Tak for et godt tilsyn mandag den og , hvor vi sammen gennemgik vandværk og kildepladser.

Transkript

1 Natur og Miljø ØSTER JØLBY VANDVÆRK JOHANNES VEJE Søndervej 12 Øster Jølby 7950 Erslev Tilsynsrapport 2015 for Øster Jølby Vandværk Dato: Sagsnr.: Navn: Poul Riisgaard Direkte tlf.nr.: Tak for et godt tilsyn mandag den og , hvor vi sammen gennemgik vandværk og kildepladser. Tilsynet blev afviklet ad to omgange. Første del fandt sted den og omfattede den nye og den gamle vandværksbygning samt tre af de fire boringer. Fordi der på det tidspunkt kun var adgang til den fjerde boring (mejeriboringen, dgu,nr ) hen over en uhøstet kornmark, blev tilsynet først afsluttet efter høst, den Tilsynet foregik med udgangspunkt i Naturstyrelsens tilsynsskema, startede i den nye vandværksbygning og fortsatte ved boringerne. Tilsynsskemaet, som er renskrevet efter tilsynet, er vedlagt. Tilstede var fra Morsø Kommune: Poul Riisgaard, miljømedarbejder Jette Vester, miljømedarbejder Fra Øster Jølby Vandværk: Per Ørberg, bestyrelsesmedlem, driftsleder Svend Aage Blaabjerg, bestyrelsesmedlem (i starten af første dag) (begge dage) Formålet med tilsynet var først og fremmest at se den nye vandværksbygning på Poulsen Dals Vej 5 i Øster Jølby og de nye installationer. Boringerne - er der ikke sket fysiske ændringer ved siden tilsynet i 2010, så med hensyn til fotos og data for boringerne henvises til tilsynsrapport og tilsynsskema fra 2010 og til tilsynsskemaet for i år. Råvandsledningen fra dgu (mejeriboringen) er dog ændret: Før løb den fra boringen, forbi Poulsen Dals Vej 5 (den nye bygning) og videre til den gamle vandværksbygning. Nu er den kortet af ved den nye bygning, så den går direkte til den. Ved boring dgu. nr , hvor der er påvist BAM, har indholdet over de seneste tre målinger været stigende. Koncentrationen er senest (2013) målt til 0,035 ug/l, og hvis den nuværende stigningstakt fortsætter, vil grænseværdien på 0,1 ug/l være nået inden 25 år.

2 2 Den gamle vandværksbygning - fungerer nu kun som samlingspunkt for boring 1, 2 og 3 (dgu.nr , og ). Råvandsledningerne fra de tre boringer samles her og ledes gennem en fælles ledning videre til den nye vandværksbygning, hvor al vandbehandling foregår. Ved samlingsstedet er der afspærringsventiler på ledningerne fra de enkelte boringer, sådan at der ikke kommer til at være åbent til en blind ende hvis en boring skal tages ud af drift i en periode. Det sidste stykke af den tidligere råvandsledning fra mejeriboringen bruges nu som fælles råvandsledning for de tre øvrige boringer på strækningen fra den gamle til den nye bygning. Den nye vandværksbygning - på Poulsen Dals Vej 5 i Øster Jølby er i løbet af indrettet til erstatning for den gamle bygning på Kæret 9. Vandværket overtog et tidligere maskinværksted, og al indretning og inventar er nyt. Silhorko har været hovedentreprenør og leverandør, og al vandbehandling foregår i et lukket system af rustfrit stål. Der er heller ingen traditionel rentvandstank, men to overjordiske tanke i rustfrit stål på hver 30 m 3. Yderligere beskrivelse af procesanlægget fremgår af billedteksterne til de følgende fotos. Antal forbrugere fordelt på typer: Husholdning 302 Fritidshuse 9 Institutioner 13 Industri og håndværksvirksomheder 25 Landbrug 20 Gartneri 0 Dambrug 0 Konklusioner Krav og anbefalinger: Generelt: Vandværket er generelt veldrevet og godt administreret, og takstblad og øvrig information til forbrugerne er i orden. Der har været uventet mange startproblemer med kimtal, før man kunne tage den nye bygning i brug; men de er nu overkommet, og den nye bygning blev taget i drift midt i september i år. Bygningens indretning og inventar fremstår særdeles gedigent og gennemtænkt, og der er oven i købet afsat god plads til fremtidige ændringer. Et enkelt forbedringsforslag er dog stadig relevant: Ved tilsyn ved den gamle vandværksbygning i 2010 blev det påpeget som en mangel, at der ikke var en entre/omklædningsrum. Det er der stadig ikke i den nye bygning.. Når der nu er så god plads og så gennemtænkt indretning, er det en skam, at man ikke fra starten har lavet en forgang som sluse, hvor man kan sætte snavset fodtøj og overtøj og vaske hænder, så man kan nedbringe risikoen for at bringe bakterier og kim med ind ind til selve produktionsapparatet. Boringer og vandkvalitet: På sigt er det muligt, det kan blive nødvendigt at lukke boring dgu på grund af BAM, men da mejeriboringen (dgu ) er dyb og kan give meget vand, er det ikke en væsentlig trussel for vandværket som helhed. Venlig hilsen Poul Riisgaard Miljømedarbejder

3 3 FOTOS: Figur 1: Figuren viser et skærmbillede fra vandværkets SRO-anlæg. Billedet er et diagram over vandværkets installationer. Nederst tv er de tre boringer, som samles i den gamle vandværksbygning. Ved siden af er vist mejeriboringen, som løber sammen med ledningen fra de øvrige tre. Det sker inde i den ny bygning, og ses på figur 2. Derfra løber vandet til to serieforbundne trykfiltre (ses på figur 3), hvor det iltes med luft fra en kompressor. Kompressoren er vist øverst tv i billedet, og ses også på figur 11. Fra filtrene løber vandet videre til to parallelforbundne, rustfri rentvandstanke nederst mf i billedet. (Den ene ses på figur 4). Øverst th ses tre afgangspumper (rentvandspumper) og en skyllevandspumpe, som hhv. kan pumpe vandet ud til forsyningsledningerne til forbrugerne, eller tilbage til filtrene for filterskyl. Ved filterskyl bliver skyllevandet blandet med luft fra en luftblæser, som er vist lige tv for skyllevandspumpen. Det brugte filterskyllevand ledes til en bundfældningstank, som er vist i venstre side af billedet. Dens forbindelse til filtrene er ikke vist. Det er en underjordisk tank uden for bygningen. Figur 2: Råvandsledningerne for hhv. mejeriboringen og de tre øvrige boringer kommer ind her. det er driftsleder Per Ørberg th i billedet.

4 Figur 3: Billedet er taget fra toppen af den ene rentvandstank.yderst th, bag bordet, er indgangen for råvand. Midtfor er de to trykfiltre, og neden for dem er skyllevandspumpe og de tre rentvandspumper. Tv for filtrene, delvis skjult, er afløbet for filterskyllevand (se også figur 10). Figur 4: Fra venstre mod højre er - det ene trykfilter, luftblæser til filterskyllevand, skyllevandspumpe og de tre rentvandspumper.

5 Figur 5: Den ene af de to rentvandstanke. Røret over tanken er tilløbet, som kommer fra filtrene. I venstre sideunder røret er en gangbro mellem de to tanke. Afløb skimtes nederst tv. Yderst th i hjørnet bag tanken ses bygningens affugter. Figur 6: Tilførselsrør til tankene. Figur 7: Gangbroen mellem tankene. For enden af den ses inspektionslugen til tanken. Det sorte kabel er til alarm, hvis lugen åbnes.

6 Figur 8: Midt i billedet er den fælles udluftning for de to tanke. Figur 9: Luft-affugter (mod kondens). Figur 10: Skyllekumme. Det "brugte" filterskyllevand fra de to filtre løber til kummen midt i billedet, og løber til underjordisk fældningstank.

7 Figur 11: Kompressoren til iltning af vandet. I figur 12 ses tyringen af trykluften til de to filtre. Flowmålere, manometre og ventiler. Figur 12 Figur 13: Styringen af det hele. Altså ikke personen th, men skabet med SRO-anlægget. Displayet omtrent midt i billedet er det, som ses i nærbillede i figur 1.