Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015"

Transkript

1 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,48 0,42 0,41 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,44 0,40 0,60 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet 0,33 Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for mænd Ingen data for mænd Ingen data for mænd på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

2 ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Den nyeste statistik for den danske beklædningsbranche viser, at industriens salg i Danmark er svagt stigende fra 2012 til Der er her en fremgang på 2,4%. Ligeledes er der sket en stigning i eksporten på 2,7% i samme periode. Omsætningen fra 2012 til 2013 er til gengæld kun steget med 0,3%. Dette indikerer den klare udfordring, der er for branchen: nemlig at øge omsætningen i en branche, hvor stigende omkostninger udfordrer indtjeningen, og den globale konkurrence om markedsandele er hård. Noget af det, som er meget afgørende for branchens fortsatte vækst og udvikling, er, at virksomhederne løbende foretager innovation i hele værdikæden. Dette kræver, at man som medarbejder hele tiden kan bidrage til at udfolde nye processer og systemer i forbindelse med udvikling og fremstilling af beklædnings- og tekstilprodukter. Nogle vigtige trends er: flere recycling projekter, flere co-creation projekter med underleverandører, mere ressourcebevidst design. Alt sammen med henblik på at sikre en fortsat produktivitetsudvikling i branchen. Disse trends vurderes også at være væsentlige for beklædningshåndværkere, som indgår i branchen, og udvalget har fokus på, hvordan undervisningen understøtter de beskrevne trends. I forhold til den håndværksbaserede del af branchen er der igangsat et analysearbejde, som har til formål at undersøge, om de skrædderfaglige kompetencebehov kan tilgodeses i højere grad i den nuværende uddannelse. Arbejdet forventes afsluttet i efteråret Udvalget vil på baggrund af analysens konklusioner vurdere, om resultaterne giver anledning til justeringer i uddannelsens skole- og praktikmål. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Udvalget noterer, at videreuddannelsesfrekvensen for uddannelsens elever er stærkt stigende i perioden Udvalget vurderer, at dette afspejler det forhold, at branchen efterspørger elever med en håndværksmæssig baggrund, som samtidig har de formelle kompetencer til at varetage de avancerede jobfunktioner, som er i branchen. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører.

3 Udvalget vurderer, at tekstil- og beklædningsbranchen er et område, hvor der også i de kommende år er mulighed for beskæftigelse i Danmark. Branchen er dog meget konjunkturfølsom, og udviklingen i branchens markeder meget uforudsigelig, hvorfor virksomhedernes muligheder for at forpligte sig på hele ordinære aftaler mange steder kan være stærkt begrænsede. Det er det faglige udvalgs vurdering, at mange virksomheder i højere grad ser kortere aftaler og restlæreaftaler som en realistisk mulighed for at tage et uddannelsesansvar. Det er også det faglige udvalgs vurdering, at de elever, som tegner korte aftaler, delaftaler, restlæreaftaler og euv-aftaler, får en værdifuld tilknytning til branchen, som kan lette deres muligheder for et job i branchen efter endt praktiktid. Derfor finder det faglige udvalg, at det er stærkt uhensigtsmæssigt at fortsætte den gældende praksis med kun at medtælle hele ordinære uddannelsesaftaler ved fastsættelse af kvoten. Det faglige udvalg vurderer, at denne praksis er med til at skabe få uddannede i forhold til, hvad der reelt er kapacitet til at afsætte i branchen. Det faglige udvalg anmoder derfor ministeriet om at genoverveje beregningsmodellen for fastsættelse af kvoten, så den i højere grad tager højde for den reelle mulighed for beskæftigelse for de elever, som tager deres uddannelse som et forløb af kortere aftaler, delaftaler, restlæreraftaler eller en euv-aftale. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget forventer ikke, at reformen vil betyde ændringer af længden og indholdet af uddannelsens hovedforløb. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke relevant. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Udvalget har drøftet behovet for revision af uddannelsens praktikmål som følge af etableringen af praktikpladscentre. Det er forventningen, at udvalget vil integrere arbejdet med revision af praktikmål i arbejdet med at beskrive nyt hovedforløb, som pågår i efteråret 2014.

4 - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget har i starten af 2014 haft ansat en ambassadør, som har foretaget bearbejdning af i alt 26 større virksomheder inden for branchen. Af de 26 virksomheder var der i alt 12 virksomheder, som var positive i forhold til at tage en elev. I alt 7 virksomheder gav undervejs i projektet tilsagn om at tage en elev. Yderligere 5 virksomheder var ved projektets afslutning stadig positive, men manglede yderligere bearbejdning fra skolernes side. Skolerne har efterfølgende fået tegnet elevaftaler hos flere af disse virksomheder. Udvalget har i maj 2014 besluttet at foretage et servicetjek af det markedsføringsmateriale som hhv. udvalget, organisationsrepræsentanterne og skolerne har i forhold til uddannelsen. Som en del af servicetjekket skal der ses på, om der er tilstrækkeligt med informationsmateriale både til virksomheder, som overvejer at tage en elev og til virksomheder, som er tættere på beslutningen om at tage en elev, og mere har brug for konkrete step-by-step guider i forhold til at tegne en uddannelsesaftale. Det praktikpladsopsøgende arbejde på skolerne er et emne, som udvalget følger tæt. Udvalget har også tæt kommunikation med de lokale uddannelsesudvalg i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde. Udvalget forventer, at der i 2015 kan tegnes 75 praktikaftaler, inklusive restlæreaftaler. Udvalget hæfter sig ved, at en nyligt udgivet analyse fra Det Økonomiske Råd viser, at elever, som har taget noget af uddannelsen i skolepraktik, men afslutter med virksomhedspraktik, faktisk klarer sig lige så godt som elever i ordinær praktik 1. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen 1

5 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beslagsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

6 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmæssige forhold der direkte kan påvirke den danske beslagsmedeuddannelse. Der eksisterer dog en europæisk certificeringsordning for beslagsmedeområdet European Federation of Farriers Associations EFFA, som har godkendt den danske uddannelsesmodel. En færdiguddannet beslagsmed bliver således ud over at få en dansk erhvervsuddannelse som beslagsmed også EFFA certificeret og vil dermed kunne fungere som beslagsmed i de fleste europæiske lande. Branchen er kendetegnet ved en høj beskæftigelsesgrad. Den er ligeledes kendetegnet ved, at mange bliver selvstændige kort tid efter færdiggjort uddannelse. De senere års krise har dog medført et stort fald i antallet af heste og dermed også i forretningsgrundlaget for branchen. Der er derfor heller ikke længere decideret mangel på uddannede beslagsmede nogen steder i Danmark. På trods af det faldende antal heste vurderer udvalget fortsat, at der er rimeligt gode muligheder for at finde en praktikplads som beslagsmed. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget konstaterer et fald i såvel antallet af igangværende uddannelsesaftaler, som antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Dette vurderes at have sammenhæng med faldet i antal heste som følge af den økonomiske krise. Udvalget har dog en forventning om, at de to parametre vil stabilisere sig, og at der over tid vil ske en stigning i antallet af nye aftaler. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørel-

7 serne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. Udvalget har ønske om at udvide antallet af skoleuger med to uger i uddannelsens hovedforløb. Dette for at kompensere for det forhold, at eleverne på beslagsmedeuddannelsen alle tager grundforløb på anden skole end hovedforløbsskolen. Grundforløbene er typisk fagligt brede uden indhold af de fagelementer, som eleverne senere skal arbejde med under beslagsmedeuddannelsen. Formålet med at udvide uddannelsens hovedforløb med to ugers skoleundervisning er at tilføre eleverne mere beslagsmederettet undervisning på hovedforløbsskolen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

8 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til CNC tekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * 9.. Fuldførelsesprocent ** 69.. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

9 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Der spores igen optimisme ude på mange af de danske metalindustrivirksomheder. Virksomhederne har, siden krisen for alvor ramte landet, kæmpet hårdt for at bevare produktion og danske arbejdspladser. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er produktionen i maskinindustrien nu på næsten samme niveau som før finanskrisen. En væsentlig årsag hertil er, at metal- og maskinindustrien i de senere år, har haft stort fokus på kvalitetsudvikling, dokumentation, lean og ikke mindst målbar produktivitetsudvikling. Projekter som fuld skrue og pluk de lavt hængende frugter m.fl., har initieret mange virksomheder i metal- og maskinindustrien til at arbejde systematisk med at forbedre deres produktivitet. Og det har de, samlet set, haft mærkbar succes med. Især ser det ud til, at de gennemførte produktivitetsforbedringerne er sket ved hjælp af et hårdt og vedholdende arbejde med leanværktøjer og omfattende investeringer i automation. Forbedring af produktiviteten er i mange virksomheder derfor også nu i langt højere grad end tidligere, blevet en vigtig del af strategiarbejdet. Det vil sige, at alle initiativer uanset hvor de skabes og udvikles i virksomhedernes organisation nyder stort fokus hos ledelsen. Det betyder igen, at alle produktivitetsforbedrende initiativer - store som små - successivt og med allokerede ressourcer, kan implementeres af medarbejdere på alle niveauer og i alle funktioner i virksomhederne. Med andre ord er de gennemførte investeringer i automatisering og automationsløsninger sket parallelt med, at der er gennemført forbedringer af arbejdsgange og processer med udgangspunkt i lean og støttet af tværorganisatorisk udvikling og videndeling. Sammenlignet med konkurrenterne i udlandet har produktivitetsudviklingen i den danske metal- og maskinindustri også været en positiv nyhed de seneste år. Efter flere år med forringet konkurrenceevne i nullerne, blandt andet som følge af meget lav vækst, har de danske virksomheder de seneste år haft en højere vækst i produktiviteten end de tyske og svenske virksomheder. Det er nemlig især maskinindustrien, der klarer sig rigtig godt. Her er produktiviteten steget med 13,7% om året siden 2010, hvilket svarer til en fremgang på 47%. Mange danske virksomheder opgiver derfor nu at producere deres varer i lande, hvor lønnen ikke er særlig høj, og trækker nu opgaverne hjem til Danmark viser en rundspørge til 651 tillidsfolk i fagforeningen Dansk Metal. I hver tredje virksomhed, der tidligere har outsourcet produktion til lavtlønslande, har man hentet opgaver hjem igen inden for de seneste 12 måneder, lyder det fra tillidsfolkene. Det er især fejl og lange forsinkelser i outsourcingslandene og en bedre kvalitet og større fleksibilitet i Danmark plus en nu også øget produktivitet og forbedret konkurrencekraft, der må vurderes at være faktorer for disse beslutninger. Ligeledes synes en stærkere politisk prioritering af Danmark som produktionsland med blandt andet lavere skatter og færre afgifter at være årsagen til, at virksomhederne flytter produktionen tilbage, siger tillidsfolkene. Den teknologiske udvikling på maskinsiden har i de senere år fokuseret på multibearbejdning (alle operationer i samme opspænding) samt CNC maskiner med stadigt hurtigere bevægelser og større præcision. Det positive ved denne udvikling er, at disse maskiner pga. kun én operation fra rå til færdigt emne, er mere velegnede til robotbetjening og tilkobling med anden industriel automation. Det betyder igen, at omkostningsforskellene mellem produktion i lavtlønslande i stedet for i Danmark reduceres eller udlignes yderligere.

10 Til gengæld er der tale om komplekse maskiner som skal betjenes, programmeres, opstilles og vedligeholdes af højt uddannede industriteknikere, og da der ikke er etableret en eneste uddannelsesaftale på CNC teknikeruddannelsen i 2013, vurderer sekretariatet for metalindustriens uddannelser, at kvalifikationerne i CNC teknikeruddannelsen er for fagligt smalle. Metalindustriens Uddannelser følger og moniterer denne udvikling, og vil, når der kan træffes en kvalificeret afgørelse, overveje, hvad der skal ske med CNC teknikeruddannelsen - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for Erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt.

11 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for CNC teknikeruddannelsen. Men uddannelsen er ikke kvotebelagt, og eleverne har mulighed for skolepraktik. Metalindustriens Uddannelsesudvalg er meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet, og vi har i løbet af året en række forskellige initiativer der understøtter etablering af praktikpladser. Det drejer sig om følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

12 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Finmekaniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,83 0,83 0,60 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,08 0,08 0,1 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

13 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Finmekanisk udvikling går hånd i hånd med udviklingen inden for elektronik og styringsteknik. Især på låsesmedeområdet fylder sikringsdelen meget. TEC som i dag er landsskole på EUD Finmekaniker, Våbensmed og Låsesmedeområdet har med investeringer i nyt udstyr, ansættelse af nye faglærere og i det hele taget styrket fokus på området, sikret et samlet kvalitetsløft på uddannelsen. Der er dog fortsat udfordringer på især markedsførings- og praktikpladsområdet. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Det er endnu uafklaret, hvordan hovedforløbene skal beskrives i bekendtgørelse/uddannelsesordning. Der kan derfor godt blive behov for omlægning og revision af uddannelsen når beskrivelsessystemet er kendt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt.

14 - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for Finmekaniker og dens uddannelsesspecialers områder. Uddannelsen er ikke kvotebelagt, og eleverne har mulighed for skolepraktik. Sekretariatet deltager i øvrigt jævnligt i møder med LUU på Finmekanikeruddannelsens skole (TEC). Der er tale om møder, hvor praktikpladssituationen altid er på dagsordenen og til drøftelse. I øvrigt har vi hen over året flere aktiviteter som direkte eller indirekte er med til at styrke etablering af praktikpladser. Det drejer sig bl.a. om følgende: A. Vort samarbejde med skolen, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem det lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper, hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette markant i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolen opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser.

15 Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

16 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Guld- og sølvsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,66 0,77 0,67 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,11 0,1 0,14 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for mænd Ingen data for mænd Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

17 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Udviklingstendensen i branchen er fortsat i retning af, at produktionen flyttes til udlandet. Guldog sølvsmeden skal derfor i højere grad arbejde med målrettet unikaproduktion, prototyper og kvalitetssikring af internationalt producerede produkter. Branchen er delt op i hhv. større nationale og internationale produktionsvirksomheder med tilknyttede danske guldsmede som distributionsled. Oftest er de ordreproducerende og i mindre selvstændige virksomheder, som omfatter udvikling, produktion, marketing og salg. Branchen i Danmark er præget af mindre håndværksbaserede virksomheder. Som bl.a. er et resultat af, at mange færdiguddannede guld- og sølvsmede (ædelsmede) nedsætter sig som selvstændige. Tendensen med flere selvstændige betyder, at guld- og sølvsmeden ud over sit håndværk, skal have et godt kendskab til forretningsforståelse, design samt markedsføring. Faget arbejder også med at øge produktiviteten, hvorfor mere avanceret teknologi i form af eks. CAD/CAM benyttes i større udstrækning i branchen. Udvalget vurderer, at der eventuelt vil kunne blive behov for at tilrette den afsluttende eksamen (svendeprøven) på guldsmedeuddannelsen, for at sikre, at der i prøven måles på det, der er relevant. Svendeprøven har ikke været bearbejdet i relation til de seneste udviklinger på guldsmedeuddannelsen. Det vil i givet fald eventuelt nødvendigøre ajourføring af bekendtgørelsen for uddannelsen. For yderligere uddybning af den erhvervsmæssige udvikling på industriens område henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget vurderer, at behovet for faglært arbejdskraft er på samme niveau som tidligere år. Branchen forventer et behov for færdiguddannede guldsmede om året for at dække rekrutteringsbehovet. Udvalget har noteret sig, at der i forhold til 2013 ikke er nogen elever, der søger en praktikplads, hvilket er et stort fald i forhold til 2012, hvor tallet var 7. Det tyder på, at skolerne har tilpasset kvoteoptaget på uddannelsen i forhold til praktikpladssituationen. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på.

18 - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke relevant.

19 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og opfordrer både de lokale uddannelsesudvalg og skoler til at kontakte det faglige udvalg, såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsen. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes ordinære praktik henvises til beskrivelse af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget har udviklet et vejledningsværktøj til praktikvirksomheder om uddannelsen og det at have en elev i sin virksomhed. Materialet anvendes som vejledning til nye praktikvirksomheder. Materialet er til besigtigerne, eleverne og skolernes opsøgende personale i forbindelse med besøg i virksomhederne. Materialet anvendes løbende ved kontakt med praktikpladser. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af aktiviteter for tilvejebringelse af praktikpladser henvises til beskrivelse af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

20 Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen 2. juni 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Industrioperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,95 0,96 0,98 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,03 0,07 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,01 0,03 0,07 på etnicitet***** Forskel i beskæftigelse fordelt 0,01-0,03 0,02 på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD0-9-19318 Nøgletal 2010

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Johnny Wichmann København den 22.juni 2015 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Til medlemmerne af Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri: 3F Formand Flemming Madsen Karin Olsen Peter Kaae Holm Thorbjørn Guttesen Danske Anlægsgartnere

Læs mere

10.00 10.15 Velkomst kfb

10.00 10.15 Velkomst kfb 10.00 10.15 Velkomst kfb 10.15 12.00 Det Faglige udvalgs tanker om ny vvs-energiuddannelse tvo/kfb - Baggrund, formål og samlet struktur - Ny vvs-energiuddannelse - Præsentation og diskussion 12.00 13.00

Læs mere

Eud-reformen i praksis Workshop 11 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet

Eud-reformen i praksis Workshop 11 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet Eud-reformen i praksis Workshop 11 Jørgen Torsbjerg Møller Kontorchef Undervisningsministeriet Eud-reformen i praksis workshop 7, Odense, 18. marts 2015 Side 1 Hvilken formular? Spørgsmål nr. 1.1: Hvilken

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

INDHOLDS FORTEGNELSE 5 INDLEDNING. 14 KAPITEL 3 ERHVERVSUDDANNELSER - STRUKTUR OG INDHOLD Reform 2015 Generelle adgangskrav til erhvervsuddannelserne

INDHOLDS FORTEGNELSE 5 INDLEDNING. 14 KAPITEL 3 ERHVERVSUDDANNELSER - STRUKTUR OG INDHOLD Reform 2015 Generelle adgangskrav til erhvervsuddannelserne SIDE 1 INDHOLDS FORTEGNELSE 5 INDLEDNING 6 KAPITEL 1 OVERSIGT OVER DDANNELSESSYSTEMET Du er kontakten Du har hjælpere Bolden er din 8 KAPITEL 2 TIPS TIL DET PRAKTISKE ARBEJDE 1. OM SELVE MØDERNE Formøder

Læs mere

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede

Referat. Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00. Emne: Referat fra mødet. Tilstede Referat Udvalg: PASS Dato: Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 10.00 til 12.00 Emne: Referat fra mødet Tilstede Nanna Højlund, FOA, formand Ursula Dybmose, KL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA Jette Hovedskov,

Læs mere

Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014

Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014 BILAG 1 29.april 2014 Notat csh Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver Udviklingsudvalg for overfladebehandling har på udvalgsmødet den 20. februar 2014 drøftet mulighederne

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Skolepraktik i erhvervsuddannelserne

Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Skolepraktik i erhvervsuddannelserne Evaluering 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolepraktik i erhvervsuddannelserne 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk a/s Eftertryk

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (8. november 2012) Aftaler om Finansloven for

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster

Udfordring nr. 1: De unges søgemønster Sigtelinjer og rationaler 22. og 23. september 2014 Signe Tychsen Philip Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Baggrund Erhvervsuddannelserne skal yde et væsentligt bidrag til at opfylde virksomhedernes

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende Malerfagets Faglige Fællesudvalg Islands Brygge 26 2300 København S T: 33 15 61 01 M: pst@mffu.dk Den 12. september 2014 Udviklingsredegørelse fr 2015 fr erhvervsuddannelsen til Autlakerer 1 Nøgletal 2011

Læs mere

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD idekatalog til arbejdet med i AMU og EUD Invitation til samarbejde om De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) EUD udviklingsredegørelser for 2014

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) EUD udviklingsredegørelser for 2014 Transporterhvervets Uddannelser (TUR) EUD udviklingsredegørelser for 2014 Udviklingsredegørelsen omfatter flg. erhvervsuddannelser: - Vejgodstransport - Personbefordring - Lager og terminal - Redder -

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Vvs-nyhedsbrev - september 2014

Vvs-nyhedsbrev - september 2014 Vvs-nyhedsbrev - september 2014 Tak, fordi du læser EVU s nyhedsbrev. De seneste tre måneder har Det Faglige Udvalg for Vvs-energiuddannelsen arbejdet hårdt med at foretage en masse af de mellemregninger,

Læs mere

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne

Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

DEL. Resultater fra alle spørgsmålene Resultater fra tømrervirksomheder Resultater fra auto-virksomheder Resultater fra Elektrikervirksomheder

DEL. Resultater fra alle spørgsmålene Resultater fra tømrervirksomheder Resultater fra auto-virksomheder Resultater fra Elektrikervirksomheder Undersøgelse: 9LUNVRPKHGHUVRSUHWWHOVHDI SUDNWLNSODGVHU LQGHQIRUXGGDQQHOVHU 7U IDJHQHV%\JJHXGGDQQHOVH±7 PUHU $XWRPHNDQLNHU (OHNWULNHU 2OH.DUPDUN 0RUWHQ3LLO+DQVHQ 'DQPDUNV(UKYHUYVS GDJRJLVNH/ UHUXGGDQQHOVH

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark

Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark Som bilag til referatet er vedlagt deltagerliste med kontaktoplysninger fra det fælles udvalgsmøde mellem

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK

Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK Praktikcenter INFOMØDE OM SKOLEPRAKTIK Program Hvad er Skolepraktik Uddannelser i skolepraktik Optagelse EMMA-kriterierne Skolepraktikelevers retslige stilling Økonomi Ferie Om Praktikcentret Hvad er skolepraktik?

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere