Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget 3. oktober 2006, Kl Møde nr. 10 Værløse Kommune, Mødelokale 2

Transkript

1 FURESØ KOMMUNE Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget 3. oktober 2006, Kl Møde nr. 10 Værløse Kommune, Mødelokale 2 Medlemmerne mødt. Mødet hævet kl REFERAT Indholdsfortegnelse Åben dagsorden Til efterretning 1. Møde med Danmarks Naturfredningsforening Meddelelser fra formanden Forslag om Forsvarshistorisk Museum på Flyvestationen...3 Til behandling 4. Mødekalender Status for planlægningen af flyvestationens arealer Planlægning af mødet den med interessenter Planlægning af borgermødet den Vedtægtsændringer for I/S Vestforbrænding Kvalitetsstyringssystem i Furesø Kommune...13 Sager til behandling for lukkede døre 10. Orientering om henvendelser vedrørende Flyvestationen 11. Undersøgelsesprogram for Flyvestation Værløse

2 Til efterretning 1. Møde med Danmarks Naturfredningsforening Sag 8377 / Gensidig orientering om planlægning for/ synspunkter på flyvestationens fremtidige anvendelse Sekretariatet for underudvalget indstiller, at orienteringen tages til efterretning Orientering taget til efterretning. Sagens indhold Udvalget besluttede på mødet den 8. august 2006 pkt. 4, at afholde møde med Danmarks Naturfredningsforening for gensidig orientering. Fra Danmarks Naturfredningsforening deltager Birgitte Bang Ingrisch og Anna Bodil Hald. 1

3 2. Meddelelser fra formanden Sag / Formanden meddeler Sekretariatet for underudvalget indstiller, at formandens meddelelser tages til efterretning. Orientering givet om Bygningsregistranten Temadag om Mølleåen. 2

4 3. Forslag om Forsvarshistorisk Museum på Flyvestationen Sag 8377 / Ideoplægget i det videre arbejde med masterplan for flyvestationens omdannelse. Sekretariatet for underudvalget indstiller, at muligheden for indpasning af Forsvarshistorisk Museum undersøges i det videre masterplanarbejde godkendt. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Sagens indhold Direktøren for Statens Forsvarshistoriske Museum har med brev af 19. september 2006 fremsendt ideoplæg om indretning af museet i hangarerne og bygninger i den nordøstlige del af flyvestationen. Ideoplægget er nærmere beskrevet i vedlagte hæfte Forsvarsmuseet Flyvestation Nord, Værløse. Det understreges, at der er tale om fremtidsvisioner, og at museet ikke for nuværende har bevillingsmæssige forudsætninger for at virkeliggøre visionerne i fuldt omfang indenfor en overskuelig årrække. Statens Forsvarshistoriske Museum er en statsinstitution under Kulturministeriet. Museet hed tidligere Tøjhusmuseet og navneskiftet skete i 2004 som følge af Orlogsmuseets optagelse. Museet ønsker at indgå et samarbejde med Furesø Kommune, der sigter på at realisere ideoplægget i den udstrækning, det kan blive muligt gennem ekstraordinære bevillinger/ fondsmidler og lignende. Som det første forventer museet at kunne fremskaffe fornødne midler til drift af de to store flyhangarer, (bygning 46) og til at etablere udstillinger om det danske forsvars moderne historie i den ene eller begge hangarer. Udstillingerne forventes at få karakter af åbne magasiner af samme type som andre større militærhistoriske museer, f. eks. Luftwaffemuseum i Berlin, Panzer Museum Munster, The Tank Museum i England og Flygvapenmuseum i Sverige. Økonomien vil ikke tillade, at udstillingerne holdes åbne for publikum hele året (dog bortset fra skoleklasser). Der kan f. eks. blive tale om åbningsperiode fra påske til skolernes efterårsferie. Senere vil udstillingsaktiviteten kunne suppleres med afholdelse af udendørsarrangementer i lighed med Tøjhusmuseets ridderturneringer i skolernes efterårsferie. 3

5 På kort sigt vil museet endvidere kunne overtage et mindre antal bygninger for at bruge dem som lukkede magasiner. Det kunne f. eks. være de 6 shelters og / eller bygning 48, 52 og 80 A (brandstationen, værkstedsbygningen og garage). Måske vil det også blive muligt at flytte museets samlede administration til flyvestationen, ifølge ideoplægget til bygning 51 (administrationsbygningen). Det vil dog afhænge af museets øvrige tilstedeværelse i området. Et centralt argument for museets ønske om placeringen i den nordøstlige del af Flyvestationen er, at bevare et væsentligt udsnit af den militære flyveplads fra Den Kolde Krig for eftertiden, og det oplyses at genanvendelsen til museumsformål skal ske i respekt for bevaring af områdets kulturhistoriske og landskabelige kvaliteter. Bestræbelsen vil være at fastholde vigtige dele af området som det så ud, mens flyvestationen var aktiv. Hvis ideoplægget kan gennemføres vil museets opbygning i fremtiden komme til at se således ud: Udstillingshuse Tøjhusmuseet (Slotsholmen) Orlogsmuseet (Christianshavn) Forsvarsmuseet (Flyvestation Nord, Værløse) Udstillingssteder Museumsundervandsbåden Sælen (København, Nyholm) Magasiner Hovedmagasin (Flyvestation Nord, Værløse) To mindre suppleringsmagasiner (Storkøbenhavn) Administration Statens Forsvarshistoriske Museum (Flyvestation Nord, Værløse) samt under planlægning To nye udstillingssteder Torpedomissilbåden Sehested (København, Nyholm) Udstilling om Flyvevåbnets historie (Stauning) (i samarbejde med Dansk Veteranflysamling og det danske flyvevåben) Museets foreløbige beregninger viser at gennemførelse af ideoplægget Forsvarsmuseet - Flyvestation Nord kræver en samlet investering på ca. 135 mio. kr. til klargøring af bygninger og fornødent nybyggeri. Udgifter til køb af arealer og bygninger indgår ikke i beløbet. Bilag Brev af 19.september 2006 fra Statens Forsvarshistoriske Museum vedlagt ideoplæg Forsvarsmuseet - Flyvestation Nord, Værløse Oversigtskort 4

6 Til behandling 4. Mødekalender 2007 Sag 3994 / Fastsættelse af Byrådets og udvalgenes mødedatoer i 2007 samt godkendelse af den samlede mødekalender for 2007 Sammenlægningssekretariatet indstiller, at mødedatoer i 2007 for Byrådet og udvalg fastsættes at den samlede mødekalender godkendes Godkendt idet mødet den 3. april flyttes til den 10. april. Jane Isdal tager forbehold for den fremtidige konstituering. Sagens indhold Forslag til mødekalender for 2007 behandles i underudvalgene i oktober måned med henblik på endelig vedtagelse af den samlede mødekalender for 2007 i Sammenlægningsudvalget den 30. oktober Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ingen Bilag Forslag til mødekalender for 2007 (udsendes til medlemmerne Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget) 5

7 5. Status for planlægningen af flyvestationens arealer Sag 8377 / Drøftelse af det igangværende planlægningsarbejde Centeret indstiller, at udvalget tilkendegiver sine synspunkter vedrørende det hidtidige og fremtidige planlægningsarbejde. Sagen drøftet. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser - Sagens indhold Forsvaret nedlægger Flyvestation Værløse og forlader arealerne i efteråret Allerede i 2004 solgte Forsvaret en del af flyvestationen til Kuben Byg A/S, som nu er ved at ombygge den gamle kaserne Nordlejren til boliger. Den resterende del af Flyvestation Værløse omfatter ca. 430 ha, der forventes at blive overtaget af Furesø Kommune som et led i sammenlægningsaftalen for Værløse og Farum. Sammenlægningsudvalget har den , pkt. 15 og den , pkt. 16, godkendt Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalgets proces for tilvejebringelse af en masterplan for Flyvestation Værløse. I Planlægningsarbejdet indgår konsulentbistand til: By- og landskabsplanlægning tilvejebringelse af en masterplan Miljøundersøgelser og forureningsanalyser Værdifastsættelse af dele af bygningsmassen på flyvestationen Arkitekt- og planlægningsfirmaet Hasløv & Kjærsgaard er antaget som planlægningskonsulent, og vil på mødet orientere om status for sit arbejde. Arbejdet med masterplanen vil først kunne afsluttes i begyndelsen af Et vigtigt grundlag for den videre planlægning er den bygningsregistrant som nu foreligger i en foreløbig udgave. Registranten, der kan ses på Værløse Kommunes hjemmeside, kategoriserer alle bygningerne efter arkitektonisk og kulturhistorisk bevaringsværdi. Dan Hasløv vil på mødet gennemgå det hidtidige arbejde og sine overvejelser om masterplanen. Sadolin og Albæk er i gang med en fastsættelse af bygningsmassens markedsværdi. Dette arbejde vil først kunne afsluttes i begyndelsen af november. 6

8 Niras A/S har sammenfattet al eksisterende viden om forureningen på Flyvestation Værløse, og opstillet forskellige scenarier for miljøforanstaltningen afhængig af de enkelte arealers anvendelse. Niras har endvidere udarbejdet et forslag til undersøgelsesprogram for egentlige miljøundersøgelser på arealerne, jf. andet punkt på dagsordnen. Lovgrundlag Planloven, jordforureningsloven mv. Bilag ( Bygningsregistranten kan ses på Værløse Kommunes hjemmeside) 7

9 6. Planlægning af mødet den med interessenter Sag 8377 / Stillingtagen til form og indhold af mødet Centeret indstiller, at den beskrevne tilrettelæggelse af mødet godkendes. godkendt. Sagens indhold Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget besluttede den , pkt. 4, at der skal afholdes et møde med særlige interessenter torsdag den 12. oktober kl på Værløse Rådhus. Mødet omfatter foreninger og organisationer med særlig interesse for planlægningen af Flyvestation Værløse, og skal ses som et led i Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget igangværende planlægningsproces for den fremtidige anvendelse af Flyvestation Værløse. Til mødet er følgende inviteret: Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet. Furesøens Idrætsråd (Farum Idrætsunion og Værløse Idrætsforening (VIF)) Folkeoplysningsudvalgenes Fælles Arbejdsgruppe Furesø Erhvervsråd, (Værløse Erhvervsråd og Farum Erhvervsforening) Jonstrup 89, borgerforening Kuben Byg A/S, ejer af Nordlejren. I mødet deltager endvidere planchefen fra Stenløse Kommune. Planchefen i Ballerup Kommune er tidligere orienteret om planlægningsprocessen. Det forventes, at hver forening lader sig repræsentere med 1-3 personer. Forvaltningen foreslår at udvalgets formand orienterer generelt om Furesø Kommunes overtagelse af Flyvestation Værløse og de politiske overvejelser om arealernes omdannelse til kulturstation. Dernæst præsenterer arkitekt Dan Hasløv sine og udvalgets overvejelser og foreløbige planer. Afslutningsvis får foreningerne mv. lejlighed til at kommentere det hidtidige arbejde og komme med input til den videre planlægning. Det er således ikke tanken, at der skal forhandles på mødet. Lovgrundlag Planloven mv. 8

10 7. Planlægning af borgermødet den Sag 8377 / Stillingtagen til form og indhold af borgermødet Centeret indstiller, at den beskrevne tilrettelæggelse af mødet godkendes godkendt. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser - Sagens indhold Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget besluttede den , pkt. 4, at der skal afholdes et borgermøde om planlægningen af Flyvestation Værløse den 2. november 2006 kl Efter aftale med borgmesteren afholdes mødet i kulturhuset Galaksen, hvor der er plads til 450 personer. Borgermødet skal ses som et led i Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalgets igangværende planlægningsproces for den fremtidige anvendelse af Flyvestation Værløse. Forvaltningen foreslår følgende tilrettelæggelse af mødet: 1. Borgmesteren byder velkommen og orienterer om baggrund og status for Furesø Kommunes overtagelse af Flyvestation Værløse. 2. Udvalgets formand orienterer om de politiske overvejelser om arealernes omdannelse fra flyvestation til kulturstation og om den tilrettelagte planlægningsproces. 3. Arkitekt Dan Hasløv gennemgår det hidtidige planlægningsarbejde og et idéoplæg til en masterplanskitse. 4. Pause med sodavand. 5. Åben debat med Furesøs kommunaldirektøren som ordstyrer. Borgmesteren, formanden og kommunaldirektøren placeres i panel på eventuelt på scenen. Udvalgets medlemmer forudsættes at deltage i mødet, men det forventes ikke at de forbereder debatindlæg, da formålet med mødet er at borgernes synspunkter kommer frem og efterfølgende kan indgå i udvalgets og konsulenternes videre arbejde. 9

11 Kommunikation Borgermødet annonceres i lokalaviserne de to forudgående uger. Der udarbejdes en plakat til ophængning i Bymidten og Farum Bytorv mv. Lovgrundlag Planloven mv. Bilag - 10

12 8. Vedtægtsændringer for I/S Vestforbrænding Sag / I/S Vestforbrænding anmoder om godkendelse af ændring af selskabets vedtægt til ikrafttræden den Sekretariatet for underudvalget indstiller, at - Miljø- Teknik- og Flyvestationsunderudvalget anbefaler overfor Organisations- og Økonomiunderudvalget samt Sammenlægningsudvalget, at forslag til revision af Vestforbrændings vedtægt, herunder optagelse af nye interessenter, og at det godkendes, at Vestforbrænding samtidig med at forslaget er udsendt til kommunernes godkendelse har indsendt forslaget til Tilsynsmyndigheden, Statsamtet København, på samtlige kommuners vegne. Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ingen Sagens indhold Vestforbrænding har i brev af anmodet om godkendelse af forslag til ændringer i selskabets vedtægt. Brev af 5. september 2006 er vedlagt sammen med oversigt af 6. juli 2006, hvori de foreslåede ændringer er angivet med fed. Ændringerne sker primært pga. kommunalreformen, der medfører en reduktion i antallet af interessentkommuner fra 29 til 20. Rudersdal Kommune vil ligesom Københavns Kommune blive interessent i to forbrændingsanlæg, idet Søllerød-delen af kommunen fortsat vil være tilsluttet Nordforbrænding i Hørsholm, mens Birkerød-delen af kommunen fortsat vil være tilsluttet Vestforbrænding. Københavns Kommune er i forvejen opdelt i oplande til Vestforbrænding og Amagerforbrænding. Derudover indgår nogle yderligere ændringer, hvoraf forslaget om ændring af 13 er vigtigst. Med det forslag ønsker Vestforbrænding at overgå fra at følge reglerne om kommunal regnskabsaflæggelse til at følge årsregnskabslovens principper, således at Vestforbrænding fra og med 2007 kun udarbejder budgetter og regnskaber efter årsregnskabslovens principper. Vestforbrænding har i brev af med tilhørende bilag til 13, dateret 6. juli 2006, redegjort nærmere om baggrunden for dette ønske. Endelig indgår der i vedtægtsændringerne nogle øvrige emner, dels af mere redaktionel karakter og dels vedr. ajourføring af prisindeks, som omtalt i brevet af

13 Det følger af 17 i nugældende vedtægt for Vestforbrænding, at der til ændring af vedtægten, herunder optagelse af nye interessenter, kræves udtrykkelig vedtagelse i samtlige de deltagende kommuners kommunalbestyrelser, samt samtykke hos disses tilsynsmyndigheder. Vestforbrænding har - samtidig med at forslaget til vedtægtsændringer er sendt ud til kommunerne fremsendt forslaget til Statsamtet København med henblik på statsamtets godkendelse. Kommunikation Sammenlægningsudvalgets beslutning meddeles Vestforbrænding. Lovgrundlag Vestforbrændings vedtægt, der er trådt i kraft den Bilag Vestforbrændings brev af Forslag til ændring af I/S Vestforbrændings vedtægt pr som godkendt af Vestforbrændings bestyrelse den , dateret Bilag til 13 i forslag af til ændring af Vestforbrændings vedtægt 12

14 9. Kvalitetsstyringssystem i Furesø Kommune Sag / Vedtagelse af Furesø Kommunes første udgave af kvalitetsstyringssystem. Sekretariatet for underudvalget indstiller, - at Miljø- Teknik- og Flyvestationsunder anbefaler overfor Organisations- og Økonomiunderudvalget og Sammenlægningsudvalget at vedtage Furesø Kommunes kvalitetshåndbog med tilhørende procedurer, som opfylder lovens minimumskrav pr. 1. januar Anbefales. Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Der skal afsættes ressourcer til opbygning og revidering af kommunens kvalitetsstyringssystem. Ressourcen skal årligt gennemføre interne audits, revidere og udvikle procedurer samt sikre at kvalitetsstyringssystemet kan certificeres inden 1. januar 2010, jf. lovens krav. Det vurderes at der skal bruges ca. 1 person i 2-3 måneder i 2006, for at opfylde lovens minimumskrav pr Det kan forventes, at der skal afsættes ressourcer i størrelsesordenen ca.½ mandeår pr. år frem til 2010 hvor systemet skal være certificeret. Ressourcen skal anvendes til udvikling af systemet og til at sikre at systemet implementeres i organisationen. Efter certificeringen i 2010 kan det forventes at ressourcebehovet vil falde lidt, men systemet skal fortsat vedligeholdes og optimeres samt recertificeres hvert 4. år., svarende til et ressourcebehov i størrelsesordenen ca. 1/3 ½ mandeår pr. år. Ressourceforbruget vil være en del af den fremtidige bemanding/normering. Bemandingen er et udtryk for forvaltningens umiddelbare skøn. Opgavens omfang er p.t. svær at vurdere. Der skal ligeledes afsættes midler til gennemførelse af certificering i løbet af I en kommune af Furesøs størrelse, vurderes der at skulle afsættes mellem kr. til gennemførelse af en certificeringsproces. Sagens indhold Som led i kommunalreformen har Folketinget vedtaget lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Kvalitetsstyringssystemet skal medvirke til at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i kommunalbestyrelsens sagsbehandling på naturog miljøområdet samt til at sikre brugernes tilfredshed med og tillid til sagsbehandlingen. Hovedtrækkene i kvalitetsstyringssystemet består i 13

15 Nogle fællesrammer der stiller krav om, at kommunen tager stilling til en række forhold Standardprocedurer for de vigtigste opgaver på området Lokale procedurer for alle opgaver på området Intern audit, med krav om løbende forbedringer af systemet Ekstern audit, krav om at der løbende føres ekstern kontrol med systemet af en uvildig part Indberetning til staten Offentliggørelse af resultaterne fra ordningen. I forbindelse med vedtagelse af kvalitetsstyringsloven er der nedsat en arbejdsgruppe som har udarbejdet en startpakke til kommunerne. Startpakken er tænkt som et tilbud, som kommunerne kan benytte sig af, og som forhåbentlig er en god hjælp, der vil spare kommunerne for noget tid på udviklingen og opbygningen af deres systemer. Startpakken indeholder en overordnet beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet samt ca. 50 standardprocedurer. Der er dels tale om procedurer, der drejer sig om selve systemet, dels om sagsbehandlerprocedurer for en række af de mest centrale opgaver i kommunerne med særlig vægt på de nye opgaver. Procedurerne er dog ikke udtømmende, og for at leve op til lovens krav, må kommunerne supplere disse med procedurer for de opgaver, der er relevante for den enkelte kommune, såfremt disse ikke er nævnt i startpakken. Det er kommunerne, der har ansvar for at leve op til lovens krav. Men KL og Miljøministeriet har sikret, at standardprocedurerne i startpakken lever op til lovens krav. Kommunerne kan også vælge at lave deres egne procedurer, blot disse også lever op til lovens krav. Kommunerne kan også vælge at overtage standardprocedurerne til en start og så hen ad vejen tilpasse den til kommunen. Kvalitetsstyringssystemet skal omfatte sagsbehandling efter følgende love og regler fastsat i medfør heraf: Lov om miljøbeskyttelse Lov om vandforsyning m.v. Lov om forurenet jord Lov om beskyttelse af havmiljøet Lov om kemiske stoffer og produkter Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmiumakkumulatorer Lov om råstoffer Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken Lov om okker Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) Lov om naturbeskyttelse Lov om vandløb Lov om sommerhuse og campering m.v. Lov om Skjern Å Naturprojekt Lov om anvendelse af Frøstruplejren og Lov om planlægning, for så vidt angår VVM-sager. 14

16 Kvalitetsstyringsloven træder i kraft den 1. juli 2006 og skal være indført i kommunen senest den 1. januar I perioden fra 2006 og frem til 2010 vil kommunen kunne indføre systemet gradvist, således at de fagspecifikke procedurer udarbejdes og implementeres i denne periode. Kommunerne skal dog pr. 1. januar 2007 have indført og anvende følgende procedurer, der sikrer: at ansvar og beføjelser i relation til kommunens sagsbehandling er fordelt mellem kommunens medarbejdere. at ansvar og beføjelser i relation til kvalitetsstyringssystemet er fordelt mellem kommunens medarbejdere. at det ved sagsbehandlingen overvejes, om der, i videre omfang end det følger af natur- og miljølovgivningen, er behov for koordinering mellem myndighederne. at de rette og tilstrækkelige kompetencer er til rådighed og inddrages ved sagsbehandlingen. styring af kommunens dokumenter. intern måling af kvalitetsstyringssystemets effektivitet og egnethed til at nå den fastsatte kvalitetspolitik og eventuelle kvalitetsmål, herunder ved brugertilfredshedsundersøgelser og årlige interne audits. iværksættelse af opfølgning på resultaterne af de interne målinger og på de interne audits. årlig offentliggørelse af oplysninger om kommunens indsats og resultater som følge af dens kvalitetsstyringssystem, og Kommunalbestyrelsen skal fastlægge en kvalitetspolitik for kommunens sagsbehandling og efter behov opstille lokale kvalitetsmål. Kommunalbestyrelsens kvalitetspolitik skal indeholde kommunalbestyrelsens hensigter i relation til at sikre faglig kvalitet, effektivitet og ensartethed i sagsbehandlingen samt i relation til at sikre virksomhedernes og borgernes tillid og tilfredshed med sagsbehandlingen. Kvalitetspolitikken skal 1. være tilpasset kommunens opgaver ud fra lokale forhold 2. skabe rammer for at fastsætte lokale kvalitetsmål 3. være kendt af kommunens medarbejdere og 4. årligt gennemgås med henblik på eventuel revision. Kommunalbestyrelsens lokale kvalitetsmål skal være målbare og opfylde kravene nævnt ovenfor. Kommunalbestyrelsen skal indføre og anvende en nedskreven kvalitetshåndbog for kommunens kvalitetsstyringssystem. Det videre forløb I september 2006 er der udarbejdet 1. udgave af kvalitetshåndbogen inkl. systemprocedurer, som lever op til lovens minimumskrav. I 2007 vil forvaltningen tage fat på at udvikle systemet, herunder udarbejdelse af lokale kvalitetsmål for sagsbehandlingen samt udvikling af systemet inkl. fagspecifikke procedurer, således at systemet kan certificeres senest 1. januar 2010, jf. lovens kraft. Kommunikation Kendskabet til kvalitetsstyringssystemet skal primært være i Teknisk Forvaltning samt Planafdelingen for så vidt angår de opgaver, der er omfattet af kvalitetsstyringsloven. 15

17 Lovgrundlag Lov nr. 506 af om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Bilag Kvalitetshåndbog for Furesø Kommune Procedure T-1: Dokumentstyring, vedligeholdelse og revision Procedure T-2: Styring af registreringer, herunder sagsakter Procedure T-3: Ledelsens evaluering af systemet og forebyggende handlinger til sikring af systemets funktion Procedure T-4: Brugertilfredshedsundersøgelse af kommunens ydelser Procedure T-5: Intern Audit Procedure T-6: Afvigelser, afhjælpende handlinger og korrigerende handlinger Procedure T-7: Offentliggørelse af indsats og resultater Procedure T-8: Kompetencestyring Procedure T-9: Den systemansvarliges opgavevaretagelse Procedure T-10:Styring af eksterne dokumenter 16