Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over kritisk realisme i relation til vores projekt...8 Positivisme...9 Den logiske positivisme Ontologi og epistemologi Verifikationsprincippet Refleksion over positivisme i relation til vores projekt Metode Indledning Projektdesign Disposition Afgrænsning Refleksion over valg af teori Kvalitativ empiri Eliteinterview Interviewets 7 faser Fejlkilder ved kvalitativ empiri Kvantitativ empiri Fejlkilder ved kvantitativ empiri Teori Axel Honneth Arbejde og anerkendelse Anerkendelse De tre anerkendelsessfærer Personlig identitet og ringeagt Oskar Negt Negts arbejdsbegreb De to virkeligheder Første og anden virkelighed Marie Jahoda Jahodas arbejdsbegreb Individuelle konsekvenser ved ledighed Ændring i oplevelsen af tid Mindsket social kontakt og mindsket, eller ingen, deltagelse i kollektive formål Tab af status og identitet Fravær af regulær aktivitet Delkonklusion af sociologisk teori... 29

2 Keynesiansk makroteori Videnskabsteoretisk fundering ved keynesiansk makroteori Makroøkonomisk teori Begrebsafklaring Redegørelse Udviklingen i ledigheden Ledighedsudvikling for akademikere Årsager til den stigende ledighed Den aktive arbejdsmarkedspolitik og den aktive beskæftigelsesindsats Analyse Den ontologiske præmis Analyse af årsagerne til dimittendledighed for akademikere og de samfundsøkonomiske omkostninger Årsagerne hertil De samfundsøkonomiske omkostninger ved dimittendledighed Konjunkturledighed til strukturledighed Langtidsledighed Delkonklusion Individuelle konsekvenser ved ledighed Betydningen af ledighed Delkonklusion Dimittendledighed Negative konsekvenser for lønniveauet Effekt på beskæftigelsen Delkonklusion Analyse af aktiveringssystemet Udviklingen i aktiveringssystemet Aktiveringssystemets virkning Akademikere i aktiveringssystemet Individuelle konsekvenser ved aktiveringssystemet Anerkendelse i aktiveringssystemet Delkonklusion Perspektiverende diskussion Samfundsmæssige fremtidsperspektiver for akademikerne Problematikkerne ved aktiveringssystemet Problemets omfang Konklusion Litteraturliste Denne opgave indeholder 167,777 anslag svarende til 70 sider. 1

3 Problemfelt Lige siden finanskrisens udbrud i 3. kvartal af 2008 har Danmark, og resten af verden, befundet sig i en omfangsrig recession. Finanskrisen medførte alvorlige konsekvenser, hvor en af de mere markante konsekvenser, er den stadigt stigende ledighed. I oktober 2008 var bruttoledigheden på 1,6 %. Denne var i 2011 steget til 6,2 % (Statistikbank, 2011). Vi mener derfor, at den stadigt stigende ledighed er en aktuel samfundsfaglig problemstilling. Det interessante indenfor ledighedsudviklingen er, at vi højere grad ser en stigning indenfor akademikerledighed. Særligt de dimitterende akademikere har svært ved at blive inkluderet på arbejdsmarkedet. Denne udvikling foregår sideløbende med, at man forsøger at øge antallet af studiepladser på universiteterne, og generelt har et øget fokus på uddannelse. Man forsøger at fremme viden, som den ressource Danmark nu og i fremtiden skal konkurrere på. Vi finder denne udvikling paradoksal, da man på den ene side forsøger at øge den andel af unge, der tager en akademisk uddannelse, men på den anden side ikke formår at inkludere denne gruppe på arbejdsmarkedet. Finanskrisen har blot forværret denne tendens. Danmark har en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor man forsøger at aktivere dem, der står udenfor arbejdsmarkedet. Det undrer os i den forbindelse, hvorledes akademikernes behov imødekommes indenfor aktiveringssystemet og hvorvidt højere uddannelse er lig større jobsikkerhed. Vi ønsker derfor at undersøge, hvilke individuelle og samfundsmæssige konsekvenser det har, når en forholdsmæssig stor gruppe i samfundet ikke kan komme i arbejde efter afsluttet akademisk uddannelse. Der vil være fokus på de samfundsøkonomiske omkostninger og de sociologiske tendenser, der kan påvises i forbindelse med det at være ledig og føle sig ekskluderet fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse ønsker vi at fokusere på hvilke konsekvenser, det medfører for individet at være ledig i forhold til at opnå anerkendelse, jf. Axel Honneths anerkendelsesteori. Vi undrer 2

4 os i den forbindelse over om individets selvbillede ændres, når denne går ledig, samt om individet oplever et identitetstab, ved ikke at være involveret på arbejdsmarkedet. I forhold til analysen af hvilke økonomiske omkostninger disse problemstillinger har, tager vi udgangspunkt i en keynesiansk tilgang til problemstillingen. Vi anskuer problemet som værende en del af en helhed og betragter derfor ikke arbejdsløshed som et isoleret system. Vi ønsker at undersøge hvad, der forårsager akademikerledighed og de økonomiske omkostningerne, det har for samfundet at have ledige akademikere. Den aktive beskæftigelsesindsats er den arena hvorpå vi forsøger at belyse vores problem. Vi finder, at den nuværende indretning af aktiveringssystemet i mindre grad formår at favne den gruppe af dimitterende akademikere, der ikke kan få et job. Er aktiveringssystemets nuværende indretning foreneligt med denne gruppe af ledige akademikere? Vi ønsker at undersøge, hvilke individuelle konsekvenser det medfører, at være en del af dette system som akademiker? I lyset af ovenstående problemfelt er vi kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke individuelle og samfundsøkonomiske tendenser eksisterer ved den stigende ledighed blandt akademikere i Danmark og hvilke problematikker kan aktiveringssystemet have for den omtalte gruppe? Arbejdsspørgsmål 1. Hvorledes har dimittend- og akademikerledighed udviklet sig og hvilke årsager ligger der til grund for denne udvikling? 2. Hvilke økonomiske omkostninger medfører den stigende dimittend og akademikerledighed for den samlede samfundsøkonomi? 3. Hvilke tendenser opleves, på individplan, ved den stigende ledighed? 4. Hvordan har aktiveringssystemet udviklet sig og hvordan påvirker dets nuværende opbygning akademikere? 3

5 Videnskabsteori Vi vil i det følgende afsnit redegøre for grundbegreberne i de videnskabsteoretiske retninger, kritisk realisme og positivisme. Dette afsnit vil blive efterfulgt af en refleksion over, hvorledes vi anvender kritisk realisme og positivisme i projektet, samt en refleksion over hvorfor netop disse retninger er velegnede til besvarelsen af vores problemformulering. Kritisk realisme Vi har valgt at angribe kritisk realisme ud fra den britiske filosof, Roy Bhaskars version. Kritisk realisme startede oprindeligt som en naturvidenskabelig funderet videnskabsteori, men i 1990erne fik kritisk realisme en fornyet interesse indenfor økonomien. Den økonomiske diskurs havde i de vestlige lande været præget af en neoklassisk overbevisning fra 1930erne, men denne viste sig at slå fejl i form af fejlslagne forudsigelser og falsificerede hypoteser (Jespersen, 2007: 145). Den nyere kritiske realisme medførte en konstruktiv fornyelse af den økonomiske tankegang ved at præsentere en metodologi, der synes at give en bedre forståelsesramme for de samfundsvidenskabelige processer, herunder makroøkonomi (Jespersen, 2007: 145f). Det er denne fornyende forståelsesramme, som vi vil anvende i projektet og som vi vil redegøre for i det følgende afsnit. Kritisk realisme lægger afstand til andre grene af videnskabsteorien ved at insistere, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af, hvilke natur- og samfundsvidenskabelige teorier forskerne finder frem til. Udgangspunktet for et forskningsprogram, der er funderet på realisme, er derfor, at virkeligheden består autonomt fra den observerende og fortolkende videnskabsmand. Solen står op og går ned uafhængigt af, om videnskaben kan forklare det. Dermed står denne gren af videnskabsteorien i stor kontrast til f.eks. idealisme og relativisme, da de kritiske realister mener at virkeligheden er en realitet (Jespersen, 2007: 146). Sideløbende med denne virkelighedsopfattelse, mener Bhaskar samtidig, at man som forsker aldrig kan opnå en endegyldig sandhed om de fænomener man undersøger, men blot påpege tendenser omkring genstandsfeltet. Bhaskar formulerede i den forbindelse følgende: Bag den erkendte virkelighed eksisterer en underverden af transcendente fænomener (Jespersen, 2007: 146f). Den fysiske virkelighed skal således forstås som et åbent system, som kan påvirkes af transcendente og foranderlige fænomener. vi bader ikke i den samme flod to gange (Jespersen, 2007: 147), da vandet fornys kontinuerligt, flodlejet eroderes eller 4

6 landskabet kan rammes af et jordskælv. Fysiske forhold, der normalt betragtes som uforanderlige, er derved også under konstant forandring og dette faktum gælder også for fænomener indenfor samfundsvidenskaben. Man skal derfor fortsætte med at forske og undersøge de samme fænomener, ikke fordi de oprindelige undersøgelser er overflødige, men fordi man ved denne proces kommer tættere på et anvendeligt resultat (Jespersen, 2007: 147). Ydermere argumenter Bhaskar for, at ethvert forskningsresultat er forbundet med en vis usikkerhed, da alle undersøgelser er taget ud af en sammenhæng. Derfor må enhver undersøgelse gives en kontekstuel relation. Man skal i forlængelse heraf lave en vurdering af kontekstens betydning for at få en forståelse af, hvor generelle konklusioner man kan uddrage af sin undersøgelse (Jespersen, 2007: 149f). I denne sammenhæng må vi således erkende, at vi ikke kan opnå en endegyldig sandhed om konsekvenserne af ledighed, da vores felts resultater er analyseret ud fra empiri, der muligvis allerede har forandret sig. Derimod kan vi påpege nogle tendenser på trods af, at vi ikke har mulighed for at erfare fænomenet vi undersøger. De tre domæner I kritisk realisme opdeler man erkendelsen i tre domæner. Det første domæne er det observerbare, også kaldet det empiriske domæne, det er indsamlede og opnåede data og erfaringer. Hvis man forestiller sig nedenstående figur som et isbjerg, er det empiriske domæne, oppe over vandets overflade. Kritisk realisme adskiller sig dermed væsentligt fra de øvrige realistiske videnskabsteorier, da det er den eneste form, som indeholder tesen om, at virkeligheden er opdelt i tre domæner (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 24). 5

7 Figur I: De tre domæner Det empiriske domæne: Data, erfaringer og observationer Det aktuelle domæne: Begivenheder og fænomener Det transcendente domæne: Strukturer, mekanismer og kausale potentialer (Udarbejdet af Daugaard, J. på baggrund af Kritisk Realisme ). Det andet domæne benævnes det aktuelle domæne. Dette domæne ligger, i relation til isbjerget, lige under havets overflade, hvilket vil sige, at det ikke er umiddelbart observerbart. Det består af fænomener og begivenheder, der finder sted og eksisterer. I det aktuelle domæne kan man komme med betingede forudsigelser, der kan sige noget om det dybeste domæne af isbjerget. Det sidste og dybeste domæne kaldes det transcendente domæne. Det består af de ikke-observerbare strukturer og mekanismer, som under visse omstændigheder understøtter og forårsager fænomener og begivenheder indenfor det aktuelle domæne. Begivenheder og fænomener udgør metaforisk kun toppen af isbjerget, observerbarhed er således ikke kriteriet for eksistens (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 24). Ontologi For at kunne tale om videnskabsteori, er begreberne ontologi og epistemologi centrale. Ontologi og epistemologi karakteriseres således: Ontologi er teori om væren, om hvad der eksisterer i verden og hvordan. Epistemologi er teori om viden, altså erkendelsesteori, og handler om, hvad vi kan vide om verden og hvordan (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 12). I kritisk realisme lægges der vægt på et ønske om at forstå virkeligheden, og det er derfor genstandsfeltets ontologi, der udgør den metodiske praksis. Forskeren undersøger hvilke 6

8 sociale strukturer, normer og institutioner, der karakteriserer virkeligheden, og som må lægges til grund for besvarelsen af problemformuleringen. Ontologien bliver herved bestemmende for valg af analysemetode og analysemodel og dermed også epistemologien (Jespersen, 2007: 149). Ontologiens vigtighed kan eksemplificeres på følgende måde: Skal der laves et hul i asfaltbelægningen, så kan et trykluftsbor være nyttigt givet asfaltens ontologi. Hvis vi derimod forsøgte os med samme trykluftsbor, når der skal bores et hul i et glasvindue til en ventilator eller lignende, så ville det gå galt. Fordi vi ikke har gjort os vinduets nature of being = ontologi klart (Jespersen, 2007: 152). Forståelse for genstandsfeltets ontologi er af essentiel betydning for, at forskeren kan erhverve væsentlig viden for den efterfølgende analyse. Ontologien er dermed styrende i den færdige projektrapport, idet epistemologien og analysemetoden, afhænger af de ontologiske overvejelser, man undervejs har erkendt. Forbindelsen mellem ontologien og epistemologien etableres gennem, den til ontologien afpassende teori og metode, bruges dette rigtigt, giver det mindre usikre resultater. Hverken samfundsstrukturen eller samfundsøkonomien er statisk, den sociale ontologi er med andre ord grundlæggende åben. Normer, mekanismer og potentialer holder aldrig fri, enhver analyse er derfor kontekstafhængig, og ontologien er derfor ikke konstant. Man forsøger naturligvis som forsker, at finde modstandsdygtige sammenhænge og teorier, så de førnævnte potentialer og tendenser ikke fremstår som fuldstændig tilfældig viden. De er blot umulige at opnå sikker viden om, men som tidligere skrevet, kan man pointere nogle tendenser om genstandsfeltet (Jespersen, 2007: 153). Retroduktion Genstandsfeltets ontologi er bestemmende for det overordnende valg af analytisk metode, der kan derfor ikke siges noget generelt om, hvilken metode der er den rigtige. I kritisk realisme kombinerer man induktion, hvor man bruger en enkelt case til at sige noget generelt om emnet og deduktion, hvor man tager noget generelt og anvender det på et enkelttilfælde. Induktion og deduktion plejer normalt at være hinandens modsætninger, men i kritisk realisme betragtes de som komplementære (Jespersen, 2007: 156). Retroduktion er et metodologisk redskab der 7

9 omhandler, hvordan man kan drage hypoteser ud fra givne præmisser. Det vil sige når man arbejder ud fra retroduktion, kan man ikke arbejde ud fra en formel, man arbejder mere spørgende til værks med problemstillingen hvad er det for nogle strukturer, fænomener, relationer og sociale forhold, der ligger til grund for problemstillingen (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 62). Epistemologi Epistemologi er, som tidligere beskrevet, teori om viden, altså erkendelsesteori, og omhandler hvad vi kan vide om verden og hvordan. Det epistemologiske er råmaterialerne i videnskaben. Det er teorier, modeller, paradigmer, data og analyseteknikker (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 22). Vidensproduktionen bygger videre på allerede foreliggende viden og omdanner allerede frembragt viden på dynamisk vis. Viden skal derfor betragtes som en vedvarende social aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge. Vidensdannelse er således historisk betinget og er en genuint menneskelig aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge. Den videnskabelige proces indgår i komplekse relationer til andre aktiviteter og sammenhænge i den sociale verden (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 22). Refleksion over kritisk realisme i relation til vores projekt Vi arbejder i vores projekt ud fra en kritisk realistisk tilgang til viden. Det gør vi blandt andet idet vi forholder os kritiske overfor den problemstilling, vi har taget op omhandlende ledighed blandt akademikere. Det ses blandt andet ud fra vores problemformulering, da vi har formuleret den således: Hvilke individuelle og samfundsøkonomiske tendenser eksisterer ved den stigende ledighed her er eksisterer er et centralt ord, fordi det afslører vores kritiske tilgang til projektet. Hvis vi derimod havde skrevet kan ses, havde problemformuleringen vist en positivistisk tilgang til projektet, da eksisterer ligger op til en mere reflekterende analyse af problemet, har vi valgt denne. Det første afsnit i vores analyse har vi valgt at kalde den ontologiske præmis. Her udpensles vores opfattelse af arbejdets betydning i et moderne samfund og dette afsnit lægger dermed grundstenen for vores ontologiske udgangspunkt. Vi behandler fænomenet ledighed og forsøger gennem analysen at påpege nogle generelle tendenser ved den stigende dimittend- og akademikerledighed. Vi anerkender den virkelighed, at der i Danmark i dag er stor ledighed blandt de dimitterende akademikere og metodologien kommer derfor til at omhandle, hvordan 8

10 vi kan erkende denne virkelighed ud fra den viden vi indsamler. Vi analyserer herefter vores genstandsfelt, men vi anerkender dog, at vi ikke kan opnå en endegyldig sandhed. Problemet er konstant i udvikling og derfor er det vigtigt, at der i projektet vil fremgå en refleksion over genstandsfeltet. Vores metodiske tilgang afspejler sig også i kritisk realisme, da vi arbejder ud fra retroduktion. For at kunne besvare vores problemformulering indsamler vi observationer omkring ledigheden blandt akademikere i form af statistikker og eliteinterviews og vi vil derefter, på baggrund af resultaterne heraf, drage en hypotese. Dette gør, at vi i projektet behandler analysen af ledigheden blandt akademikere ud fra de tre domæner. Vi starter med at anskue udviklingen af ledigheden ud fra de observationer, vi har gjort os fra datamateriale og ekspertinterviewene. Herefter betragter vi problemstillingen dybere og undersøger således ledigheden ud fra hvilke årsager, der har skabt denne. Afslutningsvis runder vi af med hvilke mekanismer og tendenser der eksisterer, når akademikere ender som ledige i vores samfund. I projektet arbejder vi tværfagligt med vores problemstilling. Det gør vi for at opnå en dybere forståelse, for hvilke tendenser og konsekvenser der kan påpeges ved ledigheden blandt akademikere. Netop det afspejler også en kritisk realistisk tilgang, da metodologien i kritisk realisme bekender sig til tværfaglighed (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 58). Grunden til, at vi har valgt denne fremgangsmåde er, at vi erkender, at vi ikke kan anskue problemstillingen ud fra én vinkel. Man kan ikke analysere ledigheden i samfundet ud fra én teori, da samfundet består af en masse åbne systemer, der konstant er i udvikling og derfor ville én teori ikke kunne give et fyldestgørende svar på problemstillingen. Derfor kan et resultat, der opnås i dag, måske ikke være anvendeligt i morgen. Vi har en bedre mulighed for at opnå et gyldigt resultat, hvis vi anskuer problemstillingen ud fra flere vinkler. Vi har derfor valgt at gribe vores valgte problemstilling an, ud fra en makroøkonomisk og en sociologisk vinkel, for bedre at kunne opnå et fyldestgørende resultat. Positivisme Vi tager udgangspunkt i den logiske positivisme, men da denne udspringer af den klassiske positivisme, indledes dette afsnit med en redegørelse af denne. Den klassiske positivisme var et opgør imod de dominerende metafysiske og spekulative tanker, der prægede videnskaben i den franske filosof, Auguste Comtes samtid (Kjørup, 2003: 9

11 92). Ifølge Comte havde erkendelsen gennemløbet tre erkendelsesstadier og har efter det teologiske og metafysiske, nået det endelige erkendelsestrin; det positive. Det centrale for den klassiske positivisme er, at der ikke anerkendes nogen guddommelig eller metafysisk forklaring på fænomener. Alle begivenheder skal kunne forklares og beskrives udelukkende på baggrund af det observerbare og sanselige, dvs. alene på baggrund af empiriske præmisser (Pedersen & Toft, 2007: 56). For at kunne erkende gyldige sandheder om fænomener, skal de kunne opfylde følgende fem bestemmelser: det virkelige, det nyttige, det sikre, det præcise og det positive (Kjørup, 2003: 93). Den logiske positivisme Den logiske positivisme afspejler en længerevarende diskussion mellem de to filosoffer Rudolf Carnap og Otto Neurath. De er uenige om en række af positivismens grundbegreber, hvorfor nedenstående redegørelse er en opridsning af de vigtigste konfliktpunkter. Neurath og Carnap er en del af Wienerkredsen, som er synonyme med den logiske positivisme. De logiske positivister delte Comtes grundholdning om, at videnskab var empirisk baseret. De logiske positivister bruger og anerkender to slags domme indenfor videnskaben; de syntetiske og de analytiske. De syntetiske er udsagn om den empiriske verden, hvor man må afprøve sandhedsudsagnet, før det kan verificeres. De analytiske skal klargøre og systematisere de empiriske udsagn i det videnskabelige sprog, disse tilføjer ikke ny empirisk viden, men ordner allerede kendt viden. Er dette ikke tilfældet beskrives udsagn som pseudosætninger og har ingen berettigelse (Pedersen & Toft, 2007: 59). De logiske positivister tillagde samtidig logik og sprogfilosofien stigende betydning. Dette fokus på sprog skal knyttes til den positivistiske tese om udsagns betydning. Udsagn skal kunne refereres direkte til konkrete erfaringer eller logisk analyseres ned til enkle udsagn, der refererer til konkrete begivenheder (Kjørup, 2003: 96). Dette uddybes i afsnittet om verifikationsprincippet. Dette blev anvendt i det forsatte opgør mod metafysik. Ontologi og epistemologi Indenfor den logiske positivisme har, der været et tydeligt opgør omkring hvad ontologien er. Her er det især uenigheden om fænomenalisme og fysikalisme. Generelt er den logiske positivismes ontologiske antagelse, at alle videnskaber har en fælles ontologisk grund, på baggrund af deres antagelse om videnskabernes enhed, dvs. en overbevisning om, at alle videnskaber er tydelige forgreninger af en og samme. Den tidlige logiske positivisme 10

12 identificerede det individuelle menneskes sansedata som værende lig den ontologiske grund, også kaldet fænomenalismen. Carnap argumenterede for, at det enkelte individs primære sansning var uformidlet tilgængelige for ethvert individ. Dette giver større epistemologisk sikkerhed, hvorfor de epistemologiske og ontologiske antagelser er nært beslægtet. Carnap opererer således med begrebet rationel rekonstruktion. Denne har til formål at give validitet til hvorfor vores sanseerfaringer og efterfølgende konstruerede teorier siger noget sandt om den empiriske verden. Han konstruerer derfra tre ontologiske sfærer; den egenpsykiske, den fysiske og den fremmedpsykiske. Den primære sfære er den egenpsykiske, da man som individ har privilegeret ret til egne sansedata. De øvrige to sfærer er logisk konstrueret ud fra individets egenpsykiske sansning af verden. Således bygger den fænomenalistiske ontologi på en metodologisk solipsisme, hvilket betyder, at man netop tager udgangspunkt i det enkelte individs personlige tilgang til verden (Pedersen & Toft, 2007: 61). Neurath er derimod uenig i Carnaps fænomenologiske udgangspunkt. Hans argument er, at videnskab er et fællesmenneskeligt anliggende og derfor behøver en intersubjektiv basis. Den empiriske baggrund for videnskaben skal derfor findes i mellemmenneskelige sproglige udsagn. Neuraths ontologiske grundlag kaldes fysikalisme. Det ontologiske grundlag flyttes derved fra private sansedata til fællesmenneskelige udsagn om fænomener i verden. Videnskaben skal således kun udtale sig om ting, der kan efterprøves empirisk af andre. Som tidligere nævnt dyrker den logiske positivisme tanken om enhedsvidenskaben. Derfor skal den samfundsvidenskabelige praksis være i overensstemmelse med naturvidenskabens princip om, at videnskab beskæftiger sig med empirisk givne og observerbare fænomener. Således er det ontologiske grundlag for samfundsvidenskaben det samme som for naturvidenskaben; om fysiske ting der eksisterer i tid og rum (Pedersen & Toft, 2007: 64). Verifikationsprincippet Verifikationsprincippet knytter sig til den positivistiske grundtese om, at udsagn skal kunne verificeres og undersøges. Udsagn skal direkte referere til konkrete erfaringer eller logisk kunne analyseres ned til enkelte udsagn, der refererer til konkrete erfaringer. Er dette ikke muligt er udsagnene tomme, dvs. metafysiske og ikke-videnskabelige (Kjørup, 2007: 97). Verifikationsprincippet hævder således, at det er muligt at fastlægge alle teoretiske udsagns sandhedsværdi. Dvs. hvis teoretiske udsagn er logisk afledte fra de empiriske 11

13 observationsudsagn, er de også verificerede som sande (Pedersen & Toft, 2007: 65). Dog skal verifikationsprincippet ikke sammenlignes med et krav om, at udsagnene partout skal være sande. Med dette menes, at det blot er et krav om, at udsagnet skal være logisk forbundet med nogle logisk mulige iagttagelser. Det er derfor princippet om, at et udsagn ikke kan anerkendes som meningsfuldt, hvis man ikke kan præcisere en undersøgelsesmetode, der kan afgøre om udsagnet er sandt eller falsk (Kjørup, 2003: 97). Et udsagn bliver falsificeret, når det ikke har empirisk tilknytning, eller det ikke er muligt at føre det tilbage til den observationelle basis (Pedersen & Toft, 2007: 65). Der skal således være konkrete empiriske erfaringer, der kan bekræfte hvorvidt udsagnet er sandt eller ej. Neurath, der var kritisk overfor Carnaps ontologiske antagelser, var ligeså på det epistemologiske niveau. Han var uenig i blandt andet verifikationsprincippet. Han finder, at det ikke er muligt at opnå denne form for sikker viden, da forestillingen om et uanfægteligt grundlag for videnskaben udelukkende er et ideal og ikke realistisk. Således kan observationer og teori gensidigt påvirke hinanden. Nye observationer kan således ændre teorien, så de nye observationer inddrages i den eksisterede teori. Hvis ikke dette sker, kan udsagnene forkastes som falske og den oprindelige teori bibeholdes. Neurath mener, at der vil være en tendens til, at udsagnene står i forbindelse med det teoretiske arbejde, som forskerne ønsker at udføre. Man vil som forsker aldrig kunne se sig fri for betydningen af tidligere teorier. Det skyldes, at det teoretiske system er komplekst og man vil i arbejdet forsøge at opretholde en form for konsistens. Dette kan medføre, at man afviser udsagn, der ikke passer ind i den eksisterende teori. Neurath fjerner sig yderligere fra verificeringstanken, og mener i stedet, at teorien skal kunne testes. Det er netop på baggrund af, at teorien har en intersubjektiv basis, skal være åben for undersøgelser og derfor være intersubjektiv tilgængelig. Ligeledes skal teorierne testes ved at være reproducerbare og måles på deres instrumentelle værdi. Dvs. at de skal kunne bruges til forudsigelser og kontrol af fremtidige begivenheder (Pedersen & Toft, 2007: 71). Refleksion over positivisme i relation til vores projekt Vi anvender de positivistiske metoder, da vi behandler og verificerer datamateriale og vores informanters udsagn. Vi ønsker, at analysere udviklingen i ledigheden over tid, hvorfor vi foretager en analyse af statistikker og tal fra Derudover bruger vi eksempelvis Carnaps verificeringsprincip i vores analyse, da vi i behandlingen af vores eliteinterviews skal 12

14 verificere deres udsagn i relation til vores problemstilling. Vi finder derfor, at positivismen især er anvendelig ift. at underbygge hvilke tendenser, der gør sig gældende for den stigende ledighed. Samfundsvidenskabelig forskning bærer generelt også tydelige præg af positivistiske metoder og teknikker. Ofte vil man ubevidst henvise til positivismens metoder, når man skal diskutere metodisk gyldighed og pålidelighed. Positivismen omhandler en beskrivelse af fysiske ting og beskæftiger sig ikke med vurderinger af hvordan tingene bør være. Positivisterne hylder de kognitive udsagn, hvor det er muligt at efterprøve validiteten af udsagn. Således er der indenfor positivismen en klar fornægtelse af den normative fundering af samfundsteori. Dog kan man som positivistisk samfundsforsker ikke benægte den teoretiske betydning, da samfundsforskeren er nødt til at stille teoretiske spørgsmål, om hvad han som forsker ønsker at undersøge. Som Neurath siger: Kort og godt, man skal på forhånd have en omtrentlig teori, for at overhovedet at kunne stille de rigtige spørgsmål til observationerne for dermed med succes, at kunne sammenkoble statistiske data med hinanden (Pedersen & Toft, 2007: 72). Ovenstående citat beskriver hvorledes positivisterne har en ide og teori om hvad, de ønsker at undersøge. Dette kan ses i vores projekt, da problemfeltet bærer præg af, at vi har en forudindtaget holdning. Ydermere karakteriseres positivismen ved, at når begivenhed A indtræffer følger begivenhed B. Vi valgt at supplere positivismen med kritisk realisme, idet kritisk realisme tager over, når positivismen ikke længere kan bruges til forklare samfundsfaglige fænomener. Således analyser vi hvilke årsager og strukturer, der ligger til grund for den stigende ledighed og hvilken konsekvenser den medfører. Koblingen mellem A og B kan ikke laves indenfor den kritiske realisme. Positivismen bevæger sig kun på det aktuelle domæne (jf. afsnittet om kritisk realisme), men da man ikke entydigt kan påvise hvilke konsekvenser det medfører at være ledig, ønsker vi at bevæge os ned til det transcendente domæne, for derved at opnå en dybere forståelse og et mere fyldestgørende resultat. 13

15 Metode Indledning Vi vil i følgende afsnit klargøre, hvordan vi rent metodisk vil besvare vores problemformulering. Metodeafsnittet vil starte med en præsentation af projektdesignet, som har til formål at skabe overblik og overskuelighed. Efterfølgende vil vi uddybe designet med en disposition, der forklarer, hvordan vi har udformet opbygningen af selve projektet. Vi vil derefter i afgrænsningen beskrive, hvilke teorier og andre tilgange, vi vil afgrænse os fra. Herefter vil der være et afsnit omhandlende den valgte teori i projektet. I dette afsnit redegør vi for den måde, vi har valgt at anvende vores teori i forhold til vores problemformulering. Afslutningsvis vil vi gå i dybden med vores empiri, hvor vi både har anvendt kvalitativ og kvantitativ empiri. 14

16 Projektdesign 15

17 Disposition Formålet med vores projektdesign at skabe overblik over projektet. Vi starter med det indledende afsnit, hvor problemfeltet, problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene sætter dagsordenen for, hvordan vi har valgt at udarbejde vores projekt. Derefter redegør vi for vores videnskabsteoretiske tilgang, hvori vi har valgt kritisk realisme og positivisme. I metodeafsnittet, vil vi som tidligere skrevet, klargøre, verificere og falsificere vores metodiske fremgangsmåde. Dernæst vil vi redegøre for vores teoretiske begrebsapparat ved Axel Honneth, Oskar Negt, Marie Jahoda samt makroøkonomiske teori ved John Maynard Keynes. Inden redegørelsen vil vi præsentere en begrebsafklaring. 16

18 Redegørelsen i projektet tager udgangspunkt i udviklingen i den generelle og akademikerledighed, samt årsagerne hertil. Ydermere vil der redegøres for den nuværende aktive beskæftigelsespolitik, herunder aktiveringssystemet. Vores analyse påbegyndes med en præsentation af vores ontologiske præmis, hvori vi beskriver arbejdets stigende betydning for individet og for samfundet. Denne vil tage udgangspunkt i vores teoretikeres arbejdsbegreber. Selve analysen er tredelt. I første del analyserer vi de makroøkonomiske effekter og omkostninger ved dimittendledighed. Herefter vil vi analysere hvilke tendenser, der synes at være gældende for de ledige akademikere. I den sidste del vil vi analysere aktiveringssystemet, først ud fra en politologisk vinkel og dernæst ud fra en sociologisk vinkel. Afslutningsvis har vi valgt at skrive en perspektiverende diskussion. Vi vil diskutere de problematikker og paradokser, vi er kommet frem til i analysen og diskutere fremtidsaspektet i forhold til problemstillingen. Afgrænsning I og med vi beskæftiger os med dimittend- og akademikerledighed, afgrænser vi os fra at undersøge ledigheden for andre grupper end denne. Vi har en kritisk tilgang til problemstillingerne i projektet og dermed også nogle forforståelser knyttet dertil. På trods af, at vi har en forforståelse, har vi afgrænset os fra at bruge hermeneutikken som videnskabsteoretisk tilgang. Teorimæssigt anvender vi tre sociologiske teoretikere, men vi afgrænser os fra at anvende teori, fra disse, der ikke omhandler vores problemstilling. Vi afgrænser os fra at anvende den neoklassiske økonomiske teori, da denne hovedsagligt forklarer arbejdsløshed ud fra mangel af tilpasning af reallønnen. Da vi anskuer ledighed som en del af det økonomiske kredsløb, finder vi ikke den neoklassiske forklaringsmodel fyldestgørende. F.eks. kan den ikke forklare, hvorfor ledighed er vedvarende. Vi ønsker at anvende keynesiansk makroøkonomisk teori til at analysere, hvilke omkostninger ledighed medfører, dog ud at gå i dybden med den, hvorfor den har en mindre central plads i teoriafsnit. 17

19 Vi vil i projektet analysere de individuelle konsekvenser ved ledighed, men ønsker at anskue konsekvenserne ud fra en gruppeproblematik og har dermed valgt at afgrænse os fra at anskue problematikken ud fra individuelle oplevelser. Vi har på baggrund af dette, valgt ikke at foretage kvalitative interviews med ledige. Der kan argumenteres for at man, som dimittend, endnu ikke har dannet en social identitet funderet ud fra arbejdet. Vi mener dog, at man som akademiker har skabt en forventning og præidentitet ud fra ens uddannelse og derfor vil føle et tab af identitet og social status, hvis man oplever dimittendledighed. Refleksion over valg af teori Til at belyse den sociologiske del af vores projekt har vi valgt at anvende Honneths teori om anerkendelse. Vi har valgt at anvende hans teori, idet han beskæftiger sig med, hvorfor individet har brug for at være en del af arbejdsmarkedet for at blive anerkendt. Han er således vores hovedteoretiker indenfor det sociologiske felt. Vi har dog valgt at supplere med teori ved Negt og Jahoda, da disse ligeledes beskæftiger sig med ledighed, samt konsekvenserne ved denne. Negt beskriver hvordan man, som ledig, føler sig ekskluderet fra samfundet. Jahoda mener, at individet ønsker at arbejde, da det dermed bidrager til samfundet. Arbejde er derfor ikke kun økonomisk begrundet, men giver identitet og anerkendelse. Samtidig finder hun klare negative konsekvenser for individet ved ledighed. Ydermere har vi valgt at inddrage keynesiansk økonomisk teori til at beskrive, hvorfor der på nuværende tidspunkt, er en høj grad af ledighed, samt til at beskrive hvilke omkostninger det har på de offentlige finanser. Kvalitativ empiri Vi har i dette projekt valgt at benytte os af kvalitativ empiri, hvilket kommer til udtryk i de tre udførte eliteinterviews. Disse interviews har til formål at skabe en sammenhæng mellem de problemstillinger, vi behandler og de teorier, vi har valgt at anvende. Ved et kvalitativt eliteinterview, produceres viden i samspil mellem interviewer og interviewperson. Det er derfor med til at samle et bredt datamateriale, som kan anvendes og analyseres i projektet (Kvale, 2008: 167). Vi har besluttet at benytte den semistrukturerede fremgangsmåde, hvor vi har fastlagt nogle forudbestemte retningslinjer for interviewet og derudfra skitseret emner med uddybende spørgsmål. Ved hvert interview var der to til stede. Den ene var hovedintervieweren og havde dermed udelukkende fokus på interviewpersonen. Den anden observerede interviewet, skrev 18

20 noter og havde samtidig mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Ved denne fremgangsmåde blev interviewet mere uddybende. Eliteinterview Vi har valgt at udføre tre eliteinterviews. Et eliteinterview er med personer, der er ledere eller eksperter, som oftest har sikker status og faste meninger. Ved et eliteinterview er det vigtigt, at intervieweren har en vis ekspertise indenfor emnet, da interviewet dermed bliver mere på samtaleplan, hvilket kan give gode resultater. Udover dette vil en interviewer med ekspertise få mere respekt og en mere symmetrisk interviewrelation. Ved et succesfuldt eliteinterview, hvor intervieweren kan udfordre interviewpersonens sikre status, kan intervieweren erfare ny og bedre indsigt om emnet (Kvale, 2009: 167). Vi har valgt at interviewe arbejdsmarkedspolitiskchef i Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Lars Munck. Afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation (AC), Niels Lykke Jensen. Arbejdsmarkedsforsker, professor ved Aalborg Universitet og Formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Per Kongshøj Madsen. Alle tre interviews har været meget brugbare i forhold til at opnå større indsigt i vores problemstilling og de er blevet flittigt anvendt i opgaven. Vi anvender Munck og Lykkes interviews til at dække konsekvenser af ledigheden og effekterne af aktiveringssystemet med særligt fokus på akademikere, og i Muncks tilfælde djøfere. Interviewet med Kongshøj anvendes for at afdække de generelle strukturelle og økonomiske omkostninger ved dimittend- og akademikerledighed. De besad dog alle markante meninger og stor viden, hvorfor de udtalte sig om alle aspekter af vores problemformulering. De tre eksperters udsagn og meninger bliver analyseret og diskuteret i forhold til den anvendte teori og udvalgt statistisk materiale. Interviewets 7 faser Som hovedregel øges et interviews kvalitet desto bedre man har forberedt sig til interviewet og det er grundlæggende det interviewets 7 faser bruges til (Kvale, 2009: 119). Fase 1, tematisering. Vi har inden hvert interview fastslået, hvad formålet og temaet skulle være. Formålet med vores interview var at opnå dybere viden indenfor vores genstandsfelt. Ved den 2. fase, designet, har vi planlagt, hvordan hvert interview skulle forløbe i form af en 19

21 interviewguide. Vi har dermed opstillet retningslinjer for, hvordan vi skal opbygge interviewet for, at vi kunne opnå den ønskede viden. Ved 3. fase, interviewet, gennemførte vi interviewene på baggrund af den opbyggede interviewguide med en reflekteret tilgang til den søgte viden. Dette gjorde vi ved at sørge for at have fyldestgørende baggrundsviden om interviewpersonen og emnet. Ved 4. fase, transskription, valgte vi at udføre et essensreferat, hvori vi klargør de vigtigste pointer fra interviewene. Derudover vedlægger vi hvert interviewlydfil som bilag. I 5. fase, analysen, har vi inden vi fuldførte interviewene afgjort, hvordan vi vil anvende og analysere det enkelte interviewet. Analysen af interviewene er i denne opgave en fortsættelse af interviewsamtalen. Vi har valgt at indflette den oprindelige historie interviewpersonen fortæller os, med den endelige historie vi, som forskere, ønsker at fortælle. I 6. fase, verifikation, har vi gennemgået hvert interview for at anskue validiteten af det om der var fejlkilder mm. og om det levede op til det formål vi tematiserede i fase 1. I den sidste fase, rapportering, er der fokus på, hvordan man videregiver det givne interview. Forfatterens skrivemåde kan præge kvaliteten i forhold til validitet og generalisering. Vi har i vores rapportering forsøgt at være så objektive som muligt og kun nedrapportere det, der bliver sagt (Kvale, 2009: 122). Fejlkilder ved kvalitativ empiri Ved et kvalitativt eliteinterview kan, der være en række faldgrupper og man skal derfor være påpasselig i udførelse og behandling af interviewene. Ved et eliteinterview kan der være tale om et ulige magtforhold, hvor interviewpersonen styrer interviewet i den retning vedkommende ønsker. Derfor er det vigtigt at være velforberedt, da det er vores evner som interviewere, som giver et brugbart interview. Samtidigt er eksperter vant til at blive interviewet og kan derfor have udviklet mere eller mindre forberedte indlæg og udsagn, hvilket kræver evner som interviewere at komme ud over. Validiteten af vores interview afhænger også af vores interviewpersoner. Specifikt for vores tre eksperter, skal man notere sig, at de taler ud fra og til fordel for den organisation, de hver især repræsenterer. Dette har vi taget højde for i den videre behandling af interviewene. Kvantitativ empiri Vi har i dette projekt valgt at inddrage kvantitativ empiri i form af datamateriale. Dette er relevant og nødvendigt for vores projekt, da vi i beskæftigelsen med ledighed, ønsker at observere udviklingen, årsager og konsekvenserne. Vi tager i dette projekt udgangspunkt i 20

22 undersøgelser, der udregner ledighed forskelligt. Vi arbejder primært med RAS, som er en kvantitativ registerundersøgelse og AKU som er en kvalitativ stikprøve. Disse vil blive forklaret nærmere i begrebsafklaringen. Vi har desuden valgt at anvende en rapport omhandlende individuelle og samfundsøkonomiske konsekvenser ved dimittendledighed udført af AE og DJØF. Samtidig har vi valgt at inddrage en kvantitativ survey udformet af DJØF. Denne omhandler de ledige djøferes opfattelse af aktiveringssystemet og vil blive anvendt til at skitsere en række tendenser og konsekvenser for individet i aktiveringssystemet. Disse vil blive suppleret af andre rapporter, der vil fremgå af litteraturlisten. Fejlkilder ved kvantitativ empiri Det kan besværliggøre behandlingen af vores statistikker, at vi bruger statistikker, der er udført og udregnet på forskellige måder, men det bliver der taget højde for. Ydermere kan det anfægtes, at tabel 5 og 6 i AE og DJØFs rapport er kunstig, da tabellerne er udført i forhold til, der ingen dimittendledighed er. Vi har dog valgt at anvende den på trods af dette, da vi mener den giver et fyldestgørende billede af, hvor meget samfundets velstand svækkes, når dimittendledigheden er høj. Afslutningsvis kan det siges, at DJØF-surveyen har et incitament til at problematisere aktiveringssystemet, idet de repræsenterer akademikerne, hvorfor der kan argumenteres for at spørgsmålene i surveyen kan være ledende. Teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for Axel Honneth, Oskar Negt og Marie Jahodas teoretiske arbejde. Ydermere vil redegøre for John Maynard Keynes makroøkonomiske teori. Vi ønsker at redegøre for deres teoretiske grundbegreber, med fokus på hvad der er relevant for besvarelsen af vores problemformulering. Axel Honneth Axel Honneth (f ) er tidligere elev af Jürgen Habermas og anses som en af de ledende sociologer indenfor Frankfurterskolen. Honneth mener, at der på baggrund af samfundets indretning, kan opstå en uligevægt mellem den måde, hvorpå individet forholder sig til sig selv og andre. Gennem sin anerkendelsesteori forholder han sig kritisk til denne samfundsindretning og søger at skabe mulige forklaringer på årsagen til denne uligevægt (Willig, 2006: 9). I følgende afsnit vil vi gøre rede for de væsentligste punkter i Honneths 21

23 anerkendelsesteori. Vi ønsker at belyse de dele af hans arbejde, som vi mener kan være behjælpelige i forhold til at anskue individets selvopfattelse i arbejde, og som ledig, samt hvilke konsekvenser manglende anerkendelse medfører. Arbejde og anerkendelse Honneth formulerer ikke et konkret arbejdsbegreb, men han beskriver i sine studier arbejdet som en social funktion og behovet for anerkendelse i denne sammenhæng. Et økonomisk og socialt arbejde er i dag lig erhvervelsen af den form for anerkendelse, som Honneth formulerer som social værdsættelse. De psykiske konsekvenser arbejdsløshed medfører, tegner derfor et billede af, at arbejde er essentielt for individet (Honneth, 2003: 44). Ifølge Honneth mødes individet på baggrund af en forventning om at blive anerkendt på dets præstationer i sociale sammenhænge. I Honneths optik kan arbejdet beskrives som en social sammenhæng, da individet netop opnår anerkendelse på baggrund af personlige præstationer og egenskaber. Dette måles gennem det bidrag individet har ydet for samfundet i form af formelt organiseret arbejde. Bliver individet ikke anerkendt for dets bidrag til det samfundsmæssige fællesskab, som er blevet defineret som arbejde, vil dette blive opfattet som moralsk uretfærdigt. For individet opfattes det moralsk uretfærdigt, hvis det ikke får den fortjente anerkendelse. Social anerkendelse udgør et led i individets identitetsudvikling og dermed kan udeblivelse af denne anerkendelse medføre et truende identitetsstab:... idet en person bliver nægtet den fortjente anerkendelse, så reagere den pågældende almindeligvis derpå med de moralske følelser, som ledsager erfaringen af foragt, altså skam, vrede og harme (Honneth, 2000: 38). Det er ydermere i samfundets anerkendelsesstruktur, at organiseringen og vurderingen af det sociale arbejde spiller en central rolle. Dermed slår Honneth fast, hvorledes individets identitetsdannelse hænger sammen med erhvervelsen af anerkendelse, hvilket har en direkte kobling til samfundets indretning af arbejdets betydning (Honneth, 2003: 45f). Anerkendelse Honneth opdeler sin forskning om anerkendelse i forskellige former for anerkendelsesmønstre, hvilket han betegner som kærlighed, ret og solidaritet, som hver især henviser til samfundets udviklingspotentiale. Honneth opdeler endvidere sit 22

24 anerkendelsesbegreb i tre forskellige anerkendelsessfærer: Privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Han argumenterer for, at individet skal gennemleve og opnå anerkendelse indenfor samtlige sfærer for, at det kan opnå et fuldendt liv. De tre anerkendelsessfære danner grundlag for tre vigtige måder, hvorpå individet kan forholde sig til sig selv, nemlig selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse. Ifølge Honneth vil der opstå uligevægt mellem de tre former for anerkendelse, hvis de ikke hver især bliver realiseret (Willig, 2003: 14f). De tre anerkendelsessfærer Den første anerkendelsessfære, privatsfæren, rummer familie og venner og det er i denne, at individet opnår en fundamental selvtillid. Det er i denne første sfære, at kærlighed indtræffer som genstandsfelt og denne er central for Honneths arbejde. Han mener, at netop kærlighed danner grundlag for menneskelig interaktion, da individer herigennem oplever et gensidigt afhængighedsforhold til andre. Individet oplever i denne anerkendelsessfære, hvordan værdier, holdninger og følelser bliver modtaget og anerkendt af andre individer (Willig, 2003: 15). I den anden anerkendelsessfære, den retslige sfære, får individet en grundlæggende selvrespekt som borger og det er herigennem, at individets evne til at rumme moralske handlinger kommer til udtryk. Det er i denne sfære, at individet gennem de almengyldige rettigheder, man som borger har i et samfund, oplever at stå på lige fod med andre og dermed opnå selvrespekt. Opnår individet denne selvrespekt, medfører dette, at man er bevidst om sig selv som moralsk person og dermed er i stand til at begå sig i offentligheden og deltage aktivt deri (Willig, 2003: 16). Udover behovet for følelsesmæssig og retslig anerkendelse er det essentielt, at individet opnår social værdsættelse, hvormed det har mulighed for at forholde sig positivt til sine egne egenskaber og muligheder. Det er dermed i den sidste anerkendelsessfære, den solidariske sfære, at fællesskaber indenfor det kulturelle, det politiske og det arbejdsmæssige rum optræder. Individet skal formå at orientere sig om, og værdsætte, andres personlige egenskaber, hvis denne ønsker at opleve det samme selv. Individet anerkendes på baggrund af en samfundsmæssig defineret værdi af dets konkrete egenskaber og det er dermed individets egne evner, der bliver vurderet og anerkendt i sociale sammenhænge (Honneth, 2006: 163f). 23

25 Individer, der deler den samme sociale position, kan værdsætte hinanden, idet de deler den samme forståelsesramme. Individer, der ikke deler den samme sociale position, vil opleve hierarkiske værdsættelsesrelationer og kun igennem behovet for at realisere de samme værdier inden for gruppen, vil anerkendelse kunne opstå (Honneth, 2006: 166). Det er i denne sfære, at individet, gennem engagement i grupper, fællesskaber eller samfundet, positivt bidrager og derigennem ser sig selv som værende en gyldig del af det pågældende fællesskab. Individet indgår i fællesskabets solidaritet og bidrager positivt dertil hvormed, at det opnår selvværdsættelse. Det er gennem tilhørsforholdet i forskellige sociale sammenhænge, at den enkelte føler sig som medlem af en social gruppe, der er i stand til at præstere noget, hvis værdi for samfundet bliver anerkendt af alle de øvrige samfundsmedlemmer (Honneth, 2006: 171). Personlig identitet og ringeagt En konsekvens, som følge af manglende anerkendelse kan resultere i, at individet mister det positive forhold til sig selv, hvilket anses som værende essentielt for menneskets udvikling. Honneth bruger begrebet ringeagt til at beskrive den negative proces, som følge deraf. Med ringeagt henviser Honneth til nægtelse eller fratagelse af anerkendelse, hvilket er en forværrelse af menneskets identitet, da menneskelig integritet skyldes anerkendelse. Dermed påviser Honneth, at der er en klar sammenhæng mellem menneskelig integritet, afhængigheden af sociale interaktion og behovet for anerkendelse af de kvalifikationer man besidder. Honneth henviser til forskellige måder, hvorpå individet kan føle ringeagt. Det første er gennem åbenlys nedværdigelse, f.eks. ved fratagelsen af basale rettigheder og det andet er gennem subtile ydmygelser, f.eks. ved offentligt at påpege en andens fejltrin (Honneth, 2006: 175). Indenfor de tre anerkendelsessfære findes der dermed også tre forskellige former for ringeagt. Den første form for ringeagt finder sted indenfor den private sfære, denne krænker et individs fysiske integritet. Der findes en basal frihed i bestemmelsen over egen krop og fratagelse af denne vil virke ydmygende overfor den krænkede. Denne form for ringeagt går ud over individets selvtillid og kan optræde i form af fysisk misbrug og vold. Dette vil ikke kun påvirke den krænkede fysisk, men efterlade psykiske mén pga. den magtesløshed, der efterfølges af denne type overgreb (Honneth, 2006: 176). 24

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Navn: Studienummer: Anders Wraae Nielsen 49123 Bertram Nikolai Voss 49264 Michael Fini Henriques

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1. 1 Problemformulering... 4 2. Metode... 4 2.1 Læsevejledning... 4 2.2 Begrebsafklaring... 6 2.3 Empiri... 6 2.4 Videnskabsteori - Hermeneutik... 8 2. 5 Valg af

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere