DREJEBOG TIL STØTTE FOR EVALUERING AF PROJEKTERNE

Transkript

1 DREJEBOG TIL STØTTE FOR EVALUERING AF PROJEKTERNE Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge 2006 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Muusmann Research & Consulting

2 Drejebog til støtte for evaluering af projekterne Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge Juni 2006

3 Indhold 1 Indledning 3 2 Evalueringsskabelon og drejebog 4 3 Begrebsafklaring 6 4 Indsamling af information til evalueringen Modeller og metoder, som anvendes i projektet til den forebyggende indsats Projektets organisation Samarbejdet i projektet Kompetenceudvikling Resultater opnået med den specifikke indsats Måling af BMI, taljemål, fysisk aktivitet, trivsel og kost Ressourceforbrug i projektet 22 5 Afslutning 24 6 Referencer 25 Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 2

4 1 Indledning Sundhedsstyrelsen har i 2005 udmøntet i alt 27,2 mio. kr. til kommunale indsatser målrettet børn med svær overvægt i udsatte familier. I alt 11 kommunale projekter har opnået støtte. Figur 1: Projekter vedrørende forebyggelse og behandling af overvægt og fedme blandt børn og unge 1. Ny Varde Kommune Varde, Blåvandshuk, Blaabjerg, Ølgod og Helle Kommuner) 2. Mariagerfjord Kommune (Arden, Mariager, Hobro og Hadsund Kommuner) 3. Herlev Kommune 4. Ny Stevns Kommune (Vallø og Stevns Kommuner) 5. Ny Frederikshavn Kommune (Skagen, Sæby og Frederikshavn Kommuner) 6. Københavns Kommune 7. Århus Kommune 8. Odsherred Kommune (Dragsholm, Trundholm og Nykøbing/Rørvig Kommuner) 9. Ny Vordingborg Kommune (Møn, Langebæk, Præstø, og Vordingborg Kommuner) 10. Gladsaxe Kommune 11. Langeland Kommune (Rudkøbing, Tranekær og Sydlangeland Kommuner) Alle projekter skal gennemføre en egen-evaluering som afslutning på projektet (eventuelt gennemført ved en ekstern evaluator). Indholdet i projekternes egenevaluering vil variere fra projekt til projekt afhængigt af fokus og aktiviteter i det enkelte projekt. Udover projekternes egen-evaluering gennemføres den eksterne, tværgående evaluering af alle projekter. Alle projekter skal bidrage til denne tværgående evaluering. I den tværgående evaluering skal der i de enkelte projekter indsamles en række informationer med henblik på at beskrive erfaringer fra projekterne og drage tværgående konklusioner. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 3

5 2 Evalueringsskabelon og drejebog Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med MUUSMANN Research & Consulting udarbejdet en evalueringsskabelon, som skal benyttes af alle projekter. Evalueringsskabelonens information skal primært anvendes til den tværgående evaluering, men i det omfang det er muligt og relevant, opfordres projekterne til, at skabelonen også benyttes i de enkelte projekters egen-evaluering. På baggrund af interview med alle 11 projekter og gennemgang af projektansøgningerne er der udarbejdet tre evalueringsskabeloner til brug i den tværgående evaluering på følgende tidspunkter: Evaluering ved baseline (ved projektstart) Midtvejsevaluering Evaluering ved afslutning af projektet Disse evalueringsskabeloner skal benyttes i den tværgående evaluering af de 11 projekter. Evalueringsskabelonen introduceres på erfaringsgruppemødet i Sundhedsstyrelsen den 29. marts Evaluering bliver et tema på de fremtidige erfaringsgruppemøder i Sundhedsstyrelsen. Endvidere vil der blive lagt særlig vægt på midtvejs- og slutevaluering, inden de første projekter får brug for disse redskaber. Det er projektkoordinatoren/-lederen i det enkelte projekt, som er ansvarlig for, at evalueringsskabelonen bliver udfyldt, hvorefter Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for gennemførelsen af den tværgående evaluering. Det er også projektkoordinatoren/- lederen, der er ansvarlig for at fremsende den endelige egen-evaluering til Sundhedsstyrelsen. Evalueringsskabelonerne er tematiseret på følgende måde: Formål Baggrund/setting (erfaringer med forebyggelse, forebyggelseskultur) Målgrupper (hhv. generel og specifik indsats) Projektaktiviteter (hhv. generel og specifik indsats) Projektorganisation (projektkoordinator/-leder, andre aktører, styregruppe) Kompetenceudviklingselementer (hhv. generel og specifik indsats) Proces og effekt (hhv. generel og specifik indsats) Ressourceforbrug (f.eks. kommunal medfinansiering) Strukturreformens indflydelse (forventninger vedr. implementering) Samspil mellem generel og specifik indsats Selvoplevede milepæle. Nærværende drejebog er udarbejdet af MUUSMANN Research & Consulting for at give projekterne inspiration til at vurdere hvilke informationer, der kan indsamles i projekternes egen evaluering hvilke informationer, der skal indsamles til den tværgående evaluering hvordan informationerne kan indsamles. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 4

6 Formålet med drejebogen er således at hjælpe projekterne ved gennemførelsen af egen-evalueringen og samtidig opsamle information til den tværgående evaluering, således at alle projekterne bidrager til fælles central modelopbygning. Drejebogen skal derfor opfattes både som et nyttigt tilbud til projekterne og som en uddybende beskrivelse og et supplement til de evalueringsskabeloner, som projekterne er forpligtet til at udfylde. Drejebogen henvender sig til projekter, som er i startfasen, og som ikke endeligt har fastlagt indholdet i deres evaluering. Drejebogen kan anvendes af de eksterne konsulenter, som i nogle projekter foretager evalueringen af det enkelte projekt. Det skal understreges, at drejebogen skal ses som et tilbud til de enkelte projekter, når det gælder projekternes egen-evaluering. Udover de gennemførte interviews med projekterne og gennemgang af projektansøgningerne har MUUSMANN ved udformning af drejebogen taget udgangspunkt i foreliggende viden om vigtige indikatorer for forløb og effekt af forebyggelses og sundhedsfremmeprojekter og -interventioner, såvel som erfaring fra andre evaluerings- og dataindsamlingsprojekter. I det efterfølgende afsnit 3 beskrives hvilke informationer, der kan indsamles i de enkelte projekters egen-evaluering og for nogle informationers vedkommende også skal indsamles til den tværgående evaluering. I afsnittet inddrages også eksempler på, hvordan data kan indsamles og rapporteres. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 5

7 3 Begrebsafklaring I det følgende og i evalueringsskabelonerne anvendes følgende begrebsdefinitioner: Begrebsdefinitioner Generelt forebyggende indsats Der tale om generelt forebyggende indsatser, når indsatserne retter sig mod alle - eller større grupper af - børn og unge for at skabe sunde rammer og sikre tilgængelighed af sunde tilbud (fx indførelse af kost- og motionspolitik). Specifik indsats Der er tale om en specifik indsats, når indsatsen er rettet mod overvægtige og svært overvægtige samt overvægtstruede børn, unge og deres familier. Udsatte børn og familier 1. Børn og familier, som er social dårligt stillede. 2. Børn og familier, der er udsatte i relation til overvægt og fedme, det vil sige er i særlig risiko for at udvikle eller allerede har udviklet overvægt eller fedme. Gruppe 1 har til enhver tid første prioritet i satspuljeprojekterne Risikovurdering BMI eller højde/vægt kurver kan anvendes til at klassificere børns overvægtsgrad. Desuden kan søskende og forældres overvægtsgrad anvendes som indikator. BMI-grænser: Overvægt klassificeres som en BMI-værdi over 90-percentilen. Fedme klassificeres som en BMI-værdi over 99-percentilen. (Index: Nysum et. al 2002) Højde/vægt kurver: Værdier over 97-percentilen indikerer overvægt Værdier over 99-percentilen indikerer fedme (Index: Else Andersens højde/vægt-kurver) (OBS! Samlet vejledning fra DSAM om tidlig opsporing af overvægt hos førskolebørn udkommer medio 2006). Interne samarbejdspartnere Personer, som er ansat i kommunen Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 6

8 Begrebsdefinitioner, fortsat Eksterne samarbejdspartnere Personer, som er ansat på andre institutioner eller i andre regier end det, som projektet udgår fra (fx praktiserende læge), eller som repræsenterer NGO er, kommercielle parter mm. Kompetenceudvikling Udvikling af fagpersoners kompetencer og viden om forebyggelse af overvægt og fedme gennem undervisning, supervision eller anden formidling. Tværfagligt samarbejde Samarbejde mellem forskellige personale- og faggrupper og mellem forskellige forvaltninger og institutioner i kommunen (fx sundhedsafdeling og skole). I den tværgående evaluering indsamles der i relation til den generelle indsats information og data inden for følgende temaer: På hvilken måde og i hvilket omfang er der etableret sunde rammer (fx udarbejdelse og implementering af kost- og motionspolitikker, kompetenceudvikling, undervisning om sundhed)? Hvordan er tilgængeligheden af sunde og usunde tilbud (fx skolemad, forbud mod sukker?) Er der etableret en tværgående gruppe med repræsentanter for de faggrupper i kommunen, der har med børn og unge at gøre? Er der sket en koordinering af kommunens forebyggende indsats på området? På baggrund af oplysningerne vil det være muligt at identificere dels tværgående, overordnede elementer af betydning for projekternes succes, dels specifikke forhold af interesse i enkeltprojekter eller grupper af projekter. Det vil ligeledes formentlig være muligt at formulere overordnede og meget konkrete anbefalinger, herunder hvad der skal til for at sikre projektets/interventionernes forankring ved succes. Der kan identificeres en række hæmmende og fremmende faktorer for udbredelse af forebyggende indsatser på området i de nye kommuner. I forhold til den specifikke indsats vil der i den tværgående evaluering blive indsamlet information og data omkring følgende temaer: I hvilket omfang er det lykkedes at etablere tværfaglige teams? Hvilket tværfagligt samarbejde er der vedrørende den specifikke indsats? I hvilket omfang er det lykkedes at implementere en specifik behandlingsindsats? På hvilken måde indgår kompetenceudvikling i den specifikke indsats? På hvilken måde spiller den generelle og den specifikke indsats sammen? I hvilket omfang er det lykkedes at skabe overblik over henvisningstilbud til børn/unge/familier med overvægtsproblemer? Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 7

9 På baggrund af disse oplysninger foretages en beskrivelse af, hvem målgrupperne for den specifikke indsats mere præcist er, hvor der henvises fra, omfanget af behandling/rådgivning, årsager til at manglende gennemførelse af et behandlings- /rådgivningsforløb og brugernes egen vurdering af betydningen af at gennemgå et behandlingsforløb. Oplysningerne fra projekterne om det gennemførte tværfaglige samarbejde kan suppleres med vurderinger af samarbejdet fra de institutioner, organisationer og personer, som samarbejder med modelprojekterne. Det drejer sig om personer og institutioner, som henviser overvægtige, svært overvægtige eller overvægtstruede børn/unge til projekterne. Disse institutioner, organisationer og personer kan af projektkoordinator/-leder blive bedt om at oplyse, hvordan de opfatter samarbejdet med det enkelte modelprojekt og hvilke styrker og svagheder, der er i udformningen af projektet. Indsamling af disse oplysninger kan med fordel foretages ved (telefon)interview og gennemføres sidst i projektforløbet. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 8

10 4 Indsamling af information til evalueringen Ved udvælgelse af de informationer, der kan indgå i evalueringen tages udgangspunkt i definitionen af, hvad en evaluering er. Evaluering defineres som en systematisk retrospektiv vurdering af organisering, gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer (Vedung, 1998). I forhold til udformningen af en evaluering af et projekt vedrørende forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge er det centrale i definitionen: At evalueringen skal være systematisk, dvs. baseret på viden om problemstillingen og en systematisk indsamling af informationer. Evalueringen må således ikke bare være en række synspunkter eller holdninger. At evalueringen skal være retrospektiv, dvs. ser tilbage på, hvad der er sket. Bemærk, at den tværgående evaluering af projekterne både indeholder en måling ved baseline, en midtvejsstatus og en afsluttende evaluering samt en løbende dataindsamling. At evalueringen er en vurdering af, hvad der er gennemført og opnået ved den konkrete aktivitet, som undersøges. Evalueringen forudsætter således, at der er fastsat nogle kriterier eller værdier, som aktiviteterne kan vurderes i forhold til. Evalueringen kan således ikke bare være en ren deskriptiv præsentation af en række aktiviteter. Det skal også vurderes, om aktiviteterne har haft den ønskede virkning. At evalueringen indeholder vurdering af organisering, gennemførelse, præstationer og effekt. En evaluering er således mere end en vurdering af effekt/outcome af aktiviteten og inddrager vurderinger af organiseringen og gennemførelse af aktiviteten (processen). I dette afsnit beskrives, hvorledes forskellige typer af informationer kan indsamles i de enkelte projekters egen-evalueringer, såvel som i den tværgående evaluering af de 11 projekter til forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge. De enkelte overordnede typer af information fremgår neden for. Modeller/koncepter/metoder, som anvendes i projektet til forebyggelse og sundhedsfremme Projektets organisation Samarbejde i projektet (tværfagligt, på tværs af forvaltningsområder/afdelinger, mellem offentlig og privat sektor, frivillige, m.m.) Kompetenceudvikling Proces og resultater opnået med den/de anvendte model, herunder opfyldelse af mål- og succeskriterier Ressourceforbrug i projektet Nedenfor beskrives, hvorledes data kan indsamles. Denne skematiske oversigt uddybes på de efterfølgende sider. Bemærk, at der er tale om kortfattede beskrivelser. De forskellige typer af informationer, som til dels indsamles i den tværgående eva- Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 9

11 luering af alle projekter, og som i øvrigt kan indsamles i projekternes egenevaluering, er sammenfattet i tabellen herunder. Tabel 1: Samlet oversigt over mulige informationer og metoder til dataindsamling i evalueringer af projekterne Variabel Indhold Metode til dataindsamling Metoder/modeller, som anvendes i projektet til henholdsvis forebyggelse og behandling af overvægt og fedme (generel og specifik indsats) Beskrivelse: Formål med projektet. Målgrupper i projektet (inklusionskriterier for henholdsvis generel forebyggelse og behandlingstilbud). Indholdet i metoden/metoderne. Gennemgang af projektansøgninger, interview med projektleder 1. Projektets Organisation Beskrivelse: Beskrivelse af, hvem der har initieret projektet. Beskrivelse af en eventuel styregruppes medlemmer og opgaver. Beskrivelse af den daglige projektledelse og projektlederens baggrund, og organisatoriske placering. Beskrivelse af, hvilke institutioner/personer der deltager i projektet (skoler, kommunale institutioner, kommunallæger med flere), og hvad disse institutioners/personers opgaver og ansvar består i. Vurdering: Projektlederens opfattelse af organiseringen. Samarbejdspartneres/deltageres opfattelse af organiseringen. Interview med projektlederen og samarbejdspartnere/deltagere i projektet. 1 Hvis projektleder selv skal gennemføre evalueringen, beskriver projektleder egne vurderinger. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 10

12 Variabel Paramenter Metode til Samarbejde i Beskrivelse: projektet (tværfagligt, tværsektorielt, med frivillige organisationer og lignende) dataindsamling Interview med projektleder og samarbejdspartnere/deltagere. Kompetenceudvikling (udvikling af projektkoordinator og andre fagpersoners kompetencer indenfor forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge) Hvilke opgaver/indsatser samarbejdes der om? Hvilke typer af kontakter er der mellem deltagerne i samarbejdet? Hvor hyppige er kontakterne mellem deltagerne i samarbejdet? Hvilke roller, opgaver og pligter har deltagerne i samarbejdet? Barrierer og muligheder på kommunalt niveau, institutionsniveau, og brugerniveau. Vurdering: Projektlederens opfattelse af samarbejdet. Samarbejdspartneres/deltageres opfattelse af samarbejdet. Beskrivelse: Formål med kompetenceudviklingen. Indhold i kompetenceudviklingsforløbet: Temaer, undervisere, varighed. Organisering af kompetenceudviklingen. Antal deltagere, som har gennemført kompetenceudviklingen. Om der er givet supervision til eksterne eller interne samarbejdspartnere. Det anvendte undervisningsmateriale. Vurdering: Ved sammenligning med kompetenceudviklingen i andre tilsvarende danske eller udenlandske projekter. Med udgangspunkt i projektlederens, de interne eller de eksterne samarbejdspartneres vurderinger. Interview eller spørgeskemaundersøgelse med projektlederen, de interne eller de eksterne samarbejdspartnere. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 11

13 Variabel Paramenter Metode til Resultater af hhv. generel og specifik indsats Ressourceforbrug i projektet Beskrivelse af struktur, proces og effekt af de anvendte metoder/modeller Katalog over kommunens behandlingsindsatser på området Beskrivelse: Ressourceforbrug finansieret af midler fra bevillingen, kommunen eller andre. Ressourcer, som bruges i projektet, men som ikke indgår i projektets finansiering. Anm.: I de projekter, hvor evalueringen foretages af projektlederen selv, kan metoden til dataindsamling bestå i, at projektlederen selv noterer de ønskede informationer. 4.1 Modeller og metoder, som anvendes i projektet til den forebyggende indsats Evalueringens udgangspunkt er en beskrivelse af de modeller, metoder eller det koncept, som er anvendt i projektet, dvs. en beskrivelse af det, der evalueres. Beskrivelsen skal inddrage: Formål med projektet Målgruppen i projektet Indholdet i modellen, metoden eller konceptet. Disse oplysninger findes i kort form i den projektbeskrivelse, der oprindeligt er fremsendt til Sundhedsstyrelsen. I forbindelse med evalueringen er det muligt at foretage en mere detaljeret beskrivelse og udpege, hvor det aktuelle projekt evt. afviger fra det planlagte projekt. Evalueringen tager udgangspunkt i oplysninger om metoden eller modellen. I beskrivelsen af formålet inddrages starttidspunkt for projektet. I forbindelse med beskrivelse af formålet beskrives også baggrunden for, at projektet blev igangsat, således at læsere af evalueringen kan se, hvordan projektet startede. I beskrivelsen af målgruppen for især den specifikke indsats bør kriterier for henvisning til behandling i projektet beskrives. Eventuelle eksklusionskriterier bør også indgå, ligesom henvisningsstrukturer skal beskrives. Beskrivelsen af den model eller metode, der anvendes, bør indeholde en præsentation af, hvad der konkret foretages i projektet, og hvem der deltager i aktiviteterne. dataindsamling Registreringsskemaer Logbøger/- dagbøger Spørgeskemaer Interviews Gennemgang af projektansøgninger, interview med projektlederne. Gennemgang af budget og regnskab Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 12

14 Indsamling af data Oplysninger om formål, målgruppe og indhold findes i mange af projektbeskrivelserne. Projektkoordinator/-leder kan selv levere disse oplysninger eller opsøge informationen fra interne samt eksterne samarbejdspartnere, som vil have viden om afvigelser fra den oprindelige plan for projektet. 4.2 Projektets organisation I beskrivelsen af organiseringen, styringen og den organisatoriske forankring af et projekt inddrages følgende informationer: Beskrivelse af, hvem der har initieret projektet Beskrivelse af styregruppens medlemmer og opgaver Beskrivelse af den daglige projektledelse og projektlederens baggrund Beskrivelse af hvilke institutioner, personer og organisationer, der deltager i projektet, og hvad opgaver og ansvar består i for de forskellige aktører. Vurderingen af styrker og svagheder ved den anvendte organisering kan foretages på baggrund af en undersøgelse af projektkoordinator/-leders samt de interne og eksterne samarbejdspartneres vurderinger. Indsamling af data En undersøgelse af projektlederens og de interne og eksterne samarbejdspartneres opfattelse af hensigtsmæssigheden i den anvendte organisering af projektet kan gennemføres som interview eller spørgeskemaundersøgelse, hvor respondenterne præsenteres for en række spørgsmål om den konkrete organisering. 4.3 Samarbejdet i projektet I projekterne er der forskellige typer af samarbejde. De forskellige typer kan opdeles i: Tværfagligt samarbejde Samarbejde på tværs af forvaltningsområder i kommunen, samarbejde mellem flere kommuner i en ny (stor)kommune Samarbejde mellem offentlige institutioner/offentligt regi og den frivillige sektor. En beskrivelse af disse forskellige typer af samarbejde kan inddrage information om: Hvilke personer deltager i samarbejdet (personernes funktion og titel)? Hvilke opgaver samarbejdes der omkring? Hvilke typer af kontakter er der mellem deltagerne i samarbejdet? Hvor hyppige er kontakterne mellem deltagerne i samarbejdet? Hvilke roller, opgaver og pligter har deltagerne i samarbejdet? I forbindelse med samarbejdet mellem frivillige organisationer og offentligt regi kan det også beskrives, hvorledes de frivilliges opgaver i projektet er defineret. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 13

15 Ved vurdering af samarbejdet kan der gennemføres en undersøgelse af de forskellige deltageres opfattelse af, hvordan samarbejdet har fungeret, hvilke problemer, der har været med at få samarbejdet etableret, og hvordan deltagerne opfatter de øvrige deltageres tilgængelighed. Indsamling af data Informationer om samarbejdet og vurderingen heraf kan indsamles i en intervieweller spørgeskemaundersøgelse, hvor projektlederen og de interne og eksterne samarbejdspartnere præsenteres for en række spørgsmål om samarbejdet i forbindelse med projektet. De stillede spørgsmål i spørgeskemaer eller interviews skal tilpasses indholdet i det enkelte projekt. Ved formulering af spørgsmålene er det afgørende, at spørgsmålene ikke er ledende eller på anden måde presser respondenterne til at afgive bestemte svar. Spørgsmål med lukkede svarkategorier, hvor deltagerne skal vælge mellem forskellige svarmuligheder, skal f.eks. indeholde lige mange positive og negative svarmuligheder (i f.eks. Hellevik, 1991, findes vejledninger i, hvorledes spørgsmål bør formuleres i spørgeskemaer). Kopier af spørgeskemaer og interviewguides bør vedlægges evalueringen som bilag. 4.4 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling defineres som udvikling af projektkoordinators/-leders og andre fagpersoners kompetencer og viden om forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge. Ved beskrivelse af den gennemførte kompetenceudvikling i det enkelte projekt kan følgende informationer medtages: Formål med kompetenceudviklingen Indhold i kompetenceudviklingsforløbet: Temaer, undervisere, varighed Organisering af kompetenceudviklingen Antal deltagere, som har gennemført kompetenceudviklingen Vurdering af, om den gennemførte kompetenceudvikling har været tilfredsstillende, kan foretages med udgangspunkt i projektlederens eller de interne og eksterne samarbejdspartneres egne vurderinger. I beskrivelsen kan også medtages det anvendte undervisningsmateriale. Indsamling af data Projektlederne har adgang til oplysninger om kompetenceudviklingens indhold og omfang. Personalets vurdering af kompetenceudviklingen kan afdækkes ved spørgeskemaeller interviewundersøgelser i form af en kursusevaluering. Hvis kompetenceudviklingsforløbet er omfattende i et projekt, og derved vanskeligt at afdække med nogle få spørgsmål, kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre fokusgruppeinterview med deltagerne. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 14

16 Ved disse interviews præsenteres grupper af deltagere for forskellige spørgsmål om kompetenceudviklingen. De forskellige opfattelser diskuteres, og der er mulighed for at tage nye problemstillinger op. På disse interviews kan deltagerne således præsentere deres opfattelser af uddannelsesforløbet og er ikke bundet af udformningen af et kort spørgeskema. For at sikre systematik i undersøgelserne skal det anvendte spørgeskema eller den anvendte interviewguide vedlægges evalueringen, og alle deltagere bør forholde sig til de samme spørgsmål eller temaer. I tabellen herunder er opstillet et eksempel (resumé) på, hvorledes en beskrivelse og vurdering af kompetenceudviklingen i et projekt kan præsenteres. Tabel 2: Eksempel på typer af informationer i beskrivelse af kompetenceudvikling I projektet blev der gennemført et 2 dages kompetenceudviklingskursus. Kurset har til formål at give alle samarbejdspartnere en fælles forståelse af metoder til at forbedre kost- og motionsvaner blandt børn og unge (evt. mere specifikt: udarbejdelse og implementering af sundhedspolitikker). 20 personer gennemførte forløbet. Detaljeret kursusplan vedlagt i bilag #. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse af deltagernes opfattelse af forløbets indhold. Spørgeskemaet er vedlagt i bilag #. Spørgeskemaundersøgelsen viser: - At 19 ud af 20 opfattede kompetenceudviklingen som dækkende for deres behov. 18 ud af 20 mente, at forløbet havde forbedret deres muligheder for. - På baggrund af den gennemførte undersøgelse vurderes det gennemførte kompetenceudviklingsforløb at have øget opmærksomheden på. 4.5 Resultater opnået med den specifikke indsats Projekterne skal også foretage målinger og evaluering af struktur, proces og effekt af den specifikke indsats, herunder bør antallet af behandlingsforløb registreres. Desuden kan det forsøges vurderet, om de børn/unge/familier, som har modtaget behandling, tilhører den ønskede målgruppe, og om behandlingstilbudet benyttes i den forventede periode. Konkret kan dette foretages ved at sammenligne de børn/unge/familier, som har benyttet tilbudet, med den beskrivelse af målgruppen, som blev udformet ved projektets start. I forbindelse hermed bør der også indsamles information om antallet, som ikke ønskede at deltage i behandlingen, om antallet, som afbrød behandlingsforløbet og om årsagerne til manglende deltagelse eller manglende fuldførelse af forløb. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 15

17 Vurderingen af behandlingens effekt kan foretages ved: Undersøgelse af personale og brugernes opfattelse af behandlingens effekt. Undersøgelse af projektlederens og de interne og eksterne samarbejdspartneres opfattelse af behandlingens effekt. Analyse af behandlingens effekt i form af registrering af specifikke effektmål, objektive eller selvrapporterede (f.eks. BMI, handlekompetence, trivsel). I en undersøgelse af brugernes opfattelse af behandlingens effekt anmodes alle eller en stikprøve af brugerne om at give en vurdering af projektets betydning for dem samt deres opfattelse af styrker og svagheder ved projektet. Tilsvarende kan det undersøges, om projektlederen og de interne og eksterne samarbejdspartnere vurderer, at det gennemførte projekt har haft effekt på brugernes situation, herunder sandsynligheden for at en uhensigtsmæssig vægtudvikling er stoppet/vendt. Indsamling af data Indsamling af data om de gennemførte aktiviteter i projektet bør baseres på løbende registreringer af aktiviteterne i projektperioden. Der bør således anvendes et registreringsskema for de enkelte behandlingsforløb, hvor relevante oplysninger om behandlingsforløbet noteres. Indsamling af brugernes vurdering af projektets effekt kan foretages ved interview eller spørgeskema, f.eks. i forbindelse med den afsluttende samtale med klienten. En sådan undersøgelse kan indeholde forskellige spørgsmål om brugernes opfattelse af de enkelte komponenter i behandlingen og den samlede effekt af deltagelsen i behandlingsforløbet. Disse effekter kan omhandle f.eks. effekt af behandlingsforløbet på livskvalitet, evne til problemløsning, ændringer i livsstil og lignende. De stillede spørgsmål skal tilpasses indholdet i behandlingsforløbene. Er der tale om løbende registrering og forholdsvis simple og entydige data kan det overvejes at benytte dag- og logbøger til brug ved selvregistrering ved den enkelte deltager. Fordelen herved er, at man i projektet sikres løbende information og data om den enkelte deltager, og derved opnår en forholdsvis detaljeret dataregistrering. Ulemperne er, at der kan være en risiko for fejlregistrering til stede - ubevidst eller bevidst, såvel som at det kan medføre et større arbejde for de involverede. Derfor bør man også, inden en selvregistrering sættes i værk, gennemtænke og afveje, hvor meget arbejde det medfører for den enkelte deltager, og om man selv eller den eksterne evaluator som er valgt efterfølgende kan håndtere disse ofte store datamængder. Er sidstnævnte ikke tilfældet er naturligvis ikke en hensigtsmæssig anvendelse af tiden. Ved formulering af spørgsmål er det afgørende, at spørgsmålene ikke er ledende eller på anden måde presser klienterne til at afgive bestemte svar. Desuden skal omfanget af spørgsmål også overvejes, idet man som tommelfingerregel maksimalt bør have omkring 25 spørgsmål i et spørgeskema. Som led i projektet skal der udarbejdes et katalog over kommunens behandlingsindsatser/tilbud for børn med overvægt og fedme. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 16

18 4.5.1 Måling af BMI, taljemål, fysisk aktivitet, trivsel og kost Der er to danske spørgeskemaundersøgelser, som har validerede spørgeskemaer med spørgsmål, som kan være relevante til evaluering og dataindsamling: HBSC skolebørnsundersøgelsen Pernille Due & Bjørn Holstein (red.). Skolebørnsundersøgelsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Det danske bidrag til Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO collaborative Research Project. Undersøgelsen bygger på et repræsentativt udsnit af de 11-, 13, og 15-årige skoleelever og indeholder indikatorer på trivsel og helbred. Link til rapporten: MULD - Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag MULD er et samarbejdsprojekt mellem Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse (SCF) og Kræftens Bekæmpelse. MULD er en spørgeskemaundersøgelse blandt årige danskere. Der indsamles årligt data om de unges livsstil og dagligdag - herunder trivsel, fysisk aktivitet, helbred og brug af tobak, alkohol og illegale stoffer. (her kan rapporter og spøgeskemaer downloades) Link til spørgeskemaet: Derudover er der to publikationer, som kan være vejledende for beslutning om evalueringsspørgsmål og -metoder: Børn og Unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed. Del II af publikationen: FYSISK AKTIVITET - håndbog om forebyggelse og behandling: Børn og unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, Børn og fedme Kim Fleischer Michaelsen, Helle Grønbæk og Christian Mølgaard, Pfizer Generelt afdækkes de forskellige parametre mest overskueligt i HBSC-skemaet, fordi de typisk består af ét spørgsmål, mens spørgsmålene i MULD-skemaet er mere detaljerede og rummer flere forskellige dimensioner. HBSC-skemaet dækker også den aldersgruppe, som forekommer hyppigst i projekterne. Det anbefales projekterne at anvende velafprøvede spørgsmål med sammenligningsgrundlag i det omfang, det er muligt - fx de ovennævnte. Måling af BMI Børn og unges overvægtsgrad klassificeres ud fra andre BMI-grænser end voksne, fordi børns BMI og udvikling varierer meget med alderen. Der kan anvendes aldersrelaterede BMI-kurver med tilsvarende percentiler. I disse kurver defineres overvægt som BMI-værdier over 90-percentilen og fedme som BMI-værdier over 99-percentilen 2. Det skal bemærkes, at BMI ikke tager højde for kropssammensæt- 2 'Børn og fedme' Michaelsen, Grønbæk og Mølgaard 2004:15 Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 17

19 ningen, altså af forholdet mellem muskler og fedt. Eksempelvist kan et meget muskuløst barn have relative høje BMI værdier, uden at det er udtryk for fedme 3. Endvidere kan man anvende børns højde/vægt-kurver. Ved denne metode indikerer værdier over 97-percentilen overvægt, mens værdier over 99-percentilen indikerer fedme. Højde/vægt-kurver kan hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside: Taljemål Måling af taljeomfang er et simpelt mål, som giver en del informationer, hvis den samme person følges over tid. Omfanget kan eksempelvis mindskes hvis det fysiske aktivitetsniveau øges uden der sker et vægttab. Taljemålet kan være relateret til metaboliske forstyrrelser. Der findes dog ikke alderskorrigerede referenceværdier for danske børn 4. Kost Rammer og vilkår for mad og bevægelse i børnehaver, skoler og skolefritidsordninger i Danmark beskrives i en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed 5. Der kan findes inspiration til belysning af børnehavebørns kost og bevægemuligheder i et spørgeskema 6 som delvist danner grundlag for rapporten. Yderligere er der også spørgeskemaer til skoler 7 og skolefritidsordninger 8. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet kan måles ved spørgeskema eller ved objektive mål som konditionstal eller accelerometer-målinger. Selvrapporterede mål er afhængig af den kontekst svarpersonen befinder sig i (aldersgruppe, tidsperiode) og er derfor behæftet med fejl ved sammenligning over tid. Det problem ses i mindre omfang ved objektive mål 9. Kondition er et udtryk for kapaciteten af hjertelungefunktionen og ofte, men ikke altid, vil der være en tæt relation mellem konditionstal og fysisk aktivitetsniveau 10. Konditionstal i form af måling af maksimal iltoptagelse bliver således et indirekte mål for fysisk aktivitetsniveau. Da det kan være kompliceret at måle ind- og udåndingsluft og derved få et mål for konditionen, kan man måle puls ved givne belastninger. Ved hjælp af pulsdiagrammer kan man efterfølgende estimere et konditionstal. Det er vigtigt at bemærke, at konditionstest kan være påvirket af både motoriske færdigheder og motivation ved test-personen 'Børn og fedme' Michaelsen, Grønbæk og Mølgaard 2004:18 4 'Børn og fedme' Michaelsen, Grønbæk og Mølgaard 2004:18 5 Lissau, Hesse, Juhl, Davidsen. Mad og fysisk aktivitet i børnehaver, skoler og fritidshjem/skolefritidsordninger, Spørgeskema til Børnehaver vedr. Børn, Mad og Bevægelse - med svarfordelinger. Statens Institut for Folkesundhed. 7 Spørgeskema til skoler vedr. Børn, Mad og Bevægelse - med svarfordelinger. Statens Institut for Folkesundhed. 8 Spørgeskema til SFO/Fritidshjem vedr. Børn, Mad og Bevægelse - med svarfordelinger. Statens Institut for Folkesundhed. 9 Kost og fysisk aktivitet fælles aktører i sygdomsforebyggelsen FødevareRapport 2003: Del II: Børn og unge: fysisk aktivitet, fitness og sundhed Sundhedsstyrelsen 2005: Del II: Børn og unge: fysisk aktivitet, fitness og sundhed Sundhedsstyrelsen 2005:23 Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 18

20 I Børn og Unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed fra Sundhedsstyrelsen anbefales det at anvende yoyotest eller steptest til måling af konditionstal. Yoyotest er en maksimal løbetest til indirekte bestemmelse af konditionstallet. Testen er enkel og nem at gennemføre 12. Ved steptest anvendes simple testredskaber i form af en bænk til opstigninger og lydfiler, der angiver i hvilket tempo opstigningerne skal foregå. Tempoet øges gradvist og skal følges så længe som muligt. Sluttiden omsættes til et konditionstal. Det er vigtigt at bemærke, at det kræver en vis form for motorisk kontrol at gennemføre stepsekvensen 13. Ved eventuel måling af konditionstal bør projekterne overveje ressourceforbruget til målingen. Disse projekter er ikke forsknings- men udviklingsprojekter, og der bør ikke anvendes mange ressourcer på disse målinger. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at de indsamlede data er umiddelbart anvendelige til vurdering af projektets/indsatsens effekt, og at det ikke fx ville være nødvendigt med en kontrolgruppe (som i et forskningsprojekt), for at målingerne beskriver resultater, som man kan forholde sig til. Det bør dog understreges, at diverse velvalgte fysiske test kan være en udmærket pædagogisk ramme i en indsats. Samtidig skaber test som oftest synlighed omkring interventionen. Testen tjener således flere formål end netop dokumentationsformålet Del II: Børn og unge: fysisk aktivitet, fitness og sundhed Sundhedsstyrelsen 2005: Del II: Børn og unge: fysisk aktivitet, fitness og sundhed Sundhedsstyrelsen 2005:35 Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 19

21 Oversigt over eventuelle målinger Aldersgruppe år år 15 BMI Hvor meget vejer du uden tøj? Hvor høj er du uden sko? Taljemål En måling af omfanget af taljen 16 Konditionstest Steptest (fra 8 år) 18 Fysisk aktivitetsniveau (selvvurderet) Fysisk aktivitetsniveau (accelerometer) Yoyotest (fra 8-12 år) 19 Hvor mange timer om ugen du dyrker sport eller motion, der gør dig forpustet eller svedig. (6 forskellige svarmuligheder fra ingen til 7 timer om ugen eller mere ) Hvor mange af dagene du var fysisk aktiv mindst én time i henholdsvis de sidste 7 dage og på en almindelig uge (man skriver antal dage) accelerometer målinger 22 Hvor meget vejer du? Hvor høj er du uden sko? En måling af omfanget af taljen Steptest Watt max test på cykel 21 Omfang af fritidsaktiviteter, transport til og fra skole, idrætstimer i skolen og organiseret idræt, der kan karakteriseres som fysisk aktivitet samt hvordan aktiviteterne opfattes (anstrengende, jævnt eller let) I hvilket omfang det ugentlige arbejde er fysisk krævende accelerometer målinger For denne aldersgruppe henvises til spørgsmål fra HBSC-skemaet, hvis ikke andet er angivet. Spørgsmålsnumre er beskrevet i den foregående tekst. 15 For denne aldersgruppe henvises til spørgsmål fra MULD-skemaet, hvis ikke andet er angivet. Spørgsmålsnumre er beskrevet i den foregående tekst. 16 'Børn og fedme' Michaelsen, Grønbæk og Mølgaard 2004:18 17 'Børn og fedme' Michaelsen, Grønbæk og Mølgaard 2004:18 18 Del II: Børn og unge: fysisk aktivitet, fitness og sundhed Sundhedsstyrelsen 2005: Del II: Børn og unge: fysisk aktivitet, fitness og sundhed Sundhedsstyrelsen 2005: Del II: Børn og unge: fysisk aktivitet, fitness og sundhed Sundhedsstyrelsen 2005: Del II: Børn og unge: fysisk aktivitet, fitness og sundhed Sundhedsstyrelsen 2005: Del II: Børn og unge: fysisk aktivitet, fitness og sundhed Sundhedsstyrelsen 2005: Del II: Børn og unge: fysisk aktivitet, fitness og sundhed Sundhedsstyrelsen 2005:11 Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 20

22 Kostvaner Trivsel Hvor mange gange om ugen plejer du at spise/drikke 5 forskellige fødeemner? (Disse fødeemner indikerer, i hvilken udstrækning eleverne har en fornuftig sammensat kost.) De udvalgte fødeemner er frugt, grøntsager, slik/ chokolade, cola/sodavand, en eller anden form for alkohol. Der er 7 forskellige svarmuligheder fra aldrig til flere gange hver dag I hvilket omfang børnene får en ordentlig morgenmad, frokost og aftensmad i hverdagen henholdsvis weekenden I hvilket omfang manglende indtagelse af hovedmåltider skyldes, at der ikke findes mad i hjemmet Trivsel baseres på spørgsmålet: Her er et billede af en stige. Trin 10 betyder det bedst mulige liv for dig, og trin 0 betyder det værst tænkelige liv for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden? Selvvurderet helbred baseres på spørgsmålet Synes du selv dit helbred er... virkelig godt... godt... nogenlunde... dårligt? I hvilket omfang der er symptomer, som er almindelige i denne aldersgruppe (hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, været ked af det, irritabel, svimmel, nervøs eller i dårligt humør, haft svært ved at I hvilket omfang de unge spiser morgenmad, frokost og aftensmad I hvilket omfang de unge indtager en række forskellige fødeemner i løbet af en uge (rugbrød, fastfood, grøntsager, frugt, mælkeprodukter, juice, sodavand) I hvilket omfang de unge indtager fastfood, slik/chokolade, sodavand og frugt og grønt i forbindelse med deltagelse i idræt. (6 svarmuligheder: 0, 1, 2 mere end 5 gange i løbet af de sidste 7 dage) Der spørges til, om man oplever ens hverdag som tilfredsstillende Hvordan de unge føler sig tilpas på uddannelsesinstitution eller arbejdsplads samt hvor mange dage i skolen eller på arbejdsplads, der er mistet på grund af pjæk eller sygdom. En selvvurdering af helbred og den fysiske form. Hvorvidt de unge har oplevet ubehag i form af forskellige former for smerter (hovedpine, rygsmerter, hjertebanken mm.) og psykiske belastninger (søvnbesvær, stress, ængstelse mm.). Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 21

23 falde i søvn). Mulighed for at identificere grupper af elever med stor symptombelastning Kropsopfattelse måles med spørgsmålene Synes du selv din krop er (alt for tynd, lidt for tynd, passende, lidt for tyk, alt for tyk) og Er du på slankekur, eller gør du noget andet for at tabe dig for tiden? I hvilket omfang eleverne har nære venner samt kontakt til venner. Hvor nemt det er at tale med forskellige personer, hvis der er noget, der plager eleven. Hvordan eleven synes om skolen i øjeblikket. Handlekompetence Hvordan beslutter eleven og vennerne, hvad de skal foretage sig sammen (i fællesskab, eleven stemmer mest eller det er primært vennerne, der beslutter aktiviteterne). I hvilket omfang, der er tilfredshed med vægt og hvor meget man ønsker at tabe sig. I hvilket omfang man har nære venner og nogle at tale med, hvis der er problemer. I hvilket omfang man er ensom og hvor ofte man er sammen med venner i fritiden. 4.6 Ressourceforbrug i projektet Ved måling af ressourceforbrug i det enkelte projekt kan følgende forhold inddrages: Ressourceforbrug finansieret af midler fra bevillingen fra Sundhedsstyrelsen Ressourcer som forbruges i projektet, men som ikke finansieres af projektets bevillinger. Det er enkelt at opgøre den samlede omkostning ved gennemførelse af projektet som summen af de bevillinger, der er givet til projektet. I nogle projekter indgår også andre ressourcer, som ikke dækkes af bevillingerne. Disse ressourcer skal medregnes i de samlede omkostninger, hvis ressourcerne specifikt er anvendt i projektet. Et eksempel kunne være lokaler til projektgruppen eller brug af en sekretær/overhead. Ved medregning af omkostninger, som ikke dækkes af projektets bevillinger, er det dog vigtigt at være opmærksom på at afgrænse projektet og projektets reelle ressourceforbrug korrekt. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 22

24 Konkret kan opgørelser af ressourceforbruget foretages enten ved en opgørelse i naturlige enheder, f.eks. antal stillinger fordelt på personalegrupper og evt. lokaler, eller opgøres i form af udgifter i kroner. Indsamling af data Da ressourceforbruget i projekterne primært går til personale, er det vigtigt, at personaleforbruget opgøres så præcist som muligt, herunder hvilken faggruppe den enkelte medarbejder tilhører. Hvis der ikke foreligger en samlet opgørelse af tidsforbruget for de involverede i projektet, kan informationerne indsamles ved at kontakte alle involverede og bede disse om at angive, evt. måned for måned, hvor mange timer, de har brugt på projektet. Disse informationer kan indsamles både ved spørgeskema, telefoninterview eller personligt interview. I forbindelse med evaluering af den specifikke indsats bør projekterne opgøre ressourceforbruget pr behandlingsforløb. Tabel 4: Eksempel på beskrivelse af ressourceforbrug i et projekt Ressourceforbruget i projektet udgør: Psykolog: Sundhedsplejerske: Sekretær: 0,3 årsværk = xxx.000 kr., timeløn:xxx 2,0 årsværk 0,4 årsværk Lønudgifterne i forbindelse med projektet er dækket af en bevilling på kr ,- fra Sundhedsstyrelsen samt kr ,- fra kommunen. Desuden har kommunen stillet 2 kontorer samt et møderum til rådighed. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 23

25 5 Afslutning Denne drejebog præsenterer en række forskellige informationer, som projekterne kan inddrage i deres egen-evaluering, såvel som at det er informationer, der indgår i den tværgående evaluering af de 11 projekter, som hvert projekt skal bidrage til. I forhold til førstnævnte er drejebogen et tilbud til projekterne. Ved valg af informationer og metoder er det vigtigt at være opmærksom på faren for, at evalueringen drukner i data, dvs. at dataindsamlingen kræver en uhensigtsmæssig stor arbejdsindsats, at den bliver usystematisk, og at rapporterne bliver uoverskuelige. Derfor skal der ved projektets start foretages en nøje vurdering af hvilke data, det er nødvendigt at medtage i evalueringen. I forbindelse hermed er det også vigtigt at få besluttet, hvem der er ansvarlig for, at registreringerne foretages, og hvornår dette skal gøres - og at angive i evalueringsskemaet, hvem der har rapporteret. Hvis der er behov for hjælp til udformning af konkrete spørgeskemaer eller registreringsskemaer i det enkelte projekt, er der hjælp at hente i litteraturlisten til drejebogen. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for den tværgående evaluering og kan henvise til andre projekter, som arbejder med parallelle problemstillinger, og som måske har udarbejdet redskaber til gennemførelse af evalueringen. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 24

26 6 Referencer Børn og fedme. Kim Fleischer Michaelsen, Helle Grønbæk og Christian Mølgaard. Pfizer Børn og Unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed. Del II af publikationen: FY- SISK AKTIVITET - håndbog om forebyggelse og behandling: Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, Børn og Unge i Bevægelse - perspektiver og ideer. Kulturministeriet, Dahler-Larsen P, Krogstrup HK, Tendenser i evaluering. Odense Universitetsforlag. Frankfort-Nachmias C og Nachmias D, Research methods in the social sciences. 5. udgave, Arnold. Hellevik O, Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap. Universitetsforlaget, Oslo. Inspirationsguide til en tværfaglig indsats, Rigshospitalet, Institut for Human Ernæring, Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning og Sundhedsforvaltning, Kristensen et al Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Kapitel 3. Lissau I, Hesse U, Juhl M, Davidsen M. Mad og fysisk aktivitet i børnehaver, skoler og fritidshjem/skolefritidsordninger, Spørgeskema til Børnehaver vedr. Børn, Mad og Bevægelse - med svarfordelinger. Statens Institut for Folkesundhed. Spørgeskema til SFO/Fritidshjem vedr. Børn, Mad og Bevægelse - med svarfordelinger. Statens Institut for Folkesundhed. Spørgeskema til skoler vedr. Børn, Mad og Bevægelse - med svarfordelinger. Statens Institut for Folkesundhed. 24 Bygger på følgende projekt: Titel: Projekt for familier med overvægtige børn Indhold: Københavns Kommune og Rigshospitalet samarbejder i dette udviklingsprojekt som gennem en 3-sidet indsats; psykologhjælp, kostvejledning og motion, skal hjælpe familier med overvægtige børn til en sundere livsstil. Projektet har kørt siden Mål: At skabe varige vægttab hos overvægtige børn gennem livsstilsændring for hele familien. Et forløb varer i alt 1½ år, begyndende med en intensiv fase på et halvt år og herefter en opfølgende fase af et års varighed. Konsulentydelse: UFC Børn og Unge evaluerede projektet i foråret 2004 på baggrund af interview med de ansatte fagpersoner samt de medvirkende forældre og børn. Formidling: UFC har udarbejdet en evalueringsrapport til projektets styre- og arbejdsgruppe som kan downloades via Kontaktperson i projektet: Projektkonsulent Finn Salomonsen, tlf eller projektkoordinator Helle Grønbæk Kontaktperson på UFC: Konsulent Jimmie Gade Nielsen, Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 25

27 Nielsen JG, Gerlow J, Evaluering af Projekt for familier med overvægtige børn. UFC Børn og Unge, Københavns Kommune, Folkesundhed København, Rigshospitalet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Drejebog til støtte for evaluering af projekterne 26