Evaluering af Klinkehuset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Klinkehuset"

Transkript

1 SØNDERBORG KOMMUNE 2013 Evaluering af Klinkehuset 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation University College Lillebælt

2 Indhold Læsevejledning... 3 Del 1: Kort notat vedr. Klinkehusets resultater... 4 Målgruppe... 4 Resultater... 4 Transfaglighed en forudsætning for succes... 4 Del 2: Evaluering af projekt Klinkehuset, Sønderborg Kommune... 6 Indledning... 6 Klinkehusets målgruppe... 6 Hvor er eleverne et år efter Klinkehuset?... 7 De unges udbytte: en ny chance... 8 Personlige kompetencer... 9 Faglige kompetencer Sociale kompetencer Dagligdagen Almendidaktiske principper Der skal ro på Opdragelse til samfundsborger Metoder 13 Systemet kommer til den unge Holistisk og individorienteret tilgang Opbygning af netværk Reserveforældre og systemrepræsentanter Transfaglighed Fremtiden for projektet Læge og psykolog skal fortsat være en del af Klinkehuset Systematik i samarbejdet Forældresamarbejde Konklusion og perspektivering Del 3: Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Beskrivelse af projektet Formål Links Del 4: Om evaluering af projekt Klinkehuset Evalueringsmetodik Bilag... 23

3 Læsevejledning Sønderborg Kommune deltager i projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv med udviklingen af et tilbud til den mest udsatte gruppe af unge årige i kommunen. De unge kan deltage i et 1-årigt forløb på Sønderborg Produktionshøjskole i værkstedet Klinkehuset med løbende indslusning og udslusning til job eller uddannelse. Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv støttes af Region Syddanmarks uddannelsespulje og er en del af udmøntningen af Syddansk saftale. Et af formålene med Syddansk saftale er at løfte den politiske målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Denne rapport samler op på evalueringsresultaterne. Rapportens forskellige dele præsenteres i nedenstående: Del 1: Kort notat vedr. Klinkehusets resultater er en kort gennemgang af de resultater, som projektet har opnået i løbet af projektperioden. Resultaterne er dels baseret på en kvantitativ evaluering af elevernes gennemførsel og overgang til uddannelse og arbejde og dels en kvalitativ evaluering af medarbejdernes og elevernes oplevelse af projektet. Del 2: Evaluering E af projekt Klinkehuset Klinkehuset,, Sønderborg Kommune er for læseren, der er interesseret i en dybere indsigt i hvordan man i projektet arbejder med at gøre de unge uddannelsesparate, og hvad eleverne fortæller om deres udbytte af at deltage i projektet. Denne del af rapporten præsenterer en uddybning af den kvantitative evaluering samt en analyse af de kvalitative fokusgruppeinterviews, der er blevet gennemført med elever og medarbejdere fra Klinkehuset. De elever, der deltog i fokusgruppeinterviewene, var alle meget glade og taknemmelige for at have deltaget og giver udtryk for, at det har haft stor betydning for deres fremtid. Medarbejderne fremhæver det transfaglige samarbejde som en forudsætning for at kunne give de unge et forløb af høj kvalitet. Del 3: Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv beskriver det overordnende projekt, som Klinkehuset er en del af. I dette afsnit er der også samlet en række links til læseren, der gerne vil vide mere om projektet og dets resultater. Del 4: Om evaluering af projekt Klinkehuset giver en indføring i formålet med evalueringen og den valgte evalueringsmetodik. 3

4 Del 1: Kort notat vedr. Klinkehusets resultater Målgruppe Klinkehusets målgruppe er den gruppe af elever, der normalt ikke profiterer af et ordinært produktionsskoleforløb og derfor udskrives til ledighed og offentlig forsørgelse. Det er unge, som udover faglige vanskeligheder også har en kompleks sammensætning af problemer i forhold til f.eks. kriminalitet, gæld, diagnoser, selvmedicinering og misbrug. Der eksisterer ikke lignende tilbud i Sønderborg Kommune, der fokuserer på denne målgruppe. Resultater Med en individuelt orienteret indsats, og et stærkt netværk af ressourcepersoner som er klar til at rykke ud til Klinkehuset ved behov, er det lykkedes at etablere en indsats, der får gjort en stor del af de unge uddannelsesparate. Således er halvdelen af det første hold stadig i gang med uddannelse og arbejde et år efter at de er blevet udskrevet fra Klinkehuset. Dette er en ganske god succesrate, når man sammenligner med udskrivningen fra de ordinære produktionsskoleforløb, hvor halvdelen ved udskrivningstidspunktet går i gang med uddannelse eller ordinært arbejde. En god relation mellem medarbejdere og eleverne giver eleverne en oplevelse af at møde tillidsfulde voksne, der vil strække sig langt for at hjælpe. Medarbejderne er opmærksomme på, at de som repræsentanter for systemet har et stort ansvar i at få bygget en ny tillid op hos eleverne, der gør at eleverne har tiltro til at det nytter noget at gøre en indsats, og at der er nogle til at hjælpe en, når man prøver. Mange elever har tidligere oplevet svigt og nederlag i forhold til skole og kommune. De unge fortæller selv, at de får en ny chance i Klinkehuset. De mærker en positiv udvikling i forhold til deres personlige, faglige og sociale kompetencer. De bliver i stand til at mestre hverdagen og har et positivt billede af fremtiden og kan se sig selv i rollen som elev/studerende på en uddannelse. Transfaglighed en forudsætning for succes Det er en forudsætning for projektets succes, at der er et stærkt transfagligt samarbejde blandt de involverede aktører, som kan hjælpe eleverne med deres ofte mangefacetterede problemer. To lærere hjælper eleverne med dansk, matematik og engelsk, og eleverne oplever selv, at de selv bliver bedre, og forklarer dette ved den individuelle undervisning, der fokuserer på, hvad eleverne har brug for at lære i forhold til den uddannelse, de skal videre til. Der står en læge og en psykolog til rådighed for de unge, og dette bør fortsat være et tilbud fremover. Lægen og psykologen kan hurtigt formidle kontakt til behandlingstilbud indenfor f.eks. misbrug. De unge er glade for den lette adgang til lægen og psykologen og oplever at få god hjælp herfra. Der er oparbejdet en anden tillid og fornemmelse af tilgængelighed. Man behøver ikke bestille tid og kan komme forbi, hvis man lige har et lille spørgsmål. Ofte bliver dette anledningen til at få en længere samtale om den unges problemer, og den unge får vendt sager, som de ellers ikke ville få hul på. Systemet indretter sig på de unges præmisser; hjælpen passes ind i den unges hverdag og kan gribes, når den unge er motiveret og klar. 4

5 UU Sønderborg følger også eleverne tæt og har løbende kontakt med lærerne, så der fra flere fronter er opbakning, vejledning og støtte i forhold til de unges uddannelsesplaner. På den måde kan der også reageres hurtigt i forhold til fravær og frafald, når de unge er i praktik eller uddannelse. Et godt samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder sikrer et individuelt og målrettet forløb, der er relevant for den enkelte unges fremtidsplaner. Andre aktører som f.eks. bankrådgiver, Jobcenter, psykiatrien og SSP er også involveret. 5

6 Del 2: Evaluering af projekt Klinkehuset, Sønderborg Kommune Indledning Projekt Klinkehuset er sat i værk som led i at opfylde den politiske målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Projektet er et tilbud til udsatte og sårbare unge i Sønderborg Kommune, som udover at have faglige vanskeligheder også døjer med en bred vifte af problemer, f.eks. misbrug, gæld, kriminalitet, udviklingsforstyrrelser, diagnoser og sociale vanskeligheder. Klinkehuset tilbyder en transfaglig indsats, der skal hjælpe de unge med at forbedre deres faglige kompetencer indenfor dansk og matematik samt få så meget styr på hverdagen, at de kan gå i gang med en ungdomsuddannelse eller arbejde. Der er løbende ind- og udskrivning, og eleverne kan gå i Klinkehuset i op til et år. Projektet er blevet evalueret både kvalitativt og kvantitativt. De kvantitative resultater bygger på en opgørelse af UU Sønderborg, som har gjort status på elevernes forløb hver 3. mdr. i op til et år efter eleverne blev udskrevet. De kvalitative resultater, bygger på et fokusgruppeinterview med medarbejdere fra Sønderborg Kommune, som i det daglige arbejder med Klinkehusets elever: en projektleder, to værkstedsmedarbejdere, en psykolog, en UU-specialvejleder og en lærer. Resultaterne bygger også på to interviews med i alt tre elever, som er i gang med eller har gennemført et forløb i Klinkehuset. Evalueringen undersøger dermed del, hvordan projektets professionelle deltagere oplever at transfaglighed kan øge kvaliteten i arbejdet med de unge, samt hvordan de unge vurderer deres eget udbytte af at indgå i forløbet og dels hvorvidt det lykkes at få de unge i uddannelse eller arbejde. Klinkehusets målgruppe Klinkehuset er en del af Sønderborg Produktionshøjskole. Produktionsskoler tilbyder undervisning til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse 1. Klinkehuset udsprang af kommunens og skolens ønske om at udvikle et tilbud til de elever, som produktionsskolen udskrev til ledighed, dvs. som skolen ikke lykkedes at få i uddannelse eller arbejde. De unge har massive vanskeligheder og sammensatte problemstilling, hvor hver enkelt ung har sin egen kombination af problemstillinger, som dominerer deres hverdag. For de unge kan det handle om problemstillinger relateret til økonomi, bogligt niveau, familie, bolig, diagnoser, selvmedicinering, misbrug, selvværd, selvtillid, ensomhed, kriminalitet, døgnrytme og troen på fremtiden. Alle eleverne har flere mislykkede tiltag (f.eks. afbrudte uddannelser, udsmidninger og straffe) med i bagagen. Klinkehusets unge er derfor også de unge, som Sønderborg Kommune ikke har andre tilbud til, og som er i alvorlig risiko for aldrig at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet og risikerer dermed et liv på offentlig forsørgelse. 1. Tal, der taler snøgletal Undervisningsministeriets statistikpublikation nr Undervisningsministeriet. Internetadresse: P. 13f 6

7 Hvor er eleverne et år efter Klinkehuset? Tal fra produktionsskolerne viser, at blandt de elever, der afsluttede et ordinært produktionsskoleophold i 2008, blev 36 % udskrevet med henblik på at fortsætte på en kompetencegivende uddannelse og 20 % til ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 2 % kom direkte i beskæftigelse med tilskud/aktivering, mens 18 % er ledige ved udskrivelsen. 22 % udskrives med begrundelsen frafald/andet 2. Klinkehuset og UU har fulgt de første 19 3 elever i et år (se bilag, ark 1) 4. Disse elever blev indskrevet i september af eleverne er efter et år i gang med et uddannelsesforløb (8 elever) eller ordinært arbejde (2 elever). I lyset af, at der her er taget fat i de unge, som normalt ikke vil kunne profitere af et produktionsskoleforløb, og som Sønderborg Kommune ikke har andre tilbud til, og som derfor højst sandsynligt ville være på offentlig forsørgelse, er dette et rigtig godt resultat, med stor effekt på både kommunens økonomi og de unges liv, hvis elevernes positive udvikling fastholdes. Ca. en tredjedel af eleverne kommer på offentlig forsørgelse, når de afslutter deres forløb på Klinkehuset. En enkelt overgår til Jobcenteret, mens andre afsoner straffe, har misbrug eller er sygemeldte. Enkelte formår ikke at holde fast i den uddannelse, de er begyndt på og falder fra i løbet af det første år. Der er tale om unge med meget komplekse problemstillinger, og en positiv udvikling kan hurtigt vende, fordi der sker noget uforudset i den unges liv. Derfor skal der fortsat arbejdes på et tæt transfagligt samarbejde mellem ungeaktører i kommunen, uddannelsesinstitutioner og behandlingsinstitutioner. I den følgende figur 1 illustreres, hvordan det går eleverne i løbet af et år. Her kan det ses, at de elever, som lykkes med at blive klar til arbejde eller uddannelse i løbet af forløbet overvejende har succes med at forblive i uddannelse eller arbejde, og dermed har profiteret af det individuelle forløb, de har fået tilbudt i Klinkehuset. De elever, der ikke udskrives til uddannelse eller arbejde er, med undtagelse af en enkelt, fortsat på offentlig forsørgelse efter et år. 2. Tal, der taler snøgletal Undervisningsministeriets statistikpublikation nr Undervisningsministeriet. Internetadresse: P. 83ff. Kategorien Frafald/andet er ikke specificeret i Undervisningsministeriets udgivelse. Ifølge forstander på Sønderborg Produktionshøjskole Kirsten Marie Andreasen dækker kategorien over bl.a. militærtjeneste, sygdom, afsoning, barsel, flytning, misbrug og behandling. Den dækker også over udskrivning pga. højt fravær eller, fordi den unge ikke når til afklaring på det år der er til rådighed 3. Der startede 23 elever, men fire af eleverne stoppede indenfor 2-4 uger pga. flytning. Disse elever figurerer ikke i ovenstående status, da status for disse elever er ukendt. 4. UU følger alle elever i et år efter de har afsluttet et forløb i Klinkehuset. Det er kun det første hold, vi kan nå at følge et år efter afslutning af forløb, pga. projektperiodens længde. Se bilag 1, ark 3 for status for de elever, der startede i 2. halvår 2012 og 1. halvår

8 Figur 1: Adfærd bland første hold elever efter afsluttet forløb i Klinkehuset Status 1. juli 2012 Status 1. juli i uddannelse 32 % 1 i arbejde 5 % 1 i forsvaret 5 % 5 i Klinkehuset el. produktionsskole 26 % 6 i offentlig forsørgelse 5 32 % 8 i uddannelse 42 % 2 i arbejde 11 % 9 i offentlig forsørgelse 47 % Arbejde Forsvaret Klinkehuset eller produktionsskole Klinkehuset eller produktionsskole Klinkehuset eller produktionsskole Klinkehuset eller produktionsskole Klinkehuset eller produktionsskole Arbejde Deltidsarbejde De unges udbytte: en ny chance De tre unge Trine (19 år), Søren (18 år) og Kasper (19 år) 6 der deltog i interviewene, har alle haft et misbrug og er droppet ud af flere uddannelsestilbud. På det tidspunkt, hvor de bliver interviewet har to af dem fået klare billeder af fremtiden. Den ene har fået en læreplads og den anden har netop været i praktik og er blevet bekræftet i, at 5 Misbrug, afsoning, jobcenter, sygemelding 6. I det følgende er både unge og medarbejdere blevet citeret for at dokumentere resultaterne af evalueringen. De unges navne er ændrede for at anonymisere de unge. Medarbejderne er nævnt ved titler. 8

9 mekanikerlinjen på teknisk skole er noget for ham. Pigen røg uklar med sin praktikplads og vil nu prøve noget nyt. De tre elever et godt billede på, hvordan det går de unge. Alle tre udtrykker stor glæde ved at have deltaget i et forløb i Klinkehuset, men nogle får igen svært ved at få tingene til at fungere, når dagligdagen og støtten i Klinkehuset stopper. For andre er et år i Klinkehuset et afsæt til at komme videre i livet og ud af offentlig forsørgelse. De unge selv fortæller, at Klinkehuset er et sted, for dem, som er anderledes, som har lidt specielle behov, og som ikke har haft det nemt i folkeskolen. Selv fortæller de, at de er startet på forløbet pga. manglende dansk- og matematikfærdigheder, misbrug og vanskeligheder ved at møde hver dag og til tiden hvilket har medvirket til, at de ikke har kunnet gennemføre en uddannelse eller få et arbejde. De fortæller, at de har fået en ny chance, og Søren, som nu er i gang med en EGU-læreplads formulerer det således: Hvis jeg ikke var kommet herned, jamen så havde jeg siddet derhjemme og lavet ingenting lige nu. Så det er jeg glad for. (...) Jeg synes, det har hjulpet mig videre i livet. Eleverne er godt tilfredse med forløbet og taknemmelige overfor den hjælp, de får. De mener ikke selv, at der er noget i forløbet, der skal ændres. De har i Klinkehuset mødt nogle voksne, som interesserer sig for dem, vil dem og strækker sig langt for at hjælpe. Personlige kompetencer De unge oplever selv, at de får udviklet deres personlige, sociale og faglige kompetencer, mens de er i Klinkehuset. I forhold til de personlige kompetencer, oplever eleverne, at de bliver mere hverdagsparate. De begynder at møde hver dag og til tiden, som især tidligere har været svært for Kasper og Trine. Alle tre elever fremhæver dette som en meget vigtig ting at kunne, hvis man skal kunne få et arbejde eller gennemføre en uddannelse. For Louise er dette især betydningsfuldt. Hun bliver hurtig træt af at være det samme sted, bliver rastløs, pjækker eller får problemer med arbejdsgiveren eller lærerne med den konsekvens, at hun afbryder det, hun var begyndt på. Hun går nu på VUC, og selvom det keder hende og hun har bestemt sig for at begynde på noget andet, kommer hun til timerne, hvilket hun tilskriver forløbet på Klinkehuset. Kasper fortæller også, at han er blevet klogere på sig selv igennem den kognitive terapi, han har deltaget i sammen med psykologen fra Sønderborg Kommune, som har været tilknyttet projektet, og som er kommet i huset en gang hver anden eller tredje uge. Han har fået nogle redskaber til at håndtere nedturene og tvivlen på sig selv. Både Kasper og Søren fortæller om at de nu er i stand til at sætte sig et mål for fremtiden og holde fast i det. Kasper fortæller om, hvordan han er kommet dertil: At træne i fitnesscenter, det har været min motivation. Træne, træne, træne. Det gave en god følelse, gav et overskud til at tænke, hvad vil jeg længere frem. Det der med disciplin og fokus og valg. Det er jo alle de ting, som jeg har lært ved det, kan man sige. Træningen bliver en meget konkret ting, Kasper oplever at få succes med, og dette har en positiv effekt på følelsen af at kunne håndtere sit eget liv og fremtid og at kunne gennemføre noget. I interviewet med Kasper kommer det frem, at han også har brugt forløbet til at få styr på sit weekendmisbrug og at kunne vælge de dårlige venner fra. For ham handler det om at være motiveret for, at man vil noget andet og at være disciplineret nok til at sige nej til nogle ting. For Søren handler det også om at få hjælp til sit misbrug, få lært basale matematikfærdigheder og at få en læreplads, som han er glad for og kan se sig selv gennemføre. 9

10 Faglige kompetencer Eleverne fremhæver, at de har fået bedre dansk- og matematikfærdigheder pga. undervisningen, som er tilrettelagt som eneundervisning og tager udgangspunkt i den enkeltes behov og motivation, dvs. hvad det faglige skal bruges til. De oplever en ny slags undervisning i Klinkehuset, som de sætter i opposition til den undervisning, de tidligere har modtaget: Søren: Jeg har haft dansk og matematik, der har jeg også lært noget nyt. Så, øh.. Det sgu fint. Før har jeg aldrig været med, sådan i skolen... før... Og nu interesserer jeg mig sådan lidt for det faktisk. Interviewer: Hvad er det, [lærerne] gør anderledes? Søren: Jamen, jeg ved det ikke. Fordi du er sammen med dem selv og sådan nogle ting. Hvis du ikke forstår det, så bliver de sgu ikke skide sure på dig, jamen så hjælper han jo. Øh, og bliver ved indtil jeg fatter det og kan forstå det. Lærerne i Klinkehuset opleves altså som flinke, tålmodige og pædagogiske, og desuden er man ikke mange i en klasse. Eleverne fremhæver desuden, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes behov i forhold til en kommende uddannelse, hvilket opleves som meget motiverende. Sociale kompetencer Af interviewet med Kasper fremgår det, at han har fået bedre sociale kompetencer. Han oplever, at han kan lære noget af at være sammen med andre og ikke at dømme andre for hurtigt. Når nogen siger noget negativt til ham, så vender han det ikke længere pr. automatik indad eller forsøger at dominere de andre. Han mærker en større gensidig respekt blandt eleverne på holdet og i forhold til de mennesker, han møder nu. Trine og Søren lægger vægt på, at alle kan snakke med alle; også selvom man ikke er venner og ses i fritiden. Der er en god omgangstone, og ingen bliver mobbet: Søren: Jeg vil sige, at det er et godt sellskab. Med dem, der er dernede. Selv når du ikke snakker med dem i fritiden, du snakker jo med dem hernede. Så jeg synes, det er sgu fint. Og der er ingen, der bliver sådan mobbet på sådan grove måder, vil jeg sige, altså Man laver bare sjov med folk. Eller, man mobber ikke sådan rigtigt, synes jeg ikke. Øh, det er der sgu ikke noget af. Trine: jeg har i hvert fald ikke oplevet det. Søren: Det er sådan, det er, altså, jeg synes ikke man bliver mobbet hernede Eller altså fuck dig og Interviewer: Hvorfor gør man ikke det? Altså Hvorfor er det anderledes? Søren: Jeg ved det faktisk ikke Fordi vi er så få, tror jeg. Nogle ser da anderledes ud, og sådan noget, men ja.. Det kan vi jo ikke gøre for, vel? Det kan de sgu heller ikke selv gøre for. ( ) man snakker med dem alligevel, fordi man er i det lille hus der. Trine: F.eks. med ham den ene der, der havde vi et problem med at han gik og råbte meget. Der snakkede vi da om det alle sammen. Fik skrevet nogle regler ned. ( ) Hellere få snakket om det, hvis der er et problem, eller sådan I Klinkehuset arbejder medarbejderne på at skabe en god atmosfære og fællesskab blandt eleverne: Det er et dejligt sted at komme. Øh, det tror jeg sådan helt automatisk, man føler. Og så kan man ligesom arbejde med nogle ting undervejs, og man lærer 10

11 ligesom at stole på hinanden. Det er i hvert fald selv sådan, jeg følger, at det har været (Kasper). Hver anden torsdag aften er der klubaften for nuværende og tidligere elever. Mange tidligere elever vender tilbage og hygger sig med snak, spil og aftensmad. Når der er problemer inddrager medarbejderne eleverne i at udarbejder regler og aftaler for, hvordan man skal være sammen. Ligeledes arbejder de med konfliktmægling, når uvenskaberne bliver store. Formålet er at få eleverne til at tage ansvar for et positivt miljø. Dagligdagen Der er løbende ind- og udslusning på forløbet, og normalt er der tilmeldt i alt elever. Det er de tre medarbejdere, Alice, Dorte og Claus, som er sammen med eleverne til daglig (praktikant?) Elever og medarbejdere samles om morgenen til kaffe, snak og nyheder i fjernsynet. Dagens program gennemgås og eleverne fordeles på aktiviteter. Der kan være produktionsarbejde, f.eks. lave labels, save træ ud eller andet, der skal produceres til lokale virksomheder, istandsættelse af gamle møbler, håndarbejde og smykkefremstilling. Desuden er der træning i produktionsskolens fitnessrum. Tirsdag og torsdag er der undervisning. Der kan også være ture ud af huset. De tager på markeder og sælger de ting, de producerer, og de besøger kultur- og samfundsinstitutioner i lokalområdet. Gruppen tager også på besøg på uddannelsesinstitutionerne i området, ligesom eleverne i perioder kommer på brobygningsforløb på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Tre-fire gange om måneden kommer der en psykolog, bankrådgiver og læge til Klinkehuset. De unge har mulighed for at bestille tid på forhånd, men kan også droppe ind, hvis de har brug for en snak nu og her, hvilket flere af de unge benytter sig af. Almendidaktiske principper Klinkehuset kan betragtes som et stykke pædagogisk udviklingsarbejde, der forsøger at skubbe til elevernes personlige, faglige og sociale udvikling. Bag dette arbejde kan identificeres en række almendidaktiske principper, der former relationen mellem medarbejderne og eleverne og de aktiviteter og indsatser, som medarbejderne sætter i værk. Almendidaktiske principper dækker altså over medarbejdernes holdninger til elevernes udvikling, dannelse og samfundsdeltagelse samt de strategier og metoder, som medarbejderne anvender til at nå dette. Der skal ro på Et almendidaktisk princip er, at det overordnede formål med Klinkehuset er at få de unge uddannelsesparate eller klar til arbejdsmarkedet, men at de unge har så meget med i bagagen, som de skal have styr på, før de har overskud til at fokusere på fremtiden. En af værkstedsmedarbejderne giver et eksempel: Der er en ny elev, der starter op i Klinkehuset. Selv om eleven ikke har fortalt om det, så opdager medarbejderen ret hurtigt, at den nye elev har store problemer med gæld og bl.a. er ved at blive smidt ud af sin lejlighed: Jeg kunne godt mærke, at der faktisk var en del der ikke hang sammen. Og der er det sådan, at så spiller vi alle sammen. Så den ene opdager en ting og en anden opdager en tredje ting. Og så samler vi bare i løbet af dagen og siger: Okay, han har løjet der eller han har ikke fortalt os sandheden, han har undveget. Og så konfronterer vi dem stille og roligt, og lader dem mærke tydeligt, at vi er der ikke for at gør dem ondt. Og så tager vi ellers fat i de ting. 11

12 Og så snart vi gør det, falder det hele til ro. Og så er vi der, hvor vi kan begynde at kigge på fremtid. Men ikke før. De fleste af eleverne døjer med problemer, der gør dem ude af stand til at handle proaktivt i forhold til at komme ud af offentlig forsørgelse og i uddannelse eller arbejde i stedet for. Klinkehuset arbejder med forskellige metoder til at få eleverne ud af problemer med f.eks. misbrug, gæld, hjemløshed, sociale relationer og psykisk sygdom. Først når der er taget hånd om disse ting, og eleverne oplever en positiv progression, kommer overskuddet til at begynde at se fremad. Opdragelse til samfundsborger I Klinkehuset har medarbejderne et ønske om at ændre de unges holdninger til systemet. Medarbejderne fortæller at de ofte hører de unge ytre sig om, at det er meningsløst at arbejde, når statskassen kan forsørge en, at de bliver sure over at skulle betale skat af deres produktionsskoleløn eller at de synes, at politiet er dumme, dvs. at de unge ser sig selv i opposition til det etablerede system i stedet for som en del af det. Medarbejderne fortæller, at de har mange samtaler med eleverne om dette: Værkstedsmedarbejder, kvinde: Ja, når vi sidder der og nørkler med produktionen, eller taster, eller hvad vi laver, jamen altså, så er det den der med at det er kedeligt fx at lave labels. Jamen, så siger jeg Ja. Så er man nødt til at tage en uddannelse, hvis man vil have et mere spændende job. Og så får vi en dialog i gang om det. Og de er også gode til at snakke med hinanden, og diskutere hen over bordet, det synes jeg er fedt. Men det er også, faktisk nogle meget almindelige, etiske, gængse regler, vi får diskuteret når vi sidder ved bordet. Interviewer: Ja? Har du et eksempel? Værkstedsmedarbejder, kvinde: Uh jeg har rigtig mange Ha ha! Projektleder: Fravær. Værkstedsmedarbejder, mand: Tyveri. At få stjålet fra sig selv, men det er i orden at tage alt hvad man ellers kommer i nærheden af. Værkstedsmedarbejder, kvinde: Politiet er dumme. Projektleder: Og scooteren, den skal bare hakkes, og så har vi så heldigvis balladen, når de bliver taget. Det har vi rigtig mange snakke om. At det er jo ikke kun fordi politiet er dumme. Og sådan noget. De der almindelige Og den fiser faktisk ind en gang imellem. Det er ikke altid, de synes, vi er bare gamle og Værkstedsmedarbejder, kvinde: Men der kan man også godt mærke, at mange af dem kommer også med en meget tung social arv. Altså, er vokset op med førtidspensionistforældre. Ikke for at sige, at de er dårlige, men det er den der med, at de har en forventning om, at samfundet skal da forsørge mig. Og det er den, vi skal vende. Projektleder: Ja, den fylder meget, puha. Værkstedsmedarbejder, kvinde: At de selv har et ansvar i forhold til samfundet. At man kan ikke bare sætte sig ned og sige, at man ikke vil lave labels, hvis man vil have sig en uddannelse. Denne ordudveksling mellem de daglige medarbejdere i huset er et udtryk for, at de også ser det som deres opgave at opdrage de unge til at være borgere, der tager ansvar og bidrager i forhold til samfundet. De ser de unges holdninger som en væsentlig barriere i forhold til at kunne tage en uddannelse eller et arbejde, og at der skal en holdningsændring til, som medarbejderne arbejder med igennem dialog og ved at være gode rollemodeller, 12

13 der viser, hvordan problemer kan løses uden at snyde men ved at håndtere konsekvenserne af sin situation på en socialt acceptabel måde, f.eks. ved få lavet en overskuelig plan for, hvordan man får afdraget på sin gæld, jf. ovenstående eksempel. En anden strategi til at håndtere det almendidaktiske princip om at eleverne skal dannes til samfundsborgere er ved at besøge lokale kulturelle, historiske og samfundsmæssige institutioner, f.eks. retten og arresten, ringridermuseet, sygehusmuseet og besøg på uddannelsesinstitutioner. Desuden løser Klinkehuset, som en del af Sønderborg Produktionshøjskole, forskellige produktionsopgaver for lokale virksomheder. Metoder Medarbejderne benytter sig af en række metoder og didaktiske greb til at facilitere ovenstående udvikling hos eleverne. Systemet kommer til den unge Et bærende element i Klinkehusets indsats er, at det er systemet, der skal komme til den unge og ikke omvendt. Dvs. at der er tilknyttet en læge, psykolog og bankrådgiver, der jævnligt kommer ud til Klinkehuset, og dette er en ny satsning for Sønderborg Kommune. Eleverne fortæller, at de er meget glade for denne ordning, og at de hellere vil komme til Klinkehusets læge og psykolog end til deres egen. Der er oparbejdet en anden tillid og fornemmelse af tilgængelighed. Man behøver ikke bestille tid og kan komme forbi, hvis man lige har et lille spørgsmål. Ofte bliver dette anledningen til at få en længere samtale om den unges problemer, og den unge får vendt sager, som de ellers ikke ville få hul på. En af eleverne nævner også den store fordel, at man ikke behøver at pjække eller tage fri for at komme til lægen. Systemet indretter sig på de unges præmisser; hjælpen passes ind i den unges hverdag og kan gribes, når den unge er motiveret og klar. De skal ikke først bestille tid og vente 14 dage før de kan komme til. Det samme gælder adgang til misbrugscenteret. SSP, Ungdommens svejledning og bankrådgivning er også tilknyttet stedet, ligesom lærerne, der også kommer et par gange om ugen. Dette er en stor hjælp for den unge. Der kan reageres hurtigt, når der opstår akutte problemer, eller når den unge er klar og motiveret, f.eks. til at komme ud af et misbrug. I mange tilfælde er det det, der gør, at den unge er i stand til at opsøge og modtage hjælpen, da de unge normalt har svært ved at navigere i systemet og opsøge hjælp, når de har brug for den. Holistisk og individorienteret tilgang Ovenstående er også udtryk for en holistisk tilgang til den unge. Den unge er ikke blot en kommende skoleelev/studerende. Den unge skal også kunne fungere hensigtsmæssigt i andre sfærer, for at kunne blive klar til uddannelse: fritiden, familien, venner, økonomisk, psykisk osv., og derfor tilbydes hjælp i forhold til mange forskellige parametre. De unge kommer til Klinkehuset netop fordi de ofte har mange forskellige problemstillinger samtidigt, og medarbejderne forsøger at hjælpe eleven med at få overblik samt overskud og kompetencer til at overkomme disse udfordringer: Problemet [for de unge] er jo, at foran dem, er der et bjerg af problemer, og vores opgave er jo egentlig at få dem skilt ad i nogle små dele, som vi kan få succes på. Efterhånden får vi det jo nedbrudt på en eller anden måde. Nogle ikke så meget som andre. (Psykolog) Derfor må hjælpen også være individualiseret og tilrettelagt efter den enkelte unges behov. Nogle skal hentes, fordi de ikke kan komme op om morgenen, og nogle skal have en af 13

14 medarbejderne med ud at kigge på et bostøttested. Nogle skal have en psykologisk udredning osv. Medarbejderne forsøger hele tiden at finde passende aktiviteter til den enkelte elev, og derfor er nogle ude at arbejde, mens andre sidder og laver håndarbejde. Mange af eleverne får et stort udbytte ud af den meget håndholdte indsats med massiv støtte, fordi de har brug for den for at kunne bryde gamle mønstre og vaner. Men for medarbejderne handler det også om at finde grænsen for, hvor meget den enkelte elev skal hjælpes, så hjælpen ikke bliver en sovepude: Altså, vi er ikke sukkersøde herude. Altså, jo, det er alting med omsorg. Vi prøver jo at passe på dem, men nogle gange er vi også nødt til at sparke lidt til dem. Du skal videre nu, mester (Værkstedsmedarbejder). Projektlederen fortsætter, og refererer til at nogle elever bliver hentet, hvis de har svært ved at møde: Men alt har en grænse og på et tidspunkt skal de være selvkørende. Så holder taxi-ordningen op. Altså, sådan er det. Omsorg er et nøgleord, og eleverne fortæller da også, at de kan mærke at medarbejderne bekymrer sig og vil strække sig langt. Samtidig er både medarbejdere og elever klar over, at opholdet får en ende, og at eleverne så i højere grad skal stå på egne ben. Forbindelsen til Klinkehuset brydes dog ikke fuldstændig for de elever, som ønsker og har behov for at bevare en kontakt; Trine og Søren taler også om, at de ved, at man altid kan ringe til Klinkehuset, hvis man har brug for at snakke, hvilket Trine har benyttet sig af på et tidspunkt, hvor hun kom i problemer med sin arbejdsgiver. Desuden fortæller eleverne, at de er glade for at kunne vende tilbage i torsdagsklubben. Opbygning af netværk Medarbejderne forsøger at opbygge et socialt netværk imellem de unge. De opfordrer de unge til at stille op for hinanden, når der er problemer. F.eks. tog de alle sammen med ud og hjalp en ung med at flytte, og hvis der er elever, der ikke møder, så er det kammeraterne, der bliver sendt ind for at hente eleven. Dette er en metode til at få eleverne til at tage ansvar for hinanden, som bygger på en antagelse om at det sociale fællesskab kan skabe et stærkere incitament for den unge til at deltage aktivt i forløbet, end hvis det udelukkende er fordi medarbejderne siger, at de skal komme. Samtidig kan det medvirke til at styrke elevernes sociale kompetencer og deres netværk på længere sigt. Reserveforældre og systemrepræsentanter For at kunne hjælpe eleverne, må medarbejderne i Klinkehuset ofte arbejde med at vinde elevernes tillid. Medarbejderne fortæller, at det er unge, som har oplevet svigt både i skolen og i familien, og at der ligger en stor opgave i at modbevise, at det behøver at være på den måde; at der er voksne, som interesserer sig for dem, og som de kan stole på. I sin yderste konsekvens betyder det, at medarbejderne af og til må stille op som en slags reserveforældre, der træder til i situationer, hvor forældre normalt ville gøre det, men hvor at nogle af elevernes forældre af forskellige grunde ikke kan eller vil. Det kan f.eks. dreje sig om at tage med ud på psykiatrisk afdeling, møde med politiet eller lede efter boligtilbud. Medarbejderne kommer med et eksempel: Værkstedsmedarbejder: Ja, fx i forhold til Mathias, der kom der Han mødte en morgen og var kommet til at køre en cyklist ned, fordi han kørte i den forkerte side af cykelstien. Og så kom politiet jo, og Alice hun drønede derud. De var jo lige i hælene på ham. Men der var der det der med For det første: scooteren blev jo konfiskeret. Og så fik han også en bøde. Altså, der var nogle ting, vi skulle snakke med politiet om for Mathias. Projektleder: [Forældrene] kan ikke finde ud af det. Men det er jo fint, de kom med bøder og her til sidst med rullebåndet, når de hugger deres knallert. Det er 14

15 jo os, der ringer ud, og det er jo Forældrene får det ikke gjort. Og det er lidt Altså, der har [eleverne] sørme ikke meget at læne sig op ad. Og det er rigtig synd for dem. Men så bruger de os også, og forældrene siger også, at vi kan bare tage med. De kommer med alle deres Psykolog: Men de får også fornyede kræfter, forældrene, hvis man løfter nogle ting for dem. Fordi, så er der nogle til at hjælpe mig -agtigt, ikke også? Samtidig med at medarbejdernes relation til eleverne er båret af omsorg og at de nogle gange må indtage en rolle som reserveforældre, så er de også meget bevidste om at være tydelige i forhold til, at de også er en del af kommunen og repræsenterer et offentligt og professionelt system Psykolog: Altså jeg gør dem klart, hvad jeg er og hvem jeg er. Fordi jeg har også nogen der sidder med det samme. Og ligesom kommunen, det er bare sådan, så er jeg nødt til at ligesom at sige, at jeg også er en del af det. Men det er ikke ens betydende med at den dårlige oplevelse du har med alt hvad du har mødt indtil i dag, at det skal gentages. Fordi det vil jeg da gerne være med til at ændre det billede. Det er da rigtig, rigtig træls. Lærer: Det er også fint, at det ligesom giver dem en forståelse. Mads: Jeg synes det bliver værre, hvis man bare er, altså ignorerer det og så lige pludselig finder de ud af at, jamen du er jo også der. Værkstedsmedarbejder: You re one of them. Formålet er at ændre elevernes holdning til kommunen: At kommunen også kan og gerne vil hjælpe, på trods af elevernes tidligere oplevelser med det offentlige system. Formålet er at få etableret tillid til det offentlige, for når eleven afslutter sit forløb i Klinkehuset, er det vigtigt, at eleven har tillid til, at han eller hun kan få hjælp til at handle proaktivt, hvis der opstår problemer, f.eks. hos en studievejleder på en ungdomsuddannelse eller lægen på et misbrugscenter i stedet for at falde tilbage i gamle mønstre og vaner som i tiden før Klinkehuset. Transfaglighed Det er afgørende for projektets succes, at medarbejdere fra Klinkehuset, UU Sønderborg, psykologen, og lægen har et tæt, transfagligt samarbejde, og at de har mulighed for at trække på hurtig assistance fra misbrugscenteret, SSP, en bankrådgiver og juridiske konsulenter samt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder om brobygningsforløb samt praktik- og lærepladser. Jobcenter, kontaktpersoner, socialrådgivere og psykiatrien er også inde over Klinkehuset, og fremover skal samarbejdet med Jobcenteret intensiveres. Transfaglighed som begreb henviser til, at professionelle anvender egen og andres faglighed som et bidrag til et professionelt samarbejde med andre professionelle aktører, der hvor problemstillingerne er for komplekse til at blive løst af en enkelt faggruppe. I dette projekt betragtes transfaglighed som et middel til at løse nogle af de komplekse problemstillinger, de unge står overfor i forhold til at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse, og som hver enkelt faggruppe eller institution i sig selv ikke har metoder, redskaber og tilbud til at dække. Transfaglighed operationaliseres her i etableringen af et fast samarbejde, hvor medarbejderne kender hinanden og hinandens kompetencer, og der er en villighed til at bidrage til at få hverdagen i Klinkehuset til at fungere; en hverdag, som kan være præget af, at der nogle gange skal handles hurtigt, fordi der opstår akutte problemer, eller fordi en 15

16 samtale fører til, at en ung er motiveret for at gå i misbrugsafvænning eller få psykiatrisk hjælp. Klinkehuset og UU Sønderborg har et fast samarbejde. En specialvejleder fra UU er tilknyttet huset og kommer jævnligt for at tale med eleverne om uddannelsesparathed og uddannelsesvalg. Progressionen i elevernes udvikling følges via systemet Documenta, hvor elevernes forventninger til forløbet, deres problemer og deres uddannelsesplaner beskrives. Dette giver parterne et redskab til at danne sig et overblik i forhold til, om eleven profiterer af de indsatser, der bliver sat i værk. Systemet bliver på den måde et samarbejdsredskab. Medarbejderne i har i hele projektperioden arbejdet med procedurer for samtykkeindhentning for at kunne udveksle nødvendige oplysninger og sikre en indsats på tværs af de forskellige sektorer i kommunen. Psykologen og lægen har også mulighed for at gå tilbage i elevernes journaler og se, hvilke interventioner, der har været sat i værk og vurdere det i forhold til det kendskab de har til elevens tilstand pt. hvilket også er en metode til at sikre en sammenhængende indsats for eleven. Jette Østergaard, direktør for børn- og ungeområdet i Sønderborg Kommune har fulgt projektet tæt, og den tætte kobling mellem det udførende niveau og direktørniveau samt at projektet falder ind under kommunens strategiske satsning på ungeområdet er også faciliterende for at få etableret et smidigt, transfagligt samarbejde. Fremtiden for projektet I projektet er man kommet et langt stykke i forhold til at etablere et transfagligt samarbejde. De relevante aktører er på banen, og der er etableret formelle samarbejdsprocedurer. Et transfagligt tankesæt er også etableret blandt medarbejderne. De arbejder ud fra antagelsen om, at de unges problemer er så komplekse og uoverskuelige for den unge, at den unge må have hjælp af mange forskellige professionelle, der hver især kan bidrage til at udrede den unges problemer og iværksætte indsatser, der kan sikre en positiv progression. Samtidig er det de professionelles ansvar at sikre, at de mange forskellige indsatser, der bliver sat i værk for den unge, f.eks. psykologhjælp, uddannelsesafklaring, undervisning og praktik, bliver koordineret af de professionelle og opleves som én sammenhængende og meningsfuld indsats af den unge. Læge og psykolog skal fortsat være en del af Klinkehuset For at projektet stadig skal kunne tilbyde en indsats, der virker i forhold til denne målgruppe, er det vigtigt, at det også fremover prioriteres, at der er tilknyttet en læge og en psykolog. Systematik i samarbejdet Som sagt er det lykkedes at få samarbejdsrelationerne etableret, men medarbejderne efterlyser nu en større systematik i samarbejdet om de unge i hverdagen. Nogle medarbejdere kommer på stedet hver dag, mens andre kun kommer et par gange om måneden, og i en travl hverdag bliver det ofte til, at man lige får vendt en sag på parkeringspladsen, hvor man render ind i hinanden, eller kun tager akutte problemer op. For at styrke det transfaglige samarbejde foreslår medarbejderne selv at systematisere samarbejdet ved at afholde konferencer, hvor alle medarbejdere er samlet kan vurdere indsats og udbytte og eventuelle nye tiltag for de enkelte elever. 16

17 Forældresamarbejde Medarbejderne har oplevet stor interesse fra de unges forældre, og man vil fremover arbejde mere systematisk med forældresamarbejde. 17

18 Konklusion og perspektivering Klinkehusets målgruppe er den gruppe af elever, der normalt ikke profiterer af et ordinært produktionsskoleforløb og derfor udskrives til ledighed og offentlig forsørgelse. Det er unge, som udover faglige vanskeligheder også har en kompleks sammensætning af problemer i forhold til f.eks. kriminalitet, gæld, diagnoser, selvmedicinering og misbrug. Med en individuelt orienteret indsats, og et stærkt netværk af ressourcepersoner som er klar til at rykke ud til Klinkehuset ved behov, er det lykkedes at etablere en indsats, der får gjort en stor del af de unge uddannelsesparate. Således er halvdelen af det første hold stadig i gang med uddannelse og arbejde et år efter at de er blevet udskrevet fra Klinkehuset. Dette er en ganske god succesrate, når man sammenligner med udskrivningen fra de ordinære produktionsskoleforløb, hvor halvdelen ved udskrivningstidspunktet går i gang med uddannelse eller ordinært arbejde. De unge fortæller, at de får en ny chance i Klinkehuset. En god relation mellem medarbejdere og eleverne giver eleverne en oplevelse af at møde tillidsfulde voksne, der vil strække sig langt for at hjælpe. Medarbejderne er opmærksomme på, at de som repræsentanter for systemet har et stort ansvar i at få bygget en ny tillid op hos eleverne, der gør at eleverne har tiltro til at det nytter noget at gøre en indsats, og at der er nogle til at hjælpe en, når man prøver. Mange elever har tidligere oplevet svigt og nederlag i forhold til skole og kommune. Det lykkes at få de unge klar til uddannelse igennem et tæt, transfagligt samarbejde, der involverer mange aktører, som medvirker til, at de unge får forbedret deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Fra første hold kan man se, at de, der er startet i uddannelse eller arbejde, holder ved et år senere, men samtidig har Klinkehuset også fat i en målgruppe, der balancerer på en knivsæg. Der skal ikke så meget til, før den positive udvikling tipper. Eleverne selv fortæller, at de oplever det således, at de får stor hjælp fra medarbejderne, når de er i Klinkehuset, men at det er deres eget ansvar at klare sig, når de først er ude på en uddannelse. Dette er sandsynligvis et udtryk for en selvstændiggørelsesproces, men kan også tages som udtryk for, at eleverne er klar over, at de går fra et særligt tilbud til en plads i det almene uddannelsessystem. I Klinkehuset får eleverne stor og individuel støtte, men medarbejderne er også opmærksomme på, at eleverne skal lære at stå på egne ben. Det er vigtigt, at eleverne opnår kompetencer til at navigere i systemet, når/hvis de begynder at få problemer i deres uddannelse; dvs. at de er i stand til selv at opsøge hjælp, f.eks. ved studievejledere og de andre tilbud, som findes på de enkelte uddannelser. Selvom det er en god succesrate, at halvdelen af eleverne efter et år stadig er i uddannelse og arbejde, så er der også en halvdel, som ikke profiterer af det forløb, som Klinkehuset tilbyder. De er udskrevet pga. afsoning i fængsel, misbrug og psykisk sygdom. Denne evaluering kan ikke give svar på, hvad der skal ske med den gruppe, som Klinkehuset ikke har kunnet hjælpe i løbet af projektperioden, og medarbejderne i Klinkehuset har heller ikke et klart svar. Men i Sønderborg Kommune har man med Klinkehuset forsøgt at strække sig på tværs af forvaltninger og ud over hvad der normalt ligger indenfor produktionsskolernes domæne. Ved at danne knudepunkt for mange forskellige aktører fra flere forskellige systemer indenfor både uddannelsesområdet, behandlingsområdet og arbejdsmarkedet er det lykkedes at få fat i en målgruppe, som normalt har svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet, og som ellers ville være på overførselsindkomst. Sønderborg Kommune bør derfor fortsat lade sig inspirere af Klinkehusets udgangspunkt: at kombinere 18

19 allerede eksisterende tilbud, fagligheder, netværk og støtteforanstaltninger i et nyt transfagligt tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte unges behov. Del 3: Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Beskrivelse af projektet Da Sønderborg Kommune ansøgte om at få del i Region Syds spulje for var det med udgangspunkt i at gøre en særlig indsats overfor de unge, som karakteriseres som ikke-uddannelsesparate, og som visiteres til produktionsskole. Kommunen havde på det tidspunkt allerede igangsat forløb for ikke-uddannelsesparate unge på EUC Syd, men specifikt gruppen af de allersvageste unge, der er karakteriseres ved manglende/sporadisk skolegang, personlige og sociale problemer, begyndende for- og misbrug af stoffer samt kriminalitets truede unge, var der ikke et skræddersyet tilbud til. Forløbet ligger under Sønderborg Produktionsskole, med fysisk placering i et hus kaldet Klinkehuset. Grundidéen er en helt enkelt ramme: Et lille hus med 10 deltagere, 2 værkstedsledere, og en række ressourcepersoner der står parate til at bevæge sig ud til huset, når en elev har brug for det. Klinkehuset er en del af projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv, som støttes af Region Syddanmarks uddannelsespulje og er en del af udmøntningen af Syddansk saftale. Et af formålene med Syddansk saftale er at være med til at løfte den politiske målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Loven om uddannelsesparathed giver en mulighed for at få begreber på det der skal til for at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og for at der kan etableres et samarbejde mellem grundskole, UU centre, ungdomsuddannelserne og de særlige tilbud, som kommuner fra d har skullet etablere. Denne projektansøgning er blevet til ud fra ideen om, at man i samarbejde kan etablere de vilkår der skal til, for at de unge kan blive uddannelsesparate. Projektet ønsker at udvikle redskaber, metoder og samarbejdsmodeller for arbejdet med ikke uddannelsesparate unge. Dette gøres i tre delprojekter, hvor der i projekt 1 er fokus på de kommunale sagsgange i arbejdet med de udsatte unge og overgange på tværs af ungdomsinstitutionerne fra udskoling til ungdomsuddannelserne. Hvordan optimeres samarbejdet til gavn for den unge? I delprojekt 2 udvikles der redskaber og metoder til dokumentation og vurdering af den unges uddannelsesparathed samt til forældresamarbejdet omkring dette, og i projekt 3 udvikles der nye tilbud i henholdsvis produktionsskole- og ungdomsskoleregi i et samarbejde med ungdomsuddannelserne til de ikke uddannelsesparate unge. I det samlede projekt skal den viden og de erfaringer der opsamles i de enkelte delprojekter bliver til gavn for de andre del projekter. De redskaber og metoder der udvikles i delprojekt 2 skal således udvikles og afprøves i de to andre projekter, og den viden og de erfaringer der indhøstes i delprojekt 1 skal indarbejdes i delprojekt 3s måde at håndtere de unge på. 19

20 Formål Via fokus på samarbejdsrelationer mellem kommunale aktører og ungdomsuddannelsesinstitutioner og i et transfagligt perspektiv, udvikles nye metoder, redskaber og samarbejdsmodeller, der kan være med til at kvalificere den samfundsmæssige opgaveløsning i forhold til at realisere målsætningen om at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det samlede projekt bygger på et systemteoretisk grundlag og tager afsæt i et ungeperspektiv forstået således, at der tages udgangspunkt i den unges forståelse af egen situation, og at der arbejdes med at den unge er aktiv deltager i egen udviklingsproces 7. Links Læs mere om projektet via nedenstående links: Delprojekt 1: Middelfart Kommune Læs om projektets resultater, organisering og erfaringer her: %20ungeperspektiv/Regionsprojekt%20evaluering%20maj%202013%20slutprodukt%2 0(2).ashx Delprojekt 2: Vurdering af uddannelsesparathed University College Lillebælt I dette projekt er der arbejdet med udvikling af et dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed, som kan støtte undervisere og vejledere i vurdering af unges uddannelsesparathed. Læs mere her: Dialogredskabet er netbaseret og kan findes her: Delprojekt 3: Nye tilbud til ikke-uddannelsesparate unge TietgenSkolen Varde Kommune Sønderborg Kommune PitStop Læs mere på Varde Ungdomsskoles hjemmeside: Klinkehuset Læs mere på Sønderborg Produktionshøjskoles hjemmeside: Syddansk saftale Region Syddanmark Region Syddanmarks har bevilliget midler til projektet. Se projektbeskrivelse, partnere mm. på Region Syddanmarks hjemmeside: Evaluering University College Lillebælt Læs mere om evalueringen i næste afsnit. Se også de samlede evalueringsresultater på Skriv transfaglighed i et ungeperspektiv i søgefeltet. 7. Se mere om projektet på Region Syddanmarks hjemmeside: 20

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Produktionsskolen, vejen til uddannelse

Produktionsskolen, vejen til uddannelse Produktionsskolen, vejen til uddannelse Desværre er det en kendsgerning at alt for mange unge forlader folkeskolen med en karakter, som ikke giver dem adgang til at komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland

Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Nyhedsbrev September 2009 nr. 23 Netværkslokomotivet nu repræsenteret i hele Region Midtjylland Netværkslokomotivet har den 1.august indgået aftale med Kompetence Midt om at deltage i indsatsen for at

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker I dag: Kaffe Fair er et særligt læringsrum, som samtidig er en café, der drives af Daghøjskolen FOKUS og ligger i hovedbiblioteket i det centrale

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk ROSKILDE KOMMUNE jobcenter T Roskilde Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet Postadresse.-......, Jobcenter Roskilde Weidekampsgade 10 Kogevej 90 Postboks 3370 1000 Roskilde 2300 København

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice d. 21.11.2013 Tilbudsvifte Ung På Vej: Følgende aktivitetspakker er en beskrivelse af, hvilke tilbud, der er i projektet, som skal bringe målgruppen tættere på uddannelse. Tilbuddene kan kombineres i pakkeforløb.

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister)

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister) FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Slutevaluering Ungeindsats Himmerland

Slutevaluering Ungeindsats Himmerland DECEMBER 2012 Slutevaluering Ungeindsats Himmerland Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Slutevaluering Ungeprojekt Himmeland 2 Slutevaluering Ungeprojekt Himmeland 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere