Beskæftigelsesplan 2017

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2017

2 Indhold 1. Indledning Udfordringer og muligheder i beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministerens mål for Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere unge skal have en uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på arbejdsmarkedet Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Lokale mål og indsatser Forsikrede ledige: Virksomhedsrettet indsats: Kontant og uddannelseshjælp Fokus på unge: Flygtninge og indvandrere Integration Øvrige grupper, tiltag i beskæftigelsesindsatsen for 2017 og budgetforslag Bilag 1: 3 indsatsspor i integrationsindsatsen Bilag 2: tilbudsoversigt Bilag 3: Oversigt over ministermål og udviklingsmål

3 1. Indledning Beskæftigelsesplanen sætter den overordnede ramme for kommunens beskæftigelsesindsats. I beskæftigelsesplanen rammesættes indsatsen dels af de beskæftigelsespolitiske mål formuleret af beskæftigelsesministeren og dels af de lokale mål, som blev formuleret i beskæftigelsesplan 2016, og som stadig er aktuelle og ønskes videreført i planen for Når de lokale mål fra 2016 videreføres også for 2017, er det ud fra et ønske om, at beskæftigelsesplanen både kan tilpasses den dynamik og foranderlighed, der kendetegner beskæftigelsesområdet, men også at planen fastholder det langsigtede perspektiv i indsatsen ud fra en tro på, at resultater på beskæftigelsesområdet tager tid og kræver kontinuitet i indsatsen over en længere periode. Billund Kommune har aktuelt RAR Sydjyllands laveste ledighedsprocent på kun 2,5% af arbejdsstyrken og har fra 2015 til 2016 også haft områdets største fald i ledigheden med 18,6 procent. Det er glædeligt, men betyder også, at hvis virksomhederne fremover skal have kvalificeret arbejdskraft, er det nødvendigt at få alle arbejdskraft ressourcer i spil. Og der er stadig et potentiale sygemeldte som kommer tidligere og mere tilbage på arbejde, flygtninge som trods begrænsede danskkundskaber stadig kan bidrage på arbejdsmarkedet, unge som med en koordineret og langsigtet indsats kan komme i uddannelse og arbejde, og borgere som med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats kan rustes til at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Den lave ledighed betyder også, at samarbejdet med virksomhederne ændrer karakter både fordi virksomhederne efterspørger andre services fra jobcentret i en situation, hvor det bliver stadigt sværere at rekruttere, og fordi behovet for et rummeligt arbejdsmarked og rummelige virksomheder stiger i takt med, at flere og andre typer af borgere skal ud på arbejdsmarkedet både ordinært og i virksomhedsrettede forløb via jobcentret. Realiseringen af kommunens virksomhedsstrategi er derfor central for beskæftigelsesindsatsen i Udfordringer og muligheder i beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesudvalget vurderer, at Billund Kommune aktuelt og i de kommende år står over for en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Udfordringen er, at virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft ikke matcher det arbejdskraftsudbud, der er. Manglen på kvalificeret arbejdskraft skyldes blandt andet At arbejdsstyrken bliver mindre, primært som følge af den demografiske udvikling (se figur 1) At Billund Kommune har en stor gruppe ufaglærte At der er en gruppe borgere, som ikke har deltaget på arbejdsmarkedet i længere tid eller aldrig er blevet en del af arbejdsmarkedet, og som der for er meget langt fra arbejdsmarkedet. Disse borgere skal bringes tættere på via opkvalificering og virksomhedsrettet indsats 3

4 Arbejdsstyrke i % af befolkningen 62,20 62,00 61,80 61,60 61,40 61,20 61,00 60,80 60,60 60, Arbejdsstyrke i % af befolkningen Kilde: Danmarks statistik og RAR Sydjylland Set i et længere perspektiv betyder det, at Billund Kommune strategisk kan arbejde med at øge antallet og kvalifikationerne i arbejdsstyrken ved i den beskæftigelsesrettede indsats at: Opkvalificere ufaglærte Uddanne de unge inden for mangelområder et liv på arbejdsmarkedet begynder i folkeskolen Få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet fokus på seniorer Få nogle i førtidspensionsgruppen i job Mindske sygefravær forebyggelse, tidligere tilbagevenden Iværksætte en længerevarende tværfaglig indsats for de svageste ledige Fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og deres ægtefæller (spouses) Opkvalificere flygtninge så de bliver en ressource på arbejdsmarkedet Samarbejde på tværs af kommunegrænser både Job7.dk, DIMA (Danish International Manufacturing Academy) og med de øvrige kommuner vest og nord for Billund Kommune 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2017 Beskæftigelsesministerens mål sætter den overordnede ramme og retning for de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen og dermed også, hvad kommunerne bliver målt på. Der er udmeldt følgende 4 mål for 2017: 2.1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne skal i højere grad understøtte en effektiv rekruttering af den nødvendige arbejdskraft. Jobcentrene skal samtidig have fokus på en målrettet opkvalificering, så ledige, herunder langtidsledige, kan få de kompetencer, der er efterspurgt af virksomhederne. Begge dele bidrager til at forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. 4

5 Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne kan samtidig understøtte indsatsen for, at flere kommer i virksomhedsrettede tilbud, herunder nyankomne flygtninge og familiesammenførte og andre borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Samarbejdsgraden er én indikator for indsatsen for at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Samarbejdsgraden måler andelen af virksomheder i kommunen, som har et samarbejde med jobcentret i kommunen eller med jobcentre i andre kommuner. Som det ses, er samarbejdsgraden med virksomhederne i Billund Kommune steget fra 2015 til Samme udvikling har gjort sig gældende i de øvrige sydjyske kommuner. Sammenlignet med de øvrige kommuner ligger Billund Kommune lavt, og der er derfor et uudnyttet potentiale. Kommunens virksomhedsservicestrategi og de tiltag, der implementeres i kraft af denne henover 2016 og 2017, forventes at øge samarbejdsgraden. 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Samarbejdsgrad i alt Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Apr 2015 Apr 2016 Kilde: Jobindsats Udviklingsmålet for Billund Kommunes samarbejdsgrad med kommunens virksomheder er for 2017: Udviklingsmål Billund Kommune: Samarbejdsgraden skal ved udgangen af 2017 være øget til minimum 35% Der er i første halvår 2016 blevet oprettet 424 virksomhedspraktikker fordelt på 240 p numre. Der er altså stort samarbejde med kommunens virksomheder. I 2017 vil der forventeligt være flere praktikker særligt for flygtninge og for forsikrede ledige. Som det ses af grafen nedenfor, ligger niveauet p.t. i 2016 over niveauet for (Kilde: Opera) 5

6 Antal personer i virksomhedspraktik Antal personer Januar Februar Marts April Maj Juni Kilde: Opus 2.2. Flere unge skal have en uddannelse Der skal fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Uddannelse kan i den henseende også opnås via læring gennem et arbejde. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssig behov, herunder unge med funktionsnedsættelse, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå en uddannelse. Indsatsen skal bygge bro mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner og understøtte, at flere unge får de afgørende forudsætninger for at fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. I forhold til jobcentrets indsats for at realisere ministermålet, kan der måles på, hvor stor en andel af de årige som går fra offentlig forsørgelse og over i uddannelse. Det er væsentligt at bemærke, at målet siger noget om, hvordan kommunerne præsterer ift den del af de unge, som er på offentlig forsørgelse, men ikke noget om, hvordan kommunerne præsterer ift. at sørge for de unge slet ikke ender i offentlig forsørgelse i første omgang. Billund Kommune har en relativt lille del af ungegruppen, som er på offentlig forsørgelse sammenlignet med de øvrige kommuner i RAR Sydjylland. At restgruppen er mindre betyder, at denne også er tungere end restgruppen i de øvrige kommuner og at der alt andet lige ikke kan forventes lige så store effekter ift. andelen jobcentret får i uddannelse som i kommuner, hvor restgruppen er større og lettere. 6

7 Andel personer år, som begynder på uddannelse, pct. (ministermål), ,0 20,0 15,0 19,5 20,7 14,7 17,6 19,8 22,1 17,1 19,9 20,7 18,1 18,6 17,1 10,0 5,0 0,0 Kilde: Jobindsats. Omfatter a dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse Som figuren oven for viser, har Billund Kommune en udfordring ift. at få de unge i uddannelse. Kun 14,7% af de unge, som modtog ydelser i 2015, kom i uddannelse i En del af forklaringen er som tidligere nævnt, at Billund Kommune har en lav andel af unge på offentlig forsørgelse, og at restgruppen derfor er tungere end for kommuner, som har en større andel unge. Det ændrer dog ikke ved, at andelen, der kommer i uddannelse, skal øges. Udviklingsmål Billund Kommune: Minimum 18% af de unge skal gå i uddannelse i 2017 Der er aktuelt iværksat et analysearbejde med henblik på mere detaljeret at kortlægge, hvad der karakteriserer de unge i Billund Kommune, som er i kontakt med jobcentret. Et detaljeret indblik i de unges historik kan pege i retning af, hvordan man forebygger, at de unge kommer på offentlig forsørgelse, og hvor man skal sætte ind for at få flere i uddannelse. Én vej at gå er brobygningsforløb i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Billund Kommune er sammen med samarbejdspartnere i gang med at udvikle en model for brobyggende forløb, som implementeres i Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Det er afgørende, at kommunerne understøtter langvarige kontanthjælpsmodtagere med aktiv hjælp til at komme i job og blive selvforsørgende, fx gennem målrettet jobformidling og virksomhedsrettede forløb. Med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, har regeringen indført en mærkbar økonomisk gevinst ved at skifte kontanthjælpen ud med en arbejdsindkomst i den lave ende af lønskalaen. Det er samtidig vigtigt, at kommunerne sikrer målrettet hjælp og støtte til mennesker med komplekse udfordringer eller markant nedsat arbejdsevne, så de ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig indsats kan genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. 7

8 Gruppen ligner meget det, man i Beskæftigelsesplan 2016 kaldte risikogruppen dvs. de borgere, der er i stor risiko for at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Målet er derfor at få skabt tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed understøtte det aktive liv. Området var ikke et tema på dette års beskæftigelseskonference, men de lokale mål fra beskæftigelsesplan 2016 tænkes stadig videreført. Målene er: 1. Skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet understøtte det aktive liv 2. Skabe social økonomiske virksomheder på lang sigt 3. Lette det administrative arbejde for virksomhederne 4. Udbrede information om nye regler 5. Flere virksomheder skal arbejde med socialt ansvar på længere sigt Én indikator for, om borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet, er at deltage i virksomhedsrettede tilbud, idet undersøgelser viser, at disse har den største effekt ift. at få ledige i beskæftigelse. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet kan defineres på flere måder. Langtidsledighed betragtes generelt som et væsentligt kriterium. Billund har, som den følgende tabel viser, en af de højeste andele i virksomhedsrettede tilbud. Der er dog alligevel potentiale for at øge brugen af virksomhedsrettet aktivering ift. forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere. For disse målgrupper har Billund Kommune nemlig, sammenlignet med andre kommuner, en lav grad af virksomhedsrettet aktivering. I marts 2016 havde 33,3% af de langtidsledige dagpengemodtagere og 39,1% af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere deltaget i virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Derfor er udviklingsmålet for 2017: Udviklingsmål Billund Kommune: Minimum 45% af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og 50% af de langtidsledige dagpengemodtagere skal have deltaget i virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Andel langtidsforsørgede (min. 3 år) med virksomhedsrettet tilbud de seneste 6 mdr, pct. 32,2 37,0 38,8 28,7 30,8 27,4 27,7 44,2 33,7 33,9 29,3 39,3 35,3 Ydelsesgrupper i alt Kilde: Jobindsats 8

9 Jobcentret vil i forbindelse med konkurrenceudsættelsen i 2017 have fokus på, hvordan den virksomhedsrettede del indgår heri, og også på at gøre de ikke virksomhedsvendte tilbud, som nogle borgere nødvendigvis skal have inden, kortest mulige. Derudover skal jobcentret med 225 timers reglen tænke indsatsen anderledes og mere jobrettet og evt. etablere nye samarbejdsrelationer Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte, som forventes at øge Danmarks befolkning med ca personer frem mod Samtidig ved vi, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte først og fremmest går igennem arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets indgået en trepartsaftale om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU), som udgør en trædesten til det almindelige arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de høje krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. Billund Kommune har aktuelt ca. 400 borgere fra ikke vestlige lande som modtager en ydelse. Tabellen nedenfor viser antallet af personer fordelt på de forskellige ydelsesgrupper. Maj 2013 Maj 2014 Maj 2015 Maj 2016 A dagpenge Arbejdsmarkedsydelse Særlig uddannelsesydelse Kontanthjælp og integrationsydelse Uddannelseshjælp Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ressourceforløb Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Alle ydelser Kilde: Jobindsats Figuren nedenfor viser udviklingen i antal personer, dels for den samlede gruppe af flygtninge og indvandrere der modtager ydelse (den røde kurve) og dels for borgere omfattet af integrationsprogrammet (den blå kurve), dvs. den gruppe, som er de nye indsatser som IGU og styrket virksomhedsrettet fokus primært (men ikke kun) retter sig imod. 9

10 Antal personer i Billund Kommune Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Antal personer omfattet af integrationsprogrammet Indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, alle ydelser Kilde: Jobindsats. Personer omfattet af integrationsprogrammet omfatter kun kontanthjælpsmodtagere Regeringens målsætning med den nye lovgivning på integrationsområdet er, at beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge og familiesammenførte skal være minimum 50% målt 3 år efter modtagelsen. Der er tale om ambitiøse mål efter data viser, at for de borgere, som påbegyndte et forløb under integrationsprogrammet i perioden medio 2014 til medio 2015, var 95% stadig på offentlig forsørgelse medio Udviklingsmål Billund Kommune: 10% af flygtninge og familiesammenførte er i beskæftigelse 1 år efter modtagelsen, 25% er i beskæftigelse 2 år efter modtagelsen og 50% er i beskæftigelse 3 år efter modtagelsen. For en samlet oversigt over ministermål og Billund Kommunes udviklingsmål henvises til bilag Lokale mål og indsatser De lokalt formulerede mål blev fremsat på beskæftigelsesplankonferencen, hvor der var deltagere fra uddannelsesinstitutioner, lokale virksomheder og faglige organisationer. Derudover deltog politikerne fra Beskæftigelsesudvalget, det øvrige byråd, medarbejdere fra Arbejdsmarkedsafdelingen, UU og Sociale tilbud. I de fremsatte mål er der stor bevidsthed om, at det er overordnede retningslinjer for beskæftigelsesindsatsen, kontra tidligere år, hvor planen har været meget omfattende. Målene er i nogle tilfælde differentieret i en kort og lang indsats. Der er stort fokus på at inddrage virksomhederne, da der er en holdning til, at sammen kan vi løse mange problemer og skabe gensidig forståelse og service. Jobcenteret kan hjælpe virksomhederne i en vanskelig rekrutteringssituation. Til gengæld håber man, det bliver nemmere at etablere praktikker og jobafklaringsforløb for borgere med andre problemstillinger end 10

11 ledighed. I øjeblikket er det for eksempel svært at finde arbejdskraft i industrien. Jobcenteret har derfor valgt at deltage i 7 kommunesamarbejde om et opkvalificeringsprojekt netop inden for industri, og i DIMA (Danish International Manufacturing Academy) der også forsøger at få flere til at vælge industrien som karrierevej. Udover lokale mål for risikogrupper (se under afsnit 2.3.) blev der med planen for 2016 formuleret lokale mål for de forsikrede ledige, for den virksomhedsrettede indsats og for unge. På årets beskæftigelseskonference var flygtninge desuden et nyt tema, og der er således med beskæftigelsesplan 2017 formuleret nye mål i relation til beskæftigelsesindsatsen for flygtninge Forsikrede ledige: Indsatsen for de forsikrede ledige er indirekte også relateret til virksomhedsindsatsen, fordi denne gruppe er nærmest arbejdsmarkedet, og dermed også en væsentlig gruppe ift. at dække virksomhedernes arbejdskraftsbehov. På den måde er de lokale mål for de forsikrede ledige også indirekte indsatsmål relateret til ministermålet omkring om, at virksomhederne skal have den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (se afsnit 2.3) I forhold til de forsikrede ledige er der fra beskæftigelsesplan 2016 formuleret følgende 3 mål, som videreføres i 2017: 1. At blive bedre til at matche borgerens behov for en beskæftigelsesrettet indsats 2. At blive bedre til at henvise til kompetenceafklaring i forhold til uddannelse 3. At øge samspillet mellem virksomheder og opkvalificering Der er i lighed med de øvrige kommuner sæsonudsving i antallet af forsikrede ledige i Billund Kommune. Figuren nedenfor illustrerer dog tydeligt, at ledigheden generelt er faldet, og det betyder alt andet lige, at de tilbageværende ledige, netop ud fra det faktum at de stadig er ledige, kan have særlige indsatsbehov. Opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud bliver derved særligt vigtigt. Den opprioriterede virksomhedsrettede indsats vil i 2017 for forsikrede ledige bestå i, at borgerens sagsbehandler fremover også vil lave opfølgning på praktikforløbene og derfor være mere synlige på virksomhederne og få en bedre fornemmelse for det arbejdsmarked, de skal have borgerne ind på. Ligeledes skal flere have virksomhedsrettede tilbud, enten i kombination med eller i stedet for vejledningsforløb Antal forsikrede ledige 2015 og 2016 Antal personer Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

12 Kilde: RAR sydjylland RAR Sydjyllands fremskrivninger for 2017 viser, at ledigheden fortsat vil falde, og det gælder inden for alle a kasser. Billund Kommune vil fortsætte med målrettede opkvalificeringsforløb inden for forskellige brancher, herunder også via 7 kommunesamarbejdet (Job7.dk) og i samarbejdet med omegnskommunerne i øvrigt. Derudover vil der være fokus på de tilbud, som de forsikrede ledige får, da Billund jf. den seneste RARrapport anvender ordinær uddannelse markant mindre end de øvrige kommuner og samtidig har en stor gruppe ufaglærte Virksomhedsrettet indsats: Billund Kommune har valgt at arbejde strategisk med virksomhedsrettet indsats. En del af den overordnede strategi er, at man skal sørge for at afdække virksomhedernes behov og præferencer i forhold til kontakt med Jobcenteret og agere ud fra denne. Der vil i 2017 blive iværksat forskellige tiltag, som tager udgangspunkt i de ønsker til kontakt til jobcentret, som har vist sig via kortlægningen. Derudover har man også lagt sig fast på, at man ønsker en øget service i forhold til virksomhederne. Servicen vil primært være i forbindelse med rekruttering og opkvalificering, fordi mange virksomheder i området står i en vanskelig situation i forhold til at rekruttere veluddannet arbejdskraft. Den øgede service overfor virksomhederne håber man på afspejler sig i muligheden for at introducere borgere med andre problemstillinger end ledighed til arbejdsmarkedet. Det er ud fra den tanke, man har formuleret følgende mål: 1. Efterkomme virksomhedernes behov for arbejdskraft 2. Få uddannet og dækket virksomhedernes behov, producere arbejdskraft på lang sigt 3. Partnerskabet mellem virksomheder og Jobcenter skal give en gensidig service. Virksomhedsservice består primært af 4 dele. De 4 områder er skitseret i nedenstående figur. Rekrutteringsservice Understøtte virksomheders rekruttering af arbejdskraft Opkvalificeringsservice Opkvalificering af ledige i ft. Virksomhedens behov Intro og afklaringsservice Skaffe pladser til ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Fastholdelsesservice Understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet 12

13 Udover at virksomhedsindsatsen for flygtninge skal opprioriteres, idet gruppen skal tidligere og mere ud i virksomhederne end hidtil, har følgende indsatser været berørt på beskæftigelseskonferencen: Delvis faglært hvordan kan man bruge dem ude i virksomhederne. Måske er det en mulig løsning ift. uddannelsessvage unge Samarbejde mellem virksomheder og folkeskolerne Samtidig skal der arbejdes videre med realiseringen af virksomhedsstrategien, hvor der vil være fokus på: Et tættere samarbejde med virksomhederne ud fra den gennemførte kortlægning af virksomhedernes behov Markedsføring af medfølgende partnere og flygtninge ved forskellige arrangementer og informationskampagner Målrettet opkvalificering i samarbejde med specifikke virksomheder Derudover vil Billund Kommune i 2017 fortsætte med at arbejde med opkvalificering og rekruttering gennem 7 kommunesamarbejdet hvor der f.eks. kan laves fælles branchespecifikke opkvalificeringsforløb på tværs af kommunegrænser, og hvor man kan understøtte hinanden i at løse rekrutteringsudfordringer. Derudover er der et samarbejde omkring Trekantområdet som produktionscentrum, kaldet DIMA (Danish International Manufacturing Academy). DIMA forsøger at fremme produktionsarbejde som en attraktiv karrierevej, da man i øjeblikket mangler arbejdskraft på en række områder inden for industri og produktion. I forhold til rekrutteringsudfordringer oprustes der i 2017 desuden på indsatsen for medfølgende partnere til højtuddannede udenlandske medarbejdere i kommunen. Denne gruppe besidder væsentlige ressourcer, men har brug for vejledning til dels at finde deres rolle på et dansk arbejdsmarked og dels til at få kontakt til virksomhederne Kontant og uddannelseshjælp Fokus på unge: Fra beskæftigelsesministeriet har man gennem de seneste år haft stor fokus på unge kontant og uddannelseshjælpsmodtagere. De unge, der tidligt modtager støtte, har stor risiko for at få et langt liv på offentlig forsørgelse. Det håber man at kunne afhjælpe ved en aktiv indsats tidligt i forløbet for den unge. På beskæftigelseskonferencen blev følgende mål drøftet og anbefalet: 1. Gøre unge til en ressource for samfundet understøtte det aktive liv 2. Unge tager ejerskab for deres fremtid 3. Unge skal tage en uddannelse Udviklingen i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere kan ses nedenfor. Grafen viser, at antallet af unge er status quo i maj 2016 sammenlignet med maj Ca % af de unge har modtaget en ydelse i mere end 1 år. 13

14 Antal personer. Uddannelseshjælp Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Kilde: Jobindsats Drøftelserne på beskæftigelseskonferencen var set i et handlingsorienteret perspektiv centreret om følgende punkter i forhold til de unge: Nye møde og kommunikationsformer: Kan man arbejde med nye måder at møde de unge på som kommune. Det gælder steder, kommunikationsformer, måder at samtale på, digitale løsninger, facebook, apps m.v. Flere i erhvervsuddannelse: Arbejde med at få de unge til at vælge erhvervsuddannelserne, særligt er der potentiale i forhold til kvinderne og unge med udenlandsk baggrund Mere praktisk kendskab til erhverv: De unge mangler reference til forskellige erhverv styrket samarbejde med virksomheder, UU, folkeskoler og jobcenter. Ungeanalyse Ungeanalyse hvad skal der til for restgruppen af de unge. Brobygningsforløb er én mulighed. Det gælder også ift. hvordan man kan organisere arbejdet med de unge, og at være tydelige i rekrutteringen af dem, der arbejder med de unge. Rollemodeller. Mere støtte til de svage unge men hvilken virker Den røde tråd Udvikling af nye tiltag i samarbejde med folkeskole og familieområdet: Der skal tænkes arbejde og alternativer til folkeskolens traditionelle undervisning ligesom der skal være en tættere dialog med skole og familieområdet, så de unge ikke ender på uddannelseshjælp men bliver vendt i døren. Det kan være en ide med fælles visioner og fællesmøder mellem beskæftigelsesudvalget og børne og kulturudvalget Flygtninge og indvandrere Integration Flygtninge og indvandrere er en sammensat gruppe, som på den ene side kan være i risiko for at blive marginaliseret ift. arbejdsmarkedet, og som på den anden side kan have værdifulde medbragte kompetencer, som er væsentlige at få i spil på det lokale arbejdsmarked. 14

15 Der har ikke tidligere været formuleret mål for området i beskæftigelsesplanen, fordi det ikke har været et specifikt fokusområde. På beskæftigelseskonferencen i år var området et tema, og på baggrund af drøftelserne kan der formuleres følgende mål: 1. Krav om deltagelse på arbejdsmarkedet og ligebehandling fra starten tidligt i gang på virksomhederne, selvom man ikke kan dansk 2. Virksomhederne skal klædes på til at rumme denne gruppe borgere 3. Så vidt muligt bygge videre på borgerens kompetencer fra hjemlandet i en dansk kontekst 4. Danske netværk skal styrkes I forhold til mål 1 handler det om, at samarbejde med interesserede virksomheder om pilotforsøg med danskundervisning på arbejdspladsen, opdyrke samarbejde med nye virksomheder omkring denne gruppe, kortlægge hvilke virksomheder der interesserede og kan bruge flygtninge til hvilke funktioner I forhold til mål 2 handler det om lave informationskampagner, fortælle den gode historie, have en virksomhedskonsulent koblet på opgaven med viden om denne gruppe specifikt, lave modeller som gerne inddrager både virksomhedsleder og kolleger, når borgerne skal ud i en virksomhed, afholdelse af jobmesse, hvor de borgerne og virksomhederne matches direkte, tydelig forventningsafstemning I forhold til mål 3 handler det om realkompetenceafklaring, målrettet opkvalificering samt at give borgerne de personlige kompetencer og den viden om det danske arbejdsmarked som er nødvendig. I forhold til mål 4 handler det om at arbejde med makkerskaber ude på virksomhederne, at man i den virksomhedsrettede indsats (og indsatsen i øvrigt) sørger for, at borgerne ikke grupperer sig, laver følordninger på virksomhederne, ansætter andre af jobcentrets målgrupper som kultur og sprogmentorer, anvender højskoleophold der hvor det giver mening, laver forskellige brobyggende kulturelle aktiviteter i frivilligt regi, breder screeningen af de nyankommne ud, så det også gælder fritidsaktiviteter og matcher dem med foreningsmentorer m.v. Der er i samarbejde med konsulentfirmaet Marselisborg i 2016 udviklet forslag til en ny strategi for den fremtidige integrationsindsats, hvor borgerne tidligt i forløbet hvis muligt allerede inden ankomst til kommunen vurderes ift. indsatsspor. Der er 3 spor: Forforløb og udredning for dem der er længst fra arbejdsmarkedet, "Intensivt uddannelsesrettet" bl.a. for de unge og andre med behov for ordinær uddannelse og intensivt jobrettet for størstedelen af gruppen. I 2017 vil de forskellige delelementer i de 3 indsatsspor skulle implementeres (se mere i Bilag 1). Implicit heri ligger dels også en opjustering af den virksomhedsrettede indsats, hvor opgaven bliver at finde praktikker til langt flere borgere end tidligere. Og dels en strategi for, hvordan den nye IGU (integrationsgrunduddannelse) kan blive en effektiv indgang til arbejdsmarkedet for flygtninge. Derudover vil nytteindsats fremover også kunne anvendes for flygtninge som en måde også i praksis at lære om dansk arbejdspladskultur, samtidig med at borgerne gør nytte i kommunen til gengæld for den ydelse, de modtager. Til budget 2017 er der desuden forslag om oprettelse af kulturmentorer, hvor ledige dagpengemodtagere og ledige fleksjobbere kan aflønnes nogle timer til at hjælpe nyankomne flygtninge med spørgsmål og 15

16 vejledning af mere kulturel end arbejdsmarkedsrettet karakter. Dette forventes også at kunne være en vinkel ind i mål 4 ovenfor. Endelig lægges der op til, at der årligt skal afholdes jobmesser, hvor virksomheder og flygtninge direkte kan matches. Dette sker ud fra en filosofi om, at virksomhedernes førstehåndskendskab til gruppen er nødvendig for at nedbryde de barrierer, der er for at virksomhederne kan og vil rumme denne gruppe Øvrige grupper, tiltag i beskæftigelsesindsatsen for 2017 og budgetforslag 2017 Byrådets arbejde med budget 2017 har indflydelse på, hvilke indsatser som gennemføres. De nævnte forslag, som indgår i budgetarbejdet for 2017, er først endelige og konkrete efter budgetvedtagelsen, ligesom det ikke nødvendigvis er alle forslag, som vedtages og dermed gennemføres. De eksisterende kontrakter med eksterne aktører, som i dag varetager en del af indsatsen, udløber i Der skal derfor i løbet af 2017 ske en konkurrenceudsættelse. I den forbindelse vil der være fokus på, at indholdet i de nye tilbud matcher de udfordringer der er på arbejdsmarkedet samt borgernes behov. De eksisterende tilbud kan ses i bilag 2. På sygedagpengeområdet er der i 2017 fortsat fokus på tidlig indsats, og at den sygemeldte fastholdes mest muligt på arbejdspladsen. Samtidig vil der i 2017 blive arbejdet på at styrke samarbejdet med sundhedsområdet. Der er i forbindelse med arbejdet med budget 2017 et forslag om, at man udover et intensiveret samarbejde i konkrete sager på tværs af forvaltninger, også får mulighed for at flette forskellige sundhedsindsatser, f.eks. kostvejledning, fysioterapeutisk vejledning m.v. ind i beskæftigelsesindsatsen særligt for sygedagpengemodtagere, borgere i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. For de mest udsatte borgere, primært kontanthjælps og uddannelseshjælpsmodtagere, er der med budget 2017 også forslag om at styrke servicen overfor borgeren ved at denne får en koordinerende sagsbehandler, som varetager kontakten til andre involverede afdelinger og aktører, så borgeren kun skal henvende sig ét sted. For de udsatte grupper er der i budget 2017 også et forslag om etablering af frivilligmentorer. Frivilligmentorer er frivillige fra fritidslivet, som støtter borgerne i at møde frem til og blive fastholdt i fritidsaktiviteter, så borgeren på den måde får et bedre socialt netværk. 16

17 Bilag 1: 3 indsatsspor i integrationsindsatsen 17

18 18

19 Bilag 2: tilbudsoversigt Forsikrede ledige Kompetencecenter Kontanthjælp jobparate Uddannelseshjælp uddannelsesparate jobsøgning i praksis / Vejen til job og uddannelse Den gode ansøgning og CV, kompetenceafklaring, mål Nytteindsats Code of Care Etablerer praktikker Kontanthjælp Aktivitetsparate Uddannelseshjælp aktivitetsparate Integrationsborgere Sygedagpenge Ledighedsydelse Jobafklaring Ressourceforløb Jobcare Holdforløb, mentor og etablering og opfølgning på virksomhedspraktikker Integrationsprojekt Give Grindsted Uddannelsescenter Kultur og samfundsforståelse samt etablering af praktikker Give Grindsted uddannelsescenter Coach/afklaringsforløb for dem der måske ikke skal tilbage til tidligere job hvad skal de så? Etablerer også virksomhedspraktikker som led i afklaringen Cafe Jydepotten Tilbud til de mest udsatte borgere Vejen til selvforsørgelse Kultur og samfundsforståelse samt etablering af praktikker Quickcare Fysisk træning i motionscenter med vejledning Etablerer også virksomhedspraktikker og laver opfølgning herpå. Typisk tilbud til borgere i den lette ende, hvor der er nogle fysiske problemstillinger Kompetencecentret EKU Værkstedstilbud til aktivitetsparate Kompetencecentret Mestring af job og uddannelse Kursusforløb med fokus på udvikling af personlige kompetencer Danskundervisning Focus 8 ugers mestringsforløb for borgere med stress/depression Fokus er et internt tilbud under sundhedsområdet HUSET, Jobcare, Cafe Jydepotten Bruges i mindre omfang Huset Horisont Mentorstøtte til unge øvrige uddannelsesparate og aktivitetsparate Virksomheds rettede tilbud praktik, løntilskud, virksomheds centre Udover tilbuddene i skemaet anvendes en række tilbud individuelt f.eks. VUC, socialpsykiatrien, højskoleophold, Headspace for unge, Cafe k (åbent tilbud om hjælp til jobsøgning eller uddannelsesvalg

20 Bilag 3: Oversigt over ministermål og udviklingsmål 2017 Ministermål 1: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Udviklingsmål Billund Kommune: Samarbejdsgraden skal ved udgangen af 2017 være øget til minimum 35% Ministermål 2: Flere unge skal have en uddannelse Udviklingsmål Billund Kommune: Minimumm 18% af de unge skal gå i uddannelse i 2017 Ministermål 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledigee kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Udviklingsmål Billund Kommune: Minimum 45% af de langtidsledige kontanthjælpsmodtageree og 50% af de langtidsledige dagpengemodtagere skal have deltaget i virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder Ministermål 4: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Udviklingsmål Billund Kommune: 10% af flygtninge og familiesammenførte er i beskæftigelse 1 år efter modtagelsen, 25% er i beskæftigelse 2 år efter modtagelsen og 50% er i beskæftigelse 3 år efter modtagelsen. 20