SELVETS FRIHED ET ESSAY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SELVETS FRIHED ET ESSAY"

Transkript

1 SELVETS FRIHED ET ESSAY

2 ANTROPOVOX SELVETS FRIHED ET ESSAY Dette essay udgør sammen med essayet Moralens Spaltning, Bind II og er afslutningen af Essaysamlingen SELVET, hvor de tre første essays udgør, og henvises til som, Bind I. Vi vil i dialektisk refleksiv reference til Hans-Jørgen Schanz's; Frihed og indledningen af Hegels; Retsfilosofi, undersøge om begrebet 'selvets frihed' kan siges at have en essens/en substans og løbende slå feedbacksløjfer tilbage i værket vedrørende, for Den Neoæstetiske Position, væsentlige udsagn. Vi vil således i Hegels sprogbrug; frit gå ud af vort selv, for vort selv, for at vende tilbage i vort selv og forlige os med modsætningerne, uden at skille os fra dem, i en dyb og inderlig refleksiv dialektisk bevægelse - selvets frihed? ANTROPOVOX: SELVETS FRIHED. Forlaget MAJJA Tilgængelig på www. antropovox. dk. Forside: 'Where' af Karim Loberg Jakobsen

3 "Tilføjelse (H,G). Fuldstændighed betyder den fuldendte samling af alle enkeltheder, der hører til en given sfære, og i den forstand kan ingen videnskab eller kundskab gøre krav på fuldstændighed. Hvis man nu siger om filosofien eller om en eller anden videnskab, at den er ufuldstændig, ligger det ligefor at tro, at man må vente på, at den resterende del kan føjes til, for det bedste står måske endnu tilbage. Det er dog ikke en fremgangsmåde, der er befordrerne for fremskridtet,... Man kan altid i en ledig stund af refleksion gøre gældende, at enhver lovsamling kan forbedres, eftersom det er muligt at forestille sig det herligste, det højeste og det skønneste som endnu herligere, endnu højere og endnu skønnere. Men et stort gammelt træ forgrener sig stadig videre uden derfor at blive et nyt træ; og dog ville det være forrykt ikke at plante et nyt træ, fordi det kunne finde på at sætte nye grene." Hegels Retsfilosofi, ( 216). (17). ~ O ~ Kære MM. Vi vil, i vor undersøgelse af selvets frihed - eller rettere - selvets frihed i den neoæstetiske position (DNP) - det neoæstetiske selvs frihed, som vanligt indtage en dialektisk reflekterende position ift. blandt andre Hegel, men også til vor samtids/nutids opfattelse af frihed generelt, som den kommer til udtryk i: Hans-Jørgen Schanz's: FRIHED. Århus Universitetsforlag Vi vil betragte/udlægge udsagnene i dette værk som et eksempel på en videnskabelig begrebsliggørelse af vor samtids (idéhistoriske) opfattelse af frihed, idet Schanz er professor i idéhistorie på Århus Universitet, på hvis forlag skriftet er udgivet. 'Schanz' siger; Citat: "Den østrigske filosof Ludvig Wittgenstein sagde engang, at ord kunne blive så slidte, at de burde sendes til rensning.... Det gør jeg i denne lille bog. Jeg vil skure mudderet af de værste misforståelser og dybderense begreberne, så du kan se, hvordan Vestens moderne politiske frihed opstod...." (Schanz s.7) (18). Kære MM. Vores fokus er ikke politisk frihed, men et spadestik dybere; selvets frihed, hvilket indsigt i er en forudsætning for at kunne tale om f.eks. politisk frihed. Spørgsmål som: 'Vi kan gøre hvad vi vil, men kan vi ville hvad vi vil', stiller epistemoontologiske krav til 'selvets evne til i og for sig at reflektere/filosofere ordentligt', som en samskrivning af Hegel og Descartes ville udtrykke det. Du ved (kære MM) 'under evighedens synsvinkel' osv. Er det at kunne filosofere selvets frihed? Spørgsmålet bliver så om alle kan det, - er det et rimeligt krav til begrebet; selvets frihed, og hvad forstår vi ved ordet begrebet? Alle sådanne typer dialektiske spændinger vil bestå i selvet, som den første forudsætning for dette potentiale - talent om du vil. Spørgsmålet er i så fald ikke hvad du filosofere om, eller hvad din filosofi er, men - om du kan filosofere. Og hvad forstår vi ved ordet om? Lignende ordspil - menneskelige relationsmæssige betingelser, er selvfølgelig den væsentligste betydning af/for sproget, men hvad er sprogets betydning for selvets frihed, er selvets frihed alene relateret til/afhængig af sproget/selvets intelligible sans i DNP? Citat: 2

4 "En sten kan være i frit fald, en flod kan flyde frit, en høne kan være fritgående, og en hest kan have frihed, hvis den lever vildt. Men ingen af naturens øvrige fænomener har som mennesket frihedsbevidsthed - bevidsthed om at være eller kunne være fri.... Derfor er det kun mennesket, som i strengeste forstand kan have frihed.... Sproget gør at vi ikke bare som dyrene handler i verden,... Mennesket er det eneste væsen, der ikke bare har bevidsthed, men selvbevidsthed, hvor både bevidsthed og selvbevidsthed er sprogligt formidlet.... Sproget giver også den menneskelige frihed en særlig form for tidslighed, der er væsentlig for frihedsbevidstheden. Et menneske kan fortælle om sin oldefars oplevelser og handlinger under Første Verdenskrig - det kan en kanin ikke. Ingen andre levende væsener har historisk bevidsthed eller erindring." (Schanz s ). Kære MM. Filosofien, og her idéhistorien, har igennem alle tider været fyldt med dyreanalogier, eller rettere diverse egenskaber hos mennesket som dyr ikke har. Eller dyr tillægges evner og handlingsmønstre som de reelt ikke har (som vi så under behandlingen af Hume i Moralens Spaltning (s.12-13)). Disse 'dyreanalogier' fremstår i vor tid som antropomorfier/menneskeliggørelser; altså, hvis vi betragter kaninen som en 'menneske art' - måler kaninens menneskelige egenskaber osv. Kaninen er her, på mere end en måde, et 'let bytte'. Anderledes ser det ud når vi, med den viden vi har i dag, fordyber os i højerestående arters brug af værktøj, sprog, intelligens oa. Her bliver det mere og mere vanskeligt at opretholde menneskehedens hidtidige opfattelse af, de af homo sapiens, underlegne/undertvungne arter. Som udtrykt under behandlingen af Descartes (BI s.5), er det en logisk norm, at 'mennesket har en prærefleksiv/primærproces/før sproglig oplevelse af eksistens'. Selvbevidsthed er således ikke primært sprogligt formidlet, men kan selvfølgelig sprogliggøres, i sekundærprocesserne. Ligesom andre højtstående arter helt givet også har en prærefleksiv oplevelse af eksistens/ selvbevidsthed. Vi finder næppe, kære MM, en zoolog, som hyppigt har brugt et livslangt arbejde på studier af primater som gorillaer, chimpanser og orangutanger, eller andre dyr som hvaler, ulve eller deres domesticerede slægtning hunden, som vil give Schanz ret i hans yderst forenklede, mangelfulde, måske endog fejlagtige, oplevelse/fremstilling af dyrene som 'kun handlende i verden' uden 'selvbevidsthed', og lur mig om ikke hvalen, som tilbringer 80 år i verdenshavene, sanser en tidslighed, ligesom orangutangen helt givet har frihedsbevidsthed. Men kære MM, hvis selvbevidstheden ikke primært er sprogligt formidlet, så er den det selvfølgelig sekundært, ligesom alt hvad jeg skriver her, til dig, er det. Spørgsmålet bliver så; hvor god en formidler er sproget, fornuften eller den intelligible sans i DNP, og hvad er det der formidles, hvor kommer det fra? Som vi tidligere, flere gange, har været inde på (BI s.14 og primærprocesser generelt) er kognition udviklet senest og sekundært til perception og emotion. Udviklingen af sansning og følelser 3

5 dominerer hele barnets første leveår, til det hen imod slutningen opnår selvbevidsthed i opløsningen af den medfødte symbiotiske tilstand. Fra delobjekt til helobjekt, som det hedder Kleiniansk. Først herefter tager udviklingen af sproglig realitetsstyret tænkning fart og dermed udviklingen af den 7. sans, den intelligible (i DNP), som har til opgave at samordne og formidle sansning og følelser som en leder blandt ligemænd. Men kære MM, hvis vi med/i vores fornuft skal udøve selvkritik, hvor god en formidler, af sansning og følelser, er vores fornuft/intelligible sans så egentlig? Kan vi nogensinde med ord beskrive det vi sanser, det vi ser og hører - duften, smagen og berøringen - ja og balancen (den 6. sans)? Fra det gruopvækkende rædselsfulde til det ubeskriveligt vidunderlige, ordspillet svarer allerede; nej det kan vi ikke, idet sanseoplevelser altid er mere eller mindre ubeskrivelige, ligesom følelser er det; fra morderisk raseri til inderlig kærlighed 'findes der ingen ord der helt slår til' som et andet ordspil siger. Jamen så har vi jo allerede erkendt det, siden det er i vores ordspil - siger du kære MM. Måske har du ret kære MM. I ethvert tilfælde kalder vi det kunst, når billedkunst, musik, litteratur, skuespil og andet nærmer sig en essentiel formidling af sansning og følelser som vi på en eller anden måde, sanseligt og følelsesmæssigt, kan genkende/genkalde os. Men er det nogensinde 'den rene vare', eller er det som i den omvendte hulelignelse (BI s.10): 'En sort hvid todimensionel udgave af den virkelige natur - den naturlige virkelighed'? Lad os først undersøge selvets frihed i den førsproglige sansning, følelser og primærprocesser og søge at besvare spørgsmålene: Kan vi ville hvad vi vil - kan vi vælge om vi vil have en impuls/en følelse? Vi har her ændret de oprindelige udsagns (BI s.9) sidste dele til spørgsmål, hvor de første dele af udsagnene lyder: 'Vi kan gøre hvad vi vil' / 'vi kan vælge om vi vil handle på en følelse/impuls'. Et menneske kan altid vælge at handle på en impuls, hvor gruopvækkende og forbudt den end måtte være. Et menneske kan vælge at myrde et andet menneske - voldtage og myrde et barn, og vi ved at det sker hele tiden overalt i verden, samtidig med at en sådan frastødende/'umenneskelig' adfærd er en fast del af vor daglige underholdning i krimier af enhver art, der iøvrigt i vor tid sælger bedre end nogensinde. Den eneste rationelle/fornuftige forklaring på dette fænomen må være, at disse bestialske/dyriske impulser virker genkendelige/genkaldelige i vore primærprocesser, altså ubevidst. Der foregår således en stimulering af ubevidste primærprocesser, alt imens vi i bevidstheden, i reaktionsdannelse, oplever at afskye disse impulser, og begrunder vor interesse med beundring af forbryderprofileringer og opklaringsarbejde. Men kære MM. Alt dette foregår hjemme i sofaen, omhandler fiktion/kunst og giver i værste fald kun anledning til, at vi holder os for øjnene, slukker fjernsynet eller vågner om natten i et mareridt, der dog hyppigst censureres bort i bevidstheden. 4

6 Men hvor lidt der skal til at aktivere disse bestialske primærprocesser i mennesket, viser enhver krigstilstand med al ønskelig tydelighed, og mærker næsten altid de involverede for livstid. Som tidligere beskrevet (BI note 22) har Habib Davanloos forskning ført entydigt bevis for, at langt de fleste af os (sandsynligvis over 90%) har en såkaldt morderisk organisation (hyppigt fusioneret med seksualitet) indlejret dybt i vort ubevidste. Dette 'ubevidste rovdyr' har altid været en del af mennesket, men en del som udviklingen af fornuften/den intelligible sans i DNP, har forvist til det ubevidste. Vi skal så, som Hegel ville udtrykke det; forlige os med vore modsætninger uden at skille os fra dem - idet det åbenbart ikke er muligt. Dette epistemoontologiske stykke arbejde lykkes jo alt andet lige - under evighedens synsvinkel - trods alt - for langt de fleste af os. Men kære MM. Når et menneske vælger at handle på en impuls, er dette så udtryk for menneskets frie vilje/viljens frihed? Dette er et klassisk filosofisk tema med så mange varierende udlægninger at jeg, for en generel behandling af det, må henvise til fagfilosofien f.eks.: Politikkens Filosofileksikon I vores kontekst (i DNP) er det; at et menneske handler på en given impuls, 'gør hvad det vil', udtryk for en mangfoldighed af drivkræfter - et samspil mellem sansning, drifter, bevidste som ubevidste følelser og fornuften. Spørgsmålet er her, i hvor høj grad primærprocesserne er dominerende i bevidsthedens/fornuftens/sekundærprocessernes valg af handling. Spørgsmålet bliver så; giver det nogen mening, i dette komplekse konglomerat, at tale om 'den frie vilje' - specielt set i lyset af vor undersøgelse af sprogets/fornuftens evne som 'formidler' af sansning, drifter og følelser? Hvis vi antager, at personerne A og B begge, i retslig forstand, kan stilles til ansvar for deres handlinger, og A overvejende håndterer sine forbudte impulser ved forsvarsmekanismerne (der er mekanismer og således ikke under viljens magt) fortrængning og reaktionsdannelse (19), og derfor fremstår som et moralsk uangribeligt og godt menneske - hvor B, hyppigst grundet traumatisk opvækst og komplicerende misbrug, ikke i samme grad har udviklet modne forsvar, og derfor er primærprocesdomineret i både drifter, impulser og handling, og betjener sig af forsvarsmekanismer som; splitting, benægtelse og projektion. Så er primærprocesimpulserne, hos A og B, identiske. A er sandsynligvis ikke i kontakt med disse forbudte impulser, eller udlever dem kun sjældent i det skjulte når presset bliver for stort (som f.eks. den pædofile jesuit). Hvorimod B ustandselig oversvømmes af dem og hyppigt handler på dem, men håndterer skyld og skam ved i splittingen at skifte fra den 'onde' til den 'gode' position (BI note 22), benægter den onde side og tillægge andre den ved projektion (som hovedparten af forbrydere). Giver det her, kære MM, nogen mening at tale om 'den frie vilje' eller frihed, når drifter, impulser og forsvarsmekanismer ligger udenfor viljens domæne, i et nærmest uoverskueligt samspil - et ubeskriveligt samspil. Sproget slår, endnu engang, ikke til som formidler, men det er tydeligt at vi ikke kan vælge om vi vil have en impuls, og ikke kan ville hvad vi vil. 5

7 Det ser ud til, kære MM, at vi når til den samme konklusion vedrørende selvets frihed, som vi nåede til i vor undersøgelse af selvets afgrænsning (BI s.47). Selvets frihed skal ikke primært findes i primærprocesserne. Kan Schanz have ret? - når han siger: "At ordet frihed har en entydig kernebetydning, er intet mindre end en illusion - og en meget udbredt en af slagsen....[(s.8)] Wittgenstein har fat i den lange ende, men det ser ikke rigtigt ud til at slå igennem i hverdagslige sammenhænge. Det kan skyldes, at tanken om ord som udtryk for bagvedliggende ideer er dybt forankret i vores kultur. Vi antager, at frihed har en essens, fordi vi gennem tusinder af år har lært at opfatte sproget på den forkerte måde.... Vi finder ondets rod tilbage i antikken, og lad mig begynde med at ryste helgenstatuen af den store græske filosof Platon en lille smule.... han lå i ganske omfattende grad under for just illusionen om, at et ords betydning hentes og skabes i kraft af underliggende entydige kernebestemmelser - dem kaldte han ideerne. Sat på spidsen: Den filosofiske traditions grundlæggelse skyldes en fejltagelse!" (s ) Dette, kære MM, rejser en række spørgsmål. Kan Platon ( fvt.) tituleres/tillægges rollen som 'den filosofiske traditions grundlægger'? Vi skal i så fald se bort fra Indisk - ældre og yngre vedisk religion startende omkring 1500 fvt.; 'der er to verdener, hvor den åndelige er mere virkelig end den ikke-åndelige', og Gotama Buddha fvt. De ældre græske filosoffer, der virkede før Platon hhv.; Thales omkring 585 fvt., Pythagoras ca. 530 fvt. og Heraklit ca. 500 fvt. og hele den kinesiske tradition med Konfucius (latin for K'ung Tse, hvor 'Tse' betyder mester) født 551fvt. og de senere Me Tse og Lao Tse. (20). Ligesom Schanz's udsagn: "Men lad os først anerkende grækernes store betydning: De var skabere af verdens første demokrati." (s.26) burde være: 'De var skabere af verdens første nedskrevne demokrati', der som bekendt ikke var noget demokrati, men nærmere oligokrati-lignende for mænd. Ikke for kvinder, slaver og fremmede. Til forskel fra f.eks. Kimbrernes demokrati omkring 120 fvt. (21). Schanz's udsagn: "Al stor græsk filosofi er et frontalopgør med den overleverede græske gudeverden - filosofien erstatter guderne med abstrakte metafysisk- religiøse ideer og principper, der nok blev tillagt guddommelig status, men som aldrig havde noget personligt eller menneskeligt ved sig." (s.33) afslører, at Schanz er opmærksom på hvilket ærinde Platon var ude i med sin Idelære. Kære MM. Vi har tidligere lagt afstand til Platons Idelære, som iøvrigt udvikles filosofisk helt frem til Hegel (BI s.21), men det væsentlige her er 'frontalopgøret' med den vidtløftige, om end nok så underholdende, græske mytologi. Idelæren er her mytologiens negation, der synergisk afslører mytologiens mangler til en ny position; Idelæren, som Platon selv, sent i sit virke, udtrykker tvivl vedrørende gyldigheden af. Altså ikke i egentlig forstand 'en fejltagelse', eller forkert opfattelse af 6

8 sproget, men en ægte dialektisk filosofisk bevægelse mhp. at afsløre mangler. Platon kunne filosofere. Kære MM. Er det netop det at antage en fejltagelse for sand, for derefter at tvivle, og evt. falsificere antagelsen, at kunne antage og tvivle, der er selvets frihed - at kunne filosofere? Hegel skriver i Forordet til sin Retsfilosofi: "Det, der skal begribes, er filosofiens opgave, for det, der er, er fornuftens." (s.26). Kære MM. I DNP vil vi begribe det der er og derved udvikle fornuften dialektisk. Men i de følgende, svært tilgængelige, Hegel citater skal vi være opmærksomme på hans komplekse terminologi, på hvilken hele hans filosofi hviler. Lad os derfor repetere/evt. genlæse (BI s.16) nogle af Hegel termer: "Hos Hegel er et begreb en struktur ved virkeligheden selv og ikke kun en psykologisk forestilling,... Den subjektive ånd kulminerer i fremstillingen af menneskets frie vilje [subjektiv ånd ~ frihedsbevidsthed].... den subjektive ånd må virkeliggøre sin frihed, det vil sige blive objektiv [objektiv ånd ~ sædelighed].... Derfor fører begrundelsens bevægelse os fra den objektive ånd (samfund og historie) til den absolutte ånd, som både er grunden til den subjektive ånd og den objektive ånd.... Men den absolutte ånd træder ikke adækvat frem i den religiøse forestilling. Denne må ophæves i begrebet; først i den filosofiske, spekulative tænkning er den absolutte ånd egentlig præsent, eller begrebet som sådan,... I stedet for religionens "gud" som troens forestilling, træder nu den logiske ide." (Filosofileksikon). Kære MM. Det fremgår her tydeligt hvordan Hegel udvikler Platons Idelære (BI s.21) dialektisk; 'den logiske ide træder i religionens guds sted', mens Platons 'trancendente sjæl i vandring' opgives. Vi ser hvordan 'et begreb er en struktur ved virkeligheden selv', men det vi søger er selvets virkelighed/virkelige frihed, der, som vi skal se, ifølge Hegel skal findes i 'den filosofiske spekulative tænkning', altså, i vores terminologi, i sekundærprocesserne. Nogle væsentlige citater fra indledningen i Hegels Retsfilosofi, som vi løbende vil reflektere over: "Filosofien beskæftiger sig med ideer og altså ikke kun med det, man sædvanligvis omtaler som slet og ret begreber; snarere demonstrerer den sådanne begrebers ensidighed og usandhed;... virkeligheden er noget, begrebet alene giver sig selv. Alt, hvad der ikke er sat som virkelighed af begrebet selv, er forbigående derværende, ydre tilfældighed, meninger, fremtrædelse uden væsen, usandhed, illusion osv." ( 1) Kære MM. Det ser ud som om Hegel åbnede 'ordrenseriet' og 'dybderensede begreberne' mere end 100 år før Wittgenstein. Dette er selvfølgelig ikke Idehistorie, men; Ideens Historie - fra Platon til Hegel. 7

9 I det følgende er det væsentligt, at for Hegel er frihed immanent i viljens begreb - "viljen er fri, således at frihed udgør dens substans og bestemmelse;..." ( 4) - og hænger sammen på samme måde som masse og tyngde. Vi kan således ikke tale om vilje uden frihed eller frihed uden vilje. Som iøvrigt ej heller, ifølge Hegel, kan adskilles fra tænkning. "( 5) Viljen indeholder a) et element af ren ubestemthed eller af jegets rene refleksion i sig, hvor enhver begrænsning og ethvert indhold bliver opløst - om det [indholdet] nu umiddelbart er tilstede takket være naturen, behov, begær og drifter eller givet og bestemt på en anden måde; dette er den absolutte abstraktion eller almenheds grænseløse uendelighed, den rene tænkning af sig selv.... Kun et enkelt aspekt af viljen defineres her - nemlig denne absolutte mulighed for at abstrahere fra enhver bestemmelse, som jeg befinder mig i, eller som jeg har sat mig i, flugten fra ethvert indhold som en skranke; hvis viljen bestemmer sig på denne måde, som flugt, eller hvis forestillingen for sig betragter dette aspekt som frihed og fastholder det, da er det den negative frihed, eller det er forstandens frihed. - Der er her tale om tomhedens frihed ophævet til virkelig skikkelse og til lidenskab.... Tilføjelse (H,G).... Denne negative frihed, eller denne forstandens frihed, er ensidig; men det ensidige rummer altid en væsentlig bestemmelse i sig; den skal derfor ikke kastes bort, problemet med forstanden er blot, at den ophæver en ensidig bestemmelse til det eneste og det højeste." Kære MM. Denne 'tomhedens frihed ophævet til virkelig skikkelse og til lidenskab' eksemplificerer Hegel med to yderpunkter/ekstremer; den indiske 'brahman' [pujari ~præst?], som i sin inderligheds tomme rum forsager enhver livskvalitet, formål og forestilling, og den franske revolutions rædselsperiode, med sin udslettelse af enhver forskel med hensyn til talent eller autoritet. " 6. b) På samme måde er jeg en overgang fra den forskelsløse ubestemthed til en skelnen, en bestemmen og en sætten af en bestemmelse som et indhold og genstand. - Dette indhold kan fremdeles gives ved naturen eller frembringes af åndens begreb. Ved en sådan sætten af sig selv som noget bestemt, indtræder jeget overhovedet i derværen; - endelighedens absolutte moment eller specificering af jeget. Bestemmelsens andet moment er lige så meget negativitet og ophævelse som den første [a)], idet det er ophævelsen af den første abstrakte negativitet. - Ligesom det specifikke overhovedet indeholdes i det almene, således er dette andet moment af samme grund allerede indeholdt i det første; det er blot en sætten af det, som det første allerede er i sig.... Tilføjelse (H,G).... Der er ikke blot tale om, at jeg vil, men jeg vil noget...." Kære MM. Lad os prøve at udlægge/omskrive dette i vores terminologi: I DNP kan selvets frihed udtrykkes som en dialektisk bevægelse i selvets rene refleksion i sig, hvad enten det nu er drevet af naturen, drifter og begær eller af åndens begreb - hos os; primærprocesberigede sekundærprocesser. a)-abstraktionen er så; enhver bestemtheds negation - flugten fra ethvert indhold, enhver skranke, og b) er negationens negation - i selvets specificering - selvets derværen i indhold og genstand. Selvets frie refleksion i sig, fra; jeg vil - til; jeg vil ikke - til; jeg vil noget. 8

10 Kære MM. Lad os slutte denne opdagelsesrejse i Hegels dialektiske fremstilling af begrebet; selvets frie vilje, med et sidste citat: " 7. c) Viljen er enheden af disse to momenter; - den i sig reflekterede og derved til almenhed tilbageførte specificitet; - individualitet; jegets selvbestemmelse, det at sætte sig selv i noget som det negative af sig selv, nemlig som bestemt, begrænset og ved sig, dvs. forblive i en identitet og en almenhed med sig og kun slutte sig sammen med sig selv i denne bestemmelse. - Jeg bestemmer sig, for så vidt som det er negativitetens relation til sig selv; som denne relation til sig selv er det på samme måde indifferent over for denne bestemthed, kender til den som sin og som ideel, som blot en mulighed, som det ikke er bundet af, men som det udelukkende er i, fordi det sætter sig i den. - Dette er viljens frihed, der konstituerer sit begreb eller sin substantialitet, sin tyngde, på samme måde som tyngden konstituerer et legemes substantialitet." Inden du går videre, siger du kære MM, er jeg ikke sikker på, at jeg forstår hvordan 'begrebet er en struktur ved virkeligheden'? Og hvordan 'virkeligheden er noget, begrebet alene giver sig selv'? Kære MM. Lad os spørge den absolutte ånd, forenet med begrebet - Hegel selv: " Her har vi det punkt, hvoraf det fremgår, at viljen kun som tænkende intelligens er egentlig, fri vilje. Slaven kender ikke sit væsen, sin uendelighed, friheden, han kender ikke til sig selv som væsen -... dvs. han tænker ikke sig selv.... Tilføjelse (H).... Den sande vilje er således dette, at det, som den vil, dens indhold, er identisk med den; at frihed altså vil friheden." " Begrebets bevægende princip, der ikke blot opløser det almenes specificering, men også frembringer dem, er det, jeg omtaler som dialektik;..." Men, kære MM, før vi fordyber os i, om Schanz har ret i: "At ordet frihed har en entydig kernebetydning, er intet mindre end en illusion -... Vi antager at frihed har en essens,..." (hhv. s.8 og 11), som Hegel helt åbenlyst er fundamentalt uenig i, (men han er jo også en del af hvad Schanz anser for en 'fejlagtig filosofisk tradition'), må vi først afgrænse vores undersøgelse af selvets frihed igen. Schanz's undersøgelse af frihed er ekstrovert. Vores er introvert, således at forstå at, Schanz undersøger sprogliggørelsen af handlefrihedens vilkår (idet vi definerer enhver ytringsform som handlinger). Vi undersøger selvets introverte frihed, det der ligger før enhver handling, - den refleksive proces i det neoæstetiske selv, der ligger til grund for enhver handling, enhver beslutning, ethvert valg, svarende til Hegels begrebliggørelse af den frie vilje ovenfor. Det er således ikke såkaldt positiv hhv. negativ frihed vi undersøger - ikke frihed for og frihed til osv., som er velbeskrevet i alle relevante lærebøger, men hvad grundlaget for begrebet frihed er? Om selvets frihed har en essens, der ikke er en illusion? Schanz's analyse af begrebet frihed og konklusion; 'at begrebet frihed har en essens er en illusion', 9

11 retter sig alene imod handlefrihed, og det må vi jo give ham ret i - ikke? Enhver handling/ytring er underlagt vilkår, og vi kan således alene tale om grader af handle- og ytringsfrihed, der som bekendt varierer umådeligt fra sted til sted i verden. Men Schanz overser/ behandler overhovedet ikke det fokus for den frie vilje, som vi finder hos Hegel: "Dette er viljens frihed, der konstituerer sit begreb eller sin substantialitet, sin tyngde, på samme måde som tyngden konstituerer et legemes substantialitet." ( 7) Selvets frihed er, hos Hegel, lige så selvfølgelig essentiel/substantiel som, at et legeme har tyngde, og består i; menneskets evne til dyb og inderlig dialektisk refleksion, og inddrager endog primærprocesser som; sansning, drifter, følelser og behov. Men kære MM, som Hegel understreger igen og igen; begrebet bevæger/udvikler sig dialektisk over tid, eller som Heraklit siger; alt bevæger sig/er i bevægelse. Som i det indledende citat, skal vi ikke sætte os tilbage og vente på fuldstændighed, men være i bevægelse. Livet er autotelisk/målet i sig selv - bevægende. Forgrener Hegels store gamle træ sig stadig - eller er det væltet? Uanset hvad "ville det være forrykt ikke at plante et nyt træ, fordi det kunne finde på at sætte nye grene". I DNP er ethvert selv et nyt træ, der sætter sine grene, som knopskyder ~ blomstrer ~ bærer frugt, der falder til jorden og fostrer nye træer. Som træets afhængighed af jordbund, vand og sollys - ja og egernet som spiser frugten og lægger frøet et egnet sted, er selvets frihed betinget af de vilkår selvet har i sig - selvets primærprocesser, som selvets sekundærprocesser skal forvalte. Det nye træ vi har plantet, kære MM, er; Den Neoæstetiske Position, og frugterne af dette træ er en ny epistemoontologi. Begrebets dialektiske bevægelse har lagt al metafysik, fra Platon til Hegel, bag sig, der er nu ingen, for de få; 'vi er blevet et med den absolutte ånd, dens absolutte begreb og forenet med det absolutte væsen' (BI s.19), men, for de mange/fleste står essensen/substansen af selvets frihed uændret tilbage; menneskets evne til, i sine primærprocesberigede sekundærprocesser, i fri og dyb inderlig refleksion, at kunne/turde tvivle på alt/negere alt, bortset fra selvet og dets evne til at tvivle. Her slutter vi, kære MM, essaysamlingen SELVET hvor vi begyndte med Descartes, og konklusionen på undersøgelse af selvets frihed er: Selvets frihed har en essens/substans, og dette er ingen illusion. Denne essens/substans er, ikke mindst, dokumenteret via alle de filosoffer og videnskabsfolk vi har berørt i skriftet, ligesom vores refleksioner, dine og mine kære MM, beviser essensen/substansen i SELVETS FRIHED. (22). Kære MM. Far vel og tak for denne gang. Antropovox April

12 NOTER (1) Kommentarer indrammet med [...] er altid Antropovox. (2) Essaysamlingen; Selvet, vil blive henvist til under betegnelsen: Bind I (BI) (3) John Locke: Anden afhandling om styreformer. Et essay om borgerstyrets sande oprindelse, rækkevidde og formål. Oversættelse, indledning og noter ved Niels Henningsen. DET lille FORLAG Oplag (4) Se (BI) note (1). (5) Denne opfattelse/udlægning af kristendommen bygger på Markus Evangeliet i det nye testamente. Evangeliet formodes i dag, som det første evangelium, at være skrevet anonymt - ikke af Markus - omkring år 70 evt., efter at romeren Titus, samme år, havde ødelagt Jerusalem skåret op i søgen efter guld og ædelstene de måtte have slugt, dræbt og korsfæstet jøder og forvist resten. Her er Jesus ikke Guds søn - ingen jomfrufødsel - men udvalgt ved dåben som 12årig, ingen undere, genopstandelse eller Helligånd. Jesu død på korset erstatter - som tidligere Toraen - her tabet af jødernes eneste helligsted; templet i Jerusalem. Jesus bliver således jødedom uden tempel - en ny mesiasforståelse. (6) Etnocentrisme: Den indstilling at de religiøse, moralske, politiske, kunstneriske o.a. normer man er opdraget til er alle andre overlegne, er de bedste; etnocentrisk. (Gyldendals Fremmedordbog 2001). (7) Jerusalems ødelæggelse blev af det 'nye præsteskab' udlagt som Guds/Jahves/Els straf for den stadig udbredte polyteisme der havde præget regionen i flere hundrede år, med guderne: El øverst, hans hustru Ashera, Baal og andre vi tidligere har nævnt (BI s.35). Jødernes historie blev nu allegorisk omskrevet, dramatiseret og forskønnet til en storhed man kunne forstå. Den Babylonske landflygtighed blev til 'jøderne i Ægypten', og kampen mod polyteismen personificeret i Moses (jøderne var aldrig slaver i Ægypten og Moses har aldrig eksisteret). Hvis David har eksisteret, var han sandsynligvis konge over ca. 20 landsbysamfund af hyrder, og kunne i bedste fald mobilisere en hær på omkring 200 mand, idet der på denne tid (ca.1000 fvt.) ikke fandtes større byer i dette område, altså grundlage han ikke Jerusalem. Myten om Kain og Abel er givetvis en allegori over datidens kampe imellem kvæghyrder og agerdyrkere. osv.... Men kære MM. Som jeg nyligt hørte en gammel hollandsk rabbiner svare, en forsker, med et inderligt smil i øjnene: Uanset om det nu er sandt eller ej, havde vi som jødisk folk aldrig overlevet, uden vor Tora, sæder og skikke. 11

13 Og det kan vi jo kun give ham ret i, for der har måttet skulle noget stort og helt enestående til - for dem - jøderne. Men for os svarer det til funktionen af vikingernes Valhal; for hvem ville kære sig om døden i kamp, med daglig udsigt til genopstandelse i skumringen, fulgt af helstegt vildsvin, mjød, møer og sang? - Men det var jo dengang. (8) Locke refererer her til antagelser fremsat af Josefus Acostas/José de Acosta, som var spansk jesuit - missionær i Peru, i hans skrift fra (NH note 15) (sandsynligvis Præinka folkeslag?) Udsagnet er: Historisk ukorrekt vedrørende Inkariget i Peru, grundlagt i 1200tallet som var feudalt med Inkaen øverst - tilbedt som solens søn. Uklart vedrørende Mayakulturen og kun sandt for begyndelsen af den Aztekiske kultur fra 1300tallets Mexico, der hurtigt udviklede sig til et despotisk monarki. Det vaklende/fejlagtige historiske grundlag videreføres i 105 og 108. Men udsagnet er givetvis sandt, for mange af de Nordamerikanske jæger-samler-seminormadeindianerstammer, Locke ikke nævner i denne sammenhæng. (9) David Hume: En undersøgelse af moralens principper. Indledning og oversættelse ved Niels Henningsen. Forlaget ANIS København (10) Bortset fra 'historien', er alle øvrige kursiveringer mine. (11) Retfærdig: Stemmende med rettens fordringer - færdig til ret. (etymologisk ordbog) Filosofisk ordbog skelner mellem et formelt retfærdighedsprincip: "Lige tilfælde bør behandles lige, og ulige tilfælde bør behandles ulige.... Men diskuterer vi, om de eksisterende love i sig selv er retfærdige eller uretfærdige, er det nødvendigt at supplere det formelle retfærdighedsprincip med nogle indholdsmæssige overvejelser om, hvad der skal anses for lige og ulige, det vil sige indholdet i den klasse, der skal behandles på en bestemt måde. Traditionelle retfærdighedsteorier har bl.a. hævdet, at fordeling af goder eller byrder skal ske efter henholdsvis moralsk fortjeneste, ydelse, behov, evne, stilling, køn eller race." Kære MM. Jeg finder dette retfærdighedsprincip yderst mangelfuldt - hvad finder du det? (12) Hume nævner blandt andre: Epikur, og de for ham 'moderne' Hobbes og Locke, idet han understreger at de til trods for at de hævdede selviskhedens moralsystem - alle levede et - efter Hume - upåklageligt levned. (13) Emmanuel Chukwudi Eze ( ). Skriftet er fundet på internettet, der desværre udelader noterne. Skriftet er på engelsk og fagfilosofisk på et meget højt niveau, hvorfor der her er tale om 'min oversættelse og udlægning', men den kildekritiske - eller iøvrigt interesserede læser, kan selv finde dette, meget læseværdige, skrift på internettet, hvor man selvfølgelig også finder Ezes biografiske data. (14) Viser den nyeste teori sig at holde; nedstammer alle, fra Afrika udvandrede mennesker, - i hele verden, fra en og samme homo sapiens - stamme/storfamiliegruppe, idet vi, ved stikprøver, ser ud 12

14 til alle at have/bære et gen - have en fældes forfader/moder - man sjældent finder i Afrika. I så fald vil genvariationen i Afrika givetvis være større end i de øvrige dele af verden. (15) I denne artikel, som ligeledes findes på internettet, afdækker Christian Neugebauer (CN) racismen i både Kants og Hegels filosofi og skriver: "In the European discussion Hegels racism is a well hidden and even an unknown fact, or at worst his racism is not even acknowledged as such." (s.51) Og videre i min oversættelse: "Det er filosoffernes pligt at destruere det teoretiske grundlag for racisme,... "(s.52). Men CN påpeger at Hegels racisme ikke, som Kants, baserer sig på 'naturlige biologiske' faktorer, men tværtimod forklares den påståede underlegenhed, med basis i Hegels 'Verdensånd'. CN's kilde til Hegels racisme er hans: "De filosofiske videnskabers encyklopædi" fra 1817, revideret i 1827 og (16) Henry Thomas Buckle ( ) Engelsk historiefilosof der indførte naturvidenskabelig metodik i historieforskningen. Hans værk: "Den engelske civilisations historie" ( ), nåede han desværre aldrig at fuldende. Jared Diamond (1937- ) Professor i geografi og fysiologi ved UCLA. Her værket: "Vejen til verden af i dag" (Guns, Germs and Steel) New York SELVETS FRIHED. (17) Hegels Retsfilosofi (1833) (BI note 10). Tilføjelse (H,G) er Hothos og Griesheims, alment accepterede, stenograferede noter til Hegels forelæsninger i retsfilosofi (se oversætterens forbemærkninger s.8) (18) Intensionen er på ingen måde en 'sønderlemmende' kritik af Schanz's FRIHED, tværtimod finder jeg værket videnskabeligt velbegrundet, velskrevet og læseværdigt i sin moderne form. Ludvig J. J. Wittgenstein "Østrigsk-engelsk filosof, professor i Cambridge , hovedskikkelsen i dette [forrige] århundredes analytiske* filosofi." (Filosofileksikon, B1 note 1) (19) " 'reaktionsdannelse': Psykoanalytisk betegnelse for en forsvarsmekanisme, hvorved uacceptable primitive driftstilskyndelser erstattes af modsatrettede acceptable tilskyndelser, der giver sig udtryk i tankegang, holdning og adfærd,..." Psykiatrisk ordbog. Gyldendal 2001 (20) Arne Næss (BI note (1)) (21) I det hele taget tillægges den græske antik hyppigt alt for stor betydning, givetvis pga. af de skriftlige kilder. Der er f.eks. ingen grund til at tro at grækerne var de første til at eksperimentere med demokratiske styreformer. F.eks. tyder moderne forskning på at indianske fastboende præinkafolkeslag i Sydamerika, har organiseret sig demokratisk uden konger e.l., ligesom de nordamerikanske jæger-samler stammer var demokratiske, med ældreråd og valgt høvding hvis magt hovedsagelig var begrænset til krigstilstand. Kimbrernes demokrati (BI s.35) var iøvrigt betydeligt mere demokratisk end grækernes, med ligeret 13

15 mellem kønnene, ingen slaveri og race/blod var uden betydning. (22) Kære læser. Forlaget MAJJA bringer her til slut, med tilladelse fra Antropovox, et digt/en sang han skrev under et ophold på Ibiza i Digtet er inspireret af en af Æsops's fabler (ca. 500 fvt.). THE BALLAD OF WILLY THE WEB It was one misty morning about the dawn of man, the green pine wood was dawning and woke up the sleeping ant. The new born spider called Willy came sliding down his first thread, he felt a little wet and chilly as he his eight tiny new born legs spread. As Willy his sliding decided to stop, the sun was coming up. Birds started singing and the pigeon to coo, and a mouse jumped down in his hole. Willy looked around to see what he could find in his spider would an old tree of pine, a slowly drop of water and Willy took a sip and started to wave his Willy web. The time went on as it did for so long, while Willy and his web it grew strong. In the middle of his web he sat all day long, singing his spider song. Little flicky fly you can fly so high, but you re going to die before you reach the sky. Little flicky fly you can fly so high, but you re going to die before you reach the sky. Another misty morning like the last, about thirty-seven spider years has passed. Willy had wife and children ninety-nine and webs all over the old tree of pine. He was sliding up and down to see if everything was as it should be, in his spider society. 14

16 As Willy slided up and up heading for the top, he came upon some working spider boys, and he could hear their singing spider voice. Wave and save wave and save and you ll be rich as Willy the brave. Wave and save wave and save and you ll be rich as Willy the brave. When Willy reached the very last web, the first one he ever made. He crossed it in a few times eight steps just to sit for a while in the shade. But what Willy was there to find, should nearly blow his mind. A tread lead from his very first web to the top of the old-old pine. Well to Willy the spider this was no scoring, he found it even very annoying. One big bite and it started to slide, and all spiders in their webs they slipped and they slipped. Until there wasn't one web to find in the old tree of pine. And the story was known in woods so soon, that is was old by the same afternoon. It was one misty evening about the dawn of man. Willy the tree legged spider found his family lying dead around. Cause he Willy had over bit, the first tread he ever did, yes Willy the Web had over bit, the tread that him into life had led. Well the dawning men would he understand, this tip from Willy the Web? Well if he don t it s maybe not that bad, cause this was only a tale so sad. ~ OO ~ 15

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30.

Sidste søndag i kirkeåret d Matt.11,25-30. Sidste søndag i kirkeåret d.21.11.10. Matt.11,25-30. 1 Med denne søndag slutter vi et kirkeår. Og i det år, der nu er gået, har vi gennem evangelierne fået fortalt historien om Jesus. Vi har hørt om hans

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7.

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl. 10.00. Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. I den uge,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

DEN FREMMEDE DER FIK JESUS UD AF KURS

DEN FREMMEDE DER FIK JESUS UD AF KURS Matt 15,21-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 2. i fasten, 1. tekstrække, 24/2-2013 Tekst: Matt 15,21-28 DEN FREMMEDE DER FIK JESUS UD AF KURS Jesu overraskende reaktion Hvordan kan det være, at Jesus i

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere