Undervisningsministeriet som arbejdsplads

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsministeriet som arbejdsplads"

Transkript

1 Undervisningsministeriet som arbejdsplads - i historisk strejflys Af Verner Hammer Udviklingen - eller mere neutralt - forandringerne foregår med rivende hast på alle samfundslivets områder. Undervisningsministeriet, og hvad det står for, er da heller ikke gået fri. Det vil derfor næppe være uden interesse i en skolehistorisk årbog at dvæle en stund ved det, der var engang, nemlig: Verner Hammer. 25

2 Begyndelsen med oprettelsen af et kultusministerium, ministeriets opgaver og dets lokale- og personaleforhold, ministeriets senere udvikling og delingen i et kirkeministerium og et undervisningsministerium. En omtale af visse træk specielt for Undervisningsministeriet, ministeriets rolle som livgiver for andre ministerier, den måde det tidligere fungerede på og årsagerne til, at det nu er så anderledes på mange områder, uden at jeg, som tidligere embedsmand i ministeriet, dog kommer ind på de seneste år. Undervisningsministeriet (UM) eller som det hed ved oprettelsen: Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet (Kultusministeriet, KM) stammer fra ministerialsystemets indførelse i Danmark i Ministeriet har ikke haft det samme indhold gennem tiderne og har heller ikke haft det samme domicil. Af de knap 140 år, der er forløbet, siden ministeriet blev oprettet, har jeg gjort de 43 år med - fra 1939 til og jeg har da også fulgt med i, hvad der er sket af større ting i ministeriet efter min afgang. For de første 91 års vedkommende har jeg - hvad ikke kan undre - måttet bygge på andres oplysninger. Mit kildemateriale er samlet sammen forskellige steder fra. Jeg kan specielt nævne arkivar Niels Petersens bog»kultusministeriet. Organisation og arkiv«. Bogen udkom i 1984 og vedrører tiden fra ministeriets oprettelse og til Kultusministeriet blev til to ministerier, et kirkeministerium og et undervisningsministerium. En anden vigtig kilde har været departementschef A. Barfods ikke offentliggjorte erindringer. Billedmaterialet er tilvejebragt af kontorchef i VM Ida Dybdal og inspektør i ministeriet Henning Sanne. Ida Dybdal har tillige udarbejdet kommentarerne til billederne og bistået med oplysninger til artiklen. Emnet er svært at begrænse. Jeg må derfor koncentrere mig om nogle hovedtræk med enkelte detaljer af mere personlig karakter. Efter min mening har de mest skelsættende begivenheder i KMs - og senere VMs - nyere historie været: 26 l. Ministeriet flytter til Staldmestergaarden ved Frederiksholms Kanal i september Ministeriet bliver i 1916 delt i et kirkeministerium og et undervisningsministerium. 3. Opdragelsesanstalterne, børneforsorgen og særforsorgen overføres i 1924 fra UM til det nyoprettede socialministerium.

3 Slotsholmsgade En række områder flyttes i 1961 fra UM til det nyoprettede ministerium for kulturelle anliggender. Det gjaldt således biblioteker, arkiver, museer, musikkonservatorierne, Kunstakademiet, Det Kgl. Teater, Danmarks Radio og ophavsretsområdet. Til gengæld fik UM bl.a. erhvervsuddannelserne fra Arbejdsministeriet og Handelsministeriet og senere Landbohøjskolen fra Landbrugsministeriet. 5. Den næste store ændring sker i 1963 med oprettelsen af direktorater - i ministeriet og derfor med en anden status end de direktorater, man hidtil havde kendt inden for andre områder. Denne strukturændring måtte gøres til genstand for en selvstændig behandling, hvis man skulle gøre rede for forudsætningerne for og formålet med ordningen, gennemførelsen, virkningerne og senere ændringer. Det ville føre for vidt her. Det er naturligvis en meget grov opdeling. Der er sket meget andet, også af strukturel karakter før, mellem og efter disse hovedbegivenheder. Men 27

4 det kan være hensigtsmæssigt at have denne opdeling som baggrund, selv om jeg finder det praktisk at springe lidt i kronologien alt efter emnets karakter. Begyndelsen må naturligvis være Kultusministeriets oprettelse i Den skete i forbindelse med martsministeriets dannelse med Adam Wilhelm Moltke som premierminister i den konservativ-liberale samlingsregering. Han var tillige finansminister. Derudover var der kun 5 fagministre: Udenrigsminister (Knuth), justitsminister (Bardenfleth), handelsminister (Bluhme), kultusminister (Monrad) og krigsminister (Tscherning). Hertil kom 1 minister for hertugdømmerne (Scheel-Plessen) samt 2 ministre uden portefølje (Hvidt og Lehmann). Den omstændighed, at KM var med blandt disse få første ministerier, vidner om en påskønnelsesværdig realitetssans, men er ikke overraskende, når man tager sagsområdernes betydning i betragtning. KM har da også senere dannet grundlag for ikke mindre end 4 selvstændige ministerier, nemlig foruden UM og Kirkeministeriet tillige Socialministeriet og Kulturministeriet. - Allerede ved regerings omdannelsen i slutningen af 1848 blev der dog også oprettet et indenrigsministerium. De øvrige ministerier hører en senere tid til. Der var som sagt få fagministerier, og det var ingenlunde oplagt, hvilke områder der skulle høre under KM. Den første kultusminister - D. G. Monrad - var interesseret i at få flest mulig områder ind under sit ministerium. Niels Petersen siger om J. N. Madvig, der ved regeringsomdannelsen senere på året afløste Monrad som kultusminister, at hans (Madvigs) opfattelse afkms virkekreds var mindre ambitiøs. Nogle af de områder, der var diskussion om, var Det Kgl. Teater, Det Kgl. Kunstmuseum, Den Kgl. Malerisamling på Christiansborg, Den historiske Portrætsamling på Frederiksborg Slot, Den Kgl. Kobberstiksamling og Kunstakademiet. Premierminister Moltke delte ikke den opfattelse, at disse områder skulle høre under kultusministeren, og har i marginen til en betænkning herom noteret:»en Cultusminister er ej forpligtet til at forstaae sig paa Konst«. J eg har også noteret mig en lille pudsighed i forbindelse med KMs oprettelse: 2 af de hidtidige 4 medlemmer af universitets direktionen blev afskediget med en - som det hedder -»til Finantsernes Tilstand svarende Pension«. Som pensionist glæder jeg mig over, at noget tilsvarende ikke kan ske i dag - i hvert fald ikke uden videre. KM var i hele perioden delt op i 3 kontorer: 28

5 1. kontor for kirkevæsenet, 2. kontor for det almindelige skolevæsen (folkeskolen, seminarier, højskoler m.v.) 3. kontor for den højere undervisning (Universitetet, læreanstalter, gymnasieskoler, Det Kgl. Teater, Kunstakademiet, biblioteker, arkiver, museer m.v.). Under dette kontor hørte også en omfattende administration af jordegods. Nogle af disse sagsområder kom dog først til efter Blandt de sagsområder, der - navnlig i 1870erne og l880erne - i øvrigt kom til, kan nævnes: Frederiks Hospital (det nuværende Rigshospital, der pr. 1. januar 1984 er gået over til Indenrigsministeriet), åndssvageanstalterne, døvstummeinstitutterne i Nyborg og Fredericia, Vajsenhuset, provinsarkivvæsenet, uddannelsen af tandlæger og farmaceuter, de forskellige private skoleformer samt ophavsretsreglerne. Det er naturligt at stille spørgsmålene: Hvor mange var der dengang ansat i KM, hvor havde det til huse, og hvordan er det i dag? Fra 2. kontor ca

6 Kultusminister M. C. B. Nielsen ved skrivebordet i Først domicilspørgsmålet. KM fik straks fra dets oprettelse lokaler i den Lerche'ske Gaard, nu Slotsholmsgade nr. 10, og blev boende der indtil september Da kunne ministeriet efter mange års nødråb om mere plads endelig flytte ind i Staldmestergaarden, Frederiksholms Kanal nr. 21, og indrette sig der i lokalerne i stuen og på 1. sal langs Kanalen. Som udtryk for den lokalemæssige situation midt i forrige århundrede kan jeg citere en lille passus fra Niels Petersens bog:»... Han (Monrad) lod departementschef[c.m.] Weis udarbejde en betænkning om lokaleforholdene, der giver et af de sjældne indblik i kontorforholdene på den tid. Weis skriver, at kontorerne for kirkesager og for den lavere undervisning hidtil»har levet i en nedslaaende Indskrænkethed«. Han fortsætter:»jeg tør forudsætte som erkjendt, at det er gavnligt for Forretningerne, navnlig i Expeditionscontoirer, at Contoirchefen har sit eget Værelse. Jeg skal i den Anledning bemærke, at han paa Contoiret ellers ikkun vil kunne behandle courante Sager, som Vanen kan lære ham at læse og bedømme uden at lade sig forstyrre af, at der confereres Reenskrift ved Siden af ham eller at der gives Besked til Folk fra Byen eller paa anden Maade idelig 30

7 De syv undervisningsministre ved Danmarks Lærerforenings 100 års jubilæum i finder Afbrydelse eller lydelig Tale Sted, hvorimod han maa medtage alle større og vigtigere Sager til sit Hjem.«De ministeriebilleder, der er gengivet i artiklen, er taget i årene , mens KM endnu havde sine kontorer i Slotsholmsgade 10. De hænger i øvrigt i forstørrelse i DM, i Frederiksholm Kanal 25. Fotografierne er taget under det første ministerium Zahle (28/1 O /7 1910). Kultusminister var provst M. C. B. Nielsen ( ), der ses på det ene af fotografierne sammen med et af ministeriets bude. M. C. B. Nielsen blev senere præst ved Det Harboe'ske Enkefruekloster i Stormgade. Som kultusminister ophævede han»mundkurvecirkulæret«, der forbød lærerne at udtale sig politisk. Der er tillige i DM ophængt fotografier af KMs og DMs ministre siden 1848 og af ministeriets departementschefer i samme tidsrum. Det vil nok være af interesse her at tage et ret så usædvanligt billede med fra Danmarks Lærerforenings 100 års jubilæum den 4. maj 1974, 31

8 hvor det lykkedes foruden den daværende undervisningsminister (Tove Nielsen) at få 6 tidligere undervisningsministre med. Flytningen til Staldmestergaarden var en virkelig lokalemæssig forbedring. Staldmestergaarden på hjørnet af Frederiksholms Kanal og Tøjhusgade er opført i årene og havde i henved 200 år rummet tjenesteboliger for staldetatens personale. Nu var bygningen blevet frigjort til brug for centraladministrationen og over flere år bygget om til dette formål. Departementschef Barfod skriver i sine erindringer bl.a., at det var lysere og rummeligere lokaler på et af de smukkeste steder i København med udsigt til den gamle Hestgardekaserne og Materialgaarden på den anden side af Kanalen. J eg kan dog ikke nære mig for at nævne nogle specielle lokaleforhold, der herskede, da jeg kom ind i UM i Dengang havde 5 sekretærer i 1. departement - eller rettere sekretærvikarer - deres kontorer i»stalden«, som den kaldtes, en lille lav tværbygning, som stadig ligger i gården til nr. 21. En af de 5 havde et minimalt enekontor, hvor der ikke kunne klemmes mere end et skrivebord ind - så det var heldigt for ham. Men han var også den ældste i anciennitet af os 5. Selv sad jeg selvfjerde i et lidt større værelse ved siden af. Ved en speciel puslespilagtig placering af skrivebordene kunne der netop være 4 af slagsen, men vi måtte rejse os op for hinanden, når vi skulle ind og ud, og vi var lige ved at støde mod loftet, når vi rejste os op. Uanset hvor lyst det var udenfor, måtte vi konstant have elektrisk lys ved de 2 af skrivebordene. Det var utvivlsomt brandulovligt, men vi drømte ikke om at lave vrøvl. Sådan var lokaleforholdene nu engang, og vi kunne da selv se, at der ikke dengang var andre muligheder. J eg må hellere straks røbe, at UM allerede i 1941 kunne opgive»stalden«som kontorer. Vi fik i forlængelse af vort domæne på 1. sal nogle lokaler i bygningen ned langs Tøjhusgade, efterhånden helt ned til Tøjhuset, og tilsvarende lokaler i stueetagen, her dog i konkurrence med Kirkeministeriet. Om UMs lokaler i øvrigt blot følgende: Departementet disponerer nu over yderligere en række lokaler i Frederiksholms Kanal 25, de 2 af de 6 direktorater har til huse i Frederiksholms Kanal 26 i den gamle Hestgardekaserne, og de øvrige bor på andre adresser i byen. Dernæst til spørgsmålet om personalet, hvor mange vi var og er. I 1850erne og 60erne synes personalet at have været på Da 32

9 KM i september 1910 flyttede til Staldmestergaarden, var det på i alt 38. Som nævnt havde KM da også dengang stort set kun lokaler i nr. 21 ud mod Frederiksholms Kanal - stuen og 1. sal. Det siges i Niels Petersens bog, at der trods den stigende sagsmængde vedblivende kun var 3 kontorer i KM fordelt på 2 departementer. Der blev imidlertid oprettet en 3. departementschefstilling de facto i 1909 og definitivt fra J eg kan ikke modstå fristelsen til at nævne, at den 3. departementschefstilling blev oprettet - sådan ser det i hvert fald ud - fordi departementschefen (A. F. Asmussen) for de 2 skolekontorer på grund af sygdom trængte til enten at fritages for sin gerning eller i hvert tilfælde til en meget væsentlig indskrænkning i sin embedsførelse. - Så let går det ikke i dag at få normeret nye stillinger eller for den sags skyld heller ikke i de forudgående år, som jeg har haft personligt kendskab til. Da delingen af KM fandt sted i 1916, bibeholdt UM sine 2 departementschefstillinger, og de 2 stillinger blev opretholdt indtil departementschef Agnete Vøhtz's afgang i 1965, hvor Eiler Mogensen blev enedepartementschef. Da var UM unægtelig større end nogensinde - til gengæld fik vi 3 afdelingschefer i departementet. Jeg har i løbet af mine i alt 43 år i ministeriet virket under 14 forskellige undervisningsministre. 3 af dem har været ministre i 2 perioder. Antallet af departementschefer i min tid har ikke været slet så stort; men den omstændighed, at der indtil 1965 virkede 2 departementschefer samtidig, har dog bevirket, at jeg har oplevet 7 departementschefer. A. Bar/od var departementschef i 1. departement - skoledepartementet - da jeg kom ind i UM. Barfod kom som 19-årig stud. jur. ind i Shaw's højesteretssagførerfirma i 1897.*) Han fortsatte der, efter at han var blevet færdig som jurist, og også efter at han i 1906 var blevet ansat i KM. Han trådte først fra, da han i 1919 var blevet sekretær for Den store Skolekommission, der blev nedsat ved lov det år. J eg har personlig i høj grad værdsat, at tonen i VM har været så kammeratlig og uformel. At alle nu er dus, er der intet mærkeligt i, men på Barfods tid var det ret så sjældent. Han omtaler i sine erindringer som noget enestående, at en bestemt kollega stod ham meget nær, og at det *) I højesteretssagfører Bernt Hjejles bog - Shawlaw - i anledning af sagførerfirmaets 100- års jubilæum i 1978 gives der bl.a. en meget rammende karakteristik af Barfod og i øvrigt også af Th. Thomsen, den senere departementschef i Kirkeministeriet. 33

10 Fra 3. kontor i Den unge A. Barfod i forgrunden ved skrivebordet (t. v.). ligefrem endte med, at de blev dus. Man har dog næppe holdt mere på formerne i VM end i andre ministerier. Det lå i tiden. Barfod skriver således også om, da han blev tilsagt til en samtale i KM med henblik på ansættelse. Det var en lørdag kl. 1, nærmere bestemt den 16.juni (Week-end begrebet hører en langt senere tid til). Han mødte da frem i jaket og høj hat. Som ansat i 3. kontor fik han friplads i Det Kg!. Teater. Han fortæller, at da han ikke havde nogen smoking, gik han i teatret i kjole og sort slips. Der var stil over det dengang. På kontoret - det var dengang i Slotsholmsgade 10 - sad der 4 assistenter (d.v.s. jurister) og 2 skrivere sammen, og i kakkelovnen blev der fyret op med akademibrændet fra Sorø. Telefonen hang på gangen, og da alt blev skrevet i hånden, var der ingen klapren af skrivemaskiner. Da man senere fik skrivemaskiner, anså man det egentlig ikke for passende at anvende dem i vigtigere sager. Alle forestillinger til kongen skulle således 34

11 skrives i hånden. Der blev af en afskediget ritmester ført en håndskrevet kopibog, hvori alle koncepter blev indført - af originalerne fandtes ingen genparter. Den måde, sagerne har været ekspederet på - sagsbehandlingen - har været forskellig gennem tiderne. I mine første år i DM - og sikkert i mange år forinden - startede sagerne normalt nedefra hos en sekretær, der forelagde dem for det næste led, nemlig vedkommende fuldmægtig. Sagerne blev af sekretæren forelagt med en indstilling og eventuelt tillige med et udkast, koncept, til svarskrivelse. Fuldmægtigen traf så i mange tilfælde afgørelsen. *) Ofte gik en sag imidlertid videre til kontorchefen, der i mere principielle tilfælde forelagde den for departementschefen. Det beroede i øvrigt på et skøn hos fuldmægtigen og kontorchefen, hvilke sager der skulle gå videre til henholdsvis kontorchef og departementschef. Jeg kan imidlertid ikke huske, at dette skøn har været udøvet så forkert, at det har givet anledning til alvorlig kritik. I disse ofte problematiske sager lavede sekretæren - så kortfattet, klart og systematisk som muligt - en skriftlig sagsfremstilling med angivelse af sagens fakta og de synspunkter, der var gjort gældende af den person, institution eller myndighed, som havde rettet henvendelse til ministeriet. I sagsfremstillingen indgik også synspunkter fra forskellige myndigheder m.fl., der måtte have udtalt sig i sagen, og sekretæren skulle sikre sig, at alle relevante havde haft lejlighed til at ytre sig. Derefter afgav sekretæren sin egen begrundede indstilling. Indstillingen hvilede på sagsfremstillingen, loven og andre retsregler, eventuelt suppleret med en redegørelse for lovens motiver, tidligere praksis m.m. De efterfølgende led i hierarkiet havde derefter mulighed for at supplere indstillingen og eventuelt gå ind for en anden løsning end den, det/ de første led var nået til. Hvis der var politiske aspekter i sagen, ville departementschefen orientere ministeren om sagen, eller kunne bestemme, resolvere, at sagen skulle forelægges til afgørelse hos ministeren ved et ministerreferat, d.v.s. mundtlig forelæggelse for ministeren - normalt af flere sager samtidig. Denne særlige form for ministerreferater var vist nok noget specielt for DM. *) Dengang kunne man først avancere til fuldmægtig, når der var en fuldmægtigstilling ledig, og det kunne godt i uheldigste tilfælde vare op til år. Nu får man automatisk titel af fuldmægtig efter 2 års forløb, men uden at skifte placering i sagsbehandlingen. 35

12 Med departementschefen i spidsen mødte vedkommende kontorchef og den eller de fuldmægtige, sagerne vedrørte, frem hos ministeren til en fælles drøftelse af de sager, som departementschefen havde resolveret skulle forelægges for ministeren. De blev forelagt af kontorchefen eller den fuldmægtig, der havde behandlet sagen. Departementets indstilling var resultatet af, hvad de, der havde haft med sagen at gøre, kunne anføre til forsvar for deres meninger. Det er jo nok, skriver Barfod, i almindelighed den anskuelse, departementschefen har givet udtryk for, som forelægges ministeren, men der er fri mulighed for den, der har haft en anden opfattelse under sagens behandling, til at komme frem med den. Som et eksempel på, hvor afbalanceret sagerne blev forelagt, kan jeg nævne en sag, der blev forelagt for Hartvig Frisch af en af mine kolleger. Han fremførte så overbevisende argumenter for en bestemt måde at løse sagen på, at ministeren afbrød ham og sagde: J a, lad os gøre sådan. - J amen, udbrød min kollega helt ulykkeligt, det er det modsatte resultat, departementet er nået frem til. Jeg er blot ikke nået til argumentationen for denne løsning endnu. Hvis vi var så uheldige ved ministerreferaterne hos K. B. Andersen tillige at begrunde vores indstilling med, at sådan havde vi altid gjort, fik vi omgående at vide, at så var det nok på tide at lave det om. I de senere år bliver de sager, der forelægges for ministeren - bl.a. som følge af direktoratsordningen - forelagt på en anden måde. Det beror i øvrigt helt på den pågældende minister. Selve sagsbehandlingen i nutiden kan der heller ikke siges noget generelt gældende om. Dette skyldes først og fremmest opgavernes forskelligartethed i departement og direktorater, mellem direktoraterne indbyrdes og forsåvidt også mellem departementets 3 afdelinger. Personalet er også som følge af opgavernes karakter sammensat på en anden - og betydelig mere differentieret - måde end tidligere. I 1924 fik vi det første socialdemokratiske ministerium og Danmark sin første kvindelige minister, nemlig Nina Bang som undervisningsminister. UM har siden haft 3 kvindelige ministre: Ritt Bjerregaard, Tove Nielsen og Dorte Bennedsen. Jeg kan passende benytte denne indgang til at omtale, i hvilket omfang ligestillingsprincippet i øvrigt er tilgodeset i UM. I 1903 blev den første kvinde ansat i KM, nemlig Thyra Fanøe som 36

13 Fra 1. kontor Thyra Fanøe bag sin skrivemaskine ved vinduet. skriver i ministeriet. Thyra Fanøe ses på fotografiet fra kirkekontoret. Det har nok været noget af en revolution i ministeriet. Der blev da også ansat 4 mandlige skrivere, før ministeriet i 1910, samtidig med indflytningen i Staldmestergaarden, gentog vovestykket og ansatte Gerda Hansen som skriver. Hun fik imidlertid hurtigt flere kvindelige kolleger. I UMs departement og direktorater er der nu ansat ca personer, heraf mange på deltid. Fordelingen på køn er stort set ligelig, nemlig i januar kvartal 1986: 479 mænd og 522 kvinder. UM fik Danmarks første kvindelige departementschef, Agnete V øhtz, i 1953, samme år som tronfølgeregleme blev ændret - uden årsagssammenhæng hermed. UMs øverste ledelse består - i januar af en kvindelig departementschef samt af en kommitteret, 3 afdelingschefer og 6 direktører, der alle er mænd. Kontorchefsgruppen, der typisk er avancementsområde for de allerede ansatte fuldmægtige, er på 24 personer, hvoraf 9 er kvinder. I sekretær/fuldmægtig-gruppen er der stort set lige mange mænd og kvinder. 12 ledige stillinger som sekretær/fuldmægtig blev i sommeren 37

14 1986 efter opslag besat med 5 kvinder og 7 mænd. I perioden fra 1. marts 1982 til 1. marts 1986 blev der ansat i alt 33 sekretær/fuldmægtige, hvoraf de 18 var kvinder. Supplerende kan det oplyses, at i de seneste ca. 3 år er 5 ud af 9 nye kontorchefer kvinder. I gruppen af kontorassistenter, assistenter og overassistenter er 94 % kvinder, mens betjentgruppen har ca. 90 % mænd. Sammenfattende tror jeg, at man kan sige, at der hverken ved ansættel- \ ser eller forfremmelser i VM tages hensyn til ansøgerens køn, men at det alene er saglige kvalifikationer, der lægges vægt på. Departementschef Barfod - for at vende tilbage til ham - har i sine erin- \ dringer givet udtryk for nogle principper for administrationen af mere generel karakter. Et af dem er ligelighed i administrationen - man skal se reglen i en enkeltafgørelse. Ministeriet er således bundet af tidligere afgørelser, når tilsvarende tilfælde senere dukker op. Barfod går endda så vidt, at han siger, at ligelige afgørelser af ensartede spørgsmål er det vigtigste for en administrativ embedsmand - vigtigere end den i det enkelte tilfælde retfærdigste løsning.»livet over Loven«er derfor efter hans mening en farlig tese. Det var imidlertid departementschef Fr. Graaes motto. Han havde en helt anden grundholdning, og man kan derfor godt forstå, at samarbejdet mellem de 2 departementschefer ikke altid foregik gnidningsløst. Begge var personligheder, som man kunne være fuldt ud tryg ved under departementschefstyret i den sidste del af 2. verdenskrig. Ved retsopgøret efter krigen var et af de vigtigste spørgsmål for VM den fremtidige ordning af styrelses- og undervisningsforhold for skolevæsenet i de sønderjyske landsdele. Departementschef Barfod blev formand for den kommission, der den 17. juli 1945 blev nedsat om disse spørgsmål, herunder særlig om adgang for det tyske mindretal til at oprette skoler med tysksproget undervisning for mindretallet samt i det hele om tysksproget undervisning i det øvrige land. Det lå i sagens natur, at der skulle arbejdes hurtigt, men det var alligevel en bedrift at kunne afgive en endelig betænkning i marts 1946, når man tager emnets karakter og kommissionens størrelse (21 medlemmer) i betragtning. Kommissionen delte sig i flertal og mindretal, og betænkningen omfattede flere forskellige lovforslag med tekst og bemærkninger. 38 I I

15 Staldmestergaarden, Frederiksholms Kanal nr. 21. Barfod indkaldte da også medlemmerne til mødeserier med 5-7 møder inden for samme uge mellem tirsdag og fredag, og han havde relevante oplæg til de enkelte møder. Der var ingen tomgang. - Jeg taler af erfaring. For som sekretær for udvalget - et i øvrigt virkelig interessant hverv - fik jeg også min del af fornøjelsen, bl.a. med straks om aftenen efter møderne at skrive mødereferater. Man kan naturligvis stille det spørgsmål, om det er anderledes at være embedsmand i VM i dag end for år siden. Det må jeg afgjort besvare med et ja. Men det kan ikke undre, da vores tilværelse nu er så meget anderledes på en række områder. Men specielt for UM - og for andre ministerier - gælder det, at en række ydre omstændigheder klart har ændret arbejdets karakter. Jeg kan således nævne grundlovsændringen i 1953, hvor blandt andre ændringer landstinget blev afskaffet. Til gengæld havde vi dengang kun 39

16 4-5 partier i rigsdagen. Lovene var også mere holdbare dengang. Proceduren med 3 behandlinger i hvert af tingene var utvivlsomt medvirkende hertil. Vi fik også en ombudsmandsinstitution, og vi fik senere indført stående folketingsudvalg, der i hvert fald for Uddannelsesudvalgets ved- \ kommende består af politikere, der næsten alle er fagfolk (pædagoger). Om det nu er hensigtsmæssigt kan diskuteres. Det kan føre til sammen- I blanding af lovgivning og administration.»fagfolk«er i øvrigt et vidt \ begreb, når der er tale om uddannelsesprincipper, der kan gribe dybt ind på områder af betydning for samfunds- og familielivet. \ Onsdagsspørgsmålene, der blev indført i 1947 efter engelsk forbillede, er utvivlsomt et gode, når de bliver anvendt efter formålet; men det kan I man godt engang imellem nære tvivl om er tilfældet. Pressionsgrupperne, såsom organisationer og foreninger (kommunale og faglige), nu også foreninger af studerende og elever, er blevet mere magtfulde. UM har altid haft mange udvalg - både ad hoc og permanente - hvor nærkontakt blev etableret med ministeriets»kunder«, hvis jeg må bruge dette lidt forretningsmæssige udtryk. Udviklingen med nedsættelse af udvalg har i de seneste ca år været stærkt accellererende. Jeg mindes et tilfælde fra 1943, hvor den kontakt, man ønskede fra statens side, ikke var helt velset. Det drejede sig om Pensions- og Understøttelseskassen for Højskoler og Landbrugsskoler. Staten forhøjede tilskuddet til kassen, til gengæld skulle ministeriet have en repræsentant i bestyrelsen. Det ønskede man ikke fra kassens side, men Barfod stod fast. Repræsentanten blev den dengang unge sekretær Verner Hammer. Jeg husker den - skal vi sige - ikke overvældende varme, hvormed jeg blev modtaget i det første bestyrelsesmøde. Formanden var kaptajn Frode Hasseriis, dansklærer ved Askov Højskole, og næstformanden var Hans Lund, Rødding Højskole. Man nævnte med et skævt smil, at det var kutyme, at det yngste bestyrelsesmedlem førte protokollen. Det gik der ikke nogen splinter af mig ved at gå ind på, og det gjorde jeg så, selvom det egentlig ikke havde været deres mening. Men vi fandt hurtigt hinanden, og jeg befandt mig vældig godt i denne kreds. Følgende episode taler sit tydelige sprog om, at vi var på god talefod: Jeg kom ud for et absolut mindre, men ubehageligt uheld. Under kaffedrikningen fik jeg væltet en kop skoldende hed kaffe ned over mine nye, lysegrå sommerbukser - og mine ben, der var inden i. Jeg for op 40

17 - og så lød replikken fra et af medlemmerne: Aldrig har jeg set ministeriet reagere så hurtigt... Jeg må med skam erkende, at min reaktionstid var en bagatel længere end de andres, før jeg fuldt ud kunne goutere det morsomme i bemærkningen. Hasseriis kunne i øvrigt ikke lide, at man forkortede skoleformerne til høj- og landbrugsskoler og sammenlignede det med et tilfælde, hvor en elev på Askov i en dansk stil om danske forfattere talte om Hol- og Heiberg. Det har jeg ikke kunnet lade være med at tænke på, hver gang jeg alligevel har forkortet til høj- og landbrugsskoler. J eg kunne godt fremdrage andre episoder - af mere eller mindre munter karakter - som jeg har oplevet gennem årene. Men skal jeg binde en sløjfe til sidst, må den gå på mulige forskelle i arbejdssituationen mellem før og nu, d.v.s. mellem mine første ca. 25 år i VM og de sidste små 20 år, indtil jeg trak mig tilbage i Noget meget væsentligt for mine kolleger og mig i første del af denne periode, hvor DM endnu ikke havde fået vokseværk, var det indbyrdes fællesskab og følelsen af personligt ansvar for VMs virke, for dets ansigt udadtil. Den følelse er selvfølgelig ikke forsvundet. Men den havde en ganske særlig grobund - en mere personlig karakter - når man tidligere fulgte en institution eller en skoleform i alle relationer (det undervisningsmæssige indhold, lønninger, budget, byggeri m.v.) i modsætning til senere, hvor man tværgående behandler disse områder efter deres saglige indhold. Denne sidste form er dog nok nødvendig i den mere komplicerede nutid, og det må da også erkendes, at det tidligere kunne føre til uheldige situationer, når afgørelserne på tværs - mellem de forskellige skoleformer - ikke var afstemt indbyrdes. - Jeg kan imidlertid godt forestille mig, at mindre institutioner under DM ikke altid finder det lige hensigtsmæssigt, når de for at få taget stilling til opståede spørgsmål, der inden for institutionen kan have nær sammenhæng med hinanden, skal henvende sig til flere direktorater eller kontorer i direktoraterne og til departementsafdelinger. Tempoet er nok også mere hæsblæsende nu end tidligere. De mange frister, der i nutiden er fastsat for en række sager og besvarelser, kan dog utilsigtet føre til, at behandlingen af ikke fristbelagte spørgsmål kan trække noget længere ud end ønskværdigt. Det vil altid kunne ske. Arbejdsopgaverne er jo ikke en konstant størrelse, og personalet kan selvfølgelig ikke være normeret til de travleste perioder - mange i DM vil nok 41

18 sige, at det konstant er de travleste perioder. Tidligere måtte der også være fart på for at nå opgaverne, men vi kunne normalt nå at få sjælen med. Som eksempel på departementschef Barfods opfattelse af en rimelig tid til sagsekspedition husker jeg, at han engang hen på eftermiddagen kom med en omfattende og indviklet sag og trøstede den pågældende medarbejder med, at sagen ikke hastede, blot han fik forelagt den næste formiddag. Lad dette være slutreplikken i de strejflys, jeg har forsøgt at kaste ind over Undervisningsministeriet som arbejdsplads, hvor jeg aldrig har haft grund til at klage over, at arbejdsbyrden var for lille, eller at mit job var kedeligt. I I \ I 42

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet - 1 Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En del lønmodtagere har enten hjemmearbejdsplads eller har udover en arbejdsplads hos arbejdsgiveren etableret en

Læs mere

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 8. november 2012 i Faglig voldgiftssag FV 2012.0005 (Afskedigelsesnævnssag): Fagligt Fælles Forbund Offentlig gruppe (3F) (advokat Peter Nisbeth) mod KL for Tårnby Kommune

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl. Til beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod TILKENDEGIVELSE i Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Næstved Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Den

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Godt bestyrelsesarbejde i KAB Direktionen 1. april 2004 jny/cat/has / 20040401EndeligUdgaveGodtBestyArb.wpd Godt bestyrelsesarbejde i KAB 1. Indledning Dette dokument indeholder en række tilkendegivelser, som KAB s bestyrelse både

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer Afslag på ansættelse på grund af familierelationer En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8 Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret Introduktionsmateriale Side 1 af 8 Processpil i skatteret Landsskatteretten arrangerer i samarbejde med Københavns Universitet i foråret

Læs mere

Aalborg Billardklub af 1931

Aalborg Billardklub af 1931 Aalborg Billardklub af 1931 VEDTÆGTER 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Aalborg Billard Klub af 1931, forkortet: ABK31. Klubben er stiftet den 6. oktober 1931, og er hjemmehørende i Aalborg Kommune.

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen den lukkede gruppe. Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983 Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001 og april 2003. 1 Klubbens navn er Pyttur, som binavn

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor A. Den 22. august 2011 blev i sag nr. 73/2010 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod Registreret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e : Ved skrivelse af 18. november 2010 har Revisortilsynet klaget over

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. Du har ved mail af 23. marts 2010 rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

BOLIGFORENINGEN. Forretningsorden for organisationsbestyrelsen for Sobo. Sundsmarkvej 14 6400 Sønderborg

BOLIGFORENINGEN. Forretningsorden for organisationsbestyrelsen for Sobo. Sundsmarkvej 14 6400 Sønderborg BOLIGFORENINGEN Sundsmarkvej 14 6400 Sønderborg Telefon: 74 43 05 60 Internet: www.soebo.dk Forretningsorden for organisationsbestyrelsen for Sobo Kap. i Organisationsbestyrelsens beføjelser i Organisationsbestyrelsens

Læs mere