Bilag. Bilag 1 vurdering af indkomstmodtager 117 BESKATNING AF SPORTSUDØVERE. Nikolai Holm Pedersen Kandidatafhandling, cand.merc.aud. 4.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bilag. Bilag 1 vurdering af indkomstmodtager 117 BESKATNING AF SPORTSUDØVERE. Nikolai Holm Pedersen Kandidatafhandling, cand.merc.aud. 4."

Philippa Henningsen
7 år siden
Visninger:

1 Bilag Nej Økonomisk risiko? Ja Bilag 1 vurdering af indkomstmodtager 117 Ansættelsesforhold? - arbejdsgivers anvisninger - arbejdsgivers regning og risiko - løbende arbejdsydelse - fastsat rammer for arbejdsforhold Virksomheden intens og seriøs? -drevet sædvanligt og forsvarligt -faglige forudsætninger - aktiviteten har sammenhæng til øvrig aktivitet -drevet regelmæssigt -tilstrækkeligt omfang Ja Virksomheden rentabel? Ja Nej Nej Nej - positivt resultat - udsigt til rentabel drift - udarbejdet budgetter mv. - utilregnelige årsager til et dårligt resultat Ja Lønmodtager Honorarmodtager Ikke-erhvervsmæssig virksomhed (herunder hobbyvirksomhed) Erhvervsmæssig virksomhed Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Selvstændig virksomhed

2 Bilag 2 - lempelsesberegninger 118 I nedenstående er der opsat to scenarier med lønindkomst optjent i to kontraherende stater. Disse to indkomster holdes op imod om det er artikel 15 og 17 der gør sig gældende på lønindkomsten. Hvor artikel 17 anvendes, vises desuden beregningen af lempelse ved de fire gennemgåede lempelsesmetoder: Indkomst i domicilland Indkomst i kildeland Domicillandsskatte- % 40% Kildelandsskat- % 20% Eksemption med progression Fuld eksemption Fuld credit Almindelig credit Lempelsesberettiget indkomst Skattepligtig globalindkomst Domicilland Eksemption med Fuld ek- Almindelig progression semption Fuld credit credit Ingen lem- pelses Ingen lem- pelses Kildeland Lempelse Samlet skat Artikel Artikel 17, eksemption med progression (1) Artikel 17, fuld eksemption (2) Artikel 17, fuld credit Artikel 17, almindelig credit Når man ser på ovenstående beregninger kan man se, at der betales mindst skat, når eksemption-metoden anvendes, hvilket skyldes to forhold: (1) at der ved eksemption med progression modtages større lempelse på indkomst fra kildeland end der reelt er betalt i skat (2) at der ved fuld eksemption ikke medregnes indkomst fra kildelandet i den skattepligtige globalindkomst. 118 Beregningerne er egen tilvirkning. 71

3 Indkomst i domicilland Indkomst i kildeland Domicillandsskatte- % 40% Kildelandsskat- % 50% Eksemption med progression Fuld eksemption Fuld credit Almindelig credit Ingen lempelse Lempelsesberettiget indkomst Skattepligtig globalindkomst Domicilland Kildeland Lempelse Samlet skat Eksemption med progression Fuld eksemption Fuld credit Almindelig credit Ingen lempelse Artikel 15 (1) Artikel 17, eksemption med progression Artikel 17, fuld eksemption Artikel 17, fuld credit (2) Artikel 17, almindelig credit (3) Når man ser på ovenstående beregninger kan man se, at der betales mindst skat, når fuld credit-metoden anvendes, hvilket skyldes tre forhold: (1) at der ved anvendelse af artikel 15 kun betales dansk skat, da artikel 15 giver domicillandet fuld beskatningsret på indkomst fra ansættelsesforhold (2) at der ved fuld credit modtages fuld lempelse på betalt skat i kildelandet, på trods af at denne overstiger den beregnede danske skat (3) at der ved almindelig credit kun modtages lempelse på den beregnede danske skat på indkomst fra kildelandet, og ikke den fulde betalte skat i kildelandet. 72

4 I nedenstående tabel vises et scenarie, hvor beskatningsret sker efter reglerne i artikel 17, men hvor der anvendes to forskellige lempelsesmetoder ved indkomst optjent i kildelandet. Lempelsesberegningen er vist ud fra to forskellige skattesatser i kildelandet: Indkomst i domicilland Indkomst i kildeland, almindelig credit Indkomst i kildeland, fuld exemption Domicillandsskatte- % 40% 40% 40% 40% Kildelandsskat- % 20% 50% 20% 50% Lempelsesberettiget indkomst Skattepligtig globalindkomst Domicilland Kildeland, alm. credit Kildeland, fuld eks. Lempelse Samlet skat 1a Skat ved 20% kildeskat b Skat ved 20% kildeskat, uden lempelse a Skat ved 50% kildeskat b Skat ved 50% kildeskat, uden lempelse a Skat ved 20% kildeskat b Skat ved 20% kildeskat, uden lempelse a Skat ved 50% kildeskat b Skat ved 50% kildeskat, uden lempelse Ovenstående viser effekten ved brug af lempelsesreglerne. Det væsentlige at bemærke af ovenstående er, at lempelsesreglerne i visse tilfælde er så gunstige, at de opvejer stigningen i skatteprocent fra 20% til 50%, når lempelsesreglerne ikke anvendes ved 20% kildelandsbeskatning sammenligning mellem scenarie 3b og scenarie 4a. 73

5 Bilag 3 - skatteberegning 119 Indkomst fra sportsaktivitet Fagforeningskontingent Agentudgifter Max. Grænse, LL 13, stk Bundgrænser, LL 9, stk Personlig indkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Lønmodtager Hobbyvirksomhed Selvstændigt erhvervsdrivende Ovenstående viser forskellene i, hvordan personlig indkomst, ligningsmæssigt fradrag og skattepligtig indkomst opgøres for de tre indkomstkategorier. For lønmodtageren er indkomsten fra sportsaktiviteten ført ind i personlig indkomst, og fagforeningskontingent og agentudgifter er ført ind som ligningsmæssige fradrag. Fagforeningskontingentet med en begrænsning på fradrag på kr og agenthonoraret, som reduceres med bundgrænsen på kr For hobbyvirksomheden er indkomst fra sportsaktivitet og udgiften til agenthonorar ført ind i personlig indkomst, og fagforeningskontingent, igen begrænset til kr ført ind som ligningsmæssigt fradrag. For selvstændigt erhvervsdrivende er indkomst fra sportsaktivitet, agenthonorar og fagforeningskontingent ført ind som personlig indkomst, og ingenting som ligningsmæssigt fradrag. Som det ses af ovenstående, så vil det resultere i, at den selvstændigt erhvervsdrivende vil have den laveste skattepligtige indkomst, og ligeledes den laveste personlige indkomst, hvilket vil resultere i den laveste beregnede skat. 119 Beregningerne er egen tilvirkning 74

6 Indkomst fra sportsaktivitet Fagforeningskontingent Agentudgifter Max. Grænse, LL 13, stk Bundgrænser, LL 9, stk Personlig indkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Lønmodtager Hobbyvirksomhed Selvstændigt erhvervsdrivende Ovenstående viser samme princip som den forrige tabel. Her er indkomsten fra sportsaktiviteten blot kr For lønmodtageren resulterer dette i et underskud i den skattepligtige indkomst, hvilket alt afhængig af de faktiske forhold kan føre til underskud til fremførsel eller reduktion i den betalte skat. For hobbyvirksomheden resulterer dette i underskud i både den personlige indkomst, og den skattepligtige indkomst. Underskuddet fra hobbyvirksomhed i den personlige indkomst, kan ikke anvendes til fradrag i anden personlig indkomst, men er kildeartsbegrænset, og kan derfor kun fradrages i fremtidige overskud. Det resterende underskud bliver behandlet på samme vis som lønmodtageren. For selvstændigt erhvervsdrivende resulterer dette i underskud i den personlige indkomst, som også er lig den skattepligtige indkomst. Underskuddet kan fradrages i anden personlig indkomst, såfremt dette foreligger. Ellers kan der fremføres til at fradrage i fremtidige overskud i virksomheden. Som det ses af ovenstående, så vil selvstændigt erhvervsdrivende her have det største underskud i skattepligtig indkomst, hvilket resulterer i at der er en større værdi at fremføre til reduktion i anden indkomst eller i fremtidige overskud. 75

7 Bilag 4 beregning af fri bil 120 Scenarie 1 Scenarie 2 Bilens købspris Bilens købspris Beskatning Skattepligtig værdi Beskatning Skattepligtig værdi Værdi > % Værdi > % 0 Værdi < % Værdi < % Samlet beregningsgrundlag, før miljøtillæg Samlet beregningsgrundlag, før miljøtillæg Miljøtillæg Miljøtillæg Samlet beregningsgrundlag, efter miljøtillæg Samlet beregningsgrundlag, efter miljøtillæg Scenarie 3 Bilens købspris Skattepligtig Beskatning værdi Værdi > % 0 Værdi < % Samlet beregningsgrundlag, før miljøtillæg Miljøtillæg Samlet beregningsgrundlag, efter miljøtillæg Ovenstående viser den skattepligtige værdi af en bil ud fra tre scenarier på bilens kostpris. I ovenstående eksempler er der sat i standard miljøtillæg ind, som skal korrigeres til faktiske forhold. I scenarie 1 bliver der beregnet en værdi ud fra en værdi på kr , hvor der beregnes 25% af de første kr af bilens værdi, og 20% af den værdi bilen overstiger kr med, i dette tilfælde kr Scenarie 2 viser et tilfælde, hvor bilen ikke overstiger kr Scenarie 3 viser et tilfælde, hvor bilens værdi ikke overstiger kr , som jf. LL 16, stk. 4, 2. pkt. er det mindste beregningsgrundlag. 120 Beregningerne er egen tilvirkning. 76

8 Bilag 5 beregning af fri bolig 121 Scenarie Markedsleje pr. år Forbrugsudgifter pr. år Delvis leje betalt af sportsudøver Samlet markedsleje pr. år Årsløn Tjenestebolig Ja Nej Nej Ja Nej Nej Reduktion Skattepligtig værdi Andel af årsløn 17% 24% 16% 10% 14% 10% Reduktion ved > 15% Skattepligtig værdi efter 15% max Ovenstående seks scenarier viser beregningen af fri bolig ud fra forskellige kriterier. I scenarie 1-3 er vist scenarier med samme årsløn for sportsudøveren, men med tre forskellige scenarier omkring betragtning af tjenestebolig, egenbetaling og størrelse af reduktion. Som det kan ses, så ender alle tre scenarier ud i den samme skattepligtige værdi. I scenarier 4-6 er samme fordeling med tjenestebolig og egenbetaling, og her ses der pludselig en stor forskel i den skattepligtige værdi af fri bolig, hvilket skyldes den høje årsløn som sportsudøveren i disse tre scenarier modtager, og dermed sker der ingen reduktion, ved at den skattepligtige værdi overstiger 15% af den årlige kontakte løn, som det ses i scenarie 1-3. I scenarie 3 og 6 har sportsudøveren delvis betaling af leje, hvilket naturligvis nedbringer den skattepligtige værdi, men nedbringelsen er betalt med allerede beskattede penge. 121 Beregningerne er egen tilvirkning. 77

Relaterede dokumenter

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer