CO-Magasinet NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB SIDE 5 INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF PRAKTIKPLADSMANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO-Magasinet NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB SIDE 5 INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF PRAKTIKPLADSMANG"

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 08/2010 NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB SIDE 5 INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF PRAKTIKPLADSMANG SIDE 6 SPOT PÅ DEN GODE PRAKTIKPLADS SIDE 7 NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 UDDANNELSE ER OGSÅ EN DEL AF DEN Da DANSKE MODEL SIDE 8 DANSKE NOTER SIDE 9 INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF PRAKTIKPLADSMANGEL SIDE 6 SIKKERHED ER ALLE lles ANSVAR SIDE LIGESTILLING GIVER ARBEJDSGLÆDE SIDE HJÆLP, DER ER EN JOURNALIST I RØRET SIDE ØJENKONTAKT GIV iver BEDRE PRESSE SIDE 16 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 17 LIGESTILLING GIVER ARBEJDSGLÆDE SIDE PROTEST MOD E OP PÅ TÆERNE OG NED I KNÆENE SIDE FAGLIG ORIENTERING SIDE 22 DANSKE NOTER SIDE 23 TR ANNO 2010 SID SIDE 9 SIKKER STFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB SIDE 5 INDUSTRIEN HÅR PRAKTIKPLADSMANGEL SIDE 6 SPOT PÅ DEN GODE PRAKTIKPLADS S ER OGSÅ EN DEL AF DEN DANSKE MODEL

2 Vejen til bedre sikkerhed Forebyggelse er bedre end helbredelse. Og nu har et projekt, hvor de ansatte involveres i sikkerhedsarbejdet, endnu en gang sat en tyk streg under det faktum, at når man involverer alle på arbejdspladsen, så er vejen banet for bedre sikkerhed. Det handler i bund og grund om at forebygge, at alvorlige ulykker opstår. Og det arbejde gøres blandt andet ved at involvere medarbejderne samt registrere småskader og de såkaldte nærvedulykker grundigt. Og sådan gjorde man eksempelvis på Skærbæk Bygningsindustri, der er en fabrik i Velux Gruppen. Projektet her satte netop fokus på at øge registreringen af småskader og nærvedulykker. Og alle ansatte lige fra direktøren, værkføreren og til manden på gulvet blev involveret i projektet. Det blev gennemført af ph.d.-studerende Louise Møller Pedersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik Herning, der indledte projektet tilbage i Færre brud på regler Allerede i løbet af det første år skete der store stigninger i antallet af registrerede småskader og nærvedulykker. Og selv om det umiddelbart lyder negativt, så er det faktisk omvendt, understreger Louise Møller Pedersen. - Den store stigning i registreringer af mindre uheld og nærvedulykker er et positivt tegn på, at medarbejderne har ændret holdning til sikkerhedsarbejdet, siger hun i artiklen på siderne Den forbedrede sikkerhed kan blandt andet ses ved, at antallet af ansatte, der siger, de indimellem bryder sikkerhedsregler, er faldet fra 50 til 35 procent. Den øgede fokus på sikkerheden på Skærbæk Bygningsindustri blev blandt andet gennemført via workshops om sikkerhed. Her kunne alle ansatte komme med ideer til forbedringer af sikkerheden ved anlæggene, og det gav flere hundrede forslag oktober side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI 41-årige Mads Andersen er ny næstformand i CO-industri. SIDE 4 VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB Beskæftigelsen i vindmølleindustrien går igen i en positiv retning. Både Vestas og SiemensWind Power A/S i Danmark ansætter igen SIDE 5 INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF PRAKTIKPLADSMANGEL Det er dobbelt så svært at hive en praktikplads i hus i industrien som andre steder, viser nye tal. SIDE 6 SPOT PÅ DEN GODE PRAKTIKPLADS CO-industri og DI har stiftet en ny pris, som belønning for at skaffe flere praktikpladser. SIDE 7 UDDANNELSE ER OGSÅ EN DEL AF DEN DANSKE MODEL Den danske model presses af, at der mangler praktikpladser. DANSKE NOTER SIDE 8 SIDE 9 SIKKERHED ER ALLES ANSVAR Når samtlige ansatte involveres i sikkerhedsarbejdet, er det muligt både at forbedre sikkerheden og øge forebyggelsen af alvorlige ulykker, viser et projekt på Skærbæk Bygningsindustri. SIDE 10-11

3 l e d e r er medarbejderinvolvering til forbedringer. En række af forslagene er også blevet gennemført, og det skaber tillid, understreger sikkerhedsrepræsentant Kjeld Ottsen fra virksomheden. - Vi har fået rigtig mange af disse forslag gennemført. Det giver tillid til, at virksomheden lytter til medarbejderne det nytter at komme med gode forslag. Den åbenhed og tillid har medført, at folk nu kommer uopfordret med sikkerhedsproblemer, siger Kjeld Ottsen i artiklen. Brug for øget sikkerhed At øget sikkerhed på landets arbejdspladser er en nødvendighed, understreges blandt andet af tal fra Arbejdstilsynet. 3F s Nyhedsbrev havde for nylig en optælling, som viste, at siden 2008 er hele 118 personer døde som følge af arbejdsulykker. De 20 af dødsulykkerne er faldulykker. I årene 2008 og 2009 er der sammenlagt sket godt arbejdsulykker, viser tal fra Arbejdstilsynet. Antallet af ulykker er godt nok faldet fra 2008 til 2009, men antallet af dødsulykker er uændret. Hasse Mortensen, der er tilsynschef ved Arbejdstilsynet, forklarer til Nyhedsbrevet, at faldulykker sker, fordi sikkerhedsprocedurerne tilsidesættes. På industriens område kører Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) jævnligt kampagner, der skal gøre det muligt at forebygge arbejdsulykker. Det skete blandt andet tidligere i år med kampagnen Av for en snubler, der rettede sig mod arbejdsulykker som følge af fald eller styrt. Omkring danskere kommer nemlig årligt til skade på deres arbejde som følge af fald eller styrt. Du kan læse mere om forebyggelse af arbejdsulykker samt se eller hente materiale fra diverse kampagner på I-BAR s hjemmeside Forside: Sikkerhedsrepræsentant Kjeld Ottsen, Skærbæk Bygningsindustri, Velux Gruppen. Foto: Robert Attermann, Red Star LIGESTILLING GIVER ARBEJDSGLÆDE På Abena A/S i Aabenraa er der kommet mere ligestilling mellem kønnene og det har givet større arbejdsglæde. SIDE HJÆLP, DER ER EN JOURNALIST I RØRET Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter bliver i stigende grad ringet på af journalister. Få råd til at håndtere situationen. SIDE ØJENKONTAKT GIVER BEDRE PRESSE Et godt forhold til medierne fås blandt andet ved at møde journalisterne personligt. INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 16 SIDE 17 PROTEST MOD SPAREPLANER Hele Bruxelles blev oversvømmet af demonstranter i protest mod nedskæringer den 29. september. SIDE OP PÅ TÆERNE OG NED I KNÆENE På Louis Poulsen Lighting i Vejen går de ansatte til pausegymnastik to gange om dagen. FAGLIG ORIENTERING DANSKE NOTER SIDE SIDE 22 SIDE 23 TR ANNO 2010 Dagens tillidsrepræsentant brænder stadig for at være kollegernes talsmand. SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax Fax - redaktionen Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Mads Andersen, nyvalgt gruppeformand i 3F s Industrigruppe, er valgt som ny næstformand i CO-industri. Ny næstformand i CO-industri Mads Andersen afløser Børge Frederiksen som næstformand 41-årige Mads Andersen er på det Han har nemlig hidtil repræsenteret Industrigruppen SiD, Køge. I 2003 blev seneste centralledelsesmøde i CO-in- 3F i både kartellets forretningsudvalg, han afdelings formand for SiD Køge, og dustri valgt som ny næstformand i kar- centralledelse og i CO-industris pension- da SiD og KAD fusionerede til 3F i 2005, tellet. Han afløser Børge Frederiksen, der sudvalg. Han har desuden haft ansvaret blev han afdelingsformand for 3F Køge har været næstformand siden for brancheudvalget for Jern- og Met- Bugt oktober side 4 CO Magasinet Mads Andersen er samtidig nyvalgt gruppeformand i 3F s Industrigruppe, da han allerede den 15. september blev valgt på 3F s kongres i Aalborg. Her afløste han også Børge Frederiksen, som går af på grund af alder. Den nyvalgte næstformand har siden 2007 været forhandlingssekretær i 3F s Industri gruppe og er ikke ubekendt med alindustrien og er bestyrelsesmedlem i Industriens Pension. Udlært slagter Mads Andersen er oprindeligt udlært butiksslagter, men valgte at skifte branche til industrien. I 1993 blev han valgt som tillidsrepræsentant på Codan Gummi i Køge. Ved siden af det faglige arbejde har Mads Andersen også haft en politisk karriere. Han var i 12 år medlem af byrådet i Køge for Socialdemokraterne. Ved kommunalvalget i 2009 valgte han dog at trække sig tilbage fra politik for at koncentrere sig om det faglige arbejde. arbejdet i CO-industri. I 1995 blev han gruppeformand for

5 Af Dorthe Kragh Vindmølle branchen skaber job Det er igen begyndt at gå den rigtige vej med beskæftigelsen i vindmølleindustrien Hver uge siden januar har fællestillidsrepræsentant Gorm H. Eriksen taget imod cirka 14 nye kolleger på Siemens Wind Power i Aalborg. Omkring 400 nye kolleger er blevet ansat på vindmøllefabrikken i år. For to år siden så situationen helt anderledes ud. Cirka 185 mand blev fyret i løbet af tre fyringsrundet, og i november 2009 var antallet af ansatte i produktionen nede på 416 ansatte. - Men i november 2009 begyndte vi heldigvis at mande op igen, og siden januar har vi fået i gennemsnit 14 nye medarbejdere om ugen, fortæller Gorm H. Eriksen, der er medlem af 3F. Trækker vejret Alle nye medarbejdere kommer på et 14 dages kursus, hvor de først bliver præsenteret for firmaet og dets produkter, møder tillidsrepræsentanterne og får syv dages uddannelse, hvor de blandt andet får et epoxybevis. - Der er mange opgaver forbundet med at få så mange nye medarbejdere på så kort tid. Derfor bliver der ikke ansat for øjeblikket. Lige nu skal vi lige trække vejret og have alle på plads. Det har været lidt hektisk, fortæller han. Siemens Wind Power har ansat cirka 700 nye medarbejdere inden for det seneste år, så vindemølleproducenten i dag har cirka ansatte i Danmark. Udviklingen på fabrikken i Aalborg er et godt billede på, hvordan vinden er vendt for den danske vindbranche. Fra at toppe med ansatte i 2008 ramte den finansielle krise hårdt i 2009, hvor antallet af medarbejdere dykkede til Og selv om brancheorganisation Vindmølleindustrien er forsigtigt optimistisk med prognoserne for 2010, så lyder forventningerne dog på en stigning i beskæftigelsen på op mod nyansættelser i år. Hos den anden store vindmølleproducent i Danmark Vestas startede sommeren med nyansættelser i maj, men sluttede med afskedigelse af cirka 150 medarbejdere og arbejdsfordeling til omkring 730 ansatte. Vestas ansætter dog stadig. Blandt andet ventes Vestas Technology R&D at øge antallet af medarbejdere med 500 til 2.000, hvoraf en stor del af stillingerne vil blive placeret i Danmark. side 5

6 Af Dorthe Kragh Industrien hårdest ramt af praktikpladsmangel Næsten dobbelt så svært at få praktikplads i industrien som i andre brancher Hver gang en elev får en praktikplads i industrien, er der syv elever, der forgæves søger en plads. Dermed er det næsten dobbelt så vanskeligt at få en praktikplads på industriens område, som det generelt er for elever på erhvervsskolerne. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) har lavet for CO-Magasinet. I juli måned 2010 manglede elever på industriområdet en praktikplads, mens der blev indgået 458 nye aftaler. - Det svarer til, at for hver gang, der indgås en ny aftale, er der 7,3 gange så mange elever, der fortsat mangler en plads. Det er næsten en fordobling på ét år, og i forhold til juli måned 2008 er der tale om en forværring på fem gange, siger privatøkonom ved AE-Rådet Mie Dalskov Pihl, der har udarbejdet analysen. Ser man på alle uddannelsesindgangene på erhvervsuddannelserne under et, er der 3,7 elever, der mangler en plads, hver gang en elev indgår en praktikpladsaftale. Den usynlige praktikpladskø Forbundssekretær i Dansk Metal med ansvar for uddannelse Per Påskesen siger, at analysen svarer godt til det billede, som han oplever i den virkelige verden. Han peger på, at manglen på praktikpladser vil få store konsekvenser for samfundet, når Danmark i 2020 kommer til at mangle personer med en erhvervsfaglig uddannelse. - Hvis ikke vi uddanner tilstrækkeligt mange unge, er det ikke bare industrien som får problemer, men hele samfundet. Industrien tegner sig nemlig for 40 procent af eksporten og bidrager altså med en stor del til den danske velfærd, siger Per Påskesen. Pia Maul Andersen, forhandlingssekretær i 3F med ansvar for Industrigruppens uddannelser, frygter også, at industrien får et problem med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Hun er særligt bekymret for de mange unge, som vælger industrien fra, fordi de ikke kan se en fremtid der. - Jeg kalder det den usynlige praktikpladskø. For vi opdager jo aldrig alle de unge, som vender om i døren, når de ser, hvor svært det er at få en praktikplads. Jeg tror, at der er et stort potentiale, som forsvinder der, siger hun. Per Påskesen mener, at der stadig er alt for mange arbejdsgivere, som ikke tager deres del af uddannelsesansvaret på sig. Samtidig opfordrer han også tillidsrepræsentanterne til at undersøge, om deres arbejdsplads har de praktikanter, som den er godkendt til, eller om der måske kunne tages en ekstra lærling ind. Mangel på praktikpladser Antal pers oktober side Bruttomangel Bruttomangel, sæsonkorr. CO Magasinet jan-03 apr-03 jul-03 okt-03 jan-04 apr-04 jul-04 okt-04 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 Figuren viser den samlede bruttomangel på praktikpladser (sæsonkorr.). Ud af mere end unge, som i juli mangler praktikplads, tegner industrien sig for Kilde: AE-Rådet på baggrund af praktikpladstallene fra Undervisningsministeriet.

7 Af Dorthe Kragh Foto Bjørn Nørgaard Bjørn Nørgaards statuette til Praktikpladsprisen er ved at tage form. Her i en voksmodel. Spot på den gode praktikplads Bjørn Nørgaard-statuette til ildsjæle I stedet for at skælde ud over, at for få arbejdsgivere tager lærlinge ind, vil Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond med en ny Praktikpladspris sætte spot på de mange, som hver dag gør en stor indsats for, at Danmark også i fremtiden har veluddannet arbejdskraft. Fonden er stiftet af CO-industri og DI Organisation for erhvervslivet. Fra november i år til maj næste år vil 50 ildsjæle derfor modtage et skulderklap og en statuette i bronze af kunstneren Bjørn Nørgaard som tak for den store indsats, de yder for, at lærlinge og elever kan få en erhvervsuddannelse. - Vi vil gerne sætte fokus på den gode historie. Sætte spot på de virksomheder, der gør en særlig indsats for at give unge en god lærlingetid, og på de mange mennesker, der på skolerne og arbejdspladserne giver sig tid til at forstå de unge og få dem til at finde sig til rette på arbejdspladsen og i arbejdslivet. Derfor uddeler vi også 50 priser, så der er plads til mangfoldighed og til at hente inspiration mange steder fra, siger souschef i CO-industri Henrik Kjærgaard. Mangel på praktikpladser Baggrunden for Praktikpladsprisen er den stigende mangel på praktikpladser og det faktum, at stadig færre unge søger uddannelse inden for industrien. - Så kunne man jo godt tro, at det går op i en højere enhed, men det gør det ikke. Lige nu har vi en krise, som påvirker arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi på den korte bane har svært ved at få arbejdsgiverne til at åbne døren for de unge. Men uddannelse er jo langsigtet, og vi ved, at vi i fremtiden vil få mangel på højtkvalificeret arbejdskraft i industrien, siger Henrik Kjærgaard. Han håber derfor, at Praktikpladsprisen både vil få flere arbejdsgivere til at tage lærlinge ind, og på, at flere unge får øjnene op for de spændende muligheder, der er inden for industrien. Kandidater til Praktikpladsprisen kan indstilles på hvor du også kan læse mere om prisen. Indstillinger modtages frem til starten af januar 2011, og de 50 prismodtagere får overrakt prisen løbende fra november 2010 til maj 2011 af de Regionale Industripolitiske Udvalg. side 7

8 Af Dorthe Kragh Uddannelse er også en del af den - Erhvervsuddannelserne spiller en særlig rolle, som arbejdsmarkedets parter tager et særligt ansvar for. Det høje danske uddannelsesniveau betyder, at vi har en høj beskæftigelse, en høj fleksibilitet og medarbejdere, der nemt skifter fag, sagde Ejnar K. Holst i forbindelse med lanceringen af bogen oktober side 8 danske model Når vi sparer på unges uddannelse, udhuler vi den danske model, påpeger ny bog Omkring hver femte af de unge får aldrig en højere uddannelse end folkeskolen, og næsten unge står i dag uden praktikplads. Det lægger pres på det danske velfærdssamfund og dermed også den danske model. De to ting hænger nemlig uløseligt sammen ifølge en ny bog om den danske model. I bogen På sporet af den danske model har forfatter og journalist Bjarne Henrik Lundis talt med en række kendte og ukendte danskere om den danske model, dens indflydelse på det danske velfærdssamfund og fremtidens udfordringer. Blandt bidragyderne er formand for Dansk Metal og CO-industri Thorkild E. Jensen, Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund, og administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard Larsen. - Erhvervsuddannelserne har fået en fremtrædende plads i bogen, fordi uddannelse er en af grundstenene i den danske model, siger LO-sekretær Ejnar K. Holst, der også deltager i bogen. Lønmodtagerne og arbejdsgiverne tager sig nemlig ikke kun af lønog ansættelsesvilkår, men har også indflydelse på erhvervsuddannelserne. Unge skal samles op I bogen peger han på, at praktikpladsmanglen er det største problem lige her og nu. - Vi bliver nødt til at forklare nogle af arbejdsgiverne, at uddannet arbejdskraft ikke vokser op under sofaen om natten som svampe. Vi har et godt og billigt system, men det er recessionsfølsomt. Derfor kan arbejdsmarkedets parter heller ikke løse problemet alene, vi skal også have politikerne til at forstå, at det er en periodisk fejl, og vi er nødt til at have et system, der kan samle de unge op, når arbejdsmarkedet ikke kan, sagde Ejnar K. Holst. Også Teknisk Landsforbunds formand Gita Grüning er bekymret for de unges uddannelsesniveau. Hendes bekymring går især på de unge, som aldrig får en uddannelse. - Jeg frygter, at vi mister mange unge, hvis regeringen får sit forslag igennem om, at unge i skolepraktik skal ned på SU. Det betyder, at de kan blive installeret på virksomheder til 21 kroner i timen og får indtrykket af, at de ikke er mere værd. Det er præcist her, der ikke må spares, for så fodrer vi bare hunden med sin egen hale. Vi får kun det ud af det, at endnu flere mister modet på at gå i gang med en uddannelse, sagde hun ved lanceringen af bogen. CO Magasinet Ny bog sætter den danske model til debat.

9 Danske noterspareplaner truer over danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over job i Danmark i Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) i en analyse. For mens der er ved at komme gang i væksten igen verden over, begynder krisen at kunne ses på de offentlige budgetter og den offentlige gæld. De fleste lande har nemlig stimuleret deres økonomier i et forsøg på at modvirke krisen, og det har påvirket de offentlige kasser negativt. Samtidig har krisens konsekvenser på arbejdsmarkederne medført, at udgiften til arbejdsløshedsunderstøttelse er steget, mens indtægten fra skatter er faldet. Alt sammen trækker i retning af en forværring af de offentlige budgetter og stigende gæld. Hele 23 EU-lande har fået henstillinger eller påbud om at stramme finanspolitikken, og det har store konsekvenser for væksten og beskæftigelsen herhjemme. AE-Rådet har regnet sig frem til, at opstramningerne i de 23 EU-lande isoleret set koster Danmark mere end arbejdspladser i Det er ikke kun i de eksporttunge industrierhverv, at Danmark vil miste arbejdspladser, men i høj grad også i de serviceerhverv, der eksporterer serviceydelser eller leverer input til eksporterhvervene. Når man dertil lægger konsekvenserne af VKO s samlede spareplan, bliver beskæftigelsen i 2013 omkring personer mindre, end den havde været uden sparetiltag og stramninger. Privat service mister i alt omkring arbejdspladser, mens industrien og bygge- og anlægssektoren hver især mister knap arbejdspladser, skriver AE-Rådet. I forhold til at vendingen på det danske arbejdsmarked tegner svag, er der tale om meget store beskæftigelsestab, og derfor er vendingen på arbejdsmarkedet truet. EU-landene bør derfor i langt højere grad samarbejde om finanspolitikken og ikke kun pengepolitikken, som det er tilfældet i dag. EU burde i langt højere grad fokusere på den realøkonomiske udvikling, og ikke kræve stramninger i dårlige tider, men i højere grad kræve stramninger, når det går godt i økonomien, lyder det i analysen. Danskerne er gledet tilbage i klassen Danmark er et af blot to lande, hvor andelen af befolkningen med mindst en ungdomsuddannelse er faldet fra 1998 til Det viser en ny international sammenligning blandt 32 vestlige lande. En stribe lande har overhalet Danmark i perioden. Det skriver KL s nyhedsbrev Momentum. I 1998 lå Danmark nummer ni på de vestlige landes uddannelsesrangstige. 79 procent af danskerne mellem 25 og 64 år havde som minimum en ungdomsuddannelse, og dermed lå Danmark et par pladser foran Sverige, hvor 76 procent af svenskerne havde en ungdomsuddannelse eller en højere uddannelse. Og vi var nærmest i en anden liga end Ungarn, hvor kun 63 procent af befolkningen havde holdt snuden i bøgerne så længe. Men i 2008 så virkeligheden helt anderledes ud, for her er Danmark røget ned på en 17. plads. Mens Danmark er et af kun to vestlige lande, hvor andelen med en ungdomsuddannelse er faldet, har både svenskerne og ungarerne og seks andre lande overhalet danskerne. Det viser en international sammenligning, som Momentum har foretaget på baggrund af nye tal fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Tallene viser udviklingen i hele 32 vestlige lande. Regeringens velfærdskommission gjorde i sin afsluttende rapport fra december 2005 allerede opmærksom på tendensen til, at Danmark sakker agterud i forhold til andre landes uddannelsesniveau. Og formanden for velfærdskommissionen, økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet, er dybt alarmeret over, at den tendens blot er forstærket siden da. - Det er en uhyggelig udvikling. Det er helt afgørende for Danmarks konkurrenceevne, at vi har et højt uddannelsesniveau i sammenligning med vores internationale konkurrenter. Ellers kan vi ikke opretholde vores velstandsniveau i det danske samfund. Vi går stadig lidt rundt med den opfattelse, at vi er bedre uddannede end langt de fleste, men det holder altså ikke længere stik, siger Torben M. Andersen til Momentum. side 9

10 Sikkerhed er alles Af Erik Kristensen Foto Robert Attermann, Red Star Photo Tag medarbejderne med på råd og gør deres gode ideer til vir Det er vejen til bedr oktober side 10 CO Magasinet Hvis man involverer samtlige medarbejdere i sikkerhedsarbejdet, er det muligt at øge registrering af småskader og nærvedulykker betydeligt. På den måde kan man forbedre sikkerheden og forebygge alvorlige ulykker. Det viser dugfriske tal fra et forskningsprojekt, som ph.d.-studerende Louise Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik Herning, har gennemført på Skærbæk Bygningsindustri, en fabrik i Velux Gruppen. Forsøget blev indledt i efteråret 2008, hvor Louise M. Pedersen blandt andet gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, der viser, at 70 procent af de ansatte inden for de seneste seks måneder mindst én gang havde haft småskader, der ikke var blevet registreret (som for eksempel at være stødt ind i en genstand eller have fået en splint i fingeren). Allerede i løbet af forsøgets første år blev antallet af registrerede småskader mere end fordoblet, og der blev registreret tre gange så mange nærvedulykker. - Den store stigning i registreringer af mindre uheld og nærvedulykker er et positivt tegn på, at medarbejderne har ændret holdning til sikkerhedsarbejdet, siger Louise M. Pedersen. I løbet af forsøget er antallet af ansatte, der selv siger, at de indimellem bryder sikkerhedsregler, faldet markant fra 50 procent til 35 procent. Resultater skaber tillid I forsøgsperioden har Louise M. Pedersen arbejdet bredt og involveret både virksomhedens direktør, sikkerhedsleder, værkførere og samtlige andre medarbejdergrupper. Blandt andet har hun gennemført en række workshops om sikkerhed, hvor medarbejderne fik mulighed for at fremlægge ideer til forbedringer baseret på deres erfaringer ved anlæggene. Det resulterede i flere hundrede ideer til forbedringer. - Vi har fået rigtig mange af disse forslag gennemført. Det giver tillid til, at virksomheden lytter til medarbejderne det nytter at komme med gode forslag, siger sikkerhedsrepræsentant Kjeld Ottsen. - Den åbenhed og tillid har medført, at folk nu kommer uopfordret med sikkerhedsproblemer. For eksempel foreslog en medarbejder montering af en ekstra afskærmning på en maskine, der allerede var fuldt lovlig, og det er jo sådan en forbedring, man kun kan få øje på, når man arbejder ved anlægget og kender det godt, konstaterer Kjeld Ottsen. Sikkerhed er fælles ansvar Et andet eksempel: En truckfører fortalte under en workshop, at han engang var nær ved at påkøre en kollega, der løb rundt om et hjørne for at rette en fejl. - Ingen havde tænkt på at anmelde hændelsen som en nærvedulykke. Nu dukkede den op, fordi vi talte om sikkerhed. Det endte med, at der blev sendt en regel ud i hele Velux Gruppen, om at man aldrig må løbe i produktionen. Hellere tage et nødstop end en ulykke, siger Kjeld Ottsen. Som en sidegevinst er der i processen også dukket forslag op, som har medført produktionsforbedringer. For eksempel medførte forbedring af lyset ved en sorteringsmaskine færre fejl. - Vi har i løbet af forsøget arbejdet meget med sikkerhed i de enkelte team. Det er vigtigt, at man får en dialog om sikkerhed med sine nærmeste kolleger og gensidigt forpligter hinanden til at respektere reglerne, påpeger Kjeld Ottsen. Gør sikkerhed til en vane Ifølge virksomhedens direktør Per Laursen er der kommet mere struktur på arbejdet i sikkerhedsorganisationen, og alle grupper af medarbejdere er generelt blevet mere involverede og engagerede i sikkerheden.

11 ansvar kelighed. e sikkerhed, viser ny forskning På Skærbæk Bygningsindustri kommer medarbejderne nu uopfordret med sikkerhedsproblemer, fortæller sikkerhedsrepræsentant Kjeld Ottsen. - Værkførerne og teamlederne er blevet lov til at handle. Jeg har ret til at ringe til gang, siger Louise M. Pedersen. meget mere bevidste om deres rolle i vedligehold og sige, at det er her og nu - Alle grupper fortæller det samme: Sik- forhold til sikkerhed. Sikkerhedsrepræ- ellers stopper anlægget. kerhed er i højere grad blevet noget, sentanterne har fået meget mere ansvar En medarbejder fortalte i en workshop, man tænker over og en del af den måde, og er virkelig vokset med opgaven, for- at han på en anden virksomhed, før man gør tingene på. Sådan var det ikke tæller Per Laursen. han kom til Skærbæk Bygningsindustri, tidligere. Nu er det en vane som at Kjeld Ottsen er enig: - Det er blevet meget mere klart, hvilke bøjede sikkerhedsreglerne, fordi sådan gjorde kollegerne. På samme måde føl- køre med cykelhjelm. side 11 beføjelser vi har som sikkerhedsrepræ- ger han nu sikkerhedsreglerne på Skær- sentanter. Nu er det sådan, at hvis jeg bæk Bygningsindustri, fordi "herovre, bliver opmærksom på et sikkerheds- der gør man det bare." problem, skal jeg ikke spørge nogen om - Vi har helt sikkert sat en god proces i

12 Af Erik Kristensen Foto Lene Esthave Ligestilling giver arbejds Christel Rasmussen ville ændre arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder på sin arbejdsplads. Derfor står hendes navn i den nye udgave af Kvindernes Blå Bog oktober side 12 CO Magasinet Hvorfor er der kun mænd i produktionen? Og kun kvinder i kvalitetskontrollen? Det spørgsmål stillede fællestillidsrepræsentant på Abena Produktion Christel Rasmussen sig for otte år siden. Hun satte sig for at ændre på forholdene og det er lykkedes. En rotationsordning har vendt op og ned på arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen. Nu er der mænd i kvalitetskontrollen, kvinder i produktionen og kvindelige truckførere på alle skift. Og når virksomheden ansætter nye medarbejdere i produktionen eller kvalitetskontrollen, ser man på kvalifikationerne ikke på kønnet. - Ligestillingen har medført en ny tone mellem kollegerne. Det bløder op på tingene, at mænd og kvinder arbejder sammen. Og det har givet mere arbejdsglæde. Det er hårdt at stå i samme funktion Abena A/S er en koncern med hovedsæde i Aabenraa. Abena producerer pleje- og sygeplejeartikler, papirvarer, plastposer, affaldssystemer og engangsartikler som for eksempel bleer. hele dagen. Nu kan man variere ved at påtage sig andre funktioner, fortæller Christel Rasmussen. For virksomheden har rotationsordningen blandt andet betydet mere fleksibilitet ved sygdom. Den har også medført lavere fejlprocent, fordi variation i arbejdet skærper opmærksomheden. I Kvindernes Blå Bog Det begyndte, da Christel Rasmussen i 2002 blev opfordret til at gå ind i Det Tværfaglige Ligestillingsnetværk i Sønderjylland. Hun sagde ja, men havde ingen idé om, hvad det skulle føre til. - Jeg gik selvfølgelig ind for ligeløn, men ellers havde jeg ikke tænkt på, at ligestilling var noget, jeg skulle beskæftige mig med, fortæller Christel Rasmussen. - Vi havde allerede ligeløn på Abena Produktion, men så kom jeg til at tænke på den meget traditionelle arbejdsdeling mellem mænd og kvinder, og det blev vores ligestillingsprojekt. Som kvittering for mange års indsats for ligestilling er Christel Rasmussen blevet optaget i Kvindernes Blå Bog. Bag bogen står en gruppe kvinder fra fag-

13 Navn: Christel Rasmussen Alder: 51 år Arbejdsplads: Abena Produktion i Aabenraa Uddannelse: Kontorassistent Fagforbund: 3F Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant siden 2001 for 350 kolleger på Abena Produktion Familie: Gift, har tilsammen fire børn Fritidsinteresser: Fagligt arbejde glæde Det lykkedes. bevægelsen, der vil sætte fokus på, at kvinder spiller en mere fremtrædende rolle i samfundet, end man skulle tro, når man slår op i Kraks Blå Bog, der domineres af mænd og dermed tegner et skævt billede af dagens Danmark. - Det er jeg meget stolt af. Og overrasket over jeg passer jo bare mit tillidshverv, siger Christel Rasmussen. Frivillig rotation I første omgang skulle SU overbevises om, at ligestilling i arbejdsdelingen var en god idé. Derefter skulle mellemlederne overbevises. Og endelig skulle kollegerne overbevises. - Nogle kolleger ville helst have tingene, som de plejede at være. Jeg måtte høre på en del fordomme om rødstrømper og så videre, fortæller Christel Rasmussen. Rotationsordningen blev vedtaget og indført som et tre måneders forsøg. Ordningen blev diskuteret i de forskellige dets virksomheder. Og som medlem af team, der selv skulle lave skemaer et tværfagligt mangfoldighedsnetværk for rotationen. [ ] Ligestillingen har medført en ny tone mellem kollegerne. Christel Rasmussen under FIU er hun med til at sætte fokus på partnervold. - Mange kolleger har det ikke godt, hverken privat eller på arbejde, fordi de bliver udsat for vold eller selv udsætter deres partner for vold. Derfor er det også en opgave i det faglige arbejde at - Det var vigtigt, at vi begyndte med et støtte kolleger med voldsproblemer. At forsøg. Det overvandt en del af modstanden, siger Christel Rasmussen. kun om det traditionelt faglige. Faktisk være tillidsrepræsentant handler ikke Forsøget blev en succes, og rotationen bruger jeg mest tid på at støtte kolleger, har kørt lige siden som en frivillig ordning. Den bruges flittigt af mange med- videre, fortæller Christel Rasmussen, der der gennemgår skilsmisser, vold og så arbejdere. ikke er bleg for selv at tage kontakt til en kollega, hvis hun fornemmer, at der er Pligt at støtte kollegerne problemer. Som aktiv i 3F Aabenraas ligestillingsudvalg er Christel Rasmussen engage- eller hun vil åbne sig eller hellere vil være - Og så er det jo op til kollegaen, om han ret i et projekt, der skal sætte fokus på i fred. Men i langt de fleste tilfælde er manglende ligeløn på en række af områ- folk jo glade for, at de kan få støtte. side 13

14 Hjælp, der er en jou Af Dorthe Kragh Illustration Mette Ehlers Lån af politikere og andre professionelle, når journalisten ringer oktober side 14 CO Magasinet I løbet af sommeren blev en sønderjysk tillidsrepræsentant bortvist fra sin arbejdsplads, anklaget for illoyal opførsel over for virksomheden. Han var blevet fejlciteret i den lokale avis i forbindelse med en arbejdskonflikt. Og sådan en oplevelse kan jo godt bringe sveden frem på panden hos en enkelt tillidsrepræsentant eller to, som bliver ringet op af en journalist. Men tillidsrepræsentanter kan normalt tage det helt roligt, når de har en journalist i røret. Dels er der ganske få sager af den type, og dels er Danmark et godt land at være kilde i, når man repræsenterer den jævne, hårdtarbejdende dansker, mener leder for Center for journalistik på Syddansk Universitet (SDU) Peter Bro. - En altovervejende del af de danske journalister vil have en grundlæggende sympati for tillidsrepræsentantens rolle, og det er min oplevelse at der bliver taget hensyn, hvis kilden er uvant med at blive interviewet, siger han. Alligevel kan det være en god ide for dig som tillidsrepræsentant at låne lidt tricks hos dem, som ofte er i medierne, så du undgår misforståelser og fejlcitater. Peter Bro peger på, at det altid er vigtigt at sikre sig, at journalisten forstår indholdet og baggrunden for den historie, som han eller hun arbejder på. Det kan du gøre ved at aftale med journalisten, at det første, du fortæller, alene er til baggrund og derfor ikke må citeres. - Journalister har ofte meget travlt og skal producere meget på kort tid. Derfor kender de ikke altid hele historien, når de ringer op. Brug to minutter på at sætte journalisten ind i sagen, og sig så nu kan du godt samle kuglepennen op igen, og så er resten til citat, lyder rådet fra Peter Bro. Stjæl papegøjemetoden Har du mulighed for at forberede dig på interviewet, kan det også være godt at øve dig i, hvad du vil sige og gerne formuleret i nogle få hele sætninger. - Nøjes med et eller to budskaber og stjæl papegøjemetoden fra politikerne. Gentag dit budskab flere gange og hold fast i det, siger han. Efterfølgende kan du sikre dig mod fejlcitater ved at bede om at få artiklen til gennemsyn eller aftale, at du hører det lydklip

15 Når journalisten ringer: Få navnet, medie og telefonnummer på journalisten Hvad ringer journalisten om? Hvad er din rolle i historien? Skal dine svar bruges som citat eller som baggrund? Bed eventuelt om at få spørgsmålene på forhånd, så du kan overveje dine svar Lav en aftale om, at du får artiklen/indslaget eller i det mindste dine egne citater til gennemlæsning eller lyt rnalist i røret igennem, som journalisten vil bruge i det færdige indslag. - De professionelle betinger sig, at det vil de have ret til, så det kan en tillidsrepræsentant også gøre, fastslår Peter Bro. Og endelig kan du som tillidsrepræsentant selv bidrage til det gode samarbejde ved hurtigt at vende tilbage, når en journalist prøver at få kontakt med dig. - I stedet for at lade en halv arbejdsdag gå inden du vender tilbage, så giv journalisten en hurtig opringning og lav en aftale om, hvornår du har tid. Så letter du presset på journalisten, og det er nemmere at betinge dig muligheden for at lytte indslaget igennem eller læse citaterne før tryk, mener Peter Bro. Det er ofte i konfliktsituationer, at medierne gerne vil tale med tillidsrepræsentanten, og her kan den diplomatiske evne godt blive sat på prøve. På den ene side har tillidsrepræsentanten ofte stor respekt for, at kollegerne reagerer, men samtidig er tillidsrepræsentanten også forpligtet til at bevare roen på arbejdspladsen og bede kollegerne om at gå i arbejde igen og bruge det fagretlige system til at løse konflikten. Vær objektiv Det betyder dog ikke, at du som tillidsrepræsentant slet ikke kan udtale dig om eksempelvis en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. - Det er helt i orden at give objektive oplysninger som for eksempel Mine kolleger har nedlagt arbejdet i dag, fordi de er utilfredse med ledelsens udspil til en ny lokalaftale. Men det er vigtigt at skelne mellem støtte og ikke støtte. Og den balance er hårfin og knivskarp, mener Azad Cakmak, juridisk konsulent i COindustri. Han peger på, at arbejdsretsekspert Jens Kristiansen i sin bog om kollektiv arbejdsret skriver, at en tillidsrepræsentant næppe kan afskediges for at have deltaget i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse som sådan, da det kan være nødvendigt for både at fastholde kollegernes tillid og medvirke til dens ophør. Men tillidsrepræsentanten må under ingen omstændigheder spille en aktiv rolle i arbejdsnedlæggelsen. side 15

16 Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Øjenkontakt giver bedre presse Et personligt møde med journalisten og klare aftaler med ledelsen er fællestillidsrepræsentant på Lindøværftet Per Andersens opskrift på et godt forhold til medierne Når en journalist ringer Per Andersen, fællestillidsrepræsentant på Lindøværftet, op for at få en kommentar eller en uddybende snak, inviterer han, hvis det er muligt, gerne på en kop kaffe på værftet eller en øl og et stykke mad i byen. Hans erfaring er nemlig, at den personlige kontakt betyder, at han undgår fejlcitater og fordrejninger af sine udtalelser. - Jeg ved godt, at det er lidt gammeldags med personlig kontakt i disse tider, hvor man kan kommunikere via sms og nettet og det hele skal gå så hurtigt, men det virker. Når man har kigget hinanden i øjnene, så er det lidt mere forpligtende, siger Per Andersen, der er medlem af Dansk Metal. Han har et udmærket samarbejde med journalister, men beder alligevel altid om at få sine citater til gennemlæsning, hvis han ved, at historien vil vække røre. - Nogle gange får jeg hele artiklen, andre gange kun det jeg citeres for. Men jeg har endnu ikke oplevet, at en journalist har sagt nej til det ønske. Til gengæld lover jeg at ringe hurtigt tilbage, men for det meste er der kun faktuelle fejl, fortæller han. at styre radio- og tv-journalister, da de kan klippe og redigere, som de vil, og det kan godt ødelægge min dagsorden. Nogle gange har jeg jo sagt nogle rigtig gode ting, som de helt undlader at bringe. Det er irriterende, griner han. Derudover har han en aftale med ledelsen om, at de orienterer hinanden, hvis de skal interviewes. I forbindelse med fyringsrunder og andre sager, som de ved vil vække opsigt i pressen, clearer de med hinanden, hvad de vil sige, og til daglig lægger han vejen omkring chefkontoret, hvis han får besøg af en journalist. - Det handler ikke om censur. Jeg fortæller blot, at det her siger jeg, fordi sådan og sådan. Den fælles forståelse vi har betyder, at vi ikke har nogen konflikter omkring pressen, uanset om vi er enige eller uenige, siger Per Andersen oktober side 16 CO Magasinet Ødelagt dagsorden Lidt mere besværligt er samarbejdet med journalister på radio og tv. Her er det svært at sikre sig, at de bruger udtalelserne korrekt. Derfor beder Per Andersen altid om at få spørgsmålene i overskriftsform i forvejen, så han kan forberede sig på interviewet. - Jeg vil også gerne kende journalistens dagsorden, for måske ønsker jeg ikke at stille op til den vinkel, som han vil sælge sin historie på. Det er dog svært Fællestillidsrepræsentant på Lindøværftet Per Andersen fortrækker at møde journa lister ansigt til ansigt frem for at blive inter viewet i telefonen

17 International fagbevægelse Bilarbejdere får rekordlønstigning metalarbejdere i São Paulo-regionen i Brasilien hos Ford, Scania, Volkswagen og Mercedes har sikret sig historiens hidtil højeste lønstigning på hele 10,28 procent. Resultatet er nået efter en række arbejdsnedlæggelser. Ud over lønstigningen får de en bonus svarende til kroner. Lønforhøjelserne får virkning med tilbagevirkende kraft fra 1. september. - Dette resultat er et yderligere bevis på, at arbejderne på bilfabrikkerne er gode til deres arbejde og også ved, hvordan de skal forhandle og kæmpe, siger formanden for de ansattes metalarbejderforbund Sergio Nobre. Metalarbejderne hos Renault og Volvo har tilsvarende opnået en 10 procents lønforhøjelse og en bonus svarende til kroner fordelt over to omgange. Advarselsstrejker i Tyskland tyske metalarbejdere i det tyske metalarbejderforbund IG Metall indledte i slutningen af september advarselsstrejker som reaktion på arbejdsgivernes nej til deres overenskomstkrav. IG Metall kræver en seks procents lønforhøjelse og samme løn til fastansatte og ansatte fra vikarbureauer. Distriktsleder Oliver Bukhard fra IG Metall i Nordrhein-Westfalen kritiserer skarpt arbejdsgivernes optræden i de igangværende forhandlinger. - Vi kræver en fair løsning og ikke en blank afvisning. Vi vil med advarselsstrejker vise, at vi er i stand til og villige til at kæmpe for flere penge, ligestilling for vikaransatte og fair betingelser for lærlinge og ældre arbejdere, siger han. Sag om misbrug af arbejdskraft Ansatte ved tekstilfabrikken Alianza Fashion i Guatemala bliver fyret eller blacklisted, hvis de følger deres ret til at melde sig i fagforening. Virksomheden syr tøj for flere amerikanske tøjkæder. Ifølge den amerikanske arbejdsorganisation National Labor Committee har ledelsen i årevis frarøvet de ansatte deres sociale forsikringer ved ikke at betale de lovpligtige arbejdsgiverbidrag. Med det resultat, at arbejderne og deres familier ikke har adgang til sundhedssystemet og mister deres pensioner, på trods af, at de selv har betalt hertil. USA's handelsministerium har indledt en sag mod virksomheden. Der er tale om den første sag om arbejdstagerrettigheder under USA s frihandelsaftale. Den kan ifølge NLC føre til, at regeringer og virksomheder langt om længe gøres ansvarlige for overtrædelser af de ansattes rettigheder. Det kan måske sætte en stopper for omfattende misbrug af underbetalt arbejdskraft i tekstilindustrien verden over. Generalstrejke i Spanien Kræver fair lønstigning Protestaktioner mod dårlig De to store spanske faglige landsorgani- I Østrig indledes overenskomstforhand- sikkerhed sationer har sat sig i spidsen for en lang lingerne for ansatte i metalindu- Mange hundrede arbejdere fra Gerdau række aktioner, blandt andet en general- strien midt i oktober. De ansattes fagfor- Sidenor-koncernens fabrikker i Spanien, strejke i slutningen af september i protest bund PROGE og GPAdip vil kræve en fair Colombia, Canada, Chile og Brasilien del- mod regeringens nedskæringer. Lignende løn forhøjelse og kortere arbejdstid. tog i begyndelsen af september i en fælles aktioner har fundet sted i Frankrig, hvor Rainer Wimmer, chefforhandler for PROGE aktion med krav om bedre sikkerhed. Det de faglige organisationer især protesterer siger, at det "rigtige signal til arbejderne skete, efter at en 28-årig arbejder på Ger- mod regeringens forslag om at hæve pen- efter den økonomiske krise er anstændige dau Sidenors fabrik i Basuri i Spanien døde sionsalderen fra 60 til 62 år. og fair lønforhøjelser." Første forhandlings- 5. september. Han blev fastklemt mellem De økonomiske indgreb, der gennemfø- runde finder sted i det østrigske Økonomi- en bil og et stykke støbegods. I Spanien res for at slippe ud af krisen, er socialt uret- ske Råd i Wien, og der ventes meget hårde stoppede produktionen i halvanden time færdige. De er i strid med al økonomisk tænkning, da de forhindrer økonomisk forhandlinger. Arbejdsgiverne har gjort det klart, at de kræver billigere arbejdskraft og i alle koncernens fabrikker, mens arbejderne demonstrerede. I Colombia, Chile, side 17 vækst og jobskabelse, hedder det fra fag- påstår, at de 1,45 procents lønstigning, der Brasilien og Canada holdt de ansatte ved forbundene i Spanien. blev aftalt i 2009, er uantageligt. koncernens 10 fabrikker et minuts stilhed.

18 Af Dorthe Kragh Foto Dorthe Kragh og EMF Protest mod spareplaner Titusinder var på gaden i Bruxelles i protest mod stramninger og for job og investeringer Non à l austérité. No to austerity. Nej til stramninger. Med protestråb, bannere, kanonslag og tudehorn gik titusinder af utilfredse europæiske arbejdere den 29. september i demonstration gennem Bruxelles' gader for at advare EU-landene og deres regeringer mod massive spareplaner. I stedet opfordrede arbejderne til investeringer i job og vækst. Hold vores industri flydende var budskabet fra den europæiske metalarbejderføderation (EMF), der havde samlet cirka industriansatte fra blandt andet Frankrig, Italien og Belgien omkring en redningsbåd. 50 fagforbund og sammensluttede organisationer fra 30 forskellige lande var repræsenteret i den lange demonstration, der snoede sig gennem Bruxelles' gader og forbi EU-parlamentet. - Denne dag er en rungende succes for de europæiske arbejdere og et klart signal til de europæiske ledere: I kan ikke længere blot lytte til markedet, I kan ikke længere ignorere arbejdernes vrede og bekymring, sagde John Monks, generalsekretær i den europæiske faglige sammenslutning ETUC, der havde arrangeret den fælles europæiske aktionsdag. Ifølge ETUC deltog over mennesker i demonstrationen, mens det belgiske politi vurderede, at der var omkring demonstrerende. Samme dag var der også protester i Spanien, Polen, Irland og ni andre europæiske lande. Du kan se mere fra aktionsdagen på adressen 89D7EC23C9/0/eu8g-eir-oo side 18 CO Magasinet oktober

19 side 19

20 Af Dorthe Kragh Foto Joan Dall Op på tæerne og Stadig flere danske virksomheder giver deres medarbejdere mulighed for at dyrke motion Hos lampeproducenten Louis Poulsen Lighting i Vejen lader medarbejderne arbejdet ligge to gange om dagen og samles i små grupper for at lave pausegymnastik. Så bliver der strakt ud, rullet med skuldrene og flyttet fødder i fem minutter til god musik og under vejledning af en af virksomhedens 20 pausegymnastikinstruktører. En af dem er Kurt Wacker, som også er tillidsrepræsentant for 40 3F ere på lageret. Sammen med tre andre instruktører skiftes de til at stå i spidsen for pausegymnastikken på lageret. - Vi får rørt os og har det sjovt. Så laver vi nogle udstrækningsøvelser og får os et billigt grin, fortæller han. Langt de fleste kolleger deltager i pausegymnastikken, men der er nogle få, som siger nej tak til motionen. - Vi har mødepligt, men ikke deltagelsespligt. Så vil man bare stå og se på, så må man godt det. Men de fleste har taget vældig godt imod tilbuddet, og kollegerne synes, at det hjælper, siger Kurt Wacker. Ud over at løsne op for spændinger i kroppen oplever han også, at gymnastikken bidrager til det sociale samvær mellem kollegerne. - Folk snakker om det og kalder hinanden sammen, når det er tid til gymnastik. Og vi har det sjovt sammen. Det er vigtigt, mener han. Bidrager til FÆLLESSKABSfølelsen Det er også meningen med initiativet, fortæller Anita Staunsbjerg Hansen, som er projektleder på Louis Poulsens sundhedsindsats. - Vi er forholdsvis nystartede i Vejen, og det tager tid at skabe en sjæl og fællesskabsfølelse. Men vi tror på, at det her bidrager til det, fortæller hun. Ud over pausegymnastikken er der på medarbejdernes opfordring blandt andet etableret cirkeltræning, cykeltræning og zumbaundervisning, som er højintens dans. Virksomheden lægger lokaler til, bestiller instruktører og har indkøbt cykler, men det er medarbejderne selv, der betaler for undervisningen. To af virksomhedens medarbejder blevet uddannet til henholdsvis rygestopog vægtstopskonsulent, ligesom der ud over pausegymnastikinstruktører er blevet uddannet cirkeltræningsinstruktører blandt medarbejderne. Pausegymnastikken hos Louis Poulsen koster hver dag 10 minutters produktionstid, men pengene er godt givet ud, mener Anita Staunsbjerg Hansen. - Vi tror på, at de ti minutter kommer tilbage i øget arbejdsglæde og lidt lavere sygefravær, siger hun. Og det kan godt betale sig at investere side 20 CO Magasinet oktober

21 ned i knæene og leve sundt i medarbejdernes sundhed, fastslår afdelingsleder Bo Isaksen fra Dansk Firma idrætsforbund. - Vi ved, at efter tre til fire år kan en virksomhed se resultaterne på bundlinjen. Med et slag på tasken vil jeg sige, at en industrivirksomhed vil få tre til fire kroner ud af at investere en krone i medarbejdernes helbred. Øget sundhed på arbejdspladsen giver simpelthen reduceret sygefravær og øget produktivitet, forklarer han. Guld i Afrika Bo Isaksen understreger, at det ofte er de små ting, som giver store resultater. - Det behøver ikke koste al guld i Afrika. Se på jeres arbejdsplads og spørg jer selv, hvordan I kan få kollegerne til at røre sig lidt mere. Det kan for eksempel være at holde stående møder, lave skridttæller-konkurrencer eller trappefræs, hvor der er præmier til dem, som er flittigst til at tage trappen i stedet for elevatoren, siger han. Det vigtigste er dog at lægge en langsigtet plan for sundhedspolitikken. - Skal man lave trivsel i en virksomhed, skal man gribe det rigtigt an. Sundhedspolitikken skal forankres i hele organisationen, og både a- og b-siden skal være involveret i projektet, siger Bo Isaksen. Formålet med sundhedspolitikken skal skrives ind i personalehåndbogen, og der skal afsættes midler til projektet. Samtidig skal det løbende diskuteres, om de forskellige tiltag fungerer og lever op til formålene eller om der skal justeres og prøves noget nyt. Louis Poulsen har fået støtte fra Forebyggelsesfonden til at gå i gang med sit sundhedsprojekt, men står det til Kurt Wacker, så er pausegymnastikken og de andre tiltag kommet for at blive. - Vi skal naturligvis passe på, at det her ikke bare er noget, som vi kører op til det helt store, og så forsvinder det, når pengene er væk. Som tillidsrepræsentant vil jeg kæmpe for, at kollegerne kan få motion på deres arbejdsplads, fastslår han. Samme holdning har ledelsen, forsikrer Anita Staunsbjerg Hansen. - Det er helt klart tanken at fortsætte sundhedsarbejdet. Det er blandt andet derfor vi satser på at uddanne interne instruktører og sundhedsrådgivere, så vi sikrer, at kompetencerne bliver i virksomheden og hjælper med til at forankre sundhedsfokus blandt medarbejderne, siger hun. Så er der motion i lager- og malerafdelingen hos Louis Poulsen Lighting i Vejen. side 21

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk. August 2012

Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk. August 2012 Kursusoversigt 2013 Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk August 2012 Oplag: 21.000 Udarbejdet af: TUK - Tillidsvalgte, Udvikling og Kurser Layout: Flemming Rasch

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Exnersgade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 08 36

Exnersgade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 08 36 Exnersgade 18 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 08 36 APRIL 2002 ÅRGANG 2 NUMMER 6 Formanden har ordet: Kommentar fra generalforsamlingen Det var med en vis spænding, vi i bestyrelsen, så frem til generalforsamlingen.

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

LÆRLINGE. er en god investering. Transportsektorens Uddannelsesfond

LÆRLINGE. er en god investering. Transportsektorens Uddannelsesfond LÆRLINGE er en god investering Transportsektorens Uddannelsesfond Invester i fremtidens arbejdskraft Lærlinge er en god investering for den unge, for virksomheden og for samfundet. ATL og 3F har bedt fire

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Truck of the year 2008.

Truck of the year 2008. Den nye TGS. Truck of the year 2008. www.man.dk S for Sejrherre af Truck of the Year 2008 Ingen anden lastbilproducent har vundet prisen Truck of the Year 7 gange og det overrasker ikke. MAN har med den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning Det talte ord gælder Kære deltagere på TL s repræsentantskabsmøde. Så mødes vi igen - alle i dejlige delegerede og jeres afdelingsbestyrelser

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere