2. Generelle bemærkninger

Transkript

1 Returadresse: HR & Stakeholder Relations, Teglholmsgade 1, 0900 København C, 16. januar 2015 Høringssvar vedr. Konkurrencen på bredbåndsmarkedet TDC fremsender herved sine bemærkninger til konkurrenceanalysen (herefter benævnt analysen eller analyserapporten). Høringssvaret er struktureret så der indledningsvis i afsnit 1 gives en kortfattet opsummering af TDC s hovedanbringender. Dernæst følger afsnit 2 med generelle bemærkninger til analysen, dens konklusioner og de foreslåede tiltag. Endeligt er der afsnit 3, som indeholder mere specifikke bemærkninger til enkeltafsnit i analyserapporten eller dens bilag. 1. Resume af TDC s bemærkninger 1. Analysen fremstår overordnet som en sober og grundig redegørelse uagtet enkelte svage punkter og ræsonnementer undervejs. 2. Konklusionerne er generelt dækkende og sagligt funderede. Dog afviger vurderingen af forbrugerforhold herfra. 3. De tiltag som vurderes, har generelt ringe sammenhæng med analyserne og konklusionerne. 4. Forslaget om indførelse af en sektorspecifik fusionskontrol er ikke sagligt funderet i analysen. 2. Generelle bemærkninger 2.1 Selve analysen Analysen vurderer alene konkurrenceforholdene i relation til bredbånd baseret på fastnetinfrastruktur. Baggrunden herfor er, at mobilt bredbånd i analysens optik fortsat udgør et supplement til fastnetbaseret bredbånd ligesom konkurrencen på markedet på mobilt bredbånd opfattes som væsentligt anderledes baseret på fire konkurrerende mobilnet. TDC A/S Teglholmsgade København C HR & Stakeholder Relations Public Affairs Teglholmsgade København C Internet: regulering@tdc.dk TDC A/S CVR-nr København

2 2 TDC anerkender denne ramme for analysen, men er dog af den opfattelse, at udviklingen på mobilmarkedet på det seneste er gået så stærkt med væsentlige opgraderinger af mobilnettene både mht. dækning og kapacitet, at mobilt bredbånd alene nu for mange brugere ikke anses som et supplement til fastnet bredbånd, men i højere grad opfattes som et fuldt substituerende produkt. Derfor vurderes konkurrencen på mobilt bredbånd allerede nu at have betydning også for udviklingen på fastnetområdet, en udvikling som givetvis vil blive forstærket de kommende år. Selve analysen fremstår overordnet som en sober og grundig redegørelse, som generelt er sagligt funderet på input fra eksterne konsulenter, som undervejs i processen har indhentet synspunkter og materiale fra markedets aktører, herunder TDC. TDC finder der har været tale om en fornuftig proces, som vi kvitterer for at være blevet inddraget i. Der er desværre undtagelser herfra. På side 73 i rapporten er beskrevet TDC s holdning til konkurrencesituationen. Det fremgår heraf, at grundlaget for denne beskrivelse er 2 artikler i netbladet Computerworld. Det fremstår ikke som en seriøs tilgang til indsamling af oplysninger at basere en sådan beskrivelse på 2 artikler i et web-medie, hvortil kommer at gengivelsen af Computerworlds gengivelse af TDC s udtalelser fremstår unuanceret, og derfor ikke egnet til at indgå i analysen. 2.2 Analysens konklusioner Analysens konklusioner sammenfattes på siderne i analyserapporten. Heraf fremgår på side 106: Der er således en række strukturelle forhold på det danske bredbåndsmarked, som ikke er befordrende for en holdbar konkurrence, herunder en meget høj og stabil koncentration på det danske marked med TDC som førende i forhold til øvrige konkurrenter. Samtidig kan det konstateres, at de strukturelle forhold ikke på nuværende tidspunkt ser ud til at have påvirket konkurrencen negativt. På side 111 fastslås: Det forudses, at konkurrencen på bredbåndsmarkedet fremadrettet ikke alene kommer fra de kendte, nationale konkurrenter, men i stigende grad fra en række nye, store internationale spillere, som kan få betydning for konkurrenceforholdene på det danske bredbåndsmarked. Det kan derfor være nødvendigt, at de danske teleselskaber har en vis størrelse, der gør dem rustet til at møde denne internationale konkurrence. Det er værd at erindre, at den sektorspecifikke ex ante teleregulering fra slutningen af 1990 erne og igennem 00 erne har været meget fokuseret på at skabe tilstrækkelig konkurrence på det danske telemarked. Det er som konklusionen på side 106 viser lykkedes. Fokus skifter imidlertid i disse år, idet det som også fremhævet en række steder i analyserapporten nu er et hovedmål i hele EU at fremme investeringer i opgraderet infrastruktur, jf. den Digitale Agenda fra 2010 fra EU. Det

3 3 kræver imidlertid store spillere på markedet og dermed en oligopol lignende markedsstruktur, som sagtens kan forenes med en betydelig grad af konkurrence. Og set med danske briller vil det danske marked kunne blive stærkt domineret af en række udenlandske globale spillere (Google, Microsoft, Apple mv.), hvis ikke der i Danmark er operatører med et betydeligt volumen, der kan levere kritisk masse for de afgørende nye produkter. Samtidig er det særdeles vigtigt, at der kan opnås rentabilitet i de store investeringer i infrastruktur, som ønskes i de kommende år i NGA og 4G mv. Denne erkendelse, som klart er fremhævet i analyseafsnittene i rapporten, slår imidlertid ikke igennem, når man ser på forslagene i den sidste del af rapporten, idet de tværtimod i vid udstrækning handler om at stække TDC s konkurrencekraft og investeringsincitamenter på markedet. I de citerede afsnit benyttes udtrykket en holdbar konkurrence, uden at dette er defineret nærmere. TDC skal fremhæve, at det er en kendsgerning, at produktionsfunktionen i telesektoren er karakteriseret ved meget store faste omkostninger og væsentligt lavere variable omkostninger, hvilket giver anledning til skalafordele og samproduktionsfordele. En sådan omkostningsstruktur medfører, at det ikke er optimalt for samfundet at have så mange udbydere som muligt på markedet. Tværtimod opnås de største benefits samfundsøkonomisk set, hvis man kan udnytte skalafordelene og samproduktionsfordelene, samtidig med at der er en betydelig konkurrence mellem et begrænset antal store operatører (konkurrence på et oligopol marked). Den sektorspecifikke regulering har vist sig udmærket egnet til løbende at sikre, at der ikke i et sådant oligopol marked opstår misbrug af dominerende stilling på grund af ejerskab af essential facilities i telenettet, f.eks. rå kobber i acces nettet. (Der er ikke tale om symptombehandling, som anført af WIK). Derfor er en sådan oligopol konkurrence holdbar i modsætning til, hvad der er anført i analyserapporten. 2.3 De foreslåede tiltag Afsnittet med gennemgang af mulige tiltag forekommer grundlæggende at være ude af trit med selve analysen og dens konklusioner. Kun for enkelte tiltag synes der at være en sammenhæng, så tiltaget hænger sammen med analysen konklusioner. Dette kommenteres nærmere i efterfølgende. For en del af tiltagene er situationen, at det ikke er lovgivningsmæssigt muligt at gennemføre tiltagene. En gennemførelse vil derfor alene kunne ske ved, at de berørte parter frivilligt gennemfører ændringen. Det gælder adgang til energiselskabernes net, funktionel separation og salg af kabel-tv-net. Analysen konkluderer dog, at der ikke er entydige svar på om en frivillig gennemførelse af tiltagene vil have en positiv effekt på konkurrencen. For et andet tiltags vedkommende, nemlig sektorspecifik fusionskontrol, konkluderes, at regeringen snarest vil gennemføre lovgivning med sigte herpå. Dette er særdeles overraskende, da der ikke i selve analysen er overvejelser eller konklusioner, som kan føre til den antagelse at yderligere konsolideringer, som ligger udenfor den nuværende fusionskontrols rammer, vil have negativ effekt på konkurrencen. Vurderingen af tiltaget forekommer derfor fuldstændig ude af trit med analysens resultater. De argumenter, der fremføres til fordel for tiltaget, ses ikke at være sagligt funderede, men udelukkende

4 4 baseret på politiske opfattelser og holdninger. Vurderingen af tiltaget udgør derfor efter TDC s opfattelse et fundamentalt brud på den saglighed og grundighed, som ellers præger analysen. For tiltaget OTT gælder, at der er tale om god overensstemmelse mellem konklusionerne i analysen, som peger på, at OTT-tjenester allerede i dag har stor indflydelse på markedet og at denne indflydelse ventes at stige de kommende år. Det giver derfor god mening at iværksætte en analyse af konsekvenserne af denne udvikling. TDC er helt enig i behovet herfor og anbefaler, at analysen iværksættes hurtigst muligt. Man kan undre sig over, at der ikke i analysen lægges op til at tage konsekvensen af den udvikling i konkurrencebilledet, der skyldes en markant stigning i udbredelsen og efterspørgslen efter indholdstjenester via bredbånd, også kaldet OTT-tjenester. Den betyder nemlig, at relationerne mellem de traditionelle udbydere på bredbåndsmarkedet mindsker i betydning, hvorfor en naturlig konsekvens heraf ville være at lempe den sektorspecifikke regulering, som er pålagt TDC. Denne regulering sigter i udpræget grad mod at hæmme TDC s muligheder og mod at fremme de traditionelle konkurrenters muligheder i bredbåndsmarkedet. Derfor bør den tilpasses, når konkurrencebilledet ændrer sig, hvilket allerede er tilfældet nu. 3. Specifikke bemærkninger til enkeltemner og afsnit 3.1 TDC s ejerskab af kabel-tv-net Forholdene i andre EU-lande Det fremgår af rapporten på side 55, at: TDC s ejerskab af kabel-tv-net har væsentlig betydning for konkurrenceforholdene på det danske bredbåndsmarked. Det er således en væsentlig barriere for at opnå reel infrastrukturbaseret konkurrence. I andre EU lande er eksistensen af kabel-tv-net, der ejes af andre end det tidligere monopolselskab, en væsentlig faktor for et øget konkurrencepres på det tidligere monopolselskab. I det omfang, der samtidig opstår yderligere infrastrukturbaseret konkurrence, fx fra et fibernet eller selskaber, der baserer deres udbud på adgang til fysisk infrastruktur som fx rå kobber, vil der i disse lande være gode muligheder for at kunne konstatere, at der er konkurrence på markedet for bredbåndsinfrastruktur. Den fremhævede og grundliggende antagelse bag den efterfølgende analyse af TDCs ejerskab af kabel-tv-net synes at være, at yderligere infrastrukturkonkurrence vil have lettere ved at blive etableret, hvis ikke den etablerede DSL operatør også ejer kabel-tv-net. Hvis man imidlertid sammenligner med eksempelvis Holland og Belgien, hvor der reelt eksisterer et sådant duopol baseret på DSL hhv. kabel-tv-net, synes der dog umiddelbart ikke at være fremkommet en tredje operatør baseret på fiber. Udgangspunktet i disse to lande minder strukturelt om situationen i Danmark, hvor der i stedet for, at den alternative platform er baseret på kabel-tv-net,

5 5 er etableret en gruppe alternative udbydere af infrastruktur baseret på overvejende FTTH suppleret med kabel-tv-net. Med denne gruppes stabilt og forholdsvis hurtigt voksende markedsandel på nu 25 % er markedsudviklingen i Danmark på vej til at kunne sammenlignes med netop Holland og Belgien eller Portugal. Dog med den forskel, at der i Danmark fordi der er tale om en nyetableret alternativ infrastrukturkonkurrence kommer et betydeligt konkurrencepres fra de alternative infrastrukturoperatører, der nødvendigvis må vokse for at kunne nå de skala fordele der er påkrævet for at kunne forrente deres infrastrukturinvesteringer. Analysens antagelse er derfor forkert TDC s investeringsincitamenter ved ejerskab af kabel-tv-net På side 56 fremføres, at: TDC s ejerskab af et kabel-tv-net har den konsekvens, at TDC s incitament til at investere i at opgradere selskabets kobbernet eller til at investere i fibernet reduceres i de områder, hvor selskabet også ejer kabel-tv-net. Hvis det var forskellige virksomheder, der ejede de forskellige infrastrukturer, ville der være konkurrence om at kunne tilbyde den bedst mulige infrastruktur med henblik på at levere produkterne til kunderne. Det er en flere gange gentaget antagelse i forbindelse med pålæg af access forpligtigelser på kabel tv-nettet, at sådanne forpligtigelser er påkrævede for at undgå, at TDC investerer strategisk, dvs. forfordeler den regulerede platform og kun investerer i en af de to platforme. Hertil skal TDC bemærke: Udgangspunktet er, at TDC er pålagt adgangsforpligtigelser på kabeltv-nettet der ikke gør det muligt at investere ud fra en regulatorisk optimering af investeringer. Men i øvrigt er det både rationelt, legitimt og samfundsøkonomisk fornuftigt, at en virksomhed søger undgå at foretage parallelle investeringer og løbende optimerer sin produktionsplatform. I det omfang reguleringen i dag tvinger TDC til at foretage parallelle investeringer i en række platforme, medvirker reguleringen således til et spild af ressourcer. Hovedudfordringen mht. FTTH investeringer for TDC er imidlertid, at det ikke til nu har været muligt at identificere en forretningsplan, der viser rentabilitet i FTTH investeringerne baseret på et normalt afkast (dette til forskel fra Energiselskaberne, der opererer med andre afskrivningshorisonter og en anden kapitaladgang) ligesom udbygning af NGA ville blive tidsmæssigt udskudt i forhold til FTTC, hvorfor TDC har satset på en FTTC udrulning primært orienteret mod områder med den mest utilfredsstillende bredbåndsdækning. Denne udrulning er desværre blevet vanskeliggjort og forsinket af regulatoriske tiltag, hvilket bevirker, at udrulningens omfang nu er under genovervejelse Beskrivelsen af SMP-reguleringens rolle og karakter Det fremgår af rapporten, side 111, at: EU-lovgivningen er udtryk for en harmoniseret tilgang til regulering af teleselskaber med en stærk markedsposition i EU. I og med at det er atypisk, at et europæisk teleselskab med en stærk markedsposition ejer kabel-tv-net af væsentlig betydning, er SMP-

6 6 reguleringen, som er fastsat på EU-niveau, så at sige ikke designet til at håndtere denne særlige situation. Dette illustreres bl.a. af de udfordringer, der har været i Danmark med at tilpasse SMP-reguleringen vedrørende adgang til TDC s kabel-tv-net til de konkurrencemæssige udfordringer, TDC s ejerskab af kabel-tv-net medfører. Dette udsagn er efter TDC s opfattelse fuldstændig udokumenteret og er dertil ukorrekt. EU-regulering er meget præcis i sin opbygning og tilsiger, at hvis der på et defineret marked konstateres konkurrencemæssige problemer og der er en udbyder med en dominerende markedsposition, så skal der pålægges denne et eller flere fast definerede forpligtelser med sigte på at forbedre konkurrencesituationen. Dette er helt uproblematisk, og på bredbåndsmarkederne er TDC s kabel-tvnet underkastet en fuld regulering. De problemer, som er opstået i Danmark vedr. reguleringen af TDC s kabel-tv-net, er alene opstået, fordi Erhvervsstyrelsen gennem reguleringen af bredbåndsmarkederne de facto har søgt også at gennemtrumfe en regulering af TV-markedet uden særskilt analyse og definering af dette marked. Problemerne skyldes derfor på ingen måde ejerskabet af kabel-tv-nettet, men alene Erhvervsstyrelsens forsøg på at omgå EUreglerne Etablering af fremskudte indkoblingspunkter Analysen konkluderer mht. konkurrencesituationen og etablering af net/dslam på side 58 at: Det ligger således ikke inden for rammerne af afgørelsen om brug af vectoring på fremskudte indkoblingspunkter, at de konkurrerende teleselskaber kan anmode TDC om at etablere nye fremskudte indkoblingspunkter. En sådan mulighed skal i givet fald vejes op i mod det faktum, at kobbernettet ejes og drives af TDC, og at det derfor som udgangspunkt er TDC, der ud fra forretningsmæssige overvejelser træffer beslutninger i relation til dette kobbernet. En vurdering af, om TDC eventuelt skal pålægges at imødekomme anmodninger om etablering af nye fremskudte indkoblingspunkter, vil skulle vurderes i en markedsundersøgelse på det relevante marked af Erhvervsstyrelsen TDC er uforstående overfor, at det overhovedet skulle kunne komme på tale at overveje om TDC eventuelt skal pålægges at imødekomme anmodninger om etablering af nye fremskudte indkoblingspunkter inden for rammerne af kommende markedsafgørelser i henhold til Henstilling om relevante markeder (2014/710/EU). En sådan regulatorisk indgriben til fordel for 3. part i TDCs investeringer og kapitalapparat og i TDCs netplanlægning/strategi vil være et ekspropriativt indgreb i TDCs investeringer og dermed kapitalapparat som næppe kan anses som en accessorisk ydelse uanset hvor vidtløftigt dette begreb er fortolket. Selv hvis der blev søgt defineret et separat marked for etablering af centraler/fremskudte punkter ville udgangspunktet være, at en alternativ operatør på præcis samme måde og uden strukturelle barrierer i en sådan greenfield situation (hvor der er ikke et fremskudt TDC punkt) ville kunne etablere egne DSLAM med forbindelse til et opsamlingspunkt i TDCs net, hvor trafik ville

7 7 kunne afleveres baseret på samhusningsforpligtigelsen. Den alternative operatør ville således have præcis de samme muligheder og forudsætninger som TDC for at etablere et fremskudt punkt med tilhørende transportkapacitet bortset fra, at operatøren ikke skulle give adgang til andre udbydere. 3.2 Indtjening og investeringer Analyserapporten tager afsæt i, at der er et ønske om, at der gennemføres betydelige investeringer i opgraderet infrastruktur på både kobber, coax, og fiber platformen samt 4G nettet. Samtidig konstateres det, at investeringsomfanget har været nedadgående siden 2008, både hvad angår investeringsomfanget og investeringsgraden opgjort i forhold til omsætningen. Der peges også i analyserapportens side 106 på følgende forhold: Teleselskaberne er presset på deres indtjening, hvilket påvirker investeringerne i bredbåndsinfrastruktur. Investeringer i teleinfrastruktur har generelt ligget på et højt niveau, men har været faldende i de senere år. Hertil kommer, at bredbåndsmarkedet befinder sig i en brydningstid, hvor nye aktører og forretningsmodeller vil komme til at spille en stadig større rolle for bredbåndsmarkedet, herunder for konkurrenceforholdene. TDC skal på den baggrund fremhæve følgende: Opfattelsen fra det første årti efter liberaliseringen af telemarkedet var, at der i et vist omfang blev indtjent en overnormal profit på grund af udgangspunktet med en tidligere offentligt ejet virksomhed med 100% markedsandel. Den sektorspecifikke regulering var derfor i høj grad rettet mod at reducere en sådan overnormal profit og skabe grundlaget for konkurrence fra nye spillere på markedet. Forholdene har imidlertid ændret sig markant siden. Der er opnået en betydelig grad af konkurrence. Endvidere er der to forhold på markedet, som påvirker indtjeningen i negativ retning, nemlig 1) incitamenterne vedrørende priser på et konkurrencepræget oligopol marked og 2) indflydelsen fra OTT udbydere i relation til behovet for udbygning af netværkskapacitet og finansieringsmulighederne for dette. I analyserapporten er kun problemstillingen angående OTT udbyderne delvist belyst. Nogen vil måske umiddelbart mene, at et oligopol dvs. et begrænset antal store aktører på markedet tenderer i retning af, at der vil kunne indtjenes en overnormal profit, som hvis der var et egentligt monopol. Det er imidlertid ikke rigtigt. Tværtimod gør det modsatte sig gældende i den danske telesektor i dette årti. Forklaringen kan gives både teoretisk og praktisk. Det er et anerkendt resultat i økonomisk teori, at i et oligopol marked med intens konkurrence, vil priserne bevæge sig i retning af de variable omkostninger (der skelnes ikke her mellem marginale og variable omkostninger), den såkaldte Bertrand konkurrence. Da de variable omkostninger er meget små i telesektoren, mens de faste omkostninger er meget høje, betyder det, at der er en kraftig indbygget tendens i sektoren i retning af, at det er vanskeligt at prissætte, så der også opnås dækning for de faste omkostninger. TDC skal på en række af markederne på grund af sin dominerende position kunne vise, at priserne dækker de fuldt allokerede omkostninger, dvs. sum-

8 8 men af faste og variable omkostninger. Det følger af kravene i konkurrencelovgivningen. Men ikke dominerende spillere på markedet har ikke dette krav. For at illustrere denne problemstilling i praksis kan man se på følgende eksempel. Hvis en stor dansk erhvervsvirksomhed udbyder sin samlede telefoniog bredbåndsløsning i udbud, vil den teleoperatør, som i øjeblikket har kunden, stå med følgende overvejelse: Hvis teleoperatøren taber kunden, så mistes naturligvis den del af omsætningen, som den pågældende erhvervskunde hidtil har betalt. Teleoperatøren sparer imidlertid kun de variable omkostninger. Derfor er det ud fra en inkremental forretningsmæssig betragtning rationelt at byde så lavt, at man er sikker på at vinde kunden og samtidig få dækket sine variable omkostninger. Det ved konkurrenterne godt, og de byder derfor tilsvarende lavt, hvis det drejer sig om en stor og strategisk vigtig erhvervskunde. Det kunne f.eks. være udbuddet fra staten. Og teleudbydere, der ikke har en dominerende position fastlagt ud fra konkurrencelovgivningen eller den telespecifikke regulering, kan frit gøre det. Der findes talrige eksempler på den effekt. Derfor har priserne på både det danske mobilmarked og bredbåndsmarked bevæget sig længere og længere ned i en prisspiral, der ikke efterlader noget nævneværdigt overskud, som vil kunne benyttes til nye investeringer. Det andet forhold drejer sig om indflydelsen fra de nye OTT spillere på markedet, hvor den afgørende pointe er, at OTT spillerne især på tv markedet genererer behov for en kraftig udvidelse af netværkskapaciteten på tværs af netværk. Der kan argumenteres for, at det må medføre, at værdien af et bredbåndsabonnement stiger for kunderne. Men kundernes betalingsvillighed er samtidig påvirket af, at disse OTT udbydere indkasserer omsætning direkte fra slutbrugerne, uden at OTT udbyderne betaler for brug af netværket. Det reducerer den samlede betalingsvillighed fra forbrugerne i forhold til bredbånds acces abonnementet, som skal betales til teleoperatørerne. Dermed reduceres teleoperatørernes indtjening. En væsentlig faktor med betydning for indtjeningen er også den telespecifikke regulering, som i årevis har drevet TDC s engrospriser ned med det sigte at styrke alternative udbyderes konkurrenceevne. I praksis anvendes dette af alternative udbydere til at nedsætte detailpriserne i håb om at kapre markedsandele, hvorfor der skabes en negativ prisspiral, som dræner sektoren for kapital. Med faldende indtjening mindskes lysten til at investere i infrastruktur hos TDC, men også hos andre selskaber, hvis indtjening også presses af de faldende detailpriser. Resultatet af prisreguleringen er derfor hverken bedre forhold for de alternative udbydere eller øgede investeringer i infrastruktur, men derimod generelt faldende indtjening og faldende investeringer. 3.3 Undersøgelse af forbrugernes efterspørgsel Det fremgår af rapporten, at der af virksomheden Megafon er gennemført en spørgeskemaanalyse vedrørende valg og skift af bredbåndsforbindelser.

9 Bemærkninger til Forbrugernes afsøgning af bredbåndsmarkedet Det fremgår af rapporten, at 61 pct. af respondenterne har angivet, udbuddet af TV-kanaler havde stor eller afgørende betydning for brugerens valg af bredbåndsforbindelse, jf. side 33. Dette fremhæves som bemærkelsesværdigt. Det fremgår imidlertid af rapporten, at 59 pct. af respondenterne har købt bredbånd som del af en samlet pakke sammen med TV. Der er således en klar overrepræsentation af denne type kunder i undersøgelsen, jf. at det fremgår af rapporten, side 94, at kun: godt en tredjedel af alle bredbåndsabonnementer sælges i dag sammen med et tv-abonnement. Det er således ikke bemærkelsesværdigt, jf. rapporten, side 31, at disse ikke repræsentative kunder vægter tv-udbuddet højt, da de netop valgt at købe et produkt, som består af både tv og bredbånd. Rapporten er således behæftet med en metodisk fejl, som giver anledning til misvisende resultater Bias i spørgsmålene TDC bemærker, at metodikken i spørgeskemaet lægger op til det opnåede resultat. Som spørgeskemaet er bygget op, må respondenterne forstå, at TV er en del af bredbåndsabonnementet. Spørgsmål 14i lyder f.eks.: Hvilken betydning havde Udbyderens udbud af TV kanaler for dit valg af internetforbindelse? Respondenten må herved forstå, at udbyderen rent faktisk har et udbud af TV-kanaler. Svaret bliver derfor det indlysende, at TV har stor eller afgørende betydning for en stor del af respondenterne. Det kræver omvendt en meget vidende og opmærksom respondent, hvis respondenten skal gennemskue, at svarmuligheden ingen betydning tillige dækker over, at respondenten køber bredbånd og tv hver for sig. Det er derfor ikke bemærkelsesværdigt, at over 60 pct. finder dette vigtigt eller meget vigtigt. Som spørgsmålet er stillet, så er det givet, at en høj andel af de adspurgte vil svare, at TV/Triple Play er vigtigt for dem. Spørgsmålet er således behæftet med en metodisk fejl, som medfører, at resultatet bliver mindre sigende Sammenhængen mellem faktiske forhold og undersøgelsen En behandling af en spørgeskemaundersøgelse bør omfatte en undersøgelse af sammenhængen mellem de faktiske forhold og de forhold, som respondenterne angiver at lægge vægt på. Er der en stor afvigelse mellem de faktiske forhold og svarene fra undersøgelsen, bør fremgangsmåden være at forsøge at opstille en forklaring på det pågældende mismatch. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at en stor andel (2/3) af kunderne fortsat fravælger at købe TV sammen med bredbånd. Dette faktiske

10 10 forhold er ikke sat i relation til undersøgelsens, nærmest modsatrettede, resultat. Kundernes fortsatte fravalg af pakker med TV og bredbånd er bemærkelsesværdigt men ikke overraskende. Resultatet er i overensstemmelse med TDC s egne markedsundersøgelser. Det fremgår af en undersøgelse udarbejdet af analysevirksomheden Marketminds for TDC i 2014 (til brug for TDC s planlægning på markedet), at: Pakkeløsninger som inkluderer et forudbestemt antal enheder/produkter opleves i udgangspunktet ikke attraktive [ ] Der eksisterer et generelt ønske om at kunne tilvælge produkterne enkeltvist, så man sikrer, at man ikke betaler for meget Og muligheden for let at vælge til og fra i takt med at husstandens behov ændrer sig forventes Man forventer et personligt site, hvor man let kan klikke enheder til og fra (fx TV tilvælges under VM, fri tale i udlandet tilvælges i sommerferien, mobiler vælges til, når børn bliver større, etc) Såfremt TDC fortsat ønsker at arbejde med pakker er en basispakke på Bredbånd og Mobil med TV som et selvstændigt tilvalg den relativt stærkeste og mest gennemskuelige løsning for forbrugeren Bredbånd og mobiltelefoni opleves som husstandens basale løsninger mens TV-behov er den enhed, der skiller husstandene mest. Det fremgår heraf, at kunderne samlet set finder bundlede løsninger uattraktive, og særligt pakker, hvor der indgår TV. Den primære årsag er, at kunderne finder pakkeløsningerne ufleksible og uigennemskuelige. TDC skal her understrege, at den ovenstående undersøgelse ikke giver fuldt ud endeligt statistisk valide svar, men dog indikerer, hvad slutkunderne efterspørger Bemærkninger til Måder at afdække marked Dette afsnit omfatter en undersøgelse af forbrugernes evne til at afsøge markedet (skifteadfærden). TDC bemærker, at denne del af undersøgelsen kun i meget begrænset omfang behandler forhold omkring TV som relevant for skifteadfærden. Set i lyset af, at det fremhæves i rapporten, at TV/Triple Play er af stor betydning for kundernes tilvalg af produkt, fremstår det som en mangel ved rapporten, at TV/Triple Play så godt som ikke er inddraget i undersøgelsen. Det fremstår således som mangelfuldt, at rapporten på den ene side konkluderer, at TV/Triple Play er væsentligt for forbrugernes valg af bredbåndsforbindelse men på den anden side reelt ikke undersøger disse forhold vedrørende skifteadfærden. Sammenfattende fremstår de gennemførte spørgeskemaanalyser som mangelfuldt behandlede, hvorfor de konklusioner, der drages omkring forbruger-

11 11 adfærd ikke synes synderligt veldokumenterede, hvorfor de efter TDC s opfattelse ikke kan tillægges særskilt vægt. 3.4 Betydningen af TV Det fremgår af rapporten, side 93, at Antallet af triple play-abonnementer er steget betydeligt gennem de seneste år, jf. figur 35. Fra 2013 til 2014 er væksten dog aftaget. TDC bemærker hertil, at antallet af triple play-abonnementer bør sættes i forhold til det samlede marked. En stigning i procent er ikke sigende i sig selv og kan ikke karakteriseres som betydelig, medmindre den sættes i relation til den samlede størrelse af markedet og udviklingen på markedet generelt. Fra 2013 til 2014 steg antallet af triple play-abonnementer med 2,4 pct. Denne stigning skal imidlertid sættes i relation til væksten i det samlede marked. Det fremgår af Telestatistikken, at det samlede marked for fastnet bredbåndsabonnementer steg med 3,0 pct. fra midten af 2013 til midten af Der er således tale om, at den relative andel af triple play-abonnementer på nuværende tidspunkt falder. Det fremgår endvidere af Erhvervsstyrelsens Telestatistik, at det samlede antal af triple play-abonnementer ( ) udgør en mindre del af det samlede marked for bredbåndsabonnementer ( ). Det citerede udsagn i rapporten bør derfor sættes i relation til den samlede vækst på markedet og i relation til, at abonnementstypen fortsat udgør en beskeden del af det samlede bredbåndsmarked. Sammenfattende bemærker TDC, at betydningen af TV på bredbåndsmarkedet synes overvurderet i rapporten. Et udsagn som muligheden for at kunne levere tv-relaterede produkter sammen med bredbåndstjenesten har således væsentlig betydning for konkurrencen på bredbåndsmarkedet, jf. rapporten, side 110, fremstår således helt uunderbygget. 3.5 Aftalen mellem TDC og TREFOR Aftalen mellem TDC og TREFOR er omtalt flere gange i rapporten. Det fremgår bl.a. af rapportens side 106, at: Energiselskabernes fibernet er ikke åbent for andre teleselskaber, jf. dog den aftale, som TDC og TREFOR har indgået i oktober De selskaber, der ikke selv har investeret i infrastruktur, er derfor i dag afhængige af at kunne få adgang til TDC s landsdækkende infrastruktur. TDC skal hertil bemærke, at åbningen af TREFOR s net udtrykkeligt ikke er eksklusiv i forhold til TDC. Aftalen mellem TDC og TREFOR sikrer således på 1 Jf. Telestatistikken for første halvår 2014, side 12: Fra midten af 2013 til midten af 2014 er det totale antal bredbåndsabonnementer steget med 5,2 pct. fra til pct. af de nye bredbåndsabonnementer er mobilt bredbånd, mens resten er fastnet bredbåndsabonnementer. Væksten i førstnævnte i samme periode er 10 pct. Fastnetabonnementerne stiger med 3,0 pct. fra til fra midten af 2013 og et år frem.

12 12 markedsvilkår større direkte konkurrence på fiberbredbåndsområdet og flere valgmuligheder for kunderne. Aftalen mellem TDC og TREFOR medfører også, at TREFOR i kraft af TDC s stordriftsfordele får lavere omkostninger til drift af nettet, og dermed vil TRE- FOR kunne frigøre kapital, der bl.a. kan anvendes til yderligere geografisk udbygning af fibernettet og fastholdelse af TREFOR konkurrencekraft. Samme fordele vil kunne opnås andre steder i landet, hvis tilsvarende samarbejder bliver etableret. 3.6 Beskrivelse af vertikalt integrerede distributører Det fremgår af rapporten på side 100, at: For det andet har nogle kanaludbydere som nævnt ovenfor ikke interesse i at indgå yderligere distributionsaftaler. Dette kan skyldes, at kanaludbyderen er vertikalt integreret med en distributør. Den vertikalt integrerede kanaludbyder risikerer at kannibalisere sin egen forretning som distributør, hvis der indgås aftaler med andre distributører. Indgåelse af yderligere aftaler vil dermed skade den samlede indtjening for det vertikalt integrerede selskab. TDC bemærker hertil, at det kun er korrekt, at indgåelse af yderligere aftaler altid vil skade den samlede indtjening for det vertikalt integrerede selskab, hvis den pågældende udbyder har et monopol på detailmarkedet. Hvis ikke den vertikalt integrerede aktør har et monopol på detailmarkedet, kan en aftale med en alternativ distributør kort opsummeret omfatte (i) en risiko for kannibalisering, men på den anden side (ii) en mulighed for øget omsætning/mersalg. Afvejningen af risikoen for kannibalisering vs. muligheden for øget omsætning er ikke på forhånd givet, men afhænger bl.a. af den vertikalt integrerede aktørs markedsstyrke, om markedet er homogent eller segmenteret, adgangsbarrierer, markedsføringsomkostninger, etc. En vertikalt integreret aktør kan således have en række, kommercielle incitamenter til at indgå aftaler med distributører. 3.7 Tv-markedet og streaming TDC bemærker, at rapporten ikke inddrager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens seneste undersøgelse af streaming fra oktober Det fremgår bl.a. af denne undersøgelse, at 61 pct. af de adspurgte betaler for 1 eller flere streamingtjenester. Det fremgår endvidere, at 38 pct. af de adspurgte har overvejet at opsige deres tv-pakke eller skifte til en billigere tvpakke, og 37 pct. af de adspurgte med et traditionelt tv-abonnement ser mindre traditionelt tv, efter de begyndte at streame. Det fremgår i relation hertil af Erhvervs- og Vækstministeriets rapport, side 104, at: På nuværende tidspunkt er indholdet af de fleste OTT-tjenester dog ikke direkte substituerbart med flow-tv-kanaler. Viaplay, der er Viasats OTTtjeneste, giver eksempelvis adgang til sportsbegivenheder, serier og film,

13 13 men ikke nyhedsudsendelser. Netflix indeholder serier, film og dokumentarprogrammer, men ikke sport og nyheder. I et konkurrenceperspektiv er det afgørende imidlertid ikke, om der er fuldstændig produktlighed på indholdssiden. Det afgørende er, om der er en så høj grad af substitution, at udbuddet af streaming tjenester virker disciplinerende på prissætningen af flow-tv pakkerne. Det vil sige, at det afgørende ikke er, om der kan konstateres produktlighed, men om der kan en tilstrækkelig krydspriselasticitet mellem flow-tv og streamede tjenester til, at de to produkter kan anses for (tilpas) egnede substitutter. 3.8 Sektorspecifik fusionskontrol Det er TDC s opfattelse, at der ikke er en klar sammenhæng mellem analyserapportens konklusioner og indførelsen af sektorspecifik fusionskontrol, som Erhvervs- og Vækstministeren allerede på tidspunktet for rapportens udarbejdelse, havde oplyst at ville fremsætte lovforslag om. Processen for at indføre sektorspecifik fusionskontrol forekommer derfor at være bagvendt, idet det synes være en grundforudsætning for rapportens konklusioner, at der skulle fremsættes et tiltag, der imødekom et politisk ønske om at indføre en sektorspecifik fusionskontrol på telemarkedet. I analyserapporten nævnes på side 120 en række ikke-anmeldelsespligtige fusioner indgået fra 2009, hvor TDC har opkøbt (dele af) virksomheder (DONG, A+ og ComX) og det fremhæves i denne sammenhæng på rapportens side 121, at. På baggrund af blandt andet disse eksempler har det været overvejet at ændre reglerne for fusionskontrol, så der fremadrettet gælder særlige regler om fusionskontrol på telemarkedet. Det er i den forbindelse TDC s opfattelse, at der mangler en kvalificering af den konkurrencemæssige skadelige virkning, som de ovennævnte fusioner skulle have haft, der kan begrunde forslaget om at indføre sektorspecifik fusionskontrol på telemarkedet. Det er således TDC s opfattelse, at den nuværende fusionskontrolregulering er tilstrækkelig. Supplerende fremhæves på rapportens side 123 at: På telemarkedet kan det på baggrund af de tidligere nævnte fusioner antages, at en stor virksomhed vil have en væsentlig interesse i at opkøbe de mindre virksomheder, herunder den store virksomheds konkurrenter, og at den store virksomhed ofte vil være villig til at betale en høj pris for at fjerne den nævnte konkurrencetrussel. Dette understøtter sandsynligheden for, at der på koncentrerede markeder som telemarkedet vil være stor sandsynlighed for, at små virksomheder før eller siden vil blive opkøbt, og at konkurrencen som følge heraf potentielt kan blive hæmmet.

14 14 TDC skal i den forbindelse fremhæve, at der ikke konkret er konstateret konkurrencemæssige udfordringer på telemarkedet, der kan relateres til de nuværende regler om fusionskontrol eller de fusioner, der fremhæves i rapporten. Derimod er det ganske normalt på et konkurrencepræget marked, at større virksomheder vil forsøge at opkøbe mindre virksomheder, hvilket som oftest ikke medfører konkurrenceproblemer. Således lægges der efter TDC s opfattelse antagelser og hypoteser til grund for Erhvervs- og Vækstministeriets konklusioner i forhold til konkurrencen på bredbåndsmarkedet, der ikke kan begrunde en indførelse af skærpede fusionskontrolregler. Det bemærkes endvidere, at fx TDC s opkøb af DONG s fibernet i 2009 efterfølgende medførte, at Erhvervsstyrelsen i medfør af SMP-reguleringen pålagde TDC at give alternative operatører adgang til selskabets fibernet på regulerede vilkår. Denne åbning af nettet har selvsagt givet mulighed for øget konkurrencen på telemarkedet, hvilket ikke ville være tilfældet, såfremt TDC ville være blevet forhindret i at overtage nettet. Denne SMP- regulering af konkurrencen er efter TDC opfattelse langt mere forudsigelig og ikke-vilkårlig end forslaget om sektorspecifik fusionskontrol på telemarkedet vil være. Det er således TDC s opfattelse, at den nuværende regulering, hvor der er i nogen grad er kompetenceoverlap mellem Erhvervsstyrelsen og Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen i tilstrækkelig grad kan imødekomme de konkurrencemæssige udfordringer, der måtte opstå - eller har været konstateret - på teleområdet. Derudover er det TDC s opfattelse, at de ovennævnte citerede antagelser er i direkte modstrid med flere af de konklusioner, der drages af Erhvervs- og Vækstministeriet i konkurrenceanalysen, og som navnlig vedrører det forhold, at der flere steder i analyserapporten fremhæves et behov for konsolidering på bredbåndsmarkedet, ligesom rapporten konkluderer, at der er betydelig konkurrence på dette marked. Analyserapporten begrunder således ikke, at der indføres sektorspecifik fusionskontrol på teleområdet, ligesom man heller ikke i analyserapporten har kvalificeret eller konstateret egentlige konkurrencemæssige skadelige virkninger af de fremhævede fusioner, der indikerer et behov for yderligere fusionskontrol på teleområdet.