SUPERVISION AF PERNILLE MATHILDE EKELØF
|
|
- David Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUPERVISION AF PERNILLE MATHILDE EKELØF 18 PSYKOLOG NYT Nr ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN
2 Mærk dig selv brug dig selv Hvis en relationsorienteret tilgang til psykologarbejdet skal realiseres, må målet i supervision også handle om at lære sig selv at kende og at bruge denne viden i samspillet med andre Mange psykologer støder i deres faglige praksis på at skulle supervisere andre faggrupper. Også helt nyuddannede psykologer forventes på baggrund af deres teoretiske uddannelse at kunne supervisere fx pædagoger, lærere og sygeplejersker. Supervision er imidlertid en broget størrelse. Hvordan der superviseres, er påvirket af det bagvedliggende vidensog læringssyn. Det didaktiske mål for supervisionspraksis er derfor også forskelligt, alt efter hvilket perspektiv der indtages, og hvilke metoder man som supervisor tager i brug. Således er supervisionspraksis tæt bundet sammen med både teori og metateori, og derfor kan det være en fordel at gøre sig klart, hvilken position man som psykolog selv ønsker at supervisere ud fra. På mange områder er der i den psykologiske litteratur og praksis fremvækst i et relationsorienteret perspektiv på individuel udvikling. I udviklingspsykologien har bl.a. Daniel Sterns arbejder vist, at et barns udvikling af selvfornemmelse er organiseret gennem samspilserfaringer med nære omsorgspersoner (Stern, 2000). På det psykoterapeutiske område har effektforskning vist, at det er arbejdsalliancen og nuancer i relationen mellem klient og terapeut, der er associeret med et positivt udfald af interventionen (Skovholt & Rønnestad, 2003). Og på det pædagogiske område tales der om en decideret fremvækst af et relationsorienteret paradigme, hvor lærere og pædagoger skal uddannes og superviseres, så de får mulighed for at øge deres relationskompetence (fx Juul & Jensen, 2003; Rye, 2002). Alle disse perspektiver retter samlet fokus mod, at den individuelles udvikling er knyttet til samspillet med andre mennesker. Min agenda er, at implikationerne bør bevidstgøres og anvendes i udviklingen i professionelles arbejdsliv. Derfor må et fænomen som supervision betragtes som en samspilsproces, hvor forandring og læring også kan ske på grundlag af interaktion mellem supervisor og supervisand. Det forekommer mig dog, at der i supervisionslitteraturen mangler anerkendelse og anvendelse af det relationelle samspil som en helt særlig kvalitet. For mig at se mangler sammenkoblingen af den viden, vi har om relationelle udviklingsmekanismer, med det, der kan udspille sig, når to fagpersoner mødes i en supervisionssammenhæng. Teoretisk afsæt I mit speciale har jeg skitseret nogle overvejelser og retningslinjer for, hvordan en sådan relationsorienteret supervisionsmetode kunne tænkes at have et teoretisk afsæt. Inspirationskilderne har været mange, men er samlet set et udtryk for, at der er tale om en bølge af relationsorienterede perspektiver. På det metateoretiske niveau er jeg funderet i både eksistentialistiske og dialektiske overvejelser samt fænomenologiske og konstruktivistiske betragtninger. Disse kommer på det teoretiske niveau til udtryk først og fremmest i Sterns fænomenologiske tilgang til selvets udvikling og hans forsøg på at indfange de møder, der kan opstå spontant i nuet (Stern, 2004). Desuden bygger min teoretiske undersøgelse på Anne-Lise Løvlie Schibbyes dialektiske udviklingsteori. Jeg er også inspireret af den systemiske supervisionsmetodik (fx Schilling, 2005). Det relationelle selv Stern og Schibbye præsenterer en udviklingsforståelse, hvor almenmenneskelige mekanismer skaber et fundament for at Nr PSYKOLOG NYT 19
3 betragte selvets udvikling som en fortløbende, livslang proces. Derfor kan deres betragtninger også kan danne grundlag for at se supervisionsrelationen som en mulighed for udvikling af supervisandens fagpersonlige selv. Stern mener, at vi er forprogrammeret til at reagere interpersonelt. Intersubjektivitet er intet mindre end et grundlæggende behovs- og motivationssystem for mennesket, som er knyttet til vor overlevelse som art, siger han. Det enkelte individs oplevelse af sig selv opstår gennem samspil med andre, og det er gennem disse oplevelser, individet tilegner sig et grundlæggende organiserende perspektiv på sig selv og på interpersonelle hændelser i almindelighed. Han opererer med begrebet repræsentationer af generaliserede interaktioner (RIG er), og pointen er, at disse er fleksible og derfor kan ændres gennem nye relationelle samspil. I Sterns udviklingsforståelse opstår der inden for de første leveår forskellige fornemmelser af sig selv skabt ud fra organiseringer af samspilsoplevelser. Til hver selvfornemmelse hører et særskilt relateringsdomæne, som indebærer stadig nye måder at spille sammen med omgivelserne på. Hvert domæne er aktivt, også selv om nye relateringsdomæner opstår: Når først et relateringsdomæne er dannet, vil det blive ved at eksistere og udvikles som en særegen måde at opleve både selvet og det sociale liv på hele livet igennem. Derfor er Sterns udviklingsteori også relevant for voksne. Han opererer med tre former for selvfornemmelse, inden det verbale relateringsdomæne opstår. Bevidstheden om, hvilket domæne der relateres på, kan opstå, hvis opmærksomheden rettes imod dem, ligesom åndedrættet hele tiden er der, men vi sjældent er bevidste om, at vi trækker vejret (Stern, 2000). Selvafgrænsning og selvrefleksion På linje med Stern er det helt centrale omdrejningspunkt i Schibbyes dialektiske relationsteori, at intrapsykiske processer står i et dialektisk forhold til relationelle processer. Dvs. at det at danne en fornemmelse af sit eget selv ikke kan opstå uden et relationelt samspil. For at forklare dette bruger hun blandt andet begrebsparret selvrefleksion og selvafgrænsning. Hun viser, at når individer gennemlever afgrænsningsprocesser, opstår refleksionsmuligheder over eget selv. At blive sig selv er tæt forbundet med at kunne fortabe sig i en andens perspektiv, fordi dette muliggør, at forskellen mellem dig og mig kan blive genstand for refleksion og dermed konsolidere din fornemmelse af dig selv. Selvafgrænsning opstår derfor gennem modsætninger mellem relationsparterne. Når en mor fx sætter navn på sit barns følelse (vrede), vil følelsen få en tilværelse uden for barnet. Der opstår nu et fællesskab omkring følelsen, men samtidig også en forskel, idet mor ikke er vred lige nu. Mor og barn er både ens og forskellige; de er forbundne og adskilte på én og samme tid. Ved at moderen matcher barnets følelsestilstand i ord, kan barnet få sine følelser tilbage vel at mærke som sine egne og ikke moderens. Således skaber afgrænsning mulighed for selvrefleksion. Begreberne selvrefleksion og selvafgræsning er dermed forbundne, idet de forudsætter hinandens eksistens. Hvis mor ikke evner at gøre forskellene mellem hendes og barnets følelser tydelige, er der fare for, at hun kan komme til at placere sine følelser i barnet. Barnet får dermed ikke chancen for at tilegne sig følelsen som en del af sin egen selvoplevelse og kan ikke skelne mellem sig selv og sin mor. Udvikling af selvafgrænsning og selvrefleksion udebliver. Derfor er det vigtigt, at mor kender til nuancerne i sit eget følelsesliv og kan adskille sine egne følelser fra andres. Følger vi Stern og Schibbye til dørs, skabes selvet i en vedvarende dannelsesproces, der tager afsæt i interaktio- 20 PSYKOLOG NYT Nr
4 Baggrund Artiklen hviler på Pernille Mathilde Ekeløfs specialeafhandling Kan man blive sig selv fagligt? En teoretisk undersøgelse af potentialet ved at koble viden om udvikling og læring i relationer med supervisionspraksis, Københavns Universitet, Interesserede kan henvende sig til forfatteren på pm.a@get2net.dk. nelle erfaringer med andre mennesker. Tænk over det: I hvert mellemmenneskeligt møde er der mulighed for, at forandring i selvforståelsen kan finde sted ethvert samspil kan danne basis for nye RIG er eller nye afgrænsnings- og refleksionsmuligheder. Selvafgrænsning i supervisionsrummet Deltagelse i den andens indre liv forudsætter et reflekteret forhold til egne oplevelser. Der skal med Schibbyes ord være et nærvær i forhold til sig selv og til den anden (Schibbye, 2005, p. 38). Derfor er det ikke kun den-gode-nokmor, der skal være emotionelt tilgængelig. Som i mor-barn-eksemplet må supervisor også være emotionelt tilgængelig, fordi et reflekteret forhold til sine egne følelser påvirker samspillet med andre og gør det muligt også at tillade andre at have deres følelser. For at psykologer skal give deres relationspartnere mulighed for at udvikle selvrefleksion og -afgrænsning, bør også de have arbejdet bevidst med disse fænomener, fx i supervisionsrummet. Ifølge Schibbye er afgrænsningsproblematikker aktuelle i alle relationer. Det er fx uheldigt, når fagpersoner ikke har indsigt i, hvordan de selv påvirker samspillet i relationerne til de mennesker, de arbejder med. Den dialektiske model viser, at selvrefleksion og selvafgrænsning hos en part i en relation vil kunne bidrage til udviklingen af samme fænomener hos den anden relationspartner. I professionel udvikling opstår en målsætning om, at supervisanden tilegner sig en stadig større grad af selvafgrænsning og -refleksion. Måden, supervisor kan hjælpe denne proces i gang, er ved selv at være så afgrænset og reflekteret som muligt. Supervisors kommunikation må derfor tage udgangspunkt i egne oplevelser. Som i mor-barn-forholdet må supervisor anerkende supervisandens oplevelsesverden og hjælpe med at bevidstgøre og afgrænse denne ved at tilbyde sin egen oplevelsesverden som afsæt eller modsætning. Tveægget sværd I supervisionspraksis kan der være tendens til udelukkende at relatere på det verbale domæne og glemme de andre domæners eksistens. Stern peger på, hvordan det verbale relateringsdomæ- Nr PSYKOLOG NYT 21
5 ne er blevet dominerende i vores kultur: Udviklingen af sproget og det relateringsdomæne, der opstår, kan være et tveægget sværd. Sproget kan skabe et rum mellem den globale oplevelse og måden, den repræsenteres i sproget. Og det kan være svært at dele oplevelser og skabe sprog for fænomener som fx vitalitetsaffekter. Jeg synes, at supervisionspraksis bør skærpe fokus på, at vi har selvfornemmelser før det sproglige. Sproglig fortolkning kan skabe en parallel til den ikkesproglige oplevelse og dermed også et brud med den. Jeg er overbevist om, at det kan bidrage til autenticitet og i stedet rette fokus mod intuitiv og kropslig baseret viden som ressource. Schibbye taler om, at det at opøve selvrefleksivitet ikke kun er en kognitiv færdighed, men også kan bestå af organismiske refleksions- og afgrænsningsevner. At have organismisk tilgang svarer til en mere umiddelbar og direkte oplevelse. Det indebærer en refleksivitet, der tillader én at komme i kontakt med processer, der er umiddelbare og præverbale, og som måske før har været utilgængelige. En vej frem er at lytte til sin egen væren og blive bedre til at tyde de signaler, der kommer inde fra ens egen krop. Personliggjort teori Måske kan læseren ane de eksistentielle undertoner i mine overvejelser? Formålet er, at supervisanden forhåbentlig vil opleve en større overensstemmelse mellem det, han oplever, og det, han formulerer verbalt herom. Samlet er det min forhåbning, at arbejdet med afgræsnings- og refleksionsbegreberne og det at inddrage de nonverbale relateringsdomæner kan bidrage til, at den enkelte fagperson oplever større kongruens i sit arbejdsliv og af supervisor bliver støttet i at finde frem til sin egen måde at være fagperson på. Målet er kontakt til et mere autentisk grundlag, hvor individet ikke mister forbindelsen til sig selv ved at fortabe sig i omverdenens definitioner af sig. Formålet med supervision bliver i dette perspektiv at personliggøre den teori, supervisanden arbejder med. Schibbye siger, at der bør arbejdes hen imod, at supervisanden tilegner sig noget så paradoksalt som oplevet teori (Schibbye, 1999). Supervisander lærer eksempelvis om anerkendelse som metode, samtidig med at de oplever at blive anerkendt af supervisor. At arbejde med personliggørelse af teori indebærer at afsøge, hvad de enkelte teoretiske begreber betyder for hver eneste supervisand en udbredt fremgangsmåde i systemisk supervisionsmetodik (jf. Schilling, 2005). I det hele taget er der meget i den systemiske tænkning, der kan anvendes til at beskrive en relationsorienteret supervision, særlig når supervisors position skal diskuteres. Rolle og færdigheder På det praktiske niveau kommer særkendet ved en relationsorienteret supervisionsmetodik måske netop til udtryk, når supervisors rolle og færdigheder skal placeres. Den relationsorienterede supervision bygger på den antagelse, at almenmenneskelige udviklingsprocesser (også) er grundlaget for supervisandens udvikling, ikke (kun) supervisors faglige viden og erfaring. Med Sterns og Schibbyes begreber synes jeg, det bliver mere tydeligt, at supervisors måde at være på påvirker samspillet mellem supervisand og supervisor, og også supervisandens læring: Det er hele det oplevede supervisionsforhold, der repræsenteres i supervisanden. På den måde integreres de relationelle erfaringer og psykologisk teori, så både oplevelse og kundskab kan være med til at forme det faglige selv. Gennem anerkendelse kan supervisor fx fungere som model for indlæring, som andre fagpersoner kan lade sig inspirere af. Med mine betragtninger bliver supervisionsrelationen symmetrisk. Ekspertvældet, hvor supervisor i kraft af sin erfaring er den alt- og bedrevidende, er ikke længere aktuelt. Supervisor skal i stedet være nysgerrig, ikke-vidende, og turde slippe ekspertrollen, hvilket måske ikke er helt så let i en akademisk og videnskabsorienteret kultur? Supervisor skal være støttende frem for kontrollerende og dømmende i samspillet med supervisanden. Og det bliver relevant for supervisandens afgrænsningsog selvrefleksionsmuligheder, hvorvidt supervisor kan fremstå autentisk i relationen og bidrage med sit væsen og væren. Der kan fx kun skabes et møde-øjeblik ud af et nu-øjeblik, hvis supervisor tør respondere med sin egen autentiske og umiddelbare impuls og ikke med sine forudindlærte tekniske færdigheder (Stern, 2004). Der er derfor tale om at vedkende sig en særlig holdning frem for at besidde specifikke færdigheder, når den relationsorienterede supervisor er på arbejde. Den relationsorienterede supervision sætter fokus på, at supervision af andre faggrupper ikke kun skal dreje sig 22 PSYKOLOG NYT Nr
6 om fagspecifikke emner. Den anerkender, at faglig udvikling er lig med personfaglig udvikling, og åbner for, at det faglige selv også udvikles på baggrund af nye selvoplevelser i supervisionsrelationen. Min hypotese er, at relationsorienteret supervision kan være et værktøj til at realisere, at supervisanders relationelle færdigheder bevidstgøres og anvendes, i stedet for at det store potentiale forbliver henslumrende og ikke tages i brug i arbejdslivet. Pernille Mathilde Ekeløf, cand.psych. Referencer: Juul, J. & Jensen, H. (2003). Pædagogisk Relationskompetence fra lydighed til ansvar. (2. udgave) København: Forlaget Apostrof. Rye, H. (2002). Paradigmeskiftet i arbejdet med barn med specielle behov: overvejelser om dets bakgrunn og utvikling. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. Schibbye, A.-L.L. (1999). Utvikling av personlig og teoretisk refleksivitet: om studenters utdannelse i psykoterapi. In M.H. Rønnestad & S. Reichelt (Eds.), Psykoterapiveiledning (pp ). Tano Aschehoug. Schibbye, A.-L.L. (2005). Relationer i et dialektisk perspektiv. (vol. 1) København: Akademisk Forlag. Schilling, B. (2005). Systemisk Supervisionsmetodik Et sprogspil for professionelle der anvender supervision. (2. udg.) Dansk psykologisk Forlag. Skovholt, T.M. & Rønnestad, M.H. (2003). The Hope and Promise of Career Life-Span Counselor and Therapist Development. Journal of Career Development, 30, 1-3. Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag. Stern, D. (2004). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. København: Hans Reitzels Forlag. Pensionskassen for magistre og psykologer Maison Danice er (very) nice Som medlem af MP Pension eller en af vores tre moderorganisationer DM, DP eller GL har du mulighed for at leje en af vores 15 lækre ferielejligheder i den sydfranske badeby Nice. Lejlighederne i Maison Danice er de senere år blevet moderniseret med nye køkkener, nye badeværelser, air condition og internetadgang. Klik dig ind på under menupunktet Ferielejligheder. Her kan du downloade en brochure, tjekke hvornår der er ledige lejligheder og se priserne nu også for Hvis du ønsker at booke en lejlighed, kan du ringe til os på eller sende os en mail på mp@mppension.dk. MP Pension ejer ejendommen Maison Danice sammen med to andre pensionskasser Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) samt Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP). MP Pension Lyngbyvej København Ø Tlf Fax mp@mppension.dk Nr PSYKOLOG NYT 23
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereTerapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN
Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs merePsykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Læs mereINDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32
INDHOLD INDLEDNING 7 1. Kapitel ANERKENDELSE 17 Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 2. Kapitel ANERKENDELSE, SAMSPIL OG RELATIONER
Læs mereAnerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer
INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereVejlederadfærd Den svære balancegang. Tværfaglig temadag for vejledere - Jette Marcussen
Vejlederadfærd Den svære balancegang LIDT OM MIG Lektor sygeplejerskeuddannelsen UC Lillebælt Sygeplejerske og Cand.pæd.psyk. Konsulent Center for Familieudvikling Mail: Jema4@ucl.dk Den professionelle
Læs mereICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017
ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereIntroduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence
Introduktion til ICDP Professionel Relationskompetence Karsten Hundeide Et sensitiveringsprogram Katzenelson 1995 Pædagogiske selvfølgeligheder Det vigtigste i tilværelsen er det mest oversete Hundeide,
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereForældresamarbejdet i et relationelt perspektiv
Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereHvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet?
Indledning I mit fremtidige virke som pædagog, vil jeg sandsynligvis støde på børn og unge som er overvægtige. Jeg mener det er vigtigt at få en forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte.
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereFølelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.
Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.
Læs mereModul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereKan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?
Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereIndholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Hvad er relationer og anerkendelse?...3 Psykologiske refleksioner omkring relationer og anerkendelse i relation til barnets psykiske udvikling:...4
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereStjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence
Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence 1. Del Fra kl. 14 15.30 Stjernestunder i det relationelle univers Et relationelt fællessprog 2. Del fra kl. 15.45 17.00 Et relationelt
Læs mereIndivid og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller
Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs merePædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller
Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 2
Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereBachelormodul i Psykologi E13
- 47647-47568 - 46519 Tegn: 109.730 Normalsider: 45,72 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Indledning... 3 3.1. Relevans og erkendelsesinteresse... 4 3.2. Problemfelt... 5 3.3. Problemformulering...
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereSamfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006
Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs merePædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereVejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis
Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af
Læs mereDu og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen
Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard
Læs mereICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf
ICDP Professionel relationskompetence Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf 20133476 Program Del 1 Kl. 9 10.30 Præsentation af ICDP Præsentation af ICDP uddannelsen Det gode samspil Den følelsesmæssige
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU Oplæggets tre temaer Introduktion til et sociokulturelt perspektiv på voksen-barn samspillet
Læs mereHvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mere# $ % & ' % # ) * * + # ' # '
! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereSupervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter
Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter Formiddagen sådan ca. Supervision - Hvorfor skal I det? Supervision Udvalgte kommuner En undersøgelse
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereIndledning Problemformulering Emneafgrænsning
Indledning Vi lever i dag i et samfund, hvor der stilles store krav til det enkelte menneske, også til personer med varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Tidligere blev disse personer anbragt på
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereBasisuddannelse på Fyn
STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereSUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL
Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen
Læs merePædagogik på Skovgården
Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs merewww.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009
Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mere