MF-bladet MF-bladet Menighedsfakultetet 03 September 2015 TERROR. 23 nye studerende. Islam og terror. Tak for uvurderlig støtte!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MF-bladet 03 2015. MF-bladet Menighedsfakultetet 03 September 2015 TERROR. 23 nye studerende. Islam og terror. Tak for uvurderlig støtte!"

Transkript

1 MF-bladet Menighedsfakultetet 03 September 2015 TERROR nye studerende Islam og terror Tak for uvurderlig støtte! 1

2 Leder Menighedsfakultetet ønsker at uddanne præster til hele landet Thomas Bjerg Mikkelsen Fakultetsleder i en sammenhæng uden for folkekirken. En uddannelse på Menighedsfakultetet giver brede kompetencer, der kan anvendes i mangfoldige sammenhænge. Men når alt kommer til alt, sigter vi efter at uddanne præster, som vil tage imod et kald i et af landets sogne. Derfor er det også et emne, som fylder en del i den interne drøftelse i hverdagen på Menighedsfakultetet: Hvordan kan vi gøre det naturligt at søge præsteembede i folkekirken? Denne problemstilling ser ikke ud til at blive mindre i de kommende år, hvor folkekirken står over for massiv præstemangel. Det er en kompleks problemstilling, som også har at gøre med generelle samfundstendenser. Derfor er det ikke noget, vi kan løse med et simpelt greb. Det er noget, vi har brug for at drøfte og arbejde kontinuerligt med over en længere periode og meget gerne i samarbejde med de konkrete lokale sogne, som efterspørger en præst. Der bliver uddannet alt for få præster, og hvis udviklingen ikke snart vender, kan det inden for få år blive et stort problem for den danske folkekirke. Inden for de næste 10 år når 400 præster 70-års-grænsen og bliver tvunget på pension. Samtidig er antallet af nyuddannede præster faldet drastisk de seneste år. Ikke mindst set i det lys er der behov for, at Menighedsfakultetet uddanner teologer, som har en naturlig interesse i at søge præsteembede i folkekirken. Det glæder os, når en af vores kandidater får en stilling i for eksempel en kirkelig organisation eller Det er en særlig udfordring at få kandidater til at søge embede i de mere tyndtbefolkede egne væk fra storbyerne. I de seneste måneder har jeg modtaget flere henvendelser fra menighedsrådsmedlemmer, der beklager, at de i forbindelse med en præsteansættelse ikke har haft mulighed for at pege på en kandidat, der har læst på Menighedsfakultetet. I de tilfælde, hvor der overhovedet havde været kvalificerede ansøgere til stillingen, var der ingen med baggrund i Menighedsfakultetet blandt ansøgerne. Det handler dybest set om kald: Vi må bede om, at mange flere vil høre kaldet og bruge deres evner og liv på en præstetjeneste i provinsen. I de dele af landet, som nogle kalder udkant, er der ofte et stærkt kirkeog foreningsliv med rige traditioner. Men de har behov for præster, som kan forkynde evangeliet og udgøre en sammenhængskraft i det lokale sogne- og foreningsliv. Vi har en historisk chance for at præge danske sogne med sund, praktisk og livsnær teologi. Så lad os stå sammen om at kalde nye præster til tjeneste i hele Danmark. MF-bladet Menighedsfakultetet Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf Fax Reg.nr kontonr Fakultetsleder: Thomas Bjerg Mikkelsen Sekretariatsleder: Walther Plauborg Hansen September årgang Oplag: 6500 Ændringer vedr. abonnement - ring venligst Tryk Øko-Tryk Skjern Grafisk Design Graphic Care MF-bladet udkommer i marts, juni, september og december. Redaktion Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen Stud. theol. Cæcilie Hoffmann Stud. theol. Jesper Risbjerg Kristensen Journaliststuderende Simon Thidemann Landssekretær Nils Andersen (ansvarshavende) Forsidebillede: 9/11 Memorial Museum på Manhattan i New York. Foto: Colourbox.com 2

3 23 nye studerende begynder på MF Menighedsfakultetet har netop optaget sit sjette hold bachelorstuderende. 21 unge mænd samt 2 kvinder begynder den 31. august på et fire et halvt års bachelorstudium i teologi. Under mottoet Teologi for kirkens skyld søger vi at dygtiggøre dem til ledende opgaver i kirke og mission. Ikke mindst i en tid med udsigt til markant præstemangel i folkekirken bliver der hårdt brug for dem. Nils Andersen Landssekretær Til semesterstarten mandag den 31. august byder vi på MF velkommen til vort sjette hold bachelorstuderende. Siden 2005 har vi optaget et nyt hold hvert andet år, hvoraf de første fire hold tog en fireårig uddannelse akkrediteret af University of Wales, mens de seneste to hold tager en fire et halvt årig uddannelse, som MF udbyder i samarbejde med University of South Africa, og som har et mere internationalt tilsnit med blandt andet en afsluttende BA-opgave på engelsk. Visionen er at uddanne præster Gennem alle årene siden MFs start i 1967 har målet med MF været at uddanne engagerede, bibeltro præster til folkekirken. Der er i en læreopløsende tid hårdt brug for præster med en grundfæstet teologi og en klar forkyndelse, et behov som forstærkes af udsigten til, at en stor årgang præster i sognemenigheder snart går på pension. Selv om dette er hovedpassionen på MF, glæder vi os over hver eneste, der får ledende opgaver også på andre poster som fx præster i valg- og frimenigheder eller ansatte i kirkelige organisationer eller international mission. Guds kald er forskelligt til den enkelte. Nye på vej Efter endt bacheloruddannelse på MF vælger de fleste at fortsætte to år på universitetet for at blive teologiske kandidater, så de efterfølgende kan søge blandt andet præsteembede. I august er 8 ud af 23 studerende på Pastoralseminariet i Aarhus MFkandidater, så om et halvt år står nye teologer klar til at imødekomme vort baglands ønsker og behov for at få en præst med en god bibelfunderet teologi. Ny stipendieordning Vores bacheloruddannelse har desværre endnu ikke opnået SU-godkendelse, så derfor får de nye studerende ligesom foregående hold tilbud om stipendier fra MF. For det nye 2015-hold er ordningen dog ændret lidt inspireret af stipendieordningen på Dansk Bibel-Institut. Det medfører, at stipendierne begynder med en starthjælp på kr., som udbetales den første studiemåned. Derefter tilbydes et lån på kr. pr. måned de følgende ni studiemåneder. Dette lån afdrages over de næste tre studieår, hvor der tilbydes et stipendium på kr. pr. studiemåned. Hvis lånemuligheden er benyttet det første studieår, fratrækkes 600 kr. pr. måned plus renter. Endelig tilbydes der et stipendium på kr. pr. måned det sidste halve studieår. 3

4 Islam og terror 4 Hovedparten af den aktuelle terror udføres helt åbenlyst af muslimer. Men det betyder hverken, at alle muslimer er terrorister eller, at alle terrorister er muslimer. Men islam har både en voldelig historie og religiøse tekster, der legitimerer brugen af vold, så radikale muslimer står med gode kort på hånden, når de blæser til militær kamp mod islams fjender. Kurt Christensen har skrevet: Lydighed eller lovsang Om islam og kristendom Kurt Christensen Pris: 299,95 kr. Køb på MF eller bestil på Kurt Christensen Professor Lørdag d. 14. og natten til d. 15. februar oplevede vi det første terrorangreb med dødelig udgang på dansk grund i nyere tid. Og terror skræmmer os på grund af den ondskab, der ligger bag den religiøse eller ideologiske besættelse, som resulterer i en så åbenlys foragt for menneskeliv. Ikke al terror er muslimsk Ved terror forstår man normalt vold og drab på tilfældige civile blandt dem, som man har erklæret krig imod. Og disse krigserklæringer findes i flere varianter. Baskerne i Pyrenæerne har i årtier benyttet terror i deres kamp imod den spanske stat for at opnå baskisk selvstyre. IRA i Nordirland benyttede terror i kampen for at få Nordirland tilsluttet republikken Irland. Og vi har netop d. 22. juli markeret 4-årsdagen for ofrene for Anders Behring Breiviks personlige krig mod det socialdemokratisk ledede multireligiøse norske samfund. Muslimer og andre kristendomskritikere peger ofte på, at der også blandt kristne findes eksempler på vold og terror, eksempelvis bombninger af abortklinikker i USA. Endelig vil nogle også hævde, at fx. 2. Verdenskrigs tæppebombning af storbyer kan betegnes som terror, statsterror. I det lys skal det givetvis ses, at fx de senere års vestlige indsats i Afghanistan og Irak i udstrakt grad har forsøgt at minimere antallet af civile ofre. Så vi kan allerede i udgangspunktet slå fast, at det udsagn, som jeg stødte på for nogle år siden: Ikke alle muslimer er terrorister, men alle terrorister er muslimer, ikke holder vand. Det er simpelthen ikke sandt, hverken historisk eller aktuelt, at alle terrorister er muslimer. Den meste terror er muslimsk Men når det så er sagt, kommer vi ikke uden om, at hovedparten af den aktuelle terror udføres af muslimer. Det gælder den terror, som sunni- og shiamuslimer udfører mod hinanden i Irak og Pakistan og den, som radikale muslimske grupper udfører mod sekulære eller politisk konservative regimer i muslimske lande samt den terror, som muslimer udøver mod Vesten, mod jøder og korsfarere. Al den terror rejser spørgsmålet om forholdet mellem islam og terror. Islam er splittet Her kan vi konstatere, at islam er præget af dyb splittelse. Der er på den ene side ingen tvivl om, at hundredvis af større eller mindre terrorangreb bliver udført af muslimer i den sikre overbevisning, at de gør Allahs vilje. Og de bliver i vide kredse æret som sande martyrer. På den anden side vil mange muslimer på det kraftigste afvise, at terroren kan legitimeres ud fra islam. Pakistans tidligere premierminister Benazir Bhutto skriver eksempelvis, at Da Al Qaeda kaprede flyene for at angribe USA den 11, september [2001], forsøgte de samtidig at kapre min religion Foto: Kurts Henk Vrieselaar. Colourbox.com

5 Det er simpelthen ikke sandt, hverken historisk eller aktuelt, at alle terrorister er muslimer. 5

6 Islam og terror... (fortsat) islams budskab. Med deres handling indledte de det nye millenniums store slag (som nogle har kaldt en global krig). Mordet på næsten tre tusind uskyldige mennesker i jihads navn er ikke blot i modstrid med den civiliserede verdens værdier, men også med islams forskrifter (Benazir Bhutto, Forsoning - Islam, demokrati og Vesten s. 28). Traditionel islam legitimerer ikke terror Muslimer er altså dybt splittede, hvad angår muligheder for at legitimere terror ud fra islam. Vi må bl.a. derfor skelne mellem islam og islamisme og mellem liberale, moderate og radikale muslimer. Men det er nok Benazir Bhutto og hendes ligesindede liberale og moderate muslimer, der repræsenterer den traditionelle muslimske holdning til terror. Denne holdning står på tre ben : 1) at selvmord ikke er tilladt, 2) en bestemt forståelse af martyr. og 3) at drab på civile ikke er tilladt. 1. Klassisk islam fremhæver meget stærkt, at selvmord er en alvorlig synd, som straffes med evig fortabelse. 2. Til forskel fra en selvmorder er en martyr ifølge denne tankegang en muslim, som militært konfronterer fjenden, selvom vedkommende ved, at det sker med fare for at miste livet. 3. Muslimer har traditionelt lagt stor vægt på, at de overholder krigens regler, som bl.a. betyder, at man undlader at angribe ikke-krigsførende, og at man behandler krigsfanger godt. Denne traditionelle muslimske holdning sondrer altså tydeligt mellem selvmordere og martyrer og ønsker desuden at skåne civile. Ud fra denne opfattelse er terror ikke legitim. Ny krigsførelse efter 2. verdenskrig Men så er der siden 2. Verdenskrig, til dels som følge af de radikale muslimske gruppers militære underlegenhed, opstået en ny form for krigsførelse, nemlig terroren. Og denne terror indebærer en nytolkning af martyrbegrebet, som inkluderer selvmordsbombemanden/kvinden i martyrkategorien, hvilket betyder, at selvmordsbomberen nu ikke går lige lukt i Helvede, men som martyr direkte til Paradis med alle jomfruerne, og som ikke sondrer mellem militære og civile mål. Skønt denne nye forståelse efter mit skøn har vanskeligt ved at legitimere sig i forhold til de muslimske grundtekster, har den åbenlyst vind i sejlene. Årsager til terror Ud over dette kan der peges på mange og meget forskelligartede grunde til den aktuelle muslimske terror: 1. Islam er både historisk og aktuelt ikke blot en religion, men også en politisk ideologi. Man skelner således ikke inden for islam mellem et åndeligt og et verdsligt regimente. Det betyder, at religion og politik og militær indsats i islam er to sider af samme sag. 2. Mange muslimer føler, at terroren er et berettiget svar på Vestens militære overgreb i Afghanistan og Irak, de vestlige troppers besudling af hellig saudiarabisk territorium under Golfkrigene og den vestlige støtte til Israel. 3. Det er ikke vanskeligt at finde tekster i Koranen (fx sura 9), der legitimerer voldelig kamp mod vantro. Muhammed, som alle muslimer ser hen til, var ingen udpræget fredsapostel. Og islam har både en udpræget voldelig oprindelse og en meget voldelig historie. Så radikale muslimer står ikke uden gode kort på hånden, når de blæser til militær kamp mod islams fjender. Muslimer står dermed over for en traditionel tænkning, som på den ene side klart afviser terror, men som på den anden side under visse betingelser er åben over for krigerisk indsats imod islams fjender. Og en nytolkning, som ikke blot er åben for krigerisk indsats, men også for direkte terror. Muslimer er af disse grunde dybt splittede med hensyn til terroren. Vi kan så glæde os over, at rigtig mange muslimer har så megen sund fornuft, at de holder sig til den klassiske afvisning af drab på civile og fokuserer på de fredelige udsagn, som Koranen heldigvis også rummer, og på denne baggrund tager tydelig afstand fra terror. 6

7 TORVETs Højskole september TORVET inviterer for tredje år i træk til fire udbytterige højskoledage på naturskønne Virksund Kursuscenter med undervisere fra Menighedsfakultetet, Israelsmissionen samt Promissio. Temaet er i år Forankring og forandring, og Morten Hørning Jensen, Bodil Skjøtt, Finn Hougaard og Erik Nikolajsen står for undervisningen. TORVETs Højskole afholdes i dagene september, og alle er meget velkomne til at være med. Se programmet på teologi.dk. Tilmelding senest 1.9. Rekordstort antal deltagere til Sponsorløb Sponsorløb 2015, der finder sted mandag den 31. august, har pt 57 deltagere. Sidste år skaffede 41 deltagere kr., og vi sætter alt ind på at overgå det resultat i Pengene går til MFs stipendiepulje, så vi kan udbetale stipendier til vore studerende som en erstatning for deres manglende SU. Alle kan deltage og dermed være med til at rejse penge til vore studerende. Læs mere på teologi.dk Michael Nygaard Hansen ny informationsmedarbejder Michael Nygaard Hansen er fra 1. september ansat som informationsmedarbejder på MF. Han skal arbejde en dag om ugen og hjælpe landssekretær Nils Andersen med informationsarbejdet på MF. Michael får særligt ansvar for kontakten til unge, herunder at finde talere, kommunikere via Facebook og stå for arrangementet Spotlights den Michael er bachelorstuderende fra 2013 og afløser Julie Kajgaard, der er nyuddannet bachelor. Sune Skarsholm ny sognepræst i Løsning og Korning Sune Skarsholm, der er tidligere generalsekretær i Promissio, og som MF har arbejdet sammen med på TORVET, blev indsat som sognepræst i Løsning og Korning i Østjylland den 16. august. Christian Jerup Lavdal ny sognepræst i Aulum og Hodsager Christian Jerup Lavdal, er bachelor på MF fra 2011 og blev ordineret i Viborg Domkirke den 14. august. Han blev indsat som sognepræst den 16. august i Aulum og Hodsager mellem Herning og Holstebro. Bed gerne for de to nye sognepræster. Ny rapport tager temperaturen på forkyndelsen i Danmark Når forkyndelsen sit mål? Hører tilhørerne det, som forkynderne tror og ønsker at formidle? Ny rapport giver et sjældent billede af, hvordan det står til med forkyndelsen i en lang række kirkelige organisationer. Se rapporten på Rapporten og projektet følges op af en stor forkynderkonference den januar Program kommer på 7

8 Kristne og terror Terror udgør et stort problem i verden. Mange steder udsættes kristne for terror, enten fordi de er kristne eller fordi de bor i et land, der er udsat for terror. Terroren nåede også Danmark, da København den 15. februar oplevede skudattentat mod både deltagerne i et politisk møde og en jødisk synagoge. To blev dræbt, herunder gerningsmanden. Det virker skræmmende og skaber utryghed. Hvordan skal vi som kristne forholde os til terror? Redaktionen har bedt en herboende kristen egypter og en dansker med stor og bred erfaring med international mission give deres bud, herunder, om kristne og kirken i Danmark kan lære af kirkers erfaringer med terror andre steder i verden. Wessam Youssef og Krista Rosenlund Bellows Vi tror, at kristne, sammen med alle andre, er nødt til at tage ordenligt fat om den virkelighed, som terror er. Terrorister ønsker at skræmme og styre gennem den angst, de skaber, og den ustabilitet de ønsker at provokere frem. I stedet for at lade os skræmme eller opildne til had, må vi snarere beslutte os for, hvilken slags samfund vi som borgere og kristne ønsker og vil arbejde for. Kristnes rolle Kristne er borgere i både Guds rige og denne verden. Vi er i verden, men ikke af verden. Vi er kaldet til at være Fredsfyrstens disciple. Vi har et håb om en ny jord, som vi skal dele med andre, for i troen på evangeliet er der evigt liv, befrielse og håb for mennesker, der lever i frygt. Vi skal som kristne grundlæggende være parate til at give afkald på vores komfortzone, idet vi ved at, der vil komme meget svære tider, hvor især kristne er udsatte. Sådan er det nu for de kristne i for eksempel Irak. Det stiller vor Herre os i udsigt, sammen med sine løfter. Vi kender ikke vor egen fremtid eller historiens gang i specifikke detaljer. Men vi ved, hvad Herren generelt stiller os i udsigt Vi er lemmer på samme verdensomspændende Kristi legeme, og når et lem lider, så lider hele legemet. Kristne skal være parate til ligesom Jesus på den ene side at overvinde det onde med godhed og tolerance, og på den anden side til at træde synligt frem mod hadefuld tale i offentligheden fra for eksempel ekstreme muslimers trusler. At elske andre er ikke ensbetydende med at være naiv. Også Jesus konfronterede dem, der pålagde andre hårde byrder. Kirkens opgaver Kirken skal på den ene side forberede de kristne på at lide for Kristus. Det er et grundlæggende vilkår ved at være en Jesu discipel. På den anden side skal kirken på basis af Jesu løfte om sit nærvær midt i trængslen formidle et håb, der nedbryder frygt blandt kristne og i samfundet generelt. Som med anden angst må vi lægge angst for terror frem for Gud og tale med ham og vore medmennesker om den, så vi tager imod både Guds og menneskers hjælp. I Mellemøsten opfordrer kirkerne de kristne til at bede sammen ved store bedemøder med 8

9 mange deltagere. I Danmark kan vi gøre det samme, for Guds Ord er fuld af løfter, der kan fylde vore hjerter med fred. Vi skal forkynde løfterne, tro dem og opmuntre hinanden med dem. Kirken i dansk sammenhæng må efter vores opfattelse også investere mere i at formidle evangeliet til flygtninge fra den arabiske verden og hjælpe dem til at blive integrerede her. Her skal vi både bede og arbejde. Evangeliet skal forkyndes, og livet i Kristus skal leves. At være synlige i samfundet er at være en levende bibel. Gennem vore liv giver vi mennesker mulighed for at komme til at kende Kristus. Jesu lignelse om sædemanden opmuntrer os til at så Guds ords sæd i alle mulige slags jordbund og forvente, at Gud lader det spire og gro, selv på uventede steder. Gud kan omvende terrorister Vi skal forkynde evangeliet for alle og være formidlere af trøst og håb i bevidstheden om, at kun Gud kan nå så dybt ind i menneskers hjerter, at de omvender sig. Forandring er mulig, fordi Gud kan gribe ind. Den voldelige Saulus, der slæbte kristne i fængsel for deres tro, var ikke terrorist i vore dages forstand. Men han er et eksempel på, at Gud kan stoppe og omvende sine modstandere. Jesus stoppede Saulus, før han nåede Damaskus, og vendte ham om og sendte ham i en anden retning. Det er der håb i. Gud kan forvandle mennesker, og han gør det i sin time. Den voldelige Saulus begik overgreb mod mange, før Gud forbarmede sig over ham og stoppede ham. Derfor var der mennesker, der led under det, Saulus gjorde. Vores opgave er at forkynde evangeliet og bede Gud gribe ind, så mennesker kan blive frelst. Også de mest hårdnakkede modstandere i IS i Mellemøsten og Boko Haram i Afrika. Samfundsengagement At arbejde imod terrorisme indebærer også at engagere sig politisk. Kristne skal som andre samfundsborgere forholde sig til verden Foto: Colourbox.com og dens forvaltning og tage stilling i politik. Kristne skal engagere sig med de evner, de har og de opgaver, de tager på sig, og de muligheder, de får. Både Bibelen og kirkehistorien har mange eksempler på mennesker, der havde ledende samfundsroller. Lad os nævne mennesker fra Det Gamle Testamente som Josef, Daniel, Esther, Mordokaj og Nehemias, der alle var tro, der hvor de var og fik stor indflydelse på deres omgivelser. De er eksempler på mennesker fra mindretal, der påtog sig samfundsansvar, hvor de fik mulighed for det. Det er væsentligt: Også mennesker der tilhører et mindretal, har ret og pligt til at påtage sig medansvar for deres samfund. Det gælder, hvad enten de er kristne eller muslimer, danskere eller nydanskere. Kristne skal bidrage til at kalde på alle til at tage del i samfundsansvar, herunder at hindre og nedbryde fjendebilleder. Det er væsentligt at bygge bro til moderate muslimer. Det er også vigtigt at være nøgtern og ikke naiv med hensyn til ekstremister. Det styrker samfundets modstandskraft mod terrorisme, når vi forstærker relationer på tværs af grupper og skaber erfaringer for, at samarbejde om de fælles opgaver nytter. Kristne har således to kald: sammen med alle arbejde for et retfærdigt samfund, hvor evangeliet kan have frit løb, og at forkynde evangeliet og leve livet i Kristus. Jesu lignelse om sædemanden opmuntrer os til at så Guds ords sæd i alle mulige slags jordbund og forvente, at Gud lader det spire og gro, selv på uventede steder. Vi vil slutte med at pege på den praktiske anvisning, som profeten Mika giver, og som også missionsorganisationen Micah Challenge henter deres inspiration fra (Mikas Bog 6,8): Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud. 9

10 Hellere den anden kind end sværd - om den lutherske kirke og ondskaben i verden Hvordan bør den lutherske kirke forholde sig til ondskab og uretfærdighed i verden? Det har nyuddannede bachelor, Kent Grinderslev Rasmussen, i foråret skrevet bacheloropgave om, hvor han udfordrer Luthers traditionelle to-regimentelære med nyere teologiske refleksioner. Her får du et indblik i Kents overvejelser og konklusion. Kent Grinderslev Rasmussen Teologisk bachelor i 2015 Luthers gamle to-regimentelære skelner mellem det verdslige regimente, der må anvende magt over for ondskaben og det åndelige regimente, der kun bruger åndelige våben. Tåler denne tankegang at blive udfordret af mere nutidige teologiske refleksioner fra den såkaldte Cape Town-erklæring (CTe) og den pacifistiske amerikanske teolog Stanley Hauerwas? Det har jeg undersøgt i min opgave. Diskussionen bliver desuden særligt udfordret af manglen på bibelreferencer, hvor enkelte skriftsteder som Rom 13 og beretninger om Israel som Guds folk i Det Gamle Testamente uafbrudt udfordrer vores forståelse af især Jesu ord om fjendekærlighed i Bjergprædikenen. Luther Luther formulerede sine tanker om forholdet mellem kirke og stat i en lang række tekster, dog uden at formulere et egentligt systematisk værk. I værket Om lydighed mod den verdslige øvrighed søger Luther at skelne mellem øvrighedens og kirkens magt og afgrænse deres magt til hvert sit område og uden at adskille dem og desuden beskrive, hvorledes disse to bør forholde sig til blandt andet ondskab og brug af magt og våben. Luthers vil bekræfte legitimiteten af den verdslige lov og det verdslige sværd, så ingen tvivler om, at de er udtryk for Guds vilje og ordning i verden og ved den verdslige lov gælder sværdets lov; øje for øje, tand for tand. Men med Kristus er der ifølge Luther brudt et nyt rige frem, hvor Kristi lov - kærlighedens lov gælder. Her skal kirken og den enkelte kristne leve i overensstemmelse med Jesu næstekærlige anvisninger i fx Bjergprædikenen. Luther understreger, at det er vigtigt at holde disse to styreformer adskilt og lade begge eksistere, den ene frembringer fromhed og retfærdighed, den anden skaber ydre fred og hindrer onde gerninger. Ingen af dem kan undværes her i verden. Disse to regimenter har hver sine beboere og altså også hver sin måde at agere på over for ondskaben i verden. Den kristne bør hjælpe øvrigheden med at bekæmpe ondskaben, men kan kun gøre dette med magt i kraft af sit givne embede. Cape Town-erklæringen I 2010 blev Cape Town-erklæringen (CTe) udfærdiget på Lausanne-bevægelsens tredje verdenskonference i Cape Town, Sydafrika. CTe er gennemsyret af en positiv tilgang til verden, kulturen og mennesker uden at denne kærlighed ender ureflekteret eller ukritisk. I CTe står der således: Samtidig er det vor pligt i kærlighed over for vor lidende næste at søge retfærdighed på deres vegne gennem appel til de juridiske og politiske myndigheder, der fungerer som Guds tjenere ved at straffe dem, der gør det onde. CTe er en påmindelse om, at Gud har skabt denne verden, og på trods af verdens fordærv, skal vi tage del i Guds skaberkærlighed til verden. Stanley Hauerwas Luthers to-regimentelære bliver særligt udfordret af den pacifistiske amerikanske teolog, Stanley Hauerwas. Ifølge Hauerwas kan 10

11 9/11 Memorial Museum på Manhattan i New York. Foto: Colourbox.com den kristne ikke tage del i et arbejde, som har et andet sigte end det kristne. I den såkaldt konstantinske æra gennemsyrede kristendommen fra slutningen af 300-tallet tankegangen i samfundet i hele Mellemeuropa, og har siden i mange århundreder arbejdet på Gudsrigets frembrud. De sidste par hundrede år er staten imidlertid blevet sekulariseret og stræber nu kun efter at vinde magt og storhed. Denne stræben efter magt kan og bør den kristne kun i meget få tilfælde og efter megen omtanke tage del i og samtidig holde sig helt igennem pacifistisk til vold og ondskab i verden. For Hauerwas er kirken den kristnes helt primære tilhørsforhold, og kirkens vidnesbyrd om Kristus altafgørende. Konklusion Det er min opfattelse og konklusion, at det vil være en fejl at forkaste Luthers to-regimentelære. Den er både tidssvarende og stærkt bibelsk funderet og tager højde for både Jesu kærlighedsbud og staten Israels brug af magt i Det Gamle Testamente uden at gå på kompromis med nogen af dem. Men den lutherske kirke kan lære både af Cape Town-erklæringen og Hauerwas. Selvom vi blankt må afvise at købe hele Hauerwas pacifisme kan vi alligevel lære, at kirken og dens vidnesbyrd altid er vores primære tilhørsforhold og første prioritet, og derefter kommer vores forhold til denne verden og den nation, vi tilhører. Skellet mellem Kristi rige og verdens rige er stort og farligt at overskride. Som nye skabninger er vi fremmede i denne verden og for dens midler, og dette må få konsekvenser. Som kristne må vi altid søge Kristi sindelag og nøje overveje, om man fx kan tage del i en militære handlinger mod mennesker tusindvis af kilometre fra sin hjemegn, uanset hvor gruopvækkende handlinger, der foregår der. Vi må først undersøge alle andre muligheder for en fredelig løsning på en konflikt og kun gribe til våben som en helt igennem fremmed handling, hvor det vil være det mindste onde. Med rette hader vi ondskaben i verden, men vi har gennem Kristi offer på korset set, at ondskaben i verden ikke besejres gennem magtudøvelse, men igennem tilgivelse og kærlighed, som forandrer hjerter. Dette er Kristi vidnesbyrd, som kirken og den kristne må efterleve og praktisere i denne verden. Den lutherske kirke skal hade og modarbejde ondskab og uretfærdighed i verden, men det må altid udøves med kærlighed og kun med magtudøvelse som den sidste udvej, når alt andet er prøvet. 11

12 MF-kandidater i arbejdstøjet MF-bladet Hvad laver MF-teologerne egentlig efter, at de er færdige med deres uddannelse? Det giver vi et indblik i i serien MF-kandidater i arbejdstøjet MF har givet mig en solid ballast i mit arbejde Oline B. Kobbersmed, kirke og kulturmedarbejder ved Sct. Michaelis kirke i Fredericia, er glad for sin tid på MF, hvor hun lærte flere ting, som hun bruger i sit daglige arbejde. Men på især ét punkt kunne MF have gjort det bedre, mener Oline. Simon Thiedemann Journaliststuderende Det var egentlig ikke det, Oline B. Kobbersmed oprindeligt troede, at hun ville. Arbejde med børn. Men sådan er det blevet, og nu har arbejdet åbnet hendes øjne for, hvor vigtigt og meningsfuldt det er at arbejde med børn. Det er meget givende for mig selv at arbejde med børn, men det giver også utroligt meget mening for børnene - både de kirkevante og de kirkefremmede. De kirkevante kommer til at føle sig mere hjemme i kirken og stiller måske nogle andre spørgsmål, end de gør derhjemme. De kirkefremmede er meget åbne, og det er skønt, når et barn, der normalt ikke kommer i kirken, fortæller, at han har prøvet at bede, og at det var totalt fedt, fordi det var ligesom om, at det faktisk virkede, fortæller Oline. Som kirke og kulturmedarbejder arbejder Oline ofte i børnehøjde. Bl.a. via undervisning af tre klasser med minikonfirmander, ved spaghetti- og familiegudstjenester og som tovholder for børnekirken. Ud over børnearbejdet har Oline også voksenundervisning om kristendom, både for kirkefremmede og kirkevante. MF er mere praktisk end universitetet Oline læste teologi på Aarhus Universitet fra 1999 til 2006 og fulgte samtidig supplerende undervisning på MF, og hun er ikke i tvivl om, at det, hun lærte på MF, har betydning for hendes nuværende arbejde. Notitser (fortsat side 7) >> Måske bliver du ringet op Som det fremgår af bestyrelsesformandens artikel på side 15, er vi dybt taknemmelige for den overvældende støtte, som MF har modtaget i slutspurten af regnskabsåret , som sluttede 30. juni, og som resulterede i, at vi nåede vores budgetmål. Men, som Jørgen Jørgensen også skriver, har vi store økonomiske udfordringer på den langsigtede bane, som MF arbejder intenst med på ledelsesniveau. En af måderne at udbygge MFs økonomi på er, at flere begynder at støtte MF eller, at flere forhøjer deres bidrag. Derfor har vi bedt Leonhardt Fundraising ringe rundt til nogle i vores bagland angående dette. Vi håber, at de vil blive taget godt imod. 12

13 Det var fx en ældre studerende, som foreslog, at jeg skulle tage et år på MF i Norge, hvilket jeg gjorde, og det var virkelig et år, der gav mig meget, beretter Oline. Børnearbejde er lavstatus Men der er én ting, som Oline har svært ved at lægge skjul på, at hun synes MF kunne gøre bedre. Undervisningen i kirkehistorie har givet mig en forståelse af, hvor kirken er i dag, og hvorfor den er, som den er? Og selvom det måske ikke er så fagtungt, når børn stiller et spørgsmål, betyder det alligevel meget at have fået en god indføring i teologien, siger Oline, der derfor sætter stor pris på sin undervisning i eksegese og bibelkundskab. Jeg stødte på intet tidspunkt i mit studie på noget, der havde med børn at gøre. Det var lidt et lavstatus område, og det er ikke min oplevelse, at det har ændret sig ret meget siden. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev opprioriteret. Det er jo ikke kun kirke- og kulturmedarbejdere, der kommer til at have med børnearbejdet at gøre. Det kunne være sundt for dem, der skal møde børnene, at de er klædt bedre fagligt på, pointerer Oline. Oline fremhæver også betydningen af, at der i det hele taget er mere fokus på praktisk teologi på MF end på universitetet. Når Oline tænker tilbage, tillægger hun ikke kun undervisningen, men også studiemiljøet på MF, betydning. Jeg kunne ønske, at vi i kirken og i teologien blev bedre til at give børnene den plads, som Jesus selv lærer os, at de har. Spotlights 13. november kl Kirke i bevægelse lyder temaet for årets Spotlights. I løbet af de sidste år er folkekirken blevet teologisk rummeligere, og medlemstallet er dalende. Til Spotlights inviterer MF forskellige kirkelige ledere ind til en debat om, hvad de tænker om det, der sker i kirken, og hvordan deres bevægelse/organisation/kirke kan være en medspiller i denne tid. Alle er velkomne. 13

14 Med Bibelen som rejseguide Tom WrighT Studiekredsmateriale på dansk af den engelske teolog NT Wright Tyrkiet i Paulus fodspor Israel i efterårsferien Israel efterårsrejse Israel klassisk rundrejse Israel rundrejse Læs mere om rejserne på vores hjemmeside. Eller kontakt Lindholm Auto Thistedvej Nørresundby v. Morten Warncke Olesen Psykoterapi & supervision af ledere Lægerne Axelsen & Fausholt Vestre Strandalle Risskov Tlf VI STIKKER LIDT DYBERE Mob Reparation af alle bilmærker Dorthea Nedergaard Begravelsesforretning for Silkeborg og omegn Vestergade Silkeborg Vækst og fornyelse i liv og parforhold Gunhild Aaen Madsen Par-, familie- og psykoterapeut Medlem af Psykoterapeutforeningen Kurser for par Terapeutiske samtaler i: Bramming, Århus og Aalborg d IN Genbrug Tilst Dødsboer tømmes Vi afhenter og sælger gode brugte møbler, ting og sager samt tøj. Anelystparken 21 Tilst Tlf Åbningstider: Ma.- fr , lø Vi støtter Mission Afrika og Menighedsfakultetet tlf Tlf:

15 MFs Økonomi Tak for uvurderlig støtte vi håber, flere vil bære med på den lange bane Bestyrelsesformand Jørgen Jørgensen Spørgsmål til MF s økonomi? Kontakt sekretariatsleder Walther Plauborg Hansen: tlf Kære bagland! I gjorde det igen: gav MF de gaver, der var nødvendige for at få budgettet til at hænge sammen. Det fylder mig med ydmyghed igen og igen at erfare: Der er mange mennesker, der bakker os op i den tjeneste, vi har taget på os: At uddanne præster og ledere til kirken. I det daglige mærker vi, at det går rigtig godt. Men der er ikke færdigt uddannede kandidater nok til at dække behovet for præster, og efterhånden sker det jævnligt, at embeder i folkekirken genopslås, fordi der ikke var tilstrækkeligt med ansøgere. Ingen beklager det mere end os. Nu tager vi igen imod et nyt hold studerende. Vi glæder os over den tillid, de viser ved at søge ind hos os på trods af, at de ikke får SU, men kun en halv kompensation fra MF s side. Vi håber, de alle om få år er parate til tjeneste i Guds rige alt efter de kald, de får. bære med på opgaven: At fremme bibeltro teologi. Ligeledes vil vi række et kald til den yngre generation om at bære med i givertjeneste og i forbøn. Herudover vil vi målrette informationen til både de steder, hvor de studerende kommer fra og de steder, hvor kandidaterne får embede. Her tror vi, at der er forståelse for, at MF har behov for støtte. Men også i sogne, missionshuse og øvrige menigheder står vi på spring for at videregive information og viden om teologiske emner - inklusive information om behovet for, at menighederne og troens folk tager ansvar for, at kommende præster og ledere uddannes i en sund, bibelsk teologi, så de kan tjene med det Guds ord, der er vores fælles fundament. Bestyrelsen har et skarpt øje til vores budget og vores forbrug. Vi er opmærksomme på at få mest muligt ud af pengene; og vi synes, det lykkes. Sådan kan du støtte Benyt en af nedenstående muligheder eller se flere på Derfor støtter jeg MF Jeg støtter MF økonomisk. Ikke fordi jeg føler, at jeg skal, eller fordi jeg så sover bedre om natten, men fordi MF uddanner teologer med øje for mennesker. Som menneske har jeg brug for at stå fast på noget, og på MF er det faktisk okay at stå fast. Derfor støtter jeg MF. Christian Medom Jensen Teologistuderende Alligevel er vi helt klar over, at der er brug for nye indtægtskilder de kommende år, hvis vi skal forfølge de mål, vi har sat os: At uddanne flere teologer og samtidig give tidssvarende forhold til studerende og ansatte. Vi vil derfor målrettet brede MFs sag ud til et større bagland og appellerer til den unge generation om at bære med. Kirkebilledet ændrer sig disse år. Mange fri- og valgmenigheder skyder op, og deres behov er anderledes, end vi før har set, og også i denne situation er der hårdt brug for MF. Vi vil gerne i tættere kontakt med disse nye menigheder og appellere til dem om at Dankort MobilePay Til nr Skriv dit navn og adresse i meddelelsesfeltet Netbank Overførsel til: reg.nr kontonr QR-kode til forsiden af MF-bladet. Kan skaleres i størrelse. 15

16 Magasinpost SMP ID nr k a l e n d e r Her kan du se en oversigt over MF-arrangementer. Velkommen til at deltage. august 28. Eksamensfest kl Semesterindledningsforelæsning ved Kurt E. Larsen, kl Sponsorløb kl september 19. Repræsentantskabsmøde TORVETs Højskole. På Virksund Kursuscenter OKTOBER NOVEMBER 13. Spotlights kl Dybde og skønhed forenet Digte og malerier i smuk kunstbog TEMAER længsel vemod ensomhed natskygger dæmring horisont 80 sider KR: ISBN Bestil: Bestil MF-bladet SMS MF-bladet til

Med horisont og vidde mission og teologi mødes

Med horisont og vidde mission og teologi mødes MF-bladet Menighedsfakultetet 04 august 2011 Med horisont og vidde mission og teologi mødes Ordet OG Ånden 02 03 byggeriet er påbegyndt 04 fem skarpe til kirkehistorikeren 1 Åndens blæst og Ordets muld!

Læs mere

Dugfriske bacheloropgaver 2013

Dugfriske bacheloropgaver 2013 MF-bladet Menighedsfakultetet 04 august 2013 Dugfriske bacheloropgaver 2013 Omvendelser 04 den tomme grav 06 vores evige skæbne 081 Afkast Bacheloropgaver viser, hvad et teologisk studium kan kaste af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ny BA-uddannelse på MF

Ny BA-uddannelse på MF MF-bladet Menighedsfakultetet 03 juni 2013 Ny BA-uddannelse på MF ny samarbejdsaftale 03 04 Ny international uddannelse 11 din gave tæller dobbelt i juni 1 Lad MF gøre en forskel! Leder Ane Melchiorsen

Læs mere

MF-bladet MF-bladet Studerende engagerer sig i diakoni fakultetsleder Studerende blandt Stopper udsatte borgere Kurt e.

MF-bladet MF-bladet  Studerende engagerer sig i diakoni fakultetsleder Studerende blandt Stopper udsatte borgere Kurt e. MF-bladet Menighedsfakultetet 06 december Studerende engagerer sig i diakoni 03 Fakultetsleder stopper 04 Studerende blandt udsatte borgere 12 Kurt E. Larsen forsvarer 1 doktorafhandling Leder Diakoni

Læs mere

MF giver Luthers toregimentelære et serviceeftersyn 03. MF-bladet Menighedsfakultetet 06 december 2013. MF-bladet 06 2013

MF giver Luthers toregimentelære et serviceeftersyn 03. MF-bladet Menighedsfakultetet 06 december 2013. MF-bladet 06 2013 MF-bladet Menighedsfakultetet 06 december 2013 MF giver Luthers toregimentelære et serviceeftersyn Ny bog af Morten 03 04 Toregimentelæren sikrer balance 08 Eriks skifte fra universitetet til MF 1 Er toregimentelæren

Læs mere

Jesus opstod med kød og knogler

Jesus opstod med kød og knogler MF-bladet Menighedsfakultetet 02 juni 2015 Jesus opstod med kød og knogler 02 Budskab eller begivenhed? Med kød og knogler 04 15 Dobbelt op på nye gavebreve 1 Leder Budskab eller begivenhed? Peter Søes

Læs mere

bladet Teologien skal have både himmel- og jordforbindelse Teologi for kirkens skyld Fra forskning

bladet Teologien skal have både himmel- og jordforbindelse Teologi for kirkens skyld Fra forskning AUG 2007 5 bladet fra menighedsfakultetet Teologi for kirkens skyld s. 2 Fra forskning til kirkerelevante bøger s. 3 Teologien skal have både himmel- og jordforbindelse Vore undervisere rykker ud med foredrag

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Første MF-bachelorer i arbejde

Første MF-bachelorer i arbejde MF-bladet Menighedsfakultetet 06 december 2012 Første MF-bachelorer i arbejde Præsten 04 Evangelisten 06 Outsideren 081 Gør det en forskel? Leder Jørgen Jørgensen Sognepræst og bestyrelsesformand MF har

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

MF bygger sammen med

MF bygger sammen med MF-bladet Menighedsfakultetet 02 april 2011 MF bygger sammen med DEM og DIM 03 Teologi og mission i interaktion 06 Indretningen af tilbygningen 15 Sammen kan vi løfte opgaven 1 Internationalt udblik gavner

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Efeserbrevet i Cape Town - lodret og vandret

Efeserbrevet i Cape Town - lodret og vandret Efeserbrevet i Cape Town - lodret og vandret Af Morten Hørning Jensen Efeserbrevet var valgt som grundlag for konferencens bibeltimer, og dagens hovedtemaer var afstemt herefter. Gennem daglige bibelstudier

Læs mere

Missionsfakultetet. MF-bladet Menighedsfakultetet 05 Oktober 2010. MF-bladet 05 2010. nyt samarbejde med internationalt.

Missionsfakultetet. MF-bladet Menighedsfakultetet 05 Oktober 2010. MF-bladet 05 2010. nyt samarbejde med internationalt. MF-bladet Menighedsfakultetet 05 Oktober 2010 Missionsfakultetet 02 Missional i en højere tjeneste 04 Drømmen om MF-værket 06 nyt samarbejde med internationalt 1 udblik En højere tjeneste Asger Højlund

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

MF-bladet 01 2013. MF-bladet Menighedsfakultetet 01 februar 2013. Frelse og fortabelse. Headhuntet. Bliver alle frelst? Økonomien bekymrer 1

MF-bladet 01 2013. MF-bladet Menighedsfakultetet 01 februar 2013. Frelse og fortabelse. Headhuntet. Bliver alle frelst? Økonomien bekymrer 1 MF-bladet Menighedsfakultetet 01 februar 2013 Frelse og fortabelse 03 Headhuntet af Norsk MF 04 Bliver alle frelst? 11 Økonomien bekymrer 1 Frelse eller fortabelse Ny bog kan føre mange vild Leder Peter

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

gudstjenestefornyelse MF-bladet Menighedsfakultetet 04 August 2010 MF-bladet 04 2010 menneskelige gudstjenester en åbenbaring af kristus

gudstjenestefornyelse MF-bladet Menighedsfakultetet 04 August 2010 MF-bladet 04 2010 menneskelige gudstjenester en åbenbaring af kristus MF-bladet Menighedsfakultetet 04 August 2010 gudstjenestefornyelse 04 en åbenbaring af kristus 06 menneskelige gudstjenester 08 frimesser i et landsogn 1 Ud med gudstjenesten! Jørn Henrik Olsen Fakultetsleder

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Læs teologi på MF! MF-bladet Menighedsfakultetet 01 marts 2015. MF-bladet 01 2015. Glæden ved at være præst. Kaldet til at være præst

Læs teologi på MF! MF-bladet Menighedsfakultetet 01 marts 2015. MF-bladet 01 2015. Glæden ved at være præst. Kaldet til at være præst MF-bladet Menighedsfakultetet 01 marts 2015 Læs teologi på MF! 02 Kaldet til at være præst 13 Glæden ved at være præst Ny fakultetsleder 161 Leder Kaldet til at være præst Jørgen Jørgensen Bestyrelsesformand

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

MF uddanner ledere til kirke og mission

MF uddanner ledere til kirke og mission MF-bladet Menighedsfakultetet 04 august 2014 MF uddanner ledere til kirke og mission MF et lokomotiv 02 Teologi ud af boksen 08 Et prik blev et kald 101 Leder MF - et lokomotiv Christian Backer Mogensen

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Det meningsfulde liv

Det meningsfulde liv MF-bladet Menighedsfakultetet 05 oktober 2012 Det meningsfulde liv i teologisk lys Lykken ved bækken 02 03 Missional kirke en introduktion 04 Det meningsfulde liv et teologisk lys 1 Lykken ved bækken Leder

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Kirken. - et anderledes folk. MF-bladet Menighedsfakultetet 02 April 2010. MF-bladet 02 2010. BA-studerende vil bringe evangeliet

Kirken. - et anderledes folk. MF-bladet Menighedsfakultetet 02 April 2010. MF-bladet 02 2010. BA-studerende vil bringe evangeliet MF-bladet Menighedsfakultetet 02 April 2010 Kirken - et anderledes folk 04 bidrager til international forskning 06 Kirken må genvinde sin egenart 08 BA-studerende vil bringe evangeliet 1 til Laos Den ulykkelige

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole Til alle frimenigheder i Luthersk Mission Velkommen til frimenighedskonference i Børkop lørdag

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sammen rykker vi Afrika

Sammen rykker vi Afrika Sammen rykker vi Afrika En kort introduktion til 10 projekter, der rykker. Mission Afrika inviterer dig til at rykke tættere på, så vi sammen kan flytte noget! Uddannelse betaler sig [UDDANNELSESSTIPENDIER]

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

MF-bladet 01 2010. MF-bladet Menighedsfakultetet 01 Februar 2010. Giv dig rig! forvalteransvaret. samtale på skinner. gavmildhed

MF-bladet 01 2010. MF-bladet Menighedsfakultetet 01 Februar 2010. Giv dig rig! forvalteransvaret. samtale på skinner. gavmildhed MF-bladet Menighedsfakultetet 01 Februar 2010 Giv dig rig! grønsager og 04 gavmildhed forvalteransvaret 06 samtale på skinner 081 Giv dig rig! GIV Dig RIG MF-bladet 01 2010 Ingolf Henoch Pedersen Fakultetsleder

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad KunstCentret Silkeborg Bad 17. januar - 19. april 2015 Jens Galschiøt: Abrahams Børn En kunstinstallation med skulpturen FUNDAMENTALISM af Jens Galschiøt om Jødedommen, Kristendommen og Islam 1 Om begrebet

Læs mere

BOG 5. Indholdsfortegnelse. Forord

BOG 5. Indholdsfortegnelse. Forord Indholdsfortegnelse 4 Forord Præsentation af hjælpemidler Brug af tekstvejledningerne Oversigt over vejledningerne Juniorlederens abc På sporet af livet (5): 1. Bekymringer at bekymre sig eller ikke 12

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere