Evaluering af projekt Privat formidling af fleksjob m.v. Hovedrapport

Transkript

1 Evaluering af projekt Privat formidling af fleksjob m.v. Hovedrapport Juni 2004 Udarbejdet af New Insight A/S og Oxford Research A/S på anmodning af Arbejdsmarkedsstyrelsen og CABI tter:hssion: 2 Antal sider: 78

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Historik og baggrund... 6 Metode og datagrundlag... 8 Hovedresultater Etablering af bæredygtige fleksjob Etablering af fleksjob Bæredygtige fleksjob Forhold til forklaring af de opnåede resultater i forhold til etablering af bæredygtige fleksjob Forskel på borgerne? Fastholdelse Konjunkturudviklingen Karakteren af de privates indsats Metodeudvikling og -formidling Kommunernes hidtidige praksis De private konsulentfirmaers metoder PLS aktiviteter Afvigelser fra den kommunale metode Vurdering af PLS indsats Borgerkontakten Virksomhedskontakten Metodeoverførsel Baggrund for den opnåede metodeoverførsel fra PLS Wings aktiviteter Forskelle i forhold til den kommunale metode Vurdering fra brugerne af Wings indsats Borgerkontakten Virksomhedskontakten Metodeoverførsel Baggrund for den opnåede metodeoverførsel fra Wing Sammenfattende om metodeudvikling og -overførsel Hvad kan vi lære?

4 3.1 Relevante metoder og erfaringer Kommunernes samarbejde med private aktører Udvikling eller drift? Manglende formulering af succeskriterier Forankring og parathed i kommunerne Udskiftning af personale

5 Indledning Denne rapport er den afsluttende hovedrapport i evalueringen af projekt Privat formidling af fleksjob. Hovedrapporten er struktureret i tre overordnede dele. De to første dele relaterer sig hver især til et af projektets hovedformål og evalueringskriterier, henholdsvis etablering af bæredygtige fleksjob og metodeudvikling samt metodeformidling til kommunerne. Evalueringen behandler de to private aktører hver for sig, men samler afsluttende de erfaringer, der kan trækkes fra projektet, i en sammenfatning. Evalueringen afsluttes med kapitel 3, som redegør for de tværgående erfaringer, evalueringen afdækker. Der er sket en løbende afrapportering fra evalueringen, og der foreligger således to baggrundsnotater, som udgør en væsentlig del af dokumentationsgrundlaget for denne hovedrapport. De to baggrundsnotater er Foranalysen og Midtvejsnotatet. Foranalysen sikrer, at der findes et sikkert grundlag for at vurdere de private konsulentfirmaers indsats. Foranalysen udgør det analytiske før-billede, som de opnåede resultater i projektet senere holdes op imod. Foranalysen beskriver således situationen før etableringen af projektet, det vil sige fra 2. halvår 2001 til og med 1. halvår 2002, og indeholder tre elementer: kommunernes hidtidige resultater og erfaringer med fleksjob, herunder antal etablerede fleksjob og målgruppens størrelse og sammensætning, kommunernes hidtidige praksis og metoder ved formidling af fleksjob samt rammerne for etablering af fleksjob i de tre områder. Midtvejsnotatet er en aktivitetsopgørelse, der tilvejebringer et oversigtsbillede af de aktiviteter, de private konsulentfirmaer har gennemført i projektperioden, samt de opnåede resultater ved projektafslutningen. Aktivitetsopgørelsen indeholder tre elementer: en gennemgang af de aktiviteter, de private konsulentfirmaer tilbød at gennemføre, en gennemgang af de faktisk gennemførte aktiviteter samt en status på opnåede resultater i relation til etablering af fleksjob og metodeformidling ved projektafslutning. Derudover er lavet et erfaringsnotat, som kort skitserer hovedresultaterne fra projektet. Desuden beskriver erfaringsnotatet de metoder, som kommunerne fandt anvendelige og erfaringer, som kan anvendes i samarbejdet mellem kommuner og private aktører om formidling af fleksjob. Disse notater er tilgængelige på evaluators hjemmesider: og på samt på CABIs hjemmeside: 5

6 Historik og baggrund Projekt Privat formidling af fleksjob mv. er en udløber af finansloven for 2000, hvor det blev besluttet at iværksætte etårige udviklingsprojekter om en styrket formidlingsindsats, hvor private konsulentfirmaer skulle forestå den udførende opgave med at finde fleksjob m.v. i såvel private som offentlige virksomheder. Der blev afsat kr. 4 mio. til projektet. Formålet med projektet var dels at skabe en række bæredygtige fleksjob dels at sikre metodeoverførsel ved at de udvalgte private konsulenter skulle inddrage medarbejderne fra de kommunale socialforvaltninger i afklaringen af ressourcer og jobplaceringen af fleksjobpersonerne. Projektet blev iværksat som tre delprojekter i områderne for følgende tre koordinationsudvalg: 1. Koordinationsudvalget for Lyngby-Taarbæk Kommune 2. Koordinationsudvalget for Svendborg, Gudme og Egebjerg kommuner 3. Koordinationsudvalget for Rosenholm Kommune Kommunerne i hvert delprojekt stod i samarbejde med koordinationsudvalget for udbud af opgaven og udvælgelsen af konsulentfirma, og hver kommune stillede desuden medarbejderressourcer til rådighed. I foråret 2002 valgte koordinationsudvalget for Lyngby-Taarbæk Kommune, samt koordinationsudvalget for Rosenholm Kommune PLS-Rambøll Management 1 som udførende konsulent, mens koordinationsudvalget for de sydfynske kommuner valgte et konsortium bestående af JobCompagniet og Wing Consult A/S 2 som udførende. De private konsulentfirmaer står for to centrale opgaver i de tre deltagende koordinationsudvalg. De private konsulentfirmaer skulle således i projektperioden stå for: afklaring, matchning, udplacering og opfølgning af en gruppe personer, der opfylder lovkravet for tildeling af fleksjob og parallelt hermed skulle de private formidlere inddrage og undervise medarbejderne fra den kommunale socialforvaltning for herigennem at sikre metodeoverførsel til det kommunale arbejde 3. Konkret var det hensigten, at de private konsulenter skulle afklare godt 100 personer fordelt på de tre koordinationsudvalg på følgende måde: 8-12 personer i Rosenholm. 1 Herefter kaldt PLS. 2 Herefter kaldt Wing. 3 Fra Udbudsmateriale vedr. Projekt Privat formidling af fleksjob mv., side 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen, april

7 40 personer i Lyngby-Taarbæk Kommune. 50 personer i Egebjerg, Gudme og Svendborg kommuner. Projektet blev som et etårigt udviklingsprojekt søsat den 28. august 2002 ved en startkonference for de involverede parter og blev afsluttet med udgangen af august Projektet og evalueringen er fulgt af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra AMS, CABI, DA, LO, DSI, KL, de to konsulentfirmaer samt en repræsentant udpeget af hver af de deltagende koordinationsudvalg. Overordnet blev projekterne gennemført som planlagt, men der var en række forhold, der afveg fra det planlagte. Det er således relevant at pointere, at alle tre koordinationsudvalg har oplevet, at der har været afvigelser i forhold til bemandingen af projekterne, som de vurderer, har påvirket de resultater, der er opnået. Koordinationsudvalget for Egebjerg, Gudme og Svendborg kommuner oplevede, at det konsortium bestående af to konsulentfirmaer (Wing Consult og JobCompagniet), de havde entreret med, blev opløst meget tidligt i projektforløbet, og at arbejdet i projektet derfor alene blev udført af Wing Consult. Kommunerne vurderer umiddelbart, at dette var et væsentligt tab for det samlede projekt, og at det skabte en betydelig mistillid i starten af projektperioden. Koordinationsudvalget for Lyngby-Taarbæk Kommune og koordinationsudvalget for Rosenholm oplevede, at der var 2-3 centrale nøglepersoner, der fratrådte PLS i starten af projektet, og at der som konsekvens heraf f.eks. ikke var en fast repræsentant for projektet i Århus. Det er særligt fra Rosenholm Kommune påpeget, at denne forandring i bemandingen har haft negative konsekvenser for det samlede projekt. Der er i projektperioden samlet afklaret 115 borgere, hvilket er flere, end der var skitseret i de afgivne tilbud. PLS Rambøll afklarede ca. 10 færre end planlagt (Lyngby-Taarbæk Kommune visiterede 10 borgere mindre end planlagt til projektet) og Wing Consult A/S godt 20 flere end planlagt. I relation til denne forskel i antal visiterede borgere, er det relevant at fremhæve, at der var forskellige betalingsaftaler mellem koordinationsudvalgene og de private konsulenter. PLS Rambøll Management havde en fast-pris aftale i deres kontrakt, mens en del af Wing Consult A/S honorar var knyttet til deres resultater i form af etablering af henholdsvis jobtræning med perspektiv og fleksjob/ordinære job. 7

8 Metode og datagrundlag Evalueringen anlægger et interessent-perspektiv på etablering af fleksjob og formidling af metoder. Det indebærer, at der gennemføres dataindsamling blandt alle de involverede interessenter; kommunale medarbejdere, borgere og virksomheder, således at evalueringen kommer hele vejen rundt. Samtidig baserer evalueringen sig på før-, under og eftermålinger. Det indebærer, at de enkelte dataindsamlingsmetoder anvendes løbende, samtidig med at der ved evalueringens start etableres et billede af situationen før projektets igangsættelse, således at der tilvejebringes et sammenligningsgrundlag for de private konsulentfirmaers indsats. Det skal understreges, at denne type før og efter måling ikke kan stå alene. Ofte laves der ved før og efter billeder antagelser om, at alt andet er lige, men i praksis er det sådan, at disse antagelser ikke nødvendigvis holder. Der vil altid være forhold, der af praktiske og ressourcemæssige hensyn ikke kan medtages i før og efter billederne, men som har indflydelse på den udvikling, der ønskes belyst. Konkret betyder det i denne evaluering, at der er en række parametre, der skal tages i betragtning ved sammenligning af f.eks. de resultater, som kommunerne opnåede i kontrolperioden med hensyn til etablering af fleksjob, og de resultater som de private konsulentfirmaer har opnået i projektet. I evalueringen er der derfor diskuteret en række forhold, der skal inddrages som forklaringsparametre i fortolkningen af de kommunale og de private aktørers resultater. Evalueringen er baseret på et bredt datagrundlag. Der er sket en gennemgang af tilgængeligt skriftligt materiale i kommunerne og hos de private konsulenter, der er gennemført kvalitative, personlige interview med de centrale aktører (borgere, sagsbehandlere, ledere i kommunerne og private konsulenter mv.) og der er gennemført en spørgeskemaanalyse blandt borgere. Samlet er evalueringen baseret på følgende datakilder: Deskresearch, gennemgang af kommunal statistik, opgørelser, dokumenter, manualer, retningslinier mv. med fokus på fleksjob. Deskresearch, gennemgang af de private konsulentfirmaers opgørelser, dokumenter, manualer, retningslinier mv. med fokus på fleksjob. Interview med kommunale sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter. Interview med de private konsulenter. Interview med borgere visiteret til fleksjob, hvis sag alene er behandlet af kommunerne. Interview med borgere visiteret til fleksjob, som har været med i projektet (hvis sag også er behandlet af de private konsulenter). Interview med virksomhedsrepræsentanter som har været i kontakt med de private konsulenter. 8

9 Fokusgrupper med repræsentanter fra de kommunale forvaltninger med fokus på vurdering af de metoder, de private konsulenter har brugt. Interview med socialchefer og andre med overordnet ledelsesfunktion samt nøglepersoner fra koordinationsudvalg. Spørgeskemaanalyse blandt alle personer, der i perioden fra 2. halvår 2001 til og med 1. halvår 2002 er blevet visiteret til fleksjob. Spørgeskemaanalyse blandt alle personer der har været visiteret til projektet. Fokus i evalueringen er således lagt på dataindsamling blandt kommunerne (ledere og sagsbehandlere), borgere og virksomheder, fordi disse aktører vil være de væsentligste i forhold til at registrere og vurdere eventuelle nye metoder. Derudover er løbende også inddraget de private aktører med henblik på yderligere at kvalificere beskrivelsen og vurderingen af metodeudvikling og resultater. 9

10

11 Hovedresultater De private konsulentfirmaer skulle stå for to centrale opgaver i de tre deltagende koordinationsudvalg i projektperioden. De skulle stå for afklaring, matchning, udplacering og opfølgning af en gruppe personer, der opfylder lovkravet for tildeling af fleksjob og parallelt hermed skulle de private formidlere inddrage og undervise medarbejderne fra den kommunale socialforvaltning for herigennem at sikre metodeoverførsel til det kommunale arbejde. Der blev samlet visiteret 115 borgere til de to private firmaer. I forhold til etablering af fleksjob er der opnået beskedne resultater i projektet. Evalueringen viser, at: 16 af de borgere, der har været med i projektet, var i fleksjob ved projektperiodens afslutning. De private firmaer har herudover etableret syv fleksjob til senere besættelse. Dette resultat lever ikke op til forventningerne hos de deltagende kommuner. Heller ikke de to private konsulentfirmaer betegner dem som tilfredsstillende, hvilket bl.a. kan ses i lyset af Wings egen forventede succesrate på 80 %. I relation til formidling af nye metoder peger evalueringen på, at de private firmaer primært har introduceret nye metoder i relation til afklaringen af borgerne, mens der stort set ikke er sket noget i relation til virksomhedskontakten, hvor kommunerne ellers havde det største fokus. Videre gælder det, at metodeoverførslen til de deltagende kommuner langt fra er gennemført i det omfang, det var tiltænkt i projekterne. Etablering af fleksjob De private firmaers resultat kan holdes op imod kommunernes resultater i en kontrolperiode af samme længde som projektperioden. I denne kontrolperiode blev der visiteret 221 borgere til fleksjob i kommunerne, og der blev samlet etableret 213 fleksjob. Dette betyder, at kommunerne etablerede 0,95 fleksjob pr. visiteret borger i kontrolperioden, mens de private firmaer ved projektperiodens afslutning havde 0,14 fleksjob pr. visiteret borger og at der, hvis også de aftalte, men ikke igangsatte fleksjob medtælles, blev etableret 0,20 fleksjob pr. visiteret borger. Der er en række forhold, der har haft indflydelse på, hvorfor de private firmaer ikke har kunnet etablere flere fleksjob. Disse er beskrevet nedenfor i afsnittet hvorfor kunne de private ikke etablere flere fleksjob. 11

12 De to private firmaer har opnået næsten ens resultater. Begge firmaer har opnået samme resultat, nemlig 0,14 fleksjob pr. visiteret borger i projektperioden, og der er heller ikke nogen væsentlig forskel på de privates resultater i de tre kommunegrupper. De private firmaer har i projektperioden således etableret fleksjob til henholdsvis 13 %, 14 % og 17 % af de visiterede borgere i kommunerne under de tre koordinationsudvalg. I forhold til om der er etableret bæredygtige fleksjob, viser evalueringen, at 12 af de 16 fleksjob, eller 75 %, også eksisterede efter 3 måneder. Borgernes og virksomhedernes vurdering af de etablerede fleksjob peger generelt på, at der er tale om fleksjob, hvor matchet mellem borgernes kompetencer og jobbenes krav er forholdsvis passende. Hvorfor kunne de private ikke etablere flere fleksjob? Der er flere forhold, der har haft indflydelse på de resultater, som de private firmaer har opnået i projektperioden, og på de resultater som kommunerne opnåede i kontrolperioden. I evalueringen er der fokus på fire forhold: om der er visiteret særligt vanskelige borgere til projektet, om kommunerne har haft mange fastholdelsessager (og derfor lettere ved at etablere fleksjob end de private firmaer), om den generelle konjunkturudvikling har været sådan, at der kun vanskeligt kunne etableres fleksjob i projektperioden, og ikke mindst, om de private firmaers samlede indsats ikke har kunnet stå mål med opgaven. 1.Visiterede borgere I forhold til de borgere, der har været visiteret til de private firmaer, peger evalueringen på, at forklaringen på de opnåede resultater ikke entydigt kan henføres til, at de private firmaer, ud fra de objektive kriterier (visitationsårsag, alder mv.), har haft en markant vanskeligere gruppe af borgere at arbejde med. De kvalitative vurderinger fra sagsbehandlere og private konsulenter peger dog på, at gruppen har været lidt vanskeligere at få i job end gennemsnittet af de borgere, der er visiteret til fleksjob. 2. Fastholdelsessager Den høje andel af de visiterede borgere, som kommunerne kunne få i fleksjob i kontrolperioden, kan være påvirket af, at kommunerne har haft fastholdelsessager (etablering af fleksjob i de virksomheder hvor borgerne tidligere var ansat på ordinære vilkår). At der er fastholdelsessager betyder, at kommunerne nok reelt har etableret færre kontakter til virksomheder, hvor det har drejet sig om, at virksomhederne har skullet påtage sig et socialt ansvar gennem integration af personer med nedsat arbejdsevne, end tallene ovenfor viser. 3. Konjunkturudviklingen I forhold til konjunkturudviklingen i projektperioden viser evalueringen, at der har været en vækst i antallet af personer i fleksjob i projektperioden. Der har således været en stigning i antallet af personer i fleksjob på 19% på 12

13 landsplan og på mellem 15 og 20% i de deltagende kommuner. Konjunkturudviklingen kan hermed ikke forklare de private firmaers resultater. Der er således ikke noget, som tyder på, at markedet har været mere eller mindre mættet i de deltagende kommuner, end tilfældet er på landsplan. 4. De private firmaers arbejde Der er naturligvis også forhold relateret til de private firmaers arbejde, som har haft indflydelse på de opnåede resultater. Kommunerne peger i denne sammenhæng på en række forhold omkring den samlede projektgennemførelse og de private konsulenters virksomhedskontakt, der kan være en forklaring på de opnåede resultater. Både i Lyngby-Taarbæk, Rosenholm og i de sydfynske kommuner er den helt afgørende forklaring på, hvorfor konsulenterne ikke kunne præstere bedre resultater, at der allerede tidligt i forløbet skete afgørende ændringer i forhold til, hvad konsulentfirmaerne havde lovet i deres tilbud. For PLS vedkommende, at nøglemedarbejdere ophørte, og for Wings vedkommende, at samarbejdet med JobCompagniet ophørte. I dette perspektiv peger kommunerne samstemmende på, at det for dem fremstod sådan, at det tilbageværende set-up ikke besad det fornødne beredskab til at kunne løfte opgaven inden for den tidsramme, der har været en given præmis. Metodeudvikling og -formidling I relation til introduktion af nye metoder peger evalueringen på, at dette primært er sket i relation til afklaringen af borgerne, mens der stort set ikke er sket noget i relation til virksomhedskontakten. Borgerkontakten Det er således i relation til de private firmaers arbejde med afklaringen af borgerne, at de metoder, som de to private firmaer har brugt, har været nye for kommunerne. Der er i disse metoder elementer, der kan bruges i den kommunale sagsbehandling eller som kan være til inspiration i forhold til kommunernes fremtidige udvikling af arbejdet. Det er endvidere også generelt borgernes vurdering, at de metoder, de private konsulenter har brugt, har været relevante. De metoder, der peges på, er primært knyttet til at kvalificere udbyttet af de samtaler, sagsbehandlerne og jobkonsulenterne har med borgerne. Kommunerne peger på, at den systematiske tilgang til arbejdet kan være til inspiration, om end det ikke så meget er en specifik metode, der er anvendt, som en generel tilgang til arbejdet. Endvidere peger nogle af kommunerne på, at brugen af kurser på forskellig vis kan bruges af dem i deres arbejde, enten i relation til borgere visiteret til fleksjob eller i arbejdet med andre målgrupper. Kommunerne har dog også haft en række kritikpunkter i forhold til firmaernes arbejde med at afklare borgerne. 13

14 Et generelt kritikpunkt fra kommunerne er, at der ikke for alle de visiterede borgere er sket nok i projektperioden. Der er således borgere, for hvem der er sket alt for lidt i projektperioden. Af mere specifikke kommentarer til de anvendte metoder peger en kommune på, at selv om de generelt fandt, at der var sket en grundig afklaring af borgerne, så var der i samtalerne ikke arbejdet ret meget med borgernes modstand mod deltagelse i forskellige typer af foranstaltninger. Andre kommuner vurderede, at det private firma, de havde entreret med, havde et for lille kendskab til lovgivningen omkring fleksjob. Virksomhedskontakten I relation til virksomhedskontakten peger kommunerne forholdsvis samstemmende på, at der ikke er sket en metodeudvikling, og at de metoder, som de to private firmaer har brugt, stort set er de samme, som er brugt af kommunerne selv. De private firmaers arbejde med virksomhedskontakten, som var det helt centrale interessefelt for flere af kommunerne, var således en skuffelse. På det område er det ikke kommunernes opfattelse, at de private firmaer på nogen måde har gjort noget, som de har kunnet lære noget af. Fra flere af de deltagende kommuner påpeges det også, at virksomhedskontakten led under, at de private firmaer ikke var tilstrækkeligt forankret i lokalområderne. Det skal tilføjes, at de virksomheder, der har været i kontakt med de private firmaer, generelt har været tilfredse med de private firmaers arbejde. Konklusionen er således bare, at der ikke har været brugt nye metoder. Formidling af metoder Når det gælder formidling af de anvendte metoder, er der både blandt de kommunale aktører og de private firmaer enighed om, at metodeoverførselsaktiviteterne langt fra er gennemført med samme vægt, som det oprindeligt var tiltænkt. Det er en blanding af forskellige faktorer, der har resulteret i, at metodeoverførselen er blevet så begrænset, og der kan ikke peges på en afgørende faktor. Årsagerne til den begrænsede metodeoverførsel kan både henføres til forhold knyttet til de private firmaer og forhold knyttet til kommunerne, da metodeoverførslen er afhængig af begge parter. Faktorerne har i nogen grad påvirket hinanden. På den ene side så har kommunernes manglende tilfredshed med de private firmaer påvirket deres motivation for at deltage, og på den anden side har kommunernes reducerede engagement påvirket de private firmaers muligheder for at formidle deres metoder. Kommunernes parathed har simpelthen ikke været tilstede i tilstrækkeligt omfang, og overførslen blev fravalgt. En central årsag til den manglende metodeoverførsel har været den samme i relation til begge de private firmaer, og kan beskrives således: de kommunale aktører tabte interessen for projektet, fordi de oplevede, at de private firmaer ikke leverede den ønskede vare. 14

15 Der er flere årsager til, at kommunerne oplevede denne brist i leverancen fra de private firmaer, men bl.a. peger kommunerne på: Markante skift i bemandingen af projektet. I startfasen har kommunerne oplevet tegn på manglende viden om området, hvilket er medvirkende til, at der skabes en forståelse af, at det er kommunen, der skal lære firmaerne noget og ikke omvendt. Manglende resultater betød, at der var en meget begrænset interesse for at bruge ressourcer på at følge projektet tæt. Når der fokuseres på kommunernes rolle i forhold til de begrænsede resultater med hensyn til metodeoverførsel, kan der peges på følgende forhold, som på forskellig vis er kommet til udtryk i kommunerne. Nogle forhold har spillet ind i alle kommuner, andre kun i en eller få: Et begrænset ejerskab til projektet i en bred kreds af medarbejdere Uklarhed om formål med projektet i organisationen Modstand mod udviklingsprojektet blandt medarbejderne Travlhed med drift, der medfører en manglende prioritering af deltagelse i aktiviteterne Resultaterne fra evalueringen peger overordnet på, at det er nødvendigt med en dedikeret ledelsesopbakning, hvis det skal sikres, at medarbejderne også prioriterer at bruge tid på udviklingsopgaverne. Kommunernes samarbejde med private konsulenter Vedrørende samarbejdet med private aktører viser evalueringen, at det er vigtigt for kommunen at gøre sig klart, hvad hovedformålet med samarbejdet er og i den forbindelse tilrettelægge samarbejdet, så hovedmålsætningerne kan opfyldes. I dette projekt har der været et samtidigt fokus på både metodeudvikling og drift, selvom der har der været forskel på, hvordan kommunerne hver især vægtede disse to formål. Det er naturligt at kombinere et metodeudviklingsprojekt med drift, for at afdække målelige effekter og resultater, som kan kvalificere, hvorvidt metodeudviklingen er hensigtsmæssig. Erfaringen fra dette projekt tilsiger dog, at det kan være vanskeligt at have flere samtidige hovedmålsætninger med et samarbejdsprojekt, hvis parterne ikke på forhånd er enige om, hvor fokus skal lægges. Problemerne omkring det uafklarede fokus i projektet kan skyldes, at der ikke blev opstillet entydige succeskriterier i projekterne. En klar og entydig formulering af succeskriterier kunne netop have medvirket til at præcisere vægtningen af henholdsvis udvikling og drift. I samarbejdet med private aktører peger resultaterne fra denne evaluering på, at det er nødvendigt at være opmærksom på samarbejdets forankring i kommunen samt den konkrete organisering af samarbejdet. I forhold til de opnåede resultater vedrørende metodeformidling er det evalueringens konklusion, at der i denne del af arbejdet er to parter, og at de private konsulenter ikke kan lave metodeformidling uden kommunernes aktive deltagelse. Det er således nødvendigt at sikre, at projekterne forankres i organisationen, 15

16 og at der skabes en fælles bevidsthed om, hvilke mål kommunen forfølger gennem deltagelse. Samtidig er det erfaringen også fra dette projekt, at metodeudviklingsaktiviteter tager tid, og at medarbejdernes deltagelse i denne type aktiviteter ofte bliver presset af de daglige driftsopgaver. Det er nødvendigt med en dedikeret ledelsesopbakning, hvis det skal sikres, at medarbejderne også prioriterer at bruge tid på udviklingsopgaverne. I relation til samarbejde med de private konsulenter har kommunerne fra dette udviklingsforløb desværre alle gjort sig en række uheldige erfaringer. Dette skyldes ikke, at kommunerne har været uopmærksomme i deres valg af leverandør, men at der er en række usikkerheder, som det i praksis næsten er umuligt at sikre sig imod. Alle koordinationsudvalgene har således oplevet, at der har været afvigelser mellem det, de forventede at få, og det de fik. De oplevede, at den bemanding, som oprindelig var planlagt, ikke blev den faktiske bemanding i projekterne. Dette betød, at de leverede ydelser ikke blev dem, som kommunerne havde forventet ved kontraktindgåelserne, primært fordi de nye personer havde andre kompetencer. Erfaringerne fra projektet peger på, at det er vigtigt, at køber sørger for at have overblik over, hvem hos de private aktører, der kan hvad, og at dette dokumenteres. Dette vil gøre det lettere for kommunen at vurdere konsekvenserne af de eventuelle forandringer i bemandingen af opgaver, der kan opstå. Samlet vurdering af projektet I forhold til det samlede projekts fokus på mulighederne ved at inddrage private aktører i arbejdet med at formidle fleksjob, peger denne evaluering på en række begrænsninger. Den antagelse, som projektet tager afsæt i, at de private aktører kan udvikle indsatsen, bliver således sat til diskussion i evalueringen. Spørgsmålet er således, i hvilken grad de private formidlere umiddelbart kan overføre de erfaringer, de har fra andre områder, til arbejdet med at etablere fleksjob. Evalueringen peger på, at det kun i begrænset omfang kunne lade sig gøre inden for de rammer, som gjaldt for dette projekt, hvor de private aktører ikke kunne gå ind og give opgaven med at formidle fleksjob det kvalitetsløft, der var forventet. De private firmaer har tilsyneladende behov for at høste flere konkrete erfaringer med formidling af fleksjob. 16

17 1. Etablering af bæredygtige fleksjob Det ene centrale evalueringskriterium for projektet er etableringen af bæredygtige fleksjob. I dette afsnit er der fokus på, i hvilken grad de to private firmaer har været i stand til at etablere fleksjob for de borgere, der har været visiteret til projektet, og efterfølgende en vurdering af, i hvilken grad disse fleksjob er bæredygtige. Fokuseringen på bæredygtige fleksjob bliver i denne evaluering operationaliseret til at omfatte karakteristika ved fleksjobbene, der dels relaterer sig til karakteren af ansættelsesforholdet (en fast/varig ansættelse), dels relaterer sig til kvalitative forhold ved jobbet, om det er fleksjob, der tager udgangspunkt i de kompetencer, den enkelte person besidder. Afsnittet fokuserer således dels på, hvilken status borgerne havde ved projektafslutning (den 31. august 2003) og deres status ca. tre måneder senere, den 1. december 2003, dels på en kvalitativ vurdering af de etablerede fleksjob. 1.1 Etablering af fleksjob Når der ses på antallet af etablerede fleksjob i projektet, er det kun lykkedes at etablere fleksjob til en mindre del af de visiterede borgere. Tabel 1.1 nedenfor viser borgernes placering ved projektafslutningen 4. Ud af de 115 borgere, der har været i projektet, var det 16, der var i fleksjob ved projektets afslutning. Tabel 1.1: Borgernes placering ved projektafslutning Ustøttet beskæftigelse Fleksjob Arbejdsprøvning Anden ordning Ledige, men relevante for fleksjob Andet 1 Lyngby a 1 b Rosenholm c 7 d 1 12 PLS e 42 WING f - 5 f 35 g 73 NOTE: 1: De personer der er i gruppen andet er i forskellige situationer. De er beskrevet i afsnit 1.1 neden for. a: Heraf har kommunen etableret arbejdsprøvning til en. b: Virksomhedsrevalidering. c: Rosenholm trak personen tilbage til pension. d: Heraf har 1 person fast aftale om at påbegynde fleksjob senere. e: Borger der efter PLS vurdering har lidelser eller misbrug der gør at fleksjob vanskeligt. f: Heraf har 6 personer fast aftale om at påbegynde fleksjob senere. g: Personer Wing har visiteret tilbage til kommunerne, fordi Wing vurderede, at de ikke kunne skaffe fleksjob til dem. Heraf må 12 af sagerne ifølge Wing betegnes som sager, hvor fleksjob aldrig vil være en mulighed. Kilde: Tilbagemeldinger fra konsulenterne gennem registreringsskema og interview. Efterfølgende valideret af kommunerne. I alt 4 Det skal for god ordens skyld nævnes, at begge firmaer derudover havde indgået aftaler om yderligere etablering af fleksjob, som dog først ville træde i kraft efter projektperiodens afslutning, jf. neden for i afsnit

18 Det var 4 af de 30 borgere fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der var kommet i fleksjob, 2 af de 12 borgere fra Rosenholm kommune, og 10 af de 73 borgere fra Egebjerg, Gudme og Svendborg kommuner var kommet i fleksjob. En borger fra Fyn er kommet i ustøttet beskæftigelse. Gruppen af borgere, der har en placering ved afslutningen som andet, rummer flere forskellige typer af situationer. Det er f.eks. borgere, der har vist sig ikke at have en arbejdsevne på mere end 8 timer om ugen og derfor i praksis vanskeligt kan bestride et fleksjob. Det kan også være borgere med svære misbrugsproblemer eller psykiske lidelser, der efter de private konsulenters vurdering umuliggør fleksjob for disse borgere på nuværende tidspunkt; der er efter konsulenternes vurdering behov for behandling af disse problemer, inden fleksjob er en mulighed. PLS vurderer, at det er 11 af de visiterede borgere, der ikke er relevante for fleksjob 5. Gruppen er, hvad angår Wing, lidt bredere. Egebjerg, Gudme og Svendborg kommuner havde ved projektets start aftalt med Wing, at borgere, som Wing vurderede, at de ikke ville kunne få i fleksjob inden for en rimelig tidshorisont, skulle visiteres tilbage til kommunen, så de ikke kom til at henstå i en lang passiv periode, hvis Wing alligevel ikke ville kunne få dem i job. Wing vurderer, at det er 12 af de visiterede borgere, der ikke er relevante for fleksjob. Neden for i tabel 1.2 er der en samlet opgørelse over alle de fleksjob, der er etableret og planlagt i projektperioden. Tabel 1.2: Samlet opgørelse over alle etablerede eller planlagte fleksjob Antal fleksjob etableret eller planlagt Antal fleksjob etableret eller planlagt - heraf afbrudte - heraf i gang ved projektafslutningen - heraf med planlagt start efter projektperioden Lyngby Rosenholm PLS i alt (5) 1 Wing i alt Kilde: Tilbagemeldinger fra PLS og Wing. Wing er samlet blevet honoreret for disse 19 fleksjob. 1: PLS oplyser at et fleksjob var etableret med senere start og at fleksjob var en realistisk forventning ved fire af de arbejdsprøvninger der var i gang ved projektperioden. Det ses af tabellen, at der er 3 personer fra Egebjerg, Gudme og Svendborg kommuner, der har været i fleksjob, men som er stoppet, lige som der er en person fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der har været i fleksjob, som er stoppet. Tabellen viser også, at der udover de fleksjob der var etableret ved projektafslutning, var indgået aftaler om etablering af yderligere syv fleksjob. For Wings vedkommende seks fleksjob og for PLS vedkommende minimum et fleksjob, som ville gå i gang efter projektperiodens ophør. 5 De 10 der er i gruppen andet i tabel 1.1 samt den borger fra Rosenholm som kommunen trak tilbage, for at begynde en pensionssag. 18

19 Dette er med til at forstærke indtrykket af, at der særligt sidst i projektperioden kom gang i arbejdet med at etablere fleksjob 6. Samlet har Wing således etableret eller indgået konkret aftale 19 fleksjob, hvilket er det antal de er blevet honoreret for at de Fynske kommuner. PLS har etableret eller indgået konkret aftale om etablering af 8 fleksjob. Andelen af borgere, der var kommet i fleksjob ved projektets afslutning, var således begrænset, da kun 16 af de 115 visiterede borgere, eller 14%, var i fleksjob ved projektets afslutning. For at sætte de private firmaers resultater med hensyn til etablering af fleksjob i perspektiv sammenholdes de i tabel 1.3 nedenfor med kommunernes aktiviteter på området i en kontrolperiode, der ligger umiddelbart før projektets igangsættelse 7. Tabel 1.3: Etablerede fleksjob i kontrolperioden og i projektperioden Visiterede borgere Kontrolperioden Etablerede fleksjob % af visiterede borgere Visiterede borgere Projektperioden Etablerede fleksjob % af visiterede borgere Lyngby (96%) 30 4 (13%) Rosenholm (117%) 12 2 (17%) PLS (14%) Fyn/Wing (95%) (14%) Kilde: Registreringsskemaer til kommunen og til de private konsulenter I kontrolperioden blev der visiteret 221 borgere til fleksjob i kommunerne, og der blev samlet etableret 213 fleksjob. Dette betyder, at kommunerne etablerede 0,95 fleksjob pr. visiteret borger i kontrolperioden. Ved projektperiodens afslutning var der 16 personer i fleksjob, hvilket betyder, at de private firmaer etablerede 0,14 fleksjob pr. visiteret borger i projektperioden. Hvis de 7 fleksjob, der er planlagt til senere start medregnes, har de private firmaer etableret 0,20 fleksjob pr. visiteret borger. Der er meget små forskelle på de resultater, der er opnået i projektet, både når de to firmaer sammenlignes, og når de tre kommunegrupper sammenlignes. Begge firmaer har etableret fleksjob til 14 % af de visiterede borgere. I de tre kommunegrupper er der etableret fleksjob til henholdsvis 13%, 14% og 17% af de visiterede borgere. 6 et indtryk, der også kom frem gennem interview med repræsentanter fra kommunerne og de private firmaer. 7 Kontrolperioden strækker sig over de 12 måneder, der gik forud for projektperioden, dvs. andet halvår 2001 og første halvår Se nærmere i notatet Foranalyse. 19

20 Da der er etableret så få fleksjob i projektperioden, er det vanskeligt at tegne et sigende billede af de etablerede fleksjob med hensyn til karakteristika som tilskudsstørrelse, offentlig eller privat arbejdsgiver og store/små virksomheder. Evalueringen viser dog, at hovedparten af de etablerede fleksjob er hos private arbejdsgivere (13 ud af 17 8 ), og at hovedparten er etableret med 2/3 tilskud (13 ud af 17), jf. tabel 1.4 nedenfor. Tabel 1.4 : Fleksjob ved projektafslutning fordelt på privat og offentlig virksomheder samt tilskuddets størrelse Offentlige arbejdsgivere Private arbejdsgivere I alt ½ - tilskud 2/3 tilskud ½ - tilskud 2/3 tilskud Lyngby a Rosenholm PLS i alt Wing i alt Kilde: A: En er ophørt i sit fleksjob grundet manglende arbejdsopgaver, men er kommet i et nyt fleksjob. PLS har her ikke været helt stringent i tilbagemeldingen, og har således opgjort tilskuddets størrelse for alle etablerede fleksjob. Der er ingen markant forskel på de to private firmaer, hverken hvad angår offentlig/privat arbejdsgiver eller tilskuddets størrelse. I forhold til kommunerne har de private således været i stand til at etablere flere fleksjob på private virksomheder 9, mens de private firmaer i noget højere grad har gjort brug af den høje tilskudssats på 2/3 af lønnen 10. Begge konsulentfirmaer har efter aftale med de respektive samarbejdskommuner haft fokus på forskellige typer af virksomheder. Wing har således haft fokus på små og mellemstore private virksomheder, mens PLS har haft fokus på store private virksomheder. Denne forskel i fokusering i virksomhedskontakten kan kun i begrænset omfang ses i forhold til de etablerede fleksjob, og begge konsulentfirmaer har formidlet en del af deres fleksjob til virksomheder uden for fokusområdet. jf. tabel 1.5 nedenfor. Tabel 1.5: Fleksjob og arbejdsprøvninger fordelt på privat og offentlig samt store og små virksomheder (kun de der er placeret ved projektafslutning) Fleksjob Arbejdsprøvninger Privat Offentlig Privat Offentlig Antal ansatte Under eller flere Under eller flere Under eller flere Under eller flere Lyngby Rosenholm PLS i alt Wing Kilde: PLS: tilbagemeldinger via registreringsskema. Wing: Egen optælling fra deres database. 8 Se noten til tabel 1.4 for forklaring på, at der her er 17 fleksjob. 9 Kommunerne under et etablerede 41% af fleksjobbene på private virksomheder i kontrolperioden. 10 Kommunerne gav 2/3 tilskud i ca. 50% af tilfældene i kontrolperioden. 20