Grænsen. GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed. #1 februar 2008

Transkript

1 Grænsen #1 februar 2008 Stævnemøde for mindretalspiger side 8 Det danske sprog lever og har det godt side 10 Ny struktur tre modeller til debat side 14 Grænselands-identiteter i krydsfelt side 17 GRÆNSEFORENINGEN for en åben danskhed

2 Indhold Grænseforeningens formål: Det er Grænsefor enin gens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision: Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningens værdier: Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig. Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser. Grænseforeningen mener og siger: Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5 Postboks København K Tlf.: info@graenseforeningen.dk Formand Finn Slumstrup finn@slumstrup.dk Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen ketherkelsen@graenseforeningen.dk Foreningskonsulent Claus Jørgen Jensen Tlf graenseforeningen@privat.dk Bladet GRÆNSEN Udgives af Grænseforeningen Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø Redaktør Ole Adrian Annoncer Anne Mette Holstein Tlf Udgivelse Udkommer 6 gange årligt Oplag: Næste udgivelse: 16. april Deadline for annoncer og indlæg til næste nummer: 17. marts Tryk Jørn Thomsen A/S, Kolding Layout prik Forsidefoto Marianne Grøndahl Det danske sprog Mange danske uddannelsesinstitutioner har en misforstået signalpolitik og forsøger efterhånden at overgå hinanden med at udbyde på engelsk. Interview med sprogforskeren Jørn Lund Side 10 Porten til Danmark Unge fra det danske mindretal er på Rødding Højskole for at få åbnet en port til Danmark, der kvalificerer dem til at begynde en uddannelse i Sønderjylland eller starte i et job. Side 4 Læs også Side 14 Ny struktur til debat Stævnemøde Fem piger far det danske mindretal i Sydslesvig mødtes i København med fem indvandrerpiger for at udveksle erfaringer om at leve som mindretal Side 8 Side 15 Grænselandsidentiteter. Kronik af Inge Adriansen Side 21 Kort nyt Side 32 Kitch bagsidens eftertanke

3 Leder Vi skal kende vores besøgstid Af Finn Slumstrup, formand Det er gammel folkevisdom, at man skal kende sin besøgelsestid. Jeg gav mig til at forske lidt i udtrykket og så kom jeg alligevel i tvivl, om jeg kunne bruge det som overskrift. Det bevingede ord stammer nemlig fra Lukas evangeliets 19. kapitel, hvor Jesus græder over Jerusalem og i vers udmaler, hvor forfærdeligt det går den, som ikke kender sin besøgelsestid. Efter nærmere overvejelse holdt jeg fast. For uden sammenligning med den oprindelige sammenhæng i øvrigt, er det jo rigtigt, at det går ilde for den, der ikke kender sin besøgelsestid. For Grænseforeningen betyder det, at vi er pisket til at tage udgangspunkt i virkeligheden og ikke i historien. Vi er nu nået til det jeg ofte kalder grænsekampens tredje fase. Forholdet mellem dansk og tysk er så godt som aldrig før, som Anke Spoorendonk påpegede, da Landdagen i Kiel for nogle uger siden drøftede mindretalspolitikken i Slesvig-Holsten. Det betyder ikke, at hverdagen er fri for problemer. Men grænselandet i dag er meget anderledes end i 1920 eller Fra begge sider respekteres grænsens placering. Det er fastslået, at mindretallene frit kan vedstå deres folkelige og kulturelle tilholdssted. Den offentlige støtte til mindretallene er især fra dansk side markant og stabil. Der er fortsat ændringer der skal gennemføres, før den fulde ligeberettigelse er en kendsgerning, men den glædelige udvikling fortsætter hvis vi vel at mærke støt og sikkert fortsætter arbejdet for den! Alt dette ved vi godt i Grænseforeningen. Men der er sket det paradoksale, at mens vi med stor energi og gode resultater har slidt for sagen, har vi forsømt at overveje hvilke konsekvenser de opnåede resultater har for os selv. Set med omverdenens øjne har vi sejret os ihjel. Hvad er problemet i grænselandet? Det spørgsmål kan man møde fra de mennesker, der i vor tid overhovedet gider beskæftige sig med det, som i hvert fald to gange i forrige århundrede var det mest eksplosive emne i dansk politik. Men netop: i forrige århundrede. Den succeshistorie i grænselandet, som alle gode kræfter har bidraget til, er nu ført så langt igennem, at vi er nødt til at se på os selv, hvis vi fortsat ønsker at kunne bidrage effektivt til det vigtige arbejde for sagen. Mit store håb for 2008 er derfor, at der vil ske tydelige ændringer i Grænseforeningens selvforståelse og i foreningens struktur. På Sendemandsmødet i oktober var jeg inde på de to afgørende fornyelser i selvforståelsen. Vi diskuterede det nye slogan og de nye værdier, som nu er vort grundlag. Arbejdet med virkelig at tage de nye formuleringer til sig, vil fortsætte. At gå ind for en åben danskhed er en vældig drejning for en forening, der har Dybbøl Mølle som logo. Men slogan og logo viser tilsammen, at Grænseforeningen lever midt i virkeligheden, og har den historiske ballast med på rejsen. Det er udtryk for samme balance, at vi nu flytter vægten i arbejdet fra, at vi først og fremmest er en pengeindsamlende organisation, til at vi primært er en folkeoplysende forening. Strukturændringerne har vi drøftet det sidste par år ud fra ambitionen om i så høj grad som muligt at gøre foreningen til et levende fællesskab for medlemmerne. Drøftelserne fortsætter frem mod Sendemandsmødet oktober, hvorefter Hovedstyrelsen kan fastlægge den fremtidige struktur. Vel mødt til et spændende og vigtigt arbejdsår i Grænseforeningen. GRÆNSEN har fået nyt layout. På forsiden vajer splitflaget fra tårnet på Christiansborg med Børsen og Knippelsbro i baggrunden. Billedet er af fotografen Marianne Grøndahl fra bogen Det danske folkestyre. Christiansborg. I 2008 vil fotos fra hendes anmelderroste bog være på forsiden af GRÆNSEN. Læs mere side 13 Grænsen # 1 februar

4 Porten til Danmark et pletskud Gennem et 23 ugers højskoleophold i foråret er det meningen, at de unge fra det danske mindretal skal kvalificeres til efterfølgende at begynde på en uddannelse i Sønderjylland eller starte i et job. Reportage: Ole Adrian Sørensen. I begyndelsen af januar startede det første hold af unge sydslesvigere på Rødding Højskole. Den 5. januar fik de 17 deltagere på Grænseforeningens projekt Porten til Danmark udleveret nøglerne til deres værelser på højskolen. Disse nøgler passer, som de fleste andre nøgler, til en lås, og kan bruges til at åbne døre med. Men de unge to-sprogede mindretalsdanskere uden ungdomsuddannelse indledte den 5. januar også jagten på yderligere en nøgle. Nemlig den nøgle, som skal hjælpe dem med at få åbnet op for deres fremtidige arbejdsliv. Den nøgle kan ikke udleveres. Den skal de selv finde. Men Grænseforeningens projekt, som støttes med over kr. fra Undervisningsministeriet og som netop nu frem til den 13. juni gennemføres i samarbejde med Rødding Højskole, hjælper de unge med at finde nøglen. Jagten på nøglen blev indledt tilbage i begyndelsen af december måned sidste år, hvor en hel bus, fyldt med unge interesserede og nysgerrige sydslesvigere, en regntung og mørk, blæsende søndag eftermiddag kørte ind på den smukke gårdsplads på højskolen i Rødding. Født i Sydslesvig Denne søndag eftermiddag mødte 35 unge sydslesvigere op til informationsmødet på Rødding Højskole for at høre nærmere om Porten til Danmark. De blev budt velkommen med gløgg og varme æbleskiver. Forud var gået en travl og hektisk tid. Idéen til projektet blev født over en kop kaffe i Aktivitetshuset i Flensborg, fortæller Grænseforeningens generalsekretær, Knud- Erik Therkelsen. Det var Aktivitetshusets leder, Katrine Hoop, som efterlyste nogle gode alternative uddannelsesmuligheder og en involvering af de unge danskere fra mindretallet uden videregående skolegang, som ikke har gået på gymnasiet i Duborg. Idéen kommer altså fra Sydslesvig. Men vi valgte i Grænseforeningen at samle handsken op. For idéen er jo oplagt. I Danmark mangler vi arbejdskraft, mens man i Sydslesvig har en stor arbejdsløshed. Vi så i Grænseforeningen derfor et oplagt potentiale i at forsøge at formidle kontakten og samarbejdet mellem et antal unge sydslesvigere med et andet potentiale end gymnasie - ungdommens og det danske ar bejds marked Valget faldt helt naturligt på Rødding Højskole som den nærmeste samarbejdspartner. Grænseforeningen var tidligt i dialog med undervisningsminister Bertel Haarder, som var 4 Grænsen # 1 februar 2008

5

6 meget optaget af idéen om at integrere unge sydslesvigere på det danske arbejdsmarked. Interessen udmøntede sig konkret i en projektstøtte på kr. Banen var klar. Målet er klart De unge fryser, da de forlader den varme bus og træder ud på den kolde blæsende gårdsplads. Her bydes de dog varmt velkommen af forstanderparret, Mads og Anja Rykind-Eriksen. Og yderligere varme mødes de med i form af de nævnte æbleskiver og den varme gløgg. Mads byder de unge velkommen. Programmet for eftermiddagens informationsmøde ridses op. Først skal de unge på en rundvisning på højskolen. Siden vil de modtage en grundig præsentation af indholdet i Porten til Danmark. Der sluttes med aftensmad et solidt højskolemåltid inden bussen kører retur til Flensborg. Det er oplagt, at det er en god idé at få unge sydslesvigere her til Danmark. Målet er helt klart vi skal skaffe de unge et job eller en uddannelsesmulighed her i Sønderjylland. Men der er ofte langt fra en god idé til noget mere håndgribeligt. Vi er helt overvældet over interessen. Vores succeskriterium var 25 deltagere til dette informationsmøde. Og der er kommet 35! Mange har desuden taget deres forældre med, så også de kan høre nærmere om indholdet i Porten til Danmark, fortæller forstander Mads Rykind-Eriksen Medforstander Anja Rykind-Eriksen, der selv har rødder i det danske mindretal, bruger en del af eftermiddagen på at fortælle de unge om dagligdagen på højskolen. Til GRÆNSEN fortæller hun i en ledig stund: Det er oplagt at lave dette samarbejde hen over grænsen. I Sønderjylland mangler vi arbejdskraft samtidig med, at der i Sydslesvig er et uudnyttet arbejdskraftspotentiale af unge mennesker. Via deres danske skolegang er de fortrolige med dansk sprog og kultur og vil derfor nemt kunne integreres på det sønderjyske arbejdsmarked eller starte på en uddannelse... Individuel vejledning Rundvisningen på højskolen tager lang tid. Der er meget at se på og mange muligheder for undervisning i alternative og spændende fag. Vi bruger tid på det store velindrettede keramiske værksted, besøger lokalet, hvor der arbejdes med maleri og grafik og ser nærmere på musikrummet. Størst interesse er der dog, da vi kommer op på en af gangene, hvor værelserne er placeret. De unge får at vide, at man på Rødding Højskole bor sammen på 2-mands værelser. Der udveksles skjulte, generte blikke. Tilbage i mødesalen præsenterer Mads beskæftigelses- og uddannelsesmulighederne for de unge i Sønderjylland. Han fortæller detaljeret om indholdet af Porten til Danmark : I vil få styrket jeres evner til at skrive ansøgninger, og I vil få fortrolighed med jobsamtaler. Vi tilbyder virksomhedspraktik og brobygningsforløb på Erhvervsuddannelsescenter Syd. Vi udarbejder en individuel vejledning for hver enkelt af jer. Og vi skal have lavet en job- eller uddannelsesplan i samarbejde med blandt andre Jobcenter Aabenraa Motiverede unge Det er tydeligt, at de unge er motiverede for at indlede jagten på nøglen. Jeg glæder mig meget til at komme på Rødding Højskole, siger Timo Schütt. Specielt glæder jeg mig til at prøve en uges erhvervspraktik på en lokal virksomhed. Men det bliver også sjovt at bo sammen med så mange andre her på højskolen 25 euro om ugen. Det er meget billigt, siger Wiebke Kuhlendahl. Jeg håber, at Porten til Danmark kan være med til, at jeg finder ud af, hvad jeg vil og, hvad jeg kan Til sommer taler jeg meget bedre dansk. Det glæder jeg mig til for så kan jeg måske finde et arbejde nord for grænsen, siger Nadine Burgscharf Umiddelbart inden aftensmaden tilmeldte otte unge sig kurset. Mange tog en tilmeldingsblanket med sig hjem. Og siden har man i Rødding modtaget mange af disse i udfyldt tilstand. 6 Grænsen # 1 februar 2008

7 Med 17 tilmeldte til dette forårs kursusforløb og med allerede 6 tilmeldte til efterårsholdet, som begynder den 23. august, er det oplagt, at Porten til Danmark rammer plet. Kravet var mellem 15 og 20 tilmeldinger til hvert af kurserne. Så vi må sige, at vi står med en ubetinget succes, siger Knud-Erik Therkelsen, som præciserer, at det er en vigtig opgave Grænseforeningen i denne forbindelse er med til at løfte: Mange af de unge som ikke vælger en gymnasial uddannelse på Duborg-Skolen, glider ofte ud af mindretallet fordi de efterlades med kun tyske skole- og uddannelsesmuligheder. Nu giver vi dem muligheden for såvel en dansk uddannelse som danske sprogfærdigheder. Til gavn for først og fremmest de unge selv men bestemt også for det danske mindretal Bjarne Lønborg skrev bl.a. følgende i en leder i Flensborg Avis: Det er af flere grunde en rigtig god ide, Grænseforeningen har fået og er på vej til at realisere med støtte fra det danske undervisningsministerium om at hente unge sydslesvigere til ophold på Rødding Højskole. Det er først og fremmest et spændende projekt, fordi det kan give unge fra det danske mindretal uden ungdomsuddannelser en enestående chance for at kvalificere sig til det danske arbejdsmarked. Og i næste række er det en hjælp til dansk erhvervsliv, der jo ikke netop er forvænt med unge, der er i besiddelse af både gode danske og tyske sprogkundskaber. Endelig rummer en dansk erhvervskvalificering for sydslesvigske unge også mulighed for, at de pågældende vender tilbage til Sydslesvig med gode uddannelser.. Naturligvis er det en positiv sidegevinst, hvis verdens ældste højskole via Grænseforeningens projekt midt i sin stadig usikre situation kan sikres overlevelse og dermed også i fremtiden være en hovedhjørnesten i dansk højskolebevægelse. Og det er formentlig en del af grunden til, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) med sin højskolebaggrund har fundet de penge, der skal sikre de økonomiske rammer for initiativet Grænsen # 1 februar

8 Stævnemøde for mindretalspiger Piger fra det danske mindretal i Sydslesvig og indvandrerpiger i København udvekslede erfaringer om danskhed, sprog og identitet. Af Erik Lindsø I Danmark har vi i disse år store problemer med at få mindretalskulturer integreret i vores danske flertalskultur. Vi stiller krav til mindretal om prøver i dansk sprog og kultur. Vi mener, de skal engagere sig og blande sig. Nogle mener ligefrem, at vores danske kultur er truet af indvandringen. I Sydslesvig midt i en tysk hverdag lever et dansk mindretal på omkring mennesker med en hundredårig erfaring med at leve som dansk mindretalskultur i en tysk flertalskultur. Det er vigtigt at vide, at der findes danskere andre steder, og at der er unge, der tænker ligesom os. Marwah Abdelkadar, København Kan erfaringer fra det danske mindretal bruges ind i en nutidig dansk virkelighed? Kan mindretal lærer af hinanden? Det var de overordnede spørgsmål, da grænseforeningerne i København og på Frederiksberg sammen med pædagogisk konsulent Gunvor Vestergaard over to dage satte piger fra forskellige mindretal stævne. Pige og pige imellem Alle danske unge burde vide noget om Sydslesvig, siger Marwah Abdelkadar med eftertryk i stemmen. Og hun er ikke i tvivl om hvorfor: Fordi det er vigtigt at vide, at der findes danskere andre steder, og at der er unge, der tænker ligesom os. Marwah og fire af hendes veninder tilbragte et døgn sammen med fem piger fra Sydslesvig. De indtog Grænseforeningens kontor i Peder Skrams Gade kun afbrudt af et besøg på Nationalmuseet med fokus på kvindeliv i Danmark gennem tiderne. De sydslesvigske piger går på gymnasiet på Duborg-Skolen i Flensborg, mens indvandrerpigerne går på henholdsvis Københavns Åbne Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium. Men hvorfor udelukkende piger? Fordi pigerne sjældent bliver hørt i indvandrerdebatten, forklarer pædagogisk konsulent Gunvor Vestergaaard. Ofte er de tavse, når der er drenge til stede. Vi vil ved dette arrangement give dem plads og lade dem komme til orde. Og Gunvor Vestergaard, der selv har været gymnasielærer, gjorde en erfaring: Pigerne er langt mere åbne, og når hurtigere ind til alvoren. Samtidig er piger langt bedre end drenge til at diskutere det hjemlige og det nære steder hvor netop kultur og identitet ofte har grobund. Dansk som omdrejningspunkt Indvandrerpigernes hjemmeliv er præget af mange forskellige kulturer tysk, tyrkisk, libanesisk, turkmensk og irakisk. Men alle har det danske som omdrejningspunkt, Derfor er det også naturligt at snakken falder på, hvad det vil sige at være dansk. På plancher skal de beskrive det danske, og når det handler om konkrete steder og personer, har de ingen problemer. Eksemplerne vælter frem: Den lille havfrue, kongehuset, H.C. Andersen og Christiania. De har også let ved at beskrive danskerne og betegner dem som åbne, imødekommende, afslappede, opmærksomme og hyggelige. Men danskerne kunne godt være mere tolerante. De har mange fordomme og er ofte selvtilstrækkelige. Til gengæld bliver det noget sværere, da pigerne skal forsøge at definere sig selv i forhold til det danske. Selv om vi tilhører det danske mindretal er mange af os en blanding af flere kulturer, siger Anja Djurbjebic fra Flensborg, hvis familie har serbo-kroatiske rødder. I skolen snakker hun dansk, på gaden tysk og derhjemme både dansk og kroatisk med sin mor. Der bliver nikket rundt om bordet. De fleste kender problematikken. Danskere har svært ved at forstå, at vi har flere rødder. Men sproget er vigtigt for danskerne, og når en indvandrer har lært dansk, er det meget nemmere at blive accepteret, siger Dalya Ali Mange dansksindede i Sydslesvig har en dansk far og en tysk mor eller omvendt og nogle gange er det virkelig svært at finde ud af, om man er dansk eller tysk, forklarer Hannah Mogensen. Det danske i mig er mest noget, jeg bliver opmærksom på i mødet med andre når vi diskuterer det som her omkring bordet. Det flerkulturelle som et skisma er tydeligt en fælles erfaring på tværs af de 10 pigers baggrund. Når jeg er i Tyrkiet, føler jeg mig anderledes, mere europæisk, men i Danmark skiller jeg mig ud, blandt andet fordi jeg går med tørklæde, siger Fatma Coban. Sarah Hassoun nikker: Selv om jeg er født i Danmark og har en 8 Grænsen # 1 februar 2008

9 Fem piger fra det danske mindretal i Sydslesvig mødtes med fem indvandrerpiger i København for at udveksle erfaringer om at leve som mindretalskultur i en flertalskultur. Det danske i mig er mest noget jeg bliver opmærksom på i mødet med andre. Hannah Mogensen, Flensborg så mange ligheder mellem, hvordan vi opfatter os selv. Vi er meget forskellige, men fordi vi er vokset op med flere kulturer har vi også mange ting til fælles. dansk mor, er jeg ikke dansker. Eksempelvis er der mange ting, som danske unge gør, som jeg ikke gør, fordi jeg er muslim. Hvem er jeg? At have en dansk mor og en tysk far eller en dansk mor og en iransk far betyder ikke nødvendigvis, at man er dansk-tysk eller dansk-iransk. Men som andre unge kan pigerne kunsten at sample. De tager det bedste fra begge kulturer og stykker det sammen til den identitetsligning, man som ung bakser med at få til at gå op. Det er en gensidig læreproces, siger pædagogisk konsulent Gunvor Vestergaard. Som mindretal med flerkulturelle rødder lever mange med fornemmelsen af at være anderledes, og at det ofte er svært at forklare venner, hvem man er. Derfor er det en vigtig erfaring at gøre, at andre har det ligesom mig. For de københavnske indvandrerpiger er det givende at høre om erfaringerne fra Sydslesvig, hvor nogle har klaret det i hundrede år. Fatma Coban supplerer: Vi vidste slet ikke noget om det danske mindretal, men det er interessant, at der er En demokratisk ressource I Grænseforeningens nyformulerede værdier hedder det, at kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. Københavnermødet er med til at underbygge det, samtidig med at det øger forståelsen mindretallene imellem, siger Gunvor Vestergaard. Mindretalspigernes erfaring er, at man kan være dansk på mange måder. De synes mange danskere har brug for en større forståelse for andre kulturer, og de kan godt se sig selv som fremtidige brobyggere. Pigerne vil gerne mødes igen, og snakken gik om næste gang at sætte hinanden stævne i Sydslesvig. Grænsen # 1 februar

10 INTERVIEW Jørn Lund: Det danske sprog lever og har det godt Af Ole Adrian Sørensen Foto Anne Mette Mikkelsen Sproget spejler kulturen, og det bliver ikke bedre, end vi gør det til. Sproget styres ikke af en lille elite af korrekthedspedanter, men fortrinsvis af de sproglige markedsmekanismer. Men vi kan alle, med et tyndslidt udtryk, gøre en forskel. Så pas på sproget Ovenstående citat stammer fra Jørn Lund, professor i dansk sprog og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Vi sidder i hans kontor på Christians Brygge med udsigt til vandet og på den anden side til Islands Brygge. Jeg fortæller ham, at jeg har googlet ham og fundet citatet på internettet. Ja, sådan gør man jo nu. For ikke så mange år siden ville du have slået mig op i Kraks Blå Bog, smiler professoren Et af hovedformålene med, at jeg har sat Jørn Lund stævne, er, at finde ud af, om det danske sprog er truet. Første spørgsmål ligger derfor lige til højrebenet: Betyder de sproglige markedsmekanismer som du kalder det at det danske sprog er truet? Det danske sprog er ikke truet. Men på forskningsområdet er det presset, mener Jørn Lund, og opfordrer til, at vi passer godt på det danske sprog: Det er ikke en skjorte, som man kan skifte ud, pointerer han Nej, det mener jeg ikke, at det er, lyder svaret. Hovednyheden er, at det danske sprog lever og har det godt! Vores sprog er ikke truet men presset. På bestemte områder. Navnlig på forskningsområdet. Naturligvis er det vigtigt, at danskere er gode til at kommunikere på engelsk, hvis rækkevidde ud i verden må siges at være større end det danske sprogs. Men det er kedeligt, hvis man i en række sammenhænge fravælger dansk. Mange danske uddannelsesinstitutioner har en misforstået signalpolitik og forsøger efterhånden at overgå hinanden med at udbyde på engelsk. 10 Grænsen # 1 februar 2008

11

12 Det er klart, at der må være forskelle mellem for eksempel humanistiske og naturvidenskabelige fag. Men grundlæggende er det dumt, hvis man helt aflægger sig det danske sprog. Vi skal vi være opmærksomme på, at universiteterne ikke kun uddanner forskere, der skal kunne indgå i internationale forskningssammenhænge. De uddanner også læger, tandlæger, præster og jurister, som skal kunne tale med almindelige mennesker. Eksempelvis skal langt de fleste færdiguddannede jurister dømme danskere efter danske love. Hvad er så idéen i, at de skal undervises på engelsk? Universiteternes strategi må være en parallelsproglighed. En målsætning om, at undervisere og studerende skal være gode til både engelsk og dansk. Man kan ikke være modstander af, at vi skal være gode til engelsk og gerne også andre fremmedsprog. Vi danskere kan nemlig ikke klare os på kun to sprog. Tysk burde af historiske, kulturelle og handelsmæssige årsager genindføres som det andet fremmedsprog. Det må du meget gerne skrive, at jeg mener Jørn Lund pointerer også, at det er vigtigt, at vi i Danmark folder vore sproglige færdigheder ud i en større bredde: Hvis det går som det plejer nemlig at sproget følger magten, er der også al mulig grund til, at flere danskere lærer at tale kinesisk Sproget skal produktudvikles Jørn Lund frygter, at vi hvis man på de højere læreranstalter nedprioriterer det danske sprog risikerer at ende i en situation, hvor kommende generationer ikke vil kunne tale om faglige emner på dansk. Så vender han tilbage til hverdagssproget: Som nævnt er det ikke under pres. Vi skal ikke være bekymret over, at vi bruger mange engelske ord. Det er kun godt, at sproget udvikler sig at det produktudvikles. Det ville være utænkeligt at forsøge på at fastfryse det danske sprog. Mange glemmer i øvrigt, at omkring en fjerdedel af alle danske ord er af tysk oprindelse, mens under to procent af de danske ord stammer fra engelsk Jørn Lund er en mand med mange kasketter. Udover at være direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er han også formand for regeringens sprogudvalg, der sidste år blev nedsat af kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at klargøre, om der er brug for en sproglov. Udvalget forventes i en af de kommende uger at aflevere en rapport om sprogets tilstand. Og så er det op til politikerne at afgøre, om arbejdet skal udmønte sig i en egentlig sproglov. Da GRÆNSEN taler med Jørn Lund i januar måned, er han derfor ganske naturligt varsom med at fortælle, hvilke anbefalinger sprogudvalget vil komme med. Men: Jeg kan dog fortælle, at vi ikke kommer med anbefalinger til sproget i Grænselandet. Det er der vist ikke brug for Sproget en kulturbærer GRÆNSENs mange sprogligt interesserede læsere må derfor væbne sig med tålmodighed i yderligere en god uges tid på Sprogudvalgets anbefalinger. Så vi skifter spor: Hvorfor er det så vigtigt at værne om det danske sprog. Betyder sproget da noget for den nationale identitet? Det er tydeligvis et emne, som Jørn Lund har tænkt meget over og beskæftiget sig med i mange af år: Et sprog fortæller om alle de emner, man gennem årene har haft behov for at sætte ord på. Det er meget forskelligt, hvad forskellige sprog indeholder. Et sprog er et udtryk for den enkeltes personlige identitet. Dine oplevelser, interesser og alder kan med stor nøjagtighed aflæses i dit sprog, forklarer professoren og kigger på mig! Hvad mon han tænker, tænker jeg I sproget kan man aflæse hinandens sindstilstand, fortsætter Jørn Lund. Sproget lever inden i os. Det vigtigste sprog er det indre sprog tankerne. Vores tanker bliver sprogliggjort på dansk, og derfor skal vi passe på ikke at stille dansk i en position, hvor det får mindre betydning, Sprog er nemlig ikke kun kommunikation. Det er der mange, der har misforstået. Mange tror, at sproget udelukkende er et redskab, som vi kan bruge til at kommunikere med. Det danske sprog er bærer af vores danske kultur. Sproget har sin egen historie. Og sin egen identitet. Derfor skal vi passe på det danske sprog. I øvrigt har folk i grænselandet et mere bevidst forhold til sproget end andre steder nord og syd for grænsen. Så her ved man godt, at sproget ikke er en skjorte, som du kan skifte ud Jørn Lund (født i 1946 i Viborg) har siden 2002 været direktør for DSL, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han er uddannet som cand.mag. i dansk og sprogpsykologi fra Københavns Universitet. Inden ansættelsen på DSL var han lærer og forsker på Københavns Universitet og i flere år professor i dansk på den daværende Danmarks Lærerhøjskole, det nuværende Danmarks Pædagogiske Universitet. I 1991 blev han chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, og i en periode fra 1995 var han tillige direktør i forlaget Gyldendals koncerndirektion. Jørn Lund har siden 1989 været medlem af Det Danske Akademi, som han også er sekretær for. Han er medlem af Dansk Sprognævn. Jørn Lund var formand for Undervisningsministeriets kanonudvalg, der i 2004 udarbejdede en litteraturkanon til brug i folkeskolen og på gymnasierne. Senere blev han formand for det samlede kanon-arbejde under Kulturministeriet Kulturminister Brian Mikkelsen udpegede ham i april 2007 som formand for et sprogudvalg, som skal tage temperaturen på det danske sprog og vurdere, om der er behov for en sproglov. Udvalget skal komme med konkrete forslag til en yderligere styrket indsats for det danske sprog. Udvalget afslutter sit arbejde i denne måned. 12 Grænsen # 1 februar 2008

13 Therkelsens hjørne Fotografens Christiansborg Forsiden på Grænsen i 2008 er fotos af fotografen Marianne Grøndahl fra bogen Det Danske Folkestyre. Christiansborg. På forsiden af dette nummer af Grænsen vajer splitflaget fra tårnet på Christiansborg med Børsen og Knippelsbro i baggrunden. Dag ud og dag ind i mere end et år har Marianne Grøndahl, bærende på tungt kameraudstyr og en ubændig nysgerrighed, bevæget sig rundt i og udenfor Christiansborg og brugt uanede mængder af råfilm. Marianne Grøndahl er en kendt og anerkendt fotograf, født Hun har udgivet flere fotografiske værker og udstillet på en lang række af landets museer, ligesom hun har modtaget flere priser for sit fotografiske arbejde. Marianne Grøndahl hare en særlig evne til at fange intense øjeblikke hos og imellem de mennesker, hun følger som en umærkelig skygge. Hendes bog om Christiansborg er på 400 sider med ligeså mange fotos. Hun formår med sit kamera at skildre den fysiske side af Christiansborg på en måde, så man får lyst til at se de steder, hun har foreviget på en uvant måde, ofte med lysvirkninger, der understreger Christiansborgs særlige kvaliteter. Det har formentlig været en fordel, at hun ikke har været meget i Folketinget før opgaven med bogen, fordi det har givet hende mulighed for at se tingene på en uforbeholden måde. Marianne Grøndahls bog om Christiansborg er et pragtværk i dansk fotokunst og et sjældent kig ind på det danske folkestyres daglige arbejdsplads. Marianne Grøndahl: Det Danske Folkestyre. Christiansborg. Gyldendal. 400 sider med forord af Henrik Tvarnø. Både-og eller enten-eller? Af Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær Når man læser interviewet med Jørn Lund i dette nummer af Grænsen kan man ånde lettet op. Det danske sprog har det godt siger Jørn Lund. Og rigtigt er det, at dansk er blandt de 100 største sprog i verden, målt på antallet af brugere, og endnu højere placeret på top-100 listen, når vi måler på mængden af udgivelser på dansk. Men der er også misforståelser, siger Jørn Lund. Når videregående uddannelser går over til engelsk som undervisningssprog, er det en misforståelse, og vel ligeså når danske virksomheder bruger engelsk som koncernsprog. Argumentet er, at man ikke kan forlange af udenlandske studerende på Copenhagen Business School(!) eller bestyrelsesmedlemmer fra internationale kapitalfonde, eller udenlandske medarbejdere i almindelighed skal lære dansk. Sproget er for lille, for svært, for upræcist. Konsekvensen fik vi beskrevet på Sendemandsmødet, hvor Niels Davidsen-Nielsen talte om domænetab og at dansk reduceres til et familie- og intimsprog. I Grænseforeningen ved vi fra grænselandets historie, hvad der sker, når et sprog falder på halen for et andet sprog. Det gør direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss, tilsyneladende ikke. For nylig koketterede han over vanskelighederne med de sønderjyske navne. Hedder Sønderjylland Nordslesvig eller Region Syddanmark. Hvornår hedder det Sydjylland og ikke Sønderjylland? Til sidst skar Jørgen Mads Clausen igennem og omdøbte området til South Denmark. I Grænseforeningen ved vi også fra grænselandet noget om mulige løsninger. De unge Duborg-elever taler om at kunne bevæge sig frit fra det ene sprog til det andet. Men deres argumentation forudsætter, at sprogene er ligeværdige. Altså at dansk fortsat skal være en fuldgyldigt og samfundsbærende sprog. Det må være slut med at aflevere sprogdomæner til engelsk. Vi må have en kulturog uddannelsespolitik, som lærer unge at værdsætte og forsvare deres sproglige udgangspunkt og samtidig klæder dem på til at håndtere den kulturelle mangfoldighed, som ligger foran dem. Vi må have en sprogpolitik, som stiller krav til udenlandske studerende, erhvervsfolk, forskere osv. om at kunne dansk. De må alle kunne dobbeltheden. Det er samme både-og som de sydslesvigske unge taler om, der er vejen frem, og ikke det enten-eller som ligger i argumentet da vi ikke kan få hele verden til at tale dansk, går vi alle over til engelsk. Grænseforeningen for en åben danskhed siger vi. Det er bestemt at være åben at give så meget plads til engelsk i vores samfund, som nogle gør i disse år. Men det er ikke udtryk for danskhed, forstået som respekt for de folkelige og demokratiske sejre vi har vundet med det danske sprog over de sidste 150 år, når dele af erhvervslivet og de videregående uddannelser sælger hele butikken, som det sker i øjeblikket. Grænsen # 1 februar

14 Model 1 nuværende struktur Model 2 med 10 kredse Kreds 19 Silkeborg/ Skanderborg Kreds 15 Thy/mols Kreds 16 Viborg/Skive Kreds 13 Vendsyssel E Kreds 13 Kreds 14 Kreds 15 Kreds 16 Kreds 20 Vejle Kreds 14 Ålborg Kreds 17 Randers G Kreds 20 Kreds 21 Ringkøbing Kreds 18 Århus Kreds 5 Vestsjælland Nord Kreds 4 Frederiksborg H Kreds 21 Kreds 22 Kreds 22 Ribe Kreds 23 Haderslev Vest Kreds 27 Tønder Kreds 11 Kreds 25 Lillebælt Aabenraa Kreds 26 Kreds 24 Haderslev Øst Sønderborg Kreds 10 Nordøstfyn Kreds 12 Sydfyn Kreds 8 Lolland/falster Kreds 2 København Amt Kreds 7 Sydsjælland Kreds 6 Vestsjælland Syd Kreds 1 Kbh/Frederiksberg/Gentofte Kreds 3 Roskilde I Kreds 23 Kreds 24 Kreds 27 J Kreds 25 Kreds 26 Ny struktur tre modeller til debat Af Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær Der foregår imponerende meget i de fleste af Grænseforeningens lokalforeninger. Bare læs kalenderen på Grænseforeningens hjemmeside! Der er tale om folkeoplysning, som når ud i de allerfleste hjørner i landet, og som 100 % er baseret på en enestående frivillig og ulønnet indsats af lokalforeningerne. Men Grænseforeningen er nødt til at kridte skoene, hvis vi skal udvikle os og overleve som livskraftig forening med så mange aktiviteter. Skoene er blevet kridtet i administrationen på Peder Skrams Gade, ligesom hovedforeningen har skærpet profilen og moderniseret udmeldingerne. Målet er, at vores omgivelser opdager, hvem vi er. Konklusioner Mens alt dette er foregået, har vi haft en løbende debat om vores fremtidige struktur. Nu skal vi drage nogle konklusioner. Vores informationsbrochure har haft overskriften Et levende fællesskab. For fortsat at leve op til dette, er der brug for strukturelle ændringer. Det sker allerede ved løbende sammenlægninger mellem lokalforeninger. Men også antallet af kredse trænger til at blive ændret. Oprindeligt var grundidéen med kredsene, at de skulle være forum for idéudvikling og samarbejde mellem lokalforeningerne og være forum for valg af hovedstyrelsesmedlemmer. Det er der gode eksempler på, men det er langt fra alle steder, at kredsene lever op til dette, bl.a. fordi en række kredse kun består af en enkelt lokalforening. En anden udfordring er at finde erstatning for de kredsformænd, som stopper. 14 Grænsen # 1 februar 2008

15 Model 3 med 6 kredse. Følger den nye regionsinddeling bortset fra at region Syddanmark er delt op i Fyn og Sydjylland F Kreds 17 Kreds 18 Kreds 19 Nordjylland B Kreds 3 Kreds 4 Kreds 5 Midtjylland Sjælland Hovedstaden Fyn A Kreds 1 Kreds 2 Sydjylland D Kreds 10 Kreds 11 Kreds 12 C Kreds 6 Kreds 7 Kreds tilskuere er samlet til landskamp i Parken. Landstræner Morten Olsen har sat sit hold. Men Danmark kommer bagud med 0-2. Og så er der meninger om, hvordan der skal skiftes ud, hvem der ikke skulle have været på holdet, og hvilken taktik der skal spilles efter i resten af kampen. Grænseforeningen er også kommet bagud i sin opbygning. Derfor skal der skiftes taktik. GRÆNSEN har bedt fire kredsformænd give taktiske bud på fremtidens struktur. Hvordan man bedst kommer i mål med en ny struktur tilpasset de nye udfordringer, som møder Grænseforeningen. Af Ole Adrian Sørensen. Der er i forbindelse med strukturdebatten flere problemstillinger, der kræver opmærksomhed, mener Svend Damgaard, formand for Grænseforeningen for Kolding og det gamle Vejle amt. Er ændringen af Grænseforeningens struktur alene en teknisk og administrativ ændring? Hvordan vil en ny struktur kunne styrke dialogen og meningsudvekslingen mellem medlemmer, lokalforeninger, kredse, hovedstyrelse og ledelse? Og hvordan vil en strukturændring kunne få positiv indflydelse på Grænseforeningens medlemstal? Ejner Børsting, formand det gamle Roskilde amt, mener, at strukturdebatten er affødt af tre problemer: Aktiviteten i nogle kredse og lokalforeninger er for lav, eller der er slet ingen. Arbejdsgangen i hovedstyrelsen er tung og langsom. Medlemstallet falder stødt og langsomt. Når man læser strukturudvalgets oplæg ser det ud som om, at der er en stærk tro på, at de to første problemer kan løses ved at mindske antallet af kredse, og det tredje problem så vil forsvinde af sig selv Det er enhver forenings pligt at tage struktur og formål op til debat, og det gælder også Grænseforeningen, siger Rasmus Laursen, formand for Lillebælt kredsen. Strukturdebatter skal finde sted i fredstid, og derfor er det oplagt, at der nu bliver gjort en indsats for at nå frem til en fornuftig strukturændring Erling Thøgersen, formand for det gamle Ribe amt, går i høj grad ind for en strukturtilpasning. Men: Det er tilsyneladende ikke strukturdebatten, der optager sindene hos Grænseforeningens medlemmer. Det er i hvert fald sjældent at høre folk drøfte dette anliggende. Ikke desto mindre tror jeg, at der i høj grad er brug for en strukturtilpasning. Dette skal ikke mindst ses med baggrund i det faldende medlemstal Mindre Hovedstyrelse Naturligvis er en strukturændring både en teknisk og en administrativ ændring, anfører Svend Damgaard. Og forhåbentlig er det også en ændring, Grænsen # 1 februar

16 der giver rationaliseringsfordele og nye arbejdsgange i den daglige drift af foreningen. For det handler også om økonomi. Strukturændringen skal ses i lyset af foreningens faldende medlemstal og svigtende indtægter fra gamle travere som Det sønderjydske Lotteri og Dybbølmærkerne. Der skal spares, og et oplagt spareforslag er naturligvis en reduktion af antallet af medlemmer i hovedstyrelsen. Jeg har sympati for idéen med en hovedstyrelse på 28 personer. Hvordan valgproceduren til valget af de kredsvalgte medlemmer skal se ud, er vel blot et teknisk spørgsmål Det er spørgsmålet, om man ikke skulle strikke det ledelsesmæssige i Grænseforeningen sammen på en helt anden måde, foreslår Erling Thøgersen. Eksempelvis kunne Hovedstyrelsen skæres ned til medlemmer, som alle bliver valgt på Sendemandsmødet for to år ad gangen. Forretningsudvalget afskaffes. Formandsgruppen (formanden og de to næstformænd) tager sig af de uopsættelige sager. Alle øvrige sager bliver forelagt hovedstyrelsen, som mødes 4-5 gange årligt. De tingvalgte medlemmer af hovedstyrelsen glider ud.. Herved vil Grænseforeningen blive styrket som et folkeligt fællesskab for en kreds af mennesker, der har energi og lyst til at arbejde aktivt for Grænseforeningens formål. Ved de direkte valg på Sendemandsmøderne vil alle medlemmer have indflydelse på, hvem der vælges til hovedstyrelsen og formandsgruppen. De medlemmer, som er såkaldt tingvalgte, kan naturligvis opstilles til valg på Sendemandsmødet som alle andre Afstandsforskrækkelse Der er kun få af de nuværende kredse, som opfylder deres formål, nemlig at være lokalforeningernes arbejdsfællesskab, mener Ejner Børsting. Det bliver ikke nemmere, hvis færre kredse skal dække flere lokalforeninger. Hvis en kreds kommer til at bestå af lokalforeninger, der dækker et stort geografisk område, kan arbejdet blive så omfattende, at det ikke kan bygges på ildsjæle, som arbejder gratis, og selv dækker egne omkostninger ved rejser og møder. Det vil også betyde en dårligere kontakt mellem hovedstyrelsen og lokalforeningerne. Hvis aktiviteten i nogle kredse eller lokalforeninger er for lav, fordi foreningen er for lille, kan det lettest løses ved, at foreningen frivilligt fusionerer med en mere aktiv naboforening. Hvis det ikke er medlemsunderlaget, der er skyld i inaktiviteten, kan strukturændringer næppe skabe ny aktivitet. For at undgå et jordskælv i foreningen, foreslår vi: 1. Antal kredse og lokalforeninger reduceres ved frivillige sammenlægninger. 2. Kredsrepræsentanterne (den nuværende hovedstyrelse) udgør et repræsentantskab. 3. Forretningsudvalget ændres til en bestyrelse med 7-9 medlemmer valgt af repræsentantskabet Svend Damgaard gør sig til talsmand for, at dialog og meningsudveksling skal have en høj prioritet i fremtidens forening: Og medlemstallet skal holdes, gerne stige. Lokalforeningerne og kredsene skal fungere. Lokalforeningerne skal arrangere aktiviteter, møder og ture for sine medlemmer; men de nye større kredse vil få en stor opgave med at arrangere aktiviteter for hele kredsen, som lokalforeningerne ikke selv kan spænde over, økonomisk eller mandskabsmæssigt. Alle ved, at lokalforeningerne og kredsene, som de ser ud i dag, fungerer meget forskelligt. Det vil nogle steder kræve overvejelser om foreningssammenlægninger. Sammenlægninger har det blot med at give et frafald i medlemmer, da nogle derved føler afstanden til foreningen og dens ledelse bliver lidt længere, både mentalt og målt på landkortet Lokalforeningerne skal styrkes, pointerer Erling Thøgersen: Nogle steder er det nok nødvendigt at lægge lokalforeninger sammen, men det bedste vil være at forsøge at styrke de enkelte lokalforeninger, så der bliver tid og overskud til at arbejde med at udbrede kendskabet til Grænseforeningen og dens virke og dermed medvirke til at forøge medlemstallet. På med arbejdshandskerne Fra strukturudvalget har vi modtaget tre modeller. siger Rasmus Laursen: Jeg vil anbefale model to med følgende begrundelser: For at skaffe mest mulig indflydelse til flest mulige medlemmer, er det rigtigt, at inddele landet i 10 lige store kredse. Model to sikrer også, at antallet af kredsvalgte medlemmer til hovedstyrelsen er konstant samt at nogenlunde det samme antal medlemmer står bag hver enkelt kredsvalgt Hovedstyrelsesmedlem. Det vil også være en styrkelse af demokratiet, at de tingvalgte vælges af Sendemandsmødet. En Hovedstyrelse, der består af 28 medlemmer, må, alt andet lige, være mere effektiv, end en Hovedstyrelse på 40. Alt i alt vil en sådan strukturændring være et skridt i den rigtige retning for Grænseforeningen Erling Thøgersen får lov til at slutte: Hvordan styrker vi arbejdet i lokalforeningerne, kan man spørge? Jeg tror Grænseforeningen må se i øjnene, at netop på det område skal der yderligere professionel hjælp til. Konsulentarbejdet skal styrkes med ansættelse af yderligere 1-2 konsulenter, som får som hovedopgave at hjælpe og støtte arbejdet i lokalforeningerne. Har lokalforeningerne stadig behov for at mødes på kredsplan, kan man jo blot etablere en kreds. Jeg håber, Grænseforeningen har modet til at tage de skridt, der er nødvendige. Den øverste ledelse har vist vejen med nye tiltag. Nu er det op til alle os andre at bakke op om det og få arbejdshandskerne på Og hvordan gik det med landskampen? Selv om Danmark var bagud med 0-2 lykkedes det med en ændret taktik og to nye midtbanespillere at score sejrsmålet til 3-2 kort før dommerens slutfløjt! Struktur- og vedtægtsudvalget vil gerne have sine tre modeller til debat. Men hvad mener du og jeres lokalforening? Vi har i et brev til samtlige formænd bedt om, at dette emne tages op på et bestyrelsesmøde inden den 20. februar, og at alle formænd straks derefte, senest 22. februar, melder synspunkter og holdninger tilbage til Struktur- og vedtægtsudvalget. Giv din mening til kende! Tag kontakt til din lokale bestyrelse. Skriv et indlæg til GRÆNSEN. 16 Grænsen # 1 februar 2008

17 KRONIK En ølbrik fra bryggeriet Fuglsang blev i undersøgelsen Sønderjyllandsbilleder fremhævet som en karakteristisk sønderjysk ting. Grænselands-identiteter i krydsfelt Før i tiden var identiteten stærkt forbundet til det sted, vi boede. Men hvad betyder stedet for os i dag, hvor vi hele tiden skal være mobile? Hvilken betydning spiller det lokale og det regionale for os midt i en globaliseret og internationaliseret hverdag? Museumsinspektør Inge Adriansen og Museet på Sønderborg Slot står bag forskningsprojektet Sønderjyllandsbilleder, hvor man har undersøgt den regionale identitet. Af Inge Adriansen Sandheden er konkret, sagde den tyske filosof Hegel engang. Men hvordan kan man på helt konkret vis gengive et abstrakt begreb som sønderjyskhed eller sønderjysk identitet? Det forsøgte Museet på Sønderborg Slot at få sønderjyderne til at gøre i 2002, og der vil her blive fortalt om dette projekt, men først bør identitetsbegrebet præsenteres. Identitet er det, som kendetegner os i forhold til andre det er noget, der skabes og styrkes i mødet med andre. Vi har mange identiteter, der er formet af vor opvækst, uddannelse, arbejde, fritidsinteresser, familieliv, politisk og/eller religiøs overbevisning. Levevis og forestillingsverdener er med til at udvikle vore identiteter på forskellige felter, og de kan undertiden krydses eller være i direkte modstrid med hinanden. Før i tiden blev identiteterne dannet under opvæksten ud fra det sted, hvor man boede, og det samfundslag, som man tilhørte. Traditionen var det afgørende for identitetsdannelsen, og identiteterne var ret stabile gennem livet. I det moderne samfund, der er præget af konstante ændringer på de kulturelle og sociale områder, er identiteterne ikke så uforanderlige som førhen. National, regional og lokal identitet Nationale identiteter er ikke blot en overbygning på de lokale og regionale identiteter. Ganske vist er også denne samhørighed knyttet til et landområde og dets indbyggere, men det foregår i en meget større skala, og herved bliver de nationale identiteter abstrakte i langt højere grad end de lokale og regionale. Det er almindeligt at betegne de nationale identiteter som forestillede, fordi de udtrykker en stærk samhørighed med noget, som man reelt kun kender i ringe grad. For det er jo umuligt at kende hele landet og hele befolkningen. Trods deres abstrakte karakter har de nationale identiteter imidlertid en særlig styrke, og det hænger sammen med, at alle stater siden slutningen af 1700-tallet ihærdigt har forsøgt at skabe en stærk tilslutning fra borgerne. Nationalstaterne bygger på en samfundsmæssig kontrakt, hvor borgerne yder loyalitet og til gengæld får sikkerhed. Loyaliteten blev førhen opbygget bl.a. gennem skole, kirke og andre kanaler, der nåede ud i alle lokalsamfund. I nutiden spiller massemedier en betydelig rolle. Det er lettest at få en national identitet rodfæstet, hvis statens geografiske afgrænsning og befolkningens kulturelle afgrænsning er sammenfaldende, og det hænger sammen med, at national identitet traditionelt tolkes inden for natio- Grænsen # 1 februar

18 nalismens ideologi om, at fælles historie, kultur og sprog udgør nationens hjørnestene, og det giver ringe plads til den flerkulturalitet og flersprogethed, som før i tiden var typisk for store dele af Europa. Den lokale identitet får man næsten ind med modermælken, da den er knyttet til det sted, hvor man sat i verden. Den skabes i barndommen og styrkes under opvæksten, hvis man ikke flytter fra bostedet. Når man som ung eller voksen bosætter sig et nyt sted, udvikles der ofte en ny lokal identitet eller samhørighed, og dette bliver i stigende grad almindeligt. Den regionale identitet er derimod hverken knyttet til barndom eller opvækst eller har sine umiddelbare fortalere, og den er derfor ofte svagere end den lokale og den nationale. De regionale identiteter bygger på forestillinger om en særlig samhørighed med mennesker, der bor i et bestemt territorium, som er afgrænset enten geografisk eller kulturelt. På dette felt udgør Sønderjylland et særtilfælde, da den regionale identitet her er vokset frem Før i tiden blev identiteterne dannet under opvæksten ud fra det sted, hvor man boede, og det samfundslag, som man tilhørte. Traditionen var det afgørende for identitetsdannelsen, og identiteterne var ret stabile gennem livet. I det moderne samfund, der er præget af konstante ændringer på de kulturelle og sociale områder, er identiteterne ikke så uforanderlige som førhen som følge af en helt særlig historisk udvikling med en lovgivning forskellig fra kongerigets. Ligesom andre kulturelle identiteter er den regionale identitet et resultat af vedvarende tolkningsprocesser og er derfor under bestandig forandring og udvikling. Men kategoriseringer af denne art er aldrig entydige, og der vil uvægerligt være overlapninger både til lokale og nationale identiteter. Projektet Sønderjyllandsbilleder Den regionale identitet har kun været genstand for nogle få undersøgelser, og frem til 2002 var der ingen, der omfattede Sønderjylland. Derfor valgte Sønderborg Slot at igangsætte et indsamlings- og udstillingsprojekt med temaet Sønderjyllandsbilleder. Vi spurgte dem, som boede og havde boet i Sønderjylland. om, hvad de opfattede som det karakteristiske for landsdelen, velvidende at folk herved også indirekte ville fortælle noget om sig selv. Forestillinger om det specifikt sønderjyske er nemlig flettet nært sammen med selvopfattelsen. Jeg har udvalgt seks sønderjyllandsbilleder fra vores undersøgelse for at vise, hvorledes de tre niveauer i identitetsdannelser, det lokale, det regionale og det nationale, kan mødes og krydses og overlappe hinanden. Nogle havde fremsendt en ølbrik fra bryggeriet Fuglsang som en karakteristisk sønderjysk ting. Bryggerslægten Fuglsang i Haderslev var i flere generationer en del af byens tyske borgerskab. Ølbrikken fremtræder i de slesvigske farver, blåt og gult, mens den påtrykte tekst hævder, at Fuglsang nærmest er Sønderjyllands nationalbryggeri. Her krydser det regionale og det nationale begreb hinanden, og det er næppe tilfældigt, at det er en hjemmetysk virksomhed, som anskuer Sønderjylland som en totalitet og hæver det regionale op på det nationale plan. Samhørigheder på det nationale, det regionale og det lokale plan kan krydse hinanden på flere måder. Alle tre niveauer var repræsenteret på et foto af en karakteristisk begivenhed. Det viser Sønderborg Garden efter en koncert på Ringriderpladsen i Sønderborg. De rød-hvide dansknationale farver kendetegner uniformerne, og de unge lokale musikere er et vigtigt islæt ved ringriderfesten, der altid har været både en regional og en lokal begivenhed. For hundrede år siden var denne ringridning en tysknational manifestation, som mange mente, at dansksindede bondekarle burde holde sig fra. Siden 1920 har ringridningen fået et dansk fortegn, og det er fortsat både en lokal og regional fest. Den tillægges så stor betydning, at Ringriderkomiteen i Sønderborg i 1970 og 1995 med største frimodighed forsøgte at få flyttet datoerne for de officielle fejringer af genforeningsjubilæerne, fordi de ville kollidere med tidspunktet for Ringriderfesten. Disse anmodninger var der dog ingen forståelse i Statsministeriet! Også på det sproglige plan kan lokal og regional identitet undertiden mødes i et krydsfelt. I 2002 udgav Synnejysk Forening en ordbog og vejledning i at snakke sønderjysk. Titlen er Min føøst tusind oe å synnejysk, og det lyder jo som et rigtigt sønderjysk initiativ. Men i virkeligheden er der tale om en oversættelse og bearbejdelse af en engelsksproget bog fra 1979, som er udkommet på en lang række dialekter og sprog over hele verden. Illustrationerne i bogen afspejler samfund og livsformer, der er meget forskellige fra de sønderjyske. De lokale og regionale sprogformer i Sønderjylland sættes her ind i en global kontekst. Samtidig er bogen et forsøg på at samle lokale sønderjyske dialekter til et standardiseret, sønderjysk regionalsprog i lighed med det danske rigssprog. Også i udpegningen af en karakteristisk sønderjysk ting var krydsfelter, hvor den regionale og den nationale identitet mødtes. Eksempelvis blev Guldhornene udpeget, og det er ikke så overraskende, da dette oldtidsfund er et dansk nationalt symbol. Det korte horn bærer den ældste indskrift på oldnordisk, og i kraft heraf er guldhornene blevet tolket som et bevis på danskernes førstefødselsret til territoriet, hvor de er blevet fundet. Som bekendt blev de fundet i Sønderjylland nær Møgeltønder. Det kan synes overraskende, at også en person fra det tyske mindretal havde valgt guldhornene som en særlig sønderjysk ting. Men fundstedet ved Møgeltønder har tilsyneladende vejet højere end betydningen som symbol på det danske. Man kan tolke dette valg som et udtryk for, at man kan kombinere en national identitet som tysk med en regional identitet som sønderjyde, og i dette konkrete tilfælde er den regionale identitet afgørende. 18 Grænsen # 1 februar 2008

19 Den fuldkomne overlapning mellem det regionale og det nationale fremgik af udpegningerne af dannebrog som en karakteristisk sønderjysk ting. Faktisk var dannebrog den sønderjyske ting, der blev hyppigst valgt, og flagning med dannebrog var ligeledes med i adskillige udpegninger af en karakteristisk skik. Begrundelserne er vidt forskellige, men de gav et stærkt indtryk af de danske sønderjyders varme forhold til nationalflaget. Det var et fællesstræk, at den folkelige flagskik synes at være helt uproblematisk for de allerfleste, også for de tyske sønderjyder. Valget af dannebrog afspejlede sammenfaldet mellem det nationale og det regionale, men i andre tilfælde blev det lokale særpræg hævet på det regionale plan. Som en karakteristisk sønderjysk bygning blev der af et medlem af det tyske mindretal valgt en af de hvidkalkede gårde på Tinglev-egnen. Men man skal nok være hjemmetysker, bosat nær grænsen i midtlandet og virkelig være knyttet til sit lokalområde for at opleve Tinglevslettens lange, brede hvidkalkede gårde som et sønderjyllandssymbol. Flere af bidragene til projektet Sønderjyllandsbilleder viser, at reaktionen på globaliseringen og internationaliseringen kan føre til en styrkelse af den regionale identitet På de mere end sider, som vi har modtaget fra folk, er hverdagsliv og festpraksis i Sønderjylland 2002 beskrevet i et nedefra- og indefra-perspektiv. Når man udefra analyserer beretningerne, kan man afdække form, funktion og følelsesmæssigt indhold. Herved bliver det klart, at også det helt almindelige hverdagsliv er kulturpræget, og lokale, regionale og nationale identiteter og samhørigheder spiller en rolle og jævnligt krydser hinanden. Den regionale identitet i globaliseringens tidsalder Flere af bidragene til projektet Sønderjyllandsbiller viser, at reaktionen på globaliseringen og internationaliseringen kan føre til Nogle gange blandes det regionale og det nationale. Sønderjyder betegner dannebrog som noget typisk sønderjysk. Grænsen # 1 februar

20 en styrkelse af den regionale identitet uden at fokus rettes mod det fortidige Sønderjylland. I disse besvarelser fravælges helt bevidst de klassiske sønderjyske stereotyper, fordi de mener, at de kan spærre for en forståelse af nutiden. En af de meget engagerede deltagere i projektet begrundede sine valg således: Jeg har valgt at sætte fokus på det aktuelle og det fremtidige, fordi jeg mener, at der i forvejen er alt for meget opmærksomhed på det, der er sket, og det fører til, at vi i Sønderjylland mentalt afskærer os selv fra de muligheder, der er grundlaget for fremtidig udvikling og livskvalitet. Det betyder ikke, at vi skal glemme den sønderjyske historie. Det betyder tværtimod, at vi skal lære vores historie så godt at kende, at vi kan gennemskue, i hvor høj grad et musealt, nationalstatsligt historiesyn dominerer og bruges til at fastholde Sønderjylland på stagnationens og tilbageskridtets vej. Dette udsagn viser, at den regionale identitet har mange facetter, og det ofte kan være helt forskellige dele af landsdelens historie og Hovedparten af besvarelserne afspejler regionale eller lokale samhørigheder og identiteter, der først og fremmest finder legitimitet og begrundelse i historien eller rettere historiefortolkninger. For dem fremstår Sønderjylland som inkarnationen eller indbegrebet af det særligt danske udviklingsmuligheder, som folk forbinder sig med. Udsagnet afspejler også, at vi altid ser på fortiden gennem nutidens briller. Ved at italesætte og synliggøre det særligt sønderjyske blotlægger man i udstrakt grad egne værdiopfattelser og holdninger. Herved afspejles indirekte de stedbundne holdninger, som er medstemmende for folks valg og handlinger, og som hele tiden omformes og justeres i daglig omgang med andre. Mange af besvarelserne i vores undersøgelse viser, hvorledes de regionale identiteter og samhørigheder omsættes i handlinger, som man opfatter som noget rechte synnejysk, og det spænder vidt lige fra at gå til ringridning og spise solæg efter en druktur til at deltage i en kransenedlæggelse ved en krigergrav eller dyrke suram i sin have. En del af beretningerne vidner om, at Sønderjylland for de pågældende ikke blot rummer kuriosa og gamle traditioner, men også byggesten, der kan anvendes til at skabe en bedre fremtid for landsdelen. De afspejler idealer og omverdensopfattelser, der er mere fremadrettede end tilbageskuende, men de udgør et mindretal. Hovedparten af besvarelserne afspejler regionale eller lokale samhørigheder og identiteter, der først og fremmest finder legitimitet og begrundelse i historien eller rettere historiefortolkninger. For dem fremstår Sønderjylland som inkarnationen eller indbegrebet af det særligt danske. Endelig er der beretningerne fra de tyske sønderjyder. Også de afspejler en regional identitet med begrundelse i landsdelens særlige historie, men historiefortolkningen er noget anderledes end de danske sønderjyders. Vi kan således udskille tre forskellige regionale identiteter knyttet til forestillingen om Sønderjylland som et særligt territorium: en dansksønderjysk, en tysk-sønderjysk og en sønderjyskhed, der ikke er nært knyttet til en national identitet, men især båret af ønsket om at styrke området. I den aktuelle debat om flersprogede skilte kan man i læserbreve se de forskellige regionale identiteter udfolde sig på næsten forbilledlig vis: Nogle sønderjyder af dansk observans opfatter et forslag om supplerende tyske vejskilte som dybt krænkende for både deres lokale, regionale og nationale identitet. Andre danske sønderjyder finder derimod, at det er påstanden om, at disse skilte skulle kunne true danskheden, der er krænkende. Mange sønderjyder af tysk observans finder, at tosprogede skilte på smuk vis vil synliggøre, at der ikke blot findes en dansk flertalsbefolkning, men også et tysk mindretal i landsdelen. Så er der også de sønderjyder, der er mere rettet mod det internationale end det nationale og lokale. Det er ofte forretningsfolk, og blandt dem er der helt forskellige holdninger til forslaget om tosprogede skilte. Nogle mener, at skiltene på helt unødig vis fremprovokerer gamle modsætningsforhold, mens andre mener, at de sender et signal til det øvrige Europa om et harmonisk og velfungerede grænseland. Regionale identiteter i det dansk-tyske grænseland er således ikke et entydigt begreb med et homogent præg, ud fra hvilket vi som forskere kan kategorisere mennesker og afdække bevæggrunde til deres handlinger og vurderinger. Folks stillingtagen til forslaget om tosprogede skilte er ikke udtryk for et rationelt, fornuftsbestemt valg, men et følelsesbestemt, uanset om man er for eller imod! Hvad er så sønderjyskhed? Undersøgelsen Sønderjyllandsbilleder viser med al tydelighed, at de lokale, regionale og nationale identiteter i år 2002 har meget forskelligartede udtryksformer i Sønderjylland og repræsenterer helt forskellige værdier. Derfor kan sønderjyskhed lige så lidt som danskhed sættes på enkelt form. Hvis begrebet alligevel skal konkretiseres, når vi næppe længere end til at sige, at sønderjyskhed er en stedbundet identitet, der er knyttet til forestillinger om landsdelens særlige kultur, historie og natur. Vi bør hele tiden have for øje, at de identitetsmæssige variationer er store, og det er med til at skabe den dynamik, der er en betingelse for overlevelsen af de sønderjyske identiteter. Litteratur: Inge Adriansen & Karen Margrethe Pedersen (red.): Sønderjyllandsbilleder eller selvportrætter? Museum Sønderjylland Inge Adriansen: National identitet. I: Fra oplysningstid til imperialisme. Serien Fokus, kernestof i historie. Gyldendal Carsten Yndigegn: Unge og regional identitet: Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion. Aabenraa Inge Adriansen er museumsinspektør på Sønderborg Slot og professor på Syddansk Universitet. 20 Grænsen # 1 februar 2008

21 Kort nyt DEBAT Vi er med til at gøre en forskel! Doris Dalgaard Petersen skriver om feriebørns -arbejdet i Sorø komiteen i 2007: 2007 var et særligt år, da udmeldingen lød: 100 børn fra Sydslesvig fik i 2006 ikke noget feriehjem. Det skal vi gøre bedre i Man lavede et spot i TV2 Øst og postede en masse penge i det. Annoncepenge var der også til at søge, så der kom mange annoncer i vore lokale ugeaviser. Også de lokale grænseforeninger blev søgt om at sponsorere en annonce, hvilket blev godt modtaget. Vi knoklede og knoklede hele foråret for at finde egnede feriehjem. Henvendelser var der mange af, men egnetheden var der ikke altid. Lige meget hvad,så skulle der bruges tid på hver enkelt henvendelse. Da det så var klaret, kom feriebørnene. Men hurtigt måtte vi erfare, at der var tilfælde, hvor opgaven ikke passede til beskrivelsen af feriebarnet, ja endda oplevede nogle ferieværter, at det mere var en socialpædagogisk opgave end en egentlig ferieoplevelse. Dog håber vi, at børnene har fået noget med sig, som de kan se tilbage på med glæde. Men når et feriehjem har haft en svær opgave, så forsvinder lysten til at genindbyde eller indbyde et andet feriebarn. Ærgerligt og øv, siger vi.. Feriehjem en løsning? For et par år siden havde vi en landsformand, som mente, at nu var tiden inde til at finde penge til endnu en lejr vi har jo allerede Vesterledlejren ved Ringkøbing. Det vil jeg gerne tilslutte mig. Kan man ikke bare køre to gange Vesterled på en sæson, eller leje sig ind på en anden lejr? For en del børn ville det være en løsning!! Og lettere bliver det jo ikke at finde feriehjem! Så kom de da til Danmark på ferie, fik talt og hørt dansk i en periode og fik oplevet Danmark. Og børnene ville ikke føle sig så alene omgivet af fremmede, når de var sammen med andre børn fra Sydslesvig. Måske kan der også findes frivillige til at løse denne opgave. Der er måske mange unge, som gerne vil være med, når det blot er en tidsbegrænset indsats? Jeg håber, at mange også fremover vil arbejde videre med feriebørnene, hvad enten det er til private hjem eller til lejre. Og når det er sagt, glæder jeg mig over alle de feriehjem, hvor det bare var en god sommeroplevelse at have besøg fra Sydslesvig. Og tak til de feriehjem, som arbejdede ihærdigt for at få det til at fungere. Og dejligt at I fra Sydslesvig betror os jeres børn. Det er virkelig en stor tillid at vise. Når man arbejder som frivillig, er man med til at gøre en forskel. Det gælder også i feriebørnsarbejdet både for feriebørnene og feriehjemmene samt alle os ulønnede medarbejdere! Sorø-komiteen består p.t. af: Ringsted, Ny Kalundborg, Ny Slagelse, Ny Sorø samt et lille hjørne af Ny Holbæk og Ny Næstved kommuner. Med venlig hilsen Doris Dalgaard Petersen Enggårdsvej Jerslev. Komiteformand Det nye Femmandsudvalg Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig" populært kaldet Femmandsudvalget har i en periode været på seks mand. Men udfaldet af folketingsvalget betød, at det nu igen er et Femmandsudvalg. Udfaldet af folketingsvalget kom til at betyde, at Seksmandsudvalget igen blev til et Femmandsudvalg. Årsagen er, at Det Radikale Venstre kun fik ni mandater ved valget, og derfor har partiet mistet sin plads i udvalget. Derfor blev det til et farvel til det radikale medlem af Seksmandsudvalget, Bente Dahl. Et farvel til arbejdet i udvalget blev det også til for Frode Sørensen, som har forladt Folketinget. Han havde været medlem af udvalget siden Frode Sørensen afløses af Lise von Seelen, der er valgt i Aabenraa-kredsen. Lise von Seelen er født i 1949, uddannet socialpædagog og kom første gang i Folketinget i februar I perioden januar 2006 til januar 2007 var Lise von Seelen socialordfører for partiet. Vi finder det i den socialdemokratiske gruppe nyttigt, at vores repræsentant i udvalget er et folketingsmedlem, så vi har den direkte forbindelse mellem udvalget og folketingsgruppen. Det er der sund fornuft i, siger Lise von Seelen, der som bekendt også sidder som tingvalgt medlem i Grænseforeningens Hovedstyrelse. Det er efter min mening vigtigt at tage aktivt del i mindretalsarbejdet specielt når man som jeg er valgt i grænselandet. Jeg forventer at bidrage med min del til den modernisering, jeg har indtryk af, der er i gang i øjeblikket. Det er en spændende proces at pejle sig frem til, hvordan mindretallet skal se ud i fremtiden. Hos Socialdemokraterne arbejder vi med et globaliseringsoplæg, og set i det lys er det vigtigt og interessant også at fokusere på, hvordan menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse finder sted, siger Lise von Seelen Kim Andersen sidder fortsat i spidsen for Femmandsudvalget, der administrerer den danske statsbevilling til Sydslesvig på omkring 450 millioner kroner om året Ud over Kim Andersen (V) og om nævnt Lise von Seelen (S) er Søren Krarup (DF), Jørn Ulrik Larsen (SF) og Grænseforeningens tidligere formand, Torben Rechendorff (K) genudpeget til udvalget. oas Lise von Seelen er valgt til Folketinget i Aabenraa-kredsen, medlem af Grænseforeningens Hovedstyrelse og nu også af Femmandsudvalget, Grænsen # 1 februar

22 Kort nyt NYE FRISISKE TONER Undervisning på frisisk skal fremover være et tilbud på alle skoler i Nordfrisland. Ingwer Nommensen, formand for Friserrådet, glæder sig over de nye toner fra regeringen i Kiel. Et særligt direktiv for grundskolerne skal nemlig sikre, at de offentlige skoler i Nordfrisland tilbyder undervisning i hjemmesproget frisisk med en status som tredje fremmedsprog. Dermed er delstaten ved at indfri et løfte, som det tyske politiske flertal er kommet med til Sydslesvigsk Vælgerforening og friserne i forbindelse med den ny skolelov. Direktivet skal sikre det frisiske sprog en status som fuldgyldigt fag. Deltagelsen er frivillig, men skolerne skal oplyse om tilbuddet. Desuden kan skolerådene vedtage, at frisisk optages som en fast del af timeplanen. siger Ingwer Nommensen, Friserformanden efterlyser dog, at direktivet føres videre, så der også kan undervises i frisisk i fællesskoler og på gymnasier SYDSLESVIGSK ÅRBOG 2007 Sydslesvigsk Årbog 2007 Dansk virke i grænselandet er udkommet. Årbogen beretter traditionen tro fra alle de dele af det danske mindretals arbejde i Sydslesvig, der har villet bidrage med indlæg til årbogen. Den fortæller om glæder men også om problemer, om synliggørelse og om holdninger i det danske mindretal i Sydslesvig. Sydslesvigsk Årbog 2007 er en solid håndbog for alle, der ønsker at følge med i udviklingen inden for danskheden i Sydslesvig. Årbogens temaartikel er i år en gengivelse af den tankevækkende tale, som skoleinspektør Peter Olesen Müller, Jes Kruse-Skolen i Egernførde, holdt ved årsmødet i år, mens Sydslesvigsk Forenings formand, Dieter Paul Küssner, benytter spaltepladsen i årbogen til at fastholde en række interessante fakta samt lufte spændende visioner. Sydslesvigsk Årbog 2007 er på godt 300 sider. Den er en del af Sydslesvigsk Forenings og det danske mindretals informationsarbejde. Den er gratis og kan bestilles/afhentes på Dansk Generalsekretariat i Flensborg, telefon hhv. jette@syfo.de, samt på Grænseforeningens kontor i København. FARVEL TIL SYDSLESVIG Flensborg vil ifølge Slesvig-Holstens Statistik frem til 2025 være alene om at vokse i landsdelen. Den seneste prognose for befolkningsudviklingen i Slesvig-Holsten fortæller, at man frem til 2025 vil miste mindst indbyggere sammenlagt. Såvel Slesvig-Flensborg Amt som Rendsborg-Egernførde Amt forudsiges at gå tilbage med omkring indbyggere hver, mens Nordfrislands Amt må imødese færre indbyggere i de næste år. I Sydslesvig er der ifølge Slesvig-Holstens Statistik kun et enkelt sted, hvor indbyggertallet vil stige, og det er Flensborg. Eksperterne forudsiger omkring flensborgere i 2025 mod cirka i STOR GÆLD Borgerne i Flensborg skylder mere væk end gennemsnitstyskeren. En statistik offentliggjort i Spiegel Online i slutningen af 2007 placerer Flensborg på en trist fjerdeplads på listen over de 439 amtsdistrikter og amtsfrie byer i Tyskland med den højeste privatgæld. Undersøgelsen baseres på tal fra skyldnerkartoteket Schufa, der på bankernes vegne kontrollerer, hvem der kan modtage lån, og hvem der bliver sortlistet. Schufa-statistikken bygger på næsten 400 millioner dataoplysninger. SYDSLESVIG-PRIS 2007 Oberst H. Parkovs Sydslesvig-Pris 2007 gik til 72-årige Alwine Bracke. Hun beskrives som en af de stille slidere, som det danske mindretal i Sydslesvig heldigvis stadig har mange af. Tildelingen fandt sted på Sydslesvigsk Forenings Landsmøde 10. november i Husum. Alwine Bracke har været formand for Skovlund Kvindeforening i flere omgange. Desuden blev hun medlem af ungdoms- foreningen Ydun og de lokale distrikter under SSF og SSW. Sidstnævnte to steder var hun bestyrelsesmedlem. En overgang var hun sammen med ægtefællen Aage SSWs repræsentanter i Hørup kommunalbestyrelse. I 1986 overtog hun Skovlund Ældreklub, som hun lige siden har stået for. Mødevirksomheden og de mange bestyrelsesmøder, tilrettelæggelsen af arrangementer og kontingentopkrævningen har kostet mig mange timer af mit liv, men det har også betydet et pragtfuldt fællesskab med egnens danske mennesker, siger Alwine Bracke,.. Tildelingen af prisen blev fulgt af en check, der blev overrakt af sekretæren for fonden, fhv. direktør i Grænseforeningen, Niels Henriksen. NORDISK LITTERATUR Hvis alt går, som Anette Jensen fra Nordisk Informationskontor har planlagt, får Sydslesvig Nordisk Litteraturfestival til næste år i Efter at en lang række af kulturelle tilbud med nordiske forfatteraftener, nordisk temadag og musikfestivalen FolkBaltica er kommet op at stå, mener Anette Jensen nu, at turen er kommet til en litteraturfestival, der skal foregå i grænselandet. Det vil i givet fald blive den eneste litteraturfestival specifikt med nordiske forfattere. Når vi ser på den succes, FolkBaltica har fået i løbet af blot tre år, vil en litteraturfestival også kunne sætte vort område på landkortet, siger Anette Jensen fra informationskontoret. KULTURFREMSTØD Fra den 27. september til den 4. oktober bliver Slesvig centrum for det danske mindretals store kulturfremstød. Arbejdsgruppen omkring kulturfremstødet har besluttet sig for at koncentrere aktiviteterne i den ambitiøse kulturuge i Slesvig. På denne måde vil man opnå en optimal synlighed i kølvandet på A.P. Møller Skolens indvielse den første september. Tidspunktet for kulturfremstøddet der således kommer til at ligge tre-fire uger efter 22 Grænsen # 1 februar 2008

23 skolens formelle indvielse åbner for muligheden for at demonstrere skolebygningens fascinerende potentiale. Flere highlights er allerede på plads, og vi kan opfordre til allerede nu at reservere ugen i kalenderen, siger projektleder Simon Faber fra Dansk Generalsekretariat. Kulturugen vil rumme en bred buket af attraktive danske og nordiske tilbud med særlig appel til den tyske flertalsbefolkning. Efter planen skal alle aldersgrupper og målgrupper have noget at se frem til. Initiativet til kulturfremstødet kom fra Folketingets Seksmandsudvalg, der fandt det oplagt at markere indvielsen af A.P. Møller Skolen med et særligt initiativ til at profilere mindretallet og synliggøre dansk og nordisk kunst og kultur i delstaten Slesvig Holsten. Med initiativet fulgte en halv million kroner fra Seksmandsudvalget, men det er langt fra nok, og arbejdsgruppen er lige nu i gang med at søge yderligere fondsmidler. Det samlede finansieringsbehov forventes at ligge på mellem to og tre millioner kroner, siger Simon Faber Femmandsudvalgets formand, Kim Andersen (V), er godt tilfreds med det foreløbige program: Jeg har set et lovende og interessant programudkast med en stor bredde af såvel klassiske som folkelige elementer til alle aldersgrupper. Jeg giver kulturugen min fulde opbakning og er glad for, at Femmandsudvalget har kunnet støtte realiseringen af det spændende projekt, som mindretallet her samles om SYGEHUSSAMARBEJDE Flere danske kræftpatienter er på vej til Flensborg. Region Syddanmark har udvidet samarbejdet med St. Franziskus Hospitalet i Flensborg, så stråleterapiafdelingen også kan tilbyde kemoterapi til 40 patienter om året. Igennem mere end syv år har det tidligere Sønderjyllands Amt samarbejdet om strålebehandling af kvinder med brystkræft i Flensborg. Det har fungeret upåklageligt fra begge parters side, og aftalen omfatter nu hele Region Syddanmark. Derfor er det også glædeligt, at vi kan udvide samarbejdet til flere kræftområder, siger Carl Holst, der er formand for Regionsrådet i region Syddanmark og tingvalgt medlem af Grænseforeningens Hovedstyrelse Samarbejdet er ifølge Carl Holst en naturlig udvikling af det grænseoverskridende samarbejde, som samtidig kommer tættere på borgerne: Det er konkrete projekter som dette, der gør, at samarbejdet over grænsen også bliver et anliggende for almindelige mennesker. Projekter, der har betydning for den enkelte borger, og projekter, der gør en forskel i hverdagen OPSKRIFT PÅ DE SØNDERJYSKE PIGER EFTERLYSES Hej! Jeg er sydslesviger og selvfølgelig medlem af Grænseforeningen. Jeg håber I kan hjælpe mig videre. Jeg leder efter en broderiopskrift af de sønderjyske piger. Som barn kan jeg huske, at der kom en dame til kvindeforeningerne med en håndarbejdskuffert. Men det er jo 40 år siden, og hun findes ikke mere, håndarbejdskonsulenten. Jeg har prøvet at finde noget på nettet, men når jeg skriver de sønderjyske piger kommer Grænseforeningen frem. Glæder mig til at høre fra jer, og håber på, at I har en ide om, hvor jeg kan få fat i opskriften på broderiet. Med venlig hilsen, Leila Armanski, Krogen 19, Haldrup, 8700 Horsens TREKANTSOMRÅDET FLYTTER GRÆNSER Grænseforeningen i Trekantsområdet (Kreds 20) kaster sig konkret ud i foreningens indsatsområde med at hjælpe unge sydslesvigere på efterskoleophold i Danmark. I første omgang har de til dette skoleår afsat kr. til hjælp for en efterskoleelev fra Sydslesvig. Desuden kommer et forslag på kredsens generalforsamling i maj 2008 om kontingentforhøjelse på 5 kr. pr. medlem. Kreds 20 har ca medlemmer. De penge skal gå til en efterskoleelev hvert år fremover. Støtten går til en elev med svag økonomisk baggrund. Læs mere om Grænseforeningens efterskoleprojekt på HJERPSTED BØRNEHAVEKOLONI FÅR NYE VINDUER Grænseforeningen/Alving Fonden har bevilget kr. til nye vinduer og inventar på Hjerpsted Feriekoloni. Selve bygningen, hvor kolonien holder til, var et barakbyggeri, som i al hast blev sat op som bolig for de Fårhusfanger, der i 1945 kom til Hjerpsted for at grave grøfter. Nogle år senere overtog Københavns Lærerforening barakken som koloni til deres børnehaver. I 1967 overtog Dansk Skoleforening for Sydslesvig kolonien, som i dag bruges af de sydslesvigske børnehaver. Hjerpsted-Komitéen er navnet bag en række ihærdige mennesker, der med indsamlinger, ansøgninger og aktiviteter er med til med kolonien at sætte Hjerpsted på det sydslesvigske landkort. STEPHAN KLEINSCHMIDT MELDER SIG UD AF GRÆNSEFORENINGEN Sidste år fik Stephan Kleinschmidt, kulturudvalgsformanden i Sønderborg og medlem af det tyske mindretal, som gave et medlemskab af Grænseforeningen. Det skabte forbavsende megen røre, og der blev langet ud efter måde Kleinschmidt og Grænseforeningen. Nu har Kleinschmidt meddelt, at han ikke fornyr sit medlemskab i Grænseforeningen. Givet ikke fordi han fravælger Grænseforeningen, men fordi han ikke mere vil give anledning til at indskrænkede meninger kan lufte sig som f.eks. i et læserbrev i Flensborg Avis i anledning af udmeldelsen, hvor Mads Schmidt Eriksen bl.a. skriver: Selvfølgelig hersker naiviteten hos begge parter (Grænseforeningen og Kleinschmidt, red.), men ingen af parterne har sat tænkeren til og det var beklageligt. Godt nok findes der et samarbejde over grænsen mellem hjemmetyskerne og foreningen, men en så tåbelig handling skal man lede længe efter, og det har så nu et år efter resulteret i, at Stephan Kleinschmidt ikke har villet forny medlemskortet Nu har vi kun et sidste ønske om, at vi kunne blive fri for en tysk kulturudvalgsformand i Sønderborg. Grænsen # 1 februar

24 Lokalforeninger Sjælland Bornholm Kreds 2. Københavns amt 28. februar kl. 19:30 Rødovregård, Kirkesvinget 1, Rødovre. Informationschef i Grænseforeningen, Erik Lindsø kendt fra radio og højskoler, taler om: Hist hvor vejen slår en bugt Danmark, et gadekryds i smørhullet. Kaffebord 20 kr. Tilmelding på eller gunner.lorenzen@skolekom.dk. Kreds 3. Roskilde amt 26. februar Syv Sognegård, Skolevej 17, Viby Sj. Programmedarbejder i Danmarks Radio og tidligere højskoleforstander på Rønshoved Hø jskole Erik Lindsø holder foredrag med titlen: Grænseland sønderjyllandshistorier samlet op undervejs. Diskussion, fælles kaffebord og hyggeligt samvær. Pris 40 kr april Jaruplund Højskole. Højskoledage i Grænselandet med bl.a. foredrag om maleren Emil Nolde, besøg på Nolde Museet, udflugt til Frederiksstad, festmiddag og aftenunderholdning. Pris kr., der dækker togrejse, bus, overnatning med fuld forplejning samt udflugter. Tilmelding og betaling senest 1. marts til Ejner Børsting på telefon , eller direkte på hjemmesiden. Det detaljerede program kan fås hos E. Børsting eller ses på foreningens hjemmeside under Arrangementer april kl. 19:00 Syv Sognegård, Skolevej 17, Viby Sj. Generalforsamling og forårsmøde. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 3 uger før. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved fælles kaffebord. Derefter vil Anette Bruhn fortælle om: Dansk-Tysk i Nordslesvig. Kreds 4. Frederiksborg amt Frederikssund og omegn 11. marts kl. 19:30 Langes Magasin, Lille sal, Østergade 3 C, Frederikssund. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen et kulturelt indslag. Der vil blive budt på kaffe/te med kage. Mulighed for at købe øl/vand. Frederiksværk, Hundested og omegn 28. februar kl. 19:30 Krudthuset, Krudtværksalléen 15 B, Frederiksværk. Ordinær generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Drøftelse af evt. navneændring efter kommunesammenlægningen. Hillerød 15. april kl. 19:30 Nordisk Lejrskole og Kursuscenter, Lejrskolevej 4, Hillerød. Generalforsamling. Grænseforeningens generalsekretær, Knud Erik Therkelsen, vil komme med aktuelle informationer, nyheder og måske ideer til, hvad vi kan være med til, for at gøre Grænseforeningen til en endnu mere spændende forening at være medlem af! G.F. S.F. for Hørsholm og omegn Fredag , 19:30 Sognegården, Barakstien 2 Hørsholm. Tidligere PET chef, Hans Jørgen Bonnichsen holder foredrag: Mennesket i ondskaben, erfaringer fra 41 års politivs møde med ondskaben. Alle er velkomne. Fredag , 19:30 Sognegården, Barakstien 2 Hørsholm. Generalforsamling og foredrag. Tidligere rektor og borgmester i Slagelse, Jens Jørgensen holder foredrag: H.C. Andersen og grænseegnene. Alle er velkomne. Kreds 5. Vestsjælland nord 8. marts kl. 9:30 Sognegården i Ringsted. Kredskursus i samarbejde med kreds 6. Nærmere oplysninger fås hos kredsformanden. Tilmelding senest 28. februar. Kreds 6. Vestsjælland syd 8. marts kl. 9:30 Sognegården, Sct. Bendts Kirke, Ringsted. Kredskursus. Nærmere program ved henvendelse til kredsformanden. Tilmelding senest 28. februar. Dianalund og Stenlille 26. februar kl. 19:30 Degneparken i Dianalund. Sigvard Mahler fortæller om Hvideslægten på Vedbygård og om heraldik. 23. april kl. 19:30 Degneparken i Dianalund. Generalforsamling, hvorefter Bodil M. Little fortæller om Canada. Fuglebjerg og Hyllested 27. marts kl. 19:30 Fugleparkens Cafeteria, Nattergalevej 1, Fuglebjerg. Generalforsamling. Derefter kaffebord og lysbilledforedrag ved Inge og Verner Jensen, KURSER PÅ RØDDING HØJSKOLE Marts Påske i Sønderjylland Maj Kom maj du søde milde - forårshøjskole i Sønderjylland Folkekirkens fremtid Juni Brandet Bang litteraturkursus Nord- og Sydslesvig på kryds og tværs Juli Vadehavet og marsken Middelalderens Slesvig August Grænseland - filosofisk, etisk, historisk og kunstnerisk Sensommer i Sønderjylland September Sønderjyske vandringer Rødding Højskole Flors Allé Rødding E: kontor@roedding-hoejskole.dk T: W:roedding-hoejskole.dk 24 Grænsen # 1 februar 2008

25 Krummerup, om Argentinas gletschere. Slagelse og omegn 23. februar kl. 14:00 Spar Trelleborgs mødelokale, Østby afd. Klosterbanken 1, Slagelse. Lysbilledforedrag ved Lorenz Asmussen, Christiansfeld: Brødremenigheden i Christiansfeld. Om menighedens historie og traditioner i forbindelse med livets og årets gang. 29. marts kl. 14:00 Spar Trelleborgs mødelokale, Østby afd. Klosterbanken 1, Slagelse. Generalforsamling. Efterfølgende vil tidl. direktør i grænseforeningen Niels Henriksen holde foredrag og vise lysbilleder: Hertuger og konger i Slesvig. Hvem, hvad, hvor? Ringsted og omegn 3. marts kl. 19:30 Klostermarkskirken. Sangaften med Johan Herold. Aftenen sluttes med sønderjysk kaffebord. 21. april kl. 19:30 Sognegården, Klostervænget 2 A. Generalforsamling. Derefter taler Erik Lindsø, kendt fra højskolen og som medarbejder ved DR. Sorø og omegn 4. marts kl. 19:30 Sorø Sognegård. Tidl. rektor Jens Jørgensen, Slagelse, vil med udgangspunkt i Grænseforeningens årbog fra 2002 holde et indlæg med titlen H.C. Andersen og Hertugdømmerne. 9. april kl. 19:30 Sorø Sognegård. Foreningens formand, Johs. Bundgaard, Sorø præsenterer Carsten Hauch, en soransk guldalderdigter. Derefter afholdes generalforsamling. Kreds 7. Sydsjælland Haslev, Rønnede og Fakse 11. marts kl. 19:30 Haslev Folkebibliotek. Generalforsamling. Derefter vises filmen: Noldes Landskab. Sydsjælland Møn 27. februar kl. 18:00 Morten Reenbergs Gård v. Stege Kirke. Ordinær generalforsamling. Derefter indbyder bestyrelsen til et lille sildebord. Drikkevarer kan købes. Tilmelding til formanden, tlf eller kassereren, tlf , senest 22. februar. Efterfølgende foredrag ved Nils Vollertsen, Slesvig: Holmen, et fiskerleje før og nu. Entré til foredraget 50 kr. Næstvedegnen 27. februar kl. 19:00 Videnscenter for Specialpædagogik. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægter. Efter generalforsamlingen vil sangtrioen Thomas, Jakob og Lars underholde med danske og udenlandske sange. Pris: 50 kr. (Smørrebrød, øl eller vand, kaffe og småkager). 2. marts kl. 16:00 Sct. Jørgens kirke. Koncert med Valdemar Rasmussens Trio. Pris: 50 kr. 22. april kl. 19:00 Videnscenter for Specialpædagogik. Danevirkemuseet hvad er det? Foredrag ved museumsinspektør Nis Hardt. Pris: 60 kr. Lolland-Falster Kreds 8. Lolland-Falster 23. april kl. 19:00 Bangs Have. Ordinær kredsgeneralforsamling med dagsorden ifølge vedtægter. Aftenens gæstetaler er Erik Lindsø, Grænseforeningens informationschef. Midtlolland 17. marts kl. 19:00 Sognets Hus i Maribo. Ordinær generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægter. Efter kaffen fortæller Aage Rye Rasmussen, Hunseby, om Knuthenborg og dets historie. Rødby og omegn 25. marts kl. 19:00 Rubbeløkke præstegård, Rubbeløkkevej 10, Brandstrup. Foreningen Dansk Sømænds & Udlands kirke inviterer til møde, hvor provst Viggo Jacobsen, Flensborg, taler over emnet kirkelige forhold syd for grænsen. 8. april kl. 19:00 Hotel E4, Maribo landevej 4. Ordinær generalforsamling. Orientering om en forestående fusion med Midtlolland samt forslag fra Grænseforeningen om ændring i kredsopdelingen. Efter kaffen fortæller Annelise Ringsing fra sin tid i Kong Frederik den 9 s husholdning. Fyn Kreds 10. Nordøstfyn Kerteminde og omegn 4. marts kl. 19:00 Mødestedet, Strandvejen 10, Kerteminde. Generalforsamling. Derefter vil forfatter og tidligere Radio Fynjournalist, Torben Poulsen, tale om hvad dansk kultur er for en størrelse, nu hvor danskheden sættes under pres af globalisering, amerikanisering og påvirkninger fra indvandrerkulturer. Odense og omegn 11. februar kl. 19:00 Henriette Hörlücks Skole, Slotsvænget, Odense. Afstemningsaften. I tekst og billeder beretter museumsinspektør Inge Adriansen, Sønderborg Slot, om de nationale modsæt- Bededagsferie i Sydslesvig Tur til Jaruplund Højskole Tag på udflugt med Gl. Roskilde Amts Grænseforening april 2008 Se under LOKALFORENINGER Kreds 3. Se det fulde program på Grænsen # 1 februar

26 Lokalforeninger ninger og initiativer i forbindelse med afstemningen i 1920, herunder bl.a. plakatkrigen. Alle er velkomne. 15. april kl. 19:00 Bolbro Sognehus, Stadionvej 68. Foredrag v/pastor Jon Hardon Hansen, Sild: Det danske mindretal i Sydslesvigs bestræbelser for lige forhold med flertallet. Derefter generalforsamling. Kreds 11. Lillebælt Assens og omegn 6. marts kl. 19:30 Vor Frue Kirkes Hus, Adelgade 18, Assens. Generalforsamling efterfulgt kaffebord og foredrag. Vestfyn 3. marts kl. 19:30 Tranesalen, Hindsgavl. Kaj Hemmingsen, Strib, fortæller om sin farfar Iver Hemmingsen, en sønderjyde, der som tysk soldat under 1. verdenskrig deltog i felttoget på Østfronten. 23. april kl. 19:30 Sognegården Middelfart. Generalforsamling og foredrag af Grænseforeningens formand Finn Slumstrup. Ejby og Omegn, Vestfyn 14. februar 2008 kl Trine og Svend Andersen, Nymarksvej 12, Hjorte, 5592 Ejby Ordinær Generalforsamling Dagsorden ifølge lovene. Kreds 12. Sydfyn Faaborg og omegn 27. marts kl. 19:30 Det gamle bibliotek, Grønnegade 44, Faaborg. Generalforsamling. Derefter fortæller konsulent Claus Jørn Jensen: Hvad er der blevet af den gode, gamle Grænseforening? Nyborg og omegn 3. marts kl. 19:30 Ældresagens lokaler, Adelgade (tidl. Hotel Nyborg). Generalforsamling. Dagsorden iflg. vedtægter. Derefter sønderjysk kaffebord, som Grethe Ranum vil fortælle om. Svendborg og omegn 25. februar kl. 19:30 Sct. Jørgens Sognegård, Brydesgårdsvej 15, Svendborg. Foredrag ved Torsten Wullf, lærer ved Sønder Brarup danske skole i Sydslesvig: Hvorfor er jeg dansk? Dansk i en tysk hverdag. Entre 50 kr. inkl. kaffebord. Tilmelding senest 22. februar til Minna Bøgebjerg, tlf , grothdam@mail.dk. Det nordlige Jylland Kreds 13. Vendsyssel 8. marts kl. 9:30 Brønderslev Sognegård, Bredgade 104, Brønderslev. Fælles Grænselandsdag for Aalborg- og Vendsyssel Kredsen. Om formiddagen taler Grænseforeningens formand Finn Slumstrup: Grænseforeningen for en åben danskhed. Efter frokost, hvor medbragt mad kan nydes eller der kan købes smørrebrød samt øl og vand, er der sangtime med Johan Herold fra Åbyhøj ved klaveret. Derefter taler økonom Lars Harms, der er friser og næstformand for Sydslesvigsk Vælgerforenings landdagsgruppe i Kiel, om SSW forud for kommunalvalget i Kl er der orientering fra Grænseforeningens nordjyske kredse og afslutning. Tilmelding til H.C. Henningsen tlf.: Pris for deltagelse hele dagen med to gange kaffe med brød: 80 kr. Pris for enten for- eller eftermiddag med en gang kaffe med brød: 50 kr. 15. april kl Sognehuset ved Frederikshavns kirke. Billedfortællingen Det lyder som et eventyr ved Bodil og Wolfgang Dibbern. Pris inkl. kaffe 75 kr. Hjørring og omegn 4. marts kl. 19:30 Dronningensgade 18, 1. Hjørring. Ordinær generalforsamling. Derefter er foreningen vært ved en kop kaffe. Kreds 14. Aalborg 8. marts kl. 9:30 Brønderslev Sognegård, Bredgade 104, Brønderslev. Fælles Grænselandsdag for Aalborg- og Vendsyssel Kredsen. Se A/S P. Hatten & Co. Nakskov, Maribo, Nykøbing F. Møn s Jern- og Stålforretning A/S, Stege A.C. Nielsen s Eftf. A/S, Ringsted Wandel-Petersen A/S, Roskilde VVS STÅL VA VÆRKTØJ LUFTARTER nachschule@tingleff.dk 26 Grænsen # 1 februar 2008

27 omtalen ovenfor under Kreds 13. Vendsyssel. Tilmelding til Nils Jørgen Kjærsgaard på tlf eller Pris for deltagelse hele dagen med to gange kaffe med brød: 80 kr. Pris for enten for- eller eftermiddag med en gang kaffe med brød: 50 kr. Aalborg og omegn 25. februar kl. 19:00 Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. Christian Mejdahl, Folketingets tidligere formand, har valgt at kalde sit indlæg for: Så længe I holder fast i os, holder vi fast i jer med undertitlen: Er det nu det samme, vi holder fast i? Læs mere på april kl. 19:00 Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, Aalborg. Generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne efterfulgt af et foredrag om sydslesvigske feriebørn af pædagog Per Johannsen fra Valsgård ved Hobro: Feriebørns rejser fra 1919 til i dag. Læs mere på hjemmesiden. NY OG SPÆNDENDE MÆRKEVAREMODE PÅ 3 ETAGER FEST MODE Forår 2008 Oplev landsdelens største udvalg i Fest, Mode og Match-temaer Stort udvalg i festligt tilbehør og sko Mandag - onsdag kl Torsdag og fredag kl Lørdag kl KAFFEHJØRNE ALLE DAGE Martin Møller MODEHUSET Torvet Rødding Kreds 15. Thy-Mors 11. februar kl. 19:00 Kirkecentret, Kirkegade 2, Nykøbing. Afstemningsmøde. Grænseforeningens 2. næstformand, Jens Andresen, Branderup, holder foredrag om samarbejdet på tværs af grænsen både hvad angår Grænseforeningen/Sydslesvig og Region Sønderjylland/Slesvig. 20. februar kl. 19:30 Hestestalden, Skolegade 2C, Thisted. Jeg bærer med smil mit smil og mig selv og det, jeg tror på. Sang- og musikaften med organist og korleder Henrik Svane, Vorupør. 3. marts kl. 19:00 Hotel Thinggaard, Jernbanegade 5, Hurup. Generalforsamling i Grænseforeningen Thy. Derefter taler sognepræst Lone Hvejsel, Visby, om Afghanistan. 10. marts kl. 19:00 Kirkecentret, Kirkegade 2, Nykøbing. Generalforsamling i Morsø Grænseforening. Derefter fortæller journalist Poul Poulsen, Nykøbing, om: Hvad skal foreningerne gøre for at få opmærksomhed i medierne? Andre emner bliver også inddraget. Kreds 16. Viborg-Skive Skive og omegn 18. februar kl. 19:30 Skive Bibliotek, Østergade 25. Så længe I holder fast i os, holder vi fast i Jer. Er det nu det samme, vi holder fast i? Foredrag ved Folketingets forhenværende formand Christian Mejdahl. Kaffe. Pris 70 kr. 1. april kl. 19:30 Sparbank. Adelgade 8. Foredrag og rundvisning. Generalforsamling. Traktement. Midtjylland Øst Kreds 17. Randers Østdjursland 13. marts kl. 19:00 Østre skole i Grenaa. Brun sovs og frikadeller dansk identitet i en globaliseret verden. Foredrag ved Jørn Buch, seminarielektor på CVU Sønderjylland. Randers og omegn 16. april kl. 19:30 Fritidscentret, Vestergade 15, Randers. Generalforsamling. Derefter taler museumsinspektør Broder Berg (født i Flensborg) fra Kulturhistorisk Museum i Randers om emnet: Dansk eller tysk? Billeder af national selvforståelse i Kaffe med brød: 25 kr. Kreds 18. Århus Århus og omegn 20. februar kl. 19:30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, Risskov. Studielektor Johan Bender: Dronning Ingrid mellem to folkelige kongekvinder. Traktement: Snitter, øl/sodavand. 50 kr. 27. marts kl. 19:30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, Risskov. Ordinær generalforsamling. Før generalforsamlingen fortæller kunsthistorikeren Rita Lienhøft om Kirkekunst i Sydslesvigs danske kirker. Traktement: Kaffe/te med brød. 50 kr. 14. april kl. 19:30 Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, Risskov. A.P. Møller Skolens nye rektor, Jørgen Kühl: A.P. Møller Skolen. Traktement: Kaffe/te med brød. 50 kr. Kreds 19. Silkeborg- Skanderborg Silkeborg Hammel og omegn 4. marts kl. 18:30 Medborgerhuset, sal C, Søvej 3, Silkeborg. Generalforsamling ifølge vedtægterne. Derefter fortæller forstander Dieter Küssner, Jaruplund Højskole om: Emil Noldes liv mellem dansk og tysk. Pris for kaffe/te med brød 40 kr. Skanderborg og omegn 12. februar kl. 19:30 Kulturhuset. Skoleleder Asger Gyldenkærne, Valsbøl, taler over emnet: Dansk på en anden måde. Entre inkl. kaffe eller te 25 kr. 26. marts kl. 19:30 Morten Børupskolens aula. Sangaften med Johan Herold og lokale kor. Entre inkl. kaffe eller te 25 kr. Kreds 20. Vejle amt Almind-Viuf 10. april kl. 19:00 Svinget, Viuf. Generalforsamling. Bjerre Herred 10. marts kl. 19:00 Barrit Kultur- og Idrætscenter. Ordinær generalforsamling. Kaffebord og indlæg ved formanden for Udvalget vedr. Kulturelle Anliggender i Sydslesvig Femmandsudvalget, MF Kim Andersen, Skanderborg, der bl.a. vil tale om den aktuelle situation i det danske mindretal set fra Folketinget. Grænsen # 1 februar

28 Lokalforeninger 8. april Den planlagte teatertur til Det lille Teater i Flensborg er aflyst pga. ombygning. Vejle Vesteregn 10. februar kl. 15:00 Egetoft i Egtved. Afstemningsfest ved sognepræst Heinrich Petersen, Nørup. Emne: En nordjyde flytter til grænselandet. Kaffe 50 kr. 31. marts kl. 19:30 Vandel Ungdomsskole. Generalforsamling. Johan Herold, Aabyhøj, underholder med Grænselandets folk og sange. Kaffe 40 kr. Fredericia og omegn 27. februar kl. 19:30 Trinitatis Sognegård, Danmarksgade 61. Generalforsamling. Efter kaffen taler kredsformand Svend Damgaard om lokalforeningens fremtid. Kolding og omegn 10. februar kl. 15:00 Kvarterhuset, Junghansvej. Afstemningsfest. Taler: Jørgen Kühl, rektor for A.P. Møller- Skolen. Kaffebord og sange fra Højskolesangbogen. Entré: 40 kr. Tilmelding til Jenny Breitenkamp på tlf JARUPLUND HØJSKOLE den danske højskole syd for grænsen Oplev grænselandet Højskolekurser med udflugter i Sydslesvig, Holsten og Nordfrisland 1 uges kurser Påskefest i Grænselandet Sort Sol - Stære og gæs Kubik og kultur 2 ugers kurser Påskefest og Sort Sol i Grænselandet Langs Elben - En rejse til Bautzen, Dresden, Dessau og Hamborg Symfoni og opera Kunst, litteratur og religion i Grænselandet Rejsekurser Færøerne Et nordatlantisk eventyr D Jarplund-Weding Tlf februar kl. 16:00 Tur til Det lille Teater i Flensborg. Afgang fra Kolding Rutebilstation. Vi skal se Erasmus Montanus af Ludvig Holberg. Medbragt mad spises på 1. sal i Hjemmet i Mariegade. Pris 175 kr. for bus, billet og kaffe i pausen. Platte til 50 kr. kan bestilles ved tilmelding, drikkevarer kan købes. Tilmelding til Jenny Breitenkamp. 13. marts kl. 18:00 Sct. Jørgens Gård. Middag og efterfølgende generalforsamling. Lars Harms, medlem af Landdagen i Kiel for SSW taler om: Friserne, deres forhold til det danske mindretal og SSWs rolle. Tilmelding til middagen kl à 50 kr. til Jenny Breitenkamp senest 9. marts. Vamdrupegnen 7. februar kl. 19:30 Kirkehuset. Afstemningsfest. Jørgen Buch, Haderslev, fortæller om æ synnejysk historie ud fra sin egen bog af samme navn. Entré inkl. kaffe: 50 kr. 28. februar kl. 16:30 Tur til Det Lille Teater i Flensborg. Afgang fra Brugsens P-plads. Teatret viser Holberg-klassikeren Erasmus Montanus. Pris: Grønland Isbjerge og indlandsis USA fra Slesvig til Nebraska Athen i selskab med billedhuggeren og maleren Kronkolonien Vestindien kr. for bus, billet og kaffe i pausen. Evt. platte à 50 kr. kan bestilles. Tilmelding på tlf.: marts kl. 19:30 Kirkehuset. Generalforsamling. Derefter vil Birgitte Spoorendonk fortælle om sine forældre ud fra bogen: Kniplinger og knæpkager. 11. marts kl. 19:30 Kirkehuset. Sangaften med Johan Herold: Så syng da Danmark om grænselandets sange. Entré inkl. kaffe (medbring selv kop): 50 kr. Vejle og omegn 6. februar kl. 19:30 Biblioteket i Vejle. Landskabsarkitekt John Henriksen fortæller om sit arbejde på Marienborg, bl.a. i Poul Schlüters tid, og på Gråsten Slot med dronning Ingrid. Entré inkl. kaffe 60 kr. 13. marts kl. 19:30 Bygningen, Ved Anlæget 14 i Vejle. Generalforsamling i henhold til vedtægterne. Løgumkloster Refugium Et sted til ferie og rekreation, oplevelse og fordybelse Der var engang dage med livsfortællinger Medv.: Stine Bitsch-Larsen, Birthe Frederiksen, Bjarne Haahr, Runa Kähler, Børge Sveigaard og Kamma Warming Litteraturdage Medv.: Line og Louis Hansen, Gudrun Jessen, Knud Pedersen, H. K. Jørgensen Fra klosterskole til videnssamfund Medv.: Carl og Annette Jørgensen, Kirsten og Bo Danielsen Stille retræte med bibelske meditationer Retræteledere: Kirsten Bjerrum og Gunvor Sandvad Kunst på mange måder Få inspiration til at arbejde med ler, tegning og digte Medv.: Mogens Jørgensen og Hanne Knudsdatter Kunst og Søren Kierkegaard Medv.: Jørgen Bork Hansen, Heidi og Leif Bork Hansen Påske på Refugiet Foredrag, folkedans, udflugt til sort sol, kirkekoncert Treårskrigen og 1864 med generalløjtnant Kjeld Hillingsø Foredrag og udflugter til slagmarkerne og de historiske steder St. Bededagsferie med rejse til Amsterdam Refugiet er åbent året rundt for kortere eller længere ophold Døgnpris fra 720 kr. - incl. fuld forplejning Løgumkloster Refugium 6240 Løgumkloster * tlf mail@loegumkloster-refugium.dk 28 Grænsen # 1 februar 2008

29 Midtjylland Vest Kreds 21. Ringkøbing amt 24. april kl. 19:00 Aktivitetshuset i Grønnegade. Kredsgeneralforsamling. Kunsthistoriker Grethe Bay fortæller om maleren Emil Nolde og viser dias. Tilmelding til formand Svend Beiter, tlf.: eller beiter@webspeed.dk. Alle medlemmer af de 6 grænseforeninger i Ringkøbing Amt er meget velkomne. Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 13. marts kl. 19:00 Husflidsefterskolen, Skovbrynet 11, Skjern. Madaften sammen med Foreningen NORDEN med nordiske specialiteter. Desuden underholdning m.m. ved Villy Egemose. 12. april kl. 14:00 Sædding Efterskole, Astrupvej 3, Sædding. Forstander Erik Birkemose viser skolen frem. Derefter generalforsamling og kaffebord efterfulgt af musikalsk underholdning ved vore venner fra Ladelund i Sydslesvig. Hammerum herred 5. marts kl. 18:00 Tur til Vedersø. Afgang fra Nørregades P-plads. Ved Vedersø Kirke vil højskolelærer Knud Tarpgaard fortælle om digterpræsten Kaj Munk. Derfra til Vedersø Præstegård. Der serveres kaffe på Vedersø Mejerikro. Tilmelding til formanden på tlf eller mail: carstendalgaard@mail.tele.dk senest 27. februar. Pris 75 kr. 16. april kl. 19:30 Herning Friskole, H.C. Ørstedsvej 68, Herning. Generalforsamling m.v. Entré inkl. kaffe og foredrag 40 kr. Holstebro-Struer 3. april kl. 19:00 Holstebro Friskole. Generalforsamling. Derefter Grønland i billeder og fortælling. Lemvig og omegn 3. marts kl. 19:30 Østcentret i Nr. Nissum. Generalforsamling og besøg af Siegfred Kahler tidl. DDR-borger. Ringkøbing og omegn 10. marts kl. 19:30 Friskolen i Velling. Grænseforeningens formand Finn Slumstrup vil fortælle om Grænselandet, periferi eller centrum? Har vi overhovedet en grænse? Samtidig får vi de varmeste nyheder fra foreningens bestræbelser på fornyelse. Foredrag og kaffe 40 kr april Tur til Holland. Amsterdam med kanalrundfart og vandretur i de gamle kvarterer, besøg på markedspladser, museer og tid på egen hånd. Vi skal se eksempler på landindvinding, og besøge Apeldoorn, en kendt haveby, hvor det kongelige palæ Het Loo ligger. I nærheden findes en af de smukke gamle landsbyer med kanaler, gangstier og broer. Til det gamle møllelandskab ved Kinderdijk og Europas største havneby Rotterdam med bl.a. Kubehusene. Desuden til Keukenhof med 40 ha tulipaner. Turens pris: i dobbeltværelse kr. Tillæg for enkeltværelse 880 kr. Prisen dækker morgenmad, busfrokost samt aftensmad første aften. Entreer er ikke indregnet. Nærmere oplysninger og tilmelding til Sven Beiter tlf Kreds 22. Ribe amt Esbjerg og Bramming 9. marts kl. 14:00 Sognegården i Bramming, Nørregade 12 A. Vi/jeg ønsker at blive indmeldt i Grænseforeningen. Navn: Telefon: Adresse: GRÆNSEN nr. 1 Februar 2007 Postnr./By: Dato og underskrift: Det koster max. 200 kr. om året at være med i Grænseforeningen. Telefon

30 Lokalforeninger Rigsantikvar Johan Peder Noack: Tyskland fra Bismarck til Adenauer. Demokratiets tidehverv i den dansk-tyske grænses historie. Grindsted-Billund 10. marts kl. 19:30 Ungdomsgården i Grindsted. Generalforsamling. Derefter fortæller Lissi Møller, Ølgod, om kartoffeltyskerne. Holsted og omegn 10. februar kl. 14:00 Lovrupvej 28, Holsted. Afstemningsfest hos Inger og Erling Schellerup. Bernhard Dreesen, Ansager, fortæller om: Min opvækst i Tønning. Ribe og omegn 16. april kl. 19:30 Bispegades Skole. Pastor em. Finn Sørensen, Skærbæk, fortæller om den mindste af de danske vadehavsøer, Mandø, hvor han har været præst i en årrække. Efter kaffen er der generalforsamling. Varde og omegn 6. marts kl. 19:30 Væksthuset, Storegade 12, Varde. Generalforsamling. Vejen og omegn 16. april kl. 19:00 Årsmøde/generalforsamling. Foredrag ved Edith Uttenthal om Nordstrand. Ølgod og omegn 13. marts kl. 19:30 Kirkehuset. Generalforsamling. Skoledirektør Anders Molt Ibsen, Flensborg, taler. Sønderjylland Kreds 23. Haderslev vest 10. februar kl Hygum forsamlingshus. Afstemningsfest. Taler: MF Bente Dahl, Radikale Venstre: Mit arbejde i Seksmandsudvalget og Sydslesvig. Desuden synges fællessange. 21. februar kl. 19:30 Tur til Det Lille Teater i Flensborg. Erasmus Montanus af Ludvig Holberg. Pris for bus og billet ca. 160 kr. Flere oplysninger og tilmelding til Astrid Iversen tlf april kl. 19:30 Hotel Pauli, Vestergade 5, Vojens. Fælles årsmøde for Haderslev Øster- og Vesteramt. Foredrag ved Erik Lindsø: Hist hvor vejen slår en bugt Danmark, et gadekryds i smørhullet. Derefter holder begge foreninger generalforsamling hver for sig. Kreds 24. Haderslev øst 10. februar kl. 19:00 Christiansfeld skole. Afstemningsfest. 1. april kl. 19:30 Hotel Pauli, Vestergade 5, Vojens. Fælles årsmøde for Haderslev Øster- og Vesteramt. Foredrag ved Erik Lindsø: Hist hvor vejen slår en bugt Danmark, et gadekryds i smørhullet. Derefter holder begge foreninger generalforsamling hver for sig. 22. april kl. 19:30 Det lille teater i Flensborg. Erasmus Montanus. Billetter bestilles hos Erik Heissel. Kreds 25. Aabenraa 26. februar kl. 19:30 Sognegården i Rise, Rise Bygade 23, Rødekro. Sønderjysk humor v/provst Grænseforeningen Postboks København K

31 Lorenz Christensen. Kaffebord og ordinær generalforsamling iht. foreningens vedtægter. 11. marts kl. 19:30 Teaterbesøg i Det lille Teater, Mariegade i Flensborg. Erasmus Montanus af Ludvig Holberg. Billetter à 40,00 kr. hos Christa Pfeiffer, tlf (efter kl ). Samkørsel kan evt. aftales. 9. april Kransenedlægning ved de sønderjyske mindesteder over faldne soldater i Kreds 26. Sønderborg 7. februar kl. 19:30 Lysabild Skole. Afstemningsfest. Aftenens hovedtaler er redaktør Svend-Erik Ravn ( æ Rummelpot ). Efter kaffe og lagkage vil Asserballe Amatørteater opføre et lille skuespil. Pris: 50 kr. 6. marts kl. 19:30 Teateraften. Det lille Teater i Flensborg opfører Holbergs evigt aktuelle Erasmus Montanus. Billetter à 65 kr. (inkl. kaffe og småkager) bestilles senest 1. marts hos Ivan Skjoldager på tlf.: Deltagerne sørger selv for transport til Flensborg. Kreds 27. Tønder 17. februar kl. 15:00 Nordfrieslandhalle i Læk. Vinter i Lønneberg. En fortælling for børn og voksne med skuespillerne fra Folketeatret. Tilmelding til SSFs sekretariat i Nibøl. 21. februar kl. 19:00 Stranden ved Emmerlev Klev og Højkro i Sdr. Sejerslev. Peers Avten med bål på stranden ved Emmerlev Klev. Båltaler er tidligere borgmester på Fanø, Kjeld Nielsen. På Højkro serveres kaffe og farisæer, Kjeld Nielsen fortæller om oplevelser fra Fanø og Vadehavsområdet, og der synges egnssange med Bodil Dibbern ved klaveret. Fra Jordsandvisen synges, efter fortælling af Folmer Christiansen, vers Pris 75 kr. 1. april kl. 19:30 Pejsestuen på Refugiet i Løgumkloster. Sangaften med Grænseforeningens tidligere konsulent Johan Herold. Der synges gamle og nye sange. Tilmelding senest 28. februar til Marie B. Stamp eller Bente Nissen. 24. april kl. 19:00 Forsamlingshuset i Løgumkloster. Årsmøde i Tønder Amts Grænseforening. Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, vil give et billede af de tanker og ideer, der tegner sig for fremtiden i Grænseforeningen. Uddeling af midler fra Jørgen Ulrik Lerseys Mindefond og fælles kaffebord. Til slut ordinær generalforsamling. Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. Forretningsudvalg Formand: Finn Slumstrup, København 1. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing M 2. næstformand: Jens Andresen, Branderup Sigrid Andersen, Agerskov Lars Sander, Hørning Chr. Staugaard Nielsen, Allingåbro Poul Johs. Olsen, Kirke Eskilstrup Hovedstyrelse Kredsvalgte: Sigrid Andersen, Agerskov Otto Andreasen, Lystrup Flemming Anker, Rønne Lars Bjerre, Næstved Minna Bøgebjerg, Gudme Ejner Børsting, Roskilde Carsten Dalgaard, Ikast Svend Damgaard, Lunderskov Lise Estrup, Ballerup Kirsten Haese, Aabybro Erik Heissel, Haderslev Harald C. Henningsen, Brønderslev Gunvor Knudsen, Årslev Svend Kristiansen, Højer Rasmus Laursen, Tommerup Gunnar Lorenzen, Glostrup Chr. Staugaard Nielsen, Allingåbro Erling Nielsen, Fuglebjerg Jytte Nielsen, Nørreballe Ove Nissen, Gråsten Poul Johs. Olsen, Kirke Eskilstrup Elsabeth Poulsen, Thisted Ivan Skjoldager, Sønderborg Lars R. Sørensen, Stenløse Erling Thøgersen, Nr. Nebel Niels Vendelbo, Silkeborg Ole Wistrup, Skals Tingvalgte: Ole Stig Andersen, København Jens Boddum, Sdr. Felding Sven Caspersen, Aalborg Knud Enggaard, Skovlunde Carl Holst, Aabenraa Henrik Jensen, Ågård pr. Egtved Edmund Mogensen, Kruså Lars Sander, Hørning Lise von Seelen, Røde Kro Grænseforeningen udgiver Dybbøl mærket, der sælges på Dybbøldagen i april. Feriebørnsarbejdet er en vigtig opgave for Grænseforeningen. Arbejdet varetages af Sydsles - vigske børns Ferierejser. Det sønderjydske Lotteri er Grænse foreningens lotteri. Det finder sted hvert år i august-september. Grænseforeningen er overbygning for 111 lokale grænseforeninger og 27 kredsforeninger. Grænseforeningens sam arbejdspartnere i Sydslesvig Sydslesvigsk Forening, (SSF), Norderstr. 74, D Flensborg. Formand: Dieter Paul Küss ner. Generalsekretær: Jens A. Christiansen. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstr. 59, D Flensborg. Formand: Per Gildberg. Overbibliotekar: Alice Johansen. Sydslesvigs danske Ungdoms foreninger, (SdU), Norderstr. 74, D Flensborg. Formand: Anne Kämper. Forretningsfører: Horst Schneider. Sydslesvigsk Vælgerforening, (SSW), Schiffbrücke 42, D Flensborg. Formand: Flemming Meyer. Landssekretær: Dieter Lenz. Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Schiffbrücke 42, 2, D Flensborg. Formand: Bo Hallberg. Konsulent: Joachim Spitz. Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Stuhrs Allee 22, D-24904, Flensborg. Formand: Lone Schuldt. Skoledirektør: Anders Molt Ipsen. Dansk Kirke i Sydslesvig, Wrangelstr. 14, D Flensborg. Provst: Viggo Jacobsen. Forretningsfører: Jytte Nickelsen. Dansk Sundhedstjeneste, Waldstr. 45, D Flensborg. Formand: Hans Erik Hansen. Kontorchef: Georg Hanke. Flensborg Avis, Wittenberger Weg 19, D Flensborg. Formand: Volker Andersen. Chefredaktør: Bjarne Lønborg. Grænsen # 1 februar

32 KITCH af Lene Andersen, forfatter Da min sydsjællandske mor giftede sig med min bornholmske far, fattede hun ikke en brik af, hvad hendes bornholmske svigerfamilie sagde. Der har været jøder i Danmark i godt 400 år. Traditionel dansk jødisk festmad er oksesteg med rødkål og brun sovs. Ovre i Californien, i en by midt ude i ørkenen mellem Los Angeles og San Francisco, står en kridhvid dansk landsbykirke med rødt tegltag og gavltakker. Dét at være dansk er ikke kun én ting det har det aldrig været og det findes ikke kun i Danmark. Den gavltakkede kirke står i en lille flække, som hedder Solvang. Byen er grundlagt af danske udvandrere, og med tiden har mindet om det tabte land og dermed byen udviklet sig til rent kitsch. En blanding af Frilandsmuseet, Legoland og migræne. Centrum af byen er et forlystelseshelvede i kunstigt bindingsværk, hvor ingen taler dansk, men hvor hvert andet bondehus er en restaurant, der sælger æbleskivers og frikadellers. Et enkelt bygningsværk skiller sig ud: En ti meter høj attrap af Rundetårn, som sælger pizza.» Selv de hebraiske skrifttegn, som Centrum Christian IV satte i toppen af det ægte Rundetårn, er kopieret til mindste detalje. Den danske konge var dybt fascineret af sine jødiske finansspecialister og ville have Guds navn skrevet på hebraisk sammen med sit monogram. Da kongen imidlertid ikke kunne hebraisk, og jøderne ikke sløser med Guds navn, snød de med de hebraiske bogstaver, så inskriptionen på toppen af Rundetårn reelt ikke betyder noget som helst. Hverken i Solvang eller i Købmagergade. En sød lille indvandrerhistorie om et dansk klenodie. Siden er der kommet andre og flere indvandrere til, og andre er udvandret. Blandt andet til Solvang. Landets grænser er blevet udvidet og indskrænket. Mest indskrænket. Sproget har ændret sig. En tekst fra Christian IV s tid ville i dag volde de fleste besvær. Styreformen har ændret sig. Dialekterne er døde. Nye veje og byer er blevet anlagt. Nye håndværk og industrier har fortrængt gamle. Internet og satellit-tv har opløst de kulturelle grænser; information, misinformation, penge, nyheder, musik og oplevelser kan spredes kloden rundt på sekunder. Nationalstaten, som vi er vant til at tænke på den, findes ikke mere. Og dog, for en del danskere findes fortidens Danmark stadig, og jo mere landet ændrer sig i Eftertanken af byen er et forlystelseshelvede i kunstigt bindingsværk, hvor ingen taler dansk, men hvor hvert andet bondehus er en restaurant, der sælger æbleskivers og frikadellers virkeligheden, desto stærkere bliver længslen efter det tabte land. Kulturkamp bliver det kaldt kulturkrampe ville være mere korrekt og det er ved at omdanne mit fædreland til et bindeværkshelvede med kronisk migræne. Jeg er minimum sjettegenerationsdansker. Hverken på Sydsjælland eller Bornholm har jeg fundet forfædre, som er født mere end et par sogne fra hinanden. Men jeg føler, at min danskhed er taget som gidsel i et museumsprojekt. Mit Danmark går ikke blot til Ejderen, det går kloden rundt. Vores kultur - arv hænger sammen med resten af verden. Den kan tåle at blive sagt imod og udfordret, og den kan fornys både indefra og udefra. Kan kulturen ikke det, er den kitsch, og så er der kun at sige: Velkommen til Solvang 2.0. Lene Andersen er forfatter og foredragsholder. Hun har bl.a. skrevet bøgerne Baade-Og samt Frihed og demokrati hvor svært kan det være? Læs mere på Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost ID-nr Al henvendelse til Grænseforeningen info@graenseforeningen.dk Telefon