DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

3 AABSBEKlITIim i!»:{«-:{ 7

4 Formand: Forstander, Redaktør Emil Nielsen. Sekretær: Overretssagfører Fr. Tauber. Revisor: Aut. regnskabsk. Tillidsmand Ludvig Nielsen. DET KONGELIGE BIBLIOTEK AUASTRYK

5 Eii Hilsen. Af Forstander Emil Nielsen. Hermed har vi atter Glæden at sende Dem Regnskab og Beretning, og vi begynder nu det tyvende Aar med frisk Mod i Solstraalen. Der er gjort et Stykke Arbejde i disse mange Aar. Vi nævner sjældent Tal, men det har alligevel Interesse at se, hvad de mange Bidrag overvejende mindre Bidrag har sat os i Stand til at udføre. Der er uddelt langt over 200,000 Portioner Mad til Gamle og Børn. Børn paa Landet om Sommeren: Rørvig, Mols, Kolding, Møen, Turø, Strynø, Allested, Lohals samt de sidste 7 Aar Solstraalehjemmet i Marstal. Til Feriebørn er medgaaet over 60,000 Kr. Hvor mange tusinde fattige Baggaardsbørn der har faaet Undervisning i vore Syskoler, har vi ingen Tal paa, men det er mange tusinde. Nyt og brugt Garderobe for ca. 160,000 Kr. Tusinder og atter tusinder har faaet Hjælp og Vejledning paa enhver tænkelig Maade. Tænk Dem, hvor ensom den fattige Mand eller Kvinde er i Livets Aften, og hvor uvidende de kan være, naar der skal søges Aldersrente, og saa mange andre af Livets sinaa og store Genvordigheder trænger paa. Mange af disse Mennesker er forsagte og nervøse fatter ofte meget langsomt. Syn og Hørelse bliver daarligere. Det har Betydning for dem, at der bliver talt roligt og opmuntrende til dem. Et Smil og Haandtryk og lidt Deltagelse har uendelig meget at sige.

6

7

8 Der er en Ting, som har gjort Solstraalen populær iblandt disse kære Sjæle, idet Hr. Kontorius" ikke findes hos os. Der skal ikke skrives Side op og Side ned af Ting i Deres Liv der ikke kommer Sagen ved. Vi spørger ikke, og maaske det er derfor, vi bliver betroet saa meget. Gamle Mennesker og Børn er meget sanddru. Vi kender vore Gæster og de kender os, og vi holder gensidig af hinanden. At vi har vundet Mennesker, som andre har maattet opgive, er vel Hemmeligheden ved Aanden i Solstraalen. For kort Tid siden kom en Mand op paa Kontoret med Hundrede Kroner. Han var en af dem, vi hjalp i en snæver Vending, da alt var bristet for ham. Han huskede os da alt gik godt for ham igen. En Kapital paa over 370,000 Kr. er brugt til Arbejdet. Vort Medlemsantal stiger stadigt. Sidste Maaned blev sendt os et hundrede Brevkort med Anmodning om at blive Medlemmer. Alt stiger ikke mindst Kravene til os. Naar De har set denne Beretning igennem, føler vi os overbeviste om, at Deres Bidrag ikke udebliver. Solstraalens Arbejde er mangesidigt og vi afviser overhovedet intet selv det vanskeligste. Vi har Baad for alt. Der er en Ting over alle Ting, vi har Kærlighed til Menneskers Sjæle. Kærligheden, Haabet og Troen." Det er det bærende det holdbare og det nødvendige. At Kærlighed til Sjælene giver sig praktiske Udslag, er ikke mærkeligt, men saare naturligt.

9

10 Foreningen Solstraalens Regnskab INDTÆGT Kassebeholdning 1. April Medlemskontingent og andre Bidrag Indtægt ved Tidsskriftet Solstraalen Andre Indtægter UDGIFT Bespisning, Beklædning samt Leje af Lokalerne Rengøring samt Brændsel til Spiselokalerne Sygebesøg samt diverse Udgifter Feriebørns Landophold Lønninger. > Syskole, Stof, Garn og øvrigt Materiale etc Kontor- og Inventarudgifter Incasso, Porto og Tryksager Tidsskriften Solstraalen", Forsendelse, Trykning etc Understøttelse, udført Arbejde etc Udgifter paa Ejendommen i Marstal Kassebeholdning 31. Marts AKTIVER Ejendommen i Marstal. Ny Ejendomsskyld PASSIVER Prioriteter i Ejendommen Egne Midler Foranstaaende Regnskab for Regnskabsaaret 1. April 1936 til 31. Marts 1937 har jeg revideret og fundet i Overensstemmelse med forelagte Bøger og Bilag. København, den 29. April Ludvig Nielsen, Revisor. Aut. regnskabsk. Tillidsmand.

11 4>umle og Unge kender Vejen til Solstraalen.

12 Paa de faa Meters Gaardsplads er der ikke Plads eller Sol til Bellis og Smørblomster.

13 En lille Pige sagde: Skal alle vi Børn, som nu rejser paa Landet, gaa ud i Parken og finde smaa Bellis og Smørblomster og saa kan De lægge en i hvert Brev, De sender ud til dem, der hjælper os paa Landet?" Hvilken kærlig Tanke. Vi sagde: Desværre vil Blomsten være vissen, inden den naar ud, men din Tanke, som er smuk, vil aldrig visne og naar der er en saa køn Tanke med Brevet, vil det kunne mærkes af Modtageren." Nu staar Smørblomster og Bellis og fryder sig i Solskinnet derude paa Marken: men i Tanken har den lille Pige lagt en af de smaa Blomster i Deres Kuvert.

14 I Alvor og- Glæde

15 paa Solstraalelijemiiiet.

16 Skæbner. Skæbner ja, hvad er en Skæbne? I Solstraalen tænker vi næsten altid paa Mennesker, der gled maaske umærkeligt gled nedad. Hvor stor Andel disse Sjæle selv har i deres Skæbne, hører ikke med i vor Vurdering, selv om naturligvis den, der var tilsyneladende uskyldig i Skæbnens Puslespil, altid skaber en vis Medynk, eller maaske rettere Sympati. Vi har alle været ude for en Del og følt Skæbnen bag ved. Vi faar i Solstraalen saa rig Lejlighed til at stu

17 dere Skæbner, og under alle Forhold gør det ondt i Hjertet, enten den forskyldte eller uforskyldte Skæbne indhenter et Menneske. Selv om man imellem de kære Gamle bliver Filosof, maa man aldrig forlade Hjertets Vej thi det er Hjertet, man har Brug for, og det er Hjertets Tanker, der tænder Smilet Glædens Smil i de gamle, trætte Øjne. Altsaa forstaar De, kære Læser, at Solstraalens Arbejde ikke udelukkende bestaar i at lave saa og saa mange tusinde Portioner nærende, varm Mad, men i mindst lige saa høj Grad bestaar i et Hjertearbejde, der ikke staar paa Tryk i en Beretning, men som vi mellem Linierne forsøger at sætte ind. mmmm

18 Det vil ikke heller være nødvendigt for den tænksomme Læser at laa betonet alt, hvad der følger med i et saadant Arbejde, hvor den tidligere velhavende Mand spiser Middagsmad ved Siden af den gamle Kone, hvis Skæbne var Fattigdom i Vuggegave, og man forstaar, at der hører Diplomati til thi ingen maa saares, men hjælpes og retledes maaske ikke mindst paa den Maade, at de forstaar, naar denne Tids Smerte er endt og den Taage forsvundet, som hyller sig over Livet vil de faa besvaret alle Hvorforspørgsmaal", som i Dag beskæftiger deres Sind og Tanker. Dette og foranstaaende Billeder er fra Lossepladsen, hvor en»alaskaby«er vokset op.

19 rr i V i har gennem Aaret haft rig Lejlighed til at være noget for Mennesker, som er berøvet deres Frihed og nu er bag Fængselets Mure. At vort Arbejde har strakt sig ud til deres Familier, er kun en Følge, som aldrig kan eller skal undgaas. Bristede Familiebaand er knyttede, og meget er bygget op, som var gaaet itu. Det er rørende at være Vidne til, naar Mand og Hustru, som i Aar har været skilte og Søskende i lige Maade føres sammen ved Solstraalens Hjælp. Dobbelt rørende, naar det sker i et Fængsel.

20 Solstraalens Samarltanopgaver. T vor Tid er det et Særsyn, at en Institution af Solstraalens Art har ca Medlemmer og faste Bidragydere og en Stab paa ca. 10,000 Læsere af tidsskriftet Solstraalen". Den store Venneskare er ikke fremkommet ved Politik det holder Solstraalen" sig uden for, men kun ved den Aand, som tra første Dag, for snart tyve Aar siden, har været herskende. Vore Gryder blev aldrig tomme vore Lokaler aldrig mere overfyldte, end der var Plads til én mere. Altid et Smil til en træt Vandrer, altid et Haandtryk og et godt Raad. Altid var der Tid til at sammenknytte Familiebaand, der var bristede eller sørge for, at en Søn eller Datter, der var faret vild i Storbyen, kom tilbage til Hjemmet. Altid var der Hjerterum. Sikkert har denne varme, stille Understrøm bygget Solstraalen op og givet den tusinder af Venner, soin i deres Hjerter forstaar, at netop Solstraalens stille, energiske Arbejde for det Gode er en Del al deres egen I anke og med Glæde bærer de deres Skærv til den Sag, som velsigner andre og selv bliver velsignet. Jesus siger: Den, som giver en af disse ikkun et Bæger koldt \ and, skal ingenlunde miste sin Løn". Det er ikke Gerningens Størrelse, der er bestemmende for noget, men derimod den Baggrund, hvormed det gøres. * Solstraalens Bidragydere og Medlemmer tilhører alle Samfundsklasser, Haandværkere, Arbejdere af enhver Art: Læger, Lærere, Præster, Dommere, Sagførere, Sygeplejersker, ja, kort sagt, ikke én Stilling, uden den er repræsenteret.

21 Solstraalen ynder ikke Bortlodninger, Tombola eller Udsalg, men mener, at det er mere foreneligt med vor Tro og Virke at undgaa det, og mener, at alle er lykkeligere foruden. Solstraalen tager aldrig under nogen Form Betaling for, hvad der ydes til vore fattige Venner. Solstraalen tilhører intet Sektvæsen, men er en kristen, uafhængig Institution paa Folkekirkens Grund.

22 Forstanderen keder sig ikke. Her er en lille Gruppe, der forbereder sig paa et Eventyr. N aar Solen begynder at skinne og Bladene har foldet sig ud kommer vore smaa blege Venner med store Forventninger og spørger om Plads paa Solstraalehjemmet. Indrømmes maa det, at de københavnske Gaarde med deres Skarnbøtter og Uhumskheder langtfra er ideelle for Børnene, som netop behøver ren, frisk Luft i mindst lige saa høj Grad som god og hensigtsmæssig Ernæring. Det skorter snart med begge Dele i Hjemmene. Det er interessant at lægge Mærke til Børn, som hidtil har skrantet, og som gennemgaaende tidligere har været syge nogle Maaneder hvert Aar nu efter at de har været med Solstraalen saa godt som aldrig bliver syge mere, selv om nok den daarlige Luft og den ufornuftige eller slette Er

23 næring præger dem saa alligevel, de har faaet et vist Fond af Sundhed, som bærer dem over kritiske Perioder. Børn er Børn og de kan ikke gøre for, hvorledes Forholdene har udviklet sig. Den Tillidsfuldhed, de er i Besiddelse af, vidner om Barnet, som er højt hævet over deres store Forbillede den Voksne. Naar vi i Solstraalen har talt med dem, haft dem i Syskole eller haft dem med paa Landet bevarer de ogsaa i Fremtiden et Tillidsforhold, som varer langt ud over Barneaarene. Forholdene er ofte vanskelige i Hjemmene, og man forstaar det bedre, naar man kommer ind i dem. Hvis man har et Par Børn med forskellige Efternavne og en polsk" Far (Samlever) og han ikke hører til de helt ædruelige, dertil vulgær og brutal, ved vi. at Stemningen ofte er lidt splittet. En lille sød Pige fortalte saa betegnende: Ja den er ikke helt god, naar der har været Bøg i Køkkenet (Uvenskab). Han truer med at krølle (tilintetgøre) hele Skidtet, og saa siger han, at vi er skabede Orme, som er skabte, da Vorherre var gal i Hovedet." At Forholdene som Følge af daarlig Plads heller ikke er højnende, naar samme lille Pige fortæller, at der ligger fire i en lille Seng to i Hoved- og to i Fodenden ja, da behøver man ikke mere for at forstaa. Mange, mange Børn har faaet et Solstrejf ind i Tilværelsen ved, at Solstraalen tog dem med ud paa Landet.

24 Higen mod Lyset.

25 o o 'c (P "3 a 3 o cn o 3 o. 3 o *C o. O c c 5 cq oo iu S ab t- o J«i co C "00 o ao -S c ao aj Di CJ g CL u c <u u <u ao a <u s CO 0\ tj ao i CO o *e co CD tø V.»* O. o a a S <u ro.2 *3 cq 3 u v. t->±- <u CO co <U <u W

26 t*! s cr n 3 o 3 * I & St 4 0> <s C/5 r*. S -t 8 a O) o te u> *-K. Q O g 5 8- (h 50 w c/5 > o