Deltagelse i kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deltagelse i kompetenceudvikling"

Transkript

1 et casestudie af voksne med dysleksi i et sociologisk perspektiv Masterprojekt Modul 4 på Master i voksnes læring og kompetenceudvikling Januar 2013 Skriftlig opgave med mundtligt forsvar anslag Nila Korzen Vejleder: Søren Ehlers

2

3 Abstract Keywords: Adults with Dyslexia, Barriers, Participation, Competency Development, Support Technology, Social Heritage, Danish Adult Education Policy This project is a qualitative case study of factors influencing participation in adult learning of the minority of adults with dyslexia. Based on recent research on this minority, Bounded Agency Model, and theory about social heritage it is examined how these factors have made an impact on their participation. Finally it is discussed how the minority of adults with dyslexia are supported by the Danish society. The interviews conducted during this project show the participation of two individuals, both adults with dyslexia, in competency development. Based on those interviews, literature review, and an analysis of the two main policy documents within this area of interest the results demonstrate that some work is still needed on policy making level to truly support the minority of adults with dyslexia. 1

4 Indhold Abstract Indledning Problemformulering Begrebsafklaring Metodiske overvejsler Teoretisk delanalyse Empirisk delanalyse Teoretisk delundersøgelse Voksne med dysleksi Definition af dysleksi Dysleksiens konsekvenser Kompenserende strategier og strategier for at overkomme vanskelighederne Digitale hjælpemidler Barrierer og motivation for deltagelse Bounded agency Motivation Social arv og deltagelse i kompetenceudvikling Empirisk delundersøgelse Præsentation af case At have dysleksi som voksen Selvbillede Barndomsmiljøet påvirkning Deltagelse i kompetenceudvikling i policyformulering Diskussion Konklusion

5 6. Perspektivering Referencer Videnskabelig litteratur Policydokumenter Rapporter og anden litteratur Internethenvisninger Bilag I. Interviewguide Bilag II. Bounded Agency Model

6 1. Indledning Dette projekt bygger på et casestudie af vilkår for at deltage i kompetenceudvikling for minoriteten voksne med dysleksi. Der er bred enighed blandt både politikere og forskere om, at en befolkning med et højt kompetenceniveau gavner såvel samfundet som individet under en vidensøkonomi. Både uddannelser bredt set og arbejdslivet stiller til stadighed højere krav til vores læse-og skrivefærdigheder, fordi disse færdigheder anses som basale for at kunne udføre opgaver, hvis kompleksitet stiger. Vigtigheden af voksnes læse- og skrivefærdigheder understreges af, at flere store internationale undersøgelser er sat i værk i de sidste årtier. Omfattende undersøgelser som International Adult Literacy Survey (IALS) fra år 2000, International Adult Literacy and Life Skills (ALL) fra 2005 og Programme for the International Assessment of Adult Competencies (PIAAC), der forventes afleveret i foretages for bl.a. at klarlægge den voksne befolknings læsefærdigheder i de forskellige lande og dermed understøtte udviklingen af landenes politik på bl.a. voksenuddannelsesområdet (OECD, 2000) (Gabrielsen, 2005) (Sabatini & Bruce, 2009).. Denne udvikling med stigende krav til læse- og skrivefærdigheder på arbejdsmarkedet eller i uddannelser stiller en del voksne med læsevanskeligheder overfor store udfordringer. Vanskelighederne med skriftsproget kan måske skabe specifikke barrierer overfor at deltage i kompetenceudvikling f.eks. pga. dårlige erfaringer fra skoletiden. I OECD s undersøgelse IALS blev læsefærdighed sammenstillet med graden af deltagelse i voksenuddannelse. I de nordiske lande har vi generelt en høj grad af deltagelse i voksenuddannelse sammenlignet med andre lande i OECD. Men for alle landes vedkommende, og dermed også Danmark, viser det sig, at den del af befolkningen, der har de ringeste læsefærdigheder, præcis er den gruppe med lavest grad af deltagelse (OECD, 2000, s. 43). Fra det danske samfunds side har man sat flere tiltag i værk med den intention at støtte læsesvage i at deltage i kompetenceudvikling som f.eks. tilbud om specialundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt forberedende voksenundervisning (www.uvm.dk). Mennesker med læsevanskeligheden dysleksi er den nyeste og hurtigst voksende brugergruppe hos Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Min arbejdsplads Nota er et statsligt bibliotek under Kulturministeriet. En del af Notas mission er at sikre adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med læsevanskeligheder tilpasset deres behov. Dermed er Nota også en del af den forvaltning, der støtter bl.a. voksne med dysleksi i samfundsdeltagelse (Nota, 2009). 1 Ifølge OECD skulle resultaterne fra PIAAC undersøgelsen udkomme oktober 2013 (http://www.oecd.org/edu/highereducationandadultlearning/moreaboutpiaacprogrammefortheinternationalassessm entofadultcompetencies.htm) 4

7 Samtidig lever vi i et samfund med en hastig udvikling af digitale løsninger. Her kan nævnes skat, NemID og den digitale borgerservice Borger.dk. Den digitale udvikling er heldigvis også med til at give bl.a. mennesker med dysleksi kompenserende muligheder for kompetenceudvikling. Både de brede digitale løsninger for borgerne og de specifikke kompenserende fordrer imidlertid digital kompetence for at kunne anvende de digitale løsninger og begå sig med det kompenserende udstyr. Således bliver digital kompetence, og ikke kun indsats på læse- skrivefærdigheder, ofte en forudsætning for, at voksne med dysleksi og andre læsevanskeligheder kan deltage på lige fod, når det gælder arbejdslivet og videre kompetenceudvikling. At være digitalt kompetent vil bl.a. sige at kunne bruge digital teknik på en meningsfuld måde arbejds- og studiemæssigt samt i enhver generel henseende (Ilomäki, Kantosalo, & Lakkala, 2011, s. 8). Jeg vil dog påstå, at som med alle andre færdigheder fordrer brugen af digital teknik regelmæssig anvendelse af færdighederne (som f.eks. med sprog). Dette gælder især digitale færdigheder, netop grundet den hastige udvikling. Hermed bliver adgangen til digitalt udstyr, heriblandt det kompenserende, en afgørende forudsætning for at opretholde og fremme sine digitale kompetencer. Altså enten selv at have råd til eller på anden vis få stillet udstyr til rådighed. En anden faktor, der kan have betydning for voksnes arbejdsliv og lige muligheder for kompetenceudvikling, er social arv. Udfordringerne med ringe læse-og skrivefærdigheder samt behovet for udvikling og opretholdelse af digitale kompetencer kræver et vist overskud mentalt (men også i visse tilfælde økonomisk) for at være på arbejdsmarkedet eller deltage i kompetenceudvikling. Det er min antagelse, at de kår, man er opvokset med, spiller en rolle. Hvis man kommer fra en familie, der har haft ringe mulighed for at støtte én i at overkomme udfordringer ved at have dysleksi, har man måske endnu ringere tilbøjelighed til selv at vælge kompetenceudvikling til som voksen? Hvilken rolle spiller social arv for voksne med dysleksi på arbejdsmarkedet eller under kompetenceudvikling? 1.1 Problemformulering På den ene side har vi en minoritetsgruppe, hvis forudsætninger for at deltage i kompetenceudvikling ikke altid synes stærke. På den anden side et samfund, hvis tilbud til netop denne gruppe kunne understøtte deres deltagelse i voksenuddannelse og samfundsdeltagelse. Når undersøgelser viser, at voksne med ringest læsefærdigheder har lavest grad af deltagelse, bliver det relevant at undersøge de politiske strategier for at højne befolkningens kompetenceniveau ud fra viden om minoriteten voksne med dysleksi samt ud fra undersøgelse af hvilke faktorer, der påvirker deltagelse i kompetenceudvikling positivt og negativt. Kort sagt: Er der lagt de rigtige strategier fra samfundets side for at støtte denne minoritet i at deltage i kompetenceudvikling? 5

8 Disse overvejelser giver mig anledning til at diskutere: 1. Hvordan understøtter det danske samfund voksne med dysleksi i at deltage i kompetenceudvikling? på baggrund af følgende spørgsmål: 2. Hvad viser nyere forskning om voksne med dysleksi? 3. Hvilke faktorer har indflydelse på voksnes deltagelse i kompetenceudvikling? 4. Hvordan hæmmer negativ social arv, og hvordan fremmer positiv social arv voksne i at deltage i kompetenceudvikling? 5. Hvilken indflydelse har barrierer, motivation og social arv haft på kompetenceudvikling for voksne med dysleksi? 1.2 Begrebsafklaring Her vil begreber blive defineret og deres brug afgrænset i forhold til indeværende projekt. Voksne med dysleksi Der er bred enighed om, at dysleksi indbefatter vanskeligheder med fonologiske færdigheder som at genkende og afkode ord, og at det skyldes en kognitiv forstyrrelse. Konsekvenserne af forstyrrelsen er vanskeligheder med at læse og skrive samt kognitive processer i forbindelse med arbejdshukommelsen. Disse vanskeligheder kan være vedvarende således at man som voksen stadig oplever konsekvenserne af den forstyrrelse, man er født med (Gustafson, 2012; McLoughlin, 2012). Fokus for projektet er dysleksi, som et af den voksnes vilkår i forhold til at deltage i kompetenceudvikling. Projektet søger derfor ikke at belyse, hvordan man overkommer de fonologiske vanskeligheder og specifikt højner sine læse- og skrivefærdigheder eller bedst mulig undervisningspraksis. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal i dette projekt forstås som den tilsigtede udvikling af færdigheder, viden og holdninger, der øger individets kapacitet og derigennem potentiale til at handle (Wahlgren, 2010). I dette tilfælde øge muligheder for aktiv samfundsdeltagelse, det være sig arbejdsmæssigt eller privat hos voksne med dysleksi. Begrebet kompetenceudvikling omfatter også organisatorisk læring (Elkjaer, 2006). I dette projekt bruges begrebet dog kun i forbindelse med den læring, der foregår, når den voksne med dysleksi 6

9 aktivt vælger at deltage specifikt i læring og udelukker dermed den daglige praksisbaserede, der f.eks. foregår på arbejdspladsen. Flere af de anvendte teorier og policydokumenter omtaler voksnes deltagelse i voksenuddannelse eller adult education. Da jeg anser kompetenceudvikling som en del af det bredere begreb voksenuddannelse, mener jeg, at teorierne og det politiske dokument også dækker kompetenceudvikling. Deltagelse i kompetenceudvikling Ifølge Wahlgren (2010) har voksnes deltagelse i kompetenceudvikling været et centralt uddannelsespolitisk tema i de seneste 40 år, fordi deltagelsen kan bidrage til at skabe lighed og social stabilitet, øge konkurrenceevnen hos landets arbejdskraft samt styrke den enkeltes personlige udvikling. Bounded agency Individets beslutninger og handlinger i forbindelse med deltagelse afhænger af bounded agency, som kan forstås som ens handlemuligheder, der er afgrænsede af barrierer. Et begrænset handlingsrum i modsætning til komplet frihed til, i dette tilfælde, at vælge kompetenceudvikling (Rubenson & Desjardins, 2009). Begrebet er ikke eksplicit defineret i artiklen, men fra engelsk kan bounded oversættes til begrænset og agency til handlen (Gyldendal). Således kan begrebet forstås som begrænset handlingsrum. Barrierer Voksnes deltagelse i kompetenceudvikling ses i lyset af, at deltagelsen er frivillig. Imidlertid kan barrierer være begrænsende for individets beslutning i at deltage. I R&Ds model over bounded agency opererer de med tre typer af barrierer (Rubenson & Desjardins, 2009). Motivation Ved at medtage voksnes motivation sideløbende med barrierer til at deltage gives indeværende projekt en mere balanceret tilgang til deltagelse. Ifølge Wahlgren (2010) er motivation for at deltage i kompetenceudvikling styret af behov, der kan opstå i livet, især ved ændringer i livssituationen. Social arv E.J. Hansen (2011) betegner social arv som reproduktion af uligheder i samfundets struktur samt reproduktion af individets position i samfundsstrukturen med dertilhørende flere eller færre valgmuligheder i livet. 7

10 1.3 Metodiske overvejsler I dette afsnit fremlægges den metode, der er anvendt i den teoretiske og empiriske delundersøgelse. Indeværende projekt er en kvalitativ undersøgelse, der bygger på en teoretisk delundersøgelse samt en empirisk delundersøgelse i form af et casestudie. Undersøgelserne lægger op til en diskussion. Forskeren Robert K. Yin definerer casestudiet som en empirisk undersøgelse, der undersøger et nutidigt fænomen i sin real-life sammenhæng, hvor grænserne mellem fænomen og kontekst ikke er tydeligt, og hvor flere beviskilder anvendes (2009, s. 18). I dette projekt udgør voksne med dysleksi fænomenet og deres deltagelse i kompetenceudvikling i deres voksenliv konteksten. Ud over interviews bliver teori om voksne med dysleksi, anvendt som beviskilde. Den kvalitative metode som casestudiet ligger indenfor har sin force i at indfange det unikke og dets kontekst ved de undersøgte fænomener, fremfor en bestræbelse på at generalisere resultater. Dermed har denne metode givet mulighed for at gå i dybden med en specifik gruppe individer i projektet, som derfor heller ikke skal opfattes repræsentativt for hverken hele gruppen af voksne med dysleksi eller andre minoriteter (Brinkmann & Tanggaard, 2010) Teoretisk delanalyse Den teoretiske delundersøgelse er delt op i tre analyser med hver deres underafsnit. 1) Voksne med dysleksi, der består af gennemgang af den nyeste forskning på området. 2) Bounded agency modellen og 3) Teori om social arv i forhold til uddannelsessystemet er valgt med henblik på at forstå faktorer, der kan påvirke deltagelse i kompetenceudvikling. Den anvendte forskningslitteratur vil blive gennemgået i teoriens delafsnit 2.1. Voksne med dysleksi, Bounded agency, Motivation samt 2.3 Social arv og deltagelse i kompetenceudvikling Empirisk delanalyse Den empiriske delundersøgelse består dels af en interviewundersøgelse og dels af analyse af policydokumenter Interview Formålet med anden del af den empiriske delundersøgelse i form af interviews med voksne med dysleksi, er at belyse, hvilken indflydelse barrierer, motivation og social arv har haft på deres kompetenceudvikling. Dataindsamling Den kvalitative interviewform er valgt, da den giver mulighed for at få så uddybede svar som 8

11 muligt om informanternes livssituation, holdninger og oplevelser (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 29). Interviewene er foregået pr. telefon ud fra en semistruktureret spørgeguide med en varighed på ca. 30 minutter. De er blevet optaget på diktafon efter informanternes samtykke. Informanternes læse- og skrivevanskeligheder taget i betragtning synes den skriftlige besvarelse for besværlig med risiko for mangelfulde besvarelser. Spørgeguiden 2 består primært af spørgsmål med åbne svarmuligheder. Hvor jeg har fundet det nødvendigt, har jeg givet informanterne svarmuligheder, enten fordi svarene skulle være sammenlignelige (f.eks. informantens beskæftigelsesstatus overfor forældrenes), eller fordi et spørgsmål kunne virke ømtåleligt (f.eks. boligområdets sociale belastning). Operationalisering af de teoretiske begreber til interviewspørgsmål: Spørgsmål angående deltagelse er udformet med inspiration fra Eurobarometer Survey fra 2003 om EU-borgernes holdninger og handlinger i forbindelse med livslang læring. I denne undersøgelse er borgerne blevet spurgt bl.a. til deres deltagelse i kompetenceudvikling (Chisholm, Larson, & Mossoux, 2004). Spørgsmål angående social arv er blevet inspireret af en Ph.d.-afhandling fra Forskerskolen i Livslang Læring (Thomsen, 2008). Afhandlingen undersøger, hvordan den sociale baggrund har betydning for valg af uddannelse. Inden interviewene blev foretaget, har spørgeguiden været til review for at styrke spørgsmålenes relevans for undersøgelsens genstand og formål. Dette højner interviewenes validering (Kvale, 1997, s. 232). Analyse af interview: Interviewene er blevet analyseret ud fra projektets teoretiske ramme. Fremgangsmåden har været at placere citater fra interviewene, der kunne tolkes som udtryk for specifikke emner hentet fra teorierne. Derefter kunne den sammenhængende analyse udfærdiges Policydokumenter Analyse af policydokumenter er valgt som del af den empiriske delundersøgelse for at give et billede af, hvilken kurs samfundet politisk har lagt i forhold til voksne med dysleksi. De udvalgte policydokumenter er sekundære dokumenter, som er kendetegnet ved at være de offentligt tilgængelige versioner af f.eks. politiske aftaler, til forskel fra interne mødereferater som er primærdokumenter (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 139). Ud fra projektets teoretiske ramme: voksne med dysleksi, hvorledes barrierer, motivation og social arv påvirker deltagelse i kompetenceudvikling, har fokus for analysen af dokumenterne været, hvordan de politiske tiltag understøtter voksne med dysleksi i at deltage i kompetenceudvikling. 2 Se Bilag I. Spørgeguide 9

12 2. Teoretisk delundersøgelse Dette afsnit omfatter delanalyser af de tre teorier, der danner ramme for analysen af interview og policydokument samt for den senere diskussion af hvorledes det danske samfund understøtter voksne med dysleksi i deltagelse i kompetenceudvikling. 2.1 Voksne med dysleksi I dette afsnit vil nyere forskning i voksne med dysleksi blive gennemgået. Fokus vil ligge på definitioner af dysleksi, konsekvenser ved at have dysleksi samt strategier for at klare sig godt som voksen med dysleksi, herunder brugen af hjælpemidler. Valg af litteratur For at belyse forskning omhandlende voksne med dysleksi, har jeg valgt litteratur både fra Norden og de engelsksprogede lande. Da der er tale om nyere forskning, er den medtagne litteratur afgrænset til at være udkommet i 2010 og frem. Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget (skrevet på svensk i 2009, oversat til dansk 2012) er valgt, da bogen er skrevet af en lang række anerkendte svenske forskere i dysleksi. Hvert kapitel er gennemarbejdet på baggrund af den internationale forskning på området og med utallige referencer til forskellige empiriske undersøgelser. Ifølge DanBib 3 er det den nyeste udkomne bog, der medtager vilkårene for voksne med dysleksi i Danmark. Kapitlet Dysleksi og hvordan det kan defineres af Stefan Gustafson er valgt for at belyse definitionen af dysleksi. Ud fra kapitlerne Dysleksi og voksne af Anna-Lena Gutsavsson, Selvbillede, motivation og dysleksi af Lena Swalander samt Subgruppe af læsere af Ulrika Wolff vil de konsekvenser, dysleksien kan have for voksne med denne vanskelighed, samt strategier til at klare sig godt, blive karakteriseret. David McLoughlin var en af hovedtalerne på konferencen Ord12 og har publiceret artiklen Dyslexia A lifespan perspective i 2012 eksklusivt til konferencen. Konferencen søgte med internationale spydspidser inden for dysleksi-området at formidle aktuel viden om feltets forskning og praksis. David McLoughlin beskæftiger sig med adfærdsmæssige karakteristika hos voksne med dysleksi set ud fra et livsforløbsperspektiv, herunder også den betydning, som overgange mellem forskellige livs- og læringssituationer har. Han er psykolog og har erfaring med både læringspsykologi og arbejdspsykologi (Ord12, 2012). Artiklen Cognitive functioning and work success in adults with dyslexia er skrevet af forskere fra universiteter i England og New Zealand (Leather, Hogh, Seiss, & Everatt, 2011). De har lavet en kvantitativ undersøgelse af strategier for jobrelateret succes for voksne med dysleksi. 3 DanBib er databasen over nationalbibliografien og over bestanden i alle danske biblioteker (http://www.danbib.dk/index.php?doc=danbib) 10

13 Kapitlet Technology and dyslexia er valgt fra Dyslexia in Europe: A pan-european survey skrevet af to forskere, der beskæftiger sig ikke alene forskningsmæssigt med dysleksi, men også EU-projekter målrettet denne gruppe: Anna Gyórfi fra Ungarn og Ian Smythe fra England. Gyórfi er psykolog og bl.a. specialist i innovativ teknologi til læring. Smythe er gæsteprofessor ved universitetet i Wales og har specialiseret sig indenfor policies og teknologi i forbindelse med dysleksi. Formålet med rapporten var at give et overblik over de barrierer for bl.a. tilgængelig information, personer med dysleksi møder, samt give forslag til at nedbryde disse barrierer (Gyórfi & Smythe, 2010, s. 3). Ud fra database- og netsøgninger er rapporten den sidste nye undersøgelse, der er publiceret specifikt om voksne med dysleksi og deres behov for digitale hjælpemidler. Da formålet med indeværende underafsnit er at bidrage med viden om, hvordan digitale hjælpemidler kan fungere som kompenserende strategi for voksne med dysleksi, og ikke gå i detaljer omkring de enkelte teknologier/programmer, anses denne udgivelse for det bedste bud trods dens alder og rapportform Definition af dysleksi Ifølge Gustafson (2012) kommer ordet dysleksi fra græsk, betyder omtrent vanskeligheder med ord og har en medicinsk oprindelse. I daglig tale bliver ordblindhed ofte anvendt, men det er en misvisende betegnelse. Undersøgelser har nemlig vist, at det ikke er den visuelle perception af ordene, der udgør vanskeligheden. Derfor er den vedtagne betegnelse for denne specifikke læseog skrivevanskelighed dysleksi. Igennem tiden har definitionen på dysleksi udviklet sig fra at være upræcis og uden angivelse af årsager til vanskeligheden. Nu til dags mangler vi stadig viden, om dysleksiens natur, men der hersker bred enighed om, at det indbefatter vanskeligheder med at genkende og afkode ordenes lyde (en fonologisk færdighed), og at dysleksi skyldes en kognitiv forstyrrelse. Dysleksi dækker ikke over en homogen gruppe mennesker, og måske sammen med den stadig manglende viden, er det årsagen til, at moderne definitioner på dysleksi stadig er bredt og forsigtigt formuleret. Gustafson ender med at pege på en lang definition fra 2001 af Høien & Lundberg, som den bedst dækkende. Denne definition kendetegner dysleksi som: en forstyrrelse vanskeligheder ved at læse og retskrivning antageligvis at skyldes genetisk disposition vedvarende, især vanskeligheder ved retskrivning og de fonologiske færdigheder forekommer stadig hos voksne (s. 18). Ifølge Gustavsson (2012), som fokuserer sin undersøgelse på voksne med dysleksi, er forskningen i specifikt denne gruppe relativt begrænset. Ud fra flere undersøgelser slår hun fast, at selv om læsefærdighederne udvikles frem til voksenalderen, kan dysleksi stadig forekomme her. Til 11

14 definitionen fremført af Gustafson føjer hun følgende vedvarende kendetegn: vanskeligheder ved læsehastighed, ordgenkendelse, ordforråd samt både læse- og lytteforståelse, og problemer med arbejdshukommelsen (s ). McLoughlin (2012, s.1) kalder dysleksi et syndrom. Med belæg fra hjerneforskning og kognitiv psykologi mener han, at alle med dysleksi har et problem med at bearbejde information. Mcloughlin tilslutter sig, at det er arveligt og varer hele livet Dysleksiens konsekvenser Ud over de nævnte vanskeligheder med skriftsproget, kan den anderledes måde at bearbejde informationer på hos den voksne med dysleksi ifølge McLoughlin bevirke vanskeligheder ved: Organisering og struktur privat og på arbejdet Tidsplanlægning under- og overvurdering Social kommunikation ordrækkefølge og at finde de rigtige ord Svag automatisk udvikling af færdigheder Han understreger, at vanskelighederne kan være forskellige fra person til person, Men éns for vanskelighederne er, at de hænger sammen med arbejdshukommelsen (working memory). De kognitive processer, der udgør arbejdshukommelsen er en forudsætning for effektive præstationer i lærings- og arbejdssammenhænge. McLoughlin har særligt fokus på den voksnes overgangssituationer i livet, transitions in life. Han mener, at overgangssituationerne er særligt svære, idet at dysleksien bevirker, at man ikke automatisk udvikler nye færdigheder. Overgangssituationerne kan bl.a. andet være skift mellem uddannelse og job eller fra job til uddannelse/kursus. Sådanne skift kan kræve længere tids forberedelse (s. 2-4). I forbindelse med kompetenceudvikling for voksne med dysleksi, nævner Wolff (2012), at man skal være opmærksom på sandsynlighed for at faide tilbage på mangelfuld skriftlig kompetence i stressede situationer, især ved tidspres og en øget afhængighed af konteksten pga. usikker ordafkodning (s. 151). I et eksempel med universitetsstuderende bakkes dette op af Gustavsson, som skriver, at tid er væsentlig mere afgørende for at lykkes med læse- og skriveopgaver for voksne med dysleksi end andre på samme faglige niveau. Hun mener, at den er essentiel for at håndtere de krav til læsning og skrivning, som samfundet stiller (Gustavsson s. 197). Både Gustavsson (s ) og Swalander (2012) skriver om negativt selvbillede som følge af dysleksi. For den voksne indebærer det negative selvbillede følelsen af skyld, at være forkert og at blive misforstået, selv for nogle af dem, der udadtil klarer det godt. Den emotionelle usikkerhed påvirker i sådan en grad, at de undgår udfordringer også udfordringer, der intet har at gøre med læse- og skrivekompetencer. Gennem tiden kan usikkerheden udvikle sig til passivitet med 12

15 reducerede forventninger til sig selv og motivation. Swalander kalder det et mønster af indlært hjælpeløshed (s. 188). I forbindelse med inaktivitet hører også oplevelse af ekstern locus of control. Når man opfatter årsagerne til hændelser i ens liv ligger udenfor ens kontrol, synes det meningsløst at yde en aktiv indsats, f.eks. når det kommer til kompetenceudvikling (Swalander, 2012, s. 187). Således kan det negative selvbillede begrænse den voksnes liv i sådan en grad, at man både fravælger uddannelse, undgår ønskede jobopgaver og er afhængig af andre, selv i privatlivet, til at klare hverdagen. Den daglige konfrontation med de opgaver, man ikke synes at magte kan skabe en ond cirkel, så det negative selvbillede forstærkes. Swalander refererer til flere forskere i sin forklaring på en model over selvbilledet. Ifølge modellen udgøres en persons samlede selvbillede af flere selvbilleder opdelt i domæner: f.eks. det faglige, det sociale og det fysiske domæne. Det afgørende for ens samlede selvbillede er ikke, hvordan man reelt klarer sig indenfor domænerne, men hvor betydningsfulde de forskellige domæner synes at være for en i forhold til ens færdigheder(s.179). Wolff referer fra en undersøgelse, der viser, at børn med dysleksi, der af andre der var uvidende om disse børns dysleksi bliver betragtet som dumme, dovne og sjuskede, stadig som universitetsstuderende anser sig selv som sjuskede ved læse- og skriveopgaver (s. 149). Uden at kende yderligere detaljer fra undersøgelsen, kunne det, ud fra modellen over selvbilledet, være et eksempel, at de studerende vægter deres faglige domæne højt og derfor stadig har et negativt selvbillede på det område. McLoughlin kommer også ind på mulige følelsesmæssige konsekvenser af dysleksien, som har en selvforstærkende effekt, idet at den manglende selvtillid, lavt selvværd, angst og nervøsitet forværrer problemerne med at bearbejde information og derved præstationen. Han er enig i at tidligere lærings- eller arbejdsmæssige oplevelser danner grobund til de negative følelser (s. 2) Kompenserende strategier og strategier for at overkomme vanskelighederne Den behandlede litteratur i dette underafsnit beskriver en del eksempler på voksne med dysleksi, der klarer sig godt på arbejde, studie og i andre sammenhænge ved hjælp af forskellige strategier. Overordnet kan strategierne deles op i to. Man kan enten forsøge at blive bedre til det, der er vanskeligt eller kompensere med alternative løsninger. Når det handler om at blive bedre til at læse og skrive, er Wolff inde på, at intensiv læse og stavetræning ikke er nok, men at det kræver omhyggeligt strukturerede undervisningsprogrammer specifikt for målgruppen (s. 152). Gustavsson har udformet en akademisk afhandling om at håndtere læsekrav på arbejdet, og er kommet frem til, at kompenserende strategier bliver taget i brug, især i forbindelse med 13

16 læseopgaver. De læsetekniske strategier er f.eks. at genkende ord på baggrund af tekstens kontekst, i stedet for at læse ordet ud fra de bogstaver, det består af (s ). At klare sig godt i voksenlivet, betegner Gustavsson som, at turde bruge alle sine ressourcer og hele ens kapacitet. Både Gustavsson og Swalander mener, at hvorvidt man klarer sig godt afhænger allermest af ens tidligere positive oplevelser. Når man som voksen udvikler velfungerende strategier, er det en afgørende forudsætning at være målrettet og bevidst om sit færdighedsniveau, have selvtillid samt at acceptere vanskelighederne. Med til strategierne hører åbenhed overfor omgivelserne og at vurdere sit behov for hjælp i den enkelte situation. Åbenheden har den sidegevinst at mindske usikkerhed og nervøsitet for at ens læse- og skrivevanskeligheder bliver afsløret, hvilket skaber større tryghed. Bevidstheden om ens niveau som strategi bakkes op ad McLoughlin, som er inde på, at indsigt og forståelse af især vanskeligheder ved arbejdshukommelsen er afgørende for succes. Både Swalander og Leather et al. opfatter self-efficacy som en bestanddel af succes. Self-efficacy er opfattelsen og vurderingen af, hvor god man er til at planlægge, strukturere og udføre en opgave tilfredsstillende. Undersøgelser har vist at høj self-efficacy øger deltagelse og ihærdighed i f.eks. vanskelige læringssituationer, fordi man anser sig selv kompetent til at udføre opgaven. Yderligere giver høj self-efficacy muligvis en følelse af selv at kunne påvirke sin situation (Swalander, 2012, s ; Leather, Hogh, Seiss, & Everatt, 2011, s ). Leather et al. har foretaget en kvantitativ validering af en model af succes for voksne med dysleksi. Modellen er skabt af Gerber et al. fra 1992 på baggrund af kvalitative studier. Gerber forbinder succes med kontrol. Leather et al. har undersøgt sammenhængen mellem jobrelateret succes og den del af modellen, der illustrerer den indre kontrol. Den indre kontrol består af kognitive og metakognitive processer, så som at kunne sætte sig mål, selvforståelse (bevidsthed om egne evner) og arbejdshukommelse. Den personlige opfattelse af succes definerer de som en kombination af jobtilfredshed og self-efficacy. Hvad angår den personlige opfattelse af succes validerede undersøgelsen Gerbes resultat: Der er sammenhæng mellem indre kontrolfaktorer og succes. Leather et al fandt således sammenhæng mellem alle de forskellige kognitive processer og oplevet succes, men stærkest var to forbindelser. Den første var sammenhængen mellem selvforståelse samt planlægning af mål på den ene side og oplevelsen af succes på den anden. Den anden var mellem de to elementer af oplevet succes nemlig, jobtilfredshed og self-efficacy. Undersøgelsen viste også sammenhæng mellem de forskellige kognitive processer indbyrdes (s ) Digitale hjælpemidler En af de alternative løsninger til at kompensere for vanskelighederne med skriftsproget er digitale hjælpemidler. 14

17 At kunne anvende hjælpemidlerne som støtte til at klare læse- og skriveopgaver tilfredsstillende er, ifølge Gustavsson, også med til at styrke det positive selvbillede, så den voksne med dysleksi påtager sig udfordringer ud fra deres reelle kompetencer (s. 200) Wolff er inde på behovet for kompenserende hjælpemidler til f.eks. skriftlige opgaver stadig findes hos voksne med dysleksi. For at gavne mest mulig, skal hjælpemidlerne introduceres så hurtig som muligt og inkorporeres som en naturlig del af hverdagen (s. 151). Gyórfi & Smythe (2010) formulerer behovet for hjælpemidlerne noget stærkere. For dem er der ingen tvivl om, at teknologien kan make a significant impact on lives of the dyslexic individual through its ability to help compensate for the difficulties in education, in employment and in many other areas of life. Yderligere skriver de, at uden adgang til teknologien, vil personer med dysleksi være endnu mere bagud, og marginaliseringen af denne gruppe være endnu større (s. 66). Konkret har voksne med dysleksi behov for at have adgang til information gennem internettet, elektroniske tekster (f.eks. e-bøger) og e-læring. Men at have adgang til computer med internet dækker ikke behovet alene. Gyórfi & Smythe opstiller en lang liste af typer af hjælpeprogrammer, uden hvilke personer med dysleksi ville være lige så ringe stillet, som hvis computeren ikke fandtes. Listen indeholder komponenter, der gør skriftlig information tilgængeligt (f.eks. via lyd) og som muliggør eller letter selv at producere skriftligt. Software, hvis formål ikke direkte er læsning eller skrivning, er også med på listen. Med til de helt essentielle programmer hører f.eks. concept map til at brainstorme og planlægge samt påmindelsesprogrammer til aftaler og tidsskema (s. 71). I et eksempel med universitetsstuderende fra England illustrerer forfatterne, at de studerendes bedste chance, for at tilgå den nødvendige information til studierne og for at konkurrere på jobmarkedet, består af en hel støttepakke. Pakken indbefatter de digitale hjælpemidler, men også støtte til både at anvende hjælpemidler, til studiefærdigheder og til psykologiske spørgsmål (s. 67). Sammenfatning Ud over læse- og skrivevanskeligheder kan dysleksi bevirke problemer med at bearbejde information. Svigt i arbejdshukommelsen har en række konsekvenser for voksne med dysleksi, der især kan påvirke i situationer med store skift i livet. Det er blevet nævnt, at voksne med dysleksi skal bruge længere tid i især stressede situationer, og at følgevirkninger som negativt selvbillede opstået på baggrund af tidligere oplevelser kan have så alvorlige konsekvenser, at det hæmmer personen både uddannelses- og arbejdsmæssigt, samt privat. Forskellige læse- og skrivetekniske strategier kan anvendes til at imødekomme vanskelighederne, især hvis de foregår via omhyggeligt strukturerede undervisningsprogrammer. Forskningen peger dog på, at læse-skrivekurser ikke altid er nok for at opnå individets fulde potentiale. Flere 15

18 undersøgelser har vist, at indsigt i egne kompetencer, arbejdsgange og mål, samt åbenhed overfor omgivelserne er elementer til at klare sig godt og have oplevelsen af succes, især jobrelateret succes og ved udvikling af kompetencer, på trods af dysleksien. Ved læsning og skriftlige gøremål, og dermed også en del kompetenceudvikling, har dette underafsnit belyst, at voksne med dysleksi kan drage fordel, og i nogle tilfælde være afhængige af, digitale hjælpemidler. Blandt de essentielle programmer nævnes software, der både understøtter læse- og skriveopgaver samt arbejdshukommelsen Barrierer og motivation for deltagelse Denne teoretiske delundersøgelse vil blive brugt som teoretisk ramme i diskussionen af, hvilke faktorer, der har indflydelse på voksnes deltagelse i kompetenceudvikling. Underafsnittet er delt op i to. Første del omhandler barrierer, der påvirker til- og fravalg af deltagelse i kompetenceudvikling. I anden del vil motivation som faktor for deltagelse blive taget op Bounded agency I artiklen The Impact of Welfare State Regimes on Barriers to Participation in Adult Education: A Bounded Agency Model fra 2009 har Rubenson og Desdjardins (herefter R&D) udviklet en model af bounded agency over faktorer, der påvirker de barrierer, som kan begrænse individets til- og fravalg af voksenuddannelse. Begge forskere er professorer indenfor voksenuddannelse. Fordelen ved modellen er, at den medtager både individuelle barrierer og strukturelle barrierer. Modellen bygger på omfattende nationale og internationale komparative undersøgelser af deltagelse i voksenuddannelse og barrierer herfor. Formålet med modellen er at introducere typen af velfærdsstat som overliggende faktor, der påvirker resten af elementerne i modellen (s. 187). Imidlertid vil denne delanalyse ikke indeholde dimensionen af velfærdsstat, da fokus for analysen primært er barriererne som faktor, der direkte påvirker deltagelse i kompetenceudvikling og ikke hvordan typen af velfærdsstat afgør den førte politik. Til gengæld kan teorien om bounded agency give to vigtige vinkler til diskussionen af, hvilke vilkår der skal være til stede i samfundet for at individet understøttes i deltagelse. Den første vinkel er forståelsen af typer af barrierer, der kan opstå i forbindelse med deltagelse i voksenuddannelse. I den anden vinkel findes forståelsen af, hvordan målrettede politiske foranstaltninger, herunder uddannelsespolitik, påvirker individets beslutning om deltagelse. 16

19 Opbygningen af Bounded Agency Model 4 Følgende vil de forskellige elementer og indbyrdes sammenhæng i modellen blive beskrevet (s ). Overordnet er modellen opdelt i tre: 1. Den sociale kontekst de strukturer, der omgiver én, 2. individet samt 3. deres indbyrdes afhængighed. Disse tre faktorer udgør tilsammen bounded agency. 1. Den strukturelle kontekst består af a) den nærliggende struktur f.eks. ens job-, indkomstog familiesituation, samt b) de målrettede politiske foranstaltninger, der påvirker arbejdsmarkedet og privatsfæren herunder uddannelsespolitik. Uddannelsespolitik kan f.eks. være tæt forbundet til arbejdsmarkedsmarkedet og målrettet arbejdsløse, ufaglærte og funktionshæmmede, der støttes økonomisk eller studiemæssigt. 2. Den individuelle side af modellen udgøres af individets disposition. Heri ligger ens kapacitet, evner og muligheder (capabilities) samt fortolkning af omverdenen. Med andre ord afgør dette felt ens handlinger og tanker. 3. Individets fortolkning af egen kapacitet og sin omverden påvirkes af konteksten og omvendt kan elementer af den strukturelle kontekst ændre sig afhængigt af ens kapacitet, f.eks. job og økonomiske situation. Individet er også influeret af barrierer, der kan begrænse deltagelsen. Barriererne er opdelt i tre kategorier: Situationelle, institutionelle og dispositionelle. Den strukturelle kontekst med bl.a. uddannelsespolitikken påvirker de situationelle og institutionelle barrierer. Konteksten kan enten forstærke barriererne eller hjælpe individet med at overkomme de to typer barrierer. Til gengæld har individet direkte indflydelse på de dispositionelle barrierer. Som nævnt er individet påvirket af den strukturelle kontekst, som hermed har indirekte indflydelse på denne type barriere også. Her følger eksempler på de tre forskellige slags barrierer for deltagelse: Situationelle barrierer: Denne slags barrierer er tæt forbundet med ens familie- eller jobsituation. Barriererne kan være: jobbet eller familien optager al ens energi og/eller tid ingen støtte fra arbejdsgiveren eller familien Institutionelle barrierer: Institutionelle barrierer kan være mangel på: 4 Jf. Bilag II. Bounded Agency Model 17

20 relevante kursus/undervisningstilbud transportmulighed til tilbuddet passende kvalificering eller træning til det ønskede tilbud økonomiske ressourcer Dispositionelle barrierer: Barrierene i denne kategori har at gøre med ens værdier og syn på egen kapacitet. De består af negative overbevisninger om at: deltagelsen ikke kan betale sig, eller der intet er at opnå betvivle egne evner f.eks. til at studere være for gammel have tidligere dårlige erfaringer fra skolen Barriererne er forbundne, idet de ikke alene afhænger af de ressourcer (tid, penge, viden, energi og evner), individet har til rådighed, men også af opfattelsen af, hvor godt man kan anvende sine ressourcer. Modellen skal forstås dynamisk, idet at deltagelse i læringssituationer også kan virke tilbage på ens kapacitet og syn på barrierer. R&D er optaget af ulighed i deltagelse i voksenuddannelse hos forskellige befolkningsgrupper. En af pointerne er, at det ikke kun er de reelle muligheder for at deltage i uddannelse, der understøttes af f.eks. uddannelsespolitikken, men også individets syn på sig selv, der ændres. Netop denne ændring understøtter folk inklusiv folk, der typisk ikke ville deltage til at deltage på trods af opfattelsen af barrierer for deltagelse. Således konkluderer de, at det er essentielt, at samfundet stiller understøttende tiltag til rådighed for befolkningen for at overkomme både de strukturelle og individuelle barrierer (s. 203) Motivation Dette underafsnit omhandler voksnes motivation til at vælge deltagelse i kompetenceudvikling. Det bygger på kapitlet Fra behov til deltagelse i Bjarne Wahlgrens bog af 2010 (s ). Wahlgrens hensigt med bogen at give overblik over voksnes læreprocesser ved at bygge på en bred vifte af litteraturen på området. I det valgte kapitel opsamler Wahlgren således grunde til, at voksne vælger at deltage i kompetenceudvikling fra forskellige empiriske undersøgelser. Da voksnes deltagelse i kompetenceudvikling ofte bygger på et frivilligt tilvalg, ligger motivationen for deltagelse i oplevelsen af et behov for at lære og udvikle sig. Behovet kan hænge sammen med ens livssituation. Især ændringer i livet, som job eller familiesituation kan udløse et behov (s ). 18

21 Wahlgren oplister forskellige behov for at deltage. Behovene varierer alt efter typer af læringsaktivitet og fra person til person, men tendensen er, at de relaterer sig stadig oftere til arbejdsrelevant kompetenceudvikling, fremfor personlig interesse i emnet (s. 29). Behovene kan kategoriseres i tre typer grundmotiver alt efter, hvad man er orienteret mod at opnå med kompetenceudviklingen. 1) Den første type kaldes målorientering og består af behov for at opnå noget udenfor selve læringssituationen, f.eks. at kunne bestride nye arbejdsopgaver. 2) Den anden type er aktivitetsorientering. Her er selve aktiviteten i centrum, især den sociale del, som at være sammen med sine medkursister/studerende. 3) Ved den tredje type grundmotiv, læringsorientering, ligger behovene i selve læringsprocessen og den personlige udvikling. Det er dog vigtigt at pointere, at der sjældent hersker et behov eller en type behov som grund for deltagelsen, men snarere et komplekst sammenspil mellem behovene (s. 30 og 33). Wahlgren kommer også ind på den politiske udfordring, at de voksne, man mener, har det største behov nemlig de lavest udannede deltager mindst. I den forbindelse behandler han, hvordan selvopfattelsen kan influere til- eller fravalg af deltagelse i kompetenceudvikling. I selvbilledet indgår orientering mod at udvikle sig, selvtillid samt tro på egne evner og muligheder. Men der ligger et dobbelt paradoks i, at tidligere positive erfaringer med at få dækket læringsbehov højner en generel positiv holdning til kompetenceudvikling samtidig med at deltagelse i sig selv har positiv effekt på selvopfattelsen. Kompetenceudvikling har således en selvforstærkende motivation for fremtidig deltagelse (s. 27 og 40-41). Sammenfatning: Både barrierer og motivation er vigtige faktorer, der påvirker beslutning om deltagelse i kompetenceudvikling. Opsummerende kan man udlede af Bounded Agency Model, at beslutning om deltagelse opstår i et bounded agency (begrænset handlingsrum), hvor individet og den strukturelle kontekst gensidigt påvirker hinanden. Både i den strukturelle kontekst og hos individet kan barrierer opstå. Barriererne er opdelt i de tre kategorier: Job- og familiesituation, økonomiske og andre institutionelle barrierer samt negative overbevisninger om sig selv. Målrettede politiske tiltag er vigtige for især at understøtte individer med mindre tendens til at deltage i at overkomme barriererne, idet tiltagene ikke alene direkte kan påvirke barriererne, men også indirekte har indflydelse på individets forståelse af egen kapacitet. Motivationen for at deltage ligger i et komplekst sammenspil af individets behov. Typer af behov kan deles op i tre orienteringer: mål-, aktivitets- og læringsorientering. Som ved barrierer hænger motivation også tæt sammen med selvopfattelsen. Derudover er kompetenceudvikling selvforstærkende for motivationen, idet at både den generelle positive holdning til udvikling og ens selvbillede højnes ved deltagelse. 19

22 2.3 Social arv og deltagelse i kompetenceudvikling Erik Jørgen Hansen (herefter EJH) er professor i uddannelsessociologi. I en artikel om social arv udgivet af SFI står der, at han er en af dansk socialforsknings mest betydningsfulde personer (Jæger, 2008). Denne delanalyse af social arv er udarbejdet fra kapitlet Social reproduktion, social arv og mønsterbrud i EJHs bog Uddannelsessystemernes sociologiske perspektiv (2011, s ) for at belyse social arvs betydning for at deltage i kompetenceudvikling. Det fremgår tydeligt, at EJH mener, at social arv ikke er et dækkende begreb for den problematik, der behandles både forskningsmæssigt og i samfundsdebatten. Kernen i problematikken er nemlig, at grundet de vilkår, vi er opvokset med, er det ikke et tilfældigt udvalg af befolkningen, der har færrest valgmuligheder i voksenlivet (s. 120). EJH finder social reproduktion eller endnu bedre ulighedernes reproduktion mere dækkende for, at samfundsstrukturerne såvel som individerne i nutiden mere eller mindre bevidst og frivilligt har overtaget mønstre helt eller delvist fra fortiden. I den skildring ligger også en skelnen mellem uligheders reproduktion i samfundsstrukturernes arenaer, f.eks. uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, familielivet, og i levekårene hos det enkelte individ (s. 117 og 122). Reproduktionen på makroniveau foregår som en nedarving af magt- og klasseforskelle, der udgør samfundets hierarkiske struktur. Den hierarkiske struktur er, ifølge EJH, et grundlæggende princip, der dirigerer arbejdets eller aktiviteternes fordeling mellem personerne på de forskellige arenaer. Uanfægtet af samfundets udvikling gentager det hierarkiske mønster sig (s. 119). Fokus ved reproduktion hos individet er dets adfærd, holdninger samt ressourcer som uddannelse, helbred, boligforhold og sociale kontakter, som er overtaget fra forældrene qua det miljø, man er vokset op i, i modsætning til det, man har arvet genetisk. Ulighedernes reproduktion kan således defineres som sandsynligheden for at tilhøre den dårligst placerede gruppe i den nuværende samfundsstruktur er størst, når ens forældre også i sin tid var dårligst placeret i den daværende anderledes samfundsstruktur (s ) Sagt med andre ord: Den måde samfundet er bygget op på bevirker, at individer positioneret i de nederste lag skal kæmpe mere for at opnå bedre kår, som lang uddannelse og job med høj indkomst. Deres ulige chancer genopstår til stadighed i de hierarkiske strukturer (s. 120 og 122). Det er værd at bide mærke i tre aspekter. For det første skal reproduktionen hos individet forstås relativt i forhold til samfundsudviklingen, f.eks. er uddannelsesniveauet hævet for samtlige lag i samfundet, så de relative chancer for en længere uddannelse har ikke ændret sig for de forskellige samfundsgrupper. Som det andet aspekt er værdien af ens ressourcer også relativ i forhold til samfundets behov for ressourcer. For det tredje anvender EJH begrebet sandsynlighed for at tilhøre en specifik position i samfundet. Han understreger derved, at teorien ikke skal forstås 20

23 deterministisk. Det er ikke 100 % sikkert, at individet ender i samme samfundsgruppe som sine forældre, og kan derfor heller ikke forudses at gøre det (s ) Social arv kan forstås som begrænsede livschancer. Det essentielle er, at måden samfundsstrukturen er opbygget på afgør livschancerne for den position i samfundsstrukturen, individet kommer fra. I mødet med strukturen viser det sig, om individet med en specifik ressourceprofil har flere eller færre valgmuligheder i livet (s. 123). Sammenfatning Den voksnes ressourceprofil afhænger af de levekår man kommer fra. Sandsynligheden for at være i en situation med færre valgmuligheder er større, når ens ressourceprofil ikke stemmer overens med de ressourcer samfundet behøver (s. 118). Når de kortest uddannede har mindre tendens til at deltage i kompetenceudvikling 5 og individer, hvis forældre tilhørte laveste positioner i samfundet har relativt mindre chance for højere uddannelse, må det betyde, at social arv i sidste ende kan hæmme sandsynlighed for at disse grupper deltager i kompetenceudvikling. Dermed må sandsynligheden for at deltage være højere for andre samfundsgrupper. Således kan deltagelse i kompetenceudvikling, i den samfundsstruktur EJH forelægger, forstærke den ulige reproduktion. Omvendt kan kompetenceudvikling, specifikt for de individer med mindst uddannelse, der går imod sandsynligheden og deltager, ændre deres ressourceprofil og dermed bryde uligevægten ved at øge deres valgmuligheder. 5 Jf. 1. Indledningen samt afsnit Motivation 21

24 3. Empirisk delundersøgelse Denne delundersøgelse består af analyse af empiri i form af interviews og policydokumenter, som oplæg til diskussionen. 3.1 Præsentation af case Formålet med denne del af den empiriske undersøgelse er, igennem interviews med voksne med dysleksi, at belyse, hvilke faktorer, der har haft indflydelse på deres kompetenceudvikling. I dette tilfælde er voksne med dysleksi som case repræsenteret af 2 brugere fra Nota på 35 år. Overordnet undersøger jeg 1) informanternes egen opfattelse af deres dysleksi, 2) faktorer (barrierer og motivation) ved at deltage i kompetenceudvikling og 3) den sociale arvs (positive og negative) betydning for kompetenceudvikling hos informanterne. Udvalg af informanter og kritik af empiriindsamlingen 215 indmeldte brugere på Nota er født i 1977 og har fået konstateret dysleksi. De er hermed alle 35 eller 36 år gamle 6. 5 ud af de 215 brugere er tilmeldt Notas erhvervsservice 7. Ud af de 5 erhvervsbrugere er stillingsbetegnelse, uddannelse eller begge dele opgivet på 4 brugere. De to informanter er udvalgt blandt Notas brugere med dysleksi i den erhvervsaktive alder 35 år, ud fra en forestilling om, at den aldersgruppe sandsynligvis generelt har en interesse i at udvikle sine kompetencer. Da denne delanalyse dækker to informanter, blev det vigtigt, at forskellen var så stor som muligt på de udvalgte. Derfor blev informanterne valgt ud fra de parametre, der var til rådighed, hvilket vil sige køn, postnummer, samt om de er tilmeldt Notas erhvervsservice. En anden overvejelse er komorbiditetsaspektet om informanterne har samtidig tilstedeværelse af andre funktionsnedsættelser end dysleksi, så som ADHD, hvad der ikke er unormalt (Samuelsson, 2012). I så fald ville det gøre analysen af voksne med dysleksi uklar. Dette er der taget højde for ved at spørge, om der er andre årsager til informantens indmeldelse på Nota, i starten af interviewet 8. Spørgsmålet blev besvaret med nej af begge informanter. Ulemper ved at spørge til forældrenes situation i informantens barndom: Det jeg spørger til ligger en del år tilbage. Dette kunne forøge risikoen for, at informanten ikke husker den reelle situation, erindringsforskydninger som EJH kalder det. En anden ulempe er, at forskeren kan bevæge sig ind på et ømt territorium og rode op i nogle ting, der helst er glemt (Hansen, 2011, s. 108). 6 Data udtrukket fra Notas brugerbase d Erhvervsservicen, er for tilmeldte brugere der er i arbejde eller dagpengeberettiget. I erhvervsservicen kan brugeren få produceret skriftligt materiale, der skal anvendes ifm. ens arbejde på e-tekst, punkt eller lyd eller få foretaget internetsøgninger. (http://www.e17.dk/erhverv/mere-om-erhvervs-service) 8 Jf. Bilag I. Spørgeguide 22

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD 30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Tilgængelige e-tekster. 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster

Tilgængelige e-tekster. 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster Tilgængelige e-tekster 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster Forord Denne tekst er blevet til i et samarbejde mellem Nota og en række aktører i forlagsbranchen. På baggrund af et seminar om

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere