15( Kandidatafhandling. Fastholdelse(af(frivillige(i(et(kritisk(realistisk(perspektiv( Et(casestudie(af(Spisehuset(Rub(&(Stub(

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15( Kandidatafhandling. Fastholdelse(af(frivillige(i(et(kritisk(realistisk(perspektiv( Et(casestudie(af(Spisehuset(Rub(&(Stub("

Transkript

1 Cand.merc.(psyk)( Vedlejer:(Steen(Wisborg( ( ( Copenhagen)Business)School) ) 15( Kandidatafhandling Fastholdelse(af(frivillige(i(et(kritisk(realistisk(perspektiv( Et(casestudie(af(Spisehuset(Rub(&(Stub( Retention(of(volunteers(in(a(critical(realistic(perspective(( A(case(study(of(Spisehuset(Rub(&(Stub(( Udarbejdet(af(Jens(Juul(Hedegaard(( Afleveringsdato:(11.(Maj(2015(( Anslag:( ( ( Normalsider:(79,4((

2 Takkeside Jeg vil gerne benytte denne side, til at takke alle der har gjort min afhandling mulig. Først og fremmest skal lyde en stor tak til Spisehuset Rub & Stub. Tak for stor åbenhed og gæstfrihed. Herunder vil jeg specielt takke, Irina, Maria A, Sanne, Christian, Kirsten, Ida, Claire, Maria C, Gaby, Anne Sofie og gul vagt. Jeg vil gerne takke min mor for at hjælpe mig med min dårlige kommasætning. Sidst men ikke mindst vil jeg takke min kæreste Nanna for uvurderlig støtte, og hjælpe med at holde mit humør oppe, på trods af den langvarige proces og stressende slutspurt. Side 1 af 82

3 Abstract In this dissertation my goal is to get an understanding of retention of volunteers, in voluntary organizations. I use a critical realist perspective, to uncover this knowledge. The organization is a complex social entity, and understanding retention requires a deep understanding of the organization and its agents. My goal is then to get in-depth knowledge, by employing a case study. I choose the case Spisehuset Rub & Stub. I use semi-structured interviews, where I try to create a space for reflexivity. My relation to many of the interviewees makes it possible to get in depth into my subjects. I divide my interviews between the serving- and kitchen team. In this way I can compare the two teams, which is needed to analyze my research problem. Through my analysis I found that there are some fundamental differences between the two teams. They are both professionalized through bureaucratization, but the kitchen-team feels more professional. I try to get an understanding of this structure by theorizing on the volunteers motivation and reasons for staying in the organization. I use self-determination theory. I found that the volunteers motivational orientation is best describes by autonomy. This orientation can be argued to be a structural condition in creating the structure of the two teams. The structure can be argued to support the volunteers needs. I find that leadership of the two teams is important to support this structure. Underlying the leadership is the ability to show empathy. Through retroduction I find underlying structures and causal powers. I find that positional power; organizational justice and trust together create a basis for understanding how the volunteers and employees together create an organization in which there is a high level of retention. I summarize my findings in a model; I call it the model of retention. This model shows that understanding retention of volunteers through a critical realistic perspective gives a complex and integrated knowledge of retention, volunteers and the voluntary organization. Side 2 af 82

4 Indholdsfortegnelse 1.0$INDLEDNING$...$5! 1.1!PRÆSENTATION!AF!CASE!...!6! 1.1.1#Spisehuset#Rub#&#Stub#...#6! 1.2!PROBLEMFELT!...!8! 1.3!PROBLEMFORMULERING!...!8! 1.5!AFGRÆNSNING!...!9! 1.6!BEGREBSAFKLARING!...!9! 1.4!FORMÅL!...!10! 1.7!OVERSIGT!OVER!SPECIALET!...!11! 1.8!LÆSEVEJLEDNING!...!12! 2.0$VIDENSKABSTEORI$...$13! 2.1!KRITISK!REALISME!...!13! 2.1.1#Ontologi#...#13! 2.1.2#Syn#på#organisationen#...#15! 2.1.3#Transformational#model#of#social#activity#...#16! 2.1.4#Epistemologi#...#16! 2.1.5#Argumentationsform#...#17! 2.2!UNDERSØGELSESDESIGN!...!17! 2.2.1#Valg#af#undersøgelsesdesign#...#17! 2.2.2#Casestudiet#...#18! 2.2.3#Valg#af#case#...#19! 2.3!METODE!...!19! 2.3.1#Interview#...#20! 2.3.2#Det#semistrukturerede#interview#...#20! 2.3.3#Udvælgelse#af#frivillige#...#22! 2.3.4#Transskribering#...#23! 2.3.5#Samlet#analysemetode#...#23! 2.3.6#Metoderefleksion#...#24! 3.0$ANALYSE$...$27! 3.1!RUB!&!STUBS!ORGANISATORISKE!STRUKTUR!...!27! 3.1.1#Serveringsteamet#...#27! 3.1.2!KØKKENTEAMET!...!32! 3.1.3!DELANALYSE!...!35! Side 3 af 82

5 #Professionalisme#...#35! 3.2!FRIVILLIGHED!...!38! 3.2.1#Definering#af#frivillighed#i#Rub#&#Stub#...#38! 3.2.2#Generel#karakteristik#af#de#frivillige#i#RS#...#40! 3.2.3#Motivation#og#fastholdelse#...#41! 3.2.4!DELANALYSE!...!45! #Self#determination#theory#...#45! #Motivationel#orientering#i#RS#...#47! 3.3!LEDELSE!AF!FRIVILLIGE!...!52! 3.3.1#Serveringsteamets#syn#på#god#ledelse#...#52! 3.3.2#Køkkenteamets#syn#på#god#ledelse#...#53! 3.3.3#Delanalyse#V#Ledelse#af#frivillige#...#55! 3.4!RETRODUKTION!...!61! 3.4.1#Proceduremæssig#retfærdighed#...#61! 3.4.2#Tillid#...#62! 3.4.3#Magt#...#63! 4.0$FASTHOLDELSESMODELLEN$...$64! 4.1!RELATIONEL!MAGTMÆSSIG!RETFÆRDIGHED!...!65! 4.2!BEVIDST!EMPATI!...!65! 4.3!BEHOVSTILFREDSSTILLENDE!STRUKTUR!...!65! 4.4!TILLID!...!66! 4.5!FASTHOLDELSE!...!66! 4.6!GENERALISERING!...!66! 4.7!KVALITETSKRITERIER!...!67! 4.7.1#Transcendentale#kvalitetskriterier#...#68! 4.7.2#Vurdering#af#validitet#...#69! 5.0$SAMMENLIGNING$MED$ANDRE$FORSKNINGSRESULTATER$...$70! 5.1!GENEREL!SAMMELIGNING!...!74! 6.0$VIDERE$UNDERSØGELSER$I$EMPIRIEN$...$75! 6.1!FASER!I!RUB!&!STUB!...!75! 7.0$KONKLUSION$...$76! LITTERATURLISTE$...$78! APPENDIKSLISTE$...$81! Side 4 af 82

6 1.0 Indledning I starten af 2013 får jeg viden omkring et frivilligt projekt, der er ved at blive startet op. Det drejer sig om et nyt spisehus i Huset KBH. Det er i foreningen Retro, at ideen opstod. De ønskede at udvide deres to caféer med muligheden for catering. Der var et lille kælderkøkken i Huset KBH, som de skulle se på. Under rundvisningen bliver det nævnt, at der er nogle ledige lokaler på første sal. Det skader vel aldrig at kigge? Lokalerne var fyldt med interiør fra en tidligere fin italiensk restaurant, samt et fuldt funktionelt køkken. Hvilke muligheder! I den følgende periode går det hurtigt, og beslutningen bliver taget, at der skal startes et spisehus. Dette muliggør drømmen om et sted, der kan være med til at sætte fokus på madspild. Derpå fødes Spisehuset Rub & Stub. Et frivilligt drevet spisehus. Denne idé tænder mig. Efter et introduktionsmøde, hvor konceptet og teamstrukturen bliver præsenteret, melder jeg mig under fanerne. Der er to store teams. Serverings- og køkkenteamet. Jeg kommer med i den gruppe, der skal stå for servering i spisehuset. Denne ledelsesopgave viser sig at være ekstremt spændende og givende for mig. Samtidig går jeg på CBS, hvor jeg har undervisning i projekt- og forandringsledelse. Igennem disse fag får jeg en ny indsigt i, hvordan organisationer kan forstås. I forandringsledelse skal man som studerende lære at agere konsulent, og vi får redskaberne til at se efter the underlying problem i en forandringsproces (Anderson, 2011). I projektledelse er der case baseret undervisning, hvilket understreger betydningen af konteksten, når en organisation skal forstås. I efteråret 2013 træder jeg ud af Spisehuset Rub & Stub, og er væk i 6 måneder. Da jeg kommer tilbage, meldte jeg mig straks som supervisor, og kommer med i ledelsesgruppen for hele organisationen. Imens jeg har været væk, er der sket store ændringer. Stedet er blevet en succes, og den offentlige interesse er enorm. Der er ofte fuldt booket, hvilket kun gjorde arbejdet mere spændende. Men i serveringsteamet er der problemer. Der er alt for få frivillige til at kunne dække vagterne, alle de oprindelige teamledere, også kaldet supervisorer, er stoppet, eller lige ved at stoppe. På samme tid er der en stor stabilitet i køkkenet, hvad angår ledere og antallet af frivillige. Hvordan kan der opstå så forskel på fastholdelse i de to teams? Den nærliggende tanke er at anskue problemet ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv, qua min position som leder. Ved at bruge kritisk realisme vil fastholdelse i sig selv kun være en begivenhed, der er blevet skabt af underliggende mekanismer, strukturer og kontekstuelle faktorer. Hvis problematikken dermed alene anskues som et ledelsesproblem, vil jeg misse kompleksiteten i organisationen. For som Maria A siger Rub & Stub er mange ting. Det er Side 5 af 82

7 sådan en stor vifte af forskellige projekter i projektet (Maria, 1). Min motivation til denne opgave er dermed at forstå fastholdelse i Rub & Stub ved at forstå organisationen, og de personer der en del af denne. 1.1 Præsentation af case Undersøgelsesdesignet i nærværende afhandling bliver bygget op omkring et casestudie. Baggrunden for dette vil jeg vende tilbage til i mit metodeafsnit. Jeg giver her en præsentation af min casevirksomhed, Spisehuset Rub & Stub Spisehuset Rub & Stub Rub & Stub er først og fremmest et ildsjæleprojekt, som bliver bygget op omkring bæredygtighed og frivillig indsats (Irina, 2). Spisehuset Rub & Stub (RS) er en frivilligt drevet socialøkonomisk virksomhed med et miljømæssigt fokus. Visionen i RS er at tage ansvar og skabe bæredygtig madkultur gennem fælles handling. (Sanne, s 3). RS mission er at sætte fokus på madspild. Christian (1) nævner, at det er problematikken omkring overflod der adresseres. Der bliver ikke løftet nogen pegefingre, men derimod viser hvordan det kan gøres (Sanne, s 3). Konkret bliver der i madspildsprojektet arbejdet med, at producere retter baseret på donerede fødevarer. Det der ikke bliver doneret, køber de selv ind. Rub & Stub har forskellige samarbejdspartnere, Det er bl.a. landmænd, fødevarekæder, små virksomheder og fødevarefælleskaber (RS hjemmeside). Menuen skifter fra dag til dag, hvilket hovedsageligt skyldes usikkerheden i hvilke fødevarer, der bliver leveret. Rub & Stub har en teamstruktur (Sanne, s 4). Dette er gengivet i Figur 1.1. De to største teams er serverings- og køkkenteamet. Jeg har angivet antal frivillige for dem, da det er disse teams, jeg sammenligner igennem analysen. Køkkenteamet står for at producere den mad, der skal serveres. Serveringsteamet serverer maden til gæsterne. Begge teams er bygget op omkring en ledelsesgruppe og en frivilliggruppe. Der vil komme en mere udførlig gennemgang af køkken- og serveringsteamet i første del af analysen. Jeg vil ikke gå i dybden med de andre teams, men kort belyse dem, hvor navnet ikke er selvforklarende. Madspildsteamet står for at skabe aftaler omkring donering af mad. Farmerteamet er et urban gardening projekt i RS baggård, der står for at plante og vedligeholde forskellige donerede krydderurter. Det grundlæggende i alle teams er, at de Side 6 af 82

8 enten er drevet alene af frivillige, eller i samarbejde med ansatte. Det er dette, der menes, når der henvises til, at RS er frivilligt drevet. Christian (2) påpeger, at netop dette adskiller RS fra andre frivillige organisationer. Figur 1.1: Rub & Stubs organisation Der er fire fuldtidsansatte ansatte, tre deltidsansatte og ca 130 frivillige, på tidspunktet dette skrives. De fuldtidsansatte er projektlederen Sanne, køkkenleder Irina, souschef i køkkenet Søren samt projektkoordinator Maria. De tre deltidsansatte tæller en køkkenmedarbejder, en bogholder og en rengøringsassistent. Hertil fortæller Sanne Den ansatte stab på Rub & Stub er ikke fast, men ændrer sig alt efter behov. Det er de ansattes opgave at understøtte det frivillige engagement! Derfor ligger der mange administrative og driftsorienterede opgaver hos de ansatte. (Sanne, s. 4). Der er tilknyttet tre ansatte til køkkenet og en ansat til serveringsteamet, hvilket vil blive gennemgået yderligere senere. Projektlederen er ansat ud fra en rolle og opgavebeskrivelse, som kan ses i appendiks 7. Hun udgør sammen med køkkenlederen lederteamet, og de har sammen ansvaret for den daglige ledelse og udvikling af Spisehuset (Sanne), herunder kontakten til Dansk Flygtningehjælp, ansættelser, personale og økonomi. Det er Sanne, der er overordnet ansvarlig for og har lead på de ansvarsområder og opgaver, som ligger i ledelsesteamet (ibid.). I forhold til organisationsfiguren agerer projektlederen som et samlende organ, der hele tiden skal have det overordnede overblik over hele organisationen. Side 7 af 82

9 Ledergruppen, som lederteamet står for at organisere, er det højeste organ (Sanne). Ledergruppen skal tage sig af overordnede ledelsesopgaver, men som Christian siger Alle er jo frivillige, så der er jo ikke nogen, der kan påtvinge nogen at gøre noget i en beslutning, vi tager. Det skal jo fungere for alle. Så derfor er det jo et samarbejde omkring de ting, som har relevans for hinanden (Christian, 6+7). Der er dermed ingen, der bestemmer over andre, blot forskellige teams til at løfte forskellige opgaver. Det kan betegnes som en flad struktur. 1.2 Problemfelt Denne afhandlings problemfelt omhandler fastholdelse af frivillige, i frivillige organisationer. En strukturel betingelse for alle frivillige organisationer er, at frivillige ikke lovmæssigt er bundet til organisationen. Det betyder, at frivillige kan vælge at stoppe fra den ene dag til den anden. Det tvinger frivillige organisationer til at fokuserer på, hvordan man skaber fastholdelse af frivillige. Smith (2011) nævner fastholdelse som et af de største problemer for nutidige ledere. Det er en amerikansk kontekst, hun henviser til, men igennem min tid i RS har mangel på frivillige været et tilbagevendende problem. Christensen & Molin (1995) påpeger frivillige organisationers vigtige rolle i den danske selvforståelse. En frivillig organisation afspejler værdier som demokrati, ligeværdighed, fællesskab, uegennytte og personlig udfoldelse (Christen & Molin, 1995, s 13). Frivillige organisationer er en vigtig del af det danske samfund. Den enkelte organisation kan være med til at sætte fokus på samfundsmæssige problemer. Det er her, Spisehuset Rub & Stub kommer ind i billedet. Det kan antages at være en samfundsmæssig interesse at skabe velfungerende frivillige organisationer. Hvis der er dårlig fastholdelse af frivillige, kan det være et tegn på at den frivillige organisation ikke virker. Fastholdelse i RS omtales ikke som et problem, men af Maria A som en naturlighed at folk kommer og går (Maria, 12). Fra det perspektiv er det naturligt, at der sker en vis udskiftning i en frivillig organisation. Hvis der er stor udskiftning blandt frivillige, kræver det mange ressourcer for den del af organisationen, der står for rekruttering og oplæring. Det er en tidskrævende proces, der kræves udført af enten ansatte eller frivillige. Da de er begrænset på tid, er denne problemstilling meget relevant. Hvis der er lav grad af fastholdelse, kan det i realiteten fjerne fokus fra andre vigtige opgaver, så som udvikling af organisationen. 1.3 Problemformulering På baggrund af ovenstående problemfelt er det relevant at undersøge, hvordan fastholdelse er mulig i frivillige organisationer. Hvis frivillige organisationer ses som komplekse, kan det Side 8 af 82

10 antages at fastholdelse er påvirket af mange forskellige faktorer. Disse faktorer kan også antages at være kontekstuelt forankret. Det leder mig frem til min problemformulering. Hvordan kan fastholdelse af frivillige forstås, ud fra en kritisk realistisk analyse af den socialøkonomiske virksomhed, Spisehuset Rub & Stub? Til at besvare denne overordnede problemformulering identificerer jeg tre relevante underspørgsmål, der kan være med til at styre mit kandidatspeciale i den rigtige retning. - Hvilke betydninger har de strukturelle faktorer i organisationen for fastholdelse? - Hvilke betydninger har de agentmæssige faktorer så som frivillighed og motivation? - Hvilke underliggende faktorer muliggør fastholdelse? 1.5 Afgrænsning For at kunne holde mig inden for afhandlingens omfang, er det nødvendigt at afgrænse opgaven. Først og fremmest afgrænser jeg mig fra at have et fokus på omgivelserne. Dette kunne give værdifuld viden, men kompleksiteten i min case vil blive kompromitteret, hvis jeg inddragede omverdenen. Dertil afgrænser jeg mig fra at lave en kulturanalyse af virksomheden. Kulturen kunne have bragt en dybere forståelse for RS og dermed også forskelle internt i organisationen. 1.6 Begrebsafklaring Fastholdelse Dette begreb definerer jeg ud fra den betingelse i RS, at der er et krav om seks måneders frivillighed. Når jeg refererer til fastholdelse, mener jeg, at den frivillige vælger at blive i organisationen i længere tid end de seks måneder. Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, der tjener penge på markedsvilkår, men bruger overskuddet til at kæmpe for en sag (socialvirksomhed.dk). Spisehuset Rub & Stub er en frivillig social økonomisk virksomhed, der arbejder for en sag ved at sælger produkter til gæster. Frivillig organisation bruges i denne opgave med henvisning til social økonomisk virksomhed. Definering af frivillige Jeg bruger ordet frivillige, om personer der, igennem længere tid uden betaling, arbejder i en organisatorisk kontekst, og for en ikke egennyttig sag. Side 9 af 82

11 1.4 Formål Formålet med denne kandidatafhandling er at forstå fastholdelse i en frivillig organisation. Gennem brugen af, et for mig nyt, videnskabeligt paradigme forsøger jeg at undersøge fastholdelse gennem en transcendering af dualismen mellem agent og struktur. Dermed antager jeg, at fastholdelse ikke kun er et produkt af strukturen, og heller ikke kan forklares som en konstruktion af agenten. Jeg forsøger ikke at skabe en generaliserbar sandhed men derimod at give et nyt perspektiv på frivillige organisationer. Dette perspektiv kan skabe større forståelse for, hvordan frivillige organisationer fungerer. Målet er at konkretisere min viden i en model, der illustrer, hvordan fastholdelse kan forstås i Rub & Stub. Modellen muliggør en mere overskuelig sammenligning med forskningsfeltet, og hvordan min forskning kan skille sig ud. Kritisk realisme kan give en ny vinkel på, hvordan organisationer kan studeres, hvordan viden kan skabes og bruges i forskning. Mit eget overordnede mål er at udvikle mine analytiske egenskaber og dermed at bruge denne afhandling som læring. Jeg vil bruge videnskaben til det den, i følge Flyvbjerg (2004) er beregnet til. In Germanic languages, the term science (Wissenschaft) means literally to gain knowledge. (Flyvbjerg, 2004, s 424). Udvikling af model og generalisering er dermed kun delmål, der skal være med til at illustrere mine faglige egenskaber og den læring, jeg har været igennem. Denne afhandling henvender sig til akademikere, der ønsker en ny vinkel til studier af organisationer. Den kan derudover bruges af praktikere i frivillige organisationer, der gerne vil have nye perspektiver på den organisation, de er en del af. Grundlæggende lægger denne afhandling op til kritik og refleksion over skabelse af viden og egen praksis. Side 10 af 82

12 1.7 Oversigt over specialet Følgende figur (figur 1.2) giver et overblik over specialet. I første kapitel præsenterer jeg min case, der er bærende for min afhandling. Derefter giver jeg et overblik over min videnskabsfilosofi, kritisk realisme. På den baggrund præsenterer jeg mit undersøgelsesdesign samt analysemetode. Dermed udlægger jeg afhandlingens skelet. Ud fra ovenstående retroduktion og analyse udformer jeg en model. Den giver et overblik over hvordan fastholdelse af frivillige kan forstås, ud fra en kritisk realistisk analyse. Modellen diskuteres ud fra generalisering og kvalitetskriterier. Modellen diskuteres i forhold til feltet. Jeg slutter af med at give en mulighed for videre forskning, ud fra min empiri. Figur 1.2 Specialeoverblik Side 11 af 82

13 1.8 Læsevejledning For at give dig, som læser, den bedste læseoplevelse præsenterer jeg nogle generelle regler. I mine henvisninger til empirien vil refererer jeg til appendiks 1 7. Skriver jeg (Maria, X) henviser jeg til indekseringsnummer X i Marias transskribering og indeksering. Serv henviser til Serveringsteam. Der er to, der hedder Maria, derfor skelner jeg dem med A og C. Maria A er den ansatte, og Maria C er frivillig i serveringsteamet. Den frivillige leder fra køkkenteamet ønsker at være anonym, derfor henviser jeg til Gul vagt eller GV. God læselyst! Side 12 af 82

14 2.0 Videnskabsteori I det følgende kapitel tager jeg afsæt i Ib Andersens (2008) model for niveau i metodelære. Jeg starter med at kortlægge min videnskabsteoretiske ramme og dermed ontologi og epistemologi. Tilsammen er de grundlaget for den metodologi, jeg vælger at bruge. 2.1 Kritisk realisme Kritisk realisme er en gren inden for filosofi og social videnskab. Ordet kritisk realisme er en elision af ordene kritisk naturalisme og transcendental realisme. Ideerne i disse retninger bygger på et opgør med dualiteten mellem positivisme på den ene side og social konstruktionisme på den anden side (Roy Bhaskar et al., 2007). Opgøret med dualismen i kritisk realisme søger at forstå samspillet mellem struktur og agent. På den ene side er det strukturen, der er determinerende for agentens adfærd. På den anden side er agenten intentionel og skaber strukturen, og er dermed selv adfærdsregulerende. Forståelsen af den fastholdelse vil blive begrænset ved at opretholde denne dualisme. Transcenderes dualismen, muliggør jeg en mere kompleks forståelse af det sociale vidensobjekt eller object of knowledge (Archer et al, 2007, 19). Derfor er det logisk at vælge kritisk realisme. Jeg vil i det følgende kort redegøre for kritisk realisme Ontologi Ontologien i kritisk realisme bygger på tre præmisser: intransitivitet, transfaktualitet og stratificering. Sammen skaber de et nuanceret billede af virkeligheden og en ontologisk dybde. Ontologien i kritisk realisme er et modsvar på det, som kan betegnes som den epistemiske fejlslutning. Fejlslutningen er at ontologi reduceres til epistemologi. Det betyder, at virkeligheden reduceres til det observerbare, hvilket er typisk for positivismen. Den første præmis intransitivitet betyder, at der findes processer, entiteter og mekanismer i den virkelige verden, der ikke er afhængige af, at vi definerer disse. Det kunne f.eks. være at en plante gror. Det vil den gøre, selvom vi italesætter denne proces eller ej. De modeller og koncepter som vi skaber, er det transitive (Archer et al., 282). Oversættes dette til min problemstilling, kan fastholdelse af frivillige antages at være intransitivt. Som socialt fænomen vil det findes uafhængigt af, om det er defineret. Forståelsen af fastholdelse gøres ved at skabe transitivitet. Side 13 af 82

15 Et mål er at skabe en model og finde frem til generaliserbarheden af denne. Dette er muliggjort af transfaktualitet. Det handler om, at der er universelle (transfaktuelle) love, der er intransitive af natur og dermed findes uafhængigt af den verden, vi definerer (ibid.). For at skabe min model ud fra den kritisk realistiske videnskabsteori skal virkeligheden opdeles i tre lag. Dette kaldes stratificering. De tre virkeligheder, også kaldet domæner, er det reelle, det aktuelle og det empiriske. For at give et overskueligt billede på stratificeringen og sammenhængen mellem de tre lag, har jeg valgt at vise denne model fra Archer et al. (2007). Figur 2.1: De tre virkeligheder. (Kilde: Archer et al., 2007) I følge Sayer (2000) er det reelle domæne alt, der eksisterer intrasitivt, det være sig sociale og naturlige objekter. Disse kaldes af Bhaskar (2007) for generative mekanismer. Jeg benævner dem herefter som mekanismer. I fastholdelse af frivillige betyder det, at der er underliggende mekanismer. Mekanismen aktiveres af kausale kræfter, der ligger i dens indre strukturer. Realiseringen eller aktiveringen af kræfterne sker på baggrund af betingede forhold (Archer et al., 2007, 124). Kræfterne får mekanismerne til at producere begivenheder (oversat frit fra events). Det er begivenhederne, der er det aktuelle, men det følger ikke heraf, at alle begivenheder kan observeres. Det empiriske er derfor erfaringen af disse begivenheder. Jeg antager at fastholdelse er en begivenhed. Jeg skal igennem mine analyser derfor finde frem til mekanismer, kausale kræfter, indre strukturer samt kontekstuelle betingelser. Kausaliteten opsummeres i følgende model af Sayer (2000), som jeg kalder for mekanismemodellen. Side 14 af 82

16 Figur 2.2: Mekanismemodellen (Kilder: Sayer, 2000) Jeg vil aldrig som forsker forlade det empiriske domæne. For at kunne bevæge mig ned gennem de tre lag af virkeligheden, er der en antagelse om emergens. Den defineres således the conjunction of two or more features or aspects gives rise to new phenomena, which have properties which are irreducible to those of their constituents, even though the latter are necessary for their existence (Sayer, 2000, 12) Syn på organisationen For at bruge den kritiske realismes ontologi aktivt i denne opgave er det relevant at definere synet på en organisation. Dette syn kommer til at definere, hvordan jeg kan undersøge min problemformulering. En organisation er et social system, der er skabt af mange forskellige egenskaber dvs. skabt gennem emergens. Den kan ikke brydes ned til de enkelte dele, da den derved vil miste sin mening. Organisationer er dynamiske, åbne systemer der skabes i samspillet mellem de forskellige mekanismer, kontekstuelle betingelser og begivenheder (Archer et al., 2007). Side 15 af 82

17 2.1.3 Transformational model of social activity En betingelse for min analyse er, at jeg transcenderer, hvad Bhaskar (1998) benævner, duality of structure og duality of praxis. Den førstnævnte betyder, at struktur både former og bliver formet af mennesket. Den anden, dualitet, handler om, at mennesket er intentionelt handlende i skabelsen af strukturen, samt ubevidst reproducerende af selv samme. Denne proces, hvor de strukturelle betingelse går forud for menneskelig handling, men også er et produkt af selv samme, opsummeres i modellen Transformational model of social activity (ibid.). Archer (Archer et al., 2007) bygger videre på denne model med sin teori omkring social forandring. Hun antager følgende sammenhæng i social forandring: Strukturelle betingelser -> social interaktion -> strukturel udarbejdelse (oversat af elaboration). De to første led er udgjort af de to ovennævnte dualiteter. Structural elaboration er den forandring der sker. Archer deler denne op i begreberne morphogenesis og morphostasis. I morphostasis er der antagelse om, at der søges efter ligevægt i komplekse systemer, og dermed menes, at søge samme status som før og dermed reproducere. Morphogenisis er, at der skabes forandring i komplekse systemer (Archer et al., 2007, 378). I analysen af Rub & Stub vil jeg bruge denne model til at udrede kompleksiteten i organisationen. Det betyder, at jeg kan forholde mig kritisk til de teorier, jeg bruger, ved kontinuerligt at forstå vekselvirkningen mellem de strukturelle betingelser og den sociale interaktion. Det, mener jeg, kan skabe et mere nuanceret billede af fastholdelse af frivillige Epistemologi Ontologien i kritisk realisme har epistemologiske implikationer. I kritisk realisme opbygges den gennem tre begreber: demi-reg, kontrastiver og relativ forklaringskraft (Archer et al., 2007). Demi-regularities eller demi-regs defineres som en delvist regelmæssig begivenhed, der kan aktualisering af en mekanisme. Demi-regs skabes i en bestemt tid og et bestemt sted, hvilket fordrer, at undersøgelsen bliver kontekstuelt bestemt. Demi-regs er af partiel og ufærdig karakter. Fastholdelse er en demi-reg, men det kan i sig selv ikke være med til at afdække en mekanisme. Dertil er der brug for at sammenligne to tilnærmelsesvis ens grupper. På den måde får jeg mulighed for at finde forskelle, så som fastholdelsen i serverings- og køkkenteamet. Disse forskelle kaldes også kontrastiver (ibid, s 151). Side 16 af 82

18 Begreberne samles til kontrastive demi-regs (ibid.) herefter kaldet (KDR). Jeg skal vælge den forklaring på en mekanisme, der indeholder flest KDR. Dette kaldes for relativ forklaringskraft (Archer et al., 2007, 157). KDR, og dermed min empiri, er styrende for retningen i mine analyser Argumentationsform Argumentationsformerne, der bliver brugt i denne afhandling, kan deles op i to metoder, abduktion og retroduktion. Abduktion betyder, at jeg skaber hypoteser på baggrund af empirien (Edwards et al., 2014). Det betyder, at jeg gennem abduktion kan gå fra det empiriske til det aktuelle domæne. Denne konceptuelle bevægelse sker på baggrund af argumentationer ved brug af teorier, også kaldet teoretisering. Retroduktion handler om at finde de bagvedliggende strukturer og kausale kræfter, der får mekanismerne til at agere, som de gør (ibid.). Retroduktion kræver derfor sammenlignelighed over tid. Denne argumentationsform er baseret på gode argumenter og kræver en vis grad af kreativitet, da der bruges metaforer og analogier til at argumentere med (Archer et al., 2007, 156). 2.2 Undersøgelsesdesign I dette afsnit vil jeg gennemgå mit undersøgelsesdesign samt metodevalg. En vigtig pointe er, at den kritisk realistiske forsker ofte vil bruge en eklektisk tilgang til metode for at fremskaffe viden (Edwards et al., 2014, 22) Valg af undersøgelsesdesign Der er nogle kriterier, som jeg kan vælge mit undersøgelsesdesign ud fra. Metoden skal hjælpe mig i løsningen af min problemstilling. Derudover har Edwards et al. (2014) opbygget en model, som indeholder to yderligere kriterier eller dimensioner. Modellen giver et overblik over mulige undersøgelsesdesign (se model 2). Ved at vælge min metode gennem denne model vil mit første kriterie også blive opfyldt, da jeg igennem argumentation vil vælge den mest passende metode. Side 17 af 82

19 Figur 2.3: Undersøgelsesdesigns i kritisk realisme (Kilde: Edwards et al.) De to dimensioner i denne model er intensiv/ekstensiv og involvering/detachment. Jeg vil argumentere for, at min problemstilling lægger sig opad det intensive studie, da jeg undersøger et socialt fænomen i en bestemt kontekst. Under intensive studier er abduktion den foretrukne argumentationslogik, hvilket derfor også er det naturlige valg. Den anden dikotomi er involvering/detachment. Den handler om den grad af involvering man har med subjekterne i forskningsprojektet. At være helt detached fra subjekterne er umuligt. Jeg vil argumentere for, at der i min undersøgelse vil være en lav grad af involvering med undersøgelsessubjekterne. Jeg søger ikke at intervenere i organisationen, men blot at forstå. Derfor er en vis distance nødvendig Casestudiet Argumenterne oven for fører mig frem til, at jeg med fordel kan bruge et case studie som mit undersøgelsesdesign. Yin (2009) definerer casestudiet tofoldigt, her oversat af mig. 1. Et casestudie undersøger et midlertidigt fænomen i dets kontekst. Grænsen mellem disse er sandsynligvis uklar. Side 18 af 82

20 2. Casestudiet bruges i undersøgelsen af meget komplekse fænomener. (Yin, 2009, 18) Mulighed for at få afdækket kompleksitet gennem et casestudie gør det til et oplagt undersøgelsesdesign i kritisk realisme og i min afhandling. Easton (2009) uddyber i følgende citat A critical realist case approach is particularly well suited to relatively clearly bounded, but complex, phenomena such as organisations, interorganisational relationships or nets of connected organisations (Easton 2009, 123). Forståelsen af fastholdelse af frivillige i Spisehuset Rub & Stub skaber den nærhed til fænomenet, der i følge Flyvbjerg (2004) er vigtig for at få et nuanceret billede på virkeligheden. Den sociale interaktion, der sker i en virksomhed, udgøres af mange relationer. Dermed er det vigtigt at få indsigt i den menneskelige kompleksitet, hvilket kan opnås ved, at jeg placerer mig i en specifik kontekst. Only in this way can researchers understand the viewpoints and the behaviour that characterizes social actors. (Flyvbjerg, 2004, s 429) Valg af case Jeg har været meget involveret i RS og har derigennem nem adgang til organisationen på alle niveauer. Jeg kender mange af de frivillige, hvilket muliggør, at der ikke skal bruges lang tid på at opbygge rapport i mine interviews. Derfor antager jeg, at jeg kan få meget information af høj kvalitet. Valget af casen kan dermed antages at være informationsorienteret, da jeg vælger RS, for at få mest mulig information ud af en enkelt case (Flyvbjerg, 2004). Inden for de informations-orienterede cases vil jeg karakterisere RS som en deviant case, da den adskiller sig fra andre frivillige organisationer. RS kan antages at operere på markedsvilkår i forhold til restaurantverdenen. RS er i modsætning til mange andre frivillige organisationer (Christensen & Molin, 1995, 134) økonomisk uafhængig af midler fra staten og skal derfor selv skabe profit. Det gør RS meget sårbar over nedgang i antallet af kunder. Opretholdelsen af den kvalitet, der forventes af gæsterne, kan antages at kræve en vis stabilitet i forhold til niveauet af service og af den mad, der serveres. Kvalitetsniveauet blandt de frivillige skabes over tid. Derfor er fastholdelse af frivillige en vigtig faktor for succes. Jeg antager, at denne case kan give et stort indblik i forståelsen af fastholdelse. 2.3 Metode I dette afsnit vil jeg argumentere for mit valg af indsamlingsmetode, og derfor starter jeg med at vælge min datatype. At nå frem til den bedste analyse og diskusion kræver, at jeg som Side 19 af 82

21 forsker finder de mest passende indsamlingsmetoder og dataformer. En årsag til dette er at man i kritisk realisme erkender, at forskellige undersøgelser kræver forskellige former for data. Derfor vil min problemstilling og valg af undersøgelsesdesign være grundlag for mit datavalg. Da mit undersøgelsesfelt omhandler et socialt fænomen, er det, som nævnt tidligere, vigtigt at forstå dets komplekse natur. Det kan jeg gøre ved at lægge mange vinkler, på det jeg undersøger. Derudover kan det gøres ved at producere data, der kan indeholde denne kompleksitet. Derfor vælger jeg at bruge kvalitative data som grundlag for min empiri i min afhandling Interview En af de mest almindelige metoder til at indsamle kvalitative data er gennem interviews. I kritik realisme er interview en vigtig kilde til kompleks viden, hvilket Edwards (2014) påpeger i følgende citat interviews provide one route for gaining access not only to the attitudes and emotions of informants but crucially to richly textured accounts of events, experiences, and underlying conditions or processes, which represent different facets of a complex and multi-layered social reality. (Edwards et al., s 119). Igennem interview kan jeg opnå den kompleksitet af viden, som er nødvendig for at kunne afdække og forstå fastholdelse af frivillige i RS. Derfor vælger jeg denne metode. Den viden, jeg søger igennem interview, skal kunne afspejle forholdet mellem struktur og agent. Archer mener derfor, at man som interviewer skal opfordre og give plads til refleksivitet. Refleksivitet kan defineres ud fra Archers eget udsagn the mental capacity of all normal people to consider themselves in relation to social context and social contexts in relationship to themselves (Archer i Edwards et al, 2014, 123). Jeg antager, at alle mine interviewpersoner kan være refleksive Det semistrukturerede interview Jeg opbygger mine interviews ud fra Kvales (2007) skabelon, med briefing, interview, debriefing og refleksion. I briefing fortæller jeg om mit mål med interviewet og spørger, om de vil være anonyme. Derudover forsøger jeg at skabe en ramme for en åben og ærlig samtale ved at opfordre til refleksivitet og at de gerne må være kritiske over for mine spørgsmål. Interviewet er semi-struktureret, hvor jeg har nedskrevet generelle områder, som jeg antager at have betydning for forståelse af fastholdelse. Disse er ledelse af frivillige, frivillighed, relationen mellem leder og frivillig, fastholdelse og professionalisme (se appendiks 16). Jeg udvikler hvert interview baseret på viden fra foregående interviews. Dermed antager jeg at Side 20 af 82

22 kunne afdække mere i forhold til fastholdelse. Denne udvikling resulterede i, at jeg inkluderede spørgsmål omkring arbejdet samt rekruttering og oplæring. Jeg bruger, hvad Kvale (2007) nævner som aktiv lytning, for at skabe en behagelig samtale, hvor respondenterne får tid til at svare. Jeg starter ud med brede introducerende spørgsmål og gør løbende spørgsmålene mere specifikke i forhold til min undersøgelse. Dette betegnes i følge Halkier (2009) som den blandede tragtmodel. Eksempelvis stiller jeg spørgsmålene hvad er Rub & Stub?, hvad er frivillighed? og hvad er god ledelse? (Appendiks 16). Disse er med til at skabe retning. Hvis svarene kommer for langt væk fra emnet, vil jeg styre samtalen tilbage igen, også kaldet strukturerings-spørgsmål. Jeg lægger derfor vægt på min evne til at udvikle interviewet gennem det, der bliver svaret, og ikke på baggrund af en stram struktur. Jeg forsøger i hvert interview at skabe plads til refleksivitet. Ud over eksplicit at nævne og definere det for interviewpersonerne forsøger jeg at stille refleksive spørgsmål. Jeg bruger derfor tankerne bag Tomms (1988) spørgsmålstyper. I min kontekst er det mig, der har problemet, og derfor er lineære spørgsmål ikke relevante. Jeg argumenterer dermed for, at jeg starter ud med cirkulære spørgsmål, som er predominantly exploratory (Tomm, 1988, s 7). Eksempelvis Hvad er frivillighed?, Hvad gør RS attraktivt som frivillig?. Jeg bruger Kvales (2007) fortolkende spørgsmål for at få verificeret min forståelse af, hvad der er sagt, og for at videreudvikle på det som de enkelte svarer. De svar jeg får, forsøger jeg at koble sammen så interviewpersonerne får plads til refleksivitet. Udviklingen af mine interviews fra gang til gang gør også, at jeg kan stille mig kritisk over for det, der bliver sagt. Det er meget essentielt ifølge Edwards et al. (2014), som uddyber informants accounts need to be subjected to critical scrutiny not only in their own terms but also in relation to other sources, including observation, documents, and other interviews. (Edwards et al., 2014, s 119) Jeg opdeler mine interviews i ledere og frivillige fra serverings- og køkkenteamet, respektivt. For at få en dyb og bred indsigt i fastholdelse af frivillige vælger jeg at bruge forskellige interviewmetoder. Jeg afholder fire enkeltpersons interviews. To ansatte, Maria A (projektkoordinator) og Irina (køkkenchef) og to frivillige ledere, Christian (ledergruppe, og tidligere supervisor) og Gul vagt (frivillig leder i køkkenet). Jeg udfører to gruppeinterviews med frivillige, et for hvert team. Fra køkkenteamet er det Ida og Kirsten. Fra serveringsteamet er det Claire, Anne Sofie, Gabriela og Maria C. Side 21 af 82

23 2.3.3 Udvælgelse af frivillige Denne opgave er forklarende og derfor er tilfældig udvælgelse ikke nødvendigt. Jeg udvælger dem, som, jeg mener, er mest relevante for min opgave, og derudover også hvem der overhovedet har tid til at svare på mine spørgsmål. Jeg er heldig at kende de ansatte og de fleste frivillige ledere. Jeg vælger derfor at interviewe køkken chefen, og en gul vagt fra køkkenteamet. Derudover vælger jeg den ansatte fra serveringsteamet. Det var ikke muligt at interviewe supervisoren, derfor interviewede jeg en tidligere supervisor, der stadigvæk er i organisationen. De har alle været i organisationen i over et år, så de har en stor viden om organisationen. Jeg vælger dem på baggrund af deres gode evner til at fortælle. De er alle meget informative, hvilket kan bunde i den relation der i forvejen er mellem dem og mig. Jeg antager, at det i disse interviews er lettere at skabe refleksivitet, fordi der er en tryg relation, som giver ro til at tænke. Gruppeinterviewene kan give et billede på de frivilliges sociale interaktion. Jeg får indsigt i hvilke faktorer de frivillige vægter højt i forståelsen af fastholdelse. Disse interviews er med til at skabe et nuanceret billede på hele organisationen. Der er mindre mulighed for at gå i dybden, men rig mulighed for få et mangesidet billede af områderne jeg spørger ind til. Det er ikke fokusgrupper, hvor der skabes en dialog, men et interview hvor de frivillige har mulighed for at svare hinanden men følger mine spørgsmål (Justesen & Mik-Meyer, 2012). Ved at jeg har en vis kontrol, giver det mulighed for at skabe refleksivitet igennem mine spørgsmål. Mit ønske var at udvælge frivillige på baggrund af, hvor lang tid de havde været i organisationen. Dette var ikke muligt, da det i sig selv var svært at få samlet de frivillige til et interview. De to fra køkkenteamet har begge været i organisationen i over et år, det gør, at de kan komme med mange holdninger og fortællinger, der kan belyse mine emner. De har begge valgt at blive lang tid i organisationen og er derfor relevante i undersøgelsen af fastholdelse. I blandt serveringsteamets frivillige havde to været der i lidt over et halvt år, mens de to resterende har været frivillig siden RS åbnede. Derfor vil der sandsynligvis komme forskellige holdninger til, hvad der fastholder frivillige. På samme tid vil det kunne antages, at de frivillige, der har været der i længst tid, ville have de mest markante holdninger, da de har haft længere tid til at reflektere over deres tilværelse som frivillig. Alle interviews bliver afholdt i RSs lokaler for på den måde at skabe trygge rammer. Ved at være i vante omgivelser mener jeg, at interviewpersonerne har mulighed for at være afslappet og have ro til at tænke. Det kan give plads til dybere svar. På samme tid er lokalerne med til at prime interviewpersonerne til at have fokus på at svare i forhold til RS. Side 22 af 82

24 2.3.4 Transskribering Mit data skal behandles, så det kan bruges i en kritisk realistisk analyse. Jeg inspirerer mig af Crinson (2001), der inddeler kodning af transkribering i to, nemlig transkribering og indeksering. Crinson (2001, 5) argumenterer for, at den normale måde at transskribere og kode involverer en a priori fortolkning, som kan exclude a priori whole sections of material that do not fit easily into the emerging codes coding can become confused with the analytical work of developing conceptual schemes. Dette, mener han, ødelægger den iboende kompleksitet, der er i det empiriske materiale. Jeg transskriberer derfor alt mit interviewmateriale ordret. Dette indekserer jeg. I indeksering skal jeg kode med ord og etiketter på en ikke ekskluderende måde. Min indeksering kan ses i appendiks 1-6. Indeksering kan skabe en kondenseret mening af mine interviews, der gør det muligt at sammenligne empirien fra de to teams. Jeg laver udtræk af indekseringen fra hvert interview (se appendiks 8-13). I hvert udtræk identificerer jeg hvad Bygstad & Munkvold (2011) kalder for key components. Jeg grupperer indekseringen fra hvert interview. Det bruger jeg til at sammenligne de forskellige interviews. Det gør det muligt at finde forskelligheder i de to teams. På den måde muliggør jeg at finde KDR, som er grundlaget for min analyse Samlet analysemetode I den følgende model har jeg illustreret min analysemetode. De KDR, jeg finder igennem min ideksering, bliver analyseret gennem abduktion ud fra relevant teori. De mekanismer, jeg finder frem til, vil blive analyseret ud fra retroduktion for at finde underliggende strukturer og kausale kræfter. Det er denne viden, der er grundlaget for min model. Side 23 af 82

25 Figur 2.4: Analysemetode design (inspireret af Crinson (2001)) Metoderefleksion I følgende afsnit reflekterer jeg over min metode og forsøger at give en forståelse af min rolle i forhold til denne. Overordnet set er det nødvendigt at adressere, at jeg undersøger i egen organisation. Den forforståelse, jeg kommer med, er med til at forme min interesse i emnet. I følge Darmer (2010) kan forforståelse også besværliggøre, at jeg forholder mig distanceret til emnet og mine interviewpersoner. Dette har jeg forsøgt at omgås ved at trække mig ud af organisationen, imens jeg har skrevet denne afhandling. Derudover har jeg forsøgt at eksternalisere min relation til stedet og interviewpersonerne i min briefing, så de kan stille sig kritisk til mig og mine spørgsmål. Jeg har derfor lagt vægt på åbenhed i mine interviews for at kunne arbejde med eventuelle biasser. Jeg vurderer, at min position ikke har nogen indflydelse på, hvor åbent de ansatte og frivillige svarer, da alle i organisationen er på lige fod med hinanden. Det er meget taknemmeligt at interviewe frivillige, da de ikke har nogen frygt for at sige noget forkert. Det er en relevant pointe, at der blandt mine interviewpersoner ikke er interessekonflikter. Det betyder, at jeg har optimale betingelser for ærlige og uddybende svar. Side 24 af 82

26 Mine første interviews, med Maria A og Irina, gav mig et billede af, at jeg i min interviewguide havde negligeret flere relevante områder. Jeg måtte derfor skabe større åbenhed over for interviewpersonernes egne forestillinger og fortolkninger. Eksempelvis kom jeg med en forforståelse af, at professionalisme var vigtigt i både serverings- og køkkenteamet. Det viste sig primært at være relevant i køkkenet. Jeg brugte dette som læring for mig selv og udviklede på min interviewguide. Flyvbjerg (2004) mener, at et casestudie er bedre til at skabe falsifikation af ens egne preforestillinger end at få dem verificeret. Gennem mit studie af Rub & Stub har jeg været igennem en falsificeringsproces. Jeg startede ud med at ville undersøge frivilliges motivation ud fra relationen mellem leder og frivillig. Jeg ville komme frem til en motivationsrelation mellem leder og frivillig, der forklarer hvorfor frivillige vælger at forblive i en organisation. Denne hypotese blev hurtigt manet til jorden. Relationen skal helst være god, som Gabriela pointerer, men den er på ingen måde definerende. I sidste ende er alle frivillige. Jeg forsøger derfor at følge Flyvbjergs (2004) retningslinjer for, hvordan man skaber et åbent case studie. I tell the story in its diversity, allowing the story to unfold from the manysided, complex and sometimes conflicting stories that the actors in the case have told me. Second, I avoid linking the case with the theories of any one academic specialization. Instead I relate the case to broader philosophical positions that cut across specializations. (Flyvbjerg, 2004, s 430). Min fejl lå i at lukke casen, allerede før jeg havde indsamlet empirien. Jeg åbnede dermed op ved at stille et mere generelt spørgsmål omkring fastholdelse og undersøge dette i et kritisk realistisk paradigme. Jeg kommer dermed ind i organisationen med en ny vinkel, hvilket kan øge min forståelse og læring. Flyvbjerg (2004) argumenterer for, at man opnår muligheden for at blive true expert igennem casestudiet, fordi viden bliver skabt i en kontekst. Darmer (2010) påpeger, at det er vigtigt at have etiske overvejelser. Først og fremmest er selve området, fastholdelse af frivillige, ikke umiddelbart et konfliktfyldt område. Hvis frivillige ikke vil være i en organisation, så stopper de. Der er ikke noget, der binder. Derfor antager jeg, at det er muligt at skabe stor åbenhed i mine interviews. Jeg er også åben omkring, hvad formålet med mine interviews er, så de dermed kan stille sig kritisk overfor det. I hvert interview anmoder jeg om informeret samtykke, så interviewpersonerne har mulighed for at trække sig ud af interviewet eller blive anonyme. Kun én anmodede om anonymitet (GV), ellers må jeg bruge alle citater samt offentliggøre afhandlingen. Jeg har igennem mine interviews brugt ideen bag Tomms (1988) spørgsmålstyper. Disse bygger på familieterapi, og jeg kan derfor potentielt åbne op for konflikter, som jeg ikke har en evne til at lukke ned igen. Igennem mit studie, cand.merc.(psyk), har jeg gennem faget Side 25 af 82

27 forandringsledelse fået erfaring med at bruge denne spørgeteknik. Derfor vil jeg mene, at jeg etisk forsvarligt kan bruge spørgsmålstyperne. Mine relationer til de ansatte og frivillige ledere i organisationen gør også, at jeg har grundlag for at skabe god rapport. Interviewene med Christian, Maria og Irina er også de mest dybtgående og dem, hvor jeg fik oparbejdet størst refleksivitet. Størst problem havde jeg med de frivillige fra serveringsteamet. Her kom mine evner som interviewer på prøve, og der er igennem interviewet flere gange, hvor mine spørgsmål er uforståelige. Mit formål blev tolket som problemsøgende, hvilket kan belyses i følgende citat af Gabriela I m talking about it because you re asking, but I don t see it as a problem (Serv, 135). I mit interview med køkkenteamets frivillige var der kun to til stede. Det er derfor svært at kalde det for et gruppeinterview. En fordel der viste sig at være var, at der var en større mulighed for at komme til orde. De modspillede hinandens holdninger rigtig meget og kom frem til stor refleksivitet. Kirsten kommer med en spændende pointe i forhold til ledelse. Den stærke ledelse i køkkenet er så indlejret i strukturen, at den ikke føles. Ja, netop at det er så diskret, så man bemærker faktisk ikke, at der er en ledelse, men når man så tager den ud af denne her ramme, så bliver den meget meget klar, at den er der (Køkken, 99). Det giver dermed en dybere indsigt i den struktur, jeg undersøger i denne opgave. I forhold til udvælgelse har jeg været delvist underlagt andres planer. Derfor har det ikke været muligt at styre antallet i hvert interview. De to gruppeinterviews blev sammensat af at frivillige kunne samme dag. At der kom fire frivillige fra serveringsteamet kan afspejle, at jeg har en tættere relation til dem. De ansatte og frivillige ledere har jeg tættere relationer til. Dermed var det gnidningsfrit at få aftalt interviews med dem. Der var ikke mulighed for at interviewe projektlederen Sanne, fordi hun skulle på barsel, og derfor blev dette gjort skriftligt. Hun fik tilsendt et modificeret interview. Det viste sig at være en svær opgave, da jeg havde en meget indforstået interviewguide. Der er alt for mange spørgsmål (Appendiks 7). Derfor bliver hendes svar brugt i mindre grad. Jeg antager, at hendes svar omkring Hvad er Rub & Stub? er det officielle syn på RS. Dertil har hun givet en Rolle- og opgavebeskrivelse for projektlederen i Rub & Stub (Sanne, s 12). Den er nedskrevet information, som er værdifuldt i at forstå det strukturelle i organisationen. Side 26 af 82

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Forebygger deeskalering tvang?

Forebygger deeskalering tvang? Forebygger deeskalering tvang? Foreløbige erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt Lene Lauge Berring 1 Studiet Studiet Aktionsforskning Setting Deeskalering Tvang 2 Studiet Sammen med patienter og personale

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

SÅDAN KICKSTARTER DU DIT LEDERSKAB. Tina Gaarn Christensen

SÅDAN KICKSTARTER DU DIT LEDERSKAB. Tina Gaarn Christensen SÅDAN KICKSTARTER DU DIT LEDERSKAB Tina Gaarn Christensen Velkommen og introduktion Social- og følelsesmæssig intelligens og ledelse Resultater af lederundersøgelse Største udfordringer som ny leder Hvad

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere