Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer

Transkript

1 DJF rapport Husdyrbrug nr. 47 Maj 2003 Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer Egon Noe & Troels Kristensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 DJF rapport Husdyrbrug nr. 47 Maj 2003 Driftsledelsesmæssige udfordringer ved etablering af automatiske malkesystemer (AMS) i eksisterende mælkeproduktionssystemer Egon Noe & Troels Kristensen Afdeling for Jordbrugsproduktion & Miljø Postboks 50 DK-8830 Tjele DJF rapporter indeholder hovedsageligt forskningsresultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan rapporterne beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. DJF rapporter udkommer i serierne: Markbrug, Husdyrbrug og Havebrug. Rapporterne koster i løssalg kr. pr. stk., afhængig af sidetal. Abonnenter opnår 25% rabat og abonnement kan tegnes ved henvendelse til: Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Alle DJF s publikationer kan bestilles på nettet: Tryk: DigiSource ISSN

3 Forord Nærværende rapport er udarbejdet i projektet AMS indplacering på bedriften og styring på besætningsniveau finansieret af Dansk Kvæg i AMS er en teknologisk nyskabelse som ved anskaffelse på betydende måde forventes at påvirke kvægbedriftens produktion, styringsmuligheder og behov i besætningen og kvægbrugerens dagligdag. Det er påvirkninger der i omfang og stil ikke er set indenfor mælkeproduktionen i de seneste årtier. Denne rapport skal derfor ses som en indledende indsats med det mål at analysere og udvikle mælkeproduktionssystemer med AMS. Indenfor projektets rammer var det muligt at besøge et begrænset antal bedrifter, og arbejdet er gennemført som en kombination af case beskrivelse og litteratur gennemgang i forsøget på at uddrage mere generelle erkendelser. Vi vil gerne takke de seks besætningsejere som vi besøgte for en stor imødekommenhed, såvel under besøget som med kommentarer til denne rapport. Desuden takkes Morten Dam Rasmussen for bistand ved opgørelser baseret på data fra overvågningsprogrammet. Troels Kristensen Forskningscenter Foulum Marts

4 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Sammendrag og konklusion... 4 Summary and conclusion Baggrund Formål Metode Cases/gårdrapporter Resultater Motivation, forventninger og begrundelser for at investere i malkerobotter Indpasning af AMS i nuværende systemer Indkøring Fodring, malkning og tilsyn efter overgangen til AMS Arbejdsdag, familieliv og sociale relationer Diskussion Fodring, sundhed, ydelse og malkefrekvens Informationer, dagligt tilsyn, udskiftning mv Optimerings strategier på AMS-bedrifter Litteratur

5 Sammendrag og konklusion Formålet med arbejdet var at beskrive processen fra det tidspunkt hvor overvejelsen omkring anskaffelse af automatiske malkesystemer (AMS) startede til det tidspunkt hvor de første erfaringer og resultater på kort sigt (½ - ¾ år) var nået. Der har været fokus på fodring, arbejdssituation og overvågning. Herudover var det specifikt formålet på baggrund af de opnåede erfaringer i praksis, at afdække forhold af afgørende betydning for, at AMS fungerer i forhold til bedriften, herunder at pege på generelle forhold, der bør inddrages i overvejelserne omkring anskaffelse af AMS. Endelig var formålet at indkredse områder, hvor der mangler viden for at sikre et godt beslutningsgrundlag for nuværende og fremtidige AMS brugere. Der blev besøgt seks bedrifter, hvor der blev gennemført et kvalitativt interview, og litteraturen på området blev gennemgået. I rapporten fremstår de enkelte cases med de oplysninger, som ejerne gav ved besøget. Herved kommer de enkelte cases til at vise, hvorledes disse besætningsejere har overvejet og oplevet overgangen til AMS. Det videngrundlag, der skal til for at sikre en nuanceret vurdering af fordele og ulemper omkring anskaffelse af AMS, kræver en fortsat udvikling indenfor rådgivningssystemet og forskningen. Det erfaringsgrundlag, som landmændene har bygget på, er således primært erfaringsudveksling med landmænd, der har investeret i AMS, både i Holland og i Danmark. Samtidig er det også karakteristisk, at de involverede landmænd har haft lyst til at prøve noget nyt og at gå ind i den læreproces, det har været at implementere AMS på bedriften. Forandringen af dagligdagen med hensyn til arbejdstidspunkter og tid blev på alle bedrifterne fremhævet som et særdeles positivt resultat af overgangen til AMS. I forhold til det forventede kan det konkluderes, at AMS kan indpasses i mange typer af eksisterende kvægbrugssystemer, vurderet i forhold til planløsninger, foderforsyning og ydelsesniveau, med et tilfredsstillende resultat. Erfaringerne fra casestudierne påpeger tre problemkomplekser, der har speciel relevans for udvikling af kvægbrugsbedrifter med AMS. 1) AMS udfordrer vores viden om hvorledes fodring, malkefrekvens og ydelsesniveau påvirker koens sundhed og velfærd. 2) Via AMS opsamles en stor mængede data om besætningen, som i princippet vil kunne anvendes i driftsledelsen, men hertil kræves en målrettet bearbejdning og præsentation af de opsamlede data. 3) Ved investering i AMS, eller overvejelse herom, vil de nuværende modeller til økonomisk optimering ikke være tilstrækkeligt specifikke. I det omfang AMS påvirker og påvirkes af en række af de øvrige produktionsfaktorer på bedriften, som arbejdskraft, foderforsyning og kvoteudnyttelse, er det nødvendigt, at disse relationer klarlægges, før der kan laves en reel strategisk optimering. Indenfor de nævnte områder er der behov for en målrettet indsats indenfor forskning og rådgivning, således at investeringerne og den løbende rådgivning omkring AMS kan foretages på et solidt grundlag. Det skal bemærkes, at de seks cases repræsenterer bedrifter, hvor ejeren er godt tilfreds med AMS rent teknisk. De seks cases viser således nogle af mulighederne, men hvis man skal have hele billedet med, kræver det naturligvis, at der også inddrages cases, hvor man af den ene eller anden grund ikke er så tilfreds med systemet. 4

6 Summary and conclusion The aim of the report is to describe the process going from the first considerations about buying an automatic milking system (AMS) to the short-term results (½ to ¾ year). Focus will be on feeding, working conditions, and herd management. In addition to this, it is a specific aim to discover conditions of vital importance for the functioning of the AMS on the farm, and to point out general issues that should be taken into consideration when contemplating buying an AMS. Finally, the aim is to point out areas in which knowledge is necessary to ensure a good decision making for present and future AMS users. This study is based on qualitative interviews conducted with six farmers, who all have implemented AMS into an existing system for about ½ a year, supplemented with a literature review related to the topic. Each farm is presented with the information given by the farmers during the visits. This approach was chosen in part because it has not been possible to make follow-up registrations on the farms, in part and not least to get an insight in how these farmers have experienced the change to AMS and the considerations they have been though. The six farmers are still to be considered as pioneers. The impression is that the robots function technically now, but there seems be a lack of knowledge in the advisory system needed to support a balanced discussion of advantages and disadvantages following an installation of the AMS. The farmers have largely had to rely on exchange of experiences between farmers who have invested in an AMS, in The Netherlands as well as in Denmark. It was also characteristic to the farmers involved that they were minded for the learning process necessary for the implementing the AMS on the farm. To conclude: AMS can be fitted into many types of existing dairy production systems as seen in relation to type of stable, fodder supply, and yield level in the herd. The experiences from the case studies point out three problem complexes of special relevance for research and development of dairy production systems with AMS: 1) AMS challenges our knowledge about the relationship between feeding, milking, health and animal behaviour, and the abilities for controlling and optimising these factors. 2) A great amount of data about the livestock is collected. It is, in principle, possible to use these data in the management of the herd, but there is a need for focusing the data to the condition in a AMS herd, including user friendly presentations information, before these data are transformed into a useful decision support tools for the farmers. 3) Due to the radical changes of the farm and herd management, the present models for economic optimising are not sufficiently specific, when an investment in an AMS is being considered. A number of relations should be clarified before a strategic optimisation can be made. AMS influences and is influenced by a series of production factors on the farm, such as labour, fodder supply, and utilization of quotas. It should be noted that the six cases represent farms on which the farmers are satisfied with the technical aspects of the AMS, so that more negative sides of the AMS in everyday life are not expressed. The six cases thus show some of the possibilities, but if the entire picture is to be shown, cases with some dissatisfaction with the systems should, of course, be involved. 5

7 1 Baggrund Ved indførelse af automatisk malkning (AMS) på kvægbedriften sker der en afgørende ændring i kvægbrugerens handlefrihed omkring driftsledelse og arbejde. Arbejdsmæssigt frigøres kvægbrugeren fra den daglige rutine med hensyn til malkning, i retning af en mere fleksibel dagligdag, dog stadigvæk dikteret af køernes malkerytme. I de hidtidige projekter omkring AMS har der naturligt nok været stærk fokus på det at malke i AMS (f.eks. Rasmussen, 2001). Derimod har der, i forhold til den forventede betydning af AMS, været mere begrænset fokus på de afledte effekter på fodring, driftsledelse og arbejdssituation. Det er derfor intensionen med dette arbejde at indhente erfaringer indenfor disse områder. I Danmark foreligger der rapporter omkring afgræsning (Raun & Rasmussen, 2001; Munksgaard & Krohn, 2002). Derimod er der ikke oplysninger omkring fordelingen af foderet mellem AMS, kraftfoderautomater og foderbord. Disse forhold må forventes at have afgørende indflydelse på køernes anvendelse af AMS og foderforsyningen generelt på bedriften. Raun & Rasmussen (2002) har beskrevet arbejdsindsatsen til staldarbejdet på 57 bedrifter med AMS, mens der ikke er undersøgelser omkring AMS systemernes indflydelse på kvægbrugerens dagligdag mere generelt. Principielt åbner de mange data der kan opsamles via AMS nye muligheder for at udvikle informationssystem til den daglige driftsledelse. I hvilket omfang dette udnyttes søges ligeledes klarlagt. 2 Formål Formålet med projektet er at beskrive processen fra overvejelsen omkring anskaffelse af AMS startede til de opnåede resultater på kort sigt (½ - ¾ år). Fokus vil være på fodring og arbejdssituation og driftsledelse. Projektet har et bedriftsorienteret sigte hvorfor det er et specifikt formål at afdække forhold af afgørende betydning for at AMS fungerer i forhold til bedriften, herunder at pege på generelle forhold, der bør inddrages i overvejelserne omkring AMS. Endelig er formålet at indkredse områder, hvor der mangler forskning og udvikling for at sikre et godt beslutningsgrundlag for nuværende og fremtidige AMS brugere. 3 Metode I samarbejde med EU-projektet Implications of introduction of automatic milking on dairy farms blev der udvalgt seks bedrifter, hvor overgangen til AMS skete i vinteren 2001/02. For at få den mest rene beskrivelse af AMS, var det et krav til udvælgelsen at AMS var etableret i det eksisterende staldsystem, dvs. at bedrifterne før AMS skulle have malket i malkestald, og køerne havde været opstaldet i løsdrift. Alle bedrifterne indvilgede i at modtage et besøg af 1½ til to timers varighed. Bedrifterne blev besøgt i forsommeren Før besøgene blev der udarbejdet en interview guide og ved besøgene blev samtalen optaget på bånd. Et afgørende element var at alle informationer blev søgt indordnet således, at de afdækkede udviklingen fra før AMS, over overvejelserne angående anskaffelse af AMS, til de første erfaringer med AMS. Besøgene omfattede en kort staldvandring, efterfulgt af et interview af landmanden. De enkelte gårde er opgjort som cases med en kort faktoriel beskrivelse, efterfulgt af en beskrivelse baseret på oplysningerne ved besøget. Rapporterne er efterfølgende verificeret af bedriftsejerne. Herefter er der på tværs af de seks cases søgt udledt nogle mere overordnede forhold. De enkelte cases fremstår med de oplysninger som ejerne gav ved besøget, hvorfor der kan være størrelsesordener og udsagn som ikke generelt er gældende, eller ikke pt. er undersøgt tilstrækkeligt sikkert. Denne form er valgt dels fordi det ikke har været muligt at lave opfølgende registreringer på bedrifterne, dels fordi netop herved kommer de enkelte cases til at vise hvorledes disse besætningsejere har overvejet og oplevet overgangen til AMS. For en vurdering af de indsamlede oplysninger er der ud fra data i det danske egenkontrolprogram lavet en opgørelse over produktionsniveauet før og efter overgangen til AMS som supplement til besætningsejernes udsagn. 6

8 4 Cases/gårdrapporter Bedrift AMS 1 Start med AMS nov Systembeskrivelse Årskøer: 55 Race: SDM Årsydelse, kg: Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1 Type: Lely Kotrafik: Fri, ingen separations boks Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald. Fodring Fodringsprincip: Grovfoder ad lib Kraftfoderautomater: 0 6 FE Foder i AMS: 3-5 FE Ædelyst foder: Græsensilage, hø, frisk græs, roepiller Type: Korn / A-blanding Type: Korn / A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, frisk græs på stald Ydelse, malkning Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk øget 500 kg; Celletal reduceret til Malkefrekvens: 3,2 Andel dyr der hentes: 5%. Arbejdsindsats (køer) Timer dagligt i stalden: 3, svarende til 2,5 timer mindre end før AMS Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 40; Hente køer til AMS: 5; Ordne frasorterede: 10; Rengøring AMS: 15; Driftsledelse: 30. Bemærkninger Stald og fodring uændret i forhold til før AMS, men en forventning om at fodringen skal være mere stabil for at imødekomme køernes krav ved en stigende ydelse. Således betød overgang fra ensilagefodring til fodring med frisk græs på stald et fald i dagsydelsen på 1-2 kg pr. ko og en lavere mælkefrekvens. Begrænsede erfaringer med type af foder i AMS, men med foder på foderbordet døgnet rundt og adgang til kraftfoderautomat, skal mængden i AMS begrænses, men samtidigt være tillokkende. Optrapningen med kraftfoder efter kælvning er gjort kortere, nu 30 dage mod i starten med AMS 55 dage. Ved den lange optrapning var det klart indtrykket at en del køer ikke fik tilstrækkeligt foder i forhold til ydelsesniveauet ved den øgede mælkefrekvens. Ydelsesudviklingen er klart bedre end forventet af landmanden, med allerede plus 500 kg pr. årsko og 10-15% højere startydelse efter kælvning. Samtidigt er celletallet faldet til ca I flere perioder har der ikke været nogle køer som blev hentet til malkning, trods en gns. malkefrekvens i besætningen på op til fire gange dagligt. Informationen omkring ledningsevne udnyttes konsekvent, således at forhøjet ledningsevne udløser en opfølgende udmalkning og CMT test. Typisk har udmalkning været tilstrækkelig til at undgå klinisk mastitis. Herudover anvendes informationerne fra AMS kun i begrænset omfang i det daglige tilsyn med besætningen. Beslutningen omkring anskaffelse af AMS startede med at budget for udvidelse til 100 køer viste at ejer aflønningen ville blive uændret, mens investering i AMS under forudsætning af ydelsesstigning og fastholdelse af koantallet ville give en øget aflønning. 7

9 Bedrift AMS 2 Start med AMS okt Systembeskrivelse Årskøer: 70 Race: SDM Årsydelse, kg: Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1 Type: De Laval Kotrafik: Fri, ingen separations boks Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald. Fodring Fodringsprincip: Grundration, udfodres hver anden dag reduceret foderbord (30 ædepladser) Foder i AMS: 4-8 FE Ædelyst foder: Majsensilage, græsensilage og koncentreret foder (rapskage, C-blanding) Type: A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, ens fodring året rundt Ydelse, malkning Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk øget 200 kg; Celletal uændret ( ) Malkefrekvens: 3,1 Andel dyr der hentes: 10%. Arbejdsindsats (køer) Timer dagligt i stalden: 4, svarende til 3 timer mindre end før AMS Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 35; Hente køer til AMS: 5; Ordne frasorterede: 10; Rengøring AMS: 25; Driftsledelse: 25. Bemærkninger Bedriften er væsentlig ændret de seneste år siden ophør med økologisk produktion i 1998, hvor årsydelse var ca kg. Ved introduktionen af AMS er grundrationen søgt afstemt med protein og cellevægsstoffer således at gødningen er fast, idet det opfattes som afgørende at køerne er rene. Afgræsning er bl.a. på denne baggrund fravalgt efter overgang til AMS. Ved tildeling af op til 8 kg kraftfoder i AMS enheden er det afgørende at der er en god pillekvalitet for at køerne vil æde op. Nogle køer har fået ketose fire til seks uger efter kælvning, hvilket tilskrives at den høje malkefrekvens (op til seks gange dagligt) betød en ydelse over det som køerne kunne dække via foderoptagelsen. Derfor er den maksimale frekvens nu reduceret til 1 gang pr. 10 kg mælk. Fodertildelingen i AMS er baseret på den forprogrammerede standard, der er afhængig af ydelse og afstand fra kælvning. Der foretages ingen reguleringer herudover, f.eks. baseret på huld. Ydelsen forventes via AMS at stige til indenfor de næste to år. Hidtil har ydelsesstigningen været begrænset, men nykælvere ligger på et niveau svarende til de kg. Nykælvere malkes 1-2 dage i kælveboks før de kommer til robotten. I den daglige driftsledelse bruges primært opslag på PC, mens egentlige udskrifter kun anvendes i begrænset omfang. Generelt foretages det meste tilsyn med besætningen via observationer i stalden, dog anvendes en standardalarmliste som grundlag for opfølgende CMT test for mastitis. Ønsket om forbedringer i arbejdsdagen var det afgørende for investering i AMS. Budget baseret på kg mælk dagligt pr. AMS enhed og kg pr. årsko, udviste samme ejeraflønning som før investering. 8

10 Bedrift AMS 3 Start med AMS dec Systembeskrivelse Årskøer: 100 Race: SDM Årsydelse, kg: Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 2 Type: Lely Kotrafik: Fri, ingen separations boks Før AMS 2 x 8 sildeben malkestald. Fodring Fodringsprincip: Grundration Ædelyst foder: Byg/ært-, grønært-, majsensilage og C- blanding Foder i AMS: 4-7 FE Type: A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, ens fodring året rundt Ydelse, malkning Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk steget 800 kg; Celletal uændret ( ) Malkefrekvens: 3,6 Andel dyr der hentes: 5%. Arbejdsindsats (køer) Timer dagligt i stalden: 4,5, svarende til 3 timer mindre end før AMS Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 50; Hente køer til AMS: 5; Ordne frasorterede: 10; Rengøring AMS: 15; Driftsledelse: 20. Bemærkninger Ved introduktionen af AMS blev fodringen ændret fra en egentlig fuldfoderblanding (TMR1) til en blandet grundration, men med stort set uændret sammensætning. Tildelingen af A-blanding i AMS enheden kan således være en del af forklaringen på ydelsesstigningen, idet foderniveauet er forøget. Grundrationen udfodres to gange dagligt og det tilstræbes at foderbordet er ryddet før ny udfodring, hvilket betyder at køerne bliver aktive. Der er hidtil anvendt en almindelig A-blanding i AMS, uden problemer. Melasse nævnes som et fodermiddel det kunne være interessant at forsøge at anvende, men det tekniske udstyr er ikke på den indkøbte AMS, ud fra en forventning om at det vil stimulere køernes ædelyst. Fodertildelingen styres udelukkende via ydelse ud fra standardprogrammet. Alle nykælvere startes i AMS ved manuel styring, der malkes ikke andre steder. Tre gange dagligt udskrives lister som grundlag for at hente køer til malkning samt tilsyn i øvrigt. Ved forhøjet ledningsevne sker der opfølgning med CMT test, omfanget af klinisk mastitis er uændret lavt i forhold til før AMS. Den øvrige daglige styring omkring reproduktion, sygdom og udskiftning foretages primært ud fra tilsyn i stalden. Arbejdssituationen med to faste daglige malkninger, kombineret med lysten til at prøve noget nyt, var det afgørende for beslutningen omkring køb af AMS. Ved budgetlægning er det forudsat at investeringen kan forrentes ved en ydelsesstigning på 7%, besparelser med ½ medarbejder og en forøgelse af kvoten med 150 ton. Ud fra de første erfaringen forventes det at de to AMS enheder på sigt kan producere ton mælk, baseret på 130 årskøer. 9

11 Bedrift AMS 4 Start med AMS feb Systembeskrivelse Årskøer: 65 Race: Jersey Årsydelse, kg: Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1 Type: DeLaval Kotrafik: Styret, ingen separations boks Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald (New Zealand type). Fodring Fodringsprincip: Grundration Foder i AMS: 4-6 FE Ædelyst foder: Græs-, majsensilage, roepiller og rapskage Type: A-blanding Sommerfodring: 3-4 FE afgræsning i storfold om dagen. Ydelse, malkning Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk uændret; Celletal uændret ( ) Malkefrekvens: 2,3 (op til 3 før afgræsning) Andel dyr der hentes: 5%. Arbejdsindsats (køer, ved afgræsning) Timer dagligt i stalden: 3, svarende til 3 timer mindre end før AMS Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 40; Hente køer til AMS: 5; Ordne frasorterede: 10; Rengøring AMS: 20; Driftsledelse: 25. Bemærkninger Samtidigt med investeringen i AMS, blev der bygget ny ungdyrstald, idet den primære bevæggrund for ændringen var et ønske om at reducere den daglige arbejdstid. I indeværende år er andelen af foderrationen fra afgræsning lavere end tidligere, men forventes igen øget til 6-7 FE dagligt. Fra kl. 7 gives køer der er malket adgang til græsarealet. Efter udfodring af grundrationen om eftermiddagen, kommer køerne i løbet af de næste timer selv ind i stalden, hvor de efter malkning inde i stalden. Efter en kort tilvænning har det betydet at alle køer er i stalden omkring kl. 22. Kun undtagelsesvis har det været nødvendigt at hente køer på græsmarken. I løbet af dagen har køerne adgang til stalden, hvor de kan drikke vand således at der også er en del malkningen i løbet af dagen. Malkefrekvensen har været fra 2.0 til 2.5 i forsommeren. Erfaringer med klart lavere mælkefrekvens ved parti A-blanding med for meget smuld. Problemer med at opretholde ydelsen i senlaktationen, hvilket tilskrives den anvendte standard foderstyring. I øvrigt en del problemer såvel teknisk som styringsmæssigt som skyldes at der er tale om en Jersey besætning. F.eks. er en stor del af alarmerne udløst af at der er to køer i AMS boksen, hvorfor det har været nødvendigt at ændre på dimensionerne. Investeringen i AMS er ikke betinget af en forventning om en ydelsesstigning, det primære mål er at opnå et højt antal malkninger og dermed en høj udnyttelse af AMS. I den forbindelse mangler der lister hvoraf det kan ses hvilke køer der belaster systemet mest via mislykkede besøg, afviste besøg og lang malketid. Hidtil har AMS data kun i begrænset omfang været anvendt i den daglige styring, dog anvendes aktivitetsmålingerne delvist som grundlag for reproduktion. Derimod er der dårlige erfaringer med de nuværende alarmlister til udpegning af køer med mastitis. 10

12 Bedrift AMS 5 Start med AMS nov Systembeskrivelse Årskøer: 105 Race: SDM Årsydelse, kg: Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 2 Type: Lely Kotrafik: Fri i en enhed og styret i den anden, ingen separationsboks Før AMS 2 x 5 sildeben malkestald. Fodring Fodringsprincip: Grundration Foder i AMS: 4-8 FE Ædelyst foder: Græs-, majsensilage, sojaskaller og rapskage Type: A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, frisk græs på stald Ydelse, malkning Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk øget 700 kg; Celletal periodevise problemer (over ) Malkefrekvens: Andel dyr der hentes: 10%. Arbejdsindsats (køer) Timer dagligt i stalden: 3-4, svarende til 5 timer mindre end før AMS Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 50; Hente køer til AMS: 10; Ordne frasorterede: 10; Rengøring AMS: 20; Driftsledelse: 10. Bemærkninger De to AMS enheder er installeret i to separate staldafsnit, med cirka samme antal dyr per enhed. I den ene enhed er der valgt styret kotrafik, således at det er lettere at tilvænne nykælvere til systemet. Besætningen har de seneste år haft en markant ydelsesstigning, startende med overgang til TMR1 i Ydelsesstigningen er fortsat efter indførelsen af AMS, men der har været en del tilfælde af stofskiftesygdomme, som muligvis kan tilskrives problemer med at afstemme grundration og kraftfoder, i forhold til ydelsesniveauet. Besætningsejeren forsøger at løse problemet ved at installere anlæg til tildeling af propylenglykol i AMS enheden. Der har periodevis været problemer med mastitis siden overgangen til AMS, hvilket tilskrives problemer med at finde de subkliniske tilfælde. I en række tilfælde er der opstået klinisk mastitis uden at det er blevet fundet via oplysningerne omkring forhøjet ledningsevne. I den daglige driftsledelse anvendes kun i meget begrænset omfang informationer fra AMS, hvorimod det prioteres højt at komme gennem stalden og gå blandt køerne tre til fire gange dagligt. Ved disse runder hentes desuden køer til robotten. Det forventes at informationerne fra AMS i fremtiden vil blive brugt mere konkret, men besætningsejeren havde ingen forudgående erfaringer med EDB: Overgangen til AMS var primært drevet af ønsket om nedsat arbejdstid, samtidigt med at der ikke var et ønske om at ansætte medhjælp. Der er ikke udarbejdet egentlige budgetter for investeringen eller alternativer. 11

13 Bedrift AMS 6 Start med AMS dec Systembeskrivelse Årskøer: 110 Race:RDM /SDM Årsydelse, kg: Staldtype: Sengebåse/spalter AMS enheder: 1 med tre malkebokse Type: AMS Liberty Kotrafik: Styret, separations afdeling med 10 kopladser Før AMS 2 x 8 sildeben. Fodring Fodringsprincip: Grundration Foder i AMS: 2-4 FE Ædelyst foder: Majs-, helsædsensilage, kraftfoder Type: A-blanding Sommerfodring: 0 FE afgræsning, dog forventes afgræsning/motionsfold i eftersommeren Ydelse, malkning Ydelsesudvikling siden start med AMS: Mælk uændret; Celletal steget ( ) Malkefrekvens: Andel dyr der hentes: 20%. Arbejdsindsats Timer dagligt i stalden: 8, svarende til 1-2 timer mindre end før AMS Fordeling %: Fodring, rengøring stald: 50; Hente køer til AMS: 20; Ordne frasorterede 10; Rengøring AMS: 10; Driftsledelse: 10. Bemærkninger Ved overgang til AMS er sammensætningen af ædelyst foderet, der tidligere blev tildelt som TMR1, stort set uændret, hvorfor A-blanding i AMS har øget foderniveauet. Den styrede kotrafik fungerer ikke specielt godt, hvilket bl.a. tilskrives at der endnu ikke er opnået tilstrækkelig erfaring med afstemning af fodertildeling i AMS og på foderbordet. Samtidigt var der i begyndelsen en uhensigtsmæssig placering af vandtildelingen. Den nuværende rækkefølge er malkning vand hvile ædelystfoder/hvile. Der er samtidigt en ret snæver passage, med tilhørende envejslåger, omkring forsepareringen, hvilket virker nedsættende på kotrafikken. Mange køer hentes derfor til malkning, og herudover er der en del som hjælpes lidt på vej. Ud over disse ting har en dårlig opstarts fase givetvis en indflydelse på andel af køer som frivilligt kommer til malkning. Efter ca. 2 måneder med AMS var der således 70 80% af køerne som enten blev hentet og/eller manuelt malket. Andelen er dog væsentlig mindre nu. Informationerne fra AMS bruges kun i begrænset omfang i den daglige driftsledelse, og udelukkende som grundlag for opfølgende undersøgelse for mastitis. 12

14 5 Resultater 5.1 Motivation, forventninger og begrundelser for at investere i malkerobotter Et af de gennemgående forhold er at det eksisterende malkeanlæg har været nedslidt og at man derfor blev kastet ud i overvejelserne om den fremtidige udvikling af bedriften, men herudover er det en række andre forhold der har sat gang i overvejelserne om at investere i AMS. I takt med at arbejdstiden i de øvrige erhverv sættes ned fremstår arbejdstid og profil som et større og større problem inden for kvægbruget. Ofte er ægtefællen ikke fra en landbrugsejendom og det kan være vanskelig for familien at acceptere den bundethed til bedriften som de oplever. Det sociale netværk er for mange kvægbruger ikke kun andre landmænd, og det kan være vanskeligt at få de sociale arrangementer indpasset i forhold til den specielle arbejdsrytme, der knytter sig til en kvægbedrift. På AMS 5 var man nået til en erkendelse af at de mange timer til den daglige malkning ikke var holdbar i længden, og at man derfor var nødt til at gøre et eller andet for at nedbringe tidsforbruget for de daglige rutiner. En af årsagerne til det store tidsforbrug til malkningen var staldens indretning, hvor køerne går i to staldafsnit. Omforandringer med en traditionel malkestald vil ikke kunne løse dette problem, mens en decentral placering af to robotter kunne løse problemet. På AMS 3 blev tidsforbruget i stalden ikke et fremhævet som et akut problem, men udtrykt som et mere generelt ønske om at forbedre arbejdssituationen som kvægbruger i forhold til familien og det sociale netværk, samtidig med at han havde stor lyst til at prøve noget nyt. På tre af bedrifterne har en stærkt motiverende faktor været at landmanden har haft begyndende problemer med arme og knæ og at man har været presset ind i overvejelser om hvorvidt man stadig skulle satse på malkekvæg. Overvejelserne om at ansætte en fodermester som alternativ til investering i AMS gik igen på næsten alle bedrifterne. En afviste ideen med at han helst ville være fri for at have medhjælper ud fra en erkendelse af at han ikke følte at han var særlig god til at have medhjælp. I forhold til de landmænd der følte sig nedslidt blev det fremhævet at en medhjælper ville betyde at man som landmand stadig skulle passe køerne i weekenden og ferie. Var man samtidig nød til at udvide besætningen for at finansiere medhjælperen ville det nemt komme til at betyde et yderlig arbejdspres i weekenden. En medhjælper ville således ikke ændre arbejdssituationen væsentlig. På AMS 1 blev forventninger om ydelsesfremgang nævnt som en primær motiverende faktor for at gå ind i overvejelserne om AMS. Ydelsesniveauet lå i forvejen højt og en forudsætning for at forbedre denne ville være at malke tre gange om dagen. Dette ville igen kræve at der ansattes en medarbejder og dermed kræve en besætningsudvidelse. I de fleste af de andre cases blev forventningerne om ydelsesfremgang ikke fremhævet som en primær motivation, men indgik i flere tilfælde som en forudsætning for rentabiliteten af investeringen. En forbedring af økonomien har ikke være fremhævet som den primære motivation for nogen af de seks bedrifter. Men samtidig gav de fleste udtryk for en forventning om at den nuværende indtjening kunne opretholdes, kombineret med de andre fordele man kunne opnå. Bedrifternes udgangsforudsætninger har været vidt forskellige og dermed er det også vidt forskellige økonomiske regnestykker der har været opstillet, det er dog muligt at gruppere dem noget. For nogle af bedrifterne har man opstillet budget med en mindre udvidelse af koantallet, med de ekstra sengebåse der bliver plads til ved at udskifte malkestald med AMS kombineret med en ydelsesfremgang. En anden type økonomiske overvejelse har gået på at sammenligne investe- 13

15 ringen i AMS med en fodermester, hvor det tydeligvis også er et holdningsspørgsmål, hvorvidt man ønsker at udvikle bedriften i retning af mekanisering eller flere medarbejdere. En tredje type overvejelse har gået på besætningsudvidelse versus en ydelsesstigning baseret på en forøget mælkefrekvens ved AMS, hvor såvel økonomiske overvejelser som de miljømæssige harmonikrav har været mest gunstige for investering i AMS. Generelt må man sige, at erfaringsgrundlaget på det tidspunkt, hvor man har gået ind i overvejelserne har været relativ spinkle, hvilket også afspejler sig i de forsigtige forventninger man har haft i forhold til produktionsforbedringer. Vi oplevede derfor også en generel positiv overraskelse over den produktionsfremgang man reelt havde opnået. De seks cases må stadigvæk karakteriseres som pionerer. Indtrykket er at robotterne fungerer teknisk set. Men det videngrundlag der skal til for at sikre en nuanceret vurdering af fordele og ulemper omkring anskaffelse af AMS er generelt ikke opbygget i rådgivningssystemet. Det erfaringsgrundlag som landmændene har bygget på er således primært erfaringsudveksling med landmænd der har investeret i AMS, både i Holland og i Danmark. Samtidig er det også karakteristisk at de involverede landmænd har haft lyst til at prøve det af og at gå ind i den lære proces det har været at implementere AMS på bedriften. 5.2 Indpasning af AMS i nuværende systemer I undersøgelsen har der kun været fokuseret på bedrifter, hvor der er introduceret AMS i eksisterende løsdriftssystemer med sengebåse. Af beskrivelserne i afsnit 4 fremgår det dog, at der er tale om meget forskellige produktionssystemer, bygget op omkring forskellige mål, værdier og produktionsstrategier. Rent teknisk synes AMS at være meget fleksibel i forhold til hvilke typer af staldsystemer den integreres i. I de fleste cases har der været tale om relativ minimale omforandringer. AMS 2 er et eksempel på hvor man har reduceret koantallet for at få staldanlægget tilpasset til AMS og i stedet søger at opretholde indtjeningen ved via en ydelsesfremgang. AMS kan også forventes at fungere godt sammen med reduceret foderbord, da flokrytmen i stalden er brudt, hvilket giver bedre plads til de svage dyr ved foderbordet. Flere af besætningsejerne gav udtryk for at placeringen af AMS enhederne, i betydende omfang skal vurderes ud fra mulighederne for at få sammenhæng mellem robot, kontor og adgangsforhold til stalden. Det blev af flere fremhævet som vigtigere end indplacering i forhold til fodring mv., idet netop de bedre kontorforhold, overblik over stalden osv. i flere tilfælde havde været en ekstra positiv gevinst ved installeringen af AMS. AMS udfordrer driftslederen til mentalt at kunne omstille sig til at have AMS. Ved introduktionen af AMS er der ikke de samme arbejdsrutiner, hvor man naturlig iagttager køerne. Det betyder at man skal finde nye måde at overvåge besætningen, hvor man kombinerer de oplysninger man kan få fra AMS anlægget med de observationer der foretages i stalden. Og at man skal afsætte tid til egentlig overvågning, der ikke nødvendigvis er forbundet med de øvrige arbejdsopgaver, ved at man går inde blandt køerne en eller to gange daglig og bare iagttager dem. Driftsledelsen skal have temperament til at arbejde med AMS. Det kræver stor tålmodighed at vænne køerne til at selv at gå ind i boksen og lade sig malke. Det nytter ikke at forsøge at tvinge dem ind, og man kan ret hurtig vænne nogle af køerne til at de skal gennes ind i boksen hver gang de skal malkes. Det kræver også tålmodighed at stå at se på at robotten har vanske- 14

16 lig ved at sætte maskinen på uden at gribe ind; i de fleste tilfælde lykkes det robotten selv at sætte kopperne på. I forhold til at have malkestald betyder det, at man må vænne sig til ikke længere at have den kontrol af rytmen i stalden og dermed med køernes adfærd. Med AMS er man nødt til i højere grad at arbejde med køernes naturlige adfærd og indrette systemet efter dette. Man skal hele tiden arbejde hen imod at systemet fungerer af sig selv. 5.3 Indkøring AMS er på alle bedrifterne indpasset i eksisterende løsdriftsstalde uden væsentlige ombygninger, ofte således af AMS enheden er placeret i den gamle malkestald. Det har betydet at der ved selve overgangen fra malkning i den gamle malkestald til malkning i AMS, har været en periode, hvor dyrene og mandskabet har skullet gennemføre malkningen på en mindre hensigtsmæssig måde. På alle bedrifter blev det betonet at der i første dage/uger med AMS var afgørende med en god bemanding, men også at det var afgørende at køerne fik tid og lejlighed til selv at tilpasse sig en ny rytme på køernes egne præmisser. På AMS 6 var det således opfattelsen at alt for mange køer var blevet hjulpet i starten, hvilket havde resulteret i at de forventede tilstedeværelse af mennesker for at komme til malkning. Alle bedrifterne understregede betydningen af at udnytte de erfaringer som mandskabet fra AMS firmaerne har omkring indkøring. Specielt er det væsentligt at den daglige fremtidige driftsleder, reelt tager sig tid til at lytte og spørge omkring AMS funktion, herunder EDBmæssige muligheder. På flere af bedrifterne havde det praktiske arbejde med at malke køerne optaget tiden, hvorfor en række af de muligheder som der er omkring styring mv. ved AMS, først senere var blevet udnyttet. Det betyder selvsagt at der ikke opnås det fulde udbytte af AMS fra starten. På de fleste bedrifter var det opfattelsen at man faktisk havde udsat lidt for mange køer før opstarten, idet systemerne kunne klare at malke køer med større variationer i yverform mv. end forventet. Det skyldes dog nok til en vis grad at styresystemerne løbende opdateres af firmaerne, og at robotterne dermed generelt er blevet bedre til at finde patterne inden for de seneste år. Flere gav udtryk for at det var bedre at reducere antallet af malkende køer i forbindelse med opstarten via tidligere goldning end for kraftig udsætning. 5.4 Fodring, malkning og tilsyn efter overgangen til AMS De besøgte bedrifter havde allerede opbygget en daglig arbejdsrytme omkring fodring, malkning og tilsyn. På alle bedrifterne var forventningerne til AMS i betydeligt omfang allerede opfyldt, såvel teknisk og produktionsmæssigt som den afsmittende indflydelse på den daglige arbejdsrutine i stalden. Der var dog også flere der gav udtryk for at der stadigvæk var en række ting, specielt omkring udnyttelsen af data og den individuelle styring af fodring og malkefrekvens som de ikke havde haft overskud til at arbejde med. Rent malketeknisk var der på alle bedrifterne stor tilfredshed, og flere havde oplevet markante forbedringer i påsætning mv. via de løbende opdateringer af styresystemerne. I flerboks systemet på AMS 6, var der en række problemer som vurderes at være knyttet til placeringen af forseparationsboksen, hvor kommunikationen mellem firma og bedrift tilsyneladende ikke havde været tilstrækkelig specifik før installeringen. Generelt var der en stigende ydelse i overensstemmelse med den øgede malkefrekvens og i flere tilfælde også et øget foderniveau. De fleste gav udtryk for at nykælverne havde en højere startydelse (5 til 15%), mens der i nogle besætninger havde været problemer med at opretholde ydelse hos køerne i senlaktationen. Årsagen kan tænkes at være knyttet til en uhensigts- 15

17 mæssig foderstyring via AMS, men også selve forstyrrelserne i forbindelse med overgangen til AMS, kan havde påvirket ydelsen negativt. I tabel 1 er vist resultater for produktion og yversundhed før og efter overgang til AMS i de seks bedrifter. Tabel 1. Ydelse og yversundhed før (1 år) og efter (ca. 1 år) overgang til AMS i de seks case besætninger. Bedrift Før AMS Efter AMS ydelse, kg EKM celletal mastitis ydelse, kg EKM celletal mastitis stand. ko 1 ældre ko log10 pct nyinf. stand. ko 1 ældre ko log10 pct nyinf. AMS AMS AMS AMS AMS AMS ) Beregnet ud fra den gennemsnits dagsydelse i laktationsperioden hos og ældre kalvs køer med en procentfordeling på 40, 30, 30 for de tre grupper Som det fremgår af tabel 1 har fem ud af de seks besætninger haft ydelsesfremgange fra 1.1 til 3.3 kg, mens ydelse på AMS 6 er faldet 1.2 kg efter overgangen til AMS. På AMS 6 havde der som tidligere omtalt været en del indkøringsproblemer, hvilket kan være en forklarende faktor på, hvorfor denne bedrift adskiller sig fra de øvrige. De ældre køer er i tabel 1 medtaget særskilt da flere af bedrifterne forventede at netop denne gruppe af køer ville kvittere mest for overgangen til AMS. Det synes dog ikke at være tilfældet, idet der kun er fremgange på halvdelen af bedrifterne, dog helt op til en stigning på 4.7 kg på AMS 2. Den generelle ydelsesfremgang er på niveau med Kruip et al. (2002) som fandt en fremgang på 2.2 kg som gennemsnit af 87 hollandske besætninger. Omregnes tallene i tabel 1 til årsydelser med 330 malkedage svarer det til en nedgang på 400 kg på AMS 6 til en fremgang på kg på AMS 2. De lidt anderledes ydelsesændringen der fremgik af afsnit 4 må derfor skyldes at der også har været en ændring i udskiftningspolitik og besætningssammensætning før og efter AMS. Mælkekvaliteten (celler og kim) generelt overholdt kravene til mælk i den bedste klasse, men flere havde haft periodevise problemer med kim pga. forskellige tekniske problemer i forbindelse med vask af rør og opbevaringstanke. Tilsyneladende forhold som ikke var blevet observeret pga. automatiseringen, hvorfor der kunne være behov for at se på mulige kontrolsystemer også til denne del af malkeanlægget. Fra tabel 1 ses det at celletallet beregnet ud fra er faldet i fem af besætningerne, men også at omfanget af nyinfektioner er steget i samtlige besætninger. I hvilket omfang det stigende antal nyinfektioner har påvirket andelen af mælk der ikke er leveret, og således ikke har medvirket til at forøge celletallet i den leverede mælk er ikke klarlagt. Fodringen var stort set uændret i forhold til før AMS. På flere af bedrifterne var der en erkendelse af at der på dette område kunne ligge nogle forhold som ville forbedre såvel køernes ydelse som udnyttelsen af robotten. Flere havde erfaret hvorledes ændringen i ad libitum fo- 16

18 deret mod en højere FK havde reduceret køernes lyst til gå til malkning, f.eks. havde overgang til frisk græs i forhold til ensilage, på AMS 1, reduceret mælkefrekvensen. Kun på en af bedrifterne blev der benyttet en såkaldt robot kraftfoderblanding, der er sammensat således at smagelighed og pillernes holdbarhed er i top. De øvrige bedrifter anvendte traditionelle A- blandinger. Flere bedrifter havde erfaret at periodevis ubalance mellem foderniveau og mælkeydelse, havde skabt sundhedsmæssige problemer. Selve foderstyringen var generelt baseret på firmaernes standardprogrammering, men på flere af bedrifterne var man usikre på hvordan den standardiserede fodertildeling reelt var skruet sammen. Kun indenfor mastitisområdet foregik den daglige overvågning typisk med udgangspunkt i informationer fra AMS, mens reproduktion og øvrige sundhedsforhold blev observeret via tilsyn med dyrene. På AMS 5 blev der desuden anvendt information fra aktivitetsmålere. Flere gav udtryk for at netop AMS havde betydet at de kom i bedre kontakt med dyrene, idet de nu gik mere i stalden, mens køerne var der. Tidligere foregik fodring og rengøring ofte i forbindelse med malkning, således at køerne var væk fra hvile arealet. Efter AMS var det lettere at observere unormal adfærd, idet køerne er i hvile arealet samtidigt med de nævnte arbejdsopgaver. Desuden er det nødvendigt at færdes blandt køerne for at hente køer til malkning, og i stalde uden separationsboks desuden køer i forbindelse med reproduktion og sygdomsbehandling. I flere af besætningerne var det således indtrykket at køerne var blevet mere fortrolige med mennesker end før AMS. Køerne reagerer desuden mindre som flokdyr, når der f.eks. udfodres eller enkelte dyr skal tages ud af flokken. 5.5 Arbejdsdag, familieliv og sociale relationer På en kvægbedrift kan det være vanskeligt klart at adskille arbejdsopgaverne de forskellige steder på bedriften, men alle besætnings ejerne gav udtryk for at AMS markant havde reduceret deres arbejdstid. De fleste understregede dog også at de første uger/måneder havde givet et betydeligt merarbejde, hvorfor den nuværende tilfredshed også skal vurderes herudfra. Ligeledes skal det vurderes ud fra af det tidligere malkesystem på en række af bedrifterne var forældet, hvorfor reduktionen ikke kan overføres til opdatere traditionelle malkeanlæg. Omfanget af alarmer varierede fra under én om ugen til 2-3 stykker pr. dag på de besøgte gårde, og dermed indenfor det område Raun & Rasmussen (2002) fandt ved interview af 57 AMS besætningsejere. Heri kan der være dels en reel forskel i, hvor godt AMS fungerer, dels en forskel i den opsætning der er lavet. AMS 6 have således slået alle alarmer fra mellem kl. 24 og 6, mens der også var forskel på hvor mange mislykkede påsætninger der accepteres før alarmen aktiveres. Flere gav udtryk for at systemet ofte selv kan klare en betydelig del af problemerne, blot der accepteres en reduktion i kapaciteten. Alarmer blev på alle bedrifterne opfattet værende på et niveau, hvor det ikke havde nogen negativ indflydelse på dagligdagen. Men flere understregede også vigtigheden af at der er flere personer, på gården eller i nabolaget, som kan klare de mest almindelige alarmer, således at den daglige driftsleder ikke er hængt op på alle alarmer. Alle seks landmænd gav udtryk for at det havde forandret deres hverdag langt mere positivt end de havde forventet. For det første har det givet mere overskud til den daglige driftsledelse, og de havde derfor bedre tid til overvågning i besætningen. I forhold til familien og de sociale relationer i øvrigt havde de fleste ligeledes oplevet en positiv ændring af dagligdagen. 17

19 Som eksempler nævnes at det er muligt at spise morgenmad sammen med resten af familien inden de skal på arbejde og i skole og det er lettere at deltage i tidlige aftensarrangementer end tidligere. På nogle af bedrifterne var systemet kørt sådan ind at fodring og malkning fungerede i op til 36 timer uden anden indsats end let overvågning, således at familien oplevede en stor fleksibilitet i forhold til at deltage i sociale arrangementer i weekender og om aftenen. Det er i den forbindelse vigtig at der etableres et netværk omkring bedriften der kan tage alarmer og afløse når familien har fri, idet de almindelige husbondafløsere ofte endnu ikke er i stand til at løse denne opgave. 18

20 6 Diskussion AMS udfordrer vores viden om styringsmulighederne i forhold til fodring, malkning og sundhed, og giver anledning til en tæt kobling med viden om dyrenes adfærd. Via AMS opsamles en stor mængede data om besætningen som i princippet vil kunne anvendes i driftsledelsen, men hertil kræves en målrettet bearbejdning og præsentation af de opsamlede data. Erfaringerne fra casestudierne giver anledning til at samle tre problemkomplekser, der har specielt relevans for udvikling af kvægbrugsbedrifter med AMS, der i det følgende diskuteres. Det drejer sig om 1) Fodring, sundhed, ydelse og malkefrekvens; 2) Informationer; 3) Optimeringsstrategier. 6.1 Fodring, sundhed, ydelse og malkefrekvens Traditionelt er der arbejdet meget med at forstå og optimere samspillet mellem fodring, sundhed og ydelse. Ved introduktion af AMS vil malkefrekvensen være yderlig en vigtigt faktor som indgår i det i forvejen komplicerede samspil. Som illustreret i figur 1, vil de fire faktorer alle være indbyrdes afhængige. I figuren er desuden indsat en række nøgleord som antyder, hvilke forhold der påvirker eller påvirkes af, hvorledes samspillet optimeres. Generelt på besætningsniveau Koen prioriterer tilfredsstillelsen af appetitten højere end malkning (Krohn & Munksgaard, 2001). Køerne vil typisk have fire til seks ædeperioder i døgnet, hvorfor det er muligt at bruge foderoptagelse som en væsentlig faktor i styringen af malkefrekvensen. Den styrede kotrafik er et klart eksempel på denne tankegang, hvor koen tvinges til at passerede AMS fra hvile til foderarealet. Det er vist i flere undersøgelser at en øget fordøjelighed (FK) af ædelystfoderet nedsætter mælkefrekvensen (Weidemann et al., 2002), i overensstemmelse med at AMS 1 havde set en reduktion i malkefrekvensen ved overgang til frisk græs på stald. Øget FK i ædelystfoderet vil traditionelt forøge koens foderoptagelse og dermed potentielle mælkeydelse, hvorfor det er uhensigtsmæssigt, hvis den negative sammenhæng mellem FK af ædelyst foderet og mælkefrekvensen ikke søges løst. En løsning hvor der udfodres et ædelystfoder med relativt lavt FK, vil sandsynligvis ikke være hensigtsmæssigt idet det vil reducere køernes muligheder for, via ædelyst foderet, at regulere på energioptaget i forhold til individuelle forskelle i mælkeydelsen (Aaes, 2001), samtidigt vil den gennemsnitlige tildeling af kraftfoder skulle øges, hvilket kan give sundhedsmæssige problemer. Udfodringshyppigheden af ædelystfoderet varierede fra to gange dagligt til én gang hver anden dag på de besøgte bedrifter. På bedrifter med hyppig udfodring var erfaringen af det øgede aktiviteten i stalden og dermed også antallet af malkninger umiddelbart efter udfodring, i overensstemmelse med gårddata fra Rodenburg & Wheeler (2002). Typen og mængden af foder tildelt i AMS må forventes at påvirke køernes villighed til at besøge AMS. Rodenburg & Wheeler (2002) fandt på tværs af 10 besætninger dog ikke nogen entydig effekt af hverken mængde eller foderet indhold af protein og energi på mælkefrekvensen eller andelen af køer der skulle hentes til malkning. I overensstemmelse med erfaringerne fra AMS 5 fandt Rodenburg & Wheeler (2002) i en besætning en forøgelse af malkefrekvensen fra 1,72 til 2,06 ved udskiftning af en smuldet blanding med en mere vel smagende og fast pelleteret blanding. Land et al. (2002) fandt, at malkefrekvensen generelt blev øget med sti- 19