Evaluering af projekt Privat formidling af fleksjob m.v. Hovedrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt Privat formidling af fleksjob m.v. Hovedrapport"

Transkript

1 Evaluering af projekt Privat formidling af fleksjob m.v. Hovedrapport Juni 2004 Udarbejdet af New Insight A/S og Oxford Research A/S på anmodning af Arbejdsmarkedsstyrelsen og CABI tter:hssion: 2 Antal sider: 78

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Historik og baggrund... 6 Metode og datagrundlag... 8 Hovedresultater Etablering af bæredygtige fleksjob Etablering af fleksjob Bæredygtige fleksjob Forhold til forklaring af de opnåede resultater i forhold til etablering af bæredygtige fleksjob Forskel på borgerne? Fastholdelse Konjunkturudviklingen Karakteren af de privates indsats Metodeudvikling og -formidling Kommunernes hidtidige praksis De private konsulentfirmaers metoder PLS aktiviteter Afvigelser fra den kommunale metode Vurdering af PLS indsats Borgerkontakten Virksomhedskontakten Metodeoverførsel Baggrund for den opnåede metodeoverførsel fra PLS Wings aktiviteter Forskelle i forhold til den kommunale metode Vurdering fra brugerne af Wings indsats Borgerkontakten Virksomhedskontakten Metodeoverførsel Baggrund for den opnåede metodeoverførsel fra Wing Sammenfattende om metodeudvikling og -overførsel Hvad kan vi lære?

4 3.1 Relevante metoder og erfaringer Kommunernes samarbejde med private aktører Udvikling eller drift? Manglende formulering af succeskriterier Forankring og parathed i kommunerne Udskiftning af personale

5 Indledning Denne rapport er den afsluttende hovedrapport i evalueringen af projekt Privat formidling af fleksjob. Hovedrapporten er struktureret i tre overordnede dele. De to første dele relaterer sig hver især til et af projektets hovedformål og evalueringskriterier, henholdsvis etablering af bæredygtige fleksjob og metodeudvikling samt metodeformidling til kommunerne. Evalueringen behandler de to private aktører hver for sig, men samler afsluttende de erfaringer, der kan trækkes fra projektet, i en sammenfatning. Evalueringen afsluttes med kapitel 3, som redegør for de tværgående erfaringer, evalueringen afdækker. Der er sket en løbende afrapportering fra evalueringen, og der foreligger således to baggrundsnotater, som udgør en væsentlig del af dokumentationsgrundlaget for denne hovedrapport. De to baggrundsnotater er Foranalysen og Midtvejsnotatet. Foranalysen sikrer, at der findes et sikkert grundlag for at vurdere de private konsulentfirmaers indsats. Foranalysen udgør det analytiske før-billede, som de opnåede resultater i projektet senere holdes op imod. Foranalysen beskriver således situationen før etableringen af projektet, det vil sige fra 2. halvår 2001 til og med 1. halvår 2002, og indeholder tre elementer: kommunernes hidtidige resultater og erfaringer med fleksjob, herunder antal etablerede fleksjob og målgruppens størrelse og sammensætning, kommunernes hidtidige praksis og metoder ved formidling af fleksjob samt rammerne for etablering af fleksjob i de tre områder. Midtvejsnotatet er en aktivitetsopgørelse, der tilvejebringer et oversigtsbillede af de aktiviteter, de private konsulentfirmaer har gennemført i projektperioden, samt de opnåede resultater ved projektafslutningen. Aktivitetsopgørelsen indeholder tre elementer: en gennemgang af de aktiviteter, de private konsulentfirmaer tilbød at gennemføre, en gennemgang af de faktisk gennemførte aktiviteter samt en status på opnåede resultater i relation til etablering af fleksjob og metodeformidling ved projektafslutning. Derudover er lavet et erfaringsnotat, som kort skitserer hovedresultaterne fra projektet. Desuden beskriver erfaringsnotatet de metoder, som kommunerne fandt anvendelige og erfaringer, som kan anvendes i samarbejdet mellem kommuner og private aktører om formidling af fleksjob. Disse notater er tilgængelige på evaluators hjemmesider: og på samt på CABIs hjemmeside: 5

6 Historik og baggrund Projekt Privat formidling af fleksjob mv. er en udløber af finansloven for 2000, hvor det blev besluttet at iværksætte etårige udviklingsprojekter om en styrket formidlingsindsats, hvor private konsulentfirmaer skulle forestå den udførende opgave med at finde fleksjob m.v. i såvel private som offentlige virksomheder. Der blev afsat kr. 4 mio. til projektet. Formålet med projektet var dels at skabe en række bæredygtige fleksjob dels at sikre metodeoverførsel ved at de udvalgte private konsulenter skulle inddrage medarbejderne fra de kommunale socialforvaltninger i afklaringen af ressourcer og jobplaceringen af fleksjobpersonerne. Projektet blev iværksat som tre delprojekter i områderne for følgende tre koordinationsudvalg: 1. Koordinationsudvalget for Lyngby-Taarbæk Kommune 2. Koordinationsudvalget for Svendborg, Gudme og Egebjerg kommuner 3. Koordinationsudvalget for Rosenholm Kommune Kommunerne i hvert delprojekt stod i samarbejde med koordinationsudvalget for udbud af opgaven og udvælgelsen af konsulentfirma, og hver kommune stillede desuden medarbejderressourcer til rådighed. I foråret 2002 valgte koordinationsudvalget for Lyngby-Taarbæk Kommune, samt koordinationsudvalget for Rosenholm Kommune PLS-Rambøll Management 1 som udførende konsulent, mens koordinationsudvalget for de sydfynske kommuner valgte et konsortium bestående af JobCompagniet og Wing Consult A/S 2 som udførende. De private konsulentfirmaer står for to centrale opgaver i de tre deltagende koordinationsudvalg. De private konsulentfirmaer skulle således i projektperioden stå for: afklaring, matchning, udplacering og opfølgning af en gruppe personer, der opfylder lovkravet for tildeling af fleksjob og parallelt hermed skulle de private formidlere inddrage og undervise medarbejderne fra den kommunale socialforvaltning for herigennem at sikre metodeoverførsel til det kommunale arbejde 3. Konkret var det hensigten, at de private konsulenter skulle afklare godt 100 personer fordelt på de tre koordinationsudvalg på følgende måde: 8-12 personer i Rosenholm. 1 Herefter kaldt PLS. 2 Herefter kaldt Wing. 3 Fra Udbudsmateriale vedr. Projekt Privat formidling af fleksjob mv., side 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen, april

7 40 personer i Lyngby-Taarbæk Kommune. 50 personer i Egebjerg, Gudme og Svendborg kommuner. Projektet blev som et etårigt udviklingsprojekt søsat den 28. august 2002 ved en startkonference for de involverede parter og blev afsluttet med udgangen af august Projektet og evalueringen er fulgt af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra AMS, CABI, DA, LO, DSI, KL, de to konsulentfirmaer samt en repræsentant udpeget af hver af de deltagende koordinationsudvalg. Overordnet blev projekterne gennemført som planlagt, men der var en række forhold, der afveg fra det planlagte. Det er således relevant at pointere, at alle tre koordinationsudvalg har oplevet, at der har været afvigelser i forhold til bemandingen af projekterne, som de vurderer, har påvirket de resultater, der er opnået. Koordinationsudvalget for Egebjerg, Gudme og Svendborg kommuner oplevede, at det konsortium bestående af to konsulentfirmaer (Wing Consult og JobCompagniet), de havde entreret med, blev opløst meget tidligt i projektforløbet, og at arbejdet i projektet derfor alene blev udført af Wing Consult. Kommunerne vurderer umiddelbart, at dette var et væsentligt tab for det samlede projekt, og at det skabte en betydelig mistillid i starten af projektperioden. Koordinationsudvalget for Lyngby-Taarbæk Kommune og koordinationsudvalget for Rosenholm oplevede, at der var 2-3 centrale nøglepersoner, der fratrådte PLS i starten af projektet, og at der som konsekvens heraf f.eks. ikke var en fast repræsentant for projektet i Århus. Det er særligt fra Rosenholm Kommune påpeget, at denne forandring i bemandingen har haft negative konsekvenser for det samlede projekt. Der er i projektperioden samlet afklaret 115 borgere, hvilket er flere, end der var skitseret i de afgivne tilbud. PLS Rambøll afklarede ca. 10 færre end planlagt (Lyngby-Taarbæk Kommune visiterede 10 borgere mindre end planlagt til projektet) og Wing Consult A/S godt 20 flere end planlagt. I relation til denne forskel i antal visiterede borgere, er det relevant at fremhæve, at der var forskellige betalingsaftaler mellem koordinationsudvalgene og de private konsulenter. PLS Rambøll Management havde en fast-pris aftale i deres kontrakt, mens en del af Wing Consult A/S honorar var knyttet til deres resultater i form af etablering af henholdsvis jobtræning med perspektiv og fleksjob/ordinære job. 7

8 Metode og datagrundlag Evalueringen anlægger et interessent-perspektiv på etablering af fleksjob og formidling af metoder. Det indebærer, at der gennemføres dataindsamling blandt alle de involverede interessenter; kommunale medarbejdere, borgere og virksomheder, således at evalueringen kommer hele vejen rundt. Samtidig baserer evalueringen sig på før-, under og eftermålinger. Det indebærer, at de enkelte dataindsamlingsmetoder anvendes løbende, samtidig med at der ved evalueringens start etableres et billede af situationen før projektets igangsættelse, således at der tilvejebringes et sammenligningsgrundlag for de private konsulentfirmaers indsats. Det skal understreges, at denne type før og efter måling ikke kan stå alene. Ofte laves der ved før og efter billeder antagelser om, at alt andet er lige, men i praksis er det sådan, at disse antagelser ikke nødvendigvis holder. Der vil altid være forhold, der af praktiske og ressourcemæssige hensyn ikke kan medtages i før og efter billederne, men som har indflydelse på den udvikling, der ønskes belyst. Konkret betyder det i denne evaluering, at der er en række parametre, der skal tages i betragtning ved sammenligning af f.eks. de resultater, som kommunerne opnåede i kontrolperioden med hensyn til etablering af fleksjob, og de resultater som de private konsulentfirmaer har opnået i projektet. I evalueringen er der derfor diskuteret en række forhold, der skal inddrages som forklaringsparametre i fortolkningen af de kommunale og de private aktørers resultater. Evalueringen er baseret på et bredt datagrundlag. Der er sket en gennemgang af tilgængeligt skriftligt materiale i kommunerne og hos de private konsulenter, der er gennemført kvalitative, personlige interview med de centrale aktører (borgere, sagsbehandlere, ledere i kommunerne og private konsulenter mv.) og der er gennemført en spørgeskemaanalyse blandt borgere. Samlet er evalueringen baseret på følgende datakilder: Deskresearch, gennemgang af kommunal statistik, opgørelser, dokumenter, manualer, retningslinier mv. med fokus på fleksjob. Deskresearch, gennemgang af de private konsulentfirmaers opgørelser, dokumenter, manualer, retningslinier mv. med fokus på fleksjob. Interview med kommunale sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter. Interview med de private konsulenter. Interview med borgere visiteret til fleksjob, hvis sag alene er behandlet af kommunerne. Interview med borgere visiteret til fleksjob, som har været med i projektet (hvis sag også er behandlet af de private konsulenter). Interview med virksomhedsrepræsentanter som har været i kontakt med de private konsulenter. 8

9 Fokusgrupper med repræsentanter fra de kommunale forvaltninger med fokus på vurdering af de metoder, de private konsulenter har brugt. Interview med socialchefer og andre med overordnet ledelsesfunktion samt nøglepersoner fra koordinationsudvalg. Spørgeskemaanalyse blandt alle personer, der i perioden fra 2. halvår 2001 til og med 1. halvår 2002 er blevet visiteret til fleksjob. Spørgeskemaanalyse blandt alle personer der har været visiteret til projektet. Fokus i evalueringen er således lagt på dataindsamling blandt kommunerne (ledere og sagsbehandlere), borgere og virksomheder, fordi disse aktører vil være de væsentligste i forhold til at registrere og vurdere eventuelle nye metoder. Derudover er løbende også inddraget de private aktører med henblik på yderligere at kvalificere beskrivelsen og vurderingen af metodeudvikling og resultater. 9

10

11 Hovedresultater De private konsulentfirmaer skulle stå for to centrale opgaver i de tre deltagende koordinationsudvalg i projektperioden. De skulle stå for afklaring, matchning, udplacering og opfølgning af en gruppe personer, der opfylder lovkravet for tildeling af fleksjob og parallelt hermed skulle de private formidlere inddrage og undervise medarbejderne fra den kommunale socialforvaltning for herigennem at sikre metodeoverførsel til det kommunale arbejde. Der blev samlet visiteret 115 borgere til de to private firmaer. I forhold til etablering af fleksjob er der opnået beskedne resultater i projektet. Evalueringen viser, at: 16 af de borgere, der har været med i projektet, var i fleksjob ved projektperiodens afslutning. De private firmaer har herudover etableret syv fleksjob til senere besættelse. Dette resultat lever ikke op til forventningerne hos de deltagende kommuner. Heller ikke de to private konsulentfirmaer betegner dem som tilfredsstillende, hvilket bl.a. kan ses i lyset af Wings egen forventede succesrate på 80 %. I relation til formidling af nye metoder peger evalueringen på, at de private firmaer primært har introduceret nye metoder i relation til afklaringen af borgerne, mens der stort set ikke er sket noget i relation til virksomhedskontakten, hvor kommunerne ellers havde det største fokus. Videre gælder det, at metodeoverførslen til de deltagende kommuner langt fra er gennemført i det omfang, det var tiltænkt i projekterne. Etablering af fleksjob De private firmaers resultat kan holdes op imod kommunernes resultater i en kontrolperiode af samme længde som projektperioden. I denne kontrolperiode blev der visiteret 221 borgere til fleksjob i kommunerne, og der blev samlet etableret 213 fleksjob. Dette betyder, at kommunerne etablerede 0,95 fleksjob pr. visiteret borger i kontrolperioden, mens de private firmaer ved projektperiodens afslutning havde 0,14 fleksjob pr. visiteret borger og at der, hvis også de aftalte, men ikke igangsatte fleksjob medtælles, blev etableret 0,20 fleksjob pr. visiteret borger. Der er en række forhold, der har haft indflydelse på, hvorfor de private firmaer ikke har kunnet etablere flere fleksjob. Disse er beskrevet nedenfor i afsnittet hvorfor kunne de private ikke etablere flere fleksjob. 11

12 De to private firmaer har opnået næsten ens resultater. Begge firmaer har opnået samme resultat, nemlig 0,14 fleksjob pr. visiteret borger i projektperioden, og der er heller ikke nogen væsentlig forskel på de privates resultater i de tre kommunegrupper. De private firmaer har i projektperioden således etableret fleksjob til henholdsvis 13 %, 14 % og 17 % af de visiterede borgere i kommunerne under de tre koordinationsudvalg. I forhold til om der er etableret bæredygtige fleksjob, viser evalueringen, at 12 af de 16 fleksjob, eller 75 %, også eksisterede efter 3 måneder. Borgernes og virksomhedernes vurdering af de etablerede fleksjob peger generelt på, at der er tale om fleksjob, hvor matchet mellem borgernes kompetencer og jobbenes krav er forholdsvis passende. Hvorfor kunne de private ikke etablere flere fleksjob? Der er flere forhold, der har haft indflydelse på de resultater, som de private firmaer har opnået i projektperioden, og på de resultater som kommunerne opnåede i kontrolperioden. I evalueringen er der fokus på fire forhold: om der er visiteret særligt vanskelige borgere til projektet, om kommunerne har haft mange fastholdelsessager (og derfor lettere ved at etablere fleksjob end de private firmaer), om den generelle konjunkturudvikling har været sådan, at der kun vanskeligt kunne etableres fleksjob i projektperioden, og ikke mindst, om de private firmaers samlede indsats ikke har kunnet stå mål med opgaven. 1.Visiterede borgere I forhold til de borgere, der har været visiteret til de private firmaer, peger evalueringen på, at forklaringen på de opnåede resultater ikke entydigt kan henføres til, at de private firmaer, ud fra de objektive kriterier (visitationsårsag, alder mv.), har haft en markant vanskeligere gruppe af borgere at arbejde med. De kvalitative vurderinger fra sagsbehandlere og private konsulenter peger dog på, at gruppen har været lidt vanskeligere at få i job end gennemsnittet af de borgere, der er visiteret til fleksjob. 2. Fastholdelsessager Den høje andel af de visiterede borgere, som kommunerne kunne få i fleksjob i kontrolperioden, kan være påvirket af, at kommunerne har haft fastholdelsessager (etablering af fleksjob i de virksomheder hvor borgerne tidligere var ansat på ordinære vilkår). At der er fastholdelsessager betyder, at kommunerne nok reelt har etableret færre kontakter til virksomheder, hvor det har drejet sig om, at virksomhederne har skullet påtage sig et socialt ansvar gennem integration af personer med nedsat arbejdsevne, end tallene ovenfor viser. 3. Konjunkturudviklingen I forhold til konjunkturudviklingen i projektperioden viser evalueringen, at der har været en vækst i antallet af personer i fleksjob i projektperioden. Der har således været en stigning i antallet af personer i fleksjob på 19% på 12

13 landsplan og på mellem 15 og 20% i de deltagende kommuner. Konjunkturudviklingen kan hermed ikke forklare de private firmaers resultater. Der er således ikke noget, som tyder på, at markedet har været mere eller mindre mættet i de deltagende kommuner, end tilfældet er på landsplan. 4. De private firmaers arbejde Der er naturligvis også forhold relateret til de private firmaers arbejde, som har haft indflydelse på de opnåede resultater. Kommunerne peger i denne sammenhæng på en række forhold omkring den samlede projektgennemførelse og de private konsulenters virksomhedskontakt, der kan være en forklaring på de opnåede resultater. Både i Lyngby-Taarbæk, Rosenholm og i de sydfynske kommuner er den helt afgørende forklaring på, hvorfor konsulenterne ikke kunne præstere bedre resultater, at der allerede tidligt i forløbet skete afgørende ændringer i forhold til, hvad konsulentfirmaerne havde lovet i deres tilbud. For PLS vedkommende, at nøglemedarbejdere ophørte, og for Wings vedkommende, at samarbejdet med JobCompagniet ophørte. I dette perspektiv peger kommunerne samstemmende på, at det for dem fremstod sådan, at det tilbageværende set-up ikke besad det fornødne beredskab til at kunne løfte opgaven inden for den tidsramme, der har været en given præmis. Metodeudvikling og -formidling I relation til introduktion af nye metoder peger evalueringen på, at dette primært er sket i relation til afklaringen af borgerne, mens der stort set ikke er sket noget i relation til virksomhedskontakten. Borgerkontakten Det er således i relation til de private firmaers arbejde med afklaringen af borgerne, at de metoder, som de to private firmaer har brugt, har været nye for kommunerne. Der er i disse metoder elementer, der kan bruges i den kommunale sagsbehandling eller som kan være til inspiration i forhold til kommunernes fremtidige udvikling af arbejdet. Det er endvidere også generelt borgernes vurdering, at de metoder, de private konsulenter har brugt, har været relevante. De metoder, der peges på, er primært knyttet til at kvalificere udbyttet af de samtaler, sagsbehandlerne og jobkonsulenterne har med borgerne. Kommunerne peger på, at den systematiske tilgang til arbejdet kan være til inspiration, om end det ikke så meget er en specifik metode, der er anvendt, som en generel tilgang til arbejdet. Endvidere peger nogle af kommunerne på, at brugen af kurser på forskellig vis kan bruges af dem i deres arbejde, enten i relation til borgere visiteret til fleksjob eller i arbejdet med andre målgrupper. Kommunerne har dog også haft en række kritikpunkter i forhold til firmaernes arbejde med at afklare borgerne. 13

14 Et generelt kritikpunkt fra kommunerne er, at der ikke for alle de visiterede borgere er sket nok i projektperioden. Der er således borgere, for hvem der er sket alt for lidt i projektperioden. Af mere specifikke kommentarer til de anvendte metoder peger en kommune på, at selv om de generelt fandt, at der var sket en grundig afklaring af borgerne, så var der i samtalerne ikke arbejdet ret meget med borgernes modstand mod deltagelse i forskellige typer af foranstaltninger. Andre kommuner vurderede, at det private firma, de havde entreret med, havde et for lille kendskab til lovgivningen omkring fleksjob. Virksomhedskontakten I relation til virksomhedskontakten peger kommunerne forholdsvis samstemmende på, at der ikke er sket en metodeudvikling, og at de metoder, som de to private firmaer har brugt, stort set er de samme, som er brugt af kommunerne selv. De private firmaers arbejde med virksomhedskontakten, som var det helt centrale interessefelt for flere af kommunerne, var således en skuffelse. På det område er det ikke kommunernes opfattelse, at de private firmaer på nogen måde har gjort noget, som de har kunnet lære noget af. Fra flere af de deltagende kommuner påpeges det også, at virksomhedskontakten led under, at de private firmaer ikke var tilstrækkeligt forankret i lokalområderne. Det skal tilføjes, at de virksomheder, der har været i kontakt med de private firmaer, generelt har været tilfredse med de private firmaers arbejde. Konklusionen er således bare, at der ikke har været brugt nye metoder. Formidling af metoder Når det gælder formidling af de anvendte metoder, er der både blandt de kommunale aktører og de private firmaer enighed om, at metodeoverførselsaktiviteterne langt fra er gennemført med samme vægt, som det oprindeligt var tiltænkt. Det er en blanding af forskellige faktorer, der har resulteret i, at metodeoverførselen er blevet så begrænset, og der kan ikke peges på en afgørende faktor. Årsagerne til den begrænsede metodeoverførsel kan både henføres til forhold knyttet til de private firmaer og forhold knyttet til kommunerne, da metodeoverførslen er afhængig af begge parter. Faktorerne har i nogen grad påvirket hinanden. På den ene side så har kommunernes manglende tilfredshed med de private firmaer påvirket deres motivation for at deltage, og på den anden side har kommunernes reducerede engagement påvirket de private firmaers muligheder for at formidle deres metoder. Kommunernes parathed har simpelthen ikke været tilstede i tilstrækkeligt omfang, og overførslen blev fravalgt. En central årsag til den manglende metodeoverførsel har været den samme i relation til begge de private firmaer, og kan beskrives således: de kommunale aktører tabte interessen for projektet, fordi de oplevede, at de private firmaer ikke leverede den ønskede vare. 14

15 Der er flere årsager til, at kommunerne oplevede denne brist i leverancen fra de private firmaer, men bl.a. peger kommunerne på: Markante skift i bemandingen af projektet. I startfasen har kommunerne oplevet tegn på manglende viden om området, hvilket er medvirkende til, at der skabes en forståelse af, at det er kommunen, der skal lære firmaerne noget og ikke omvendt. Manglende resultater betød, at der var en meget begrænset interesse for at bruge ressourcer på at følge projektet tæt. Når der fokuseres på kommunernes rolle i forhold til de begrænsede resultater med hensyn til metodeoverførsel, kan der peges på følgende forhold, som på forskellig vis er kommet til udtryk i kommunerne. Nogle forhold har spillet ind i alle kommuner, andre kun i en eller få: Et begrænset ejerskab til projektet i en bred kreds af medarbejdere Uklarhed om formål med projektet i organisationen Modstand mod udviklingsprojektet blandt medarbejderne Travlhed med drift, der medfører en manglende prioritering af deltagelse i aktiviteterne Resultaterne fra evalueringen peger overordnet på, at det er nødvendigt med en dedikeret ledelsesopbakning, hvis det skal sikres, at medarbejderne også prioriterer at bruge tid på udviklingsopgaverne. Kommunernes samarbejde med private konsulenter Vedrørende samarbejdet med private aktører viser evalueringen, at det er vigtigt for kommunen at gøre sig klart, hvad hovedformålet med samarbejdet er og i den forbindelse tilrettelægge samarbejdet, så hovedmålsætningerne kan opfyldes. I dette projekt har der været et samtidigt fokus på både metodeudvikling og drift, selvom der har der været forskel på, hvordan kommunerne hver især vægtede disse to formål. Det er naturligt at kombinere et metodeudviklingsprojekt med drift, for at afdække målelige effekter og resultater, som kan kvalificere, hvorvidt metodeudviklingen er hensigtsmæssig. Erfaringen fra dette projekt tilsiger dog, at det kan være vanskeligt at have flere samtidige hovedmålsætninger med et samarbejdsprojekt, hvis parterne ikke på forhånd er enige om, hvor fokus skal lægges. Problemerne omkring det uafklarede fokus i projektet kan skyldes, at der ikke blev opstillet entydige succeskriterier i projekterne. En klar og entydig formulering af succeskriterier kunne netop have medvirket til at præcisere vægtningen af henholdsvis udvikling og drift. I samarbejdet med private aktører peger resultaterne fra denne evaluering på, at det er nødvendigt at være opmærksom på samarbejdets forankring i kommunen samt den konkrete organisering af samarbejdet. I forhold til de opnåede resultater vedrørende metodeformidling er det evalueringens konklusion, at der i denne del af arbejdet er to parter, og at de private konsulenter ikke kan lave metodeformidling uden kommunernes aktive deltagelse. Det er således nødvendigt at sikre, at projekterne forankres i organisationen, 15

16 og at der skabes en fælles bevidsthed om, hvilke mål kommunen forfølger gennem deltagelse. Samtidig er det erfaringen også fra dette projekt, at metodeudviklingsaktiviteter tager tid, og at medarbejdernes deltagelse i denne type aktiviteter ofte bliver presset af de daglige driftsopgaver. Det er nødvendigt med en dedikeret ledelsesopbakning, hvis det skal sikres, at medarbejderne også prioriterer at bruge tid på udviklingsopgaverne. I relation til samarbejde med de private konsulenter har kommunerne fra dette udviklingsforløb desværre alle gjort sig en række uheldige erfaringer. Dette skyldes ikke, at kommunerne har været uopmærksomme i deres valg af leverandør, men at der er en række usikkerheder, som det i praksis næsten er umuligt at sikre sig imod. Alle koordinationsudvalgene har således oplevet, at der har været afvigelser mellem det, de forventede at få, og det de fik. De oplevede, at den bemanding, som oprindelig var planlagt, ikke blev den faktiske bemanding i projekterne. Dette betød, at de leverede ydelser ikke blev dem, som kommunerne havde forventet ved kontraktindgåelserne, primært fordi de nye personer havde andre kompetencer. Erfaringerne fra projektet peger på, at det er vigtigt, at køber sørger for at have overblik over, hvem hos de private aktører, der kan hvad, og at dette dokumenteres. Dette vil gøre det lettere for kommunen at vurdere konsekvenserne af de eventuelle forandringer i bemandingen af opgaver, der kan opstå. Samlet vurdering af projektet I forhold til det samlede projekts fokus på mulighederne ved at inddrage private aktører i arbejdet med at formidle fleksjob, peger denne evaluering på en række begrænsninger. Den antagelse, som projektet tager afsæt i, at de private aktører kan udvikle indsatsen, bliver således sat til diskussion i evalueringen. Spørgsmålet er således, i hvilken grad de private formidlere umiddelbart kan overføre de erfaringer, de har fra andre områder, til arbejdet med at etablere fleksjob. Evalueringen peger på, at det kun i begrænset omfang kunne lade sig gøre inden for de rammer, som gjaldt for dette projekt, hvor de private aktører ikke kunne gå ind og give opgaven med at formidle fleksjob det kvalitetsløft, der var forventet. De private firmaer har tilsyneladende behov for at høste flere konkrete erfaringer med formidling af fleksjob. 16

17 1. Etablering af bæredygtige fleksjob Det ene centrale evalueringskriterium for projektet er etableringen af bæredygtige fleksjob. I dette afsnit er der fokus på, i hvilken grad de to private firmaer har været i stand til at etablere fleksjob for de borgere, der har været visiteret til projektet, og efterfølgende en vurdering af, i hvilken grad disse fleksjob er bæredygtige. Fokuseringen på bæredygtige fleksjob bliver i denne evaluering operationaliseret til at omfatte karakteristika ved fleksjobbene, der dels relaterer sig til karakteren af ansættelsesforholdet (en fast/varig ansættelse), dels relaterer sig til kvalitative forhold ved jobbet, om det er fleksjob, der tager udgangspunkt i de kompetencer, den enkelte person besidder. Afsnittet fokuserer således dels på, hvilken status borgerne havde ved projektafslutning (den 31. august 2003) og deres status ca. tre måneder senere, den 1. december 2003, dels på en kvalitativ vurdering af de etablerede fleksjob. 1.1 Etablering af fleksjob Når der ses på antallet af etablerede fleksjob i projektet, er det kun lykkedes at etablere fleksjob til en mindre del af de visiterede borgere. Tabel 1.1 nedenfor viser borgernes placering ved projektafslutningen 4. Ud af de 115 borgere, der har været i projektet, var det 16, der var i fleksjob ved projektets afslutning. Tabel 1.1: Borgernes placering ved projektafslutning Ustøttet beskæftigelse Fleksjob Arbejdsprøvning Anden ordning Ledige, men relevante for fleksjob Andet 1 Lyngby a 1 b Rosenholm c 7 d 1 12 PLS e 42 WING f - 5 f 35 g 73 NOTE: 1: De personer der er i gruppen andet er i forskellige situationer. De er beskrevet i afsnit 1.1 neden for. a: Heraf har kommunen etableret arbejdsprøvning til en. b: Virksomhedsrevalidering. c: Rosenholm trak personen tilbage til pension. d: Heraf har 1 person fast aftale om at påbegynde fleksjob senere. e: Borger der efter PLS vurdering har lidelser eller misbrug der gør at fleksjob vanskeligt. f: Heraf har 6 personer fast aftale om at påbegynde fleksjob senere. g: Personer Wing har visiteret tilbage til kommunerne, fordi Wing vurderede, at de ikke kunne skaffe fleksjob til dem. Heraf må 12 af sagerne ifølge Wing betegnes som sager, hvor fleksjob aldrig vil være en mulighed. Kilde: Tilbagemeldinger fra konsulenterne gennem registreringsskema og interview. Efterfølgende valideret af kommunerne. I alt 4 Det skal for god ordens skyld nævnes, at begge firmaer derudover havde indgået aftaler om yderligere etablering af fleksjob, som dog først ville træde i kraft efter projektperiodens afslutning, jf. neden for i afsnit

18 Det var 4 af de 30 borgere fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der var kommet i fleksjob, 2 af de 12 borgere fra Rosenholm kommune, og 10 af de 73 borgere fra Egebjerg, Gudme og Svendborg kommuner var kommet i fleksjob. En borger fra Fyn er kommet i ustøttet beskæftigelse. Gruppen af borgere, der har en placering ved afslutningen som andet, rummer flere forskellige typer af situationer. Det er f.eks. borgere, der har vist sig ikke at have en arbejdsevne på mere end 8 timer om ugen og derfor i praksis vanskeligt kan bestride et fleksjob. Det kan også være borgere med svære misbrugsproblemer eller psykiske lidelser, der efter de private konsulenters vurdering umuliggør fleksjob for disse borgere på nuværende tidspunkt; der er efter konsulenternes vurdering behov for behandling af disse problemer, inden fleksjob er en mulighed. PLS vurderer, at det er 11 af de visiterede borgere, der ikke er relevante for fleksjob 5. Gruppen er, hvad angår Wing, lidt bredere. Egebjerg, Gudme og Svendborg kommuner havde ved projektets start aftalt med Wing, at borgere, som Wing vurderede, at de ikke ville kunne få i fleksjob inden for en rimelig tidshorisont, skulle visiteres tilbage til kommunen, så de ikke kom til at henstå i en lang passiv periode, hvis Wing alligevel ikke ville kunne få dem i job. Wing vurderer, at det er 12 af de visiterede borgere, der ikke er relevante for fleksjob. Neden for i tabel 1.2 er der en samlet opgørelse over alle de fleksjob, der er etableret og planlagt i projektperioden. Tabel 1.2: Samlet opgørelse over alle etablerede eller planlagte fleksjob Antal fleksjob etableret eller planlagt Antal fleksjob etableret eller planlagt - heraf afbrudte - heraf i gang ved projektafslutningen - heraf med planlagt start efter projektperioden Lyngby Rosenholm PLS i alt (5) 1 Wing i alt Kilde: Tilbagemeldinger fra PLS og Wing. Wing er samlet blevet honoreret for disse 19 fleksjob. 1: PLS oplyser at et fleksjob var etableret med senere start og at fleksjob var en realistisk forventning ved fire af de arbejdsprøvninger der var i gang ved projektperioden. Det ses af tabellen, at der er 3 personer fra Egebjerg, Gudme og Svendborg kommuner, der har været i fleksjob, men som er stoppet, lige som der er en person fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der har været i fleksjob, som er stoppet. Tabellen viser også, at der udover de fleksjob der var etableret ved projektafslutning, var indgået aftaler om etablering af yderligere syv fleksjob. For Wings vedkommende seks fleksjob og for PLS vedkommende minimum et fleksjob, som ville gå i gang efter projektperiodens ophør. 5 De 10 der er i gruppen andet i tabel 1.1 samt den borger fra Rosenholm som kommunen trak tilbage, for at begynde en pensionssag. 18

19 Dette er med til at forstærke indtrykket af, at der særligt sidst i projektperioden kom gang i arbejdet med at etablere fleksjob 6. Samlet har Wing således etableret eller indgået konkret aftale 19 fleksjob, hvilket er det antal de er blevet honoreret for at de Fynske kommuner. PLS har etableret eller indgået konkret aftale om etablering af 8 fleksjob. Andelen af borgere, der var kommet i fleksjob ved projektets afslutning, var således begrænset, da kun 16 af de 115 visiterede borgere, eller 14%, var i fleksjob ved projektets afslutning. For at sætte de private firmaers resultater med hensyn til etablering af fleksjob i perspektiv sammenholdes de i tabel 1.3 nedenfor med kommunernes aktiviteter på området i en kontrolperiode, der ligger umiddelbart før projektets igangsættelse 7. Tabel 1.3: Etablerede fleksjob i kontrolperioden og i projektperioden Visiterede borgere Kontrolperioden Etablerede fleksjob % af visiterede borgere Visiterede borgere Projektperioden Etablerede fleksjob % af visiterede borgere Lyngby (96%) 30 4 (13%) Rosenholm (117%) 12 2 (17%) PLS (14%) Fyn/Wing (95%) (14%) Kilde: Registreringsskemaer til kommunen og til de private konsulenter I kontrolperioden blev der visiteret 221 borgere til fleksjob i kommunerne, og der blev samlet etableret 213 fleksjob. Dette betyder, at kommunerne etablerede 0,95 fleksjob pr. visiteret borger i kontrolperioden. Ved projektperiodens afslutning var der 16 personer i fleksjob, hvilket betyder, at de private firmaer etablerede 0,14 fleksjob pr. visiteret borger i projektperioden. Hvis de 7 fleksjob, der er planlagt til senere start medregnes, har de private firmaer etableret 0,20 fleksjob pr. visiteret borger. Der er meget små forskelle på de resultater, der er opnået i projektet, både når de to firmaer sammenlignes, og når de tre kommunegrupper sammenlignes. Begge firmaer har etableret fleksjob til 14 % af de visiterede borgere. I de tre kommunegrupper er der etableret fleksjob til henholdsvis 13%, 14% og 17% af de visiterede borgere. 6 et indtryk, der også kom frem gennem interview med repræsentanter fra kommunerne og de private firmaer. 7 Kontrolperioden strækker sig over de 12 måneder, der gik forud for projektperioden, dvs. andet halvår 2001 og første halvår Se nærmere i notatet Foranalyse. 19

20 Da der er etableret så få fleksjob i projektperioden, er det vanskeligt at tegne et sigende billede af de etablerede fleksjob med hensyn til karakteristika som tilskudsstørrelse, offentlig eller privat arbejdsgiver og store/små virksomheder. Evalueringen viser dog, at hovedparten af de etablerede fleksjob er hos private arbejdsgivere (13 ud af 17 8 ), og at hovedparten er etableret med 2/3 tilskud (13 ud af 17), jf. tabel 1.4 nedenfor. Tabel 1.4 : Fleksjob ved projektafslutning fordelt på privat og offentlig virksomheder samt tilskuddets størrelse Offentlige arbejdsgivere Private arbejdsgivere I alt ½ - tilskud 2/3 tilskud ½ - tilskud 2/3 tilskud Lyngby a Rosenholm PLS i alt Wing i alt Kilde: A: En er ophørt i sit fleksjob grundet manglende arbejdsopgaver, men er kommet i et nyt fleksjob. PLS har her ikke været helt stringent i tilbagemeldingen, og har således opgjort tilskuddets størrelse for alle etablerede fleksjob. Der er ingen markant forskel på de to private firmaer, hverken hvad angår offentlig/privat arbejdsgiver eller tilskuddets størrelse. I forhold til kommunerne har de private således været i stand til at etablere flere fleksjob på private virksomheder 9, mens de private firmaer i noget højere grad har gjort brug af den høje tilskudssats på 2/3 af lønnen 10. Begge konsulentfirmaer har efter aftale med de respektive samarbejdskommuner haft fokus på forskellige typer af virksomheder. Wing har således haft fokus på små og mellemstore private virksomheder, mens PLS har haft fokus på store private virksomheder. Denne forskel i fokusering i virksomhedskontakten kan kun i begrænset omfang ses i forhold til de etablerede fleksjob, og begge konsulentfirmaer har formidlet en del af deres fleksjob til virksomheder uden for fokusområdet. jf. tabel 1.5 nedenfor. Tabel 1.5: Fleksjob og arbejdsprøvninger fordelt på privat og offentlig samt store og små virksomheder (kun de der er placeret ved projektafslutning) Fleksjob Arbejdsprøvninger Privat Offentlig Privat Offentlig Antal ansatte Under eller flere Under eller flere Under eller flere Under eller flere Lyngby Rosenholm PLS i alt Wing Kilde: PLS: tilbagemeldinger via registreringsskema. Wing: Egen optælling fra deres database. 8 Se noten til tabel 1.4 for forklaring på, at der her er 17 fleksjob. 9 Kommunerne under et etablerede 41% af fleksjobbene på private virksomheder i kontrolperioden. 10 Kommunerne gav 2/3 tilskud i ca. 50% af tilfældene i kontrolperioden. 20

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Evalueringsnotat. August 2011

Evalueringsnotat. August 2011 Evalueringsnotat August 2011 Socialt Udviklingscenter SUS: www.sus.dk ADHD-Foreningen: www.adhd.dk Evaluering af projektet Unge med ADHD - fastholdelse i job Baggrund Socialt Udviklingscenter SUS har i

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Projektets titel og kontaktoplysninger

Projektets titel og kontaktoplysninger Projektets titel og kontaktoplysninger Titel Hørsholm Roterer Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, og CVR/SE nummer LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse C. F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Tlf: 33 25

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere