2. Konkurrenceuligheden mellem dagblade og magasiner, som følge af 0-moms støtten og distributionsstøtten skal udlignes.

Transkript

1 Indledning Dansk Magasinpresses Udgiverforening har modtaget Mediestøtteudvalgets oplæg til høringssvar, og foreningens synspunkter og holdninger til det fremlagte materiale kan opsummeres i følgende punkter: 1. Fastprissystemet på aviser og magasiner skal opretholdes, eftersom de samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser ved en ophævelse er ødelæggende. 2. Konkurrenceuligheden mellem dagblade og magasiner, som følge af 0-moms støtten og distributionsstøtten skal udlignes. 3. Dagbladenes indhold som konkurrerer med magasinbranchen skal ikke være støtteberettiget 4. Magasiner, som er i direkte konkurrence med de ikke-støttede magasiner i markedet, skal produceres selvstændigt og uafhængigt af aviserne. 5. Ingen afgift på det frie ord 6. En fremtidig støtte skal være objektiv og ikke være platformsafhængig. I det følgende uddybes ovenstående punkter. Magasinpressen og mediestøtten Dansk Magasinpresses Udgiverforening (DMU) har adskillige gange gjort opmærksom på, at den nuværende mediestøtte ikke er tidssvarende og stærkt konkurrenceforvridende. Den nuværende mediestøtte er et kludetæppe, som har skabt en konkurrencesituation, som i urimelig grad tilgodeser dagspressen. Den eksisterende mediestøtte bygger på forældede og vilkårlige skatteregler, og forhindrer en fri og sund konkurrencesituation på mediemarkedet. Denne konkurrenceforvridning er de senere år blevet stedse mere synlig og urimelig, i takt med at dagspressen i sin offensive produkt-udvikling konsekvent har satset på magasinpressens traditionelle stofområder. Dette er sket via lancering af en bred vifte af magasin-tillæg, der i emnevalg (mode, bolig, mad, livsstil, camping, ferie m.fl.) ligger langt fra det redaktionelle indhold, som i folkestyrets ånd oprindeligt var grundlaget for vedtagelsen af avisernes 0-moms

2 ( Der lægges vægt på, om publikationen læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, om den henvender sig til en videre, almen kreds af læsere, og om den behandler et bredt emneområde ). Godt nok producerer dagbladene nyheder, men har ikke længere tag i sin målgruppe på print, hvilket bevirker at dagbladenes indhold i stadig højere grad fokuseres på interessestof som er i konkurrence med magasinerne. Den indlysende baggrund for dagspressens bevidste branchegllidning over mod magasinpressen og stigende interesse for magasinlignende tillæg er at gøre aviserne mere attraktive for kvinder og dermed at opnå en større andel i magasinpressens oplag, læserskare og traditionelle annoncemarked. Dette er også i betydeligt omfang lykkedes. Magasinpressen modtager ingen støtte overhovedet, idet magasinerne er belagt med 25 % moms og siden 2004, hvor portostøtten bortfaldt, har magasinerne ej heller modtaget nogen form for distributionsstøtte. Magasinpressen i et samfundsmæssigt perspektiv Magasinpressen repræsenterer en vigtig del af folkeoplysningen i Danmark. I kraft af sin betydelige udbredelse og mangfoldighed bidrager magasin-pressen væsentligt til konsolideringen af en national bevidsthed og identitet. Hver uge er mere end halvdelen af den danske befolkning i kontakt med de danske ugeblade, og på månedsbasis er mere end 83 % af den danske befolkning i kontakt med danske ugeblade/magasiner. Det vidner om mediegruppens store udbredelse og stærke position i den danske befolkning. Inden for områder som sundhed, medicin, mad, bolig og mode er magasiner ofte danskernes foretrukne informationskilde. Derudover giver magasinpressens artikler læserne mulighed for at bekræfte og udvikle sig selv på personlige og faglige områder af betydning for deres fysiske og psykiske velvære. Desuden er familiens trivsel og sundhed i høj grad i centrum for magasinpressens artikelvalg, lige som motion, sundhed og livsstilsorienterede emner i stigende omfang præger nylanceringerne. En ofte overset funktion hos magasinpressen er dens bidrag til at opretholde læsefærdighederne i visse socialt svage befolkningsgrupper, herunder også indvandrerkvinder, som ofte lever et mere socialt isoleret liv, når det gælder forståelsen af den danske kvinde- og familiekultur. Utallige læserkontakter vidner om magasinpressens positive funktion på dette, ofte oversete, område. Bortset fra TV-mediet er magasinpressen den mediegruppe, der har den mest alsidige og direkte kontakt til de unge aldersklasser og som i en positiv og lettilgængelig form er tilpasset de unges sprog, selvopfattelse og interesser. Det er karakteristisk for magasinpressen, at stort set samtlige nylanceringer i dag sker som måneds- eller kvartalsblade og ikke som ugeblade. Disse måneds- eller kvartalsmagasiner er 2

3 karakteriseret ved at have meget specialiserede emner, som appellerer til fordybelse og ny viden (f.eks. psykologi, historie, privatøkonomi, videnskab, mode, havestof, it, design, motion, sundhed, boligindretning, m.v.). Momsen Dagbladenes 0-moms blev indført i 1967 i forbindelse med momsens indførelse. Begrundelsen for 0-momsen var, at man ville sikre, at danskerne havde adgang til nyheder ud over de beskedne nyheds-udsendelser som DR leverede og at klæde befolkningen på til at deltage i den demokratiske proces (Indtil 1964 var aviserne også leverandører af nyheder til DR / Pressens Radioavis. TV s selvstændige nyhedsudsendelse, TV-Avisen kom i 1965). Danmark havde med EUs 6. momsdirektiv fået tilladelse til at bevare 0-momsordningen som en særordning for aviserne. Der er ikke mulighed for at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, idet man ellers vil risikere at EU-Komissionen vil kræve, at særordningen skal ophæves. Der er dog mulighed for at indføre en ny særordning med eksempelvis 5 % moms eller mere. I den forbindelse er det værd at bemærke, at da Sverige indførte ensartet moms (6%) på trykte medier, medførte dette ikke den avisdød, som dagbladsbranchen havde forudsagt. For at opnå 0-moms skal en publikation, efter skattemyndighedernes vurdering, i overvejende grad være redigeret med aktuelt nyhedsstof for øje og henvende sig til en bred læserkreds med et bredt emneområde. Magasinpressen har altid betalt moms af bladsalget, idet uge- og månedsbladene efter skattemyndighedernes skøn er underholdning. Egentlig en grotesk situation, at det er overladt til skattemyndighederne at vurdere, hvornår et medie er det ene eller andet, og objektivitet har det intet med at gøre, hvilket eksemplet med Nyhedsmagasinet Fokus viser. Bladet, der blev lanceret af Aller Press i 2006 og i høj grad var baseret på aktuelle reportager, blev underkendt af skatte-myndighederne, da man, på lige fod med dagbladene, søgte om 0-moms. Denne afgørelse appellerede Aller Press siden til Østre Landsret, hvor dommen i marts 2009 gav Aller medhold. En af grundsætningerne i EU s erhvervspolitik, og dermed også i den danske er, at offentlige støtteordninger ikke må virke konkurrence-forvridende. Ikke desto mindre producerer en række landsdækkende dagblade, under dække af deres eksklusive 0-moms, i stadigt stigende omfang tillæg, som markedsføres som renlivede kopier af en række magasiner, hvis salgspris belastes med 25 % moms. I denne forbindelse skal her blot peges på Ekstra Bladets, Berlingske Tidendes, Børsens, Politikens og Jyllands-Postens konsekvente satsning på magasintillæg. Urimeligheden i den nuværende danske momspolitiks forskelsbehandling af magasinpressen og dagspressen kan ses af tabellen på næste side. 3

4 Momssatser for magasiner og aviser i udvalgte EU lande Land Magasiner Aviser Danmark 25 0 Belgien 0 0 Finland (løssalg) Finland (abonnement) 0 0 Frankrig 2,1 2,1 Holland 6 6 Storbritannien 0 0 Sverige 6 6 Tyskland 7 7 Som det fremgår, er Danmark det eneste land i EU, som på momsområdet forskelsbehandler magasinpressen og dagspressen. De øvrige EU-lande har fælles momssatser for de to mediegrupper. I det hele taget har der siden starten af 90erne været en tydelig tendens til, at de landsdækkende og 0-moms støttede aviser i deres weekendudgaver satser på de bløde værdier og har lagt en del af avisens familie-, bolig-, mode- og bilstof over i lørdags- og søndagsavisernes magasintillæg. Disse dagblades weekendudgaver fremstår derfor med et tydeligt magasinpræg og således også som klare konkurrenter til magasinpressen. Det være sig redaktionelt såvel som på annoncesiden. Den konkurrencemæssige forskelsbehandling var Medieudvalget opmærksom på allerede i 1996, hvor man i sin betænkning nr. 1320, Medierne i demokratiet (side 239) bl.a. skriver: Det er også ganske klart, at dagspressens indhold gennem opdeling i sektioner og mere af det såkaldte livsstilsstof, har bevæget sig ind på magasinpressens område. Dele af magasinpressen og fagpressen har på den anden side fået større betydning som opinionsmedier, bl.a. ved, at de har fået større aktualitetspræg og indholdsmæssigt har ændret sig i retning af, at flere social- og samfundsspørgsmål tages op til behandling. Det er ligeledes klart, at de elektroniske medier får en stadig mere central rolle som formidlere af nyheder, opinioner, samfundsdebat og kultur. Medieudvalgets principielle holdning er i denne sammenhæng, at alle danske medier, fordi de hver på sin måde er en del af den demokratiske debat og bidrager til den kulturelle og sociale udveksling i samfundet, så vidt muligt bør stilles lige gunstigt. Medieudvalget mener således, at det bør undgås at beskatte, hvad man højtideligt kalder det frie (udvalgets kursivering) ord. I Skattekommisionens udspil fra februar 2009 er der ligeledes en klar holdning til den urimelige effekt af dagbladenes 0-moms: Efter gældende momsregler er der en nulsats for aviser. Det vil sige, at udgiverne er momspligtige, men skal betale 0 pct. i moms af avissalget og har fradragsret for momsudgifterne på 4

5 indkøb. Ordningen fungerer som en støtteordning for de trykte medier og er således konkurrenceforvridende i forhold til andre momsbelagte medier, herunder elektroniske aviser og andre trykte medier. Nulsatsen kan således begrænse overgangen til elektroniske medier. Det er ikke hensigtsmæssigt at anvende momssystemet til denne form for støtte. Den samme momsmæssige urimelighed gør sig gældende på nettet, såfremt betalings-websites fra magasinpressen skal konkurrere med betalings-websites fra dagspressen. F.eks. opererer Børsens website med 0-moms for Børsens abonnenter, medens et eventuelt betalings-website fra magasinpressen skal pålignes moms. Den massive mediestøtte til dagbladene anvendes desuden til at produktudvikle inden for nye mediegrupper. Senest har Berlingske Media lanceret bilmagasinet, AUTO BILD BILEN, som godt nok betaler moms af bladsalget, men nyder godt af den indirekte mediestøtte Berlingske Media modtager på dagbladene. Det nye bilmagasin skrives nemlig af de journalistiske kræfter som sidder på dagbladenes bilredaktion, og således anvendes mediestøtten til Berlingske Medias dagblade på, at konkurrere med fritstående mediehuse, som må finansiere bilmagasiner uden mediestøtte. Denne udvikling er særligt bekymrende for magasinpressen, og der bør indføres meget klare regler for den type produkter fra mediestøttede virksomheder, som konkurrerer med ikke-mediestøttede virksomheder. Sådanne blade skal produceres helt selvstændigt og uafhængigt af aviserne. Dansk Magasinpresses Udgiverforening mener, at det kommende medieforlig bør løse den konkurrenceforvridende momsforskel mellem medierne, og således Indføre en momssats på 5% eller mere som stiller medierne lige Alternativt nedbringe momssatsen på de medier som ikke nyder godt af 0-momsen Distributionsstøtten Siden 1. marts 2004 har magasinpressen ikke modtaget nogen form for porto- eller distributionsstøtte, hvilket står i skærende kontrast til dagbladene, som godt nok mistede deres portostøtte, men som så omgående blev kompenseret med en distributionsstøtte på 380 mio. kr. om året. Post Danmark har i mange år udnyttet sin dominerende position til at hæve sine priser betydeligt. Først fra 1. januar 2007, hvor det norskejede CityMail etablerede sig i Danmark, fik Post Danmark en reel konkurrence, når det gjaldt omdeling af magasinpressens produkter, idet Bladkompagniet kun benyttes i begrænset omfang og kun i Hovedstadsområdet. Grundet den manglende postliberalisering besluttede ejerne bag CityMail at lukke sit danske selskab med udgangen af 2009, og således har udgivere af magasinprodukter på det danske marked ikke længere alternative udbydere til Post Danmark, hvilket har betydet et højere 5

6 prisniveau for omdeling af magasiner. Prisniveauet for omdeling af magasiner i Danmark er i øvrigt væsentlig højere end i vores nabolande. Dansk Magasinpresses Udgiverforening mener at den fremtidige distributionsstøtte bør defineres på mere objektive og mindre smagsdommeragtige kriterier end tilfældet er i dag. Det er for magasinpressen uforståeligt at danske magasiner skal være afskåret fra distributionsstøtte med tanke på magasinernes samfunds-mæssige betydning. Fastprissystemet I forudsætningerne for Mediestøtteudvalgets arbejde hedder det bl.a.: At det skal lægges til grund, at undtagelsesbestemmelsen i konkurrenceloven, der giver bladudgivere af aviser, ugeblade og magasiner ret til at bestemme forhandlernes udsalgspris, ophæves. Udvalget har dog valgt at konsekvensbehandle effekten af undtagelses-bestemmelsens ophævelse, og lade disse resultater indgå i den endelige udvalgsrapport. Dansk Magasinpresses Udgiverforening står aldeles uforstående overfor et politisk ønske om at ophæve bestemmelsen, da faste priser på netop aviser og magasiner har en lang række positive effekter: Faste priser bidrager til, at, der i Danmark opretholdes et vidtforgrenet forhandlernet også i udkantsområder, idet forhandlerne får leveret aviser og blade overalt i landet til ensartede priser. Og mange forhandlere fører derfor også et bredt sortiment af blade, hvilket er stærkt medvirkende til at sikre en bred distribution, eftersom de mange blade skaber en større omsætning. En ophævelse af fastprissystemet vil føre til en koncentration på titler og udsalgssteder, hvilket vil ramme udbredelsen af aviser og blade med lavt oplag, samt købsmulighederne generelt i udkantsområderne. Det er især de små samfund som vil blive hårdt ramt, da bladsalget både er en vigtig indtægtskilde og samtidig er med til at fastholde kunder og skabe trafik i de lokale butikker. Og med mindre der indføres bestemmelser for at de store detailhandelskæder ikke må udnytte deres dominerende position overfor mindre konkurrerende detaillister og udgivere, så vil en eventuel prisreduktion hos de store kæder kun bevirke en højere pris for befolkningen i udkantsområderne, hvis de overhovedet vil få adgang til bladene. I Danmark har man et unikt retursystem for aviser og blade som sikrer alle forhandlere, at ikke solgte eksemplarer kan returneres, og at forhandleren efterfølgende kun faktureres for det faktiske antal solgte blade. Uden et fastprissystem vil det være særdeles vanskeligt at opretholde salg hos de mindre forhandlere, og således vil befolkningen i udkantsområderne ej heller have samme adgang til det brede medie- og kulturudbud som resten af landet. De faste priser har også miljømæssige fordele, idet de faste priser og den tilhørende returret giver udgiverne mulighed for at regulere oplagene og herved optimere papir- og ressourceforbrug i forhold til forventet salg. 6

7 Og returbladene bliver genanvendt som fiberpulp til papkasser, ægge-bakker eller anden emballage. Hvis der ikke sker en systematisk retur-indsamling, vil mange usolgte aviser og magasiner ende i forbrændings-anlæggene som almindeligt affald, med en betydelig udledning af CO2 til følge. Faste priser på aviser, ugeblade og magasiner er helt normalt i mange europæiske lande, netop af hensyn til befolkningens lige adgang til det demokratiske og kulturelle udbud, samt at disse medier spiller en væsentlig rolle i opretholdelsen af befolkningens læsefærdigheder. En ophævelse af undtagelsesbestemmelsen vil ikke have nogen betydning for statskassen, da bestemmelsen er omkostningsneutral. Konsekvensen af en ophævelse af undtagelsesbestemmelsen vil på sigt blive, at en række magasiner må reducere udgivelserne eller helt lukke. Dermed risikerer det danske samfund at miste den mangfoldighed af magasiner, som er en væsentlig del af folkeoplysningen, vidensdelingen og underholdningen i det danske samfund. Dansk Magasinpresses Udgiverforening vil på det kraftigste opfordre politikerne til ikke at ophæve undtagelsesbestemmelsen, idet der reelt kun er negative effekter ved en sådan beslutning. Afsluttende bemærkninger Dansk Magasinpresses Udgiverforening har gennem årene gjort politikere og embedsmænd opmærksomme på, at mediestøtten i sin nuværende form er særdeles konkurrenceforvridende overfor magasinpressen. Den konkurrenceforvridning, som den nuværende mediestøtte i høj grad bidrager til, modvirker samtidig ønsket om en mangfoldighed og sund konkurrence i en medieverden, hvor medierne publicerer indhold på adskillige platforme. Medieverdenen er i hastig udvikling, med konstant tilsynekomst af nye digitale medier. En ny mediestøtte skal indrettes så den ikke er forældet samme dag den lanceres, og derfor må en fremadrettet mediestøtte baseres på væsentlig mere objektive kriterier end de nuværende, som i høj grad har prædikat af smagsdommeri. Sekundært må det sikres at støtten også reelt bliver anvendt på det område den er givet til, og ikke som i dag, hvor de mange millioner af støttekroner, som tilflyder bl.a. dagspressens store mediehuse, frit anvendes på alle medieplatforme og medieprojekter, og således i konkurrencemæssig sammenhæng kommer i spil overfor magasinpressen. Det vil uden tvivl være en fordel, hvis et fremtidigt medieforlig bliver administreret under et og samme ministerium (Kulturministeriet), idet den nuværende forskelsbehandling i mediestøtten givetvis kan føres tilbage til manglende overblik hos lovgiverne over de konkurrencemæssige konsekvenser af en vilkårlig skatte- og tilskudspolitik, når det gælder mediemarkedet. 7

8 DMU har forventning om, at det videre arbejde i mediestøtteudvalget resulterer i et oplæg, der anerkender den flermedialitet, som i dag præger mediemarkedet og som konkurrencemæssigt vil stille alle medier lige, uanset hvilken platform de publiceres på. For magasinpressen er det væsentligt, at den fremtidige mediestøtte eliminerer den konkurrence-forvridning, som især dagbladenes 0-moms og distributionsstøtte i dag skaber i forhold til magasinpressen. DMU mener ikke at det frie ord skal beskattes, uanset medieplatform, men skal det foregå, så skal medierne stilles lige. DMU forventer ligeledes at Mediestøtteudvalgets arbejde vil afspejle under hvilke forudsætninger det danske mediemarked kan udvikle sig, hvilke medietyper man samfundsmæssigt ønsker at skabe plads til, og således forholder sig til mangfoldigheden i medieudbuddet. I så fald vil rapporten kunne resultere i en frugtbar debat om der i fremtiden kun skal være plads til de medievirksomheder som modtager mediestøtte, eller om der skal skabes markedsmæssige konkurrencevilkår som gør det muligt for selvstændige medievirksomheder at operere i Danmark. Der er behov for nye tanker i relation til mediestøtten, og derfor er Dansk Magasinpresses Udgiverforening stadig voldsomt forundret over, at så store medievirksomheder som Egmont, Aller og Bonnier ikke har fået plads i Mediestøtteudvalget. Det er dybt urimeligt at så væsentlig en del af det danske mediemarked ikke er repræsenteret. 8