardsprog maksimalt præget af lavsocialt korrelerede træk. 9 Det er Sprognævnets Jørgen Schack, der selv gør opmærksom på dette forhold i en artikel, hvor han drøfter baggrunden for den forestående tilladelse af dobbeltformen -ie/-ium. Er der således noget, man ikke kan klandre DSN for, er det at lægge skjul på, hvilke grupper i samfundet, der officielt skal styre den kommende retskrivning. Heldigvis har vi dog nu en stærk kulturminister, som har lugtet lunten; han vil tvangsindlægge Sprognævnets medarbejdere til et årligt møde med Det Danske Akademis medlemmer. Det skal nok blive muntert. Her vil et udsnit af sprogeliten få lejlighed til at give sit besyv med, inden der laves om på retskrivningen, hvilket man må hilse velkomment; ikke mindst på baggrund af følgende udtalelse fra Akademiets længst siddende medlem, Klaus Rifbjerg: Ingen forfatter kan lave 7 Se Lars Henrik Aagaards artikel»et mysterie på dit gymnasie«i Berlingske Tidende den 16. marts Vi er selvfølgelig klar over, at mange danske navneord lånt fra latin for længst har smidt um-endelsen af sig; således f.eks. monument(um), firmament(um), sakrament(um), men dette er sket over et meget langt tidsrum; det nye er, at DSN tager et skridt, der på én gang vil udrangere de tilbageværende ord med -ium-endelsen, omend dette i praksis vil komme til at ske gradvis. 9»Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen?«i Nyt fra Sprognævnet, nr. 4,

11 om på det danske sprog uden meget intimt og til vanvid grænsende lidenskab at vide, hvad det danske sprog er. 10 Altså samme tanke, som komikeren og iscenesætteren Flemming Jensen lidt mere skæmtsomt og ironisk har udtrykt: Selvfølgelig skal sproget holdes levende og hele tiden ændre sig. Men det skal helst ske ved opfindsomhed og ikke ved uformåen. 11 Det er jo netop uformåen, der berøver retskrivningen og på længere sigt dermed os alle redskaberne til nemt at nuancere. Tag f.eks. ordet et studie. Det kan i dag både betyde: (1) kunstnerisk frembringelse af en bestemt type; (2) akademisk bog eller afhandling; (3) ting eller forhold, der tjener som et mønstergyldigt eksempel; (4) lokale (f.eks. et radiostudie); (5) længerevarende uddannelse. Indtil for nogle år siden var der ellers nogenlunde garderet imod misforståelser, fordi betydning (1), (2) og (3) i reglen kom til udtryk i en studie, hvorimod et studie gemte på betydning (4), og betydning (5) var indeholdt i et studium. Er dét virkelig så svært at finde ud af? Den Danske Ordbog, som udkom i , anfører under opslaget studie : fælleskøn eller intetkøn ; at det altså er valgfrit, om man vil anvende den ubestemte artikel en eller et foran ordet. 12 Skønt også Ordbog over det danske Sprog (ODS) giver nogle få eksempler fra ældre tid på sådan inkonsekvent artikelbrug ifm. studie, er det først i vore dage, at muligheden for at sondre mellem de forskellige betydninger af dette ord gennem valget af artikel synes opslugt af uvidenhed. Det får så stå hen, om det kan gælde for et plaster på såret til de sprogkonservative, når DDO ud for studie i betydningen studium anfører: denne brug regnes af nogle for ukorrekt. Selvfølgelig går vort sprog ikke under af, at stadig flere danskere glemmer nogle gamle latinske endelser eller mister gehør for differentieringsmulighederne ved at skrive hhv. en studie og et studie, men mange bække små gør en stor å. Eller omsat til vort emne: mange forenklinger små til stor forsimpling føre må. Danskerne får således sværere ved at udtrykke sig præcist, bl.a. fordi modersmålets myndigheder herhjemme bevidst lader det vigtigste tankeredskab, vi har, nemlig sproget, blive mere kantet og klodset. Det minder helt om 1948, da undervisningsminister Hartvig Frisch fik afskaffet reglen om, at alle navneord skulle skrives med stort begyndelsesbogstav, hvilket til dato nok er den tåbeligste retskrivningsændring i Danmarks historie, fordi den for stedse har nedsat danskernes læsehastighed. Endnu i dag har 10»Først hjertets dannelse så hjernens«, interview i Dannelsens elementer udgivet af fagbladet Gymnasieskolen, København 1999 (s. 62). 11 Jamen... nej!, Kanten på Danmarks Radios P1 den 21. april 2010 på: 12 Valgfriheden gælder dog, ifølge DDO, selvfølgelig ikke betydning (4) og (5). 135

12 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI tyskerne således en vældig fordel, når det gælder tekstlæsning: når man er bevidst om, at navneord altid skrives med stort begyndelsesbogstav, kan man langt hurtigere overskue sætningernes struktur. Til forsvar for Hartvig Frisch må dog indskydes, at han var for stor en kulturpersonlighed til at snobbe nedad; hans retskrivningsreform skyldtes ikke et hensyn til de sprogligt uformående, men et ønske om at fjerne tyske præg fra dansk og i stedet fremme det nordiske element. Man bør huske på, at den nævnte retskrivningsreform fandt sted få år efter den tyske besættelse. 13 Mest relevant i dag er dog spørgsmålet om, hvor langt DSN vil gå for at tilpasse normerne til menigmand; skal vi mon helt derud, hvor det kan blive relevant at drage konsekvensen og omdøbe Dansk Sprognævn til Dansk Sproglevn? Vil der ske et knæfald for ejefaldsapostroffen (f.eks. Søren s værksted)? Vil navneordsfragmentering blive accepteret? Og mht. sidstnævnte: også de udslag af den, der med Erik Hansens træffende formulering skyldes solid ubehjælpsomhed 14 (altså ord som forfatter debut i stedet for forfatterdebut eller forsknings støtte i stedet for forskningsstøtte )? I forlængelse af hvad vi før udviklede om Dorthe Duncker, kan man vel frygte, at disse udanske former, som i øvrigt er undergravende for dansk grammatik, en dag bliver ophøjet til norm (også selvom J/KA i deres svarkronik til LLP hævder, at det ikke vil blive tilfældet). DSNs grundholdning synes i stadig højere grad at lyde: Sproget er det, folket til hver en tid taler. 15 Og hermed opløser Nævnet reelt sit eget virkefelt, for som dr.jur. Stig Jørgensen bemærkede i en kronik i Kristeligt Dagblad tæt på årtusindskiftet forekommer det underligt at tale om»retskrivning«, hvis man ikke går ud fra, at der findes et rigtigt sprog. Det ville nok også blive lidt vanskeligt for landets dansklærere at bedømme deres elevers præstationer med karakterer, hvis disse slet ikke måtte tage sigte på sprogrigtighed. Jo mere man udhuler forestillingen om den korrekte sprogbrug, des mere umulig bliver situationen 13 Retfærdigvis skal også nævnes, at Frischs reform indebar visse pædagogiske fordele, hvilket Allan Karker er inde på i»det nordiske argument i dansk retskrivning«s i antologien Det er korrekt dansk retskrivning , Erik Hansen & Jørn Lund (redaktører), København, Hans Reitzel »Uløste og uløselige retskrivningsproblemer«i Det er korrekt (se ovenfor), s Man synes endda så forhippet på at følge (med) sprogudviklingen, at man gerne hjælper den på vej, hvor man kan. I , som er den årrække, hvori Den Danske Ordbog udkom, tvang nogle af sprogforskerne bag dette værk således betydningen,en stor tjeneste ned over hovedet på ordet bjørnetjeneste. Ved en søgning i den mere end 40 millioner ord omfattende elektroniske tekstsamling, som udgør det sproglige grundlag for den bogtrykte udgave af ordbogen, kunne imidlertid ikke findes ét eneste belæg til understøttelse af påstanden om, at unge mennesker i det af ordbogen beskrevne tidsrum udlagde ordets betydning på den kontroversielle måde. 136

13 i det hele taget, også juridisk, idet der til al overflødighed findes en lov (nr. 332 af 14/5 1997) om dansk retskrivning. 16 Lingvistikkens kliniske plastikkrus At problemet har vokset sig så stort, som tilfældet er, ligger formentlig i, at så godt som alle, der i dag sidder i Dansk Sprognævn, er flasket op med lingvistisk teori med et tankesæt, der på nihilistisk vis og sub specie æternitatis kundgør sprogformernes evige forvandlingsproces. At handle ud fra dette tankesæt i et administrativt organ, som er forpligtet over for hele undervisningssektoren, er så lidet farbar en vej, at man må ønske, sindene på det danske sprogparnas ville lade sig kvæge af Paul Diderichsens tilsyneladende glemte formaning: Selv den af ministeriet autoriserede retskrivningsvejledning er så skræmt af angrebene på den normative grammatik, at den gang på gang nøjes med at konstatere Ofte er der vaklen (f.eks. mellem bøjet og ubøjet form (Retskrivningsordbog, udg. af Dansk Sprognævn (1955) s. XXV)). Mon det egentlig er det benytteren ønsker at vide? [ ] Forvirringen skyldes at man ikke klart nok har forstået forskellen mellem ren [dvs. teoretisk] lingvistik og anvendt lingvistik, og forholdet mellem grammatikkens deskriptive og normative side. Så længe vi lever i et samfund hvor det er af betydning for mange at kunne udtrykke sig skriftligt og mundtligt i en sprogform der er forskellig fra dagligsproget i det milieu hvor de er vokset op, er det en vigtig opgave for den anvendte lingvistik at hjælpe dem til en sådan sprogfærdighed. 17 Hvordan flere medarbejdere i DSN i dag mener at kunne se bort fra denne indlysende relevante formaning fra ingen ringere end Paul Diderichsen, går over vor forstand. En af Diderichsens lidt ældre samtidige, den internationalt estimerede åndsforsker og filolog Vilhelm Grønbech, kunne Nævnets medarbejdere vist også få gavn af at støve af. I sin lille bog Sprogets musik (1956) ironiserer Grønbech således over selvsamme filosofi, der i mellemtiden har vokset sig endnu stærkere og som drukket i koncentrat af den hvidkitlede lingvistiks kliniske plastikkrus 18 omtåger enhver sprogstuderendes dømmekraft på nutidens universiteter: 16 Stig Jørgensen:»Retskrivning og retsregel«i Kristeligt Dagblad den 29. juli Sprogsyn og sproglig opdragelse historisk baggrund og aktuelle problemer, udg. af Niels Rosenkjær, København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1968, s Vi takker tidligere formand for Modersmål-Selskabet Bent Pedersbæk Hansen for lån af hans højsterile metafor. 137

14 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI Profeter har prædiket sprogets diktatur, som om sproget var et mytisk væsen, der behersker mennesker; man har indprentet børn og voksne, at det er deres første pligt ikke at sætte sig op imod dets vulgære luner. Luften har svirret med slagord om at man ikke kan og derfor ikke bør stæmme sig imod udviklingen, at den går sin gang uden at tage hensyn til vort behag, og deslige; denne evolutionistiske mytologi betyder i praksis, at man altid skal gøre hvad de dovneste gider. 19 At de dovne gider ganske lidt, fremgår alene af den vældige mængde ufordøjede og utilpassede engelske ord, der længe er gledet ind i sproget for siden at blive omtalt som nye ord i dansk af Nævnets medarbejdere. 20 Hvad er det lige, der er dansk ved eksempelvis et ord som streake? Herimod vil Nævnets medarbejdere med en vis ret kunne indvende: Vi skal ikke tage stilling, men blot registrere. Problemet er bare, at hver gang en DSN-medarbejder i overensstemmelse med den mytologi, som Grønbech håner taler om udviklingens uafvendelighed, så blåstempler vedkommende sløseriet ude i samfundet, hvilket igen svækker sprogbevidste danskeres vilje til at øve sprogrøgt i deres hverdag. Udtalelser fra DSN i medierne får således ofte stor signalværdi, og det er derfor dybt problematisk, at selv sproglige tendenser, som bekymrer overordentlig mange danskere, har det med at blive afdramatiseret, ja bagatelliseret af DSN i debatartikler og radioindslag. På denne baggrund er det noget af en flothed, når J/KA i deres kronik af 29. april 2009 slutter med at bedyre: Vi tager med glæde debatten om sprogets udvikling. Erfaringen viser jo tværtimod, at indsigelser mod DSNs sprogsyn i reglen afskrives som bagstræverisk virksomhed fra sure gamle mænd. Et prædikat, der i øvrigt bruges mod kritikere af begge køn og i alle aldre. Ét blandt mange eksempler herpå gav DSNs tidligere næstformand Inge Lise Pedersen i Kristeligt Dagblad den 10. august Her beskrev hun bl.a. sin reaktion på før citerede Stig Jørgensens kritik af Sprognævnet: Jeg nøjedes [ ] med en irriteret hovedrysten. Og efter i samme kronik indirekte at have tilskrevet Stig Jørgensen et synspunkt, han ikke selv havde udtrykt, nemlig at sproget skulle være et abstrakt en gang for alle givet og uforanderligt system, koketterede hun med sit eget sproglige frisind ved at bruge et udtryk som sikkert heller ikke står højt i kurs hos Stig Jørgensen. Det var udtrykket at 19 Sprogets musik, s Jf. nogle opslag (eksempelvis streak og streake ) i Dansk Sprognævns onlineordbog Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag på som bygger på Pia Jarvads Nye ord ordbog over nye ord i dansk (København, Gyldendal 1999). 138

15 tænde på noget, som DSN-forskeren antog ville forarge Jørgensen. For ved at kritisere DSN havde sidstnævnte jo allerede vist sig som en sur gammel mand, og sådanne typer forstår selvfølgelig ikke, at alt nyt er godt. Og naturligvis må fornuftige folk mene, det er godt, når mange danskere i dag bruger udtrykket at tænde på noget også om alt muligt andet end seksuelle emner for dét er jo en fornyelse. Enhver, der måtte finde det upassende at føre seksuelt ladede sprogbilleder ind i andre sammenhænge, kan således afskrives som modstander af udviklingen, modstander af et levende sprog, der netop var overskriften på Inge Lise Pedersens kronik. Forgrovet sprog og engelsk påvirkning ikke værd at snakke om Af denne slags udtalelser, hvad enten de kommer fra en Inge Lise Pedersen, en Dorthe Duncker eller en Pia Jarvad, står selvopfattelsen altså lysende klar: DSNs opgave er ukritisk at følge, registrere og beskrive sprogets udvikling herhjemme. Denne opfattelse, der af nogle kaldes for laissez faire-deskriptivisme, rummer, som vi har set, en indbygget følelsesløshed: Enhver forstemthed over sprogets forsimpling og forgrovelse udtalt af danskere, der oprigtigt elsker deres modersmål, afvises nedladende; i lingvistikkens univers giver det nemlig ingen mening at nære følelser for sproget fascination over udviklingens indre dynamik er det tætteste, deskriptivisten kommer på en indre rørelse. Omtrent som når den darwinistiske palæontolog betages af brutale livsformers evne til at overleve i kraft af mutation. Dette kliniske præg er blevet forstærket, siden DSN for nylig fik udvidet sin forskningsrolle. Midlerne hertil gav vor borgerlige regering ironisk nok i et forsøg på bl.a. at imødekomme de mange vælgere, der længe har set med bekymring på modersmålets vantrivsel. Imidlertid har den forskning, borgerne får for pengene, en forbløffende tilbøjelighed til at understøtte den afdramatiserende linje, DSN hele tiden har stået for. En ph.d.-afhandling forsvaret af en af nævnsmedarbejderne, Marianne Rathje, for nogle år siden er således ved talrige lejligheder blevet ført i felten som den endegyldige sandhed om generationssprog : Ny afhandling afliver myterne om ungdommens grimme sprog kundgjorde Det Humanistiske Fakultet i en pressemeddelelse på Københavns Universitets hjemmeside den 23. marts Over for det ene dagblad efter det andet kunne Rathje herefter slå fast, at unge hverken bander eller taler mere uforståeligt end ældre. Blandt de journalister, der agerede mikrofonholdere for Rathje, faldt det naturligvis ikke en eneste 139

16 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI ind at problematisere datagrundlaget for undersøgelsen: jf. kritikken hos Pálfi. 21 Mønstret var det samme halvandet år forinden: Rathje undersøgte her danskeres brug af engelsk og konkluderede: Selv blandt de unge er det nede på lige over én procent af alle ordene. Det er nærmest ikke værd at snakke om (udtalelse til Avisen.dk den 6. december 2007). Artiklens overskrift lægger ikke ligefrem skjul på journalistens fuldkomne fravær af selvstændig tankevirksomhed:»unge bruger meget få engelske ord«. Som bekendt er det dog heller ikke her ligegyldigt, hvordan man undersøger. F.eks. gjorde i 1998 tidligere formand for DSN, Niels Davidsen-Nielsen, opmærksom på, at hvad almensproget angår, nævnes det ofte, at frekvensen af engelske låneord i danske tekster er ganske lav, og at den engelske påvirkning derfor ikke giver anledning til generel bekymring 22, men som Davidsen-Nielsen videre bemærker, tager kun de færreste undersøgelser højde for alle de mere indirekte lån, f.eks. betydningslån og oversættelseslån. Som eksempel på førstnævnte skriver han, at det danske ord løft har fået sin betydning ændret i overensstemmelse med det engelske lift (f.eks. Vores afdeling må have et løft 23 ). Som eksempel på sidstnævnte fremfører han mudderkastning, der kommer direkte af det engelske mud-slinging. Faste engelske vendinger som f.eks. have a nice day er ligeledes til gene for mange handlende! blevet direkte overført til dansk ( hav en god dag ). Mange tænker heller ikke på, at en mængde af de før omtalte særskrivninger skyldes inspiration fra engelsk: f.eks. job ansøgning i stedet for jobansøgning (jf. job application ). Tilsvarende skyldes ejefaldsapostroffer ( Mona s Blomster ) og flertals-s er ( sandwiches i stedet for sandwicher ) påvirkning fra engelsk. Endnu færre tænker på, at også dansk ordstilling angliseres, f.eks. i udtryk af typen venligst læg en besked (jf. please leave a message ), som på korrekt dansk hedder: læg venligst en besked (eller bedre endnu: vær venlig at lægge en besked ). 21 Loránd-Levente Pálfi: Anmeldelse af Jens Normann Jørgensen og Pia Quists bog Unges sprog (København, Hans Reitzel 2008) i: Hermes Journal of Language and Communication Studies nr. 43, s »Fordanskning af engelske låneord kan det nytte?«i Det er korrekt (se bibliografiske oplysninger ovenfor), s Massevis af andre betydningslån, der formentlig heller aldrig ville finde vej til en Marianne Rathjes datagrundlag, kunne nævnes. Her blot et enkelt hørt i et tv-program i oktober 2010: En kendis fra modeverdenen rådede håbefulde unge aspiranter til at tage den hele vejen ( take it all the way ). Davidsen-Nielsens eksempler findes i ovennævnte artikel på s , se desuden hans kronik med den herlige titel»venligst røgt sproget«i Kristeligt Dagblad den 23. oktober

17 Af pladsmæssige hensyn må vi her nøjes med disse iagttagelser fra især Davidsen-Nielsen, men mon ikke de burde være tilstrækkelige til at problematisere Rathjes konklusioner? Sproget i Danmarks Radio Netop Rathjes konklusioner er meget betegnende for den vægt, Sprognævnet taler med i debatten blevet brugt som belæg for ikke at bedrive nogen nævneværdig sprogrøgt i Danmarks Radio (DR). Tilmed af DRs egen sprogredaktør, Martin Kristiansen! Man skulle ellers tro, Kristiansen var ansat for at komme nogle af de mange tusinde fjernseere og radiolyttere i møde, som bestandigt klager over utydeligt, ukorrekt eller useriøst sprog fra DR-medarbejderes side, men nej: den 7. oktober 2009 forklarede Martin Kristiansen på P1, hvorfor det alligevel ikke ville nytte noget med en mere aktiv indsats. Et velargumenteret indlæg fra en lytter om overflødige engelske ord blev f.eks. imødegået af Kristiansen med en længere smøre om, at man ikke kan styre sproget; som om det stod skrevet i sten og stjerner, at DR-programmer absolut skal bære navne som TaskForce, Boogie, Deadline, DR- Explorer, En lille reminder, Showtime, Spam, Special og Teenagetesten. Og hvem mon Kristiansen anførte som hjemmelsmand for sin vurdering af de engelske ords uundgåelighed? Dansk Sprognævn selvfølgelig. Atter hører man Grønbech for sit indre øre: Profeter har prædiket sprogets diktatur, som om sproget var et mytisk væsen, der behersker mennesker; man har indprentet børn og voksne, at det er deres første pligt ikke at sætte sig op imod dets vulgære luner. Det tragikomiske ved Kristiansens vurdering er imidlertid, at nogen vitterlig har sat sig op imod sprogets vulgære luner på DR: ingen ringere end nyligt afdøde professor dr.phil. Peder Skyum-Nielsen. Skyum- Nielsen (har også båret navnet Skyum-Aagaard) virkede som professor i sprog- og kommunikationsbeskrivelse ved Syddansk Universitet, var leder af forskningsprojektet Mediesproget Nu og trænede gennem flere år oplæsere til f.eks. tv-avisen. Blandt danske radio- og tv-journalister var han agtet for sin store energi på det danske sprogs vegne og for sin sympatiske måde at undervise på, men Kristiansen har altså lært af Sprognævnet, at den slags ikke nytter noget: På møddingen med professorens tretten år lange virke for mediesproget! DSN mener da også gennemgående, at DR-sprog er ok. 24 Dette var i alt fald konklusionen på en undersøgelse, Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fremlagde under Danmarks Radios 2. sprogsymposium den 5. oktober 2009:

18 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI Sproget i DR har det godt. De skriftsproglige analyser har afsløret et lavt antal fejl, og de fleste talesproglige analyser har vist at der ikke er de store problemer, og når der er en del forekomster af et af de analyserede træk, kan det som regel forklares med genren. Men der er steder man kunne sætte ind hvis man ønsker en sproglig indsats i kølvandet på rapporten. 25 Bemærk formuleringen: hvis man ønsker en sproglig indsats (vor fremhævelse). Man kan med andre ord ligeså godt lade være. Ifølge én reportage fra symposiet var direktør for DR Programproduktion Mette Bock mest stemt for det sidste, fordi det for DR også gælder om at få fat i og fastholde forskellige målgrupper, eksempelvis de unge, der også opfatter sproget som en underholdende leg og selv sætter grænser for hvad der går an og hvad ikke. 26 Denne tilforladelige formulering syntes i konteksten at have betydet, at hvis man forbød dommerpanelet i f.eks. X-Factor og værterne i forskellige ungdomsprogrammer at sige pis, fuck og fisse, så ville man miste yngre seere. Jovist, dét er vel også en slags overvejelse over, hvad public service betyder for DR i dag. Gang i sproget At Sprognævnets medarbejdere, Rathje og Kjærgaard, i deres analyse af sproget i DR viste forståelse for denne slags overvejelser, skyldtes måske, at man hos DSN selv kender frygten for at miste unge seere ; der er i hvert fald ikke blevet sparet på de friskfyragtige virkemidler i den kampagne, DSN satte i gang i september 2010 og som vil vare flere måneder endnu: Gang i sproget. Til åbningsarrangementet i Nationalmuseets festsal fik man f.eks. rapperen med det yndefulde navn Per Vers til at danne onomatopoietika over de lyde, der opstår, når han går på toilettet, og til den netbaserede del af kampagnen indforskrev man den mindst ligeså rapkæftede Line Pedersen. Det eneste grundlag for hyringen af Line Pedersen til dette ansvarsfulde hverv i statens tjeneste har tilsyneladende været, at hun til daglig driver hjemmesiden blogbogstaver.dk, hvor man jævnligt kan læse indslag i følgende tonart: 25 Citeret efter Jørgen Chr. Wind Nielsens artikel»sprog på spring DR som sprogbevarer og sprogudvikler«på 12. oktober Sammesteds. 142

19 Rapport fra en sal af fisseludere, jordbærhjelme, ludersønner og skanky hoes: Froderst!! Er retur fra Tårnby gym, hvor jeg morgenspeedsnakkede for alle 1. g erne på den årlige sprogdag. En absolut fornøjelse. Eller: Hold da helt festlig hygge. 10hi og f9z: igen i år fik jeg en ny ration af ungdomsudtryk med hjem denne gang naturligvis via sms under seancen. Værsgo at tage for jer af retterne en hel del af det jeg citerer her, har jeg ingen anelse om, hvad betyder :-D. 27 Det må være sådant noget, der skal til! har de vel tænkt i DSNs lokaler (nu på H.C. Andersens Boulevard); So ein Ding müssen wir auch haben!. Og sådan blev det. Siden medio september 2010 har man derfor kunnet gå ind på og bl.a. teste sin sprogalder. Her kommer det hurtigt for dagen, hvilken ende af skalaen man helst bør befinde sig i: Er du et sprogligt kuvøsebarn, en wangsta, sprogmuggen, sprogligt skindød eller et sprogligt fossil?, spørges der. Og hvem ønsker mon at være skindød eller et fossil? Næppe mange, men vi kan oplyse, at man uvægerligt vil ende med en af disse mærkater i panden, hvis man i testen foretrækker udtryk som (jeg) takker frem for fjong, for søren da også! frem for nedern eller fornøjelig frem for megalol. Vælger man i testen konsekvent de traditionelle udtryk med to til fire generationer på bagen, toner der til sidst en tekst frem på skærmen, som virker decideret hånlig over for gamle mennesker: Deres Sprogalder er De har formentlig ikke selv opdaget det, men De er faktisk sprogdød og har været det i umindelige Tider. De bestiller fremdeles Tid hos Barberen til Vandondulation hver fjortendes Dag, som det sømmer sig i Deres Alder. Og det skal De sandt for Dyden have Lov til. Men vid, at naar andre ikke svarer Dem paa Deres Morsesignaler, skyldes det, at man er overgaaet til et System kaldet Mobiltelefoni. Sprognævnets ungdommelige selvforståelse kan ingen være i tvivl om; det sproglige ideal er tydeligvis den hurtigt sms ende hip-hopgadedreng, og sådan en kan vi lykkeligvis alle nå at blive endnu. For som det hedder i testens afsluttende anbefaling til sprogfossilerne : De bør sporenstregs foretage en sproglig Aareladning og fralægge Dem Gloser som Heureka, Charlatan, knibsk, Fløs [ ] og derefter [ ] paabegynde Indprentning af nydanske Gloser Anno Opnåelsen af en ny sproglig lømmelalder synes altså ikke umulig, og fra H.C. Andersen vil man da også vide, at der skam findes Gade- 27 Teksten blev lagt ud på bemeldte hjemmeside d. 10. juni

20 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI drenge paa tresindstyve Aar, det er ikke Alderen, der gjør det 28. Gud ske tak og lov! Sammenfatning: siger ét, men gør noget andet Skal man sammenfatte, hvad vore iagttagelser i denne artikel har vist, må den væsentligste pointe være modsætningerne: For det første hævder DSN i kronikken af 29. april 2009 at arbejde på videnskabeligt grundlag, men flere af vore eksempler har afsløret et fravær af klare videnskabelige principper bag den moderne retskrivning. For det andet står der i bekendtgørelsen om DSN, at dets regler skal følge de gode og sikre sprogbrugere, men de senest planlagte ændringer af retskrivningen, vi har set på, viser tværtimod et knæfald for de usikre sprogbrugere; således i tilfældet med endelsen -ie, der nu bliver accepteret på linje med -ium, i tilfældet med sløjfningen af anden bindestreg i sammensatte navneord, hvor der hidtil har skullet sættes to bindestreger for at lette forståelsen og ikke mindst for at undgå betydningsnivellering (jf. B-film-skuespiller, dvs. skuespiller i en B- film, og B-filmskuespiller, dvs. dårlig skuespiller), samt i tilfældet med afviklingen af reglen om, at indad, udenfor, ovenover, nedenunder og lignende forbindelser skal skrives i to ord, når de har en styrelse. For det tredje viser forskellige udtalelser fra DSNs medarbejdere, at de er af den opfattelse, at deres opgave består i nøgternt og upartisk at iagttage og beskrive sprogets udvikling, selvom hvilket vore eksempler godtgør de samme DSN-medarbejdere i praksis gerne priser nydannelser som berigelser uanset kvalitet. Med andre ord: Selvom mange DSN-medarbejdere giver indtryk af at være imod normativitet i sproglige henseender, afslører de på skrift, i tale og ikke mindst i deres handlinger gang på gang, at de så sandelig er normative det er blot andre normer, de går ind for, end sprogkonservatisme (jf. Pálfi 2009: 321). 29 For det fjerde bedyrer man i DSN-regi med glæde at tage debatten om sprogets udvikling, men i praksis har vore eksempler vist, at man gerne udtaler sig nedladende over for (især ældre) mennesker med sprogkonservative holdninger. For det femte ligger der et paradoks i DSNs autoritative status; på den ene side har man myndighed til at fastlægge retskrivningen og (først og fremmest via spørgetelefonen) rådgive alle i sproglige spørgsmål, men på den anden side forbyder nævnsmedarbejdernes lingvistiske 28 De Vises Steen s. 177 i tredje bind af Eventyr og Historier, København, Gyldendal Se bibliografiske data ovenfor. 144

21 skoling dem at tale om forkert sprogbrug. Det er formentlig dette sterile forhold til sprog, der får visse nævnsmedarbejdere til at bagatellisere den engelske påvirkning af dansk og til at bedømme radio- og tvjournalisters udfoldelser i både mundtlige og skriftlige genrer som ok. I eklatant modstrid med tusindvis af sprogbevidste danskeres vurderinger. Ud fra disse tendenser må man konkludere, at DSN medvirker til at accelerere en sprogudvikling, der i forvejen er særdeles hastig; ja, så hastig, at der i dag er mange mennesker på 70 år og opefter, som trods glimrende hørelse hverken er i stand til at tyde eller forstå, hvad de helt unge siger. Her i de digitale mediers tid, hvor kommunikationen let bliver fragmentarisk, hvor den sproglige præcision må lade livet for færdigfabrikerede fraser, og hvor især unge slynger om sig med amerikanske ord og udtryk, de ikke forstår, ville det være rart at have et fast holdepunkt, et sprogligt fyrtårn, vi danskere kunne navigere efter. Et sådant fyrtårn er Dansk Sprognævn desværre ikke; at kunne tjene som navigeringspunkt forudsætter som bekendt, at man rager godt op i landskabet, og dét er svært, når man samtidigt ønsker at bevare øjenhøjden til de dovneste sprogbrugere. Formålet med denne artikel er ikke at gøre DSN eneansvarlig for den vantrivsel, vort modersmål udsættes for i disse år; en sådan beskyldning ville være uretfærdig. Vi anerkender skam, at Nævnet udøver sit virke i et ikke misundelsesværdigt brændpunkt, hvor det ikke lader sig gøre at stille alle tilfredse, men det afgørende grundvilkår, vi indledningsvis har betonet og som Nævnet ikke viser tilstrækkelig respekt for i sine bestemmelser, er fremdeles tankens uløselige forbindelse med sproget. Vi kan ikke gøre os sammenhængende tanker om noget, vi ikke har ord for; vi erkender verden gennem begreber, der er dannet gennem sproget. For så vidt angår forstanden, er vort ordforråd lig med vort tankeforråd. Det er derfor en yderst alvorlig sag, hver gang der ryger en selv nok så fin nuance eller nok så subtil regel ud af grammatikken eller retskrivningsnormen, hvorfor man i høj grad må sætte spørgsmålstegn ved, om alle de forsimplinger, Sprognævnet gennemfører, vitterlig er til sprogbrugernes fordel, som J/KA skriver i deres kronik. Afslutning: pauvre perspektiver Såfremt man fortsat agter at forenkle retskrivningen i takt med, at opvoksende sprogbrugere ymter om genvordigheder udi håndteringen af dansk sprog og grammatik, vil Sprognævnets medarbejdere efter alt at dømme få travlt. Et praj om, hvor vi er på vej hen, gav en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut om gymnasiets danskfag for nogle år siden; den konkluderede, at en stor del af eleverne har svært ved at skrive præcist, nuanceret og personligt. Formanden for Dansklærer- 145

22 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI foreningens gymnasiesektion, Claus Nielsen, udtalte i den forbindelse, at der fortsat er mange elever, der har svært ved at give stilene en korrekt sætningsopbygning, fordi de er præget af uformelt computerog mobiltelefonsprog. 30 Skal man tro kommentator ved Politiken Kresten Schultz-Jørgensen, har tilstandene ikke forbedret sig siden:»studerende skriver og ræsonnerer som 11-årige«lød overskriften på hans indlæg i debatsektionen 22. februar i år (2011). Denne vinter har jeg igen censureret flere end hundrede opgaver hos blomsten af Danmarks ungdom på kommunikations- og politikstudierne, skriver han og konkluderer: Skrive kan de ikke. I vor sammenhæng er Schultz-Jørgensens vidnesbyrd særligt vedkommende, fordi det med skræmmende tydelighed viser samhørigheden mellem sprog og tanke: Retstavning er ikke sagens kerne. Det afgørende er tabet af skriftsprog. Evnen til at fremføre et argument, at gennemføre en analyse, at drage en konklusion. Hovedsætninger, bisætninger og længere tekstafsnit. Sokratisk argumentation: at bygge på logik og alligevel række ud mod tvivlen. [ ] Borte har taget skriftsprogets ræsonneren. Tilbage er talesprogets følelser, fornemmelser og fordomsfulde værdidomme. En virksomhed, der er latterlig. En politiker, der er komplet idiot. Håndfaste domme afsagt af 22-årige analfabeter fulde af selvtillid. [ ] Man kan jo mene, som progressive sprogforskere ynder at gøre det, at et»levende«sprog kun vidner om sproglig»kreativitet«. At unge mennesker nu som altid jonglerer med de semantiske muligheder, hvorfor udviklingen aldrig kan være andet end»spændende«. Men jeg tror faktisk, at»udviklingen«har karakter af afvikling, og at George Orwell havde ret: Opløsningen af sproglige kompetencer medfører nødvendigvis en erosion af tankekraft og et goddag til den selvskabte fascisme. Færre ord, mindre råderum, flere fordomme. Dét er, som bekendt, fascisme. I en anden ligeså foruroligende frontlinjeberetning fra de videregående uddannelser når DTU-lektoren John Holten-Andersen 31 frem til, at de managementtermer, der er blevet overtaget på landets uddannelser i ledelse, lever i et væv af amerikaniserede fraser, der ikke har rod i en dansk virkelighed. Når man uddannet på denne måde skal til at lede danske kolleger, vil ens kommunikation derfor let blive overfladisk, teoretisk postulerende og svær at gennemskue. Tillægger man sig 30 Morten Mikkelsen:»Studenterstile er fyldt med ukorrekt dansk«i Kristeligt Dagblad den 5. maj »Når der går IT Factory i sproget«, kronik i Information den 20. juni

Huo sit eget Modersmaal icke højt acter, hand burde med raadne Eg af hans Fæderneland ad udjagis 1

Huo sit eget Modersmaal icke højt acter, hand burde med raadne Eg af hans Fæderneland ad udjagis 1 Huo sit eget Modersmaal icke højt acter, hand burde med raadne Eg af hans Fæderneland ad udjagis 1 Søren Poulsen Gotlænder (1599 1668) Det danske sprog er ramt af en dobbelt katastrofe: De unge i folkeskolerne

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Prædiken pinsedag. Salmer:

Prædiken pinsedag. Salmer: Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere