Udenlandsk arbejdskraft er en job-motor

Transkript

1 2. JUNI BESKÆFTIGELSE Udenlandsk arbejdskraft skaber en merbeskæftigelse på 2,5 person, viser tysk undersøgelse. Den tyske Green Cardordning skaber arbejdspladser til andre end dem, der får job på deres Green Card. Ifølge det tyske Bundesanstalt für Arbeit og forskningsvirksomheden Wimmex skabte Green Cards en merbeskæftigelse i Tyskland på i Udenlandsk arbejdskraft er en job-motor Rekruttering af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan være en jobmotor, der sætter gang i den nationale beskæftigelse og bidrager til at løse ledighedsproblemer. I gennemsnit bliver der skabt to og et halvt nyt job til landets egne borgere, hver gang en virksomhed flyver en udenlandsk ekspert ind. Samtidig bidrager rekrutteringen af eksperter til, at virksomhedernes investeringslyst i hjemlandet stiger, mens behovet for at flytte job til udlandet svækkes. Det er konklusionen på en tysk undersøgelse af effekterne af den tyske Green Card-ordning. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde mellem det tyske Bundesanstalt für Arbeit og forskningsvirksomheden Wimmex. Undersøgelsen er fra 2001, og så vidt vides den eneste, der sætter tal på, hvad import af arbejdskraft betyder for landets beskæftigelse. Undersøgelsen er fortsat højaktuel, mener Doktor i politisk videnskab, Jochen Green Card skaber nye job Beskæftigelseseffekt som følge af GC, Antal GC-ansatte Gennemsnitligt antal GC-ansatte pr. GC-virksomhed 2,3 Antal GC-virksomheder Antal ekstra normale job pr. GC-ansat 2,5 Antal GC-arbejdspladser Antal nye job som følge af GC-ansættelse (2,5 x 5000) Samlet beskæftigelseseffekt Note: Antallet af ekstra normale job er angivet på baggrund af interview med 150 virksomheder med GC-ansatte. Kilde: Bundesanstalt für Arbeit og Wimmex, 2001 ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Green Card-undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og interview med 500 Green Card-ansatte og over 600 arbejdsgivere, der havde ansat Green Card-arbejdskraft i Det svarer til ca. en tredjedel af alle tyske virksomheder, der havde Green Card-ansatte i Undersøgelsens svarprocent var på 70. Reuter, fra Wimmex. Ifølge Niels Blomgren-Hansen, professor i økonomi ved Handelshøjskolen i København, kan resultaterne meget vel overføres til danske forhold. Det er gode ideer, der skaber vækst og beskæftigelse. Derfor er der al mulig grund til at give virksomhederne mulighed for at tiltrække folk med gode ideer og særlige kvalifikationer, så virksomhederne kan konkurrere på det internationale marked, siger han. Høj beskæftigelseseffekt Syv ud af virksomheder i undersøgelsen, der har ansat personer med Green Card, vurderer, at den udenlandske arbejdskraft har en positiv indvirkning på deres beskæftigelse. Ifølge undersøgelsen skaffer én Green Card-modtager i gennemsnit arbejde til to en halv person i Tyskland. I 2000 fik omkring personer et tysk Green Card. Ifølge undersøgelsen gav det en samlet beskæftigelseseffekt på ARBEJDSULYKKER Antallet af dødsulykker på jobbet faldt igen sidste år - efter en lille stigning i Side 3 FLASKEHALSE Allerede på vej ind i opsvinget melder 1 ud af 1 regioner om udsigt til flaskehalse. Side FOLKESKOLEN Sverige er gået i gang med en national evaluering af samtlige kommunale skoler. Side 5

2 2. JUNI 200 SIDE 2 Green Card modvirker udflytning af job Andel virksomheder i undersøgelse, Samlet effekt af Green Card-ordning Effekt ved to, tre eller flere Green Card-ansatte 0 Har opgivet planlagt udflytning Kilde: Bundesanstalt für Arbeit og Wimmex. Angiver positiv indflydelse på indenlandsk investering. Den tyske Green Card-ordning er med til at forstærke den hjemlige investeringlyst, mens behovet for at flytte arbejdspladser til udlandet bliver svækket. Effekten bliver i begge tilfælde forstærket jo flere Green Card-ansatte, virksomhederne har job - og det er endda formentlig lavt sat, vurderer Dr. Jochen Reuter fra Wimmex. Beskæftigelseseffekten, som er opgjort i undersøgelsen til to en halv, er formentlig højere. Vores beregninger af effekten er meget forsigtige, siger han. Uden Green Card ingen job Ifølge Jochen Reuter har Wimmex kendskab til virksomheder, hvor effekten af et Green Card er væsentlig højere end undersøgelsens konklusioner. Der er eksempler på, at virksomheder der beskæftiger Green Card-modtagere har iværksat projekter, der omfatter mellem 20 og 30 medarbejdere. Projekter, som ikke ville være sat i værk, hvis ikke virksomhederne havde kunnet importere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, siger Jochen Reuter. Han understreger, at undersøgelsens resultater også er aktuelle i en situation med stigende arbejdsløshed. Import af højt kvalificeret arbejdskraft skaber arbejdspladser, men det kan være svært at overbevise offentligheden om, når arbejdsløsheden stiger, og konjunkturerne er dårlige, siger Jochen Reuter. Ledige erstatter ikke gode ideer I Danmark har Minister for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Bertel Haarder, netop givet grønt lys for import af højtuddannet IT-arbejdskraft, selvom der er ledighed blandt især lavtuddannede danske IT-folk. Ifølge Niels Blomgren-Hansen er det imidlertid ikke nødvendigvis de samme kvalifikationer, ledige udbyder, som virksomhederne efterspørger. Danmark har mange ledige IT-folk, der uden tvivl kan varetage driftopgaver og lignende, men det betyder ikke, at de kan erstatte folk med gode ideer, siger Niels Blomgren-Hansen. Han er tilhænger af, at virksomhederne får frie muligheder for at ansætte medarbejdere udefra med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse herhjemme. Det er vigtigt, at Danmark er et attraktivt land for personer med gode ideer og høje kvalifikationer, hvis virksomhederne skal kunne konkurrere internationalt, siger Niels Blomgren-Hansen. Modvirker udflytning af arbejdspladser Den tyske undersøgelse viser derudover, at Green Card-ordningen har den positive sideeffekt, at den modvirker udflytning af arbejdspladser til udlandet. Næsten hver femte virksomhed i undersøgelsen angiver, at de har opgivet en planlagt udflytning af arbejdspladser som konsekvens af Green Card-ordningen. Effekten er størst for mindre og nystartede virksomheder og bliver forstærket jo flere Green Card-ansatte, virksomhederne har. Hver tredje virksomhed med over tre Green Card-ansatte angiver således, at de har opgivet udflytning. Mens investeringslysten i udlandet er dalet, er investeringslysten i hjemlandet til gengæld steget. Hver tredje virksomhed i undersøgelsen angiver, at Green Card-ordningen har haft en positiv indvirkning på virksomhedens investeringer i hjemlandet til gavn for beskæftigelsen. Også her bliver effekten forstærket jo flere Green Cardansatte, der er. Ifølge Niels Blomgren-Hansen er tekstilbranchen et godt eksempel på en lignende udvikling herhjemme. Tekstilbranchen har ganske vist outsourcet mange ufaglærte job til udlandet, men den har samtidig skabt nye slagkraftige virksomheder og job herhjemme, siger Niels Blomgren-Hansen.

3 2. JUNI 200 SIDE 3 ARBEJDSULYKKER Efter et år med stigning i antallet af dødsulykker er de fatale ulykker igen på vej ned. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Anders Lau Morten Møller Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 50 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag:.500 ISSN: Antallet af dødsulykker falder igen Antallet af dødsulykker er efter en kortvarig stigning igen faldet til det historisk lave niveau som i Det fremgår af Arbejdstilsynets Årsopgørelse Anmeldte arbejdsskader, som netop er offentliggjort. Efter flere år med konstant fald i antallet af dødsulykker steg antallet af fatale Antallet af anmeldte dødsulykker faldet igen Antallet af anmeldte dødsulykker, Kilde: Arbejdstilsynet, 200. Stem ja til flere job A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Hvis man spørger nogen, om de vil have, at der bliver skabt flere job, vil de færreste betænke sig med at svare ja. Spørgsmålet lyder næsten dumt, fordi svaret i så høj grad giver sig selv. Det giver mig et håb om, at danskerne vil stemme ja til EU s nye forfatningstraktat, når dagen for en afstemning kommer. Efter min vurdering er netop flere job og færre arbejdsløse en af de konkrete konsekvenser, danskerne vil mærke af den historiske aftale. Det vil være uartigt at påstå, at forfatningstraktaten ikke tager stilling til mange andre vigtige ting. Det gør den heldigvis, men netop arbejdsmarkedet har med forfatningstraktaten fået en placering øverst på EU s fælles dagsorden. Det er helt naturligt. Arbejdsmarkedets velbefindende påvirker os alle meget direkte og er omdrejningspunktet for de enkelte landes økonomier. Med forfatningstraktaten har landene aftalt fælles målsætninger, der skal være en rød tråd i de initiativer, som landene tager i EU-samarbejdet. Konkurrenceevne er blevet placeret ulykker pludseligt fra 50 i 2001 til 57 i en stigning på over pct. I 2003 er der foreløbig kun registreret 51 dødsulykker. Det er seks færre end i 2002 og én mere end da antallet var på det laveste i Mænd har størst risiko for at komme ud for en dødsulykke. I 2003 kom mænd ud for en dødsulykke, mod syv kvinder. Også antallet af alvorlige arbejdsulykker, som omfatter amputationer, knoglebrud og skader på omfattende dele af kroppen fortsætter med at falde. Fra 1998 til 2003 faldt antallet af alvorlige ulykker således fra til et fald på knap 20 pct. Også når det gælder alvorlige arbejdsulykker er mændene mest udsat, men mændene oplever samtidig også det største fald i antallet af alvorlige ulykker. som et sådant fælles overordnet mål, og det kan få stor betydning. I de første årtier, Danmark var med i EF, var indgangsvinklen ofte, at man ville beskytte de enkelte borgere. Verden var ond - derfor måtte man beskytte borgerne imod den. Det førte til nidkære regler, der måske gav den enkelte flere rettigheder, men også svækkede konkurrenceevnen og resulterede i færre job. Forfatningstraktaten markerer et brud med den tænkning. I fokus er kommet de fælles interesser som jobvækst, der berører og samler de fleste. Det er de interresser, EU skal bygges på. Det princip manifesteres også ved, at forfatningstraktaten inviterer til, at arbejdsmarkedets parter indgår forpligtende aftaler, der kan stå i stedet for bureaukratisk EU-lovgivning i direktivform. Det er den rette vej. Forfatningstraktaten moderniserer EU s beslutningsgange, så det udvidede EU kan blive et handlekraftigt fællesskab. Det vil kræve mod og handling at gøre EU til den mest konkurrencedygtige del af verden, men målet - og det fromme fælles ønske om vækst og flere job - bør vi alle med et ja bakke op om.

4 2. JUNI 200 SIDE FLASKEHALSE Til trods for, at flaskehalsene på arbejdsmarkedet har været aftagende i en periode, forventer de fleste regioner nu igen stigende beskæftigelse og dermed risiko for mangel på arbejdskraft. Udsigt til flaskehalse i 1 ud af 1 regioner Inden for et år kan der være flaskehalsproblemer med mangel på arbejdskraft i 1 ud af landets 1 regioner. Selvom ledigheden stadig er højere end under sidste opsving, ser næsten samtlige 1 regionale arbejdsmarkedsråd øget risiko for flaskehalse inden for ét år. På den private del af arbejdsmarkedet er risikoen størst i bygge- og anlægsbranchen, hvor 12 ud af 1 regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, at virksomhederne kan komme til at mangle arbejdskraft inden for et år. Det fremgår af ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas gennemgang af de nye redegørelser for 2. kvartal 200 fra landets 1 regionale arbejdsmarkedsråd. Risikoen for arbejdskraftmangel hænger sammen med rådenes forventninger til beskæftigelsen. Hovedparten af de regionale råd forventer stigende eller uændret beskæftigelse inden for det næste år. Længere tids beskæftigelsesvækst skal der altså ikke til, før ledigheden tipper over i begyndende flaskehalse, og i flere regioner er flaskehalse allerede nutid. Vismand er ikke overrasket Vismand og professor i økonomi, Jan Rose Skaksen, er ikke overrasket: Økonomien er for alvor ved at komme i gang, og den udvikling påvirker ledigheden i en positiv retning. Hvis udviklingen går for hurtigt, er der fare for Risiko for flere flaskehalse Forventet beskæftigelse og fag med flaskehalse 1.kv kv Forventet uændret eller Antal aktuelle Antal mulige stigende beskæftigelse - flaskehalse flaskehalse Storkøbenhavn Ja Frederiksborg Ja 11 Roskilde Ja 16 Vestsjælland Ja Storstrøm Ja 28 Fyn Ja Ingen 11 Sønderjyl. Ribe Ja Ja Vejle Ja 2 16 Ringkøb. Ja 6 9 Århus Ja 2 3 Viborg Ja Ingen 26 Nordjylland - Ingen Bornholm - 2 Kilde: De Regionale Arbejdsmarkedsråd, ud af 1 regioner forventer, at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft inden for det næste år, og hovedparten af regionerne har allerede aktuelle flaskehalse. et stigende antal flaskehalse. Det påvirker lønnen, der stiger, og dermed er der fare for en negativ spiral, hvor løn og priser presses op, siger Jan Rose Skaksen. Ifølge Jan Rose Skaksen er der behov for at følge udviklingen tæt, hvis mangel på arbejdskraft skal undgås: I den forbindelse spiller de regionale arbejdsmarkedsråd en enorm vigtig rolle for at få bragt den strukturelle ledighed længere ned, siger Jan Rose Skaksen. Han lægger desuden vægt på, at alle ledige er klar, når jobbene begynder at komme. Derfor skal det sikres, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at der ikke er for mange ledige i aktivering, mener Jan Rose Skaksen. Flaskehalse truer i Sønderjylland Efter en periode, hvor antallet af flaskehalse har været aftagende på grund af stigende ledighed, er manglen på arbejdskraft så småt igen begyndt at presse på i Sønderjylland, oplyser Katja Laut fra RAR s sekretariat for Sønderjylland. Vi ser for øjeblikket et begyndende opsving i industrien. Det kan betyde, at vi kommer til at mangle arbejdskraft på visse områder, siger Katja Laut. Katja Laut peger på, at der i forhold til 1. kvartal 200 allerede er kommet to nye områder på listen over aktuelle flaskehalse, og at flere kan være på vej: Ledigheden inden for bygge- og anlægsområdet er på vej ned, så også her kan manglen på arbejdskraft hurtigt blive et reelt problem, siger Katja Laut. Frederiksborg er klar til opsving Den vurdering er Esben Outzen Jensen, arbejdsmarkedschef i AF-Frederiksborg, enig i, men han mener, at AF er klædt på til at håndtere det spirende opsving: Vi forventer flere flaskehalse i takt med øget beskæftigelse. En dialog med virksomhederne er imidlertid afgørende for at spotte områder, hvor der begynder at ske noget. Dermed kan vi hurtigt sætte ind med vejledning og opkvalificering, siger Esben Outzen Jensen.

5 2. JUNI 200 SIDE 5 FOLKESKOLEN En national uddannelsesinspektion skal sikre høj kvalitet i hele det svenske uddannelsessystem. Dansk professor mener, at det også evalueringen af danske folkeskoler må styrkes. National evaluering af alle svenske folkeskoler I Sverige har man allerede fundet en model for det, OECD anbefaler Danmark: Samtlige svenske folkeskolers indsats skal de næste år evalueres af en national instans, selv om de svenske folkeskoler lige som de danske er kommunalt domæne. Evalueringerne skal give bedre undervisning og mindske forskellene mellem de enkelte skoler. I det danske uddannelsessystem findes der ikke en sådan landsdækkende evaluering af alle skoler og kommuners indsats. Der er indført nationale faglige mål for de forskellige klassetrin, men ingen national instans vurderer, om de enkelte skoler indfrier dem. OECD udgav tidligere på måneden en rapport, der anbefalede Danmark mere systematiske evalueringer for at sikre en bedre kvalitet i folkeskolen. Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, mener, at tiden nu er inde til, at Danmark også foretager nationale kvalitetsmålinger: Der er brug for en statslig enhed, fx Danmarks Evalueringsinstitut, til at gennemføre systematiske og uafhængige vurderinger af undervisningens kvalitet, siger Niels Egelund. Begrænset evaluering af danske skoler Danmarks Evalueringsinstitut foretager i dag evalueringer af enkelte fag på tværs af et mindre udpluk af skoler. Desuden har nogle kommuner et evalueringssamarbejde, hvor repræsentanter fra én skole undersøger kvaliteten på en anden skole. En landsdækkende og ensartet vurdering af hver enkelt skole findes imidlertid ikke, men det skal der til for at sikre en undervisning på højeste niveau, mener Niels Egelund: I Danmark mangler vi nogle bedre redskaber til at fortælle lærerne, hvor de står, og hvordan de kan forbedre deres undervisning. Det er et problem, at der er for stor spredning i kvaliteten mellem de enkelte skoler. Løbende evaluering af skolernes indsats kan være med til at mindske den forskel, siger han. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Den svenske uddannelsesevaluering Evalueringen skal give en vurdering af: 1. Børnene/de studerendes normer og værdier set i forhold til læreplanernes målsætninger om bl.a. demokrati og medindflydelse. 2. Opnåede kundskaber i forhold til de nationalt definerede målsætninger. 3. Arbejds- og indlæringsmiljø.. Undervisning og arbejdsformer. 5. Ledelsesstruktur. 6. Tilgang til omsorg og uddannelse. 7. Ressourcer til bl.a. personale, efteruddannelse, lokaler m.m. Ret til en god uddannelse I marts 2003 besluttede den svenske regering at oprette en statslig uddannelsesinspektion, der bl.a. skal sikre, at kommuner og skoler i hele Sverige lever op til kravene i den svenske skolelov, og at undervisning og arbejdsformer tilrettelægges hensigtsmæssigt (se boks). Inspektionen skal undersøge samtlige kommunale og private folkeskoler, gymnasier og voksenundervisningscentre og vurdere, om skolen og kommunen lever op til de nationale krav. Chefen for uddannelsesinspektionens koordinerende enhed, Per Bergdahl, understreger, at formålet er at sikre borgeren uddannelser af højeste kvalitet: Uddannelsesinspektionens overordnede formål er at sikre individets ret til en god uddannelse. Evalueringen skal være det redskab, der sikrer fortsat udvikling af undervisningens kvalitet. Desuden håber vi, at den øgede opmærksomhed på skolens præstationer kan være med til at mindske forskellene mellem de bedste og de dårligste skoler, siger han. Per Bergdahl mener, at den landsdækkende evaluering gør det nemmere at sammenligne de enkelte skolers resultater og dermed også ændre kritisable undervisningsforhold på en skole. -mom

6 2. JUNI 200 SIDE 6 BESKÆFTIGELSE Andre aktører har succes med at få ledige, som har problemer med at få tilknytning til arbejdsmarkedet, i job. Aktørerne fremhæver bl.a. friheden til selv at tilrettelægge indsatsen, som en af årsagerne til successen. Andre aktører får ledige med problemer i job Private jobformidlere, som får løn efter resultater, har stor succes med at få ledige, der har problemer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet, i job. Fire ud af ledige, som er udpeget til en særlig indsats, kommer i job i kortere eller længere tid, når de har været i kontakt med en anden jobformidler end AF - en såkaldt anden aktør. En del vender ganske vist efter en kortere periode tilbage til ledighed, men hver fjerde, der blev visiteret til andre aktører i 1. halvår 2003, er fortsat i job i marts og det vel at mærke i en periode, hvor ledigheden har været stigende. Det viser en foreløbig undersøgelse af erfaringerne med inddragelse af andre aktører i AF-Storstrøm. Undersøgelsen er første led i en større undersøgelse og omfatter 1.0 ledige, som er udpeget til en særlig tidlig indsats. Gruppen omfatter bl.a. indvandrere, seniorer og kvinder, der har været på barsel. Størst effekt blandt indvandrere Effekten af andre aktørers indsats er størst blandt gruppen af ledige indvandrere, hvor næsten halvdelen har været eller er i arbejde, mens de er tilknyttet en anden aktør. Det har ikke været muligt at finde et rimeligt tal at sammenligne resultatet med, men hos AF-region Storstrøm er man positivt overrasket over resultatet. Det er meget overraskende, da det traditionelt er en gruppe, der har svært Private jobformidlere får ledige i job Andel ledige hos anden aktør, der har været i job. 60 Jobeffekt 50 - heraf mindre end 6 mdr. - heraf mere end 6 mdr Indvandrere Mangl.kvalifikationeende udd. Videregå- Seniorer Kvinder I alt Kilde: AF-Storstrøm, 200. Fire ud af ledige, der har problemer med at få fast job, kommer i arbejde i kortere eller længere tid, mens de er hos en anden aktør. ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Susanne Hansen, der er specialkonsulent i AF-region Storstrøm. Under halvdelen af indvandrerne opnår varig beskæftigelse ud over seks måneder, mens en noget større andel får kortvarige job i under seks måneder. Indvandrerne har typisk mange kortvarige job, men det er med til at sikre, at de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger Susanne Hansen. Virksomhedspraktik et vigtigt redskab Hos konsulentfirmaet Jobforum får ca. 60 pct. af indvandrerne arbejde i kortere eller længere tid - uden at indsatsen over for ledige indvandrere adskiller sig fra Jobforums indsats for andre ledige. Vi lægger vægt på, at den enkelte selv gør arbejdet, uanset hvilken ledighedsgruppe vi har med at gøre. Vi tager ikke folk i hånden og går rundt fra virksomhed til virksomhed. Vi motiverer ledige til selv at tage ansvar, siger Else Marie Rasmussen, konsulent hos Jobforum. Hun fremhæver muligheden for at sende ledige i praktik på en virksomhed som et helt centralt redskab i arbejdet. Virksomhedspraktik er en fantastisk mulighed for ledige til at præsentere sig selv over for en virksomhed. Samtidig kan praktikken også bruges til at afklare, om personen nu også egner sig til jobbet, siger Else Marie Rasmussen. Metodefrihed har stor betydning Friheden til selv at tilrettelægge indsatsen over for de ledige bidrager ifølge flere aktører til at skabe resultater. Vi oplever meget lidt bureaukrati og har stor frihed til selv at vælge de redskaber, vi benytter i indsatsen, siger Ole Jørgensen fra konsulentfirmaet Enkelt. Else Marie Rasmussen tilføjer: Friheden betyder, at vi kan bruge mere krudt end fx AF på at holde tæt kontakt til de ledige. Nogle ledige har vi kontakt med hver 1. dag, hvis vi mener, at der er behov, mens andre kan vi nøjes med at se hver tredje måned, siger hun.

7 2. JUNI 200 SIDE 7 NOTA BENE Erhvervsskolers kontakt er for dårlig Kontakten fra erhvervsskoler til praktiksteder er ikke god nok. Det konkluderer Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i en ny rapport. Kun en tredjedel af de adspurgte elever inden for murer-, elektriker- og kontoruddannelserne mener, at kontakten mellem skole og virksomheder er tilfredsstillende. EVA anbefaler derfor, at skolerne knytter en fast kontaktperson til den enkelte virksomhed. Lån dit personale ud Virksomheder, der i en periode er overbemandede, kan nu låne deres personale ud til andre virksomheder, som mangler arbejdskraft. På den måde kan personaleomkostningerne sænkes i en periode, uden at det bliver nødvendigt at afskedige medarbejdere. Det er tankegangen i fimaet Intralets nye personalesystem, som nu introduceres i Danmark. Få flere informationer på Færre byrder til virksomhederne Holland vil styrke Lissabon-strategien og lette virksomhedernes administrative byrder, når landet den 1. juli overtager formandskabet i EU. Det oplyser en repræsentant fra den hollandske regering til DA. Holland vil bl.a. synliggøre de økonomiske konsekvenser, som fremtidig EU-lovgivning får for virksomhederne. Det sker som led i bestræbelserne på at gøre EU til den mest konkurrencedygtige region i verden inden 20. Ny jobbank på SDU Syddansk Universitet har oprettet en jobbank, der skal forbedre kontakten mellem virksomheder og nye kandidater. Det fremgår af universitetets hjemmeside. Virksomhederne kan både søge blandt kandidaterne i jobbanken og oprette en jobprofil, som ledige kan reagere på. Jobbanken er et supplement til bl.a. AF s Jobnet. Besøg databasen på -mom