Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Kantinen, Allingåbro Kirkestien 1, 8961 Allingåbro Dato: Mandag den 24. november 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Inger K. Andersen (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) Birgitte Poulsen ((Ø)) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Norddjurs Kommune

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde ældrerådet Dialogmøde Norddjurs Kulturskole som aftaleholder Budgetopfølgning pr. ultimo oktober 2014 for kultur- og Evaluering af kultur- og fritidskonference Godkendelse af aftaleholdere 2015 på kultur- og s område Status for kultur- og s udviklingspulje Orientering om regnskaber /14 for selvejende institutioner m.v. på kultur- og fritidsområdet Forslag til Risikostyringsplan Beslutning for proces i forbindelse med udarbejdelse af planstrategi/udviklingsstrategi Fra infrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd Orientering om "Landbruget i landskabet" Orientering - områdefornyelse Grenaa Arbejdsmarkedspolitik Høring af kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice Beslutning om anvendelse af midler til talentudvikling inden for klassisk musik Beslutning om forøgelse af driftstilskud til Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup Ansøgning FDF Lyngby-Trustrup om lokaler på Skolegade 15, Trustrup Orientering om offshoremøller ud for Grenaa Havn Revision af vindmølleplanlægning i Norddjurs Kommune Genoptagelse af sag vedr. planlægning for vindmøller i Hevring Ådal, område Genoptagelse af planlægning for vindmøller i område 16 vest for Ålsrode Planlægning for vindmøller på Grenaa Havn Arbejdsplan Meddelelser Fremtidig organisation og drift af Kraftværket.com...58 Bilagsoversigt...59 Norddjurs Kommune

3 1. Dialogmøde ældrerådet P35 13/5984 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Til kultur- og s møde er ældrerådet inviteret til dialogmøde. Følgende deltager fra ældrerådet: Jens Erik Madsen, Birgit Jensen, Anna Lund Hansen, Per Gentsch, Svend Aage Simonsen, Erik Laursen, Ingeborg Kyed Pedersen og Bent Rolfsted. Afbud fra Bent Gyldenvang. Dagsorden: 1. Velkommen og præsentationsrunde v. Else Søjmark. 2. Status på kultur- og fritidsområdet og dialog om samarbejdet. a. Emner: Fritid, folkeoplysning, biblioteker, kulturhuse/forsamlingshuse b. Udviklingsplan Trustrup/Lyngby c. Områdefornyelse i Grenaa og Auning d. Analyse på fritidsområdet e. Samarbejde på tværs i organisationen fritid og sundhed f. Høringer i ældrerådet. 3. Det fremtidige samarbejde. Dialogmødet er berammet til at vare tre kvarter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling 1

4 Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Kultur- og den Det blev drøftet, hvilke sager det er, der skal til høring i ældrerådet, og det er vigtigt at sondre mellem sager, der har særlig betydning for ældre (defineret som borgere over 60 år) og sager, der har generel betydning. Høringssagerne skal suppleres af dialog på administrativt niveau. Ældrerådet efterlyste opfølgning på arbejdet med at etablere teleslynger i forsamlingshusene, ligesom brandtilsyn i forsamlingshusene blev drøftet. Som svar på spørgsmål vedrørende biblioteksforsyningen orienterede kultur- og udviklingschef Helen Rosager om ordningen kaldet bogen kommer, der skal sikre, man når rundt, også i kommunens tyndere befolkede områder. Der findes en god folder om ordningen. Herudover tilbyder bibliotekerne digitale muligheder for udlån. Information findes også på: Ældrerådet roste initiativet med kultur- og firtidskonferencen. Ældrerådet oplyste desuden, at rådet skal til Varde Kommune for at høre om koordinering af offentlig kørsel. Endelig blev analysen på fritidsområdet drøftet. Analysen åbner mulighed for at kunne etablere et godt grundlag for fremtidige beslutninger på fritidsområdet. 2

5 2. Dialogmøde Norddjurs Kulturskole som aftaleholder P00 12/24886 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Til kultur- og s møde er Norddjurs Kulturskole inviteret til dialogmøde. Følgende deltagere fra bestyrelsen og ledelsen af kulturskolen: Christian Eiming, formand; Rie Kurdahl, næstformand; Søren Frieboe og Finn Rosenløv, leder. Dagsorden: 1. Velkommen og præsentationsrunde v. Else Søjmark. 2. Status for Kulturskolen v. Finn Rosenløv. a) Lokaler i Pavillonen. b)nedbringelse af ventelister. c) Afskaffelse af timelærerbegrebet. d)kultur- og fritidspolitikken. 3. De fremtidige perspektiver herunder talentudvikling. Dialogmødet er berammet til at vare tre kvarter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Kultur- og den Leder af kulturskolen Finn Rosenløv og næstformand i bestyrelsen Rie Kudahl, deltog. 3

6 Der er p.t. 400 elever og 23 lærere tilknyttet skolen, som har aktiviteter spredt over kommunen (13 undervisningssteder). I forbindelse med skolereformen er der aftalt dialog mellem lærerne på kulturskolen og folkeskolernes musiklærere, ligesom der er dialog på lederniveau for at løse de problemstillinger, der er opstået i forlængelse af skolereformen. Kulturskolen skal nu til at iværksætte forsøg med undervisning i skoletiden, hvilket forventes at ske i et konstruktivt samarbejde med skolerne. Finn Rosenløv orienterede desuden om flere igangværende projekter, herunder et tiltag, der skal give mulighed for, at kulturskolens elever kan opbygge et socialt netværk gennem muligheden for at spille sammen. Udvalget roste de mange fine tiltag. Lokaler: De nye lokaler i Pavillonen håber kulturskolen kommer til at fungere godt med de rigtige investeringer i eksempelvis lydløse samspilsanlæg. Nedbringelse af ventelister: Den nye bevilling giver mulighed for at tage 52 nye elever ind, men det er problematisk, at den kun er givet i et enkelt år. Afskaffelse af timelærerbegrebet: Disse ændrede rammevilkår at man ikke længere kan ansætte på timebasis koster rundt regnet kulturskolen kr. årligt. De øgede udgifter skyldes, at der nu skal betales pension samt gives varsler, når lærerne skal gå ned i tid. Kulturskolen udtrykte stor tilfredshed med kultur- og fritidspolitikken, som man fra kulturskolens side er meget glad for at være en del af. 4

7 3. Budgetopfølgning pr. ultimo oktober 2014 for kultur- og S00 14/2819 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På kultur- og område viser budgetopfølgningen ultimo oktober 2014, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes, et mindreforbrug på indeværende år på 1,9 mio. kr. samt et mindreforbrug på overførte driftsmidler på 0,7 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 10,0 mio. kr. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift ekskl. overførte midler 49,0 47,1-1,9 0,0 Overførte driftsmidler 3,1 2,4-0,7 0,0 Drift i alt 52,1 49,5-2,6 0,0 Anlæg 16,1 6,0-10,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling 5

8 Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for oktober måned 2014 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben KUU bilag oktober 2014 budgetopfølgning.pdf /14 2 Åben Anlæg ult oktober 2014.pdf /14 Beslutning i Kultur- og den Godkendt. 6

9 4. Evaluering af kultur- og fritidskonference P22 11/26418 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune afholdt torsdag den 6. november 2014 årets kultur- og fritidskonference. Der var i alt 60 deltagere tilmeldt konferencen, som blev holdt i Nørre Djurs Hallen. Emnerne for konferencen var: Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017 Skolereformen og kultur- og fritidslivet i Norddjurs Kommune Kultur- og fritidspolitik. Præsentation af indkomne forslag til handlinger 2015 Analyse på fritidsområdet Områdefornyelse i et kultur- og fritidsperspektiv. Information om proces for områdefornyelse i Grenaa og Auning Det vedtagne budget for perioden Afslutning. Norddjurs Idrætsråd v. Mogens Buhl og Kirsten Krogh i egenskab af FOF (bestyrelsesmedlem), Grenaa Kunst og Musikforening (bestyrelsesmedlem) og Baunhøj Mølle (møllelaugsmedlem) har indsendt skriftlige evalueringer, som er vedlagt sagen. Økonomiske konsekvenser Konferencen blev finansieret af midler fra kultur- og s udviklingspulje. Indstilling 7

10 Udviklingsdirektøren indstiller, at kultur- og evaluerer konferencen med henblik på næste års konference. Bilag: 1 Åben kultur og fritidskonferencen fritidskonf2014.docx /14 2 Åben Kulturkonferencen - Kirsen Krogh - evaluering /14 Beslutning i Kultur- og den Udvalget drøftede forløbet af konferencen og konkluderede, at det er vigtigt, at tage udgangspunkt i aktuelle muligheder og udfordringer, der skal være en vis form for bredde, konferencen videreudvikles i dialog med de relevante samarbejdspartnere. 8

11 5. Godkendelse af aftaleholdere 2015 på kultur- og s område A00 14/17125 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling I henhold til Principper for aftalestyring i Norddjurs Kommune fra december 2008 skal kultur- og efter indstilling fra udviklingsdirektøren beslutte hvilke aftaleenheder, der skal være indenfor udvalgets område. Derfor har administrationen udarbejdet følgende forslag til aftaleenheder i 2015: Aftalegiver Aftaleenhed Aftaleholder Kim Kofod Hansen Kultur- og udviklingsafdelingen Helen Rosager Helen Rosager Norddjurs Biblioteker Peter Hansen Peter Hansen Grenaa Bibliotek Lisbeth Rindholt Jørgensen Peter Hansen Bibliotekerne i Auning, Ørsted og Ørum Lars Jørn Larsen Helen Rosager Kulturskolen Finn Rosenløv Helen Rosager Grenaa Egnsarkiv Trine Grejsen Direktørområderne vil i samarbejde med økonomi og indkøb og de enkelte aftaleenheder udarbejde et aftale- og dialogstyringsdokument for hver aftaleenhed for perioden 1/1-31/ De underskrevne aftale- og dialogstyringsdokumenter vil blive lagt på inden udgangen af januar Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til aftaleenheder for 2015 godkendes. Beslutning i Kultur- og den Godkendt. 9

12 6. Status for kultur- og s udviklingspulje G01 14/18153 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og har siden 2009 administreret en udviklingspulje. Puljen har tidligere været opdelt på drift og anlæg, men er nu samlet i en driftsbevilling. Siden budgetåret 2014 er puljen delt, således at erhvervsudvalget har fået sin egen udviklingspulje. For 2015 er puljen øget, idet eventpuljen samtidig er nedlagt. Det følger af det vedtagne budget, at udviklingspuljen fra 2015 også skal tilgodese kulturelle formål, ligesom puljens forøgelse også skal ses i sammenhæng med det politiske ønske om at have en reserve til yderligere kulturby 2017 projekter. For 2015 er der et ikke disponeret restbeløb i puljen på 0,495 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Opgørelse /14 2 Åben Bilag KUU Oversigt over udviklingspulje /14 Beslutning i Kultur- og den Godkendt. 10

13 7. Orientering om regnskaber /14 for selvejende institutioner m.v. på kultur- og fritidsområdet S08 07/30974 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og skal ifølge drifts- og samarbejdsaftaler med selvejende institutioner, fonde og foreninger have regnskaber fra disse samarbejdspartnere til orientering. Følgende regnskaber er modtaget: Gammel Estrup Herregårdsmuseet Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland Foreningen Kulturhuset Pavillonen Stationen Trustrup Foreningen Naturcenter Randers Fjord (Kyst- og Fjordcentret) Djursland for Fuld Damp, herunder Stenvad Mosebrugscenter AIF Hallernes Fond, Auning. Auning Idræts- og Kulturcenter Allingåbro Idrætshal Rougsøhallen Nørre Djurs Hallen Ørum Aktiv Center Den Selvejende Institution Grenaa Idrætscenter Fonden Åstrup Fritidscenter Kultur- og udviklingsafdelingen har gennemgået regnskaberne og har ingen bemærkninger til disse. Kultur- og udviklingsafdelingen foretager sig ikke yderligere, når der ikke er revisionsbemærkninger, der giver anledning til dette. Økonomiske konsekvenser Ingen. 11

14 Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og den Godkendt. 12

15 8. Forslag til Risikostyringsplan P20 12/13664 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til risikostyringsplan, der fastsætter mål og indsatser for at sikre en passende styring af oversvømmelsesrisici i et område omkring Allingåbro og Randers Fjord, som er udpeget af staten pga. særlig risiko for oversvømmelse. Kommunen er forpligtet til at vedtage planen senest den 22. december 2014, hvorefter den skal i seks måneders offentlig høring og vedtages senest den 22. oktober Den endelige plan samles med landets øvrige risikostyringsplaner i en samlet plan, der offentliggøres af Miljøministeren. Klimaet ændrer sig, og vi har i de seneste år oplevet flere tilfælde med usædvanlige stormfloder og skybrud, der understreger behovet for, at vi tilpasser vores samfund til et klima, der er under forandring. EU har derfor i oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF) besluttet, at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser. I den danske implementering af direktivet er der udpeget ti områder som berører 22 kommuner. Områderne er udpeget, hvor oversvømmelser giver størst risiko for sundhed, miljø og kulturarv. For hvert område skal der udarbejdes en risikostyringsplan. Kystdirektoratet har efter udpegningen foretaget en detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen i de ti områder. Det er denne detaljerede kortlægning, hvorpå Norddjurs Kommune bygger sin vurdering af risikoområdet og udarbejder forslag til mulige handlinger for at imødekomme oversvømmelsesrisikoen. Norddjurs Kommunes risikostyringsplan vedrører en del af det større risikoområde Randers Fjord, der går på tværs af Norddjurs og Randers Kommune. Planen er derfor udarbejdet i samarbejde med Randers Kommune. Risikostyringsplanen er i planhierarkiet overordnet kommuneplanen, hvorfor kommuneplanen og kommunens øvrige planlægning ikke må stride mod risikostyringsplanen. Forslag til risikostyringsplanen er afstemt med både kommuneplanen og forslag til klimatilpasningsplan. 13

16 Risikostyringsplanen har fokus på risikoen for oversvømmelse i dag og fokuserer kun på stormflodshændelser. For at perspektivere de indsatser der fremgår af planen er der dog inddraget scenarier, der er fremskrevet i forhold til fremtidens klima. En risikovurdering af fremtidens klima vil ske i den næste risikostyringsplan, der skal vedtages om seks år. Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab. Risikostyringsplanen fastsætter følgende overordnede målsætninger: Forebyggelse af nye risici: Planlægning, anlægsarbejder og naturforvaltning mv. skal tage højde for fremtidige klimapåvirkninger. Reduktion af eksisterende risici: Der skal skabes robuste og bæredygtige løsninger, som giver merværdi og ikke udelukker adgang til vandet under normale vejrforhold Der skal ske løbende dialog med borgere, landbrug, virksomheder og andre interessenter i de oversvømmelsestruede områder med henblik på at vælge de bedste lokale løsninger. Reduktion af skader under en oversvømmelse: Der udarbejdes en indsatsplan for oversvømmelse og nedsættes en krisestab, der træder sammen, når vandstanden i Randers Fjord varsles til mere end 1,50 meter (DVR90). Krisestaben varetager krisestyringen ved oversvømmelser og indsatsplanen rammesætter den operative indsats, herunder prioriteringen af opgaver, organisering og ansvarsfordeling. Borgere i oversvømmelsestruede områder skal kunne varsles i kritiske situationer. Opfølgning på oversvømmelse: 14

17 Ved oversvømmelser eller højvandshændelser, hvor krisestaben har været samlet, evalueres forløbet efterfølgende for at forbedre beredskabet og indsatserne. Risikostyringsplanen indeholder forslag til en lang række indsatser. Der peges blandt andet på en indsats for at kortlægge digernes højde og kvalitet samt en undersøgelse af forskellige muligheder for sikring på lang sig. Derudover peges der også på en indsats for at sikre adgangsveje til Ørsted-området, da disse er i risiko for oversvømmelse i en grad, hvor de ikke kan anvendes som adgangsveje for redningskøretøjer. Risikostyringsplanen anbefaler desuden, at der i forbindelse med udstedelse af byggetilladelser i indsatsområdet fastsættes en byggekote på tre meter og at alle eksisterende lokalplaner, der ikke er tilstrækkeligt klimasikre, opdateres ved klimalokalplan. Risikostyringsplanen fremsætter ikke egentlige restriktioner eller handlepligt for borgere. Kommunen har handlepligt vedrørende sikring af adgangsveje. Øvrige forslag til sikring mod havvand sker på et forhandlingsgrundlag med de enkelte lodsejere og pumpelaug. Risikostyringsplanen er screenet for miljøvurdering. Det er vurderet, at planen ikke skal miljøvurderes. Forslag til risikostyringsplan er vedlagt som bilag og vil, efter vedtagelse, blive lagt ud på kommunens digitale planportal. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til risikostyringsplan vedtages og sendes i seks måneders offentlig høring. 15

18 Bilag: 1 Åben Udkast Risikostyringsplan_v1.docx /14 2 Åben Manual til Risikokortlægning til MTU - bilag /14 3 Åben Teknisk notat til MTU - bilag /14 Beslutning i Kultur- og den Tiltrådt. 16

19 9. Beslutning for proces i forbindelse med udarbejdelse af planstrategi/udviklingsstrategi P15 14/2176 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. april 2014 proces for udarbejdelse af planstrategi/udviklingsstrategi. Efterfølgende blev der iværksat en revision af vision for Norddjurs Kommune, og strategiprocessen blev derfor sat i stå med henblik på at afvente resultatet af visionsarbejdet, som skal være styrende for den kommende planstrategi/udviklingsstrategi. Arbejdsgruppen, som er nedsat af kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af forslag til vision, er nu ved at være færdige med arbejdet, og forslaget drøftes af kommunalbestyrelsen i temamøde december Derfor genoptages arbejdet med planstrategi/udviklingsstrategi med en revideret tidsplan, der forelægges her. Den tidligere sagsfremstilling er vedlagt som bilag. Udover arbejdet med udarbejdelse af planstrategi/udviklingsstrategi igangsættes der et arbejde med udarbejdelse af mobilitetsstrategi og markedsføringsstrategi. Begge strategier skal have en tæt sammenhæng med udviklingsstrategi/planstrategi, da disse bidrager til implementeringen af den overordnede vision og strategi. Udviklingsstrategien/planstrategien skal vedtages inden udgangen af 2015, fordi den skal redegøre for, hvordan det kommende kommuneplanarbejde gribes an. Forvaltningen foreslår derfor: at planstrategien/udviklingsstrategien jf. planlovens bestemmelser udarbejdes som en udviklingsstrategi. Udarbejdelsen af udviklingsstrategi Visionen for Norddjurs Kommune er referencerammen for udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien er kommunalbestyrelsens politiske budskab om Norddjurs Kommunes udvikling i et perspektiv på år. Udviklingsstrategien ser Norddjurs Kommune som en geografisk og administrativ enhed, som går på tværs af forvaltninger og skaber sammenhænge og helhed. Udviklingsstrategien 17

20 formulerer også Norddjurs relationer til omverden både i regional, national og internationale sammenhænge. Udviklingsstrategien er derfor også rammen for det interne samarbejde mellem forvaltninger, afdelinger og fagligheder. Grundtonen er, at helhedstænkning, synergi mellem fagområder og personlige forskelligheder skaber innovation og udvikling, som kan bringe Norddjurs Kommune videre i de positive udviklingsspor, der er lagt kimen til siden kommunalreformen. Vision for Norddjurs Kommune i hovedoverskrifter: Et liv med muligheder (bosætning og levevilkår) Alle med (socialt ansvar, medborgerskab og plads til forskellighed) Vækst i job (erhvervsudvikling og beskæftigelse) Gode forbindelser (infrastruktur (digital og fysisk) og samarbejder) udfoldes i udviklingsstrategien, som de udviklingsspor Norddjurs Kommunes kommuneplan, politikker og strategier skal følge. Derfor fungerer udviklingsstrategien som: Norddjurs Kommunes planstrategi, der peger retningen ud for den kommende kommuneplanrevision Udfoldelsen af visionen for Norddjurs Kommune Paraplyen for politikker, strategier og handlinger i Norddjurs Kommune. De formelle krav En planstrategi skal være vedtaget inden udgangen af første halvdel af en kommunalbestyrelses valgperiode, det vil sige inden udgangen af Denne tidsplan følger udviklingsstrategien også. Sideløbende med udviklingsstrategien arbejder Norddjurs Kommune med strategisk mobilitetsstrategi og -planlægning, der skal sikre sammenhængskraften i infrastrukturen fysisk og digitalt indadtil i kommunen og udadtil til det øvrige østjyske vækstcenter. Mobilitetsstrategien er derfor en vigtig ramme for især udfoldelsen af temaet gode forbindelser og sekundært i forhold til mobiliteten internt i kommunen, som skal give sammenhængskraft og gode levevilkår. 18

21 En markedsføringsstrategi bliver et naturligt ophæng på udviklingsstrategien. Markedsføringsstrategien skal sikre synlighed om bosætningsmuligheder og muligheder for lokalisering af virksomheder i Norddjurs. Markedsføringsstrategien kan derfor forstås som handlingsplanen i forhold til temaerne et liv med muligheder og vækst i jobs. De tre strategier: Udviklingsstrategi, mobilitetsstrategi og markedsføringsstrategi er indbyrdes afhængige og udarbejdelsen af disse sker derfor i en tæt koordinering med kulturog, der indstiller til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Proces for udarbejdelse 2014 November December 2015 Januar/februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Procesplan i kultur- og Procesplan økonomiudvalg og kommunalbestyrelse. Visionsarbejdet forelægges kommunalbestyrelsen. Idefase borgernes idéer til strategien på digitale platforme og stående udvalg og råd og nævns input behandling på møder Forslag til udviklingsstrategi udarbejdes Temamøde i kommunalbestyrelsen om udkast til strategi Tilretning Behandling af forslag til udviklingsstrategi i kultur- og Vedtagelse af forslag til udviklingsstrategi i økonomiudvalg og kommunalbestyrelse Høring af forslag til udviklingsstrategi i stående udvalg og råd Deadline høring Behandling af indkomne forslag i kultur og Godkendelse af udviklingsstrategi i kultur- og Godkendelse af udviklingsstrategi i økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at procesplanen for planstrategi/udviklingsstrategien godkendes, 19

22 Bilag: 1 Åben Bilag Forslag til proces for udviklingsstrategi tidligere fremstilling april 2014.pdf /14 Beslutning i Kultur- og den Tiltrådt. 20

23 10. Fra infrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd P20 14/14446 Åben sag Sagsgang: EU, KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I Danmark har mobilitetsplanlægning oftest været anvendt i de større byer, som har udfordringer med trængsel, støj, manglende fremkommelighed og tilgængelighed, men begrebet har ikke været anvendt i væsentlig grad udenfor de større byer. Behovet for sammenhæng, større mobilitet og fleksibilitet mellem flere forskellige transporttyper er i høj grad også aktuelt udenfor de større byer. Det skyldes en særlig udfordring i store afstande og behov for at tiltrække arbejdskraft og bosætning. Danmark er et af de lande, hvor der pendles oftest og længst for at komme på arbejde. Mere end 40 % arbejder ikke i den samme kommune som den, de er bosat i. Flere undersøgelser viser, at den negative tendens til affolkning i landdistrikterne vil fortsætte, hvis ikke der arbejdes bevidst på at udvikle infrastrukturen, herunder den kollektive trafik og fremme af cyklismen, samtidigt med at der skabes større fleksibilitet mellem transportformerne. I Norddjurs Kommune viser en undersøgelse at antallet af kunder i den kollektive trafik vil falde med 1,3 % inden 2017, hvis der ikke gøres en aktiv indsats på området. Djurslands placering i forhold til Aarhus, Randers og resten af det østjyske vækstcenter, nødvendiggør en styrkelse af mobiliteten. Dette medvirker til at skabe et større udviklingspotentiale for hele den østjyske region og dermed vækst for erhvervslivet, turismen og bosætningen. Det grundlæggende i arbejdet med mobilitet er at skabe større sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer i forhold til den kollektive trafik, bilisme, cyklisme, herunder fremme af mere energivenlige transportformer. Rygraden i en kommende strategi for mobilitet vil være den kommende letbane, men mobilitet handler også om meget andet. 21

24 Forvaltningen foreslår, at Norddjurs Kommune arbejder systematisk på at skabe et bæredygtigt og sammenhængende transportsystem ved tiltag på en række konkrete områder som f.eks.: Styrkelse af den kollektive trafik i samarbejde med Midttrafik Indtænke skolebuskørslen som en del af den almindelige kollektive trafik Skabe et sammenhængende cykelstisystem og nye cykelstier/ruter for at styrke tilgangen til stationerne og busholdepladser Forbedre omstigningsforhold mellem transportformer Stationer og rejseforhold gøres attraktive Forbedre pendler- og cykelfacilliter ved udvalgte stationer, overdækket og aflåst cykelparkering, bedre belysning Udvikling af IT-systemer der giver brugerne af den kollektive transport realtidsinformationer etc. specielt i Grenaa Introduktion af el-cykler og biler i forbindelse med pendlerpladser Etablere og optimere Park and Ride (parkeringsmuligheder) ved stationer og trafikknudepunkter langs den kommende letbane (Trustrup, Grenaa og Rugvænget) Adfærdspåvirkning information og kampagner Fremme overflytning af trafikarbejde fra bil til tog og bus på lange rejser og fra bil til cykel og bus på korte rejser, samt sikre sammenhæng mellem trafikarter. Nyt bybusstem i Grenaa 2016/17 Indarbejde løsninger, der betyder at den regionale timemodel bliver koblet op i forhold til både Aarhus og Randers, så begge byer kan nås på en time med kollektiv trafik uanset, hvor i Norddjurs borgerne bor. Transportsystemet bliver på den måde sammentænkt med Aarhus og den øvrige region. 22

25 For at skabe sammenhæng mellem de forslåede indsatser og målene for projektet, vil det være oplagt at udarbejde en mobilitetsstrategi og en operationel mobilitetsplan. Gennem det sidste halve år har Norddjurs Kommune samarbejdet med Syddjurs Kommune og Midttrafik for at afdække mulighederne for at udarbejde en mobilitetsstategi/plan. Det har resulteret i udarbejdelsen af vedlagte kommissorium, at der er nedsat en styregruppe og en projektgruppe. Projektet er blevet præsenteret for Djurslands UdviklingsRåd (DUR), der anbefalede at arbejde videre med projektet under arbejdstitlen Fra infrastruktur til mobilitet. Efterfølgende har Region Midtjylland meddelt, at regionen gerne vil deltage i projektet. Norddjurs Kommune samarbejder med Midttrafik på at realisere pendlerpotentialet på Djursland med den kommende letbane som rygrad. Projektet Fra infrastruktur til mobilitet kan med fordel udbredes i Business Region Aarhus samarbejdet, der aktuelt arbejder for at skabe vækst i hele den østjyske byregion.business Region Aarhus er ét ud af to store danske vækstcentre med højbefolkningstilvækst og en koncentration af arbejdspladser, institutioner, organisationer, viden og forskning. Sammenhængskraften gør Norddjurs, som en del af den østjyske byregion, til en væsentlig aktør for denne udvikling. Forventet tidsplan: Milepæl # Beskrivelse Tidspunkt M1 Godkendelse af projektbeskrivelse i November 2014 styregruppen M2 Politisk behandling i udvalg November 2014 M3 Politisk behandling i December 2014 byråd/kommunalbestyrelse M4 Projektledelse opstart Januar 2015 M5 Afslutning af forberedelsesfase, herunder Februar 2015 inddragelse af aktører og udarbejdelse af analyser og scenarier. Orientering DUR M6 Politisk orientering i udvalg og Maj-juni 2015 kommunalbestyrelse/byråd samt DUR M7 Afslutning af målsætningsfase, herunder Juli

26 fastsættelse af mål, indikatorer og mobilitetsløsninger M8 Politisk orientering i udvalg og i DUR September 2015 M9 Afslutning af udviklingsfase, herunder Januar 2016 afklaring af ansvar og midler, evalueringsdesign og kvalitetstjek M10 Politisk vedtagelse af mobilitetsplan 1. kvartal 2016 Herefter implementeringsfase Frem til januar Økonomiske konsekvenser For at sikre den nødvendige fremdrift i projektet er det nødvendigt at tilføre projektet ressourcer. Udviklingen af strategien er berammet til 1,6 mio. kr. Det foreslås, at hver af de fire parter bidrager med en ¼ af budgettet. Fordelt med 0,8 mio. kr. i 2015 med et ønske om et tilsvarende beløb i Midttrafik og Region Midtjylland har accepteret fordelingen. Udgiften for Norddjurs Kommune udgør således 0,2 mio. kr. i hvert af årene 2015 og Beløbet dækker udgifter til personale, ekstern konsulenthjælp samt udgifter til borgerinddragelse og evaluering. Udgifter til konkrete mobilitetsløsninger er ikke indregnet. Norddjurs Kommunes andel af udgiften foreslås finansieret ligeligt mellem erhvervsudvalgets udviklingspulje og miljø- og teknikudvalgets budget til kollektiv trafik. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. kommissorium godkendes, 2. erhvervsudvalget bevilger 0,1 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. i 2016 fra udviklingspuljen, 3. miljø- og teknikudvalget bevilger 0,1 mio. kr. i 2015 og 0,1 mio. kr. i 2016 fra budgettet til kollektiv trafik Bilag: 1 Åben Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf /14 24

27 Beslutning i Erhvervsudvalget den Punkt 1 og 2 tiltrædes. Punkt 3 behandles af miljø og teknikudvalget. Beslutning i Kultur- og den Punkt 1 tiltrædes. Punkt 2 og 3 behandles af de relevante udvalg. 25

28 11. Orientering om "Landbruget i landskabet" P15 10/19667 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune deltager i projektet Landbruget i landskabet, som startede i 2010 og har været i proces siden og skal være afsluttet i foråret Projektet er finansieret gennem fondsmidler og medarbejdertimer fra de to kommuner. Videncenter for landbrug er tovholder på projektet. Produktet af projektet er en metode, som i fremtiden kan bruges som et redskab til at udarbejde udviklingsplaner for større landbrug. Redskaberne skal tilgodese relevante forhold både i forhold til det åbne land, landmand, kommune og interessenter. Redskaberne skal ligeledes indgå i arbejdet med en ændring af både planlov og miljølov, som er gældende for området. Kommunernes fysiske planlægning for det åbne land i forhold til landbrugets bygningsmæssige produktionsapparat har i hovedtræk været landbrugets domæne. Det vil sige, at kommunerne ikke har foretaget arealreservationer til landbrugserhvervets produktionsapparatet ligesom i byområderne, hvor der planlægges for lokalisering af virksomheder. Landbruget som erhverv har ændret sig på to fronter. Det ene er landbrugets strukturudvikling med stadig større bedrifter, der ofte består af spredte opkøb af ejendomme. Disse bedrifter har på grund af deres størrelse og produktion behov for at kende rammer og muligheder og dermed mindske usikkerheden for drift og udvikling i fremtiden. Det andet er samfundets stadigt stigende forventninger til landbruget, udmøntet i specifik lovgivning og regulering dels i forhold til produktionen og dels i forhold til fremtidige udviklingsmuligheder. Det er kommunernes opgave at sørge for, at gældende love og regler i forhold til landbrugsdrift overholdes, ligesom det er kommunen, der skal udmønte nye tiltag inden for området. I Norddjurs Kommune har man udarbejdet en jordbrugsanalyse, der har til formål at udpege de bedst egnede arealer for landbrugsproduktion i det åbne land i forhold til 26

29 landbruget. Det vil sige, at kommunerne planlægger for benyttelse - at de bedste arealer udnyttes til produktion og beskyttelse at de mest værdifulde landskaber bevares. Landmændene planlægger ud fra en virksomheds synsvinkel hvor kan der findes udvidelsesmuligheder for produktionen og på bedriften. Begge parter er underlagt et tilladelses- og kontrolsystem, der ikke i sin nuværende form motiverer til helhedstænkning, planlægning og bæredygtig udvikling. Derfor har Videncenter for landbrug, Norddjurs Kommune, Hjørring Kommune, Djursland Landboforening og Landbo Nord indledt et samarbejde med Aalborg Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser om at finde nye veje for planlægningen af landbruget i landskabet. Med kommunerne som omdrejningspunkt og koordinatorer for planlægningen, har samarbejdet udarbejdet udviklingsplaner for to landmænd i Norddjurs Kommune, lige som der er udarbejdet udviklingsplaner for landmænd i Hjørring Kommune. I arbejdet med udviklingsplanerne er der afholdt værdimøder med landmænd og møder med relevante interessenter. Værdimøde er et møde, hvor kommune, landmand og rådgivning mødes, og hvor landmanden bliver interviewet om, hvordan han driver sin landbrugsejendom, og om hvordan han ser sin rolle som fremtidens landmand. Udvalget vil blive præsenteret for det endelige resultat af arbejdet inden sommerferien Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og den Til efterretning. 27

30 12. Orientering - områdefornyelse Grenaa P15 13/12475 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Lukning af Mogensgade: I uge 42 og 43 blev forsøget med at lukke en del af Mogensgade for gennemkørende biltrafik afviklet. Forsøget er en del af arbejdet med trafikanalysen, hvor der bliver opstillet en række scenarier for afviklingen af trafikken i midtbyen. Scenarierne skal bruges som grundlag for det videre arbejde med planen for Den attraktive midtby. Lukningen af Mogensgade vakte en del opsigt i pressen, og der var en overvægt af negative kommentarer og udtalelser. Forvaltningen har dog også fået positive henvendelser. Forsøget blev evalueret via en spørgeundersøgelse, der blev foretaget i midtbyen under forsøget, samt ud fra trafiktællinger og vurderinger af forsøgets betydning for sammenhængen mellem pladserne. Evalueringen bliver en del af vurderingen af relevante trafikscenarier. Onsdag den 29. oktober 2014 blev det første møde i følgegruppen for Den attraktive midtby afholdt. Der var et fint fremmøde med 9 ud af 12 inviterede. Mødets formål var primært at definere gruppens rolle. (deltagerliste og referat vedlagt) Følgegruppens rolle er at være sparringspartner for forvaltningen, og dermed være med til at kvalificere planen for de centrale pladser og gader i Grenaa. Der vil blive afholde mindst to møder i gruppen i løbet af foråret Der blev til mødet udtrykt en generel opbakning og engagement i projektet. Flere pointerede deres interesse i at støtte aktiviteter på pladserne. Medlemmerne vil alle deltage i og bidrage til den kommende proces. Det blev forslået at supplere gruppen med repræsentanter fra den selvorganiserede Grenaagruppe. Forvaltningen gør opmærksom på, at gruppen allerede er repræsenteret ved Jesper Jul og Carsten Thygesen, som er medlem af den selvorganiserede Grenaa-gruppe. 28

31 Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Deltagere i følgegruppen for Den attraktive midtby /14 2 Åben referat fra 1. følgegruppemøde Den attraktive midtby.docx /14 Beslutning i Kultur- og den Til efterretning. 29

32 13. Arbejdsmarkedspolitik P22 14/5478 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik for Norddjurs Kommune. Formålet med en arbejdsmarkedspolitik er, at den skal sætte ambitionsniveau, retning og ramme for beskæftigelsesindsatsen og tilgrænsende indsatser i Norddjurs Kommune i de kommende år. Arbejdet med at formulere en arbejdsmarkedspolitik blev påbegyndt med afholdelse af en konference den 11. september På konferencen havde politikere, samarbejdspartnere, Handicaprådet, Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og andre aktører på arbejdsmarkedsområdet mulighed for at drøfte principperne for den kommende arbejdsmarkedspolitik. På baggrund af de centrale budskaber fra konference er der udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsmarkedspolitik for Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og have ansvar for eget arbejdsliv. Inden for de lovgivningsmæssige rammer vil Norddjurs Kommune arbejdsmarkedspolitiske VISION derfor være, at borgeren understøttes i sin ambition om at have et arbejdsliv med den tryghed, der følger af at have et fast arbejde og mulighed for uddannelse og vejledning. De bærende principper for arbejdsmarkedspolitikken er: Arbejdsmarkedsindsatsen skal tage afsæt i, at flest mulige skal være en del af arbejdsmarkedet i overensstemmelse med den arbejdsmarkedspolitiske vision 30

33 Arbejdsmarkedsindsatsen bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, og det derfor gælder om at få ressourcerne frem hos den enkelte ledige Et tæt samarbejde med virksomhederne om arbejdsmarkedsindsatsen gavner alle - både virksomheder, beskæftigede og ledige Borgerne skal blive selvforsørgende med tidlig, tilpas, aktiv og målrettet beskæftigelsesindsats, så ledighedsforløbet bliver så kort som muligt Derfor skal beskæftigelsesindsatsen have som bærende princip, at ressourcerne hos hver enkelt borger skal fremmes, og at virksomhederne skal anspores til og støttes i at være rummelige. Norddjurs Kommune ønsker at arbejde ud fra princippet om mindst mulig indgriben, dvs. den mindst indgribende løsning altid skal have første prioritet. Dette er et princip, der ligger implicit i lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet, hvor der findes regler som sikrer, at mindre vidtgående redskaber som udgangspunkt afprøves før mere vidtgående redskaber kommer i spil. I forslaget til arbejdsmarkedspolitikken indgår en række mål og sigtepunkter: Fremme jobskabelsen i virksomhederne Flest mulige borgere på arbejdsmarkedet Understøtte at arbejdsstyrkens kompetencer matcher virksomhedernes behov Medvirke til at de unge i kommunen får uddannelse og job Skabe rum til borgere med andre udfordringer en ledighed på arbejdsmarkedet Udvikle indsatsen sammen med vores samarbejdspartnere 31

34 For hvert af ovenstående mål er der også opstillet nogle delmål, der skal understøtte, at Norddjurs Kommune kan leve op til de arbejdsmarkedspolitiske mål. Alle mål og delmål er indarbejdet i forslag til arbejdsmarkedspolitik. Forslaget sendes til høring fagudvalg, LBR, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ældrerådet, Ungdomsrådet, det lokal MED udvalg og andre interessenter med frist for høringssvar den 2. december Økonomiske konsekvenser Der er i budget for 2015 afsat 1,5 mio. kr. og i overslagsårene 1,0 mio. kr. til igangsættelse af aktiviteter i forbindelse med vedtagelse af arbejdsmarkedspolitikken. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedspolitikken godkendes og sendes til høring. Bilag: 1 Åben Vækst på et arbejdsmarked for alle - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkendte arbejdsmarkedspolitikken og sender den til høring. Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget ser gerne et bedre samarbejde mellem arbejdsmarkedsudvalget og erhvervsudvalget og en bedre sammenhæng mellem erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet gerne med én indgang til Norddjurs Kommune Beslutning i Kultur- og den Kultur- og vil fremhæve kultur- og fritidsområdets betydning for tiltrækning- og fastholdelse af nye arbejdspladser og derfor for Vækst på et arbejdsmarked for alle. 32

35 14. Høring af kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice P23 14/7260 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, ØK, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice i Norddjurs Kommune. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget og i kommunalbestyrelsen) borgerbetjeningen i borgerservice. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. For alle henvendelse til Borgerservice gælder det overordnede mål, at borgeren skal føle sig velkommen og velbetjent. Dialogen med borgerne skal være præget af ligeværdighed og gensidig respekt. Medarbejderne i Borgerservice har ansvaret for at sikre, at kommunikationen foregår på et forståeligt sprog. Borgerservice vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med Borgerservices medarbejdere. Borgerbetjeningen i Borgerservice tager udgangspunkt i, at en henvendelse så vidt muligt skal løses med det samme af den rette medarbejder, så borgerne undgår unødig ventetid. Borgerservice findes på Rådhuset i Grenaa, samt i forbindelse med bibliotekerne i Auning og Ørsted i mindre omfang. Mange af borgerservices opgaver foregår via digital selvbetjening, hvor borgerne via borger.dk indberetter oplysninger eller ansøger om forskellige ydelser, hvorefter 33

36 Borgerservice undersøger og behandler oplysningerne. Kommunens borgere kan få vejledning til brug af selvbetjeningsløsninger ved henvendelse til Borgerservice eller den digitale hotline, lige som kommunes biblioteker også kan vejlede i brugen af de digitale løsninger indenfor borger.dk. Kvalitetsstandarden beskriver de opgaver, som Borgerservice løser, samt den service borgerne kan forvente i forbindelse med deres henvendelse til Borgerservice. Forslaget sendes i høring til fagudvalg, lokal MED-udvalg for Jobcentret og Borgerservice, Integrationsrådet, Handicaprådet, Ældrerådet, Ungdomsrådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd) med frist for høringssvar den 28. november Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at kvalitetsstandarden godkendes og sendes til høring. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for borgerbetjening i Borgerservice.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender kvalitetsstandarden og sender den til høring. Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget opfordrer til, at der sættes fokus på optimering af telefonservice i hele organisationen. Beslutning i Kultur- og den Kultur og tilslutter sig bibliotekernes vigtige opgave i forhold til vejledning af borgerne i brugen af digitale løsninger og finder det vigtigt, at Norddjurs Kommune løbende sikrer, at personalet er relevant og godt uddannet. 34

37 15. Beslutning om anvendelse af midler til talentudvikling inden for klassisk musik G01 14/15718 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Kultur- og fik på udvalgets møde den 22. september 2014 forelagt en sag om, at Musikforeningen Djurs Barok har besluttet at nedlægge foreningen på en generalforsamling i juni måned Foreningens formål var udbredelse af kendskabet til historisk musik, herunder beslægtede genrer som f.eks. folkemusik og kirkemusik gennem afholdelse af koncerter, undervisnings- og kursusvirksomhed og festivals for gammel musik. Kultur- og godkendte i den forbindelse en indstilling om, at det budget, som er afsat i 2015 og overslagsårene på kr. årligt som driftstilskud til Djurs Barok, fremover afsættes til koncertaktiviteter målrettet den klassiske musik. Beslutningen indeholdt ligeledes beslutning om, at forvaltningen anmodes om at komme med forslag til, hvordan beløbet i samarbejde med Kulturskolen Norddjurs kan anvendes til en strategisk, langsigtet styrkelse af talentudviklingen indenfor klassisk musik. Kulturskolen Norddjurs stiller i den forbindelse følgende forslag til to områder, hvor midlerne kan anvendes til den klassiske musik: 1. Styrkelse af den individuelle talentundervisning ved at sikre, at talentfulde elever modtager 30 minutters talentundervisning mod ordinært 20 minutters undervisning. Den kommunale merudgift ved 10 elever udgør kr. årligt. 2. Afholdelse af koncerter med optræden af talentelever på folkeskoler og ved kulturskolens koncerter på slotte, herregårde og kulturinstitutioner. Dette tiltag laves for at vise den klassiske musik og skabe bedre rekruttering til kulturskolens klassiske aktiviteter: Fire koncerter skønnes at koste kr. Endelig skal Go Nut s, som er skolens store-nørde-dag afsluttes ved optræden med et nyt opsat stykke klassisk musik. 35

38 Kulturskolen Norddjurs vil endvidere afdække samarbejdsmulighederne med forvalteren af Sostrup Slot og forsøge, om det er muligt at lade vore klassiske talenter optræde i slottets klassiske rammer. Økonomiske konsekvenser Økonomien til udvikling af talentmiljøet inden for klassisk musik er afsat i kulturområdets driftsbudget som driftstilskud til foreningen Djurs Barok, hvor der for budget 2015 og overslagsår årligt er afsat 0,032 mio. kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslaget fra Kulturskolen Norddjurs om anvendelse af midlerne til den klassiske musik på 0,032 mio. kr. årligt af de for 2015 og overslagsår afsatte tilskudsmidler til foreningen Djurs Barok godkendes. Beslutning i Kultur- og den Godkendt. 36

39 16. Beslutning om forøgelse af driftstilskud til Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup G01 13/12800 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup er det statslige og nationale museum for landbruget, landbokulturen, landbrugets følgeindustrier og måltidets kulturhistorie og dermed en vigtig del af den danske kulturhistorie. Museet sorterer under Kulturministeriet jævnfør museumslovens kapitel 5. Museet er det eneste af de statslige museer, der ligger udenfor københavnsområdet. Norddjurs Kommune har samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup på en række områder, herunder projektsamarbejde, turisme, beskæftigelse bl.a. af voksenhandicappede, kulturarrangementer m.v. Museet er blevet pålignet betaling af dækningsafgift af kommunalbestyrelsen siden Dækningsafgiften udgør for , mio. kr. Ifølge oplysninger fra museet er dette via resultatkontrakt blevet delvist kompenseret for udgiften af staten, men således at statens bidrag løbende udfases for helt at ophøre fra For 2014 udgør statens kompensation 0,1 mio. kr. Norddjurs Kommune har ikke mulighed for at fritage museet for betaling af dækningsafgiften, idet der ud fra en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning ikke er lovhjemmel til at undlade opkrævning af dækningsafgift for enkelte ejendomme tilhørende staten. Norddjurs Kommune har været i forhandlinger med museet om situationen, da museets økonomi er alvorligt belastet, der betyder, at mere drastiske tiltag må iværksættes med risiko for nedgang i aktivitetsniveau og omsætning. Kommunalbestyrelsen har for 2014 besluttet at afsætte et ekstraordinært tilskud på 0,500 mio. kr. som led i sikring af museet som en væsentlig attraktion og til sikring af et museum på et kvalitativt acceptabelt niveau. Tilskuddet blev kun afsat i

40 På grundlag af behandling af sagen på kultur- og s møde den 28. april 2014 har borgmester Jan Petersen henvendt sig til kulturminister Marianne Jelved med anmodning om at Kulturministeriet genovervejer størrelsen på det statslige tilskud til museet. Den 26. september har der på kulturminister Marianne Jelveds foranledning været afholdt et møde mellem embedsmænd fra Kulturministeriet og repræsentanter for Norddjurs Kommune, herunder borgmester Jan Petersen og udvalgsformand Else Søjmark. Ved skrivelse af 20. oktober 2014 meddeler kulturminister Marianne Jelved, at ministeriet i forlængelse af mødet øger det statslige tilskud til museet med 0,250 mio. kr. årligt fra 2015, idet ministeriet har noteret sig, at Norddjurs Kommune fra og med 2015 ligeledes bidrager med 0,250 mio. kr. Af det vedtagne budget fremgår, at der til Museumsformål som ny driftsudgift er afsat 0,300 mio. kr. i 2015 og 0,500 mio. kr. i overslagsårene 2016, 2017 og Anvendelsen af beløbet er ikke nærmere defineret i den indgåede budgetaftale. Økonomiske konsekvenser Der kan opstilles følgende: Tabel i mio. kr. År 2015 År 2016 År 2017 År 2018 Afsat til museumsformål 0,300 0,500 0,500 0,500 Landbrugsmuseet Gl. Estrup forslag om tilskud i denne sag -0,250-0,250-0,250-0,250 Restbudget til museumsformål, der endnu ikke er udmøntet 0,050 0,250 0,250 0,250 Da landbrugsmuseet ligeledes tilgodeses med 0,250 mio. kr. årligt fra Kulturministeriet, medfører dette et yderligere årligt samlet tilskud fra stat og kommune på i alt 0,500 mio. kr. årligt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der ydes et kommunalt driftstilskud til Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup på 0,250 mio. kr. i 2015 og med effekt i overslagsårene, finansieret af det afsatte budget til museumsformål. 38

41 Beslutning i Kultur- og den Tiltrådt. 39

42 17. Ansøgning FDF Lyngby-Trustrup om lokaler på Skolegade 15, Trustrup G07 14/191 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Den gamle børnehave Børnenes hus, Skolegade 15, Trustrup, er taget ud af drift efter at aktiviteten er flyttet til Børnebyerne i Lyngby. Ejendommen har stået ubenyttet hen, mens afklaringen af planforholdene har fundet sted. Bygningerne består af en rødstensbygning, som ifølge BBR er på 435 m 2, en barak på 173 m 2 samt en garage på 130 m 2. FDF Lyngby-Trustrup har rettet henvendelse til forvaltningen, fordi de mangler nye lokaler, efter at deres tidligere aftale om lokaler i præstegården i Lyngby er ophørt. Spejderne er interesseret i at anvende en del af bygningerne i Skolegade til deres aktiviteter. Spejderne kan ikke anvises et almindeligt klasselokale, da spejderne har brug for at kunne opmagasinere udstyr. Den mest velegnede bygning til spejdernes aktiviteter og depot er murstensbygningen på 435 m 2 med tilhørende udenoms- og garagearealer. I øjeblikket anvender spejderne den gamle barak på grunden til deres aktiviteter. Der kan opstilles to løsningsforslag, enten et låneforslag identisk med den model, som anvendes af spejderne i Ørsted eller alternativt et forslag med overdragelse af ejerskab Forslag 1: Ejendommen udlånes til spejderne på følgende betingelser: Spejderne påtager sig den indvendige og den udvendige vedligehold af vinduer, døre og udhæng. Bygningerne skal fremstå som alm. vedligeholdt. Spejderne betaler omkostningerne til ejendommens almindelige drift, men ikke husleje. Spejderne giver andre foreninger og borgergrupper i lokalområdet adgang til at benytte huset mod en betaling, der svarer til de faktiske merudgifter, som dette påfører spejderne. Norddjurs Kommune påtager sig den udvendige vedligeholdelse af klimaskærm og tekniske installationer jf. erhvervslejelovens bestemmelser. 40