Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over kritisk realisme i relation til vores projekt...8 Positivisme...9 Den logiske positivisme Ontologi og epistemologi Verifikationsprincippet Refleksion over positivisme i relation til vores projekt Metode Indledning Projektdesign Disposition Afgrænsning Refleksion over valg af teori Kvalitativ empiri Eliteinterview Interviewets 7 faser Fejlkilder ved kvalitativ empiri Kvantitativ empiri Fejlkilder ved kvantitativ empiri Teori Axel Honneth Arbejde og anerkendelse Anerkendelse De tre anerkendelsessfærer Personlig identitet og ringeagt Oskar Negt Negts arbejdsbegreb De to virkeligheder Første og anden virkelighed Marie Jahoda Jahodas arbejdsbegreb Individuelle konsekvenser ved ledighed Ændring i oplevelsen af tid Mindsket social kontakt og mindsket, eller ingen, deltagelse i kollektive formål Tab af status og identitet Fravær af regulær aktivitet Delkonklusion af sociologisk teori... 29

2 Keynesiansk makroteori Videnskabsteoretisk fundering ved keynesiansk makroteori Makroøkonomisk teori Begrebsafklaring Redegørelse Udviklingen i ledigheden Ledighedsudvikling for akademikere Årsager til den stigende ledighed Den aktive arbejdsmarkedspolitik og den aktive beskæftigelsesindsats Analyse Den ontologiske præmis Analyse af årsagerne til dimittendledighed for akademikere og de samfundsøkonomiske omkostninger Årsagerne hertil De samfundsøkonomiske omkostninger ved dimittendledighed Konjunkturledighed til strukturledighed Langtidsledighed Delkonklusion Individuelle konsekvenser ved ledighed Betydningen af ledighed Delkonklusion Dimittendledighed Negative konsekvenser for lønniveauet Effekt på beskæftigelsen Delkonklusion Analyse af aktiveringssystemet Udviklingen i aktiveringssystemet Aktiveringssystemets virkning Akademikere i aktiveringssystemet Individuelle konsekvenser ved aktiveringssystemet Anerkendelse i aktiveringssystemet Delkonklusion Perspektiverende diskussion Samfundsmæssige fremtidsperspektiver for akademikerne Problematikkerne ved aktiveringssystemet Problemets omfang Konklusion Litteraturliste Denne opgave indeholder 167,777 anslag svarende til 70 sider. 1

3 Problemfelt Lige siden finanskrisens udbrud i 3. kvartal af 2008 har Danmark, og resten af verden, befundet sig i en omfangsrig recession. Finanskrisen medførte alvorlige konsekvenser, hvor en af de mere markante konsekvenser, er den stadigt stigende ledighed. I oktober 2008 var bruttoledigheden på 1,6 %. Denne var i 2011 steget til 6,2 % (Statistikbank, 2011). Vi mener derfor, at den stadigt stigende ledighed er en aktuel samfundsfaglig problemstilling. Det interessante indenfor ledighedsudviklingen er, at vi højere grad ser en stigning indenfor akademikerledighed. Særligt de dimitterende akademikere har svært ved at blive inkluderet på arbejdsmarkedet. Denne udvikling foregår sideløbende med, at man forsøger at øge antallet af studiepladser på universiteterne, og generelt har et øget fokus på uddannelse. Man forsøger at fremme viden, som den ressource Danmark nu og i fremtiden skal konkurrere på. Vi finder denne udvikling paradoksal, da man på den ene side forsøger at øge den andel af unge, der tager en akademisk uddannelse, men på den anden side ikke formår at inkludere denne gruppe på arbejdsmarkedet. Finanskrisen har blot forværret denne tendens. Danmark har en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor man forsøger at aktivere dem, der står udenfor arbejdsmarkedet. Det undrer os i den forbindelse, hvorledes akademikernes behov imødekommes indenfor aktiveringssystemet og hvorvidt højere uddannelse er lig større jobsikkerhed. Vi ønsker derfor at undersøge, hvilke individuelle og samfundsmæssige konsekvenser det har, når en forholdsmæssig stor gruppe i samfundet ikke kan komme i arbejde efter afsluttet akademisk uddannelse. Der vil være fokus på de samfundsøkonomiske omkostninger og de sociologiske tendenser, der kan påvises i forbindelse med det at være ledig og føle sig ekskluderet fra arbejdsmarkedet. I den forbindelse ønsker vi at fokusere på hvilke konsekvenser, det medfører for individet at være ledig i forhold til at opnå anerkendelse, jf. Axel Honneths anerkendelsesteori. Vi undrer 2

4 os i den forbindelse over om individets selvbillede ændres, når denne går ledig, samt om individet oplever et identitetstab, ved ikke at være involveret på arbejdsmarkedet. I forhold til analysen af hvilke økonomiske omkostninger disse problemstillinger har, tager vi udgangspunkt i en keynesiansk tilgang til problemstillingen. Vi anskuer problemet som værende en del af en helhed og betragter derfor ikke arbejdsløshed som et isoleret system. Vi ønsker at undersøge hvad, der forårsager akademikerledighed og de økonomiske omkostningerne, det har for samfundet at have ledige akademikere. Den aktive beskæftigelsesindsats er den arena hvorpå vi forsøger at belyse vores problem. Vi finder, at den nuværende indretning af aktiveringssystemet i mindre grad formår at favne den gruppe af dimitterende akademikere, der ikke kan få et job. Er aktiveringssystemets nuværende indretning foreneligt med denne gruppe af ledige akademikere? Vi ønsker at undersøge, hvilke individuelle konsekvenser det medfører, at være en del af dette system som akademiker? I lyset af ovenstående problemfelt er vi kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilke individuelle og samfundsøkonomiske tendenser eksisterer ved den stigende ledighed blandt akademikere i Danmark og hvilke problematikker kan aktiveringssystemet have for den omtalte gruppe? Arbejdsspørgsmål 1. Hvorledes har dimittend- og akademikerledighed udviklet sig og hvilke årsager ligger der til grund for denne udvikling? 2. Hvilke økonomiske omkostninger medfører den stigende dimittend og akademikerledighed for den samlede samfundsøkonomi? 3. Hvilke tendenser opleves, på individplan, ved den stigende ledighed? 4. Hvordan har aktiveringssystemet udviklet sig og hvordan påvirker dets nuværende opbygning akademikere? 3

5 Videnskabsteori Vi vil i det følgende afsnit redegøre for grundbegreberne i de videnskabsteoretiske retninger, kritisk realisme og positivisme. Dette afsnit vil blive efterfulgt af en refleksion over, hvorledes vi anvender kritisk realisme og positivisme i projektet, samt en refleksion over hvorfor netop disse retninger er velegnede til besvarelsen af vores problemformulering. Kritisk realisme Vi har valgt at angribe kritisk realisme ud fra den britiske filosof, Roy Bhaskars version. Kritisk realisme startede oprindeligt som en naturvidenskabelig funderet videnskabsteori, men i 1990erne fik kritisk realisme en fornyet interesse indenfor økonomien. Den økonomiske diskurs havde i de vestlige lande været præget af en neoklassisk overbevisning fra 1930erne, men denne viste sig at slå fejl i form af fejlslagne forudsigelser og falsificerede hypoteser (Jespersen, 2007: 145). Den nyere kritiske realisme medførte en konstruktiv fornyelse af den økonomiske tankegang ved at præsentere en metodologi, der synes at give en bedre forståelsesramme for de samfundsvidenskabelige processer, herunder makroøkonomi (Jespersen, 2007: 145f). Det er denne fornyende forståelsesramme, som vi vil anvende i projektet og som vi vil redegøre for i det følgende afsnit. Kritisk realisme lægger afstand til andre grene af videnskabsteorien ved at insistere, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af, hvilke natur- og samfundsvidenskabelige teorier forskerne finder frem til. Udgangspunktet for et forskningsprogram, der er funderet på realisme, er derfor, at virkeligheden består autonomt fra den observerende og fortolkende videnskabsmand. Solen står op og går ned uafhængigt af, om videnskaben kan forklare det. Dermed står denne gren af videnskabsteorien i stor kontrast til f.eks. idealisme og relativisme, da de kritiske realister mener at virkeligheden er en realitet (Jespersen, 2007: 146). Sideløbende med denne virkelighedsopfattelse, mener Bhaskar samtidig, at man som forsker aldrig kan opnå en endegyldig sandhed om de fænomener man undersøger, men blot påpege tendenser omkring genstandsfeltet. Bhaskar formulerede i den forbindelse følgende: Bag den erkendte virkelighed eksisterer en underverden af transcendente fænomener (Jespersen, 2007: 146f). Den fysiske virkelighed skal således forstås som et åbent system, som kan påvirkes af transcendente og foranderlige fænomener. vi bader ikke i den samme flod to gange (Jespersen, 2007: 147), da vandet fornys kontinuerligt, flodlejet eroderes eller 4

6 landskabet kan rammes af et jordskælv. Fysiske forhold, der normalt betragtes som uforanderlige, er derved også under konstant forandring og dette faktum gælder også for fænomener indenfor samfundsvidenskaben. Man skal derfor fortsætte med at forske og undersøge de samme fænomener, ikke fordi de oprindelige undersøgelser er overflødige, men fordi man ved denne proces kommer tættere på et anvendeligt resultat (Jespersen, 2007: 147). Ydermere argumenter Bhaskar for, at ethvert forskningsresultat er forbundet med en vis usikkerhed, da alle undersøgelser er taget ud af en sammenhæng. Derfor må enhver undersøgelse gives en kontekstuel relation. Man skal i forlængelse heraf lave en vurdering af kontekstens betydning for at få en forståelse af, hvor generelle konklusioner man kan uddrage af sin undersøgelse (Jespersen, 2007: 149f). I denne sammenhæng må vi således erkende, at vi ikke kan opnå en endegyldig sandhed om konsekvenserne af ledighed, da vores felts resultater er analyseret ud fra empiri, der muligvis allerede har forandret sig. Derimod kan vi påpege nogle tendenser på trods af, at vi ikke har mulighed for at erfare fænomenet vi undersøger. De tre domæner I kritisk realisme opdeler man erkendelsen i tre domæner. Det første domæne er det observerbare, også kaldet det empiriske domæne, det er indsamlede og opnåede data og erfaringer. Hvis man forestiller sig nedenstående figur som et isbjerg, er det empiriske domæne, oppe over vandets overflade. Kritisk realisme adskiller sig dermed væsentligt fra de øvrige realistiske videnskabsteorier, da det er den eneste form, som indeholder tesen om, at virkeligheden er opdelt i tre domæner (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 24). 5

7 Figur I: De tre domæner Det empiriske domæne: Data, erfaringer og observationer Det aktuelle domæne: Begivenheder og fænomener Det transcendente domæne: Strukturer, mekanismer og kausale potentialer (Udarbejdet af Daugaard, J. på baggrund af Kritisk Realisme ). Det andet domæne benævnes det aktuelle domæne. Dette domæne ligger, i relation til isbjerget, lige under havets overflade, hvilket vil sige, at det ikke er umiddelbart observerbart. Det består af fænomener og begivenheder, der finder sted og eksisterer. I det aktuelle domæne kan man komme med betingede forudsigelser, der kan sige noget om det dybeste domæne af isbjerget. Det sidste og dybeste domæne kaldes det transcendente domæne. Det består af de ikke-observerbare strukturer og mekanismer, som under visse omstændigheder understøtter og forårsager fænomener og begivenheder indenfor det aktuelle domæne. Begivenheder og fænomener udgør metaforisk kun toppen af isbjerget, observerbarhed er således ikke kriteriet for eksistens (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 24). Ontologi For at kunne tale om videnskabsteori, er begreberne ontologi og epistemologi centrale. Ontologi og epistemologi karakteriseres således: Ontologi er teori om væren, om hvad der eksisterer i verden og hvordan. Epistemologi er teori om viden, altså erkendelsesteori, og handler om, hvad vi kan vide om verden og hvordan (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 12). I kritisk realisme lægges der vægt på et ønske om at forstå virkeligheden, og det er derfor genstandsfeltets ontologi, der udgør den metodiske praksis. Forskeren undersøger hvilke 6

8 sociale strukturer, normer og institutioner, der karakteriserer virkeligheden, og som må lægges til grund for besvarelsen af problemformuleringen. Ontologien bliver herved bestemmende for valg af analysemetode og analysemodel og dermed også epistemologien (Jespersen, 2007: 149). Ontologiens vigtighed kan eksemplificeres på følgende måde: Skal der laves et hul i asfaltbelægningen, så kan et trykluftsbor være nyttigt givet asfaltens ontologi. Hvis vi derimod forsøgte os med samme trykluftsbor, når der skal bores et hul i et glasvindue til en ventilator eller lignende, så ville det gå galt. Fordi vi ikke har gjort os vinduets nature of being = ontologi klart (Jespersen, 2007: 152). Forståelse for genstandsfeltets ontologi er af essentiel betydning for, at forskeren kan erhverve væsentlig viden for den efterfølgende analyse. Ontologien er dermed styrende i den færdige projektrapport, idet epistemologien og analysemetoden, afhænger af de ontologiske overvejelser, man undervejs har erkendt. Forbindelsen mellem ontologien og epistemologien etableres gennem, den til ontologien afpassende teori og metode, bruges dette rigtigt, giver det mindre usikre resultater. Hverken samfundsstrukturen eller samfundsøkonomien er statisk, den sociale ontologi er med andre ord grundlæggende åben. Normer, mekanismer og potentialer holder aldrig fri, enhver analyse er derfor kontekstafhængig, og ontologien er derfor ikke konstant. Man forsøger naturligvis som forsker, at finde modstandsdygtige sammenhænge og teorier, så de førnævnte potentialer og tendenser ikke fremstår som fuldstændig tilfældig viden. De er blot umulige at opnå sikker viden om, men som tidligere skrevet, kan man pointere nogle tendenser om genstandsfeltet (Jespersen, 2007: 153). Retroduktion Genstandsfeltets ontologi er bestemmende for det overordnende valg af analytisk metode, der kan derfor ikke siges noget generelt om, hvilken metode der er den rigtige. I kritisk realisme kombinerer man induktion, hvor man bruger en enkelt case til at sige noget generelt om emnet og deduktion, hvor man tager noget generelt og anvender det på et enkelttilfælde. Induktion og deduktion plejer normalt at være hinandens modsætninger, men i kritisk realisme betragtes de som komplementære (Jespersen, 2007: 156). Retroduktion er et metodologisk redskab der 7

9 omhandler, hvordan man kan drage hypoteser ud fra givne præmisser. Det vil sige når man arbejder ud fra retroduktion, kan man ikke arbejde ud fra en formel, man arbejder mere spørgende til værks med problemstillingen hvad er det for nogle strukturer, fænomener, relationer og sociale forhold, der ligger til grund for problemstillingen (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 62). Epistemologi Epistemologi er, som tidligere beskrevet, teori om viden, altså erkendelsesteori, og omhandler hvad vi kan vide om verden og hvordan. Det epistemologiske er råmaterialerne i videnskaben. Det er teorier, modeller, paradigmer, data og analyseteknikker (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 22). Vidensproduktionen bygger videre på allerede foreliggende viden og omdanner allerede frembragt viden på dynamisk vis. Viden skal derfor betragtes som en vedvarende social aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge. Vidensdannelse er således historisk betinget og er en genuint menneskelig aktivitet, der foregår i sociale sammenhænge. Den videnskabelige proces indgår i komplekse relationer til andre aktiviteter og sammenhænge i den sociale verden (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 22). Refleksion over kritisk realisme i relation til vores projekt Vi arbejder i vores projekt ud fra en kritisk realistisk tilgang til viden. Det gør vi blandt andet idet vi forholder os kritiske overfor den problemstilling, vi har taget op omhandlende ledighed blandt akademikere. Det ses blandt andet ud fra vores problemformulering, da vi har formuleret den således: Hvilke individuelle og samfundsøkonomiske tendenser eksisterer ved den stigende ledighed her er eksisterer er et centralt ord, fordi det afslører vores kritiske tilgang til projektet. Hvis vi derimod havde skrevet kan ses, havde problemformuleringen vist en positivistisk tilgang til projektet, da eksisterer ligger op til en mere reflekterende analyse af problemet, har vi valgt denne. Det første afsnit i vores analyse har vi valgt at kalde den ontologiske præmis. Her udpensles vores opfattelse af arbejdets betydning i et moderne samfund og dette afsnit lægger dermed grundstenen for vores ontologiske udgangspunkt. Vi behandler fænomenet ledighed og forsøger gennem analysen at påpege nogle generelle tendenser ved den stigende dimittend- og akademikerledighed. Vi anerkender den virkelighed, at der i Danmark i dag er stor ledighed blandt de dimitterende akademikere og metodologien kommer derfor til at omhandle, hvordan 8

10 vi kan erkende denne virkelighed ud fra den viden vi indsamler. Vi analyserer herefter vores genstandsfelt, men vi anerkender dog, at vi ikke kan opnå en endegyldig sandhed. Problemet er konstant i udvikling og derfor er det vigtigt, at der i projektet vil fremgå en refleksion over genstandsfeltet. Vores metodiske tilgang afspejler sig også i kritisk realisme, da vi arbejder ud fra retroduktion. For at kunne besvare vores problemformulering indsamler vi observationer omkring ledigheden blandt akademikere i form af statistikker og eliteinterviews og vi vil derefter, på baggrund af resultaterne heraf, drage en hypotese. Dette gør, at vi i projektet behandler analysen af ledigheden blandt akademikere ud fra de tre domæner. Vi starter med at anskue udviklingen af ledigheden ud fra de observationer, vi har gjort os fra datamateriale og ekspertinterviewene. Herefter betragter vi problemstillingen dybere og undersøger således ledigheden ud fra hvilke årsager, der har skabt denne. Afslutningsvis runder vi af med hvilke mekanismer og tendenser der eksisterer, når akademikere ender som ledige i vores samfund. I projektet arbejder vi tværfagligt med vores problemstilling. Det gør vi for at opnå en dybere forståelse, for hvilke tendenser og konsekvenser der kan påpeges ved ledigheden blandt akademikere. Netop det afspejler også en kritisk realistisk tilgang, da metodologien i kritisk realisme bekender sig til tværfaglighed (Buch-Hansen & Nielsen, 2008: 58). Grunden til, at vi har valgt denne fremgangsmåde er, at vi erkender, at vi ikke kan anskue problemstillingen ud fra én vinkel. Man kan ikke analysere ledigheden i samfundet ud fra én teori, da samfundet består af en masse åbne systemer, der konstant er i udvikling og derfor ville én teori ikke kunne give et fyldestgørende svar på problemstillingen. Derfor kan et resultat, der opnås i dag, måske ikke være anvendeligt i morgen. Vi har en bedre mulighed for at opnå et gyldigt resultat, hvis vi anskuer problemstillingen ud fra flere vinkler. Vi har derfor valgt at gribe vores valgte problemstilling an, ud fra en makroøkonomisk og en sociologisk vinkel, for bedre at kunne opnå et fyldestgørende resultat. Positivisme Vi tager udgangspunkt i den logiske positivisme, men da denne udspringer af den klassiske positivisme, indledes dette afsnit med en redegørelse af denne. Den klassiske positivisme var et opgør imod de dominerende metafysiske og spekulative tanker, der prægede videnskaben i den franske filosof, Auguste Comtes samtid (Kjørup, 2003: 9

11 92). Ifølge Comte havde erkendelsen gennemløbet tre erkendelsesstadier og har efter det teologiske og metafysiske, nået det endelige erkendelsestrin; det positive. Det centrale for den klassiske positivisme er, at der ikke anerkendes nogen guddommelig eller metafysisk forklaring på fænomener. Alle begivenheder skal kunne forklares og beskrives udelukkende på baggrund af det observerbare og sanselige, dvs. alene på baggrund af empiriske præmisser (Pedersen & Toft, 2007: 56). For at kunne erkende gyldige sandheder om fænomener, skal de kunne opfylde følgende fem bestemmelser: det virkelige, det nyttige, det sikre, det præcise og det positive (Kjørup, 2003: 93). Den logiske positivisme Den logiske positivisme afspejler en længerevarende diskussion mellem de to filosoffer Rudolf Carnap og Otto Neurath. De er uenige om en række af positivismens grundbegreber, hvorfor nedenstående redegørelse er en opridsning af de vigtigste konfliktpunkter. Neurath og Carnap er en del af Wienerkredsen, som er synonyme med den logiske positivisme. De logiske positivister delte Comtes grundholdning om, at videnskab var empirisk baseret. De logiske positivister bruger og anerkender to slags domme indenfor videnskaben; de syntetiske og de analytiske. De syntetiske er udsagn om den empiriske verden, hvor man må afprøve sandhedsudsagnet, før det kan verificeres. De analytiske skal klargøre og systematisere de empiriske udsagn i det videnskabelige sprog, disse tilføjer ikke ny empirisk viden, men ordner allerede kendt viden. Er dette ikke tilfældet beskrives udsagn som pseudosætninger og har ingen berettigelse (Pedersen & Toft, 2007: 59). De logiske positivister tillagde samtidig logik og sprogfilosofien stigende betydning. Dette fokus på sprog skal knyttes til den positivistiske tese om udsagns betydning. Udsagn skal kunne refereres direkte til konkrete erfaringer eller logisk analyseres ned til enkle udsagn, der refererer til konkrete begivenheder (Kjørup, 2003: 96). Dette uddybes i afsnittet om verifikationsprincippet. Dette blev anvendt i det forsatte opgør mod metafysik. Ontologi og epistemologi Indenfor den logiske positivisme har, der været et tydeligt opgør omkring hvad ontologien er. Her er det især uenigheden om fænomenalisme og fysikalisme. Generelt er den logiske positivismes ontologiske antagelse, at alle videnskaber har en fælles ontologisk grund, på baggrund af deres antagelse om videnskabernes enhed, dvs. en overbevisning om, at alle videnskaber er tydelige forgreninger af en og samme. Den tidlige logiske positivisme 10

12 identificerede det individuelle menneskes sansedata som værende lig den ontologiske grund, også kaldet fænomenalismen. Carnap argumenterede for, at det enkelte individs primære sansning var uformidlet tilgængelige for ethvert individ. Dette giver større epistemologisk sikkerhed, hvorfor de epistemologiske og ontologiske antagelser er nært beslægtet. Carnap opererer således med begrebet rationel rekonstruktion. Denne har til formål at give validitet til hvorfor vores sanseerfaringer og efterfølgende konstruerede teorier siger noget sandt om den empiriske verden. Han konstruerer derfra tre ontologiske sfærer; den egenpsykiske, den fysiske og den fremmedpsykiske. Den primære sfære er den egenpsykiske, da man som individ har privilegeret ret til egne sansedata. De øvrige to sfærer er logisk konstrueret ud fra individets egenpsykiske sansning af verden. Således bygger den fænomenalistiske ontologi på en metodologisk solipsisme, hvilket betyder, at man netop tager udgangspunkt i det enkelte individs personlige tilgang til verden (Pedersen & Toft, 2007: 61). Neurath er derimod uenig i Carnaps fænomenologiske udgangspunkt. Hans argument er, at videnskab er et fællesmenneskeligt anliggende og derfor behøver en intersubjektiv basis. Den empiriske baggrund for videnskaben skal derfor findes i mellemmenneskelige sproglige udsagn. Neuraths ontologiske grundlag kaldes fysikalisme. Det ontologiske grundlag flyttes derved fra private sansedata til fællesmenneskelige udsagn om fænomener i verden. Videnskaben skal således kun udtale sig om ting, der kan efterprøves empirisk af andre. Som tidligere nævnt dyrker den logiske positivisme tanken om enhedsvidenskaben. Derfor skal den samfundsvidenskabelige praksis være i overensstemmelse med naturvidenskabens princip om, at videnskab beskæftiger sig med empirisk givne og observerbare fænomener. Således er det ontologiske grundlag for samfundsvidenskaben det samme som for naturvidenskaben; om fysiske ting der eksisterer i tid og rum (Pedersen & Toft, 2007: 64). Verifikationsprincippet Verifikationsprincippet knytter sig til den positivistiske grundtese om, at udsagn skal kunne verificeres og undersøges. Udsagn skal direkte referere til konkrete erfaringer eller logisk kunne analyseres ned til enkelte udsagn, der refererer til konkrete erfaringer. Er dette ikke muligt er udsagnene tomme, dvs. metafysiske og ikke-videnskabelige (Kjørup, 2007: 97). Verifikationsprincippet hævder således, at det er muligt at fastlægge alle teoretiske udsagns sandhedsværdi. Dvs. hvis teoretiske udsagn er logisk afledte fra de empiriske 11

13 observationsudsagn, er de også verificerede som sande (Pedersen & Toft, 2007: 65). Dog skal verifikationsprincippet ikke sammenlignes med et krav om, at udsagnene partout skal være sande. Med dette menes, at det blot er et krav om, at udsagnet skal være logisk forbundet med nogle logisk mulige iagttagelser. Det er derfor princippet om, at et udsagn ikke kan anerkendes som meningsfuldt, hvis man ikke kan præcisere en undersøgelsesmetode, der kan afgøre om udsagnet er sandt eller falsk (Kjørup, 2003: 97). Et udsagn bliver falsificeret, når det ikke har empirisk tilknytning, eller det ikke er muligt at føre det tilbage til den observationelle basis (Pedersen & Toft, 2007: 65). Der skal således være konkrete empiriske erfaringer, der kan bekræfte hvorvidt udsagnet er sandt eller ej. Neurath, der var kritisk overfor Carnaps ontologiske antagelser, var ligeså på det epistemologiske niveau. Han var uenig i blandt andet verifikationsprincippet. Han finder, at det ikke er muligt at opnå denne form for sikker viden, da forestillingen om et uanfægteligt grundlag for videnskaben udelukkende er et ideal og ikke realistisk. Således kan observationer og teori gensidigt påvirke hinanden. Nye observationer kan således ændre teorien, så de nye observationer inddrages i den eksisterede teori. Hvis ikke dette sker, kan udsagnene forkastes som falske og den oprindelige teori bibeholdes. Neurath mener, at der vil være en tendens til, at udsagnene står i forbindelse med det teoretiske arbejde, som forskerne ønsker at udføre. Man vil som forsker aldrig kunne se sig fri for betydningen af tidligere teorier. Det skyldes, at det teoretiske system er komplekst og man vil i arbejdet forsøge at opretholde en form for konsistens. Dette kan medføre, at man afviser udsagn, der ikke passer ind i den eksisterende teori. Neurath fjerner sig yderligere fra verificeringstanken, og mener i stedet, at teorien skal kunne testes. Det er netop på baggrund af, at teorien har en intersubjektiv basis, skal være åben for undersøgelser og derfor være intersubjektiv tilgængelig. Ligeledes skal teorierne testes ved at være reproducerbare og måles på deres instrumentelle værdi. Dvs. at de skal kunne bruges til forudsigelser og kontrol af fremtidige begivenheder (Pedersen & Toft, 2007: 71). Refleksion over positivisme i relation til vores projekt Vi anvender de positivistiske metoder, da vi behandler og verificerer datamateriale og vores informanters udsagn. Vi ønsker, at analysere udviklingen i ledigheden over tid, hvorfor vi foretager en analyse af statistikker og tal fra Derudover bruger vi eksempelvis Carnaps verificeringsprincip i vores analyse, da vi i behandlingen af vores eliteinterviews skal 12

14 verificere deres udsagn i relation til vores problemstilling. Vi finder derfor, at positivismen især er anvendelig ift. at underbygge hvilke tendenser, der gør sig gældende for den stigende ledighed. Samfundsvidenskabelig forskning bærer generelt også tydelige præg af positivistiske metoder og teknikker. Ofte vil man ubevidst henvise til positivismens metoder, når man skal diskutere metodisk gyldighed og pålidelighed. Positivismen omhandler en beskrivelse af fysiske ting og beskæftiger sig ikke med vurderinger af hvordan tingene bør være. Positivisterne hylder de kognitive udsagn, hvor det er muligt at efterprøve validiteten af udsagn. Således er der indenfor positivismen en klar fornægtelse af den normative fundering af samfundsteori. Dog kan man som positivistisk samfundsforsker ikke benægte den teoretiske betydning, da samfundsforskeren er nødt til at stille teoretiske spørgsmål, om hvad han som forsker ønsker at undersøge. Som Neurath siger: Kort og godt, man skal på forhånd have en omtrentlig teori, for at overhovedet at kunne stille de rigtige spørgsmål til observationerne for dermed med succes, at kunne sammenkoble statistiske data med hinanden (Pedersen & Toft, 2007: 72). Ovenstående citat beskriver hvorledes positivisterne har en ide og teori om hvad, de ønsker at undersøge. Dette kan ses i vores projekt, da problemfeltet bærer præg af, at vi har en forudindtaget holdning. Ydermere karakteriseres positivismen ved, at når begivenhed A indtræffer følger begivenhed B. Vi valgt at supplere positivismen med kritisk realisme, idet kritisk realisme tager over, når positivismen ikke længere kan bruges til forklare samfundsfaglige fænomener. Således analyser vi hvilke årsager og strukturer, der ligger til grund for den stigende ledighed og hvilken konsekvenser den medfører. Koblingen mellem A og B kan ikke laves indenfor den kritiske realisme. Positivismen bevæger sig kun på det aktuelle domæne (jf. afsnittet om kritisk realisme), men da man ikke entydigt kan påvise hvilke konsekvenser det medfører at være ledig, ønsker vi at bevæge os ned til det transcendente domæne, for derved at opnå en dybere forståelse og et mere fyldestgørende resultat. 13

15 Metode Indledning Vi vil i følgende afsnit klargøre, hvordan vi rent metodisk vil besvare vores problemformulering. Metodeafsnittet vil starte med en præsentation af projektdesignet, som har til formål at skabe overblik og overskuelighed. Efterfølgende vil vi uddybe designet med en disposition, der forklarer, hvordan vi har udformet opbygningen af selve projektet. Vi vil derefter i afgrænsningen beskrive, hvilke teorier og andre tilgange, vi vil afgrænse os fra. Herefter vil der være et afsnit omhandlende den valgte teori i projektet. I dette afsnit redegør vi for den måde, vi har valgt at anvende vores teori i forhold til vores problemformulering. Afslutningsvis vil vi gå i dybden med vores empiri, hvor vi både har anvendt kvalitativ og kvantitativ empiri. 14

16 Projektdesign 15

17 Disposition Formålet med vores projektdesign at skabe overblik over projektet. Vi starter med det indledende afsnit, hvor problemfeltet, problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene sætter dagsordenen for, hvordan vi har valgt at udarbejde vores projekt. Derefter redegør vi for vores videnskabsteoretiske tilgang, hvori vi har valgt kritisk realisme og positivisme. I metodeafsnittet, vil vi som tidligere skrevet, klargøre, verificere og falsificere vores metodiske fremgangsmåde. Dernæst vil vi redegøre for vores teoretiske begrebsapparat ved Axel Honneth, Oskar Negt, Marie Jahoda samt makroøkonomiske teori ved John Maynard Keynes. Inden redegørelsen vil vi præsentere en begrebsafklaring. 16

18 Redegørelsen i projektet tager udgangspunkt i udviklingen i den generelle og akademikerledighed, samt årsagerne hertil. Ydermere vil der redegøres for den nuværende aktive beskæftigelsespolitik, herunder aktiveringssystemet. Vores analyse påbegyndes med en præsentation af vores ontologiske præmis, hvori vi beskriver arbejdets stigende betydning for individet og for samfundet. Denne vil tage udgangspunkt i vores teoretikeres arbejdsbegreber. Selve analysen er tredelt. I første del analyserer vi de makroøkonomiske effekter og omkostninger ved dimittendledighed. Herefter vil vi analysere hvilke tendenser, der synes at være gældende for de ledige akademikere. I den sidste del vil vi analysere aktiveringssystemet, først ud fra en politologisk vinkel og dernæst ud fra en sociologisk vinkel. Afslutningsvis har vi valgt at skrive en perspektiverende diskussion. Vi vil diskutere de problematikker og paradokser, vi er kommet frem til i analysen og diskutere fremtidsaspektet i forhold til problemstillingen. Afgrænsning I og med vi beskæftiger os med dimittend- og akademikerledighed, afgrænser vi os fra at undersøge ledigheden for andre grupper end denne. Vi har en kritisk tilgang til problemstillingerne i projektet og dermed også nogle forforståelser knyttet dertil. På trods af, at vi har en forforståelse, har vi afgrænset os fra at bruge hermeneutikken som videnskabsteoretisk tilgang. Teorimæssigt anvender vi tre sociologiske teoretikere, men vi afgrænser os fra at anvende teori, fra disse, der ikke omhandler vores problemstilling. Vi afgrænser os fra at anvende den neoklassiske økonomiske teori, da denne hovedsagligt forklarer arbejdsløshed ud fra mangel af tilpasning af reallønnen. Da vi anskuer ledighed som en del af det økonomiske kredsløb, finder vi ikke den neoklassiske forklaringsmodel fyldestgørende. F.eks. kan den ikke forklare, hvorfor ledighed er vedvarende. Vi ønsker at anvende keynesiansk makroøkonomisk teori til at analysere, hvilke omkostninger ledighed medfører, dog ud at gå i dybden med den, hvorfor den har en mindre central plads i teoriafsnit. 17

19 Vi vil i projektet analysere de individuelle konsekvenser ved ledighed, men ønsker at anskue konsekvenserne ud fra en gruppeproblematik og har dermed valgt at afgrænse os fra at anskue problematikken ud fra individuelle oplevelser. Vi har på baggrund af dette, valgt ikke at foretage kvalitative interviews med ledige. Der kan argumenteres for at man, som dimittend, endnu ikke har dannet en social identitet funderet ud fra arbejdet. Vi mener dog, at man som akademiker har skabt en forventning og præidentitet ud fra ens uddannelse og derfor vil føle et tab af identitet og social status, hvis man oplever dimittendledighed. Refleksion over valg af teori Til at belyse den sociologiske del af vores projekt har vi valgt at anvende Honneths teori om anerkendelse. Vi har valgt at anvende hans teori, idet han beskæftiger sig med, hvorfor individet har brug for at være en del af arbejdsmarkedet for at blive anerkendt. Han er således vores hovedteoretiker indenfor det sociologiske felt. Vi har dog valgt at supplere med teori ved Negt og Jahoda, da disse ligeledes beskæftiger sig med ledighed, samt konsekvenserne ved denne. Negt beskriver hvordan man, som ledig, føler sig ekskluderet fra samfundet. Jahoda mener, at individet ønsker at arbejde, da det dermed bidrager til samfundet. Arbejde er derfor ikke kun økonomisk begrundet, men giver identitet og anerkendelse. Samtidig finder hun klare negative konsekvenser for individet ved ledighed. Ydermere har vi valgt at inddrage keynesiansk økonomisk teori til at beskrive, hvorfor der på nuværende tidspunkt, er en høj grad af ledighed, samt til at beskrive hvilke omkostninger det har på de offentlige finanser. Kvalitativ empiri Vi har i dette projekt valgt at benytte os af kvalitativ empiri, hvilket kommer til udtryk i de tre udførte eliteinterviews. Disse interviews har til formål at skabe en sammenhæng mellem de problemstillinger, vi behandler og de teorier, vi har valgt at anvende. Ved et kvalitativt eliteinterview, produceres viden i samspil mellem interviewer og interviewperson. Det er derfor med til at samle et bredt datamateriale, som kan anvendes og analyseres i projektet (Kvale, 2008: 167). Vi har besluttet at benytte den semistrukturerede fremgangsmåde, hvor vi har fastlagt nogle forudbestemte retningslinjer for interviewet og derudfra skitseret emner med uddybende spørgsmål. Ved hvert interview var der to til stede. Den ene var hovedintervieweren og havde dermed udelukkende fokus på interviewpersonen. Den anden observerede interviewet, skrev 18

20 noter og havde samtidig mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Ved denne fremgangsmåde blev interviewet mere uddybende. Eliteinterview Vi har valgt at udføre tre eliteinterviews. Et eliteinterview er med personer, der er ledere eller eksperter, som oftest har sikker status og faste meninger. Ved et eliteinterview er det vigtigt, at intervieweren har en vis ekspertise indenfor emnet, da interviewet dermed bliver mere på samtaleplan, hvilket kan give gode resultater. Udover dette vil en interviewer med ekspertise få mere respekt og en mere symmetrisk interviewrelation. Ved et succesfuldt eliteinterview, hvor intervieweren kan udfordre interviewpersonens sikre status, kan intervieweren erfare ny og bedre indsigt om emnet (Kvale, 2009: 167). Vi har valgt at interviewe arbejdsmarkedspolitiskchef i Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Lars Munck. Afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation (AC), Niels Lykke Jensen. Arbejdsmarkedsforsker, professor ved Aalborg Universitet og Formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Per Kongshøj Madsen. Alle tre interviews har været meget brugbare i forhold til at opnå større indsigt i vores problemstilling og de er blevet flittigt anvendt i opgaven. Vi anvender Munck og Lykkes interviews til at dække konsekvenser af ledigheden og effekterne af aktiveringssystemet med særligt fokus på akademikere, og i Muncks tilfælde djøfere. Interviewet med Kongshøj anvendes for at afdække de generelle strukturelle og økonomiske omkostninger ved dimittend- og akademikerledighed. De besad dog alle markante meninger og stor viden, hvorfor de udtalte sig om alle aspekter af vores problemformulering. De tre eksperters udsagn og meninger bliver analyseret og diskuteret i forhold til den anvendte teori og udvalgt statistisk materiale. Interviewets 7 faser Som hovedregel øges et interviews kvalitet desto bedre man har forberedt sig til interviewet og det er grundlæggende det interviewets 7 faser bruges til (Kvale, 2009: 119). Fase 1, tematisering. Vi har inden hvert interview fastslået, hvad formålet og temaet skulle være. Formålet med vores interview var at opnå dybere viden indenfor vores genstandsfelt. Ved den 2. fase, designet, har vi planlagt, hvordan hvert interview skulle forløbe i form af en 19

21 interviewguide. Vi har dermed opstillet retningslinjer for, hvordan vi skal opbygge interviewet for, at vi kunne opnå den ønskede viden. Ved 3. fase, interviewet, gennemførte vi interviewene på baggrund af den opbyggede interviewguide med en reflekteret tilgang til den søgte viden. Dette gjorde vi ved at sørge for at have fyldestgørende baggrundsviden om interviewpersonen og emnet. Ved 4. fase, transskription, valgte vi at udføre et essensreferat, hvori vi klargør de vigtigste pointer fra interviewene. Derudover vedlægger vi hvert interviewlydfil som bilag. I 5. fase, analysen, har vi inden vi fuldførte interviewene afgjort, hvordan vi vil anvende og analysere det enkelte interviewet. Analysen af interviewene er i denne opgave en fortsættelse af interviewsamtalen. Vi har valgt at indflette den oprindelige historie interviewpersonen fortæller os, med den endelige historie vi, som forskere, ønsker at fortælle. I 6. fase, verifikation, har vi gennemgået hvert interview for at anskue validiteten af det om der var fejlkilder mm. og om det levede op til det formål vi tematiserede i fase 1. I den sidste fase, rapportering, er der fokus på, hvordan man videregiver det givne interview. Forfatterens skrivemåde kan præge kvaliteten i forhold til validitet og generalisering. Vi har i vores rapportering forsøgt at være så objektive som muligt og kun nedrapportere det, der bliver sagt (Kvale, 2009: 122). Fejlkilder ved kvalitativ empiri Ved et kvalitativt eliteinterview kan, der være en række faldgrupper og man skal derfor være påpasselig i udførelse og behandling af interviewene. Ved et eliteinterview kan der være tale om et ulige magtforhold, hvor interviewpersonen styrer interviewet i den retning vedkommende ønsker. Derfor er det vigtigt at være velforberedt, da det er vores evner som interviewere, som giver et brugbart interview. Samtidigt er eksperter vant til at blive interviewet og kan derfor have udviklet mere eller mindre forberedte indlæg og udsagn, hvilket kræver evner som interviewere at komme ud over. Validiteten af vores interview afhænger også af vores interviewpersoner. Specifikt for vores tre eksperter, skal man notere sig, at de taler ud fra og til fordel for den organisation, de hver især repræsenterer. Dette har vi taget højde for i den videre behandling af interviewene. Kvantitativ empiri Vi har i dette projekt valgt at inddrage kvantitativ empiri i form af datamateriale. Dette er relevant og nødvendigt for vores projekt, da vi i beskæftigelsen med ledighed, ønsker at observere udviklingen, årsager og konsekvenserne. Vi tager i dette projekt udgangspunkt i 20

22 undersøgelser, der udregner ledighed forskelligt. Vi arbejder primært med RAS, som er en kvantitativ registerundersøgelse og AKU som er en kvalitativ stikprøve. Disse vil blive forklaret nærmere i begrebsafklaringen. Vi har desuden valgt at anvende en rapport omhandlende individuelle og samfundsøkonomiske konsekvenser ved dimittendledighed udført af AE og DJØF. Samtidig har vi valgt at inddrage en kvantitativ survey udformet af DJØF. Denne omhandler de ledige djøferes opfattelse af aktiveringssystemet og vil blive anvendt til at skitsere en række tendenser og konsekvenser for individet i aktiveringssystemet. Disse vil blive suppleret af andre rapporter, der vil fremgå af litteraturlisten. Fejlkilder ved kvantitativ empiri Det kan besværliggøre behandlingen af vores statistikker, at vi bruger statistikker, der er udført og udregnet på forskellige måder, men det bliver der taget højde for. Ydermere kan det anfægtes, at tabel 5 og 6 i AE og DJØFs rapport er kunstig, da tabellerne er udført i forhold til, der ingen dimittendledighed er. Vi har dog valgt at anvende den på trods af dette, da vi mener den giver et fyldestgørende billede af, hvor meget samfundets velstand svækkes, når dimittendledigheden er høj. Afslutningsvis kan det siges, at DJØF-surveyen har et incitament til at problematisere aktiveringssystemet, idet de repræsenterer akademikerne, hvorfor der kan argumenteres for at spørgsmålene i surveyen kan være ledende. Teori I det følgende afsnit vil vi redegøre for Axel Honneth, Oskar Negt og Marie Jahodas teoretiske arbejde. Ydermere vil redegøre for John Maynard Keynes makroøkonomiske teori. Vi ønsker at redegøre for deres teoretiske grundbegreber, med fokus på hvad der er relevant for besvarelsen af vores problemformulering. Axel Honneth Axel Honneth (f ) er tidligere elev af Jürgen Habermas og anses som en af de ledende sociologer indenfor Frankfurterskolen. Honneth mener, at der på baggrund af samfundets indretning, kan opstå en uligevægt mellem den måde, hvorpå individet forholder sig til sig selv og andre. Gennem sin anerkendelsesteori forholder han sig kritisk til denne samfundsindretning og søger at skabe mulige forklaringer på årsagen til denne uligevægt (Willig, 2006: 9). I følgende afsnit vil vi gøre rede for de væsentligste punkter i Honneths 21

23 anerkendelsesteori. Vi ønsker at belyse de dele af hans arbejde, som vi mener kan være behjælpelige i forhold til at anskue individets selvopfattelse i arbejde, og som ledig, samt hvilke konsekvenser manglende anerkendelse medfører. Arbejde og anerkendelse Honneth formulerer ikke et konkret arbejdsbegreb, men han beskriver i sine studier arbejdet som en social funktion og behovet for anerkendelse i denne sammenhæng. Et økonomisk og socialt arbejde er i dag lig erhvervelsen af den form for anerkendelse, som Honneth formulerer som social værdsættelse. De psykiske konsekvenser arbejdsløshed medfører, tegner derfor et billede af, at arbejde er essentielt for individet (Honneth, 2003: 44). Ifølge Honneth mødes individet på baggrund af en forventning om at blive anerkendt på dets præstationer i sociale sammenhænge. I Honneths optik kan arbejdet beskrives som en social sammenhæng, da individet netop opnår anerkendelse på baggrund af personlige præstationer og egenskaber. Dette måles gennem det bidrag individet har ydet for samfundet i form af formelt organiseret arbejde. Bliver individet ikke anerkendt for dets bidrag til det samfundsmæssige fællesskab, som er blevet defineret som arbejde, vil dette blive opfattet som moralsk uretfærdigt. For individet opfattes det moralsk uretfærdigt, hvis det ikke får den fortjente anerkendelse. Social anerkendelse udgør et led i individets identitetsudvikling og dermed kan udeblivelse af denne anerkendelse medføre et truende identitetsstab:... idet en person bliver nægtet den fortjente anerkendelse, så reagere den pågældende almindeligvis derpå med de moralske følelser, som ledsager erfaringen af foragt, altså skam, vrede og harme (Honneth, 2000: 38). Det er ydermere i samfundets anerkendelsesstruktur, at organiseringen og vurderingen af det sociale arbejde spiller en central rolle. Dermed slår Honneth fast, hvorledes individets identitetsdannelse hænger sammen med erhvervelsen af anerkendelse, hvilket har en direkte kobling til samfundets indretning af arbejdets betydning (Honneth, 2003: 45f). Anerkendelse Honneth opdeler sin forskning om anerkendelse i forskellige former for anerkendelsesmønstre, hvilket han betegner som kærlighed, ret og solidaritet, som hver især henviser til samfundets udviklingspotentiale. Honneth opdeler endvidere sit 22

24 anerkendelsesbegreb i tre forskellige anerkendelsessfærer: Privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Han argumenterer for, at individet skal gennemleve og opnå anerkendelse indenfor samtlige sfærer for, at det kan opnå et fuldendt liv. De tre anerkendelsessfære danner grundlag for tre vigtige måder, hvorpå individet kan forholde sig til sig selv, nemlig selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse. Ifølge Honneth vil der opstå uligevægt mellem de tre former for anerkendelse, hvis de ikke hver især bliver realiseret (Willig, 2003: 14f). De tre anerkendelsessfærer Den første anerkendelsessfære, privatsfæren, rummer familie og venner og det er i denne, at individet opnår en fundamental selvtillid. Det er i denne første sfære, at kærlighed indtræffer som genstandsfelt og denne er central for Honneths arbejde. Han mener, at netop kærlighed danner grundlag for menneskelig interaktion, da individer herigennem oplever et gensidigt afhængighedsforhold til andre. Individet oplever i denne anerkendelsessfære, hvordan værdier, holdninger og følelser bliver modtaget og anerkendt af andre individer (Willig, 2003: 15). I den anden anerkendelsessfære, den retslige sfære, får individet en grundlæggende selvrespekt som borger og det er herigennem, at individets evne til at rumme moralske handlinger kommer til udtryk. Det er i denne sfære, at individet gennem de almengyldige rettigheder, man som borger har i et samfund, oplever at stå på lige fod med andre og dermed opnå selvrespekt. Opnår individet denne selvrespekt, medfører dette, at man er bevidst om sig selv som moralsk person og dermed er i stand til at begå sig i offentligheden og deltage aktivt deri (Willig, 2003: 16). Udover behovet for følelsesmæssig og retslig anerkendelse er det essentielt, at individet opnår social værdsættelse, hvormed det har mulighed for at forholde sig positivt til sine egne egenskaber og muligheder. Det er dermed i den sidste anerkendelsessfære, den solidariske sfære, at fællesskaber indenfor det kulturelle, det politiske og det arbejdsmæssige rum optræder. Individet skal formå at orientere sig om, og værdsætte, andres personlige egenskaber, hvis denne ønsker at opleve det samme selv. Individet anerkendes på baggrund af en samfundsmæssig defineret værdi af dets konkrete egenskaber og det er dermed individets egne evner, der bliver vurderet og anerkendt i sociale sammenhænge (Honneth, 2006: 163f). 23

25 Individer, der deler den samme sociale position, kan værdsætte hinanden, idet de deler den samme forståelsesramme. Individer, der ikke deler den samme sociale position, vil opleve hierarkiske værdsættelsesrelationer og kun igennem behovet for at realisere de samme værdier inden for gruppen, vil anerkendelse kunne opstå (Honneth, 2006: 166). Det er i denne sfære, at individet, gennem engagement i grupper, fællesskaber eller samfundet, positivt bidrager og derigennem ser sig selv som værende en gyldig del af det pågældende fællesskab. Individet indgår i fællesskabets solidaritet og bidrager positivt dertil hvormed, at det opnår selvværdsættelse. Det er gennem tilhørsforholdet i forskellige sociale sammenhænge, at den enkelte føler sig som medlem af en social gruppe, der er i stand til at præstere noget, hvis værdi for samfundet bliver anerkendt af alle de øvrige samfundsmedlemmer (Honneth, 2006: 171). Personlig identitet og ringeagt En konsekvens, som følge af manglende anerkendelse kan resultere i, at individet mister det positive forhold til sig selv, hvilket anses som værende essentielt for menneskets udvikling. Honneth bruger begrebet ringeagt til at beskrive den negative proces, som følge deraf. Med ringeagt henviser Honneth til nægtelse eller fratagelse af anerkendelse, hvilket er en forværrelse af menneskets identitet, da menneskelig integritet skyldes anerkendelse. Dermed påviser Honneth, at der er en klar sammenhæng mellem menneskelig integritet, afhængigheden af sociale interaktion og behovet for anerkendelse af de kvalifikationer man besidder. Honneth henviser til forskellige måder, hvorpå individet kan føle ringeagt. Det første er gennem åbenlys nedværdigelse, f.eks. ved fratagelsen af basale rettigheder og det andet er gennem subtile ydmygelser, f.eks. ved offentligt at påpege en andens fejltrin (Honneth, 2006: 175). Indenfor de tre anerkendelsessfære findes der dermed også tre forskellige former for ringeagt. Den første form for ringeagt finder sted indenfor den private sfære, denne krænker et individs fysiske integritet. Der findes en basal frihed i bestemmelsen over egen krop og fratagelse af denne vil virke ydmygende overfor den krænkede. Denne form for ringeagt går ud over individets selvtillid og kan optræde i form af fysisk misbrug og vold. Dette vil ikke kun påvirke den krænkede fysisk, men efterlade psykiske mén pga. den magtesløshed, der efterfølges af denne type overgreb (Honneth, 2006: 176). 24

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45 1. INDLEDNING... 3 1.1. PROBLEMFELT... 3 1.2. PROBLEMFORMULERING... 6 1.3. UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING... 6 1.4. ARBEJDSSPØRGSMÅL... 7 1.5. AFGRÆNSNING... 7 1.5.1. ØKONOMI...8 1.5.2. BORGERINDDRAGELSE...8

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Ungdomsarbejdsløshed anno 2012 taber vi en ny generation på gulvet?

Ungdomsarbejdsløshed anno 2012 taber vi en ny generation på gulvet? Ungdomsarbejdsløshed anno 2012 taber vi en ny generation på gulvet? Anders Asbjørn Høst, Emil Christian Eller, Emil Søbjerg Falster, Issa P. Mahmoud Jeppesen, Rasmus Holse-Pedersen og Søren Toft Hansen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Vejen ud af cirklen Udarbejdet af: Lea Dyrby, Camilla Jakobsen og Louise Lundberg 23. maj 2012 Den sociale højskole i

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Roskilde Universitet 4. semesteropgave, 2010 Hus 19.1, gruppe 7 Skrevet af: Cömert Sertdemir, Tuna Halil Baysal, Waqar Mahmoud, Nezihat Olgun og Michelle Isabelle Groth

Læs mere

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME

Læs mere

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Belyst igennem et casestudie af KMD. Gruppe: 12 Medlemmer: Jeppe Hansen Jakobsen Anders Ingemann Andersen Kasper Guldhammer Jesper Buch Christoffer

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Gældstiftelse i form af SU-lån

Gældstiftelse i form af SU-lån Gældstiftelse i form af SU-lån - blandt studerende i Region Hovedstaden Gruppe 12 Arnstein Niclasen Kathrine Friis-Holm Egfjord Martin Grønbæk Mathias Kappel Vejleder: Peter Skriver Roskilde Universitet

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

3 METODE 13 4 UDBUD AF ARBEJDSKRAFT 23 5 DE ØKONOMISKE SKOLER 25

3 METODE 13 4 UDBUD AF ARBEJDSKRAFT 23 5 DE ØKONOMISKE SKOLER 25 1 PROBLEMFELT 3 PROBLEMSTILLING 6 PROBLEMFORMULERING 7 DISKUSSION AF PROBLEMFORMULERINGEN 7 2 VIDENSKABSTEORI 8 VALG AF VIDENSKABSTEORETISK RETNING 8 KRITISK REALISME 8 IMPLEMENTERING AF KRITISK REALISME

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Professionelt frivillig?

Professionelt frivillig? Professionelt frivillig? Bachelormodul Arbejdslivsstudier FS11 Projektrapport Skrevet af: Signe Boye og Anne-Dorte Spaanhede Vejledt af: Sidsel Grosen Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Den frivillige

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Gruppe nr.: 23 Fagmodulsprojekt A, HA Erhvervsøkonomi 4. Semester - Forår 2015 Mads Brogaard -

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger Hanne Andersen Afd. for Medicinsk Videnskabsteori e mail: h.andersen@medphil.ku.dk Kopi af PowerPoint på hjemmesiden www.pubhealth.ku.dk/~haan orienter Jer i tentamensmaterialet i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du?

FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK. Hvad frygter du? FRYGTKULTUR SAMMENHÆNGSKRAFT DANMARK Hvad frygter du? Christopher Ulvedahl Franck, 49805 Freja Dencker Mangs Sørensen, 49933 Thorbjørn Venny Olsson, 50193 Kasper Hunnicke Jensen, 50188 SAM- Bachelorprojekt

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer,

Læs mere

Socialfobi - i et socialpsykologisk perspektiv

Socialfobi - i et socialpsykologisk perspektiv Socialfobi - i et socialpsykologisk perspektiv Abstract Denne projektrapport identificerer en række af de samfunds- og relationelle forhold, der kan påvirke omfanget af socialfobi. Dette med henblik på

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 0 01 INDLEDNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 0 01 INDLEDNING... INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...0 01 INDLEDNING...2 01.1 Motivation...2 01.2 Problemfelt...3 01.3 Problemformulering...7 01.3.3 Begrebsafklaring...8 01.3.5 Afgrænsning...10 02 VIDENSKABSTEORI...11

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Medarbejdermotivation

Medarbejdermotivation Forårssemesteret 2012 Hus 45.3 Medarbejdermotivation - Er motivation afhængig af din baggrund? - Er motivation kulturafhængigt? Gruppe 13: Astrid Stockmarr, Cecilie Berggreen, Karina Pedersen, Monique

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012 Borgerfabrikken Studieretning: Samfundsvidenskabelig basisstudie 4.semesters projekt Vejleder: Celeste Holmbye Projekt-titel: Borgerfabrikken Afleveringsdato: 31.maj 2012 Gruppe nr.: 6 Antal sider: 74

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Diskrimination i det københavnske natteliv

Diskrimination i det københavnske natteliv Diskrimination i det københavnske natteliv Stine Laura Muldbak Andersen Freja Dencker Mangs Sørensen Sascha Hohlmann Anne Katrine Thestrup Hus 19.2, 3. semester projekt 2013 Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE VIDENSKABSTEORI- KRITISK REALISME VALG AF TEORI

PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE VIDENSKABSTEORI- KRITISK REALISME VALG AF TEORI Indholdsfortegnelse PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING: ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING PROJEKTBESKRIVELSE METODE DEN KVALITATIVE METODE FOKUSGRUPPEINTERVIEW REFLEKSIONER OVER FOKUSGRUPPEINTERVIEWET

Læs mere

Den flydende modernitet og den ledige akademiker Marie Ellemann Høgh

Den flydende modernitet og den ledige akademiker Marie Ellemann Høgh Den flydende modernitet og den ledige akademiker Marie Ellemann Høgh Bachelorprojekt, 5. Semester, efterår 2012 ISG Socialvidenskab Af Rikke Marie Ellemann Høgh og Anna Hammer Kristiansen Vejleder Christel

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

- New Public Management i Kvalitetsreformen

- New Public Management i Kvalitetsreformen Fra ydelse til service Gruppe 17 Kasper Viktor von Würden Lund Kathrine Louise Lyneborg Nielsen Helene Lind Kryger Nielsen Jesper Thunberg Svendsen Vejleder: Peter Ussing Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

- Blandt unge i Region Hovedstaden

- Blandt unge i Region Hovedstaden Forbrugslån - Blandt unge i Region Hovedstaden Gruppe 12 Kasper Kjærgaard Liv Lyø Facius Mia Tjellesen Nick Peronard Steffen Schreyer Sussie Bjerg Andersen Vejleder: Anders Peter Hansen Roskilde Universitet

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere