1A: Skolestruktur og distrikter. 1B: Administration og ledelse Skole. 1C: Administration og ledelse Dagtilbud.

Transkript

1 Hillerød Kommune 28. marts 2008 Budgetanalyse gruppe 1. 1A: Skolestruktur og distrikter. 1B: Administration og ledelse Skole. 1C: Administration og ledelse Dagtilbud. 1

2 Hillerød Kommune 28. marts 2008 Budgetanalysegruppe 1. Indledning. Denne budgetanalyse er sammensat af tre enkeltanalyser. 1A Skolestruktur og distrikter 1B Administration og ledelse Skole 1C Administration og ledelse Dagtilbud. De tre analyser er ikke skrevet sammen til én sammenhængende analyse, men man vil kunne læse sig frem til, at især analyserne 1B og 1C på områder har snitflader til hinanden. Vi har i analysegruppen valgt denne model, i en erkendelse af, at Daginstitutionernes og Skolernes virkeligheder er mere forskellige end ens. Vi har ikke haft tid og ressourcer til at gennemføre en dybdegående budgetanalyse. Derfor ser vi, i analysegruppen, denne budgetanalyse som en For-analyse, der kan give nogle vigtige pejlemærker i forhold til, hvor der er reelle rationaliseringsgevinster og hvor der ikke er rationaliseringsgevinster. Specielt afsnit 1A, der reelt er en Kapacitetsanalyse på skoleområdet (i Vestbyen), er der tale om en For-analyse. Denne kapacitetsanalyse vil kræve en efterfølgende tilbundsgående analyse, der sikrer, at alle sten er blevet vendt, inden der træffes politiske beslutninger, der har konsekvenser for hele lokalområder i kommunen. I forhold til den samlede budgetanalyse (afsnit 1A, 1B og 1C) kan vi allerede nu konstatere, at det er indenfor skolestrukturen og udnyttelsen af vores samlede skolekapacitet, at rationaliseringsgevinsterne skal findes. Hermed følger analyseafsnittene 1A, 1B og 1C. Hvert afsnit samler op og konkluderer og giver både administrative og politiske anbefalinger. 2

3 Indholdsfortegnelse Budgetanalyse 1A, 1B og 1C. Forside Side 1 Indledning Side 2 Indholdsfortegnelse Side 3 Budgetanalyse 1A Formål Side 4 Resume Side 4 Afgrænsning Side 6 Metodevalg Side 8 Analyse Side 11 Resultater Side 34 Implementering Side 34 Indstilling Side 35 Budgetanalyse 1B Formål Side 36 Resume Side 37 Afgrænsning Side 38 Metodevalg Side 38 Analyse Side 39 Resultater Side 46 Økonomi Side 46 Implementering Side 46 Indstilling Side 47 Budgetanalyse 1C Formål Side 48 Resume Side 48 Afgrænsning Side 48 Metodevalg Side 48 Analyse Side 49 Ledelse Side 54 Nøgletal for Dagtilbudsområdet Side 60 3

4 Budgetanalyse 1A: Skolestruktur og distrikter 1. Formål Målet for analysen er at skabe et grundlag for bæredygtige skoler, der har en fornuftig driftsøkonomi, en fysisk størrelse og rammer, der giver mulighed for at tilrettelægge en undervisning tilpasset den gældende lovgivning, kommunens økonomi og tidens krav. 2. Resume Denne analyse har opstartet en proces, og forsøger på baggrund af den seneste befolkningsprognose fra 2008 at sættes fokus på, hvilke udfordringer og muligheder kommunen har som følge af udbygning af nye boligområder og dermed pres på kapaciteten på skoleområdet. I analysen afdækker vi i 5 af 6 scenarier den fysiske kapacitet på skolerne sammenholdt med elevtallet. En mere tilbundsgående analyse af de udvalgte skolers kapacitet vil være nødvendig, da vi af tidsmæssige og ressourcemæssige årsager udelukkende har valgt at tage udgangspunkt i skolernes elevtal og antal klasselokaler. Når de igangværende skolebyggerier på Alsønderup Skole, Brødeskov Skole, Skanseskolen og Sophienborgskolen er afsluttet, vil der ifølge prognosetallene være overensstemmelse mellem antallet af elever og antallet af klasseværelser på hovedparten af skolerne i Hillerød Kommune. Det er dog ikke tilfældet i den vestlige del af kommunen, hvor elevtallet stiger og der er brug for udbygning på skoleområdet. Stigningen i elevtallene er ikke helt så stort ifølge befolkningsprognosen fra 2008 som udviklingen tegnede sig i 2007, forklaringen er bl.a. kommunens opkøb af jord i Skævinge. Skoleprognose 2008 forventes behandlet og vedtaget i april Med bevarelse af den nuværende skolestruktur er der følgende udfordringer: Udbygning af Gørløse Skole med 6 klasselokaler før Udbygning af Skævinge Skole. (der ligger en Helhedsplan der skal revideres) Udbygning af Ålholmskolen. Ved en ændring af den nuværende skolestruktur opstår følgende muligheder: Hvis eleverne fra Gørløse Skole fortsætter skolegangen i 4. klasse på Skævinge Skole, tilpasses elevtallet på Gørløse Skole til lokalekapaciteten, og anlægsudgifter til udbygning af 7 lokaler på skolen undgås. Gørløse Skole bliver dermed en forskole med elever fra bh. kl. -3. kl. 4

5 Der er fortsat behov for udbygning på Skævinge Skole. Presset i udskolingslokalerne kan lettes, hvis eleverne fra Ll. Lyngby Skole fortsætter skolegangen efter 6. klasse på Ålholmskolen. Ålholmskolen har alt andet lige - kapacitet til at huse eleverne fra Ll. Lyngby Skole. Indtil 2011 vil kapaciteten udnyttes fuldt ud. Efter 2011 vil der være behov for at udbygge skolen, eller at ændre på skoledistriktet, således at antallet af elever på skolen tilpasses kapaciteten. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at anbefale ændringer i Sophienborgskolens og Ålholmskolens skoledistrikter. Det er derfor nødvendigt at følge udviklingen og lave en skoledistriktsanalyse i Der bliver ledig kapacitet på Hillerødsholmskolen og det bør overvejes, om eleverne fra Gadevang skole kan starte på Hillerødsholmskolen i bh. kl. i Det bør undersøges, om Hillerød Pædagogseminarium kan indgå i et mageskifte i forbindelse med Professionshøjskolens planer om at købe grunden ved Hillerød Station, til opførsel af Campus. For et mageskifte taler hensynet til de pædagogiske muligheder og at der er tale om et solidt byggeri som på nuværende tidspunkt anvendes til undervisning. Elevsammensætningen på Skanseskolen vil blive anderledes, hvis der laves om på skoledistriktet - ved frivillig spredning eller ved flytning af modtagelsesklasserne. Der er mange lag, der skal afdækkes, før der kan træffes politiske beslutninger om ændring af skoledistrikter og skolestruktur. Processen er kun lige startet og dialogen må fortsætte. Vi ved, at der ofte er mange følelser forbundet med at ændre på disse forhold og at skoleforhold optager mange i nærområdet. Derfor er en mere tilbundsgående analyse end denne påkrævet. 5

6 3. Afgrænsning Baggrund for udvælgelse af fokusområderne i analysen. De skoledistrikter, der særlig bliver behandlet i denne analyse, er kendetegnet ved, at der sker en udbygning af boliger i området og elevtallet på skolerne stiger. Baggrund for at udarbejde analysen: Økonomien i kommunen er trængt. Der er byggeprojekter i gang på Alsønderup Skole, Brødeskov Skole, Skanseskolen og på Sophienborgskolen. Disse projekter er igangsat på baggrund af tidligere skoleprognoser og den samlede bevilling til anlæg på skoleområdet fremgår af skemaet på næste side. 6

7 Anlægsplan for udvalgte skoler Kilde: Budgetforlig 2008 Bev. I alt Tidl Brødeskov Udbygning Brødeskovskolen Vendeplads Brødeskov Skole Hal Brødeskov Skole Alsønderup Udbygning af Alsønderup Etablering af pavillon på Alsønderup skole Sophienborg Skoleudbygninger- Sophienborg Skoleudbygninger- Sophienborg Sophienborg fase 2, mellemtrin Sophienborg hovedhus Skævinge Skole Skanseskolen Renovering af Skanseskolen Kompetancecenter skanseskolen Gørløse Gørløse Skole

8 Alsønderup Skole får planlagt udbygning Brødeskov Skole udbygges og får samlingssal Skanseskolens renovering færdiggøres Skævinge Skole udbygges Sophienborgskolen bygges færdig med der fortrukne Omegaprojekt samt en midlertig hal. Hertil kommer en renoveringspulje på 6 millioner kroner over 3 år, til brug for blandt andet Ålholmsskolen, Frederiksborg Byskole, Kulsvierskolen og Uvelse Skole. Da byggepriserne i de seneste år er steget voldsomt - ikke mindst pga. manglen på arbejdskraft - er byggerierne blevet dyrere end forventet. I analysen, der skal betragtes som en foranalyse, vil vi søge at finde forslag til: Hvordan kan vi udnytte den nuværende kapacitet bedre? Kan vi samle nybyggeri for derved at spare anlægskroner? Kan eksisterende bygninger i Vestbyen købes, så der ikke skal bygges så mange nye kvadratmeter? 4. Metodevalg Prognose over antal af elever og kapacitet på udvalgte skoler. Tidsplanen for udarbejdelse af denne analyse falder sammen med udarbejdelse og godkendelse af befolkningsprognosen for For at kunne levere et produkt den , har vi været i et tæt kapløb med tiden. Vi startede med at anvende befolkningsprognosen for 2007, men da befolkningsprognosen fra 2008 var klar i starten af marts, viste det sig, at der er store ændringer i netop de skoledistrikter, vi arbejder med i forhold til prognosen fra Alle data og grafer bygger på befolkningsprognosen for For at prognosen skal blive så retvisende som muligt, har vi anvendt: de faktiske elevtal, der er tilgængelige den for elever, der skal starte i 1.-9 kl. pr de afklarede elevtal der er tilgængelige for elever der starter i bh. kl elevtal på de elever, der bliver samlet i Kompetencecenteret på Skanseskolen pr Skolernes optageprocenter, der anvendes i prognoserne, er udregnet på baggrund af et gennemsnit for de sidste 5 år. Der er fra skole til skole forskel på, hvor mange af eleverne i distriktet, der går på distriktsskolen. Dette er der taget højde for, idet beregningerne bygger på forskellige optageprocenter, der er udregnet på baggrund af et gennemsnit for de sidste 5 år. Sophienborgskolen er en ny skole og dér er optageprocenten beregnet ud fra de aktuelle tal i I alle prognoser har vi valgt perioden

9 I prognosen skal der være mere end 27 elever i en klasse, før der udløses endnu en klasse. I flere af scenarierne har vi valgt at vise, hvad der sker, hvis ændringen træder i kraft i Det er vigtigt at understrege, at der her er tale om eksempler og scenarier, der skal belyses og drøftes yderligere, idet der ikke er truffet beslutninger om at gennemføre ændringer. Den demografiske udvikling i Hillerød Som det ses af figuren stiger antallet af 6-16 årige og topper - alt andet lige - i 2012 med 7668 elever. Dette niveau fortsætter - alt andet lige - til 2015, hvor antallet af 6-16 årige falder til Faldet udgør 155 elever svarende til 2 %. Kilde: Befolkningsprognose 2008,Forventede befolkningsudvikling for hele kommunen for 6-16 årige Hillerød Kommune. Pædagogiske forudsætninger, der ligger til grund for analysen: I analysen har vi valgt at benytte de tidligere udmeldte politiske beslutninger i Gl. Hillerød Kommune: Skolestørrelser max. 800 elever Klassestørrelse: elever Målsætningen om skolestørrelser efterleves p.t. ikke, da der på Hillerødsholmskolen er 923 elever og på Kulsvierskolen er 837 elever alligevel fastholder skoleafdelingen målsætningen og arbejder på at opfylde den. Målsætningen, om en klassestørrelse på mellem 18 og 24 elever, opfyldes med en enkel undtagelse i det klassekvotienten på Gørløse Skole i gennemsnit er 17 elever. Gennemsnittet i Hillerød kommune som 9

10 helhed er 20 elever. Kilde: Kvalitetsrapport skoleåret 2006/2007 Hillerød kommune side 31. I analysen nedenfor har vi i scenarierne valgt at sætte fokus på skoleområdet, særligt antallet af elever og klasser samt klasselokaler. Ændringer i skolestørrelse vil få betydning for flere faktorer, bl.a. behovet for faglokaler og kapacitet til SFO er og klubber. De er ikke medtaget i analysen. Behovet må undersøges og beskrives. Økonomiske forudsætninger. Ejendomscentret, Hillerød Kommune har oplyst følgende overslagspriser, der er baseret på erfaringer fra de igangværende skolebyggerier. Nybyggede klasselokaler i 2008 bør være min. 75 m² inkl. tilhørende gangarealer, dertil kommer toiletter. Nybyggede faglokaler bør være min. 125 m² inkl. tilhørende gangarealer Overslagspris pr. m²: kr. for nybyggede klasseværelser, kr. for faglokale 1 klasselokale koster ca. 1,65 mio. kr. 1 faglokale (125 m²) koster ca. 2½ mio. kr. 10

11 5. Analyse Nedenstående 5 af 6 scenarier afdækker den fysiske kapacitet på skolerne sammenholdt med elevtallet. Formålet er at vise behovet for kapacitet i udvalgte skoledistrikter, i perioden fra Det sidste og 6.scenarie omhandler udelukkende ændringer indenfor Skanseskolens distrikt. Scenarie 1 Hvis der ikke laves ændringer til den nuværende skolestruktur og distrikter Boligudbygningen i den vestlige del af Hillerød og i Skævinge og den demografiske udvikling viser, at der bliver behov for: Udbygning af Gørløse Skole, Skævinge Skole samt færdiggørelse af Sophienborgskolen. Scenarie 2 Gørløse Skole bliver en forskole fra bh. kl. til 3. Klasse. Eleverne fortsætter i klasse på Skævinge Skole. Eleverne fra Lille Lyngby Skole fortsætter i kl. på Ålholmskolen. Scenarie 3 Analyse af befolkningsudviklingen i Ålholmskolens og Sophienborgskolens distrikt. Er der kapacitet til at optage nogle af eleverne på Hillerødsholmskolen eller på Alsønderup Skole? Hvilke veje/områder kan i givet fald flyttes? Scenarie 4 Eleverne fra Uvelse Skole fortsætter på Brødeskov Skole med 1 spor. Er der noget i demografien, der taler for at der bliver to spor i Uvelse? Sker der en voldsom vækst i elevtallet på Brødeskov Skole? Scenarie 5 Alle elever samles i overbygningen i Vestbyen et sted på en overbygningsskole. Scenarie 6 Muligheder for ændringer i Skanseskolens distrikt 11

12 Scenarie 1: Hvis der ikke laves ændringer til den nuværende skolestruktur og distrikter Boligudbygningen i den vestlige del af Hillerød og i Skævinge og den demografiske udvikling viser, at der bliver behov for: Udbygning af Gørløse Skole Ifølge prognosen stiger elevtallet på Gørløse Skole fra 117 elever til 206 elever fra 2008 til 2015, derefter vil elevtallet ifølge prognosen falde en smule. Stigningen udgør 89 elever svarende til 76 %. 12

13 Kapaciteten er i 2008: 6 almindelige klasselokaler mellem m² og 1 meget lille klasselokale på 28 m². I 2009 vil der være behov for 1 ekstra klasselokale. I 2010 vil der være behov for 2 klasselokaler. Der er behov for at udbygge skolen med yderligere 7 klasselokale, for at skabe plads til alle eleverne i prognoseperioden. Hvis der ikke ændres ved skolestrukturen, skal der laves en undersøgelse af faglokalerne på skolen, idet skolens elevtal fordobles og presset på faglokalerne derved stiger. 13

14 Udbygning af Skævinge Skole Ifølge prognosen stiger elevtallet igennem hele perioden og det ser ud til at stigningen fortsætter ud over prognoseperioden. I 2008 er der 455 elever dette tal stiger ifølge prognosen til 712 elever i Stigningen udgør 257 elever svarende til 56 %. Der er tale om en ændring i forhold til befolkningsprognosen fra 2007! Ifølge den ville Skævinge Skole i 2015 få et elevtal på 795 elever. Forskellen på 83 elever svarer til, at der er behov for 3 klasselokaler mindre. Tre klasselokaler kan medføre en mindre anlægsudgift på 3x 1,65 mio. kr. svarende til ca. 5 mio. kr. Som det ses af nedenstående graf er kapaciteten i klasselokaler. Skolens geografi gør det vanskeligt at udnytte kapaciteten optimalt, i det indskolingsafdelingen, på den ene side af vejen har et klasselokale i overskud, mens udskolingen på den anden side af vejen kommer til at mangle et lokale. Skolelederen oplyser, at hvis specialklassen og evt. ungdomsklubben flytter, vil der kunne skabes flere klasselokaler i udskolingen. Dette vil dog imidlertid blot flytte kapacitetsproblemet fra skole til klubområdet. Der er behov for at udbygge Skævinge Skole, idet der på sigt kommer til at mangle klasselokaler og faglokaler. Den foreliggende udbygningsplan bør gennemgås på ny og justeres i forhold til behovet. 14

15 Udbygning af Sophienborgskolen. Ifølge prognosen stiger antallet af elever fra 209 elever i 2008 til 401 elever i Stigningen udgør 192 elever svarende til 48 %. Samtidig ved vi, at optagelsesprocenten er meget høj i 2008, hvor skolen er flyttet ind i nye bygninger. Der starter 3 børnehaveklasser mod forventet 2 15

16 børnehaveklasser. Fortsætter denne udvikling bliver skolen 3 sporet. Skolen er kun projekteret til at være 2 sporet, og det vil være målet at den kun skal være 2-sporet! Derfor er det med andre ord nødvendigt at undersøge, hvordan elevtallet kan tilpasses kapaciteten. Sophienborgskolen er under udbygning. Skolen har 8 klasselokaler og der indrettes 4 midlertidige klasselokaler i Hovedhuset. Disse lokaler står færdige til brug august Der mangler dog faglokaler til billedkunst, sløjd, håndarbejde, musik og idræt. Skolens ledelse løser disse problemer ved at etablere diverse midlertidige løsninger indenfor de nuværende rammer, hvilket naturligvis er positivt, men absolut ikke optimalt i forhold til skolens elever. I 2010 står der en færdigbygget udskolingsdel med bl.a. 8 nye klasselokaler og faglokaler der kan kompensere for de manglende faglokaler. I 2012 står hele Sophienborgskolen færdig. I nedenstående graf er de 8 klasselokaler i udskolingsdelen regnet med i den samlede kapacitet for Sophienborgskolen. 16

17 Konklusion på Scenarie 1: Elevtallet på Gørløse Skole, Skævinge Skole og på Sophienborgskolen stiger ifølge prognosen. Der er behov for at udvide kapaciteten på skolerne for at rumme alle elever og klasser. Det rejser spørgsmålet: Kan kapaciteten på Gørløse Skole tilpasses behovet, ved at flytte eleverne til Skævinge Skole efter 3. Klasse? Derved ændrer Gørløse Skole status fra en skole med elever i bh.kl. til 6. kl. til en forskole bh.kl. 3.kl. Det undersøges i scenarie 2. Det andet spørgsmål, der kan stilles er: Hvordan kan Sophienborgskolens skoledistrikt tilpasses, så elevtallet harmonerer med kapaciteten på den tosporede skole? Det undersøges i scenarie 3. 17

18 Scenarie 2: Gørløse Skole bliver en forskole fra bh.kl. til 3. klasse eleverne fortsætter i 4. til 6. klasse på Skævinge Skole. Eleverne fra Lille Lyngby Skole fortsætter i 7. 9.kl. på Ålholmskolen. Tabellen viser antallet af elever på Gørløse Skole, hvis eleverne efter 3. klasse fortsætter på Skævinge Skole. Antallet af elever overstiger på intet tidspunkt 120 elever i prognoseperioden. Optagelsesprocenten på Gørløse skole ca. 70 %. 18

19 Hvis denne overflytning gennemføres, bliver elevtallet tilpasset lokalekapaciteten på Gørløse Skole. Det skal med i denne analyse, at det også er muligt at opsætte pavillioner i den periode behovet er der. Denne mulighed bør holdes åben og indgå i en dybere kapacitetsundersøgelse. Hvis overflytningen til Skævinge skole gennemføres, bliver elevtallet tilpasset lokalekapaciteten. I nedenstående eksempel flytter eleverne til Skævinge Skole efter 3. kl. i Om det er det mest fornuftige tidspunkt, skal vurderes nærmere. Antal elever på Skævinge Skole inkl. elever fra Gørløse Skole. I dette eksempel overflyttes eleverne fra Gørløse Skole efter 3. klasse i I 2009 er der 506 elever og i 2015 er der 663 elever på Skævinge skole. Eleverne fra Ll. Lyngby fortsætter i 2009 på Ålholmskolen. 19

20 I 2009 kommer der til at mangle 1 klasseværelse. I 2010 kommer der til at mangle 2 klasseværelser. I 2017 kommer der til at mangle i alt 8 klasselokaler. Der ligger pt. en Helhedsplan for skoleudbygningen af Skævinge skole. Denne plan skal revurderes. Når skolebyggerierne på Alsønderup Skole, Brødeskov Skole og Skanseskolen er afsluttet og der ikke længere er brug for de lejede pavilloner med klasselokaler, kan det overvejes at købe én eller flere af dem, og derved opfylde behovet for klasseværelser på Skævinge Skole i en periode. 20

21 I dette scenarie 2 modtager Ålholmskolen i 2009 og fremover eleverne fra Ll. Lyngby Skole fra 7.klasse. Elevtallet i 2008 på 612 elever stiger til 781 elever i Stigningen udgør 169 elever svarende til 27 %. I 2018 er der ifølge prognosen 864 elever. Stigningen udgør 242 elever svarende til 40 %. Ifølge kapacitetsanalysen for skoleområdet udarbejdet af Børn og Kultur juni 2005, er der 30 lokaler, der kan anvendes som klasselokaler for normalklasser. 25 af disse er mere end 48 m², mens de øvrige lokaler er mindre end 48 m². Udover at kigge på kapaciteten på skolerne, er det nødvendigt at undersøge elevernes skolevej. Nedenfor skitseres rejsetiden og udgifter til transport, hvis eleverne fra Ll. Lyngby Skole skal fortsætte på Ålholmskolen efter 6. kl. i stedet for - som i dag - på Skævinge Skole. Transport: Hvis eleverne fra Ll. Lyngby Skole forsætter deres skolegang på Ålholmskolen i stedet for - som i dag - på Skævinge Skole, vil det betyde en merudgift på kr./året til buskort. (55 elever, buskort á 190 kr., i 11 måneder = kr.) Med bus fra Ll. Lyngby Ålholmskolen: Den direkte afstand er ca. 10 km. Offentlig transport: Bus 324. Der er 1-timedrift - enkelte ekstra afgange i morgentimerne. Eks. Ll. Lyngby Skole kl. 7.47, ankomst 21

22 Ålholmparken kl Samlet rejsetid eks. Ll. Lyngby Skole til Ålholmskolen er 23 min. Ifølge HT s rejseplaner: Ll. Lyngby Skævinge Skole. Direkte afstand er ca. 5 km. Denne rejse foretages i langt de fleste tilfælde som privatkørsel eller på cykel. Hvis man tager turen med offentlig transport, er det bus tog fra Hillerød til Skævinge. Rejsetiden er mellem 44 min. og 1 time 16 min. Der er ca. 45 min. mellem hver afgang. Konklusion scenarie 2: Kapacitet: Hvis eleverne fra Gørløse Skole fortsætter skolegangen i 4. klasse på Skævinge Skole, tilpasses elevtallet på Gørløse Skole til lokalekapaciteten, og anlægsudgifter til udbygning af 7 lokaler på skolen kan undgås. Gørløse Skole ændrer status fra at være en skole fra bh.kl. til 6. klasse til fremover at blive en forskole fra bh.kl. til 3.klasse. Der er fortsat behov for udbygning på Skævinge Skole, men presset i udskolingslokalerne lettes, hvis eleverne fra Ll. Lyngby Skole fortsætter skolegangen efter 6. klasse på Ålholmskolen. Kan og vil Hillerød Kommune købe en eller flere af pavillonerne med klasselokaler fra de igangværende byggeprojekter og midlertidigt anvende dem ved Skævinge Skole? Ålholmskolen har alt andet lige- kapacitet til at huse eleverne fra Ll. Lyngby Skole. Indtil 2011 vil kapaciteten udnyttes fuldt ud. Efter 2011 vil der være behov for at udbygge skolen, eller at ændre på skoledistriktet således, at antallet af elever på skolen tilpasses kapaciteten. Transport: Afstanden fra Ll. Lyngby Skole til Skævinge Skole er kortere end til Hillerød Vest. Alligevel er ønsket om at fortsætte skolegangen fx på Ålholmskolen rejst af flere elever, da der er en kortere rejsetid, flere afgange og en mere direkte rute. Økonomi scenarie 2 Ved at udnytte lokalekapaciteten på Skævinge Skole og Ålholmskolen kan en udbygning af 7 klasselokaler på Gørløse Skole undgås svarende til en ca. besparelse på 11,55 mio.kr. (disse penge er ikke afsat i budgettet) 22

23 Scenarie 3 Analyse af befolkningsudviklingen i Ålholmskolens og Sophienborgskolens distrikt. Når ét skoledistrikt gøres mindre, gøres et andet større. Ud over kapaciteten er der andre forhold, der skal vurderes fx sikre skoleveje. Samtidig er det vigtig at fremhæve, at ændringer i skoledistrikter ikke har virkning fra den ene dag til den anden. Der er flere forhold, der gør sig gældende: De elever, der er startet på en skole, fortsætter skolegangen der. Ændringen sker for nye elever, der starter i børnehaveklasse. Søskende til elever, der allerede går på en skole, kan optages ud fra søskendekriteriet i forhold til gældende praksis. Hvilke veje/områder kan i givet fald flyttes? Som tidligere vist stiger elevtallet i Ålholmskolens distrikt ifølge prognosen med 40 % fra 2008 til (nævnt under scenarie 1) Hvis skoledistriktet skal ændres, kan det ske ved at flytte vejene i pip-kvarteret til Sophienborgskolens distrikt. Derved bliver Sophienborgskolens distrikt større og måske større end de 2 spor skolen bliver bygget til. Denne udvikling kan imødegås ved, at Akacievej og Birkebakken fremover kan indgå i Hillerødsholmskolens distrikt. Alsønderups skoledistrikt kan udvides med området vest for Tulstrupvej, som bl.a. er Hejrevej, Fasanvej og Ellegårdsvej. Stigningen i elevtallet er størst sidst i prognoseperioden. På nuværende tidspunkt er det for spinkelt et grundlag at foretage justeringer af skoledistrikter. Hvis man træffer politisk beslutning om at forfølge dette scenarie, bør der iværksættes en særskilt analyse. Er der kapacitet til at optage nogle af eleverne på Hillerødsholmskolen eller på Alsønderup Skole? Det kan være nyttigt at se kapaciteten på de berørte skoler i en sammenhæng. Nedenstående tabel viser over-/underskud af klasselokaler på 4 af skolerne. Kapacitets Over/underskud Ålhomskolen Hillerødsholmskolen Sophienborg Alsønderup Samlet

24 Tabellen er lavet ud fra følgende forudsætninger: Optællingen viser antallet af klasselokaler Der er ikke taget højde for klasselokalets placering i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskolingen. Ålholmskolen har ifølge kapacitetsanalysen juni 2005, 30 lokaler der anvendes som klasselokaler til normalklasser (5 af disse er mindre end 48 m²) Hillerødsholmskolen har, ifølge kapacitetsanalysen juni 2005, 35 lokaler der anvendes som klasselokaler til normalklasser Sophienborgskolen har 8 klasselokaler. Der indrettes 4 klasselokaler i Hovedhuset, der forventes at blive taget i brug august Der mangler faglokaler til billedkunst, sløjd, håndarbejde, musik og idræt. I 2010 kommer der yderligere 8 klasselokaler og faglokaler til udskolingen. Udbygningen af Alsønderup Skole er i fuld gang. I november 2008 vil der på skolen være en kapacitet på 24 klasselokaler. Tabellen viser at der fra 2011 vil blive ledig kapacitet på Hillerødsholmskolen og på Alsønderup Skole. Der kommer til at mangle kapacitet på Ålholmskolen fra

25 Tabellen illustrerer kapacitets over- og underskud af lokaler i perioden Underskud af lokaler ses under 0, mens lokaler i overskud ses over 0. I forbindelse med analysen af Hillerødsholmskolen er det nødvendigt at inddrage Gadevang Skole. Den demografiske udvikling i Gadevang viser, at elevtallet vil falde fra 72 elever i 2008 til 32 elever i Faldet udgør 40 elever, svarende til 55 %. Denne viden bør selvfølgelig også indgå i en fremtidig kapacitetsanalyse. Når der bliver ledig kapacitet på Hillerødsholmskolen, kan eleverne fra Gadevang så starte skolegangen på Hillerødsholmskolen allerede i bhkl. ex. i 2013? Konklusion scenarie 3. På nuværende tidspunkt er det for spinkelt et grundlag at begynde at anbefale ændringer i skoledistrikter, og derfor anser vi det for nødvendigt at følge udviklingen og lave en regulær skoledistriktsanalyse. Der bliver ledig kapacitet på Hillerødsholmskolen og det bør overvejes, om eleverne fra Gadevang Skole kan starte på Hillerødsholmskolen i bhkl. i 2013? Ved godkendelse af kommunens boligprognoser kan det overvejes at placere udbygningen af nye boligområder i de distrikter, hvor det kan forudses, at der bliver ledig kapacitet på skoleområdet. 25

26 Scenarie 4 Eleverne fra Uvelse Skole fortsætter efter 6.klasse på Brødeskov Skole. Er der noget i demografien, der taler for, at der bliver to spor i Uvelse? Eller sker der en voldsom vækst i elevtallet på Brødeskov Skole el. på Uvelse Skole? Tabellen viser, at elevtallet på Brødeskov Skole i begyndelsen af prognoseperioden er jævn og siden falder. 26

27 Antallet af bh. klasser er ligeledes stabilt på Brødeskov Skole. 27

28 Konklusion Scenarie 4 Prognosen viser, at der er god overensstemmelse mellem kapacitet og behov, idet der ikke sker en voldsom vækst i elevtallet på Uvelse Skole eller på Brødeskov Skole. Der vil fortsat være 1-2 børnehaveklasser på Brødeskov Skole og 1 på Uvelse Skole. Der er på baggrund af denne prognose ikke grund til at lave yderligere undersøgelser af scenarie 4. 28

29 Scenarie 5 Dette scenarie går ud på at samle alle elever i overbygningen klasse i Vestbyen på en Overbygningsskole. Ideen bygger på følgende: I Hillerød Vest ligger Hillerød Pædagogseminarium, der er en del af Professionshøjskolen, København. Skolen har en placering, der er interessant, idet den ligger i den del af Hillerød, hvor der bygges nye boliger og samtidig arbejder Professionshøjskolen med planer om at flytte en række uddannelsesinstitutioner herunder pædagogseminariet i Hillerød og samle dem på Campus ved Hillerød Station. Realiseres disse planer, kan det overvejes at lave en Overbygningsskole i Vestbyen i dette scenarie 5 kaldet Vestbyskolen. Som grundlag for Campus skal der, som det fremgår af budget 2008, udarbejdes en ny lokalplan. Sammenhængen og tidshorisonterne mellem disse forhold må analyseres nærmere. I 2010 oprettes Vestbyskolen en overbygningsskole for elever fra klasse, der tidligere har gået på Ålholmskolen, Ll. Lyngby Skole og Sophienborgskolen. 29

30 På Vestbyskolen vil der ifølge prognosen være 15 klasser i 2010 og 27 klasser i Hvis dette scenarie skal gennemføres, er der mest der taler, for at det sker sidst i prognose perioden, hvor Ålholmskolen kommer til at mangle lokaler. Hvis Vestbyskolen oprettes vil det betyde, at elevtallet på Ålholmskolen vil udvikle sig, som det ses af nedenstående graf. 30

31 Hvis Vestbyskolen oprettes, vil det betyde, at elevtallet på Sophienborgskolen vil udvikle sig, som det ses af nedenstående graf. Overbygningsskole En overbygningsskole tager sig af de ældste elever. Ved at samle eleverne i klasse fra skolerne i Vestbyen på én skole, kan der skabes et fagligt miljø, der særligt imødekommer denne aldersgruppes behov. Fordele: mulighed for at skabe et fagligt miljø, særligt tilpasset målgruppen Flere faglige tilbud (alt andet lige) der kan oprettes flere valgfag, idet antallet af elever og klasser i overbygningen er større end på traditionelle folkeskoler med overbygning. Faciliteter, der kan imødekomme behovet for forskellige arbejdsformer. Ud over lokaler til klasseundervisning og holdundervisning skal der være faciliteter til projekt- og gruppearbejde. En pædagogisk specialisering, som mange lærere vil byde velkommen. Målet er på sigt at tilbyde undervisning af linjefagsuddannede lærere i alle fag. I Kvalitetsrapporten for skoleområdet 2006/2007 fremgår det, at yderområderne har svært ved tiltrække lærere med kompetencer, der dækker hele fagområdet. For at kunne tiltrække og fastholde kvalificerede lærere, er det nødvendigt med spændende faglige og pædagogiske miljøer, hvor den enkelte lærer kan udvikle sin professionalisme. 31

32 Ulemper: Eleverne skal skifte skole efter 6. klasse, det opfattes af nogle som en ulempe Planerne om et kvartercenter på Sophienborgskolen må revideres og evt. nytænkes. Jævnfør scenarie 3 kan der ikke peges på kapacitetsmæssige begrundelser m.h.t. klasselokaler for at arbejde for en Overbygningsskole i det nuværende Pædagogseminarium. Derimod peger manglen på faglokaler på Sophienborgskolen og presset på faglokaler på Ålholmskolen på, at det vil være fornuftigt at drøfte mulighederne for en sådan løsning. Konklusion scenarie 5 Sammenhængen og tidshorisonterne mellem flytning af Hillerød Pædagogseminarium, udbygning af faglokaler på Sophienborgskolen og udbygning af Ålholmskolen må analyseres nærmere. 32

33 Scenarie 6 Muligheder for ændringer i Skanseskolens distrikt. A. Flytning af veje fra andre skoledistrikter Skolebestyrelsen på Skanseskolen har på eget initiativ kigget nærmere på de veje, der ligger tæt på Skanseskolen, som i dag hører til andre skolers distrikter. I området mellem Skanseskolen og Frb.Byskole findes der flere veje, der afstandsmæssigt ligger tættere ved Skanseskolen end ved Frb.Byskole. I Kulsvierskolens distrikt er der ligeledes nogle veje, der afstandsmæssigt ligger tæt ved Skanseskolens distrikt, som vil kunne indgå i Skanseskolens distrikt. En ændring af skoledistriktet vil medføre en ændring i de socialpædagogiske opgaver og samtidig medvirke til, at procenten af tosprogede elever falder. B. Tosprogede elever: Hvilke muligheder er der for at ændre andelen af tosprogede elever på skolerne i Østbyen? Konsulenten for Tosprogede elever opridser her mulighederne: Ifølge lovgivningen optages tosprogede elever som udgangspunkt enten i distriktsskolen eller i anden skole, som forældrene måtte vælge, jævnfør folkeskolelovens 36, stk.3. Dvs. forældrene har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg, under forudsætning af, at det kan ske indenfor de rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat. Kommunerne kan skabe incitamenter for en frivillig fordeling ved at reservere pladser på skoler med få tosprogede elever og opfordre forældre til tosprogede elever til at benytte disse. Det er ikke nyt, men aktualiseret med udviklingen i antallet af tosprogede elever. Fx har Københavns Kommune ad frivillighedens vej søgt en bedre fordeling af et - og to-sprogede elever: Københavnermodellen for Integration er Københavns Kommunes svar på en bedre fordeling af et - og tosprogede elever i Københavns folkeskoler. Modellen bygger på en frivillig spredning af tosprogede elever. Modellen skal sikre, at der kommer flere etsprogede børn på skoler med mange tosprogede elever og flere tosprogede på skoler med mange etsprogede elever. Det bliver gjort på to måder. Dels ved at tilbyde tosprogede elever fra bestemte skoledistrikter plads på en skole med mange etsprogede elever, og dels ved at gøre skolerne med mange tosprogede elever mere attraktive for etnisk danske forældre og børn. 33

34 Det har som forventet vist sig at være sværere at tiltrække etniske danske elever til skoler med mange tosprogede elever end at flytte tosprogede skolestartere til skoler med få tosprogede elever. C. Flytte modtagelsesklasser fra Skanseskolen til Kulsvierskolen. Hvilke fordele og ulemper er der ved at flytte modtagelsesklasserne fra Skanseskolen til Kulsvierskolen: Fordele: Lokalerne vil kunne anvendes til andre formål fx til kompetencecenterets aktiviteter De elever, der bliver udsluset fra modtagelsesklasserne, vil sandsynligvis fortsætte skolegangen på Kulsvierskolen. Dette er der mulighed for i henhold til bekendtgørelsen. Ulemper: Det vil kræve uddannelse og opkvalificering af 3 lærere på Kulsvierskolen. Konklusion scenarie 6: Det vil være muligt at arbejde videre med forslag A: Ændring af skoledistriktet B: Frivillig spredning C: Flytning af modtagelsesklasserne til Kulsvierskolen En gennemførelse af ét eller flere af forslagene vil medvirke, at procenten af tosprogede elever på Skanseskolen falder. 6. Resultater Se under punktet resumé side 3 og under konklusionerne ovenfor efter hvert scenarie. 7. Implementering Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker ændringer i den nuværende skolestruktur. Når der er taget stilling til hvilke scenarier, der er politisk opbakning til at arbejde videre med, skal der udarbejdes handleplaner for det videre arbejde. Arbejdet skal forankres i skoleafdelingen. Til udarbejdelse af mere tilbundsgående analyser af skolernes kapacitet anbefales det at afsætte ressourcer, så eksterne samarbejdspartnere kan varetage opgaven. Hvis der skal laves ændringer af skolestørrelser og distrikter, skal der, ud over tid til analysearbejdet, være en høringsperiode, så en realistisk tidshorisont for iværksættelse af ændringerne vil være med virkning fra august

35 8. Indstilling til det politiske udvalg vedr. budgetanalyse 1A. Der bør foretages ændringer i den nuværende skolestruktur. Det skal vurderes om der skal arbejdes videre med nedenstående MULIGHEDER. Elevtallet på Gørløse Skole skal tilpasses lokalekapaciteten således at anlægsudgifter til udbygning af 7 lokaler på skolen kan undgås. Den foreliggende udbygningsplan for Skævinge Skole bør gennemgås på ny og justeres i forhold til behovet. Der er fortsat behov for udbygning på Skævinge Skole. Presset i udskolingslokalerne kan lettes, hvis eleverne fra Ll. Lyngby Skole fortsætter skolegangen efter 6. klasse på Ålholmskolen. Ålholmskolen har alt andet lige - kapacitet til at huse eleverne fra Ll. Lyngby Skole. Indtil 2011 vil kapaciteten udnyttes fuldt ud. Efter 2011 vil der være behov for at udbygge skolen eller at ændre på skoledistriktet, således, at antallet af elever på skolen tilpasses kapaciteten. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at anbefale ændringer i Sophienborgskolens og Ålholmskolens skoledistrikter. Det er derfor nødvendigt at følge udviklingen og lave en skoledistriktsanalyse i Der bliver ledig kapacitet på Hillerødsholmskolen og det bør overvejes om eleverne fra Gadevang Skole kan starte på Hillerødsholmskolen i bh. kl. i 2013? Det bør undersøges om Hillerød Pædagogseminarium kan indgå i et mageskifte i forbindelse med Professionshøjskolens planer om at købe grunden ved Hillerød Station til opførsel af Campus. For et mageskifte taler hensynet til de pædagogiske muligheder, og at der er tale om et solidt byggeri, som på nuværende tidspunkt anvendes til undervisning. Elevsammensætningen på Skanseskolen vil blive anderledes, hvis der laves om på skoledistriktet ved frivillig spredning eller ved flytning af modtagelsesklasserne. 35

36 Budgetanalyse 1B: Ledelse og administration Skole. 1. Formål I dette afsnit (1B) af budgetanalysen vil vi se på anvendelsen af skolernes administrative og ledelsesmæssige ressourcer, og om der er behov for eventuelle organisationsændringer i forhold til dette. Vi vil samtidigt kort komme ind på, om der er andre områder i skolernes økonomi, der skal have en kommentar med på vejen. (selv om det ikke ligger indenfor kommissoriet) Administration og ledelse på skoleområdet. Med udgangspunkt i de nuværende og kendte arbejdsgange udarbejdes der en analyse af de administrative og ledelsesmæssige ressourcer. Vi vil se på hvordan det står til på skolerne i forhold til: 1) Om der er sammenhæng mellem de tildelte ressourcer og det faktiske forbrug i forhold til opgaver, der er forbundet med det administrative og økonomiske område? - herunder om der er mulighed for besparelser? 2) Om der er sammenhæng mellem de tildelte ressourcer og det faktiske forbrug i forhold til det ledelsesmæssige område? - herunder om der er mulighed for besparelser? 3) Om der er opgaver, der med fordel kunne løses anderledes for at opnå eksempelvis driftsmæssige fordele? Fx. skal vi samle administrative og ledelsesmæssige funktioner i distrikter, områder eller centralt i kommunen? 4) Hvilke økonomiske, pædagogiske og personaleledelsesmæssige fordele og ulemper vil de tre ovenstående spørgsmål indebære? 5) Om der er andre end ovenstående områder i skolernes økonomi, der evt. bør underlægges en fremtidig analyse? 36

37 2. Resume. I dette afsnit kan man læse et resumé af de 5 ovennævnte spørgsmål. Administration: Der er ikke besparelser at hente på det administrative område i forhold til skolerne, tværtimod. Skolerne bruger flere ressourcer på opgaver, der er forbundet med det administrative og økonomiske område, end de får tildelt i den årlige normering. (jf. skema 1 side 40). Omvendt bør der også kigges på om skolerne kunne rationalisere nogle processer. Skolerne vil kun i meget begrænset omfang kunne aflaste daginstitutionerne og klubberne i distriktet administrativt. Vælges denne løsning vil, der være behov for at tilføre ekstra administrative og ledelsesmæssige ressourcer til skolerne. Analysegruppen vurderer, at der ikke er tilstrækkelige gevinster ved samle skolernes, klubbernes og daginstitutionernes økonomistyring og bogføring centralt på rådhuset. Der er ingen penge at tage fra skolerne. Samtidigt fjerner man de vigtige økonomifunktioner fra de decentrale beslutningstagere. Skolelederne giver udtryk for, at de er meget afhængige af den tætte daglige sparring med deres økonomimedarbejdere og er derfor ikke fortalere for en central rådhusløsning. Ledelse: Det er ikke muligt at hente besparelser på ledelsesområdet på skolerne. Skolerne oplever at de ressourcemæssigt er blevet reduceret i ledelsestid gennem de senere år, da nye mindre skoler er kommet til i kommunen, uden at der er justeret forholdsmæssigt i ledelsestiden. Analysegruppen anbefaler samlet set ikke distriktsledelse. For at understøtte dette henvises der til evalueringsrapporten fra firkløver- samarbejdet i Gørløse. Distriktsledelse betyder forringede ledelsesmæssige vilkår i forhold til at udøve nærværende, synlig og daglig ledelse. Set i lyset af kommunens store fokus på at rekruttere og fastholde de gode medarbejdere, kan områdeledelse ikke anbefales. (se også analyse 1C) Der vil være penge at spare ved at nedlægge skolelederstillinger på de meget små skoler, men konsekvenserne er store og skal nøjere analyseres. Borgerne efterspørger mere end nogensinde nærværende synlig ledelse og tættere dialog med skolerne. Dette vil en områdeledelse ikke kunne honorere. Andre områder: Skolernes driftsbudgetter og lønbudgetter for kontor- og tekniske servicemedarbejdere skal evt. reguleres. Skolelederne bruger af lærernormeringen for at få balance i årsregnskaberne. Der skal iværksættes en selvstændig analyse på dette område. (jf. skema 2 side 41) 37

38 3. Afgrænsning Af tidsmæssige årsager, er SFO erne og deres administrative og ledelsesmæssige sagsgange og ressourceanvendelser ikke belyst i denne analyse. Det bør vurderes om der skal ses på dette. Der er ikke set på det eventuelle besparelsespotentiale der er, ved at samle - eller nedlægge én eller flere fritliggende SFO er. Det bør man politisk overveje at se på, før man udvælger evt. andre besparelsesområder. Ungeafdelingen er ikke med i denne budgetanalyse. Derfor har vi ikke inddraget eksempelvis klubområdet i denne analyse. Der er dog tanker på dette område, som kunne være interessante at se på i en anden sammenhæng. De bør inddrages. Skolernes driftsudgifter er ikke analyseret, men ved fra overunderskudsopgørelserne fra de seneste mange år og fra skolebestyrelsernes tilbagemeldinger på dialogmøder og skriftlige henvendelser til kommunen, samt fra vores mange samtaler med skolelederne, at skolernes driftsbudgetter ikke dækker det faktiske forbrug. Skolerne pålægges stadigt flere og faste udgifter i form af IT, lejeudgifter, Copydan afgifter, papirudgifter, sikringsudgifter (tyveri, hærværk), tvungne abonnementsordninger og obligatoriske medlemskaber og centralt fastsatte indsatsområder m.fl. rådighedsbeløbet i den samlede pose med skoledriftsmidler bliver stadigt mindre og mindre. Det vil være relevant at analysere driftsudgifterne i forhold til skolernes faktiske forbrug. Analysegruppen har ikke analyseret lærernes forskellige lønniveauer i kommunen, men vi har sideløbende med denne budgetanalyse fokus på denne udfordring. Kommunens mål, er at få harmoniseret lønniveauet for lærerne i Kommunen. Dette kommer til at betyde en merudgift på skoleområdet på ca. 2 mio. kr. Hertil kommer en ny overenskomst på lærerområdet, der vil presse lønudgifterne op over de næste 3 år. (ca. 12,8 %). 4. Metodevalg I dette afsnit (1B) har vi anvendt spørgeskemaundersøgelser, interviews og fokusgruppesamtaler i analysen af ressourceanvendelsen til administration og ledelse. Vi har bedt skolelederne om at diskutere og vurdere en række spørgsmål, der knytter sig til denne analyses tema. Deres tilbagemeldinger indgår som empiri i analysen. Økonomiafdelingen har været inddraget i processen som arbejds- og supportkraft, i forhold til at anskaffe, bearbejde og verificere økonomiske nøgletal og økonomisk data og i forhold til sparring på en række af analysens afsnit. Især i analyse 1A har vi trukket på Økonomis kompetencer. Endelig har vi hentet inspiration og dokumentation fra teoribøgerne, primært i forhold til området Ledelse. 38

39 5. Analyse. 5.1 Er der sammenhæng mellem de tildelte ressourcer og det faktiske forbrug i forhold til de opgaver, der er forbundet med det administrative og økonomiske område? herunder om der er mulighed for besparelser? Er der sammenhæng mellem de tildelte ressourcer og det faktiske forbrug i forhold til det ledelsesmæssige område? - herunder om der er mulighed for besparelser? Skolerne har siden overgangen til Decentral lønsumsstyring i 2001 fortløbende løftet både større og flere administrative opgaver. Henover årene er de administrative sagsgange på skolerne blevet stadigt mere effektiviseret, og det administrative personale er successivt blevet videreuddannet og specialiserede. Flere af vores store skoler har ansat både en økonomimedarbejder til at løfte og støtte skolelederen i skolernes økonomistyring og administrative medarbejdere til at løfte de mange administrative elev- og personalerelaterede opgaver. Som det fremgår i skema 1 Opgørelse af ledelsestid og adm. tid, så er opgaverne på det administrative område blevet så mange og specialiserede, at skolerne ikke kan løfte opgaverne indenfor den tildelte normering. Skolelederne løser dette problem ved at konvertere lærerressourcer til ledelses- og administrationsressourcer, - dvs. timerne tages fra børnenes undervisning (dette understøttes også af skemaet på side 41). Kun på denne måde kan skolelederne få deres skoler/virksomheder til at balancere. Se næste side. 39

40 Skema 1. Opgørelse af ledelsestid og sekretærtid (sekretærer og økonomimedarb.) Opgjort i stillinger. Ca. antal medarbejdere Sekretær normering Sekretær forbrug Sekretær diff. Ledelse normering Ledelse forbrug Ledelse diff. Hillerødsholmskolen 110 2,6 2,6 0 3,39 4 0,61 Frederiksborg Byskole 100 2,119 2,649 0,53 3 3,08 0,08 Kulsvierskolen 100 2,156 2,158 0,002 3,06 3 0,06 Brødeskov Skole 60 1,173 1,5 0,327 1,87 2 0,13 Skanseskolen 90 1, ,288 2,52 3 0,48 Gørløse Skole 25 0,46 0,54 0,08 1,36 1,36 0 Skævinge Skole 60 1,246 1,46 0,214 2,14 2,5 0,36 Ll. Lyngby Skole 35 0,639 0, ,48 1,7 0,22 Ålholmskolen 80 1,731 1,954 0,223 2,57 3 0,43 Sophienborgskolen 30 0,552 0,52 0,032 1,78 2 0,22 Alsønderup Skole 50 1,423 1,858 0,435 1,78 2 0,22 Uvelse Skole 25 0,537 0,644 0,107 1,48 1, Klasseskolen 30 0,631 0,757 0,126 1,78 2 0,22 Heldagsskolen/Familieskolen 15 0,54 0,81 0, Total 17,519 20,089 2,57 29,21 32,12 2,91 Skolen ved Skoven 65 Skolen er takstfinansieret og regulerer selv indenfor rammen Harløse Skole 60 Skolen er takstfinansieret og regulerer selv indenfor rammen Den økonomiske og administrative decentralisering gennem nu snart 8 år og de skærpede krav fra både det centrale og det decentrale politiske niveau medfører, at skolelederne er blevet virksomhedsledere i egen virksomhed. Skolelederne er pædagogiske -, administrative -, økonomiske - og personaleansvarlige. En af deres væsentligste opgaver er at få den samlede økonomiske bundlinje til at balancere, ellers forringes vilkårene for at udøve ledelse på de andre områder. I nedenstående opgørelse kan man læse nogle udvalgte nøgletal fra skolernes overunderskudsopgørelser for regnskabsåret

41 (Skema 2: Udvalgte nøgletal fra skolernes over-underskudsopgørelse 2007.) (1.000 kr. Angivelsen af + viser skolernes overskud på kontoen, angivelsen af er skolernes underskud) Skoler BY KUL ALS BRØ HIL LLY GØR SKÆ SOP ÅL UV SKA Kontor * Serviceledere Drift Lærernorm. * Sophienborgskolen har i hele 2007 haft normering til en serviceleder + servicemedarbejder, men har ikke anvendt den, før man d. 22.okt fik egne skolebygninger. Indtil da har Sophienborgskolen boet til leje på Ålholmskolen. I ovenstående oversigt fremgår det tydeligt, at skolelederne tænker økonomi i forhold til den samlede pengepose. Skolelederne er nødt til (lidt populært sagt), at hive ind på gyngerne, hvad de mister på karrusellerne (eller er det omvendt ) Skolernes store underskud på driften på servicelederkontoen og til dels på kontornormeringen finansieres af lærernormeringen (elevernes undervisningstid, ME- 45). Tallene taler for sig selv, og billedet har været identisk de seneste mange år. Kombineres resultaterne fra skema 1 side 40 med skema 2 ovenfor konkluderer analysegruppen, at det ikke er hensigtsmæssigt at hente besparelsesgevinster i forhold til normeringen og det faktiske forbrug, - tværtimod. Der er snarere brug for at tilføre skolerne flere administrative og ledelsesmæssige ressourcer i forhold til den store mængde af opgaver, der er blevet decentraliseret gennem de sidste 7-8 år. (og der er ikke tegn på, at det går den modsatte vej) Samtidigt er der brug for at regulere driftsbudgetterne og iværksætte en selvstændig budgetanalyse på dette område. 5.2 Er der opgaver, der med fordel kunne løses anderledes for at opnå eksempelvis driftsmæssige fordele? Skal vi samle administrative og ledelsesmæssige funktioner i distrikter, områder eller centralt i kommunen? I forbindelse med at skulle svare på dette spørgsmål, har vi haft skolelederne på arbejde. Vi bad dem om at besvare de spørgsmål, vi havde udarbejdet. 12 ud af 12 skoler svarede på spørgsmålene. Heldagsskolen/Familieskolen, 10. Klasseskolen, Harløse Skole og Skolen ved Skoven deltog ikke. Den generelle tilbagemelding fra skolelederne er, at de ikke mener, at der vil være noget reelt at spare i forhold til at omstrukturere administrativt og ledelsesmæssigt. Rationaliseringsgevinsterne vil blive ædt op af en tilsvarende større grad af koordinering og mellemregninger og tjek. En skoleleder udtrykker det således: Hvis administrationen gøres central, forestiller vi os rigtigt meget ekstra arbejde og bureaukrati. Som det er nu ved sekretæren/økonomimedarbejderen, hvad der er købt og 41