Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Transkript

1 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,48 0,42 0,41 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,44 0,40 0,60 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet 0,33 Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for mænd Ingen data for mænd Ingen data for mænd på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

2 ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Den nyeste statistik for den danske beklædningsbranche viser, at industriens salg i Danmark er svagt stigende fra 2012 til Der er her en fremgang på 2,4%. Ligeledes er der sket en stigning i eksporten på 2,7% i samme periode. Omsætningen fra 2012 til 2013 er til gengæld kun steget med 0,3%. Dette indikerer den klare udfordring, der er for branchen: nemlig at øge omsætningen i en branche, hvor stigende omkostninger udfordrer indtjeningen, og den globale konkurrence om markedsandele er hård. Noget af det, som er meget afgørende for branchens fortsatte vækst og udvikling, er, at virksomhederne løbende foretager innovation i hele værdikæden. Dette kræver, at man som medarbejder hele tiden kan bidrage til at udfolde nye processer og systemer i forbindelse med udvikling og fremstilling af beklædnings- og tekstilprodukter. Nogle vigtige trends er: flere recycling projekter, flere co-creation projekter med underleverandører, mere ressourcebevidst design. Alt sammen med henblik på at sikre en fortsat produktivitetsudvikling i branchen. Disse trends vurderes også at være væsentlige for beklædningshåndværkere, som indgår i branchen, og udvalget har fokus på, hvordan undervisningen understøtter de beskrevne trends. I forhold til den håndværksbaserede del af branchen er der igangsat et analysearbejde, som har til formål at undersøge, om de skrædderfaglige kompetencebehov kan tilgodeses i højere grad i den nuværende uddannelse. Arbejdet forventes afsluttet i efteråret Udvalget vil på baggrund af analysens konklusioner vurdere, om resultaterne giver anledning til justeringer i uddannelsens skole- og praktikmål. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Udvalget noterer, at videreuddannelsesfrekvensen for uddannelsens elever er stærkt stigende i perioden Udvalget vurderer, at dette afspejler det forhold, at branchen efterspørger elever med en håndværksmæssig baggrund, som samtidig har de formelle kompetencer til at varetage de avancerede jobfunktioner, som er i branchen. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører.

3 Udvalget vurderer, at tekstil- og beklædningsbranchen er et område, hvor der også i de kommende år er mulighed for beskæftigelse i Danmark. Branchen er dog meget konjunkturfølsom, og udviklingen i branchens markeder meget uforudsigelig, hvorfor virksomhedernes muligheder for at forpligte sig på hele ordinære aftaler mange steder kan være stærkt begrænsede. Det er det faglige udvalgs vurdering, at mange virksomheder i højere grad ser kortere aftaler og restlæreaftaler som en realistisk mulighed for at tage et uddannelsesansvar. Det er også det faglige udvalgs vurdering, at de elever, som tegner korte aftaler, delaftaler, restlæreaftaler og euv-aftaler, får en værdifuld tilknytning til branchen, som kan lette deres muligheder for et job i branchen efter endt praktiktid. Derfor finder det faglige udvalg, at det er stærkt uhensigtsmæssigt at fortsætte den gældende praksis med kun at medtælle hele ordinære uddannelsesaftaler ved fastsættelse af kvoten. Det faglige udvalg vurderer, at denne praksis er med til at skabe få uddannede i forhold til, hvad der reelt er kapacitet til at afsætte i branchen. Det faglige udvalg anmoder derfor ministeriet om at genoverveje beregningsmodellen for fastsættelse af kvoten, så den i højere grad tager højde for den reelle mulighed for beskæftigelse for de elever, som tager deres uddannelse som et forløb af kortere aftaler, delaftaler, restlæreraftaler eller en euv-aftale. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget forventer ikke, at reformen vil betyde ændringer af længden og indholdet af uddannelsens hovedforløb. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke relevant. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Udvalget har drøftet behovet for revision af uddannelsens praktikmål som følge af etableringen af praktikpladscentre. Det er forventningen, at udvalget vil integrere arbejdet med revision af praktikmål i arbejdet med at beskrive nyt hovedforløb, som pågår i efteråret 2014.

4 - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget har i starten af 2014 haft ansat en ambassadør, som har foretaget bearbejdning af i alt 26 større virksomheder inden for branchen. Af de 26 virksomheder var der i alt 12 virksomheder, som var positive i forhold til at tage en elev. I alt 7 virksomheder gav undervejs i projektet tilsagn om at tage en elev. Yderligere 5 virksomheder var ved projektets afslutning stadig positive, men manglede yderligere bearbejdning fra skolernes side. Skolerne har efterfølgende fået tegnet elevaftaler hos flere af disse virksomheder. Udvalget har i maj 2014 besluttet at foretage et servicetjek af det markedsføringsmateriale som hhv. udvalget, organisationsrepræsentanterne og skolerne har i forhold til uddannelsen. Som en del af servicetjekket skal der ses på, om der er tilstrækkeligt med informationsmateriale både til virksomheder, som overvejer at tage en elev og til virksomheder, som er tættere på beslutningen om at tage en elev, og mere har brug for konkrete step-by-step guider i forhold til at tegne en uddannelsesaftale. Det praktikpladsopsøgende arbejde på skolerne er et emne, som udvalget følger tæt. Udvalget har også tæt kommunikation med de lokale uddannelsesudvalg i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde. Udvalget forventer, at der i 2015 kan tegnes 75 praktikaftaler, inklusive restlæreaftaler. Udvalget hæfter sig ved, at en nyligt udgivet analyse fra Det Økonomiske Råd viser, at elever, som har taget noget af uddannelsen i skolepraktik, men afslutter med virksomhedspraktik, faktisk klarer sig lige så godt som elever i ordinær praktik 1. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 1

5 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beslagsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

6 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmæssige forhold der direkte kan påvirke den danske beslagsmedeuddannelse. Der eksisterer dog en europæisk certificeringsordning for beslagsmedeområdet European Federation of Farriers Associations EFFA, som har godkendt den danske uddannelsesmodel. En færdiguddannet beslagsmed bliver således ud over at få en dansk erhvervsuddannelse som beslagsmed også EFFA certificeret og vil dermed kunne fungere som beslagsmed i de fleste europæiske lande. Branchen er kendetegnet ved en høj beskæftigelsesgrad. Den er ligeledes kendetegnet ved, at mange bliver selvstændige kort tid efter færdiggjort uddannelse. De senere års krise har dog medført et stort fald i antallet af heste og dermed også i forretningsgrundlaget for branchen. Der er derfor heller ikke længere decideret mangel på uddannede beslagsmede nogen steder i Danmark. På trods af det faldende antal heste vurderer udvalget fortsat, at der er rimeligt gode muligheder for at finde en praktikplads som beslagsmed. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget konstaterer et fald i såvel antallet af igangværende uddannelsesaftaler, som antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Dette vurderes at have sammenhæng med faldet i antal heste som følge af den økonomiske krise. Udvalget har dog en forventning om, at de to parametre vil stabilisere sig, og at der over tid vil ske en stigning i antallet af nye aftaler. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørel-

7 serne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. Udvalget har ønske om at udvide antallet af skoleuger med to uger i uddannelsens hovedforløb. Dette for at kompensere for det forhold, at eleverne på beslagsmedeuddannelsen alle tager grundforløb på anden skole end hovedforløbsskolen. Grundforløbene er typisk fagligt brede uden indhold af de fagelementer, som eleverne senere skal arbejde med under beslagsmedeuddannelsen. Formålet med at udvide uddannelsens hovedforløb med to ugers skoleundervisning er at tilføre eleverne mere beslagsmederettet undervisning på hovedforløbsskolen. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Der henvises til den fælles redegørelse fra MI/IF for beskrivelse af tværgående aktiviteter og indsatser. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

8 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til CNC tekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * 9.. Fuldførelsesprocent ** 69.. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

9 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Der spores igen optimisme ude på mange af de danske metalindustrivirksomheder. Virksomhederne har, siden krisen for alvor ramte landet, kæmpet hårdt for at bevare produktion og danske arbejdspladser. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er produktionen i maskinindustrien nu på næsten samme niveau som før finanskrisen. En væsentlig årsag hertil er, at metal- og maskinindustrien i de senere år, har haft stort fokus på kvalitetsudvikling, dokumentation, lean og ikke mindst målbar produktivitetsudvikling. Projekter som fuld skrue og pluk de lavt hængende frugter m.fl., har initieret mange virksomheder i metal- og maskinindustrien til at arbejde systematisk med at forbedre deres produktivitet. Og det har de, samlet set, haft mærkbar succes med. Især ser det ud til, at de gennemførte produktivitetsforbedringerne er sket ved hjælp af et hårdt og vedholdende arbejde med leanværktøjer og omfattende investeringer i automation. Forbedring af produktiviteten er i mange virksomheder derfor også nu i langt højere grad end tidligere, blevet en vigtig del af strategiarbejdet. Det vil sige, at alle initiativer uanset hvor de skabes og udvikles i virksomhedernes organisation nyder stort fokus hos ledelsen. Det betyder igen, at alle produktivitetsforbedrende initiativer - store som små - successivt og med allokerede ressourcer, kan implementeres af medarbejdere på alle niveauer og i alle funktioner i virksomhederne. Med andre ord er de gennemførte investeringer i automatisering og automationsløsninger sket parallelt med, at der er gennemført forbedringer af arbejdsgange og processer med udgangspunkt i lean og støttet af tværorganisatorisk udvikling og videndeling. Sammenlignet med konkurrenterne i udlandet har produktivitetsudviklingen i den danske metal- og maskinindustri også været en positiv nyhed de seneste år. Efter flere år med forringet konkurrenceevne i nullerne, blandt andet som følge af meget lav vækst, har de danske virksomheder de seneste år haft en højere vækst i produktiviteten end de tyske og svenske virksomheder. Det er nemlig især maskinindustrien, der klarer sig rigtig godt. Her er produktiviteten steget med 13,7% om året siden 2010, hvilket svarer til en fremgang på 47%. Mange danske virksomheder opgiver derfor nu at producere deres varer i lande, hvor lønnen ikke er særlig høj, og trækker nu opgaverne hjem til Danmark viser en rundspørge til 651 tillidsfolk i fagforeningen Dansk Metal. I hver tredje virksomhed, der tidligere har outsourcet produktion til lavtlønslande, har man hentet opgaver hjem igen inden for de seneste 12 måneder, lyder det fra tillidsfolkene. Det er især fejl og lange forsinkelser i outsourcingslandene og en bedre kvalitet og større fleksibilitet i Danmark plus en nu også øget produktivitet og forbedret konkurrencekraft, der må vurderes at være faktorer for disse beslutninger. Ligeledes synes en stærkere politisk prioritering af Danmark som produktionsland med blandt andet lavere skatter og færre afgifter at være årsagen til, at virksomhederne flytter produktionen tilbage, siger tillidsfolkene. Den teknologiske udvikling på maskinsiden har i de senere år fokuseret på multibearbejdning (alle operationer i samme opspænding) samt CNC maskiner med stadigt hurtigere bevægelser og større præcision. Det positive ved denne udvikling er, at disse maskiner pga. kun én operation fra rå til færdigt emne, er mere velegnede til robotbetjening og tilkobling med anden industriel automation. Det betyder igen, at omkostningsforskellene mellem produktion i lavtlønslande i stedet for i Danmark reduceres eller udlignes yderligere.

10 Til gengæld er der tale om komplekse maskiner som skal betjenes, programmeres, opstilles og vedligeholdes af højt uddannede industriteknikere, og da der ikke er etableret en eneste uddannelsesaftale på CNC teknikeruddannelsen i 2013, vurderer sekretariatet for metalindustriens uddannelser, at kvalifikationerne i CNC teknikeruddannelsen er for fagligt smalle. Metalindustriens Uddannelser følger og moniterer denne udvikling, og vil, når der kan træffes en kvalificeret afgørelse, overveje, hvad der skal ske med CNC teknikeruddannelsen - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for Erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt.

11 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for CNC teknikeruddannelsen. Men uddannelsen er ikke kvotebelagt, og eleverne har mulighed for skolepraktik. Metalindustriens Uddannelsesudvalg er meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet, og vi har i løbet af året en række forskellige initiativer der understøtter etablering af praktikpladser. Det drejer sig om følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

12 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Finmekaniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,83 0,83 0,60 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,08 0,08 0,1 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for køn Ingen data for køn Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

13 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Finmekanisk udvikling går hånd i hånd med udviklingen inden for elektronik og styringsteknik. Især på låsesmedeområdet fylder sikringsdelen meget. TEC som i dag er landsskole på EUD Finmekaniker, Våbensmed og Låsesmedeområdet har med investeringer i nyt udstyr, ansættelse af nye faglærere og i det hele taget styrket fokus på området, sikret et samlet kvalitetsløft på uddannelsen. Der er dog fortsat udfordringer på især markedsførings- og praktikpladsområdet. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. - Yderligere kommentarer: Intet at bemærke. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på. 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at udvalget allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Det er endnu uafklaret, hvordan hovedforløbene skal beskrives i bekendtgørelse/uddannelsesordning. Der kan derfor godt blive behov for omlægning og revision af uddannelsen når beskrivelsessystemet er kendt. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt.

14 - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke aktuelt. 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for Finmekaniker og dens uddannelsesspecialers områder. Uddannelsen er ikke kvotebelagt, og eleverne har mulighed for skolepraktik. Sekretariatet deltager i øvrigt jævnligt i møder med LUU på Finmekanikeruddannelsens skole (TEC). Der er tale om møder, hvor praktikpladssituationen altid er på dagsordenen og til drøftelse. I øvrigt har vi hen over året flere aktiviteter som direkte eller indirekte er med til at styrke etablering af praktikpladser. Det drejer sig bl.a. om følgende: A. Vort samarbejde med skolen, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem det lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper, hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette markant i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolen opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder jævnligt potentielle praktikvirksomheder pr. telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. D. ML prisen fungerer ligeledes som synliggørelse af de dygtigste inden for metalindustrien. Virksomheder og skoler fra hele landet indstiller kandidater til prisen, som uddeles til 25 lærlinge ved et årligt tilbagevendende arrangement i september. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser.

15 Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen

16 Metalindustriens Uddannelsesudvalg 19. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Guld- og sølvsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,66 0,77 0,67 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,11 0,1 0,14 Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet***** Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Ingen data for etnicitet Forskel i beskæftigelse fordelt Ingen data for mænd Ingen data for mænd Ingen data for køn på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****) Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012.

17 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget bør i det omfang, det har betydning for uddannelsen redegøre for f.eks. internationalisering, teknologiudvikling, virksomhedernes udvikling, fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område eller udvikling på tilgrænsende områder med relevans for uddannelen: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2 og 3. Udviklingstendensen i branchen er fortsat i retning af, at produktionen flyttes til udlandet. Guldog sølvsmeden skal derfor i højere grad arbejde med målrettet unikaproduktion, prototyper og kvalitetssikring af internationalt producerede produkter. Branchen er delt op i hhv. større nationale og internationale produktionsvirksomheder med tilknyttede danske guldsmede som distributionsled. Oftest er de ordreproducerende og i mindre selvstændige virksomheder, som omfatter udvikling, produktion, marketing og salg. Branchen i Danmark er præget af mindre håndværksbaserede virksomheder. Som bl.a. er et resultat af, at mange færdiguddannede guld- og sølvsmede (ædelsmede) nedsætter sig som selvstændige. Tendensen med flere selvstændige betyder, at guld- og sølvsmeden ud over sit håndværk, skal have et godt kendskab til forretningsforståelse, design samt markedsføring. Faget arbejder også med at øge produktiviteten, hvorfor mere avanceret teknologi i form af eks. CAD/CAM benyttes i større udstrækning i branchen. Udvalget vurderer, at der eventuelt vil kunne blive behov for at tilrette den afsluttende eksamen (svendeprøven) på guldsmedeuddannelsen, for at sikre, at der i prøven måles på det, der er relevant. Svendeprøven har ikke været bearbejdet i relation til de seneste udviklinger på guldsmedeuddannelsen. Det vil i givet fald eventuelt nødvendigøre ajourføring af bekendtgørelsen for uddannelsen. For yderligere uddybning af den erhvervsmæssige udvikling på industriens område henvises til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene, herunder beskæftigelsesfrekvensen og forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for etnicitet og køn, hvis forskellen er på 0,1 eller derover. Udvalget vurderer, at behovet for faglært arbejdskraft er på samme niveau som tidligere år. Branchen forventer et behov for færdiguddannede guldsmede om året for at dække rekrutteringsbehovet. Udvalget har noteret sig, at der i forhold til 2013 ikke er nogen elever, der søger en praktikplads, hvilket er et stort fald i forhold til 2012, hvor tallet var 7. Det tyder på, at skolerne har tilpasset kvoteoptaget på uddannelsen i forhold til praktikpladssituationen. MI er opmærksom på lovgivning vedr. forskelsbehandling og har ingen grund til at tro, at disse regler ikke efterleves på arbejdsmarkedet og de erhvervsskoler, som udvalgets uddannelser udbydes på.

18 - Yderligere kommentarer: 2. Udvalget bedes redegøre for sine overvejelser om ændringsbehov, især med afsæt i reformarbejdet Udvalgets fokus forventes rettet mod de ændringer, som reformen medfører. - Hvilke elementer af reformen giver anledning til omlægning og revision af uddannelsen? Udvalget bedes skønne om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udviklingsredegørelse for 2015 afgives midt i forberedelserne til implementering af eud-reformen. Der er intentioner i reformens lovtekst, som opfordrer til udvikling af flere fag på højere præstationsniveauer, oprettelse af talentspor og udvikling af fagene på hovedforløbene som grundlag for bedre videreuddannelsesmuligheder. Samtidig skal der udvikles særlige forløb for erhvervsuddannelse for voksne, og arbejdet med at udvikle disse forløb forventes at kunne give inspiration, som evt. kan anvendes til at forbedre hovedforløbene også på de normale eud. Det er ikke muligt at have afklaret alle reformens konsekvenser for uddannelsen på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelse for Det betyder, at vi allerede nu må indmelde forventninger om, at der vil komme ændringer til uddannelsen med virkning fra 2015, som ikke kan beskrives på tidspunktet for indsendelse af udviklingsredegørelserne. Udvalget vurderer dog på nuværende tidspunkt, at der ikke vil være ændringer, som vil have økonomiske konsekvenser ud over udviklingsudgifter, som udvalget selv bærer. I forbindelse med reformen overvejer udvalget relevans af trin på MI s uddannelser, herunder om det er relevant at etablere trin som selvstændige uddannelser. - Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke relevant. - Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Ikke relevant.

19 3. Praktikuddannelsen - Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer, udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktik i praktikcentre tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og centrene/skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. Det faglige udvalg har et godt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og opfordrer både de lokale uddannelsesudvalg og skoler til at kontakte det faglige udvalg, såfremt der er kvalitetsproblemer i forhold til uddannelsen. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsernes ordinære praktik henvises til beskrivelse af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. - Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser og/eller praktikcenter pladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af nødvendig og tilstrækkelig kapacitet til praktikuddannelsen. Udvalget har udviklet et vejledningsværktøj til praktikvirksomheder om uddannelsen og det at have en elev i sin virksomhed. Materialet anvendes som vejledning til nye praktikvirksomheder. Materialet er til besigtigerne, eleverne og skolernes opsøgende personale i forbindelse med besøg i virksomhederne. Materialet anvendes løbende ved kontakt med praktikpladser. Det faglige udvalg er en del af Industriens Uddannelser og for uddybning af aktiviteter for tilvejebringelse af praktikpladser henvises til beskrivelse af dette punkt i den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Redegørelsen (punkt 1-2) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 3) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 19. september 2014 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk

20 Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen 2. juni 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Industrioperatør Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler Indgåede uddannelsesaftaler Igangværende skolepraktikaftaler Elever optaget i skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2013, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,95 0,96 0,98 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,02 0,03 0,07 Forskel i beskæftigelse fordelt 0,01 0,03 0,07 på etnicitet***** Forskel i beskæftigelse fordelt 0,01-0,03 0,02 på køn***** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i *****Forskel i beskæftigelse fordelt på etnicitet og køn i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i 2011, og frekvensen i 2013 baserer sig på færdiguddannede i 2012