Dimittendundersøgelse Læreruddannelsen i Aarhus. Rapport nr. 4 Dimittendårgang 2011 Udarbejdet af Lisbeth Lunde Frederiksen & Solveig Troelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendundersøgelse Læreruddannelsen i Aarhus. Rapport nr. 4 Dimittendårgang 2011 Udarbejdet af Lisbeth Lunde Frederiksen & Solveig Troelsen"

Transkript

1 Dimittendundersøgelse Læreruddannelsen i Aarhus Rapport nr. 4 Dimittendårgang 2011 Udarbejdet af Lisbeth Lunde Frederiksen & Solveig Troelsen

2 Indhold Indledning Svarprocent og kohorteprofil... 3 Baggrund Nyuddannet lærer i job... 5 Hvilke trin underviser de på?... 8 Lærernes linjefag og undervisningsfag i skolen... 8 Tilfredshed med lærerjobbet Indslusningsordninger Fremtid Relationen læreruddannelse og ny i lærerarbejdet At lære at blive eller lære at være lærer - hvad kan og skal en uddannelse? Personlighedens betydning for at være lærer Samspil mellem teori og praksis Sammenligning med 2009-dimittendårgangen Vurdering af læreruddannelsen Flere mandlige informanter vurderer deres arbejdsindsats som lille Første årgang på ny uddannelse Undervisnings-, studie- og arbejdsformer i uddannelsen Hvilke undervisnings-, studie og arbejdsformer har fyldt mest på uddannelsen? Perspektiver Referencer

3 Dimittendundersøgelse Læreruddannelsen i Aarhus Dimittendårgang 2011 Indledning Læreruddannelsen i Aarhus har som overordnet strategi at indhente de nyuddannede læreres vurdering af deres uddannelse i forhold til deres aktuelle arbejdssituation i skolen gennem dimittendundersøgelser. Formålet hermed er at frembringe viden, som kan bruges til at udvikle og forbedre læreruddannelsen, og som kan kaste lys over de betingelser og vilkår, som nyuddannede lærere møder i deres første tid i jobbet. Undersøgelserne tager endvidere sigte mod at tilvejebringe informationer, der kan støtte og kvalificere det løbende arbejde, der foregår både på skolerne og i læreruddannelsen for at professionalisere de nye læreres møde med læreropgavens mange aspekter. Nærværende undersøgelse er foretaget blandt lærere dimitteret i sommeren 2011 og er 4. dimittendundersøgelse foretaget af Læreruddannelsen i Aarhus. Designet i dimittendundersøgelsen er processuelt orienteret. Det er konstrueret, så der løbende kan foregå en samordning og dialog mellem kvantitative og kvalitative undersøgelser. Spørgeskemaer og spørgeguider er løbende udsat for kritik og revidering. Dele af undersøgelsens genstandsfelter er blevet fastholdt (og også forbedret), så de kan forfølges gennem et helt kohorteforløb og akkumuleres ved sammenlægning af flere kohorter. Rapporten er skrevet på baggrund af såvel kvantitative som kvalitative data. De kvantitative data er indhentet via en digital spørgeskemaundersøgelse blandt de dimitterede lærere fra Læreruddannelsen i Aarhus. Denne del har også indeholdt kvalitative dele. På baggrund af data i spørgeskemaundersøgelsen er der efterfølgende foretaget et mindre antal dybdegående kvalitative interview. (For uddybning af dimittendundersøgelsernes design og teoretiske grundlag se dimittendrapport nr. 1, Frederiksen, Lund og Steensen 2010). Hvor der i denne rapport citeres fra de kvalitative udsagn fra surveydelen, har vi markeret med tankestreg ( ), mens kvalitative udsagn fra interviewene er markeret med citationstegn ( ). Dimittendundersøgelse 4 er den første dimittendundersøgelse af dimittender fra læreruddannelsen efter 2007-bekendtgørelsen (LU07, Undervisningsministeriet 2007), som meget snart vil blive betegnet som den gamle uddannelse i lyset af 2013-bekendtgørelsen, som er på trapperne. Undersøgelsen dækker første årgang på 2007-uddannelsen, hvor alt var nyt for underviserne, og hvor nye samarbejdsprocedurer og didaktiske tiltag skulle udvikles. Nogle studerende har i den sammenhæng følt sig som prøveklude. En studerende skriver fx - Ellers håber jeg for de kommende studerende, at der er kommet meget mere styr på stort set alt, fordi det var min og mange af mine medstuderendes oplevelse, at det var fire kaotiske år, hvor vi oplevede og følte os som prøveklude. 2

4 1. Svarprocent og kohorteprofil I dimittendundersøgelsen 2011 har 211 ud af 365 mulige responderet, hvilket svarer til en svarprocent på 57, 7 %. Heraf har 25 % været fra meritlæreruddannelsen og 75 % fra den ordinære uddannelse. En svarprocent på 57, 7 % synes at være en pæn svarprocent, når det gælder dimittendundersøgelser. Noget tyder på, at dimittendundersøgelser af denne type generelt har en svarprocent i omegnen af % (jf. fx DTU s dimittendundersøgelse fra ). Svarprocenten lå i den første af LIA s dimittendundersøgelser (2008) på lige under 60 %, i anden dimittendundersøgelse på lige knap 50 % og i tredje dimittendundersøgelse (der var anden spørgerunde på dimitterede fra årgang 2008) på knap 45 %. Der arbejdes dog løbende på at forbedre svarprocenten, dels ved at forbedre og sikre kontakten til de dimitterede, dels gennem løbende justeringer af spørgeskema og det samlede design. Svarprocenten må naturligvis medtænkes i alle angivne resultater, idet man ikke kan udelukke, at netop de, der vælger at deltage, også kan være de lærere, der på nuværende tidspunkt har energi og overskud i deres arbejde. Modsat kan man også antage, at netop de, der har noget på hjerte, vælger af svare på skemaet. Og man kan antage, at en del af de nye lærere faktisk oplever, at de har forladt læreruddannelsen og kun i begrænset omfang forbinder sig med den, hvorfor de undlader at svare. Der kan med andre ord kun gisnes om, hvorfor nogle vælger at svare og andre ikke. Undersøgelsens validitet kan altså diskuteres. Informanternes kønsfordeling svarer stort set til læreruddannelsens almindelige kønsfordeling. 66,7 % kvinder og 33,3 % mænd har svaret, hvilket svarer til kønsfordelingen for både på og undersøgelsen. I modsætning til 2009-undersøgelsen er 25 % af informanterne i denne undersøgelse meritlærere. Det betyder, at nogle af informanterne er noget ældre end i 2009-undersøgelsen, samtidig med at der er en del forholdsvis unge informanter. 43, 8 % af informanterne er fra årgangene (mod 4, 7 % i 2009). 27,1 % af informanterne er fra årgangene (mod 74,8 % i 2009), 16,5 % er fra årgangen 60-74,(5,5 % 2009), og endelig er 4, 3 % fra før 1960 (mod 0 % i 2009). Hvis man udelukkende ser på informanterne fra den ordinære læreruddannelse, er 58 % af informanterne fra årgang 85-90, 34,6 % fra årgang 80-84, 5 % fra årgang og 2,4 % fra årgangen Tabel 1.1 Aldersfordeling Fødselsår Merit Ordinære Alle Før % 4,3 % % 3,8 % % 1,2 % 5,7 % % 1,2 % 7,1 % % 5 % 8,1 % % 34,6 % 27,1 % % 58 % 43,8 % I alt 100 % 100 % 100,0 % I nærværende dimittendundersøgelse vil vi, hvor det er muligt og relevant, sammenligne med de øvrige dimittendundersøgelser. Da der ikke var nogen respondenter fra meritlæreruddannelsen i 2009, der 3

5 svarede på dimittendundersøgelsen, vil vi i denne undersøgelse skelne mellem den ordinære uddannelse og meritlæreruddannelsen, når vi vurderer, at det er relevant. Baggrund På trods af den yngre alder på den ordinære uddannelse har 36,4 % af de studerende været i gang med anden uddannelse, inden de startede på læreruddannelsen, og her har der overvejende været tale om universitetsuddannelser. Af disse udgør 64,8 % kvinder og 35,2 % mænd. Derudover har 7 % færdiggjort en uddannelse, og her er der tale om meget blandede kortere uddannelser. Ikke overraskende har 94 % af informanterne blandt meritstuderende en færdiggjort uddannelse. Her er der først og fremmest tale om lange og mellemlange videregående uddannelser. 4

6 2. Nyuddannet lærer i job Som i 2009-dimittendundersøgelsen vil første del af denne rapport have fokus på lærerne i professionen, da der jo er tale om en professionsuddannelse. Hvor underviser de? Hvilke fag underviser de i? Er de linjefagsuddannede i disse fag? Hvordan er de blevet modtaget som nye lærere på skolen? Er de tilfredse med at være lærere? Og hvad tænker de om deres fremtid? - Er i job med løntilskud frem til slutningen af april. Er pt. i skolens specialcenter, hvor der er meget enkeltmandsundervisning. Savner et rigtigt job med alt, hvad det indebærer. - Jeg er netop startet på en skole, hvor jeg er blevet fastansat. Skolen har taget noget bedre imod mig end der, hvor jeg blot var vikar. En bedre start giver en bedre sikkerhed i sit valg! Tabel 2.1: Beskæftigelse for alle dimittender Kvinder Mænd I alt Ansat som lærer 51,7 % 38,0 % 47,2 % Ikke ansat som lærer 48,3 % 62,0 % 52,8 % I alt 66,8 % 33,2 % 100,0 % Tabel 2.2: Beskæftigelse for ordinære studerende Kvinder Mænd I alt Ansat som lærer 49,0 % 37,3 % 44,7 % Ikke ansat som lærer 51,0 % 62,7 % 55,3 % I alt 63,4 % 36,6 % 100,0 % Tabel 2.3: Beskæftigelse for meritstuderende Kvinder Mænd I alt Ansat som lærer 58,5 % 41,7 % 54,7 % Ikke ansat som lærer 41,5 % 58,3 % 45,3 % I alt 77,4 % 22,6 % 100,0 % I modsætning til de forrige dimittendårgange, der er undersøgt, er procentdelen af dimittender, der er ansat som lærere, på denne dimittendårgang meget lav. Kun 47,2 % af informanterne er ansat som lærere, heraf er 51,7 kvinder og 38 % mænd. På den ordinære uddannelse er 44,7 % af dimittenderne i arbejde som lærere (mod 81,9 % i 2009). Der er således langt færre dimittender, der i 2011 har fået arbejde umiddelbart efter studiet, og der tegner sig et billede af, at mange af dimittenderne har arbejde i mere eller mindre længerevarende vikariater, og at kun meget få er blevet fastansat. Om den situation udtaler en af vores informanter i et interview følgende: 5

7 Jeg ved, at de gerne vil beholde mig og fastansætte mig, hvis budgettet er til det. Og det er også med til at gøre det lidt hårdt, for jeg føler, at jeg skal toppræstere hver gang for at øge min jobsituation, og det er fandeme hårdt! [ ] Det er et kæmpepres, fordi man føler, at man skal toppræstere hele tiden og hele tiden være på og hele tiden have overskud, og det kan man ikke have Så udover det velkendte pres ved at være nyuddannet lærer, der skal lære at være lærer, har dimittenderne fået et yderligere pres: at toppræstere for at få et fast job. Samtidig er der reel fare for, at de nyuddannede lærere, der starter i vikariater, aldrig får mulighed for at få glæde af lokale mentor-/støtteordninger, der kan hjælpe de nye lærere på vej og få åbnet op og motivere for videre professionel udvikling efter det første praksischok. Det er nemlig sådan, at ansættelse i vikariater de fleste steder ikke er omfattet af eksisterende lokale mentorordninger. Dette kan få konsekvenser for kvaliteten af den fremtidige undervisning og dermed elevernes læring, lærernes vitalisering og den løbende professionelle udvikling. Med andre ord står de nyuddannede i et tredobbelt pres: ny i jobbet, toppræstation hver dag for på sigt eventuelt at få et fast job og ingen hjælp! Af de 44,7 % ordinære dimittender, der er i job som lærere, er kønsfordelingen en smule skæv, idet 49 % af kvinderne arbejder som lærere, mens der kun er tale om 37 % af mændene. En skævfordeling, man kan undre sig over, idet skoler ofte har påpeget behov for og ønske om mandlige lærere. 54,7 % af meritdimittenderne er i arbejde som lærere, og også her ser man en skævfordeling til kvindernes fordel, idet 58,5 % af kvinderne er i arbejde som lærere mod 41,7 % af mændene. Som den dominerende årsag til, at man ikke arbejder som lærer, giver dimittenderne manglende mulighed for ansættelse/lærerjobs på grund af nedskæringer eller ansættelsesstop i kommunerne. Af de 52,3 % af dimittenderne, der ikke er ansat som lærere, er 27,7 % (34,1 % fra den ordinære uddannelse) under uddannelse - fortrinsvis videreuddannelse på DPU (IPU) i de pædagogiske fag. Inden for denne gruppe ses en svag tendens til, at flere mænd end kvinder vælger videreuddannelse (hhv. 37,8 % og 31,4 %). Ikke overraskende er kun ganske få af de meritstuderende under videreuddannelse, og de, der er, er kvinder. - Jeg er timelærer på 3 forskellige skoler. Der var ansættelsesstop, da jeg dimitterede, og jeg fandt ingen fuldtidsjob. Jeg synes, det er hårdt, men er nødt til at fortsætte og prøve at være positiv. - Jeg suger til mig i de mange forskellige vikariater, jeg har været i og er i pt. Jeg håber selvfølgelig at få et fast arbejde!!! - Jeg elsker lærergerningen, men som tilkaldevikar til Randers Kommunes folkeskoler ser man, hvor stor forskel der er på eleverne - både faglighed såvel som dannelse Som svar på et spørgsmål om, hvorfor man tror, at der er en svag tendens til, at flere mænd vælger videre uddannelse, svarer en dimittend (mandlig), der har valgt videreuddannelse, følgende: altså så er vi vel ude i sådan nogle mand/kvinde-ting, at mænd har større ambitioner, og kvinder gerne vil have et job, de kan lide. Og mænd går efter pengene, kvinderne går efter Sådan er det med mange i hvert fald, det siger undersøgelserne i hvert fald. Så det kunne i hvert fald spille ind, ellers har jeg ikke lige andre bud, tror jeg ikke. Og på spørgsmålet, hvorfor det er de pædagogiske fag, der vælges, svarer en anden informant: Jeg havde hørt om det her, og det var sådan nemt at finde ud af, når man søger på det og sådan noget. Og det var også en jungle af Altså, der var virkelig mange uddannelser, synes jeg selv. Jeg har jo ikke sat 6

8 mig ind i det hele [ ] det var det her, jeg syntes, var mest spændende. Og jeg tror måske også lidt, at jeg tænkte, at der var flest fremtidsudsigter i det. I hvert fald i forhold til fx pædagogisk filosofi, for jeg synes også, at filosofi er spændende, men så tænkte jeg, at der var bedre fremtidsudsigter i pædagogisk psykologi, og så synes jeg også, at psykologi var spændende og pædagogik også. Vi har forsøgt at se, om vi kunne se et mønster i forhold til, om linjefag påvirker mulighed for ansættelse. Et sådant mønster har været svært at finde. Tre fag synes dog at være markante mht. ansættelsesgrad hos informanterne fra den ordinære uddannelse: Biologi, fysik/kemi og materiel design. 83,3 % af de samlede informanter, der har biologi (i alt 6 personer), 77,8 % af de samlede informanter, der har fysik/kemi (i alt 9 personer), og 78,6 % af de samlede informanter, der har materiel design (i alt 14 personer), er i arbejde, men om det skyldes disse linjefag eller informanternes andre linjefag eller blot tilfældigheder, er svært at sige noget om. Dog kunne ansættelsesgraden i faget biologi handle om, at biologi har fået en centralt stillet afsluttende prøve i folkeskolen. En af vores informanter udtaler: De ansatte mig på, at jeg havde biologi. Jeg havde fire hold, og det har jeg igen i år [ ] fordi de gerne ville have det prioriteret højt, fordi det var blevet et eksamensfag. Derudover tegner der sig et ikke overraskende billede af, at dimittender bevæger sig væk fra Aarhus Kommune for at få job, hvilket stort set ikke var tilfældet ved dimittendårgang 2008 og Tabel 2.4 Læreransatte dimittenders fordeling på kommuner Favrskov Gentofte Hedensted Herning Holstebro Horsens Hørsholm Ikast-Brande Kalundborg Københavns Lemvig Mariagerfjord Norddjurs Nørre Aaby Odder Randers Rebild Ringkjøbing-Skjern Sermersooq Silkeborg Skanderborg Sønderborg Udland Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Aabenraa Aalborg Aarhus 7

9 Hvilke trin underviser de på? Tabel 2.5. Lærere i arbejde fordelt på trin Alle informanter Ordinær uddannelse Merituddannelse Indskoling? 21,6 % 15,1 % 36 % Mellemtrin? 36,3 % 41,1 % 25 % Udskoling? 42,2 % 43,8 % 39 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % Informanterne underviser på alle trin i folkeskolen. Lærere fra den ordinære uddannelse arbejder i højere grad i udskolingen, mens lærere fra meritlæreruddannelsen er mere jævnt fordelt på alle tre af folkeskolens trin. Bemærkelsesværdig er forskellen mellem lærere fra den ordinære uddannelse og meritlæreruddannelsen, når det gælder ansættelser i indskolingen: Hvor 36 % af meritlærerne arbejder i indskolingen, er det kun 15, 1 % af lærerne fra den ordinære uddannelse, der arbejder der. Mht. kønsfordeling er der ikke overraskende en langt højere procentdel af mændene, der arbejder i udskolingen: 50 % af mændene mod 39,2 % af kvinderne. Tabel 2.6. Kønsfordeling på skolens trin (samlet uddannelse) Kvinde Mand I alt Indskoling? 21,6 % 21,4 % 21,6 % Mellemtrin? 39,2 % 28,6 % 36,3 % Udskoling? 39,2 % 50,0 % 42,2 % I alt Lærernes linjefag og undervisningsfag i skolen Dimittenderne fra 2011 er som nævnt første generation, som er uddannet efter 2007-bekendtgørelsen. Det viser sig i en række forhold eksempelvis antallet af linjefag. Mens alle dimittender på ordinær læreruddannelse i de tidligere undersøgelser har haft 4 linjefag af nogenlunde samme omfang, har kohorten enten to store linjefag eller ét stort og to halvt så store. Desuden er det obligatoriske linjefag nu ikke længere dansk eller matematik, men kan også være natur-teknik. Endelig er dansk og matematik opdelt i hver to linjefag med aldersspecialisering mod hhv. begynder- og mellemtrin og mellem- og sluttrin. Således har 2009-kohorten en anden linjefagsprofil end de tidligere og en aldersspecialiseret toning af deres uddannelse. Baggrunden for ændringen af læreruddannelsesloven var bl.a. et bredt ønske blandt forligspartierne om at styrke folkeskolens undervisning i en række fag. De fag, man ønskede styrket, blev i loven tildelt dobbelt så stor vægt målt i årsværk eller ECTS-point som de øvrige fag, hvilket betød, at fag som historie, idræt og engelsk med en årsværksvægt på 1,2 mod den tidligere uddannelses 0,55 blev mere end 8

10 fordoblet i omfang i forhold til den tidligere uddannelse. Også de obligatoriske linjefag har en årsværksvægt på 1,2. Natur-teknik som obligatorisk linjefag kan efter denne lov suppleres med fysik-kemi og give undervisningskompetence i dette fag, som også nævnes blandt de trængte fag i folkeskolen. Endvidere har man i 2007-bekendtgørelsen forsøgt sig med en formalisering af samspillet mellem linjefagene og det pædagogiske fagområde. Bekendtgørelsen stiller således krav om et såkaldt pædagogisk element på 12 ECTS-point inden for rammerne af de obligatoriske linjefag (de aldersspecialiserede fag dansk og matematik samt natur-teknik). Her skal almenpædagogiske og didaktiske problemstillinger udfoldes i samspil med fagenes didaktik. På LIA har varetagelsen af denne del af linjefagsundervisningen hvilet på underviserne i de pædagogiske fag. Af de informanter, der er i arbejde som lærere, er der kun 11, 2 %, der udelukkende underviser i deres linjefag. Informanterne tilsammen underviser stort set i alle fag uden at have uddannelse i dem. De dominerende fag, informanterne underviser i uden linjefagsuddannelse, er idræt (28,1 %), historie (23, 6 %), matematik begynder- og mellemtrin (22,5 %), kristendom/ religion (22,5 %), billedkunst (22 %), natur/teknik (20,2 %) og engelsk (20,2 %). I dimittendundersøgelsen af årgang 2009 var de fag, hvor over 20 % af informanterne underviste uden at være uddannet i fagene: kristendom/religion (30,7 %), idræt (26,5 %), naturteknik (22,8 %), matematik (20,8 %) og historie (20,8 %). Der tegner sig således et billede af, at der er dominans af de samme fag, der undervises i uden linjefagsuddannelse hos informanterne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at 20,2 % af 2011-årgangen underviser i engelsk uden at have nogen uddannelse heri, eftersom netop engelsk var et fag, man søgte at styrke i 2007-uddannelsen og derfor mere end fordoblede vægten af i forhold til den forrige uddannelse. Og man kan tilføje, at der blandt de dimittender, som har dette store engelskfag som linjefag på denne årgang, kun er 38,7 %, der er i arbejde som lærere. Dette kan muligvis hænge sammen med et forhold, som også følgegruppen påpeger i sin rapport (Uddannelsesministeriet 2012), nemlig at studerende med det store linjefag i engelsk kun har ét andet fag: det obligatoriske dansk, matematik eller natur-teknik. Og denne kombination har - Jeg synes indtil videre, at forberedelse og undervisning er ligeligt delt. Dog synes jeg, det er svært at undervise i fag, jeg ikke er uddannet til at varetage. Ikke fordi jeg ikke kan, men forberedelsen tager lang tid, og der er mange små og tidsskrævende overvejelser pga. usikkerhed. måske fået skolerne til i stedet at lade engelskundervisningen varetage af en ikke faguddannet og altså gå imod lovens intention. Ovenstående billede bør ses i lyset af, at netop det at undervise i fag, man ikke er uddannet i, er en stor belastning for nyuddannede lærere (Dimittendundersøgelse 2, Lindhart 1997, Frederiksen 2009). Man kan undre sig over, at så mange lærere underviser i fag, de ikke er uddannet i, samtidig med at der er så mange lærere uden arbejde, og det ser ud til, at der er masser af ledige lærere, som er uddannede i disse fag. En af årsagerne skal nok findes i skemaer, der skal gå op, men i dette lys bliver det også interessant at se, hvilke fag der opfattes som kit for skemaer, der skal gå op. 9

11 Samtidig kan man i det kvalitative materiale finde eksempler på, at lærere er blevet ansat med forkert aldersprofil i linjefagene (begynder- og mellemtrin/mellemtrin udskoling). Også dette er - i lyset af, at der i hvert tilfælde ikke er mangel på lærere - interessant. Man kan stille sig det spørgsmål, om skolerne overhovedet tager højde for, at lærerne uddannet efter 2007-bekendtgørelsen har en undervisningsaldersprofil, eller om der er helt andre ting i spil i ansættelsen. Tilfredshed med lærerjobbet Af de lærere, der er i arbejde, er langt den overvejende del glade for arbejdet. Hele 90 % af dem svarer, at de er sikre på, at lærerjobbet er det rigtige for dem, og 94,1 % af informanterne er henholdsvis meget tilfredse eller tilfredse med at være lærere. Alligevel har 14,7 % overvejet at skifte job. Disse overvejelser går hovedsagelig på jobmulighederne eller rettere sagt ønsket om fast arbejde og på at få mindre transporttid til arbejde. Mange af lærerne er ansat i usikre vikariater, og flere giver dette som begrundelse for at skippe jobbet og læse videre. Hvis man ser på de informanter, der er utilfredse med lærerarbejdet, synes man at kunne skimte en større utilfredshed med arbejdet hos de informanter, der arbejder i indskolingen. Her svarer 18, 2 %, at de enten er utilfredse eller meget utilfredse med deres arbejde, mod 3, 3 % hos dem, der arbejder på mellemtrinet, og 6,2 % hos dem, der arbejder i udskolingen. Man kan i denne sammenhæng stille spørgsmålet, om det kan handle om, at skolerne måske ikke i så høj grad tager højde for den ovenfor nævnte aldersspecialisering med hensyn til linjefag. En informant, der er håndplukket til sit barselsvikariat fra den koordinerede ansøgning i Aarhus Kommune, udtaler følgende: Altså, i år er jeg klasselærer, dansklærer, musiklærer og kristendomslærer i en 2.-klasse, det er jeg lige startet på. Og så er jeg engelsklærer og musiklærer i to 3.-klasser, og en af dem har jeg også i kristendom.[ ] Jeg har linjefag i dansk i udskolingen og musik og samfundsfag. Tabel 2.7 Tilfredshed med lærerarbejdet fordelt på trin Dimittendårgang 2011 Indskoling Mellemtrin Udskoling Meget tilfreds 45,5 % 36,7 % 40,6 % Tilfreds 36,4 % 60,0 % 53,1 % Utilfreds 9,1 % 3,3 % 6,3 % Meget utilfreds 9,1 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % Denne forskellighed viser sig ligeledes i dimittendårgang 2009 (den eneste årgang, vi kan sammenligne med). 10

12 Tabel 2.8 Tilfredshed med lærerarbejdet fordelt på trin Dimittendårgang 2009 Indskoling Mellemtrin Udskoling Meget tilfreds 52,4 % 59,4 % 63,3 % Delvis tilfreds 33,3 % 40,6 % 32,7 % Delvis utilfreds 9,5 % 0 % 4,1 % Utilfreds 4,8 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % Indslusningsordninger 48 % af de informanter (mod 69,3 % af årgang 2009), der har arbejde, har mødt en indslusningsordning/mentorordning. Men der er som de tidligere år meget stor forskel på disse ordninger. Det strækker sig fra et møde af en times varighed med den pædagogiske leder til 40 timers vejledning af mentor til nye lærere på skolen samt et tilfælde af indslusningsordning på kommunalt niveau for alle nyansatte med månedlige møder kombineret med mentorstøtte. I empirien er der ingen sammenhæng med hensyn til tilfredshed med jobbet og så tilbuddet om mentorordning/indslusningsordning. Dette kan skyldes, at ordningerne varierer i omfang og også kvalitet. Nogle beskriver ordningerne som velorganiserede, men langt de fleste beskriver ordningen som en foranstaltning, den nye lærer selv skal opsøge med hensyn til støtte og information. Når procentdelen af lærere, der har mødt indslusningsordninger, er så langt mindre end ved årgangen, kan det skyldes, at mange af informanterne er ansat i vikariater og ikke faste stillinger og dermed ikke er indbefattet af indslusningsordningerne. Faren ved dette kan være, at disse efter et år eller to får en fast stilling, men på dette tidspunkt ikke længere opfattes som nye og dermed aldrig opnår mulighed for mentorordning og professionel sparring blandt andet med henblik på fortsat professionel udvikling og fastholdelse i lærerjobbet. Når vi beskriver dette som en fare, er det, fordi både amerikansk og europæisk forskning viser, at introduktionsprogrammer og mentorordningerne kan hjælpe til fortsat professionel udvikling og fastholdelse af lærere i arbejde (Pedersen 2010 med reference til Tallis-rapporten, Andersen 2005, Frederiksen 2011, European Commission Staff Working Document SEC 2010, Wang and Odell 2007, OECD 2009, Kreiner & Mehlbye 2000). - Jeg vil gerne ned i indskolingen, og jeg vil gerne have et mere pædagogisk orienteret lærerjob - Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har så travlt med at nå det, der skal nås, at jeg slet ikke har haft pusterum til at tænke og reflektere over det. - Jeg håber på, at jeg lige så stille begynder at kunne finde ro. Lige nu synes jeg faktisk, at jeg er på en rigtig dejlig skole, men på sigt er der for lang transporttid. - Hvis jeg bliver fastansat 11

13 Fremtid I undersøgelsen har vi spurgt til tanker om en arbejdsmæssig fremtid hos de informanter, der er i arbejde, og her går tre former for svar igen i de fleste besvarelser: De vil gerne have et fast arbejde, de vil gerne have et arbejde tættere på, hvor de bor, og de vil gerne have et arbejde, der matcher deres linjefag og aldersspecialisering. 12

14 3. Relationen læreruddannelse og ny i lærerarbejdet Ligesom i de to sidste dimittendundersøgelser har vi forsøgt at indkredse spørgsmålet om, hvorledes de nye lærere oplever, at videns- og kompetenceområder fra forskellige fagområder erhvervet i læreruddannelsen kommer i spil i lærerarbejdet. På den ordinære uddannelse svarer informanterne således: Tabel 3.1 Oplevelse af hvordan videns- og kompetenceområder erhvervet i læreruddannelsen kommer i spil i lærerarbejdet I høj grad eller i I nogen grad I mindre grad Slet ikke meget høj grad Pædagogik 69,2 % 25 % 5,6 % 0 % Psykologi 63,9 % 26,4 % 9,7 % 0 % Didaktik 62,5 % 27,8 % 8,3 % 1,4 % Linjefag 73,6 % 16,7 % 9,7 % 0 % Praktik 61,1 % 18,1 % 19,4 % 1,4 % Bachelor 23,6 % 22,2 % 38,9 % 15,3 % Den generelle opfattelse, som i øvrigt svarer til 2009-undersøgelsen, er også hos denne kohorte, at uddannelsen opleves som i høj grad anvendelig. Bemærkelsesværdigt er det dog, at praktikkens anvendelighedsgrad også her (jf. 2009, p.10) under læreruddannelse 2007 vurderes dårligere end de teoretiske fag - og det på trods af, at praktikken i LU07 netop er blevet uddannelsens omdrejningspunkt. I de kvalitative udsagn i surveyundersøgelsen og i de efterfølgende kvalitative interview viser det sig, at de faktorer, der spiller ind i dimittendernes oplevelser og vurderinger af praktikken og informanternes adskillige anbefalinger om mere praktik i uddannelsen, svarer til de faktorer, der er redegjort for i Rapport nr. 2 af Dimittendårgang 2009 p. 11 ff. (Frederiksen og Lund 2009). Her beskrives et behov for, at praktikken ikke blot rummer et breddeperspektiv, men i lige så høj grad et dybdeperspektiv. Derudover efterlyser de studerende, at man i læreruddannelsen i højere grad har fokus på kontinuerlige og systematiske bearbejdninger af de studerendes praktik med henblik på vedvarende egentlige erfaringsdannelser. Et behov, der i tredje dimittendundersø- Jeg mangler, at man fik mere lov til det, når man var i praktikken også. At man var en større del af det. Altså, jeg fik selv hamret igennem, at jeg gerne ville være med til forældremøder og skolehjemsamtaler, men man kører dem jo ikke selv, man sidder bare og kigger. - Mere Praktik!! Måske noget med at følge en lærer/klasse/skole over et helt år eller flere år sideløbende med undervisning Altså jeg så den [praktikken] lidt som adskilt. Jeg så ikke de to ting som integrerede parter. Jeg så meget sådan, at undervisningen på seminariet var én ting, og praktikken en anden ting, fordi der var man ude på en konkret skole, og man havde nogle undervisere tilknyttet, og så var man ligesom der Jeg manglede nok noget mere erfaring, noget mere hår på brystet. Altså hvis man fik en længere praktikperiode, tror jeg i hvert fald, at man ville være bedre rustet, end jeg var. Det tror jeg, at man ville få mere hår på brystet og mere erfaring af. Det tror jeg helt sikkert 13

15 gelse fører til en samlet overordnet anbefaling (ud fra de tre dimittendundersøgelser), at læreruddannelsen med fordel kan arbejde med en organisering af praktikken, der fremmer fordybelses- og erfaringsdannelseselementet (Frederiksen og Lund 2011, p. 20). At lære at blive eller lære at være lærer - hvad kan og skal en uddannelse? I specielt de mange kommentarer, som informanterne i surveyundersøgelsen har givet, synes der at tegne sig et mønster med hensyn til, at informanterne ikke skelner mellem det at lære at være lærer og at lære at blive lærer, altså hvad en læreruddannelse egentlig kan og skal. Flere udtrykker ønsker om, at de i uddannelsen gerne ville have erhvervet sig mere praktisk-etisk klogskab. De ville gerne have haft en personlig, erfaringsbaseret og også kontekstbunden partikulær kundskab, gerne lært igennem erfaringer i praksis. De ville gerne have haft flere erfaringer i at undervise og have lært at være lærer i det hele taget. Og måske lige netop derfor vurderes praktikken lavt, samtidig med at der peges på mere praktik. En informant ønsker fx at blive forberedt på mulige problemer: - Det ville være fedt med et fag /forløb, hvor de udfordringer, man kan møde som lærer, ridses op, så man får en idé om, hvad det vil sige at komme ud i den virkelige verden. En anden efterlyser erfaringsbaseret læring i uddannelsen: Jeg kunne tænke mig, at man i højere grad havde fokus på lærerens evne til at være en lærer og leder. Ikke kun at læse sig dertil, men rent praktisk AT VÆRE mere i front og finde frem til ens egen unikke måde at fremlægge, agere, performe, kommunikere og konfliktløse. Der er ret så meget akademisk viden på uddannelsen, og det er dejligt, men efter mit syn bearbejdes denne viden alt alt for lidt i praksis - det være sig sammen med børnene og i klasserummet på seminariet. [ ] Lærerens evne til at være en sund autoritet, at bevare sig selv, at være empatisk og være autentisk kommer både ved at læse skønt akademisk stof, men praksiserfaring er en nødvendighed i dag og ikke først, når læreren står alene med ansvaret. Tilsvarende efterlyser en tredje værktøjer og øvelse : Alle studerende bruger oceaner af energi på at tænke på, hvordan de får ro i klassen, men de får ingen værktøjer til at navigere i klasserummet. De får en teoretisk viden, men ingen øvelse. Endnu en ville ønske: at uddannelsen kom tættere på praksis, så man var længere i sin reelle lærerudvikling. Så man havde besluttet sig for, hvordan man ville forholde sig til nogle problemstillinger, i stedet for at det hele kommer i spil på samme tid. [ ] disse problemstillinger er der blevet talt om på seminariet, men i en meget mere filosofisk og pædagogisk tilgang. Nu står man med praksisproblemstillinger i mange forskellige retninger og kan svare på, hvad der pædagogisk ville være mest rigtigt at gøre - men i praksis formår man det ikke Og hvad gør man så? Jeg synes faktisk, at det meste, hvad man har undervist mig i, har været med til at klæde mig på til jobbet. Men overgangen fra teori til praksis har været overvældende Jeg kommer til at tænke over det, vi lærte, mere og mere. For eksempel psykologi i en klassesammenhæng. Tror der skal lidt distance og tid til for at se det store billede og forstå rigtigt, hvad vi har lært der, og hvorfor vi lærte det 14

16 Man kunne derfor stille spørgsmålet, om læreruddannelsen og underviserne i højere grad løbende på uddannelsen burde præcisere, hvad en læreruddannelse kan og bør, og hvad den ikke kan og ikke bør. I flere af informanternes udtalelser om dels deres egne praktikerfaringer, men også underviseres erfaringer med praksis kan man se en forståelse af, at førstehåndserfaringer fra praksis er en vigtig og måske den vigtigste professionelle viden for praksis. En forståelse svarende til det begreb, som Tone Kvernbekk kalder for førstehåndserfaringens autoritet (Kvernbekk 2003 p. 165 ff.). Tone Kvernbekks pointe i den sammenhæng er, at sådanne førstehåndserfaringer har en del fejlkilder, som fx let tilgængelige forklaringer og hverdagsforståelser af sammenhænge, eller fx at sammenfald i tid er lig med sammenhæng i forklaring - fejlkilder som netop teori bør illuminere. Der kunne således være perspektiv i, at man på læreruddannelsen løbende i eksplicitering af teoriforståelse også præsenterede de studerende for begrebet førstehåndserfaringernes autoritet, og i den sammenhæng fastholdt og pointerede, at teorien skal bidrage til at fastholde og udvikle komplekse forståelser af komplekse problemstillinger. Personlighedens betydning for at være lærer I Bayer og Brinkkjærs forskningsbidrag (2003) om nyuddannede læreres professionslæring i praksis konkluderes det bl.a., at de fleste lærere ser deres personlighed som den vigtigste faktor for deres undervisning, og at skolens arbejdspladscurriculum er den betydeligste faktor i dannelsen af en professionel identitet med stærk vægt på lærerens personlighed og læreren som en slags selfmade professionel. Denne holdning ses også i kommentarerne i surveyen. En studerende skriver fx: - Viden fra uddannelsen har selvfølgelig i høj grad relevans for arbejdet som lærer, men den sidste del ligger i at være sig selv og arbejde ud fra dine erfaringer og menneskesyn. Jeg synes selv at have succes med dette. At personligheden således opleves som afgørende, betyder imidlertid ikke, at den er uforanderlig. Personlighedsudvikling og menneskesyn ses fx af en informant som det samlende fokus for arbejdet med fx pædagogisk filosofi: jeg tænker meget sådan menneskelig forståelse og at kunne forstå folk, man egentlig ikke kender, som noget centralt i de pædagogiske fag. [ ] ens eget menneskesyn bliver udvidet. Fordi, altså jeg tror, der er mange, som udvikler sig som mennesker på Århus Lærerseminarium egentlig, fordi man netop får lært noget om mennesker og anderledeshed og forskellighed Denne informant understreger senere vigtigheden af den personlige udvikling i forhold til at skulle rumme både elevers og kollegers forskelligheder og kunne forholde sig hertil. Endelig kan vi spore en selvforståelse hos fx denne informant, som går på, at personligheden snarere end uddannelsen er afgørende for, hvordan man passer ind på arbejdspladsen. Hun er nyansat i et årsvikariat med henblik på at undervise i indskolingen, men er uddannet til udskolingen og har linjefag, som kun findes her: men jeg er blevet ansat på, at jeg var skæv og at jeg var mig og lidt anderledes. Og det er egentlig meget sigende 15

17 I dette konkrete tilfælde ser det altså ud til, at de studerendes oplevelse af personligheden som altafgørende bekræftes af skolens ansættelseskriterier. Samspil mellem teori og praksis I nærværende undersøgelse peger informanterne derudover på utilstrækkeligheder i samspillet mellem teori og praksis. Man taler og skriver om at have savnet både anvisninger på handlinger i praksis bl.a. ud fra almene teorier (en nærmest deduktiv tilgang) og en praksisnær, induktiv tilgang, hvor man ud fra erfaringer og generaliseringer formulerer selvindsigter og lærer at tænke og reflektere. Navnlig vurderingen af praktikken er interessant - i særdeleshed, når den ses i lyset af en ny uddannelse, der som nævnt har praktikken som omdrejningspunkt. Informanterne skriver fx - Jeg mener, motivationen og glæden ved studiet og hele udviklingsforløbet på de fire år vil blive styrket, hvis de studerende mærker og oplever en tættere tilknytning til det, de ret faktisk skal ud og arbejde med efter endt uddannelse. - Jeg kunne ønske, at der var mere praksis og mindre teori. Dette gælder ikke kun for praktikken, men i høj grad også for undervisningen, som jeg finder alt for teoretisk og i meget mindre grad forberedende til lærerjobbet - Det, man mangler at lære fagligt, er den viden, der skal formidles til fx en 7.-klasse. Det nytter ikke noget fx at lære geografi eller samfundsfag på et højt plan på seminariet, når det ikke er det, man skal bruge i hverdagen i skolen. - Præsentationer af flere praktiske redskaber i undervisningen fx redskaber anvendelige for at udøve undervisningsdifferentiering og dermed også inklusion af elever med særlig behov. I de seneste års udviklingsarbejder i læreruddannelserne i VIA omhandlende læreruddannelsens ordinære praktikker peger erfaringerne på, at der kan være perspektiv i at arbejde videre på at udarbejde, implementere og udvikle strategier for læreruddannelsen inden for temaerne, problem-/projektorienteret praktik, formaliserede samtalefora og formaliserede fokuserede samtaler i relation til praksis (før, under og efter praktik), deltagelse af undervisere i disse formaliserede samtaler, større involvering fra de teoretiske fag i forberedelse og efterbearbejdning af praktik, skriftlige produkter i relation til praktikken og at højne informationsniveau og videndelingen mellem uddannelsens fag og professionen på forskellig vis. Man har erfaret, at tiltag med fokus på ovenstående øger og kvalificerer de studerendes evne til at forstå, hvorledes teori og praksis bør udfordre hinanden, og deres evne til at forstå, hvordan teori kan være et middel til at fokusere på og skærpe en opmærksomhed i forhold til en undervisningsrelateret problemstilling (Frederiksen 2011). Der kunne derfor være idé i at videreudvikle dette felt i lyset af informanternes vurdering af praktikkens anvendelighed efter endt uddannelse og deres kommentarer om for lidt samspil mellem teori og praksis. de ting, jeg kom med, og som var mine forventninger til at være i praktik, var langt fra altid det samme, som de forventede, jeg skulle, når jeg var i praktik. Så noget forventningsafstemning, det manglede jeg. Ikke kun for min skyld, men også for deres. For når jeg kommer brasende ind og siger: Det er det her, jeg har tænkt mig, så er det også mærkeligt for begge parter at blive mødt med, at det var ikke sådan, det plejede at være. Og vi var jo også en ny årgang, det ved jeg godt, men det var ikke sådan, det plejede at være. 16

18 Rapporten Ekspert i undervisning (Rasmussen m.fl. 2010) peger ydermere på, at praksisviden er den altdominerende vidensform, der tematiseres i vejledningssamtalerne med praktiklærerne. Der forekommer således kun få koblinger eller referencer til professions- eller forskningsviden. Eksempler på praksisviden kan ifølge rapporten være: - Skal alle læse op, eller kan nogen udvælges så det ikke bliver for kedeligt for resten af eleverne? - Tale højt - Hvornår i timen er det hensigtsmæssigt at give lektier for - Skal man høre den, der rækker hånden op, eller tage en af de andre? - Hvordan håndtere elevers (grove) tiltale af praktikant (finger)? - Hvordan fordele stærke og svage elever ved gruppedannelse? - Hvilken gruppestørrelse er optimal? Denne vidensform er i vidt omfang endog rettet mod meget praktiske forhold i forbindelse med praktikken: - Praktiske problemer med skolekom - Adgang til og brug af edb-lokale - Problemer med at få alle elever på net - Computere, som ikke virker - Problemer for studerende med at logge ind på skolens hjemmeside - Nøgler til skolens lokaler En underkategori af praksisviden har faglig og fagdidaktisk karakter: - Overvejelser over at elever søger viden på Internettet - Overvejelser over anvendelse af metaforer i noveller og lyrik - Overvejelser over splattereffekter og parallelisering til folkeviser - Overvejelser over introduktion af rumfang, centimeter og decimeter i matematik - Overvejelser over elevers anvendelse af Excel regneark - Overvejelser over problemløsning i matematik - Objektivitet og subjektivitet i avisers nyhedsartikler - Avisens bestanddele: Leder, nyhedsartikler, sport, kultur, mv. - Vanskeligheder forbundet med introduktion af logbog (Rasmussen m.fl p. 21) For at få bedre samspil mellem teori og praksis i uddannelsen kunne der derfor også være perspektiv i, at praktiklærerne kvalificeres til at inddrage og stille krav til de studerende om at inddrage mere professions- og forskningsviden i vejledningssamtalerne, også med henblik på at illuminere problemerne ved førstehåndserfaringernes autoritet (Kvernbekk 2003). Informanternes forståelser af relationen mellem teori og praksis peger således på et generelt behov for eksplicitering fra underviserne af, hvad teori og praksis kan henholdsvis hver for sig og sammen. Det kan undre, at dimittenderne fortsat udtaler sig om teori-praksis-relationen med baggrund i det, man må kalde en hverdagsforståelse altså at teori og praksis (endda af en informant omtalt som virkeligheden ) er bundet til to adskilte rum, og at teorien er foreskrivende for praksis og således skal vejlede i, hvad man bør gøre i en given praksissituation. Fælles for alle de informanter, vi har interviewet hvad enten de er ansat som lærere eller læser videre på et teoretisk studium er, at de oplever teori og praksis som fundamentalt adskilte og efterspørger synlige koblinger. En informant formulerer det således: 17

19 det er bare ikke så eksplicit i de pædagogiske fag, hvordan man ligesom kan koble de to ting. Altså, teori og praksis Noget tyder på, at de studerende forestiller sig en bestemt form for kobling, som er en anden end den, underviserne finder vigtig. Når de studerende således efterspørger sammenhæng, forbindes det ofte med spørgsmålet om, hvordan man kan anvende teorien i praksis, mens underviserne snarere ser teorien som et udgangspunkt for at forstå og analysere praksis. Skal dette fremstå klart for de studerende, bør det således ekspliciteres og gøres til genstand for refleksion i konkrete sammenhænge. Flere informanter ytrer fx ønske om at se eksempler på, hvordan teori og praksis kan spille sammen fx i form af analytisk-refleksiv bearbejdning af praktikoplevelser. Og man kan tilføje, at denne bearbejdning med fordel kunne foregå på praktikskolen for ikke at cementere den rumlige forvisning af teorien til at være noget, der folder sig ud i læreruddannelsens bygninger, mens praksis er skolernes domæne. Sådanne eksempler på teorianvendelse kunne imødekomme et udtalt ønske blandt informanterne om konkretisering af det, der ofte er blevet betegnet som læreruddannelsens treklang (praktik, teori og fag). De studerende efterspørger på den ene side konkretisering af teoriens anvendelighed: at få alle de her teorier, som vi læser og hører om, altså prøve at få dem ned på et konkret niveau. Og hvordan kan vi bruge de her teorier i virkeligheden, og hvad kan vi bruge dem til og betyder de ude i skolen? Og samtidig ønsker de praksisbaseret læring også i læreruddannelsen: Jeg er typen, der skal prøve det på egen krop, før jeg ved, hvad det er. Og du kan sige til mig nok så mange gange, at så kan man arbejde i grupper, men hvis jeg aldrig har prøvet det Der kan hos nogle spores en forestilling om, at kun den erfaringsbaserede viden har egentlig gyldighed. Således kan det for nogle studerende være svært at have tillid til, at en underviser, der ikke selv har fungeret som lærer i folkeskolen, kan bidrage med noget væsentligt: Det ideelle ville være, at dem, der underviste mig, selv havde været ude og være folkeskolelærere og vidste, hvad det ville sige. Og at det ikke var tyve år siden, de havde stået der. Jeg synes, det er rigtig rigtig fint, at man har alle mulige gode forventninger om, at en akademiker kan komme ind og være nok så klog, det er super. Men det er ikke det, jeg har behov for. Også her vil det formentlig være frugtbart at udfolde konkrete praksisanalyser i samspil med de studerende, så disse oplever teoretisk funderede praksisanalyser i praksis! Sammenligning med 2009-dimittendårgangen Desværre er undersøgelsesresultaterne fra årgang 2011 og 2009 med hensyn til oplevelse af fagenes anvendelighedsgrad i lærerjobbet ikke helt sammenlignelige, idet vi for at få et mere reelt billede i spørgeskemaet indførte en mere neutral kategori i svarmulighederne: kategorien I nogen grad. 18

20 I 2009-undersøgelsen opererede vi med kategorierne I meget høj grad, i høj grad, i mindre grad og slet ikke, mens vi i denne undersøgelse har haft kategorierne I meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i mindre grad og slet ikke. Vi har forsøgt at sammenligne resultaterne på forskellige måder, men kan se, at kategorien i nogen grad nok i 2009-undersøgelsen flere steder både er gået til i høj grad og i mindre grad. Det bekræfter os i, at den neutrale kategori har været vigtig at indføre for at få et mere skarpt billede, men samtidig besværliggør det som sagt også sammenligningen med årgang Vi har alligevel (med alle de forbehold, der måtte være) forsøgt at sammenligne yderpunkterne: i meget høj grad og slet ikke, og her ser sammenligningen ud som følger: Tabel 3.2 Sammenligning af 2011/ Oplevelse af hvordan videns- og kompetenceområder erhvervet i læreruddannelsen kommer i spil i lærerarbejdet I meget høj grad 2011/ 2009 Slet ikke 2011/2009 Pædagogik 40,3 % /44 % 0 % / 0 % Psykologi 26,4 % /29 % 0 % /0 % Almen didaktik 27,8 % /52 % 0 % /0 % Linjefag 41,7 % /43 % 0 % /1 % Praktik 27,8 % /20 % 1,4 % /3 % Bachelor 9,7 % /6 % 15,3 % /33 % De mest markante forskelle i denne sammenligning ligger i almen didaktik (i meget høj grad) og i bachelor (slet ikke). Almen didaktik Hvor der var 52 % af informanterne under den gamle uddannelse, der mente, at vidensområder i faget almen didaktik i meget høj grad kom i spil i arbejdet som lærer, er der under læreruddannelsen 07 (LU07) kun 27, 8 % af informanterne, der mener det samme. Også selvom man forsøger at sammenlægge kategorierne i meget høj grad og i høj grad, tegner der sig samme billede for dette fag: Hvor 88,4 % på 2009-årgangen mente, at dette var tilfældet, mener kun 62,5 % det samme i dimittendårgangen En markant forskel, som er værd at diskutere årsagerne til på læreruddannelsen, bl.a. fordi årsagerne lige umiddelbart er svære at gennemskue. I informanternes kommentarer vedrørende relevansen af læreruddannelsens vidensområder i arbejdet som lærer kommer følgende kritiske kommentarer om faget almen didaktik. - Pædagogik, didaktik og psykologi står for mig som øer i resten af min viden. Synes sjældent, jeg kunne koble viden herfra over i noget relevant - Almendidaktik er fuldstændig spild af tid - det ville være meget bedre at få mere linjefagsdidaktik, gerne med meget større kendskab til mate- Pædagogikken og psykologien er en god basisviden at have, når man arbejder med så mange forskellige elever, der kommer fra vidt forskellige miljøer 19

21 rialer. Mangler også mere konkret erfaring med at planlægge forløb i fagenes kerneområder. - Pædagogik, psykologi og didaktik - de måtte for mig at se gerne fylde mere. Og så virker det helt forkert i mit hoved, at man ikke har andet på sidste år end linjefag elementer af ovenstående ville have været forrygende at have fortsat med sideløbende!! - Fagdidaktiske - ikke kun almendidaktiske teorier, men også metode (analyse) osv. Fx ikke om differentiering, men HVORDAN man differentierer i konkrete situationer, klasseledelse. Den svære samtale. - Den mere praktiske udgave af didaktik. Det er alt for teoretisk og filosofisk og alt for langt fra den virkelighed, man skal agere i. Det kunne tyde på, at de informanter, der er kritiske over for faget almen didaktik, kunne have ønsket sig et større samarbejde med linjefagene, at faget også havde været placeret på fjerde årgang parallelt med linjefagene, et mindre teoretisk fag tættere knyttet til praksis eller i hvert fald et fag med lavere abstraktionsniveau. Udtalelserne peger i hvert tilfælde i retning af, at faget almen didaktik åbenbart ikke har formået at få de studerende til at se meningsfulde samspil mellem de teoretiske og praktiske aspekter ved det professionelle kundskabsgrundlag. Også de kvalitative interview rummer tegn på, at informanterne oplever manglende sammenhæng mellem en overordnet (teoretisk?), almendidaktisk tilgang og en mere konkret praksis i arbejdet som lærer. En informant påpeger et paradoks i, at god undervisningspraksis er noget, man taler om på læreruddannelsen i en form, som i sig selv ligger fjernt fra idealerne: vi skal lære, hvad god undervisning er, men det, vi får, er PowerPoint-slide på slide på slide, hvor man sådan sad: Okay, og det her skulle inspirere mig eller hvad? Altså det, synes jeg, det var sådan meget specielt. Det synes jeg ikke gav mening for at sige det lige ud. Samme informant oplever dog den almendidaktiske refleksion som en del af lærerarbejdet, men kobler ikke begrebet almen didaktik hertil. Efter et mindre vellykket forsøg udi kreativ undervisning (i natur/teknik, som ikke er hendes linjefag) fortæller hun: så begynder man at sige: Okay, hvad skulle jeg have gjort anderledes, og hvad var det, der gjorde det? Dels var det over middag, det var sent på dagen, det var en fredag. Så begynder man sådan at tælle sammen ikke? Så kan man se, næste gang så gør vi det anderledes. På den måde synes jeg hele tiden, at man reflekterer. Jeg tror også, at jeg har rigtig meget gavn af, at jeg nu her i år har to 7.-klasser og to 9.-klasser til biologi, og det der med at prøve at fyre det samme af to gange, det er virkelig anvendeligt, hvor man virkelig kan få gjort sig nogle erfaringer. Både sådan rent praktisk, men også bare at klasser ikke er ens. Billedet er dog ikke entydigt. En anden informant udtaler: Jeg har helt klart fået en masse med mig omkring opbygningen af en undervisning. Jeg har fået meget med, hvordan man kan tænke en undervisning sammen. Altså, den didaktiske del af det. 20

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Århus Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang

PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang PraktikLærers evaluering af praktik - 3. og 4. årgang Februar 2013 71% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 22 23,4% 2001-2005 23 24,5% 1996-2000

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

SOPHIA - tænketank for pædagogik og dannelse

SOPHIA - tænketank for pædagogik og dannelse København, Vejle og Århus, den 11. maj 2012 Ad hoc notat 18, KP, MHK, LNN Ad hoc notat 19 Ny læreruddannelse Analyse og tekst: Karen Prins, cand.scient.soc, lektor på Pædagoguddannelsen Frøbel (projektmedarbejder

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

LØS DANMARKS STØRSTE PROBLEM

LØS DANMARKS STØRSTE PROBLEM LØS DANMARKS STØRSTE PROBLEM Teach First Graduate program i samarbejde med Start din karriere med at inspirere dem, der har mest brug for det. Teach First er et toårigt graduate program, hvor du underviser

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012

Praktikvejledning Meritlæreruddannelsen 2012 9. Fravær 9.1 Den meritstuderendes fravær Ved fravær følger den meritstuderende skolens regler om fraværsmelding. Ved et samlet fravær på en uge eller mere skal skolen (evt. i samarbejde med læreruddannelsen)

Læs mere