nyt Lynanalyse om supplerende dagpenge DOF løn bestod SMYK 2000 søger skoleleder Side 6 Side 12 Side 19

Transkript

1 nyt Udgivet af Dansk Oplysnings Forbund Februar 2008 Årgang 14 Nummer 2 Lynanalyse om supplerende dagpenge Side 6 DOF løn bestod Side 12 SMYK 2000 søger skoleleder Side 19

2 DOF NYT DOF NYT Medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Udkommer månedligt og distribueres til medlemsskolernes skoleledere og bestyrelsesformænd, samt andre, der ønsker at få bladet tilsendt. Ønske herom fremsættes til sekretariatet. DOFs politik udtrykkes i lederen og i artikler, hvor dette direkte fremgår. Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DOFs synspunkter. Der er ikke henvisninger til telefon eller ved omtale af medarbejdere i DOF, da disse oplysninger findes på bagsiden. Dansk Oplysnings Forbund DOF er landsorganisation for ca. 250 folkeoplysende partipolitisk uafhængige aftenskoler/foreninger, som tilsammen beskæftiger ca voksenundervisere. DOF varetager medlemsskolernes interesser omkring lovgivning, administration, forsikring, ansættelsesforhold, EDB, lønbehandling, medarbejderuddannelse, markedsføring, kommunikation og pressekontakt, udvikling af undervisningskoncepter, projekter m.v. Redaktion Hanne Bruus Andersen Bodil Mørkøv Ullerup, ansvh. Robin Kristiansen, redaktør I dette nummer Medlemsnyt... 4 Indberetninger til DOF... 4 Gang i navneskift i DOF-skoler... 5 Lynanalyse om supplerende dagpenge... 6 Spørg bare IT-nyt DOF LØN bestod DOF på 14 DUS MED DOFO i Hovedstaden Konsulentarbejde Ideer til debat fra Teknologirådet Løst og fast Ny DOF skole i Holbæk Foreningen SMYK2000 søger skoleleder DOF kontaktoplysninger Lay-out: Tryk: Robin Kristiansen Lars Eriksen Oplag: 1000 Redaktionen afsluttet: Søndag 24. februar 2008 Botanisk Have - November Robin K. Dead-line for DOF NYT februar 2008: Onsdag 6. marts 2008 Forside DOFs nyligt afviklede kursus i "Lov og ledelse" blev afholdt på Hotel Sixtus i Middelfart over to week-ender. Den smukke og flot istandsatte hotelbygning ligger lige ned til Fænøsund, hvor den har ligget side 1904, da huset blev bygget som et hjem for udslidte pigeskolelærere. Hvis man er rigtig heldig med indkvarteringen, kan man få værelse 112. Det har nemlig balkon og den skønneste udsigt over sundet. Foto: Robin Kristiansen Aktivcentret i Gladsaxe dannede rammen, da DOF Region Hovedstaden afholdt medlemsmøde med emnet DUS MED DOFO 22. februar. Læs mere om mødet side DOF NYT - Februar 2008

3 Kommentar Fremtiden er her allerede Det papirløse samfund var fremtidsscenariet, da computerne for ca. 20 år siden for alvor blev folkeeje. I første omgang blev det slet ikke papirløst. Tvært imod. Et hav af udskrifter blev dagligt sprøjtet ud af de nye smarte printere, hvor hastigheden var vanvittig hurtig i forhold til de gamle skrivemaskiner, der nu er fuldstændig udryddet. Men nu mærkes det overalt, at der ikke er så meget papir mere. Ringbindene med indgået post på kontorerne er droppet, for der kommer næsten ingen breve med postbudet, og der står en computer med internetopkobling i næsten hvert eneste hjem i Danmark, hvor man kan kommunikere med kommuner, skattevæsen, lægen og vennerne, så selv julekort er blevet elektroniske. Det er nærliggende at drage en parallel til de møder mellem mennesker, der indtil nu har forudsat, at man kommer sammen på en fysisk lokalitet for at får klaret problemer, diskutere og modtage undervisning. Hvordan vil det se ud med møderne i fremtiden, når man indtænker de elektroniske muligheder? Det er ikke usædvanligt, at virksomheder med teknik og pengepung i orden etablerer mulighed for at holde møder med elektronikkens hjælp. Videokonferencer er blevet hverdag, og alle kan få råd til et webkamera, hvis det da ikke allerede er indbygget i den bærbare, når man køber den. Hvis udviklingen med baggrund i disse muligheder går lige så hurtigt som med det papirløse samfund, vil vi om nogle få årtier ikke længere skulle bevæge os på kryds og tværs af landet for at holde møder og gå på kursus. Det klarer vi foran computeren, eller den minicomputer, der erstatter mobiltelefon, fjernsyn, mediaplayer og internetdel. De findes allerede, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi alle har en hver. Spørgsmålet er, om de bliver så små, at vi kan få dem indopereret! Men hvor efterlader det så folkeoplysningen og dens tankegods om fællesskab og samvær? Den rent faglige del i form af undervisning og videnstilegnelse vil langt hen kunne erstattes med de elektroniske muligheder. Men kan menneskedyrets fundamentale biologiske behov for at være sammen med artsfæller i en gruppe også klares via Internettet? Vel kun delvis, selv om chatforummer og videokonferencer skaber noget, der minder om samvær. Man kan forestille sig, at folkeoplysningen i fremtiden vil kunne finde en platform, hvor der på den ene side leveres internetbaseret tilgang til det faglige stof, men at der sideløbende lægges vægt på det menneskelige samvær, fordi det er et naturligt behov og en væsentlig forudsætning for god indlæring. Vi skal ikke gå så langt for at finde muligheden for at gå den vej. Med lovændringen om fleksible tilrettelæggelsesformer, der endnu ikke har flyttet mange kroner eller ideer, blev det muligt at yde tilskud til fjernundervisning, og det vil vise sig, at det er det, den lovændring vil blive husket for i aftenskolens historiebog. De tilrettelæggelsesmæssige muligheder for at kombinere nær- og fjernundervisning foreligger altså, og her bør enhver aftenskole søge at betræde de nye stier, for at blive dygtigere til at praktisere denne kombination mellem elektronisk og fysisk samvær. Nu nærmer foråret sig, og hermed tiden til planlægning af en ny sæson. Her bør der sættes ind, og landsorganisationen kan være med til at sætte nogle gode rammer for udvikling af dette område, hvis skolerne griber bolden og tilkendegiver, at de vil spille med. DOF NYT - Februar

4 Nyt fra DOF Medlemsnyt Indmeldelse DOF Holbæk Aftenskole Karen Jensen Joselbjergvej Fårevejle Tlf.: Region Sjælland Bjergsted Yoga Liselotte Stoltze Kirkevej 2, 4450 Jyderup Tlf.: Region Sjælland Kor Nucopia Aftenskole Peter Villumsen Weidekampsgade 33, 2. tv København S Tlf.: Region Hovedstaden OPLEV Kalundborg Stig Nielsen Eriksholmvej Vipperød Tlf.: Ændringer Nørhald Aftenskole ændrer navn til: DOF Nørhald Aftenskole Gentofte Ryg- og Yogaskole ændrer navn til: DOF Gentofte Yogaskole Kursusringen ved Helle Storm har flyttet kontoradresse til: Salebjergvej 2 B 4671 Strøby Ny skoleleder i DOF Vemb Aftenskole: Lis Nilausen Ulfsundvej 38, Nees 7570 Vemb Bramming Husholdningsudvalgs Aftenskole har ændret navn til: Bramming Aftenskole Indberetning 2007 DOF-skoler har pligt til at indsende oplysningerne til sekretariatet senest 31. marts. Der er udsendt skemaer, men disse kan også findes på DOFs hjemmeside under Extranet. Skema til indberetning er udsendt til alle skoler. Husk at sikre underskrifter fra bestyrelse og revisor i god tid. De indkomne oplysninger skal blandt andet danne baggrund for beregning af kontingent, lønbehandlingstilskud, forsikring, COPY- DAN og ansøgning om tips- og Kalenderen 1. marts - Landsstyrelsesmøde i Odense 6. marts - Deadline for DOF NYT martsnummer 31. marts - Sidste frist for indsendelse af indberetning maj Landsmøde i Horsens lottomidler samt den bedst mulige tilpasning af DOFs medlemsydelser. Udfyld skemaet på DOFs hjemmeside På DOFs hjemmeside kan man under Extranet finde en elektronisk version af skemaerne, der herefter kan udskrives til underskrift og indsendelse. Skemaernes oplysninger kan her også sendes direkte til DOF elektronisk, men det er måske især relevant, hvis underskriften på tilskudsregnskabet indsendes på anden måde - fx ved indsendelse af det samlede regnskab. Spørgsmål Spørgsmål til skemaerne kan rettes til DOFs sekretariat. Der er jævnligt spørgsmål til feltet, hvor man skal oplyse lederens arbejdstid. For mange ledere er der nemlig stor forskel på den reelle arbejdstid, og den arbejdstid, der fremgår af ansættelsesaftalen. Det er dog sidstnævnte, der skal oplyses på skemaet. Søndag 15. juni - onsdag 18. juni - program udsendes senere 4 DOF NYT - Februar 2008

5 Nyt fra DOF Gang i navneskift i DOF skoler Nu har mere end 50 skoler skiftet til et navn med DOF i spidsen, og der er blevet trukket lod om en lille præmie blandt de første 50 skoler med nye navne. Blandt de første 50 skoler med navneændring er DOF Gigtskolen Syddjurs udtrukket som vinder af en flaske champagne og et flot DOF navneskilt med logo i metal, oplyser administrationschef i DOF, Hanne Bruus Andersen Når vi forhåbentlig runder skole nummer 100, vil der igen blive trukket lod blandt de sidste 50 skoler med navneændring, hvor DOF indgår i navnet. De nærmere regler for navneændring og tilskud til omstilling som følge af navneskift kan man læse mere om i DOF-håndbogen enten i ringbindudgaven eller på Extranet på DOFs hjemmeside Til venstre ses Hanne Bruus Andersen med navneskiltet. Planlægning af DOF kurser for efteråret Nu er planlægningen af efterårets kurser ved at gå i gang, og det betyder, at gode forslag der anskueliggør et behov fra skolerne er meget velkomne. Det er Robin Kristiansen, der mens Thit Aaris-Sørensen er på barsel, skal samle op på ideerne. DOF har traditionelt nogle interessante og gode kursustilbud, men det viser sig ofte svært at samle deltagere nok til at få kurser op at stå. Måske ikke så underligt, når man tænker på, hvor få mennesker tilbuddene udsendes til. Alligevel kan det undre, at der fx. ikke kan samles folk nok til kurser i regnskabsprogrammet Summa- Summarum eller i kurser om beregning af aftenskolens regnestykker i Excel eller kurser i prisberegning. Det er netop nogle af de emner, som mange skoler beder om hjælp til hos konsulenterne. DOFs kurser er meget billige for personer fra DOF-skoler, men fra efteråret er der dog foretaget en beskeden prisstigning, der vil slå igennem i den kommende kursusbrochure, der i stil med den nuværende udsendes til skoleledere og bestyrelsesformænd og desuden lægges ud på DOFs hjemmeside. På lidt længere sigt er der overvejelser i gang omkring en forbedret markedsføring blandt andet over for lærerne. Som de fleste skoleledere nok selv oplever, så er det ikke nok bare at annoncere et kursus. Det er vigtigt, at nogen på forhånd har vist interesse, og derfor opfordres såvel skoler, bestyrelsesmedlemmer som regionskredse at kontakte Robin Kristiansen om kursusønsker, som man efterspørger, og som man vil hjælpe med at markedsføre lokalt. Er der mon nogen der har brug for et fagmetodisk kursus i fx blomsterdekoration? DOF NYT - Februar

6 Ansættelsesforhold Lynanalyse om supplerende dagpenge i DOF-skoler Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens ønsker at kulegrave ordningen om supplerende dagpenge, som han mener bliver misbrugt af arbejdstagere og arbejdsgivere. En stramning vil give problemer for nogle aftenskolelærere. DOF har foretaget en lynanalyse blandt et repræsentativt antal DOF-skoler, og resultatet heraf sammenholdt med tilsvarende analyser fra de andre oplysningsforbund har dannet baggrund for en henvendelse til ministeren fra Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF). Af Konsulent Finn Nevel Dansk Oplysnings Forbund og de øvrige landsorganisationer gennemførte i slutningen af januar en analyse blandt udvalgte medlemsskoler med det formål at få et tilnærmelsesvist overblik over, hvor stor en procentdel af undervisere med et ansættelsesforhold i aftenskolerne, der modtager supplerende dagpenge. Beslutningen blev taget på baggrund af, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) den 5/ udtalte til Politiken: "For nogle mennesker er det jo en behagelig måde at leve livet på. De har måske et undervisnings job et eller andet sted, og så får de supplerende dagpenge ved siden af." En sådan politisk bemærkning fra en af de øverste i hierarkiet, hvor bl.a. folkeoplysningens underviseres motiv for at arbejde som undervisere blev sat i et tvivlsomt lys, medførte dels, at kaffen landede i den gale hals hos mange DOF ere og dels, at Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) blev kontaktet af Aftenskolernes Samråd i København. I henvendelsen til OF anførte Aftenskolernes Samråd, at de fleste undervisere er sæsonansatte i aftenskolerne, hvorfor underviserne for at kunne fastholde tilknytningen til undervisningsarbejdet typisk må kombinere flere, skiftende ansættelser med varierende sikkerhed og ansættelsesgrad. Aftenskolernes Samråd pegede også på, at såfremt adgangen til arbejdsløshedsforsikring med supplerende dagpenge udover de stramninger, der blev indført i 2007, blev yderligere indskrænket, vil muligheden for fortsat at kunne tiltrække og fastholde undervisere blive svækket alvorligt, og dette til stor skade for den folkeoplysende voksenundervisning. Inden der kunne rettes henvendelse til Beskæftigelsesministeren besluttede OF at sætte en lynanalyse i værk. I DOF blev 27 medlemsskoler kontaktet og opfordret til at henvende sig til skolens undervisere med spørgsmålet: Har du modtaget supplerende dagpenge i løbet af 2007?. De skulle så returnere svarene til DOF inden for en uge. Der kom tilbagemeldinger fra 17 skoler, der ud over dette spørgsmål også oplyste inden for hvilke faggrupper, de undervisere der modtog supplerende dagpenge, var beskæftiget. Af de 17 besvarelser måtte 2 af forskellige grunde sorteres fra, og lynhurtigt stod vi med resultatet: Af 993 adspurgte undervisere modtog de 172 supplerende dagpenge i 2007, hvilket svarer til 17 %. Af disse 17 % var 40 % beskæftiget med musiske fag herunder instrumentalundervisning, 20 % inden for sundhedsfagene 17 % inden for de manuelle fag 10 % inden for kulturfagene 9 % inden for de grundlæggende fag 2 % inden for kommunikationsfagene og 1 % inden for personlighedsudviklende fag De øvrige landsorganisationer var knap så grundige i deres analyse. Et oplysningsforbund mente ikke 6 DOF NYT - Februar 2008

7 Ansættelsesforhold det var et stort problem hos dem, og hos de øvrige 3 landsorganisationer var det skønsmæssigt mellem 12 % og 14 % af underviserne, der modtog supplerende dagpenge. Herefter kunne der med statistikken i hånden rettes henvendelse til Beskæftigelsesministeren og herunder følger den tekst som henvendelsen indeholdt. I skrivende stund (13/2) har Beskæftigelsesministeren ikke besvaret henvendelsen. Dansk Folkeoplysnings Samråd har fået analyseinstituttet Catinet til at gennemføre en undersøgelse om deltagerne i folkeoplysningen. Et af folkeoplysningens centrale formål er at bidrage til den enkeltes (Fortsættes på side 8) Kære beskæftigelsesminister Med denne henvendelse ønsker jeg på vegne af de fem landsdækkende oplysningsforbund at påpege, at regeringens forslag om begrænsning i reglerne for supplerende dagpenge vil få betydelige konsekvenser for landets aftenskoler. Aftenskoleundervisningen er kendetegnet ved at være sæsonbetonet med aktivitet fra september til april. For en række fagområder bl.a. sundhedsog musikfag er en stor del af vores lærere afhængige af at kunne supplere indtægten i aftenskolen med dagpenge. De lokale aftenskoler har ikke mulighed for at kunne tilbyde beskæftigelse uden for vores sæson. Næsten 1 mio. danskere benytter hvert år et af aftenskolernes tilbud. Det kan være enkeltstående debatarrangementer eller et længere undervisningsforløb i et eller flere fag. Ikke alene udvikler borgerne sig personligt ved at deltage i folkeoplysningens tilbud. De bliver også bedre til at samarbejde, tænke kreativt og til at løse problemer og klare udfordringer. Det viser en aktuel undersøgelse fra analyseinstituttet Catinet. Den dokumenterer ligeledes, at en betydelig del af deltagerne mener, at de kan bruge det, de har lært i folkeoplysningen på deres arbejde. Der er således mange gode grunde til at drage omsorg for, at aftenskolerne stadig er i stand til at levere undervisning af høj kvalitet. Såfremt adgangen til arbejdsløshedsforsikring med supplerende dagpenge indskrænkes yderligere, vil aftenskolernes mulighed for at tiltrække og fastholde de dygtige undervisere blive svækket til stor skade for den folkeoplysende undervisning. Det er derfor med stor bekymring, at vi følger dit forslag om at stramme reglerne for supplerende dagpenge. Med venlig hilsen Direktør Bodil Mørkøv Ullerup Fmd. Oplysningsforbundenes Fællesråd Dansk Oplysnings Forbund Kongensgade 66, Odense C Oplysningsforbundenes Fællesråd består af de landsdækkende oplysningsforbund: AOF, DOF, FOF, LOF og NETOP CC: Undervisningsministeriet, Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Fakta: Supplerende dagpenge Hvis du som ledig har arbejdstimer i løbet af en uge, kan du få supplerende dagpenge, hvis du opfylder visse betingelser. Har du i en uge mere end 29,6 timers arbejde - svarende til fire fulde arbejdsdage - kan du ikke få supplerende dagpenge i den uge. 52-ugers reglen begrænser den periode, du kan modtage supplerende dagpenge, til 52 uger inden for en løbende periode på 70 uger. Hvis du har deltidsarbejde og har et opsigelsesvarsel, skal du have en frigørelsesattest for at kunne modtage supplerende dagpenge. "I takt med den stigende beskæftigelse ser vi derimod, at antallet af personer, som modtager supplerende dagpenge, falder år for år. I 2003 lå antallet på og i 2006 lå det på personer. I 2007 er det faldet yderligere," siger Kim Simonsen, formand for HK. Kilde: DOF NYT - Februar

8 Ansættelsesforhold Lyn analyse (Fortsat fra side 7) personlige dannelse. På dette punkt er undersøgelsen overbevisende. Deltagerne blev nemlig spurgt "Kan du bruge det, du har lært på skolen, til personlig udvikling". Og det bekræftede 71 % af deltagerne, at de kunne. Her er nogle af de øvrige resultater: 51 % er blevet bedre til at samarbejde (28 % i høj grad, 23 % i nogen grad) 52 % er blevet bedre til at tænke kreativt, (32 % i høj grad, 20 % i nogen grad) 52 % er blevet bedre til at klare udfordringer og løse problemer, (30 % i høj grad, 22 % i nogen grad) 41 % er blevet bedre til at være leder på en opgave, (23 % i høj grad, 18 % i nogen grad) 40 % er i blevet bedre til at håndtere en stresset situation, (24 % i høj grad, 16 % i nogen grad) 51 % kan bruge det, de har lært, i deres arbejde, (36 % i høj grad, 15 % i nogen grad) Det kan da vække til eftertanke, at deltagerne ud over at deltage i et fag, opnår så mange flere bløde kompetencer end de faglige. Dette kan kun lade sig gøre i de rette rammer, og med de super kvalificerede undervisere. Det vil være intet mindre end en katastrofe, hvis samfundet i et af verdens rigeste lande, ikke har råd til at forsikre de undervisere, der bibringer næsten 1 mio. borgere såvel faglige som personlige kompetencer. Set i det store regnskabs lys, kan det kun være en god investering. Folkeoplysning forebygger. Folkeoplysning bidrager til den generelle folkesundhed og folkevelvære. Når samfundet i dag bruger kr. til at behandle, bruges der 1 kr. til at forebygge! Tænk lige over det Hr. Beskæftigelsesminister ja også lige alle i andre politikere, der har taget opgaven på jer at prioritere vores fælleskasse. Tænk nyt tænk logisk tænk stort tænk sundt! Herunder tilbagemelding fra en underviser, der fik stillet spørgsmålet, om pågældende havde været på supplerende dagpenge i 2007: Hej X! Jeg kan til denne lyn-analyse fortælle, at jeg modtager dagpenge i perioder for ledige timer, når jeg ikke underviser, optræder og har andre jobs. Men da jeg ikke arbejder under frigørelsesattest hverken hos XX eller på nogle af mine øvrige kunstnerjob - så er det ikke teknisk set "supplerende dagpenge", men dog dagpenge. Sjovt nok har jeg lige været til møde på min A-kasse (Dansk Artist Forbund) - og her er man jo lige så fortvivlet, fordi kunstnergruppen også er blevet trukket med ind i den samme kategori: "supplerende dagpenge = behagelig livstil for kunstnere". Men vi blev faktisk gjort opmærksom på en teknisk detalje - nemlig at begrebet "supplerende dagpenge" kun gælder for ledige der arbejder på nedsat tid med en frigørelsesattest.. og eftersom f.eks. vores ansættelseskontrakt med XX (og andre aftenskoler) jo er uden opsigelsesvarsel fra underviserens side, ja så modtager man blot almindelige dagpenge for evt. ledige timer herudover og derfor tæller man faktisk ikke med i den famøse "supplerende"-statistik. Den gruppe af ledige på "supplerende dagpenge" - er faktisk i stort tal de offentlige ansatte som er fastansat på nedsat tid (og en frigørelsesattest)... ak ja! måske politikerne også opdager dette på et tidspunkt. Jeg ved ikke rigtig hvad det er de forventer at få ud af en skærpelse på dette område - men måske det efterhånden er på tide at aftenskole-undervisning bliver anerkendt som det "rigtige" arbejde det nu er og ikke blot en fritidsbeskæftigelse! Pyha - god weekend! 8 DOF NYT - Februar 2008

9 Ansættelsesforhold Flere udsagn fra lynundersøgelsen: Ja, jeg har modtaget supplerende dagpenge i 2007 og disse stramninger vil også ramme mig. Jeg skal prøve at finde noget andet at lave, hvad som helst. Jeg har i dag fem forskellige arbejdspladser, men der er ikke nok til fuldtid. Jeg håber, at fransk vil blive mere eftersøgt, da det er det jeg kan undervise. Det at modtage supplerende dagpenge er bestemt ikke "lukrativt". I øvrigt vil jeg gerne vide, om Claus Hjort mon kunne tænke sig at bytte sine i årsløn og en livslang pension, med det som en modtager af supplerende dagpenge får. Denne regerings jagt på de nederste i systemet og dens bestræbelser på at øge uligheden i vort samfund er altså uhyrlig... Godt initiativ på en umådelig frækhed, som vel bare er den foreløbigt sidste i en lang række af intimideringer af undervisere, der med fandens vold og magt skal dokumentere alt. Sådan en udmelding fra ministeren er direkte arbejdsbremsende. "Ja det er ikke sjovt, når politikerne kommer med så ignorante udmeldinger uden at tænke på konsekvenserne. Udmelding fra ministeren er arrogant og en skandale. Det vil ramme folkeoplysningen, men følger jo godt i tråd med de stramninger man allerede har gjort statsligt og kommunalt vedr. deltagertilskuddet. At aftenskolelærernes løn ikke er fulgt med den almindelige lønudvikling er blot en konstatering, men at gøre engagerede aftenskolelærere til gidsler for ministerens stramninger usmageligt. Vi må have en ny regering. DOF NYT - Februar

10 Spørg bare Spørg bare Talrige spørgsmål fra skoleledere og bestyrelsesmedlemmer drejer sig om ansættelsesforhold og penge, men der er faktisk også spørgsmål om ansættelsesforhold, hvor lønnen kun er et håndtryk. Administrationschef Hanne Bruus Andersen Spørg bare - redaktør Sekretariat og konsulenter i Dansk Oplysnings Forbund får næsten dagligt henvendelser om stort og småt inden for administration af Folkeoplysningsloven. I mange tilfælde kan der umiddelbart gives svar til dem, der spørger. Men det sker jævnligt, at der dukker spørgsmål op, som giver anledning til en nærmere undersøgelse, for at vi kan være helt sikre på, at svaret holder. For at så mange som muligt kan få glæde af anstrengelserne, tager vi nogle af de forskellige spørgsmål op i disse spalter, og belyser også andre spørgsmål fortrinsvis vedr. lovstof af almen interesse for medlemsskolerne. Hvis du også er i tvivl om et eller andet emne, så skriv, ring eller send en til sekretariatet eller konsulenterne. Ansættelsesbrev til ulønnet leder Nogle få ledere ønsker at være ulønnede og derfor har nogle bestyrelser spurgt, om der så skal laves et ansættelsesbrev? Svar: Ansættelsesbevisloven gælder for lønnede medarbejdere som er ansat i mere end 1 måned og som arbejder 8 timer eller mere om ugen. Der er derfor ikke noget krav om en ansættelseskontrakt! Men det vil under alle omstændigheder være klogt at få lavet en form for aftale, hvor bestyrelsen præciserer hvilket ansvar og kompetencer lederen har. Lederen er jo uanset størrelsen af lønnen ansvarlig overfor bestyrelsen, og hvis der også er et ansvar for skolens økonomi, er det væsentligt at få beskrevet og præciceret følgende: 10 DOF NYT - Februar 2008

11 Spørg bare Hvilke regler er der for lederens økonomiske råderum? Er det lederens ansvar at søge tilskud hos kommunen til rette tid? Skal lederen sørge for annoncering og udfærdigelse af programmer? Hvornår skal der forelægges budget og regnskab for bestyrelsen? Fastsætter bestyrelsen deltagerbetalingen efter oplæg fra lederen? Er det lederens ansvar at ansætte lærerne? Skal lederen sørge for at booke lokaler? Er det lederens ansvar at lave dagsorden og referat af bestyrelsesmøder? Skal lederen sørge for medlemspleje af foreningens medlemmer og indkalde til generalforsamling Med meget mere... Skal en kommune give lokaletilskud? Nogle skoler har spurgt, om kommunen har pligt til at give lokaletilskud, når den ikke kan anvise lokaler. Svar: Der er ingen tvivl om, at kommunen har pligt til at give lokaletilskud, når den ikke kan anvise ledige lokaler, som er egnet til formålet. Når det drejer sig om almindelige lokaler (klasselokaler uden særligt udstyr) skal kommune yde 75 % af driftsudgifterne i 2008, dog af maksimum 108,35 kr. pr. time. Når det drejer sig om andre lokaler med særligt udstyr (faglokaler etc.) skal kommunen fastsætte regler for størrelsen af tilskuddet til disse lokaler. Kommunen kan opkræve et gebyr for brug af anviste lokaler. Hvis der opkræves et sådant gebyr, skal det anvendes til at forhøje lokaletilskuddet til andre lokaler. Lovens regler om lokaletilskud omfatter den folkeoplysende voksenundervisning (herunder også fleksible tilrettelæggelsesformer og 10 % debatarrangementer). Uddrag af lovens regler om lokaletilskud: Loven siger i 21, at folkeoplysningsudvalget skal anvise ledige lokaler, som er egnede til formålet. De lokaler, som kommunen kan anvise er 1. kommunale lokaler 2. lokaler m.v., der benyttes til udbud af uddannelse med godkendelse efter lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen (stx), lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, samt lokaler, der benyttes til udbud af uddannelserne til sygeplejerske og radiograf og til aktiviteter efter lov om centre for undervisningsmidler m.v. Dette gælder dog ikke lokaler m.v., der tilhører private gymnasier og studenter- og hf-kurser. 3. Regionale lokaler m.v. 4. Statslige lokaler m.v. Ved anvisning af lokalerne skal folkeoplysningsudvalget normalt prioritere, således at aktiviteter for børn og unge kommer først, derefter kommer den folkeoplysende voksenundervisning og endelig aktiviteter for voksen. Lokaler, som er særligt egnede til folkeoplysende virksomhed for handicappede kommer dog normalt før anden anvisning. De nævnte lokaler stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr ( 22). Når kommunen ikke kan stille ledige lokaler til rådighed, skal den yde tilskud med mindst 75 % af driftsudgifterne til almindelige lokaler uden særligt udstyr, som ejes eller lejes af skolen til undervisning af voksne samt for børn og voksne sammen samt til aktiviteter i tilknytning hertil. ( 23). Undervisningsministeren kan fastsætte et maksimum for de driftsudgifter, som kommunen er forpligtet til at yde tilskud til. Dette maksimum er i 2008: 108,35 kr. for almindelige lokaler og 216,75 kr. for haller (bortset fra ridehaller). Til andre lokaler (fx lokaler med særligt udstyr) som ejes eller lejes af skolen, skal kommunalbestyrelsen fastsætte regler for tilskuddets størrelse, når der ikke kan anvises egnede lokaler til formålet. DOF NYT - Februar

12 IT-nyt Spørg om IT DOF-LØN bestod - og karakteren for det nye lønsystem, som fik sin ilddåb i januar, er tilfredsstillende med en pil opad. Til gengæld får SKAT ikke høje karakterer for deres indsats. Ole Steen Mortensen Foto: Robin K. I disse spalter er der mulighed for at komme til orde med konkrete EDBspørgsmål. Især samler interessen sig i denne tid om implementeringen af administrationssystemet DOFO, hvorfor dette emne nyder fremme i spalterne. Ring til Ole Steen Mortensen eller send en mail, hvis du har spørgsmål, der egner sig til besvarelse under "Spørg om IT". Bemærk, at du ikke skal ringe direkte til Ole Steen, hvis det drejer sig om DOFO-support. Benyt i stedet supportnummeret på bagsiden af DOF NYT. Bedømmelsen er ganske vist undertegnedes alene, og den er også farvet af, at jeg har været tæt på udviklingen af DOF-Løn i snart et år. Der vil givet være nogle skoleledere, der har oplevet januars lønkørsel som et ret frustrerende forløb. Og der er helt sikkert nogle undervisere, der ikke er tilfredse med den lønudbetaling, de har fået. Det er blot ikke lønsystemet, der skal have skylden for alle disse problemer. Det var mildt sagt med en vis spænding, at vi gik ind i januar med både nyt lønprogram og nye regler på hos SKAT. Testen af systemet i december måned og begyndelsen af januar blev den ene gang efter den anden forstyrret af at SKATs testsystem var nede. Bedre blev det ikke af, at det var vanskeligt at komme igennem til SKATs supportafdeling. Og i de sidste dage op til lønudbetalinger fik man blot at vide, at der ikke var mulighed for at komme igennem på grund af travlhed, og der var ingen mulighed for at komme i kø. I andre organisationer vil man betegne dette som et regulært sammenbrud! Som IT-mand har jeg stor forståelse for, at der kan være problemer med udvikling, nye versioner, opgraderinger etc. (der er sikkert nogle i DOF, der har vittige eller sarkastiske bemærkninger her, men lad os springe dette over!). Her bliver man nødt til at erkende de fejl, der begås, men hos SKAT var meldingen, da det viste sig at tusinder af lønmodtagere havde fået forkert løn, at det var brugerne (altså dem der foretager lønkørslerne), der ikke havde forberedt sig godt nok! Dette fik berettiget en del virksomheder op i det røde felt. Hvis det kritiske øje skal vendes mod egne rækker, så er der da også ting, der skal gøres bedre her. Efter lønkørslen i januar kunne vi konstatere, at det nye lønsystem har givet en række af de skoler, der selv kører løn med DOF -Løn, nogle problemer. Især har det været svært for mange at finde ud af, hvad der er server, og hvad der er ens egen PC. Der har været problemer med at printe, og så mangler der endnu muligheder for at sende lønsedler elektronisk. I den centrale lønbehandling hos DOF er der også en række funktioner, der skal gøres enklere. Med over 100 skoler, der skal have kørt løn, så betyder blot 5 minutters ekstra arbejde på hver skoles lønkørsel ret meget! Målet er kortere tid på hver skole end der blev på opgaven i 2007, hvis det skal være muligt at klare stadig flere skoler med samme bemanding. 12 DOF NYT - Februar 2008

13 IT-nyt Lønkørsel 2008: Elektronisk indberetning på vej Antallet af skoler, der ønsker at få lønkørslen foretaget via DOF er stigende med deraf følgende stigende arbejdsbyrde i sekretariatet. DOF vil gerne være i stand til at kunne tage imod alle de skoler, der ønsker at få lønkørslen foretaget via DOF, og derfor arbejdes der på at effektivisere lønkørslen. Angående lønkørslen så var januar måned af flere årsager en meget tidskrævende måned, men når DOF-Løn bliver trimmet og SKAT forhåbentlig får deres eindkomst til at fungere bedre, så skulle dette give lidt luft. Men det vil ikke være nok, og på en række områder vil der ske ændringer. Et af de mest tidskrævende er de papirbaserede indberetninger, idet disse medfører et omfattende tastearbejde i sekretariatet. Her vil der i løbet af 2008 ske følgende: 1. Skoler, der anvender DOFO, vil skulle indberette løntimer gennem DOFO. En række skoler indberetter fortsat på trykte blanketter, selvom de blot kan godkende timerne i DOFO. 2. Skoler, der ikke anvender DO- FO, og indberetter timer på trykte blanketter, vil i løbet af 2008 få adgang til en indberetningsside, hvor timerne skal indtastes. Overgangen til den elektroniske indberetning vil blive fulgt op med informationsmateriale og informationsmøder i regionerne. Der bliver ved at ske nyt på ITområdet, så der bliver også i fremtiden et stort behov for at få tingene "skåret ud i pap" af DOFs ITkonsulenter. Fakta om DOF-Løn Det nye DOF-løn afløser det DOS-baserede system EP-Løn. Egentlig er der tale om en ny version af det gamle system, der også blev udviklet af Sysinform oprindeligt Andersen Data. Det betyder, at mangeårige erfaringer med lønkørsel på aftenskoler har kunnet anvendes ved udviklingen af DOF-Løn. DOF-løn er i lighed med DOFO et system, der kører på en central server. Hver skole har sin egen database, og medlemsskoler kan vælge om de vil køre lønnen selv, eller om de vil lade DOF stå for lønkørslen. Ved udviklingen af DOF-løn er der taget højde for SKAT s nye eindkomst, således at det er muligt at forespørge og rekvirere skattekort fra DOF-Løn. Endvidere er der lavet en integration mellem DO- FO og DOF-Løn, således at data til lønkørsel blot skal godkendes i DOFO, hvorefter lønkørslen kan foretages i DOF-Løn. DOF-løn er serverbaseret, hvilket betyder at opdatering og sikkerhedskopiering varetages af DOF. De skoler, der selv vil forestå lønkørslen, skal af sikkerhedsmæssige årsager have et lille program installeret. DOF-løn arbejder sammen med DOFO, således at godkendte timer (lønlinjer) bliver tilgængelige i DOF-løn. Hermed slipper DOFO-brugerne for eksport af filer. Integrationen mellem DOF-løn og DO- FO betyder endvidere, at ansatte på medlemsskoler, der anvender DOF-løn, vil kunne se deres lønsedler på UnderviserNet (primo 2008). DOF NYT - Februar

14 IT-nyt DOF på www Aftenskoler uden en hjemmeside er efterhånden en sjældenhed, og mange af DOF-skolerne har benyttet sig af tilbuddet om at etablere deres hjemmeside med VuptiWeb. Herunder redegør Dejan Fontana for nogle vigtige nyheder om ændringer i brugen af VuptiWeb i foråret 2008 og giver nogle gode råd om, hvordan skolernes kurser bliver synlige på kursusportalen Findkurser.dk Af IT-konsulent Dejan Fontana VuptiWeb I mere end 1 år har vores skoler haft glæde af DOF s egen CMS VuptiWeb. I skivende stund har vi knap 80 skoler/sites der enten er på VuptiWeb eller er i gang med at udvikle en hjemmeside. Antallet er stigende, og DOF er naturligvis tilfreds med resultatet. Men større antal skoler på VuptiWeb forpligter. For DOF s vedkommende handler det om videreudvikling og kontinuerlig forbedring og optimering af systemet samt den tilhørende support og servicering. For skolerne handler det om at lære systemet at kende, og naturligvis holde deres hjemmesider opdaterede. Med andre ord så sørger DOF for det strukturelle, mens skolens opgave er at levere det indholdsmæssige. Som et led i vores vedligeholdelsesog videreudviklingsplaner sætter vi i foråret 2008 et større udviklingsarbejde i gang. VuptiWeb vil få et nyt ansigt på den administrative side, med nogle nye muligheder og funktioner, samt en forbedring af de eksisterende. Vi vil naturligvis informere skolerne om alle ændringer både i form af en nyhedsmail og en ny VuptiWeb guide. Der er dog en ting som skolen allerede nu skal være opmærksom på: domænenavn. Efter den planlagte opdatering vil det nemlig ikke være muligt at bruge adressen som skolens hjemmesideadresse. Derfor opfordres alle skoler der allerede ikke har et domænenavn til at købe et. Domænet kan bestilles via DOF, og prisen er ca. 150 kr./år (50 kr. til DK-Hostmaster i årsafgift og 100 kr. for DNS hosting). Skoler der i dag ikke har et domænenavn vil i den kommende periode modtage et brev fra DOF med en kort vejledning om indkøb af domæne(r) og/eller konti. Husk: Et domænenavn er blot hjemmesidens adresse (f.eks. danskoplysning.dk). Et domænenavn er ikke det samme som skolens navn, og i de fleste tilfælde vil skolen vælge et kort domænenavn som er nemt at huske. DOF har ingen regler eller restriktioner på området, og skolen kan frit vælge sit domænenavn. Et domænenavn ejes af skolen så længe skolen betaler de 50 kr. om året til DK- Hostmaster. Findkurser.dk Findkurser.dk er for alvor taget i brug, og uden nogen som helst form for investering i reklame og annoncer har vi fået et pænt besøgstal. I bund og grund betyder det, at vores skolers kurser er blevet mere synlige og mere tilgængelige. Udviklingsmæssigt har vi på det seneste forbedret sitets performance og visning og nogle nye små funktioner er på vej ( tip en ven, udskrivning af holdbeskrivelsen osv.). Alle DOF skoler der bruger DOFO (eller DOFO-Web) er automatisk på findkurser.dk. Da alle kurser vises i en ensartet form, er det nødvendigt at påpege betydningen af fornuftige og sigende holdnavne og holdbeskrivelser. Disse to ting har den afgørende indflydelse på kursets søgbarhed. Med andre ord hvis kurset ikke har et sigende navn og en fornuftig beskrivelse vil den sandsynligvis ikke blive fundet på findkurser.dk. Vi opfordrer alle skoler til at sende evt. forslag, kritik, ris og ros mht. findkurser.dk s opbygning og funktionalitet. Skolerne er også mere end velkomne til at lave lidt reklame for findkurser.dk ved at indsætte et link på skolens hjemmeside, og hermed bidrage til, at vi får endnu flere besøgende - til glæde for både de enkelte skoler og kursisterne. 14 DOF NYT - Februar 2008

15 IT-nyt DUS MED DOFO i Hovedstaden Ole Steen Mortensen fortæller og besvarer spørgsmål om DOFO til regionsmødet i Hovedstaden 22. februar afholdt DOF Regionskreds Hovedstaden et medlemsmøde for alle skoler, der var interesserede i at få mere at vide om DOFO. Mødet foregik i Aktivcentret i Gladsaxe Det var både en aften, hvor der blev peget på udviklingsmuligheder og konkrete planer for den nærmeste fremtid, og der var også lejlighed til at stifte bekendtskab med detaljer og tips og tricks. Der var 26 deltagere i arrangementet, og de var lydhøre og spørgelystne. Ole Steen Mortensen tegnede et billede af DOFOs udvikling og fremtidsmuligheder og Dejan Fontana besvarede spørgsmål om VuptiWeb og Findkurser.dk. Blandt andet var den del af DOFO, der kaldes UnderviserNet ikke så kendt af de tilstedeværende skoleledere, men det fangede tilsyneladende manges interesse, at de med UnderviserNet kunne servicere deres egne lærere, så disse selv kan se deltagernavne på deres hold og følge med i lønudbetalingerne. UnderviserNet skal udvikles yderligere og suppleres med flere muligheder - fx er det planen at markedsføre DOFs lærerkurser ad denne vej, men allerede nu kan enhver skole med DOFO benytte UnderviserNet. - og så var der rigtigt smørrebrød med kniv og gaffel og dertil dåseøl fra Brugsen, Pepsi Max uden sukker eller vand med brus og citrus. DOF NYT - Februar

16 IT-nyt Konsulentarbejde "Bruger DOFs konsulenter nu tiden, så vi får noget fornuftigt ud af det?" Det er et relevant spørgsmål for en skoleleder, der jo betaler kontingent til DOF. Af Robin Kristiansen Mandag. Planen er at tage fat på det sidste, der skal på plads med dette DOF NYT, og tilsyneladende vil jeg ikke blive forstyrret, da jeg i dag er den eneste på kontoret i Frederiksborggade. Thit er jo på barsel, Pernille arbejdede hjemme i dag og IT-folkene har planlagt møde i Odense, og Line, der er vores studentermedhjælper kommer kun to gange om ugen. Strøm til computeren. Kigge og besvare mails og så i gang, men så må jeg nok hellere først lige få ryddet op i alt det, jeg har båret op fra weekendens lederkursus i Middelfart. Projektoren på plads. Kameraet på plads. Resten af bøgerne om foreningsledelse, kopimateriale og lommeregnere på plads, evalueringsskemaer ud på Lines bord og i papirkurven med overskydende kopier. Resten af kuglepennene skal også på plads i papkassen på øverste hylde i arkivet. Det vibrerer lidt i min bukselomme, mens jeg står på tæer med kuglepennene. Det er mobilen, der ringer - viderestillet fra skrivebordet inde ved siden af. Mobilen følger mig altid, men jeg tænker på, om jeg skulle lade være med at tage den så slavisk. For eksempel kan man jo høre, hvor jeg er, når jeg taler fra toilettet, og når jeg render i byen efter sandwich til nogle af vore møder, ringer den altid, mens jeg står og betaler. Men - service frem for alt! Inden jeg er færdig med samtalen og kuglepennene, ringer det på døren. Jeg skæver ud ad vinduet og øjner en mand ved indgangsdøren nede i gården. Han venter på, at jeg skal "brumme" ham ind med kopipapir, som jeg har bestilt. Han bliver sluppet ind og kommer op med elevatoren og afleverer papiret. Han har bare ikke alt det papir med, som jeg har bestilt, så vi drøfter lige, hvad der mon sker med det, der er i restordre, og så taler vi om, at jeg udtrykkeligt havde aftalt med Canon, at han skulle have ringet før han kom. Godt jeg var der alligevel. Et hurtigt farvel, for lommen vibrerer igen. "Må man skrive, at deltagerne på holdene er automatisk medlemmer i foreningen", spørger en skoleleder, mens jeg bakser papiret ind i kopirummet. Så får han besked om, at det ikke kan lade sig gøre, og så får vi en lille snak om nogle andre problemer, mens jeg nærmer mig mit skrivebord, hvor DOF NYT venter. Før jeg går i gang med bladet skal jeg lige aftale med Lars i Odense, hvornår han kan regne med at få manuskriptet til korrektur og tryk, og så får vi også lige talt om, hvordan vi kan trykke kursusomslag ved at lægge et ekstra stort stykke A3 papir i den nederste bakke i printerne. Man skal fjerne et lille plasticstyr og dreje på et indstillingshjul, der sidder i hjørnet af papirbakken, hvorefter man går ind i printerdriveren på computeren og kommunikerer med enheden på printeren. Så er den næsten klar til at lave omslag. Der skal bare først defineres en papirstørrelse med millimeterangivelse, og når man så vælger udskriftsegenskaber skal man vide, at man DOFs konsulenter går ikke af vejen for lidt forefaldende, tungt praktisk arbejde skal vælge 12 x 18 tommer, for ellers kan printeren alligevel ikke forstå det. Mens jeg snakker med Lars ringer min anden telefon. Jeg lover en hurtig tilbagemelding om noget med vedtægter til en skoleleder fra Jylland, så snart jeg er færdig med Lars, men pludselig står der en mand ved siden af mit skrivebord. "Hvordan søren er du kommet ind?" spørger jeg. Det viser sig, at det er endnu en fragtmand, der kommer med det papir, der var i restordre fra tidligere på dagen. 16 DOF NYT - Februar 2008

17 IT-nyt Super! Det er netop noget lækkert 160 grams papir til omslag. "Døren for neden var åben, og der står en pakke til jer på en palle nede i gården," fortæller fragtmanden. "Kan jeg ikke få det bragt op?" spørger jeg, men han forklarer, at de kun skal levere til stueplan. Han har i øvrigt også en pakke på 30 kg. til underboen. "Hvis jeg nu viser dig, at der er en vareelevator, kan vi så ikke hjælpes ad?" fisker jeg. Så kan vi jo også tage pakken til underboen med op. Han siger ikke noget, men jeg kan se på hans krop, at han om end modvilligt lader sig overtale, så jeg går hen ad gangen og trykker på knappen til elevatoren, mens han går ned for at advisere underboen. Elevatorer kan være langsomme, men vareelevatorer!!så kommer den og jeg flår døren op og en stank breder sig. Der står simpelthen en overfyldt stor grim, grøn container og fylder hele elevatoren, så den ikke kan bruges. Nå, man er vel gammel vicevært. Jeg klemmer mig ind ved siden af containeren og trykker på nederste knap til affaldskælderen. På vej ned ryster lommen igen. "De der Publisherkurser i Århus, bliver de til noget?" Det gør de! Jeg mangler bare at finde et godt lokale. Det må jeg se at få tid til at kigge på sener i dag. Så er vi nede, og jeg hiver containeren ud og kører den hen på plads, og trykker mig op til stueplan, hvor fragtmanden venter, men det gør to unge fyre fra Restaurant Von Dy ved siden af også. De skal bare lige ned med en balje brugt fritureolie til spildtanken med elevatoren, så jeg går ud og løfter lidt på min papirpakke, der står på fragtmandens pallevogn midt i gården. Der er 1000 stk. A3+ papir i 160 grams kvalitet og de er pakket ind i plastic, så de ikke umiddelbart kan skilles ad. Jeg prøver at løfte lidt i det ene hjørne. Det er som at prøve at løfte en granitblok. Jeg kan ikke rokke den. Godt jeg har fået fragtmanden med på ideen om elevatoren. Hvorfor kommer ham med fritureolien nu ikke op med elevatoren igen?! Så er han der endelig, og fragtmanden kører sin pallevogn ind i elevatoren med besvær, for den skal omkring et snævert hjørne. Vi går med ind i elevatoren, og jeg finder min nøgle frem, for hvis ikke jeg drejer nøglen en halv omgang i nøglehullet på betjeningspladen samtidig med, at jeg trykker på knappen, så kører elevatoren ingen steder. Det gør den ikke alligevel!! En knap lyser, og afslører, at den automatiske fotocelle har slået elevatoren fra. Det er den fotocelle, som stopper elevatoren, hvis der er noget, der kommer for tæt på døren, og det gør pallevognens håndtag. Den vogn kan simpelthen ikke være i elevatoren. Den er for lang. "Hvad nu?" siger jeg og kigger på fragtmanden, der allerede er begyndt at bakse sin pallevogn ud igen. Det går nemt, for han efterlader min papirpakke og underboens pakke på den lille palle, de står på midt i elevatoren. "Fortsat god dag," vinker han på vej ud ad porten til Frederiksborggade, og jeg kører den nu villige elevator op til underboens etage, hvor jeg støder på en forvirret medarbejder, der render rundt på gangen og leder efter fragtmanden. "Det er mig" siger jeg, og tilbyder at bære hendes pakke ind. Herregud - kun 30 kilo. Så endelig til vores egen etage, og ind og finde vores egen lille konsulentsækkevogn, som jeg får bakset ind under pallen. Så går det hen ad gangen og baglæns ind ad døren på fuldstændig fladklemte hjul. Jeg må se at finde en pumpe med autoventil, så jeg kan få noget luft i dækkene. Sidste gang tog jeg sækkevognen med bag i bilen til en tankstation. På vejen vælter min albue det paprør, jeg har stillet på højkant lige inden for døren, fordi jeg skal huske at finde et posthus, så jeg kan sende den plakat, som jeg hjalp en skole med at lay-oute og trykke i fredags, hvor posthuset var lukket, da jeg gik hjem. Jeg slipper sækkevognen, for min bukselomme ryster igen med et spørgsmål om, hvordan man får overblik over skolens økonomi og hvordan man skruer sit budget sammen, og om man også skal indregne et lokaletilskud i priserne. Mens vi snakker bevæger jeg mig ud i køkkenet og tømmer opvaskemaskinen, så jeg kan få fat i kanden til kaffemaskinen, der stråler nyvasket. På et regionsbestyrelsesmøde i sidste uge talte vi om, at jeg havde hentet øl og sandwich til mødet ude i byen, og at jeg også havde gået en del gange frem og tilbage mellem kontoret i Frederiksborggade og parkeringspladsen i kælderen på Israels Plads for at få alle tingene inklusiv kamera, computer og kursusmapper og reserveprojektor med til mødet. En af de deltagende skoleledere spurgte vantro: "Bruger i konsulenttimer til sådan noget??" Retfærdigvis var det hende, der var allermest hjælpsom, da der skulle ryddes af og vaskes op og stilles stole og borde på plads efter regionsmødet! Nå-men. Det der blad. Hvis ikke bare ikke min lomme ryster hele tiden. Jeg tror jeg går på posthuset med paprøret med det samme. Så kan jeg nå noget konsulentarbejde i fred og ro på vejen. DOF NYT - Februar

18 Debatforslag Ideer til nye debatarrangementer med opfølgning i nye kurser Teknologirådet iværksætter hvert år en række projekter, som kan være gode for aftenskolerne at følge op på eller deltage i. Til inspiration er nedenfor en gengivelse af dele af Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev, som alle kan abonnere på. Teknologirådets projekter i 2008 Blandt 146 forslag til Teknologirådets projekter i 2008, blev de følgende fire valgt: 1) Fedme som samfundsproblem: Hvordan kan vi håndtere det? 2) Integration af nydanskere på arbejdsmarkedet 3) Fremtidens sygdomsbehandling 4) Global borgerinddragelse ved klimatopmødet i 2009 Som et 5. projekt vil Teknologirådets projektarbejde i 2008 desuden omfatte udformning og tilrettelæggelse af en norsk inspireret informationskampagne om fornuftig it-adfærd og sikkerhed rettet til børn og unge. Projektets arbejdstitel er: Du bestemmer! Styrk borgernes engagement i naturforvaltningen Skov og Naturstyrelsen har offentliggjort en dialogbaseret metodehåndbog om borgerinddragelse på Håndbogen beskriver en række forskellige eksempler på, hvordan borgerne kan inddrages i ide- og visionsudvikling om natur og friluftsliv i et lokalt område. Metodehåndbogen er udviklet af Teknologirådet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen særligt til brug for naturvejledere i planlægningsfasen for nye projekter og aktiviteter. Metodehåndbogen kan også give inspiration til andre projekter som arbejder med borgerinddragelse. Miljørigtigt byggeri' i DRP1 Teknologirådet har siden september 2007 arbejdet med projektet: Miljørigtigt byggeri i praksis - hvad venter vi på?, fordi udviklingen og udbredelsen i dansk bæredygtigt byggeri går trægt. Nu sætter DR P1 også 'Miljørigtigt byggeri' på programmet i næste udsendelse onsdag 23. januar med genudsendelse søndag 27. januar Borgerhøring om nærdemokratiet i Ballerup Lørdag den 2. februar, gennemfører Teknologirådet i samarbejde med Ballerup Kommune borgerhøringsarrangementet på Københavns Dag- og Aftenseminarium (KDAS). Vigtige spørgsmål, borgerne skal tage stilling til og debattere, er: Hvordan styrker vi det lokale demokrati i Ballerup Kommune? Hvordan udvikler vi dialogen mellem borgerne og politikerne i vigtige spørgsmål, der vedrører kommunens udvikling? Hvad skal der til for at man som borger har lyst til at deltage i kommunale beslutningsprocesser? Høring om fremtidens transportinfrastruktur Teknologirådet og Folketingets Trafikudvalg afholder den 27. februar 2008 en høring om fremtidens infrastruktur i Landstingssalen på Christiansborg. Det overordnede formål med høringen er på baggrund af Infrastrukturkommissionens rapport Danmarks transportinfrastruktur 2030 at bidrage til grundlaget for fremtidige investeringer i Danmarks infrastruktur. På Teknologirådets hjemmeside, vil du i den nærmeste fremtid, kunne finde yderligere informationer om høringen. Følg med i Teknologirådets projekter... Abonnér på bladet Teknologidebat fire gange årligt - det koster dig ikke noget. Du kan også abonnere på Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev til Folketinget. Nyhedsbrevet giver de vigtigste politiske budskaber fra alle Teknologirådets projekter og tager fat i teknologiens aktuelle udfordringer til samfundet. Læs mere på 18 DOF NYT - Februar 2008

19 Løst og fast Ny DOF skole i Holbæk på vej til Island Skoleleder søges Stillingen som skoleleder til Foreningen SMYK 2000 er ledig til besættelse fra 1. januar Foreningen SMYK er en upolitisk skole, medlem af DOF, der tilbyder undervisning inden for den folkeoplysende voksenundervisning på Værkstedet for Smykker og Brugsting, hvor der arbejdes med guld- og sølvsmedeteknikker. Se Ved skolen er ansat 3 timelønnede lærere, der årligt varetager ca undervisningslektioner. Hvis ansøger har relateret faglig uddannelse, kan eventuelle undervisningstimer tilbydes. Vi forventer, at ansøgeren har: Foto: Robin K. Formand Ida Møller er startet med at deltage i DOFs kursus Lov og ledelse på Hotel Sixtus i februar. Her er hun i gang med at løse opgaver i tilskudsberegning på lommeregneren. Efterhånden deltager der bestyrelsesmedlemmer på alle Lov og ledelseskurserne, og det er en stor fordel for skolelederen, at bestyrelsen også er "klædt på" - vil de fleste skoleledere mene. En ny DOF skole er opstået i Holbæk. Vi er dog lidt forsigtige med at præsentere den ved navn, for netop navnet har været kilde til indgående drøftelser. Skal det være noget med aftenskole, oplysningsforbund eller noget helt andet. Det er vist ikke definitivt afgjort endnu, men formand Ida Møller fra Holbæk har sammen med skoleleder Anette allerede et tilbud om en rejse til Island, garneret med foredrag om landet. Deadline for tilmelding til Islandsrejsen til juni er meget nært forestående, så den nye bestyrelse arbejder på højtryk for at finde nogle flere deltagere, så rejsen kan gennemføres. Man kan i øvrigt læse om Islandsrejsen på skolens hjemmeside www. dofholbaek.dk Kendskab til folkeoplysende voksenundervisning Erfaring med administration - herunder EDB Organisatorisk sans Samarbejdsvilje, humor og arbejdsglæde Lederstillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 5-6 timer og aflønning sker i henhold til gældende regler. Kontor med alt udstyr stilles til rådighed. Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Ole Mølgaard på telefon Ansøgningsfrist: 1. august 2008 Ansøgning med relevante bilag fremsendes til: Foreningen SMYK 2000 Værkstedet for Smykker og Brugsting Prags Boulevard 63 C København S. DOF NYT - Februar

20 Lars Eriksen Tlf.: Fuldmægtig Fax: DOF, Kongensgade 66, 2 le@danskoplysning.dk 5000 Odense C. Jytte Andersen Konsulent Tlf DOF, Kongensgade 66, 2. Fax: Odense C. ja@danskoplysning.dk Ole Steen Mortensen Konsulent Tlf.: Krabbesholm Alle 5 Fax: Viby J ole@danskoplysning.dk Robin Kristiansen Konsulent Tlf: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K. rk@danskoplysning.dk Finn Nevel Konsulent Tlf.: DOF, Skolegade 21 D, stuen Fax: Silkeborg finn@danskoplysning.dk Thit Aaris-Sørensen Konsulent Tlf.: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K. ta@danskoplysning.dk Barselsorlov indtil videre Knud Knudsen Konsulent Tlf.: Jens Kromanns Vej 9, Fax: Fredericia kk@danskoplysning.dk Træffes onsdag eller efter aftale Dejan Fontana Konsulent Tlf: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K. df@danskoplysning.dk Per Søgaard Konsulent Tlf: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K. Per@danskoplysning.dk Pernille Marstrand Musik- og kulturkonsulent Tlf: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K. pm@danskoplysning.dk Landsformand Ingolf Christensen Ingemannsvej Herning Tlf ic@danskoplysning.dk Direktør Bodil Mørkøv Ullerup Chr.borg Ridebane København K Tlf bmu@danskoplysning.dk Administrationschef Hanne Bruus Andersen Kongensgade 66, Odense C Tlf ha@danskoplysning.dk DOFs Hovedkontor Kongensgade 66, Odense C Københavnsafdeling Frederiksborggade 5, København K. Århusafdeling Chr. Wærumsgade 10, kld Århus C. Telefon (omstilling til alle medarbejdere) Fax Odense København post@danskoplysning.dk Hjemmeside Kontortid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag EP-2000 supporttelefon DOFO supporttelefon Line Høgh Kontormedhjælper - deltid Tlf.: Frederiksborggade 5, 3. Fax: København K. lh@danskoplysning.dk Torben Holdt EDB-support på timebasis Tlf. 1: Postboks 257 Tlf. 2: Roskilde torben@holdt.net