MIG OG MIN BÅD. En etnologisk undersøgelse af fritidssejlads i Svendborg i 2009 SOM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MIG OG MIN BÅD. En etnologisk undersøgelse af fritidssejlads i Svendborg i 2009 SOM 000391"

Transkript

1 MIG OG MIN BÅD En etnologisk undersøgelse af fritidssejlads i Svendborg i 2009 SOM Svendborg Museum 2009

2 Indledning Undersøgelsens rammer Kulturarvsstyrelsen bevilligede i kr. til Svendborg Museum til gennemførelse af projektet Mig og min båd en etnologisk undersøgelse af fritidssejlads i Svendborg i Formålet har været at tegne et øjebliksbillede af Svendborg fritidssejlads som kulturelt fænomen. På grundlag af en tese om kulturelle forskelle mellem forskellige grupper af fritidssejlere, ønskede museet at undersøge, hvordan udvalgte sejlere og bådejeres opfattelse af det gode liv kommer til udtryk i fritidssejladsen. Konkret undersøges sejlerne med bådplads ved Christiansmindebroen, en bådebro i Svendborgs østlige bydel med mange forskellige bådtyper. Undersøgelsens idé blev oprindelig formuleret af museumsinspektør cand. mag. Nanna Folke Olsen, der også var udset til at gennemføre undersøgelsen. Nanne skiftede imidlertid job henover sommeren 2009, og museet ansatte da etnolog, ph.d. Karen Elberg til opgaven. Karen Elberg gennemførte undersøgelsen som oprindelig planlagt i løbet august-september Museumschef Esben Hedegaard har løbende diskuteret projekt og proces med forfatteren, og han har ligeledes tilrettet rapporten og lagt resultaterne på REGIN. Rapporten formidles i første omgang via museets hjemmeside, ligesom der er planlagt en artikel i Danske Museer. Under forudsætning af de fornødne ressourcer videreføres projektet i 2010 i form af en større undersøgelse med efterfølgende formidling i udstillingsform. Historisk kontekst Svendborg er i høj grad en by præget af fritidssejlads. Kommunen rummer blandt andet Danmarks Museum for Lystsejlads og blandt flere sejlsportsforeninger Svendborg Sunds Sejlklub, der samtidig med Kgl. dansk Yachtclub blev grundlagt som Danmarks første i Før år 1900 var den ikke-erhvervsmæssige sejlads så godt som helt forbeholdt samfundets spidser, men op gennem 1900-tallet udbredtes sejladsen til bredere samfundslag. I mellemkrigsårene kom relativt billige jolletyper på markedet, og med glasfiberens fremkomst omkring 1960 kunne såvel motorbåde som sejlbåde gøres endnu billigere og dermed tilgængelige for almindelige mennesker. Lystsejlads eller sejlsport bliver altså i løbet af 1900-tallet en aktivitet, der ikke er forbeholdt overklassen. Den bliver for tusinder af danskere en fritidsaktivitet et begreb, der netop ikke rigtig giver mening i skildringen af kongeliges, adeliges og spidsborgerskabets lystsejlads i de seneste 150 år. De fritidsaktiviteter og den livsform, der knytter sig til nutidens både og til sejlerne, adskiller sig ikke væsentligt fra alle mulige andre fritidsaktiviteter, der vokser i omfang efter 2. Verdenskrig: Campinglivet, sommerhuslivet, sportsaktiviteter og mange andre fritidslivsformer. Christiansmindebroen Svendborgensernes lystfartøjer lå fortøjet forskellige steder langs Svendborgsund og i selve Svendborg havn, indtil byen i 1935 bekostede en egentlig lystbådehavn, Den runde, ved siden af lejet til Tåsinge-færgerne. Med lystsejladsens voksende popularitet efter 2. Verdenskrig blev lystbådehavnen for lille, og der opstod efterhånden en halv snes små marinaer og offentlige broer til lystbåde langs Svendborgsund. Christiansmindebroen er én af de mindste af disse med plads til i alt 40 både. Broen har navn efter kommunens lystskov Christiansminde, der igen opkaldtes efter Fyns Guvernør, kronprins Christian Frederik, den senere Chr. VIII. Kronprinsen havde sin egen Prinsebro ved Christiansminde. Christiansmindebroen blev opført i forbindelse med skovens gæstgiveri og danseetablissement, der blomstrede

3 Christiansmindebroen op efter En færgemand havde koncessionen på sejlads af gæster fra inderhavnen til Christiansmindebroen en tur på et par km. Christiansmindebroen blev bygget længere og stærkere, da Sundfarten med dampskib begyndte i 1875, først med Hroar, senere, fra 1924, med Helge. Sundfarten gav samtidig Christiansmindebroen tilnavnet Dampskibsbroen. Ejerskabet er historisk ret usikkert, men på et tidspunkt i 1900-tallet kom Christiansmindebroen ind under Svendborg havn, som den fortsat hører under. På fotos fra slutningen af 1800-tallet ses joller og små lystbåde ligge fortøjet ved broen, så der synes at have været funktionsmæssig kontinuitet ved broen fra den gang til nu. Sundfærgen Helge anløber stadig Christiansmindebroen om sommeren. Broen er blevet fornyet af flere omgange sidst i Nu trænger den gevaldigt igen. Empirisk genstandsfelt og terminologi Studier af ikke-erhvervsmæssig sejlads i Danmark i de seneste par hundrede år har, som antydet, primært været studier af samfundselitens lystsejlads. Det er målet med denne undersøgelse at initiere en forskning, der ser på den kulturelle bredde i sejladsen, som ikke udøves som led i et erhverv. Betegnelserne lystsejlads eller sejlsport rummer ikke genstandsfeltet, fordi det er betegnelser der sprogligt forbindes med socialt elitære former for sejlads med en helt specifik historisk baggrund. I en Svendborgkontekst er det for eksempel historien om familierne Weber, Halberg og Lange, der selv fik bygget deres yachter og dyrkede kapsejlads på sundet indimellem i selskab med de kongelige. Derfor vil betegnelsen fritidssejlads blive brugt i stedet for i denne undersøgelse, vel vidende at nogle nutidige sejlere godt kan identificere sig med at blive kaldt lystsejlere eller sejlsportsfolk. Fritidssejlads er heller ikke helt ukompliceret at bruge, men i mangel af bedre vælges det her til at afgrænse emnet i betydningen: sejlads der ikke er led i et erhverv. Teoretisk ramme Begrebet det gode liv er centralt for denne undersøgelses teoretiske perspektiv. Tesen i projektet er, at forskellige bådejere har forskellige opfattelser af det gode maritime fritidsliv. Det kunne være forskellige opfattelser af, hvilken båd der er den ideelle, hvordan, hvornår og hvor der skal sejles og med hvem? Hvem omgås man på broen og hvem ikke. Det er altså væsentligt, at med begrebet det gode liv siger man samtidig at det gode liv ikke er det samme for alle mennesker, og heller ikke nødvendigvis fælles for alle dem, der bruger deres frie tid på havet. En af de etnologiske analysemåder, der ligger til grund som vigtig teoretisk inspirationskilde for undersøgelsen, er den strukturelle livsformsanalyse som den er udformet af etnologen Thomas Højrup. Her er det gode liv den ideologiske side af en hverdagspraksis, som den søges udlevet i konkrete gøremål og i den generelle strukturering af dagliglivet (Højrup, 1989). Staten giver på et givent tidspunkt i historien plads til nogle produktionsmåder (og tilhørende livsformer), mens andre fortrænges eller forsvinder ud af historien. At erhvervsfiskeriet og erhvervssejladsen i det sydfynske øhav er ved at blive fortrængt af fritidssejlere er et eksempel på, hvordan nogle produktionsmåder overtager andre. Det betyder at havskabet forandrer sig. Senest har Ole Mortensøn i en lokalhistorisk topografi af kystbyen Lohals på

4 Nordlangeland skildret, hvordan byen og havnen overgår fra at være et søfarts- og fiskersamfund til at blive domineret af turisme og lystsejlads efter 2. Verdenskrig. Dette billede gælder i store træk hele det sydfynske øhav. Det er centralt i denne undersøgelse at være opmærksom på de forskelle, der kan være mellem sejlernes opfattelse af fritid. Blot fordi man ikke rent fysisk er på sin arbejdsplads, men befinder sig i sin båd, er det ikke ensbetydende med at målet med den tid, man tilbringer på havet, er det samme for alle fritidssejlerne. Tværtimod har etnologer arbejdet meget med hvordan forskellige livsformer opfatter fritid forskelligt. Typisk vil fritiden for en lønarbejder være selve målet for at han eller hun går på arbejde. Arbejdet er i princippet noget der skal overstås arbejdet tilvejebringer blot eksistensbetingelserne for målet, som er fritiden. I andre livsformers opfattelse bruges fritiden i højere grad aktivt i en bearbejdningsproces hvis mål er, på den ene eller anden måde, at fremme ens karriere. Det er tilfældet i en typisk karriereorienteret livsform. Endelig findes der livsformer hvor begrebet fritid ikke er meningsfuldt. Som eksempel kan nævnes den selvstændige livsform, typisk enkeltmands/ familievirksomheder som mindre landbrug, erhvervsfiskere etc. Erhvervsfiskere har for eksempel sjældent noget ideologisk tilfælles med lystsejlere. Undersøgelsen har også fokus på fritidssejladsens materielle symbolik og på forskellige dannelsesidealer som kommer til udtryk gennem fritidssejlads. Den vil tegne et rids af de roller bådene spiller som tegn til omverdenen. Her er Pierre Bourdieus begreb om distinction centralt: Om hvad, hvordan og til hvem er bådene signal? Og har det lige stor betydning for sejlerne, at kunne signalere social position til sine omgivelser? Metode 13 sejlere 12 fastliggere og en enkelt gæstesejler er blevet interviewet i mellem en halv og hel time med afsæt i en interviewguide (bilag). Interviewene har været åbne og ustrukturerede og fokuseret på at indfange forskelligt indhold i de samme ord og betegnelser. Hvad betyder det for eksempel at nyde naturen? Er dette det samme for alle de interviewede sejlere? Som nævnt har Christiansmindebroen 40 bådpladser. I realiteten ligger der kun godt 20 skibe, hvis ejere og bronumre blev oplyst af Havnekontoret, der administrerer og vedligeholder broen. Nogle af bådpladsernes lejere har, uvist af hvilken grund, ikke deres skib i vandet denne sommer, nogle kunne ikke kontaktes på de telefonnumre der blev oplyst og tre ønskede ikke at deltage i undersøgelsen. Samtalerne med sejlerne er optaget på video. Videoerne er blevet gennemset bagefter og brugt som afsæt for forskningsnoter og begyndende fortolkning. Tanken bag at vælge at interviewe samtlige sejlere beliggende ved en bestemt bro i Svendborg var dels at sikre kulturel variation af de interviewede både og bådejere dels at udnytte deres opfattelser af hinanden som empiri. Imidlertid kender sejlerne ikke rigtig hinanden så deres opfattelser af hinanden har været stort set ikke eksisterende. Dog har de enkeltes mening om andre både ved broen indgået i en vis udstrækning. Fakta om sejlere og både ved Christiansmindebroen De interviewede udgør et bredt udsnit af befolkningen hvad angår uddannelse og beskæftigelse. De interviewede er alle mænd, med undtagelse af tre hustruer, der delvist var til stede under interviewet og gæstesejleren, som er en kvinde. Mændene er alt lige fra ufaglærte kloakrørsnedlæggere, over faglærte (vvs montør, maskinarbejder), folkeskolelærere, ingeniører, søfolk og selvstændige (kørerlærer). De tre hustruer var en dagplejemor, en sygeplejerske og en regnskabsfører. Den yngste informant er 30 år, men generelt er sejlerne i fyrrene eller halvtredserne. En enkelt er pensionist. Ved Christiansmindebroen er der ikke plads til helt store både. Det er hvor dybt skibet stikker, der er afgørende. De største ligger derfor yderst og stik-

5 ker maximalt ca. 1,80 m. De er sejlbåde på omkring 30 fod. Motorsejlerne er alle under 30 fod. Ved nogle af de inderste pladser, på lavt vand, ligger meget små motorsejlere og et par joller. Ti af de interviewede havde skibe med sejl, mens tre havde deciderede motorbåde. Taksten ved Christiansmindebroen er, såvel som ved andre kommunale bådpladser i periferien af Svendborg, lavere, end hvis man ligger i centrum af byen. Der er ikke de samme faciliteter for sejlere ved Christiansmindebroen, som ved andre broer og havne i Svendborg. Der findes dog et offentligt toilet/bad ved Christiansminde Strand og der er vand og el på broen. Af hensyn til passagerer til og fra Helge har broen et rækværk, som sejlerne er nødt til at klatre over, når de skal ned i, og op af, deres både. Christiansminde har ikke en oplagringsplads til bådene om vinteren. Nogle af sejlerne tager båden hjem i haven, én har båden stående på sin arbejdsplads og én på en vinterplads tilhørende Svendborg Amatørsejlklub. Prisen for at ligge ved broen afgøres af skibets størrelse og er sammensat af en årlig leje samt et indskud bådejerne får igen når de opsiger pladsen. En stor del af sejlerne bor i nærheden af Christiansmindebroen. Ni af de tolv interviewede fastliggere bor i østre bydel og cykler eller går som regel ned til broen. Som tilfældet er ved nogle andre broer og havne, findes der ikke et bådelaug, en klub eller forening for sejlere ved Christiansmindebroen. Der er heller ikke noget særligt uformelt netværk mellem bådejerne. De siger samstemmende, at de hilser på nogle af de andre, men at de ikke har meget med hinanden at gøre. Nogle af sejlerne er organiseret i Svendborgs sejlklubber. Broen er her i efteråret 2009 meget misligholdt og blandt andet styrtet sammen ude ved brohovedet, hvor Helge anløber. Den dårlige vedligeholdelse er muligvis en af grundene til, at der er flere tomme pladser ved broen. Bådejere fortæller dog også, at relativt vanskelige strømforhold gør det svært at komme ind og ud fra pladserne, især for de både der ligger på østsiden af broen og især for sejlbådene, der ofte kun har en påhængsmotor, eller en svag motor, til hjælp. Undersøgelsens resultater Fri tid på vandet Sejlads fra Christiansmindebroen er en fritidsaktivitet. Ikke blot fordi den foregår udenfor arbejdstiden, men fordi livet i skibet, på vandet, skal virkeliggøre sejlernes forestillinger om en god fritid. Lønarbejdet, den selvstændige virksomhed eller karrieretilværelsen giver sejladsen betydning. Sejladsen fungerer som modpol til arbejdslivet. Sejlernes fortællinger om hvordan de slapper af ombord på deres båd har et fællestræk, nemlig at være en modpol til arbejdslivet. Det er ofte arbejdslivet der giver sejlerlivet betydning, hvilket viser sig meget godt da John skal beskrive værdien af at sejle i sin norske Fjord motorbåd MONI. John, som er i slutningen af fyrrene, har hele sit arbejdsliv været ansat på den samme maskinfabrik som maskinarbejder. Virksomheden måtte lukke i mats 2009, og siden har John været uden job, da det ikke vrimler med arbejdspladser indenfor jern- og metal på Sydfyn. Før John blev arbejdsløs var han nede ved båden så ofte som det lod sig gøre. Så så han bare frem til at det blev weekend eller blev en god aften at tage ud på sundet og sejle eller fiske i. Efter han er blevet ledig har turene ikke længere samme betydning: Det er lis dan, når du går på arbejde, så skal man ud og sejle når man har fri. Men dagene ligner (som arbejdsløs) hinanden for meget. At sejle mister altså for nogle sejlere sit vante indhold, når det ikke længere udgør en kontrast til arbejdet. Det viser hvor tæt forbundet betydningen af meget af den sejlads der foregår ved Christiansmindebroen, såvel som alle

6 andre steder, er med fritidsfænomenet og danskeres forskellige fritidsbegreber. Det er svært at tænke den ene del uden den anden. Båden er mandens domæne Når jeg ringede til bådejerne for at lave interviewaftalerne endte det i alle tilfældene med, at det var mændene, der traf aftale med mig om at mødes til en snak i bådene. Og selv om jeg i flere tilfælde fik kvinden i røret, henviste hun til sin mand. Blandt de sejlerfamilier, jeg har talt med, har det været helt naturligt, at det ikke er kvinden, men manden, der stiller op til interview om deres båd. Hun sejler oftest for motor, men når vinden er agten ind, sætter hun indimellem genuaen på sin LM 23, hvilket hun kan gøre fra cockpittet. Hun har lært sig selv at vedligeholde bådens dieselmotor og elektriske system. En sjælden gang imellem er hun nødt til at spørge en mand om hjælp, som for eksempel når motorens kilerem skal strammes. Hun har ikke oplevet situationer ombord, hun ikke kunne håndtere selv og synes ikke det er farligt at sejle. Hun er af den opfattelse, at når sejlads koster liv, så skyldes det ofte mænd, der stiller sig op for at tisse i vandet, hvorefter de falder overbord og drukner. Bådlivet er domineret af mandens interesser og mandens kompetencer. Kvinder og børn er som regel medsejlende. Tre af de 12 interviews er foregået delvist med deltagelse af mændenes koner. Det ene fordi det tilfældigvis var hende jeg mødte på broen og som jeg traf aftalen med, de to andre kvinder er mødt op undervejs i interviewet. De ankom midt i interviewet med oppakning, fordi parrene skulle ud og sejle umiddelbart bagefter. Men det er på mange måder mandens båd. Det er på initiativ af manden at båden er blevet købt. Det er ham, der sejler båden. Det er ham, der tager stilling til om eller hvornår båden skal udskiftes med en ny og det er som regel ham, der tager initiativet til at tage en sejltur. Manden tager ofte ud at sejle alene, kvinden gør aldrig. Faktisk er det for flere af de mandlige sejlere et vigtigt kriterium, når de vælger hvilken båd de skal købe, at den ikke er større end at de kan sejle den alene. Dette gennemgående mønster er helt klart blandt sejlerne ved Christiansmindebroen. Den kvindelige gæstesejler er undtagelsen, der bekræfter reglen. Kate er et relativt usædvanligt syn, da hun sejler og vedligeholder sin båd selv. Hun har tilegnet sig de kompetencer der skal til for at sejle og har ikke praktiske problemer som kvindelig sejler. Kate er accepteret som kvindelig sejler rundt i danske havne. Alligevel har hun oplevet, gennem de 17 år hun har sejlet, at kvindelige sejlere på en måde er tabu: Selskabeligt jeg kan se, når jeg sådan har ligget i de der små havne, at hvis der er en enlig mand, så bliver han tit inviteret ned, for det er jo manden, der inviterer det er jo ikke konen det er manden der inviterer. Og det har stukket mig år for år. Og se nu ham, han er tysker og alligevel inviterer de ham sgu ned på en lille kop et eller andet. Men når man er kvinde..! Men det er fordi det er mandens båd, og det er manden, der inviterer. På Christiansmindebroen færdes der kvinder i bådene eller på vej til og fra bådene. Men som Kate udtrykker det, er kvinderne medsejlende. Da jeg Bådene ved Christiansmindebroen tjener to formål: De er mændenes mulighed for at dyrke deres egne interesser men skal også en gang imellem rumme familien. Her er John ved sin yndlingsbeskæftigelse: Fiskeri i Svendborgsund.

7 spørger Tommy om Irene nogle gange sejler båden fortæller han at det gør han altid: Det har jeg det bedst med, som han siger. Irene kører formentlig til daglig familiens bil, men hun sejler ikke familiens båd. Familien ombord Samtidig med at båden på flere måder er mandens og bådliv er præget af typiske mandeinteresser og kompetencer, så er en af de vigtigste funktioner af bådene beliggende ved Christiansmindebroen tillige at være ramme om fritids-familieliv. Sejladsen er dels et mandeunivers, dels spiller den en rolle for familielivet Tiden ombord kan indgå som rekreation for karrieremennesker Sejladsen kan være selve målet med arbejdet det gode liv efter arbejde Hensynet til familien har afgørende indflydelse på valg af bådtyper Re-kreation på vandet En god fritid er for nogle af sejlerne ved broen at lade livet på skibet være et tidsrum og et fysisk rum renset for arbejde og tilbragt sammen med kernefamilien. Et godt eksempel er den selvstændige Lars, der har en komfortabel motorbåd, som indeholder de fleste funktioner, som et almindeligt sommerhus ville gøre. Lars fortæller at han som selvstændig har meget lange arbejdsdage (arbejder mellem 50 og 60 timer om ugen) som er udmattende og ikke levner meget tid til at beskæftige sig med familien. Derfor tjener livet på båden to formål: At fritiden giver en følelse af frihed ( Det der hedder frihed det er herude ) og at familien bliver genopbygget efter, gennem en streng uge med lange arbejdsdage, at de familiære relationer har været forsømt. Lars er opvokset i Østre Bydel hvor han stadig bor og han har fisket meget som barn og ung. Men skibet bruges ikke til fiskeri. Det primære er at være sammen med familien og til dels en lille flok venner han har kendt gennem mange år og som tilfældigvis også har båd. Når vi er ude, så får vi ordnet det vi skal have ordnet. Jamen hvis du har en timers arbejdsdag, og så om aftenen.. så er batterierne tomme, ikke. Derude (på vandet), der får vi snakket om alle de ting vi ikke får snakket om til hverdag Han kører eller cykler ned til båden så tit som muligt, hvilket i realiteten, foruden sommerferieugerne, vil sige de fleste weekender (når vejret tillader det). Han har to mobiltelefoner. Den ene er en arbejdstelefon som elever og kolleger kender nummeret på. Den anden er en telefon som repræsenterer privatsfæren. Privattelefonen kender kun familie og de nærmeste venner nummeret på. Lars tager aldrig sin arbejdsmobiltelefon med ned til skibet: Jeg har heller aldrig min telefon med. I weekenden, hvis jeg arbejder lørdag, så lægger jeg den lørdag middag når jeg kommer hjem, eller også lægger jeg den fredag aften. Og så kan den sådan set ligge og passe sig selv til jeg kommer hjem søndag aften. Det er den eneste måde. For ellers er du på vagt over den telefon hele tiden Den private mobiltelefon har han altid med i tilfælde af en nødsituation. Lars og familien har, i og via, livet ombord på skibet, skabt et rum - et tidsrum, fysisk- og socialt rum, renset for de forpligtelser arbejdet giver - og fyldt det med samvær med familien (og vennerne) og med en fornemmelse af frihed, forstået som antitesen til familiens hverdag som er travl og helt domineret af hans selvstændige virksomhed, hendes arbejde og den travlhed det indebærer. Nærmest som et ritual lægger Lars arbejdsmobilen i hjemmet på Øksenbjergvej inden turen går ned til skibet ved Christiansmindebroen. Med den handling markerer han rituelt et skel mellem den travle hverdag og friheden ombord på motorbåden. Lars bruger blandt andet formuleringen om livet på båden: der hvor vi får koblet fra. Han siger også, at tiden ombord er der hvor de lader op.

8 Sprogbruget antyder, at betydningen af at være på båden ikke kun er, at den er en modsætning til en travl hverdag, men at den faktisk er forudsætningen for den travle hverdag: Det er her Lars og hans familie oplader batterierne så de kan holde til endnu en travl uge. Fritiden ombord på båden er en forudsætning for hverdagen, den er hverdagens fundament. Det er jo ikke fordi Lars og hans familie er trætte af deres hverdag. Karrieren er ønsketilværelsen og for at kunne fortsætte den har familien været nødt til at indrette fritiden så kroppen og sjælen, familierelationerne og relationerne til vennerne genskabes i weekenderne og ferierne alle dele eksistensbetingelser for et hårdt karriereliv genskabes her. Familien tager ikke ud og sejler, hvis det er dårligt vejr. At ligge og banke i vandet i en motorbåd i hårdt vejr giver ikke de rigtige rammer for det, som er målet med sejladsen, ligesom familien heller ikke gider tage ud i regnvejr. Havet og naturen skal vise sig fra sin milde side for at opfylde formålet, ellers kan Lars og familien ikke opnå den fornemmelse af at alting bliver nulstillet, som Lars udtrykker sig, og som er den egentlige grund til at sejle ud. Hvis vejret ikke er til det, finder familien andre steder de kan lade op. Fordi formålet med sejladsen og skibet egentlig er noget sjæleligt og socialt har det heller ikke den store betydning, hvor der sejles hen. De kan godt lide at sejle rundt i det sydfynske øhav, og overnatter jævnligt i havnene rundt omkring. Der hører en lille skibshund med til familien en snautzer som har brug for at komme i land engang imellem, så målet for deres ture er ofte en havn eller en bro i det sydfynske. Men at udforske nye steder og opleve nye omgivelser er ikke det primære for familien Klinggaard. Derimod har de et favoritsted de tager hen, nemlig en bro ved Thurøbunds sydside. Lars er ikke meget for at fortælle hvor det er, da han er bange for, at jeg vil sprede rygtet til andre sejlere, som så vil opdage dette sted. Stedet i Thurøbund er noget af det nærmeste, man kommer paradis, hvis man spørger Lars og Henriette. Her har de fundet et, for dem, perfekt sted, hvor de mødes med deres sejlende venner. De lægger til ved broen, binder bådene sammen, spiser og snakker og børnene løber i land. Et stykke bøgeskov går helt ned til vandet her og i træerne er opsat tove, børnene kan svinge sig i. Som sagt betyder det ikke, at det indhold de enkelte sejlere tillægger tiden i båden og på vandet, er det samme. For nogle, som Lars, bærer sejladsen præg af at være et personligt, eller familiemæssigt, projekt. Selv om det er ren afslapning rummer afslapningen en målrettethed, udtrykt ved tydeligt artikulerede krav til, hvordan tilstanden af frihed og afkobling opnås. Weekenderne og ferierne ombord skal bringe Lars og familien fra en sindsmæssig (såvel som kropslig og social) tilstand af udmattethed og afsavn til en genoprettet tilstand af afslapning, fornyet energi og retablerede familieog vennebånd. En proces hvor man personligt og socialt udvikler sig, eller rekreerer sig i ordets egentlige betydning: gen-skaber sig. Og fritidssejladsen kan på den måde ses som et middel til at opretholde en travl hverdag. Det er arbejdet værd: Mandeture og familieture Nogle sejlere taler ikke så meget om at tiden i båden skal genoplade dem. De fortæller bare om, at de kan gå på deres arbejdsplads og længes efter at få fri, så de kan komme ned i båden, enten alene, med kammerater eller med familien. Tommy tager ofte ud i båden alene, eller sammen med mandlige venner. Så går turen til steder, hvor han ved, der er fisk at fange. Tommy har fisket fra barnsben, blandt andet fra Rantzausminde Campingplads hvor han og Irene ofte sejlede ud med en gammel fisker, som Tommy lærte meget af. Søkortene ombord bliver mest brugt til at finde de steder, hvor der kan fiskes hornfisk. Tommy ved at fisk finder man på skrænterne altså der hvor højdekurverne ligger tæt på søkortet. Kort før interviewet var Tommy og en kammerat taget af sted kl. halv seks en morgen. De sejlede mod Elsehoved og prøvede at fange fisk på vejen derop. Herefter gik turen til Lundeborg og så tværs over vandet til Lohals. På

9 hjemvejen var de inde ved Thurø Rev og så gik turen tilbage til Christiansminde, hvor de var ved halv firetiden om eftermiddagen. De var ikke i land nogle steder, men havde madpakker og øl med. Når Tommy tager ud sammen med sine venner er det for at være sammen med dem og at fiske, drikke øl og snakke. Tommy kan ikke lide at spise fisk. Fangsten fordeles til familie, venner og bekendte. Alligevel er det fiskeri han primært sætter pris på, når han er ude at sejle uden Irene. Når Irene er med Tommy ude at sejle foregår det på en anden måde. Så er der knap så meget fiskeri. I stille vejr kan Irene ikke så godt klare, når båden ligger helt stille fordi Tommy skal fiske. Hun har haft meningitis og sygdommen har givet hende en jævnligt tilbagevendende hovedpine, som letter når de sejler af sted og det lufter lidt. Irene får som regel lov at bestemme, når hun er med ude at sejle. I modsætning til, når Tommy er sig selv eller sammen med sine venner, får turene ofte et mål når Irene sætter kursen. Hun kan godt lide at de sejler til en havn, eller lægger til ved en bro, og forlader båden. For nylig tog de Irenes veninde og dennes søn med til Rudkøbing og gik op og købte en is. Indimellem kan Irene også finde på at de spiser på en restaurant, hvor de kommer hen. Hun sætter i øvrigt pris på at sejle langs kysten og kigge på folks flotte huse og store haver ned mod vandet. De fleste sejlere beretter om at de tager ud at sejle (eller sætter sig blot ned i deres båd) for at slappe af og nyde naturen. Der er dog alligevel betydelige forskelle mellem, hvad det egentlig betyder for de enkelte sejlere, forskelle som afslører sig blandt andet i de formuleringer og betegnelser sejlerne bruger. Lars betragter ikke arbejdstiden primært som et middel til at skaffe den løn, som skal bruges i fritiden. Han lever for sit arbejde og man kan bedst forstå betydningen af Lars og familiens sejlads som et redskab i form af en mental og social ophelingsproces. Tommy og Irene tænker ikke tiden på vandet helt på samme måde. Her er sejladsen noget de går og glæder sig til fritiden ombord er den gode tid som lønnen fra arbejdet gør det muligt at have. Som en sejler siger: (på arbejdspladsen) så ser man bare frem til at det bliver weekend, eller en god aften. Af hensyn til familien Som det fremgår tjener bådene mere end ét formål. De fleste af de interviewede mænd tager jævnligt ud at sejle alene. De fortæller samstemmende, at det har været afgørende, at den båd, de købte, kunne sejles af dem alene. Når manden er ude at sejle alene, er formålet et andet, end når familien er med. Men det er fremgået af samtlige interviews, at båden også skal kunne fungere som en ramme om samvær med familien. Johns fortælling om hvorfor han valgte netop Fjordmotorbåden MONI viser det dobbelte formål. John fisker, ligesom Tommy. Alene eller sammen med venner. Han er opvokset i Svendborgs Østlige bydel og fiskede meget fra kysten som barn. Han har også, som barn og ung, sejlet i joller fra Christiansminde, så han kender Svendborgssund godt. Når han sejler alene har han altid fiskestangen med, men det hænder at han sejler ind i Svendborg Havn for at kigge lidt. Fiskeriet er dog det primære. Turen går som regel vestud af sundet men John har endnu ikke fundet de bedste steder at fiske. Der er ikke fisk nok de steder han fisker. Torsk og ørreder er det han fisker mest, men han foretrækker dog at spise rødspætter. Torskene findes kun i sundet i måneder der ikke er r i, de varme måneder som han forklarer, ellers skal man længere ud på dybt vand. Købet af MONI er således en fortsættelse af en tradition for John en fritidsinteresse i fiskeri på Svendborgssund. En række forhold tyder dog på, at det er overordentligt vigtigt for John, at han kan få sin kone Gitte med ud at sejle. De fik først båd for fem år siden fordi Gitte aldrig rigtig har brudt sig om at sejle. Bådtypen og størrelsen er købt efter nøje overvejelser, for John ved de må have en båd, han selv kan sejle, da det ikke er altid, han kan få Gitte med ud. Og John ønsker ikke

10 at bruge så mange penge, som det koster at købe og have en båd liggende ved Christiansmindebroen, på en båd han ikke kan sejle selv, når nu Gitte ikke vil ret meget med ud at sejle. Derfor passer MONI perfekt. For den kan han manøvrere selv: Christiansmindebroen kan være svær at komme ud fra på grund af strømmen. Men John har valgt samme løsning som flere andre mænd ved Christiansmindebroen, som jævnligt sejler ud alene: De fixerer skibets forende, idet de sejler fra broen eller lægger til, så det ikke støder ind i naboskibene. Det foregår ved hjælp af et par karabinhager, der glider langs tovene ved siden og som er forbundet med skibets forende via en line. Herved kan han sidde alene i cockpittet og lægge fra og til. En enkelt har permanent monteret fendere for på skibet, så han ikke gør skader på andre skibe ved sammenstød. Sådan finder mænd ud af små løsninger, der gør det muligt for dem at komme på vandet alene. John indretter turen efter Gittes ønsker, når de er af sted sammen. Ligesom i Tommy og Irenes tilfælde står den så ikke primært på fiskeri, men på sejlture til for eksempel Drejø, Skarø, rundt om Thurø og Thurø Bund. Sammen med venner fra Vindeby, der også har båd, sejler de tit til deres yndlingssted Bækhave ved Tåsinge, hvor de ankrer op, bader, spiser og drikker vin og øl. For nylig drog de helt til Ærøskøbing, men turen var hård på grund af blæst, og da de havde besøgt byen tog Gitte færgen hjem. Sidste år lagde de sig ind i Rudkøbing Havn under festivalen fordi deres to døtre var festivalgæster. Mellem koncerterne kom døtrene så og besøgte dem i båden og fik lidt at spise. Moni er opkaldt efter datteren. Det er hendes øgenavn. Efter at Gitte i fem år har sejlet med på nogle ture har hun fået mod på at prøve at overnatte ombord. Derfor overvejer John at købe en større båd, hvor der er mulighed for at lave mad og for at gå på toilettet. En LM 24, som vennerne fra Vindeby har, er inde i overvejelserne. Johns valg af båd har altså været afgjort af hensyn til sin kone Gitte, som han gerne vil have med ud og sejle. Benny, Flemming og Erik har alle en sejlbåd liggende ved Christiansmindebroen. De kender ikke hinanden, men har det tilfælles at de har børn fra et tidligere ægteskab, og at deres delebørn spiller en rolle for, hvilken båd de ejer, eller gerne ville eje, og hvordan de bruger den. Bennys skib er en 31 fods svensk sejlbåd fra Men det er ikke afgørende, at det er en sejlbåd. Det har været vigtigere, at den havde det, der skulle til, for at fungere som sommerhus for Benny og hans 10 årige søn: Gode sovefaciliteter, køkken og toilet. Benny har installeret oliefyr så de ikke fryser og så de kan få sengetøjet ordentligt tørt når der er fugtighed i vejret. Benny ræsonnerede sådan, at ældre sejlbåde var betydeligt billigere end tilsvarende motorbåde, der skulle opfylde samme krav til den komfort han vil have til sig selv og sin søn i de tre uger, samt weekends, de sejler hvert år. Flemming ligger nabo til Benny. Han har to piger på 4 og 7 hver anden weekend og i ferier. De elsker at være med ham nede i sejlbåden, en Albin Vega sejlbåd på 27 fod. Men han er alene om at sejle båden og tør ikke sejle ud med døtrene, fordi motoren i Vega en er gammel og svag og det er derfor meget svært at komme ud fra broen uden risiko for farlige situationer. Altså hygger han sig med døtrene i skibet, mens det bliver liggende ved broen, og døtrene er ligeglade. Albin Vega en har han, fordi han altid har sejlet. Han er vokset op i Kerteminde med forældre, der havde sejlbåd. Han Da Benny skulle købe båd var det vigtigste, at den havde det, der skulle til, for at han og sønnen kunne tilbringe ferier og weekends i den. Valget faldt på en ældre sejlbåd, som var billigere end at købe en motorbåd med samme rummelighed.

11 Erik og Meginjollen Snekkja: En båd hvis betydning er, at den repræsenterer noget historisk. begyndte selv med optimistsejlads og senere var han gast på forskellige kapsejladser. Flemming er en dreven sejlskibssejler. Han elsker det sportslige element for eksempel natsejlads, hvor man ikke kan se land og må forlade sig på sin navigation og sin sunde fornuft. Blandt andet har han sejlet med ombord på Troels Kløvedals Nordkaperen. Det var derfor helt naturligt Flemming skulle bo ved vandet og have et skib som voksen, og også en selvfølge at valget faldt på et skib med sejl. Hans døtre har dog midlertidigt fået ham til at overveje at købe en båd med en motor der kan klare at få skibet ud fra, og ind til, Christiansmindebroen trods strømforholdene. Selvom Flemmings store interesse er sejlads med sejlskib overvejer han, mens døtrene er børn, at udskifte Vega en med en motorbåd eller en kombineret motor og sejlbåd. Eriks smakkelignende Meginjolle lever ikke op til hans 14-årige søns forventninger til en ordentlig båd. Sønnen vil hellere sejle speedbåd, men Erik kunne ikke drømme om at købe en speedbåd. Erik beklager at han ikke har mere tid til at sejle i sin jolle og har overvejet at sælge den. Hus og have og børn tager for meget tid. Der er måske en sammenhæng mellem sønnens manglende lyst til at sejle i jollen og Eriks overvejelser om at sælge. Måske ville Erik komme mere ud og sejle hvis han kunne lokke sin søn med. Han nævner i hvert fald forhåbningsfuldt, at da han luftede ideen om at sælge Meginjollen, virkede sønnen trods alt skuffet. hvad man foretager sig i de weekender og ferier betyder noget for fædrenes relationer til deres børn, som de ikke bor sammen med til hverdag. Ved Christiansmindebroen er der (mindst) tre weekendfædre som bruger båden (eller ville ønske de kunne bruge båden) sammen med deres delebørn. Og det ses, at disse delebørn faktisk har en nøglebetydning for mændenes valg af båd. Fritidssejlads er formentlig ikke den eneste fritidsaktivitet hvor familiesamvær spiller en nøglerolle. At mændene ved Christiansmindebroen i en vis udstrækning ønsker at sejladsen skal være sammen med familien understreger bare hvor vigtigt det er at forstå at ikke-erhvervsmæssig sejlads i nutiden er fritidssejlads: Samvær med familien foregår oftest i fritiden. Indholdet i det samvær de idealer der findes for samværet, er forskelligt fra familie til familie og kan netop forstås i forhold til de enkeltes arbejdsliv. Generelt tjener bådene ved Christiansmindebroen to formål: På den ene side repræsenterer de et univers som er mandens alene. Sejladsen er mandens domæne, præget af hans interesser og kompetencer. Men sejladsen er også en ramme om familieliv. Et skib kan bruges til begge dele ved at manden nogle gange selv sejler og andre gange sejler sammen med familien og ved at der er en klar arbejdsdeling mellem manden og kvinden ombord, hvor han sejler og hun sejler med. En rigtig båd Ved Christiansmindebroen ligger meget forskellige både: Joller, små og store motorsejlere og små og mellemstore sejlbåde. Sejlerne har alle en opfattelse af hvad en ordentlig eller rigtig båd er. Fritidsskibe er, såvel som andre materielle ting vi omgiver os med, signaler til omverdenen om hvem vi er, ligesom de også har en funktion i vores liv. En tilværelse med børn, der kommer i weekender og ferier, er en efterhånden ret almindelig familieform, og Bådene og måderne de bruges på, er således blandt andet udtryk for sejlernes smag sejlernes opfattelser af hvad der er pænt, rigtigt og ordentligt. Smagsanalysens mester, den franske sociolog Pierre Bourdieu, siger, at vi adskiller os fra hinanden ( distingve-

12 rer os ) via vores forskelligheder. Det er via forskellighederne vi finder ud af, hvilke grupper vi tilhører og hermed samtidig hvilke grupper vi adskiller os fra. Bådene og sejladsen har kommunikationsværdi og fortæller om, hvem sejlerne er. Bådene er udtryk for, hvad sejlerne synes er god smag. Sejlerne har forskellige opfattelser af hvad en rigtig båd og rigtig sejlads er. Afsmag for motorlyd samt mestring af sejlads ved sejl er vigtige brikker i dannelsesidealet blandt sejlbådsfolk. Sejlbådsejere kan være skabsmotorbådsejere Endvidere siger Bourdieu, at der er en sammenhæng mellem den smag vi har og vores økonomiske og sociale placering i samfundet. På den måde er smag ikke bare noget tilfældigt eller individuelt, men udtrykker, hvor vi befinder os i samfundshierarkiet. Vores præferencer er, mener han, skabt, og skabes kontinuerligt, i vores oplevelse af, hvad vi ikke bryder os om. Hvad vi opfatter som god smag er skabt via vores afsmag for andres smag. Vores smag udtrykker i yderste instans en slags klassekamp. At anskue bådene og deres brugere som sejlende identitetsmarkører og den maritime fritidssejlads som en symbolsk slagmark i samfundsgruppernes indbyrdes kamp er et fantastisk spændende forskningsfelt og de 13 interviewede fritidssejlere løfter kun lige fligen af et empirisk omfattende og overordentligt komplekst emne. Sejl eller motor For flere af sejlerne er der stor forskel på sejlads med sejl og sejlads med motor. Forskelle der ikke kun er tilfældige præferencer, men spørgsmål om kulturel identitet og signalværdier til omverdenen. Det ytrer sig ved at sejlskibsbrugere ofte ikke kunne drømme om at købe en motorbåd og vice versa. Indimellem viser skellet sig ligefrem som en territoriel strid, når sejlerne skal deles om den til tider smalle sejlrende gennem Svendborg Sund. Søfartsregler påbyder motordrevne både at vige for sejlbærende. Det finder motorsejlerne generelt rimeligt. Men en motorsejler oplever at nogle sejlbådssejlere anser det for naturligt at motorbåde også viger for sejlbåde, der går for motor, og her slipper den interviewede sejlers tolerance op det synes han er en urimelig magtdemonstration. Nogle af de interviewede er af den klare opfattelse, at der er forskel mellem den slags mennesker, der sejler i sejlbåd og dem, der sejler i motorbåd. Ib, der tidligere boede i Nordsjælland, og havde familiens sejlbåd liggende i Rungsted havn, siger, at sejlbådsfolk har noget tilfælles. Det oplevede han i Rungsted: Vi snakkede anderledes sammen. Men det er jo også vi havde jo noget vi kunne snakke om: Hvor stort er dit forsejl? De kunne de andre jo ikke. De kunne så tale om: Hvor stor er din motor?. Nej, men altså, der var forskel. Jeg kan ikke præcisere det. Adspurgt om han tror der er forskel på hvad motorbådssejlere og sejlbådssejlere nyder ved det at sejle, svarer han: Ja, det kan man se her, når de kommer drønende i deres motorbåde. Men Kirsten hun sagde altid, når vi sejlede til Ven: Slå motoren fra. Og så sivede vi bare, Så sad hun ved rorpinden og nød det, ikke Kulturel betydning af motorlyd Skellet kommer til udtryk på flere måder. En del sejlskibsbrugere er vilde med fraværet af motorlyd. De beskriver stilheden som for eks herover at båden siver. Meginjolleejeren mener, han kommer tættere på naturen ved at sejle med sejl: Det der med at skulle finde ud af hvad vej vinden blæser, ikke. Og så den stilhed. Altså, man er fri for den motorlarm. De sejlere der har beskrevet fornøjelsen ved at tage kampen op med naturens kræfter har været sejlbådsfolk. Motorbådssejlerne har ikke på samme

13 måde sat pris på strabadser, tilfældighedernes råden og hårdt vejr. De tager ikke gerne ud når det blæser for meget. Det er efter sigende ikke en behagelig oplevelse at ligge og rulle rundt i et yogurtbæger, eller banke hårdt i søen. Sejleres beskrivelser af deres modvilje mod motorlyd viser hvordan lyde fortolkes kulturelt og socialt. Det er jo ikke lyden i sig selv, men de konnotationer motorlyd giver nogle sejlere, der er afgørende for hvad lyden betyder for den enkelte sejler. Morten, der til daglig er skipper på en slæbebåd siger: Motorbåde det interesserer mig overhovedet ikke. Det har det aldrig gjort. Jeg kan godt lide det der med at komme ud på vandet og sætte sejl. Og så kun sejle med vinden. Det er jeg stadigvæk fascineret af. Selvom jeg har gjort det i mange år. Jeg synes stadigvæk det er fantastisk det der. Nej Det der med at sejle rundt i den larm. Det synes jeg det gør jeg nok til daglig. Det er 100% afslapning for mig, det der med at komme ud for sejl. Hvor motorlyd for de herover skildrede sejlskibsenthusiaster er noget uønskværdigt og forstyrrende tænker motorbådsfolk generelt ikke på motorlyd, som noget negativt. Tommy og Irene har for eksempel døbt deres lille snekke Svendborgs Tøffe, et navn, som de siger, hentyder til bådens lyd, som de godt kan lide. Lyd af en skibsmotor og fravær af samme er et kernesymbol i nogle af de kulturelle skel, der findes mellem fritidssejlere i dag. Sanselig sejlbådssejlads En del af de interviewede sejlere opfatter altså, at sejlads med satte sejl og uden motorhjælp er rigtig sejlads. At starte motoren beskrives af flere sejlere som forbundet med en fornemmelse af at snyde. En af sejlerne, Svend, har det som princip at han ikke vil starte motoren, med mindre han befinder sig i en helt ekstraordinær situation som for eksempel noget meget vigtigt han skal hjem til eller en farlig situation på havet. Han har en stående aftale med sin kone om at hun, når han er ude at sejle, ikke kan regne med ham til spisetiderne, for hjemkomsttidspunktet afhænger af vinden. Svend, der har en International Folkebåd liggende ved broen, driver princippet så vidt at han simpelthen ikke sejler ud med mindre strømmen gør det muligt at komme fri af pælene uden motor. Strømmen i Svendborg Sund vender hver 6. time og Svend ved ca. hvornår den har den rigtige retning så han ikke tager forgæves ned for at sejle (dvs. er tvunget til at bruge motor). Min første interviewaftale med ham blev aflyst, fordi han på vej hjem fra Strynø løb ind i vindstille vejr og ikke kunne overholde sin aftale om at mødes med mig kl. 18 ved broen. Indimellem kan han ligge med sit skib få meter fra sin bådplads i timevis, fordi vinden ikke er stærk nok til at sejle skibet helt ind til broen. Betydningen af at sejle udelukkende med sejl er en nøgle til at forstå nogle vigtige skel og forskelle mellem fritidssejlere. Den er som beskrevet en markering af hvem man er, altså hvilken social og kulturel identitet man gerne vil signalere til omgivelserne, den er altså et udtryk. Men den er også et indhold: Hvilke værdier er det sejlerne sætter pris på, når de sejler: Foruden at sejlene giver sejlerne en følelse af harmoni med naturen har de også en sportslig betydning. Om end det er begrænset hvor strabadserende det er at ligge stille og vente på vinden, så viser en sådan sejleradfærd alligevel noget centralt: Lysten til at lade naturen, kaos et og tilfældighederne udfordre sine sejlerevner. Lysten til at være i naturens vold. Flemming beskriver, at det bedste han ved er natsejlads hvor sejlerne er trætte, grænsende til udmattede, og man ikke har landkending på grund af mørket og derfor skal prøve at finde vej vha. sin sunde fornuft og navigation, som han siger. Det er disse lyster og interesser, der driver den del af sejlads som er konkurrencebetonet kapsejladsen, som er den rene form af denne sejlerinteresse. Morten, der til daglig er skipper på en Svitzerslæbebåd, sejler ofte i sin Spækhugger i de uger, han ikke er på arbejde. Bådtypen er udvalgt efter omhyggelige overvejelser:

14 men for at komme tilbage til det der med, hvorfor jeg fik spækhuggeren: Det gik jo op for mig, at man for få penge kunne få en båd. Og så kendte jeg lidt den her bådtype for at være meget velsejlende. Morten fortæller, at den især er kendt for at sejle godt, selvom der ikke er meget vind. Da han havde besluttet sig for at købe en spækhugger satte han en annonce på Spækhuggerklubbens hjemmeside, en forening han havde meldt sig ind i, så snart han havde besluttet sig for hvilken bådtype, han ville købe. Anstrengelserne resulterede i købet af en ældre spækhugger for kr. Bådens sejlegenskaber er noget meget centralt for Morten. Sporten for ham er ikke at sejle stærkt i absolut forstand, men at få båden til at sejle så godt som muligt under forskellige omstændigheder. Det betyder at udnytte bådens sejlkapacitet optimalt. Emnet er tit oppe og vende blandt Morten og hans sejlervenner, som giver hinanden gode tip til, hvordan man kan finjustere sejladsen. For eksempel har Morten fået råd om at trække masten lidt bagud (ved at stramme nogle wirers), ikke sætte sejlene så stramt op og slække lidt på skøderne. Når rådene virker, kan han mærke forbedringen uden at se på loggen, fordi hans fornemmelse for båden er stærk, og det er en stor tilfredsstillelse for Morten. Betydningen af det sportslige element i sejlskibssejlads er altså ikke altid efter devisen, jo stærkere det går, jo bedre. Spækhuggeren er ikke rar at sejle i alt for hårdt vejr. Når den lægger sig for meget ned pga. vinden er den ikke god at sejle i. Derfor sejler Morten helst ikke når vinden er for stærk. Målet for øvelsen er i højere grad, end blot fart, at perfektionere skibets bevægelse for sejl gennem vandet. Det er en æstetik, noget sanseligt. Revitalisering af historien som æstetisk princip Erik, som til daglig er lærer for psykisk handicappede børn, købte for et par år siden en såkaldt Meginjolle. Meginjollen er en lille glasfiberjolle med mast og sejl, konstrueret over samme læst som de gamle smakkejoller, men med en fladere bund. Den flade bund betyder, at den kan sejle hurtigere. For Erik er det altafgørende at sejle for sejl men også at sejle i et skib som repræsenterer en historisk tradition i det sydfynske øhav. Man har jo altid ligget og fisket og sejlet rundt i sådan nogle som den her, her i området. Sejlads i Meginjollen giver Erik en særlig betydning, når han ved at mennesker i århundreder har sejlet i både som hans. Han fortæller om bådens konstruktion, at konstruktøren, Per Brun, gennem et kendskab til vikingeskibsforskning havde fundet frem til, at når vikingerne byggede deres både med flad bund (med megin ) var det på grund af muligheden for at sejle hurtigt. Det er tilsyneladende ikke farten i sig selv, der har fået Erik til at vælge Meginjollen, men visheden om at benytte sig af samme teknik som de gamle vikinger. Selvom jollen er af glasfiber er det helt klart den historiske tradition, som sejladsen repræsenterer, der giver mening for Erik. Sommerhus på vandet Undersøgelsen har vist, at form og betydning ikke nødvendigvis hænger sammen. Benny ejer en sejlbåd og han sætter også forsejlet når vinden er agter. Han kunne dog lige så godt have haft en motorbåd uden sejl. Det primære mål for Benny var ikke at få en sejlbåd, men at købe et skib som han kunne tilbringe weekender og ferier i sammen med sønnen. Og da en ældre sejlbåd var langt billigere at købe end en motorbåd med tilsvarende faciliteter, som hans nuværende skib har, faldt valget på en 31 fods sejlbåd. Han har lagt ny motor i skibet, så han uden problemer kan komme ud fra Christiansmindebroen og i øvrigt kan sejle overalt, uden at være afhængig af vinden. Bennys skib er et sejlende sommerhus, som han og sønnen besøger byer og havne omkring Fyn og langs den østjyske kyst i. En rigtig båd er altså for nogle sejlere en båd med sejl. Men det er ikke hvorvidt den har mast og sejl der er afgørende. Indenfor kategorien af sejlbåde skelner nogle sejlere hårfint mellem, hvad der her er en rigtig sejlbåd: Da

15 Svendborgs Tøffe : Det sydfynske øhav vrimler med mindre motorbåde som Tøffe. Undersøgelser af deres betydning mangler, da den hidtidige forskning primært har interesseret sig for samfundselitens lystfartøjer. Spækhuggerens ejer Morten bliver spurgt, om der findes en sejlbåd, han ikke kunne tænke sig at eje, kommer der et klart svar: Morten ville aldrig købe en sejlbåd af typen Bavaria, som efter hans mening er en kummefryser på vand. Her hentyder han til skibets rummelighed, der er konstrueret efter principper han går meget imod. Man har taget al den plads, der skal bruges nede i båden (båden er meget rummelig indvendig og har meget udstyr) og så har man tegnet et skrog udenom Morten synes, de kriterier for hvordan man tegner og designer sejlskibe er en forringelse i forhold til tidligere tider, hvor bådkonstruktørerne regnede på hvilken form skroget skulle have for at kunne sejle bedst muligt. Han medgiver at mange synes Bavariaen er utroligt lækker indeni, men efter hans mening er Bavariaen et sommerhus forklædt som skib. At udstyre et sejlskib så luxuriøst som man har gjort med Bavariaen, er i vid udstrækning uforeneligt med gode sejlegenskaber, ifølge Morten, som opfatter det som aldeles overflødigt at have for eksempel badmulighed ombord. Et sådant skib irriterer Morten. Det lever slet ikke op til hans smag og han har svært ved at forestille sig, at han ville kunne lide at se på det: Jeg synes man skal blive i godt humør af at se på sin båd. Det er ikke lige meget, hvordan man sejler, og i hvad. Man kan ifølge Morten ikke få det samspil mellem skipperen, skibet, vandet og vinden i en hvilken som helst båd. Han vil i hvert fald ikke kunne nyde sejladsen på samme måde i en motorbåd eller sejlbåde der er forkert konstruerede, som Bavariaen. Form eller Funktion Blandt bådejerne ved Christiansmindebroen er der ret stor forskel på, om båden primært skal være noget funktionelt eller om ens båd også fungerer som et signal til omgivelserne om, hvem man er og hvem man gerne vil opfattes som. Nogle sejlere er meget kvalitetsbevidste i deres valg af båd. Andre sejlere kan nøjes med en praktisk båd. Mådehold Et af de skibe der er indgået i undersøgelsen er den tidligere nævnte ældre glasfibermotorsejler fra 1971 på 21 fod ved navn Svendborgs Tøffe som ejes af Tommy og Irene. Tøffe blev købt for kr. for fem år siden. Den er meget beskedent udstyret. Den har ikke andre faciliteter end en motor, et rat, en rorpind, et ekkolod, nogle søkort, to sovepladser foran med hynder, og herfra et forhæng ind til cockpittet. Desuden en bænk som man sidder på, når båden styres vha. rorpinden. Når båden sejles vha. rattet står man op. Midtbåds fylder en motorkasse godt op, men den kan bruges til siddeplads, når man er flere ude at sejle. Irene og Tommy har anskaffet fire små plasticskamler til gæster. Båden har også cockpittelt, så man kan være i den i regnvejr og som lukkes til, når de forlader skibet. Hvis de sejlende skal på toilettet, kan de gå ud foran, trække forhænget for, og bruge en gul plasticspand, som kan fores med nogle kompostérbare poser købt i Lidl Tøffes ejere fortæller, at de købte båden, fordi så mange af deres bekendte og en søster og svoger havde båd. Og fordi de begge har sejlet som børn og unge fra Rantzausminde og Egense. Så da der blev plads i økonomien og sønnen var flyttet hjemmefra købte de en båd, for, når man bor her, ikke, så skal man da ud på vandet, som de siger. Jeg spørger dem, om der i den sejlende omgangskreds kan gå konkurrence i den mht. hvem, der har den flotteste eller bedste båd, og hertil svarer de på det kraftigste, at det gør der ikke.

16 Tøffes ejere har valgt Tøffe fordi den for dem på upåklagelig vis opfylder funktionen som båd man kan fiske fra, slappe af i og sammen med familie og venner sejle rundt i øhavet med. En rigtig båd er for dem en båd med den rette funktion, hverken mere eller mindre. I disse bådejeres omgangskreds giver det ikke mening at konkurrere indbyrdes om at have den største eller flotteste eller dyreste båd. Funktionen er langt vigtigere end formen. Man kan få fornemmelsen af, at det nærmest vil være pinligt, hvis man blandt denne slags bådejere, begynder at prale med sin båd. Tøffe er en meget ren og ordentlig båd. Irene har selv syet et ophæng til søkortene, så de ikke ligger og flyder og hun har sørget for at de fik lavet en større åbning ud til forenden så der blev bedre udluftning. De har også købt en lille ekstra hynde, der kiler sig ind mellem forkøjerne. Båden er eksempel på den lille mådeholdne, funktionelle motorbåd, som for dens ejere er en rigtig båd. Faktisk vil parret gerne have en lidt større motorbåd, men af samme slags. En tilsvarende båd, som er fod i stedet for de 21 vil have den fordel, at når Tommy nu sejler vha. rattet, skal han bukke sig en anelse og det er anstrengende. Han ville gerne have en båd, hvor han kunne stå oprejst og styre. Men da de oftest sejler i godt vejr og Tommy derfor som regel sidder agter ved rorpinden, er det i virkeligheden et mindre problem og er måske derfor endnu ikke blevet til noget. Tankerne om at få en større båd har intet at gøre med distinktion i form af bevidste signaler til omgivelserne om, at nu har man fået råd til en større båd. Det skyldes udelukkende at en større båd vil have en bedre sejlfunktion. Et spørgsmål om hvilken båd de kunne tænke sig at købe, hvis de vandt en million i lotto, afføder lang tavshed og intet rigtigt svar. Tommy og Irene har svært ved at forestille sig at bruge mange penge på en båd, som kun er til fritidsbrug. Tommy og Irenes bådsmag er præget af et ønske om at have en båd, der er funktionel, som ikke er for prangende og som ikke har kostet for mange penge. Deres smag er ikke et ønske om bevidst at markere sig i forhold til andre samfundslag og gennem deres forbrug signalere socialt og økonomisk overskud. Kvalitetsbevidsthed En af de større motorbåde ved Christiansmindebroen er en såkaldt cruiser - en Stingray. Den beskrives af ejeren Lars selv som tupperware og yogurtbæger. Lars viser hvordan den gennemført er fremstillet i plastic og glasfiber og der findes ingen træabtering på den. Han og familien er meget glad for skibet, primært fordi den er praktisk og kan rigges meget hurtigt til, så familien kan sejle af sted. Han drømmer alligevel om en anden båd. På en måde synes han Stingray en mangler stil og har derfor kig på en Coronet, som han beskriver som dansk kulturhistorie indenfor motorbåde. Han pønser på en gammel Coronet fra sidst i 1970 erne. I dem er alt lavet i træ: Der har simpelthen gået en snedker og passet det hele sammen og skruet det til. Der findes dels gamle Coronetter, dels nye der, ifølge Lars, fremstillet på TUCO værftet i Faaborg. Han foretrækker dog den gamle model, da de nye i for høj grad ser dystre, mørkegrå og arrige ud de ser sådan lidt onde ud, ligesom en japansk racermotorcykel. En Coronet er betydelig dyrere end de ca. 240 tusinde kroner Stingray en har kostet, så endnu springer Lars ikke ud i det. Han har dog meldt sig ind i en Coronet ejerklub og modtager her nyheder og viden om Coronetter. Lars har en klar fornemmelse af, at der er kvalitetsforskelle indenfor motorbådsverdenen. Et skib der er gennemført formstøbt i glasfiber, som hans egen Stingray, har ifølge Lars ikke samme kvalitet og betragtes ikke som så prestigefyldt at have som nordiske motorbådstyper. De er af en helt anden kaliber: Har ofte stof på sæderne og er fyldt med fint forarbejde trædetaljer indenbords. De håndværksmæssige færdigheder, der er lagt i båden rummer kulturhistorisk tradition, som Lars sætter pris på. Lars har sin egen køreskole og kører udelukkende BMW. En Coronet vil komme op på niveau

17 med en BMW, hvis man sammenligner motorbåde med biler, hvis man spørger Lars. Stingray en svarer derimod, ifølge Lars, til en mindre Toyota. At vide hvilke motorbåde, der er kvalitetsmotorbåde er et helt arbejde i sig selv. At kunne skelne mellem tupperware og kvalitetsmotorbåde kan anskues som led i dannelsesidealer indenfor motorbådssegmentet, svarende til de æstetiske principper, der indenfor sejlbådssegmentet var vigtige for dannelsen. Én form for dannelse er altså kundskaben at sejle med sejl, som tidligere beskrevet. En anden er viden om og fornemmelse for hvad der anses for kvalitet indenfor motorbådssegmentet. Begge er kompetencer, eller kulturel kapital, det er nødvendigt at have, eller tilegne sig, i spillet om den rigtige båd og den rigtige måde at sejle på. Det er ikke alle sejlere der finder det vigtigt, eller kender betydningen af, at vide hvad der regnes for kvalitet eller ikke-kvalitet. Nogle bådejere ønsker bare en praktisk båd at tilbringe tiden i sammen med familien og vennerne. Når vandet er i blodet Generelt for sejlerne ved broen er en opvækst med sejlads og/eller fiskeri. Når de har valgt sejlads som fritidsaktivitet hænger det sammen med den tryghed ved vandet som medie, det giver, at have sejlet som barn eller ung. Kun en enkelt sejler havde ikke sejlads i blodet men havde tilegnet sig viden om, og evner til at sejle, sit sejlskib på kurser om vinteren og endte med at tage et duelighedsbevis. Næsten alle interviewede sejlere havde sejlet som børn eller unge. Næsten alle interviewede sejlere havde fået deres sejlkompetencer som led i barndommens og ungdommens socialisering. Flere af de interviewede var professionelle søfolk, men kunne ikke bruge deres uddannelsesmæssige kompetencer i forbindelse med deres fritidssejlads, hvis indhold intet har at gøre med deres arbejdsliv. Som tidligere nævnt forklarer flere sejlere, der er vokset op i Svendborg, at når de bor i Svendborg er det naturligt at have en båd. I flere tilfælde får de først båden, når det passer ind i deres liv, økonomisk og familiemæssigt. Men at de ville købe en båd på et tidspunkt har ligget som en latent handling. Således også for Kate der er fra Svendborg, bor på sin båd det halve år og har adresse i København. Hun kalder Svendborgsund for sit barndomsfarvand. Kates far var bådebygger på Svendborg Skibsværft, alle hendes onkler var skibsbyggere eller maskinmestre, og de sejlede i deres fritid. Selv havde hun ikke sejlererfaring, inden hun for 17 år siden købte sin første båd men, som hun siger: Men jeg havde jo sejlet med min far. Vi er sådan en familie der nærmest kunne svømme før vi kunne gå. Det (professionerne som maskinmestre og bådebyggere) er jo altsammen noget med vand så det har ligesom ligget i luften. Vi har sejlet altid. (...) Men jeg var gift med en mand der var landkrabbe. Så blev jeg alene, og så tænkte jeg, nu skal det bare være og så købte jeg det der skib. Fritidssejladsen er noget de interviewede mænd (og Kate) tildels er opdraget til, med en enkelt undtagelse. De fleste har sejlet eller fisket med deres fædre, brødre, slægtninge eller venner, og deres beretninger vidner også om, at de forsøger at videreføre fritidssejlertraditionen. Det er et stort ønske for flere af fædrene, at deres sønner gerne vil med ud at sejle. Og de er stolte når sønnerne begynder at udvise sejlerfærdigheder. Fritidssejlads fra Christiansmindebroen bygger altså i høj grad på kompetencer og interesser, der er gået i arv fra den tidligere generation. Og ikke mindst bygger sejladsen på en selvopfattelse som runden af en sejler- eller fiskertradition. At fortælle om ens fædrende sejler- eller fiskerophav er også en narrativ konstruktion af en identitet. Fem af de tolv interviewede fastliggere ved broen arbejder, som eller har arbejdet, som søfolk eller i funktioner, der har relation til søfartserhverv. Interviews med disse viser, at fritidssejladsen ikke har noget at gøre med deres professionelle forbindelse til søfart.

18 Det er ikke de samme kompetencer de bruger i deres job og i forbindelse med deres fritidsbåd. Og sejlads i båden ved Christiansmindebroen skal, i lighed med de andre sejlere, ofte gerne give mening ved at være en modpol til arbejdslivet. En skibsfører mener dog, at hans job har givet ham en større respekt for havet end han ellers ville have haft i sin fritidsbåd. Knud har er uddannet skipper og har sejlet coasterfart i mere end fyrre år. Først som ansat, siden som ejer af sin egen coaster, der sejlede med varierede laster - blandt andet krudt. Knuds liv som skibsfører har ført ham rundt på hele kloden og i perioder var han væk hjemmefra i årevis. Tiltider havnede han i dramatiske situationer, som da hans coaster sank som følge af motorstop og overisning i Østersøen, mens mandskabet og han selv blev reddet af et tysk skib. I slutningen af 1990 erne bliver forholdene så dårlige for coastersejlads i Danmark at erhvervet nærmest forsvandt. Da stoppede Knud også, solgte sin coaster og gik på pension. Det første år efter pensioneringen gik med alle de opgaver i hjemmet, der havde været forsømt fordi han var så meget væk. Efter et år hjemme kom trangen til at lave noget andet og han køber en motorsejler en Winga 25. Wingaen sejler han dels alene, dels sammen med sin kone Hanne og deres venner. Deres yndlingsture går til havne i det sydfynske øhav. Wingaen stikker ikke ret dybt, så de kan gå ind i de helt små havne, hvilket er blandt yndlingsformålene med deres ture. Hjortø for eksempel. Her har de bekendte og så holder de rigtig meget af freden og roen på Hjortø. Knud har et stort netværk som følge af et langt liv i Svendborgs søfartskreds. Når han sejler selv har han ofte et mål i form af nogle tidligere kolleger eller venner, han vil besøge. I en perioden var det en god ven i Rudkøbing, der nu er død. Man kunne have forestillet sig at når professionelle søfolk vælger at bruge også deres fritid på havet skyldtes det en trang til at gøre det samme i sin fritid som man gør professionelt. Det er imidlertid svært at argumentere for. Indholdet i sømændenes fritidssejlads er nærmest tværtimod at nyde freden, slappe af, gå for sejl og hygge sig med vennerne altså at gøre alt det mange mennesker bruger fritiden på og som netop er en modsætning til arbejdslivet. Konklusion og perspektivering Interviewene med de tolv sejlere ved Christiansmindebroen afslører nogle overordnede mønstre mht. hvad bådene bruges til: Bådene er fritidsbåde sejladsen foregår i fritiden og bådene er ramme om sejlernes forskellige opfattelser af det gode fritidsliv. Familien er helt central i denne sammenhæng. Trods en gennemgående tendens til at båden er mandens domæne, er hensynet til at familien kan sejle med en gang imellem, faktisk afgørende for valget af båd. Bådene ved Christiansmindebroen skal således dels danne ramme om et rent mandeliv og dels om samvær med familien. Undersøgelsen viser mange eksempler på at bådlivets indhold gerne skal være en slags modsætning til arbejdslivet. Hvad modsætningen til arbejdslivet er, varierer, blandt andet efter hvordan man opfatter sit arbejde. Sejladsens og bådens betydning for de enkelte sejlere er forskellig. Meningerne med at være fritidssejler er mangfoldige og ved Christiansmindebroen ses blot nogle af dem: Samtaler med bådejerne giver flere eksempler på at båden og sejladsen er med til at rekreere familierelationerne og relationerne til vennerne. Sejlturene er også et frirum, hvor hverdagens sociale forpligtelser og bånd lægges bag sig i det øjeblik, man sætter sig i båden. Bådene er desuden ramme om, og genstand for, en afsøgen af, hvor man befinder sig socialt, blandt andet gennem en mestring af de signaler man via sejladsen sender til omgivelserne. Endelig er det tydeligt at bådene indgår i en slags eksistentielt selvforståelsesarbejde som for eksempel en frigørelsesproces eller en søgen efter sine rødder, hvad enten det er de nære eller de fjernere historiske. Fritidssejlads er overordentligt interessant set fra et museumssynspunkt

19 Det fremgår at selv med interviews af blot 12 lystsejlere aner man en del af et svendborgensisk samfund anno Fritidssejladsen spejler jo samfundet. På vandet findes et bredt udsnit af sociale og kulturelle grupperinger. At der er forskelle mellem sejlernes opfattelse af et godt fritidsliv på vandet er åbenbart. Det er også tydeligt, at der foruden at være forskel på, hvad sejlerne mener er en rigtig båd og en rigtig måde at sejle på også er mønstre i, hvem der omgås hvem. Spreder man den anskuelsesvinkel bredere ud over Svendborgs kyst eller endog ud over det sydfynske øhav vil der vise sig en øhavets sociale geografi, der er lige så markant, som at byen har forskellige kvarterer med hver deres sociale og kulturelle profil. Historisk set foregår der i 1900-tallet en gennemgribende forandring i havskabet som i første del af århundredet endnu var domineret af erhvervssejlads, men som uafvendeligt overgår til at være næsten ren fritids- og turistsejlads i slutningen af 1900-tallet. Den museale fortælling om den forandring har fokus på et bestemt segment af fritidssejladsen, nemlig den elitære sejlsportssejlads. De andre både og de andre sejlere er næsten upåagtede. Dem ved man intet om trods deres store omfang og betydning for de mennesker og familier som sejler i de mindre motorbåde, joller, pramme etc. etc. Denne lille undersøgelse viser perspektiverne i at gøre noget ud af at sætte fokus på den maritime fritid for almindelige mennesker.

20 Christiansmindebroen

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund.

Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge Vi når Skillinge Hamn i frisk så frisk vind, at vi blæser inde i to dage. Vi nyder solen og sprayhoodens læ og ser på det lille hyggelige samfund. Skillinge var tidligere en betydningsfuld

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Galsklint Camping 2010

Galsklint Camping 2010 Galsklint Camping 2010 Galsklint Camping ved Middelfart på Fyn Vi tog hjemmefra onsdag middag og slog lige vejen indenfor Skanderborg på vejen for til campingpladsen. Vi havde fundet et fotostativ i den

Læs mere

Sensommertur med Folkebåden Private Lady på Limfjorden

Sensommertur med Folkebåden Private Lady på Limfjorden Sensommertur med Folkebåden Private Lady på Limfjorden Lørdag d. 1. september satte vi kurs mod nord Private Lady på traileren målet Hjarbæk Havn. Jens havde studeret vejrudsigten og fundet den gunstigste

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor?

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? Department of Sociology Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? 1. Praksisstudier = at undersøge folks vaner 2. Metoder & informanter 3. Hovedresultater

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. Vi startede fra Skive den 26/7 2007 KL.6.30 og kørte til Frederikshavn for vi skulle sejle KL10.00 til Gøteborg. Der efter kørte vi til Håverud hvor vi ville se når

Læs mere

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Forældre og børn sommer 2011

Forældre og børn sommer 2011 Forældre og børn sommer 2011 1. Hvilken aktivitet har du deltaget i? Djursland-lejr 23,5% 8 Falster-lejr 38,2% 13 Dagtur med Agape 28. maj 0,0% 0 Dagtur med Agape 29. maj 0,0% 0 Døgntur med Agape primo

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Kapitel 4 Et værft opstår D

Kapitel 4 Et værft opstår D Kapitel 4 Et værft opstår D a Peer og Peter Bruun i slutningen af 1960 erne flytter byggeriet af både til det senere Flipper Scow værft, møder Svend Friberg Peer Bruun nede på havnen, da han anløber med

Læs mere

Kerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO

Kerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO Kerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO K E R T E M I N D E S E J L K L U B OPTIMIST STORJOLLER KØLBÅDE KLASSEBÅDE SEJLERSKOLE TURSEJLADS FYN RUNDT SAIL EXTREME HAVNEFEST www.kerteminde-sejlklub.dk

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør. INVITATION Kære sejler Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og invitere dig og din familie til det 2 Lotus møde, i rækken af de årlige møder der gerne skulle blive en hyggelig og udbytterig tradition

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Sejlads er en sjov, udfordrende og afstressende aktivitet, som du kan dele med familien og dyrke på dine rejser. Vi tilbyder praktisk

Læs mere

Invitation. En saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv. Woman 2012. Torsdag d. 30. august 2012

Invitation. En saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv. Woman 2012. Torsdag d. 30. august 2012 Invitation Woman 2012 - kun fo r kvinde r Torsdag d. 30. august 2012 En saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv Vil du styrke dine evner inden for kommunikation, ledelse og samarbejde? Ønsker du at tilføre

Læs mere

SYLT LAUF 2009 15. Marts

SYLT LAUF 2009 15. Marts SYLT LAUF 2009 15. Marts REKORD LØB!! Ja, så kom tiden til det årlige SYLT LAUF, hvor IAM har været godt repræsenteret de 2 foregående år. I år var der desværre ikke så mange som havde denne tur på ønske

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans Kringle Nielsen, Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg I sidste halvdel af 1960erne opstod et stærkt ønske hos børnene om også at komme med ud at sejle, især hos de to ældste på 5 og

Læs mere

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 10 - oktober 2013 Helenenyt Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget. 2016 Sidste tur Fredag Så er vi startet på årets sidste tur. Efter et laaangt kryds til Oddesundbroen, hvor vi ventede et kvarter, krydsede vi videre til Jegind Tap, hvor vinden nu var øget fra 7-9 til

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Så blev det kaffetid om bord på færgen til Samsø Ældre Sagen i Egtved lærte pigen på Samsø at kende på grund af hendes store indsigt i Samsøs

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Friluftsliv på havnen

Friluftsliv på havnen Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 1-2 timer 6.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET FRILUFTSLIV PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tre typer mennesker, der færdes på havnen: A) Familien,

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Professionel vovsemor

Professionel vovsemor Professionel vovsemor Det gør ondt i mit bankende hundehjerte, at så mange hunde keder sig hjemme, siger Nini Karpatoff I flok. Jeg er hundenes vovsemor og deres flokfører, siger Nini Karpatoff, der lufter

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere