Indhold. Fra redaktionen. Udtryk nr. 6 - december Fra formanden... side 4. Temadag om stammen hos unge... side 5. Ringene breder sig...

Transkript

1 Indhold Fra formanden... side 4 Temadag om stammen hos unge... side 5 Ringene breder sig... side 7 Børnenes side... side 9 Efterårstræf i Svendborg... side 11 Stuttering, an Integrated Approach to its Nature and Treatment... side 12 Stammen og arbejdsmarkedet... side 14 Stuttering Prevented... side 18 Stuttering intervention - a Collaborative Journey to Fluency Freedom... side 20 Nyt fra bestyrelsen... side 22 Foreningsliv... side 24 Lokalkalender... side 25 Kalender... side 26 Fra redaktionen Dette vil være det sidste nummer af Udtryk fra min side, da jeg stoppper som redaktør. Det har været meget spændende, men også krævende at lave Stammebladet/Udtryk og jeg føler det er tiden at der kommer nye friske kræfter til. Tak til alle der har sendt artikler m.m. til bladet i de 7 år jeg har været redaktør. Nu udløses spændingen om hvem der skal have en æske med dejlig chokolade i år som tak for deres bidrag, artikler og billeder, til Udtryk i I år er de 6 udvalgte: Marie & Anni Skak Jensen, John Hald, Annie Ovesen, Jeanette Nielsen, Gerda & Kim Nielsen og Hermann Christmann. Husk at fortsætte med at sende artikler til Udtryk, det er altid spændende at læse hvad andre mener eller har oplevet. Lene Hansen Udtryk nr. 6 - december

2 Fra formanden Kære medlem Jeg har en god nyhed - flere og flere ønsker at støtte op om FSD ved at melde sig ind i foreningen. Støtten ses også ved deltagelsen i medlemsarrangementet november 1999 i Svendborg. Projektet Indsats over for stammen hos børn nærmer sig sin afslutning - projekt- leder Hermann Christmann er ved at sætte det sidste punktum i rapporten over projektet. Det har været spændende at være en del af det største projekt i foreningens historie; men jeg håber og tror ikke det bliver det sidste - der er i hvert fald brug for flere projekter. Hvornår skal vi til at betale for undervisningen? Hvornår bliver undervisningen liberaliseret? Vil det gavne os? Kom med dit synspunkt. Det er nogle af de spørgsmål man kan stille sig på baggrund af de beslutninger, der er truffet på for eksempel hjælpemiddelområdet eller på udliciteringen af ældreområdet. Hvornår holder det op? - En mors oplevelser med sin dreng der stammer Lourdes Aguirrebengoa, 56 sider, FSD forlag 1999 kr. 62,50 incl. moms (+ porto kr. 9,25) FSD boghandel, se bagsiden Jeg deltog i Undervisningsministeriets årlige konference Undervisning og Handicap. Her blev der givet en orientering om den nye lovgivning inden for specialundervisning. En af intentionerne bag loven er at der skal være et betydeligt større samarbejde mellem kommunerne og amterne for at strikke det rigtige tilbud sammen. Det lyder vældigt godt; men.... Erfaringen fra andre områder viser at det er at have hund og kat i samme hus. For at nævne noget helt andet, så har foreningen fået ny forlagsbestyrer. Valget faldt på Hermann Christmann. Hermann har - som jer sikkert alle bekendt - tidligere også været impliceret i foreningens forlagsvirksomhed f.eks. når foreningen skulle have udgivet nye udgaver af Lennart Larsson s pjecer. Glædelig jul og godt nytår Henrik N. Jensen Redaktør til UDTRYK søges! Se side 13 4 Udtryk nr. 6 - december 1999

3 Temadag om stammen hos unge Af Vibeke Olsen. Der blev holdt temadag hos Dansk Videnscenter for Stammen den 27. oktober 1999, for stammebehandlere. Der var mange spændende indlæg og der var mødt ca. 25 deltagere op. Et indlæg fra 23 årige Morten, som er stammer, gjorde stærkest indtryk på mig. Morten fortalte om sin skoletid, som bestemt ikke har været særlig let, men han er alligevel kommet langt. Det var rystende at høre Morten fortælle om sine afslag vedrørende uddannelse som falckredder og politibetjent, og man kunne næsten føle Mortens frustration over ikke at kunne gøre drøm til virkelighed. Morten havde styr på sin stammen, og under hele indlægget stammede han ikke. Snakker vi her om forskelsbehandling, diskriminering eller...? Der var også indlæg fra to forældre, som fortalte om deres meget forskellige oplevelser og problemer/løsninger i forbindelse med hjem, skole og behandling omkring stammen. Alligevel var der fælles træk, såsom at de unge isolerede sig, diverse undskyldninger for ikke at være sammen med andre, gemme sig bag computeren o.s.v. Fra Taleinstituttet i Århus var der en psykolog, der fortalte om sit arbejde med unge der stammer, men det er jo kun få stammere, der kommer så langt som til et Taleinstitut. De lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med skole og uddannelse af betydning for stammere fortalte en pædagogisk konsulent fra Undervisningsministeriet om. Det bliver ikke lettere at finde ud af loven nu, hvor kommunerne sandsynligvis selv skal stå for en større del af tale behandling/undervisning, hvis lov om specialundervisning gennemføres! UDEN KAMP ER DER INGEN HJÆLP, SÅ KÆMP!!!!! Det gælder alle stammere og ikke mindst forældre til stammebørn, søg og få den for jer bedste behandling/undervisning. Jeg deltog i denne temadag, fordi jeg skulle fortælle om hvordan FSD kan hjælpe de unge der stammer. Mit indlæg kan læses andet sted i bladet i lettere revideret udgave. En rigtig god dag for dem som var mødt op. Lidt lovhjælp Af Anders Johansen De lovændringer Vibeke Olsen henviser til vedrører Lov om folkeskolen s 20, i følge hvilken det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af børn og unge under 18 år... Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Dog skal amtsrådet, iflg. 20, stk. 2, sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Hvorvidt stammebørn kommer ind under stk. 2 eller de generelle regler tolkes forskelligt fra amt til amt og kommune til kommune. Her har Undervisningsministeriet, efter aftale med kommuner og amter, et lovforslag klart, der vil ændre visiteringskompetencen og takstsystemet. Disse regler må ikke forveksles med reglerne i Lov om specialundervisning for voksne. Udtryk nr. 6 - december

4 Indlæg fra temadag om stammen hos unge Ringene breder sig Af Vibeke Olsen Når der kastes en sten i vandet, så breder ringene sig! FSD s forældregruppe har i 6 år arrangeret weekends på Samsø for 3-10 årige børn der stammer og deres familier. Formålet med disse er : weekendens aktiviteter er bygget op omkring familien stammebarnet møder andre stammere at søskende møder andre stammebørn og deres søskende at forældre møder andre forældre, skaber kontakter, udveksler erfaringer og får viden. Og ringene breder sig Vores børn blev ældre, og vi kunne se at der skulle ske noget mere end Samsø. I 2 år er der så lavet weekend træf på Fyn for de årige der stammer, og der skal deltage én forælder. Forskellen fra Samsø, til Fyn er at give børnene mere selvstændighed, få et større ansvar for et vellykket træf, ikke slippe for opvasken, overvinde sig selv i større udfordringer, og er tænkt som et springbræt, så de er godt rustet til at komme videre med deres liv og måske mødes på Bornholm... og ringene breder sig For ca. 3 år siden var der nogle forældre der godt kunne tænke sig at der også var tilbud til unge. Det blev så til, at man også søgte penge i Socialministeriet, til en uges samvær på Bornholm for 6 unge der stammer. For at kunne lave disse træf år efter år, skal der være aktive forældre der vil være arrangører, altså påtage sig det arbejde, det er at få sådan et træf planlagt, være der som voksen støtte, lede og afvikle træffet, men bestemt også for at sætte debatter i gang omkring stammen. Forældregruppens koordinatorer som for tiden består af Carl Erik Peters-Lehm og jeg selv mødes en weekend i sept. med de forældre der har været med til at arrangere årets træf. Denne weekend arbejdes der bl.a. med at evaluere træffene, rette og udvikle håndbogen, som er et manuskript til afvikling af alle træffene. Denne håndbog er lavet for at have samling på alt, hvad der skal laves, ideer til hvad der kan laves, og hvem der gør hvad o.s.v. så nye arrangører ikke skal starte med Adam og Eva hvert år. Vi lytter til årets signaler. Nye ideer, bliver vendt, og nye projekter kommer til. Vi er meget kreative når vi er sammen... og ringene breder sig Som noget nyt vil vi prøve at samle alle arrangører for det kommende års træf én dag, med det formål : at de lærer hinanden at kende at forberede arrangørne bedst muligt at planlægge træffene konkret. Vores mål er at der altid er mindst en gammel arrangør med på hvert træf. Som I kan hører er planlægningen for næste års træf, allerede i fuld gang. MEN alt dette kan KUN gennemføres hvis vi får bevilget penge fra socialministeriet. I år var der 12 unge der havde tilmeldt sig til Bornholm træf, selvom der kun var plads til 6. Så vi fik flyttet nogle af pengene fra Samsø træffene, p.g.a. for få tilmeldinger, til Bornholm... og ringene breder sig For allerede nu er der så flere af de unge, der har været sammen på Bornholm, der er ble- 6 Udtryk nr. 6 - december 1999

5 Indlæg fra temadag om stammen hos unge De har brug for at kunne komme af med deres frustrationer, fortælle om deres følelser, og få noget tilbage de måske kan bruge vet 18 år, (de har indset værdien i at være sammen ) derfor er de nu i fuld gang med at lave et træf, bag hækken, samme sted og tid, som træffet for de unge under 18 år, så de har mulighed for voksen støtte. Det jeg vil sige med alt dette her er, at FSD og forældregruppen hjælper de unge der stammer med at give dem en ramme, hvor de kan : møde andre unge være sammen, på deres egne betingelser (uden for megen voksen indblanding) afprøve deres egne grænser udvikle selvtillid skabe selvstændig unge gensidig forståelse støtte hinanden i hverdagen.. og ringene breder sig Nogle af de unge, der har været sammen på Bornholm, er også i gang med at planlægge en internet brevkasse. FSD hjælper med at skaffe penge, og står til rådighed med hjælp og vejledning. Man vil kunne finde brevkassen via FSD s hjemmeside, når den kommer. Det har vist sig, at der er et behov for at kommunikere på tryk, for nogle af de unge, vi har kontakt med, har desværre ikke nogen forældreforståelse for deres kommunikations handicap. De har brug for at kunne komme af med deres frustrationer, fortælle om deres følelser, og få noget tilbage de måske kan bruge, og vi ved at de unge styrkes ved denne kontakt. Vi i FSD s bestyrelse tror at der er mange flere unge der stammer, der gemmer sig bag computeren, og dem vil man forhåbentlig kunne få kontakt med via en sådan brevkasse. Der er også planer om at oprette en telefonrådgivning, hvor unge kan snakke med unge... og ringene breder sig Der er til næste år planer (hvis der kan skaffes penge) om at lave nogle én dags ture, og måske en weekend, for at kunne samle de unge på andre tider end i sommerferien. Det er meningen at det skal være forskellige steder i landet, man mødes. Det er de unge der selv har givet udtryk for behovet. Så nu må vi se om det lykkes! FSD er hele tiden afhængig af: bevilling af penge personer der vil yde en indsats FSD har også telefon-forældre-rådgivning, der er ca. én henvendelse om ugen. Praktisk gøres det sådan her: ring til FSD s sekretær, som så formidler kontakten videre, og inden for 48 timer har man fået en kontakt med en som kan hjælpe, med råd og vejledning. Denne rådgivning kommer også de unge til gode. Jeg vil benytte denne lejlighed til at gøre opmærksom på den internationale stammedag som er den 22. oktober, hvis der er taleinstitutter og for PPR kontorer der vil markere denne dag fremover kan der søges støtte gennem FSD. FSD har også et projekt Tidlig indsats i gang, det er et projekt der støtter PPR kontorer i Vestsjælland og Nordjyllands amter, således at man bliver bedre til at vejlede og hjælpe dem der stammer og deres familier, også på Bornholm er der et projekt i gang. De små bliver også store engang. Der vil blive udsendt brev til alle taleinstitutter og PPR kontorer angående de forskel- Udtryk nr. 6 - december

6 Indlæg fra temadag om stammen hos unge En af de store visioner er at få en fuldtidsansat person, der skal tage ud og hjælpe og vejlede rundt omkring i landet lige træf der bliver arrangeret i år 2000, og selvfølgelig vil der blive annonceret i Udtryk. Vi vil bede jer om at hjælpe med at fortælle om disse træf, til dem der kunne have mulighed for at deltage. Man kan kun deltage på disse træf, hvis man er medlem af FSD, dette koster 70 kr. årligt Alle er velkomme som medlem af FSD - jo flere vi er, jo større kreativitet og aktivitet. FSD er vokset med ca. 400 medlemmer på 6 år, så nu er vi ca. 600 medlemmer. Før 1993 var der ingenting af alt dette jeg har fortalt jer om, så vi i FSD mener bestemt at ringene har bredt sig! En af de store visioner er at få en fuldtidsansat person, der skal tage ud og hjælpe, vejlede rundt omkring i landet. Det kan være på skoler, PPR kontorer o.s.v. som en slags stammeombudsmand.... og ringene bliver ved med at brede sig Vi i FSD s forældregruppe vil med glæde i dialog med jer talepædagoger, så kontakt os bare, vi er jo fælles om at ville det bedste for vores stammebørn. Arrangører til Sommertræf i år 2000 Planlægningen er i fuld gang, for FSDs træf der bliver afholdt på: Samsø: weekenden i uge 32 og 33, for stammebørn 3-10 år og deres familier. Fyn: weekenden i uge 33, for stammebørn år og én forældre. Bornholm: fra 17. juni til 24. juni, for unge stammere år, og for unge/voksne år. Træffene vil kun blive gennemført, hvis der bevilges penge fra Socialministeriet. Der skal findes forældrearrangører til træffene på Samsø og Fyn! Vi vil meget gerne opfordre til at du/i som forælder allerede nu vil overveje om du/i kunne tænke dig/jer at være medarrangør. Der stiles mod, at der er mindst tre forældre/par til hvert træf. Mindst ét af dem skal helst have været med, enten som arrangør eller deltaget i et træf. Som arrangør er man sikret en plads på træffet, men husk at tilmelde jer. Som arrangør får man en håndbog med alle praktiske oplysninger omkring træffet. Alle arrangører af årets træf, vil blive indbudt til en planlægningsdag, den 6. maj 2000 i Odense. Denne dag betaler FSD transport- og kostudgifter. Når træffene annoneres i Udtryk, vil der også være mulighed for at tilmelde sig som arrangør. Hvis du/i har brug for yderligere information så kontakt os endelig! Vi glæder os meget til at møde jer! Forældregruppens koordinatorer : Vibeke Olsen, Carl Erik Peters-Lehm, Udtryk nr. 6 - december 1999

7 Børnenes side Æseldyret Æslet undrer sig over at det eneste forslag til nyt navn for FSD er Foreningen for Stammen i Danmark. Æseldyr har en begrænset fantasi; men det mener nok at kunne finde på noget bedre. Æslet er glad fordi det har fået en hel side for sig selv, det burde det have hver gang - mener det. Men det er nu børnenes side det har fået. Der er nemlig ingen der er kommet med noget til den side som børnene blev lovet i Udtryk nr. 5, hverken billeder eller historier. Eller er stammen en truet taleart? Æseldyret er naturligvis ikke et rigtigt æsel - det ligner bare. Og det har fået lov at være anonymt, for at bevare illusionen. Udtryk nr. 6 - december

8 Efterårstræf i Svendborg Tekst og fotos: Anders Johansen De næsten 30 medlemmer der var mødt op til i Svendborg var et bredt udsnit af FSD s medlemsskare, fra Nordjylland til Bornholm, unge og ældre, gamle kendinge og helt nyindmeldte. Audiologopæd Anne Mainkvist holdt en workshop over emnet Stammen og omgivelserne, hvor deltagerne blev aktivt involverede, og lidt provokerede, bl.a med partnerøvelser både på det fysiske og psykiske plan. Hvilke fordele og ulember er der f.eks. ved at stamme? Tiden med sovesale er forbi på Svendborg Vandrerhjem, der ligger centralt og byder på mange og gode dobbeltværelser. 10 Udtryk nr. 6 - december 1999

9 Efterårstræf i Svendborg Camilla Legind fortalte om hvorledes hun havde oplevet det at stamme, forholdet til forældrene, de ting man gør for at kompensere for stammen og hvorledes hun havde startet en udvikling væk fra at lade sit liv styre af stammen. En vigtig del af FSD s medlemsarrangementer har altid været maden og det sociale samvær. Mødet i Svendborg var ingen undtagelse. Udtryk nr. 6 - december

10 Boganmeldelse Stuttering, an Integrated Approach to its Nature and Treatment Af Hermann Christmann Første udgave af denne bog udkom i 1991 med Peters og Guitar som forfattere og den indgår som en del af pensum på talepædagogstudiet på mange uddannelsessteder i Nordamerika. Det samme vil givet være tilfældet for den foreliggende bog, der har Barry Guitar som eneforfatter. Derfor, og fordi det er en god bog om stammen og stammebehandling, er den relevant for danske fagfolk på stammeområdet. Forfatteren har i mange år arbejdet med integration af de to meget anvendte metoder i stammebehandlingen Stuttering Modification (acceptmetoden, som den danske variant kaldes) og Fluency Shaping (som vi ikke har nogen mundret betegnelse for på dansk). Allerede i 1980 udgav han sammen med Peters en Pjece om emnet i Stuttering Foundation of America s udmærkede skriftserie. Barry Guitar, Stuttering. An Integrated Approach to its Nature and Treatment Baltimore 1998: Williams & Wilkins. ISBN: sider. Pris: GBP 33,97 inkl. forsendelse. Stammens natur Første del af den nye bog er en beskrivelse af stammens natur og de fakta, der findes om stammen. I et kapitel for sine synspunkter og tanker om stammen, som danner grundlag for den integrerede tilgang. Forskelle i temperament kan mulig- vis forklare, hvorfor nogle starter med en mild og andre med en hård og krampagtig stam- men Han mener, at atypiske neurale mønstre er en forudsætning for at stamme, men ofte er en yderligere forudsætning nødvendig, nemlig at stammeren har et temperament der reagerer på den ikke-flydende tale og gør den til stammen. Forskelle i temperament kan muligvis forklare, hvorfor nogle starter med en mild og andre med en hård og krampagtig stammen. Sekundære symptomer betragter Guitar som indlært adfærd, der efterhånden breder sig til hele stammerens tilværelse. En styrke ved bogen er, at forfatteren eksplicit skriver om, hvad stammebehandlerne (forfatteren selv og andre) tror om stammen (min fremhævelse). I et kapitel beskrives normal ikke-flydende tale og hvordan den adskiller sig fra stammen. Diagnose og behandling Bogens anden del beskriver bedømmelse (diagnose) og behandling af stammen på fire hierarkiske stammeudviklingstrin, som Guitar har opstillet: Borderline Stuttering, Beginning Stuttering, Intermediate Stuttering og Advanced Stuttering. Der er behandlingsovervejelser, som bl.a. omfatter diskussion af mål for behandlingen, herunder graden af flydende tale, om følelser og holdninger og om vedligeholdelse af behandlingsresultatet. Alle emner diskuteres på baggrund af de to hovedretninger og deres integration. I et kapitel gøres der grundigt rede for bedømmelse og diagnose, såvel af unge og voksne som skolebørn og førskolebørn. Herefter er der en række kapitler tilegnet hvert af de fire ovennævnte niveauer i stammehierarkiet. For hvert niveau er beskrevet Stuttering Modification-til- 12 Udtryk nr. 6 - december 1999

11 Stuttering, an Integrated Approach to its nature and treatment Afhængig af bedømmelse og diagnose bruger forfatteren den integrerede behandling der passer klienten bedst gange (bl.a. af van Riper, Bloodstein og Conture), Fluency Shaping-tilgange (bl.a. af Neilson og Andrews, Boberg og Kully, og R. Webster) og en integreret tilgang (Guitar, og - afhængig af stammehierarkiet - bl.a. Starkweather m.fl., Gregory og Campbell, Rustin, Cooper og Cooper, Wall og Myers). Afhængig af bedømmelse og diagnose bruger forfatteren den integrerede behandling, der passer klienten bedst, og som består af elementer fra Stuttering Modification og Fluency Shaping. Generelt er det forfatterens iagttagelse, at forskellen mellem Stuttering Modification og Fluency Shaping er størst ved avanceret stammen hos den voksne stammer. Jo yngre stammeren er, og jo mildere stammen er, desto mindre er forskellen mellem de to tilgange, og ved Borderline Stuttering er der næsten ingen forskel. Det er forfatterens erfaring, at de to tilgange ikke er antagonistiske. Som jeg allerede har skrevet, synes jeg, at det er en god bog. Den deler ikke verden op i enten-eller, men ser den som både-og. Bogen er også ret detaljeret i sin beskrivelse af behandlingsforløbene. Redaktør til UDTRYK Det er med vemod, jeg må meddele at dette nummer er det sidste nummer lavet af Lene Hansen og Anders Johansen. De har ønsket at trække sig tilbage, da de finder tiden er inde til at der kommer nye kræfter til. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne sige mange tak til Lene og Anders for den store arbejdsindsats de har ydet og for det store kvalitetsløft de har givet UDTRYK. Ovennævnte betyder så også at foreningen skal ud og søge efter en ny redaktion til UDTRYK. Indtil der er ansat en ny redaktør vil det være bestyrelsen der står for UDTRYK. Arbejdsopgaverne ved bladet er at stå for layoutet af bladet samt at stå for udvælgelsen af det redaktionelle stof i overensstemmelse med foreningens vedtægter samt at være med til at viderebringe stof fra og til bestyrelsen. Gerne også være den opsøgende part i at få artikler m.m. til UDTRYK. Samarbejdspartnere vil bl.a. være bestyrelsen, sekretæren, nedsatte udvalg m.fl. Foreningen honorerer jobbet med et beløb svarende til halvdelen af den ugentlige maksimale dagpengesats pr. nummer af UDTRYK (p.t. kr pr. nummer). Hvis du finder dig kvalificeret til ovennævnte job, så er du velkommen til at sende ansøgning bilagt relevante papirer til: FSD Foreningen for Stammere i Danmark, c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre. Eller FSD@FSD.dk Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest den 10. januar Henrik N. Jensen Formand annonce Udtryk nr. 6 - december

12 Stammen og arbejdsmarkedet Af Hermann Christmann Arbejdsgivere, der allerede har stammere ansat i deres virksomhed, er generelt mere positive overfor stammere, end arbejdsgivere, der ikke har stammere ansat. Det er et af de vigtige resultater af et projekt, som Dansk Videnscenter for Stammen (DaVS) har deltaget i. Projektet Har ikke stammere ansat Har stammere ansat Projektet Adgang til og forhold på arbejdsmarkedet for mennesker med epilepsi og mennesker, der stammer blev i forening gennemført i af Dansk Videnscenter for Stammen og Videnscenter for Epilepsi, og omfattede i alt tre delundersøgelser: Der var en undersøgelse af arbejdsgiveres holdninger til mennesker med epilepsi og mennesker, der stammer, og der var undersøgelse af stammeres, henholdsvis epileptikeres erfaringer fra arbejdsmarkedet. Der var således tale om et samarbejdsprojekt mellem de to videnscentre, hvor der var tilknyttet en projektmedarbejder fra hvert center, og hvor jeg udførte stammedelen af projektet. De to centerledere, fra DaVS var det Per Fabæch Knudsen, fulgte løbende med i arbejdet og fungerede bl.a. som sparrings- og diskussionspartnere. Denne artikel omtaler kun de resultater, der har med stammen at gøre. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kan stille samme krav Kan ikke stille samme krav Ved ikke Fig. 1 Kan man stille de samme krav til stammere som til normalt talende? Efterfølgende dannede projektets resultater baggrund for en informationsturne i foråret 1996, hvor jeg i alle amter informerede arbejdsmarkedets parter, Arbejdsformidlingen, ungdomsuddannelsernes studievejledere, stammebehandlere og stammere om projektets resultater. Møderne fandt som regel sted på amtets AF-region (i samarbejde med handicapkonsulenten) eller Taleinstitut, og gav som en sidegevinst en del presseomtale, såvel i den trykte presse som i radio og TV. Projektet tog, for stammedelens vedkommende, udgangspunkt i det pilotprojekt Voksne stammeres adgang til og forhold på arbejdsmarkedet, der også blev udført på Dansk Videnscenter for stammen. Undersøgelserne Virksomhedsundersøgelsen fandt sted blandt virksomheder i Fyns Amt, som i statistisk henseende ligner hele Danmark. Arbejdsformidlingen på Fyn var behjælpelig med rådgivning og med at udvælge de 1408 virksomheder, som fik tilsendt et spørgeskema. 721 virksomheder besvarede spørgeskemaerne, hvilket giver en svarprocent på 51,2. Virksomhederne blev 14 Udtryk nr. 6 - december 1999

13 Stammen og arbejdsmarkedet 21% har en eller flere gange fået afslag på et job på grund af stammen bedt om at svare på, om de havde kendskab til stammen, om de havde nogle ansatte, som stammede, hvilke jobtyper man kan udfylde når man stammer osv. Undersøgelsen blandt de stammende var det oprindeligt også tanken at begrænse til Fyns Amt. Det viste sig dog, at vi ikke kunne finde et tilstrækkeligt antal stammere på Fyn, derfor eftersøgte vi folk over hele landet via Stammebladet og Taleinstitutterne, som vi opfordrede til at fortælle deres klienter om projektet. Disse to tiltag resulterede i de allerfleste henvendelser. Ganske få stammere responderede på annoncer i ugeaviser på Fyn. I alt har 85 personer, 29% kvinder og 71% mænd, deltaget i undersøgelsen ved at besvare et spørgeskema. Der er altså tale om relativt mange kvinder i forhold til den generelt anslåede kønsfordeling blandt voksne stammere på ca. 1:4. Endvidere er der en stærk overvægt af relativt yngre mennesker, hvilket givetvis hænger sammen med rekrutteringsmetoden: medlemmer af stammeforeningen og stammere i behandling må anses for generelt at være yngre end befolkningsgennemsnittet. Har ikke stammere ansat Har stammere ansat Fig. 2 Reducerer stammen jobmuligheder i Deres virksomhed? Resultater 0% 20% 40% 60% 80% 100% Nej - stammen reducerer ikke jobmulighederne Ja - stammen reducerer jobmulighederne Ved ikke Stammernes svar Allerførst nogle tal fra stammernes besvarelse af spørgeskemaerne: 21% har en eller flere gange fået afslag på et job på grund af stammen, de fleste fik fortalt åbent, at afslaget skyldtes stammen. 37% har, i forbindelse med valg af erhverv og uddannelse, fået rådgivning, der tog hensyn til stammen. På undersøgelsestidspunktet var de 75% i arbejde, 17% var under uddannelse eller på pension. 73% af de ansatte er ansat i virksomheder, der har 20 ansatte eller derover. Virksomhedernes svar sammenholdt med, om de har stammere ansat eller ej Danmarks Pædagogiske Institut ydede bistand ved den statistiske behandling af spørgeskemaerne. Især virksomhedernes svar blev på den måde kombineret på mange måder, hvor en af de interessante var at sammenligne svarene fra de arbejdsgivere, der har stammere ansat, med svarene fra dem, der ikke har stammere ansat. DPI udførte også statistiske signifikanstests (c 2 - tests). 11% af virksomhederne angav, at de har en eller flere stammere ansat. Deres svar er i det følgende sammenlignet Udtryk nr. 6 - december

14 Stammen og arbejdsmarkedet De arbejdsgivere der har stammere ansat var hver gang de mest positivt indstillede med svarene fra de 89% af virksomhederne, der ikke har stammere ansat. I det følgende gengives virksomhedernes svar på fire spørgsmål om deres holdninger til mennesker, der stammer. Spørgsmål 1 til virksomhederne: Kan man stille de samme arbejdskrav til en person som stammer, som til en normalt talende med de samme kvalifikationer? På fig.1 ses, at 76% af dem, der ikke har ansat stammere, svarer ja til at man kan stille de samme krav, mens 84% af dem, der har ansat stammere, svarer ja. Henholdsvis 13% og 5% svarer Nej. De, der har stammere ansat, svarer altså mest positivt og mindst negativt. Sammenhængen er dog ikke statistisk signifikant (p=0.102). Spørgsmål 2 til arbejdsgiverne: Vil stammen reducere en persons mulighed for at få job i Deres virksomhed? Se fig. 2. Af de arbejdsgivere, der har ansat stammere, svarede 15% ja og 66% nej. 25% af dem, der ikke har ansat stammere svarede ja, mens 55% svarede nej. Også her svarer de, der har stammere ansat, mest positivt og mindst negativt. Men heller ikke her er sammenhængen signifikant (p=0.13). Har ikke stammere ansat Har stammere ansat Fig. 3 Kan stammere udfylde et udadvendt job? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kan udfylde et udadvendt job Kan ikke udfylde et udadvendt job Ved ikke Spørgsmål 3 til arbejdsgiverne: Mener De, at den person, der stammer, kan have en udadvendt funktion i virksomheden (f.eks. kundekontakt)? Af fig. 3. fremgår det, at der 65% af dem, der har en stammer ansat, der svarer ja, hvilket kun 47% af dem, der ikke har ansat en stammer, gør. I begge grupper er der ca. en Fjerdedel, der svarer nej. Med andre ord har den gruppe, der ikke har ansat en stammer, en meget højere ved-ikke -%. Dette er en generel tendens i undersøgelsen, jo mere man kender til stammen, desto mere tilbøjelig er man til at have en holdning. Dem, der har stammere ansat, svarer mest positivt. Sammenhængen er statistisk signifikant (p<0.005). Spørgsmål 4 til arbejdsgiverne: Mener De, at der er opgaver i Deres virksomhed, som personer, der stammer, ikke egner sig til at løse? Af fig. 4 fremgår, at af dem, der har ansat en eller flere stammere, svarer 35% ja og 57% nej. Af dem, der ikke har stammere ansat, svarer 43% ja og 47% nej. Igen er de arbejdsgivere, der har stammere ansat, mest positivt og mindst negativt indstillede. Men denne sammenhæng er dog ikke signifikant (p=0.271). 16 Udtryk nr. 6 - december 1999

15 Stammen og arbejdsmarkedet Flertallet af stammerne arbejdede i jobs som, ifølge en stor del af arbejdsgiverne, ikke var egnede til stammere Har ikke stammere ansat Har stammere ansat Fig. 4 Er der arbejdsopgaver i Deres virksomhed, som er uegnede for en stammer? Stammernes arbejdsområder De ovenstående svar kan sammenlignes med stammernes svar på spørgsmålet: Jeg arbejder som: Se fig. 5. Det ses, at i alt ca. 77% arbejder i jobs, hvor der kræves meget kommunikation. Kun 23 % arbejder i håndværksjob o.l., hvor det ofte antages, at man ikke skal snakke så meget. Konklusion 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja - nogle arbejdsopgaver er uegnede Nej - alle opgaver er egnede Ved ikke Flertallet af stammerne arbejdede i jobs, som ifølge en stor del af arbejdsgiverne ikke var egnede til stammere. De arbejdsgivere, som i forvejen havde en eller flere stammere ansat i deres virksomhed, var generelt mere Fig. 5 Stammernes arbejdsområder Professionelle erhverv/forskning Butik og anden service Sygepleje, socialog sundhedsvæsen Undervisning Administration, EDB-udvikling m.v. Ledelse Håndværk og fabriksarbejde positive overfor at ansætte stammere, end arbejdsgiverne, der ikke havde stammere ansat. Selv om der ikke altid er statistisk signifikans, så er de arbejdsgivere, der har stammere ansat, hver gang de mest positivt indstillede. Resultaterne fra undersøgelsen indikerer derfor, at de arbejdsgivere, der kender stammere, udøver mindre diskrimination overfor stammere på arbejdsmarkedet end de arbejdsgivere, der ikke kender en eller flere stammere. 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % Udtryk nr. 6 - december

16 Boganmeldelse Stuttering Prevented Af Hermann Christmann John var en mand, der stammede. Han var en af otte, som meldte sig frivilligt til, hvad de troede var et forsøg om indlæring. I virkeligheden var mændene udvalgt på grund af deres svære stammen. John blev sat sammen med en køn og venlig pige; han vidste ikke, at hun var medlem af forskerholdet. Forsøget gik - tilsyneladende - ud på at måle hvilke indtryk en person havde af en anden persons smag og præferencer. Den ene person skulle skrive sine indtryk af den anden ned, og når hun derpå læste det nedskrevne op for den anden person, skulle denne reagere hvis bedømmelsen ikke stemte. Det blev ved lodtrækning afgjort, at pigen skulle nedskrive sine indtryk af John. (På samme måde blev det i de andre syv tilfælde tilfældigvis ikke-stammeren, der skulle nedskrive sine indtryk af stammeren). De otte stammere blev inddelt i to grupper. De fire stammere i den ene gruppe skulle reagere ved at sige nej til deres bedømmere hvis bedømmelsen ikke passede, de fire stammere i den anden gruppe skulle give deres bedømmere elektriske stød af varierende styrke. Lige før forsøget kom John tilfældigvis til at overhøre en samtale, der afslørede, at pigen, som skulle bedømme ham, havde udtrykt noget meget negative og sårende meninger om ham. Det blev John godt sur over, han følte sig forrådt og trådt på, pigen havde jo tilsyneladende været så sød. Straf John var en af dem, der skulle give elektriske stød hvis bedømmelsen ikke passede, så da pigen havde fået sine elektroder på, fik hun hele armen, maksimalt elektrisk stød hele tiden. Pigen skar tænder, hendes øjne rullede, hun rallede og hun var nær ved at besvime. Det var selvfølgelig skuespil, pigen havde en skjult kontakt, som hun kunne afbryde strømmen med. Formålet med forsøget var at bestemme sammenhængen mellem stammen, vrede og gengældelse. Under forsøget fik stammerne deres blodtryk målt. De fleste af resultaterne var som forventet: Stammen øgede når mændene blev vrede, og den blev væsentligt reduceret når de kunne hævne sig ved at give elektriske stød. De fire, der kun kunne sige nej, fik ikke reduceret deres stammen, den øgedes tværtimod dramatisk. Det uventede resultat var, at dem der kun kunne sige nej fik deres blodtryk reduceret meget mere end dem, der gav elektriske stød. Stammen fungerer åbenbart som en bedre aggressions-ventil end selv åbenlyst aggressive handlinger. Denne hændelse bruger Perkins til at illustrere sin teori om stammens årsager. Johns stammen var, ifølge denne teorie, grundlagt i barndommen som følge af en forkert opdragelse. Efterspil Historien fik i øvrigt et efterspil for John. Fire måneder efter forsøget vågnede han op en morgen og var ude af stand til at stamme. Det betød virkelig en ændring. Den venlige, høflige, generte og tilbageholdende stammende John var nu ændret til den snerrende, vrede og aggressive flydende taler John, der røg op under loftet ved mindste anledning. Efter et par måneder indstillede der sig dog en balance med en socialt acceptabel adfærd. - Perkins skriver, at dette er beretningen om en af de meget få helbredelser, som han har oplevet. 18 Udtryk nr. 6 - december 1999

17 Stuttering Prevented Sekundærgevinsten (opmærksomhed) er, i følge Perkins, et vigtigt trin på vejen mod en stammer-karriere Men hvad var der galt med Johns opdragelse, siden han begyndte at stamme som barn? Der var det galt, at Johns mor godt nok sagde, at hun elskede ham, men ifølge John opførte hun sig ikke som om hun elskede ham. Opvækst Johns stammen er således opstået på baggrund af en dominanskonflikt. Det er et meget centralt punkt i den fremsatte teori. Ifølge Perkins er der tre årsager til stammen: Arvelighed (man arver f.eks. en evne til kun at kunne tale med en vis talehastighed uden at stamme), hjerneskade og - den mest sandsynlige årsag - en dominanskonflikt om det at være assertiv i en (kommunikations)-situation, at have kontrol over situationen (jeg bruger i mangel af bedre ordet assertiv i forskellige former i det følgende). De to første årsager gøres der ikke meget ud af i bogen, dem kan man nemlig endnu ikke gøre stort ved. Bogen omhandler dominanskonflikten og hvordan man kan hindre den i at opstå. Stammens rødder er skyhed og utryghed. Et barn fødes med visse personlighedstræk. Et af dem befinder sig på en skala fra assertiv til sky. Har barnet en tendens til at være sky eller tilbageholdende, skal forældrene være ekstra opmærksomme på dets behov for tryghed. Et trygt barn, uanset hvor sky det end måtte være, er ikke i fare for at stamme. Et barn bliver trygt, når forældrene reagerer på dets behov, når barnet har brug for det. Barnet lærer da, at det kan kontrollere sin egen verden, det lærer, at det kan vække vrede og få kærlighed når det har behov for det. Tryghed mindsker risikoen for at stamme. Kommunikationen begynder ved fødslen, til at begynde med har barnet kun et signalsystem, men det er et meget fundamentalt signalsystem, som har overlevet op gennem evolutionen. Kan barnet ikke få det system til at fungere, bliver dets tale således bygget på et skrøbeligt fundament. Barnet bliver da usikkert overfor de mennesker, det taler med, barnet mister kontrollen over samtale-situationen og det mister kontrollen over sin tale (det kalder Perkins Assertiveness-Conflict Stuttering), og det begynder at stamme. Opmærksomhed Hvis nu forældrene fortrinsvis giver barnet opmærksomhed, når det stammer, bliver stammen ubevidst et middel til at få opmærksomhed. Netop fordi det sker ubevidst, er stammeren ude af stand til at forhindre forløbet. Sekundærgevinsten (opmærksomhed) er i følge Perkins et vigtigt trin på vejen mod en stammer-karriere. En stammer er forfalden til sekundærgevinster. Utryghed Ethvert barn kan være utrygt, men det er ikke noget forudbestemt, det er et resultat af barnets opdragelse. De bedste forældre kan, uden at være skyld i det, opfostre utrygge børn. Problemet er, at forældrene er ude af stand til at tage sig af deres barn, når det har behov for det. I et tilfælde blev en mor indlagt med tuberkulose efter barnets fødsel. I et andet tilfælde kæmpede moderen for at få økonomien til at hænge sammen og passe den nyfødte samtidig med, at familien flyttede fra militærforlægning til militærforlægning under 2. verdenskrig. Begge familier fik senere flere børn, som alle blev trygge. Perkins gør meget ud af at fremhæve at stammen er ikke hvad du hører. Stammen er det, den stammende føler er stammen. Og stam- Fortsættes på side 20 Udtryk nr. 6 - december

18 Boganmeldelse Stuttering intervention - a Collaborative Journey to Fluency Freedom Af Hermann Christmann Bogen henvender sig såvel til studerende som til praktiserende stammebehandlere. Bogen består af fire dele med i alt 12 kapitler foruden appendiks. Første del udgøres af tre kapitler om stammens natur og fænomenologi samt et kapitel om andre taleforstyrrelser. Anden del starter med et kapitel om Personal Construct Theory og familiedynamik, der er et kapitel om tværdisciplinært arbejde og multikulturelle aspekter. Endelig er der et kapitel, der sammenligner Stuttering Modification og Fluency Shaping, og en kombineret anvendelse af de to tilgange skitseres. Del tre har overskriften bedømmelse og behandlingsstrategier, den omfatter tre længere kapitler (som udgør over 40% af bogens sidetal): Ét om førskolebørn, ét om skolebørn og ét om unge, voksne og gamle senior (over 55 år) stammere. Fælles er, at der udføres en meget grundig bedømmelse, der i sin tur danner basis for behandlingen. Behandleren I fjerde del kommer forfatteren ind på et emne, der ikke så ofte er fokus på, nemlig behandleren og behandlerklient-relationen. Med et citat fra Murphy og FitzSimons fra 1960:... den enkeltfaktor, Stuttering Prevented, fortsat men er:...når de mister kontrollen over deres tale, når de er ude af stand til at sige noget selv om de ved, hvad de vi sige. At være stammer Der er stor forskel på at stamme og at være en stammer. Der opereres f.eks. med begrebet linguistic stuttering hvor barnet bruger fyldord og gentagelser fordi det ikke kan komme i tanker om det ord, det vil sige. Disse børn vil sandsynligvis vokse fra deres stammen. At være en stammer, derimod, vil sige, at man opbygger sin tilværelse omkring sin stammen. Når barnet begynder at tænke på sig selv som en stammer, er stammen et værn omkring kæmpe-i-lænkerfantasierne. Stammen fremskaffer med andre ord resultaterne af at være assertiv ( jeg kan ) uden at stammeren risikerer noget ( min stammen hindrer mig i at vise, hvad jeg kan ). Forebyggelsen bygger på den ovenfor skitserede årsagsteori og opdeles i tre kapitler med overskrifterne. Stuttering Prevented, Stuttering Stopped og Stutterer Prevented og bevæger sig således fra de lettere til de sværere tilfælde. Da jeg anser Perkins årsagsteori for det mest opsigtsvækkende ved bogen, omtaler jeg ikke her forebyggelsestil- tagene, som i øvrigt er beskrevet ret omfattende og detaljeret i bogen. Til slut er der i bogen et kapitel om den professionelle hjælp, man kan få (i USA), og der er et appendiks omhandlende et terapiforløb hvori hele familien indgik. Gennem hele bogen er der et antal cases, som tilsætter forfatterens betragtninger kød og blod. Jeg kan absolut anbefale bogen. Forfatterens årsagsteori, som beskrevet i bogen, er endnu ikke afprøvet i laboratorier. Men, som forfatteren fortsætter: Heldigvis, hvis min teori er forkert, er der ikke sket nogen ulykke ved det. Og hvis den er rigtig, så er vejen åbnet for at 20 Udtryk nr. 6 - december 1999

19 Stuttering Intervention Det er vigtigt at forstå,... den betydning, som behandlerens holdning har for om behandlingserfaringen er vellykket der har størst betydning for, om behandlingen bliver en succes eller ej, er behandleren. Shapiro anfører allerede i forordet som en af sine ledestjerner, at... fremtiden for mennesker, der stammer er, og skal oprigtigt anses for at være, lys og optimistisk. Og det er behandleren, der skal have den indstilling, det er nemlig vigtigt at forstå... den betydning, som behandlerens holdning har for om behandlingserfaringen er vel- forebygge, at børn bliver stammere. Bogen er skrevet for forældre. Den vil dog sikkert være hård kost for en del forældre. Måske kan talepædagog og forældre gennemgå bogen sammen. Desværre har bogen hverken indeks eller litteraturfortegnelse. William H. Perkins, Stuttering Prevented. Whurr Publishers, London sider.. ISBN Pris: 19,95. lykket. Andet kapitel i del fire omhandler den professionelle (livslange) uddannelse af behandlere. Som appendiks er der gengivet fire bilag udarbejdet af ASHA, den amerikanske talepædagog-forening: 1: Clinical Supervision in Speech- Language Pathology and Audiology. 2: Code of Etics. 3: Guidelines for Practice in Stuttering Treatment. 4: Scope of Practice in Speech- Language Pathology. Udgangspunkt i hele personen Bogen hører til blandt de bøger der, efter min fornemmelse, udkommer mere og mere talrigt, og som ikke tager udgangspunkt i enten Fluency Shaping eller Stuttering Modification, men hvor udgangspunktet er en grundig bedømmelse (diagnose om man vil) af hele personen og hans/hendes verden, der danner basis for en kombineret indsats af de to metoder ofte suppleret med elementer fra andre områder, her f.eks. teorien om Personal Constructs. Blandt det interessante i bogen er de nye emner, som forfatteren beskæftiger sig med: Multikulturelle faktorer, gamle stammere, stammebehandlerne, og tildels Personal Construct Theory, som ikke anvendes meget i USA, men som forfatteren bruger - tilsyneladende som en tankemodel - i sin behandlingstilgang. Forfatteren stammede selv alvorligt indtil 25 års-alderen, han forsker i og behandler stammen på Western Carolina University i USA. Bogen er bredt skrevet, sine steder endog meget bredt. Om end det tager tid at komme igennem 591 sider, så er bogen ret let at læse og den er ofte spændende. Forfatterens engagement, empati og ydmyge holdning til sit arbejde skinner tydeligt igennem. David Allen Shapiro. Stuttering Intervention A Collaborative Journey to Fluency Freedom Pro-ed, 8700 Shoal Creek Boulevard, Austin, Texas sider. ISBN USD 50,40 ved køb fra forlaget. Udtryk nr. 6 - december

20 Nyt fra bestyrelsen Af Henrik N. Jensen Bestyrelsen har haft to møder siden det konstituerende bestyrelsesmøde, nemlig den 31. jul aug i København og den nov i Horsens. Hvad skete der så i København? Henrik orienterede om møde med DSI s ulandskonsulent vedrørende mulige projekter. I dette møde deltog desuden Hermann, som bl.a. har rettet henvendelse til en Indisk Stammeforening; men der er endnu ikke indløbet svar fra dem. Det blev drøftet om der skulle laves et særnummer af Udtryk. Det blev besluttet at Forretningsudvalget (FU) arbejder videre med idéen. Referater/ beslutninger Referater fra bestyrelsesmøderne vil fremover udgå. I stedet vil beslutninger m.m fremgå af denne rubrik: Nyt fra Bestyrelsen Verdenskongres-gruppen orienterede om at der ville blive forsøgt afviklet tre workshops. Der blev orienteret om nyt indenfor lovgivningen, se bl.a. sidste nummer af Udtryk. Det blev besluttet at kassereren fremover aflønnes på samme vilkår som formanden. Der blev valgt ansvarlige for de forskellige arbejdsområder. Hvem det blev fremgår af den næstsidste side i Udtryk. Hvis du har en ide eller andet er du velkommen til at rette henvendelse til den ansvarlige for det bestemte område. Procedure for hvem der skal tage sig af henvendelser blev fastlagt så Calle tager sig af henvendelser fra forældre og Henrik tager sig af henvendelser fra øvrige. Jørgen udarbejder økonomioversigt som fremsendes til bestyrelsen. Vedrørende landsindsamling i 1999 blev det vedtaget at der ikke skulle finde en sådan sted. Anders Faurby og Carl Erik Peters-Lehm forestår i kasserens fravær ud- og indbetalinger. Det blev besluttet på baggrund af de høstede erfaringer at der indføres faste telefontider samt at Helle Pedersen pr. 30/ ikke længere skal være supplement for sekretæren. Betalingsfristen for fakturaer blev nedsat til 14 dage. Ved anden rykker opkræves et gebyr på 50 kr. Der udarbejdes folder om de muligheder lokalafdelinger har for støtte fra landsforeningen. Projekter om brevkasseredaktør og telefonrådgivning blev godkendt. Fundraisinggruppen går i gang med at søge midler hertil. Hvad skete i Horsens? Henrik og Per Knudsen havde deltaget i henholdsvis den finske stammeforenings 30 års jubilæum som den tyske stammeforenings 20 års. Stammeforeningerne takkede for den viste opmærksomhed. 22 Udtryk nr. 6 - december 1999

21 Nyt fra bestyrelsen DaVS har forespurgt om FSD ville være med til at udgive en dansk stammeplakat. Det vil FSD gerne være med til Jørgen orienterede om en mobiltelefonaftale DSI og Tele Danmark Mobil har indgået. Det betyder at FSD også kan tilbyde ordningen til vores medlemmer. Da der foreligger nogle uklarheder blev det besluttet at FU får mandat til at indgå aftale når disse uklarheder er afklaret. Det blev besluttet at FSD går i samarbejde med et taleinstitut om at arrangere af Nordisk Stammeseminar Der laves indlæg til tidsskriftet Specialpædagogik i foråret Budgettet blev tilpasset og det blev besluttet at udgifterne til verdenskongressen tages af kassen. De interne forretningsgange/retningslinier blev revideret og det blev besluttet at i hvert nummer af Udtryk skulle der være en reminder om at ved arrangementer der beløber sig til over kr. skal der budget til kassereren. De forskellige områdeansvarlige orienterede løbende i forbindelse med budgetbehandling. Jubilæumsbogen Et liv med stammen lægges så vidt muligt ud på foreningens hjemmeside Redaktøren opfordres til at bringe artikler fra jubilæumsbogen. Efter oplæg fra forældrearbejdsweekenden blev det besluttet at tidligere artikler i Udtryk som stadig er aktuelle genoptrykkes med jævne mellemrum. Samt at FU (forretningsudvalget) kommer med oplæg til fælles layout af skrivelser m.m. Bestyrelsen var glade for gruppens indsats. DaVS havde forespurgt om FSD ville være med til at udgive en dansk stammeplakat. Det vil FSD gerne være med til. DaVS er interesseret i at afhænde restoplaget af deres bog At leve med stammen. Henrik undersøger betingelserne nærmere og FU træffer den endelige beslutning. Det blev besluttet at kontingentopkrævningen udsendes separat sammen med formandens nytårshilsen. Det blev besluttet at der ingen censur skal være på annoncer og artikler; men at det dog klart skal fremgå af Udtryk at det ikke nødvendigvis er udtryk for foreningens holdninger. Nyt nummer til Teksttelefonen Fra den 1. december har Teksttelefonen fået nye telefonnumre. Numrene er: Teksttelefon: Nødkaldsnr.: Taksten for alle opkald indenfor Danmark vil være TeleDanmarks lokaltakst. Samtaler på engelsk Teksttelefonen vil fremover på hverdage kl. 7:00-24:00 kunne formidle samtaler på engelsk. Udtryk nr. 6 - december

22 Foreningsliv Hjælp østeuropa til stammekongressen - IFA 2000 Er du interesseret i at hjælpe med at søge om penge og formidle østeuropæeres deltagelse i kongressen i Nyborg den august 2000 bedes du kontakte Steen Fibiger. Steen Fibiger, Fyns Amts Tale-Høreinstitut, Postboks 149, 5100 Odense C. Telefon , Telefax e-post: fibiger@thi.fyns-amt.dk FSD, post og flere medlem- mer på samme adresse Nogle ønsker kun et brev/ blad tilsendt til hver adresse. Andre ønsker et brev/blad til hvert medlem. Og enkelte ønsker ikke at det fremgår at posten kommer fra FSD. Da sekretariatet gerne vil yde den mest optimale løsning så billigt for FSD som muligt anmodes dem som kun ønsker et eksemplar af Udtryk eller anden post pr. postadresse at give besked til sekretariatet, hvis det ikke allerede er gjort. Hvis man skulle modtage mere end det eksemplar man har bedt om kan man jo give det til ens nabo eller det lokale bibliotek. Fundraising kontaktpersoner Hermann Christmann tlf:: fax: HC@has.dk Carl Erik Peters-Lehm tlf: PetersLehm@Image.dk Anders Faurby tlf: Anders.Faurby@Get2Net.dk Jørgen Hald tlf: J.Hald@Get2Net.dk Alle forslag til projekter skal videresendes til fundraisinggruppen. Og, hvis der er medlemmer, der har nogle idéer til, hvordan der kan skaffes midler til foreningen, må de meget gerne ringe eller skrive til én af de ovenfor nævnte. Nyt navn til FSD? Redaktionen har indtil videre hørt om flg. forslag til navne: Foreningen for Stammen i Danmark (forslagsstiller: Per F. Knudsen). Foreningen for Stammere i Danmark (ikke helt nyt). Denne liste vil være at finde i UDTRYK indtil der er taget beslutning om eventuel navneændring. Således at vi har mulighed for at smage på de nye navne og bedømme om det er et navn vi ønsker at høre på de næste 25 år. Synes du 70 kr. om året er billigt? Så giv en gave til FSD! 24 Udtryk nr. 6 - december 1999

23 Lokalkalender Bornholms lokalafdeling Kontaktpersoner Gerda Nielsen, tlf.: Bettina Pedersen, tlf: website: Århus lokalafdeling Kontaktpersoner Polle Møller Sørensen, tlf: Vibeke Andersen, tlf: Københavns lokalafdeling Kontaktpersoner Lasse Bentsen, tlf.: Trine Andersen, tlf: Tid og sted Vi mødes hver anden torsdag kl i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, København Program Vi skiftes til at planlægge mødernes indhold, som bl.a. kan være: - Debataften, sjov og ballade, løs snak, spilaften, foredrag og gæster udefra. Check lokalkalenderen på: Vendsyssel lokalafdeling Kontaktpersoner Jan og Helle Bang Andersen, tlf: Jens Jakobsen, tlf: Foldere Eksemplarer af folderen Stammer du?/vores barn stammer - til uddeling - kan fås ved henvendelse til sekretariatet. Redaktør til UDTRYK søges! Se side 13 Lokalafdelinger FSD yder tilskud til drift af lokalafdelinger. Tilskuddet fastsættes efter medlemsantallet i lokalafdelingen og udbetales efter aftale med kassereren. Tilskuddet er kr. 100 pr. medlem i lokalområdet. Hvis du/i er interesserede i at oprette en lokalafdeling, eller bare holde et møde lokalt, vil sekretariatet være behjælpelig med at udsende invitationer til de lokale medlemmer. En repræsentant for bestyrelsen møder også gerne op. Kontakt Carl Erik Peters-Lehm, tlf: Udtryk nr. 6 - december