Barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børnekonventionens artikel 27 i en grønlandsk kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børnekonventionens artikel 27 i en grønlandsk kontekst"

Transkript

1 Barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børnekonventionens artikel 27 i en grønlandsk kontekst Redegørelse af Steen Wulff April 2006

2 Indhold Baggrund... 3 Hvorfor interessere sig for Børnekonventionen i en grønlandsk kontekst?... 3 Hvad bestemmer Børnekonventionen om børns levestandard?... 4 Hvad betyder barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling?... 5 Hvem bærer ansvaret for barnets tilstrækkelige levestandard?... 7 Statens nærmere forpligtelser... 8 Hvordan overvåges det om staten lever op til sine forpligtelser?... 9 Grønlands afrapportering i henhold til Børnekonventionens artikel Nyder grønlandske børn retten til en tilstrækkelig levestandard? Hvordan bør Børnekonventionens artikel 27 gennemføres i Grønland? Noter

3 Baggrund Der er truffet aftale mellem MIPI og Steen Wulff 1 om en kort redegørelse vedrørende barnets ret til en tilstrækkelig levestandard i henhold til artikel 27 i FN s konvention om barnets rettigheder. Formålet med artiklen er at belyse barnets ret i henhold til konventionens artikel 27 i en grønlandsk kontekst samt vurdere om grønlandske børn nyder denne ret. ** Hvorfor interessere sig for Børnekonventionen i en grønlandsk kontekst? I november 1989 vedtog FN s generalforsamling Konventionen om Barnets rettigheder, som i daglig tale bliver kaldt Børnekonventionen. Konventionen er en international aftale, der er retligt bindende for de stater, som tiltræder den. Den indeholder en bred vifte af rettigheder for barnet og en række pligter for staten. Danmark tiltrådte konventionen i juli 1991, dog med forbehold om at den ikke gjaldt i Grønland. Forbeholdet skyldtes, at den danske regering afventede Grønlands Landstings tilkendegivelse om at lade konventionen finde anvendelse i Grønland. Den kom i marts Det danske forbehold blev herefter tilbagetrukket i maj 1993, og siden da har konventionen været gældende i Grønland. i Fordi konventionen er en aftale indgået mellem stater, er det den danske stat og dermed den til enhver tid siddende danske regering, der har ansvaret for, at konventionen overholdes inden for statens grænser. Det gælder også i forhold til Grønland. Så længe Grønland er en del af den danske stat, er det den danske regering, der har det overordnede ansvar for, at konventionen overholdes i Grønland. De grønlandske hjemmestyremyndigheder har imidlertid også et ansvar for at konventionen overholdes. Hjemmestyreloven indeholder således en bestemmelse om, at det grønlandske hjemmestyre er forpligtet til at overholde alle internationale konventioner, som er bindende for den 1 Cand.jur., Københavns Universitet; E.MA.(europæisk mastergrad i menneskerettigheder og demokratiseringsprocesser), European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation og Lunds Universitet; forfatter til bl.a The Legal Basis for the Inughuit to their Homelands:International Journal on Group and Minority Rights, vol. 12, Koninklijke Brill NV, ** MIPI takker for kritik modtaget fra Jens Qvortrup, professor i sociologi, Institutt for sosiologi og statsvitenskap, Trondheim; forfatter til talrige artikler om børns levevilkår; redaktør på Childhood (internationalt tidsskrift for børneforskning). 3

4 danske stat. ii Hensigten med den bestemmelse er ganske klar i forhold til Børnekonventionen, idet det i dag er Grønlands Hjemmestyre, og ikke den danske regering, der har den lovgivende og administrative myndighed på områder, som har afgørende betydning for, om børn sikres deres rettigheder i Grønland. Derfor er det passende, at der hos de grønlandske hjemmestyremyndigheder er placeret et ansvar for at overholde konventionen, da disse myndigheder er nærmest til at varetage den danske stats ansvar for, at konventionen overholdes i Grønland. Selv om den danske regering bærer det endelige ansvar for konventionens overholdelse i Grønland, er de grønlandske hjemmestyremyndigheder altså samtidig forpligtet til at overholde konventionen og dermed forpligtet til at sørge for, at børn i Grønland nyder de rettigheder, der er indeholdt i konventionen. Rækkevidden af den forpligtelse er ikke alene begrænset til hjemmestyremyndighederne, men gælder også for de grønlandske kommuner og andre forvaltningsenheder og institutioner, der henhører under eller har fået uddelegeret opgaver fra det grønlandske hjemmestyre, og som til daglig varetager de mange administrative opgaver vedrørende børn i Grønland. Hvad bestemmer Børnekonventionen om børns levestandard? Ifølge artikel 27 i Børnekonventionen anerkender deltagerstaterne ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. Bestemmelsen er udtryk for, at et barns udvikling ikke kan adskilles fra dets levestandard, og at der kræves en bestemt levestandard for at barnet kan udvikle sig. Opremsningen af de forskellige elementer af barnets udvikling, nemlig fysisk, psykisk, åndelig, moralsk og social udvikling er desuden et udtryk for, at der er tale om en ret til en levestandard, der inkluderer mere end blot adgang for barnet til de mest basale nødvendigheder for dets overlevelse og eksistens, dvs. mad, tøj og tag over hovedet. Som beskrevet i konventionens forord, er det konventionens formål, at barnet skal opnå en fuld og harmonisk udvikling af sin personlighed. Andre steder i konventionen gøres det også klart, at barnets udvikling skal sikres i videst mulige omfang og fuldt ud (artikel 6 og 29). Der er altså tale om en ret til den levestandard, der er tilstrækkelig for barnets fulde udvikling, herunder en harmonisk og personlig udvikling. 4

5 At retten er anerkendt for ethvert barn betyder endvidere, at den skal sikres og respekteres for alle børn uden nogen former for forskelsbehandling og uden hensyntagen til barnets eller forældres race, hudfarve, køn, formueforhold mv. Desuden bestemmer artikel 1, at konventionen er gældende for ethvert barn under 18 år. Hvad betyder barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling? En nærmere forståelse af den udvikling der er tale om i konventionens artikel 27 kan udledes fra konventionens forord og fra konventionens øvrige bestemmelser. Hvor forordet indeholder vejledende principper og bevæggrunde for konventionen, gælder det for alle konventionens bestemmelser, at de bidrager til hinandens forståelse, idet de understøtter hinanden og er indbyrdes forbundne. En nærmere forståelse af forholdene, der tilsammen danner fundamentet for barnets fulde udvikling i konventionens artikel 27, kan derfor udledes fra konventionens øvrige kontekst. Begrebet fysisk udvikling kan således læses i lyset af konventionens artikel 24, der beskytter barnets ret til den højest opnåelige sundhedstilstand og adgang til sygdomsbehandlinger. Bestemmelsen omhandler sikring af den primære sundhedspleje, herunder adgang til tilstrækkelig og nærende mad samt adgang til rent drikkevand og beskyttelse mod miljøforurening. I flere af konventionens andre bestemmelser påkræves også beskyttelse af barnet mod skadelige påvirkninger, der kan true dets fysiske velbefindende. Fysisk udvikling handler derfor om sundhed, sygdomshelbredelse og sygdomsbekæmpelse samt fysisk beskyttelse af barnet. Psykisk udvikling inkluderer såvel mental udvikling som følelsesmæssigt og mentalt helbred. Det kan blandt andet udledes fra konventionens artikel 12, der afspejler en anerkendelse af barnets gradvise udvikling af dets mentale kompetencer. Den bestemmer således, at barnet i stigende grad og i takt med sin alder og modenhed skal inddrages i beslutninger, der påvirker hans eller hendes liv. Artikel 28 og 29 dækker desuden barnets ret til uddannelse, som gradvist skal gennemføres i takt med barnets mentale udvikling. Barnets følelsesmæssige helbred anerkendes i konventionens forord. Det anføres her, at børn bør vokse op i et familiemiljø, der præges af lykke, kærlighed og forståelse. Flere andre artikler påkræver endvidere beskyttelse af barnets mentale helbred imod skadelige påvirkninger, herunder fra seksuel udnyttelse, narkotikamisbrug, handel med børn og alle former for mishandling. 5

6 Åndelig udvikling inkluderer udvikling af barnets evne til at forstå spirituelle og religiøse sammenhænge, men også til at vælge hvilken kulturel og sproglig kontekst, barnet ønsker at indgå i. Den forståelse støttes dels af artikel 14, der bestemmer, at barnets tankefrihed, samvittighedsog religionsfrihed skal respekteres. Dels af artikel 30, der bestemmer, at børn, der tilhører minoriteter eller oprindelige folk, har ret til at nyde deres egen kultur og sprog. Artikel 29 kan benyttes til at afklare betydningen af moralsk udvikling. I bestemmelsen anerkendes det, at barnet skal lære at respektere andres rettigheder og forberedes til at leve et ansvarligt liv i samfundet, herunder at tolerere forskellige samfundsgrupper og udvise respekt for miljøet. Betydningen af moralsk udvikling støttes også af artikel 40, der bestemmer, at barnets sans for værdighed og værdi bør fremmes, således at barnet kan bidrage og forholde sig konstruktivt til samfundet. Endelig refererer konventionen mange steder til social udvikling i relation til sunde og produktive relationer mellem barnet og forældre, familie, grupper, kulturer og samfund. Som eksempler kan nævnes artikel 31, der beskytter barnets ret til sociale aktiviteter i form af leg, fritidsinteresser samt kulturelle og kunstneriske aktiviteter, og artikel 15 som anerkender barnets ret til at forme sociale grupper og deltage i forsamlinger. I det hele taget er det et gennemgående tema i konventionen at skabe det bedst mulige miljø for barnet til udvikling af sunde sociale relationer. Samlet set er barnets udvikling i fysisk, psykisk, åndelig, moralsk og social henseende udtryk for en holistisk tilgang til barnets udvikling. Der er således ikke alene tale om fysisk og psykisk udvikling, som børneforskning traditionelt har været rettet mod, men derimod en udvikling, der kendetegner et helt og velfungerende menneske med komplekse behov, evner og egenskaber. Konventionens artikel 27 kræver at ethvert barn har en levestandard, der er tilstrækkelig for dets udvikling i alle disse henseender. Frem for potentielt eller i fremtiden at kunne opnå en sådan levestandard, anerkender konventionen barnets ret til en tilstrækkelig levestandard i et her-og-nu perspektiv. Børn har altså denne ret til enhver tid, mens de er børn. 6

7 På denne måde afspejler konventionen det alment accepterede synspunkt, at tilstedeværelsen af muligheder for at kunne udvikle sig i barndommen er særdeles vigtig i forhold til den menneskelige udvikling. Børns muligheder for udvikling har en dyb indvirkning på dannelsen af deres fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale karakter, som vil følge dem i deres barndom, men også senere i deres voksenliv. Selv om den menneskelige udvikling forsætter hele livet igennem, er det i barnestadiet, at udviklingen er mest intens. Mulighederne for at udvikle gode og sunde menneskelige egenskaber aftager igennem livet, og er aldrig så store som i de tidlige år. iii Hvem bærer ansvaret for barnets tilstrækkelige levestandard? Konventionen anerkender, at forældre udgør den naturlige og grundlæggende base, der skal til for at skabe en tilstrækkelig levestandard for børn. Det fremgår af konventionens forord, at familien bør ydes beskyttelse og hjælp af hensyn til børns vækst og trivsel. Som tidligere nævnt anerkender konventionen, at det bedste fundament for barnets fulde og harmoniske udvikling er et familiemiljø præget af glæde, forståelse og kærlighed. I forlængelse heraf fastslår konventionens artikel 27, at det er forældrene og andre med ansvar for barnet, der bærer det primære ansvar for at sikre de levevilkår, der er nødvendige for barnets udvikling. Forældrenes ansvar er dog ikke ubetinget. Konventionen begrænser forældreansvaret i forhold til deres evne og økonomiske formåen. Det betyder, at konventionen anerkender, at nogle forældre ikke er i stand til at skabe tilstrækkelige vilkår for barnets udvikling, fx på grund af manglende evner til at påtage sig ansvar for barnet eller på grund af dårlige økonomiske betingelser. I sådanne tilfælde har staten en pligt til at gribe ind for at beskytte barnet. Artikel 27 bestemmer således, at staten er forpligtet til at assistere forældre i at møde deres ansvar. Det indebærer, om nødvendigt, at yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring, beklædning og bolig. Statens ansvar understøttes i konventionens artikel 18, idet den anerkender, at deltagerstaterne skal yde passende bistand til forældre og værger ved disses udførelse af deres pligter som opdragere af børn. 7

8 Konventionen stiller dog ikke krav om, at stater skal yde bestemte former for og et bestemt omfang af økonomisk bistand eller anden form for assistance. Artikel 27 bestemmer, at staten alene er forpligtet til at træffe passende forholdsregler til at bistå forældre i overensstemmelse med nationale forhold og evner og økonomiske muligheder. Nationale vilkår spiller altså en vis rolle, når det skal bedømmes, om staten lever op til kravene om at støtte forældre i at sikre børns fulde udvikling. Med andre ord kan én form for bistand anses som passende i forhold til at sikre en tilstrækkelig levestandard for et barn i et fattigt udviklingsland, mens den samme form for bistand ikke nødvendigvis kan anses for passende i forhold til at sikre et barns tilstrækkelige levestandard i et rigere vestligt land. Hvorvidt bistand fra staten kan anses for passende må derfor vurderes i lyset af statens velstandsniveau og tilgængelige ressourcer. På den ene side kunne det således se ud som om, at staten har en ganske stor skønsmargin til at vurdere, hvor mange ressourcer den vil anvende på at gennemføre barnets ret til en tilstrækkelig levestandard. På den anden side gør konventionens artikel 4 det klart, at staten har en pligt til at gennemføre alle barnets rettigheder, inklusiv barnets ret til en tilstrækkelig levestandard, i videst muligt omfang inden for de ressourcer, der er til rådighed, og hvor der er behov for det. Denne pligt understøttes yderligere af artikel 6, der bestemmer at staten i videst muligt omfang skal sikre barnets overlevelse og udvikling. Statens nærmere forpligtelser Af ovenstående kan udledes, at staten har en klar forpligtelse til at gribe ind, hvis et barn ikke har adgang til de basale fornødenheder, der kræves for dets overlevelse og eksistens. Samtidig er staten forpligtet til at skabe et miljø for barnet, som garanterer optimale muligheder for dets fulde udvikling. Det betyder, om nødvendigt, at staten skal bevæge sig helt ind i familiens sfære. Selv om konventionen anerkender, at det er forældrene, der har hovedansvaret for barnets overlevelse og udvikling, understreger den også, at barnets interesser ikke altid er sammenfaldende med forældrenes interesser. Det er barnet som individ, der er selvstændig bærer af rettigheder, som skal respekteres og sikres af staten. Staten har derfor en pligt til at gribe ind, hvis barnets forældre 8

9 eller andre med ansvar for barnet udgør en trussel mod barnets overlevelse eller på anden måde truer dets fulde udvikling, fx på grund af manglende evner eller økonomiske ressourcer. For at sikre barnets ret til en tilstrækkelig levestandard er staten forpligtet til i videst muligt omfang at benytte de ressourcer, den har til rådighed. Det betyder, at den skal gøre sit yderste for at fremme denne ret. Og jo rigere staten er, des større krav stiller konventionen til, at den griber positivt ind i form af materielle ydelser og støtteprogrammer for at forbedre børns levestandard i de tilfælde, hvor der er behov for det. Et tydeligt eksempel på en stats misligholdelse af sine forpligtelser er, hvis der befinder sig et betydeligt antal børn inden for statens grænser uden adgang til basale nødvendigheder, såsom mad, tøj eller bolig. Ifølge konventionen ville staten dog kunne forsvare sin manglende indgriben med, at den allerede udnyttede alle sine tilgængelige ressourcer i videst mulige omfang for at imødekomme de enkelte børns behov. Holdbarheden af et sådant argument ville dog skulle vurderes ud fra statens nationale forhold og velstandsniveau. Og for de fleste af verdens stater og for enhver økonomisk velstillet stat, herunder den danske stat, ville argumentet generelt være uholdbart set i lyset af sådanne staters mulighed for at omfordele sine tilgængelige ressourcer til fordel for at tilgodese børnenes behov. Hvordan overvåges det om staten lever op til sine forpligtelser? Der kræves omfattende information til fyldestgørende at kunne vurdere, om en stats bistand i forhold til at sikre børn en tilfredsstillende levestandard er passende i Børnekonventionens forstand. Hertil kræves dels et indblik i børns levevilkår, herunder deres sociale og økonomiske forhold, og dels et overblik over statens velstandsniveau, ressourcetilgængelighed og -fordeling. Det er FN s Børnekomite, der har fået til opgave at undersøge, hvilke foranstaltninger staterne træffer for at gennemføre konventionens rettigheder. Komiteen har dog ingen højere domstol eller lignende, der kan straffe de stater, som ikke respekterer konventionen. Der findes heller ikke en særlig domstol eller et særligt klageorgan, hvor borgere kan henvende sig, hvis de mener deres rettigheder er krænket. Den værste straf, en stat kan få, er hvis komiteen vælger at offentliggøre, at staten yder en ringe indsats eller har dårlige resultater i forhold til at gennemføre konventionens bestemmelser. 9

10 Komiteens undersøgelser bygger primært på rapporter, som regeringerne i de forskellige stater selv udarbejder. Politisk uafhængige organisationer har dog også mulighed for at tilvejebringe oplysninger for komiteen i form af såkaldte skyggerapporter. Komiteen har udstedt en række retningslinier for hvilke informationer, staternes rapporter skal indeholde. Specifikt i forhold til konventionens artikel 27 skal komiteen således informeres om, hvilke tiltag staterne har truffet for at respektere og sikre barnets ret til den levestandard, der er tilstrækkelig for dets fulde udvikling. Det skal herunder angives, hvilke indikatorer, der benyttes til at måle niveauet af børns levestandard samt antallet af børn, der har en tilstrækkelig levestandard fordelt på køn, alder, region, etnisk oprindelse mv. Desuden skal det angives, hvilke kriterier, der benyttes til at afgøre, om forældre eller andre med ansvar for barnet er i stand til at skabe de betingelser, der er nødvendige for dets udvikling samt til at identificere sådanne betingelser. Endelig skal en lang række informationer angives i forhold til statens bistand, der påkræves i henhold til artikel 27. iv Grønlands afrapportering i henhold til Børnekonventionens artikel 27 Danmarks tredje rapport fra 2003 til FN s børnekomite inkluderer information om situationen for grønlandske børn. Informationen bygger på bidrag fra det grønlandske hjemmestyre, der til formålet har involveret en række myndigheder og organisationer til indsamling af viden på børneområdet. Danmarks foregående rapporter har ikke indeholdt information om grønlandske børns situation. v Rapporten nævner overordnet, at Grønlands hjemmestyre har igangsat reformarbejde på børn og unge området, folkeskoleområdet og en række andre aktiviteter med særlig fokus på børneområdet. Det nævnes også, at grønlandsk sociallovgivning udtrykkeligt bestemmer, at landsstyret er forpligtet til at gennemføre konventionen og at bidrage til Danmarks rapporter til FN s Børnekomite. vi Specifikt i forhold til konventionens artikel 27 indeholder rapporten tre former for information, herunder børns andel af den samlede befolkning, børns fordeling på husstande og husstandsindkomster samt beskæftigelsestilbud for ældre børn. Alle disse informationer har betydning for en klarlægning af, om grønlandske børn har en tilstrækkelig levestandard. Dette 10

11 gælder specielt informationen om børnefamiliernes husstandsindkomster. Det skyldes, at børns adgang til basale fornødenheder og til at deltage i fritids- og kulturelle aktiviteter, som udgangspunkt, er afhængig af forældrenes indkomst. De anførte indkomstopgørelser i rapporten tager imidlertid hverken højde for indkomst i form af ikke skattefrie sociale ydelser eller den grønlandske naturalieøkonomi, der hver for sig og tilsammen har stor betydning for de grønlandske husholdninger. Opgørelserne kan derfor ikke give et præcist billede, men højest indikere, hvilke økonomiske vilkår børn lever under. Desuden kan indkomstopgørelser heller ikke dække over det tilfælde, hvor forældre formår at afskærme deres børn fra de negative effekter, som en kortere- eller længerevarende lav husstandsindkomst måtte give anledning til. Det samme gælder for de tilfælde, hvor forældre med middel eller høj indkomst bruger deres penge på en måde, der ikke tilgodeser barnets behov eller ikke har evnerne til at drage omsorg for og beskytte barnet. Af rapporten fremgår således på den ene side, at konventionen er inkorporeret som en del af grønlandsk sociallovgivning, hvilket harmonerer med konventionens krav om, at staterne skal gennemføre tiltag, der kan virkeliggøre barnets ret til en tilstrækkelig levestandard. vii De andre foranstaltninger nævnt i rapporten, der er iværksat af Grønlands hjemmestyre, og som har til hensigt at hæve levestandarden for grønlandske børn, er også i overensstemmelse med konventionens krav. På den anden side er det ud fra rapporten ikke muligt at vurdere, om grønlandske børn har en tilstrækkelig levestandard i henhold til konventionens artikel 27. Mens de statistiske indkomstopgørelser er brugbare som indikatorer for grønlandske børns økonomiske levevilkår, må de betragtes som ufyldestgørende for en vurdering af, om deres levestandard er tilstrækkelig. Samtidig må rapporten anses for mangelfuld set i lyset af de anførte omfattende krav til afrapportering, der er udstedt af Børnekomiteen. Komiteen har i øvrigt også beklaget rapportens begrænsede statistiske information om Grønland og den meget begrænsede information om fordelingen af ressourcer, der anvendes til gennemførelse af konventionen i Grønland. viii På nuværende tidspunkt er det imidlertid ikke muligt at forelægge komiteen de oplysninger, den kræver til en fyldestgørende vurdering af børns situation i Grønland. Det skyldes, at ikke alle 11

12 sådanne oplysninger i dag er tilgængelige, idet grønlandske børns levevilkår kun er belyst i begrænset omfang. På baggrund af en række nyere undersøgelser er det dog muligt at danne sig et billede af, om børn i dagens Grønland nyder deres ret til en tilstrækkelig levestandard. I det følgende afsnit ses der nærmere på et udvalg af disse undersøgelser. Nyder grønlandske børn retten til en tilstrækkelig levestandard? I en undersøgelse foretaget i 2002 spurgte man alle grønlandske børn i alderen år, om de gik sultne i seng eller i skole på grund af manglende mad i hjemmet. ix Syv procent af børnene angav, at det altid var tilfældet, mens yderligere fire procent angav, at det ofte var tilfældet. Sammenholdes denne undersøgelse med Børnekonventionens artikel 27, foreligger der en uoverensstemmelse. Som nævnt ovenfor har ethvert barn ret til adgang til tilstrækkelig og nærende mad, som en del af retten til den levestandard, der kræves for barnets fulde udvikling. Ifølge undersøgelsen var denne ret ikke gennemført for 11 procent af de grønlandske børns vedkommende i FN s Børnekomite udtrykker generelt særlig dyb bekymring overfor børns manglende adgang til mad, der anses som en hindring for gennemførelse af artikel 27. x I lyset af barnets ret til den levestandard, der kræves for dets fulde udvikling, er det også bekymrende, at et betydeligt antal grønlandske børn formodentlig enten er vidne til eller selv bliver udsat for vold i familien. Af politiets beretning for 2003 fremgår det således, at der i Grønland var 130 voldsanmeldelser per indbyggere. Det er over 13 gange flere end i Danmark og Færøerne, som er de lande politiet sammenligner med. Ifølge politiet fandt en stor del af volden sted i hjemmet. Et lignende billede tegner sig med hensyn til sædelighedsforbrydelser, der ligeledes i 2003 var over 13 gange højere i Grønland end de andre nævnte lande. xi FN s Børnekomite har ved flere lejligheder udtrykt bekymring over antallet af børn, der udsættes for vold eller anden mishandling i relation til gennemførelse af artikel 27. xii Bekymringen skyldes den almindelige anerkendelse, at børns udvikling påvirkes meget negativt, hvis de udsættes for vold eller anden mishandling samt lever i familier, hvor vold er en del af hverdagen. I konventionens forstand kan sådanne børn ikke hævdes at have en tilstrækkelig levestandard, idet de udsættes for skadelige fysiske og psykiske påvirkninger, som hæmmer deres fulde og harmoniske udvikling. Et tredje eksempel på et problem i Grønland i forhold til gennemførelse af konventionen er den negative påvirkning af børns helbred, der følger af indholdet af giftige kemiske stoffer i den kost, de 12

13 indtager. Især kan kviksølv i ganske små mængder være skadelige for den neuropsykologiske udvikling hos småbørn. Hos næsten hele den grønlandske befolkning, herunder hos børn, er der fundet forekomster af kviksølv, der overskrider den grænseværdi for kviksølv, der er etableret af USA s miljøministerium. xiii Barnets individuelle ret til sundhed og beskyttelse mod miljøforurening, der som nævnt ovenfor er indeholdt i konventionens artikel 27, er således ikke sikret for disse børn. Det gælder desuden ligeledes for det store antal af grønlandske børn, der lider af luftvejsinfektioner som følge af, at de opholder sig i dårlige indeklimaer i daginstitutioner eller i hjem, hvor der ryges xiv. En faktor, der også truer barnets ret til en tilstrækkelig levestandard, er den meget ulige indkomstfordeling, som eksisterer blandt børnefamilier i Grønland. Alene vurderet ud fra den skattepligtige indkomst havde for eksempel de fattigste 10 procent af husstande med et barn i gennemsnit en indkomst på godt pr. husstand kr. i Samme år havde de rigeste 10 procent af samme type husstande derimod en gennemsnitlig indkomst på næsten kr. Lignende forskelle eksisterede for husstande med to, tre eller flere børn. xv Tallene kan ses som et udtryk for, at nogle børnefamilier råder over meget få økonomiske ressourcer i forhold til andre børnefamilier. Uligheden kan skabe problemer for de forældre, der kun har få eller ingen økonomiske ressourcer til at opretholde den økonomiske basis, som er nødvendig for at kunne tilbyde sine børn at deltage i leg, dyrke fritidsinteresser og deltage i kulturelle aktiviteter på lige fod med andre børn. For de børn, der således må lide afsavn på grund af forældrenes manglende økonomiske ressourcer, er deres rettigheder i henhold til Børnekonventionen ikke gennemført. Det skal ses i lyset af konventionens krav om, at alle børn skal betragtes som ligeværdige og skal gives lige muligheder for at kunne deltage i samfundslivet for at kunne udvikle sig fuldt ud. De må altså ikke forskelsbehandles negativt, fx på grund af familiens manglende økonomiske midler. Adskillige studier viser desuden, at mangel på penge kan være en væsentlig stressfaktor for forældre, der negativt påvirker deres humør, helbred og evne til at beskytte og drage omsorg for deres børn, og at sådanne stressede miljøer er skadelige for børns udvikling. xvi Endelig kunne hertil lægges en række eksempler til belysning af, at barnets ret i konventionens artikel 27 ikke kan anses for gennemført i Grønland. Dette gælder ikke mindst den særlige høje forekomst af børns selvmord, der hævdes at relatere sig til alkoholproblemer i barndomshjemmet og seksuelle overgreb mod børn. xvii Men der mangler stadig en række undersøgelser for nærmere 13

14 at kunne fastslå, dels i hvilket omfang grønlandske børn nyder eller får krænket deres rettigheder ifølge konventionen, dels for at kunne imødekomme Børnekomiteens retningslinier for afrapportering. Hvordan bør Børnekonventionens artikel 27 gennemføres i Grønland? Aktuelle undersøgelser viser altså, at ikke alle grønlandske børn nyder deres ret til en tilstrækkelig levestandard og samtidig findes der intet overblik over, hvor mange børn der befinder sig i en sådan situation. Det betyder imidlertid ikke, at de grønlandske myndigheder ikke prioriterer at sikre børns rettigheder. I en årrække har der i Grønlands hjemmestyre været fokus på forbedring af børns levestandard. Foruden den række foranstaltninger, der nævnes i Danmarks rapport til FN s Børnekomite, har der blandt andet i mange år eksisteret en omfattende forebyggende sundhedsindsats i form af børneundersøgelser, vaccination, socialt arbejde og skolesundhedstjeneste. I 2004 blev der desuden etableret et offentligt sundhedsprogram for blandt andet at forbedre børns sundhed. Endvidere er der for nylig oprettet et dokumentationscenter for børn og unge samt nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at belyse behovet hos børn, der har lidt omsorgssvigt eller er blevet misbrugt. Senest har landsstyret forpligtet sig til at gennemføre en rammeaftale, der skaber et grundlag for at opstarte yderligere tiltag med henblik på at forbedre børns levevilkår og børns rettigheder samt yde forældre den støtte der er nødvendig for, at de kan leve op til deres forsørgerog omsorgspligt (Koalitionsparternes rammeaftale for ekstra indsats omkring familier, børn og handicappede, 25. november 2005). Alle disse initiativer bør hilses velkommen med henblik på at sikre retten for ethvert grønlandsk barn til en tilstrækkelig levestandard. Det gælder ikke mindst den sidstnævnte rammeaftale, idet den forpligter landsstyret til at forbedre børns rettigheder, herunder at iværksætte de tiltag, der er nødvendige for at gennemføre barnets ret til en tilstrækkelig levestandard. xviii Et nødvendigt tiltag i den sammenhæng er at fastsætte en minimums levestandard, der kan anses for tilstrækkelig for, at grønlandske børn kan udvikle sig fuldt ud. Det vil sige, at landsstyret bør iværksætte undersøgelser, der kan klargøre, hvilke betingelser der kræves for, at et grønlandsk barn kan udvikle sig i fysisk, psykisk, åndelig, moralsk og social henseende. 14

15 Næste tiltag bør være at identificere alle grønlandske børn, der befinder sig under en sådan minimums levestandard. I de tilfælde, hvor børn befinder under minimumsstandarden, bør landsstyret, i overensstemmelse med konventionens artikel 27, iværksætte materiel assistance eller udforme støtteprogrammer, der kan forbedre børnenes levestandard. Dette gælder i de tilfælde, hvor børn ikke til enhver tid har adgang til basale fornødenheder, såsom mad, men også i de tilfælde hvor de på anden måde trues på deres udvikling, fx på grund af dårlige økonomiske betingelser eller omsorgssvigt i hjemmet. I den forbindelse bør det sikres, at der foreligger klare og operative kriterier for, hvilke evner og økonomiske midler forældre eller andre med ansvar for barnet skal være i besiddelse af for at kunne sikre barnet en tilstrækkelig levestandard. Disse tiltag bør iværksættes og finansieres på baggrund af tilgængelige ressourcer inden for den danske stat, herunder i Grønland. Som nævnt ovenfor, stiller konventionen krav til staten om, at alle tilgængelige ressourcer skal benyttes på en måde, der tilgodeser barnets rettigheder mest muligt. Set i lyset af statens økonomiske velstand og det betydelige antal grønlandske børn, der i dag ikke nyder deres ret til en tilstrækkelig levestandard, kan det vel næppe hævdes, at alle statens ressourcer benyttes en sådan måde. Dette gælder både når blikket rettes mod statens samlede ressourcer, men også når blikket rettes særskilt mod de ressourcer, der er tilgængelige i Grønland. Statens ressourcer, herunder Grønlands ressourcer, bør derfor omfordeles. Omfordelingen bør foretages med henblik på at sikre gennemførelsen af de tiltag, der er nødvendige for, at ethvert barn i Grønland nyder sin ret til en tilstrækkelig levestandard. 15

16 Noter i Se Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. oktober. UM, J.T.1, j.nr. 28.B.96.c. ii Se i øvrigt Hjemmestyrelovens 10 der bestemmer at Hjemmestyret er undergivet de forpligtelser, der følger af traktater og andre internationaleregler, som til enhver tid er bindende for riget. iii For en omfattende analyse af Børnekonventionens artikel 27 se Andrews and Kaufman (1999): Inplementing the U.N. Convention on the Rights of the Child. A Standard og Living Adequate for Development, Praeger, London. iv FN s Børnekomite: General guidelines for periodic reports:.20/11/96.crc/c58 (Basic Reference Document). v Rapporten såvel som de uafhængige rapporter og Børnekommissionens kommentarer til afrapportering kan downloades fra det grønlandske Familiedirektorats hjemmeside på adressen ettigheder.aspx samt fra vi Rapporten refererer til landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 vii Se konventionens artikel 4, der bestemmer, at landene skal gennemføre love og andre forholdsregler, som kan sikre barnets rettigheder. viii FN s Børnekomite. Concluding observations: Denmark. 23/11/2005. CRC/C/DNK/CO/3. (Concluding /Comments). Kan downloades på FN s hjemmeside på adressen ix Schnohr C et al. Sundhed og helbred hos skolebørn i Grønland fra 1994 til Inussuk Arktisk Forskningsjournal, x Se fx kommentarer fra FN s Børnekomite vedrørende de første landerapporter fra Burkina Faso, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Sri Lanka på FN s hjemmeside på adressen xi Politiet i Grønland (2004): Virksomhedsberetning for politiet i Grønland xii Se fx kommentarer fra FN s Børnekomite vedrørende Nicaraguas første landerapport på adressen xiii Bjerregaard, P (2004), Folkesundhed i Grønland. Inussuk Arktisk forskningsjournal 1. xiv Se Koch A. (1999): A longitudinal community based study of respiratory infections in Greenlandic children: disease burden and risk factors [ph.d. afhandling] København: Statens Serum Institut. xv MIPI Videnscenter om børn og unge (2004): Familiers levevilkår Nunatta Naqiterivia; MIPI Videnscenter om børn og unge (2005): Statistik om børn og unge, MIPI. xvi Se fx Christensen E (2004): 7 års børneliv. Velfærd, Sundhed og trivsel hos børn født i Socialforskningsinstituttet. xvii Se Bjerregaard, P (2004), Folkesundhed i Grønland. Inussuk Arktisk forskningsjournal 1. Kap. 7. xviii Med virkning 1. januar 2005 trådte desuden en skattereform i kraft. Omlægningen af skatten betyder, at personer med lav indkomst i dag betaler lidt mindre i skat end før, mens personer med høj indkomst skal betale lidt mere i skat. Forældre eller andre med ansvar for børn, der har en lav indkomst, har derfor i dag lidt flere penge til rådighed end før. Samtidig er der dog vedtaget en entreprisereform, der skal indføre mere kostægte priser på el og vand. For nogle husholdninger og erhverv vil reformen medføre højere tariffer over de næste fem på op til 50 procent af ensprisen reguleret for omkostningsstigninger. Der findes endnu ingen samlet opgørelse over entreprisereformens betydning for rådighedsbeløbet for husstande med børn. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at redegøre for, hvilken betydning skatte- og entreprisereformen samlet set vil få for rådighedsbeløbet for lavindkomsthusstande med børn i de kommende år (læs mere om skatte- og entreprisereformen på 16

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed) Social- og Integrationsministeriet chvi@sm.dk. STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 03. februar 2012

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL #03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra

Læs mere

Notat om børnetilskud, herunder til enlige forsørgere og enlige adoptanter

Notat om børnetilskud, herunder til enlige forsørgere og enlige adoptanter Socialudvalget B 74 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Notat om børnetilskud, herunder til enlige forsørgere og enlige adoptanter 1. Baggrund Folketingets Socialudvalg har bedt Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget 2008-09 B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 14. maj 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER

BØRNEKONVENTIONEN FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER BØRNEKONVENTIONEN FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER UNICEF/UN016335/Gilbertson VII Photo Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik/ 20. februar 2019 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik/ 20. februar 2019 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik/ 20. februar 2019 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Børnetalsmandens høringssvar til Forslag til Selvstyrets

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007 Publikationen

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1403 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8626 M E N N E S K E

Læs mere

Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Postboks Nuuk Greenland

Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Postboks Nuuk Greenland Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug Postboks 1614 3900 Nuuk Greenland nap@nanoq.gl jaca@nanoq.gl WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE MOBIL 9132 5775

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk rnh@star.dk sfn@star.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr. til

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr.  til Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark thor@sm.dk claj@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 6

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN ERKLÆRING I OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved "AVSgruppen": AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for

Læs mere

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi

Børn og unges rettigheder i sundhedsregi Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre

Læs mere

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K E-mail: masz@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 P E H J @ H U M A N R I G H T S. D K M E

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12

Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 2015-53 Privatskoleelevers ret til at blive hørt før bortvisning eller udskrivning. Børnekonventionens artikel 12 Ombudsmanden havde behandlet to klager over, at elever på private grundskoler med ganske

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven)

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) Til Social- og Indenrigsministeriet 24.11.2016 Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) Social- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

8. juni 2001 KOMITEEN FOR BARNETS RETTIGHEDER. 27. samling VURDERING AF RAPPORTER INDGIVET AF DELTAGERSTATER I HENHOLD TIL KONVENTIONENS ARTIKEL 44

8. juni 2001 KOMITEEN FOR BARNETS RETTIGHEDER. 27. samling VURDERING AF RAPPORTER INDGIVET AF DELTAGERSTATER I HENHOLD TIL KONVENTIONENS ARTIKEL 44 8. juni 2001 KOMITEEN FOR BARNETS RETTIGHEDER 27. samling VURDERING AF RAPPORTER INDGIVET AF DELTAGERSTATER I HENHOLD TIL KONVENTIONENS ARTIKEL 44 Konkluderende bemærkninger fra Komiteen for Barnets Rettigheder:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Christian Damborg Trivsels-/ SSP vejleder Gl. Lindholm Skole, Aalborg kommune cb@glind.dk Tre fokusområder Hvad er min rolle som fagperson

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Det ufødte barns udvikling og adfærd

Det ufødte barns udvikling og adfærd Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

UDKAST. Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

UDKAST. Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: udlaendingeafdeling@uim.dk, nrb@uim.dk WI L D E R S P L A DS 8 K 1 4 0 3 K Ø B E NH A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

Bilag 1 BØRNEKONVENTIONENS ARTIKLER

Bilag 1 BØRNEKONVENTIONENS ARTIKLER Bilag 1 BØRNEKONVENTIONENS ARTIKLER Konventionen kan inddeles i tre dele: 1. En indledning, der gør rede for de principper, der ligger til grund for selve teksten i konventionen og som har betydning for

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet

Læs mere

Børnekonventionen. www.visdomsnettet.dk

Børnekonventionen. www.visdomsnettet.dk 1 Børnekonventionen www.visdomsnettet.dk 2 Børnekonventionen Her kan man læse hele FN s konvention om barnets rettigheder, som i daglig tale kaldes Børnekonventionen. De i denne konvention deltagende stater,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Forenede Nationer Konvention om Barnets Rettigheder Distribution: Generelt 26. oktober 2017 Original: Engelsk Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

BILAG 13. Samfundsansvar

BILAG 13. Samfundsansvar BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere