Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015"

Transkript

1 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,48 0,42 0,41 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,44 0,40 0,60 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet 0,33 Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for mænd Ingen data for mænd Ingen data for mænd på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

2 ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Den nyeste statistik for den danske beklædningsbranche viser, at industriens salg i Danmark er svagt stigende fra 2012 til Der er her en fremgang på 2,4%. Ligeledes er der sket en stigning i eksporten på 2,7% i samme periode. Omsætningen fra 2012 til 2013 er til gengæld kun steget med 0,3%. Dette indikerer den klare udfordring, der er for branchen: nemlig at øge omsætningen i en branche, hvor stigende omkostninger udfordrer indtjeningen, og den globale konkurrence om markedsandele er hård. Noget af det, som er meget afgørende for branchens fortsatte vækst og udvikling, er, at virksomhederne løbende foretager innovation i hele værdikæden. Dette kræver, at man som medarbejder hele tiden kan bidrage til at udfolde nye processer og systemer i forbindelse med udvikling og fremstilling af beklædnings- og tekstilprodukter. Nogle vigtige trends er: flere recycling projekter, flere co-creation projekter med underleverandører, mere ressourcebevidst design. Alt sammen med henblik på at sikre en fortsat produktivitetsudvikling i branchen. Disse trends vurderes også at være væsentlige for beklædningshåndværkere, som indgår i branchen, og udvalget har fokus på, hvordan undervisningen understøtter de beskrevne trends. I forhold til den håndværksbaserede del af branchen er der igangsat et analysearbejde, som har til formål at undersøge, om de skrædderfaglige kompetencebehov kan tilgodeses i højere grad i den nuværende uddannelse. Arbejdet forventes afsluttet i efteråret Udvalget vil på baggrund af analysens konklusioner vurdere, om resultaterne giver anledning til justeringer i uddannelsens skole- og praktikmål. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Udvalget noterer, at videreuddannelsesfrekvensen for uddannelsens elever er stærkt stigende i perioden Udvalget vurderer, at dette afspejler det forhold, at branchen efterspørger elever med en håndværksmæssig baggrund, som samtidig har de formelle kompetencer til at varetage de avancerede jobfunktioner, som er i branchen. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører.

3 Udvalget vurderer, at tekstil- og beklædningsbranchen er et område, hvor der også i de kommende år er mulighed for beskæftigelse i Danmark. Branchen er dog meget konjunkturfølsom, og udviklingen i branchens markeder meget uforudsigelig, hvorfor virksomhedernes muligheder for at forpligte sig på hele ordinære aftaler mange steder kan være stærkt begrænsede. Det er det faglige udvalgs vurdering, at mange virksomheder i højere grad ser kortere aftaler og restlæreaftaler som en realistisk mulighed for at tage et uddannelsesansvar. Det er også det faglige udvalgs vurdering, at de elever, som tegner korte aftaler, delaftaler, restlæreaftaler og euv-aftaler, får en værdifuld tilknytning til branchen, som kan lette deres muligheder for et job i branchen efter endt praktiktid. Derfor finder det faglige udvalg, at det er stærkt uhensigtsmæssigt at fortsætte den gældende praksis med kun at medtælle hele ordinære uddannelsesaftaler ved fastsættelse af kvoten. Det faglige udvalg vurderer, at denne praksis er med til at skabe få uddannede i forhold til, hvad der reelt er kapacitet til at afsætte i branchen. Det faglige udvalg anmoder derfor ministeriet om at genoverveje beregningsmodellen for fastsættelse af kvoten, så den i højere grad tager højde for den reelle mulighed for beskæftigelse for de elever, som tager deres uddannelse som et forløb af kortere aftaler, delaftaler, restlæreraftaler eller en euv-aftale. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget forventer ikke, at reformen vil betyde ændringer af længden og indholdet af uddannelsens hovedforløb. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke relevant. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Udvalget har drøftet behovet for revision af uddannelsens praktikmål som følge af etableringen af praktikpladscentre. Det er forventningen, at udvalget vil integrere arbejdet med revision af praktikmål i arbejdet med at beskrive nyt hovedforløb, som pågår i efteråret 2014.

4 - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget har i starten af 2014 haft ansat en ambassadør, som har foretaget bearbejdning af i alt 26 større virksomheder inden for branchen. Af de 26 virksomheder var der i alt 12 virksomheder, som var positive i forhold til at tage en elev. I alt 7 virksomheder gav undervejs i projektet tilsagn om at tage en elev. Yderligere 5 virksomheder var ved projektets afslutning stadig positive, men manglede yderligere bearbejdning fra skolernes side. Skolerne har efterfølgende fået tegnet elevaftaler hos flere af disse virksomheder. Udvalget har i maj 2014 besluttet at foretage et servicetjek af det markedsføringsmateriale som hhv. udvalget, organisationsrepræsentanterne og skolerne har i forhold til uddannelsen. Som en del af servicetjekket skal der ses på, om der er tilstrækkeligt med informationsmateriale både til virksomheder, som overvejer at tage en elev og til virksomheder, som er tættere på beslutningen om at tage en elev, og mere har brug for konkrete step-by-step guider i forhold til at tegne en uddannelsesaftale. Det praktikpladsopsøgende arbejde på skolerne er et emne, som udvalget følger tæt. Udvalget har også tæt kommunikation med de lokale uddannelsesudvalg i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde. Udvalget forventer, at der i 2015 kan tegnes 75 praktikaftaler, inklusive restlæreaftaler. Udvalget hæfter sig ved, at en nyligt udgivet analyse fra Det Økonomiske Råd viser, at elever, som har taget noget af uddannelsen i skolepraktik, men afslutter med virksomhedspraktik, faktisk klarer sig lige så godt som elever i ordinær praktik 1. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen 1

5 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beslagsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

6 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmæssige forhold der direkte kan påvirke den danske beslagsmedeuddannelse. Der eksisterer dog en europæisk certificeringsordning for beslagsmedeområdet European Federation of Farriers Associations EFFA, som har godkendt den danske uddannelsesmodel. En færdiguddannet beslagsmed bliver således ud over at få en dansk erhvervsuddannelse som beslagsmed også EFFA certificeret og vil dermed kunne fungere som beslagsmed i de fleste europæiske lande. Branchen er kendetegnet ved en høj beskæftigelsesgrad. Den er ligeledes kendetegnet ved, at mange bliver selvstændige kort tid efter færdiggjort uddannelse. De senere års krise har dog medført et stort fald i antallet af heste og dermed også i forretningsgrundlaget for branchen. Der er derfor heller ikke længere decideret mangel på uddannede beslagsmede nogen steder i Danmark. På trods af det faldende antal heste vurderer udvalget fortsat, at der er rimeligt gode muligheder for at finde en praktikplads som beslagsmed. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget konstaterer et fald i såvel antallet af igangværende uddannelsesaftaler, som antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Dette vurderes at have sammenhæng med faldet i antal heste som følge af den økonomiske krise. Udvalget har dog en forventning om, at de to parametre vil stabilisere sig, og at der over tid vil ske en stigning i antallet af nye aftaler. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørel-

7 serne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. Udvalget har ønske om at udvide antallet af skoleuger med to uger i uddannelsens hovedforløb. Dette for at kompensere for det forhold, at eleverne på beslagsmedeuddannelsen alle tager grundforløb på anden skole end hovedforløbsskolen. Grundforløbene er typisk fagligt brede uden indhold af de fagelementer, som eleverne senere skal arbejde med under beslagsmedeuddannelsen. Formålet med at udvide uddannelsens hovedforløb med to ugers skoleundervisning er at tilføre eleverne mere beslagsmederettet undervisning på hovedforløbsskolen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

8 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til CNC tekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * 9.. Fuldførelsesprocent ** 69.. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

9 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Der spores igen optimisme ude på mange af de danske metalindustrivirksomheder. Virksomhederne har, siden krisen for alvor ramte landet, kæmpet hårdt for at bevare produktion og danske arbejdspladser. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er produktionen i maskinindustrien nu på næsten samme niveau som før finanskrisen. En væsentlig årsag hertil er, at metal- og maskinindustrien i de senere år, har haft stort fokus på kvalitetsudvikling, dokumentation, lean og ikke mindst målbar produktivitetsudvikling. Projekter som fuld skrue og pluk de lavt hængende frugter m.fl., har initieret mange virksomheder i metal- og maskinindustrien til at arbejde systematisk med at forbedre deres produktivitet. Og det har de, samlet set, haft mærkbar succes med. Især ser det ud til, at de gennemførte produktivitetsforbedringerne er sket ved hjælp af et hårdt og vedholdende arbejde med leanværktøjer og omfattende investeringer i automation. Forbedring af produktiviteten er i mange virksomheder derfor også nu i langt højere grad end tidligere, blevet en vigtig del af strategiarbejdet. Det vil sige, at alle initiativer uanset hvor de skabes og udvikles i virksomhedernes organisation nyder stort fokus hos ledelsen. Det betyder igen, at alle produktivitetsforbedrende initiativer - store som små - successivt og med allokerede ressourcer, kan implementeres af medarbejdere på alle niveauer og i alle funktioner i virksomhederne. Med andre ord er de gennemførte investeringer i automatisering og automationsløsninger sket parallelt med, at der er gennemført forbedringer af arbejdsgange og processer med udgangspunkt i lean og støttet af tværorganisatorisk udvikling og videndeling. Sammenlignet med konkurrenterne i udlandet har produktivitetsudviklingen i den danske metal- og maskinindustri også været en positiv nyhed de seneste år. Efter flere år med forringet konkurrenceevne i nullerne, blandt andet som følge af meget lav vækst, har de danske virksomheder de seneste år haft en højere vækst i produktiviteten end de tyske og svenske virksomheder. Det er nemlig især maskinindustrien, der klarer sig rigtig godt. Her er produktiviteten steget med 13,7% om året siden 2010, hvilket svarer til en fremgang på 47%. Mange danske virksomheder opgiver derfor nu at producere deres varer i lande, hvor lønnen ikke er særlig høj, og trækker nu opgaverne hjem til Danmark viser en rundspørge til 651 tillidsfolk i fagforeningen Dansk Metal. I hver tredje virksomhed, der tidligere har outsourcet produktion til lavtlønslande, har man hentet opgaver hjem igen inden for de seneste 12 måneder, lyder det fra tillidsfolkene. Det er især fejl og lange forsinkelser i outsourcingslandene og en bedre kvalitet og større fleksibilitet i Danmark plus en nu også øget produktivitet og forbedret konkurrencekraft, der må vurderes at være faktorer for disse beslutninger. Ligeledes synes en stærkere politisk prioritering af Danmark som produktionsland med blandt andet lavere skatter og færre afgifter at være årsagen til, at virksomhederne flytter produktionen tilbage, siger tillidsfolkene. Den teknologiske udvikling på maskinsiden har i de senere år fokuseret på multibearbejdning (alle operationer i samme opspænding) samt CNC maskiner med stadigt hurtigere bevægelser og større præcision. Det positive ved denne udvikling er, at disse maskiner pga. kun én operation fra rå til færdigt emne, er mere velegnede til robotbetjening og tilkobling med anden industriel automation. Det betyder igen, at omkostningsforskellene mellem produktion i lavtlønslande i stedet for i Danmark reduceres eller udlignes yderligere.

10 Til gengæld er der tale om komplekse maskiner som skal betjenes, programmeres, opstilles og vedligeholdes af højt uddannede industriteknikere, og da der ikke er etableret en eneste uddannelsesaftale på CNC teknikeruddannelsen i 2013, vurderer sekretariatet for metalindustriens uddannelser, at kvalifikationerne i CNC teknikeruddannelsen er for fagligt smalle. Metalindustriens Uddannelser følger og moniterer denne udvikling, og vil, når der kan træffes en kvalificeret afgørelse, overveje, hvad der skal ske med CNC teknikeruddannelsen - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for Erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt.

11 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for CNC teknikeruddannelsen. Men uddannelsen er ikke kvotebelagt, og eleverne har mulighed for skolepraktik. Metalindustriens Uddannelsesudvalg er meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet, og vi har i løbet af året en række forskellige initiativer der understøtter etablering af praktikpladser. Det drejer sig om følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

12 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Finmekaniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,83 0,83 0,60 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,08 0,08 0,1 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

13 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Finmekanisk udvikling går hånd i hånd med udviklingen inden for elektronik og styringsteknik. Især på låsesmedeområdet fylder sikringsdelen meget. TEC som i dag er landsskole på EUD Finmekaniker, Våbensmed og Låsesmedeområdet har med investeringer i nyt udstyr, ansættelse af nye faglærere og i det hele taget styrket fokus på området, sikret et samlet kvalitetsløft på uddannelsen. Der er dog fortsat udfordringer på især markedsførings- og praktikpladsområdet. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Det er endnu uafklaret, hvordan hovedforløbene skal beskrives i bekendtgørelse/uddannelsesordning. Der kan derfor godt blive behov for omlægning og revision af uddannelsen når beskrivelsessystemet er kendt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt.

14 - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for Finmekaniker og dens uddannelsesspecialers områder. Uddannelsen er ikke kvotebelagt, og eleverne har mulighed for skolepraktik. Sekretariatet deltager i øvrigt jævnligt i møder med LUU på Finmekanikeruddannelsens skole (TEC). Der er tale om møder, hvor praktikpladssituationen altid er på dagsordenen og til drøftelse. I øvrigt har vi hen over året flere aktiviteter som direkte eller indirekte er med til at styrke etablering af praktikpladser. Det drejer sig bl.a. om følgende: A. Vort samarbejde med skolen, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem det lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper, hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette markant i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolen opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser.

15 Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

16 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Guld- og sølvsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,66 0,77 0,67 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,11 0,1 0,14 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for mænd Ingen data for mænd Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

17 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Udviklingstendensen i branchen er fortsat i retning af, at produktionen flyttes til udlandet. Guldog sølvsmeden skal derfor i højere grad arbejde med målrettet unikaproduktion, prototyper og kvalitetssikring af internationalt producerede produkter. Branchen er delt op i hhv. større nationale og internationale produktionsvirksomheder med tilknyttede danske guldsmede som distributionsled. Oftest er de ordreproducerende og i mindre selvstændige virksomheder, som omfatter udvikling, produktion, marketing og salg. Branchen i Danmark er præget af mindre håndværksbaserede virksomheder. Som bl.a. er et resultat af, at mange færdiguddannede guld- og sølvsmede (ædelsmede) nedsætter sig som selvstændige. Tendensen med flere selvstændige betyder, at guld- og sølvsmeden ud over sit håndværk, skal have et godt kendskab til forretningsforståelse, design samt markedsføring. Faget arbejder også med at øge produktiviteten, hvorfor mere avanceret teknologi i form af eks. CAD/CAM benyttes i større udstrækning i branchen. Udvalget vurderer, at der eventuelt vil kunne blive behov for at tilrette den afsluttende eksamen (svendeprøven) på guldsmedeuddannelsen, for at sikre, at der i prøven måles på det, der er relevant. Svendeprøven har ikke været bearbejdet i relation til de seneste udviklinger på guldsmedeuddannelsen. Det vil i givet fald eventuelt nødvendigøre ajourføring af bekendtgørelsen for uddannelsen. For yderligere uddybning af den erhvervsmæssige udvikling på industriens område henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget vurderer, at behovet for faglært arbejdskraft er på samme niveau som tidligere år. Branchen forventer et behov for færdiguddannede guldsmede om året for at dække rekrutteringsbehovet. Udvalget har noteret sig, at der i forhold til 2013 ikke er nogen elever, der søger en praktikplads, hvilket er et stort fald i forhold til 2012, hvor tallet var 7. Det tyder på, at skolerne har tilpasset kvoteoptaget på uddannelsen i forhold til praktikpladssituationen. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på.

18 - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke relevant.

19 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og opfordrer både de lokale uddannelsesudvalg og skoler til at kontakte det faglige udvalg, såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsen. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes ordinære praktik henvises til beskrivelse af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget har udviklet et vejledningsværktøj til praktikvirksomheder om uddannelsen og det at have en elev i sin virksomhed. Materialet anvendes som vejledning til nye praktikvirksomheder. Materialet er til besigtigerne, eleverne og skolernes opsøgende personale i forbindelse med besøg i virksomhederne. Materialet anvendes løbende ved kontakt med praktikpladser. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af aktiviteter for tilvejebringelse af praktikpladser henvises til beskrivelse af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

20 Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen 2. juni 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Industrioperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,95 0,96 0,98 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,03 0,07 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,01 0,03 0,07 på etnicitet***** Forskel i beskæftigelse fordelt 0,01-0,03 0,02 på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) 19. september 2014 Sagsnr.: 013.01S.391 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Automatik og proces Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal BILAG 1 IF 23/9-2011 Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal 2008 2009 2010 Igangværende uddannelsesaftaler 26 32 34 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug September 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til produktionsgartner Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 85 96 98

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bådmekaniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 14 19 20 pr. 31/12

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer. Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33184 Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Nøgletal 2011

Læs mere

Notat BILAG 1. 25. september 2015. EUX erfaringer fra andre faglige udvalg

Notat BILAG 1. 25. september 2015. EUX erfaringer fra andre faglige udvalg BILAG 1 25. september 2015 csh Notat EUX erfaringer fra andre faglige udvalg Sekretariatet har undersøgt erfaringer med EUX hos andre faglige udvalg, som også har små erhvervsuddannelser. Der er indhentet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 UDD0 9 5135 Nøgletal 2010 2011

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Automatik- og proces

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Automatik- og proces Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Automatik- og proces Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 335 338 344 pr.

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 13-8-2015 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal 2009 2010 2011 32 34 37 Sagsnr.: 130.43K.391 BILAG 1 Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser 21. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD0-9-19318 Nøgletal 2010

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsgartner

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsgartner Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri 20.september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsgartner Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler i det aktuelle

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til havne- og terminaluddannelsen

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til havne- og terminaluddannelsen Transporterhvervets Uddannelser Det faglige udvalg for havne- og terminaluddannelsen September 2014. Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til havne- og terminaluddannelsen Nøgletal 2011

Læs mere

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens

Læs mere

ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING

ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING Forbundssekretær Per Påskesen Dansk Metals Uddannelses- og IKT-sekretariat Tirsdag d. 8. december 2015 MANGE FORSKELLIGE UDDANNELSER 2

Læs mere

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det.

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. Virksomhedssekretariatet 19.januar 2010 Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. fag/uddannelser indenfor

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Søren Skriver Johnny Wichmann København den 25. oktober 2016 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Evy Andersen Tilforordnede:

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen

S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Opfølgningsplan Elevtrivsel. Virksomheds tilfredshed. Kvalitet i undervisningen S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Opfølgningsplan 2016 Elevtrivsel Virksomheds tilfredshed Kvalitet i undervisningen Indledning Skovskolens opfølgningsplan udformes og revideres

Læs mere

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer

KORT OG GODT. Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER DANSKE ERHVERVSSKOLER Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODT Om kvalitetsmål for bestyrelsesmedlemmer 1 KORT OG GODT I aftalen

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux Oktober 2014 Fakta-ark EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever - højniveau, talentspor, eux EUD-reform indeholder flere tiltag, som skal sikre, at alle elever bliver udfordret til deres højeste niveau.

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Det faglige udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelsen September 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever

Læs mere

DAGSORDEN TIL MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

DAGSORDEN TIL MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Søren Skriver Johnny Wichmann København den 18. oktober 2016 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Evy Andersen Tilforordnede:

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Johnny Wichmann København den 22.juni 2015 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI DI-repræsentanter: Formand Niels Henning Holm Jørgensen Brigitte Pudor Gullev København den 12. december 2014 3F-repræsentanter: Næstformand Allan B. Schmidt Vagn Schmidt Benny Vinther Jensen Tom Brandt

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget z DFFU Det Faglige Fællesudvalg for Bager- konditor- møller- og sukkervarefagene 10-06-2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger Det faglige fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkeruddannelsen 20. september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger Nøgletal

Læs mere

STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder

STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder STYRK INDUSTRIEN 10 politiske forslag som skaber vækst og arbejdspladser i danske industrivirksomheder STYRK INDUSTRIEN DANSK METAL 1 INDHOLD 3 Forord 4 Eksportpiloter til mindre industrivirksomheder 4

Læs mere

Flere praktikpladser flere faglærte Voksen- og efteruddannelse

Flere praktikpladser flere faglærte Voksen- og efteruddannelse 6 regionsmestre til DM Ved regionsmesterskaberne og skolemesterskaberne i de enkelte fag, der har været afviklet her i efteråret har Svendborg Erhvervsskole hele 6 lærlinge, som har vundet deres respektive

Læs mere

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde

Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde AMU-Fyn 1 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) Tom Brandt

Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) Tom Brandt København den 31. marts 2016 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen (næstformand) Allan Borgwardt Schmidt (formand) René Damgaard Vagn Schmidt Brigitte Pudor Gullev John Krøier

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Tom Brandt. Torsdag den 11. december 2014 kl Hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V

Tom Brandt. Torsdag den 11. december 2014 kl Hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V København den 4. december 2014 DI-repræsentanter: 3F-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen Allan Borgwardt Schmidt René Damgaard Vagn Schmidt Brigitte Pudor Gullev John Krøier Jensen Tom Brandt

Læs mere

PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU

PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU ØKONOMISK ANALYSE Produktionen i Danmark er på før-krise-niveau Dansk industrivirksomheder nyder godt af en stærk konkurrenceevne. Både kapacitetsudnyttelsen

Læs mere

- en trindelt uddannelse

- en trindelt uddannelse Beklædningshåndværker - en trindelt uddannelse Beklædningshåndværkeruddannelsens opbygning Beklædningshåndværkeruddannelsen er en trindelt uddannelse, der består af en blanding af skoleophold og praktikuddannelse.

Læs mere

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 Handlingsplanen tager udgangspunkt i de to primære opgaver for TEKNIQ-rådene: Politisk interessevaretagelse og synlighed via pressekontakt til lokale og regionale

Læs mere

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse BEK nr. 337 af 27/03/2015 om uddannelsen til

Læs mere

cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC 0

cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC 0 I I INDUSTRIENS cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC LY- Haandværkerskole LUU PLAST tj flø FORRETNINGSORDEN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Plast Den jydske Haandværkerskole Nedsættelse Det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS?

HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS? GRAFISK TEKNIKERUDDANNELSEN HAR DU OVERBLIK OG TEKNISK SANS? SÅ VIS DET SOM Du får det til at ske Som grafisk tekniker står du for produktionen af alle former for trykte og printede produkter. Det er dig,

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Næstformand Aage K. Feddersen Johnny Wichmann Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC Syd Jette Rosendal Sørensen, TEKO (VIA EUD) Kim von Bülow, CPH West Sekretariatet: Christina Stougaard

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere

Læs mere

Dagsorden Metalindustriens uddannelsesudvalg 15. møde 23. september 2009, Danfoss, Nordborg

Dagsorden Metalindustriens uddannelsesudvalg 15. møde 23. september 2009, Danfoss, Nordborg Dagsorden Metalindustriens uddannelsesudvalg 15. møde 23. september 2009, Danfoss, Nordborg Mødested receptionen, Danfoss kl. 09.00 Formøder kl. 9.15-10.00 MI-møde kl. 10.00-12.00 Frokost kl. 12.00 13.00

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

DAGSORDEN TIL MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

DAGSORDEN TIL MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING København den 8. maj 2013 DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Peter Kobjevsky Johnny Wichmann 3F-repræsentanter: Claus Eskesen Evy Andersen Vinni Nørgaard Connie Sørensen Tilforordnede:

Læs mere

Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. september 2014 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Oplæg Referat

Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. september 2014 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Oplæg Referat 1 9. september 2014 jbn Indkaldelse til møde i UG 7 den 16. september 2014 kl. 10.00 hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 4. sal, lilla mødelokale Der foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse

Læs mere

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00

Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00 Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Elektronikindustri Onsdag den 17. juni 2015 kl 10.00-14.00 Mødet blev holdt hos Terma, Hovmarken 4, 8520 Lystrup Mødedeltagere: DI-repræsentanter Morten Revsbeck

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

René Damgaard, DI Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI

René Damgaard, DI Jesper Juul Sørensen, Dansk Byggeri REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI København den 17.september 2012 DI-repræsentanter: Niels Henning Holm Jørgensen Brigitte Pudor Gullev Dansk Byggeri repræsentanter: Jan Lærke Sekretariatet: Christina Stougaard Hansen 3F-repræsentanter:

Læs mere