Erhvervspolitisk holdningskatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013"

Transkript

1 Erhvervspolitisk holdningskatalog

2 Indledning Dansk økonomi blev sammen med resten af verdensøkonomien hårdt ramt af den finansielle krise i På få måneder gik vi fra et historisk langt opsving til en krise, der siden har optaget den økonomiske og politiske debat. Danmark er ikke så hårdt ramt af krisen som særligt en række sydeuropæiske lande, men den manglende vækst udfordrer mulighederne for at bevare velfærdssamfundet og stiller krav til politikerne om at finde nye svar på, hvordan vi får væksten tilbage. Det er ikke nogen let øvelse at vende lavkonjunktur til højkonjunktur. Særligt ikke i en lille og åben økonomi som den danske, hvor de internationale konjunkturer og udviklingen på de væsentlige eksportmarkeder spiller en helt afgørende rolle. Afhængigheden af omverdenen må dog ikke blive en sovepude, og i en stadig stigende international konkurrence er det en bunden opgave hele tiden at gennemføre initiativer, som giver erhvervslivet de betingelser, som er forudsætningen for at få væksten tilbage. Både når det kommer til at stimulere og tiltrække investeringer, gøre det attraktivt at drive virksomhed i og ud fra Danmark og i forhold til at sikre innovation i erhvervslivet, er der en lang række små og store ting, som danske politikere kan gøre. Ikke alle beslutninger er lige populære i den brede befolkning, men historien har vist, at de modige politikere, som tør træffe de rigtige beslutninger, også bliver belønnet af vælgerne. Som en af landets store erhvervsorganisationer arbejder Dansk Erhverv målrettet for at skabe de nødvendige samfundsreformer, vækstinitiativer og fornuftige erhvervsvilkår, som også fremover vil sikre, at Danmark har et højt niveau af både vækst og velstand. På de følgende sider kan du få et indblik i vores bud på, hvad der skal til for at styrke erhvervslivets konkurrenceevne. God læselyst Jens Klarskov Adm. Direktør Dansk Erhverv Oktober

3 Om det politiske holdningskatalog Dette katalog beskriver Dansk Erhvervs holdninger på de områder, som er væsentlige for dansk erhvervsliv og dermed for hele det danske samfund. Vækst, administrative lettelser, lavere beskatning, ligebehandling af erhvervssektorer og konkurrenceudsættelse er nogle af de mange overskrifter, der illustrerer Dansk Erhvervs holdninger, ønsker og forslag til samfundets udvikling. Holdningskataloget indledes med en kortfattet beskrivelse af servicesektorens stigende samfundsøkonomiske betydning og en fremstilling af Dansk Erhvervs målsætninger og grundlæggende politiske mærkesager. Herefter følger en opregning af Dansk Erhvervs holdninger på forskellige sagsområder. De overordnede emner i kataloget er anført i alfabetisk rækkefølge, og fremstillingen er således ikke prioriteret. Kataloget er et opslagsværk, som primært skal sikre, at Dansk Erhvervs politisk valgte, medarbejdere og brancheforeninger har en fælles referenceramme for Dansk Erhvervs politiske holdninger. Kataloget er offentligt og til rådighed for alle, som ønsker at kende Dansk Erhvervs holdninger. Det politiske holdningskatalog udgør et grundlag for Dansk Erhvervs holdninger og holdningstilkendegivelser. Dansk Erhverv forholder sig til konkrete politiske udspil og sager med udgangspunkt i det politiske holdningskatalog, og i den forbindelse vil Dansk Erhvervs holdninger blive uddybet og præciseret inden for de overordnede rammer, som kataloget udstikker. Servicesektorens stigende andel af samfundsøkonomien Dansk Erhvervs medlemskreds spænder vidt og dækker en stor del af servicesektoren. Servicesektoren udvikler sig og opnår en stadig større samfundsøkonomisk betydning. Virksomhederne i Dansk Erhvervs medlemskreds udgør dermed en betydelig og voksende del af dansk erhvervsliv. Figuren nedenfor beskriver de forskellige private erhvervssektorers andel af deres samlede værdiskabelse (bruttoværditilvæksten). Som det fremgår, står servicesektoren for mere end 2/3 af de private virksomheders samlede værdiskabelse i Danmark. Figur 1 Fordeling af de private erhvervssektorers bruttoværditilvækst i % 69% 18% 6% Primære erhverv Industri og forsyning Bygge og anlæg Service Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger Mange danskere er ansat i serviceerhverv, og servicesektoren står også for ca. 2/3 af de private virksomheders beskæftigelse i Danmark. Andelen har gennem årene været stigende i takt med servicesektorens vækst. 3

4 Figur 2 Fordeling af den private beskæftigelse, % Landbrug, skovbrug og fiskeri 66% 21% 9% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Service Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AKU33, og egne beregninger Serviceerhvervet gør sig også stadig stærkere gældende som eksportør. Af den samlede danske eksport af varer og tjenester, udgør tjenesteydelser knap 40 pct., og tjenesteydelserne stammer hovedsagelig fra servicesektoren. Sektorens andel af den samlede danske eksport har været kraftigt stigende fra 28 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport i 1990 til de næsten 40 pct. i dag. Dansk Erhvervs målsætninger og politiske mærkesager Dansk Erhverv repræsenterer serviceerhvervet, og det er Dansk Erhvervs vision at være anerkendt som erhvervslivets ledende politiske repræsentant og rådgiver. I tilslutning hertil er det Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Dansk Erhvervs indsats som erhvervsorganisation skal skabe en udvikling og vækst, som kan måles direkte på vores medlemsvirksomheders bundlinje. Dansk Erhverv har store ambitioner på det danske samfunds vegne. Danmark skal have en stærk international placering, og Danmark skal være blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer for derigennem at øge indkomstskabelsen i det danske samfund. Dansk Erhverv ønsker, at opmærksomheden primært rettes mod den opgave, der ligger i at skabe mere værdi i det danske samfund, frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af de eksisterende værdier. Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. Vækst og samfundsreformer Vækst i dansk økonomi er en forudsætning for fremtidens velfærd, og dansk erhvervsliv er nøglen. Reformer på arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor vil være afgørende for at skabe bedre økonomisk balance og styrke den økonomiske udvikling i det danske samfund. Der skal rettes langt mere opmærksomhed mod, hvad der skal til for at øge værdiskabelsen, og danskerne skal have større tilskyndelse til at bidrage til en stærkere samfundsøkonomi. En verden af muligheder Globalisering og international frihandel bidrager til en positiv international udvikling, hvor der drages fuld nytte af mulighederne af international konkurrence og arbejdsdeling. Frihandel og globalisering bidrager til væksten og den globale samhørighed. Dansk Erhverv ønsker frihandel, uden væksthæmmende toldbarrierer, og vil arbejde for at fremme den internationale handel og mulighederne for at drive virksomhed på globalt plan. Danmark skal være en aktiv del af det internationale samarbejde, og Danmark skal være åbent over for de muligheder som verden rummer med hensyn til nye markeder, fri varehandel, uddannelse og tiltrækning af turister og kvalificeret arbejdskraft. 4

5 Selvstændighed og aftalefrihed Det er grundlæggende for samfundet, at selvstændighedskulturen får plads til at udfolde sig, og at virksomhederne frit kan indgå aftaler. Selvstændighedskulturen skal fremmes ved at gøre det attraktivt at etablere og drive erhvervsvirksomhed. Erhvervslivet skal kunne tiltrække flere iværksættere, som skal opleve, at det betaler sig at tage chancer og at yde en ekstra indsats. Færre administrative byrder De administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med det offentliges regulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, som det offentlige pålægger virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet ved at indføre ny teknologi, digitalisering og fremme effektive metoder. Erhvervslivets sektorer skal behandles ens For at sikre en harmonisk udvikling mellem erhvervslivets forskellige sektorer, skal der være sektorneutralitet mellem erhvervslivets forskellige sektorer i forbindelse med for eksempel skattelovgivning og erhvervsfremmeaktiviteter. Der bør ikke være undtagelser og særordninger, der tager sigte på at beskytte eller belaste bestemte brancher. Alle typer virksomheder skal behandles ens og have samme adgang til offentlige tilbud. Sikring af en kvalificeret arbejdsstyrke Produktion og værdiskabelse i det danske samfund er afhængig af en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Det skal være attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats i Danmark. Beskatningen af arbejdskraft skal mindskes for at øge tilskyndelsen til at arbejde, og gennem uddannelsespolitikken skal det sikres, at der er en velkvalificeret arbejdsstyrke, som opfylder samfundets behov. En effektiv offentlig sektor Den offentlige sektor står for en stor del af aktiviteten i det danske samfund. Dansk Erhverv har det grundsynspunkt, at effektiviteten i den offentlige sektor er vigtig, og at den offentlige sektor bør udgøre en mindre andel af den samlede økonomi end i dag. Det kræver klarhed over den offentlige omkostningsstruktur, og at langt flere af det offentliges nuværende opgaver skal udsættes for konkurrence gennem udbud. Danmark skal være førende inden for offentligt-privat samarbejde, fordi mere privat aktivitet på det offentliges område vil føre til besparelser, større innovation, kvalitetsforbedringer og mere fleksible løsninger. 5

6 Arbejdsmarkedspolitik Andre aktører Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Dagpenge for ledige Flaskehalse Førtidspension Fleksjob G-dage Jobcentre Kontanthjælp Rummelighed på arbejdsmarkedet Rådighed og sanktioner Ungeindsats Udenlandsk arbejdskraft Beløbsordningen Branding af Danmark som arbejdsland Green Card til nyuddannede udlændinge Arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende Jobkort Arbejdsmiljø Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdstilsynets tilsynsmetode Bindende forhåndsbesked Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Offentligt tilgængeligt grundlag for Arbejdstilsynets afgørelser Psykisk arbejdsmiljø Undersøgelsespåbud Tunge løft og rygproblemer Ansættelsesret Ferieloven Fleksjob Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelser Helbredsoplysningsloven Implementering af vikardirektivet Sygedagpengeloven Forordning om strejkeret Håndhævelsesdirektivet - udstationering Arbejdstidsdirektivet Erfaringsundersøgelse vedrørende deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse E-handel Forbrugerombudsmanden Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg Implementering af forbrugerrettighedsdirektivet (e-handelsrelevant) Alternativ tvistbilæggelse - ADR/ODR...18 Digital infrastruktur (se Det digitale samfund)...18 E-grænsehandel...18 E-mærket...18 Europæisk e-mærke...18 Europæisk købelov (Sales Law) Fragt EU behov for mere ensartet og effektiv håndhævelse af over grænserne Konkurrencevilkår Momsafregning for momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder EU s servicedirektiv - kvikskranker Persondatabeskyttelse Piratkopier Prissammenligninger Salgspligt servicedirektivets art

7 Spam Energi- og ressourcepolitik Energi- og ressourceeffektivitet Energirenovering ESCO Energiafgifter Energiselskabernes energispareindsats Et indre marked for energi Vedvarende energi Erhvervsvilkår Administrative byrder Apotekermodernisering Næringsloven/omførsel af varer Næringsbasen Branding af Danmark Betalingskort Sikkerhed i detailhandlen Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service IKT i erhvervslivet Emballage Erhvervshemmeligheder Erhvervslejeloven Eksport- og investeringsfremme Fairplay i erhvervslivet Foranstaltninger under økonomisk krise Grænsehandel (se Skattepolitik) Generationsskifte Gruppesøgsmål (se Forbrugerpolitik) Konkurrence Priser på dagligvarer, herunder fødevarer Kulturpolitik Lukkelov lov om detailsalg Offentliggørelse af kontrolresultater Planlov Produktivitet Revisionspligt SMV-politik Sociale medier Standardisering af varer og serviceydelser Statsstøtte Viden om væksterhvervene statistik for servicesektoren Erhvervslivets ansvarlighed (CSR) Immaterielle rettigheder Det offentliges brug af konsulenter EU og globalisering De danske EU-forbehold Stabilitets og vækstpagten EU s Indre Marked som værn mod protektionisme EU's Indre Marked som vækstmotor EU skal fokusere på servicebranchen En femte frihed for viden EU s digitale dagsorden Protektionisme og antidumping Udvidelse af EU Øresundsregionen Forbrugerpolitik Effektiv håndhævelse af forbrugerreglerne God klagebehandling EU behov for ensartet og effektiv håndhævelse over grænserne. Se e-handel Markedsføring rettet mod børn og unge Forbrugerombudsmanden

8 EU- gruppesøgsmål EU Alternativ tvistbilæggelse, ADR og ODR (se E-handel) EU - Fælles europæisk købelov (sales law) (se E-handel) EU Vejledning om UCP direktivet og genindførelse af forbuddet mod rabatkuponer i detailhandlen Forbrugerklagenævnet behov for at styrke virksomhedernes retssikkerhed Private ankenævn Udbredelse af kendskabet til købeloven Digitalisering og ny teknologi på tv-området Tillægsforsikringer EU s forbrugerrettighedsdirektiv (se E-handel) Prismarkedsføring Grøn markedsføring Mærkningsordninger Sociale medier (se under Det digitale samfund) Adresseløse forsendelser Nej tak-ordningerne vedr. reklamer og ugeaviser mv Adresserede reklamer og Robinson-listen Gennemsigtighed på de nye liberaliserede markeder Forbrugertests god skik Ansvarlig markedsføring og salg af alkohol Information om forstyrrelser ved mobilt bredbånd MHz Forbrugerforskning skal prioriteres højere Persondatabeskyttelse (se e-handel) Fortrydelsesret ÅOP-loft og over-forgældning Markedsføring Forbrugerombudsmandens vejledninger og retningslinjer for markedsføring Selvregulering / samregulering af markedsføring Reklameafgift (se skattepolitik) Ensartede regler for markedsføring i EU Fødevarepolitik Fælles EU-regler for fødevaremærkning Fødevarekontrollen skal være målrettet Fødevarekontrollens afgørelser Nyt og mere intelligent kontroldesign af importkontrol af kød Frivillig indsats for de sundere valg Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer Ernæringsmærket Nøglehullet Fødevarekvalitet og maddannelse Økologi Madspild Forskning og innovation på fødevareområdet, sundhed og livstil Forskningspolitik Danmark som global vidennation It-forskning Godkendt teknologisk service Samspil mellem viden og erhverv Innovation Det digitale samfund Markedsfejl hvad angår intern digitalisering i små og mellemstore virksomheder Muligheder og udfordringer for dansk e-handel i det digitale indre marked (se E-handel) Digitalisering af services og nye forretningsmodeller Intelligent offentligt efterspørgsel til at styrke eksporten (se OPS) Bredbånd i højhastighed Digital forvaltning Styrkelse af borgernes incitament til at benytte digitale løsninger Obligatorisk digitalisering af erhvervslivet It-sikkerhed Logning Multimedieskat (se Skattepolitik) Sundheds-it

9 Iværksætterpolitik Entreprenant arbejdskraft Iværksætterrådgivning Finansiering Den offentlige sektor og iværksætteri OPS skal fremme iværksætteri Miljøpolitik Affaldssektoren Affaldsgebyr til genbrugspladser Elektronikskrot og batterier Kemikaliepolitik, herunder REACH og uhensigtsmæssig national lovgivning Miljømærkning Pant- og retursystemet Grønne offentlige indkøb Støjgener fra detailhandlen Den offentlige sektor Afbureaukratiseringsreform Strukturreform Digitalisering af den offentlige sektor Effektivisering af den offentlige sektor Kommunale udligningsordninger Klarhed over offentlige priser Ledelsesreform i den offentlige sektor Offentlig-privat samarbejde er vejen til øget kvalitet i den offentlige sektor Samarbejde mellem selvejende, frivillige not-for-profitorganisationer og kommunerne Øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor Dialog som redskab til at sikre mere innovation og mere effektive løsninger Lige konkurrencevilkår for offentlige og private/selvejende leverandører Styrket innovation i den offentlig sektors indkøbspolitik Centraliserede indkøb og rammeaftaler Udbudsråd Frit valg Tilkøbsydelser Offentlig-private partnerskaber og nye samarbejdsformer skal fremmes Afknopning fra det offentlige skal styrkes Regionalpolitik Regionale Vækstfora Væksthuse Den kommunale erhvervsservice Kommunal erhvervspolitik Femern Bælt Skattepolitik Afskrivningsregler Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Beskatning af fast ejendom Beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst (LL 33A) Boligjobordningen Brugerbetaling Dobbeltbeskatningsoverenskomster Dækningsafgift Emballageafgifter Energiafgifter Fedtafgift Forskerskat/ekspertskat Grænsehandel Grundforbedringsfradrag Grøn check Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders momspligt (se E-handel) Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer Investeringsvindue

10 Kredittider, moms & A-skat mv Kørselsafgifter for lastbiler Loft over fradrag i henhold til rejseregler Moms Momsafløftning Moms- og skattepligt i forbindelse med konkurser Offentliggørelse af virksomheders selskabsskattebetalinger Omkostningsgodtgørelse for omkostninger ved skattesager Ophævelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger Pensionsbeskatning Personbeskatning Punktafgifter (herunder øl, vin, sodavand, tobak mv.) Reklameafgift Selskabsskat Servicefradrag (Boligjobordningen) Skattereform Skat på finansielle transaktioner...57 Skat på fri telefon (smartphoneskat)...57 Sort økonomi...57 Sukkerafgift (ny afgift på en række fødevarer)...57 Topskattegrænse...57 Topskattesats...57 Underskudsfremføringsregler...57 Socialpolitik og Velfærd Behov for en ny konkurrence og aftalemodel Behov for at styrke retssikkerheden for virksomheder på velfærdsområdet Kommunal dobbeltrolle behov for ligestilling af offentlige og ikke-offentlige tilbud Det skal være lettere at drive virksomheder på det sociale område Forsinkelser og manglende godkendelser fra kommunerne Kontrol med private botilbud og opholdssteders kontering Manglende rettidig betaling fra kommunerne Meget kort opsigelsesvarsel Alle tilbud skal figurere på Tilbudsportalen Sundhedspolitik Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser (Se under Skattepolitik) Bedre sammenhæng i behandlingsforløb for patienter med kronisk sygdom Bedre vejledning og oplysning til patienter om frit sygehusvalg i sundhedsvæsenet Billedlegitimation for unges køb af alkohol (se Forbrugerpolitik) Det udvidede frie sygehusvalg Finansiering af udgifter til kvalitetsudvikling og akkreditering i sundhedsvæsenet Forebyggelse Information og markedsføring af sundhedsydelser Offentlige sygehuses opkrævning af betaling for laboratorieundersøgelser m.m Sundhedsydelser i EU Sundheds-it (se Det digitale samfund) Udmøntning af SATS-puljemidler på sundhedsområdet Udredningsgaranti Transportpolitik Affaldsbekendtgørelse (se Miljøpolitik) Arbejdstid for selvstændige vognmænd Bestillingskontorer på taxiområdet Bæredygtige energiformer i transporten Danmark som Nordeuropas logistikcentrum Danske havne Dyretransportørernes straffeansvar for dyrenes transportegnethed ERTMS EP tilladelser Femern Bælt Forbudszoner i kommunerne Færdselsloven bør være transportministerens ansvar

11 Havnetunnel under Københavns Havn Helsingør-Helsingborg-forbindelse Højere tilladt totalvægt for lastbiler Højhastighedstog ITS Intelligente Transport Systemer Kattegatforbindelse Kollektiv trafik Kombiterminaler og intermodal transport Kørselsafgifter for lastbiler (se Skattepolitik) Liberalisering af postmarkedet Logistik Midtjysk motorvej (Hærvejsmotorvej) Miljøzoner Modulvogntog Objektivt arbejdsgiveransvar i færdselsloven bør lempes OPP på infrastrukturområdet Parkeringsafgifter Rastepladser Returgods på særtransporter Ring 5 omkring København Roadpricing Loft over fradrag i henhold til rejseregler (se Skattepolitik) Strategisk forskning i effektiv transport og infrastruktur Taxiselskaber i selskabsform Terrorsikring Trængsel Uddannelse i transportsektoren km/t på motorveje for busser Turisme Attraktive oplevelser Større synlighed Bedre Tilgængelighed Styrket konkurrenceevne Uddannelsespolitik Værdier og kultur Målrettet vejledning Læseløftet skal suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte Bedre resultater i folkeskolen er forudsætningen for en fremtidig velkvalificeret arbejdsstyrke Det skal være mere attraktivt at være lærer Der skal være bedre ledelse i folkeskolen Teknologi kan forny folkeskolen Gymnasieuddannelser Bedre kvalitet i erhvervsuddannelserne Optag på erhvervsuddannelserne Incitamenter, der forhindrer frafald på erhvervsuddannelserne Merkantile Grundforløb Talentudvikling og lettere overgang til videregående uddannelse Understøtte udvikling af nye erhvervsuddannelser Erhvervsskoleelevernes ansættelsesforhold Praktikpladser på erhvervsuddannelserne Arbejdsmarkedets Elevrefusion Statens Uddannelsesstøtte Indførelse af et relevansbaseret taxametersystem på universitetsuddannelserne Internationalisering af de videregående uddannelser Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet Flere jobparate bachelorer til erhvervslivet Erhvervsakademier i særklasse Voksen- og efteruddannelse

12 Arbejdsmarkedspolitik Et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er gode relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er afgørende for det moderne, dynamiske samfund. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovgivningen skal indrettes således, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbud af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor skal kvalificerede, udenlandske arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Andre aktører Konkurrence om at udføre beskæftigelsesindsats vil medføre en bedre service til virksomhederne. Derfor skal private aktører indgå i den samlede offentlige beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som trappemodellen, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud mv. som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, understøtter et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en sikring af den lediges indkomst i en periode, men skal samtidig give incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Flaskehalse Det er nødvendigt, at den regionale arbejdsmarkedspolitik prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på positivlisten i Jobkortordningen. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Førtidspension Førtidspension er som udgangspunkt en permanent ydelse, der løber indtil folkepensionsalderen. Mange af de personer, som tilkendes en permanent førtidspension, er unge, som blandt andet har psykiske diagnoser, der ofte ikke har permanent karakter. Arbejdsevnen er dermed ikke varigt nedsat. Kommunerne er således i mange tilfælde for hurtige til at førtidspensionere psykisk syge. Personer med lidelser, hvor det er åbenbart, at en forbedring af arbejdsevnen er urealistisk, skal kunne tildeles en permanent førtidspension. Derudover bør der gennemføres en landsdækkende revurdering af gamle førtidspensionssager for at sikre, at personer, som har genvundet hele eller en del af arbejdsevnen, kan tilknyttes arbejdsmarkedet eller tildeles et fleksjob i stedet. Fleksjob Fleksjobordningen er en mulighed for fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet for personer med nedsat arbejdsevne. Fleksjobordningen skal ændres således, at det for de fleksjobbere, som får en bedring i arbejdsevnen, altid skal kunne betale sig at arbejde på ordinære vilkår. Derudover skal virksomheden alene betale løn for det antal timer, fleksjobberen arbejder, mens kommunen supplerer med et tilskud alt afhængig af pågældendes lønindtægt. Fleksjobordningen skal ikke være en mulighed for tidlig aftrapning/tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og den skal ikke træde i stedet for efterlønsordningen. G-dage G-dagsordningen er en skat på brugen af arbejdskraft. Ordningen modvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet, og G-dagsordningen skal derfor afskaffes. 12

13 Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de personlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsydelsen skal bruttoficeres og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Rummelighed på arbejdsmarkedet Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, er positive. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Derfor medvirker Dansk Erhverv gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Det gælder også i brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med for eksempel børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. Ungeindsats Dansk Erhverv mener, at ungeindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere bør udvides til også at gælde de årige, således at de omfattes af samme regelsæt, som gælder for de årige. Det særlige regelsæt for de årige har betydet, at flere unge tager en uddannelse, og at ledigheden i gruppen er faldet. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig ressource for dansk økonomi. Udenlandsk arbejdskraft er medvirkende til at fastholde opgaver i Danmark og dermed fastholde beskæftigelsen også for danske medarbejdere. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover vil mangle kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Det er derfor nødvendigt at åbne yderligere for adgangen til udenlandsk arbejdskraft, herunder højtkvalificerede udenlandske eksperter, som har særlig stor betydning for produktiviteten. Virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal lettes yderligere, og bureaukratiske barrierer for opholdstilladelse skal fjernes. Beløbsordningen Udlændinge, som er tilbudt arbejde med høj løn, har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Beløbsgrænsen på kr. inklusive pensionsbidrag skal sættes så langt ned som muligt under hensyn til, at der fortsat skal opretholdes et pres på den lavtlønnede danske arbejdskraft på at tage et arbejde. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne konkurrere om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt også at kunne tilbyde et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Green Card til nyuddannede udlændinge Den gældende Green Card-ordning giver ret til at opholde sig og søge job i 3 år. Alderskriteriet i pointmodellen skal erstattes af, at forudaftalt arbejde er et adgangskriterium. Green Card-modellen bør på længere sigt erstatte jobkortordningen mv. Derudover skal studerende fra tredjelande, som afslutter en uddannelse fra en højere læreanstalt i Danmark med kandidatgrad eller ph.d-grad automatisk tildeles et Green Card med ret til i 3 år at opholde sig i Danmark og søge job. 13

14 Arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende Regeringen bør investere 10 mio. kr. i 100 arbejdskraftstipendier for at tiltrække og fastholde udenlandske studerende på en vækstuddannelse, hvis dimittender er efterspurgte på det danske arbejdsmarked. Stipendiet skal betales tilbage, hvis de udenlandske dimittender forlader det danske arbejdsmarked inden for 2 år efter afsluttet uddannelse. Jobkort Det er vigtigt med initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Derfor skal jobkortordningen løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, herunder også faglærte, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Arbejdsmiljø Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø kan være med til positivt at bidrage til vækst, produktivitet og kvalitet. Arbejdsmiljøindsatsen skal nyorienteres, så der fremover ikke alene tænkes på traditionel risikobekæmpelse, men at fokus også bliver lagt på mere udviklingsorienterede temaer, for eksempel arbejdsmiljøets positive faktorer og på dialog og aftaler med virksomhederne frem for påbud. Virksomhederne bør betragtes som en vigtig medspiller, ikke kun som en arena for påbud. Det er derfor vigtigt at se på en forenkling af arbejdsmiljølovgivningen. Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Der er behov for en yderligere gennemgang og revision af de meget omfattende regelsæt inden for arbejdsmiljøområdet. For eksempel bør kravet om at indberette arbejdsskader ved én dags fravær sættes op til indberetningspligt ved mindst tre dages sygefravær. Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisninger for faremærkede stoffer og materialer bør afskaffes, da der er tale om et udelukkende dansk krav. Virksomhederne oplever det som unødigt tungt at skulle afgive stort set de samme oplysninger, som allerede findes i sikkerhedsdatabladet fra leverandøren. Det må være tilstrækkeligt, at oplysningerne findes i sikkerhedsdatabladet og de særlige kemiske APV er. Helt ude af proportion bliver det, når forhandlere af produkterne som konsekvens heraf, også skal udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger, fordi de eksempelvis håndterer myrelokkedåser og vasketabletter. En pligt til at udarbejde generelle retningslinjer for håndtering af spild af farlige stoffer og eventuelle personskader på arbejdspladsen, kan være et godt supplement til leverandørbrugsanvisningen. Arbejdstilsynets tilsynsmetode I arbejdsmiljøstrategien for 2020 lægges der vægt på arbejdstilsynets dialog med virksomhederne. Det er positivt. Det er imidlertid nødvendigt, at dette fokus suppleres med uddannelse, således at den tilsynsførende sættes i stand til at føre en konstruktiv dialog med virksomheden uanset tilstedeværelsen af fornødent branchekendskab, således at det korrekte billede af virksomheden tilvejebringes. Det korrekte billede af virksomheden skal være til stede for at kunne give korrekte afgørelser. Bindende forhåndsbesked Virksomhedernes mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet vedrørende opfyldelse af arbejdsmiljølovens krav ved udførelsen af arbejdet skal udvides, og omkostningerne forbundet hermed skal ned. Fejlinvesteringer som følge af efterfølgende uenighed mellem Arbejdstilsynet og virksomhed om sikkerhedsniveau kan være særdeles bekostelige og er ikke til gavn for samfundet, medarbejderen eller virksomheden. Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser De fleste påbudssager afgøres endeligt af Arbejdstilsynet og danner i stort omfang grundlaget for Arbejdstilsynets praksis. Da afgørelserne ikke er offentligt tilgængelige, og manglende kendskab til konkrete afgørelser umuliggør aktindsigt, er denne praksis stort set ukendt for andre end Arbejdstilsynet. En offentliggørelse vil være med til at kvalitetssikre afgørelserne, forbedre retssikkerheden og lette forebyggelsestiltag. 14

15 Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Der skal fokus på kommunernes udbyderansvar. Dette hænger sammen med, at det i mange tilfælde er nødvendigt, at borgerne i kommunen skal indrette deres private bolig på anden vis (for eksempel ændre eller rydde adgangsvejen). Virksomhederne har derfor brug for den hjælp, de kan få fra kommunerne for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for virksomhedens ansatte, da det er kommunen, der som myndighed kan gå ind og stille krav til borgeren. Med den rette information fra Arbejdstilsynet og Kommunernes Landsforening og yderligere krav til udbyders beskrivelse af forudsatte arbejdsmiljøforhold i udbudsmaterialet og ansvar for at realisere de beskrevne forudsætninger vil arbejdsmiljøet for de ansatte kunne højnes betydeligt. Dette gælder både, når dagrenovation og opgaver inden for det sociale område udbydes. Offentligt tilgængeligt grundlag for Arbejdstilsynets afgørelser Når Arbejdstilsynet afgiver et påbud og vejleder virksomhederne i, hvordan et påbud kan efterkommes, sker det alt for ofte, at Arbejdstilsynets lægger en standard fra EU eller Dansk Standard til grund for påbud og vejledning af virksomhederne og henviser til denne. En standard er ikke nødvendigvis udtryk for gældende dansk ret og endvidere ikke umiddelbar tilgængelig for virksomhederne, som må indkøbe den for at kunne forstå og fortolke Arbejdstilsynets afgørelse. Dansk Erhverv finder, at det ikke er i overensstemmelse med almindelige danske retsprincipper, at Arbejdstilsynets afgørelser og vejledninger af virksomhederne ikke hviler på et umiddelbart tilgængeligt grundlag. Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø er særdeles vigtigt. For virksomhederne er det helt afgørende for indtjening og udvikling, at medarbejderne trives i deres job og med hinanden. Enhver virksomhedsleder ved, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er ødelæggende for samarbejdet, for rekrutteringsmulighederne og i sidste ende for virksomhedens overlevelse. Derfor er motivationen til at gøre noget godt for det psykiske arbejdsmiljø også stor. Det psykiske arbejdsmiljø håndteres bedst på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Undersøgelsespåbud Som offentlig myndighed er det Arbejdstilsynets opgave at sikre sig, at sager er tilstrækkeligt oplyst, før de træffer afgørelse. Denne hovedregel fraviges ved undersøgelsespåbud, hvor Arbejdstilsynet ofte på et meget begrænset videngrundlag kan pålægge virksomheden at undersøge sig selv. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Nødvendigheden af at tvinge virksomheder til at bruge en arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, hvor Arbejdstilsynet alene har en mistanke om problemer, er udokumenteret, og pålægger virksomhederne en unødig økonomisk byrde. Undersøgelsespåbud bør derfor afskaffes i det mindste bør værdien heraf undersøges. Tunge løft og rygproblemer Muskel- og skeletbesvær (MSB) er et af de prioriterede områder i arbejdsmiljøindsatsen. Derfor har der været trepartsdrøftelser om videreudvikling af virkemidler på baggrund af to udredningsarbejder. Dansk Erhverv lægger vægt på, at udviklingen af en ny og bedre model i overensstemmelse med trepartsdrøftelsernes anbefalinger udvikles så hurtigt som muligt, og at vurderingerne af, hvad der kan løftes, nuanceres. Ansættelsesret Den ansættelsesretlige lovgivning har betydning for alle virksomheder. Lovgivningen skal derfor være så enkel og gennemskuelig som mulig, og administrative byrder skal mindskes. Dansk Erhverv arbejder for, at lovændringer på det ansættelsesretlige område sker med respekt for den danske model, således at lovgivning vedrørende spørgsmål, der bedst varetages af arbejdsmarkedets parter, begrænses mest muligt. Det er ligeledes vigtigt, at lovgivningen understøtter fleksible ansættelsesformer. Vi arbejder derfor imod LO s kampagne mod dét, LO opfatter som atypisk ansættelse, dvs. alt der ikke er fast fuldtidsansættelse. Ferieloven To EU-domme kan få betydning for blandt andet de danske regler om erstatningsferie ved sygdom. Det er afgørende, at arbejdsgiverne i forbindelse med en eventuel lovændring ikke kommer til at bære regningen alene, hvis det vurderes, at arbejdstidsdirektivet ikke er implementeret korrekt. 15

16 Fleksjob Dansk Erhverv mener, at lovgivningen skal ændres, således at virksomheder uden overenskomst ikke skal følge overenskomsten på området i forhold til fleksjobbere. Efter de gældende regler skal virksomhederne give overenskomstvilkår til fleksjobberen, selvom de øvrige medarbejdere i virksomheden ikke får disse vilkår. Det administrative bøvl, der er forbundet hermed, kan afholde mange ikke-overenskomstdækkede virksomheder fra at tage en fleksjobber ind. Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelser EU-domstolen afgjorde i 2010, at den danske praksis omkring funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse er i strid med reglerne om forbud mod aldersdiskrimination. Det er afgørende, at arbejdsgiverne ikke kommer til at bære regningen alene for, at forskelsbehandlingsdirektivet ikke er implementeret korrekt i Danmark. Dansk Erhverv arbejder derfor for en ændring af funktionærloven. Helbredsoplysningsloven Lov om brug af helbredsoplysninger har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Loven hviler på et forældet grundlag og er svær at indpasse i en aktiv sygdomspolitik og beskæftigelsespolitik om nærvær frem for fravær. Beskæftigelsesministeriets vejledning om afholdelse af den sygesamtale, som arbejdsgiveren nu skal afholde efter fire ugers sygdom, bekræfter loven som en hindring for at kunne afvikle en meningsfuld dialog om sygdommen. Det er f.eks. vanskeligt at drøfte positive sygdomstiltag, hvis virksomheden ikke ved, hvad den skal handle på baggrund af. Virksomhederne skal endvidere i dag vurdere, om virksomhedens sygefravær kan begrundes i arbejdsmiljøforhold. Vurderingen og handlingsmuligheder begrænses væsentligt, idet virksomheden iht. loven ikke må spørge om en diagnose. Loven medvirker således også til, at helbredsforhold i forhold til arbejdspladsen opfattes som tabu. Loven virker derfor mod sit sigte og fastholder lønmodtagere i et sygdomsbillede og bør ophæves. Implementering af vikardirektivet Vikardirektivet indfører en national regulering af vikarbureauvikarers løn- og ansættelsesvilkår. For Dansk Erhverv er det afgørende, at direktivet implementeres på en sådan måde, at man respekterer den danske aftalemodel og de gældende overenskomster, som vikarbureauerne har påtaget sig. Samtidig bør direktivet ikke medføre nye unødige administrative og økonomiske byrder, der kan modvirke vikarbureauernes vigtige rolle i et velfungerende arbejdsmarked. Sygedagpengeloven Lovgivningen skal understøtte virksomhedernes arbejde med at nedbringe sygefraværet, der er en stor omkostning for både virksomhederne og samfundet som helhed. Lovgivningen skal også understøtte, at virksomhederne hurtigst muligt får besked, hvis der er risiko for, at refusionen mistes som følge af medarbejderens forhold. Reglerne bør desuden ændres, således at virksomheden ikke kommer i en situation, hvor refusionen mistes, men hvor virksomheden fortsat skal betale løn i opsigelsesperioden, blandt andet når en medarbejder visiteres til fleksjob eller tilkendes førtidspension. Virksomheden har fået pligt til at anmelde fraværet til kommunen, når medarbejderen har krav på sygedagpenge fra kommunen. Der arbejdes for, at medarbejderen selv digitalt kan anmelde fraværet, således at pligten igen kommer til at ligge hos medarbejderen. Endelig er det vigtigt, at arbejdsgiverperioden ikke udvides yderligere. Forordning om strejkeret Kommissionen har i marts 2012 fremlagt forslag til forordning om konfliktret, som vil gøre konfliktretten til et EU-anliggende gennem en mere detaljeret regulering af området. Dansk Erhverv finder, at forslaget er et angreb på den danske model og i øvrigt i strid med subsidaritetsprincippet, idet konfliktretten er et nationalt anliggende. Forslaget er blevet imødegået af 19 medlemsstater, hvilket betyder, at kommissionen er forpligtet til at genoverveje forslaget. Håndhævelsesdirektivet - udstationering Kommissionen fremlagde i marts 2012 forslag til direktiv om håndhævelse af udstationeringsdirektivet. Forslaget indeholder en række bestemmelser om øget kontrol og håndhævelse af udstationeringsdirektivet samt hæftelsesansvar inden for byggeriområdet. Dansk Erhverv er positiv over for initiativerne om øget kontrol og håndhævelse, da det sikrer lige konkurrencevilkår for alle virksomheder. Dansk Erhverv arbejder imod indfø- 16

17 relse af hæftelsesansvar, som pålægger virksomhederne en urimelig økonomisk byrde og begrænser det indre marked. Det bemærkes, at fagbevægelsen forgæves i 2010 og 2012 har forsøgt at få hæftelsesansvar ind i overenskomsterne, hvorfor forslaget også er med til at omgå den danske model. Arbejdstidsdirektivet Arbejdsmarkedets parter i EU har siden december 2011 igen forhandlet om en ændring af arbejdstidsdirektivet. Forhandlingerne skal være afsluttet i september 2012, dog således at der er mulighed for, at fristen forlænges til udgangen af året. På baggrund af en række EU-domme finder Dansk Erhverv det nødvendigt, at der sker ændringer blandt andet af reglerne om rådighedsvagter. Herudover er det Dansk Erhvervs holdning, at reguleringen af arbejdstid fra EU s side skal være på et minimum. Erfaringsundersøgelse vedrørende deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i EU har iværksat en undersøgelse vedrørende implementeringen af deltidsdirektivet og direktivet om tidsbegrænset ansættelse i de enkelte medlemslande. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at direktiverne er fuldt implementeret i Danmark i medfør af deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse. Lovgivningen sikrer, at der ikke sker diskrimination af deltids- og tidsbegrænsede ansatte, hvorfor direktiverne har virket i henhold til deres formål. Det er således Dansk Erhvervs holdning, at der ikke er brug for en revision af direktiverne. E-handel Dansk Erhverv ser både fysiske butikker og netbutikker som kilder til vækst og som gensidigt supplerende salgskanaler. Dansk Erhverv ser nogle store udfordringer i form af de ulige betingelser, danske virksomheder er underlagt, når de skal konkurrere med udenlandske e-handelsvirksomheder. De danske virksomheder lever med nogle af verdens højeste moms-, skatte- og afgiftstryk ved siden af høje lønninger og høje krav til forbrugerrettigheder. Alle disse faktorer påvirker priserne. Det har både konsekvenser for de danske virksomheder og ikke mindst for det danske samfund, fordi danskerne i stadigt stigende grad lægger penge i udenlandske netbutikker, mens det på grund af det høje danske omkostningsniveau er mindre attraktivt for udenlandske kunder at handle i danske netbutikker. Dansk Erhverv arbejder for justeringer af de danske virksomheders rammevilkår, således at vi får en harmonisk udvikling af den danske detailhandel og sikrer, at en stor del af fremtidens e-handels arbejdspladser kommer til at ligge i Danmark. Forbrugerombudsmanden Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg Forbrugerombudsmanden har peget på en række problemstillinger ved online betalinger, som uklarhed om det er engangsbetalinger eller abonnement, der initieres, problemer med chargeback, uklarheder om, hvad der betales for, debiteringer for uaflyste hotelophold mv. Dansk Erhverv arbejder for god forbrugerbeskyttelse på området, da det er virksomhedernes interesse, at forbrugertrygheden ved sådanne betalinger optimeres. Retningslinjerne må ikke skade dansk konkurrenceevne og det er derfor vigtigt, at reglerne støttes på international ret og sædvane, således at de kan håndhæves over for udenlandske udbydere. Kan dette ikke lade sig gøre, kan EU-lovgivning være en mulighed. Implementering af forbrugerrettighedsdirektivet (e-handelsrelevant) Direktivet handler i det væsentlige om e-handel og skal nu implementeres i dansk ret. Direktivet rummer et alvorligt problem, nemlig at forbrugere efter direktivets ordlyd ved fortrydelse af et køb ved fjernsalg kan få mulighed for at kræve tilbagebetaling af købesummen, før sælgeren har haft mulighed for at kontrollere, at varen er returnet i ordentlig stand. Dansk Erhverv arbejder for, at reglen fortolkes meget restriktivt i lyset af de muligheder for misbrug, reglen skaber. Det er Dansk Erhvervs holdning, at en postkvittering hverken kan eller må tjene som bevis for, at varen er afsendt, idet en postkvittering ikke beviser, hvad der er i pakken, og hvilken stand indholdet er i. Dernæst strider reglen mod grundlæggende regler om samtidig udveksling af ydelser i kontraktforhold. 17

18 Alternativ tvistbilæggelse - ADR/ODR Dansk Erhverv ønsker en ensartet og effektiv håndhævelse i alle EU-lande, herunder klagebehandling. Det er derfor som udgangspunkt positivt, at EU-Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om ADR Alternative Dispute Resolution og en forordning om ODR On-line Dispute Resolution. Indholdet i det oprindelige forslag tog desværre ikke højde for virkeligheden, eksempelvis at man er nødt til at se varen for at vurdere, om en klage er berettiget, ligesom forslaget ingen beløbsgrænser sætter for, hvornår man kan starte en dyr klageproces. Forslaget forventes vedtaget i efteråret I forbindelse med Europa-Parlamentets behandling lægger Dansk Erhverv vægt på, at reglerne bliver fair for både forbrugere og virksomheder. 99,9 pct. af alle klager løses i dag direkte mellem virksomhed og forbrugeren, og det skal derfor være et krav (som i Danmark), at forbrugeren først skal søge at få problemet løst direkte med virksomheden inden der kan startes en dyr klageproces. Udgangspunktet skal være en saglig og objektiv vurdering af klagen, der indebærer besigtigelse af produktet, hvis nødvendigt. Der skal fastlægges beløbsgrænser for de varer, der kan klages over. Prisen for at benytte systemet skal være fair for begge parter. Endelig skal erhvervsorganisationer og virksomheder kunne udpege repræsentanter til klagenævnene på linje med forbrugerorganisationer. ODR tegner nu til kun at blive en on-line fordeling af klager til relevante ADR-enheder i medlemslandene, hvilket er positivt. Enheder der lever op til direktivet bliver en slags forbrugerklagenævn light under betegnelsen notificerede ADR enheder. Kravene til disse enheder er beskedne, og det kan være nok, at enheden forsøger en forligsmægling og slutter sagen, hvis mæglingen ikke lykkes. Dansk Erhverv er trods dette i nogen grad positiv, da forslaget trods alt er et første skridt i retning af bedre håndhævelse. Brugeranmeldelser Falske brugeranmeldelser er et problem for både virksomheder og forbrugere. Forbrugerombudsmanden har på opfordring fra Dansk Erhverv igangsat et arbejde med at formulere nogle retningslinjer for god skik for hjemmesider med brugeranmeldelser, som Dansk Erhverv og andre berørte parter vil blive involveret i. Vi vil her bl.a. pege på, at aktørerne bag brugeranmeldersiderne skal have mulighed for at tjekke anmeldernes identitet og kræve dokumentation for de anmeldte køb, hvis der er mistanke om svindel. Digital infrastruktur (se Det digitale samfund) E-grænsehandel Danske e-handelsvirksomheder står over for en dobbelt udfordring: Danske forbrugere søger gerne til udenlandske konkurrenter efter lavere priser og konkurrerende varetyper, mens det høje danske omkostningsniveau gør det mindre attraktivt for udenlandske forbrugere at handle i danske netbutikker. Det høje danske omkostningsniveau udgør en barriere for de danske virksomheder, når de skal konkurrere på den internationale arena. Øget e-handel fører til, at den samlede grænsehandel vokser med tab af omsætning og arbejdspladser i de danske virksomheder, mens den danske statskasse går glip af provenu fra moms- og skatteindtægter. I takt med at de nye salgskanaler udvikles og bliver mere fintmaskede, vil effekten af forskellene i rammevilkår stadigt øges. På et meget prisfølsomt marked som det danske er det derfor afgørende, at de danske rammevilkår tilpasses i takt med den stigende e-handel, hvis danske virksomheder skal udnytte e-handlens potentiale. E-mærket Dansk Erhverv er medstifter af det danske e-mærke, der er et af Europas mest succesfulde e-mærker. E- mærket er frivilligt og administreres af E-handelsfonden. Europæisk e-mærke Dansk Erhverv er som udgangspunkt positiv over for ideen om et fælles e-mærke i EU. Et sådant mærke skal bygge på klare, harmoniserede forbrugerregler og en effektiv håndhævelse. Ligeledes skal der være en organisation, der kontrollerer de tilmeldte virksomheder, som E-handelsfonden gør i Danmark. Et europæisk e- mærke giver derfor kun mening, hvis forbrugerne kan stole på, at de virksomheder, der bærer mærket, rent faktisk også lever op til en række krav for korrekte handelsvilkår. Med den mangelfulde håndhævelse af EUlovgivningen i en række EU-lande giver det ikke mening at etablere et fælleseuropæisk e-mærke på nuværen- 18

19 de tidspunkt. Et skridt på vejen kunne være at fastlægge nogle kriterier for et effektivt og velfungerende trustmark og kortlægge de eksisterende trustmarks i de forskellige EU-lande ud fra disse. Europæisk købelov (Sales Law) EU-landene har i dag meget forskellige regelsæt på forbrugerområdet. Derfor foreslår EU-kommissionen en fælles købelov, som parterne frivilligt kan vælge i en købsaftale mellem virksomheder og forbrugere. Trods gode intentioner er forslaget så meget ude af balance i afvejningen af parternes interesser til forbrugernes fordel, at det sandsynligvis aldrig vil blive brugt. Dansk Erhverv er positiv over for den grundlæggende idé, men mener den rigtige vej er totalharmonisering på et højt niveau. Danske Erhverv vil arbejde mod, at forslaget vedtages, hvis parternes interesser ikke kommer i bedre balance. Fragt En væsentlig barriere for e-handel er de høje danske distributionspriser, og der skal skabes mere konkurrence på markedet for postforsendelser. Postloven indeholder en række forpligtelser for private postvirksomheder, som bør fjernes for at stimulere konkurrencen. Det gælder især udligningsordningen på pakkepost. Samtidig er det af stor betydning for konkurrencen, at den befordringspligtige postvirksomhed og de private konkurrenter stilles ens med hensyn til moms. I dag stiller Post Danmarks momsfritagelse virksomheden urimeligt stærkt i konkurrencen hos e-handelsvirksomheder, der benytter udlægsreglerne i momsloven, da det medfører, at e-handelsvirksomhederne ikke kan fradrage opkrævet moms fra private distributører. På EU-niveau støtter Dansk Erhverv EU-Kommissionens ambition om, at varerne skal fragtes let og billigt samt nå frem til tiden og i hel stand. EU-Kommissionen lægger imidlertid op til, at der skal udvikles flere fragtmuligheder for forbrugeren, at de bedste europæiske praksisser skal udbredes, f.eks. levering på specifikke tidspunkter. Dansk Erhverv er af den opfattelse, at EU-Kommissionen ikke bør stille specifikke krav til markedet, men at EU-Kommissionen skal arbejde for et liberalt og gennemsigtigt fragtmarked i EU. EU behov for mere ensartet og effektiv håndhævelse af over grænserne Både EU-Kommissionen og den danske regering arbejder for, at endnu flere skal handle på nettet på tværs af grænserne. Dansk Erhverv mener, at målet skal være at gøre det lige så trygt at handle på nettet som i den fysiske handel. Den øgede e-handel på tværs af grænser forudsætter, at de fælles forbrugerreglerne efterleves ensartet i alle lande, så virksomhederne kan konkurrere på lige vilkår, og forbrugerne trygt kan handle. I dag er der stor forskel på, hvor effektivt EU-landene håndhæver de fælles forbrugerregler. I Danmark har vi en meget effektiv håndhævelse med Forbrugerombudsmand, Forbrugerklagenævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelse. Dansk Erhverv ønsker, at håndhævelsen af reglerne løftes i hele EU, og at EU-Kommissionen styrker sin indsats for at sikre ensartet og effektiv håndhævelse i alle lande. Konkurrencevilkår Den voksende e-handel giver danske virksomheder store muligheder for at være innovative og tiltrække helt nye kunder. Til gengæld ser Dansk Erhverv nogle store udfordringer i form af de ulige betingelser, danske virksomheder har med i bagagen, når de skal konkurrere med udenlandske e-handelsvirksomheder. Det får danskerne til at søge mod udenlandske netbutikker med et lavere omkostningsniveau og dermed lavere priser, hvormed Danmark mister arbejdspladser, og statskassen går glip af moms- og skatteindtægter. På et meget prisfølsomt marked som det danske er det afgørende, at de danske samfundsstrukturer og rammevilkår tilpasses i takt med den stigende e-handel således, at danske virksomheder er attraktive at handle hos for både danske og udenlandske forbrugere. Momsafregning for momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder Netbutikker fra andre EU-lande, der sælger for mere end kr. om året til danske forbrugere, skal svare dansk moms af hele deres omsætning i Danmark. Mange momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder undlader imidlertid dette, og de slipper desværre ofte godt fra det. Den høje danske moms og den manglende momsafregning fra udenlandske netbutikker er med til at gøre det attraktivt for danskere at handle i udenlandske netbutikker, ligesom det er mindre attraktivt for udenlandske forbrugere at e-handle i Danmark. 19

20 Konsekvensen er, at den danske statskasse går glip af momsindtægter, ligesom danske e-handelsvirksomheder konkurrerer på ulige vilkår. Dansk Erhverv finder det afgørende, at SKAT skaber overblik over alle udenlandske e-handelsvirksomheder, der er momspligtige i Danmark, samt sikrer, at de afregner dansk moms. EU s servicedirektiv - kvikskranker I henhold til EU's Servicedirektiv har det siden 2009 været et lovkrav, at alle EU-lande skal have en såkaldt kvikskranke. En kvikskranke skal fungere som én administrativ indgang for virksomheder til et givent medlemsland, hvor de har online har adgang til love, regler, ansøgninger, dokumentationskrav, etc. De forskellige EU-medlemslandes kvikskranker er imidlertid meget svingende i kvalitet og informationsniveau, ligesom flere landes kvikskranker kun findes på landets eget sprog. Der bør udarbejdes minimumskrav på EU-niveau til, hvad kvikskrankerne skal indeholde, så det reelt bliver nyttigt for udenlandske virksomheder. Persondatabeskyttelse EU-Kommissionen har præsenteret et udkast til en forordning om persondatabeskyttelse, der bl.a. har til formål at ensrette reglerne i EU. Dette initiativ finder Dansk Erhverv generelt positivt, idet det gavner erhvervslivet, herunder især grænseoverskridende handel, at der er ens regler inden for EU. Kommissionens udkast til forordning giver dog ikke et klart svar på, hvordan udformningen af den kommende regulering bliver, idet mange områder skal reguleres via delegerede retsakter. Dansk Erhverv finder det vigtigt, at de endelige regler tager udgangspunkt i best practices og tager højde for den måde, nettet fungerer på, og ikke skaber unødvendige byrder. Piratkopier Det er et stigende problem, at mærkevarer kopieres og sælges som de originale. I nogle tilfælde kan det være farligt, f.eks. når der er tale om falske kopier af medicin, el artikler eller reservedele til motorer etc. Derfor skal der slås hårdt ned på import og salg af ulovlige kopiprodukter. Prissammenligninger Prissammenligningstjenester kan være godt for konkurrencen og for gennemsigtigheden men forudsætningen er, at prissammenligningerne er retvisende. Dansk Erhverv opfordrer til, at der udarbejdes kriterier for en retvisende prissammenligning. Dette kan være i regi af Forbrugerombudsmanden, som sammen med de berørte parter kan udvikle mere specifikke anbefalinger på de forskellige områder. Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at regeringen sætter et arbejde i gang med at påvirke EU- Kommissionens planer om at lave kriterier for grænseoverskridende prissammenligningssider. Danske virksomheder lever med nogle af verdens højeste skatter, afgifter, moms og lønninger. Samtidig har vi i Danmark meget gode forbrugerforhold. Disse faktorer afspejler sig i prisniveauet, og et ensidigt fokus på pris vil være til skade for vækst og beskæftigelse i lande med et højt omkostningsniveau, som Danmark. Det er derfor vigtigt for Danmark, at EU-Kommissionens kriterier til grænseoverskridende prissammenligningssider tager højde herfor. Salgspligt servicedirektivets art EU-Kommissionen har i en række forskellige sammenhænge foreslået, at e-handelsvirksomheder skal forpligtes til at sælge deres varer til alle EU s forbrugere uanset bopæl, medmindre de kan påvise gode grunde til ikke at servicere et givet, nationalt marked. Dansk Erhverv er stærk modstander af forslaget, da virksomheder aldrig skal kunne forpligtes til at udbyde deres varer på markeder, som ikke er attraktive. Virksomheder opererer i de lande, hvor det kan betale sig, og hvor de er i stand til at give deres kunder god service. Det er en meget stor administrativ byrde for en virksomhed at skulle være i stand til at håndtere alt dette i 27 lande og på næsten lige så mange sprog til trods for, at en virksomhed stort set intet sælger i landene. 20

Politisk holdningskatalog 2013-2014

Politisk holdningskatalog 2013-2014 Politisk holdningskatalog 2013-2014 1 Forord Danmark er langsomt på vej ud af krisen og har netop nu brug for de bedst mulige vilkår for at komme tilbage i vækstsporet. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv

Læs mere

Politisk holdningskatalog 2014-2015

Politisk holdningskatalog 2014-2015 Politisk holdningskatalog 2014-2015 1 Forord Danmark har brug for de bedst mulige vilkår for at komme tilbage i vækstsporet. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv arbejder målrettet for at skabe de nødvendige

Læs mere

Politiske holdninger, der peger fremad

Politiske holdninger, der peger fremad 1 Politiske holdninger, der peger fremad For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret. Politisk indflydelse og forandringer kræver, at udfordringerne

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698)

Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel i EU (COM (2012) 698) Transportministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Mail til: jke@trm.dk Cc.: bhb@trm.dk; mas@evm.dk 18. februar, 2013 Høring af EU-Kommissionens Grønbog Et integreret pakkeleveringsmarked for mere e-handel

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012

Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 Notat Dansk Erhvervs bemærkninger til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan 2012 1. Bedre forbrugerbeskyttelse af børn og unge Vi er positive overfor forslaget om at afdække behovet for bedre beskyttelse

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab

fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab fremtiden starter her... ARBEJDS- GIVER Medlemskab VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERV» Dansk Erhverv er landets hurtigst voksende erhvervsorganisation. Det er vi blandt andet, fordi vi leverer værdiskabende rådgivning

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk.

VELKOMMEN. I Grakom får medlemmerne konkret rådgivning og servicetilbud, ny viden og værdifulde netværk. 2 VELKOMMEN Virksomheder, der arbejder i værdikæden indenfor kommunikation står overfor et foranderligt marked med teknologisk og digital udvikling, global konkurrence, nye markedsmuligheder og udfordringer.

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Dansk Erhverv 2008. Politisk holdningskatalog

Dansk Erhverv 2008. Politisk holdningskatalog Dansk Erhverv 2008 Politisk holdningskatalog 1 Forord Serviceerhvervene er fremtiden. Servicesektoren skaber de fleste arbejdspladser, og det er servicesektoren, der er den dominerende i Danmarks økonomi.

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Flere job i København

Flere job i København Flere job i København Nye arbejdspladser er helt afgørende for, at vi kan få råd til fx bedre skoler, daginstitutioner og ældrepleje i København. Selvom København har klaret sig bedre gennem krisen end

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser

[Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser [Tilføj denne side i navigationsvisningen for at få vist et sidebanner] Tidsbegrænsede ansættelser I ansættelsesforhold, hvor en arbejdsgiver ansætter en ergoterapeut, er det hovedreglen, at ergoterapeuten

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid

Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 168 Offentligt Til Folketingets Europaudvalg (Kopi til Folketingets Skatteudvalg) Notat J.nr. 2010-221-0034 Supplerende grundnotat Grønbog fra Kommissionen om

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen

22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen 22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen Konkrete forslag fra Produktivitetskommissionen 2014 DSK kan med undtagelse af Produktivitetskommissionens forslag om liberalisering af planlovens

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Styrket indsats mod social dumping Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti Styrket indsats mod social dumping Social dumping er en udfordring på det danske arbejdsmarked.

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger

Læs mere