Evaluering af Vækstforum Hovedstadens virke

Transkript

1 Vækstforum Hovedstaden Bilag 3.1 Evaluering af Vækstforum Hovedstadens virke November 2013

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning... 3 Kapitel 2. Baggrund og formål KORT OM VÆKSTFORUMS ARBEJDE I PERIODEN EVALUERINGENS HOVEDFORMÅL Kapitel 3. Status på målsætninger i erhvervsudviklingsstrategien OM KARAKTEREN AF VÆKSTFORUMS UDVIKLINGSMÅL OVERORDNET MÅLOPFYLDELSE VELFÆRDS- OG SUNDHEDSTEKNOLOGI SOM GOD FORRETNNING ATTRAKTIV METROPOL MED GODE FORBINDELSER INNOVATION OG FORSKNING REGIONENS VIDENBASE TALENT OG KOMPETENCER I VERDENSKALSSE ERHVERVSKLYNGER STÆRKE NICHER I GLOBAL KONKURRENCE FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE MED INTERNATIONAL TILGANG SAMMENFATNING AF RESULTATSKABELSEN Kapitel 4 Vækstforums arbejdsform INTRODUKTION VÆKSTFORUMS ROLLE I DEN REGIONALE ERHVERVSUDVIKLING VÆKSTFORUMS ARBEJDE MED ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGIEN ØGET FOKUS PÅ INDIREKTE EFFEKTER AF VÆKSTFORUMS STRATEGIARBEJDE RAMMERNE OMKRING VÆKSTFORUMS ARBEJDE FORSLAG TIL STYRKELSE AF VÆKSTFORUMS ARBEJDE OG RESULTATSKABELSE

3 Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 FORMÅLET MED EVALUERINGEN Det nuværende Vækstforum Hovedstaden er udpeget for perioden Til næste år skal der på ny udpeges medlemmer til Vækstforum, som vil få ansvaret for at opstille mål for den erhvervs- og vækstrettede indsats i regionen og for at prioritere midler til nye, vækstskabende initiativer for perioden Med henblik på at give det kommende Vækstforum et solidt afsæt for det videre arbejde skal dette evalueringsarbejde give svar på tre hovedspørgsmål: 1) I hvilken grad er målsætningerne i erhvervsudviklingsstrategien realiseret eller på vej til at blive realiseret? 2) Hvilken effekt har Vækstforums arbejde haft på målopfyldelsen? 3) Hvordan kan arbejdsformen i Vækstforum styrkes fremadrettet, så der opnås endnu større effekt af Vækstforums indsats? 1.2 ER VÆKSTFORUMS MÅLSÆTNINGER PÅ VEJ TIL AT BLIVE REALISERET? Det overordnede mål i erhvervsudviklingsstrategien er at fastholde et velstandsniveau, der matcher de mest velstående regioner i Europa. Målsætningen er at løfte væksten i BNP pr. indbygger fra et niveau på ca. 1,7 procent årlig vækst til 2,5 procent årlig vækst. De seneste, internationalt sammenlignelige tal viser, at Hovedstadsregionen i perioden havde en årlig vækst i BNP pr. indbygger på 1,8 procent. Sammenlignet med andre nordeuropæiske metropolregioner er der tale om en ganske pæn vækst, som fx er betydelig højere end væksten i Ham- burg og Helsinki og noget højere end i Stockholm. De seneste danske tal for velstandsudviklingen indikerer dog, at der er sket et betydeligt fald i vækst- raten i Hovedstadsregionen fra 2010 til Det er således næppe sandsynligt, at Vækstforums målsætning om en årlig vækst på 2,5 procent frem mod 2013 bliver indfriet. Den aftagende vækst i BNP pr. indbygger er først og fremmest udtryk for den generelle konjunkturnedgang, som sætter sit præg på perioden. Men udviklingen viser også, at det er vigtigt at gøre en indsats for at øge vækstraten, og at det kommende Vækstforum har en stor og vigtig opgave med at bidrage til, at det sker. Vækstforum definerede i erhvervsudviklingsstrategien seks centrale indsatsområder og i alt 19 konkrete mål- sætninger for regionens udvikling. 11 ud af de 19 målsætninger er realiseret eller på vej til at blive realiseret, som det fremgår af nedenstående oversigt. Der knytter sig imidlertid en metodisk udfordring til de opstillede mål, idet mange af indikatorerne er konjunk- turafhængige. Det vil sige, at målopfyldelsen i høj grad bliver et spørgsmål om, hvorvidt de økonomiske kon- 3

4 junkturer er gunstige eller mindre gunstige. Der er således ingen tvivl om, at den beskedne målopfyldelse inden for flere af indsatsområderne hænger sammen med de økonomiske konjunkturer i måleperioden. Fokusområde Målformulering Status Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning Beskæftigelse er vokset med 9 % i 2013 ift Eksport er vokset med 17 % i 2013 ift En klar distancering af andre nordiske lufthavne målt på vækst i antal ruter og passagerer. En attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og forskning videnregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Årlig vækst i udenlandske overnatninger i 2013 er mindst 4 %. Årlig vækst i antal udenlandske virksomheder og antal ansatte i udenlandsk ejede virksomheder i 2013 er hhv. 5,3 % og 2,9 %. Andelen af innovative virksomheder med udenlandske samarbejdspartnere i 2013 øges til 27 %. Andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med uddan- nelses- og forskningsinstitutioner er 20 % i Andelen af innovative virksomheder i 2013 er over 50 %. Årlige antal patentansøgninger øges med 20 pct. i 2013 ift Andelen af beskæftigede med mindst en mellemlang videregående uddannelse i private virksomheder i 2013 er 26 %. I 2013 skal 90,3 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsud- dannelse. 54,4 % af en årgang i 2013 og 60 % i 2020 har færdiggjort en videre- gående uddannelse. Andelen af videregående uddannede med udenlandsk statsborger- skab skal udgøre 10,8 % af alle højtuddannede i Andelen af ufaglærte årige er mindsket til 20 % i Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Beskæftigelsen i klyngeerhverv udgør 36 % i Andelen af højtuddannede i klyngeerhverv udgør 32 pct. i Vækstiværksæt- tere med en international tilgang To- års overlevelsesraten i 2013 når 72 % - svarende til et middelni- veau i Nordeuropa. Andelen af vækstiværksættere skal øges og udgøre 14 % i Andelen af årige, som har modtaget undervisning i iværksætte- ri, øges til 22 % i Note: Grøn = målsætningen er realiseret. Gul = positiv (eller uændret) udvikling, men målsætningen endnu ikke realiseret. Rød = negativ udvikling, og afstanden til målet er forøget i perioden. Målene og målopfyldelsen skal derfor primært betragtes som bidrag til den generelle overvågning af vækstvil- kårene i hovedstadsregionen. Her viser trafiklysene, at der fortsat er et betydeligt potentiale for at styrke 4

5 vækstvilkårene. Fremadrettet vil det endvidere styrke robustheden, hvis en række af målene blev formuleret som relative mål, hvor udviklingen bliver målt i forhold til konkurrerende metropoler eller i forhold udviklingen på nationalt niveau. Der vil dog være en række datamæssige udfordringer forbundet med at opgøre sammenlignelige data. 1.3 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFORUMS ARBEJDE HAFT PÅ MÅLOPFYLDELSEN? Vækstforum Hovedstaden udmønter årligt ca. 200 mio. kr. i form af strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler til erhvervsudviklingsaktiviteter med afsæt i den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Evalueringen indeholder for hvert indsatsområde en opgørelse over foreløbige resultater/effekter af en række af de større initiativer i strategien. Nedenstående tabel giver en sammenfatning af de væ- sentligste resultater/effekter under hvert indsatsområde. Tabel 1.1. Eksempler på projekteffekter fordelt på indsatsområder Indsatsområde Velfærdsteknologi Attraktiv metropol Innovation og forskning Talent og kompetencer Stærke klynger Foreløbige projektresultater/effekter Ca. 115 virksomheder er blevet vejledt og har fået sparring. Ca. 50 virksomheder etableret egentlige samarbejdsprojekter Ca. 15 iværksættere har deltaget i kompetenceudviklingsforløb Ca. 200 virksomheder har deltaget i konferencer og workshops 9 nye interkontinentale ruter er etableret nye passagerer i Københavns Lufthavn flere overnatninger i perioden Ca. 75 virksomheder har deltaget i forsknings- og udviklingsprojekter virksomheder rekvireret testydelser. 300 virksomheder i tættere berøring med videninstitutioner. 300 unge har gennemført EUD- grundforløb via nye lokale tilbud. Øget gennemførelse for ca. 200 studerende med risiko for frafald. 15 pilot- virksomheder har samarbejdet om kompetenceudvikling. Omkring 500 kursister på virksomhedstilpassede AMU- kurser. 14 SMVer har ansat udenlandsk arbejdskraft Ca. 150 virksomheder har deltaget i efteruddannelsesaktiviteter, Ca. 500 virksomheder har deltaget i matchmakingaktiviteter. Ca. 85 virksomheder deltager i projekter med videninstitutioner. Ca. 80 iværksættere har indgået i målrettede træningsforløb. Der er etableret ca. fem innovationspartnerskaber. Ca. 30 nye virksomheder etableret gennem klyngeinitiativerne. 5

6 Vækstiværksættere studerende har deltaget i kortere kurser i iværksætteri. 33 undervisere har deltaget i kurser om innovation/iværksætteri 565 virksomheder har fået individuel vækstsparring. 100 virksomheder har gennemført skræddersyede vækstforløb. 18 nye spin outs fra eksisterende virksomheder. I alt er der skabt omkring 300 nye job virksomheder har gennemført internationaliseringsforløb. Udover ovennævnte projekteffekter leverer Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity en betydelig investerings- og turismefremmeindsats som led i den årlige basisbevilling fra Vækstforum. De to organisationers indsats har i perioden bidraget til en betydelig vækst i antallet af udenlandske overnatninger samt tiltrukket og fastholdt udenlandske virksomheder i regionen 1. Opgørelsen viser samlet, at Vækstforums initiativer berører et stort antal virksomheder og borgere i regionen. Det illustreres blandt andet ved, at ca virksomheder har deltaget i vækstforumstøt- tede initiativer med henblik på at få adgang til ny viden, etablere nye former for innovationssamarbejder eller få kompetenceudviklet deres medarbejdere. Mindst et tilsvarende antal studerende på universiteter og erhvervsskoler har deltaget i aktiviteter med henblik på at få stærkere kompetencer inden for iværksætteri eller at blive hjulpet til at gen- nemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Opgørelsen viser, at aktiviteterne på flere af områderne allerede har bidraget til vækst. Der er skabt en del nye job og virksomheder under Attraktiv metropol, Stærke klynger og Vækstiværksætte- re. Men for de fleste aktiviteter gælder, at de bidrager til at opbygge kompetencer og viden, som det tager tid at omsætte til vækst. Det er derfor endnu ikke muligt at opgøre, om de mange aktiviteter rent faktisk bidrager til et markant løft i væksten i regionens virksomheder. 1.4 STYRKER OG UDFORDRINGER OMKRING VÆKSTFORUMS ARBEJDSFORM Evalueringen viser, at langt hovedparten af regionens erhvervspolitiske nøgleaktører er positive over for Vækstforum som konstruktion. Et stort flertal mener, at Vækstforum varetager opgaver, der er vigtige for regionens vækst og erhvervsudvikling. Et betydeligt flertal vurderer, at erhvervsudviklingsstrategien sætter fokus på de væsentligste vækst- udfordringer og udgør et godt grundlag for at prioritere den erhvervspolitiske indsats i hovedstadsregionen. Men evalueringen peger også på en række på en række udfordringer omkring Vækstforums arbejdsform. Det vedrører for det første arbejdet med udvikling og prioritering af initiativer, hvor kun få 1 Se: Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, COWI (2013) 6

7 mener, at processen omkring initiativudviklingen sikrer, at det er initiativer med stor effekt som fore- lægges Vækstforum. En anden central udfordring vedrører de indirekte effekter af Vækstforums arbejde. Det vil sige, den effekt Vækstforums arbejde har på strategier, prioriteringer og indsatser blandt andre erhvervs- fremmeaktører i regionen. Generelt vurderer kun få, at Vækstforums arbejde har været med til at præge den strategiske tænkning i deres organisation. Evalueringen peger med andre ord på et betydeligt potentiale for at øge de indirekte effekter af Vækstforums indsats. Generelt er der tilfredshed med kvaliteten af det mødeforberedende arbejde og materialet til Vækst- forums møder. Men det vurderes, at Vækstforums møder i for høj grad handler om at drøfte konkrete sager og at mulighederne for at drøfte regionale udfordringer, strategi, virkemidler og prioriteringer er for begrænset. Samlet viser evalueringen, at Vækstforum har et betydeligt uforløst potentiale. Rapporten giver en række konkrete anbefalinger til indsatser, som det kommende Vækstforum med fordel kan gøre for at sikre øget effekt af Vækstforums arbejde, jf. afsnit FORSLAG TIL STYRKELSE AF VÆKSTFORUMS ARBEJDSFORM Evalueringen peger på, at Vækstforum har et stort uforløst potentiale, og at der er behov for en samtidig indsats på fire centrale områder: 1. En revitalisering af vækstforums rolle i den regionale erhvervsudvikling Det er nødvendigt, at det kommende Vækstforum får kick- startet de strategiske drøftelser og gen- rejst den brede regionale interesse omkring Hovedstadsregionens centrale vækstudfordringer. Det foreslås blandt andet, at Vækstforum udvikler klarere delstrategier for de enkelte indsatsområder i strategien, hvor der redegøres for regionens særlige udfordringer, og hvor Vækstforum især ønsker at gøre en forskel. Der er behov for nye mødeformer, som sikrer, at de strategiske drøftelser af regionens vækstudfordringer bliver et bærende tema for Vækstforums møder gennem hele perioden. Der er i dag for stort fokus blandt de enkelte aktører på, hvad de selv kan få ud af Vækstforums midler og for lille fokus på den fælles vækstudfordring. 2. En mere styret proces for udmøntning af Vækstforums udviklingsmidler Det er for usikkert, om de initiativer, der udvikles og forelægges Vækstforum også er initiativer med størst effekt. Der er behov for en mere styret proces omkring udviklingen af vækstskabende initiativer. Konkret forslås det, at Vækstforum i højere grad definerer konkrete vækstudfordringer og invite- rer relevante aktører til at byde ind med konkrete projektforslag. Samtidig er der behov for, at Vækstforum udvikler klarere strategier for valg af operatører på vækstskabende initiativer på de enkelte indsatsområder. 3. Styrket ekstern kommunikation og interessentinddragelse Der er et stort behov for at fastholde og styrke interessenter og samarbejdspartneres løbende interesse og engagement i Vækstforums arbejde. Det stiller også krav til den eksterne kommunikation og interessentinddragelse. På begge områder er der brug for at opruste fx gennem workshops- 7

8 /seminarer om fx regionens vækstudfordringer, vigtige trends på centrale indsatsområder og nye erhvervspolitiske virkemidler. 4. Bedre metoder til monitorering og effektvurdering af Vækstforums initiativer Der er behov for at udvikle langt stærkere redskaber til monitorering og effektevaluering af Vækstforums pro- jektportefølje. Vækstforum skal i højere grad betragte projekterne med et investormindset, hvor der stilles krav om løbende afkast. Det kræver, at der er gode redskaber til at måle projekteffekter løbende allerede fra projektstart. Vækstforum skal løbende holdes underrettet om fremdrift og realiseret afkast, så det er muligt at justere i handleplaner og operatørfunktioner, hvis der skulle vise sig behov herfor. 8

9 Kapitel 2 Baggrund og formål 2.1 KORT OM VÆKSTFORUMS ARBEJDE I PERIODEN Om Vækstforums rolle De regionale vækstfora samler repræsentanter for region, kommuner, videninstitutioner samt løn- modtager- og arbejdsgiverorganisationer i en fælles indsats for at fremme den regionale erhvervsudvikling. De regionale Vækstfora var en af de centrale nyskabelser, som fulgte med Strukturreformen i Vækstforum Hovedstaden består af tyve medlemmer udpeget af de ovennævnte organisationer. Derudover omfatter Vækstforum Hovedstaden syv medlemmer med observatørstatus, som repræ- senterer toneangivende brancher og udvalgte regionale nøgleinteressenter. Vækstforum Hovedsta- den sekretariatsbetjenes af Region Hovedstaden. Vækstforum Hovedstaden varetager tre hovedopgaver: Strategi: Vækstforum skal udarbejde en samlet erhvervsudviklingsstrategi for regionen. Stra- tegien skal vise vejen for, hvordan der bedst sikres vækst og beskæftigelse i regionen og tages afsæt i regionens særlige styrker og vækstudfordringer. Analyse: Vækstforum skal overvåge de regionale og lokale vækstvilkår, fx gennem analyser af regionens særlige udfordringer. Analyserne skal blandt andet bidrage som beslutningsgrund- lag for, hvordan Vækstforum skal prioritere sin indsats. Projektstøtte: Vækstforum hjælper nye projekter, der inden for strategiens rammer medvir- ker til at styrke de regionale rammebetingelser. Vækstforum indstiller projekter til støtte fra de regionale erhvervsfremmemidler og fra Erhvervsstyrelsens EU- strukturfondsmidler. Medlemmerne i de regionale vækstfora udpeges for en fireårig periode, der følger valgperioden for lokal- og regionsvalg i Danmark. Det nuværende Vækstforum Hovedstaden blev udpeget efter kom- munalvalget i 2009 og havde sit konstituerende møde i foråret Erhvervsudviklingsstrategien Vækstforum Hovedstaden udarbejdede i løbet af 2010 den regionale erhvervsudviklingsstrategi med titlen Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor. Strategien blev vedtaget i december 2010 og har dannet grundlag for Vækstforums arbejde i perioden I strategien prioriteres seks centrale indsatsområder, som har dannet udgangspunkt for Vækstforums arbejde og støtte til konkrete projekter: Velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning. En attraktiv metropol med gode forbindelser. 9

10 Innovation og forskning videnregionens base. Talent og kompetencer i verdensklasse. Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence. Flere vækstiværksættere med international tilgang. Mål for Hovedstadsregionen Som led i strategien blev der for hver af de seks indsatsområder opstillet en række overordnede mål for den regionale udvikling frem mod 2013 (se kapitel 3). Målene tjener flere formål. For det første anvendes de til at overvåge udviklingen i de regionale vækstvilkår. For det andet skal de skabe en stærkere fælles forståelse blandt erhvervspolitiske aktø- rer om regionens væsentligste vækstudfordringer- og potentialer. Endelig benyttes målene som et overordnet styringsredskab i forhold til vækstforums arbejde med at prioritere og evaluere konkrete erhvervsudviklingsinitiativer. Vækstforum Hovedstaden udmønter årligt ca. 200 mio. kr. i form af strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler til erhvervsudviklingsaktiviteter med afsæt i den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Det fremgår af erhvervsudviklingsstrategien, at det ved initiativernes afslutning skal være muligt at evaluere, hvor meget de enkelte initiativer har bidraget til målene. Målene skal således sikre, at der er fokus på en målbar effekt af de prioriterede initiativer Om Vækstforums arbejde og resultatskabelse Det er en væsentlig ambition, at Vækstforum ikke blot skal stimulere vækst og udvikling gennem de initiativer og projekter, som medfinansieres af Vækstforum. Ambitionen er, at Vækstforums strategiarbejde også bidrager til, at strategier og virkemidler i kommuner, videninstitutioner og erhvervsliv i højere grad prioriteres mod realiseringen af fælles udviklingsmål. Strategien skal således udgøre en fælles ramme for, at forskning, uddannelse, investeringer, offentlige indkøb, lokale iværksætterinitiativer mv. prioriteres på en måde, der i størst mulig omfang under- støtter vækst og udvikling i regionen. Vækstforums resultatskabelse afhænger således for det første af, om de støttede initiativer adresserer centrale vækstudfordringer, om initiativerne har et fornuftigt design, og om initiativerne ledes og udmøntes på et højt niveau. For det andet skal resultaterne af Vækstforums arbejde vurderes på, om det regionale strategiarbejde afspejler sig i individuelle mål, strategier og aktiviteter blandt Vækstforums medlemmer og interessenter. I den sammenhæng er det af stor betydning, at samarbejdet i og omkring Vækstforum er velorgani- seret, engagerende, og at mødeformer, netværk mv. stimulerer til, at aktørerne tager ejerskab til Vækstforums mål. 10

11 2.1.3 Organisering af vækstforums arbejde Vækstforum er organiseret med en formand (regionsrådsformanden) og et formandskab, som udover formanden består af to virksomhedsrepræsentanter, en repræsentant fra universiteterne og en kommunal repræsentant. Formandskabet fungerer som sparringspartner for formanden om tilrette- læggelse af møderne og bistår ved sager af hastende karakter, som opstår mellem møderne. Endvi- dere har formandskabet en særlig rolle i forhold til at repræsentere Vækstforum udadtil. Vækstforum afholder møder fire gange årligt. Møderne er i reglen af et par timers varighed. Dags- ordnen for Vækstforums møder er ofte komprimeret med mange sager, som kræver Vækstforums stillingtagen - herunder drøftelser af hvilke konkrete projekter, der skal prioriteres. Derudover indeholder møderne ofte et kort indlæg fra en ekstern oplægsholder om et erhvervspolitisk emne af bred, fælles interesse. Sekretariatet har ansvar for at forberede Vækstforums møder. Det er således i høj grad vækstforum- sekretariatet, der i praksis har den udførende rolle som fødselshjælper i udviklingen af konkrete pro- jektideer. Endvidere er sekretariatet ansvarlig for overvågning og analyser af de regionale vækstvil- kår. Der er etableret en følgegruppe til Vækstforum, som består af administrative repræsentanter fra de organisationer, der har sæde i Vækstforum. Følgegruppen mødes typisk tre uger forud for møderne i Vækstforum med henblik på at drøfte dagsorden og materiale til det kommende møde. Der er nedsat et sagkyndigt panel, som har ansvar for at foretage en faglig gennemgang og kvalitets- sikring af projektansøgninger, inden de forelægges følgegruppen og Vækstforum. Det sagkyndige panel består af repræsentanter fra sekretariatet og enkelte udvalgte organisationer fra Vækstforum. Som led i Vækstforums strategiforberedende arbejde gennemførte sekretariatet i forår og sommer 2010 en række konsultationer med erhvervspolitiske nøgleaktører i regionen. Dialogen med regionale nøgleaktører tjente tre formål: For det første at få input om regionale styrker og svagheder inden for forskellige dele af det regionale økosystem, som kunne supplere Vækstforums eget analysearbejde og sikre, at strategien satte fokus på regionens vigtigste vækstudfordringer. For det andet at samle inspiration og ideer til konkrete erhvervspolitiske indsatser, som kunne være relevante for Vækstforum at støtte. For det tredje at skabe opbakning og ejerskab blandt relevante aktører til de indsatsområder og prioriteringer, som tegnede sig i strategien. Arbejdet resulterede bl.a. i et idékatalog med 22 mere eller mindre konkrete initiativforslag, som Vækstforum vurderede, var perspektivringe og kunne udgøre rygraden i den kommende indsats. Efter strategiens offentliggørelse afholdt Vækstforumsekretariatet en række workshops om hver af de seks indsatsområder i strategien. En bred kreds af regionale nøgleaktører inden for de enkelte områder blev inviteret til at bistå med konkretiseringen af idékatalogets initiativer og til at supplere med yderligere forslag til realisering af målsætningerne i strategien. 11

12 Det har gennem hele perioden været muligt løbende at ansøge Vækstforum om midler til nye projektidéer inden for de seks indsatsområder. Kravet fra Vækstforum har dog været, at projekterne skulle adressere de overordnede mål i erhvervsudviklingsstrategien, at projekterne havde betydelig medfinansiering og at de var forankrede i brede partnerskaber. Vækstforums målsætning var, at de 350 mio. kr., som Vækstforum råder over i perioden, , skulle resultere i projekter med en samlet projektsum på mindst mio. kr. 2.2 EVALUERINGENS HOVEDFORMÅL Det nuværende Vækstforum Hovedstaden er udpeget for perioden Til næste år skal der på ny udpeges medlemmer til Vækstforum, som vil få ansvaret for at opstille mål for den erhvervs- og vækstrettede indsats i regionen og for at prioritere midler til nye, vækstskabende initiativer for perioden Det er centralt, at der sker en effektiv overførsel af viden og erfaringer fra det nuværende til det kommende Vækstforum. Med henblik på at give det kommende Vækstforum et solidt afsæt for det videre arbejde skal dette evalueringsarbejde give svar på tre hovedspørgsmål: 1) I hvilken grad er målsætningerne i erhvervsudviklingsstrategien realiseret eller på vej til at blive realiseret? 2) Hvilken effekt har Vækstforums arbejde haft på målopfyldelsen? 3) Hvordan kan arbejdsformen i Vækstform styrkes fremadrettet, så der opnås endnu større effekt af Vækstforums indsats. De tre evalueringsspørgsmål hænger sammen på den måde, at Vækstforum Hovedstadens resultater og målopfyldelse i høj grad er afhængige af, at medlemmer og interessenter tager ejerskab til strategien. Evalueringsrapporten er struktureret i to hovedkapitler. Kapitel 3 giver en samlet status for målsætningerne i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og beskriver for hvert af strategiens seks indsatsområder henholdsvis målopfyldelse og effekter af Vækstforums arbejde. Kapitel 4 evaluerer Vækstforums arbejdsform. Fokus er på Vækstforums arbejde med den regionale erhvervsudviklingsstrategi og den løbende prioritering af konkrete initiativer. Kapitlet evaluerer, hvorvidt arbejdsformen er engagerende og bidrager til, at regionale nøgleaktører tager ejerskab til strategien og til realisering af strategiens mål. 12

13 Kapitel 3 Status på målsætninger i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi OM KARAKTEREN AF VÆKSTFORUMS UDVIKLINGSMÅL Vækstforums strategiske udviklingsmål skal fungere som pejlemærker for hovedstadsregionens overordnede udvikling. Samtidig var det ambitionen, at målene skulle være en del af Vækstforums prioriteringsgrundlag, således at konkrete projektidéer blev vurderet på deres potentielle effekt på de opstillede mål. Arbejdet med at evaluere Vækstforums resultatskabelse har som beskrevet i kapitel 2 fokuseret på to centrale spørgsmål: Er de målsætninger, som Vækstforum oprindeligt opstillede i erhvervsudviklingsstrategien, blevet realiseret eller er på vej til at blive realiseret? Hvilken betydning har de gennemførte initiativer haft for målopfyldelsen? Det er en række metodiske udfordringer knyttet til at måle om projekterne har bidraget til at opfylde de overordnede målsætninger, som Vækstforum har opstillet i erhvervsudviklingsstrategien. Det betyder, at svarene på de to ovenstående spørgsmål langt fra giver et fuldstændigt/retvisende billede af Vækstforums resultatskabelse. Den første store udfordring er, at mange af Vækstforums målsætninger er formuleret som absolutte mål. Det udgør særligt et problem på områder, som er følsomme over konjunkturudviklingen. Fx er en række af målsætningerne formuleret som procentvis fremgang i perioden i eksport, be- skæftigelse, i andelen af innovative virksomheder og i overlevelsen blandt iværksættervirksomheder. Udviklingen på disse områder er stærkt konjunkturafhængig. Samtidig er data typisk mindst et- to år gamle, før de offentliggøres. Det betyder, at Vækstforums målsætninger i mange tilfælde er formuleret med udgangspunkt i et niveau, der var gældende under den kraftige højkonjunktur frem til 2008, mens der gøres status på baggrund af data fra typisk , dvs. i en periode, der på mange områ- der var et konjunkturmæssigt lavpunkt. I mange tilfælde betyder det, at Vækstforums målsætninger ikke er indfriet. Men det er ikke muligt på den baggrund at drage slutninger om kvaliteten og effek- ten af Vækstforums indsats. Den anden store udfordring knytter sig til opgørelsen af de effekter, som Vækstforums initiativer har på de opstillede mål. Vækstforums initiativer er besluttet og iværksat i løbet af perioden og en del er endnu ikke afsluttede. Langt hovedparten af initiativerne er udviklingsprojekter, som har fokus på at forbedre virksomhedernes adgang til blandt andet viden, kompetencer og på at opbygge nye typer af innovationssamarbejde. Ofte tager det 3-5 år før, at effekterne af et projekt viser sig i form at øget beskæftigelse og eksport. Der er med andre ord en betydelig forsinkelse fra et initiativ bliver besluttet og gennemført til, at effekterne målt på beskæftigelse, eksport og vækst kan registreres. 13

14 Der er således en række metodiske udfordringer knyttet til Vækstforums udviklingsmål og derfor er det vigtigt at forstå og fortolke resultaterne korrekt. Det er evaluators vurdering, at de indikatorer og udviklingsmål, som er beskrevet under de seks ind- satsområder i erhvervsudviklingsstrategien, især har værdi som et redskab til at monitorere den regionale udvikling, mens deres anvendelighed som succesindikatorer for Vækstforums indsats er yderst begrænset på kort og mellemlangt sigt. Projekternes foreløbige resultater giver dog en indikation af, om de kan forventes at bidrage til realisering af målene på sigt. Fremadrettet bør Vækstforums strategiske udviklingsmål i langt højere grad formuleres som relative målsætninger, hvor fokus fx er på mål for hovedstadsregionens udvikling i forhold til sammenlignelige nordeuropæiske metropolregioner. Tilsvarende bør der udvikles relevante effektmål på projekt- og indsatsområdeniveau, som gør det muligt på et tidligt tidspunkt at følge projekternes effekt og resultatskabelse og samtidig tager hen- syn til, at de endelige effekter på beskæftigelse, eksport og vækst ofte først viser sig på længere sigt. Afsnit 3.2 giver en overordnet status for Vækstforums målopfyldelse for de seks indsatsområder. De efterfølgende afsnit indeholder en gennemgang af Vækstforums indsats på hvert af de seks indsatsområder med hovedfokus på de effekter, som er opnået gennem de støttede initiativer. Afsluttende sammenfatter afsnit 3.9 Vækstforums resultatskabelse. 3.2 OVERORDNET MÅLOPFYLDELSE Den overordnede målsætning for Vækstforum Hovedstaden var at fastholde et velstandsniveau svarende til de mest velstående regioner i Europa. Mere konkret var målsætningen at løfte væksten i BNP pr. indbygger fra et niveau på ca. 1,7 procent årlig vækst til 2,5 procent årlig vækst. De seneste, internationalt sammenlignelige tal viser, at hovedstadsregionen i perioden havde en årlig vækst i BNP pr. indbygger på 1,8 procent. Sammenlignet med andre nordeuropæiske metropolregioner er der tale om en ganske pæn vækst, som er betydelig højere end væksten i fx Hamburg og Helsinki og noget højere end i Stockholm. De seneste danske tal for velstandsudviklingen indikerer dog, at der er sket et betydeligt fald i væk- sten i hovedstadsregionen fra 2010 til Det er således næppe sandsynligt, at Vækstforums mål- sætning om en årlig vækst på 2,5 procent frem mod 2013 bliver indfriet. I det omfang de seneste tal er en indikation på en generelt svagere vækst i hovedstadsregionen, kan det på sigt blive vanskeligt at fastholde en position blandt de mest velstående regioner i Europa. Den aftagende vækst i BNP pr. indbygger er først og fremmest udtryk for den generelle konjunkturnedgang, som sætter sit præg på perioden. Men udviklingen viser også, at det er vigtigt at gøre en indsats for at få vendt situationen, og at det kommende Vækstforum har en stor og vigtig opgave med at bidrage til, at det sker. Figur 3.1 giver et samlet status for Vækstforums målsætninger på de seks indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien. Farverne indikerer graden af målopfyldelse. 14

15 Grøn er udtryk for at målsætningen er realiseret. Gul udtrykker en positiv (eller uændret) udvikling på området, men at målsætningen endnu ikke er realiseret. Rød udtrykker, at der har været en negativ udvikling, således at afstanden til målet er forøget i perioden. Figuren viser både målopfyldelsen for de enkelte mål og en samlet vurdering af udviklingen på hvert af de seks indsatsområder. Figur 3.1. Status for for Vækstforums målsætninger Fokusområde Målformulering Status Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning Beskæftigelse er vokset med 9 % i 2013 ift Eksport er vokset med 17 % i 2013 ift En klar distancering af andre nordiske lufthavne målt på vækst i antal ruter og passagerer. En attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og forskning videnregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Vækstiværksæt- tere med en international tilgang Årlig vækst i udenlandske overnatninger i 2013 er mindst 4 %. Årlig vækst i antal udenlandske virksomheder og antal ansatte i udenlandsk ejede virksomheder i 2013 er hhv. 5,3 % og 2,9 %. Andelen af innovative virksomheder med udenlandske samarbejdspartnere i 2013 øges til 27 %. Andelen af innovative virksomheder, der samarbejder med uddan- nelses- og forskningsinstitutioner er 20 % i Andelen af innovative virksomheder i 2013 er over 50 %. Årlige antal patentansøgninger øges med 20 pct. i 2013 ift Andelen af beskæftigede med mindst en mellemlang videregående uddannelse i private virksomheder i 2013 er 26 %. I 2013 skal 90,3 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsud- dannelse. 54,4 % af en årgang i 2013 og 60 % i 2020 har færdiggjort en videre- gående uddannelse. Andelen af videregående uddannede med udenlandsk statsborger- skab skal udgøre 10,8 % af alle højtuddannede i Andelen af ufaglærte årige er mindsket til 20 % i Beskæftigelsen i klyngeerhverv udgør 36 % i Andelen af højtuddannede i klyngeerhverv udgør 32 pct. i To- års overlevelsesraten i 2013 når 72 % - svarende til et middelni- veau i Nordeuropa. Andelen af vækstiværksættere skal øges og udgøre 14 % i Andelen af årige, som har modtaget undervisning i iværksætte- ri, øges til 22 % i

16 Som nævnt er der en række metodiske udfordringer knyttet til Vækstforums målsætninger. De mange røde indikatorer er primært udtryk for den betydelige konjunkturnedgang, der har kendetegnet perioden efter, at Vækstforum formulerede sine målsætninger. Det slår også igennem på den samlede vurdering af de seks indsatsområder. På de indsatsområder, hvor der primært er opstillet konjunkturfølsomme målsætninger, bliver den samlede vurdering negativ og trafiklyset rødt. Det gælder ikke mindst Velfærdsteknologi som god forretning. Omvendt er der en række målsætninger på fx uddannelsesområdet, som er mindre konjunkturføl- somme. Her bliver den samlede vurdering mere positiv. Hertil kommer som nævnt, at mange af de Vækstforum finansierede initiativer kun i meget begræn- set omfang har haft mulighed for at virke i den periode, der måles på. I lyset af de metodiske udfordringer er det vigtigt fortolke trafiklysene varsomt. Det er positivt, at halvdelen af de opstillede mål er realiseret (grønne) eller på vej til at blive realiseret (gule), i betragt- ning af at perioden har været præget af dyb økonomisk krise. Det mest kritiske resultat er nok udviklingen i innovationsindikatorerne. Hovedstadsregionen har i forhold til andre nordeuropæiske metropoler haft et efterslæb i både andelen af innovative virksomheder og i andelen af innovative virksomheder, der samarbejder om innovation. Dette efterslæb er ikke blevet mindre i perioden. De følgende afsnit forsøger at tegne et mere detaljeret billede af den indsats Vækstforum har gjort på de enkelte indsatsområder og af de resultater/effekter, som Vækstforums initiativer har bidraget med. 3.3 VELFÆRDS- OG SUNDHEDSTEKNOLOGI SOM GOD FORRETNNING Mål og målopfyldelse Det overordnede mål i erhvervsudviklingsstrategien var, at hovedstadsregionen fortsat skal være en førende vækstregion i Nordeuropa inden for velfærdsteknologi og service. I 2007 be- skæftigede klyngen knapt ansatte og eksporten var på 8 mia. kr. Målet var en betydelig vækst frem mod 2013 i både beskæftigelse og eksport, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Målopfyldelse, velfærds- og sundhedsteknologi Mål ( ) Faktisk udvikling ( ) Beskæftigelse + 9 % - 7 % Eksport + 17 % - 8 % Kilde: Danmarks Statistik (Særkørsel) pba. Region Syddanmark: Velfærdsteknologi & - Service 16

17 3.3.2 Virkemidler Ambitionen i erhvervsudviklingsstrategien har været at skabe nye vækstmuligheder ved at etablere tættere samarbejde mellem offentlige institutioner (kommuner, hospitaler, etc.) og private leveran- dører om at udvikle nye produkter og løsninger. Det gælder inden for tre områder; Offentligt- privat samarbejde inden for sygehusbyggeri. Offentligt- privat samarbejde med fokus på sundhedssektoren. Offentligt- privat samarbejde om kommunale velfærdsopgaver. Herudover har indsatsen fokuseret på at hjælpe iværksættere og mindre virksomheder med at identificere samarbejdspartnere, finde finansiering og modne produktidéer. Boks 3.1 beskriver de projekter, der har været i gang i et stykke tid, og hvor der derfor allerede er skabt en del resultater. Boks 3.1. Velfærds- og sundhedsteknologi eksempler på aktiviteter under erhvervsudviklingsstrategien 2 Medico Innovation: OPALL: Hjælper nye/mindre virksomheder med at identificere samarbejdspartnere i deres produkt- og projektudvikling. Arrangerer seminarer og matchmakingaktiviteter, hvor fx konkrete udfordringer i sundhedssektoren præsenteres som grundlag for etablering af samarbejdsprojekter. Organiserer netværk på konkrere områder (point- of- care og nye devices/apps til sundhedssektoren) med deltagelse af mindre virksomheder. Projektperioden er , og det samlede budget udgør 16 mio. kr. Hjælper virksomheder og iværksættere med konkrete idéer på velfærdsområdet i kontakt med offentlige aktører med henblik på sparring, afprøvning af idéer, mv. Projektet giver endvidere mulighed for at tilknytte forskere og studerene til udviklingsprojekter i virksomhederne med henblik på teknisk sparring og hjælp til at teste produkterne. Der udbydes under projektet endvidere forskellige arrangementer, hvor virksomhederne kan hente viden om salg til det offentlige. Projektperioden er , og det samlede budget udgør 16 mio. kr. Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation: Fælles projekt med deltagelse af alle regioner og støtte af Markedsmodningsfonden. Finansie- rer projekter, der kan fremme udvikling og markedsmodning af nye, kommercielle sygehus- løsninger. Projektet tager afsæt i, at der over de næste år skal bygges nye sygehuse for over 40 mia. kr. Der vil i den forbindelse blive efterspurgt en række nye produkter og løsninger, der kan bidrage til blandt andet bedre opgavevaretagelse og mere effektiv drift. Projektet skal hjælpe danske virksomheder med at byde ind med nye løsninger, som samtidig har et globalt potentiale. Der er indtil videre igangsat 14 projekter inden for tre temaer: 1) Hospitalserhvervede infektioner/hygiejne, 2) Logistik og sporbarhed, 3) Udlæggelse og selv- hjulpenhed. 2 Under dette område har Vækstforum endvidere finansieret Massachusetts Öresund Life Science Excellence ( ) samt Lev Vel ( ). 17

18 Projektet startede i Det samlede budget udgør 100 mio. kr. Center for Sundhedsinnovation: Fælles strategisk satsning mellem hospitalerne i Hovedstadsregionen med fokus på bruger- og medarbejderdreven innovation. Der blev under satsningen iværksat ca. 10 innovationsprojek- ter med afsæt i idéer på hospitalsafdelinger samt på psykiatri- og handicapområderne. Projektet indebar mulighed for hjælp til at udvikle prototyper og til kommercialiseringsaktivi- teter. Projektet løb i perioden , og det samlede budget udgjorde 20 mio. kr Opnåede resultater Samlet er de realiserede effekter på beskæftigelse og eksport yderst beskedne. Status er i forhold til Vækstforums mål er, at aktiviteterne i enkelte tilfælde har hjulpet mindre virksomheder til at sælge nye produkter til sundhedssektoren i Danmark. Projekterne har imidlertid bidraget til, at et betydeligt antal virksomheder har fået 1) etableret innovative samarbejder med hospitaler og kommuner om konkrete projekter og 2) opbygget viden og kompetencer om forhold af betydning for at bringe nye produkter succesfuldt på markedet. Tages der afsæt i de projekter, der har været i gang i længst tid, kan de opnåede resultater sammenfattes i blandt andet følgende punkter: Ca. 115 virksomheder er blevet vejledt og har fået sparring. Det vedrører blandt andet sparring på idé og forslag til samarbejdspartnere (i blandt andet kommuner og hospitaler). Ca. 60 virksomheder har gennem initiativerne etableret egentlige samarbejdsprojekter med kommuner/hospitaler om fx produktafprøvninger. Ca. ti virksomheder har udviklet et konkret produkt eller en prototype, hvoraf enkelte er kommet i gang med salg til danske kunder. Ca. 15 iværksættere/innovatører har deltaget i kompetenceudviklingsforløb om at bringe idéer succesfuldt på markedet. Ca. 30 virksomheder har deltaget i kurser om offentlig- privat innovation og salg til det offentlige. Ca. 20 virksomheder har deltaget i fokuserede netværk om blandt andet udvikling af apps og devices til sundhedssektoren. Ca. 200 virksomheder har deltaget i konferencer, seminarer og workshops om blandt andet trends inden for sundhedsforskning, offentlig- privat innovation og salg til det offentlige. Der er udviklet 7 prototyper/koncepter med afsæt i idéer fra sundhedspersonale, som der arbejdes på at kommercialisere og/eller implementere i Region Hovedstaden Afslutning Det er vanskeligt at evaluere indsatsen ud fra de opstillede mål. Nedgangen i beskæftigelse og eksport fra er i høj grad et resultat af konjunkturudviklingen. Det vil derfor give langt mere mening at opstille relative mål, hvor udviklingen i beskæftigelse og eksport blev målt i forhold til 18

19 sammenlignelige lande. Det er dog datamæssige udfordringer i forhold til at finde tilsvarende data fra andre lande. Hertil kommer, at en meget stor del af beskæftigelse og eksport er koncentreret i store life science virksomheder. Omvendt retter Vækstforums initiativer sig primært mod mindre virksomheder og mod at stimulere denne gruppes evne til at udvikle nye produkter og bringe dem succesfuldt på markedet. Da velfærds- og sundhedsteknologiske produkter er kendetegnet ved en betydelig time- to- market (typisk 3-5 år), må det forventes, at effekterne først vil vise sig på længere sigt. En forsigtig vurdering er, at Vækstforums initiativer har bidraget til en betydelig værdiskabelse i en del mindre virksomheder ved at styrke offentlige- private innovative samarbejder og sætte fokus på nogle af de centrale barrierer for at afprøve nye idéer/produkter og bringe dem frem mod markedet. Fremadrettet bør målene for Vækstforums indsats inden for sundheds- og velfærdsteknologi supple- res med fx indikatorer for antallet af virksomheder med produkter på markeder og eksport samt indikatorer for omfanget af offentligt- privat samarbejde om udviklingen af nye sundhedsteknologiske løsninger. Endelig bør det overvejes, om Vækstforums initiativer samlet set i tilstrækkelig grad adresserer SMVers udfordringer i forhold til at etablere sig på udenlandske markeder. Herunder udfordringer knyttet til at skabe kontakter til udenlandske sundhedssystemer. 3.4 ATTRAKTIV METROPOL MED GODE FORBINDELSER Mål og målopfyldelse Det er Vækstforums målsætning at fastholde og udbygge hovedstadsregionens position som et centralt trafikalt og økonomisk knudepunkt i Norden. Indsatsområdet er defineret bredt og handler både om at fastholde Københavns Lufthavn som nor- disk knudepunkt for international flytrafik og om at sikre hovedstadsregionen en central placering i forhold til internationale innovationssamarbejder og internationale investeringer, jf. tabel

20 Tabel 3.2. Målopfyldelse, Attraktiv metropol med gode forbindelser Københavns lufthavn øger sin tilgængelighed og distancerer klart de øvrige nordiske lufthavne i passagertal Mål (2013) Mervækst i passa- gerantal Faktisk udvikling (2011) Lidt svagere vækst end Oslo og Arlanda Årlig vækst i udenlandske overnatninger 4,0 pct. 7,8 pct. Årlig vækst i antal udenlandske virksomheder 5,3 pct. 5,1 pct. Årlig vækst i antal ansatte i udenlandske virksomheder 2,9 pct. - 1,6 pct. Andelen af virksomheder, der samarbejder med udenlandske partnere om innovation 27 pct. 18 pct. Kilde: Copenhagen Connected og Københavns Lufthavne, Danmark Statistik (TURIST)/TourMis (ECT- J7), Danmarks Statistik (særkørsel) & Reg. Stat. (ERSTS401) Virkemidler Alle initiativer under dette indsatsområde er forankret ved enten Copenhagen Capacity eller Won- derful Copenhagen. Begge organisationer varetager i forvejen en række opgaver for Region Hoved- staden om international markedsføring og investeringsfremme. De to organisationer indgår en årlig resultatkontrakt med Region Hovedstaden og modtager tilsam- men et årligt tilskud på i alt ca. 65 mio. kr. til at løse markedsføring, turisme- og investeringsfremme opgaver, som er nærmere specificeret i resultatkontrakten. Bidraget til de to organisationer finansie- res af Region Hovedstaden via de udviklingsmidler, som Vækstforum har ansvaret for at prioritere. En del af resultatskabelsen på dette indsatsområde hidrører således fra de to organisationers løben- de investerings- og turismefremmeindsats. De to organisationers indsats har i perioden bidraget til at der har været en betydelig vækst i antallet af udenlandske overnatninger og at der er tiltrukket udenlandske virksomheder i regionen 3. På turismeområdet har indsatsen fra Wonderful Copenhagen bl.a. bidraget til en samlet stigning på ca krydstogtgæster fra og bidraget til at udenlandske overnatninger i regionen samlet er steget med på 8-10% i 2011 og Copenhagen Capacity har i bidraget til at der er tiltrukket og fastholdt udenlandske investeringer svarende til godt 2000 job i hovedstadsregionen. Udover denne løbende indsats har Vækstforum bl.a. gennemført konkrete initiativer inden for tre hovedområder: En styrket indsats for etablering af nye interkontinentale flyruter i Københavns Lufthavn. En strategisk investeringsfremmeindsats i forhold til særligt stærke erhvervsområder. 3 Se: Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, COWI (2013) 20

21 Udvikling af stærkere turismeprodukter i Nordsjælland. Boks 3.2. Attraktiv metropol med gode forbindelser aktiviteter under erhvervsudviklingsstrategien 4 Copenhagen Connected: Målet er at skabe bedre forudsætninger for at tiltrække nye interkontinentale flyruter til Københavns Lufthavn. Indsatsen består i at tilbyde målrettet, gratis destinationsmarkedsføring til flyselskaber, der overvejer at etablere nye interkontinentale ruter ind og ud af København. Indsatsen gennemføres i samarbejde med Københavns Lufthavn. Projektperioden er , og det samlede budget er på i alt 50 mio. kr. SPI samarbejde om strategisk investeringsfremme En målrettet investeringsfremmeindsats med henblik på at styrke værdikæderne inden for udvalgte erhvervsområder i hovedstadsregionen Der gennemføres analyser af udvalgte erhvervsområder i hovedstadsregionen med henblik på at af- dække huller i værdikæden i et tæt samarbejde med en række af regionens kommuner. Der gennemføres en målrettet opsøgende indsats over for relevante udenlandske virksomheder, som potentielt kan supplere de regionale værdikæder og har overvejelser om international ekspansion i Norden. Projektperioden er , og det samlede budget udgør ca. 18 mio. kr. Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland Målet er at udvikle og styrke turisme produktet i Nordsjælland bl.a. med udgangspunkt i områdets mange slotte. Der gennemføres konceptudvikling og test af en række nye turisme koncepter, opstilling af fysiske informationsstandere, der fortæller om kongernes Nordsjælland, øget markedsføring og branding af kongernes Nordsjælland som turismedestination. Projektperioden er , og det samlede budget er på i alt 25 mio. kr Opnåede resultater De støttede projekter har en række forskelligartede effekter, hvoraf nogle har en umiddelbar effekt på Vækstforums målsætninger, mens andre først vil have en effekt over en periode på 1-3 år. De opnåede resultater kan sammenfattes i følgende punkter: Der er indtil videre etableret 9 nye interkontinentale ruter foruden en frekvensudvidelse, hvor det regionale tilskud til målrettet destinationsmarkedsføring har spillet en rolle for selskabernes beslutning om ruteåbning. Det er ikke nærmere opgjort, i hvilken grad støtten til destinationsmarkedsføring har haft betydning for selskabernes beslutning om etablering af de nye ruter. 4 Der er under dette indsatsområde også igangsat projekterne Sourcing China, CPH - City of Congress, Kysttu- risme i Nordsjælland, CPH Communities, der alle enten er nyligt igangsatte projekter eller mindre projekter. 21

22 De nye ruter har indtil videre resulteret i nye passagerer i Københavns Lufthavn. Det forventes, at disse ruter i perioden genererer flere overnatninger og en øget turismeomsætning på 1,3 mia. kr. svarende til fuldtidsstillinger. Der er gennemført analyser af tre udvalgte erhvervsklynger i hovedstadsregionen med fokus på konkrete områder, hvor en strategisk investeringsfremmeindsats i særlig grad vil kunne styrke klyngernes udvikling. Arbejdet har bidraget til stærkere fælles forståelse af klyngerne både lokalt i kommunerne og hos Copenhagen Capacity. Næste skridt er en målrettet opsø- gende indsats overfor udenlandske virksomheder, som kan have interesse i at investere i hovedstadsregionen, og som har potentiale for at tilføre viden og kompetencer, der kan styrke klyngernes værdikæde. Projektet afsluttes i Der er etableret netværk for turismeaktører i Nordsjælland, fælles hjemmeside og udviklet nye fælles oplevelseskoncepter som pt. er i fokusgruppetest. Målet er et styrke samarbejde om et stærkere fælles turismeprodukt. Der er gennemført værtsskabskurser for nordsjæl- landske turismemedarbejdere. Endelig er der opstillet en række informationsstandere ved de større nordsjællandske attraktioner, som fortæller den sammenhægende historie om kongernes Nordsjælland. Projektet afsluttes i Afslutning Indsatsområdet har i nogen grad skullet favne prioriteringer og indsatser, der ikke naturligt hører hjemme under de øvrige indsatsområder. De opstillede mål og den gennemførte indsats handler primært om forhold, der har betydning for at fastholde og øge tilstrømningen af såvel turister og investeringer til hovedstadsregionen. Det giver god mening, at betragte disse indsatser samlet, da der i en række tilfælde kan være synergi mellem områderne. Fx vil en udbygning af rutenettet fra Københavns Lufthavn både spille en vigtig rolle for internationalt orienterede virksomheder i regionen og for hovedstadsregionens attraktivitet som turistdestination. Til gengæld er der et betydeligt spænd - og nok også for stort et spænd - over til målet om at flere virksomheder skal indgå i udenlandske innovationssamarbejder. Det vurderes, at denne målsætning passer bedre under indsatsområdet forskning og innovation, og der er da heller ikke gennemført initiativer, der relaterer sig til dette mål. Umiddelbart vurderes det, at en eventuel indsats om styrket innovationssamarbejde med udlandet bør ske som en integreret del af det arbejde der i øvrigt gøres for at styrke SMV ernes innovations- samspil med regionens videninstitutioner, jf. afsnit

Vis mere