Deltagelse i kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deltagelse i kompetenceudvikling"

Transkript

1 et casestudie af voksne med dysleksi i et sociologisk perspektiv Masterprojekt Modul 4 på Master i voksnes læring og kompetenceudvikling Januar 2013 Skriftlig opgave med mundtligt forsvar anslag Nila Korzen Vejleder: Søren Ehlers

2

3 Abstract Keywords: Adults with Dyslexia, Barriers, Participation, Competency Development, Support Technology, Social Heritage, Danish Adult Education Policy This project is a qualitative case study of factors influencing participation in adult learning of the minority of adults with dyslexia. Based on recent research on this minority, Bounded Agency Model, and theory about social heritage it is examined how these factors have made an impact on their participation. Finally it is discussed how the minority of adults with dyslexia are supported by the Danish society. The interviews conducted during this project show the participation of two individuals, both adults with dyslexia, in competency development. Based on those interviews, literature review, and an analysis of the two main policy documents within this area of interest the results demonstrate that some work is still needed on policy making level to truly support the minority of adults with dyslexia. 1

4 Indhold Abstract Indledning Problemformulering Begrebsafklaring Metodiske overvejsler Teoretisk delanalyse Empirisk delanalyse Teoretisk delundersøgelse Voksne med dysleksi Definition af dysleksi Dysleksiens konsekvenser Kompenserende strategier og strategier for at overkomme vanskelighederne Digitale hjælpemidler Barrierer og motivation for deltagelse Bounded agency Motivation Social arv og deltagelse i kompetenceudvikling Empirisk delundersøgelse Præsentation af case At have dysleksi som voksen Selvbillede Barndomsmiljøet påvirkning Deltagelse i kompetenceudvikling i policyformulering Diskussion Konklusion

5 6. Perspektivering Referencer Videnskabelig litteratur Policydokumenter Rapporter og anden litteratur Internethenvisninger Bilag I. Interviewguide Bilag II. Bounded Agency Model

6 1. Indledning Dette projekt bygger på et casestudie af vilkår for at deltage i kompetenceudvikling for minoriteten voksne med dysleksi. Der er bred enighed blandt både politikere og forskere om, at en befolkning med et højt kompetenceniveau gavner såvel samfundet som individet under en vidensøkonomi. Både uddannelser bredt set og arbejdslivet stiller til stadighed højere krav til vores læse-og skrivefærdigheder, fordi disse færdigheder anses som basale for at kunne udføre opgaver, hvis kompleksitet stiger. Vigtigheden af voksnes læse- og skrivefærdigheder understreges af, at flere store internationale undersøgelser er sat i værk i de sidste årtier. Omfattende undersøgelser som International Adult Literacy Survey (IALS) fra år 2000, International Adult Literacy and Life Skills (ALL) fra 2005 og Programme for the International Assessment of Adult Competencies (PIAAC), der forventes afleveret i foretages for bl.a. at klarlægge den voksne befolknings læsefærdigheder i de forskellige lande og dermed understøtte udviklingen af landenes politik på bl.a. voksenuddannelsesområdet (OECD, 2000) (Gabrielsen, 2005) (Sabatini & Bruce, 2009).. Denne udvikling med stigende krav til læse- og skrivefærdigheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelser stiller en del voksne med læsevanskeligheder overfor store udfordringer. Vanskelighederne med skriftsproget kan måske skabe specifikke barrierer overfor at deltage i kompetenceudvikling f.eks. pga. dårlige erfaringer fra skoletiden. I OECD s undersøgelse IALS blev læsefærdighed sammenstillet med graden af deltagelse i voksenuddannelse. I de nordiske lande har vi generelt en høj grad af deltagelse i voksenuddannelse sammenlignet med andre lande i OECD. Men for alle landes vedkommende, og dermed også Danmark, viser det sig, at den del af befolkningen, der har de ringeste læsefærdigheder, præcis er den gruppe med lavest grad af deltagelse (OECD, 2000, s. 43). Fra det danske samfunds side har man sat flere tiltag i værk med den intention at støtte læsesvage i at deltage i kompetenceudvikling som f.eks. tilbud om specialundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt forberedende voksenundervisning (www.uvm.dk). Mennesker med læsevanskeligheden dysleksi er den nyeste og hurtigst voksende brugergruppe hos Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Min arbejdsplads Nota er et statsligt bibliotek under Kulturministeriet. En del af Notas mission er at sikre adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med læsevanskeligheder tilpasset deres behov. Dermed er Nota også en del af den forvaltning, der støtter bl.a. voksne med dysleksi i samfundsdeltagelse (Nota, 2009). 1 Ifølge OECD skulle resultaterne fra PIAAC undersøgelsen udkomme oktober 2013 (http://www.oecd.org/edu/highereducationandadultlearning/moreaboutpiaacprogrammefortheinternationalassessm entofadultcompetencies.htm) 4

7 Samtidig lever vi i et samfund med en hastig udvikling af digitale løsninger. Her kan nævnes skat, NemID og den digitale borgerservice Borger.dk. Den digitale udvikling er heldigvis også med til at give bl.a. mennesker med dysleksi kompenserende muligheder for kompetenceudvikling. Både de brede digitale løsninger for borgerne og de specifikke kompenserende fordrer imidlertid digital kompetence for at kunne anvende de digitale løsninger og begå sig med det kompenserende udstyr. Således bliver digital kompetence, og ikke kun indsats på læse- skrivefærdigheder, ofte en forudsætning for, at voksne med dysleksi og andre læsevanskeligheder kan deltage på lige fod, når det gælder arbejdslivet og videre kompetenceudvikling. At være digitalt kompetent vil bl.a. sige at kunne bruge digital teknik på en meningsfuld måde arbejds- og studiemæssigt samt i enhver generel henseende (Ilomäki, Kantosalo, & Lakkala, 2011, s. 8). Jeg vil dog påstå, at som med alle andre færdigheder fordrer brugen af digital teknik regelmæssig anvendelse af færdighederne (som f.eks. med sprog). Dette gælder især digitale færdigheder, netop grundet den hastige udvikling. Hermed bliver adgangen til digitalt udstyr, heriblandt det kompenserende, en afgørende forudsætning for at opretholde og fremme sine digitale kompetencer. Altså enten selv at have råd til eller på anden vis få stillet udstyr til rådighed. En anden faktor, der kan have betydning for voksnes arbejdsliv og lige muligheder for kompetenceudvikling, er social arv. Udfordringerne med ringe læse-og skrivefærdigheder samt behovet for udvikling og opretholdelse af digitale kompetencer kræver et vist overskud mentalt (men også i visse tilfælde økonomisk) for at være på arbejdsmarkedet eller deltage i kompetenceudvikling. Det er min antagelse, at de kår, man er opvokset med, spiller en rolle. Hvis man kommer fra en familie, der har haft ringe mulighed for at støtte én i at overkomme udfordringer ved at have dysleksi, har man måske endnu ringere tilbøjelighed til selv at vælge kompetenceudvikling til som voksen? Hvilken rolle spiller social arv for voksne med dysleksi på arbejdsmarkedet eller under kompetenceudvikling? 1.1 Problemformulering På den ene side har vi en minoritetsgruppe, hvis forudsætninger for at deltage i kompetenceudvikling ikke altid synes stærke. På den anden side et samfund, hvis tilbud til netop denne gruppe kunne understøtte deres deltagelse i voksenuddannelse og samfundsdeltagelse. Når undersøgelser viser, at voksne med ringest læsefærdigheder har lavest grad af deltagelse, bliver det relevant at undersøge de politiske strategier for at højne befolkningens kompetenceniveau ud fra viden om minoriteten voksne med dysleksi samt ud fra undersøgelse af hvilke faktorer, der påvirker deltagelse i kompetenceudvikling positivt og negativt. Kort sagt: Er der lagt de rigtige strategier fra samfundets side for at støtte denne minoritet i at deltage i kompetenceudvikling? 5

8 Disse overvejelser giver mig anledning til at diskutere: 1. Hvordan understøtter det danske samfund voksne med dysleksi i at deltage i kompetenceudvikling? på baggrund af følgende spørgsmål: 2. Hvad viser nyere forskning om voksne med dysleksi? 3. Hvilke faktorer har indflydelse på voksnes deltagelse i kompetenceudvikling? 4. Hvordan hæmmer negativ social arv, og hvordan fremmer positiv social arv voksne i at deltage i kompetenceudvikling? 5. Hvilken indflydelse har barrierer, motivation og social arv haft på kompetenceudvikling for voksne med dysleksi? 1.2 Begrebsafklaring Her vil begreber blive defineret og deres brug afgrænset i forhold til indeværende projekt. Voksne med dysleksi Der er bred enighed om, at dysleksi indbefatter vanskeligheder med fonologiske færdigheder som at genkende og afkode ord, og at det skyldes en kognitiv forstyrrelse. Konsekvenserne af forstyrrelsen er vanskeligheder med at læse og skrive samt kognitive processer i forbindelse med arbejdshukommelsen. Disse vanskeligheder kan være vedvarende således at man som voksen stadig oplever konsekvenserne af den forstyrrelse, man er født med (Gustafson, 2012; McLoughlin, 2012). Fokus for projektet er dysleksi, som et af den voksnes vilkår i forhold til at deltage i kompetenceudvikling. Projektet søger derfor ikke at belyse, hvordan man overkommer de fonologiske vanskeligheder og specifikt højner sine læse- og skrivefærdigheder eller bedst mulig undervisningspraksis. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal i dette projekt forstås som den tilsigtede udvikling af færdigheder, viden og holdninger, der øger individets kapacitet og derigennem potentiale til at handle (Wahlgren, 2010). I dette tilfælde øge muligheder for aktiv samfundsdeltagelse, det være sig arbejdsmæssigt eller privat hos voksne med dysleksi. Begrebet kompetenceudvikling omfatter også organisatorisk læring (Elkjaer, 2006). I dette projekt bruges begrebet dog kun i forbindelse med den læring, der foregår, når den voksne med dysleksi 6

9 aktivt vælger at deltage specifikt i læring og udelukker dermed den daglige praksisbaserede, der f.eks. foregår på arbejdspladsen. Flere af de anvendte teorier og policydokumenter omtaler voksnes deltagelse i voksenuddannelse eller adult education. Da jeg anser kompetenceudvikling som en del af det bredere begreb voksenuddannelse, mener jeg, at teorierne og det politiske dokument også dækker kompetenceudvikling. Deltagelse i kompetenceudvikling Ifølge Wahlgren (2010) har voksnes deltagelse i kompetenceudvikling været et centralt uddannelsespolitisk tema i de seneste 40 år, fordi deltagelsen kan bidrage til at skabe lighed og social stabilitet, øge konkurrenceevnen hos landets arbejdskraft samt styrke den enkeltes personlige udvikling. Bounded agency Individets beslutninger og handlinger i forbindelse med deltagelse afhænger af bounded agency, som kan forstås som ens handlemuligheder, der er afgrænsede af barrierer. Et begrænset handlingsrum i modsætning til komplet frihed til, i dette tilfælde, at vælge kompetenceudvikling (Rubenson & Desjardins, 2009). Begrebet er ikke eksplicit defineret i artiklen, men fra engelsk kan bounded oversættes til begrænset og agency til handlen (Gyldendal). Således kan begrebet forstås som begrænset handlingsrum. Barrierer Voksnes deltagelse i kompetenceudvikling ses i lyset af, at deltagelsen er frivillig. Imidlertid kan barrierer være begrænsende for individets beslutning i at deltage. I R&Ds model over bounded agency opererer de med tre typer af barrierer (Rubenson & Desjardins, 2009). Motivation Ved at medtage voksnes motivation sideløbende med barrierer til at deltage gives indeværende projekt en mere balanceret tilgang til deltagelse. Ifølge Wahlgren (2010) er motivation for at deltage i kompetenceudvikling styret af behov, der kan opstå i livet, især ved ændringer i livssituationen. Social arv E.J. Hansen (2011) betegner social arv som reproduktion af uligheder i samfundets struktur samt reproduktion af individets position i samfundsstrukturen med dertilhørende flere eller færre valgmuligheder i livet. 7

10 1.3 Metodiske overvejsler I dette afsnit fremlægges den metode, der er anvendt i den teoretiske og empiriske delundersøgelse. Indeværende projekt er en kvalitativ undersøgelse, der bygger på en teoretisk delundersøgelse samt en empirisk delundersøgelse i form af et casestudie. Undersøgelserne lægger op til en diskussion. Forskeren Robert K. Yin definerer casestudiet som en empirisk undersøgelse, der undersøger et nutidigt fænomen i sin real-life sammenhæng, hvor grænserne mellem fænomen og kontekst ikke er tydeligt, og hvor flere beviskilder anvendes (2009, s. 18). I dette projekt udgør voksne med dysleksi fænomenet og deres deltagelse i kompetenceudvikling i deres voksenliv konteksten. Ud over interviews bliver teori om voksne med dysleksi, anvendt som beviskilde. Den kvalitative metode som casestudiet ligger indenfor har sin force i at indfange det unikke og dets kontekst ved de undersøgte fænomener, fremfor en bestræbelse på at generalisere resultater. Dermed har denne metode givet mulighed for at gå i dybden med en specifik gruppe individer i projektet, som derfor heller ikke skal opfattes repræsentativt for hverken hele gruppen af voksne med dysleksi eller andre minoriteter (Brinkmann & Tanggaard, 2010) Teoretisk delanalyse Den teoretiske delundersøgelse er delt op i tre analyser med hver deres underafsnit. 1) Voksne med dysleksi, der består af gennemgang af den nyeste forskning på området. 2) Bounded agency modellen og 3) Teori om social arv i forhold til uddannelsessystemet er valgt med henblik på at forstå faktorer, der kan påvirke deltagelse i kompetenceudvikling. Den anvendte forskningslitteratur vil blive gennemgået i teoriens delafsnit 2.1. Voksne med dysleksi, Bounded agency, Motivation samt 2.3 Social arv og deltagelse i kompetenceudvikling Empirisk delanalyse Den empiriske delundersøgelse består dels af en interviewundersøgelse og dels af analyse af policydokumenter Interview Formålet med anden del af den empiriske delundersøgelse i form af interviews med voksne med dysleksi, er at belyse, hvilken indflydelse barrierer, motivation og social arv har haft på deres kompetenceudvikling. Dataindsamling Den kvalitative interviewform er valgt, da den giver mulighed for at få så uddybede svar som 8

11 muligt om informanternes livssituation, holdninger og oplevelser (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 29). Interviewene er foregået pr. telefon ud fra en semistruktureret spørgeguide med en varighed på ca. 30 minutter. De er blevet optaget på diktafon efter informanternes samtykke. Informanternes læse- og skrivevanskeligheder taget i betragtning synes den skriftlige besvarelse for besværlig med risiko for mangelfulde besvarelser. Spørgeguiden 2 består primært af spørgsmål med åbne svarmuligheder. Hvor jeg har fundet det nødvendigt, har jeg givet informanterne svarmuligheder, enten fordi svarene skulle være sammenlignelige (f.eks. informantens beskæftigelsesstatus overfor forældrenes), eller fordi et spørgsmål kunne virke ømtåleligt (f.eks. boligområdets sociale belastning). Operationalisering af de teoretiske begreber til interviewspørgsmål: Spørgsmål angående deltagelse er udformet med inspiration fra Eurobarometer Survey fra 2003 om EU-borgernes holdninger og handlinger i forbindelse med livslang læring. I denne undersøgelse er borgerne blevet spurgt bl.a. til deres deltagelse i kompetenceudvikling (Chisholm, Larson, & Mossoux, 2004). Spørgsmål angående social arv er blevet inspireret af en Ph.d.-afhandling fra Forskerskolen i Livslang Læring (Thomsen, 2008). Afhandlingen undersøger, hvordan den sociale baggrund har betydning for valg af uddannelse. Inden interviewene blev foretaget, har spørgeguiden været til review for at styrke spørgsmålenes relevans for undersøgelsens genstand og formål. Dette højner interviewenes validering (Kvale, 1997, s. 232). Analyse af interview: Interviewene er blevet analyseret ud fra projektets teoretiske ramme. Fremgangsmåden har været at placere citater fra interviewene, der kunne tolkes som udtryk for specifikke emner hentet fra teorierne. Derefter kunne den sammenhængende analyse udfærdiges Policydokumenter Analyse af policydokumenter er valgt som del af den empiriske delundersøgelse for at give et billede af, hvilken kurs samfundet politisk har lagt i forhold til voksne med dysleksi. De udvalgte policydokumenter er sekundære dokumenter, som er kendetegnet ved at være de offentligt tilgængelige versioner af f.eks. politiske aftaler, til forskel fra interne mødereferater som er primærdokumenter (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 139). Ud fra projektets teoretiske ramme: voksne med dysleksi, hvorledes barrierer, motivation og social arv påvirker deltagelse i kompetenceudvikling, har fokus for analysen af dokumenterne været, hvordan de politiske tiltag understøtter voksne med dysleksi i at deltage i kompetenceudvikling. 2 Se Bilag I. Spørgeguide 9

12 2. Teoretisk delundersøgelse Dette afsnit omfatter delanalyser af de tre teorier, der danner ramme for analysen af interview og policydokument samt for den senere diskussion af hvorledes det danske samfund understøtter voksne med dysleksi i deltagelse i kompetenceudvikling. 2.1 Voksne med dysleksi I dette afsnit vil nyere forskning i voksne med dysleksi blive gennemgået. Fokus vil ligge på definitioner af dysleksi, konsekvenser ved at have dysleksi samt strategier for at klare sig godt som voksen med dysleksi, herunder brugen af hjælpemidler. Valg af litteratur For at belyse forskning omhandlende voksne med dysleksi, har jeg valgt litteratur både fra Norden og de engelsksprogede lande. Da der er tale om nyere forskning, er den medtagne litteratur afgrænset til at være udkommet i 2010 og frem. Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget (skrevet på svensk i 2009, oversat til dansk 2012) er valgt, da bogen er skrevet af en lang række anerkendte svenske forskere i dysleksi. Hvert kapitel er gennemarbejdet på baggrund af den internationale forskning på området og med utallige referencer til forskellige empiriske undersøgelser. Ifølge DanBib 3 er det den nyeste udkomne bog, der medtager vilkårene for voksne med dysleksi i Danmark. Kapitlet Dysleksi og hvordan det kan defineres af Stefan Gustafson er valgt for at belyse definitionen af dysleksi. Ud fra kapitlerne Dysleksi og voksne af Anna-Lena Gutsavsson, Selvbillede, motivation og dysleksi af Lena Swalander samt Subgruppe af læsere af Ulrika Wolff vil de konsekvenser, dysleksien kan have for voksne med denne vanskelighed, samt strategier til at klare sig godt, blive karakteriseret. David McLoughlin var en af hovedtalerne på konferencen Ord12 og har publiceret artiklen Dyslexia A lifespan perspective i 2012 eksklusivt til konferencen. Konferencen søgte med internationale spydspidser inden for dysleksi-området at formidle aktuel viden om feltets forskning og praksis. David McLoughlin beskæftiger sig med adfærdsmæssige karakteristika hos voksne med dysleksi set ud fra et livsforløbsperspektiv, herunder også den betydning, som overgange mellem forskellige livs- og læringssituationer har. Han er psykolog og har erfaring med både læringspsykologi og arbejdspsykologi (Ord12, 2012). Artiklen Cognitive functioning and work success in adults with dyslexia er skrevet af forskere fra universiteter i England og New Zealand (Leather, Hogh, Seiss, & Everatt, 2011). De har lavet en kvantitativ undersøgelse af strategier for jobrelateret succes for voksne med dysleksi. 3 DanBib er databasen over nationalbibliografien og over bestanden i alle danske biblioteker (http://www.danbib.dk/index.php?doc=danbib) 10

13 Kapitlet Technology and dyslexia er valgt fra Dyslexia in Europe: A pan-european survey skrevet af to forskere, der beskæftiger sig ikke alene forskningsmæssigt med dysleksi, men også EU-projekter målrettet denne gruppe: Anna Gyórfi fra Ungarn og Ian Smythe fra England. Gyórfi er psykolog og bl.a. specialist i innovativ teknologi til læring. Smythe er gæsteprofessor ved universitetet i Wales og har specialiseret sig indenfor policies og teknologi i forbindelse med dysleksi. Formålet med rapporten var at give et overblik over de barrierer for bl.a. tilgængelig information, personer med dysleksi møder, samt give forslag til at nedbryde disse barrierer (Gyórfi & Smythe, 2010, s. 3). Ud fra database- og netsøgninger er rapporten den sidste nye undersøgelse, der er publiceret specifikt om voksne med dysleksi og deres behov for digitale hjælpemidler. Da formålet med indeværende underafsnit er at bidrage med viden om, hvordan digitale hjælpemidler kan fungere som kompenserende strategi for voksne med dysleksi, og ikke gå i detaljer omkring de enkelte teknologier/programmer, anses denne udgivelse for det bedste bud trods dens alder og rapportform Definition af dysleksi Ifølge Gustafson (2012) kommer ordet dysleksi fra græsk, betyder omtrent vanskeligheder med ord og har en medicinsk oprindelse. I daglig tale bliver ordblindhed ofte anvendt, men det er en misvisende betegnelse. Undersøgelser har nemlig vist, at det ikke er den visuelle perception af ordene, der udgør vanskeligheden. Derfor er den vedtagne betegnelse for denne specifikke læseog skrivevanskelighed dysleksi. Igennem tiden har definitionen på dysleksi udviklet sig fra at være upræcis og uden angivelse af årsager til vanskeligheden. Nu til dags mangler vi stadig viden, om dysleksiens natur, men der hersker bred enighed om, at det indbefatter vanskeligheder med at genkende og afkode ordenes lyde (en fonologisk færdighed), og at dysleksi skyldes en kognitiv forstyrrelse. Dysleksi dækker ikke over en homogen gruppe mennesker, og måske sammen med den stadig manglende viden, er det årsagen til, at moderne definitioner på dysleksi stadig er bredt og forsigtigt formuleret. Gustafson ender med at pege på en lang definition fra 2001 af Høien & Lundberg, som den bedst dækkende. Denne definition kendetegner dysleksi som: en forstyrrelse vanskeligheder ved at læse og retskrivning antageligvis at skyldes genetisk disposition vedvarende, især vanskeligheder ved retskrivning og de fonologiske færdigheder forekommer stadig hos voksne (s. 18). Ifølge Gustavsson (2012), som fokuserer sin undersøgelse på voksne med dysleksi, er forskningen i specifikt denne gruppe relativt begrænset. Ud fra flere undersøgelser slår hun fast, at selv om læsefærdighederne udvikles frem til voksenalderen, kan dysleksi stadig forekomme her. Til 11

14 definitionen fremført af Gustafson føjer hun følgende vedvarende kendetegn: vanskeligheder ved læsehastighed, ordgenkendelse, ordforråd samt både læse- og lytteforståelse, og problemer med arbejdshukommelsen (s ). McLoughlin (2012, s.1) kalder dysleksi et syndrom. Med belæg fra hjerneforskning og kognitiv psykologi mener han, at alle med dysleksi har et problem med at bearbejde information. Mcloughlin tilslutter sig, at det er arveligt og varer hele livet Dysleksiens konsekvenser Ud over de nævnte vanskeligheder med skriftsproget, kan den anderledes måde at bearbejde informationer på hos den voksne med dysleksi ifølge McLoughlin bevirke vanskeligheder ved: Organisering og struktur privat og på arbejdet Tidsplanlægning under- og overvurdering Social kommunikation ordrækkefølge og at finde de rigtige ord Svag automatisk udvikling af færdigheder Han understreger, at vanskelighederne kan være forskellige fra person til person, Men éns for vanskelighederne er, at de hænger sammen med arbejdshukommelsen (working memory). De kognitive processer, der udgør arbejdshukommelsen er en forudsætning for effektive præstationer i lærings- og arbejdssammenhænge. McLoughlin har særligt fokus på den voksnes overgangssituationer i livet, transitions in life. Han mener, at overgangssituationerne er særligt svære, idet at dysleksien bevirker, at man ikke automatisk udvikler nye færdigheder. Overgangssituationerne kan bl.a. andet være skift mellem uddannelse og job eller fra job til uddannelse/kursus. Sådanne skift kan kræve længere tids forberedelse (s. 2-4). I forbindelse med kompetenceudvikling for voksne med dysleksi, nævner Wolff (2012), at man skal være opmærksom på sandsynlighed for at faide tilbage på mangelfuld skriftlig kompetence i stressede situationer, især ved tidspres og en øget afhængighed af konteksten pga. usikker ordafkodning (s. 151). I et eksempel med universitetsstuderende bakkes dette op af Gustavsson, som skriver, at tid er væsentlig mere afgørende for at lykkes med læse- og skriveopgaver for voksne med dysleksi end andre på samme faglige niveau. Hun mener, at den er essentiel for at håndtere de krav til læsning og skrivning, som samfundet stiller (Gustavsson s. 197). Både Gustavsson (s ) og Swalander (2012) skriver om negativt selvbillede som følge af dysleksi. For den voksne indebærer det negative selvbillede følelsen af skyld, at være forkert og at blive misforstået, selv for nogle af dem, der udadtil klarer det godt. Den emotionelle usikkerhed påvirker i sådan en grad, at de undgår udfordringer også udfordringer, der intet har at gøre med læse- og skrivekompetencer. Gennem tiden kan usikkerheden udvikle sig til passivitet med 12

15 reducerede forventninger til sig selv og motivation. Swalander kalder det et mønster af indlært hjælpeløshed (s. 188). I forbindelse med inaktivitet hører også oplevelse af ekstern locus of control. Når man opfatter årsagerne til hændelser i ens liv ligger udenfor ens kontrol, synes det meningsløst at yde en aktiv indsats, f.eks. når det kommer til kompetenceudvikling (Swalander, 2012, s. 187). Således kan det negative selvbillede begrænse den voksnes liv i sådan en grad, at man både fravælger uddannelse, undgår ønskede jobopgaver og er afhængig af andre, selv i privatlivet, til at klare hverdagen. Den daglige konfrontation med de opgaver, man ikke synes at magte kan skabe en ond cirkel, så det negative selvbillede forstærkes. Swalander refererer til flere forskere i sin forklaring på en model over selvbilledet. Ifølge modellen udgøres en persons samlede selvbillede af flere selvbilleder opdelt i domæner: f.eks. det faglige, det sociale og det fysiske domæne. Det afgørende for ens samlede selvbillede er ikke, hvordan man reelt klarer sig indenfor domænerne, men hvor betydningsfulde de forskellige domæner synes at være for en i forhold til ens færdigheder(s.179). Wolff referer fra en undersøgelse, der viser, at børn med dysleksi, der af andre der var uvidende om disse børns dysleksi bliver betragtet som dumme, dovne og sjuskede, stadig som universitetsstuderende anser sig selv som sjuskede ved læse- og skriveopgaver (s. 149). Uden at kende yderligere detaljer fra undersøgelsen, kunne det, ud fra modellen over selvbilledet, være et eksempel, at de studerende vægter deres faglige domæne højt og derfor stadig har et negativt selvbillede på det område. McLoughlin kommer også ind på mulige følelsesmæssige konsekvenser af dysleksien, som har en selvforstærkende effekt, idet at den manglende selvtillid, lavt selvværd, angst og nervøsitet forværrer problemerne med at bearbejde information og derved præstationen. Han er enig i at tidligere lærings- eller arbejdsmæssige oplevelser danner grobund til de negative følelser (s. 2) Kompenserende strategier og strategier for at overkomme vanskelighederne Den behandlede litteratur i dette underafsnit beskriver en del eksempler på voksne med dysleksi, der klarer sig godt på arbejde, studie og i andre sammenhænge ved hjælp af forskellige strategier. Overordnet kan strategierne deles op i to. Man kan enten forsøge at blive bedre til det, der er vanskeligt eller kompensere med alternative løsninger. Når det handler om at blive bedre til at læse og skrive, er Wolff inde på, at intensiv læse og stavetræning ikke er nok, men at det kræver omhyggeligt strukturerede undervisningsprogrammer specifikt for målgruppen (s. 152). Gustavsson har udformet en akademisk afhandling om at håndtere læsekrav på arbejdet, og er kommet frem til, at kompenserende strategier bliver taget i brug, især i forbindelse med 13

16 læseopgaver. De læsetekniske strategier er f.eks. at genkende ord på baggrund af tekstens kontekst, i stedet for at læse ordet ud fra de bogstaver, det består af (s ). At klare sig godt i voksenlivet, betegner Gustavsson som, at turde bruge alle sine ressourcer og hele ens kapacitet. Både Gustavsson og Swalander mener, at hvorvidt man klarer sig godt afhænger allermest af ens tidligere positive oplevelser. Når man som voksen udvikler velfungerende strategier, er det en afgørende forudsætning at være målrettet og bevidst om sit færdighedsniveau, have selvtillid samt at acceptere vanskelighederne. Med til strategierne hører åbenhed overfor omgivelserne og at vurdere sit behov for hjælp i den enkelte situation. Åbenheden har den sidegevinst at mindske usikkerhed og nervøsitet for at ens læse- og skrivevanskeligheder bliver afsløret, hvilket skaber større tryghed. Bevidstheden om ens niveau som strategi bakkes op ad McLoughlin, som er inde på, at indsigt og forståelse af især vanskeligheder ved arbejdshukommelsen er afgørende for succes. Både Swalander og Leather et al. opfatter self-efficacy som en bestanddel af succes. Self-efficacy er opfattelsen og vurderingen af, hvor god man er til at planlægge, strukturere og udføre en opgave tilfredsstillende. Undersøgelser har vist at høj self-efficacy øger deltagelse og ihærdighed i f.eks. vanskelige læringssituationer, fordi man anser sig selv kompetent til at udføre opgaven. Yderligere giver høj self-efficacy muligvis en følelse af selv at kunne påvirke sin situation (Swalander, 2012, s ; Leather, Hogh, Seiss, & Everatt, 2011, s ). Leather et al. har foretaget en kvantitativ validering af en model af succes for voksne med dysleksi. Modellen er skabt af Gerber et al. fra 1992 på baggrund af kvalitative studier. Gerber forbinder succes med kontrol. Leather et al. har undersøgt sammenhængen mellem jobrelateret succes og den del af modellen, der illustrerer den indre kontrol. Den indre kontrol består af kognitive og metakognitive processer, så som at kunne sætte sig mål, selvforståelse (bevidsthed om egne evner) og arbejdshukommelse. Den personlige opfattelse af succes definerer de som en kombination af jobtilfredshed og self-efficacy. Hvad angår den personlige opfattelse af succes validerede undersøgelsen Gerbes resultat: Der er sammenhæng mellem indre kontrolfaktorer og succes. Leather et al fandt således sammenhæng mellem alle de forskellige kognitive processer og oplevet succes, men stærkest var to forbindelser. Den første var sammenhængen mellem selvforståelse samt planlægning af mål på den ene side og oplevelsen af succes på den anden. Den anden var mellem de to elementer af oplevet succes nemlig, jobtilfredshed og self-efficacy. Undersøgelsen viste også sammenhæng mellem de forskellige kognitive processer indbyrdes (s ) Digitale hjælpemidler En af de alternative løsninger til at kompensere for vanskelighederne med skriftsproget er digitale hjælpemidler. 14

17 At kunne anvende hjælpemidlerne som støtte til at klare læse- og skriveopgaver tilfredsstillende er, ifølge Gustavsson, også med til at styrke det positive selvbillede, så den voksne med dysleksi påtager sig udfordringer ud fra deres reelle kompetencer (s. 200) Wolff er inde på behovet for kompenserende hjælpemidler til f.eks. skriftlige opgaver stadig findes hos voksne med dysleksi. For at gavne mest mulig, skal hjælpemidlerne introduceres så hurtig som muligt og inkorporeres som en naturlig del af hverdagen (s. 151). Gyórfi & Smythe (2010) formulerer behovet for hjælpemidlerne noget stærkere. For dem er der ingen tvivl om, at teknologien kan make a significant impact on lives of the dyslexic individual through its ability to help compensate for the difficulties in education, in employment and in many other areas of life. Yderligere skriver de, at uden adgang til teknologien, vil personer med dysleksi være endnu mere bagud, og marginaliseringen af denne gruppe være endnu større (s. 66). Konkret har voksne med dysleksi behov for at have adgang til information gennem internettet, elektroniske tekster (f.eks. e-bøger) og e-læring. Men at have adgang til computer med internet dækker ikke behovet alene. Gyórfi & Smythe opstiller en lang liste af typer af hjælpeprogrammer, uden hvilke personer med dysleksi ville være lige så ringe stillet, som hvis computeren ikke fandtes. Listen indeholder komponenter, der gør skriftlig information tilgængeligt (f.eks. via lyd) og som muliggør eller letter selv at producere skriftligt. Software, hvis formål ikke direkte er læsning eller skrivning, er også med på listen. Med til de helt essentielle programmer hører f.eks. concept map til at brainstorme og planlægge samt påmindelsesprogrammer til aftaler og tidsskema (s. 71). I et eksempel med universitetsstuderende fra England illustrerer forfatterne, at de studerendes bedste chance, for at tilgå den nødvendige information til studierne og for at konkurrere på jobmarkedet, består af en hel støttepakke. Pakken indbefatter de digitale hjælpemidler, men også støtte til både at anvende hjælpemidler, til studiefærdigheder og til psykologiske spørgsmål (s. 67). Sammenfatning Ud over læse- og skrivevanskeligheder kan dysleksi bevirke problemer med at bearbejde information. Svigt i arbejdshukommelsen har en række konsekvenser for voksne med dysleksi, der især kan påvirke i situationer med store skift i livet. Det er blevet nævnt, at voksne med dysleksi skal bruge længere tid i især stressede situationer, og at følgevirkninger som negativt selvbillede opstået på baggrund af tidligere oplevelser kan have så alvorlige konsekvenser, at det hæmmer personen både uddannelses- og arbejdsmæssigt, samt privat. Forskellige læse- og skrivetekniske strategier kan anvendes til at imødekomme vanskelighederne, især hvis de foregår via omhyggeligt strukturerede undervisningsprogrammer. Forskningen peger dog på, at læse-skrivekurser ikke altid er nok for at opnå individets fulde potentiale. Flere 15

18 undersøgelser har vist, at indsigt i egne kompetencer, arbejdsgange og mål, samt åbenhed overfor omgivelserne er elementer til at klare sig godt og have oplevelsen af succes, især jobrelateret succes og ved udvikling af kompetencer, på trods af dysleksien. Ved læsning og skriftlige gøremål, og dermed også en del kompetenceudvikling, har dette underafsnit belyst, at voksne med dysleksi kan drage fordel, og i nogle tilfælde være afhængige af, digitale hjælpemidler. Blandt de essentielle programmer nævnes software, der både understøtter læse- og skriveopgaver samt arbejdshukommelsen Barrierer og motivation for deltagelse Denne teoretiske delundersøgelse vil blive brugt som teoretisk ramme i diskussionen af, hvilke faktorer, der har indflydelse på voksnes deltagelse i kompetenceudvikling. Underafsnittet er delt op i to. Første del omhandler barrierer, der påvirker til- og fravalg af deltagelse i kompetenceudvikling. I anden del vil motivation som faktor for deltagelse blive taget op Bounded agency I artiklen The Impact of Welfare State Regimes on Barriers to Participation in Adult Education: A Bounded Agency Model fra 2009 har Rubenson og Desdjardins (herefter R&D) udviklet en model af bounded agency over faktorer, der påvirker de barrierer, som kan begrænse individets til- og fravalg af voksenuddannelse. Begge forskere er professorer indenfor voksenuddannelse. Fordelen ved modellen er, at den medtager både individuelle barrierer og strukturelle barrierer. Modellen bygger på omfattende nationale og internationale komparative undersøgelser af deltagelse i voksenuddannelse og barrierer herfor. Formålet med modellen er at introducere typen af velfærdsstat som overliggende faktor, der påvirker resten af elementerne i modellen (s. 187). Imidlertid vil denne delanalyse ikke indeholde dimensionen af velfærdsstat, da fokus for analysen primært er barriererne som faktor, der direkte påvirker deltagelse i kompetenceudvikling og ikke hvordan typen af velfærdsstat afgør den førte politik. Til gengæld kan teorien om bounded agency give to vigtige vinkler til diskussionen af, hvilke vilkår der skal være til stede i samfundet for at individet understøttes i deltagelse. Den første vinkel er forståelsen af typer af barrierer, der kan opstå i forbindelse med deltagelse i voksenuddannelse. I den anden vinkel findes forståelsen af, hvordan målrettede politiske foranstaltninger, herunder uddannelsespolitik, påvirker individets beslutning om deltagelse. 16

19 Opbygningen af Bounded Agency Model 4 Følgende vil de forskellige elementer og indbyrdes sammenhæng i modellen blive beskrevet (s ). Overordnet er modellen opdelt i tre: 1. Den sociale kontekst de strukturer, der omgiver én, 2. individet samt 3. deres indbyrdes afhængighed. Disse tre faktorer udgør tilsammen bounded agency. 1. Den strukturelle kontekst består af a) den nærliggende struktur f.eks. ens job-, indkomstog familiesituation, samt b) de målrettede politiske foranstaltninger, der påvirker arbejdsmarkedet og privatsfæren herunder uddannelsespolitik. Uddannelsespolitik kan f.eks. være tæt forbundet til arbejdsmarkedsmarkedet og målrettet arbejdsløse, ufaglærte og funktionshæmmede, der støttes økonomisk eller studiemæssigt. 2. Den individuelle side af modellen udgøres af individets disposition. Heri ligger ens kapacitet, evner og muligheder (capabilities) samt fortolkning af omverdenen. Med andre ord afgør dette felt ens handlinger og tanker. 3. Individets fortolkning af egen kapacitet og sin omverden påvirkes af konteksten og omvendt kan elementer af den strukturelle kontekst ændre sig afhængigt af ens kapacitet, f.eks. job og økonomiske situation. Individet er også influeret af barrierer, der kan begrænse deltagelsen. Barriererne er opdelt i tre kategorier: Situationelle, institutionelle og dispositionelle. Den strukturelle kontekst med bl.a. uddannelsespolitikken påvirker de situationelle og institutionelle barrierer. Konteksten kan enten forstærke barriererne eller hjælpe individet med at overkomme de to typer barrierer. Til gengæld har individet direkte indflydelse på de dispositionelle barrierer. Som nævnt er individet påvirket af den strukturelle kontekst, som hermed har indirekte indflydelse på denne type barriere også. Her følger eksempler på de tre forskellige slags barrierer for deltagelse: Situationelle barrierer: Denne slags barrierer er tæt forbundet med ens familie- eller jobsituation. Barriererne kan være: jobbet eller familien optager al ens energi og/eller tid ingen støtte fra arbejdsgiveren eller familien Institutionelle barrierer: Institutionelle barrierer kan være mangel på: 4 Jf. Bilag II. Bounded Agency Model 17

20 relevante kursus/undervisningstilbud transportmulighed til tilbuddet passende kvalificering eller træning til det ønskede tilbud økonomiske ressourcer Dispositionelle barrierer: Barrierene i denne kategori har at gøre med ens værdier og syn på egen kapacitet. De består af negative overbevisninger om at: deltagelsen ikke kan betale sig, eller der intet er at opnå betvivle egne evner f.eks. til at studere være for gammel have tidligere dårlige erfaringer fra skolen Barriererne er forbundne, idet de ikke alene afhænger af de ressourcer (tid, penge, viden, energi og evner), individet har til rådighed, men også af opfattelsen af, hvor godt man kan anvende sine ressourcer. Modellen skal forstås dynamisk, idet at deltagelse i læringssituationer også kan virke tilbage på ens kapacitet og syn på barrierer. R&D er optaget af ulighed i deltagelse i voksenuddannelse hos forskellige befolkningsgrupper. En af pointerne er, at det ikke kun er de reelle muligheder for at deltage i uddannelse, der understøttes af f.eks. uddannelsespolitikken, men også individets syn på sig selv, der ændres. Netop denne ændring understøtter folk inklusiv folk, der typisk ikke ville deltage til at deltage på trods af opfattelsen af barrierer for deltagelse. Således konkluderer de, at det er essentielt, at samfundet stiller understøttende tiltag til rådighed for befolkningen for at overkomme både de strukturelle og individuelle barrierer (s. 203) Motivation Dette underafsnit omhandler voksnes motivation til at vælge deltagelse i kompetenceudvikling. Det bygger på kapitlet Fra behov til deltagelse i Bjarne Wahlgrens bog af 2010 (s ). Wahlgrens hensigt med bogen at give overblik over voksnes læreprocesser ved at bygge på en bred vifte af litteraturen på området. I det valgte kapitel opsamler Wahlgren således grunde til, at voksne vælger at deltage i kompetenceudvikling fra forskellige empiriske undersøgelser. Da voksnes deltagelse i kompetenceudvikling ofte bygger på et frivilligt tilvalg, ligger motivationen for deltagelse i oplevelsen af et behov for at lære og udvikle sig. Behovet kan hænge sammen med ens livssituation. Især ændringer i livet, som job eller familiesituation kan udløse et behov (s ). 18

21 Wahlgren oplister forskellige behov for at deltage. Behovene varierer alt efter typer af læringsaktivitet og fra person til person, men tendensen er, at de relaterer sig stadig oftere til arbejdsrelevant kompetenceudvikling, fremfor personlig interesse i emnet (s. 29). Behovene kan kategoriseres i tre typer grundmotiver alt efter, hvad man er orienteret mod at opnå med kompetenceudviklingen. 1) Den første type kaldes målorientering og består af behov for at opnå noget udenfor selve læringssituationen, f.eks. at kunne bestride nye arbejdsopgaver. 2) Den anden type er aktivitetsorientering. Her er selve aktiviteten i centrum, især den sociale del, som at være sammen med sine medkursister/studerende. 3) Ved den tredje type grundmotiv, læringsorientering, ligger behovene i selve læringsprocessen og den personlige udvikling. Det er dog vigtigt at pointere, at der sjældent hersker et behov eller en type behov som grund for deltagelsen, men snarere et komplekst sammenspil mellem behovene (s. 30 og 33). Wahlgren kommer også ind på den politiske udfordring, at de voksne, man mener, har det største behov nemlig de lavest udannede deltager mindst. I den forbindelse behandler han, hvordan selvopfattelsen kan influere til- eller fravalg af deltagelse i kompetenceudvikling. I selvbilledet indgår orientering mod at udvikle sig, selvtillid samt tro på egne evner og muligheder. Men der ligger et dobbelt paradoks i, at tidligere positive erfaringer med at få dækket læringsbehov højner en generel positiv holdning til kompetenceudvikling samtidig med at deltagelse i sig selv har positiv effekt på selvopfattelsen. Kompetenceudvikling har således en selvforstærkende motivation for fremtidig deltagelse (s. 27 og 40-41). Sammenfatning: Både barrierer og motivation er vigtige faktorer, der påvirker beslutning om deltagelse i kompetenceudvikling. Opsummerende kan man udlede af Bounded Agency Model, at beslutning om deltagelse opstår i et bounded agency (begrænset handlingsrum), hvor individet og den strukturelle kontekst gensidigt påvirker hinanden. Både i den strukturelle kontekst og hos individet kan barrierer opstå. Barriererne er opdelt i de tre kategorier: Job- og familiesituation, økonomiske og andre institutionelle barrierer samt negative overbevisninger om sig selv. Målrettede politiske tiltag er vigtige for især at understøtte individer med mindre tendens til at deltage i at overkomme barriererne, idet tiltagene ikke alene direkte kan påvirke barriererne, men også indirekte har indflydelse på individets forståelse af egen kapacitet. Motivationen for at deltage ligger i et komplekst sammenspil af individets behov. Typer af behov kan deles op i tre orienteringer: mål-, aktivitets- og læringsorientering. Som ved barrierer hænger motivation også tæt sammen med selvopfattelsen. Derudover er kompetenceudvikling selvforstærkende for motivationen, idet at både den generelle positive holdning til udvikling og ens selvbillede højnes ved deltagelse. 19

22 2.3 Social arv og deltagelse i kompetenceudvikling Erik Jørgen Hansen (herefter EJH) er professor i uddannelsessociologi. I en artikel om social arv udgivet af SFI står der, at han er en af dansk socialforsknings mest betydningsfulde personer (Jæger, 2008). Denne delanalyse af social arv er udarbejdet fra kapitlet Social reproduktion, social arv og mønsterbrud i EJHs bog Uddannelsessystemernes sociologiske perspektiv (2011, s ) for at belyse social arvs betydning for at deltage i kompetenceudvikling. Det fremgår tydeligt, at EJH mener, at social arv ikke er et dækkende begreb for den problematik, der behandles både forskningsmæssigt og i samfundsdebatten. Kernen i problematikken er nemlig, at grundet de vilkår, vi er opvokset med, er det ikke et tilfældigt udvalg af befolkningen, der har færrest valgmuligheder i voksenlivet (s. 120). EJH finder social reproduktion eller endnu bedre ulighedernes reproduktion mere dækkende for, at samfundsstrukturerne såvel som individerne i nutiden mere eller mindre bevidst og frivilligt har overtaget mønstre helt eller delvist fra fortiden. I den skildring ligger også en skelnen mellem uligheders reproduktion i samfundsstrukturernes arenaer, f.eks. uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, familielivet, og i levekårene hos det enkelte individ (s. 117 og 122). Reproduktionen på makroniveau foregår som en nedarving af magt- og klasseforskelle, der udgør samfundets hierarkiske struktur. Den hierarkiske struktur er, ifølge EJH, et grundlæggende princip, der dirigerer arbejdets eller aktiviteternes fordeling mellem personerne på de forskellige arenaer. Uanfægtet af samfundets udvikling gentager det hierarkiske mønster sig (s. 119). Fokus ved reproduktion hos individet er dets adfærd, holdninger samt ressourcer som uddannelse, helbred, boligforhold og sociale kontakter, som er overtaget fra forældrene qua det miljø, man er vokset op i, i modsætning til det, man har arvet genetisk. Ulighedernes reproduktion kan således defineres som sandsynligheden for at tilhøre den dårligst placerede gruppe i den nuværende samfundsstruktur er størst, når ens forældre også i sin tid var dårligst placeret i den daværende anderledes samfundsstruktur (s ) Sagt med andre ord: Den måde samfundet er bygget op på bevirker, at individer positioneret i de nederste lag skal kæmpe mere for at opnå bedre kår, som lang uddannelse og job med høj indkomst. Deres ulige chancer genopstår til stadighed i de hierarkiske strukturer (s. 120 og 122). Det er værd at bide mærke i tre aspekter. For det første skal reproduktionen hos individet forstås relativt i forhold til samfundsudviklingen, f.eks. er uddannelsesniveauet hævet for samtlige lag i samfundet, så de relative chancer for en længere uddannelse har ikke ændret sig for de forskellige samfundsgrupper. Som det andet aspekt er værdien af ens ressourcer også relativ i forhold til samfundets behov for ressourcer. For det tredje anvender EJH begrebet sandsynlighed for at tilhøre en specifik position i samfundet. Han understreger derved, at teorien ikke skal forstås 20

23 deterministisk. Det er ikke 100 % sikkert, at individet ender i samme samfundsgruppe som sine forældre, og kan derfor heller ikke forudses at gøre det (s ) Social arv kan forstås som begrænsede livschancer. Det essentielle er, at måden samfundsstrukturen er opbygget på afgør livschancerne for den position i samfundsstrukturen, individet kommer fra. I mødet med strukturen viser det sig, om individet med en specifik ressourceprofil har flere eller færre valgmuligheder i livet (s. 123). Sammenfatning Den voksnes ressourceprofil afhænger af de levekår man kommer fra. Sandsynligheden for at være i en situation med færre valgmuligheder er større, når ens ressourceprofil ikke stemmer overens med de ressourcer samfundet behøver (s. 118). Når de kortest uddannede har mindre tendens til at deltage i kompetenceudvikling 5 og individer, hvis forældre tilhørte laveste positioner i samfundet har relativt mindre chance for højere uddannelse, må det betyde, at social arv i sidste ende kan hæmme sandsynlighed for at disse grupper deltager i kompetenceudvikling. Dermed må sandsynligheden for at deltage være højere for andre samfundsgrupper. Således kan deltagelse i kompetenceudvikling, i den samfundsstruktur EJH forelægger, forstærke den ulige reproduktion. Omvendt kan kompetenceudvikling, specifikt for de individer med mindst uddannelse, der går imod sandsynligheden og deltager, ændre deres ressourceprofil og dermed bryde uligevægten ved at øge deres valgmuligheder. 5 Jf. 1. Indledningen samt afsnit Motivation 21

24 3. Empirisk delundersøgelse Denne delundersøgelse består af analyse af empiri i form af interviews og policydokumenter, som oplæg til diskussionen. 3.1 Præsentation af case Formålet med denne del af den empiriske undersøgelse er, igennem interviews med voksne med dysleksi, at belyse, hvilke faktorer, der har haft indflydelse på deres kompetenceudvikling. I dette tilfælde er voksne med dysleksi som case repræsenteret af 2 brugere fra Nota på 35 år. Overordnet undersøger jeg 1) informanternes egen opfattelse af deres dysleksi, 2) faktorer (barrierer og motivation) ved at deltage i kompetenceudvikling og 3) den sociale arvs (positive og negative) betydning for kompetenceudvikling hos informanterne. Udvalg af informanter og kritik af empiriindsamlingen 215 indmeldte brugere på Nota er født i 1977 og har fået konstateret dysleksi. De er hermed alle 35 eller 36 år gamle 6. 5 ud af de 215 brugere er tilmeldt Notas erhvervsservice 7. Ud af de 5 erhvervsbrugere er stillingsbetegnelse, uddannelse eller begge dele opgivet på 4 brugere. De to informanter er udvalgt blandt Notas brugere med dysleksi i den erhvervsaktive alder 35 år, ud fra en forestilling om, at den aldersgruppe sandsynligvis generelt har en interesse i at udvikle sine kompetencer. Da denne delanalyse dækker to informanter, blev det vigtigt, at forskellen var så stor som muligt på de udvalgte. Derfor blev informanterne valgt ud fra de parametre, der var til rådighed, hvilket vil sige køn, postnummer, samt om de er tilmeldt Notas erhvervsservice. En anden overvejelse er komorbiditetsaspektet om informanterne har samtidig tilstedeværelse af andre funktionsnedsættelser end dysleksi, så som ADHD, hvad der ikke er unormalt (Samuelsson, 2012). I så fald ville det gøre analysen af voksne med dysleksi uklar. Dette er der taget højde for ved at spørge, om der er andre årsager til informantens indmeldelse på Nota, i starten af interviewet 8. Spørgsmålet blev besvaret med nej af begge informanter. Ulemper ved at spørge til forældrenes situation i informantens barndom: Det jeg spørger til ligger en del år tilbage. Dette kunne forøge risikoen for, at informanten ikke husker den reelle situation, erindringsforskydninger som EJH kalder det. En anden ulempe er, at forskeren kan bevæge sig ind på et ømt territorium og rode op i nogle ting, der helst er glemt (Hansen, 2011, s. 108). 6 Data udtrukket fra Notas brugerbase d Erhvervsservicen, er for tilmeldte brugere der er i arbejde eller dagpengeberettiget. I erhvervsservicen kan brugeren få produceret skriftligt materiale, der skal anvendes ifm. ens arbejde på e-tekst, punkt eller lyd eller få foretaget internetsøgninger. (http://www.e17.dk/erhverv/mere-om-erhvervs-service) 8 Jf. Bilag I. Spørgeguide 22

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen. AKF Forlaget August 2001

Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen. AKF Forlaget August 2001 Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet af Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen AKF Forlaget August 1 2 Forord I udgav AKF en rapport med resultater fra den danske deltagelse

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012

It - barrierer, motivation og læring. Herning Bibliotekerne Juni 2012 It - barrierer, motivation og læring Herning Bibliotekerne Juni 2012 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Målgruppen Antropologisk undersøgelse: De it-fremmede it, barrierer, motivation og læring

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere