Fællesindhold for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesindhold for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser 2002"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen Fællesindhold for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser 2002 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 3. udgave af Rapport nr. 5, 2002

2 ISBN: ISSN: ISSN: Stougaard Jensen / Scantryk A/S København Oplag 500 expl.

3 Forord Fællesindholdet for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser er de oplysninger, der er fælles for de amtslige patologiregistre og Landsregisteret for Patologi. Fællesindholdet er fastlagt for at sikre, at ajourføringen af Landsregisteret for Patologi kan ske ved dataoverførsel fra de amtslige patologiregistre. Allerede i 1983 blev der i rapport nr. 5 fra Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering: Registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser, opstillet et forslag til et fællesindhold for patologiafdelingernes registrering af ydelser. Dette forslag er imidlertid ikke blevet iværksat. Bl. a. på baggrund af aftalen om overdragelse af Cancerregisteret fra Kræftens Bekæmpelse til Sundhedsstyrelsen den 1. januar 1997, blev der i januar 1996 nedsat en arbejdsgruppe vedr. en revision af fællesindholdet. Denne 3. udgave af Fællesindhold for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser er en revision af 2. udgaven. Arbejdsgruppen for revision havde følgende sammensætning: Overlæge Martin Bak, Odense Universitets Hospital. Overlæge Beth Bjerregaard, Amtssygehuset i Herlev. Overlæge Jan Rasmussen, Vejle Sygehus. Overlæge Mogens Vyberg, Aalborg Sygehus. Konst. kontorchef Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen. Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, Sundhedsstyrelsen. Datakoordinator Piero Torre, Sundhedsstyrelsen. De to sidstnævnte udgjorde sekretariatet for arbejdsgruppen. Tredje udgave adskiller sig fra anden udgave ved tilføjelser af nye undergrupper af undersøgelsestyper, materialetyper og arbejdsprocedurer. Dette har afledt tilføjelser i Registreringsvejledning samt i Databeskrivelse i Bilag 1. For Andre Rekvirenter er der oprettet numre i Sygehusklassifikationen. Der er angivet en formel til angivelse af erstatnings-cpr-numre for den nyoprettede materialetype Teknik. I Bilag 4 er tilføjet et pointskema til beregning af patientspecifikke omkostninger for patologiydelser. Derudover er der rettet mindre uhensigtsmæssigheder fra 2. udgave. Det ændrede fællesindhold træder i kraft med virkning fra 1. oktober Sundhedsstyrelsen, september Jens Kristian Gøtrik / Morten Hjulsager

4 Indholdsfortegnelse 1. Formål Definitioner Registreringens indhold Indberetning til Sundhedsstyrelsen...13 Bilag 1 Databeskrivelse...15 Bilag 2 Vejledning i fejlsøgning af de enkelte variable...29 Bilag 3 Kodning af patologisk-anatomiske diagnoser; SNOMED-kodesystemet...33 Bilag 4 Analyse af ressourceforbrug...39

5 1. Formål Formålet med et fællesindhold for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser er især at sikre et standardiseret datagrundlag ved en centraliseret registrering af undersøgelsesprocedurer og diagnoser m. v. i Landsregisteret for Patologi. De planlagte anvendelser af Landsregisteret for Patologi er kort omtalt i det følgende. Cancerregistrering Der er i 1995 gennemført en undersøgelse med det formål at belyse mulighederne for at foretage en elektronisk baseret cancerregistrering, Forslag til moderniseret ajourføring af Cancer-registeret, Sundhedsministeriet Undersøgelsen viser, at patologiregistrering er en forudsætning for en elektronisk baseret cancerregistrering. Supplement til anden sygdomsregistrering En række af Sundhedsstyrelsens nuværende registre vil kunne få en bedre kvalitet, hvis der bliver adgang til at udnytte oplysninger fra Landsregisteret for Patologi. Det gælder Dødsårsagsregisteret, Misdannelsesregisteret og Registeret over Fertilitetsfremmende Behandling (IVF-registeret). Det vil ved anvendelse af Landspatientregisteret (LPR) være værdifuldt, at der bliver mulighed for at kunne inddrage oplysninger fra Landsregisteret for Patologi. Analyser af ressourceanvendelse ved sygdomsbehandling og forebyggelse Når der skal foretages en fordeling af sygehusenes udgifter på patienter, rejser de kliniske serviceafdelinger særlige problemer, da der i dag ikke findes generelle systemer til at foretage en fordeling af disse afdelingers omkostninger på patienter. Det må imødeses, at der fra centralt hold i stigende grad vil blive stillet krav om, at der oprettes individbaserede registreringssystemer for de kliniske serviceafdelinger, således det bliver muligt at imødekomme ønsket om en fordeling af sygehusomkostningerne på patientniveau. Patologiafdelingerne vil med oprettelsen af Landsregisteret for Patologi blive de første kliniske serviceafdelinger, der kan opfylde et sådant krav. Anvendelse af Landsregisteret for Patologi til analyse af ressourceanvendelse er omtalt i Bilag 4. Planlægningsopgaver I forbindelse med den overordnede sygehusplanlægning vil Landsregisteret for Patologi blive et nyttigt værktøj, idet undersøgelsesstatistikken vil kunne vise de kliniske afdelingers og primær-sektorens ressourcetræk. Landsregisteret for Patologi vil således kunne få betydning for specialeplanlægningen. Lægevidenskabelig forskning, kvalitetssikring og udvikling af referenceprogrammer Sundhedsstyrelsen har en lang tradition for at levere udtræk fra de sundhedsmæssige registre til lægevidenskabelig forskning. Oprettelsen af Landsregisteret for Patologi vil fortsætte denne tradition, idet der fra registeret vil kunne uddrages væsentlige informationer vedrørende diagnoser og sygdommes forløb. Registeret vil desuden være et nyttigt redskab til videreudvikling af referenceprogrammer, der er et led i de lægevidenskabelige selskabers arbejde med kvalitetssikring. 7

6 2. Definitioner Undersøgelse: Materiale: En undersøgelse omfatter alle procedurer og diagnoser og opdeles overordnet i undersøgelsestyperne: Histologi, Cytologi, Autopsi (Obduktion), Special og Teknik. En undersøgelse omfatter almindeligvis alt fremsendt materiale af én bestemt materialetype (se nedenfor) vedrørende samme problemstilling og modtaget indenfor et begrænset tidsrum. Hvis der til særskilte materialer er forskellige problemstillinger, kan de registreres som flere undersøgelser. Bemærkninger: En undersøgelse skal registreres under én af de definerede materialetyper, jf. Tabel 1, og bør kun indeholde materiale af samme type. Histologiske og cytologiske undersøgelser, autopsier, specialundersøgelser og teknik registreres således separat. En undersøgelse af foster kan enten registreres som histologi eller autopsi, afhængig af proceduren. Hver undersøgelse skal registreres med et nummer. Undersøgelsesnummeret og undersøgelsestypen tjener identifikations- og arkiveringsformål. Et materiale er væv eller celler til særskilt undersøgelse/diagnose. Materialer registreret under samme undersøgelsesnummer bør være af samme materialetype. Materialetype er vævs-, celle- eller autopsimateriale, hvis særlige karakter er bestemmende for et særskilt ressourceforbrug. Bemærkninger: Materialetype er defineret således, at den kan bestemmes allerede ved modtagelsen af undersøgelsen. Yderligere underinddeling af materialetype til patologiafdelingens eget brug kan opnås ved hjælp af afdelingens EDB-system eller SNOMED s procedureakse. Inddelingen i materialetyperne er beskrevet i Tabel 1. Arbejdsprocedure: Arbejdsprocedure defineres som én af de processer, et materiale gennemgår i laboratoriet fra modtagelse til besvarelse. Bemærkninger: Det drejer sig om arbejde med paraffinblokken (udskæring, indstøbning, skæring osv.), trin- eller serieskæring, arbejde med præparatglasset (rutinefarvning, montering, mikroskopi osv.), frysesnitsprocedure, specialfarvning, immunfarvning, hasteprocedure eller anden specialprocedure (Tabel 2). Materialetypen og arbejdsprocedurerne for undersøgelsen indgår i den patient- /undersøgelsesspecifikke statistik omtalt i Bilag 4. 8

7 3. Registreringens indhold Registreringen af patologisk-anatomiske undersøgelser omfatter variabler, der omhandler oplysninger vedrørende: 1. Undersøgende instans 2. Undersøgelsesnummer 3. Patientdata 4. Rekvirerende instans 5. Stamafdeling 6. Folkeundersøgelse 7. Tidsangivelser 8. Materialetype 9. Materialeantal 10. Arbejdsprocedurer 11. Konklusion og/eller diagnoser i fritekst 12. SNOMED-koder 13. Fri tekst til SNOMED-koder Disse er kort beskrevet i det følgende. De detaljerede beskrivelser af de enkelte variabler findes i Bilag 1. Undersøgende instans Den undersøgende instans identificeres for patologiafdelinger på sygehuse ved sygehus- og afdelingskoden. Speciallæger i patologi identificeres ved deres ydernummer. Andre undersøgende instanser identificeres ved særlige numre, som tildeles af Sundhedsstyrelsen, jf. Bilag 1. Det drejer sig bl.a. om de retsmedicinske institutter. Undersøgelsesnummer Undersøgelsens nummer sikrer sammen med oplysningen om den undersøgende instans en entydig identifikation af undersøgelsen. Undersøgelsesnummeret består af de to sidste cifre i årstallet efterfulgt af det undersøgelsesnummer, der benyttes af patologiafdelingen eller anden undersøgende instans. Patientdata Patientdata omfatter CPR-nummer, bopælskommune, samt i visse tilfælde også moderens CPR-nummer. Erstatnings-CPR-nummer anvendes til registrering af undersøgelser af materiale fra personer uden dansk CPR-nummer. Reglerne for dannelse af erstatnings-cpr-nummer er som de gældende regler i Landspatientregisteret. Erstatnings-CPR-nummer tildeles også ved foster/dødfødt/nyfødt autopsi, når der ikke foreligger et dansk CPR-nummer. I de tilfælde skal moderens CPR-nummer også anføres. Erstatnings-CPR-nummer anvendes også til undersøgelsestypen Teknik. Konstruktion af disse fremgår af Tabel 1 og Bilag 1. Bopælskommune angiver patientens bopælskommune på rekvireringstidspunktet. Rekvirerende instans Rekvirerende instans defineres for en sygehusindlagt patient som den afdeling, der rekvirerer den patologisk-anatomiske undersøgelse. Afdelingen identificeres ved dens individuelle sygehus- og afdelingskode. 9

8 Praktiserende læger og speciallæger identificeres som rekvirerende instans ved deres ydernummer. Andre rekvirenter er tildelt et nummer i Sygehusklassifikationen, der kan kombineres med en kommunekode. Rekvirentnumre findes i Bilag 1. Stamafdeling Stamafdelingen ved sygehuskontakter er den afdeling, som har ansvaret for patientens behandling. Stamafdelingen identificeres ved sygehus- og afdelingskode. Folkeundersøgelse Ved en folkeundersøgelse forstås en systematisk undersøgelse af en befolkningsgruppe med henblik på forebyggelse eller sygdomsopsporing. Ved en folkeundersøgelse skal de undersøgte personer kontaktes skriftligt inden undersøgelsen. Ved iværksættelsen af Landsregisteret for Patologi er undersøgelse for livmoderhalskræft den eneste folkeundersøgelse, som indgår i registeret. Tidsangivelser Rekvirering: Dato og klokkeslæt, som den rekvirerende instans angiver som tidspunktet for rekvirering. Registrering af klokkeslæt er ikke obligatorisk. Modtagelse: Dato for modtagelse af materialet på patologiafdelingen eller hos anden undersøgende instans. Besvarelse: Dato for afsendelse af endeligt svar. Materialetype Materialetyperne er underinddelt i 21 undertyper, jf. Tabel 1. Materialetypen Teknik opgøres selvstændigt i produktionsopgørelsen, men ikke i diagnoseopgørelsen. Materialeantal Denne variabel angiver antallet af modtagne materialer til særskilt undersøgelse, dvs. antallet af modtagne separate beholdere, der indgår i den enkelte undersøgelse. Oftest vil det være antallet af separate beholdere mærket I, II,... osv. eller A, B,... osv. Arbejdsprocedurer Arbejdsprocedure angiver de procedurer, som materialet har gennemgået, jf. Tabel 2. Der angives enten antal eller nej/ja for den enkelte procedure. Der kan for samme materiale ske en registrering af flere forskellige arbejdsprocedurer, f.eks. vil en hasteprocedure, hvor en paraffinblok trinskæres, udløse fire registreringer for henholdsvis antallet af paraffinblokke, antallet af trinskårne blokke, antallet af glas samt registrering for hasteprocedure. Bemærk, at specialfarvning og immunfarvning fører til registrering af et antal både for arbejdsproceduren Glas, totalt og arbejdsproceduren Glas, specialfarvning eller Glas, immunfarvning. 10

9 Tabel 1: Definition af materialetyper Undersøgelsestype Histologi Cytologi Materialetype Værdi Registreringsvejledning Simpelt histologisk materiale 11 Materiale, f.eks. biopsi eller abrasio, som makroskopisk alene beskrives af bioanalytiker Komplekst histologisk materiale 12 Materiale, f.eks. biopsi eller operationsmateriale, som makroskopisk beskrives af læge Histologisk 13 Tidligere præpareret materiale fra anden konsultationsmateriale undersøgende instans til konsultation eller revision Hæmatologisk materiale 21 Udstrygninger fra blod og marv, imprint, marvkoagel og -biopsi (knoglemarvsundersøgelse) Finnålsaspirat 22 Udstrygninger fra finnålsaspirat Cervikal-/vaginalcytologi 23 Celleprøve fra cervix og/eller vagina Andet cytologisk materiale 24 Andet eksfoliativt materiale, f.eks. ekspektorat, urin, serøs væske eller cystevæske Cytologisk 25 Tidligere præpareret materiale fra anden konsultationsmateriale undersøgende instans til konsultation eller revision Voksen/barn 31 Afdøde med alder på mere end 28 døgn Autopsi Foster/dødfødt/nyfødt barn 32 Fostre, dødfødte og børn højst 28 døgn gamle Neuropatologisk 33 Fikseret hjerne og/eller medulla spinalis Elektronmikroskopi (EM) 41 Materiale til EM som tildeles separat undersøgelsesnummer Polymerase kæde reaktion (PCR) 42 Materiale til PCR som tildeles separat undersøgelsesnummer Special Flowcytometri 43 Materiale til flowcytometri som tildeles separat undersøgelsesnummer Cytogenetik 44 Materiale til cytogenetik som tildeles separat undersøgelsesnummer Anden specialundersøgelse 45 Materiale til anden specialundersøgelse som tildeles separat undersøgelsesnummer Kontrol og kvalitetssikring 51 Materiale til kontrol og kvalitetssikring f. eks. positiv kontrolfarvning xx = 01 07* Forskning og udvikling 52 Materiale til forskning og udvikling af nye metoder xx = 08 14* Teknik Undervisning 53 Materiale alene til undervisning xx = 15 20* Veterinært materiale 54 Veterinært materiale xx = 21 24* Andet materiale 55 Andet materiale der ikke direkte er relateret til en patient xx = 25 28* * Forslag til specificering af erstatningsdag. Se i øvrigt beskrivelse af erstatnings-cpr-nr. s.19 11

10 Tabel 2: Definition af arbejdsprocedurer Arbejdsprocedure Registreringsvejledning Værdi Blok, paraffin Samtlige paraffinblokke fra undersøgelsen Antal Blok, trin/serie Blok, frysesnitsprocedure Samtlige blokke fra undersøgelsen der er trin- eller serieskåret (trin er mindst 2 snit i forskellige niveauer og serie er mindst 5 snit) Samtlige frysesnitblokke med henblik på peroperativ diagnostik (frysesnitsundersøgelse) Antal Antal Blok, elektronmikroskopi Samtlige blokke fremstillet med henblik på elektronmikroskopi Antal Glas, totalt Samtlige glas med materiale fra undersøgelsen Antal Glas, specialfarvning Glas, immun-farvning, ISH eller primer Samtlige glas, der farves med andre farvninger end immun-, In Situ Hybridisering (ISH) og rutinefarvninger * Samtlige glas med immunhistokemiske/ immuncytokemiske farvninger inkl. immunfluorescens og ISH farvning samt primer Antal Antal Celledyrkning Antal cellekulturer fra undersøgelsen Antal Analyse Specielle former for analyse, f.eks. EM-billedoptagelse, PCRsekvensanalyse, cytogenetisk båndanalyse Hasteprocedure Undersøgelse hvor rekvirent eller stamafdeling ønsker hastesvar Nej/ja Andet Specielle lokale forhold som ikke er indeholdt i ovenstående, f.eks. Nej/ja udefunktion i forbindelse med frysesnitsundersøgelse, autopsi, cytogenetisk multicolor FISH (SKY) eller fremsendelse af materiale til konsultation *Ved rutinefarvning forstås de i afdelingen anvendte basis kerne-cytoplasmafarvninger, f. eks. H&E, PAP, MGG Nej/ja Konklusion og/eller diagnoser i fritekst Afhængigt af det benyttede EDB-systems opbygning, kan dette indeholde et felt til konklusion og/eller diagnose i fritekst. Disse tekster indberettes. SNOMED-koder Strukturerede diagnoser indberettes i form af SNOMED-koder. En SNOMED-kode består af et bogstav efterfulgt af fem cifre. Bogstavet repræsenterer en af de 6 kodeakser, der benyttes i patologisk-anatomisk undersøgelsesregistrering: T (topografi), M (morfologi), Æ (ætiologi), F (funktion), S (sygdom) og P (procedure). En diagnose skal som minimum bestå af en kombination af en T-kode og en M-kode, men kan bestå af flere T- og M-koder samt en eller flere Æ-, F-, S- og P-koder. Såfremt det anvendte EDB-system tillader det, identificeres hvert materiale i undersøgelsen ved et tal eller bogstav. I så fald skal hvert materiale i undersøgelsen være forsynet med SNOMED-koder. Undtaget fra indberetningspligten er P-koder startende med Pyy. Disse koder kan frit oprettes af den enkelte patologiafdeling til registrering af lokale forhold, men må ikke indberettes til Patologidatabanken eller Landsregisteret for patologi. Grundlaget for SNOMED-kodningen er nærmere gennemgået i Bilag 3. Endvidere henvises til Kodebog for patologisk-anatomiske undersøgelser, 4. udgave 2002 eller nyere (www.patobank.dk -> Snomed). Fri tekst til SNOMED-koder Afhængigt af det benyttede EDB-system kan der til SNOMED-koden være mulighed for at knytte fri tekst, som modificerer det kodede udsagn. Denne fri tekst indberettes. 12

11 4. Indberetning til Sundhedsstyrelsen Brugen af Landsregisteret for Patologi (LRP) forudsætter, at alle instanser, som foretager patologiskanatomiske undersøgelser indberetter til registeret. Registreringen skal ske elektronisk. Der foretages daglige indberetninger af de patologisk-anatomiske undersøgelser fra patologiafdelingerne til Sundhedsstyrelsen via Patologidatabanken på Hvidovre Hospital. Andre indberettere skal indberette elektronisk direkte til Sundhedsstyrelsen eller via Patologidatabanken. For at kunne opfylde sit formål, skal Landsregisteret for Patologi derfor indeholde oplysninger fra følgende instanser: Patologiafdelinger i det offentlige sygehusvæsen Praktiserende speciallæger i patologi Tandlægeskoler og universitetsinstitutter der udfører patologisk-anatomisk diagnostik: Under Aarhus Universitet: Retsmedicinsk Institut. Tandlægeskolen Aarhus Universitet. Under Københavns Universitet: Retsmedicinsk Institut. Tandlægeskolen Københavns Universitet. Øjenpatologisk Institut. Under Odense Universitet: Retsmedicinsk Institut. Indberetningens form Indberetningen skal ske i form af filer på elektronisk medium, hvor hver fil indeholder et antal records. Én record repræsenterer én patologisk-anatomisk undersøgelse. Hver record skal indeholde de data, der er beskrevet i Fællesindhold for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser jf. Bilag 1. Ved indlæsning af data i Sundhedsstyrelsen testes det, om undersøgelsesnummeret (UNDNR) er registreret tidligere af den pågældende undersøgende instans (UNDAFD, UNDYDERNR). Hvis dette er tilfældet, opfattes den nye indberetning som en revision af den gamle, hvorfor den gamle indberetning overskrives med den nye. Ved indlæsning af de indberettede data foretages en fejlsøgning i overensstemmelse med Vejledning i fejlsøgning, som er beskrevet i Bilag 2. Fejlbehæftede records returneres til indberetteren. Disse records skal derefter rettes og genindberettes. 13

12 14

13 Bilag 1 Databeskrivelse 15

14 Fællesindhold for registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser Individ formularbetegnelse: PATOLOGISK-ANATOMISKE UNDERSØGELSER Strukturformularnavn Programdatanavn Antal pos. Feltbeskrivelse UNDAFD UNDYDERNR 6 UNDNR CPRNR CPRNRMOR KOMMUNE REKVAFD REKVYDER STAMAFD FOLKEUND REKVDATO REKVKLK MODTDATO SVARDATO MATTYPE MATANTAL PROCPABLOK PROCTSBLOK PROCFRBLOK PROCEMBLOK PROCGLAS PROCSPFARV PROCIMFARV PROCCELLE PROCANA PROCHAST PROCANDEN TEKST MATNR SNOMEDKODE FRITEKST 7 Nummer for undersøgende sygehusafdeling Nummer for undersøgende instans anden end sygehusafdeling 10 Undersøgelsesnummer tildelt af den undersøgende instans 10 Personnummer 10 Moderens personnummer 3 Nummer for bopælskommune 7 Nummer for rekvirerende sygehusafdeling 7 Nummer for rekvirent anden end sygehusafdeling 7 Nummer for stamafdeling 1 Folkeundersøgelse 8 Dato for rekvirering 4 Klokkeslæt for rekvirering 8 Dato for modtagelse 8 Dato for besvarelse 2 Nummer for materialetype 3 Antal materialer 3 Antal paraffinblokke 3 Antal trin/serieskårne blokke 3 Antal blokke til frysesnitsprocedure 3 Antal elektronmikroskopiblokke 3 Antal glas, totalt 3 Antal glas med specialfarvninger 3 Antal glas med immunfarvninger 2 Antal celledyrkninger 1 Specielle analyser 1 Hasteprocedurer 1 Anden specialprocedure 70 x 999 Tekstlinie til konklusion og/eller diagnoser 3 Materialeidentifikation 6 SNOMED-koder 70 x 2 Fri tekst til SNOMED-koder 16

15 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Nummer for undersøgende sygehusafdeling Programdatanavn: UNDAFD Max. antal pos.: 7 Kode for den patologiafdeling, som udfører undersøgelsen. 1-4 position angiver koden for det sygehus, hvor undersøgelsen udføres. 5-7 position angiver koden for den undersøgende afdeling. Ifølge den gældende Sygehusklassifikation (udsendes årligt af Sundhedsstyrelsen). Blank, hvis undersøgelsen ikke foregår på et sygehus. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Nummer for undersøgende instans anden end sygehusafdeling Programdatanavn: UNDYDERNR Max. antal pos.: 6 Ydernummer for den privatpraktiserende speciallæge i patologi, der foretager undersøgelsen. Hvis undersøgende instans er tandlægeskole eller universitetsinstitut anføres særlig tildelt nummer fra Sundhedsstyrelsen. Hvis undersøgende instans er en ikke omtalt instans, anføres det fiktive ydernummer Ydernummer ifølge Sygesikringens fortegnelse. Under Aarhus Universitet: = Retsmedicinsk Institut = Tandlægeskolen Aarhus Universitet. Under Københavns Universitet: = Retsmedicinsk Institut = Tandlægeskolen Københavns Universitet = Øjenpatologisk Institut Under Odense Universitet: = Retsmedicinsk Institut. Blank, hvis undersøgelsen foregår på et sygehus for andre undersøgende instanser. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Undersøgelsesnummer tildelt af den undersøgende afdeling Programdatanavn: UNDNR Max. antal pos.: 10 Et nummer som identificerer undersøgelsen. De to første cifre angiver de to sidste cifre i årstallet. De op til otte følgende cifre angiver et lokalt undersøgelsesnummer, som sammen med årstallet og koden for den undersøgende instans entydigt identificerer undersøgelsen. Alfabetisk og numerisk. 17

16 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Personnummer Programdatanavn: CPRNR Max. antal pos.: 10 For patienter, der har fået tildelt et dansk CPR-nummer, anvendes dette som personnummer, uanset om patienten har fast bopæl i udlandet. Hvis det danske CPR-nummer ikke foreligger ved undersøgelsen, kan der benyttes et midlertidigt erstatningsnummer, som udskiftes med CPRnummeret, når dette foreligger og senest inden indberetning til Landsregisteret for Patologi. For patienter, som ikke har noget dansk CPR-nummer, benyttes et erstatningsnummer, hvor de første 6 cifre angiver fødselsdag, -måned og -år, det 7. ciffer er 0 for patienter født i år , og 5 for patienter født før år 1900 og 6 for patienter født efter år 1999; 8. og 9. position udfyldes med bogstaver efter afdelingens retningslinjer, og 10. ciffer er ulige for mænd og lige for kvinder. Under materialetypen Teknik, benyttes et erstatnings-cpr-nummer på formen xxmmåå-5nn9, hvor xx=erstatningsdato med følgende forslag til anvendelse af værdisættene 51-55, jf. s. 11. Værdi 51: 01-07, værdi 52: 08-14, værdi 53: 15-20, værdi 54: og værdi 55: mm=aktuelle måned, åå=aktuelle år og nn=initialer på læge, bioanalytiker eller anden ansvarlig for oprettelse af nummeret. Alle rent numeriske personnumre skal undersøges med Modulus 11- testen. 18

17 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Moderens personnummer Programdatanavn: CPRNRMOR Max. antal pos.: 10 Ved autopsi af foster/dødfødt/nyfødt barn skal moderens CPR-nummer anføres, hvis barnets CPR-nummer ikke foreligger (i disse tilfælde skal barnet dog altid være registreret med et personligt erstatningsnummer). For kvinder, der har fået tildelt et dansk CPR-nummer, anvendes dette som personnummer, uanset om kvinden har fast bopæl i udlandet. Hvis det danske CPR-nummer ikke foreligger ved undersøgelsen, kan der benyttes et midlertidigt erstatningsnummer, som udskiftes med CPRnummeret, når dette foreligger og senest inden indberetning til Landsregisteret for Patologi. For kvinder, som ikke har noget dansk CPR-nummer, benyttes et erstatningsnummer, hvor de første 6 cifre angiver fødselsdag, -måned og - år, det 7. ciffer er 0 for patienter født i år , og 6 for patienter født efter år 1999; 8. og 9. position udfyldes med bogstaver efter afdelingens retningslinjer, og 10. ciffer er lige. Alle rent numeriske personnumre skal undersøges med Modulus 11- testen. Blank, hvis ikke CPRNR=erstatningsnummer og MATTYPE=32. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Nummer for bopælskommune Programdatanavn: KOMMUNE Max. antal pos.: 3 Bopælskommunenummer. Der anføres kode for bopælskommunen på rekvireringstidspunktet. For personer med fast bopæl i Grønland kodes et af numrene For personer med fast bopæl på Færøerne kodes 970. For personer med fast bopæl i udlandet kodes et af numrene For personer uden bopæl eller med ukendt bopæl kodes 999. Ifølge gældende kommunekoder (indeholdes i Sygehusklassifikationen). KOMMUNE skal være numerisk. 19

18 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Nummer for rekvirerende sygehusafdeling Programdatanavn: REKVAFD Max. antal pos.: 7 Den sygehusafdeling, der rekvirerer den patologisk-anatomiske undersøgelse position angiver koden for det rekvirerende sygehus, 5. og 6. position angiver normalt en administrerende overlæges område (afd.). 7. position angiver afsnit som vedrører subspeciale ; ambulatorium, skadestue og lign. Ifølge den gældende Sygehusklassifikation (udsendes årligt af Sundhedsstyrelsen). Blank, hvis rekvirenten ikke er en sygehusafdeling. 20

19 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Nummer for rekvirent anden end sygehusafdeling Programdatanavn: REKVYDERNR Max. antal pos.: 7 Rekvirentnummer for universitetsinstitutter, tandlægeskoler, og ydernummer for speciallæger eller praktiserende læger, som rekvirerer den patologisk-anatomiske undersøgelse. Ydernummer ifølge Sygesikringens fortegnelse og rekvirentnummer ifølge Sygehusklassifikation (udsendes årligt af Sundhedsstyrelsen). Under Aarhus Universitet: = Retsmedicinsk Institut = Tandlægeskolen Aarhus Universitet. Under Københavns Universitet: = Retsmedicinsk Institut = Tandlægeskolen Københavns Universitet. Under Odense Universitet: = Retsmedicinsk Institut. Andre rekvirenter *) : 1388nnn= Anden rekvirent, H:S området 1588nnn= Anden rekvirent, Københavns Amt 2088nnn= Anden rekvirent, Frederiksborg Amt 2588nnn= Anden rekvirent, Roskilde Amt 3088nnn= Anden rekvirent, Vestsjællands Amt 3588nnn= Anden rekvirent, Storstrøms Amt 4088nnn= Anden rekvirent, Bornholms Amt 4288nnn= Anden rekvirent, Fyns Amt 5088nnn= Anden rekvirent, Sønderjyllands Amt 5588nnn= Anden rekvirent, Ribe Amt 6088nnn= Anden rekvirent, Vejle Amt 6588nnn= Anden rekvirent, Ringkøbing Amt 7088nnn= Anden rekvirent, Århus Amt 7688nnn= Anden rekvirent, Viborg Amt 8088nnn= Anden rekvirent, Nordjyllands Amt 9088nnn= Anden rekvirent, Grønland 9788nnn= Anden rekvirent, Færøerne 9988nnn= Anden rekvirent, Udland Blank, hvis rekvirenten er en sygehusafdeling. nnn konverteres til 999 ved indberetning til Patologidatabanken. *) For nnn kan bruges koden for bopælskommune eller land eller anden lokal kode fra 000 til

20 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Nummer for stamafdeling Programdatanavn: STAMAFD Max. Antal pos.: 7 Den sygehusafdeling, som er patientens stamafdeling position angiver koden for den sygehus, som er patientens stamsygehus, 5. og 6. position angiver normalt en administrerende overlæges område (afd.) og 7. position angiver afsnit som vedrører subspeciale ; ambulatorium, skadestue og lign. Ifølge den gældende Sygehusklassifikation (udsendes årligt af Sundhedsstyrelsen). Blank eller REKVAFD, hvis stamafdeling er den samme som rekvirerende afdeling. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Folkeundersøgelse Programdatanavn: FOLKEUND Max. antal pos.: 1 Angiver om undersøgelsen er foretaget som led i en folkeundersøgelse. 0= Undersøgelsen er ikke et led i en folkeundersøgelse. 1= Undersøgelsen er et led i en folkeundersøgelse, dvs. efter skriftlig personlig henvendelse til alle i en bestemt befolkningsgruppe. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Dato for rekvirering Programdatanavn: REKVDATO Max. antal pos.: 8 Den dato undersøgelsen rekvireres. Dato på formen dag, måned og år (DDMMÅÅÅÅ). REKVDATO skal være valid dato. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Klokkeslæt for rekvirering Programdatanavn: REKVKLK Max. antal pos.: 4 Klokkeslæt på formen time og minut (HHMM). HH = MM =

21 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Dato for modtagelse Programdatanavn: MODTDATO Max. antal pos.: 8 Den dato den undersøgende instans har modtaget materialet. Dato på formen dag, måned og år (DDMMÅÅÅÅ). MODTDATO skal være valid dato. MODTDATO må ikke ligge før REKVDATO. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Dato for besvarelse Programdatanavn: SVARDATO Max. antal pos.: 8 Den dato den undersøgende instans afsender svaret på undersøgelsen. Dato på formen dag, måned og år (DDMMÅÅÅÅ). SVARDATO skal være valid dato. SVARDATO må ikke ligge før MODTDATO. 23

22 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Nummer for materialetype Programdatanavn: MATTYPE Max. antal pos.: 2 Angiver materialetypen indenfor histologi, cytologi, autopsi, special og teknik. Histologi: 11= Simpelt histologisk materiale 12= Komplekst histologisk materiale 13= Histologisk konsultationsmateriale Cytologi: 21= Hæmatologisk materiale 22= Finnålsaspirat 23= Cervikal-/vaginalcytologisk materiale 24= Andet cytologisk materiale 25= Cytologisk konsultationsmateriale Autopsi: 31= Voksen/barn 32= Foster/dødfødt/nyfødt barn 33= Neuropatologisk Special: 41= Elektronmikroskopi 42= Polymerase kæde reaktion 43= Flowcytometri 44= Cytogenetik 45= Anden specialundersøgelse Teknik: 51= Kontrol og kvalitetssikring 52= Forskning og udvikling 53= Undervisning 54= Veterinært materiale 55= Andet materiale DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Antal materialer Programdatanavn: MATANTAL Max. antal pos.: 3 Antal materialer i undersøgelsen eller A = Uoplyst. 24

23 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Antal paraffinblokke Programdatanavn: PROCPABLOK Max. antal pos.: 3 Samtlige paraffinblokke fra undersøgelsen eller A = Uoplyst. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Antal trin/serieskårne blokke Programdatanavn: PROCTSBLOK Max. antal pos.: 3 Antal blokke fra undersøgelsen, der er trin- eller serieskåret. Trin = minimum 2 snit i forskellige niveauer. Serie = minimum 5 snit eller A = Uoplyst. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Antal fryseblokke Programdatanavn: PROCFRBOK Max. antal pos.: 3 Samtlige frysesnitsblokke med henblik på peroperativ diagnostik eller A = Uoplyst. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Antal elektronmikroskopiblokke Programdatanavn: PROCEMBLOK Max. antal pos.: 3 Samtlige blokke fremstillet med henblik på elektronmikroskopi eller A = Uoplyst. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Antal glas, totalt Programdatanavn: PROCGLAS Max. antal pos.: 3 Samtlige glas med materiale fra undersøgelsen eller A = Uoplyst. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Antal glas med specialfarvninger Programdatanavn: PROCSPFARV Max. antal pos.: 3 Samtlige glas, der farves med andre farvninger end immun-, ISH- og rutinefarvninger. Ved rutinefarvning forstås de i afdelingen anvendte basis kerne-cytoplasmafarvninger, f. eks. H&E, PAP og MGG eller A = Uoplyst. 25

24 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Antal glas med immunfarvninger Programdatanavn: PROCIMFARV Max. antal pos.: 3 Samtlige glas med immunhistokemiske/immuncytokemiske farvninger inkl. immunfluorescens, ISH-farvninger samt primer, inter- og metafase FISH eller A = Uoplyst. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Antal celledyrkninger Programdatanavn: PROCCELLE Max. antal pos.: 3 Antal cellekulturer for undersøgelsen eller A = Uoplyst. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Specielle analyser Programdatanavn: PROCANA Max. antal pos.: 1 Specielle former for analyse, f. eks. EM-billedoptagelse, PCRsekvensanalyse, cytogenetisk båndanalyse. 0 = Ingen analyse. 1 = Diagnostisk analyse. A = Uoplyst. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Hasteprocedurer Programdatanavn: PROCHAST Max. antal pos.: 1 Undersøgelse, hvor rekvirent eller stamafdeling efter aftale med patologiafdelingen ønsker hastesvar. 0 = Undersøgelsen er ikke nogen hasteprocedure. 1 = Undersøgelsen er en hasteprocedure. A = Uoplyst. 26

25 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Anden specialprocedurer Programdatanavn: PROCANDEN Max. antal pos.: 1 Specielle lokale forhold, som ikke er indeholdt i ovenstående, f. eks. udefunktioner i forbindelse med frysesnitsundersøgelse, autopsi, cytogenetisk multicolor FISH (SKY) eller fremsendelse af materiale til konsultation. 0 = Anden specialprocedure er ikke foretaget. 1 = Anden specialprocedure er foretaget. A = Uoplyst. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Programdatanavn Max. Antal pos.: Tekstlinjer til konklusion og/ eller diagnose TEKST 70 positioner pr. linje, max. 999 linjer Den del af en patologibeskrivelses tekst, der indeholder undersøgelsens konklusion og/eller diagnose(r) i fritekst. Alfabetisk og numerisk DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Materialeidentifikation Programdatanavn: MATNR Max. antal pos.: 3 Identifikation af de enkelte materialer (beholdere) indenfor undersøgelsen. Registreringen af materialeidentifikation er obligatorisk. Alfabetisk og numerisk 0 hvis SNOMED-koder og fri tekst til koderne ikke kan tilknyttes specifikt materiale. DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: SNOMED-koder Programdatanavn: SNOMEDKODE Max. antal pos.: 6 Kode for diagnose afgivet ved undersøgelsen. Et diagnosesæt udgør et diagnostisk udsagn og består minimum af én topografikode og én morfologikode, men kan desuden bestå af et ubegrænset antal koder fra topografi-, morfologi-, ætiologi-, sygdom-, funktion- og/eller procedure-aksen. Et diagnosesæt kan vedrøre et eller flere materialer. Koden skal være en SNOMED-kode ifølge Den Danske SNOMED for Patologi, som den gældende Kodebog for patologisk-anatomiske undersøgelser er et uddrag af. 27

26 DATABESKRIVELSE Systemdatanavn: Programdatanavn: Max. antal pos.: Fri tekst til SNOMED-koder FRITEKST 70 positioner pr. linje, max. 2 linjer Til hver SNOMED-kode kan der knyttes en fri tekst, som modificerer det kodede udsagn. Alfabetisk og numerisk. 28

27 Bilag 2 Vejledning i fejlsøgning af de enkelte variable 29

28 Fejlsøgning af de enkelte variable UNDAFD UNDYDERNR Blank eller skal findes i Sundhedsstyrelsens gældende Sygehusklassifikation Blank, , , , , , , eller ydernummer ifølge Sygesikringens fortegnelse. UNDNR Position 1-2: de 2 sidste cifre af årstallet Position 3-8: lokalt numerisk og/eller alfabetisk undersøgelsesnummer CPRNR CPRNRMOR Modulus 11-test Position 1-6: valid dato (DDMMÅÅ) Position 7-9: Position 10: numerisk Position 1-10: blank eller Modulus 11-test Position 1-6: valid dato (DDMMÅÅ) Position 7-9: Position 10: 0, 2, 4, 6, 8 Erstatnings- CPRNR Position 1-6: valid dato (DDMMÅÅ) Position 7: 0 eller 8*person født i år eller 9*person født før år person født efter år Position 8-9: alfabetisk Position 10: numerisk *Hvis kontakten er påbegyndt før må position 7 også være 8 eller 9. KOMMUNE REKVAFD REKVYDERNR STAMAFD Skal findes i Sundhedsstyrelsens gældende Sygehusklassifikation Blank eller skal findes i Sundhedsstyrelsens gældende Sygehusklassifikation Blank, (se side 23) eller ydernummer ifølge Sygesikringens fortegnelse eller Sygehusklassifikationen. Blank eller skal findes i Sundhedsstyrelsens gældende Sygehusklassifikation FOLKEUND 0 eller 1 REKVDATO MODTDATO SVARDATO REKVKLK Valid dato (DDMMÅÅÅÅ) Valid dato (DDMMÅÅÅÅ) Valid dato (DDMMÅÅÅÅ) Blank eller validt klokkeslæt (HHMM) 30

29 MATTYPE 11, 12, 13, 21, 22, 23, 24, 25, 31, 32, 33, 41, 42, 43, 44, 45, 51, 52, 53, 54 og 55 MATANTAL eller A PROCPABLOK PROVTSBLOK PROCFRBLOK PROCEMBLOK PROCGLAS PROCSPFARV PROCIMFARV PROCCELLE PROCANA PROCHAST PROCANDEN eller A eller A eller A eller A eller A eller A eller A eller A 0, 1 eller A 0, 1 eller A 0, 1 eller A SNOMED SNOMED-kode ifølge Den Danske SNOMED for Patologi, som den gældende Kodebog for patologisk-anatomiske undersøgelser er et uddrag af Fejlsøgning i feltsammenhæng Et CPR-nummer er entydigt identificeret ved den undersøgende instans (UNDAFD eller UNDYDERNR) og undersøgelsens nummer (UNDNR) tildelt af den undersøgende instans. Der kan således ikke være flere CPR-numre, som har samme kombination af UNDAFD eller UNDYDERNR og UNDNR. Hvis CPRNRMOR er blank og position 8-9 af CPRNR er alfabetisk, så skal KOMNR være lig en af koderne Hvis CPRNRMOR er udfyldt og position 8-9 af CPRNRMOR er alfabetisk, så skal KOMNR være lig en af koderne Hvis CPRNR er lig erstatnings CPRNR og MATTYPE er lig koden 32, så skal CPRNRMOR være udfyldt. Hvis REKVAFD er blank, så skal REKVYDERNR være udfyldt. Hvis REKVAFD er udfyldte, så skal REKVYDERNR være blank. Hvis UNDAFD er blank, så skal UNDYDERNR være udfyldt. Hvis UNDAFD er udfyldt, så skal UNDYDERNR være blank. 31

30 MODTDATO må ikke ligge før REKVDATO. SVARDATO må ikke ligge før MODTDATO. 32

31 Bilag 3 Kodning af patologisk-anatomiske diagnoser; SNOMED-kodesystemet 33

32 Kodning af patologisk-anatomiske diagnoser Uddrag af: Kodebog for patologisk-anatomiske undersøgelser, 3. udgave 1996: Introduktion og Vejledning. EDB-registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser (diagnoser og procedurer) sker ved anvendelse af det internationale kodesystem SNOMED (Systematized Nomenclature of Medicine). Informatikudvalget under Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi har varetaget den danske oversættelse og bearbejdelse: Den Danske SNOMED for Patologi. Den tredje udgave af: Kodebog for patologiskanatomiske undersøgelser blev udsendt ultimo Den er udvidet i forhold til tidligere udgaver og omfatter de koder og udsagn, der oftest er brug for i det diagnostiske arbejde. Kodebog for patologiskanatomiske undersøgelser er et uddrag af Den Danske SNOMED for Patologi. Fjerde udgave forventes at udkomme SNOMED s opbygning SNOMED er et multiaksialt system, hvor hver akse indeholder et defineret område af kodificerede udsagn. Grundstammen i nomenklatursystemet er de topografiske og morfologiske udsagn, som kan kobles til udsagn om ætiologi, funktion og sygdom samt koder til pato-anatomisk procedure-registrering. Hver akse er identificeret ved en bogstavbetegnelse, der sættes foran et 5-cifret kodenummer. Følgende 6 SNOMED-akser benyttes i registrering af undersøgelser: Topografi (T), der omfatter alle anatomiske lokalisationer og strukturer Morfologi (M), der omfatter alle strukturelle forandringer i væv, celler og subcellulære enheder Ætiologi (Æ), der omfatter alle kausale faktorer knyttet til en sygdom Funktion (F), der omfatter alle normale og abnorme funktionelle tilstande og enheder Sygdom (S), der omfatter sygdomme og syndromer Procedure (P), der omfatter alle administrative, præventive, diagnostiske og terapeutiske handlinger knyttet til undersøgelsen SNOMED er hierakisk opbygget, således at alle begreber fra de overordnede til de mest specifikke er arrangeret i et logisk system, hvor de tilknyttede kodenumres første ciffer udtrykker det mest generelle, mens de efterfølgende cifre udtrykker tiltagende uddifferentiering af begreberne. Der er således altid mulighed for at finde en kode, der svarer til den grad af specificitet, der, afhængig af kliniske oplysninger, problemstilling, afdelingens art etc., ønskes udtrykt i diagnosen. Kodificerede udsagn fra hver af akserne kan kombineres efter behov for at give et fuldstændigt ækvivalent udtryk for det, der ønskes registreret. Grundlæggende anvendes altid et topografisk og et morfologisk udsagn, men en diagnose kan i princippet bestå af et vilkårligt antal kodificerede udsagn fra alle akser. Af praktiske og forståelsesmæssige grunde bør antallet af udsagn dog være begrænset. 34

33 SNOMED-kodningens struktur Topografi (T) T-aksen angiver lokalisation i væv og strukturer og er obligatorisk for kodning af patologisk-anatomiske undersøgelser. Grundlaget for topografi-registreringen er især: 1) Patologens identifikation af bestemte vævs- eller organstrukturer. 2) Klinikerens oplysning om lokalisation af den patologiske proces. 3) Patologens kendskab til mulige udgangspunkter for en given proces. 4) Den tradition, der lokalt er udviklet mellem patologer og klinikere med hensyn til diagnoseudformning. 5) Patologens ønske om med anvendelse af bestemte topografikoder at udtrykke, ved hvilken (klinisk) procedure materialet er fremkommet. 6) Patologens afvejning af ønsket om specifik og detaljeret kodning kontra behovet for et kortfattet diagnostisk udsagn. 7) Særlige interesser f.eks. i forbindelse med videnskabelige projekter. Til én given undersøgelse (rekvisition) kan der knyttes flere T-koder f.eks. i tilfælde af, at 1) der foreligger flere materialer, især hvis de kommer fra flere organer, eller fra flere områder i et organ, der ønskes identificeret separat eller 2) der i et materiale er forskellige morfologiske forandringer med forskellige lokalisationer. Morfologi (M) M-aksen beskriver strukturelle forhold i væv og celler. Aksen er obligatorisk ved kodning af patologiskanatomiske undersøgelser. M-koden knyttes altid til en foranstående T-kode. En diagnose kan indeholde flere M-koder. Figur 1 viser morfologiaksens 1. ciffer, der angiver den overordnede opbygning af morfologiaksen. Figur 1. M M 1 0 M 2 M 3 M 4 M 5 M 6 M 7 M 8-9 traumatiske uspecifik morfologi forandringer kongenitte malformationer, graviditetsprodukter mekaniske forandringer inflammation og fibrose degeneration, nekrose, aflejring, dystrofi, atrofi cellulære forandringer vækst- og modningsændringer neoplasier De morfologiske udsagn vil i nogle tilfælde have karakter af en definitiv diagnose, f.eks. hvis det drejer sig om en cancer. I andre tilfælde er morfologien mere deskriptiv. Specielt ved deskriptive M-diagnoser vil der ofte blive benyttet flere M-koder. 35

34 Grundlaget for brugen af M-koder er: 1) Patologens beslutning om hvilke forandringer, der er mest fremherskende, mest typiske eller mest hensigtsmæssige at medtage i diagnosen. 2) Den tradition, der lokalt er udviklet mellem patologer og klinikere med hensyn til diagnoseudformning. 3) Patologens afvejning af ønsket om specifik og detaljeret diagnostik/kodning kontra behovet for et kortfattet diagnostisk udsagn. 4) Særlige interesser f.eks. i forbindelse med videnskabelige projekter. 5) Valg af klassifikationssystem for tumorer etc. Til én given undersøgelse (rekvisition) kan der knyttes flere M-koder, f.eks. i tilfælde af, at der i ét materiale er forskellige morfologiske forandringer, hvis natur ikke kan udtrykkes i en enkelt term. Kodning af neoplasier (svulster) I morfologi-aksens neoplasiafsnit (M8-9) modificeres de morfologiske udsagn ved ændringer af 5. ciffer efter princippet vist i Figur 2. Figur 2 0 = benign 1 = uvist om benign eller malign, borderline 2 = carcinoma in situ / inkomplet remission 3 = malign, primær 4 = direkte spredning 6 = malign, metastase 7 = malign, recidiv 8 = malign, i remission 9 = malign, usikkert om primær eller metastase. Ætiologi (Æ) Ved ætiologi forstås sygdomsårsag. I patologisk anatomi benyttes kodning efter Æ-aksen sædvanligvis, hvor sygdomsårsagen, det ætiologiske agens, kan påvises histologisk. I nogle tilfælde kan det dog være relevant også at kode et formodet ætiologisk agens som f.eks. virus eller hormon. Funktion (F) F-aksen bruges bl.a. til kodning af kvantitative forhold for visse histologisk påviselige emner, f.eks. jern. Det sidste ciffer kan angive forskydninger (f.eks. 3 = forøget niveau, 4 = nedsat niveau, 5 = fravær af, 6 = abnorm forekomst af). F-aksen bruges endvidere til at udtrykke forskellige tilstande, f.eks. præmaturitet, graft failure etc. Sygdom (S) S-aksen, der er SNOMED s sygdomsklassifikation, bruges i patologisk anatomi hyppigst i de tilfælde, hvor diagnosen i væsentlig grad er baseret på andet end det morfologiske billede, f.eks. kliniske informationer, bl.a. fordi de morfologiske forandringer er uspecifikke, eller for at sikre søgemuligheder (Figur 3). 36

35 Figur 3 T T Rectumslimhinde Colon M akut og kronisk inflammation S colitis ulcerosa T Colon M ikke-nekrotiserende granulomatøs inflammation M kronisk ulcerativ inflammation S morbus Crohn Procedure (P) P-aksen anvendes til at identificere procedurer i forbindelse med en undersøgelse. Det drejer sig dels om udsagn, der angiver undersøgelsesmetoder, der er anvendt på den patologisk-anatomiske afdeling, dels om udsagn, der angiver noget om det undersøgte materiales natur. P-koderne kan endvidere benyttes til identifikation af undersøgelser, der indgår i projekter eller til at markere konference- eller konsultationstilfælde. Pyy*** indberettes ikke og kan bruges til lokale formål. Bestemmende for anvendelse af P-koder er bl.a.: 1) Hvorvidt der er adgang til i systemet at registrere procedurer, f.eks. materialetype, på en anden, simplere måde, jf. Tabel 1 og Tabel 2 2) Den tradition, der lokalt er udviklet mellem patologer og klinikere med hensyn til diagnoseudformning 3) Patologens ønske om med anvendelse af bestemte P-koder at udtrykke, ved hvilken procedure materialet er fremkommet eller behandlet 4) Patologens afvejning af ønsket om specifik og detaljeret kodning kontra behovet for et kortfattet diagnostisk udsagn 5) Særlige interesser f.eks. i forbindelse med videnskabelige projekter INFORMATIKUDVALGET Informatikudvalget blev nedsat af Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi i 1983 som Registrerings- og Nomenklaturudvalget til at vedligeholde Den Danske SNOMED for Patologi og kodebogen samt til at virke som kontaktorgan til Sundhedsstyrelsen i spørgsmål vedrørende registrering af patologisk-anatomiske undersøgelser. I takt med nye behov indlægger informatikudvalget nye termer og koder i Den Danske SNOMED for Patologi. Anmodning om nye koder tilstilles formanden for informatikudvalget. 37

36 38

37 Bilag 4 Analyse af Ressourceforbrug 39

38 Produktionen på patologiafdelingerne har traditionelt været udtrykt ved antal undersøgelser underinddelt i histologi, cytologi og autopsi suppleret med enkelte andre variabler. Ved beregning af patientrelateret undersøgelsesspecifikt ressourceforbrug er denne metode ikke tilstrækkelig. For patologisk anatomi har gennemgang af arbejdsgange og undersøgelsesforløb vist, at bestemmelse af materialetype og arbejdsprocedurer for den enkelte undersøgelse, som beskrevet i fællesindholdet, bedst ækvivalerer den personalemæssige belastning. EDB-registrering af et veldefineret fælles minimalt indhold for patologisk-anatomiske undersøgelser i Landregister for Patologi giver mulighed for, at der ved ressourceopgørelser tages hensyn til ressourceforbrug for den enkelte undersøgelse fra materiale modtages til svar foreligger. Det totale ressourceforbrug for undersøgelsen kan udregnes som summen af et basisforbrug, der afhænger af materialetype, og et tillægsforbrug, der afhænger af arbejdsprocedure(r). Datasættet i Landsregister for Patologi er endvidere opbygget således, at ressourceforbrug kan henføres til såvel den rekvirerende instans som til en specifik materialetype med relation til forskellige sygdoms- og behandlingskategorier. Selvom der for den enkelte patologiafdeling skal tages hensyn til specielle forhold som uddannelsesforpligtelse, universitetsfunktion m.v. får patologiafdelingerne med Landsregister for Patologi et vigtigt strategisk værktøj i hænde. Tabel 3 viser, hvilke arbejdsfunktioner der omfattes af basisforbruget for undersøgelsen, og hvilke funktioner, de enkelte arbejdsprocedurer omfatter. Tabel 4 viser omkostningsrelaterede enheder (point) for kombination af materialetyper, arbejdsprocedurer og personalegrupper. Tabellen kan anvendes til udregning af patientrelaterede lønomkostninger for patologiydelser. Tabellen er et resultat af tidsstudier foretaget på patologiafdelingerne i Herlev (1993), på Rigshospitalet (1995) og i Aalborg (2000) og bygger på mere end observationer. Det skal dog bemærkes, at PCR, flowcytometri og cytogenetiske undersøgelser ikke udførtes på de respektive afdelinger på tidspunktet for tidsstudierne. Points for disse undersøgelser er derfor baseret på et skøn foretaget i samarbejde med patologiafdelingen, Odense Universitetshospital. Et point svarer for læger til ca. ½ minut og for bioanalytikere, sekretærer og laboratoriebetjente til ca. 1 minut. Et point er ca. 5 kr. i år Pointsatsen må dog fastsættes lokalt, da den bl. a. er afhængig af undervisningsforpligtelser overfor yngre læger og læge-, bioanalytiker- og sekretærstuderende. Det samlede antal point for en undersøgelse dækker alene lønudgifter. Dertil kommer udgifter til varer for ca. 15% af lønudgiften. Det skal desuden bemærkes at der ikke er indregnet udgifter forbundet med bygninger, centraladministration, rengøring eller større apparaturanskaffelser. Pointskemaet anvendes på følgende måde: I rubrikken antal udfyldes det aktuelle antal undersøgelser og arbejdsprocedurer for en bestemt materialetype. Disse antal ganges med pointsatserne i skemaet. Man får herved et samlet antal point for afdelingen i f. eks. en måned eller et år. Man kan også udregne point for de enkelte faggrupper. Her skal man dog være opmærksom på, at arbejdsdelingen indenfor faggrupperne kan være forskellig på forskellige afdelinger. Ønsker man at udregne point pr. undersøgelse for en bestemt materialetype, deles det samlede antal point med antal undersøgelser. Ved samtidig registrering af materialetype, arbejdsprocedurer og topografi- og morfologikoder efter SNOMED vil det til enhver tid være muligt at udregne omkostninger for forskellige typer af præparater, fx finnålsaspirat fra mamma, knoglemarv med akut leukæmi eller portiobiopsi med dysplasi. 40

Landsregisteret for Patologi.

Landsregisteret for Patologi. Landsregisteret for Patologi. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen, lokal 6214 Introduktion Landsregisteret for Patologi blev oprettet

Læs mere

Fællesindhold for basisregistrering af patologisk-anatomiske undersøgelser

Fællesindhold for basisregistrering af patologisk-anatomiske undersøgelser Fællesindhold for basisregistrering af patologisk-anatomiske undersøgelser 2011 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 4. udgave af Rapport nr. 5, 2010 Fællesindhold 2011 Forfatter:

Læs mere

VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ

VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ Region Sjælland, Klinisk Patologi, Næstved og Slagelse Sygehus Indholdsfortegnelse. 1 Rekvirering og mærkning af cervixcytologisk materiale

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Personnummeret i CPR-systemet

Personnummeret i CPR-systemet CPR-KONTORET Dato: 1. juli 2008 Sagsbeh.: jøm/ Personnummeret i CPR-systemet Holmens Kanal 22 Telefon: +45 72 26 97 35 Internet: cpr@cpr.dk DK - 1060 København K Telefax: +45 72 26 97 42 Hjemmeside: http://www.cpr.dk

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

KMA-oplysninger. 1 Introduktion

KMA-oplysninger. 1 Introduktion KMA-oplysninger MADS MENU: KODER SYSTEMET KMA-OPLYSNINGER (E.1.1.) Revideret 07-02-2011 1 Introduktion I programmet KMA-oplysninger sættes en række grundlæggende indstillinger for MADS i afdelingen, fx

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Tilstede: Fraværende: Karen Roed Larsen (KRL) Lillan Wagner (LW) Torsten Frederickson (TF) Steen Jensen (SJ) Gitte Møller (GM)

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

ELEKTRONISK INDBERETNING CANCER 10/02 2010 VERSION 1.4

ELEKTRONISK INDBERETNING CANCER 10/02 2010 VERSION 1.4 ELEKTRONISK INDBERETNING CANCER 10/02 2010 VERSION 1.4 Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Datamodel... 4 XML Schema... 4 Beskrivelse... 5 Skema1... 5 Appendix A Revisioner... 9 2 Introduktion Dette

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual Indberetning til Dansk Lunge Cancer Register Manual Forord Hermed den nye udgave af manualen for indberetningen til Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). DLCR er nu en del af Den Nationale Kliniske Kræftdatabase

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

eskattekortsanmodninger fra og med 2011

eskattekortsanmodninger fra og med 2011 eskattekortsanmodninger fra og med 2011 Fra og med skatteåret 2011 skal anmodning om elektroniske skattekort ske via et nyt format som defineres i det følgende. Udgangspunktet er det danske skattevæsens

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Workshop 3. Koder og skjulte udregninger. Poul Græsbøll & Trine Nyvang

Workshop 3. Koder og skjulte udregninger. Poul Græsbøll & Trine Nyvang Workshop 3 Koder og skjulte udregninger Poul Græsbøll & Trine Nyvang PROGRAM - en kort præsentation af indholdet i årets bog - en teoretisk og historisk indføring i koders brug - en præsentation af et

Læs mere

SÆRLIGT SUNDHEDSKORT. NOTUS Kommunal. Den 07.09 2009

SÆRLIGT SUNDHEDSKORT. NOTUS Kommunal. Den 07.09 2009 SÆRLIGT SUNDHEDSKORT NOTUS Kommunal Den 07.09 2009 CSC Scandihealth A/S, P.O. Pedersens Vej 2, DK-8200 Århus N Tlf. +45 3614 4000, fax +45 3614 7324, www.scandihealth.com, scandihealth@csc.com CVR-nr.

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Foreløbige afbud: Økonomi- og planlægningsafdelingen. Planlægningsenheden. Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup

Foreløbige afbud: Økonomi- og planlægningsafdelingen. Planlægningsenheden. Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup Økonomi- og planlægningsafdelingen Planlægningsenheden Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup Møde i: Sundhedsfagligt Råd, Klinisk Biokemi Dato: 26. august 2014 Kl.: 14.00-16.00 Sted: Glostrup

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

1. Løntræk for arbejdsgiver

1. Løntræk for arbejdsgiver 1. Løntræk for arbejdsgiver 1.1 Login på hjemmesiden Man kan logge sig på via Skattestyrelsens hjemmeside www.aka.gl (under Inddrivelsesmyndigheden) eller direkte på https://sulinal.gh.gl. Når man går

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Til - donationsansvarlige nøglepersoner, donationsansvarlige ledelser og afdelings- og afsnitsledelser Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Organdonationsdatabasen blev etableret som en national

Læs mere

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 3. VALG AF DATA 5 4. BEHANDLING OG VISNING AF DATA 7 1 Liste

Læs mere

Kvik-guide: Sådan opretter du en bruger

Kvik-guide: Sådan opretter du en bruger Kvik-guide: Sådan opretter du en bruger Denne guide henvender sig til brugere, der er oprettet med en administrator- eller superbrugeradgang, og som har brug for at oprette andre brugere med tilknytning

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Ansøgere specielt SOSU Sidst opdateret 10-03-2014/ af UNI C/ version 1.1/Revideret af Pia Mejneche og Mette Fogh Kolmos

Ansøgere specielt SOSU Sidst opdateret 10-03-2014/ af UNI C/ version 1.1/Revideret af Pia Mejneche og Mette Fogh Kolmos Ansøgere specielt SOSU Sidst opdateret 10-03-2014/ af UNI C/ version 1.1/Revideret af Pia Mejneche og Mette Fogh Kolmos Indhold Generelt Ændringer Arbejdsgange Centrale begreber Generelt Denne administrative

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forside. 1 Introduktion

Forside. 1 Introduktion Forside MADS MENU: MODTAGELSE MANUEL REKVISITION FORSIDE (B.1.1.) Revideret 19-08-2011 1 Introduktion I programmet Forside registreres modtagne prøver via den tilhørende prøvetagningsseddel (manuelle rekvisition).

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse 1. Policenummer Skadenummer (udfyldes af If) For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf. arbejde Mobil 2. Skadelidte For- og efternavn Adresse Postnr. og by E-mail Tlf. privat Tlf.

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik

KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Ankestyrelsen Data og Analyse Den 4. marts 2014 KRAVSPECIFIKATION for underretningsstatistik Kontakt: Jesper Nyholm, Statistiksektionen, jny@ast.dk, tlf. 61 89 75 07 1 af 12 1. Indledning I denne kravspecifikation

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Snitfladebeskrivelse. til Ferie Ind

Snitfladebeskrivelse. til Ferie Ind Snitfladebeskrivelse til Ferie Ind Version 1.1. 06-10-2007 KMD A/S 2003. Alle rettigheder forbeholdes. Dette materiale er ophavsretligt beskyttet og må ikke kopieres i videre omfang end forudsat i ophavsretsloven.

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Brugervejledning til Landsbyggefondens regnskabsindberetningssystem

Brugervejledning til Landsbyggefondens regnskabsindberetningssystem LANDSBYGGEFONDEN 11. marts 2015 Brugervejledning til Landsbyggefondens regnskabsindberetningssystem (for boligorganisationer og selvejende institutioner) 2. udgave Indholdsfortegnelse 1. I 1 NDLEDNING...

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet

Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet Booking Det er professor Peter Uldall der er kontaktlæge for de børn der henvises til, og er under, udredning i epilepsikirurgisk regi her på

Læs mere

OIOXML dokumentationsguide Person

OIOXML dokumentationsguide Person OIOXML dokumentationsguide Person OIOXML dokumentationsguide Person . Ejerskab Indenrigs og Sundhedsministeriets CPR-kontor i medfør af Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister, jf. lov nr.

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynets indberetningssystem Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynet - 2. udgave oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 2 FORUDSÆTNINGER... 3 3 TRIN FOR TRIN... 4 3.1 Hent

Læs mere