Trafikministeriets sektoranalyse af vejområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikministeriets sektoranalyse af vejområdet"

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Trafikministeriets sektoranalyse af vejområdet 31. marts 2003 Trafikministeriet I:\lo\Materiale til hjemmeside\strukturkommissionen\10.a Trafikministeriet, vejområdet.doci:\lo\materiale til hjemmeside\strukturkommissionen\10.a Trafikministeriet, vejområdet.doc

2 Indhold 0 INDLEDNING HOVEDTRÆKKENE I UDVIKLINGEN I VEJSEKTOREN VEJNETTETS STRUKTUR VEJLOVEN OPGAVE- OG STYRINGSMÆSSIGE ÆNDRINGER SIDEN UDVIKLINGSTENDENSER OG FREMTIDEN EU'S ROLLE MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED VÆKST I TRANSPORTEFTERSPØRGSLEN ERHVERVSUDVIKLING OG GODSTRANSPORT SAMSPIL MED ANDRE TRANSPORTFORMER TEKNOLOGIUDVIKLING ØKONOMI MILJØ OG VEJDRIFT TRAFIKSIKKERHED MYNDIGHEDSOPGAVER VERSUS DRIFTSOPGAVER MYNDIGHEDS- OG DRIFTSOPGAVER I HENHOLD TIL LOVGRUNDLAGET MYNDIGHEDSOPGAVER DRIFTSOPGAVER FAGLIG BÆREDYGTIGHED SAMMENHÆNG MELLEM VEJFORVALTNINGERNES STØRRELSE OG DEN FAGLIGE BÆREDYGTIGHED FREMTIDIGE KRAV TIL FAGLIGHED PÅ VEJOMRÅDET REKRUTTERINGSBEHOV I VEJSEKTOREN EFFEKTIVITET BESLUTNINGSKOMPETENCE MARKEDSTILPASNING BORGERINDDRAGELSE FÆLLES LØSNINGER / SAMARBEJDER FORVALTNINGSSYSTEMER STANDARDER KOMPETENCE VEDR. SAMFUNDSØKONOMI BORGERKONTAKT OG BRUGERINDDRAGELSE ORGANISERING AF BORGERINDFLYDELSE PERSPEKTIVER VED ØGET DIGITALISERING STRUKTURELLE TILPASNINGER OG DIALOG MELLEM BORGERE OG VEJBESTYRELSER INFORMATIONSNIVEAU OG BORGERKONTAKT TRAFIKINFORMATION FRIT VALG

3 8 UDFØRELSE AF DRIFTSOPGAVER ORGANISERING AF DRIFTSOPGAVERNE NYANLÆG PÅ DET OVERORDNEDE VEJNET KOMMUNALE SAMARBEJDER PÅ VEJOMRÅDET FORDELE OG ULEMPER VED EKSTERN OPGAVEVARETAGELSE STYRINGSRELATIONER MELLEM STAT OG KOMMUNE VEJLOVEN VEJBESTYRELSERNES SELVBESTEMMELSE BEHANDLINGEN AF KLAGESAGER MV VEJREGLER ANDRE STYRINGSINSTRUMENTER KONSEKVENSER AF ÆNDRINGER I KOMMUNESTØRRELSE OG FORVALTNINGSNIVEAUER UDVIKLINGSTENDENSER OG UDFORDRINGER ANALYSE AF FORDELE OG ULEMPER VED EN NY FORVALTNINGSSTRUKTUR ÆNDREDE STØRRELSER PÅ FORVALTNINGSENHEDERNE EN AMTS-/REGIONSBASERET MODEL FRA TRE TIL TO FORVALTNINGSNIVEAUER INTERNATIONALE ERFARINGER SVERIGE NORGE STATSVEJNETTETS UDSTRÆKNING I UDVALGTE LANDE

4 0 Indledning Vejene i Danmark forvaltes på de 3 vejbestyrelsesniveauer: ca km statsveje forvaltes af Vejdirektoratet, der tillige har en vejsektorrolle over for alle vejbestyrelser ca km landeveje forvaltes af de 13 amtskommuner ca km kommuneveje forvaltes af de 271 kommuner. Hertil kommer, at Storebæltsbroen og Øresundsbroen forvaltes af Sund & Bælt, sidstnævnte i samarbejde med det svenske Öresundsbron. Endelig anslås det skønsmæssigt, at længden af private fællesveje udgør ca km. På det samlede danske vejnet på i alt godt km. afvikles 84 pct. af det samlede nationale godstransportarbejde og 92 pct. af det samlede persontransportarbejde. Vejtransport er således den dominerende transportform i Danmark, og forvalt- 4

5 ningen af vejnettet har stor betydning for den nationale og internationale transport, der udgør et væsentligt element i fundamentet for fortsat vækst og udvikling. 5

6 1 Hovedtrækkene i udviklingen i vejsektoren Kommunalreformen i 1972 førte til en ændret opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner. Staten overtog ansvaret for den del af vejnettet der binder landsdelene sammen og sikrer sammenhængen med det internationale vejnet, i alt ca km. hovedlandeveje og motorveje. De daværende 14 amter fik ansvaret for i alt ca km. veje. Endelig fik de daværende 275 kommuner ansvaret for det lokale vejnet, i alt ca km. Mellem stat og amter blev der indgået samarbejdsaftaler, hvorefter amterne og visse kommuner med dækning af omkostningerne skulle vedligeholde statens vejnet. Vejdirektoratet stod for planlægningsopgaverne og for styringen af anlæg af motorveje. Driftsopgaver og mindre anlæg blev udført af de amtskommunale vejafdelinger. Kommunernes vejafdelinger blev grundstammen i opbygningen af kommunernes tekniske forvaltninger, som senere fik tilført ny opgaver indenfor miljøområdet, forsyningsområdet etc. Gennem 1980 erne og begyndelsen af 90 erne voksede ønsket om at konkurrenceudsætte de driftsopgaver amterne udførte for staten. Med ændringen af Vejloven i slutningen af 90 erne blev der skabt mulighed for at disse opgaver kunne udbydes i konkurrence. De amtskommunale vejafdelinger har sideløbende fulgt en proces, der har ført til, at hovedparten af amternes driftsopgaver udliciteres. Kommunernes vejafdelinger har med en tidsmæssig forskydning gennemgået samme udvikling. Der er dog i kommunerne stadig stor forskel på graden af udlicitering af driftsopgaverne. De tre vejbestyrelsers anlægsopgaver er derimod i alt væsentligt fuldt udliciteret. Den aktuelle fordeling af vejnet, trafikarbejde og budgetter for drift, vedligeholdelse og anlæg på vejnettet fremgår af nedenstående figur. 6

7 1.1 Vejnettets struktur Siden kommunalreformen i 1972 er vejnettet på alle vejbestyrelsesniveauer blevet udbygget til en tidssvarende standard. Trafikveje har som hovedopgave at skabe en effektiv fremkommelighed. Lokalveje skal på lokalmiljøets betingelser skabe tilgængelighed til boliger og erhverv m.v. Mellem trafikveje og lokalveje fungerer fordelingsvejene som den infrastruktur, der binder de to andre vejsystemer sammen. Trafikvejene består udenfor byerne af motorvejsnettet (E-vejene), primærvejene (nummereret med gul/sorte numre) og sekundærvejene (nummereret med rød/sorte numre). Motorvejene er internationale forbindelser som en del af "det transeuropæiske vejnet (TERN)" samt landsdelsforbindelser. Motorvejene er forbeholdt motorkøretøjer og er anlagt med tilslutningsanlæg med relativ stor afstand. Motorvejene sikrer fremkommelighed og sikkerhed, de er facadeløse, og der tillades ikke vejadgang fra naboarealer udover de fastlagte tilslutningspunkter. Primærvejene er landsdelsforbindelser og er beregnet for den gennemgående trafik. Deres fremkommelighed er beskyttet gennem færdselsloven, da de er såkaldte hovedveje. Det betyder blandt andet, at der er standsningsforbud på kørebanen, P- forbud i rabatten samt vigepligt på de skærende veje. Det er målsætningen på primærvejene at begrænse antallet af vejkryds og at have mere end ca. 500 m mellem vejkrydsene. Primærveje er imellem disse kryds stærkt adgangsbegrænset og vejadgange fra virksomheder, landbrug og boliger søges omlagt til sekundærveje eller lokale veje. Primærvejene svarer med visse undtagelser til det hovedlandevejsnet, som Vejdirektoratet administrerede indtil 1998, hvor vejloven blev ændret, og amterne overtog ca km af statens vejnet. Sekundærvejene svarer til det vejnet, der blev bestyret af amterne indtil Sekundærvejene har ikke hovedvejsstatus i færdselslovens forstand, men er reguleret med vigepligt på de skærende veje. På sekundærvejene søges gennemført en afstand mellem vejkryds på mindst 200 m. Der søges gennemført en adgangsbegrænsning, der sikrer den eksisterende byog ejendomsstruktur, og som sigter mod, at flest mulige af de mindre betydende vejadgange tilsluttes lokalveje, som samles op i mere trafiksikre vejkryds på sekundærvejen. Lokalvejene skaber tilgængelighed, hvor trafikveje og i nogen grad fordelingsveje skaber fremkommelighed. Lokalvejene har således en markant anden trafikal funktion end resten af vejnettet. Til de lokale veje hører også private fællesveje. Her har kommunerne en udstrakt grad af myndighedsforpligtelser til trods for, at vejene er private og finansieres privat. For at sikre fremkommeligheden tilstræbes gennem vej- og byplanlægningen, at hierarkiet i vejenes betydning opretholdes, så der ikke springes led over. Tilsvarende beskyttes lokalvejene hermed mod uvedkommende gennemkørende trafik. 7

8 Vejnettes trafikale funktion er således delt mellem på den ene side de trafikafviklingsmæssige effektive motor- og primærveje, og på den anden side de mere lokale fordelings- og lokalveje. Som det fremgår, er der i visse henseender sammenhæng mellem vejnettets funktion og dets placering i forvaltningshierarkiet. 1.2 Vejloven I 1971 vedtog Folketinget lov nr. 312 om offentlige veje (vejloven) til ikrafttræden den 1. april Før dette tidspunkt var vejområdet reguleret af lov om hovedlandeveje, lov om bestyrelsen af offentlige veje og lov om tilskud til offentlige veje, hvor principperne for administration af vejvæsenet i vid udstrækning byggede på det kommunale selvstyre, dog med tilsyn fra staten henholdsvis amtsrådet som overordnede vejmyndigheder. Staten ydede tillige refusion af kommunale vejudgifter i henhold til vejtilskudsloven. Vedtagelsen af Vejloven var et led i kommunalreformens bestræbelser på at skabe en byrde- og opgavefordeling mellem staten og de lokale myndigheder, således at de lokale myndigheder fik bestemmelsesret over lokale forhold tillige med det fulde økonomiske ansvar for deres dispositioner på området. Vejloven fra 1971 indebar en nyordning af vejvæsenets administrationsforhold, idet de offentlige veje opdeltes i 3 administrative klasser hørende under henholdsvis staten, amtskommunerne og kommunerne, som hver for sig skulle bære den økonomiske byrde ved de pågældende veje, at vejbestyrelserne principielt blev ligestillede; der indførtes derfor regler om forhandling og samarbejde om koordinering af vejnet af forskellige klasser for at sikre samfundsøkonomisk forsvarlige investeringer inden for vejsektoren, at visse generelle normer og regler skulle udfærdiges for vejnettet i sin helhed med henblik på at skabe sammenhæng i vejnettet og ensartethed i vejenes indretning og udstyr, og at det statsfinansierede vejnet (motorveje og øvrige hovedlandeveje) skulle omfatte ca km. En vejlovsændring i 1994 indebar, at en vejbestyrelse kunne lade en anden vejbestyrelse udføre arbejder på sine veje mod betaling, og at vejbestyrelserne kunne byde på hinandens arbejder udbudt i licitation. Hovedformålet med lovændringen var at få flere arbejder udbudt og få skabt større konkurrence på området. For at sikre fair konkurrence mellem de offentlige vejbestyrelser og entreprenører forudsættes det, at vejbestyrelsernes tilbud afgives efter almindelige forretningsmæssige principper. 8

9 Vejlovsændringen i 1997 (Vejaftalen) Vejlovsændringen i 1997 blev gennemført som led i de årlige aftaler mellem regeringen og Amtsrådsforeningen om amternes økonomi. Formålet var for det første, at der skulle være bedre overensstemmelse mellem beslutningsansvar og økonomisk ansvar samt for det andet, at statsvejene fremover kun skulle omfatte den mest overordnede del af de veje, som forbinder landsdelene. Staten fik til gengæld det fulde ansvar for anlæg og drift af disse veje med henblik på at opnå styrings- og effektivitetsmæssige fordele ved udførelsen af vejbestyrelsesopgaven. Med gennemførelsen af ændringen lagde man endvidere vægt på at styrke statens sektoransvar og at effektivisere og udbygge samarbejdet mellem vejbestyrelserne. Endelig vægtedes det, at der gennem bl.a. forskning, udvikling og regelfastsættelse skulle sikres en høj standard for vejnettet på områderne trafiksikkerhed, miljø og teknologi. Det sektoransvar som påhviler staten, blev således understreget ved ændringen af vejloven. Sektoransvaret er led i en integreret sammenhæng mellem administration, udvikling og politikdannelse. Med den økonomisk/administrative skarpe adskillelse mellem forvaltningsniveauerne opstår der et modsvarende behov for at fjerne skel, når det drejer sig om tværgående koordinering. En sådan tværgående koordinering er nødvendig, da transportsystemet set fra trafikantens side bør være uden synlige administrative skel. Statens sektoropgaver kan inddeles i to hovedgrupper; for det første sektormyndighedsopgaver, der udføres i henhold til særlig hjemmel i lovgivningen, og for det andet sektorudviklingsopgaver, der skal sikre, at ny viden, metoder og systemer udvikles, formidles og anvendes. Disse sektoropgaver betyder, at det er staten, som forestår rammeplanlægningen for gennemførelsen af givne trafikpolitiske mål. Samtidig står staten for videnindhentning på en række vej- og trafikrelevante områder med henblik på at sikre en effektiv identifikation og prioritering af indsatsområder. I figuren er oversigtligt illustreret den principielle opdeling mellem stat, amter og kommuner i selvstændige enheder og med økonomisk og administrativt klart adskilte opgaver vejbestyrelserne imellem. Sektoropgaverne går på tværs af vejbestyrelsernes opgaver. Trafikministeren Overtilsyn og betjening af Folketing Planlægning Anlæg Drift Statens veje Amternes veje Kommunernes veje Sektoropgaver Sektoropgaver Sektoropgaver 9

10 I 1999 blev lov nr. 354 om Hovedstaden Udviklingsråd (HUR) vedtaget. Loven omfatter Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner. HUR har bl.a. til opgave at varetage regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil og medvirke til en samlet trafikplanlægning i regionen. Loven indebar overførsel af kompetence til HUR fra kommunale myndigheder. Vejbestyrelsesopgaver forblev uændret hos kommuner, amter og staten. En vigtig rammebetingelse for udviklingen inden for vejsektoren i perioden siden 1970'erne har været Danmarks medlemskab af EU (EF). EU har i stigende omfang opstillet trafikpolitiske mål og fastsat bestemmelser, der direkte eller indirekte har indflydelse på den danske vejadministration. Implementeringen af EUbeslutninger på de områder, der angår bindende regler på vejområdet, sikres via vejregelarbejdet, jf. kapitel Opgave- og styringsmæssige ændringer siden 1970 De vigtigste opgave- og styringsmæssige ændringer på vejområdet i perioden har været etablering af en tættere sammenhæng mellem opgaver og økonomisk ansvar samt erkendelsen af, at en række opgaver kan udføres økonomisk mere fordelagtigt gennem udlicitering og skabelsen af et grundlag herfor. Udliciteringen sker som hovedregel til private virksomheder, men også offentlige driftsenheder kan, hvis de er konkurrencedygtige, vinde sådanne opgaver. En anden vigtig tendens udspringer af et ønske fra regering og Folketing om at kunne foretage eksplicitte prioriteringer på vigtige områder som trafiksikkerhed, miljøforhold, teknik, trafikantservice mv. Dette kommer til udtryk gennem bestemmelser i vejloven om tilvejebringelse af en sammenfattende vej- og trafikplanlægning, iværksættelse af tekniske, økonomiske og statistiske undersøgelser for hele vejsektoren, vejregelarbejde, videnindsamling mv. Anvendelse af puljemidler til specifikke formål har ligeledes været et statsligt styrings- eller igangsættelsesredskab. I de senere år er statslige investeringer på vejområdet i stigende omfang indgået som en del af samlede infrastrukturinvesteringsprogrammer. I 2001 blev der således indgået en politisk aftale om en række vejprojekter, og tilsvarende har regeringen i starten af 2003 offentliggjort en investeringsplan på vej- og baneområdet der dækker investeringer på i alt ca. 7 mia. kr. Hovedtrækkene i udviklingen i vejsektoren Struktur og lovmæssigt grundlag 1971: Kommunalreformen og vejloven Betød en ændret opgavefordeling mellem stat, amt og kommuner. Staten tildeltes ca km hovedlandeveje, amterne ca km landeveje og primærkommunerne ca km. 10

11 1994: Vejlovsændring Mulighed for at udbyde flere opgaver i licitation for dermed at skabe større konkurrence på området. 1997: Vejlovsændring Statsvejnettet reduceres til ca km motorveje og primærveje, idet ca km. veje overføres til amterne. Samarbejdsaftalen ophæves, og staten får det fulde ansvar for anlæg og drift af statsvejene. Fokus på trafiksikkerhed, miljø og teknologi gennem bl.a. forskning, udvikling og regelfastsættelse. Statens sektoropgaver omfatter to hovedgrupper: 1. Sektormyndighedsopgaver, med specifik hjemmel i lovgivningen 2. Sektorudviklingsopgaver. Med henblik på at skabe grundlag for, at ny viden/ metoder /systemer udvikles, formidles og anvendes aht. effektiviteten i vejforvaltningen 1999: Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR medvirker til en samlet trafikplanlægning i Hovedstadsregionen. Overførsel af kompetencer til HUR fra kommunale myndigheder. Vejbestyrelsesopgaverne bliver hos stat, amter og kommuner. Styringsmæssige tendenser: Større sammenhæng mellem økonomisk og administrativt ansvar Effektivitet gennem udlicitering Sikring af vejnettets funktionelle sammenhæng på tværs af vejbestyrelser og i international sammenhæng Sikring af borgernes mobilitet og erhvervslivets udvikling ved planlægning, anlæg og drift af vejtrafiksystemet. 11

12 2 Udviklingstendenser og fremtiden 2.1 EU's rolle EU's rolle og betydning for vejsektoren i Europa er som nævnt stigende. En større og større del af den nationale trafikpolitik udformes inden for rammerne af det europæiske samarbejde. Der er således tale om en tydelig og stigende europæisk dimension i vejsektorens arbejde. En egentlig europæisk trafikpolitik blev en del af EU's arbejdsområde med vedtagelsen af Maastricht-traktaten i Samme år udsendte Kommissionen sit første samlede trafikpolitiske udspil. I 1996 vedtog Rådet retningslinier for de transeuropæiske transportnet. For vejområdet gælder disse retningslinjer TERN - Trans European Road Network. TERN omfatter i Danmark det store H, motorvejene i Vendsyssel, motorvejen Kolding- Esbjerg, samt landevejen Ønslev-Gedser. For TERN er der opstillet en række mål, og Kommissionen kan yde tilskud til udbygning af TERN, både med hensyn til anlæg og med hensyn til telematik dvs. anvendelse af informationsteknologi i forbindelse med vejnettet. Medlemslandene skal jævnligt rapportere til Kommissionen om trafikforhold og investeringer i TERN samt om forslag til nettets udbygning. En lang række initiativer er i gang på fællesskabsbasis om TERN og de øvrige transportinfrastrukturnet i Europa. Det gælder prognosticering og fordeling af trafik, kvalitetsindikatorer (performance indicators), udbedring af flaskehalse m.v. 12

13 I 2001 fremlagde Kommissionen - i form af en hvidbog - en plan for Europæisk Transportpolitik frem mod Heri præsenteres en række trafikpolitiske mål, og der beskrives 60 tiltag, som vil blive forelagt Rådet og Parlamentet. For vejsektoren er der tale om tiltag, der skal øge kvaliteten i den europæiske vejsektor, og fremme overflytning af godstransport fra veje til især jernbaner og søfart, således at den årlige vækst i trafikken bremses lidt, bl.a. til gavn for trafiksikkerheden. Endelig foreslår Kommissionen (økonomisk) støtte til en række projekter af fælles interesse. Det Europæiske standardiseringsarbejde finder sted dels gennem Kommissionens egne aktiviteter, dels gennem CEN (Comité Européen de Normalisation). Kommissionen kan give CEN mandat til på bestemte områder at udarbejde normer, som - når de er vedtaget - er bindende for medlemslandene. Vejdirektoratet yder gennem Vejregelorganisationen et aktivt bidrag til at sikre, at CEN-normer i så høj grad som muligt udformes i harmoni med danske vejregler og praksis, samt til at vedtagne CEN standarder indarbejdes i gældende vejregler. En stor del af vejbestyrelsernes opgaver udføres på grundlag af udbud. EU har til brug herfor fastsat detaljerede spilleregler i form af direktiver om samordning af fremgangsmåden ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelsesaftaler og indkøbsaftaler. EU er for tiden ved at færdiggøre et nyt regelsæt på dette område (samledirektiv). 13

14 De statistiske oplysninger, som fordres af EU leveres på vejtransportområdet dels af Danmarks Statistik, dels af Vejdirektoratet. Det forventes, at denne aktivitet vil blive øget i de kommende år. Aktiviteter på andre områder inden for EU øver også indflydelse på vejtransportområdet. Det gælder eksempelvis initiativer inden for miljøområdet, (især med hensyn til støj og luftforurening) samt initiativer i relation til materialeteknologiske forhold. Trafikvækstens anatomi Hvad er drivkraften bag trafikvæksten? Mange determinanter for trafikvækst har deres rod i forhold som ikke ligger inden for trafikmyndighedernes domæne. Blandt disse kan nævnes at Økonomisk vækst og øget aktivitet i samfundet, har trafikvækst som "sideeffekt". Øget samhandel muliggør større bevægelighed af personer og varer. Samfundets specialisering påvirker transportefterspørgslen via ændrede lokaliserings og bosættelsesmønstre. Ændringer i befolkningen m.h.t. f.eks. aldersfordeling, familiestørrelse, erhvervsfrekvens, urbaniseringsgrad. Bilen indgår i stigende grad som en funktionel nødvendighed for familierne. Borgerne vil efterspørge oplevelser i stigende grad, og at disse har en mobilitetsdimension. Udviklingstendensen i samspillet med EU på vejtransportområdet tilsiger, at samspillet mellem medlemslandene og Kommissionen vil blive øget i de kommende år. Flere og flere områder inddrages i fællesskabets arbejde og væsentlige elementer i arbejdet med samspillet mellem transportformerne, styring af trafikken, overvejelser om betaling for brug af transportsystemerne, udvikling af terminaler m.v. forventes at ske på europæisk basis. Det må således forudses, at det internationale engagement på vejtransportområdet vil blive udvidet. 2.2 Mobilitet og fremkommelighed Det overordnede vejnet medvirker i dag, sammen med de større amts- og kommuneveje, til at sikre en høj tilgængelighed mellem større byer og landsdelscentre og mellem trafikale knudepunkter og terminaler. Hermed sikres god adgang til de 14

15 overordnede by- og erhvervsfunktioner. Et effektivt og velfungerende overordnet vejnet er med til både at lette udvekslingen af varer og tjenesteydelser og til at udvide virksomhedernes arbejdskraftsoplande. Store dele af erhvervslivet er i stigende grad afhængigt af at kunne tiltrække den nødvendige specialiserede arbejdskraft fra et stort opland. Statsvejene indgår derfor også i betjeningen af en stigende bolig-arbejdsstedstrafik og fritids- og erhvervstrafik omkring og mellem de større byer, på tværs af de administrative og regionale grænser. God fremkommelighed på det overordnede vejnet er således en væsentlig forudsætning for, at både virksomhedernes og borgernes transportefterspørgsel kan opfyldes. Sammenlignet med mange andre lande har Danmarks trængselsproblemer på vejnettet hidtil været af beskedne dimensioner - og primært været koncentreret i Hovedstadsområdet. Men den vedvarende stærke trafikvækst på det overordnede vejnet har betydet, at fremkommelighedsproblemer nu breder sig til større dele af statsvejnettet. Hertil kommer stigende trængselsproblemer i en række af de større byer uden for Hovedstadsområdet. Regeringens nye investeringsplan for de næste 10 års investeringer vil bidrage til at løse en lang række af de disse problemer. Der ligger fortsat en stor udfordring i fremover at sikre fremkommeligheden på vejnettet i en situation, hvor trafikken fortsætter med at vokse støt. Der er behov for at se både på, hvordan det eksisterende vejnet kan udnyttes mere effektivt, f.eks. ved anvendelse af ny teknologi og på, hvor og i hvilket omfang forbedringer/udbygninger eller nyanlæg er nødvendige. 2.3 Vækst i transportefterspørgslen Vejtrafikkens trafikarbejde (kørte km) er steget med godt 30 % siden En stadig større andel af trafikken afvikles på motorvejsnettet. Således blev 21 % af den samlede vejtrafik i 2001 afviklet på motorveje mod kun 14 % i Som det ses af figuren over årsdøgntrafik, er trafikintensiteten på de tre vejbestyrelsers vejnet meget forskellig. Trafikken på statens vejnet er langt mere intens end på amternes vejnet. Tilsvarende er trafikintensiteten betydeligt højere på amternes vejnet end på det kommunale vejnet. De gennemsnitlige tal rummer dog store variationer indenfor hver gruppe. Afgørende for trafikintensiteten er oftest vejens funktion som enten overordnet trafikvej, fordelingsvej for trafikken til og fra det overordnede vejnet eller som egentlig lokalvej. Mia. km Trafikarbejde Gnst. Årsdøgntrafik Statsveje Amtsveje Kommuneveje 15

16 Der er udsigt til en fortsat vækst i vejtrafikken. De generelle fremskrivninger af udviklingen i vejtrafikken opererer med en årlig vækst på 1,4-1,8 % om året frem mod Disse fremskrivninger er bl.a. baseret på en forventning om, at den overordnede trafikudvikling i store træk kan forklares som en funktion af den økonomiske udvikling i samfundet. Det samlede trafikarbejde på statsvejnettet forventes at stige med ca. 35 % i perioden Dette svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 2,0 % pr. år. Med baggrund i bl.a. historiske trafikdata, og givet at trafikken på landsplan (basisvækst) og på statsvejnettet udvikler sig som forventet, skønner Vejdirektoratet, at den gnst. årlige vækstrate for trafikken på det kommunale vejnet vil ligge i størrelsesorden ca. 0,5-1,0% p.a. og for trafikken på amtsvejnettet i størrelsesorden ca. 1,0-1,5% p.a. frem mod Der vil naturligvis være strækninger på både det kommunale og amtslige vejnet, hvor væksten vil kunne ligge betydelig over eller under de angivne størrelsesordener. Set i forhold til den hidtidige markante differentierede udvikling er der en klar forventning om, at vejtrafikken fortsat vil vokse stærkest på det overordnede vejnet. Væksten forventes at blive størst på centrale dele af det Store H : på E20 på strækningen Køge Storebælt Trekantsområdet og på E45 på strækningen Trekantsområdet Vejle - Århus - Randers. Den forventede høje vækst på disse strækninger hænger bl.a. sammen med: udsigten til fortsat støt udvikling i øst vesttrafikken over Storebælt, en befolknings- og erhvervsmæssig koncentration og høj økonomisk vækst i Vejle og Århus amter/ integration af det østjyske arbejdsmarked, stigende international trafik (godstrafik, erhvervsrejser, ferietrafik). Lidt lavere trafikvækst - dog stadig over udviklingen på landsplan - forventes på øvrige dele af E45 og på udvalgte fødestrækninger til E45 og E20. Væksten her hænger sammen med en tendens til, at trafikken koncentreres i de vigtigste transportkorridorer - især i de korridorer, hvor der er et samspil i relation til højvækstregionerne. Det drejer sig bl.a. om et større interaktion mellem de større byer/erhvervscentre og deres oplande, herunder øget erhvervs- og boligarbejdsstedsstrafik omkring og mellem de større byer. I Miljøministeriets forslag til landsplanredegørelse fra december 2002 hedder det: "Stadig flere bor i et arbejdsmarkedsområde og arbejder i et andet, mens turen til arbejdet for andre går den modsatte vej. Det betyder, at de geografiske arbejdsmarkeder åbner sig for hinanden og med tiden smelter sammen. Når to områder på den måde vokser sammen, bliver det svært for de myndigheder, der gør en indsats for områdets udvikling, at opfatte de to arbejdsmarkeder som adskilte. Gør man en indsats i det ene område, viser virkningerne sig snart også i det andet område. I længden er kun en samlet indsats over for det fælles område brugbar." 16

17 For Hovedstadsområdet peger de befolknings- og erhvervsmæssige samt økonomiske drivkræfter på en middelhøj til høj trafikvækst på statsvejene. Men her vurderes det, at stigende trængselsproblemer på det københavnske motorvejsnet på de fleste strækninger vil medføre en lavere trafikvækst, end den man ellers kunne forvente, såfremt der havde været ledig kapacitet - væksten vil dog formentlig ligge i den øvre ende af basisvækstintervallet. Høj trafikvækst forventes kun på Øresundsmotorvejen, hvor der ikke er kapacitetsproblemer, og hvor bl.a. udviklingen af Ørestaden og mere generelt Øresundsregionen forventes at bidrage væsentligt til trafikudviklingen. Den forventede gennemsnitlige årlige trafikvækst i de kommende år er for det nuværende statsvejnet sammenfattet i nedenstående figur: Forventet trafikvækst Procentvis årlig stigning i ÅDT 1 til 1,8 1,8 til 2,3 2,3 til 2,7 Figur. Den gennemsnitlige forventede årlige trafikvækst på statsvejnettet

18 2.4 Erhvervsudvikling og godstransport Det overordnede vejnet i Danmark er en vigtig forudsætning for en effektiv afvikling af gods- og persontrafikken mellem Danmark og udlandet og for den internationale transittrafik mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Statsvejnettet betjener de internationale akser Norge-Kontinentet via Jylland og Sverige-Kontinentet via øerne. Endvidere er statsvejnettet hovedforbindelsen til en række havne, terminaler og færgeforbindelser, der varetager internationale passager- og godstrafik. Danmark er placeret i skæringspunktet mellem Skandinavien og kontinentet og mellem Nordsøen og Østersøen og er i særlig grad påvirket af det stigende økonomiske, politiske og kulturelle integration i Europa. Den internationale trafik igennem Danmark og mellem Danmark og udlandet er i høj grad forårsaget af den øgede integration mellem de enkelte lande i EU og en øget globalisering af handel og samkvem. Samarbejde mellem regioner og byer hen over landegrænser er i vækst. Det intensiverede samarbejde i Øresundsregionen er blot et enkelt eksempel herpå. Den trafikale infrastruktur i Danmark har dermed ikke alene betydning for os selv, men i lige så høj grad for vores omverden. Erhvervslivet er i stadig større grad optaget af at sikre effektive produktions- og distributionsstrukturer. Konkurrencen øges, og virksomhederne specialiserer sig i stigende grad. Antallet af produktionssteder reduceres og varekøb, og -salg sker over større og større afstande. Udvalgte arbejdsprocesser lægges efter behov ud til lande med lave produktionsomkostninger. Denne øgede internationale arbejdsdeling, hvor varer fremstilles i et netværk af virksomheder, er med til at øge transportefterspørgslen. Tendensen forstærkes af at udviklingen i europæisk erhvervsliv går i retning af at nedbringe lageromkostninger ved at indføre production on demand, som indebærer, at råvarer og delkomponenter først skal leveres i det øjeblik, de skal bruges i produktionen. Dette øger vigtigheden af effektive logistikløsninger, der sikrer, at godstransporter når frem til deres destination på rette tidspunkt - og stiller endvidere øgede krav til kvaliteten og gennemsigtigheden af transportsystemet. 2.5 Samspil med andre transportformer Der lægges stadig større vægt på helhedsorienteret planlægning i transportsektoren. Målet er udvikling af et bæredygtigt, effektivt og sammenhængende transportsystem, og en afgørende forudsætning herfor er, at der etableres et styrket samarbejde på tværs af myndigheder og transportformer. På persontransportområdet drejer det sig om at sikre trafikanterne et bedre samspil mellem de forskellige dele af trafiksystemet med lette og hensigtsmæssige skift mellem transportformerne. På godsområdet betyder den stigende internationale arbejdsdeling, at behovet for godstransport over længere afstande øges, og nem adgang til den overordnede transportinfrastruktur bliver et vigtigt parameter for erhverv med tilknytning til produktion og distribution. I denne sammenhæng arbejdes der på at fremme mul- 18

19 timodale løsninger, hvor transportformerne kombineres til sammenhængende transportløsninger (bil-tog, bil-skib), der på sigt kan være med til at afhjælpe trængslen på vejnettet. 2.6 Teknologiudvikling Som det fremgår af det foregående forventes vejtrafikken fortsat at stige. Der vil derfor, udover udbygning af vejnettet, blive øget fokus på en mere udbredt og målrettet styring af trafikken samt en bedre information til trafikanterne. Disse tiltag vil gå hånd i hånd med bilindustriens udvikling i retning af stedse større anvendelse af moderne teknologi i bilerne. De virkemidler, der skal tages i brug for at håndtere den udfordring, som forventninger om fortsat trafikvækst giver, skal ses i en sammenhæng, således at investeringer i forbedringer omfatter alt fra generelle vejudvidelser over mindre forbedringer til informationsteknologiske løsninger. Anvendelse af moderne teknologi, herunder trafikinformatik kan være en vigtig brik i samordning af transportformerne. Trafikledelse Trafikledelse er betegnelsen for et fagområde, som ved hjælp af informationsteknologi medvirker til en mere optimal trafikafvikling. Trafikledelse benyttes til at skabe bedre trafikregulering, trafikinformation og efterspørgselsstyring, således at transportsystemet er mest muligt tilgængeligt, fremkommeligt, sikkert og/eller miljøtilpasset. Det primære formål med trafikledelse er at forbedre udnyttelsen af vejnettet samt at forbedre trafiksikkerheden og miljøet. Igennem de senere år er der i Danmark introduceret en række trafikledelsessystemer både for lokal og regional trafik. I byområder drejer det sig f.eks. om parkeringssøgesystemer, busprioritering og samordning af signalanlæg. På det overordnede vejnet har Vejdirektoratet gennemført en række trafikledelsesaktiviteter - enten på eget vejnet eller i fællesskab med den øvrige vejsektor. På det overordnede vejnet og specielt på de hårdest belastede motorveje har der i udlandet i nogle år været anvendt trafikstyringssystemer, som via dynamisk hastighedsregulering eller køvarsling har vist sig at kunne reducere ulykkestallet. Trafikinformation Hovedtendensen inden for trafikinformation er, at man går fra en bred og mere generel information om trafikale forhold til en mere personlig information, dvs. brugeren får netop den information, han/hun ønsker og på det tidspunkt, hvor den ønskes. Den digitale trafikradiokanal DK-TMC blev etableret i Danmark for nogle år siden, og var første generation af en mere personspecifik trafikinformationsservice. Siden er introduceret flere services baseret på SMS er, og der må antages at ske en væsentlig udvikling i endnu mere kundetilpassede trafikinformationsservices via dette medie. 19

20 Et andet medie Internettet - er blevet en væsentlig kanal for trafikinformation. Tendensen fremover vil være, at flere af Internetsiderne vil være interaktive, og der vil hele tiden blive udviklet nye måder at præsentere informationen på, ligesom også nye typer oplysninger med relevans for trafikanterne vil blive præsenteret. Mange især private udbydere af trafikinformations-services, tilfører merværdi ved at tilføje information om f.eks. hoteller og forretninger i nærheden og måske turistinformation. Af andre typer systemer kan nævnes rute- og rejseplanlægningssystemer til monitorering i bilen, der har været markedsført i en del år, og som i de seneste år er blevet standardsystemer i en række større bilmodeller. Disse nye former for trafikinformation har til fælles, at de drives af den økonomiske udvikling og typisk ligger i privat regi. Den har således ikke direkte konsekvenser for opgavefordelingen mellem kommuner, amter og stat. Det offentliges rolle i den udvikling vil blive at skabe de rette rammer for den private aktivitet, jf. også regeringens investeringsplan. Eksempler på trafikledelsessystemer på det overordnede vejnet Dymamisk rutevejledningystem i Aalborg Samarbejde mellem Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt, Aalborg Politi og Vejdirektoratet DK-TMC Samarbejde mellem Danmarks Radio og Vejdirektoratets Trafikinformationscenter Køvarsling og trafikstyring ved Limfjordstunnelen Udvikling og implementering af Vejdirektoratet med efterfølgende drift hos Aalborg Politi Samarbejde mellem plan-, vej-, og banemyndigheder i hovedstadsområdet TRIM (Trafikinformation på motorveje i hovedstadsområdet) Udviklet af Vejdirektoratet og drevet af Trafikinformationscentret (T.I.C.) Udviklingen af de teknologiske systemer inden for vej- og trafikområdet går i retning af en integration mellem vej og køretøj. Der har været forsket i, hvordan man kan etablere automatiske veje, hvor optimal ruteplanlægning, bilens placering på vejen og styringen af bilen i øvrigt sker automatisk. En eventuel bredere implementering af sådanne systemer vurderes under alle omstændigheder at ligge adskillige år ude i fremtiden. 20

21 2.7 Økonomi Den danske vejsektor har i dag et årligt budget på ca. 11 mia. kr. til drift og anlæg. Sektoren lægger således beslag på betydelige samfundsmæssige ressourcer. Det må forventes, at målsætningen om en stadig mere effektiv offentlig sektor også vil præge de kommende års udvikling. For at sikre en effektiv ressourceanvendelse i vejsektoren må det forventes, at der i den politiske prioritering stilles stigende krav om dokumentation af den trafikale nødvendighed og den samfundsøkonomiske gevinst ved investeringen. For at indfri disse politiske krav må de tekniske forvaltninger enten selv besidde kompetence til at udarbejde dokumentationen eller besidde tilstrækkelig kompetence til at kunne bestille sådanne analyser. Udviklingen i de seneste årtier er gået i retning af, at stadig flere af det offentliges opgaver udsættes for priskonkurrence/udlicitering. Det stiller nye krav til de offentlige forvaltninger og behov for nye kompetencer hos de ansatte. Dels skal de omstille sig fra at udføre til at udbyde og bestille, og dels skal de kunne matche de stadigt større virksomheder, der skal udføre opgaverne. Det er afgørende, at den overordnede faglige ekspertise er til stede hos myndigheden, der forestår bevillingen. Opgaverne på vejområdet kan opdeles i myndighedsopgaver, der kun vanskeligt kan udliciteres, og mere driftsorienterede opgaver (herunder f.eks. vejdrift, vedligeholdelse og nyanlæg), der allerede i vid udstrækning er udliciteret. Vejdirektoratet kan i den sammenhæng betegnes som en 90/10 virksomhed (reelt 92/8), således forstået, at ca. 90 pct. af opgaverne er udliciteret og mindre end 10 pct. udføres af Vejdirektoratet incl. myndigheds- og bestillerfunktioner. Der findes ikke tilsvarende tal for amter og kommuner, men det kan overslagsmæssigt skønnes, at amterne udliciterer ca. 80 pct. af aktiviteterne og kommunerne ca. 60 pct., afhængigt af kommunestørrelsen. Som udtryk for en tilpasning til nye markedsvilkår kan desuden nævnes flerårige totaludbud, som anvendes af eksempelvis Rønnede Kommune, der har udbudt driften af alle de kommunale veje. Endvidere kan nævnes tværkommunale samarbejder om fælles udbud af flere kommuners vejnet og endelig reel sammenlægning af flere kommuner til en region, som på Bornholm. 2.8 Miljø og vejdrift Trafik og infrastruktur udgør centrale forudsætninger for dagens samfund og for den fremtidige vækst og udvikling. Samtidig skaber trafikken og infrastrukturen en række miljø- og sundhedspåvirkninger, som ofte har stor bevågenhed i den offentlige debat. Vejsektorens miljøarbejde foregår på mange planer og i mange sammenhænge. Miljøhensyn indgår således som et betydende element i vejbestyrelsernes opgaver i alle faser fra planlægning over anlæg til drift og vedligeholdelsfasen. 21

22 Med den forventede vækst i alle samfundets aktiviteter og den deraf afledte vækst i trafikken forventes trafikkens miljøbelastning fremover fortsat at være et væsentligt tema på trafikområdet. Miljølovgivning på anlægsområdet Særligt i forbindelse med nyanlæg er der stor fokus på anlæggenes forventede miljøpåvirkninger. I planlægningen af nye anlæg tages der derfor omfattende hensyn til miljøpåvirkningerne med henblik på at udvikle og fremlægge løsninger, som begrænser disse. Siden midten af 90 erne har VVM-processen (VVM står for Vurdering af Virkning på Miljøet) og de regler, der knytter sig hertil, udgjort omdrejningspunktet for planlægningen og projekteringen af større infrastrukturprojekter. Som hovedregel gennemføres således VVM-analyser forud for alle ny større anlægsprojekter, dog kan kommunerne ikke gennemføre VVM-undersøgelser. I tilfælde hvor et kommunalt projekt måtte kræve en VVM-analyse, er det derfor det relevante amt, der forestår denne. Det er i forbindelse med VVM-processen, at den grundlæggende kortlægning og dataindsamling foretages, og det er tilsvarende her, at de relevante alternativer vurderes og prioriteres. Som resultat af VVM-processen fremlægges et eller flere hovedforslag med mulige tilvalg, som i realiteten bliver dimensionerende for den offentlige og politiske diskussion af projektet. VVM-redegørelserne skal på passende måde påvise, beskrive og vurdere det pågældende anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: Mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. Borgerinddragelsen i forbindelse med planlægning af projekter sker ligeledes gennem VVM-proceduren. For at sikre den bedst mulige inddragelse af de lokale interessenter arbejdes i denne fase tæt sammen med de amtslige og/eller kommunale vejbestyrelser. Udviklingstendensen har været imod stadigt mere omfattende og detaljerede undersøgelser. Det forventes, at denne udviklingstendens også vil være gældende fremover. VVM-procedurerne stiller store krav til, at planmaterialet er let tilgængeligt og pædagogisk, og at det giver den enkelte mulighed for at vurdere, hvad et projekt betyder for ham eller hende, for deres ejendom og deres personlige valgmuligheder. Herunder ikke mindst den enkeltes mulighed for erstatning ved evt. senere ekspropriation og øvrige forhold af afgørende betydning for den enkelte. 2.9 Trafiksikkerhed Borgere og trafikanter stiller stigende krav om, at trafikken og vejene i nærmiljøet skal være sikre, og fokuseringen på trafiksikkerhedsproblemerne er generelt stigende. Færdselssikkerhedskommissionen, der er nedsat af Folketinget med repræsentanter fra alle partier samt amter og kommuner formulerede i 2000 en plan for indsatsen frem til Målet er at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne inden udgangen af 2012 skal være reduceret med mindst 40 % i forhold til I 22

23 Færdselsikkerhedskommissionens rapport er der formuleret 62 forskellige indsatser, som tilsammen kan bidrage til at målet nås. Færdselsloven, og dermed adfærdssiden af trafiksikkerhedsindsatsen, er med seneste ressortomlægning i forbindelse med regeringsdannelsen ultimo 2001 flyttet fra Trafikministeriet til Justitsministeriet. Rådet for Større Færdselssikkerhed, der arbejder med kampagneindsatsen på trafiksikkerhedsområdet er også overflyttet til Justitsministeriet. Vejbestyrelserne spiller en væsentlig rolle som ansvarlig for udformningen af det vejnet, hvor trafikulykkerne sker. Det er væsentligt at sikre, at de betydelige konkretet og praktiske erfaringer, der gøres via det lokale og regionale trafiksikkerhedsarbejde, indsamles, koordineres og videreformidles en rolle der i dag på den udøvende og forskningsmæssige del varetages af hhv. Vejdirektoratet og Danmarks TransportForskning. Givet de ovenfor opstillede forventninger til trafikudviklingen i de kommende år, må det forventes, at der også fremover vil blive stillet krav om fortsatte trafiksikkerhedsmæssige forbedringer. 23

24 Udviklingstendenser og fremtiden Internationalisering EU har fastsat mål for udbygningen af det Transeuropæiske Road Network, TERN, der også omfatter en række centrale vejstrækninger i Danmark. Mål og indsatser for at fremme overflytning af godstransport fra vej til bane og sø, bl.a. for at imødegå trængselsproblemer. Koncentration og internationalisering af entreprenørsiden betyder, at der bliver færre og større entreprenører. Mobilitet God mobilitet er en forudsætning for at trafikanter, varer og tjenester kan bevæge sig frit rundt fra sted til sted. Det forventes, at der også i de kommende år vil være en jævn og støt trafikvækst, højest på det overordnede vejnet. Tendens til at rejserne bliver længere og i højere grad bliver udført med bil. God mobilitet forudsætter en veludbygget og velfungerende infrastruktur. Teknologisk udvikling Mere effektiv udnyttelse af det eksisterende vejnet ved brug af moderne informationsteknologi, hvilket bl.a. forventes at kræve integration mellem vej og køretøj. Udviklingen stiller krav til samarbejde mellem de forskellige aktører i transportsektoren og mellem vejsektoren og standardiseringer i forhold til bilindustrien. Økonomi Det forventes, at der vil blive større behov for prioritering af de begrænsede ressourcer, hvilket bl.a. implicerer, at valg af investeringer og tiltag i højere grad må ske ud fra samfundsøkonomiske analyser af fordele og ulemper ved de enkelte løsninger. Faglig bæredygtighed Udviklingen medfører stigende behov for faglig spidskompetencer i forvaltningen omkring f.eks. den teknologiske udvikling og bestillerfunktionen herunder juridiske aspekter samt samfundsøkonomiske analyser. 24

25 3 Myndighedsopgaver versus driftsopgaver I nærværende afsnit redegøres for vejsektorens myndigheds- og driftsopgaver. Beskrivelsen tager udgangspunkt i den opdeling der er givet i det relevante lovgrundlag, herunder bl.a. Vejloven (Lov om offentlige veje) og den kommunale styrelseslov. Dernæst gives en nærmere beskrivelse af de konkrete opgaver og deres indhold. 3.1 Myndigheds- og driftsopgaver i henhold til lovgrundlaget Vejbestyrelsens beføjelser på vejområdet er reguleret af vejloven (lov om offentlige veje) og den øvrige vejlovgivning. Vejloven indeholder dels bestemmelser eller forudsætninger for kommuners og amtskommuners adgang til at anlægge og drive veje, dels bestemmelser, der regulerer forholdet mellem kommunen og øvrige vejbestyrelser, henholdsvis forholdet mellem kommunen og dens borgere. For så vidt angår adgangen til at anlægge veje fastsætter vejloven, at kompetencen hertil ligger hos kommunalbestyrelse eller amtsråd (der dog under visse omstændigheder skal indhente en udtalelse fra andre berørte vejbestyrelser). Beslutningen om, hvorvidt der skal bygges en ny vej eller ej, er en politisk beslutning, og dermed en opgave for myndigheden, idet denne ikke kan uddelegeres eller udliciteres, men alene træffes af kommunalbestyrelsen og amtsråd. Gennemførelsen af beslutningen, f.eks. ved udbud af vejanlægget, kan derimod betragtes som en driftsopgave. Det er i henhold til vejloven alene op til vejbestyrelsen at bestemme, hvilke reparations- og vedligeholdelsesarbejder, der skal udføres på eksisterende veje. Det er således kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, der i forbindelse med den årlige budgetbehandling træffer beslutning om, hvor mange penge, der skal bruges til vejvedligeholdelse. Dette er en myndighedsopgave. Anvendelse af pengene er derimod en driftsopgave, uanset om kommunen selv udfører vedligeholdelsen eller lader andre gøre dette, f.eks. på grundlag af udbud. Vejlovgivningen indeholder en række bestemmelser om kommunalbestyrelser og amtsråds afgørelser over for borgerne. Der er således klart tale om myndighedsopgaver, der ikke kan uddelegeres eller udliciteres. Vejdirektoratet har som myndighedsopgave at behandle de afgørelser, der kan påklages til trafikministeren/vejdirektoratet, dog kun for så vidt angår retlige spørgsmål. Vejdirektoratet spiller i henhold til vejloven flere roller og er på flere punkter undergivet andre spilleregler. Når det gælder anlæg, kan beslutning herom næppe karakteriseres som en myndighedsopgave i gængs forstand, idet det alene kan bestemmes ved lov, at en ny hovedlandevej skal anlægges. Vejdirektoratet har en række opgaver vedrørende regelfastsættelse (myndighedsopgaver) og sektorrådgivning (myndighedsopgaver/serviceopgaver/driftsopgaver). Sammenfattende har vejbestyrelserne (kommuner, amter og Vejdirektoratet) såvel myndighedsopgaver som driftsopgaver i henhold til vejlovgivningen. Tendensen er, at flere og flere driftsopgaver udliciteres, medens dette i sagens natur ikke er tilfældet for myndighedsopgaver. Der er dog ikke noget i vejen for at udlicitere visse dele af den "forberedende" del af en myndighedsopgave, når blot selve afgørelsen 25

26 træffes af vejbestyrelsen. Når det gælder myndighedsudøvelse er det vigtigt, at vejbestyrelserne er rustet og opdateret til denne opgave. Det samme er naturligvis tilfældet med hensyn til driftsopgaver, uanset om de udliciteres eller ej. I begge tilfælde skal der være tilstrækkelig ekspertise hos myndigheden - enten til selv at udføre opgaven eller til at føre tilsyn med dens udførelse. 3.2 Myndighedsopgaver Myndighedsopgaver er at sikre løsningen af de i lovgivningen regulerede ansvarsområder og opgaver overfor borgere og forvaltningsenheder. Det er myndighedens opgave at tilgodese retssikkerheden på området samt bedst muligt at imødekomme borgernes ønsker om inddragelse i beslutningsprocesserne og forventninger til vejtilstand og kapacitet under givne økonomiske rammer gennem vejplanlægning og udvikling. Varetagelse af disse overordnede opgaver sikres gennem vejbestyrelsernes aktiviteter på en række områder, herunder planlægning, administration og regulering, behandling af klager og forespørgsler, ekspropriation mv. Planlægning Det er vejmyndighedens opgave at tilvejebringe grundlaget for politiske beslutninger. Herunder ridses kort op, hvilket planmæssigt grundlag de tre vejbestyrelsesnuveauer anvender. Kommuner: Via kommuneplanerne fastlægges en hovedstruktur for hele kommunen, som angiver kommunens overordnede mål for den fysiske udvikling og arealanvendelse samt rammer for lokalplaners indhold i de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanlægningen sker bl.a. på baggrund af regionplanlægningen. Lokalplaner indeholder den mere detaljerede planlægning for et kvarter, et område eller en enkelt ejendom. Den fysiske planlægning sker efter reglerne i Planloven. Staten har ved miljøministeren ret til at ændre planlægningen. Hvis ministeren udsteder et såkaldt landsplandirektiv, pålægges kommuner at udarbejde planer med et bestemt indhold. Amter: Regionplanen fastlægger - med et tidsperspektiv på 12 år - rammerne for udviklingen i amtet med hensyn til anvendelsen af arealer til byvækst, den overordnede trafik- og infrastruktur, placeringen af større anlæg og virksomheder, beskyttelsen af areal- og naturressourcerne samt rekreation og turisme. Disse regionplaner revideres hvert 4. år, ligesom der sker løbende tilpasninger gennem udarbejdelse af tillæg. Regionplanen udgør rammen for kommunernes planlægning. Staten har ligesom over for kommunerne ved miljøministeren ret til at ændre planlægningen. Hvis ministeren udsteder et landsplandirektiv, pålægges amter således at udarbejde planer med et bestemt indhold. Staten: Det er miljøministerens ansvar at udarbejde landsplanredegørelser, dvs. de 26

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet

5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet 5 spørgsmål/svar vedrørende ny struktur på vejområdet Spørgsmål: 1) Hvorfor vil modellen ikke betyde øget centralisering og mere bureaukrati? 2) Hvorfor har regeringen valgt ikke at overføre veje til de

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren : : : : 16. februar 2006 Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren 1 Indledning Transport er en hovedhjørnesten i den handel og produktion, som giver hele grundlaget

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Nyt forslag om forvaltning af sikkerheden på de europæiske veje

Nyt forslag om forvaltning af sikkerheden på de europæiske veje Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 10. januar 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Nyt forslag om forvaltning

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. august 2014 J.nr.: NMK-34-00277 og NMK-33-01941 Ref.: KBP AFGØRELSE i sag om Faxe Kommunes VVM-screening af vejprojekt

Læs mere

Udbudsstrategi. Brøndby Kommune 2010-13 BRØNDBY KOMMUNE

Udbudsstrategi. Brøndby Kommune 2010-13 BRØNDBY KOMMUNE Udbudsstrategi Brøndby Kommune 2010-13 BRØNDBY KOMMUNE CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ 160 2605 BRØNDBY TELEFON 43 28 28 28 MAIL CENTRAL@BRONDBY.DK WEB WWW.BRONDBY.DK REDAKTION ØKONOMIAFDELINGEN TRYK BRØNDBY

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Mål og prioritering, vejsektorplan for Storstrøms Amt

Mål og prioritering, vejsektorplan for Storstrøms Amt Mål og prioritering, vejsektorplan for Storstrøms Amt v. Sektionsleder Henning Damgaard Nielsen, Storstrøms Amt, Frank Studstrup og Jesper Mertner, COWI,QGOHGQLQJ Storstrøms Amt står over for en række

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for samråd Ø i Folketingets Trafikudvalg den 15. juni 2010 kl. 15

UDKAST TIL TALE til brug for samråd Ø i Folketingets Trafikudvalg den 15. juni 2010 kl. 15 Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 1309 Offentligt Dok.: HAA40773 UDKAST TIL TALE til brug for samråd Ø i Folketingets Trafikudvalg den 15. juni 2010 kl. 15 Samrådsspørgsmål Ø: Vil ministeren

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Netværksoperatør ITS på tværs En ny udfordring for myndighederne

Netværksoperatør ITS på tværs En ny udfordring for myndighederne Netværksoperatør ITS på tværs 19.09.06 - En ny udfordring for myndighederne Bente Iversen og Charlotte von Scholten, Vejdirektoratet Disposition 1. Operatørrollen 2. Samarbejde med vejmyndigheder og politi

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse

Kulturministeriet, mindre sektoranalyse STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Kulturministeriet, mindre sektoranalyse Der er gode grunde til, at visse opgaver på Kulturministeriets område er lagt ud til amter og kommuner.

Læs mere

Ny struktur på vej-og trafikområdet set fra en kommunal synsvinkel

Ny struktur på vej-og trafikområdet set fra en kommunal synsvinkel Ny struktur på vej-og trafikområdet set fra en kommunal synsvinkel præsentation baggrund vejområdet- forslag til ny struktur kollektiv trafik- forslag til ny struktur afslutning Vejområdet Kommuner bliver

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Civilingeniør Niels Fejer Christiansen, Vejdirektoratet Projektleder Tommy T. Madsen, Nordjyllands Amt Projektet»Motorveje i Vendsyssel«er gennemført med to

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Indstilling. Forlængelse og aflysning af byggelinjepålæg tinglyst efter 35 i Lov om offentlige veje. 1. Resume

Indstilling. Forlængelse og aflysning af byggelinjepålæg tinglyst efter 35 i Lov om offentlige veje. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. april 2009 Forlængelse og aflysning af byggelinjepålæg tinglyst efter 35 i Lov om offentlige veje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

SKAT Told, EU-kontoret J. nr

SKAT Told, EU-kontoret J. nr Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0464 Bilag 1 Offentligt SKAT Told, EU-kontoret J. nr. 12-0198819 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge Peter Rydder Trondhjemsgade 8 8200 Aarhus N Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/08838-17 Side 1/7 Afslag på trafiktælling på Oslogade

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Lederskab mellem teknik og politik -Når brikkerne skal gå op og spillet skal spilles.

Lederskab mellem teknik og politik -Når brikkerne skal gå op og spillet skal spilles. Kvalitetskonference: Workshop 11:00-12:30 Lederskab mellem teknik og politik -Når brikkerne skal gå op og spillet skal spilles. Af Henning Christiansen og Maja Maar Andersen, Vejdirektoratet Lederskab

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere