MF-bladet MF-bladet Menighedsfakultetet 03 September 2015 TERROR. 23 nye studerende. Islam og terror. Tak for uvurderlig støtte!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MF-bladet 03 2015. MF-bladet Menighedsfakultetet 03 September 2015 TERROR. 23 nye studerende. Islam og terror. Tak for uvurderlig støtte!"

Transkript

1 MF-bladet Menighedsfakultetet 03 September 2015 TERROR nye studerende Islam og terror Tak for uvurderlig støtte! 1

2 Leder Menighedsfakultetet ønsker at uddanne præster til hele landet Thomas Bjerg Mikkelsen Fakultetsleder i en sammenhæng uden for folkekirken. En uddannelse på Menighedsfakultetet giver brede kompetencer, der kan anvendes i mangfoldige sammenhænge. Men når alt kommer til alt, sigter vi efter at uddanne præster, som vil tage imod et kald i et af landets sogne. Derfor er det også et emne, som fylder en del i den interne drøftelse i hverdagen på Menighedsfakultetet: Hvordan kan vi gøre det naturligt at søge præsteembede i folkekirken? Denne problemstilling ser ikke ud til at blive mindre i de kommende år, hvor folkekirken står over for massiv præstemangel. Det er en kompleks problemstilling, som også har at gøre med generelle samfundstendenser. Derfor er det ikke noget, vi kan løse med et simpelt greb. Det er noget, vi har brug for at drøfte og arbejde kontinuerligt med over en længere periode og meget gerne i samarbejde med de konkrete lokale sogne, som efterspørger en præst. Der bliver uddannet alt for få præster, og hvis udviklingen ikke snart vender, kan det inden for få år blive et stort problem for den danske folkekirke. Inden for de næste 10 år når 400 præster 70-års-grænsen og bliver tvunget på pension. Samtidig er antallet af nyuddannede præster faldet drastisk de seneste år. Ikke mindst set i det lys er der behov for, at Menighedsfakultetet uddanner teologer, som har en naturlig interesse i at søge præsteembede i folkekirken. Det glæder os, når en af vores kandidater får en stilling i for eksempel en kirkelig organisation eller Det er en særlig udfordring at få kandidater til at søge embede i de mere tyndtbefolkede egne væk fra storbyerne. I de seneste måneder har jeg modtaget flere henvendelser fra menighedsrådsmedlemmer, der beklager, at de i forbindelse med en præsteansættelse ikke har haft mulighed for at pege på en kandidat, der har læst på Menighedsfakultetet. I de tilfælde, hvor der overhovedet havde været kvalificerede ansøgere til stillingen, var der ingen med baggrund i Menighedsfakultetet blandt ansøgerne. Det handler dybest set om kald: Vi må bede om, at mange flere vil høre kaldet og bruge deres evner og liv på en præstetjeneste i provinsen. I de dele af landet, som nogle kalder udkant, er der ofte et stærkt kirkeog foreningsliv med rige traditioner. Men de har behov for præster, som kan forkynde evangeliet og udgøre en sammenhængskraft i det lokale sogne- og foreningsliv. Vi har en historisk chance for at præge danske sogne med sund, praktisk og livsnær teologi. Så lad os stå sammen om at kalde nye præster til tjeneste i hele Danmark. MF-bladet Menighedsfakultetet Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf Fax Reg.nr kontonr Fakultetsleder: Thomas Bjerg Mikkelsen Sekretariatsleder: Walther Plauborg Hansen September årgang Oplag: 6500 Ændringer vedr. abonnement - ring venligst Tryk Øko-Tryk Skjern Grafisk Design Graphic Care MF-bladet udkommer i marts, juni, september og december. Redaktion Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen Stud. theol. Cæcilie Hoffmann Stud. theol. Jesper Risbjerg Kristensen Journaliststuderende Simon Thidemann Landssekretær Nils Andersen (ansvarshavende) Forsidebillede: 9/11 Memorial Museum på Manhattan i New York. Foto: Colourbox.com 2

3 23 nye studerende begynder på MF Menighedsfakultetet har netop optaget sit sjette hold bachelorstuderende. 21 unge mænd samt 2 kvinder begynder den 31. august på et fire et halvt års bachelorstudium i teologi. Under mottoet Teologi for kirkens skyld søger vi at dygtiggøre dem til ledende opgaver i kirke og mission. Ikke mindst i en tid med udsigt til markant præstemangel i folkekirken bliver der hårdt brug for dem. Nils Andersen Landssekretær Til semesterstarten mandag den 31. august byder vi på MF velkommen til vort sjette hold bachelorstuderende. Siden 2005 har vi optaget et nyt hold hvert andet år, hvoraf de første fire hold tog en fireårig uddannelse akkrediteret af University of Wales, mens de seneste to hold tager en fire et halvt årig uddannelse, som MF udbyder i samarbejde med University of South Africa, og som har et mere internationalt tilsnit med blandt andet en afsluttende BA-opgave på engelsk. Visionen er at uddanne præster Gennem alle årene siden MFs start i 1967 har målet med MF været at uddanne engagerede, bibeltro præster til folkekirken. Der er i en læreopløsende tid hårdt brug for præster med en grundfæstet teologi og en klar forkyndelse, et behov som forstærkes af udsigten til, at en stor årgang præster i sognemenigheder snart går på pension. Selv om dette er hovedpassionen på MF, glæder vi os over hver eneste, der får ledende opgaver også på andre poster som fx præster i valg- og frimenigheder eller ansatte i kirkelige organisationer eller international mission. Guds kald er forskelligt til den enkelte. Nye på vej Efter endt bacheloruddannelse på MF vælger de fleste at fortsætte to år på universitetet for at blive teologiske kandidater, så de efterfølgende kan søge blandt andet præsteembede. I august er 8 ud af 23 studerende på Pastoralseminariet i Aarhus MFkandidater, så om et halvt år står nye teologer klar til at imødekomme vort baglands ønsker og behov for at få en præst med en god bibelfunderet teologi. Ny stipendieordning Vores bacheloruddannelse har desværre endnu ikke opnået SU-godkendelse, så derfor får de nye studerende ligesom foregående hold tilbud om stipendier fra MF. For det nye 2015-hold er ordningen dog ændret lidt inspireret af stipendieordningen på Dansk Bibel-Institut. Det medfører, at stipendierne begynder med en starthjælp på kr., som udbetales den første studiemåned. Derefter tilbydes et lån på kr. pr. måned de følgende ni studiemåneder. Dette lån afdrages over de næste tre studieår, hvor der tilbydes et stipendium på kr. pr. studiemåned. Hvis lånemuligheden er benyttet det første studieår, fratrækkes 600 kr. pr. måned plus renter. Endelig tilbydes der et stipendium på kr. pr. måned det sidste halve studieår. 3

4 Islam og terror 4 Hovedparten af den aktuelle terror udføres helt åbenlyst af muslimer. Men det betyder hverken, at alle muslimer er terrorister eller, at alle terrorister er muslimer. Men islam har både en voldelig historie og religiøse tekster, der legitimerer brugen af vold, så radikale muslimer står med gode kort på hånden, når de blæser til militær kamp mod islams fjender. Kurt Christensen har skrevet: Lydighed eller lovsang Om islam og kristendom Kurt Christensen Pris: 299,95 kr. Køb på MF eller bestil på Kurt Christensen Professor Lørdag d. 14. og natten til d. 15. februar oplevede vi det første terrorangreb med dødelig udgang på dansk grund i nyere tid. Og terror skræmmer os på grund af den ondskab, der ligger bag den religiøse eller ideologiske besættelse, som resulterer i en så åbenlys foragt for menneskeliv. Ikke al terror er muslimsk Ved terror forstår man normalt vold og drab på tilfældige civile blandt dem, som man har erklæret krig imod. Og disse krigserklæringer findes i flere varianter. Baskerne i Pyrenæerne har i årtier benyttet terror i deres kamp imod den spanske stat for at opnå baskisk selvstyre. IRA i Nordirland benyttede terror i kampen for at få Nordirland tilsluttet republikken Irland. Og vi har netop d. 22. juli markeret 4-årsdagen for ofrene for Anders Behring Breiviks personlige krig mod det socialdemokratisk ledede multireligiøse norske samfund. Muslimer og andre kristendomskritikere peger ofte på, at der også blandt kristne findes eksempler på vold og terror, eksempelvis bombninger af abortklinikker i USA. Endelig vil nogle også hævde, at fx. 2. Verdenskrigs tæppebombning af storbyer kan betegnes som terror, statsterror. I det lys skal det givetvis ses, at fx de senere års vestlige indsats i Afghanistan og Irak i udstrakt grad har forsøgt at minimere antallet af civile ofre. Så vi kan allerede i udgangspunktet slå fast, at det udsagn, som jeg stødte på for nogle år siden: Ikke alle muslimer er terrorister, men alle terrorister er muslimer, ikke holder vand. Det er simpelthen ikke sandt, hverken historisk eller aktuelt, at alle terrorister er muslimer. Den meste terror er muslimsk Men når det så er sagt, kommer vi ikke uden om, at hovedparten af den aktuelle terror udføres af muslimer. Det gælder den terror, som sunni- og shiamuslimer udfører mod hinanden i Irak og Pakistan og den, som radikale muslimske grupper udfører mod sekulære eller politisk konservative regimer i muslimske lande samt den terror, som muslimer udøver mod Vesten, mod jøder og korsfarere. Al den terror rejser spørgsmålet om forholdet mellem islam og terror. Islam er splittet Her kan vi konstatere, at islam er præget af dyb splittelse. Der er på den ene side ingen tvivl om, at hundredvis af større eller mindre terrorangreb bliver udført af muslimer i den sikre overbevisning, at de gør Allahs vilje. Og de bliver i vide kredse æret som sande martyrer. På den anden side vil mange muslimer på det kraftigste afvise, at terroren kan legitimeres ud fra islam. Pakistans tidligere premierminister Benazir Bhutto skriver eksempelvis, at Da Al Qaeda kaprede flyene for at angribe USA den 11, september [2001], forsøgte de samtidig at kapre min religion Foto: Kurts Henk Vrieselaar. Colourbox.com

5 Det er simpelthen ikke sandt, hverken historisk eller aktuelt, at alle terrorister er muslimer. 5

6 Islam og terror... (fortsat) islams budskab. Med deres handling indledte de det nye millenniums store slag (som nogle har kaldt en global krig). Mordet på næsten tre tusind uskyldige mennesker i jihads navn er ikke blot i modstrid med den civiliserede verdens værdier, men også med islams forskrifter (Benazir Bhutto, Forsoning - Islam, demokrati og Vesten s. 28). Traditionel islam legitimerer ikke terror Muslimer er altså dybt splittede, hvad angår muligheder for at legitimere terror ud fra islam. Vi må bl.a. derfor skelne mellem islam og islamisme og mellem liberale, moderate og radikale muslimer. Men det er nok Benazir Bhutto og hendes ligesindede liberale og moderate muslimer, der repræsenterer den traditionelle muslimske holdning til terror. Denne holdning står på tre ben : 1) at selvmord ikke er tilladt, 2) en bestemt forståelse af martyr. og 3) at drab på civile ikke er tilladt. 1. Klassisk islam fremhæver meget stærkt, at selvmord er en alvorlig synd, som straffes med evig fortabelse. 2. Til forskel fra en selvmorder er en martyr ifølge denne tankegang en muslim, som militært konfronterer fjenden, selvom vedkommende ved, at det sker med fare for at miste livet. 3. Muslimer har traditionelt lagt stor vægt på, at de overholder krigens regler, som bl.a. betyder, at man undlader at angribe ikke-krigsførende, og at man behandler krigsfanger godt. Denne traditionelle muslimske holdning sondrer altså tydeligt mellem selvmordere og martyrer og ønsker desuden at skåne civile. Ud fra denne opfattelse er terror ikke legitim. Ny krigsførelse efter 2. verdenskrig Men så er der siden 2. Verdenskrig, til dels som følge af de radikale muslimske gruppers militære underlegenhed, opstået en ny form for krigsførelse, nemlig terroren. Og denne terror indebærer en nytolkning af martyrbegrebet, som inkluderer selvmordsbombemanden/kvinden i martyrkategorien, hvilket betyder, at selvmordsbomberen nu ikke går lige lukt i Helvede, men som martyr direkte til Paradis med alle jomfruerne, og som ikke sondrer mellem militære og civile mål. Skønt denne nye forståelse efter mit skøn har vanskeligt ved at legitimere sig i forhold til de muslimske grundtekster, har den åbenlyst vind i sejlene. Årsager til terror Ud over dette kan der peges på mange og meget forskelligartede grunde til den aktuelle muslimske terror: 1. Islam er både historisk og aktuelt ikke blot en religion, men også en politisk ideologi. Man skelner således ikke inden for islam mellem et åndeligt og et verdsligt regimente. Det betyder, at religion og politik og militær indsats i islam er to sider af samme sag. 2. Mange muslimer føler, at terroren er et berettiget svar på Vestens militære overgreb i Afghanistan og Irak, de vestlige troppers besudling af hellig saudiarabisk territorium under Golfkrigene og den vestlige støtte til Israel. 3. Det er ikke vanskeligt at finde tekster i Koranen (fx sura 9), der legitimerer voldelig kamp mod vantro. Muhammed, som alle muslimer ser hen til, var ingen udpræget fredsapostel. Og islam har både en udpræget voldelig oprindelse og en meget voldelig historie. Så radikale muslimer står ikke uden gode kort på hånden, når de blæser til militær kamp mod islams fjender. Muslimer står dermed over for en traditionel tænkning, som på den ene side klart afviser terror, men som på den anden side under visse betingelser er åben over for krigerisk indsats imod islams fjender. Og en nytolkning, som ikke blot er åben for krigerisk indsats, men også for direkte terror. Muslimer er af disse grunde dybt splittede med hensyn til terroren. Vi kan så glæde os over, at rigtig mange muslimer har så megen sund fornuft, at de holder sig til den klassiske afvisning af drab på civile og fokuserer på de fredelige udsagn, som Koranen heldigvis også rummer, og på denne baggrund tager tydelig afstand fra terror. 6

7 TORVETs Højskole september TORVET inviterer for tredje år i træk til fire udbytterige højskoledage på naturskønne Virksund Kursuscenter med undervisere fra Menighedsfakultetet, Israelsmissionen samt Promissio. Temaet er i år Forankring og forandring, og Morten Hørning Jensen, Bodil Skjøtt, Finn Hougaard og Erik Nikolajsen står for undervisningen. TORVETs Højskole afholdes i dagene september, og alle er meget velkomne til at være med. Se programmet på teologi.dk. Tilmelding senest 1.9. Rekordstort antal deltagere til Sponsorløb Sponsorløb 2015, der finder sted mandag den 31. august, har pt 57 deltagere. Sidste år skaffede 41 deltagere kr., og vi sætter alt ind på at overgå det resultat i Pengene går til MFs stipendiepulje, så vi kan udbetale stipendier til vore studerende som en erstatning for deres manglende SU. Alle kan deltage og dermed være med til at rejse penge til vore studerende. Læs mere på teologi.dk Michael Nygaard Hansen ny informationsmedarbejder Michael Nygaard Hansen er fra 1. september ansat som informationsmedarbejder på MF. Han skal arbejde en dag om ugen og hjælpe landssekretær Nils Andersen med informationsarbejdet på MF. Michael får særligt ansvar for kontakten til unge, herunder at finde talere, kommunikere via Facebook og stå for arrangementet Spotlights den Michael er bachelorstuderende fra 2013 og afløser Julie Kajgaard, der er nyuddannet bachelor. Sune Skarsholm ny sognepræst i Løsning og Korning Sune Skarsholm, der er tidligere generalsekretær i Promissio, og som MF har arbejdet sammen med på TORVET, blev indsat som sognepræst i Løsning og Korning i Østjylland den 16. august. Christian Jerup Lavdal ny sognepræst i Aulum og Hodsager Christian Jerup Lavdal, er bachelor på MF fra 2011 og blev ordineret i Viborg Domkirke den 14. august. Han blev indsat som sognepræst den 16. august i Aulum og Hodsager mellem Herning og Holstebro. Bed gerne for de to nye sognepræster. Ny rapport tager temperaturen på forkyndelsen i Danmark Når forkyndelsen sit mål? Hører tilhørerne det, som forkynderne tror og ønsker at formidle? Ny rapport giver et sjældent billede af, hvordan det står til med forkyndelsen i en lang række kirkelige organisationer. Se rapporten på Rapporten og projektet følges op af en stor forkynderkonference den januar Program kommer på 7

8 Kristne og terror Terror udgør et stort problem i verden. Mange steder udsættes kristne for terror, enten fordi de er kristne eller fordi de bor i et land, der er udsat for terror. Terroren nåede også Danmark, da København den 15. februar oplevede skudattentat mod både deltagerne i et politisk møde og en jødisk synagoge. To blev dræbt, herunder gerningsmanden. Det virker skræmmende og skaber utryghed. Hvordan skal vi som kristne forholde os til terror? Redaktionen har bedt en herboende kristen egypter og en dansker med stor og bred erfaring med international mission give deres bud, herunder, om kristne og kirken i Danmark kan lære af kirkers erfaringer med terror andre steder i verden. Wessam Youssef og Krista Rosenlund Bellows Vi tror, at kristne, sammen med alle andre, er nødt til at tage ordenligt fat om den virkelighed, som terror er. Terrorister ønsker at skræmme og styre gennem den angst, de skaber, og den ustabilitet de ønsker at provokere frem. I stedet for at lade os skræmme eller opildne til had, må vi snarere beslutte os for, hvilken slags samfund vi som borgere og kristne ønsker og vil arbejde for. Kristnes rolle Kristne er borgere i både Guds rige og denne verden. Vi er i verden, men ikke af verden. Vi er kaldet til at være Fredsfyrstens disciple. Vi har et håb om en ny jord, som vi skal dele med andre, for i troen på evangeliet er der evigt liv, befrielse og håb for mennesker, der lever i frygt. Vi skal som kristne grundlæggende være parate til at give afkald på vores komfortzone, idet vi ved at, der vil komme meget svære tider, hvor især kristne er udsatte. Sådan er det nu for de kristne i for eksempel Irak. Det stiller vor Herre os i udsigt, sammen med sine løfter. Vi kender ikke vor egen fremtid eller historiens gang i specifikke detaljer. Men vi ved, hvad Herren generelt stiller os i udsigt Vi er lemmer på samme verdensomspændende Kristi legeme, og når et lem lider, så lider hele legemet. Kristne skal være parate til ligesom Jesus på den ene side at overvinde det onde med godhed og tolerance, og på den anden side til at træde synligt frem mod hadefuld tale i offentligheden fra for eksempel ekstreme muslimers trusler. At elske andre er ikke ensbetydende med at være naiv. Også Jesus konfronterede dem, der pålagde andre hårde byrder. Kirkens opgaver Kirken skal på den ene side forberede de kristne på at lide for Kristus. Det er et grundlæggende vilkår ved at være en Jesu discipel. På den anden side skal kirken på basis af Jesu løfte om sit nærvær midt i trængslen formidle et håb, der nedbryder frygt blandt kristne og i samfundet generelt. Som med anden angst må vi lægge angst for terror frem for Gud og tale med ham og vore medmennesker om den, så vi tager imod både Guds og menneskers hjælp. I Mellemøsten opfordrer kirkerne de kristne til at bede sammen ved store bedemøder med 8

9 mange deltagere. I Danmark kan vi gøre det samme, for Guds Ord er fuld af løfter, der kan fylde vore hjerter med fred. Vi skal forkynde løfterne, tro dem og opmuntre hinanden med dem. Kirken i dansk sammenhæng må efter vores opfattelse også investere mere i at formidle evangeliet til flygtninge fra den arabiske verden og hjælpe dem til at blive integrerede her. Her skal vi både bede og arbejde. Evangeliet skal forkyndes, og livet i Kristus skal leves. At være synlige i samfundet er at være en levende bibel. Gennem vore liv giver vi mennesker mulighed for at komme til at kende Kristus. Jesu lignelse om sædemanden opmuntrer os til at så Guds ords sæd i alle mulige slags jordbund og forvente, at Gud lader det spire og gro, selv på uventede steder. Gud kan omvende terrorister Vi skal forkynde evangeliet for alle og være formidlere af trøst og håb i bevidstheden om, at kun Gud kan nå så dybt ind i menneskers hjerter, at de omvender sig. Forandring er mulig, fordi Gud kan gribe ind. Den voldelige Saulus, der slæbte kristne i fængsel for deres tro, var ikke terrorist i vore dages forstand. Men han er et eksempel på, at Gud kan stoppe og omvende sine modstandere. Jesus stoppede Saulus, før han nåede Damaskus, og vendte ham om og sendte ham i en anden retning. Det er der håb i. Gud kan forvandle mennesker, og han gør det i sin time. Den voldelige Saulus begik overgreb mod mange, før Gud forbarmede sig over ham og stoppede ham. Derfor var der mennesker, der led under det, Saulus gjorde. Vores opgave er at forkynde evangeliet og bede Gud gribe ind, så mennesker kan blive frelst. Også de mest hårdnakkede modstandere i IS i Mellemøsten og Boko Haram i Afrika. Samfundsengagement At arbejde imod terrorisme indebærer også at engagere sig politisk. Kristne skal som andre samfundsborgere forholde sig til verden Foto: Colourbox.com og dens forvaltning og tage stilling i politik. Kristne skal engagere sig med de evner, de har og de opgaver, de tager på sig, og de muligheder, de får. Både Bibelen og kirkehistorien har mange eksempler på mennesker, der havde ledende samfundsroller. Lad os nævne mennesker fra Det Gamle Testamente som Josef, Daniel, Esther, Mordokaj og Nehemias, der alle var tro, der hvor de var og fik stor indflydelse på deres omgivelser. De er eksempler på mennesker fra mindretal, der påtog sig samfundsansvar, hvor de fik mulighed for det. Det er væsentligt: Også mennesker der tilhører et mindretal, har ret og pligt til at påtage sig medansvar for deres samfund. Det gælder, hvad enten de er kristne eller muslimer, danskere eller nydanskere. Kristne skal bidrage til at kalde på alle til at tage del i samfundsansvar, herunder at hindre og nedbryde fjendebilleder. Det er væsentligt at bygge bro til moderate muslimer. Det er også vigtigt at være nøgtern og ikke naiv med hensyn til ekstremister. Det styrker samfundets modstandskraft mod terrorisme, når vi forstærker relationer på tværs af grupper og skaber erfaringer for, at samarbejde om de fælles opgaver nytter. Kristne har således to kald: sammen med alle arbejde for et retfærdigt samfund, hvor evangeliet kan have frit løb, og at forkynde evangeliet og leve livet i Kristus. Jesu lignelse om sædemanden opmuntrer os til at så Guds ords sæd i alle mulige slags jordbund og forvente, at Gud lader det spire og gro, selv på uventede steder. Vi vil slutte med at pege på den praktiske anvisning, som profeten Mika giver, og som også missionsorganisationen Micah Challenge henter deres inspiration fra (Mikas Bog 6,8): Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud. 9

10 Hellere den anden kind end sværd - om den lutherske kirke og ondskaben i verden Hvordan bør den lutherske kirke forholde sig til ondskab og uretfærdighed i verden? Det har nyuddannede bachelor, Kent Grinderslev Rasmussen, i foråret skrevet bacheloropgave om, hvor han udfordrer Luthers traditionelle to-regimentelære med nyere teologiske refleksioner. Her får du et indblik i Kents overvejelser og konklusion. Kent Grinderslev Rasmussen Teologisk bachelor i 2015 Luthers gamle to-regimentelære skelner mellem det verdslige regimente, der må anvende magt over for ondskaben og det åndelige regimente, der kun bruger åndelige våben. Tåler denne tankegang at blive udfordret af mere nutidige teologiske refleksioner fra den såkaldte Cape Town-erklæring (CTe) og den pacifistiske amerikanske teolog Stanley Hauerwas? Det har jeg undersøgt i min opgave. Diskussionen bliver desuden særligt udfordret af manglen på bibelreferencer, hvor enkelte skriftsteder som Rom 13 og beretninger om Israel som Guds folk i Det Gamle Testamente uafbrudt udfordrer vores forståelse af især Jesu ord om fjendekærlighed i Bjergprædikenen. Luther Luther formulerede sine tanker om forholdet mellem kirke og stat i en lang række tekster, dog uden at formulere et egentligt systematisk værk. I værket Om lydighed mod den verdslige øvrighed søger Luther at skelne mellem øvrighedens og kirkens magt og afgrænse deres magt til hvert sit område og uden at adskille dem og desuden beskrive, hvorledes disse to bør forholde sig til blandt andet ondskab og brug af magt og våben. Luthers vil bekræfte legitimiteten af den verdslige lov og det verdslige sværd, så ingen tvivler om, at de er udtryk for Guds vilje og ordning i verden og ved den verdslige lov gælder sværdets lov; øje for øje, tand for tand. Men med Kristus er der ifølge Luther brudt et nyt rige frem, hvor Kristi lov - kærlighedens lov gælder. Her skal kirken og den enkelte kristne leve i overensstemmelse med Jesu næstekærlige anvisninger i fx Bjergprædikenen. Luther understreger, at det er vigtigt at holde disse to styreformer adskilt og lade begge eksistere, den ene frembringer fromhed og retfærdighed, den anden skaber ydre fred og hindrer onde gerninger. Ingen af dem kan undværes her i verden. Disse to regimenter har hver sine beboere og altså også hver sin måde at agere på over for ondskaben i verden. Den kristne bør hjælpe øvrigheden med at bekæmpe ondskaben, men kan kun gøre dette med magt i kraft af sit givne embede. Cape Town-erklæringen I 2010 blev Cape Town-erklæringen (CTe) udfærdiget på Lausanne-bevægelsens tredje verdenskonference i Cape Town, Sydafrika. CTe er gennemsyret af en positiv tilgang til verden, kulturen og mennesker uden at denne kærlighed ender ureflekteret eller ukritisk. I CTe står der således: Samtidig er det vor pligt i kærlighed over for vor lidende næste at søge retfærdighed på deres vegne gennem appel til de juridiske og politiske myndigheder, der fungerer som Guds tjenere ved at straffe dem, der gør det onde. CTe er en påmindelse om, at Gud har skabt denne verden, og på trods af verdens fordærv, skal vi tage del i Guds skaberkærlighed til verden. Stanley Hauerwas Luthers to-regimentelære bliver særligt udfordret af den pacifistiske amerikanske teolog, Stanley Hauerwas. Ifølge Hauerwas kan 10

11 9/11 Memorial Museum på Manhattan i New York. Foto: Colourbox.com den kristne ikke tage del i et arbejde, som har et andet sigte end det kristne. I den såkaldt konstantinske æra gennemsyrede kristendommen fra slutningen af 300-tallet tankegangen i samfundet i hele Mellemeuropa, og har siden i mange århundreder arbejdet på Gudsrigets frembrud. De sidste par hundrede år er staten imidlertid blevet sekulariseret og stræber nu kun efter at vinde magt og storhed. Denne stræben efter magt kan og bør den kristne kun i meget få tilfælde og efter megen omtanke tage del i og samtidig holde sig helt igennem pacifistisk til vold og ondskab i verden. For Hauerwas er kirken den kristnes helt primære tilhørsforhold, og kirkens vidnesbyrd om Kristus altafgørende. Konklusion Det er min opfattelse og konklusion, at det vil være en fejl at forkaste Luthers to-regimentelære. Den er både tidssvarende og stærkt bibelsk funderet og tager højde for både Jesu kærlighedsbud og staten Israels brug af magt i Det Gamle Testamente uden at gå på kompromis med nogen af dem. Men den lutherske kirke kan lære både af Cape Town-erklæringen og Hauerwas. Selvom vi blankt må afvise at købe hele Hauerwas pacifisme kan vi alligevel lære, at kirken og dens vidnesbyrd altid er vores primære tilhørsforhold og første prioritet, og derefter kommer vores forhold til denne verden og den nation, vi tilhører. Skellet mellem Kristi rige og verdens rige er stort og farligt at overskride. Som nye skabninger er vi fremmede i denne verden og for dens midler, og dette må få konsekvenser. Som kristne må vi altid søge Kristi sindelag og nøje overveje, om man fx kan tage del i en militære handlinger mod mennesker tusindvis af kilometre fra sin hjemegn, uanset hvor gruopvækkende handlinger, der foregår der. Vi må først undersøge alle andre muligheder for en fredelig løsning på en konflikt og kun gribe til våben som en helt igennem fremmed handling, hvor det vil være det mindste onde. Med rette hader vi ondskaben i verden, men vi har gennem Kristi offer på korset set, at ondskaben i verden ikke besejres gennem magtudøvelse, men igennem tilgivelse og kærlighed, som forandrer hjerter. Dette er Kristi vidnesbyrd, som kirken og den kristne må efterleve og praktisere i denne verden. Den lutherske kirke skal hade og modarbejde ondskab og uretfærdighed i verden, men det må altid udøves med kærlighed og kun med magtudøvelse som den sidste udvej, når alt andet er prøvet. 11

12 MF-kandidater i arbejdstøjet MF-bladet Hvad laver MF-teologerne egentlig efter, at de er færdige med deres uddannelse? Det giver vi et indblik i i serien MF-kandidater i arbejdstøjet MF har givet mig en solid ballast i mit arbejde Oline B. Kobbersmed, kirke og kulturmedarbejder ved Sct. Michaelis kirke i Fredericia, er glad for sin tid på MF, hvor hun lærte flere ting, som hun bruger i sit daglige arbejde. Men på især ét punkt kunne MF have gjort det bedre, mener Oline. Simon Thiedemann Journaliststuderende Det var egentlig ikke det, Oline B. Kobbersmed oprindeligt troede, at hun ville. Arbejde med børn. Men sådan er det blevet, og nu har arbejdet åbnet hendes øjne for, hvor vigtigt og meningsfuldt det er at arbejde med børn. Det er meget givende for mig selv at arbejde med børn, men det giver også utroligt meget mening for børnene - både de kirkevante og de kirkefremmede. De kirkevante kommer til at føle sig mere hjemme i kirken og stiller måske nogle andre spørgsmål, end de gør derhjemme. De kirkefremmede er meget åbne, og det er skønt, når et barn, der normalt ikke kommer i kirken, fortæller, at han har prøvet at bede, og at det var totalt fedt, fordi det var ligesom om, at det faktisk virkede, fortæller Oline. Som kirke og kulturmedarbejder arbejder Oline ofte i børnehøjde. Bl.a. via undervisning af tre klasser med minikonfirmander, ved spaghetti- og familiegudstjenester og som tovholder for børnekirken. Ud over børnearbejdet har Oline også voksenundervisning om kristendom, både for kirkefremmede og kirkevante. MF er mere praktisk end universitetet Oline læste teologi på Aarhus Universitet fra 1999 til 2006 og fulgte samtidig supplerende undervisning på MF, og hun er ikke i tvivl om, at det, hun lærte på MF, har betydning for hendes nuværende arbejde. Notitser (fortsat side 7) >> Måske bliver du ringet op Som det fremgår af bestyrelsesformandens artikel på side 15, er vi dybt taknemmelige for den overvældende støtte, som MF har modtaget i slutspurten af regnskabsåret , som sluttede 30. juni, og som resulterede i, at vi nåede vores budgetmål. Men, som Jørgen Jørgensen også skriver, har vi store økonomiske udfordringer på den langsigtede bane, som MF arbejder intenst med på ledelsesniveau. En af måderne at udbygge MFs økonomi på er, at flere begynder at støtte MF eller, at flere forhøjer deres bidrag. Derfor har vi bedt Leonhardt Fundraising ringe rundt til nogle i vores bagland angående dette. Vi håber, at de vil blive taget godt imod. 12

13 Det var fx en ældre studerende, som foreslog, at jeg skulle tage et år på MF i Norge, hvilket jeg gjorde, og det var virkelig et år, der gav mig meget, beretter Oline. Børnearbejde er lavstatus Men der er én ting, som Oline har svært ved at lægge skjul på, at hun synes MF kunne gøre bedre. Undervisningen i kirkehistorie har givet mig en forståelse af, hvor kirken er i dag, og hvorfor den er, som den er? Og selvom det måske ikke er så fagtungt, når børn stiller et spørgsmål, betyder det alligevel meget at have fået en god indføring i teologien, siger Oline, der derfor sætter stor pris på sin undervisning i eksegese og bibelkundskab. Jeg stødte på intet tidspunkt i mit studie på noget, der havde med børn at gøre. Det var lidt et lavstatus område, og det er ikke min oplevelse, at det har ændret sig ret meget siden. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev opprioriteret. Det er jo ikke kun kirke- og kulturmedarbejdere, der kommer til at have med børnearbejdet at gøre. Det kunne være sundt for dem, der skal møde børnene, at de er klædt bedre fagligt på, pointerer Oline. Oline fremhæver også betydningen af, at der i det hele taget er mere fokus på praktisk teologi på MF end på universitetet. Når Oline tænker tilbage, tillægger hun ikke kun undervisningen, men også studiemiljøet på MF, betydning. Jeg kunne ønske, at vi i kirken og i teologien blev bedre til at give børnene den plads, som Jesus selv lærer os, at de har. Spotlights 13. november kl Kirke i bevægelse lyder temaet for årets Spotlights. I løbet af de sidste år er folkekirken blevet teologisk rummeligere, og medlemstallet er dalende. Til Spotlights inviterer MF forskellige kirkelige ledere ind til en debat om, hvad de tænker om det, der sker i kirken, og hvordan deres bevægelse/organisation/kirke kan være en medspiller i denne tid. Alle er velkomne. 13

14 Med Bibelen som rejseguide Tom WrighT Studiekredsmateriale på dansk af den engelske teolog NT Wright Tyrkiet i Paulus fodspor Israel i efterårsferien Israel efterårsrejse Israel klassisk rundrejse Israel rundrejse Læs mere om rejserne på vores hjemmeside. Eller kontakt Lindholm Auto Thistedvej Nørresundby v. Morten Warncke Olesen Psykoterapi & supervision af ledere Lægerne Axelsen & Fausholt Vestre Strandalle Risskov Tlf VI STIKKER LIDT DYBERE Mob Reparation af alle bilmærker Dorthea Nedergaard Begravelsesforretning for Silkeborg og omegn Vestergade Silkeborg Vækst og fornyelse i liv og parforhold Gunhild Aaen Madsen Par-, familie- og psykoterapeut Medlem af Psykoterapeutforeningen Kurser for par Terapeutiske samtaler i: Bramming, Århus og Aalborg d IN Genbrug Tilst Dødsboer tømmes Vi afhenter og sælger gode brugte møbler, ting og sager samt tøj. Anelystparken 21 Tilst Tlf Åbningstider: Ma.- fr , lø Vi støtter Mission Afrika og Menighedsfakultetet tlf Tlf:

15 MFs Økonomi Tak for uvurderlig støtte vi håber, flere vil bære med på den lange bane Bestyrelsesformand Jørgen Jørgensen Spørgsmål til MF s økonomi? Kontakt sekretariatsleder Walther Plauborg Hansen: tlf Kære bagland! I gjorde det igen: gav MF de gaver, der var nødvendige for at få budgettet til at hænge sammen. Det fylder mig med ydmyghed igen og igen at erfare: Der er mange mennesker, der bakker os op i den tjeneste, vi har taget på os: At uddanne præster og ledere til kirken. I det daglige mærker vi, at det går rigtig godt. Men der er ikke færdigt uddannede kandidater nok til at dække behovet for præster, og efterhånden sker det jævnligt, at embeder i folkekirken genopslås, fordi der ikke var tilstrækkeligt med ansøgere. Ingen beklager det mere end os. Nu tager vi igen imod et nyt hold studerende. Vi glæder os over den tillid, de viser ved at søge ind hos os på trods af, at de ikke får SU, men kun en halv kompensation fra MF s side. Vi håber, de alle om få år er parate til tjeneste i Guds rige alt efter de kald, de får. bære med på opgaven: At fremme bibeltro teologi. Ligeledes vil vi række et kald til den yngre generation om at bære med i givertjeneste og i forbøn. Herudover vil vi målrette informationen til både de steder, hvor de studerende kommer fra og de steder, hvor kandidaterne får embede. Her tror vi, at der er forståelse for, at MF har behov for støtte. Men også i sogne, missionshuse og øvrige menigheder står vi på spring for at videregive information og viden om teologiske emner - inklusive information om behovet for, at menighederne og troens folk tager ansvar for, at kommende præster og ledere uddannes i en sund, bibelsk teologi, så de kan tjene med det Guds ord, der er vores fælles fundament. Bestyrelsen har et skarpt øje til vores budget og vores forbrug. Vi er opmærksomme på at få mest muligt ud af pengene; og vi synes, det lykkes. Sådan kan du støtte Benyt en af nedenstående muligheder eller se flere på Derfor støtter jeg MF Jeg støtter MF økonomisk. Ikke fordi jeg føler, at jeg skal, eller fordi jeg så sover bedre om natten, men fordi MF uddanner teologer med øje for mennesker. Som menneske har jeg brug for at stå fast på noget, og på MF er det faktisk okay at stå fast. Derfor støtter jeg MF. Christian Medom Jensen Teologistuderende Alligevel er vi helt klar over, at der er brug for nye indtægtskilder de kommende år, hvis vi skal forfølge de mål, vi har sat os: At uddanne flere teologer og samtidig give tidssvarende forhold til studerende og ansatte. Vi vil derfor målrettet brede MFs sag ud til et større bagland og appellerer til den unge generation om at bære med. Kirkebilledet ændrer sig disse år. Mange fri- og valgmenigheder skyder op, og deres behov er anderledes, end vi før har set, og også i denne situation er der hårdt brug for MF. Vi vil gerne i tættere kontakt med disse nye menigheder og appellere til dem om at Dankort MobilePay Til nr Skriv dit navn og adresse i meddelelsesfeltet Netbank Overførsel til: reg.nr kontonr QR-kode til forsiden af MF-bladet. Kan skaleres i størrelse. 15

16 Magasinpost SMP ID nr k a l e n d e r Her kan du se en oversigt over MF-arrangementer. Velkommen til at deltage. august 28. Eksamensfest kl Semesterindledningsforelæsning ved Kurt E. Larsen, kl Sponsorløb kl september 19. Repræsentantskabsmøde TORVETs Højskole. På Virksund Kursuscenter OKTOBER NOVEMBER 13. Spotlights kl Dybde og skønhed forenet Digte og malerier i smuk kunstbog TEMAER længsel vemod ensomhed natskygger dæmring horisont 80 sider KR: ISBN Bestil: Bestil MF-bladet SMS MF-bladet til

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE

ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE ROMERBREVET SESSIONSMATERIALE OG LEDERGUIDE Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft ROM 3:24

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 I denne folder tilbyder folk fra Aarhus Valgmenighed at undervise en aften i jeres klynge om emner, de brænder for, og som er helt centrale for den måde,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

MF-bladet 06 2011. MF-bladet Menighedsfakultetet 06 december 2011. Guds rige er nær. Torvet tager form. Gudsriget via korset. kaldet blev forstærket

MF-bladet 06 2011. MF-bladet Menighedsfakultetet 06 december 2011. Guds rige er nær. Torvet tager form. Gudsriget via korset. kaldet blev forstærket MF-bladet Menighedsfakultetet 06 december 2011 Guds rige er nær Torvet tager form 03 Gudsriget via korset 04 kaldet blev forstærket 081 Komme dit rige i himlen som på jorden! Leder Og så diskuterede vi

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Med horisont og vidde mission og teologi mødes

Med horisont og vidde mission og teologi mødes MF-bladet Menighedsfakultetet 04 august 2011 Med horisont og vidde mission og teologi mødes Ordet OG Ånden 02 03 byggeriet er påbegyndt 04 fem skarpe til kirkehistorikeren 1 Åndens blæst og Ordets muld!

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Prædiken til d.8/11 2015. 23. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22. Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV

UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV UGE 10: ENDETIDEN & DET EVIGE LIV FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Prisen ved discipelskab. Kulturer bliver genoprettede

Læs mere

Program for foråret 2016

Program for foråret 2016 Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00.

7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00. 7 s e Trin. 3.aug.2014. Vinderslev kirke kl.8.30. Hinge kirke kl.9.30. Vium kirke kl.11.00. Salmer: Vinderslev kl. 8.30: 750-51/ 44-49 Hinge kl.9.30: 750-51- 512/ 44-428- 49 Vium kl.11: 750-51- 512/ 36-428-

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Dugfriske bacheloropgaver 2013

Dugfriske bacheloropgaver 2013 MF-bladet Menighedsfakultetet 04 august 2013 Dugfriske bacheloropgaver 2013 Omvendelser 04 den tomme grav 06 vores evige skæbne 081 Afkast Bacheloropgaver viser, hvad et teologisk studium kan kaste af

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Forestillingen om, at man kan være kristen

Forestillingen om, at man kan være kristen Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Det er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret.

Det er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret ved bispevielse i Viborg Domkirke den 23. november 2014, kl. 14.00 Prædiketekst Matt. 11, 25-30 Bøn Gud Faders Ånd! Kom til os ned Med Himlens ild: Guds kærlighed!

Læs mere

Missional kirke i Danmark elkursus Teolkursus 2012

Missional kirke i Danmark elkursus Teolkursus 2012 Missional kirke i Danmark elkursus 2011 Teolkursus 2012 1 Teolkursus 2012 Missional kirke i Danmark De udfordringer, som den kristne kirke står overfor i Danmark, kræver, at kristne drøfter, hvordan kirken

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29

Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30. v/brian Christensen. Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Prædiken til d.10. august 2014. Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tekster:Mika 3,5-7; 1. Joh 4,1-6; Matt 7,22-29 Jesus sagde: Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Bibeltro i den akademiske verden

Bibeltro i den akademiske verden MF-bladet Menighedsfakultetet 05 oktober 2014 Bibeltro i den akademiske verden 02 Nej tak til selvglade idioter 04 bibeltroskab og videnskabelighed 08 troen udfordres i studiet 1 Leder Nej tak til selvglade

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Årsberetning for Den Danske Israelsmission

Årsberetning for Den Danske Israelsmission Årsberetning for Den Danske Israelsmission 2015-16 TORVET Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N, den 12. marts 2016 Af formanden Krista Rosenlund Bellows Vi mindes Hjertelig velkommen til årsmøde! Vi er samlet

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Hvem skal lede kirken?

Hvem skal lede kirken? MF-bladet Menighedsfakultetet 05 oktober 2013 Hvem skal lede kirken? 02 Bibeltroskab i dag 29 nye studerende 03 04 Hvem bør lede folkekirken 1 Bibeltroskab i dag Leder Asger Chr. Højlund Professor jo bare

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere