PLAN, BYG OG MILJØ. Lokalplan nr For vindmøller ved Lerchenborg. Tillæg nr. 5 til Kalundborg Kommuneplan

Transkript

1 PLAN, BYG OG MILJØ Lokalplan nr. 538 For vindmøller ved Lerchenborg Tillæg nr. 5 til Kalundborg Kommuneplan

2 Forsidebilledet viser to af vindmøllerne set fra Østrupvej med Asnæsværket i baggrunden.

3 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 538 For vindmøller ved Lerchenborg Om lokalplaner 4 Redegørelse 6 Lokalplanens baggrund 6 Lokalplanens indhold og formål 9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 11 Tilladelse fra andre myndigheder 19 Miljøvurdering og VVM-redegørelse 20 Lokalplanens bestemmelser 21 1 Lokalplanens formål 21 2 Lokalplanens område og zonestatus 21 3 Områdets anvendelse 21 4 Udstykning 22 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 22 6 Bebyggelsens omfang og placering 22 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 23 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning 23 9 Tekniske anlæg Aflysning af lokalplan og andre servitutter Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse Grundejerforening Retsvirkninger 24 Vedtagelsespåtegning 26 Lokalplanens bilag Kortbilag 1 Matrikelkort Kortbilag 2 Administrationskort Kortbilag 3 Illustrationsplan Tillæg nr. 5 til Kalundborg Kommuneplan

4 Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk være en bydel, en lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom. Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, eller om der eventuelt slet ikke må bebygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholds- og parkeringsarealer. Eksisterende lovlig anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre de eksisterende forhold må dette ikke ske i strid med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lokalplanpligt Kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre større sammenhæng og offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan. Derudover kan Kommunalbestyrelsen skønne, at der er behov for at udarbejde en lokalplan for et givent område, fx for at løse nogle konkrete problemer. Forholdet til anden planlægning En lokalplan må ikke være i strid med kommune- og anden overordnet planlægning. Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Dispensation En lokalplan i byzone kan kun ændres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod hovedprincipperne i planen. 4

5 Borgernes deltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske proces, der sikrer kommunens borgere indsigt og mulighed for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i kommunen. Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden planen kan vedtages endeligt af Kommunalbestyrelsen. PlansystemDK Når kommunen har vedtaget en lokalplan, bliver den indberettet på PlansystemDK. PlansystemDK er et digitalt system og register, der dels indeholder oplysninger om gældende planer, der er tilvejebragt efter reglerne i planloven, dels stiller planerne til rådighed på internettet. Lokalplanens opbygning En lokalplan består oftest af tre dele: En redegørelse, en række bestemmelser og et sæt kortbilag og eventuelt andre bilag. Redegørelsen indeholder: En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold En beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning for området, relevant lovgivning samt miljøforhold, forsyning m.v. Hensigten er at beskrive forhold, der har indflydelse på udformningen af de efterfølgende bestemmelser. En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger (lokalplanforslaget). Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad der er bindende for de ejendomme, planen gælder for og dermed, hvad der bliver tinglyst på de enkelte ejendomme. Det gælder lokalplanens formål, lokalplanens område, hvad ejendommene må anvendes til, bebyggelsesregulerende bestemmelser osv. samt lokalplanens retsvirkninger. Lokalplanens kortbilag understøtter og præciserer lokalplanens bestemmelser og findes bagest i lokalplanen. Lovgrundlag Proceduren for at vedtage en Lokalplan fremgår af lov om planlægning (LBK nr. 937 af 24. september 2009 med eventuelle senere ændringer til forskriften). 5

6 Redegørelse Lokalplanens baggrund Lokalplanområdet og dets omgivelser. Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme vedvarende energi og ser derfor positivt på opførelsen af vindmøller, så længe mølleprojekterne kan gennemføres under tilstrækkeligt hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. I kommuneplanen er der udlagt vindmølleområder til opstilling af store vindmøller, herunder et område på Asnæs ved Lerchenborg Gods, som består af to adskilte delområder. Wind1 A/S har ansøgt om at opstille seks vindmøller med en totalhøjde på 130 meter 6

7 umiddelbart nord og nordvest for det vestlige af de to delområder. Ved denne placering forudsættes det, at to beboelser beliggende vest for Lerchenborg nedlægges, og det bliver herved muligt at opstille møllerne på én samlet række med ensartet indbyrdes afstand, så møllerne i området klart fremtræder som en samlet gruppe. Dermed udnyttes områdets potentiale mere optimalt under hensyntagen til den visuelle påvirkning af landskabet samt overholdelse af afstandsog støjkrav i forhold til nabobeboelser. De seks vindmøller, som hver især har en installeret effekt på 3,0 MW, vil kunne forsyne ca husstande med elektricitet, og herved spares miljøet hvert år for udledning af blandt andet ca ton CO 2, når man sammenligner med traditionelt produceret el. Lokalplanen har til formål at muliggøre den ønskede opstilling af vindmøllerne, og lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg, som ændrer den fysiske afgrænsning og placering af mølleområdet ved Lerchenborg, så lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er på ca. 25 ha og omfatter dele af matr.nr. 1a, 2a og 2ak, Lerchenborg Hgd., Årby. Området er beliggende i det åbne land og består af et jævnt kuperet terræn med dyrkede landbrugsarealer, som hører under Lerchenborg Gods. Ejendommene indenfor lokalplanområdet er omfattet af landbrugspligt, hvilket imidlertid ikke er til hinder for, at arealer kan tages i anvendelse til opstilling af vindmøller. I området indgår mindre dele af den lille skov Birkemose, som er omfattet af fredskovspligt, samt mindre bevoksninger, levende hegn og et areal med beskyttet natur samt beskyttede diger. Lokalplanområdet gennemskæres af Asnæs Skovvej, og i den østlige del af området, som ligger syd for Asnæs Skovvej, er der eksisterende markveje, der kan benyttes som adgangsveje til møllerne i denne del af området. Der er ingen eksisterende bebyggelse eller tekniske anlæg indenfor lokalplanområdet, men umiddelbart syd for Asnæs Skovvej og den midterste del af lokalplanområdet ligger et privat vandværk i forbindelse med en drikkevandsboring til almen vandforsyning. Vandværket og den østlige del af lokalplanområdet, som ligger syd for Asnæs Skovvej, ligger indenfor et område med almindelige drikkevandsinteresser, mens den vestlige del af lokalplanområdet ligger indenfor et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Lokalplanområdet er beliggende i kystnærhedszonen, og området indgår herudover i større områder, der i kommuneplanen er udpeget som henholdsvis beskyttelsesområde, besøgsområde og kulturmiljø. Lokalplanområdets omgivelser Nord for lokalplanområdet ligger Kalundborg Fjord, som med undtagelse af den inderste del af fjorden indgår i et EFhabitatområde. Den nordvestligste del af lokalplanområdet, som ligger tættest på habitatområdet, er beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen på 300 meter. Der er flere fredede fortidsminder i det omkringliggende landskab, herunder en gravhøj, som er omgivet af en beskyttelseslinje på 100 meter, der omfatter et areal i den østlige del af lokalplanområdet. Mod nordøst ligger kraftvarmeværket Asnæsværket og Statoils raffinaderi, og på kyststrækningen mellem disse industrianlæg og habitatområdet er 7

8 der planlagt en større udvidelse af Kalundborg Vesthavn med mulighed for etablering af færgehavn med tilhørende terminalanlæg, containerterminal og havnerelaterede erhverv. Der vil i denne forbindelse blive anlagt en adgangsvej i forlængelse af Asnæsvej til det nye havneområde. Langs kysten er der et eksisterende læbælte, som ved en realisering af havneudvidelsen vil blive erstattet af et læbælte længere mod syd i retning mod lokalplanområdet. En eksisterende privat flyveplads, som ejes af Lerchenborg Gods, vil blive nedlagt i forbindelse med den planlagte havneudvidelse. Statens Luftfartsvæsen har tilkendegivet, at der ikke noget til hinder for, at flyvepladsen kan bibeholdes ved etablering af vindmølleanlægget. Mellem lokalplanområdet og arealet, som er udlagt til havneudvidelsen, ligger ejendommene Asnæs Skovvej 10 og 12, der forudsættes nedlagt som beboelser ved opstilling af vindmøllerne. Øst for lokalplanområdet ligger Lerchenborg Gods, som består af en trefløjet hovedgårdsbygning med tilhørende driftsbygninger, som er symmetrisk anlagt omkring en øst-vestgående akse. Dele af de tidligere driftsbygninger huser Kalundborg Friskole, og syd herfor er der fritliggende beboelser for godsets ansatte mv. Nord og vest for godset er der lindealléer langs henholdsvis Asnæsvej og Asnæs Skovvej, og mod sydøst er der en større park. Længere mod øst er der tre tracéer med højspændingsledninger fra Asnæsværket. Syd for lokalplanområdet er der spredt bebyggelse bestående af husmandssteder langs Østrupvej, som ligger parallelt med kysten mod Jammerland Bugt. Vest for lokalplanområdet ligger Forskov, der er en større skov, som blandt andet rummer en større koncentration af gravhøje. Skoven er omgivet af en skovbyggelinje på 300 meter, som omfatter en mindre del af lokalplanområdet. Forskov indgår desuden sammen med den vestlige del af Asnæs i et større uforstyrret landskab, som er udpeget i kommuneplanen. 8

9 Lokalplanens indhold og formål Lokalplanen indeholder bestemmelser, der fastlægger områdets anvendelse til opstilling af vindmøller. Der fastlægges bestemmelser for placering og udformning af vindmøllerne med tilhørende anlæg, herunder teknik-/kabelskabe og adgangsveje. Formålet med lokalplanens bestemmelser er at sikre, at vindmøllerne og de tilhørende anlæg placeres og udformes på en måde, som tilgodeser en effektiv udnyttelse af vindressourcerne i området såvel som hensyn til den miljømæssige påvirkning af omgivelserne, herunder støj og skyggekast i forhold til nabobeboelser, landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier og landbrugsmæssige interesser. Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og forbliver i landzone efter lokalplanens endelige vedtagelse. Lokalplanen har efter planloven bonusvirkning, hvilket betyder at den erstatter landzonetilladelser, der, efter planlovens 35, stk. 1, er nødvendige for at lokalplanen kan gennemføres. Bonusvirkningen omfatter udstykning, ændret anvendelse, byggeri og anlægsarbejder, som er beskrevet i denne lokalplan. Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med efterfølgende sagsbehandling ønsker at dispensere fra lokalplanens bestemmelser, kræver det en landzonetilladelse. Områdets anvendelse Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til opstilling af vindmøller med tilhørende anlæg, som er nødvendige for driften. Øvrige arealer vil fortsat kunne anvendes til landbrugsdrift. Udstykning Vej-, sti- og parkeringsforhold Lokalplanen giver mulighed for, at hver vindmølle kan udstykkes i en selvstændig parcel. Ved udstykning skal der sikres vejadgang til de nye parceller. Det vil være et krav, at vindmølleparcellen og tilhørende adgangsvej sammenlægges med tilgrænsende bestående landbrugsejendom ved ophør af mølledriften. Vejadgang til vindmøllerne skal ske fra Asnæs Skovvej ad eksisterende markveje, som forstærkes og udvides i nødvendigt omfang, og ad nyanlagte veje. Vejene kan have en bredde på op til 5 meter, og ved hver vindmølle kan der anlægges en permanent arbejds- og vendeplads med et areal på op til m 2. Adgangsveje samt arbejds- og vendepladser skal have en kørefast belægning af grus. Bebyggelsens omfang Lokalplanen giver mulighed for opstilling af 6 vindmøller, som skal og placering have en navhøjde på meter og en rotordiameter på 90 til 101 meter svarende til en totalhøjde på mellem 125 og 130 meter. Møllerne skal placeres på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand på ca. 341 meter, hvilket svarer til ca. 3,5 gange møllernes rotordiameter. Transformere skal indbygges i vindmøllerne, men der kan opføres op til tre fælles teknik-/kabelskabe i forbindelse med nettilslutningen af møllerne. Teknik-/kabelskabene kan have et grundareal på op til 30 m 2 og en højde på 3 meter, og de skal placeres i umiddelbar nærhed af møllerne. 9

10 Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer, beplantning og hegning Tekniske anlæg Lokalplanen fastsætter, at alle vindmøllerne i området skal have samme størrelse og udseende. Møllerne skal have lukkede, koniske rørtårne, som kan have lodrette markeringer, dersom tårnet samles af mindre elementer. Rotorerne skal have tre vinger, og omdrejningsretning og hastighed skal være ensartet. For at begrænse risikoen for generende reflekser fastsættes bestemmelse om, at vingerne ikke må ikke have et glanstal på over 30, og af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed fastsættes bestemmelse om, at møllerne skal fremstå i en lys grå farve, som ikke må være mørkere end RAL Ligeledes af hensyn til lufttrafikken skal hver mølle afmærkes med to lavintensive, faste røde lys på candela. Lysafmærkningen skal placeres øverst på nacellen (generatorhuset), og den skal være synlige 360 grader i et vandret plan. Anden permanent belysning af møllerne og tilhørende anlæg er ikke tilladt, og der må ikke opsættes reklamer eller skilte i området, herunder logo på møllerne. Teknik- og kabelskabe skal fremstå i en mørk farve, så de bedst muligt falder ind i omgivelserne. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om, at terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så terrænet omkring vindmøllerne fremstår som en naturlig del af landskabet. Oplag må ikke finde sted i lokalplanområdet. Lokalplanen fastsætter, at nye ledningsanlæg skal fremføres som jordkabler, og eksisterende ledninger skal respekteres eller omlægges efter aftale med ledningsejer. 10

11 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Det fremgår af afsnittet om vindmøller i Kalundborg Kommuneplan , at det er kommunalbestyrelsens mål at: produktionen og forbruget af vedvarende energi er fremmet medvirke til en udskiftning af ældre vindmøller med nye og mere effektive vindmøller prioritere indkøb af grøn el kommunen om muligt indgår aktivt i ejerskab af møller, og at evt. overskud skal bruges til vedvarende energiinitiativer VE-lovens grønne pulje så vidt muligt kommer lokalsamfundene til gode I kommuneplanen er der udpeget i alt 7 vindmølleområder, hvor der kan opstilles store vindmøller. Vindmølleområdet på Asnæs ved Lerchenborg betegnes område 7, hvor der gives mulighed for opstilling af seks møller med en totalhøjde på 130 meter. Område 7 består af to adskilte delområder, og det fremgår af kommuneplanen, at møllerne skal opstilles på en linje, men i henhold til retningslinje kan møllerne i område 7 opstilles med forskellig indbyrdes afstand af hensyn til afstandskrav til nærmeste beboelse, såfremt en VVM-redegørelse kan godtgøre, at møllerne kan opfattes som en samlet gruppe. Forud for udarbejdelsen af lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg og VVM-redegørelse har der været afholdt en forudgående høring i perioden 22. juni til 21. juli 2010, hvor der har været offentliggjort et debatoplæg med et projektforslag med seks møller med en totalhøjde på 130 meter, som placeres lidt nord og nordvest for det vestligste af de to delområder. Herved opnås, at de seks møller kan opstilles på en linje med ensartet indbyrdes afstand. Det forudsættes, at to beboelser i området nord for møllerækken nedlægges. Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde K12.T01. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser, men kun to af de planlagte møller placeres helt eller delvist indenfor den afgrænsning af mølleområde 7 og rammeområde K12.T01, som er angivet i kommuneplanen, mens de øvrige fire møller placeres umiddelbart nord og nordvest herfor. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen, og kommuneplantillæg nr. 5 offentliggøres samtidig med lokalplanen. I kommuneplantillægget ændres rammeområdets afgrænsning i overensstemmelse med den planlagte placering af vindmøllerne, og der fastlægges en konsekvenszone på 5 x totalhøjden omkring de planlagte vindmølleplaceringer. Inden for konsekvenszonen må der ikke i lokalplanlægningen udlægges arealer til støjfølsom anvendelse med mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er uacceptable miljømæssige gener forbundet hermed. Formålet hermed 11

12 er at sikre at støjfølsomme områder lokaliseres, så de ikke udsættes for uacceptable støjbelastninger fra eksisterende og planlagte vindmølleområder. Kystnærhedszonen Lokalplanområdet er beliggende indenfor kystnærhedszonen, som er en planlægningszone, hvor der i henhold til planlovens 5b, stk.1, nr.1, skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering af anlæg i landzone. Den vestlige del af lokalplanområdet ligger i kystnærhedszone A, hvor der i henhold til kommuneplanens generelle retningslinjer ikke kan opføres nye tekniske anlæg, og den østlige del af lokalplanområdet ligger i kystnærhedszone B, hvor der som hovedregel ikke kan placeres større tekniske anlæg. N Kystnærhedszone og strandbeskyttelseslinje km Det fremgår af kommuneplanen, at der ved udpegningen af vindmølleområder har været lagt vægt på at fremme vindmølleudbygningen i størst muligt omfang i betragtning af de gunstige vindforhold i kommunen. Da vindforholdene oftest er bedst ved kysterne er det besluttet, at en placering i kystnærhedszonen også skal indgå i vurderingen ved vindmølleplanlægningen. Placeringen af vindmøllerne i kystnærhedszonen er således funktionelt begrundet med udnyttelsen af de særligt gode vindforhold. I henhold til planlovens 16, stk. 3, skal der redegøres for den visuelle påvirkning af omgivelserne, og ved bygningshøjder over 8,5 meter skal der anføres en begrundelse for den større højde. Der skal desuden redegøres for eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser. I miljørapporten er der nærmere redegjort for den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Udnyttelsen af vindenergien i området forudsætter anlæg væsentligt over 8,5 meter og de planlagte møller har således en totalhøjde på ca. 130 meter. Det konkluderes, at møllerne vil være meget synlige og især dominerende i nærzonen (området 12

13 indenfor 4 km). Møllerne vil øge den tekniske prægning af landskabet, som dog i forvejen indeholder mange og store tekniske anlæg, herunder den planlagte havneudvidelse nord for møllerne. I miljørapporten er der ligeledes redegjort nærmere for påvirkningen af de natur- og friluftsmæssige interesser, hvor der ikke vurderes, at være væsentlige konflikter. Beskyttelsesområde Lokalplanområdet er beliggende inden for et beskyttelsesområde, som omfatter størstedelen af Asnæs. Beskyttelsesområder udgør kerneområder i kommunens natur, landskab og kulturhistorie. Som hovedregel kan der kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning til det enkelte jordbrug, og anden form for anlæg eller bebyggelse kan kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Anlæg og bebyggelse skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik. I miljørapporten er der nærmere redegjort for vindmølleanlæggets påvirkning af de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske interesser indenfor beskyttelsesområdet. Møllerne vil markant forandre oplevelsen af landskabet i den østlige del af Asnæs, men der er ikke tale om et uberørt landskab, idet der i forvejen er en del store tekniske anlæg tæt på mølleanlægget, og den planlagte havneudvidelse nord for lokalplanområdet vil ligeledes omdanne denne del af kysten til et teknisk landskab. Besøgsområde Lokalplanområdet er beliggende indenfor et besøgsområde, som omfatter hele Asnæs og de tilgrænsende kystområder mod syd. De udpegede besøgsområder ligger i tilknytning til de større byer og de mest attraktive rekreative områder, som er egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv. Besøgsområderne er vigtige led i den overordnede strategi for oplevelsesudvikling, formidling og tilgængeliggørelse af kommunens naturområder og kulturmiljøer. Der er nærmere redegjort for vindmølleanlæggets påvirkning af besøgsområdet i miljørapporten, hvor der ligeledes redegøres for øvrige friluftsinteresser i det omkringliggende landskab. Møllerne opstilles på dyrkede markarealer, som ikke udgør potentielle områder for anlæg til ekstensivt friluftsliv. Vindmølleprojektet vil således ikke hindre bestræbelserne på at udvikle og sikre adgangen til natur- og landskabsområder samt skabe mulighed for at etablere nye fysiske miljøer for aktiv udfoldelse. Kulturmiljøer Lokalplanområdet er beliggende indenfor det udpegede kulturmiljø omkring Lerchenborg Gods. Kommuneplanens retningslinjer fastlægger, at placering af trafik- og tekniske anlæg ikke må ske på arealer udpeget som kulturmiljøer, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet, og ved etablering af tekniske anlæg i de udpegede områder skal der vises særlige hensyn over for de bestående bevaringsværdier og sammenhænge. Det fremgår af kommuneplanens redegørelse for vindmølleplanlæg- når de ikke længere er i brug. Dels har herregårdene historisk ningen, at placering af vindmøller i herregårdslandskaber ikke ses som uforenelige med beskyttelsesinteresserne. Dels er vindmøller semipermanente konstruktioner, som er omfattet af nedtagelsespligt, set 13

14 været karakteriseret ved større anlæg og udnyttelse af tidens nyeste teknologier. Vindmøller anses derfor som en videreførelse af den funktionalitet, der ligger i herregårdslandskaberne, i kraft af deres størrelse og historiske baggrund. Kulturmiljøets beskyttelsesinteresser og vindmølleanlæggets påvirkning af området er nærmere beskrevet i miljørapporten, hvor det konkluderes, at vindmøllerne vil udgøre en ny markant struktur i området, men at de eksisterende strukturer, som er kendetegnende for kulturmiljøet, ikke vil blive ødelagt. Møllerne vil imidlertid være meget synlige og dominerende fra store dele af kulturmiljøet og fra det omkringliggende landskab, herunder fra kulturmiljøet mod syd, som er udpeget omkring statshusmandsbrugene syd og øst for Lerchenborg Gods. Beskyttede diger Fortidsminder Kalundborg Museum Der er enkelte diger indenfor den østlige del af lokalplanens område, som er omfattet af museumslovens 29 a, men ingen af digerne vil blive berørt af vindmølleprojektet. Adgangsvejen til mølle 2 i den østlige del af området føres gennem en eksisterende åbning i et beskyttet dige. Der findes flere fortidsminder i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet, som er beskyttede i henhold til museumslovens 29 e. Det drejer sig blandt andet om en gruppe på fire gravhøje nord for mølle 1 og 2 i den østlige del af området, og en gravhøj nord for mølle 5 i den vestlige del af området. Fortidsminderne er omfattet af en beskyttelseslinje på 100 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 18, og beskyttelseslinjen omkring én af højene berører et areal indenfor den østlige del af lokalplanområdet. Vindmøllerne vil ikke berøre fortidsminderne, og der vil heller ikke være vingeoverslag i forhold til beskyttelseslinjerne. Herudover er der registreret en del arkæologiske fund i området, herunder en brandgrav og en overpløjet gravhøj i den vestlige del af området. Det vurderes på denne baggrund, at der generelt vil være risiko for at støde på hidtil ukendte fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejderne. Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens 25 anmode det lokalt ansvarlige museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. Det lokalt ansvarlige museum: Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg ( Har bygherre eller entreprenør ikke indhentet en sådan udtalelse vil udgifter til standsning af arbejdet (i op til ét år) og til arkæologiske undersøgelser påhvile bygherren. Gældende regler og vejledninger kan findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Natura2000 I henhold til bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse 14

15 arter (BEK nr. 408 af 1. maj 2007), kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelsen af planen kan betyde: At planen skader Natura2000-områder At yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller At de plantearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Lokalplanområdet ligger tæt på den del af Kalundborg Fjord, som indgår i EF-habitatområde nr. 195, som er det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura2000). Den vestligste af de planlagte vindmøller i lokalplanområdet opstilles ca. 300 meter fra den nærmeste del af habitatområdet, som er udpeget på baggrund af en stor variation af naturtyper og arter. Ingen af disse naturtyper og arter forekommer i lokalplanområdet, og det fremgår af Miljørapporten for vindmølleprojektet, at der i anlægsperioden vil blive gennemført afværgeforanstaltninger ved etablering af jordspærringer og afbrydelse af eventuelle dræn for at hindre, at der ved uheld kan ske udledning af olie eller andre forurenende stoffer til Kalundborg Fjord. N km EF-habitatområde nr. 195 Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord. I Miljørapporten er der foretaget en konsekvensvurdering i forhold til strengt beskyttede dyre- og plantearter, som er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Der er blandt andet observeret flere forskellige arter af flagermus langs levende hegn og skovkanter i og omkring lokalplanområdet. De planlagte vindmøller vurderes ikke at påvirke forekomsten af flagermus eller deres potentielle levesteder, men der kan lejlighedsvis ske tab af individer. Markfirben og stor vandsalamander forventes at forekomme i området, og stor strandtudse vurderes sandsynligt at forekomme nord for lokalplanområdet, men vindmølleprojektet vurderes ikke at have nogen effekt på disse krybdyr og padder. 15

16 Strandbeskyttelseslinje Skovbyggelinje Stranden langs Kalundborg Fjord nord for lokalplanområdet er omfattet af en strandbeskyttelseslinje i henhold til naturbeskyttelseslovens 15. Vindmøllerne med tilhørende anlæg placeres udenfor strandbeskyttelseslinjen, som er beliggende i en afstand af 300 meter fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Opstillingen af den vestligste af møllerne kræver imidlertid dispensation fra Naturstyrelsen Roskilde, da der vil være vingeoverslag i forhold til strandbeskyttelseslinje. Forskov vest for lokalplanområdet er omfattet af en skovbyggelinje på 300 meter i henhold til naturbeskyttelseslovens 17. Vindmøllerne placeres udenfor skovbyggelinjen, men opstillingen af den vestligste af møllerne kræver dispensation fra Kalundborg Kommune, da der vil være vingeoverslag i forhold til skovbyggelinjen. 3-områder Der er et mindre vandhul, som ligger delvist indenfor den østlige del af lokalplanområdet. Vandhullet vil ikke blive påvirket af vindmøllerne med tilhørende anlæg, da det ligger midt mellem mølle 2 og 3 med god afstand til de tilhørende vejanlæg mv. Herudover er der ingen arealer indenfor lokalplanområdet, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. N km Beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Fredskov Drikkevandsinteresser Birkemose, som ligger delvist indenfor den østlige del af lokalplanområdet, er omfattet af fredskovspligt i henhold til skovloven. Den østligste vindmølle placeres relativt tæt på skoven, men opstillingen af møllen med tilhørende anlæg vil ikke berøre det fredskovpligtige areal. Den vestlige del af lokalplanområdet ligger indenfor et område med begrænsede drikkevandsinteresser, mens den østlige del ligger indenfor et område med almindelige drikkevandsinteresser. Umiddelbart syd for Asnæs Skovvej og den centrale del af lokalplanområdet ligger et privat vandværk i forbindelse med en 16

17 drikkevandsboring til almen vandforsyning. Det vurderes i miljørapporten, at risikoen er minimal for at vindmøllerne i tilfælde af uheld vil kunne påvirke grundvandet. Jordforurening Der er ikke registreret jordforurening indenfor lokalplanområdet. Jord fra vejarealer skal dog altid anvises af Kalundborg Kommune, og såfremt der påtræffes jordforurening, skal håndtering, herunder bortskaffelse, genanvendelse m.v. ske efter gældende lovgivning. Støj Miljøministeriet har i bekendtgørelse nr af 14. december 2006 fastsat, hvor meget vindmøller må støje, og hvordan støjen måles og beregnes. I det åbne land må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelse (ved nabobeboelse forstås al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse). Ved opholdsarealer i boligområder og ved anden støjfølsom arealanvendelse (dvs. områder, der anvendes eller er udlagt til institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder) må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ikke overstige 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/ s. og 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Støjbelastningen bestemmes som det ækvivalente, korrigerede, A- vægtede støjniveau i 1½ m's højde, ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s målt i 10 m's højde ved en ruhedslængde på 0,05 m. Målings- og beregningsmetode af støj fra vindmøller er nærmere fastlagt i bilaget til Miljøministeriets bekendtgørelse. Inden der kan opstilles vindmøller i et område, skal de forhåndsanmeldes til kommunen. Anmeldelsen skal indeholde dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne. I områder, hvor der opstilles flere vindmøller (eksempelvis i vindmølleparker), er det møllernes samlede støjbelastning, der lægges til grund for kommunens vurdering. Beregningerne af støjpåvirkningen, som indgår i miljørapporten, viser at de planlagte vindmøller kan overholde grænseværdierne. Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR nr af 22. maj 2009) fastlægger blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcer såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forholdet til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 x møllernes totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere 17

18 end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal der redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet. Projektet vil overholde afstandskravet på 4 x møllernes totalhøjde i forhold til nabobeboelser, idet ejendommene Asnæs Skovvej 10 og 12 forudsættes nedlagt som beboelser. Nedlæggelsen kræver tilladelse fra Kalundborg Kommune i henhold til boligreguleringsloven. Der findes ingen eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 28 x møllernes totalhøjde. I vejledningen til cirkulæret (VEJ 9296 af 22. maj 2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Dette indgår som et krav i kommuneplanen, hvor det desuden er et krav, at store vindmøller udføres med teknik og software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt. Beregningerne af skyggekastet, som indgår i Miljørapporten, viser at de planlagte vindmøller kan overholde grænseværdien. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der er redegjort for disse forhold i Miljørapporten. I vejledningen til cirkulæret henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Placeringen af lokalplanens vindmøller overholder afstandskravet til overordnede veje med god margin og vil ikke være placeret i overordnede vejes sigtelinjer. Planlovens VVMbestemmelser I følge Planlovens 11g må visse typer af virksomheder og anlæg ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Retningslinjerne skal være tilvejebragt i kommuneplanen og ledsages af en VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen danner grundlag for udarbejdelsen af kommuneplantillægget, der indeholder retningslinjer for anlægget. VVM-redegørelsen offentliggøres samtidigt med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan. Der henvises til VVM-redegørelsen, som indgår i den samlede miljørapport, der også omfatter miljøvurdering af planforslagene. Et ikke-teknisk resumé af miljørapporten indgår som bilag til kommuneplantillægget, der er indsat i lokalplanen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes før Kommunalbestyrelsen har meddelt VVM-tilladelse til det konkrete projekt. VVM-tilladelsen kan først meddeles når 18

19 kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. VE-loven Vindmøllerne er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 27. december 2008). Loven fastlægger, at der inden fire uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden fire uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end seks gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastlægger også, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud men kan kun købe andele, såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Herudover omfatter loven også en Garantiordning og en Grøn ordning. Garantiordningen garanterer lån til finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser, og med Grøn ordning kan kommunerne søge tilskud til landskabelige og rekreative anlægsarbejder samt kulturelle initiativer, som skal fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Ved opstilling af 6 vindmøller med en installeret effekt på 3,0 MW pr. mølle vil der kunne opnås en samlet ramme på i alt ca kr. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Tilladelse fra andre myndigheder Naturstyrelsen Roskilde Jordbrugskommissionen Opstilling af den vestligste af vindmøllerne kræver dispensation fra Naturstyrelsen Roskilde, da der vil være vingeoverslag i forhold til strandbeskyttelseslinjen ved Kalundborg Fjord. Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der planlægges inddraget til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, som ikke udelukker at arealerne igen senere kan anvendes jordbrugsmæssigt, kræver jordbrugskommissionens godkendelse. Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om landbrugsejendomme gælder dette krav, hvis brugs- eller lejeaftaler om opstilling af vindmøller omfatter møller med et 19

20 grundareal på over 25 m 2, eller hvis aftalen gælder for et længere tidsrum end 30 år. Ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en udstykning af arealer til fundamenter, arbejds- og vendepladser samt eventuelt adgangsvej kræver tilladelse fra jordbrugskommissionen. Statens Projekter til anlæg med totalhøjde over 100 m skal anmeldes til Luftfartsvæsen Statens Luftfartsvæsen før opførelsen påbegyndes, jf. Lov om luftfart, 67a. Ledningsejere Ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Miljøvurdering og VVM-redegørelse Lovkrav Miljørapport Sammenfattende redegørelse I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (bek. nr af 6. december 2006) er kommunen forpligtet til at gennemføre en miljøvurdering og VVM-redegørelse, hvis en given plan må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor foretaget en miljøvurdering og VVM-redegørelse af forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan. Forud herfor er der foretaget en scoping til fastlæggelse af indholdet af miljøvurderingen og VVM-redegørelsen, som har været i høring hos berørte myndigheder. Reglerne for miljøvurdering er i høj grad sammenfaldende med de krav, som stilles til en VVM-redegørelse. Der er udarbejdet en samlet Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillægget og lokalplanen, som er offentliggjort sammen med planforslagene. Miljørapporten indeholder et forslag til overvågningsprogram. Et ikke-teknisk resumé af miljørapporten indgår som bilag til kommuneplantillægget, der er indsat i lokalplanen. I forbindelse med den endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplan og kommuneplantillæg skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt for hvorfor de vedtagne planer er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. 20

21 Lokalplanens bestemmelser I henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Lokalplanens bestemmelser er bindende og indberettes på PlansystemDK. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser, og er således ikke bindende. 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til vindmøller 1.2 at områdets anvendelse til vindmølledrift ikke giver anledning til miljøkonflikter i forhold til nabobeboelser i det omkringliggende landskab 1.3 at vindmølleanlægget indpasses i landskabet ved en ensartet og harmonisk udformning og placering af vindmøllerne, så de fremtræder som et samlet og klart afgrænset teknisk anlæg 1.4 at områdets vindenergi udnyttes bedst muligt 1.5 at der fastsættes bestemmelser, som erstatter de ellers nødvendige landzonetilladelser 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter dele af matr. nre.: 1a, 2a og 2ak, Lerchenborg Hgd., Årby. samt alle parceller, der efter den 30. marts 2011 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Området ligger i landzone og forbliver i landzone. 2.3 I henhold til Planlovens 15, stk. 4 har denne lokalplan bonusvirkning, dvs. at den erstatter tilladelser, der efter Planlovens 35, stk.1 (landzonetilladelse) er nødvendige for lokalplanens realisering. Bonusvirkningen omfatter udstykning, ændret anvendelse, byggeri og anlægsarbejder, som angivet i nærværende lokalplan. 3 Områdets anvendelse 3.1 Områdets anvendelse fastlægges til opstilling af vindmøller med tilhørende anlæg, som er nødvendige for vindmølledriften. Der må ikke etableres boliger eller anden støjfølsom anvendelse i området. 21

22 4 Udstykning 4.1 Udstykning eller arealoverførsel kan ske som led i landbrugets strukturudvikling efter gældende regler i landbrugsloven. 4.2 Hver vindmølle kan udstykkes i en selvstændig parcel. Hver parcel skal have et grundareal svarende til minimum møllens fundament. 4.3 Det er en betingelse for udstykning af en vindmølleparcel og eventuelt tilhørende adgangsvej, at ejeren af vindmølleparcellen forpligtes til senest 2 år efter ophør af vindmølledriften at foranledige og bekoste matrikulær sammenlægning med tilgrænsende bestående landbrugsejendom. Der skal tinglyses deklaration med Kalundborg Kommune som påtaleberettiget. 4.4 Mindre skelreguleringer og udstykning til offentlig vej, sti, forsyningseller afløbsledning er tilladt. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Området vejbetjenes fra Asnæs Skovvej. Vejadgang til vindmøllerne skal ske i overensstemmelse med principperne vist på kortbilag 2. Vejret til vindmøllerne skal tinglyses, hvis de ejes af andre end ejeren af den ejendom, hvor de er opført, eller hvis der i øvrigt sker adgang over anden mands ejendom. Deklarationen skal indeholde oplysninger om vedligeholdelse, renholdelse og vinterrydning af vejadgangen samt en udgiftsfordeling til dette. 5.2 Adgangsveje udlægges med en bredde på 5 meter. Ved hver mølle udlægges en permanent arbejds- og vendeplads med et areal på op til m 2 eller med den for funktionen nødvendige størrelse og udformning. 5.3 Adgangsveje og permanente arbejds- og vendepladser skal befæstes med en kørefast belægning af grus. 5.4 Der må ikke etableres permanent belysning af adgangsveje eller arbejds- og vendepladser. 6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Der kan opstilles 6 vindmøller i området. Møllerne skal placeres på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand, som vist på kortbilag 2. Med lokalplanen er der dispenseret fra afstandskrav til skel. 6.2 Vindmøllernes navhøjde skal være mellem 79 og 81 meter over terræn, og rotordiameteren skal være mellem 90 og 101 meter. Vindmøllernes totalhøjde skal være mellem 125 og 130 meter. Højden måles fra overkant af fundament (sokkel), når vingespidsen er højest over terræn. Vindmøllernes fundament skal tildækkes med jord, så højst 1 meter af soklen er synlig over terræn. 22

23 6.3 Transformere skal indbygges i nacellen (generatorhuset) eller tårnet på de enkelte møller. Der kan opføres et til tre fælles teknik-/kabelskabe i forbindelse med nettilslutning af vindmølleområdet. Teknik-/kabelskabe skal placeres i umiddelbar nærhed af møllerne. Teknik-/kabelskabe må maksimalt have et grundareal på 30 m 2 og en højde på 3 meter. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Vindmøllerne i området skal være ensartede med samme størrelse og udseende, herunder rotordiameter. Møllernes nav skal ligge på linje, således at møllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Vindmøllerne skal opføres med lukkede, koniske rørtårn. Der kan eventuelt være lodrette markeringer dersom tårnet samles af mindre elementer. Vindmøllernes rotorer skal have tre vinger. Omdrejningsretning og hastighed skal være ensartet. Omdrejningsretningen skal være med uret set med ryggen mod vinden. 7.2 Vindmøllernes tårn, nacelle (generatorhus) og rotor skal fremstå i en lys grå farve. Af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed må farven ikke være mørkere end RAL Overfladerne må ikke være reflekterende, og vingerne skal være antirefleksbehandlede svarende til et glanstal på ca Vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed efter krav fra Statens Luftfartsvæsen i henhold til de til enhver tid gældende regler. Afmærkningen omfatter to lavintensive, faste røde lys på candela, som monteres øverst på hver mølles nacelle (generatorhus). Lyset skal være synligt 360 grader i et vandret plan. Anden permanent belysning af møllerne med tilhørende anlæg er ikke tilladt. 7.4 Teknik-/kabelskabe skal fremstå i en mørk grøn, blå, grå eller brun farve, der bedst muligt falder ind i omgivelserne. 7.5 Der må ikke opsættes reklamer eller skilte i området, og der må ikke være logo på vindmøllerne. 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning 8.1 Der må højst foretages terrænreguleringer på +/- 1 meter i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllerne. Ved mølle 5 kan der dog foretages afgravning på op til 3 meter og ved mølle 6 kan terrænkoten hæves med op til 2 meter for at sikre det samlede mølleanlæg en mere ensartet navhøjde. Terrænreguleringer skal udføres med bløde overgange, så det fremtidige terræn fremstår som en naturlig del af landskabet. 23

24 8.2 Ubebyggede arealer må ikke anvendes til oplag. 9 Tekniske anlæg 9.1 Eksisterende ledninger skal respekteres eller omlægges efter aftale med ledningsejer. 9.2 Nye ledningsanlæg i området skal fremføres som jordkabler og sikres ved tinglyst deklaration. 10 Aflysning af lokalplan og andre servitutter Der aflyses ingen lokalplaner eller servitutter. 11 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse 11.1 Vilkår for meddelt tilladelse til at påbegynde vindmølleanlægget i henhold til Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-tilladelse), skal være opfyldt inden vindmøllerne kan tages i brug Forud for opstilling og ibrugtagning af vindmøllerne skal det dokumenteres overfor Kalundborg Kommune, at møllerne kan overholde støjgrænserne i henhold til Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om støj fra vindmøller Vindmøllerne skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen og afmærkes efter gældende regler Der skal være tinglyst deklaration om, at vindmøllerne med tilhørende tekniske installationer, herunder fundamenter 1 meter under terræn, fjernes for ejerens regning senest 1 år efter, at elproduktionen på møllerne er ophørt. Arealerne skal retableres til landbrugsmæssig drift Området skal være ryddet for byggeaffald Veje samt arbejds- og vendepladser skal anlægges i overensstemmelse med Grundejerforening Ingen bestemmelser. 13 Retsvirkninger Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser (jf. Lov om planlægning, 18). Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. 24

25 Planen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af planens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra planen, der ikke er i overensstemmelse med planens principper kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. I henhold til Lov om planlægning, 47, kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte være uforenelige med planens bestemmelser, fortrænges af lokalplanen, når Kommunalbestyrelsen har foretaget offentlig bekendtgørelse om planens endelige vedtagelse. ooooo 25