Årsskriftet Critique. Fjerde Årgang, Årsskrift for borgerlig idédebat og kulturkamp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsskriftet Critique. Fjerde Årgang, 2011. Årsskrift for borgerlig idédebat og kulturkamp"

Transkript

1 Årsskriftet Critique Fjerde Årgang, 2011 IV Årsskrift for borgerlig idédebat og kulturkamp

2 Årsskriftet Critique fjerde årgang 2011 Redaktion: cand.mag. Christian Houlberg Skov, ph.d.- stipendiat cand.mag. Jens Wendel-Hansen, ph.d.-stipendiat

3 Årsskriftet Critique, fjerde årgang 2011 Redaktion: cand.mag. Christian Houlberg Skov, ph.d.- stipendiat cand.mag. Jens Wendel-Hansen, ph.d.-stipendiat Opsætning: stud.mag. Hans Henrik Juhl Skriftet er sat med Bookman Old Style og Myriad Pro Udgives af Konservative Studenter i Aarhus Udgivet med støtte fra Højres Fond ScandinavianBook, Aarhus 2011 ISSN: Konservative Studenter Konservative Studenter Wilstersgade 10 st Århus C

4 Indhold Forord 5 Borgerlig værdikamp version Af folketingsmedlem Henriette Kjær Drop de lange udredninger 17 Af folketingsmedlem, cand.merc. Rasmus Jarlov Konservatismen og den højreradikale terror 23 Af ph.d.-stipendiat Chrisitan Houlberg Skov På kanten af modernismen 41 Af stud.mag. Rasmus Pedersen Folkestyre eller domstolsstyre? 53 Af ph.d., post.doc. Kasper Støvring Klog borgerlighed 67 Af mag.art. Henrik Gade Jensen De provisoriske finanslove 79 Af ph.d.-stipendiat Jens Wendel-Hansen Konservatisme og Nationalfølelse i sidste trediedel af 1800-tallet 95 Af dr.phil. Jon A.P. Gissel Fra Dansk Sprognævn til Dansk Sproglevn? 129 Af cand.mag. Christian Eversbusch & metaleksikograf Loránd-Levente Pálfi 3

5 Fra Dansk Sprognævn til Dansk Sproglevn? Om sprogsynet hos modersmålets myndigheder i Danmark Af cand.mag. Christian Eversbusch & metaleksikograf Loránd-Levente Pálfi Om forfatterne Christian Nicholas Eversbusch (f. 1971) er cand.mag. i retorik og arbejder til daglig i konsulentvirksomheden RHETOR, Rådgivende Retorikere; han er freelanceskribent, foredragsholder og en aktiv samfundsdebattør. Han har forsket i middelalderens korstogspropaganda og i retorik som redskabsfag i moderne medicinsk teknologivurdering. Loránd-Levente Pálfi (f. 1981) er freelanceleksikograf og freelanceindeksør; han har senest udarbejdet Leksikon over ordbøger og leksika (2. udgave, Frydenlund 2011); desuden er han forfatter eller medforfatter af mere end 80 bidrag i nationale såvel som internationale tidsskrifter. Huo sit eget Modersmaal icke højt acter, hand burde med raadne Eg af hans Fæderneland ad udjagis 1 Søren Poulsen Gotlænder ( ) Det danske sprog er ramt af en dobbelt katastrofe: De unge i folkeskolerne og gymnasierne taler og skriver et stadig dårligere dansk og forskningen i dansk sprog sygner hen. Dansk Sprognævn (forkortet: DSN) lader ikke bare stå til, men ophæver forfaldet til lov. Med disse begrundelser spurgte den ene af ophavsmændene til nærværende artikel (LLP): Hvorfor siger vi ikke bare ugh!?. Det skete i en kronik (med samme titel) den 4. april 2009 i Berlingske Tidende. Den 29. april samme år tog Anita Ågerup Jervelund og Sabine Kirchmeier-Andersen til genmæle i samme avis på vegne af Sprognævnet. Deres replik,»skyd blot på Sprognævnet«, var imidlertid så selvretfærdig i sin påståelighed, at den aldrig burde have fået lov at stå som den sidste i dette ordskifte. Berlingske Tidende optog dog ikke LLPs duplik, hvilket har givet anledning til nærværende artikel, som dels vil meddele et og andet om sprogsynet i dagens Danmark, dels skal vise, at Sprognævnets argumentation på væsentlige punkter er uholdbar, ja, at Nævnets vurderinger ofte hviler på tendentiøse skøn. At sagen stadig er højak- 1 Citeret efter Arild Hald Kierkegaards glimrende artikel om synet på det danske sprog i 1700-tallet»Dog vort Sprog bør være kjert, og dets Ære hellig«(s ) i Nomos årg. 3, nr. 1, 2005, s

6 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI tuel, fremgår af hhv. DSNs hjemmeside (se lænken Retskrivningsordbogen 2012 ) og den kendsgerning, at den nye Retskrivningsordbog (2012-udgaven) efter alt at dømme vil blive udarbejdet på et sprogpolitisk og videnskabeligt tvivlsomt grundlag. Som svar på den nævnte, oprindelige kronik skrev Jervelund og Kirchmeier-Andersen (i det følgende forkortet J/KA) bl.a.: Når der er en retskrivningsregel eller en skrivemåde som en meget stor del af befolkningen ikke følger, ligger der som regel mere bag end dårlig skolegang og manglende sprogbevidsthed. Vi tager sprogbrugerne seriøst og undersøger derfor hvad årsagen kan være til brud på reglerne, og ofte dukker der sammenhænge og en systematik frem som retfærdiggør en ændring til sprogbrugernes fordel. [ ] Dansk Sprognævn arbejder på videnskabeligt grundlag med at fastlægge den danske retskrivning. Vi ønsker at hjælpe og inspirere alle til at udveksle oplysninger, tanker og ideer på et klart og formålstjenligt dansk. Vi tager med glæde debatten om sprogets udvikling, men vi vil helst gøre det på et sagligt grundlag. Lad os tage det sidste først: Det må undre, at J/KA mener, at der i kronikken af 4. april 2009 ikke argumenteres på sagligt grundlag. Mon ikke J/KA glemmer, at saglighed ifølge emnets natur ikke kan være en énstrenget størrelse? Når det drejer sig om sprogrigtighed, sprogpolitik og sprognormering, kan man ikke argumentere, som gjaldt det opførelsen af et nyt sygehus i Somaliland eller fordele ved økologisk landbrug. Sprogdiskussioner er meget mere sammensatte; de kræver inddragelse af såvel sproghistoriske og samfundskritiske som æstetiske, filosofiske og grammatiske betragtninger. For så vidt angår det filosofiske, er der ét grundvilkår, vi her må understrege: Uden sproget ville vi ikke være i stand til at tænke sammenhængende tanker. Sproget er ikke blot, som mange mennesker fejlagtigt tror, medium for formidlingen af vore tanker; det er også det medium, i hvilket vi både udformer og bearbejder vore tanker, og enhver udjævning af sproglige nuancer indebærer derfor også en udjævning af tankemæssige nuancer. 2 Ergo må det aldrig kunne betragtes som usagligt, når vi f.eks. opponerer mod selv mindre forenklinger af retskrivningen, heller ikke hvis disse skyldes et hensyn til selv nok så mange sprogbrugere. At sproget gøres mindre nuanceret, er ensbetydende med tab af information. Det fremgår af LLPs kronik af 4. april 2009, hvor der bl.a. 2 Se bl.a. Jørgen Fafner:»Retorik til tiden. Signalement af en fremstillingsfilosofi«, i Georg Søndergård (red.): Retorik tre forelæsninger. Institut for litteratur, kultur og medier, Odense Universitetsforlag 1993, s

7 spørges: Er en B-filmskuespiller en skuespiller i en dårlig film, eller en dårlig filmskuespiller?. Baggrunden for spørgsmålet er Sprognævnets forskrift om, at den sidste bindestreg i ord med to bindestreger fremover (senest fra og med 2012-udgaven af Retskrivningsordbogen) skal sløjfes. Man kunne i samme anledning spørge: Har e-posthuset noget at gøre med e-post, eller er det en elektronisk måde at komme i forbindelse med sit posthus på? Er en USB-nøglevirksomhed en nøglevirksomhed inden for USB-branchen, eller er det en virksomhed, der producerer USB-nøgler? Der kan fremføres mange flere eksempler på informationstab, når den sidste bindestreg i ord med to bindestreger fjernes, hvilket Sprognævnet altså nu vil foreskrive. Jervelund har ellers selv bedyret, at bindestregsreglen er logisk og systematisk (i artiklen»på strejftog indenfor Retskrivningsordbogens territorie«3 forfattet med kollegaen Jørgen Schack i Nordiske Studier i Leksikografi nr. 9, s. 264). Hvorfor så ikke fortælle folk om denne regel i stedet for at afskaffe den? Om reglen, at man på dansk skriver forbindelser af biord og forholdsord i to ord, når forholdsordet har en styrelse (f.eks. inden for, uden for osv.), og ellers i ét ord ( indenfor, udenfor osv.), bemærker de to nævnsmedarbejdere sammesteds, at den i sig selv egentlig er såre simpel (s. 262). Hvorfor skal også den så afskaffes? Skulle Nævnet ikke normere på grundlag af gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug, som det hedder i Bekendtgørelse nr. 707 af om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning? I stedet blåstempler man endnu engang ukorrekt sprogbrug og kriminaliserer samtidig alle dem, som godt kan finde ud af at følge gældende retskrivningsregler. Skulle dét være normering på videnskabeligt grundlag!? Tænk, hvis de, der udarbejder færdsels- eller skattelovene, argumenterede ligesom J/KA. For eksempel: Der er efterhånden ikke mange, der overholder højrevigepligten ud med den! Eller: Rigtigt mange danskere forstår ikke at udfylde deres selvangivelse rigtigt staten må således justere beskatningen derefter. Ukendskab til loven er ingen undskyldning for lovbrud, men ukendskab til stavereglerne er åbenbart et tungtvejende argument for at lave dem om til sprogbrugernes fordel. Og efter laveste fællesnævner, forstås. I bund og grund er der to forhold, der kommer på tale her: (1) Sprognævnsbekendtgørelsen og (2) videnskabeligheden. Ingen af delene lever Sprognævnet op til. I sprognævnsbekendtgørelsen står der netop ikke, at Nævnet skal rette sig efter flertallet af sprogbrugere, men efter de gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Der foreligger altså et kvalitetsargument, når Nævnet skal fastlægge retskrivnings- 3 Bemærk forfatternes demonstrative samskrivning af indenfor og udeladelse af endelsen - um i territorie, mere herom senere. 131

8 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI reglerne (f.eks. reglen angående hhv. samskrivning og særskrivning af forbindelser af biord og forholdsord). Træk af den historiske baggrund Den aktuelle strid har eksisteret i Kontinentaleuropa i mange århundreder. Således allerede i 1640 erne, hvor vi i Tyskland finder grammatikere som Christian Gueintz, der principielt ville rette sin sprogbeskrivelse efter det foreliggende sprogbrug, og Justus Georg Schottelius, som afviste at følge sprogbrugen, idet han mente, at tilfældige sprogprøver kan være i strid med en systematisk fremstilling af regler og fænomener. Mange af reglerne og de tilhørende eksempler, som man finder i Gueintz grammatik, står i modsætning til den rigtige grammatik, sagde Schottelius, hvortil Gueintz svarede, at man bør lave reglen ud fra sprogbrugen og ikke sprogbrugen ud fra reglen. I dag kalder vi disse to modsatrettede grundholdninger for hhv. det deskriptive og det præskriptive sprogsyn (en dikotomi, som mange selv iblandt fagfolk tror er en opfindelse fra det 20. århundrede). I 1700-tallet føres diskussionen videre af blandt andre Michael Richey og Johann Albert Fabricius. Førstnævnte går i stridsskriftet Usus tyrannus precario imperans (1723) ud fra den kendsgerning, at intet sprog i verden er medfødt, dvs. at ethvert menneske lærer sit sprog gennem efterligning af andres brug af det. Mange vil derfor i deres ungdom ikke høre det sande, det egentlige sprog og vil derfor kun kunne frembringe en uklar, mangelfuld og endda forkert sprogbrug. På den måde vil pøbelen ifølge Richey kunne sætte sig igennem med et utal af forkerte ord og udtryk. I stedet for at rette sig efter en sådan usus tyrannus skulle man hellere løbende gennemføre sådanne forbedringer og forandringer, som ethvert fornuftigt menneske må kunne indse rigtigheden af. I Usus imperium sine exceptione assertum (1723) går Fabricius ud fra et synspunkt, som ved første blik minder om Richeys: Der findes ikke noget sprog, som er lavet efter en grammatik eller en ordbog, men grammatikken eller ordbogen er lavet efter sproget. Sproget er opstået lidt efter lidt og har i tidens løb forandret sig på en række til dels helt tilfældige måder. Herudfra drager Fabricius dog helt andre konsekvenser end Richey. En sådan ikke-styret sprogudvikling er ikke alene helt normal, men også på alle måder en fordel, mener han, idet sproget derved naturligt tilpasser sig nye tider og nye behov. I stedet for at doktorere på sproget, skal sprogforskeren ændre sine beskrivelser i takt med sprogets forandring. Det kan man kun gøre, siger han, hvis man i udstrakt grad undersøger den foreliggende sprogbrug, både det lærde sprog og almuesproget. Det, der er i vejen med Dansk Sprognævn, er, at det hverken følger Fabricius eller Richey, men gør snart det ene, snart det andet, efter et uvidenskabeligt tilfældighedsprincip eller, som man kan få indtryk af, 132

9 alt efter den enkelte medarbejders lune ikke efter klare videnskabelige principper. Fra sikre til usikre sprogbrugere: når det lavsociale bliver lov Blandt de professionelle sprogbrugere, der har anket over denne manglende klarhed, finder man korrektør, tekst- og forlagsredaktør Klaus Ulrik Keel. Denne giver følgende eksempler på, hvad han kalder for inkonsekvens i Sprognævnets reformiver: Man fjerner rask væk det stumme d i frådse, men ikke i bejdse ; man bibeholder det dobbelte n i stanniol, men gør det fakultativt (om muligt endnu mere forvirrende) i pennalhus ; man bibeholder det dobbelte t i højttalende, men gør det fakultativt i højttaler og højttravende ; man opretholder finalt enkelt- d i bedet, men indfører obligatorisk finalt dobbelt- d i leddet og buddet osv. osv. 4 Som Keel forståeligt nok konkluderer: Hvis det, man tror er rigtigt, pludselig er forkert, og det, man tror er forkert, pludselig er rigtigt, bliver man rådvild, irriteret, frustreret, defaitistisk til helvede med det!. Mon ikke, der er mange gode og sikre sprogbrugere, der som Keel ender med at føle sig som halvdårlige og usikre sprogbrugere pga. Dansk Sprognævns mangfoldige ændringer af retskrivningen? Om end der således har været inkonsekvens i principperne bag ændringer af retskrivningen, synes ét at stå klart: Hvis en given sproglig regel volder manden på gaden besvær, vil den før eller siden ryge ud af Retskrivningsordbogen. Af vore førnævnte teoretikere er det altså alt andet lige Johann Albert Fabricius, der i dag ville trives bedst i Sprognævnet. I forbindelse med sin tiltrædelse som formand for DSN i 2009 udtalte Dorthe Duncker da også, at Nævnets vigtigste opgave er at følge sprogets udvikling. 5 Dette er i sig selv ikke helt uproblematisk; Lov om Dansk Sprognævn, som stadfæster Nævnets opgaver, giver nemlig ikke belæg for at anse denne opgave som vigtigere end de to øvrige: at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. 6 Om Dunckers favorisering af det hverv at følge det danske sprogs udvikling skyldes hendes personlige holdning til regler eller hendes hovedinteresse som forsker, vides ikke. Der synes i alt fald at være et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem de to. Til Berlingske Tidende har Duncker således udtalt: Jeg er ikke rigtig leve- 4 Klaus Ulrik Keel:»Sprogmishandling«i Politiken, sektionen Bogdebat, den 23. december I en pressemeddelelse, som i mellemtiden er blevet fjernet fra DSNs hjemmeside. 6 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=

10 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI ringsdygtig i konservative holdninger til sproget 7, og ifølge Den Store Danske Encyklopædi har hun primært forsket i modellering af dynamikken i sproglige praksisformer samt normdannelse. Når man er stærkt optaget af dynamikken i dannelsen af normer, giver det vel nærmest sig selv, at forvaltningen af regler ikke er det, man brænder mest for. Der er naturligvis intet galt i at have en personlig holdning til det, man forsker i, eller at have en holdning afledt af det, man forsker i, men i det øjeblik, man udtaler sig som formand for DSN, bliver det en anden sag. Og når Dunckers antisprogkonservative udtalelse i Berlingske Tidende endda kommer som optakt til endnu en forsimplende ændring af retskrivningen, bekræfter det blot en tendens. Forsimplingen gælder denne gang endelsen på navneord som laboratorium, ministerium, mysterium, oratorium osv. DSN har længe haft et dårligt øje til disse sene vidnesbyrd om, at vi står i gæld til en gammel elitær sprogkultur, latinens, for de kræver jo en vis opmærksomhed af menigmand, så i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen (dvs udgaven) bliver det ligeså rigtigt at skrive ministerie som ministerium, og ligeså rigtigt at skrive gymnasie som gymnasium hvilket selvfølgelig blot vil være forstadiet til, at den gamle ium-form helt udgår, og ie-formen bliver den eneste rigtige. 8 Den Store Danske Udtaleordbog (1991) oplyser ellers om endelsen -ie på ovennævnte type af navneord, at den især findes hos L og unge. Ved L forstås lavsprog, dvs. standardsprog maksimalt præget af lavsocialt korrelerede træk. 9 Det er Sprognævnets Jørgen Schack, der selv gør opmærksom på dette forhold i en artikel, hvor han drøfter baggrunden for den forestående tilladelse af dobbeltformen -ie/-ium. Er der således noget, man ikke kan klandre DSN for, er det at lægge skjul på, hvilke grupper i samfundet, der officielt skal styre den kommende retskrivning. Heldigvis har vi dog nu en stærk kulturminister, som har lugtet lunten; han vil tvangsindlægge Sprognævnets medarbejdere til et årligt møde med Det Danske Akademis medlemmer. Det skal nok blive muntert. Her vil et udsnit af sprogeliten få lejlighed til at give sit besyv med, inden der laves om på retskrivningen, hvilket man må hilse velkomment; ikke mindst på baggrund af følgende udtalelse fra Akademiets længst siddende medlem, Klaus Rifbjerg: Ingen forfatter kan lave 7 Se Lars Henrik Aagaards artikel»et mysterie på dit gymnasie«i Berlingske Tidende den 16. marts Vi er selvfølgelig klar over, at mange danske navneord lånt fra latin for længst har smidt um-endelsen af sig; således f.eks. monument(um), firmament(um), sakrament(um), men dette er sket over et meget langt tidsrum; det nye er, at DSN tager et skridt, der på én gang vil udrangere de tilbageværende ord med -ium-endelsen, omend dette i praksis vil komme til at ske gradvis. 9»Skal vi have former af typen gymnasie i Retskrivningsordbogen?«i Nyt fra Sprognævnet, nr. 4,

11 om på det danske sprog uden meget intimt og til vanvid grænsende lidenskab at vide, hvad det danske sprog er. 10 Altså samme tanke, som komikeren og iscenesætteren Flemming Jensen lidt mere skæmtsomt og ironisk har udtrykt: Selvfølgelig skal sproget holdes levende og hele tiden ændre sig. Men det skal helst ske ved opfindsomhed og ikke ved uformåen. 11 Det er jo netop uformåen, der berøver retskrivningen og på længere sigt dermed os alle redskaberne til nemt at nuancere. Tag f.eks. ordet et studie. Det kan i dag både betyde: (1) kunstnerisk frembringelse af en bestemt type; (2) akademisk bog eller afhandling; (3) ting eller forhold, der tjener som et mønstergyldigt eksempel; (4) lokale (f.eks. et radiostudie); (5) længerevarende uddannelse. Indtil for nogle år siden var der ellers nogenlunde garderet imod misforståelser, fordi betydning (1), (2) og (3) i reglen kom til udtryk i en studie, hvorimod et studie gemte på betydning (4), og betydning (5) var indeholdt i et studium. Er dét virkelig så svært at finde ud af? Den Danske Ordbog, som udkom i , anfører under opslaget studie : fælleskøn eller intetkøn ; at det altså er valgfrit, om man vil anvende den ubestemte artikel en eller et foran ordet. 12 Skønt også Ordbog over det danske Sprog (ODS) giver nogle få eksempler fra ældre tid på sådan inkonsekvent artikelbrug ifm. studie, er det først i vore dage, at muligheden for at sondre mellem de forskellige betydninger af dette ord gennem valget af artikel synes opslugt af uvidenhed. Det får så stå hen, om det kan gælde for et plaster på såret til de sprogkonservative, når DDO ud for studie i betydningen studium anfører: denne brug regnes af nogle for ukorrekt. Selvfølgelig går vort sprog ikke under af, at stadig flere danskere glemmer nogle gamle latinske endelser eller mister gehør for differentieringsmulighederne ved at skrive hhv. en studie og et studie, men mange bække små gør en stor å. Eller omsat til vort emne: mange forenklinger små til stor forsimpling føre må. Danskerne får således sværere ved at udtrykke sig præcist, bl.a. fordi modersmålets myndigheder herhjemme bevidst lader det vigtigste tankeredskab, vi har, nemlig sproget, blive mere kantet og klodset. Det minder helt om 1948, da undervisningsminister Hartvig Frisch fik afskaffet reglen om, at alle navneord skulle skrives med stort begyndelsesbogstav, hvilket til dato nok er den tåbeligste retskrivningsændring i Danmarks historie, fordi den for stedse har nedsat danskernes læsehastighed. Endnu i dag har 10»Først hjertets dannelse så hjernens«, interview i Dannelsens elementer udgivet af fagbladet Gymnasieskolen, København 1999 (s. 62). 11 Jamen... nej!, Kanten på Danmarks Radios P1 den 21. april 2010 på: 12 Valgfriheden gælder dog, ifølge DDO, selvfølgelig ikke betydning (4) og (5). 135

12 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI tyskerne således en vældig fordel, når det gælder tekstlæsning: når man er bevidst om, at navneord altid skrives med stort begyndelsesbogstav, kan man langt hurtigere overskue sætningernes struktur. Til forsvar for Hartvig Frisch må dog indskydes, at han var for stor en kulturpersonlighed til at snobbe nedad; hans retskrivningsreform skyldtes ikke et hensyn til de sprogligt uformående, men et ønske om at fjerne tyske præg fra dansk og i stedet fremme det nordiske element. Man bør huske på, at den nævnte retskrivningsreform fandt sted få år efter den tyske besættelse. 13 Mest relevant i dag er dog spørgsmålet om, hvor langt DSN vil gå for at tilpasse normerne til menigmand; skal vi mon helt derud, hvor det kan blive relevant at drage konsekvensen og omdøbe Dansk Sprognævn til Dansk Sproglevn? Vil der ske et knæfald for ejefaldsapostroffen (f.eks. Søren s værksted)? Vil navneordsfragmentering blive accepteret? Og mht. sidstnævnte: også de udslag af den, der med Erik Hansens træffende formulering skyldes solid ubehjælpsomhed 14 (altså ord som forfatter debut i stedet for forfatterdebut eller forsknings støtte i stedet for forskningsstøtte )? I forlængelse af hvad vi før udviklede om Dorthe Duncker, kan man vel frygte, at disse udanske former, som i øvrigt er undergravende for dansk grammatik, en dag bliver ophøjet til norm (også selvom J/KA i deres svarkronik til LLP hævder, at det ikke vil blive tilfældet). DSNs grundholdning synes i stadig højere grad at lyde: Sproget er det, folket til hver en tid taler. 15 Og hermed opløser Nævnet reelt sit eget virkefelt, for som dr.jur. Stig Jørgensen bemærkede i en kronik i Kristeligt Dagblad tæt på årtusindskiftet forekommer det underligt at tale om»retskrivning«, hvis man ikke går ud fra, at der findes et rigtigt sprog. Det ville nok også blive lidt vanskeligt for landets dansklærere at bedømme deres elevers præstationer med karakterer, hvis disse slet ikke måtte tage sigte på sprogrigtighed. Jo mere man udhuler forestillingen om den korrekte sprogbrug, des mere umulig bliver situationen 13 Retfærdigvis skal også nævnes, at Frischs reform indebar visse pædagogiske fordele, hvilket Allan Karker er inde på i»det nordiske argument i dansk retskrivning«s i antologien Det er korrekt dansk retskrivning , Erik Hansen & Jørn Lund (redaktører), København, Hans Reitzel »Uløste og uløselige retskrivningsproblemer«i Det er korrekt (se ovenfor), s Man synes endda så forhippet på at følge (med) sprogudviklingen, at man gerne hjælper den på vej, hvor man kan. I , som er den årrække, hvori Den Danske Ordbog udkom, tvang nogle af sprogforskerne bag dette værk således betydningen,en stor tjeneste ned over hovedet på ordet bjørnetjeneste. Ved en søgning i den mere end 40 millioner ord omfattende elektroniske tekstsamling, som udgør det sproglige grundlag for den bogtrykte udgave af ordbogen, kunne imidlertid ikke findes ét eneste belæg til understøttelse af påstanden om, at unge mennesker i det af ordbogen beskrevne tidsrum udlagde ordets betydning på den kontroversielle måde. 136

13 i det hele taget, også juridisk, idet der til al overflødighed findes en lov (nr. 332 af 14/5 1997) om dansk retskrivning. 16 Lingvistikkens kliniske plastikkrus At problemet har vokset sig så stort, som tilfældet er, ligger formentlig i, at så godt som alle, der i dag sidder i Dansk Sprognævn, er flasket op med lingvistisk teori med et tankesæt, der på nihilistisk vis og sub specie æternitatis kundgør sprogformernes evige forvandlingsproces. At handle ud fra dette tankesæt i et administrativt organ, som er forpligtet over for hele undervisningssektoren, er så lidet farbar en vej, at man må ønske, sindene på det danske sprogparnas ville lade sig kvæge af Paul Diderichsens tilsyneladende glemte formaning: Selv den af ministeriet autoriserede retskrivningsvejledning er så skræmt af angrebene på den normative grammatik, at den gang på gang nøjes med at konstatere Ofte er der vaklen (f.eks. mellem bøjet og ubøjet form (Retskrivningsordbog, udg. af Dansk Sprognævn (1955) s. XXV)). Mon det egentlig er det benytteren ønsker at vide? [ ] Forvirringen skyldes at man ikke klart nok har forstået forskellen mellem ren [dvs. teoretisk] lingvistik og anvendt lingvistik, og forholdet mellem grammatikkens deskriptive og normative side. Så længe vi lever i et samfund hvor det er af betydning for mange at kunne udtrykke sig skriftligt og mundtligt i en sprogform der er forskellig fra dagligsproget i det milieu hvor de er vokset op, er det en vigtig opgave for den anvendte lingvistik at hjælpe dem til en sådan sprogfærdighed. 17 Hvordan flere medarbejdere i DSN i dag mener at kunne se bort fra denne indlysende relevante formaning fra ingen ringere end Paul Diderichsen, går over vor forstand. En af Diderichsens lidt ældre samtidige, den internationalt estimerede åndsforsker og filolog Vilhelm Grønbech, kunne Nævnets medarbejdere vist også få gavn af at støve af. I sin lille bog Sprogets musik (1956) ironiserer Grønbech således over selvsamme filosofi, der i mellemtiden har vokset sig endnu stærkere og som drukket i koncentrat af den hvidkitlede lingvistiks kliniske plastikkrus 18 omtåger enhver sprogstuderendes dømmekraft på nutidens universiteter: 16 Stig Jørgensen:»Retskrivning og retsregel«i Kristeligt Dagblad den 29. juli Sprogsyn og sproglig opdragelse historisk baggrund og aktuelle problemer, udg. af Niels Rosenkjær, København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1968, s Vi takker tidligere formand for Modersmål-Selskabet Bent Pedersbæk Hansen for lån af hans højsterile metafor. 137

14 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI Profeter har prædiket sprogets diktatur, som om sproget var et mytisk væsen, der behersker mennesker; man har indprentet børn og voksne, at det er deres første pligt ikke at sætte sig op imod dets vulgære luner. Luften har svirret med slagord om at man ikke kan og derfor ikke bør stæmme sig imod udviklingen, at den går sin gang uden at tage hensyn til vort behag, og deslige; denne evolutionistiske mytologi betyder i praksis, at man altid skal gøre hvad de dovneste gider. 19 At de dovne gider ganske lidt, fremgår alene af den vældige mængde ufordøjede og utilpassede engelske ord, der længe er gledet ind i sproget for siden at blive omtalt som nye ord i dansk af Nævnets medarbejdere. 20 Hvad er det lige, der er dansk ved eksempelvis et ord som streake? Herimod vil Nævnets medarbejdere med en vis ret kunne indvende: Vi skal ikke tage stilling, men blot registrere. Problemet er bare, at hver gang en DSN-medarbejder i overensstemmelse med den mytologi, som Grønbech håner taler om udviklingens uafvendelighed, så blåstempler vedkommende sløseriet ude i samfundet, hvilket igen svækker sprogbevidste danskeres vilje til at øve sprogrøgt i deres hverdag. Udtalelser fra DSN i medierne får således ofte stor signalværdi, og det er derfor dybt problematisk, at selv sproglige tendenser, som bekymrer overordentlig mange danskere, har det med at blive afdramatiseret, ja bagatelliseret af DSN i debatartikler og radioindslag. På denne baggrund er det noget af en flothed, når J/KA i deres kronik af 29. april 2009 slutter med at bedyre: Vi tager med glæde debatten om sprogets udvikling. Erfaringen viser jo tværtimod, at indsigelser mod DSNs sprogsyn i reglen afskrives som bagstræverisk virksomhed fra sure gamle mænd. Et prædikat, der i øvrigt bruges mod kritikere af begge køn og i alle aldre. Ét blandt mange eksempler herpå gav DSNs tidligere næstformand Inge Lise Pedersen i Kristeligt Dagblad den 10. august Her beskrev hun bl.a. sin reaktion på før citerede Stig Jørgensens kritik af Sprognævnet: Jeg nøjedes [ ] med en irriteret hovedrysten. Og efter i samme kronik indirekte at have tilskrevet Stig Jørgensen et synspunkt, han ikke selv havde udtrykt, nemlig at sproget skulle være et abstrakt en gang for alle givet og uforanderligt system, koketterede hun med sit eget sproglige frisind ved at bruge et udtryk som sikkert heller ikke står højt i kurs hos Stig Jørgensen. Det var udtrykket at 19 Sprogets musik, s Jf. nogle opslag (eksempelvis streak og streake ) i Dansk Sprognævns onlineordbog Nye ord i dansk på nettet fra 1955 til i dag på som bygger på Pia Jarvads Nye ord ordbog over nye ord i dansk (København, Gyldendal 1999). 138

15 tænde på noget, som DSN-forskeren antog ville forarge Jørgensen. For ved at kritisere DSN havde sidstnævnte jo allerede vist sig som en sur gammel mand, og sådanne typer forstår selvfølgelig ikke, at alt nyt er godt. Og naturligvis må fornuftige folk mene, det er godt, når mange danskere i dag bruger udtrykket at tænde på noget også om alt muligt andet end seksuelle emner for dét er jo en fornyelse. Enhver, der måtte finde det upassende at føre seksuelt ladede sprogbilleder ind i andre sammenhænge, kan således afskrives som modstander af udviklingen, modstander af et levende sprog, der netop var overskriften på Inge Lise Pedersens kronik. Forgrovet sprog og engelsk påvirkning ikke værd at snakke om Af denne slags udtalelser, hvad enten de kommer fra en Inge Lise Pedersen, en Dorthe Duncker eller en Pia Jarvad, står selvopfattelsen altså lysende klar: DSNs opgave er ukritisk at følge, registrere og beskrive sprogets udvikling herhjemme. Denne opfattelse, der af nogle kaldes for laissez faire-deskriptivisme, rummer, som vi har set, en indbygget følelsesløshed: Enhver forstemthed over sprogets forsimpling og forgrovelse udtalt af danskere, der oprigtigt elsker deres modersmål, afvises nedladende; i lingvistikkens univers giver det nemlig ingen mening at nære følelser for sproget fascination over udviklingens indre dynamik er det tætteste, deskriptivisten kommer på en indre rørelse. Omtrent som når den darwinistiske palæontolog betages af brutale livsformers evne til at overleve i kraft af mutation. Dette kliniske præg er blevet forstærket, siden DSN for nylig fik udvidet sin forskningsrolle. Midlerne hertil gav vor borgerlige regering ironisk nok i et forsøg på bl.a. at imødekomme de mange vælgere, der længe har set med bekymring på modersmålets vantrivsel. Imidlertid har den forskning, borgerne får for pengene, en forbløffende tilbøjelighed til at understøtte den afdramatiserende linje, DSN hele tiden har stået for. En ph.d.-afhandling forsvaret af en af nævnsmedarbejderne, Marianne Rathje, for nogle år siden er således ved talrige lejligheder blevet ført i felten som den endegyldige sandhed om generationssprog : Ny afhandling afliver myterne om ungdommens grimme sprog kundgjorde Det Humanistiske Fakultet i en pressemeddelelse på Københavns Universitets hjemmeside den 23. marts Over for det ene dagblad efter det andet kunne Rathje herefter slå fast, at unge hverken bander eller taler mere uforståeligt end ældre. Blandt de journalister, der agerede mikrofonholdere for Rathje, faldt det naturligvis ikke en eneste 139

16 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI ind at problematisere datagrundlaget for undersøgelsen: jf. kritikken hos Pálfi. 21 Mønstret var det samme halvandet år forinden: Rathje undersøgte her danskeres brug af engelsk og konkluderede: Selv blandt de unge er det nede på lige over én procent af alle ordene. Det er nærmest ikke værd at snakke om (udtalelse til Avisen.dk den 6. december 2007). Artiklens overskrift lægger ikke ligefrem skjul på journalistens fuldkomne fravær af selvstændig tankevirksomhed:»unge bruger meget få engelske ord«. Som bekendt er det dog heller ikke her ligegyldigt, hvordan man undersøger. F.eks. gjorde i 1998 tidligere formand for DSN, Niels Davidsen-Nielsen, opmærksom på, at hvad almensproget angår, nævnes det ofte, at frekvensen af engelske låneord i danske tekster er ganske lav, og at den engelske påvirkning derfor ikke giver anledning til generel bekymring 22, men som Davidsen-Nielsen videre bemærker, tager kun de færreste undersøgelser højde for alle de mere indirekte lån, f.eks. betydningslån og oversættelseslån. Som eksempel på førstnævnte skriver han, at det danske ord løft har fået sin betydning ændret i overensstemmelse med det engelske lift (f.eks. Vores afdeling må have et løft 23 ). Som eksempel på sidstnævnte fremfører han mudderkastning, der kommer direkte af det engelske mud-slinging. Faste engelske vendinger som f.eks. have a nice day er ligeledes til gene for mange handlende! blevet direkte overført til dansk ( hav en god dag ). Mange tænker heller ikke på, at en mængde af de før omtalte særskrivninger skyldes inspiration fra engelsk: f.eks. job ansøgning i stedet for jobansøgning (jf. job application ). Tilsvarende skyldes ejefaldsapostroffer ( Mona s Blomster ) og flertals-s er ( sandwiches i stedet for sandwicher ) påvirkning fra engelsk. Endnu færre tænker på, at også dansk ordstilling angliseres, f.eks. i udtryk af typen venligst læg en besked (jf. please leave a message ), som på korrekt dansk hedder: læg venligst en besked (eller bedre endnu: vær venlig at lægge en besked ). 21 Loránd-Levente Pálfi: Anmeldelse af Jens Normann Jørgensen og Pia Quists bog Unges sprog (København, Hans Reitzel 2008) i: Hermes Journal of Language and Communication Studies nr. 43, s »Fordanskning af engelske låneord kan det nytte?«i Det er korrekt (se bibliografiske oplysninger ovenfor), s Massevis af andre betydningslån, der formentlig heller aldrig ville finde vej til en Marianne Rathjes datagrundlag, kunne nævnes. Her blot et enkelt hørt i et tv-program i oktober 2010: En kendis fra modeverdenen rådede håbefulde unge aspiranter til at tage den hele vejen ( take it all the way ). Davidsen-Nielsens eksempler findes i ovennævnte artikel på s , se desuden hans kronik med den herlige titel»venligst røgt sproget«i Kristeligt Dagblad den 23. oktober

17 Af pladsmæssige hensyn må vi her nøjes med disse iagttagelser fra især Davidsen-Nielsen, men mon ikke de burde være tilstrækkelige til at problematisere Rathjes konklusioner? Sproget i Danmarks Radio Netop Rathjes konklusioner er meget betegnende for den vægt, Sprognævnet taler med i debatten blevet brugt som belæg for ikke at bedrive nogen nævneværdig sprogrøgt i Danmarks Radio (DR). Tilmed af DRs egen sprogredaktør, Martin Kristiansen! Man skulle ellers tro, Kristiansen var ansat for at komme nogle af de mange tusinde fjernseere og radiolyttere i møde, som bestandigt klager over utydeligt, ukorrekt eller useriøst sprog fra DR-medarbejderes side, men nej: den 7. oktober 2009 forklarede Martin Kristiansen på P1, hvorfor det alligevel ikke ville nytte noget med en mere aktiv indsats. Et velargumenteret indlæg fra en lytter om overflødige engelske ord blev f.eks. imødegået af Kristiansen med en længere smøre om, at man ikke kan styre sproget; som om det stod skrevet i sten og stjerner, at DR-programmer absolut skal bære navne som TaskForce, Boogie, Deadline, DR- Explorer, En lille reminder, Showtime, Spam, Special og Teenagetesten. Og hvem mon Kristiansen anførte som hjemmelsmand for sin vurdering af de engelske ords uundgåelighed? Dansk Sprognævn selvfølgelig. Atter hører man Grønbech for sit indre øre: Profeter har prædiket sprogets diktatur, som om sproget var et mytisk væsen, der behersker mennesker; man har indprentet børn og voksne, at det er deres første pligt ikke at sætte sig op imod dets vulgære luner. Det tragikomiske ved Kristiansens vurdering er imidlertid, at nogen vitterlig har sat sig op imod sprogets vulgære luner på DR: ingen ringere end nyligt afdøde professor dr.phil. Peder Skyum-Nielsen. Skyum- Nielsen (har også båret navnet Skyum-Aagaard) virkede som professor i sprog- og kommunikationsbeskrivelse ved Syddansk Universitet, var leder af forskningsprojektet Mediesproget Nu og trænede gennem flere år oplæsere til f.eks. tv-avisen. Blandt danske radio- og tv-journalister var han agtet for sin store energi på det danske sprogs vegne og for sin sympatiske måde at undervise på, men Kristiansen har altså lært af Sprognævnet, at den slags ikke nytter noget: På møddingen med professorens tretten år lange virke for mediesproget! DSN mener da også gennemgående, at DR-sprog er ok. 24 Dette var i alt fald konklusionen på en undersøgelse, Marianne Rathje og Anne Kjærgaard fremlagde under Danmarks Radios 2. sprogsymposium den 5. oktober 2009:

18 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI Sproget i DR har det godt. De skriftsproglige analyser har afsløret et lavt antal fejl, og de fleste talesproglige analyser har vist at der ikke er de store problemer, og når der er en del forekomster af et af de analyserede træk, kan det som regel forklares med genren. Men der er steder man kunne sætte ind hvis man ønsker en sproglig indsats i kølvandet på rapporten. 25 Bemærk formuleringen: hvis man ønsker en sproglig indsats (vor fremhævelse). Man kan med andre ord ligeså godt lade være. Ifølge én reportage fra symposiet var direktør for DR Programproduktion Mette Bock mest stemt for det sidste, fordi det for DR også gælder om at få fat i og fastholde forskellige målgrupper, eksempelvis de unge, der også opfatter sproget som en underholdende leg og selv sætter grænser for hvad der går an og hvad ikke. 26 Denne tilforladelige formulering syntes i konteksten at have betydet, at hvis man forbød dommerpanelet i f.eks. X-Factor og værterne i forskellige ungdomsprogrammer at sige pis, fuck og fisse, så ville man miste yngre seere. Jovist, dét er vel også en slags overvejelse over, hvad public service betyder for DR i dag. Gang i sproget At Sprognævnets medarbejdere, Rathje og Kjærgaard, i deres analyse af sproget i DR viste forståelse for denne slags overvejelser, skyldtes måske, at man hos DSN selv kender frygten for at miste unge seere ; der er i hvert fald ikke blevet sparet på de friskfyragtige virkemidler i den kampagne, DSN satte i gang i september 2010 og som vil vare flere måneder endnu: Gang i sproget. Til åbningsarrangementet i Nationalmuseets festsal fik man f.eks. rapperen med det yndefulde navn Per Vers til at danne onomatopoietika over de lyde, der opstår, når han går på toilettet, og til den netbaserede del af kampagnen indforskrev man den mindst ligeså rapkæftede Line Pedersen. Det eneste grundlag for hyringen af Line Pedersen til dette ansvarsfulde hverv i statens tjeneste har tilsyneladende været, at hun til daglig driver hjemmesiden blogbogstaver.dk, hvor man jævnligt kan læse indslag i følgende tonart: 25 Citeret efter Jørgen Chr. Wind Nielsens artikel»sprog på spring DR som sprogbevarer og sprogudvikler«på 12. oktober Sammesteds. 142

19 Rapport fra en sal af fisseludere, jordbærhjelme, ludersønner og skanky hoes: Froderst!! Er retur fra Tårnby gym, hvor jeg morgenspeedsnakkede for alle 1. g erne på den årlige sprogdag. En absolut fornøjelse. Eller: Hold da helt festlig hygge. 10hi og f9z: igen i år fik jeg en ny ration af ungdomsudtryk med hjem denne gang naturligvis via sms under seancen. Værsgo at tage for jer af retterne en hel del af det jeg citerer her, har jeg ingen anelse om, hvad betyder :-D. 27 Det må være sådant noget, der skal til! har de vel tænkt i DSNs lokaler (nu på H.C. Andersens Boulevard); So ein Ding müssen wir auch haben!. Og sådan blev det. Siden medio september 2010 har man derfor kunnet gå ind på og bl.a. teste sin sprogalder. Her kommer det hurtigt for dagen, hvilken ende af skalaen man helst bør befinde sig i: Er du et sprogligt kuvøsebarn, en wangsta, sprogmuggen, sprogligt skindød eller et sprogligt fossil?, spørges der. Og hvem ønsker mon at være skindød eller et fossil? Næppe mange, men vi kan oplyse, at man uvægerligt vil ende med en af disse mærkater i panden, hvis man i testen foretrækker udtryk som (jeg) takker frem for fjong, for søren da også! frem for nedern eller fornøjelig frem for megalol. Vælger man i testen konsekvent de traditionelle udtryk med to til fire generationer på bagen, toner der til sidst en tekst frem på skærmen, som virker decideret hånlig over for gamle mennesker: Deres Sprogalder er De har formentlig ikke selv opdaget det, men De er faktisk sprogdød og har været det i umindelige Tider. De bestiller fremdeles Tid hos Barberen til Vandondulation hver fjortendes Dag, som det sømmer sig i Deres Alder. Og det skal De sandt for Dyden have Lov til. Men vid, at naar andre ikke svarer Dem paa Deres Morsesignaler, skyldes det, at man er overgaaet til et System kaldet Mobiltelefoni. Sprognævnets ungdommelige selvforståelse kan ingen være i tvivl om; det sproglige ideal er tydeligvis den hurtigt sms ende hip-hopgadedreng, og sådan en kan vi lykkeligvis alle nå at blive endnu. For som det hedder i testens afsluttende anbefaling til sprogfossilerne : De bør sporenstregs foretage en sproglig Aareladning og fralægge Dem Gloser som Heureka, Charlatan, knibsk, Fløs [ ] og derefter [ ] paabegynde Indprentning af nydanske Gloser Anno Opnåelsen af en ny sproglig lømmelalder synes altså ikke umulig, og fra H.C. Andersen vil man da også vide, at der skam findes Gade- 27 Teksten blev lagt ud på bemeldte hjemmeside d. 10. juni

20 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI drenge paa tresindstyve Aar, det er ikke Alderen, der gjør det 28. Gud ske tak og lov! Sammenfatning: siger ét, men gør noget andet Skal man sammenfatte, hvad vore iagttagelser i denne artikel har vist, må den væsentligste pointe være modsætningerne: For det første hævder DSN i kronikken af 29. april 2009 at arbejde på videnskabeligt grundlag, men flere af vore eksempler har afsløret et fravær af klare videnskabelige principper bag den moderne retskrivning. For det andet står der i bekendtgørelsen om DSN, at dets regler skal følge de gode og sikre sprogbrugere, men de senest planlagte ændringer af retskrivningen, vi har set på, viser tværtimod et knæfald for de usikre sprogbrugere; således i tilfældet med endelsen -ie, der nu bliver accepteret på linje med -ium, i tilfældet med sløjfningen af anden bindestreg i sammensatte navneord, hvor der hidtil har skullet sættes to bindestreger for at lette forståelsen og ikke mindst for at undgå betydningsnivellering (jf. B-film-skuespiller, dvs. skuespiller i en B- film, og B-filmskuespiller, dvs. dårlig skuespiller), samt i tilfældet med afviklingen af reglen om, at indad, udenfor, ovenover, nedenunder og lignende forbindelser skal skrives i to ord, når de har en styrelse. For det tredje viser forskellige udtalelser fra DSNs medarbejdere, at de er af den opfattelse, at deres opgave består i nøgternt og upartisk at iagttage og beskrive sprogets udvikling, selvom hvilket vore eksempler godtgør de samme DSN-medarbejdere i praksis gerne priser nydannelser som berigelser uanset kvalitet. Med andre ord: Selvom mange DSN-medarbejdere giver indtryk af at være imod normativitet i sproglige henseender, afslører de på skrift, i tale og ikke mindst i deres handlinger gang på gang, at de så sandelig er normative det er blot andre normer, de går ind for, end sprogkonservatisme (jf. Pálfi 2009: 321). 29 For det fjerde bedyrer man i DSN-regi med glæde at tage debatten om sprogets udvikling, men i praksis har vore eksempler vist, at man gerne udtaler sig nedladende over for (især ældre) mennesker med sprogkonservative holdninger. For det femte ligger der et paradoks i DSNs autoritative status; på den ene side har man myndighed til at fastlægge retskrivningen og (først og fremmest via spørgetelefonen) rådgive alle i sproglige spørgsmål, men på den anden side forbyder nævnsmedarbejdernes lingvistiske 28 De Vises Steen s. 177 i tredje bind af Eventyr og Historier, København, Gyldendal Se bibliografiske data ovenfor. 144

21 skoling dem at tale om forkert sprogbrug. Det er formentlig dette sterile forhold til sprog, der får visse nævnsmedarbejdere til at bagatellisere den engelske påvirkning af dansk og til at bedømme radio- og tvjournalisters udfoldelser i både mundtlige og skriftlige genrer som ok. I eklatant modstrid med tusindvis af sprogbevidste danskeres vurderinger. Ud fra disse tendenser må man konkludere, at DSN medvirker til at accelerere en sprogudvikling, der i forvejen er særdeles hastig; ja, så hastig, at der i dag er mange mennesker på 70 år og opefter, som trods glimrende hørelse hverken er i stand til at tyde eller forstå, hvad de helt unge siger. Her i de digitale mediers tid, hvor kommunikationen let bliver fragmentarisk, hvor den sproglige præcision må lade livet for færdigfabrikerede fraser, og hvor især unge slynger om sig med amerikanske ord og udtryk, de ikke forstår, ville det være rart at have et fast holdepunkt, et sprogligt fyrtårn, vi danskere kunne navigere efter. Et sådant fyrtårn er Dansk Sprognævn desværre ikke; at kunne tjene som navigeringspunkt forudsætter som bekendt, at man rager godt op i landskabet, og dét er svært, når man samtidigt ønsker at bevare øjenhøjden til de dovneste sprogbrugere. Formålet med denne artikel er ikke at gøre DSN eneansvarlig for den vantrivsel, vort modersmål udsættes for i disse år; en sådan beskyldning ville være uretfærdig. Vi anerkender skam, at Nævnet udøver sit virke i et ikke misundelsesværdigt brændpunkt, hvor det ikke lader sig gøre at stille alle tilfredse, men det afgørende grundvilkår, vi indledningsvis har betonet og som Nævnet ikke viser tilstrækkelig respekt for i sine bestemmelser, er fremdeles tankens uløselige forbindelse med sproget. Vi kan ikke gøre os sammenhængende tanker om noget, vi ikke har ord for; vi erkender verden gennem begreber, der er dannet gennem sproget. For så vidt angår forstanden, er vort ordforråd lig med vort tankeforråd. Det er derfor en yderst alvorlig sag, hver gang der ryger en selv nok så fin nuance eller nok så subtil regel ud af grammatikken eller retskrivningsnormen, hvorfor man i høj grad må sætte spørgsmålstegn ved, om alle de forsimplinger, Sprognævnet gennemfører, vitterlig er til sprogbrugernes fordel, som J/KA skriver i deres kronik. Afslutning: pauvre perspektiver Såfremt man fortsat agter at forenkle retskrivningen i takt med, at opvoksende sprogbrugere ymter om genvordigheder udi håndteringen af dansk sprog og grammatik, vil Sprognævnets medarbejdere efter alt at dømme få travlt. Et praj om, hvor vi er på vej hen, gav en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut om gymnasiets danskfag for nogle år siden; den konkluderede, at en stor del af eleverne har svært ved at skrive præcist, nuanceret og personligt. Formanden for Dansklærer- 145

22 FRA DANSK SPROGNÆVN TIL DANSK SPROGLEVN AF CAND.MAG. CHRISTIAN NICHOLAS EVERSBUSCH & METALEKSIKOGRAF LORÁND-LEVENTE PÁLFI foreningens gymnasiesektion, Claus Nielsen, udtalte i den forbindelse, at der fortsat er mange elever, der har svært ved at give stilene en korrekt sætningsopbygning, fordi de er præget af uformelt computerog mobiltelefonsprog. 30 Skal man tro kommentator ved Politiken Kresten Schultz-Jørgensen, har tilstandene ikke forbedret sig siden:»studerende skriver og ræsonnerer som 11-årige«lød overskriften på hans indlæg i debatsektionen 22. februar i år (2011). Denne vinter har jeg igen censureret flere end hundrede opgaver hos blomsten af Danmarks ungdom på kommunikations- og politikstudierne, skriver han og konkluderer: Skrive kan de ikke. I vor sammenhæng er Schultz-Jørgensens vidnesbyrd særligt vedkommende, fordi det med skræmmende tydelighed viser samhørigheden mellem sprog og tanke: Retstavning er ikke sagens kerne. Det afgørende er tabet af skriftsprog. Evnen til at fremføre et argument, at gennemføre en analyse, at drage en konklusion. Hovedsætninger, bisætninger og længere tekstafsnit. Sokratisk argumentation: at bygge på logik og alligevel række ud mod tvivlen. [ ] Borte har taget skriftsprogets ræsonneren. Tilbage er talesprogets følelser, fornemmelser og fordomsfulde værdidomme. En virksomhed, der er latterlig. En politiker, der er komplet idiot. Håndfaste domme afsagt af 22-årige analfabeter fulde af selvtillid. [ ] Man kan jo mene, som progressive sprogforskere ynder at gøre det, at et»levende«sprog kun vidner om sproglig»kreativitet«. At unge mennesker nu som altid jonglerer med de semantiske muligheder, hvorfor udviklingen aldrig kan være andet end»spændende«. Men jeg tror faktisk, at»udviklingen«har karakter af afvikling, og at George Orwell havde ret: Opløsningen af sproglige kompetencer medfører nødvendigvis en erosion af tankekraft og et goddag til den selvskabte fascisme. Færre ord, mindre råderum, flere fordomme. Dét er, som bekendt, fascisme. I en anden ligeså foruroligende frontlinjeberetning fra de videregående uddannelser når DTU-lektoren John Holten-Andersen 31 frem til, at de managementtermer, der er blevet overtaget på landets uddannelser i ledelse, lever i et væv af amerikaniserede fraser, der ikke har rod i en dansk virkelighed. Når man uddannet på denne måde skal til at lede danske kolleger, vil ens kommunikation derfor let blive overfladisk, teoretisk postulerende og svær at gennemskue. Tillægger man sig 30 Morten Mikkelsen:»Studenterstile er fyldt med ukorrekt dansk«i Kristeligt Dagblad den 5. maj »Når der går IT Factory i sproget«, kronik i Information den 20. juni

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere