Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Published on ( Hjem > Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kl. 08:00 Mødecenter A Lokale 3 på Ballerup Rådhus Deltagere Musa Kekec (A) - Deltog Michael Krautwald-Rasmussen (A) - Deltog Christian Skjæran (V) - Deltog Kim Schulz Larsen (V) - Deltog Maria Lundahl Assov (A) - Deltog Mette Hedegaard (Ø) - Deltog Per Mortensen (A) - Deltog Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog Steen Pedersen (centerchef for Miljø og Teknik) - Deltog Ole Christiansen (centerchef for Beskæftigelse og Borgerservice) - Deltog Jette Rau (erhvervschef) - Deltog Åben dagsorden Punkt 1 Meddelelser 1. Orientering om arbejdsområder som nyttejobber. 1 bilag 2. Orientering om Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Hovedstadens opfølgning på resultater af reformer. 2 bilag 3. PMC TeChnologies. 4. Musa Kekec (A) orienterede om sit nytårsbesøg på Jobcenter Ballerup den 8. januar 2016 og foreslår at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget fremover holder "nytårskur" med Jobcenter Ballerup.

2 Taget til efterretning med denne bemærkning: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker sag om nyttejobindsatsen til behandling. Punkt 2 Udmøntning af Aftale om budget 2016 for Erhvervs- og Beskæftigelses ansvarsområde Indhold Sammendrag Udmøntning af Aftale om budget 2016 forelægges til orientering. Baggrund Forligspartierne bag Aftale om budget 2016 har på møde den 2. december 2015 aftalt, hvordan aftalen skal udmøntes. Sagsfremstilling Forligspartierne bag Aftale om budget 2016 har aftalt, at de enkelte fagudvalg skal orienteres om udmøntningen af de dele, som vedrører deres område. I bilaget fremgår de dele af Aftale om budget 2016, som vedrører Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, samt en samlet oversigt over hele udmøntningen. et indeholder milepæle over, hvornår og hvordan de enkelte dele udmøntes. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 2 bilag (tilrettet efter Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 12. januar 2016) en træffes af Økonomiudvalget Indstilling

3 Direktionen indstiller, at 1. Orienteringen om udmøntning af Aftale om budget 2016 tages til efterretning. Indstilles til godkendelse Punkt 3 Udviklingsplan for Pederstrup Tidligere behandling Kommunalbestyrelsen den 28. april 2014 Punkt 9 Indhold Sammendrag Udvalget for Udvikling af Pederstrup Landsby har gennem de seneste 1½ år fået udarbejdet et forslag til en udviklingsplan for Pederstrup. Forslaget forelægges hermed til vedtagelse med henblik på udsendelse i offentlig høring. Baggrund I april 2014 nedsatte Kommunalbestyrelsen et 17, stk. 4-udvalg - Udvalget for Udvikling af Pederstrup Landsby. Udvalget blev nedsat med henblik på at udarbejde en vision for Pederstrups udvikling. Formålet var at understøtte igangsættelse af flere og nye aktiviteter i Pederstrup for at gøre området mere levende og attraktivt for beboerne, for kommunens borgere og for andre besøgende. Sagsfremstilling Udvalget har, i samarbejde med konsulenter fra Dansk Bygningsarv, udarbejdet det foreliggende forslag til en udviklingsplan for Pederstrup. Forud for formuleringen af planen har der været en omfattende interessent- og borgerinddragelsesproces: Interessent-workshop - februar 2015 Store Læmmedag, spørgeskemaundersøgelse og politikerdialog med fremmødte borgere - marts 2015

4 Borgermøde - juni 2015 Borgermøde - november Derudover har Dansk Bygningsarv gennemført interviews, dialog og byvandring med forskellige interessenter, aktører og borgere i Pederstrup om deres ønsker og visioner for området. Det er på baggrund af ovenstående, at forslaget til udviklingsplan for Pederstrup - "Ét samlet Pederstrup" - er udarbejdet. Forslaget til udviklingsplanen forelægges i samtlige fagudvalg i januar 2016 med henblik på godkendelse af forslaget, inden det sendes ud i 8 ugers offentlig høring i februar til marts Planen forventes endeligt vedtaget inden sommerferien Økonomiske konsekvenser og finansiering Vedtagelse af udviklingsplanen udløser ikke i sig selv nogen udgifter. 1 bilag en træffes af Kommunalbestyrelsen Indstilling Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at 1. Forslaget til Udviklingsplan for Pedestrup "Et samlet Pederstrup" godkendes med henblik på udsendelse i offentlig høring. 2. Forslaget udsendes i offentlig høring i 8 uger i perioden 2. februar marts Indstilles til godkendelse Punkt 4 Afrapportering fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets studietur til München i november 2015 Indhold Sammendrag

5 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget var på studietur i München/Bayern i november 2015, hvor der var fokus på rammebetingelser og indsatser for erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Hermed fremlægges afrapportering fra turen samt endelig regnskab. Baggrund München har de seneste 20 år udviklet sig til en af Europas førende erhvervsregioner med med et højt teknologisk fokus. München og Bayern er desuden kendt for et tæt sammenspil mellem offentlige og private aktører, hvor innovation og virksomheders vækstpotentiale styrkes via klyngesamarbejder. Ligeledes har München og Bayern den laveste arbejdsløshed i Tyskland og gennemfører en række særlige beskæftigelsesmæssige indsatser for forskellige befolkningsgrupper. Sagsfremstilling På studieturen i München blev der afholdt møder med relevante virksomheder, myndigheder og organisationer med fokus på indsatser for erhvervslivet og beskæftigelsesområdet. På baggrund af de afholdte møder på studieturen i München er der udarbejdet en rejserapport (vedlagt som bilag), som fastholder indhold og hovedpunkterne fra præsentationerne og samtalerne med følgende besøgsmål: Landeshauptstadt München Præsentations af Münchens strategiske mål og visioner med fokus på erhvervsområdet. Strategisk byudvikling på Theresienhöhe og i Arnulfpark Theresienhöhe er et tidligere messeområde i München, der er blevet omdannet til en tæt og grøn bydel med forskellige konterer og boligformer. En lignede udvikling har Arnulfkvateret gennemgået, som tidligere var en banegård for godstog og container. Fortiss GmbH Technische Univerisität München Smart Grid Projekt i virksomhed, hvor udstyr og teknik er integreret til energiproduktion, måling, styring og opsamling af data. Fortiss er en privat og offentligt foretagende med fokus på innovation og regnes også som et Institut på Technische Universität München.

6 Bayeriske ministerium for økonomi og medier, energi og teknologi samt Invest in Bavaria Overblik over delstaten Bayerns økonomi og erhvervsrettede indsatser på uddannelsesinstitutioner, SMV-området, klynger samt Start-Ups. Derudover giver delstatsagenturet Invest in Bavaria et indblik i, hvordan der arbejdes med tiltrækning af nye virksomheder og investeringer. Innovation Center Denmark Præsentation af Sydtyskland for danske virksomheder, herunder regional vækst. Jobcenter i München Præsentation af beskæftigelsesinitiativer og samarbejde med private aktører i München. Atelier La Silhouette Beskæftigelsesprojekt mod fokus socialt dårligt stillede piger og unge kvinder. Siemens AG Corporate Technology - Smart Cities: City Intelligence Platform Introduktion til Siemens City Intelligence Platform, der er et af Siemens bud på byers arbejde med Big Data. Der er udarbejdet en blanket med regnskab for turen, der offentliggøres på Ballerup.dk. (Blanketten og regnskab er vedlagt som bilag). Økonomiske konsekvenser og finansiering Udgifterne til studieturen afholdes inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget økonomiske ramme. 3 bilag en træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

7 1. Rejserapport for studieturen tages til efterretning. 2. Regnskab og blanket for studieturen tages til efterretning. 3. Den endelig rapport og blanket med regnskab offentliggøres på Ballerup.dk 4. Der tages stilling til mulige emner Erhverv- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at arbejde videre med. Undersøges med denne bemærkning: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at se den endelige rapport, herunder med fremhævelse af hvilke kulturelle emner Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at arbejde videre med. Ny sag forelægges. Punkt 5 Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Indhold Sammendrag Det foreslås, at Ballerup Kommune indgår en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, og at Ballerup Kommune går ind i det samarbejde, som allerede er etableret mellem Dansk Byggeri og Høje-Taastrup Kommune, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske Skole, UU:Center Syd og UU-Vestegnen. Baggrund Historisk har mange unge haft vanskeligt ved at færdiggøre deres uddannelse på grund af manglende praktikplads. Selvom området er i bedring, er der fortsat behov for, at kommuner, uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder arbejder sammen om at løse udfordringer, som modvirker at unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sagsfremstilling Det foreslås, at Ballerup Kommune indgår partnerskabsaftale med Dansk Byggeri. Ballerup Kommune har holdt møde med Herlev Kommune om deres erfaringer med at have en særskilt aftale, dvs. uden samarbejde med andre kommuner.

8 Ballerup Kommune har også deltaget i bestyrelsesmøde med den partnerskabskreds, der omfater Dansk Byggeri og Høje-Taastrup Kommune, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske Skole, UU:Center Syd, og UU-Vestegnen. Erfaringerne er, at de enkelte kommuner er glade for at deltage i et partnerskab med Dansk Byggeri, fordi det gør en forskel og konkret betyder samarbejdet, at problemstillinger for unge kan afhjælpes, fordi Dansk Byggeri hjælper med at finde en praktikvirksomhed. Det er også en del af samarbejdet, at der er nedsat arbejdsgrupper, idet samarbejdet også vedrører andre snitflader end praktikpladstemaet. Der vedlægges den partnerskabsaftale, som dækker de omtalte kommuner, og som Ballerup Kommune foreslås at tilslutte sig. Det er derfor administrationens vurdering, at Ballerup Kommune bør indgå i et partnerskab med Dansk Byggeri. Ballerup Kommune indgår i mange sammenhænge i samarbejder med den anførte kreds af kommuner, og der er positive tilbagemeldinger fra kredsen om, at Ballerup Kommune er velkommen i samarbejdet. Hvis det politisk besluttes, at gå ind i dette partnerskab, vil administrationen arbejde for, at TEC Ballerup også indgår. De partnerskaber, som Dansk Byggeri indgår i, går fint i hånd med, at mange kommuner benytter sociale klausuler i forbindelse med udbud. Man aftaler konkret, at bygge- og anlægsudbud ikke vil indeholde uddannelsesklausuler, da der er indgået en partnerskabsaftale på området. Det er velfungerende for de kommuner, der anvender sociale klausuler i almindelighed og vil ikke modarbejde, at der kan stilles forventning om at løse et yderligere socialt ansvar, fx at tage flexjobbere eller anden støttet beskæftigelse ind i virksomheden. Det er administrationens samlede vurdering, at et partnerskab med Dansk Byggeri vil være i god overensstemmelse med, at Ballerup Kommune anvender sociale klausuler i øvrigt. Flere kommuner har indgået andre partnerskaber med organisationer, fx Dansk Industri. Administrationen foreslår, at man de kommende måneder afsøger erfaringerne med sådanne aftaler med andre arbejdsgiverorganisationer. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 1 bilag en træffes af Kommunalbestyrelsen Indstilling

9 Center for Beskæftigelse og Borgerservice indstiller, at 1. Der indgås partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, og at det konkret sker ved at gå ind i partnerskabet, der allerede eksisterer med Høje-Taastrup Kommune, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune, Københavns Tekniske Skole, Roskilde Tekniske Skole, UU:Center Syd, og UU-Vestegnen. 2. Administrationen afsøger andre kommuners erfaringer med partnerskaber med andre arbejdsgiverorganisationer med henblik på at forberede indgåelse af evt. yderligere samarbejder. Undersøges med denne bemærkning: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer fremsender spørgsmål til yderligere belysning af sagen, og der skal ske en afklaring af eventuelle sammenhæng til Ballerup Kommunes udbudskrav, dvs. det tekniske område. Ny sag forelægges. Punkt 6 Orientering om mentorundersøgelse Indhold Sammendrag Center for Beskæftigelse og Borgerservice har udsendt spørgeskemaer til borgere, der er eller har været i mentorforløb i løbet af Baggrund Der er et ønske om at få belyst, hvorvidt mentorforløbene lever op til det aftalte med borgerne samt om der er noget, Ballerup Kommune kan gøre bedre fremadrettet. Sagsfremstilling I december 2015 har Center for Beskæftigelse og Borgerservice sendt 699 spørgeskemaer til borgere, der er eller har været i mentorforløb i løbet af Da der er mange mentorudbydere, er der taget udgangspunkt i en "top 20" liste, dvs. de mentorer, der har haft flest deltagere. Dette indebærer at, både interne og eksterne mentorforløb bliver evalueret. Det er en kort undersøgelse, hvor der bliver spurgt ind til:

10 Hvor mange timer er der brugt sammen med borgers mentor, og svarer det til det, der er aftalt/sat i udsigt Tilfredsheden af forløbet. Der vil på mødet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget blive forelagt det foreløbige resultat af undersøgelsen. Når det endelige resultat foreligger, kan der ske en yderligere orientering til udvalget, hvis det ønskes. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 1 bilag (tilføjet efter møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 12. januar 2016) en træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Beskæftigelse og Borgerservice indstiller, at 1. Orientering om det foreløbige resultat af mentorundersøgelse tages til efterretning. Indstillingen godkendt med denne bemærkning: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at få den færdige mentorundersøgelse til behandling. Punkt 7 Delefleksjob Tidligere behandling Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. januar 2015 Punkt 2 Indhold Sammendrag Center for Beskæftigelse og Borgerservice har i 2015 fået Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets tilslutning til et forsøg med delefleksjob i Ballerup Kommune. Grundet de løbende besparelser, og at delefleksjob også trækker på servicerammen, kan det ikke længere anbefales at gennemføre forsøget, idet det vil forudsætte, at der gennemføres yderligere besparelser og/eller afskedigelser af andet personale for at kunne gennemføre ordningen.

11 Baggrund Baggrunden for beslutning om delefleksjob skal ses i Reform af førtidspension og fleksjob. Da det generelt kan være vanskeligt at oprette fleksjob med et lavt timeantal, er der indholdsmæssig begrundelse for at oprette delefleksjob, fordi ydelsen til de ledige (kt. 5) kunne spares, mod at der udbetales løn (kt. 6.) i forbindelse med fleksjobbet. Det er således Center for Beskæftigelse og Borgerservice, der har modnet tankerne om delefleksjob, samt fået Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets tilslutning til et forsøg. Sagsfremstilling Som følge af regeringens omprioriteringsbidrag og den tiltagende problemstilling på Ballerup Kommunes serviceramme er de reelle muligheder for at at gennemføre et pilotforsøg med delefleksjob - med henblik på en evt. bredere udbredelse i Ballerup Kommune efterfølgende - blevet meget vanskelige. Det skyldes, at Ballerup Kommune er presset på servicerammen, og at der er gennemført besparelser for 2016, som betyder personalereduktioner. Det er også baggrunden for, at den egentlige igangsættelse af forsøget har været stillet i bero efter sommeren 2015 grundet udmelding om forventede besparelser. Borgerservice har ellers forberedt konceptet og fundet opgaver mv., men er i lighed med øvrige fagcentre omfattet af besparelser, som betyder nedlæggelse af stillinger i 2015 og i Derfor vil det personalepolitisk set være vanskeligt at gennemføre forsøget, som ville betyde, at der kommer nye medarbejdere ind samtidig med, at der skal findes yderligere besparelser på de faste stillinger. Det er udmeldt, at der forventes yderligere besparelser 2017 til 2019 inden for Ballerup Kommune samlet set, som også vedrører reduktioner på servicerammen. Der er iværksat en proces herfor. Besparelser på servicerammen fremadrettet har en betydning for, om det vil være muligt at foretage en generel udbredelse i kommunen af delefleksjob efter forsøgsperioden. En udbredelse af en delefleksjob ordning ville skulle drøftes med de faglige organisationer som led i Hovedudvalget efter gennemførelsen af forsøget. Samlet set er det Center for Beskæftigelse og Borgerservices anbefaling, at forsøget om delefleksjob ikke gennemføres i Borgerservice, da det ikke er økonomisk muligt at afholde udgifterne inden for servicerammen. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser

12 0 bilag en træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Beskæftigelse og Borgerservice indstiller, at 1. Forsøget med delefleksjob ikke gennemføres. Indstillingen godkendt med denne bemærkning: Formuleringen i indstillingen ændres til: "Forsøget med delefleksjob stilles i bero".