CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K"

Transkript

1 Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Danmarks Statistiks seneste revision af nationalregnskabet opjusterer BNP med 3½ pct. i 2015 og produktiviteten med godt 5 pct. Opjusteringen indebærer, at billedet af vores lave produktivitetsvækst ændres en del. Efter revisionen udgør den årlige produktivitetsvækst ca. 1 pct. om året i perioden Det er ikke i bunden, men derimod en produktivitetsvækst, der ligger tæt på lande vi gerne vil sammenligne os med, herunder Schweiz, Holland, UK og Tyskland. Indregner man bytteforholdsforbedringer (dvs. at eksportpriserne er vokset mere end importpriserne), kommer den danske produktivitetsvækst over niveauet i de fleste lande, som vi ofte gerne vil sammenlignes med. F.eks. har Danmark haft en højere produktivitetsvækst end Tyskland, Holland og Finland. Samtidig har vi haft stort set samme produktivitetsvækst som Sverige. Ser man på niveauet på produktiviteten ligger vi højt på en 5. plads (ud af 35 OECD-lande), lidt over USA. USA betragtes som et økonomisk fører-land, hvorfra mange innovationer udspringer. Ser man derimod på arbejdsindsatsen målt ved arbejdstimer pr. borger, ligger vi 6. lavest ud af de 35 OECD-lande. Der er derfor fortsat et stort potentiale for at øge beskæftigelsen, f.eks. via reformer af efterløn, dagpenge og skattesystem. Det vurderes derfor ikke som hensigtsmæssigt at fjerne fokus fra nye arbejdsmarkedsreformer, som en del økonomer har anbefalet. Det høje produktivitetsniveau skal ikke ses som et argument for, at man skal stoppe reformarbejdet på dette område, eftersom dansk økonomi fortsat har været og ifølge prognoserne vil være karakteriseret af relativt lav vækst i historisk sammenligning. Derfor bør vækstpolitikken gå på to ben. Den skal både øge produktiviteten og beskæftigelsen via nye reformer. Produktiviteten kan eksempelvis øges gennem lavere selskabsskat, deregulering af fx taxibranchen og planloven. En deregulering af planloven vil øge konkurrencen indenfor detailhandlen, blandt andet ved at tillade hypermarkeder (meget store supermarkeder på typisk m 2 ). CEPOS Landgreven 3, København K

2 Italien Mexico Luxembourg Grækenland Norge Schweiz Belgien Holland Canada Spanien Frankrig Finland Danmark Portugal Storbritannien Tyskland Japan Israel New Zealand Østrig Australien Sverige USA Slovenien Tyrkiet Chile Island Tjekkiet Ungarn Polen Estland Slovakiet Sydkorea Irland Letland Italien Danmark Belgien Mexico Schweiz New Zealand Spanien Canada Tyskland Frankrig Norge Holland Portugal Australien Østrig Storbritannien Japan Israel Finland Sverige OECD USA Grækenland Irland Island Ungarn Polen Tjekkiet Sydkorea Slovakiet CEPOS Da man i marts 2012 besluttede at nedsætte Produktivitetskommissionen var billedet, at vi over det seneste årti havde haft den næstlaveste produktivitetsvækst blandt alle OECD-lande, jf. figur 1, der er fra Økonomi- og Erhvervsministeriets Konkurrenceevneredegørelse fra Figur 1. Gns. årlig produktivitets vækst, pct Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i faste priser. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Konkurrenceevneredegørelse, august 2011 Danmarks Statistiks seneste revision af nationalregnskabet opjusterer BNP med 3½ pct. i Samtidig er antallet af arbejdstimer blevet nedjusteret med knap 2 pct. i Dermed er produktiviteten (målt ved BNP pr. arbejdstime) blevet opjusteret med godt 5 pct. i 2015, hvilket må betegnes som en markant opjustering. Opjusteringen indebærer, at billedet af vores lave produktivitetsvækst ændres en del. Efter revisionen udgør den årlige produktivitetsvækst ca. 1 pct. om året i perioden , jf. figur 2. Det er ikke i bunden, men derimod tæt på lande vi gerne vil sammenligne os med, herunder Schweiz, Holland, UK og Tyskland. Figur 2. Gns. årlig produktivitets vækst, pct. 0 Anm.: Produktiviteten er beregnet som BNP pr. arbejdstime i faste priser. Der mangler data for arbejdstimer for Island, Polen, Tyrkiet og New Zealand i For disse lande er det lagt til grund, at antal arbejdstimer i 2015 svarer til niveauet i CEPOS Landgreven 3, København K

3 Letland Estland Irland Chile Sydkorea Polen Slovakiet Tjekkiet Ungarn Tyrkiet Island Slovenien Australien New Zealand USA Sverige Danmark Portugal Østrig Israel Canada Storbritannien Tyskland Norge Frankrig Spanien Schweiz Holland Japan Finland Belgien Grækenland Luxembourg Mexico Italien CEPOS Hertil kommer at Danmark i højere grad end andre lande har opnået såkaldte bytteforholdsforbedringer, dvs.at eksportpriserne er vokset mere end importpriserne. Dermed kan vi for en given mængde eksportvarer over tid købe flere og flere importvarer. Omvendt vil lande, der eksporterer varer, der falder i pris (fx telefoner og IT-produkter), opleve negative bytteforholdseffekter. Denne effekt opfanges imidlertid ikke af de normale opgørelser af produktivitetsvækst. Lægger man bytteforholdseffekter oveni den normale produktivitetsopgørelse, kommer den danske produktivitetsvækst over niveauet i de fleste lande som vi ofte gerne vil sammenlignes med, jf. figur 3. F.eks. har Danmark haft en højere produktivitetsvækst end Schweiz, Tyskland, Holland og Finland. Samtidig har vi haft stort set samme produktivitetsvækst som Sverige. Figur 3. Gns. årlig produktivitets vækst inkl. bytteforhold, pct Anm.: Produktiviteten er beregnet som bytteforholdskorrigeret BNP pr. arbejdstime i faste priser. Der mangler data for arbejdstimer for Island, Polen, Tyrkiet og New Zealand i For disse lande er det lagt til grund, at antal arbejdstimer i 2015 svarer til niveauet i For Tyrkiet mangler der også data til beregning af bytteforholdskorrektionen i 2015, hvorfor produktivitetsvæksten inkl. bytteforhold er beregnet fra for Tyrkiet. En række lande som Chile, Polen, Estland og Sydkorea har haft meget høj produktivitetsvækst. Disse lande har et markant lavere produktivitetsniveau i udgangspunktet. Deres høje vækstrater skyldes derfor i høj grad en såkaldt konvergensproces, hvor de har mulighed for en højere vækst gennem import og kopiering af fx viden, teknologi, produktionsmetoder og kapitalapparat fra mere velstående lande. Dette kaldes for catching up. Derfor er det ikke umiddelbart et problem, at Danmark har haft lavere produktivitetsvækst end disse lande. En produktivitetsvækst (inkl. bytteforhold) på 1,2 pct. årligt siden 2000 er dog meget lavt i et historisk perspektiv, hvor vi fx i perioden opnåede en produktivitetsvækst (inkl. bytteforhold) på 2,7 pct. årligt 1. En del af den højere produktivitetsvækst fra må 1 For perioden var produktivitetsvæksten inkl. bytteforhold på 2,8 pct. årligt. CEPOS Landgreven 3, København K

4 dog tilskrives ovennævnte catch-up effekt, da vi i 1970 havde et produktivitetsniveau, der var 25 pct. lavere end USA, jf. appendiks. Produktivitetsvækstrater på hhv. 1,2 og 2,7 pct. kan lyde af små forskelle, men det har stor betydning over en længere periode. Hvis produktivitetsvæksten er 2,7 pct., fordobles produktiviteten på ca. 25 år. Er produktivitetsvæksten kun 1,2 pct., tager det næsten 60 år at fordoble produktiviteten. Analysen er ikke en aflysning af den danske vækstudfordring. Finansministeriet forventer en BNP-vækst på blot 1½ pct. årligt frem til Det skyldes en forventning om fortsat lav produktivitetsvækst på ca. 1 pct. årligt. Det er lavt sammenlignet med produktivitetsvæksten fra 1970 til 2000 på 2,7 pct. Der forventes en vækst i beskæftigelsen, men ikke tilstrækkelig til en tilfredsstillende BNP-vækst. Historisk har Danmark oplevet bytteforholdsforbedringer, jf. ovenfor. Det er dog ikke en garanti for, at det også vil være tilfældet i fremtiden. Dette illustreres bl.a. af Novo Nordisk, der har stigende problemer med at tage høje priser på det vigtige amerikanske marked. Samtidig er det svært at finde politiske håndtag, der kan løfte velstanden gennem bytteforholdsforbedringer. Det er altså en faktor, beslutningstagerne har ringe indflydelse på, og som det derfor er problematisk at sætte sin lid til som drivende faktor for Danmarks velstandsudvikling. Danmarks produktivitetsniveau er på højde med USA arbejdsindsats er i bunden af OECD Ser man på niveauet for produktiviteten, ligger vi meget højt på en 5. plads, hvilket er lidt over USA, jf. tabel 1. Ser man derimod på arbejdsindsatsen målt ved arbejdstimer pr. borger, ligger vi 6. lavest ud af de 35 OECD-lande. Der er derfor fortsat et stort potentiale for at øge beskæftigelsen, f.eks. via reformer af efterløn, dagpenge og skattesystem. Det vurderes derfor ikke som hensigtsmæssigt at fjerne fokus fra nye arbejdsmarkedsreformer, som en del økonomer har anbefalet. Det høje produktivitetsniveau skal ikke ses som et argument for, at man skal stoppe reformarbejdet på dette område, eftersom dansk økonomi fortsat har været og ifølge prognoserne vil være karakteriseret af relativt lav vækst i historisk sammenligning. Derfor bør vækstpolitikken gå på to ben. Den skal både øge produktiviteten og beskæftigelsen via nye reformer. Produktiviteten kan eksempelvis øges gennem lavere selskabsskat, deregulering af fx taxibranchen og planloven. En deregulering af planloven vil øge konkurrencen indenfor detailhandlen, blandt andet ved at tillade hypermarkeder (meget store supermarkeder på typisk m 2 ). Og uanset Danmarks velstandsplacering i forhold til andre lande, er der en lang række lavthængende reformfrugter i dansk økonomi, som kan løfte vækstpotentialet i de kommende år. Sådanne reformer kan løfte BNP med 100 mia. (5 pct.) og beskæftigelsen med personer i Se CEPOS-notat Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers potentiale 15 mia. kr., 25. august 2016 CEPOS Landgreven 3, København K

5 Tabel 1. Velstand, produktivitet og arbejdsindsats, 2015 BNP pr. indbygger, US dollars = BNP pr. arbejdstime x Arbejdstimer pr. indbygger 1 Luxembourg Luxembourg 95,1 1 Sydkorea Irland Irland 91,9 2 Luxembourg Schweiz Norge 82,4 3 Island Norge Belgien 72,1 4 Schweiz USA Danmark 69,7 5 Japan Holland USA 68,3 6 Mexico Østrig Frankrig 67,6 7 Israel Danmark Holland 67,2 8 New Zealand Tyskland Tyskland 66,6 9 Estland Sverige Schweiz 65,7 10 Canada Island Østrig 61,9 11 Tjekkiet Australien Sverige 60,5 12 Chile Belgien Finland 56,5 13 Letland Canada Australien 55,5 14 Australien Finland Italien 53,6 15 Polen Storbritannien Storbritannien 52,4 16 Portugal Frankrig Spanien 51,6 17 USA Japan Canada 50,8 18 Østrig New Zealand Island 47,7 19 Storbritannien Italien Japan 43,1 20 Sverige Israel New Zealand 42,4 21 Slovenien Spanien Slovenien 41,5 22 Ungarn Sydkorea Israel 41,2 23 Norge Tjekkiet Slovakiet 40,8 24 Grækenland Slovenien Tjekkiet 39,2 25 Finland Slovakiet Portugal 36,0 26 Irland Portugal Grækenland 34,9 27 Holland Estland Ungarn 34,4 28 Slovakiet Polen Tyrkiet 33,2 29 Tyskland Ungarn Estland 33,0 30 Danmark Grækenland Sydkorea 32,0 31 Italien Letland Polen 31,8 32 Spanien Chile Letland 29,1 33 Belgien Tyrkiet Chile 27,0 34 Tyrkiet Mexico Mexico 20,0 35 Frankrig 607 Anm.: BNP i løbende priser, løbende købekraftspariteter (PPP). Der mangler data for arbejdstimer for Island, Polen, Tyrkiet og New Zealand i år For disse lande er det lagt til grund, at antal arbejdstimer i 2015 svarer til niveauet i 2014, herunder ved beregning af produktivitet. CEPOS Landgreven 3, København K

6 Lav arbejdstid skyldes ikke blot højt velstandsniveau Umiddelbart kunne det indvendes, at den lave arbejdsindsats i Danmark blot er et resultat af, at vi er relativt velstående og har valgt at veksle en del af velstanden til mere fritid. Men når man ser på de 10 mest velstående lande, har Danmark den laveste arbejdstid af alle disse lande, jf. tabel 2. Dvs. selv når man betragter de mest velstående lande, har danskerne en meget lav arbejdstid. Tabel 2. Velstand, produktivitet og arbejdsindsats - de 10 mest velstående lande, 2015 BNP pr. indbygger, US dollars = BNP pr. arbejdstime x Arbejdstimer pr. indbygger 1 Luxembourg Luxembourg 95,1 1 Luxembourg Irland Irland 91,9 2 Schweiz Schweiz Norge 82,4 3 USA Norge Danmark 69,7 4 Østrig USA USA 68,3 5 Sverige Holland Holland 67,2 6 Norge Østrig Tyskland 66,6 7 Irland Danmark Schweiz 65,7 8 Holland Tyskland Østrig 61,9 9 Tyskland Sverige Sverige 60,5 10 Danmark 703 Anm.: BNP i løbende priser, løbende købekraftspariteter (PPP). CEPOS Landgreven 3, København K

7 Appendiks: En alternativ opgørelse af produktivitet Det danske produktivitetsniveau over tid relativt til andre lande måles af fx regeringen 3 og vismændene 4 i løbende priser med såkaldte løbende købekraftskorrektioner (se boks 1 nedenfor om købekraftskorrektioner). Med denne metode indhentede Danmark stort set USA mht. produktivitetsniveau i 1995, ligesom Danmark i 2015 faktisk har et lidt højere produktivitetsniveau end i USA, jf. den stiplede linje i figur 4. Dvs. siden 1995 har der med denne metode ikke været nogen trendmæssig nedgang i produktiviteten ift. USA. Ifølge Produktivitetskommissionen er regeringens og vismændenes metode brugbar til at måle produktivitetsniveauet i et givet år f.eks. i Til gengæld er den ikke velegnet til at analysere udviklingen over tid, blandt andet fordi ændringer i købekraftskorrektionen dækker over rent tekniske forhold, der ikke har nogen økonomisk fortolkning 5 : Til gengæld er der ingen meningsfuld fortolkning af en ændring i købekraftfaktoren over tid For det første ændrer metodikken og de produkter, undersøgelsen indeholder, sig fra år til år, og det kan medføre store udsving i købekraftfaktoren, som ikke har nogen økonomisk fortolkning... På den baggrund anbefalede Produktivitetskommissionen at beregne produktivitetsniveauerne ved at tage udgangspunkt i niveauet i et enkelt år baseret på dette års priser og købekraftskorrektion (nedenfor er anvendt 2015 som udgangspunkt) og ud fra dette niveau beregne produktivitetsniveauet for de øvrige år med baggrund i den reale produktivitetsvækst inkl. bytteforholdsforbedringer. Anvendes denne metode, nåede det danske produktivitetsniveau ca. 10 pct. over USA's niveau i 1995, jf. den fuldt optrukne linje i figur 4. Siden 1995 har der været en trendmæssig nedgang i det danske produktivitetsniveau relativt til USA, særligt frem til starten af 00erne. Det ændrer dog ikke på produktivitetsniveauet i 2015, hvor vi ligger lidt over niveauet i USA. De to metoder giver dermed anledning til et meget forskelligt billede af udviklingen i produktivitetsniveauet i Danmark relativt til USA siden Med regeringens og vismændenes metode er der ikke nogen trendmæssig nedgang i den danske produktivitet ift. USA siden tværtimod. Med Produktivitetskommissionens metode har Danmark oplevet en relativ nedgang i forhold til USA på ca. 10 pct. Begge metoder finder dog, at produktivitetsniveauet i 2015 ligger lidt over niveauet i USA. 3 Kilde: Redegørelse om Vækst og Konkurrenceevne, februar Kilde: De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår Kilde: Produktivitetskommissionen, Baggrundsrapport: Nye data og alternative opgørelsesmetoder, marts 2014 CEPOS Landgreven 3, København K

8 Figur 4. Danmarks produktivitetsniveau relativt til USA, (USA=100) 120 Indeks, USA= Metode anvendt af regeringen samt vismændene Produktivitetskomissionens metode Anm.: Metoden, der anvendes af regeringen og vismændene, anvender OECDs opgørelse af BNP pr. time opgjort i løbende priser og løbende købekraftskorrektioner. Produktivitetskommissionens metode tager udgangspunkt i produktivitetsniveauet i 2015 som beregnet med regeringens og vismændenes metode. Herefter er den reale produktivitetsvækst inkl. bytteforholdseffekter (jf. figur 3) anvendt til at beregne niveauerne tilbage i tid. Den metode, som både regeringen og vismænd anvender, antager at ændringer i købekraftskorrektion over tid er et resultat af faktiske prisændringer. Men som Produktivitetskommissionen anfører, jf. ovenfor, har ændringer i købekraftskorrektion over tid ikke nogen økonomisk fortolkning. Ser man fx på prisudviklingen for BNP (BNP-deflatoren), har prisudviklingen været omtrent ens i Danmark og USA, idet priserne kun er vokset med 1 pct. mere i Danmark ift. USA set over hele perioden siden Købekraftskorrektionen indikerer derimod, at priserne skulle være faldet med 17 pct. i Danmark ift. USA, jf. figur 5. Dette prisfald på 17 pct. indgår som en tilsvarende velstands- og produktivitetsstigning i Danmark ift. USA med regeringens og vismændenes metode, jf. boks 1 nedenfor. Men altså på et forkert grundlag, og som ikke kan genfindes i fx prisudviklingen for BNP og derfor ikke bør lægges til grund for en vurdering af velstands- og produktivitetsudviklingen. CEPOS Landgreven 3, København K

9 CEPOS Figur 5. Prisvækst i Danmark ift. USA, ,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,0-12,0-14,0 Pct. 1,0-16,0-18,0-16,8 PPP BNP-deflator Ser man nærmere på købekraftskorrektionen, fremgår det, at der sker et brat fald for Danmark (ift. USA) i perioden , jf. figur 6. Fra 2005 til 2011 falder købekraftskorrektionen således med 13 pct. ud af det samlede fald på 17 pct. i årene Dette indikerer også, at ændringerne ikke er drevet af den faktiske prisudvikling, men forårsaget af tekniske forhold i opgørelsen af købekraftskorrektionen. Figur 6. PPP, Danmark ift. USA 9,0 8,8 8,6 8,4 8,2 8,0 7,8 7,6 7,4 7,2 7,0 PPP Fra 1995 til 2015: Samlet fald i PPP på ca. 17 pct. (DK ift. USA) Fra 2005 til 2011: Fald i PPP på ca. 13 pct. (DK ift. USA) Kilde: OECD CEPOS Landgreven 3, København K

10 Boks 1. Købekraftskorrektion: Sammenligning af velstand og produktivitet på tværs af lande Når man skal sammenligne velstands- og produktivitetsniveauer på tværs af lande, har man brug for at kunne udtrykke prisniveauet i en fælles enhed, fremfor i fx kroner og dollars. Det kan fx gøres ved brug af valutakurser. Brug af valutakurser har imidlertid den ulempe, at de kan være relativt volatile, og at disse udsving typisk ikke er et udtryk for ændringer i velstand. Derfor foretrækkes det typisk at lave velstandssammenligninger ved brug af såkaldte købekraftspariteter, herefter forkortet PPP (Purchasing Power Parities). Et simpelt eksempel kan illustrere ideen med PPP: Betragt 2 økonomier, Danmark og USA. Danmark har et BNP på kroner pr. indbygger, mens USA har et BNP på USD pr. indbygger. Der er kun 1 vare i begge økonomier, nemlig mælk. I Danmark koster 1 liter mælk 8 kroner, mens 1 liter mælk i USA koster 1 dollar. Forholdet mellem kroner og dollar mht. prisen på mælk er 8/1=8, dvs. det danske BNP pr. indbygger skal divideres med 8 for at kunne sammenlignes med det amerikanske velstandsniveau: BNP pr. indbygger DK = = USD Dvs. i dette eksempel er det amerikanske velstandsniveau ( USD pr. indbygger) højere end det danske velstandsniveau ( USD pr. indbygger). Illustration af problem ved anvendelse af PPP over tid Som nævnt i hovedteksten, bør velstands- og produktivitetsudviklingen over tid ikke måles ved at anvendelse af ændringer i købekraftskorrektioner. Herunder fremgår et simpelt eksempel, der kan illustrere problemet. Der tages udgangspunkt i ovenstående eksempel, hvor købekraftspariteten er 8, BNP pr. indbygger er kr., svarende til USD. Herefter sker der det, at købekraftspariteten som følge af tekniske forhold (som fx i årene for Danmark) nedjusteres fra 8 til 7,5, dvs. prisniveauet opgøres til at være faldet i Danmark ift. USA. Når man beregner BNP pr. indbygger omregnet til købekraftskorrigerede USD, vil dette indgå som en velstands- og produktivitetsstigning, således at BNP pr. indbygger øges fra USD til USD: BNP pr. indbygger DK = ,5 = USD Hvis ændringerne i PPP (købekraftskorrektionen) alene skyldes tekniske forhold, får man altså fejlagtigt indregnet ændringen i PPP som vækst i Danmarks velstand ift. USA. CEPOS Landgreven 3, København K

11 Generelt om produktivitetsniveauer En af forklaringerne på det høje danske produktivitetsniveau kan være de relativt høje indkomstoverførsler samt den relativt høje aftalte mindsteløn i Danmark. Det indebærer at flere lavproduktive personer holdes ude af det danske arbejdsmarked sammenlignet med andre lande, herunder USA. Derudover er der generelt usikkerhed om opgørelsen af antal arbejdstimer på tværs af lande, og dermed også om produktivitetsniveauet, som anført af Produktivitetskommissionen. Det medfører at sammenligning af niveauet for antal arbejdstimer og produktivitet er mere usikkert end udviklingen over tid. En proxy for at den lave arbejdstid pr. indbygger for Danmark er relativt korrekt opgjort, er at Danmark også er det land, der har 3. flest feriedage ud af 20 EU-lande. Samtidig har Danmark den næstlaveste overenskomstbestemte ugentlige arbejdstid blandt 20 EU-lande 6. 6 Kilde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, februar 2016, regeringen CEPOS Landgreven 3, København K

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN

KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN KAPITEL III DANSK VÆKST SIDEN KRISEN III.1 Indledning BNP i fortsat lavere end før krisen blev som de fleste andre vestlige lande ramt af et markant økonomisk tilbageslag i 2008-09. De foregående år var

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Nye data og alternative opgørelsesmetoder

Nye data og alternative opgørelsesmetoder Nye data og alternative opgørelsesmetoder Produktivitetskommissionsrapport nr. 2 DANMARKS PRODUKTIVITET NYE DATA OG ALTERNATIVE OPGØRELSESMETODER 4 1.1 Det overordnede problem og revisioner i nationalregnskaberne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere