En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:"

Transkript

1 I spejderbevægelsen er det at være en god kammerat, et af de vigtigste elementer i det at være spejder. Det er en væsentlig del af vores identitet og det er derfor naturligt, at Det Danske Spejderkorps nu introducerer et mærke, der fokuserer på de færdigheder som man skal kende til, for at være en god kammerat. Det er en væsentlig del af spejderiet, at spejderne bliver konstant udfordret, for at udvikle sig. Når spejderne udfordres føler de sig af og til lidt presset. Det er derfor vigtigt, at spejderne er bevidste om, også i disse situationer, at være en god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner: Hvad er en god kammerat? Kommunikation. Anerkendelse. Konflikthåndtering. Samarbejde. Disse 5 emner er i de efterfølgende slides beskrevet med lidt flere ord og sluttelig er der et afsnit med en opsummering af læringspunkter. Disse er inddelt i den sædvanlige gruppering for DDS mærker: Basis, Udvidet og Ekspert. Den sidste side indeholder forslag til aktiviteter, som kan understøtte de ønskede læringspunkter.

2 Hvad er en god kammerat? Det er let at sige, at man skal være en god kammerat, men det er ikke altid så let at være en god kammerat. Hvad forstår vi egentlig ved En god kammerat og hvad kan man forvente af en god kammerat i de forskellige alderstrin? Når vi tager mærket En god kammerat, bruger vi tid på at tale om, hvad vi forstår ved en god kammerat, både som spejder, som ven, som skolekammerat m.m. En god spejderkammerat bør først og fremmest være opmærksom på sine omgivelser. Bør tænke over at hjælpe hinanden, tage hensyn og passe på hinanden. Det kan være så banalt som at dele madpakken, låne en trøje, trøste ved hjemve m.m. Når Spejderne bliver ældre bør de også vide noget om spejderloven, kunne dele deres viden og være bevidste om at udnytte hinandens styrker. De kan øve sige i at sige fra, støtte hinanden, så patruljen i fællesskab når sine mål. De ældste spejdere kan arbejde med spejderprincipperne, dele med hinanden hvad der lægges i princippet Duty to others. De kan også aktivt øve metoder, der forebygger forkerte handlinger og forudser et behov hos andre. Kommunikation. Under emnet kommunikation, er hovedvægten lagt på at tale ordenligt til hinanden, at være bevidst om hvad der skal til for at undgå mobning og at kunne give hinanden konstruktiv kritik gennem feedback. De mindste spejdere skal tale om at det er dumt at drille. At vi bør tænke os om før vi taler og tænke over hvilke ord vi bruger, således at vi ikke siger noget der kan såre andre. Vi taler om hvad mobning er og hvordan man kan undgå at blive mobbet men også hvordan man kan undgå at komme til at mobbe andre. De lidt ældre spejdere kan træne aktivet i at lytte til andre, øve forskellen mellem at grine af andre og grine med andre. Introduktion til girafsprog, som kan anvendes både til feedback og konflikthåndtering kan med fordel inddrages. Dette emne er uddybet i lederhåndbogen. De ældste spejdere kan øve flere forskellige metoder til at give feedback. Bl.a. Bedstemors lov.

3 Anerkendelse Rose hinanden, når vi ser/hører noget vi synes om. Acceptere andres meninger og forskellighed, med respekt for flertalsbeslutninger eller andre valgte beslutningsprocesser.. Konflikthåndtering Det løser ingen konflikter at slå, bide eller sparke. At sladder og rygter bidrager til optrapning af konflikter. Når vi er på spejderløb er vi ofte ude at presse os selv. Vi får for lidt søvn, vi fryser måske og får heller ikke altid det mad vi godt kan lide. Hvordan reagerer vi når vi presser os selv? Hvordan forhindrer vi at der på den baggrund opstår konflikter? Samarbejde Som spejder skal mange opgaver og beslutninger tages og løses i fælleskab. Det er ikke altid lige let, men ved at arbejde med emnet, bliver vi mere bevidste om hvad vi gør og hvad der virker bedst for patruljen. Det er færdigheder, som er vigtige uanset om man befinder sig i en spejderpatrulje eller i en hvilken som helst anden relation i skole, familie, fritidsklub eller på arbejde.

4 - Læringspunkter Læringspunkter Basis Læringspunkter Udvidet Læringspunkter Ekspert En spejder der har fået En God Kammerat mærket basis: Kan hjælpe hinanden: Kan lytte, trøste og heppe på hinanden. Dele madpakken, lån en trøje, støtte ved hjemve, o.s.v. Ved at det er vigtigt at rose hinanden. Er opmærksom og kan f.eks. tilkalde lederen, hvis han/hun er i tvivl om det der sker er ok. Ved at det er dumt at drille. Tænker over, hvilke ord han/hun bruger, når man taler med andre. Ved hvordan man undgår mobning. Har talt om, hvorfor der er nogen der slår? Har øvet at løse opgaver sammen. Accepterer flertals beslutninger, hvis det er aftalt. En spejder der har fået En God Kammerat mærket udvidet: Kender spejderloven. Kan dele viden, udnytte hinandens styrker. Kender værdien af opmuntring, ros og opbakning. Kan stoppe en kammerat som er ved at gøre noget forkert. Kender til Girafsprog. (lederbog s112) Har trænet aktivt at lytte til andre. Er bevidst om at grine med hinanden og ikke af hinanden. Har diskuteret hvorfor og hvordan sladder og rygter opstår. Deltaget i valg af patruljeforløb, planlægning af en eller flere aktiviteter. Arbejdet med beslutningsprocesser. Arbejdet med PL og PA rollerne. En spejder der har fået En God Kammerat mærket ekspert: Kender til Spejderprincipperne især Duty to others. Kan forebygge forkerte handlinger. Kan forudse behov. Kan give feedback ved hjælp af mindst 3 metoder f.eks, bedstemors lov. Kender værdien af at anerkende hinanden. Har dikuteret i patruljen hvordan manglende opfyldelse af basale behov påvirker. Har kendskab til Marslows behovspyramide. Har arbejdet med at kende patruljemedlemmernes stærke og svage sider. Har planlagt et eller flere forløb og projekter. Kan aftale spilleregler for beslutningsprocesser og respekterer beslutninger taget på denne baggrund. Kan sige fra på patruljens vegne.

5 - aktivitetsforslag Forslag til aktiviteter for at opnå basismærket En god kammerat Lav et lille rollespil i patruljen, hvor I viser resten, hvad I forstår ved at være en god kammerat. Rollespil. Taktikmassage. Afstemning, vælg en leg. Hvid plet i panden. Stafet, Gå sammen to og to, fortæl, noget om hinanden. Præsenter derefter kammeraten for resten af gruppen. Lav et stamtræ. Forslag til aktiviteter for at opnå udvidet mærket En god kammerat Lav en lille video på max 5 min, hvor patruljen viser hvordan de forstår spejderlovens løfte om at være en god kammerat. Lav en Handicap for en dag aktivitet. Prøv at tage bind for øjnene og gennemfør en dagligdags aktivitet, som f.eks et toiletbesøg, lave madpakke mv. Prøv at gennemfør et krammekursus. Lyt til antimobbesangen (youtube). Hvad handler sangen om? Lav selv et vers til mobbesangen og præsenter det for resten af grenen. Find lege på sammenmodmobning.dk Spil cultionary. Skriv 1 ting om dig selv på 3 sedler. Alle sedler puttes i en pose og på tur trækkes en seddel. Gæt hvem sedlen handler om. Lav et spejdermøde for patruljen hjemme hos et af patruljemedlemmerne. Forslag til aktiviteter for at opnå Ekspert mærket En god kammerat Lav en dialog om, hvad I forstår ved spejderprincippet duty to others. Søg på nettet, lav en video, fremstil i rafter Bed en anden patrulje eller jeres leder om at give jer en rigtig stor udfordring. Bliv enige om, hvordan I vil træffe beslutning om gennemførsel af udfordringen. Enighed, vetoret, konsensus. Bak op om patruljens beslutning og gennemfør udfordringen. Besøg en institution for handicappede eller ældre. Forbered en aktivitet, som kan afvikles i institutionen, Det vil give jer en oplevelse af at gøre en forskel. Øv jer i at anerkende hinanden. Skriv noget pænt om hinanden, og del det på den sjov måde. F.eks. Stil jer i en rundkreds rundt om et af medlemmerne i patruljen. På skift siger deltagerne i rundkredsen noget pænt om spejderen i midten. Tag på en sej hejk eller et hårdt adventureløb. Diskuterer på forhånd, hvad I vil gøre for at forhindre at der opstår konflikter undervejs. Tal om hvordan I reagerer, når I er trætte, sultne, er våde eller fryser. Planlæg en hejk, undersøg hinandens behov og diskuter hvordan I bedst tager hensyn til hinanden. Hver person i patruljen planlægger en samarbejdsøvelse, som gennemføres i patruljen. Brug bedstemors lov, til at give hinanden feedback på selve øvelsen og på instruktionen af de andre. Prøv at arbejd med persontyper og tal om forskelle og fordele ved disse. Lav f.eks. en persontest på jobindex.dk/persontypetest og læs i lederbogen side

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer Indhold Tema Aktivitet Type Tid Side Forberedelse Forberedelseark

Læs mere

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn.

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Bliv klædt på til træning Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Side 2 Bliv klædt på til træning Ny træner......det kan være en stor mundfuld Er du helt ny træner? Er du evt. presset

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 2 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel, konflikt,

Læs mere

Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse.

Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse. Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse. Manual udarbejdet i 2010 af Hanne Ryberg og Hanne Andreassen Sundhedsplejersker i Randers Kommune Folder/plakat

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden. 3-5 timer

Kom i dybden med arbejdsglæden. 3-5 timer Kom i dybden med arbejdsglæden 3-5 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi kommer i dybden med arbejdsglæden. I de næste timer laver vi et fremtidsværksted, hvor vi undersøger, hvad

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd.

Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. Politik for ungdomsfodbold i BS 72, Den Gule Tråd. At være træner/leder eller spiller i BS 72's ungdomsafdeling, er ikke bare som at være frivillig eller medlem et hvilket som helst andet sted. I BS 72

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere