NR. 1 OG 2 APRIL 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 1 OG 2 APRIL 2006"

Transkript

1 NR. 1 OG 2 APRIL 2006 TEMANUMMER: Børns leg i historien Hvad skal vi lege konference 10. maj Skrammellegepladsen still going strong

2 LEGEPLADSEN ISSN Udgives af Dansk Legeplads Selskab Nr. 1 og 2 april 2006 Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Tidsskriftet sendes til medlemmer af Dansk Legeplads Selskab og abonnenter. Oplag: 750 REDAKTION Benny Schytte (ansv.h.), Lissen Jacobsen, Helle Nebelong, Ida Vestergaard REDAKTIONENS ADRESSE Dansk Legeplads Selskab Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf LAYOUT Karen Hedegaard TRYK Kailow Graphic ABONNEMENT Pris 200 kr. pr. årgang Abonnement kan tegnes hos Dansk Legeplads Selskab DEADLINE Artikler, annoncer o.lign. skal være redaktionen i hænde senest 1. august FORSIDEFOTO Arkitekten, månedshæfte, 54. årg., WEBMASTER Martin Nebelong Henningsen, ANNONCEEKSPEDITION Dansk Legeplads Selskab Tlf Kopiering og citater kun tilladt med kildeangivelse. Artikler må kun bruges andre steder med tilladelse fra skribenten. Synspunkter, der fremføres i artiklerne, er skribentens og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller DLS. Leder Børns leg i historien Storytelling er et af tidens helt store honnørord eller buzzwords, som det hedder i businessverdenen. Det er ganske vist! og ganske dejligt, synes jeg. For hvad er bedre end historier, fortællinger, eventyr, lignelser, ja, sågar vitser og gåder, som også er en slags små fortællinger? Der sker det forunderlige, når man får fortalt en historie, at billederne begynder at bippe frem på indersiden af hjernen. I sig selv er denne skabelsesproces eventyrlig, for hvor kommer alle disse billeder fra? Billederne kommer ud af historien. Vores egen selverfarede historie fra erindringens opståen til der, hvor vi er i dag. Og måske kommer de også fra urhavet, den store kollektive ubevidstheds skattekiste, som er fuld af alle arketyperne både de gode, de onde og de grusomme. Storytelling er blevet et modeord i en tid, der af nogen omtales som historieløs, og hvor vi alle beskyldes for at have for travlt til at beskæftige os med vores fælles kulturelle arv. Blandt andet af den grund har kulturministeren lanceret sin meget omtalte kulturkanon. Så kan selv den travleste da nok lige overskue at sætte sig ind i den vigtigste fælles arv og få et minimum af kulturel dannelse! Foto: Scanpix/RuneFeldt-Rasmussen Med i Børnenes Kulturkanon er Byggelegepladsen, som blev lanceret af C. Th. Sørensen ( ), der var Dansk Legeplads Selskabs første formand. Han foreslog i sin lille bog Parkpolitik i Sogn og Købstad fra 1931, at børn skulle have legepladser, hvor de selv kunne bygge af overskudsmaterialer fra byggepladser. Byggelegepladsen eller skrammellegepladsen blev et hit. I udlandet blev den kendt under navnet Adventure Playground, og C. Th. var i den grad anledning til, at Danmark kom på legepladsverdenskortet. Det er vi stadig, og det er da en rigtig god historie! For at forstå nutiden og kunne danne sig et billede af fremtiden, skal man kende fortidshistorierne. Hvad og hvor legede børn i gamle dage? Hvad og hvor leger de i dag? Hvad fortæller udviklingen os på godt og ondt? Hver dag skrives historie. Kulturarvstyrelsen lancerede sidste år en ny mærkedag, Historiens Dag. I år er temaet Børns leg i historien, datoen er søndag den 30. april. Dansk Legeplads Selskab har i den anledning valgt at udgive årets to første numre af Legepladsen som ét udvidet temanummer, hvor vi kigger historien lidt efter i sømmene. Både den historie som har fundet sted, men også den, som foregår her og nu, og dén der lurer lige om hjørnet. God fornøjelse med alle historierne! Helle Nebelong, formand for Dansk Legeplads Selskab Børns leg i historien, søndag d. 30. april 2006 For at sætte fokus på legen som kulturarv, afholder Kulturarvstyrelsen i samarbejde med kulturinstitutioner i hele landet Historiens Dag, søndag d. 30. april Temaet er i år Børns leg i historien. Overalt i Danmark kan børn og voksne prøve en række gamle historiske lege fra oldtiden og frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Legene er valgt ud af Idrætshistorisk Værksted og udgives i en lille bog. info: (se artiklen side 14). 2 Legepladsen 1-2/2006

3 Gammelt skrammel SKRAMMEL legepladsen i dag Skrammellegepladsen i Emdrup blev åbnet den 15. august 1943 og er stadig en aktiv legeplads. Men hvordan ser der egentlig ud på Danmarks ældste byggelegeplads i dag 63 år efter? Gælder det gamle idégrundlag stadig, og bliver der bygget huse og gravet jordhuler? Af Ida Vestergaard, landskabsarkitekt MDL Foto: Ida Vestergaard Det var boligselskabet AAB, der oprettede Skrammellegepladsen i Emdrup ud fra havearkitekten C. Th. Sørensens ideer om en legeplads, hvor børnene kunne få lov til at udnytte deres kreative evner til at bygge og lege med grusbunker, murbrokker, gamle biler, kasser og brædder. Legepladens idégrundlag formulerede C. Th. Sørensen i sin bog fra 1931 Parkpolitik i Sogn og Købstad: Måske kunde vi her forsøge at indrette en slags skrammellegeplads på passende og ret store arealer, hvor børnene fik lov til at udnytte gamle biler, papkasser, kvas og den slags ting. Det er jo muligt, at der måtte et opsyn til, både for at hindre alt for slemme udslag af ufordragelighed og for at afbøde mulighederne for, at børnene kommer til skade. Oprindelig var det en 5000 kvadratmeter stor grund med en græsplæne på 60 x 80 meter omgivet af en beplantet to meter høj jordvold. Der var et halvtag, et wc og drikkekumme og én ansat ved navn John Bertelsen, kaldet Jonas. Legepladsen var åben i sommerhalvåret, og alle selvbyggede huse og jordhuler blev revet ned og fyldt op, når sæsonen var forbi. Det var gratis for børnene at komme på byggelegepladsen, og der kom 1000 den første dag til åbningen. I dag er der ca. 110 børn på legepladsen i alderen seks til 14 år, fordelt på fritidshjemsbørn og klubbørn. Legepladsen hører til under Lundehusskolen, og der er kommet flere store bygninger på grunden. Den nuværende leder, Janni Madsen, har 12 ansatte, heraf en gårdmand og et par praktikanter. Janni er kun den fjerde leder i legepladsens 63-årige levetid og har været leder siden Nete (Agnete Vestereg) var leder fra , og Jørgen Carlsen var derefter leder i 12 år til Skrammellegepladsen har stadig en aktiv udepolitik, selv om aktiviteterne indendørs optager meget af børnene tid især om vinteren. Når udesæsonen starter efter påske, er kun køkken og toiletterne åbne, resten af huset lukkes af, og al leg og ophold foregår udendørs. Samtidig begynder børnene byggeriet på kasselegepladsen, og de faste huse med haverne bliver åbnet, efter de har været lukket effektivt af for vinteren. Nu andet end jordhuler og skrammel På mange måder ligner skrammellegepladsen i dag enhver anden legeplads ved en SFO eller et fritidshjem. Der er fliser og asfalt til rulleskøjter og skateboard og en boldbane med basketballog fodboldmål. Her er dog ingen gynger og dyre faldunderlag, kun en stor terrænrutschebane på kælkebakken og nogle kolbøtte-kravlestativer. Så det er ikke længere den rå byggelegeplads med masser af plads til fantasi og fri udfoldelse, der præger Skrammellegepladsen. Skrammellegepladsen i Emdrup adskiller sig dog stadig på mange måder fra de fleste andre legepladser. Her er rigtig mange spændende aktiviteter og muligheder for udfoldelse. Dyrkningshaverne og de flotte farverige huse danner en lille by med egen gade og er rammen om en masse sociale aktiviteter sommeren igennem. Husene er bygget af pædagogerne Legepladsen 1-2/2006 3

4 Gammelt skrammel Tommy og Thomas sammen med børnene. De har navne og numre ned langs gaden f.eks. er der Lakridsen, Kinahuset, Ufo en, Rådhuset, Elverhøj, Kastanien m.fl. Hvert hus og have passes af en gruppe på to til fem børn sommeren igennem. Grupperne fordeles af Alice hvert år, alt efter hvor godt det fungerede året før. Kasselegepladsen er en rigtig byggeaktivitet, der kan samle de fleste drenge og giver dem mulighed for fri udfoldelse og kreativitet med selvbyggerhusene af de vandrende brædder. Den store kompostog jordbunke bliver gennemgravet og diverse fund undersøgt. De små haver står Lotte for. Her har en gruppe børn, navnlig de lidt mindre, en lille dyrkningshave, hvor der bliver sået, luet og høstet. Der er også et drivhus til forspiring og overvintring af planter. Uge 41 er Haveuge, her uddeles diplomer og medaljer til de flotteste små haver, de mest velpassede haver ved husene. Men der gives ikke kun præmie for havepræstationerne det gælder også om at være den bedste gruppe, dem der har det sjovest, er mest aktive, mest trofaste og de bedste kammerater. Den faste bålplads har en central placering på legepladsen for enden af gaden med de farverige huse. Der er stort set altid gang i et bål, og det er en dejlig samlingsplads en kold vinterdag. Oppe på volden bygges huler af grønne plastikpresenninger omkring Foto: Ida Vestergaard den efterhånden lidt sparsomme beplantning. Volden fungerer som kælkebakke om vinteren. og der var god gang i kælkene af sorte plastikposer ned af bakken, da Legepladsen var på besøg. Skrammellegepladsen har mange spændende traditionsrige begivenheder året igennem, som man kan læse nærmere om i legepladsens 60 års jubilæumsskrift. Det koster 25 kr. + porto og købes på Friluftsugen En rigtig udendørsaktivitet er Friluftsugen i uge 37. Alle aktiviteter foregår udendørs, og alt indendørs er lukket af uanset vejret. Ugen byder på forskellige værksteder som keramik, gips og leg med vand omkring vandkanalen, bålmad, pileflet, træ og snitteværksted og meget mere. Det er også i forbindelse med denne store årlige begivenhed, at man bygger SOFAGYNGEN, som er en gammel sofa ombygget til gynge sat op med granrafter. Der er stor rift om at få en tur, heldigvis er der plads til fire-fem stykker i sofaen ad gangen. Børnene har stor medindflydelse på legepladsens drift og udseende gennem SKRAMMELRÅDET, som består af i alt 16 børn, to fra hver årgang. De vælges for et år af gangen og der holdes fire årlige møder. Hvert år bliver der fremsat ønske om en permanent gynge. Den er aldrig kommet endnu, primært på grund af pladsmangel, for den fylder jo nærmest en hel fodboldbane med det lovmæssige faldunderlag. Skrammellegepladsen i dag og i morgen Skrammellegepladsens pædagogik har fire grundlæggende principper, som stadig gælder: Frihed for det enkelte barn. Det sociale samvær mellem store og små 4 Legepladsen 1-2/2006

5 Udvikling af børnenes kreativitet, særligt gennem byggeri Udvikling af børnenes forståelse for demokratiske rettigheder via samtalens magt og det valgte Skrammelråd. Skrammellegepladsen er stadig en unik legeplads, der har dannet baggrunden for byggelegepladsen i Danmark og dermed for Dansk Legeplads Selskab. Den er ikke uden grund blevet verdensberømt med masser af udenlandske besøg, og som sidste skud på stammen er legepladsen kommet med i Kanonen for børnekultur i Skrammologi I starten af 1950 erne blev et nyt begreb inden for legepladspædagogikken introduceret. Det var John Bertelsen, den første leder af Skrammellegepladsen i Emdrup, som i forbindelse med en række artikler om dagliglivet på Skrammellegepladsen int roducerede begrebet skrammologi. Skrammelegepladsen i Emdrup, ARKITEKTENS månedshæfte, 1953 I 1952 skriver John Bertelsen, skrammologiens grundlægger, i ARKITEKTENS månedshæfte: Engang i 1943 skete der noget i København, midt under krig og besættelse blev skrammellegepladsen åbnet. Børnene indtog straks pladsen og sørgede for, at den kom til at svare til sit navn. Det var på denne udsædvanlige måde, at den ædle skrammologi opstod. Der blev hurtigt vendt og ned på alle pædagogiske og beskæftigelsesmæssige ideer, det blev alt sammen til skrammologi, og videnskaben blev skabt med hænderne af gammelt skrammel. Mursten, brædder og betonrør var de mest elementære dele, og den som kunne få mest ud af materialerne var skrammolog, og det, som han lavede, var skrammologisk. Navnet kom af sig selv, en dag da børnene kiggede på deres værk, blev skrammel og psykologi til skrammologi, og så var videnskaben opstået og havde fået et navn. Det blev en meget uhøjtidelig videnskab, men det blev en af dem, som kom med resultater. Beviserne for teoriens rigtighed var helt uomstødelige, det var jordhuler og stenhytter, som ikke nemt lod sig vælte. Da man efter nogle års eksperimenter var kommet til det resultat, at skrammologien var det eneste rigtige, prøvede man at danne en forening Skrammologisk samfund, hvis medlemmer skulle udforske og udforme videnskabens videre rammer. Som præsident for den nyskabte forening udnævntes havearkitekt C. Th. Sørensen, der allerede omtalte skrammelegepladsen i 1931, da han fremkom med sin bog Parkpolitik i sogn og købstad. Da han endvidere havde anlagt legepladsen i Emdrup og støttet den på alle mulige måder, kunne der ikke være tale om andre til denne ærefulde stilling, men han er vist desværre aldrig blevet klar over den hæder, der er blevet vist ham, da foreningen indtil dato ikke er blevet nogen større realitet, men har ført sin tilværelse i det skjulte. Det er meget svært at udtale sig i bestemte vendinger om skrammologien. Da det er en empirisk videnskab, skal man helst ud i arbejdsmarken for virkelig at få fat i pointen. I 1953 (25. maj) skriver John Bertelsen en kronik i Information med titlen International skrammologi. Den ædle videnskab skrammologien har slået an, og det skyldes ikke mindst dette, at den er skabt af børnene selv under arbejdet og legen med brædder, mursten, skrammel og jord... vi fablede om et professorat i skrammologi ved Københavns universitet, og vi mente at skrammologikum burde afløse filosofikum for alle de studerende, som skulde have med børn og andre mennesker at gøre... udlandet fik øje på skrammologien, og man begyndte at efterligne skrammellegepladsen rundt om i verden. Ovenstående citater om Skrammologien er udvalgt af Benny Schytte Legepladsen 1-2/2006 5

6 Konference HvaD SkAl vi LeGE? konference om leg, legepladser og legekultur Tid: Onsdag den 10. maj 2006 kl Sted: Danmarks Pædagogiske Universitet,Tuborgvej 164,2400 København NV Pris incl. kaffe og frokost: 300 kr. Studerende 150 kr. Tilmelding senest 26. april 2006 på Konferencen har til formål at fremme forståelsen for den frie fysiske legs betydning for børn og unges udvikling og sundhed, set i lyset af de hastigt voksende problemer med overvægt og fedme blandt børn og unge, som aktuelt giver anledning til bekymring for den nationale folkesundhed. Det er et velkendt faktum, at børns leg over de seneste årtier har forandret karakter i retning af fysisk inaktivitet. Børn opholder sig mere indendørs end tidligere, og deres hverdag er generelt præget af stillesiddende aktiviteter i både skole og fritid. Disse forandringer i børns leg og legekultur, som har afgørende indflydelse på deres fysiske og psykiske sundhed, er hidtil kun i begrænset omfang blevet inddraget i debatten. Konferencen sætter fokus på den fysiske legs aktuelle vilkår med udgangspunkt i såvel forskning som praktisk-pædagogisk viden og erfaringer. Konferencen vil beskæftige sig med både traditionelle legepladser, leg som opstår mere spontant i det moderne byrum og potentialerne i ny teknologi. Arrangementet omfatter både foredrag og workshops af mere konkret karakter og sigter mod en bred målgruppe, herunder lærere og pædagoger, arkitekter, byplanlæggere og mennesker beskæftiget i sundhedssektoren. Arrangører: Dansk Legeplads Selskab (DLS), Selskabet for Legekultur og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) OM OPLÆGSHOLDERNE Keld Bordinggaard, assistenttræner på A- og Ligalandsholdet. Han er pr. 1. juli 2006 udnævnt til cheftræner for PROGRAM Kl Kaffe & registrering. Udlevering af konferencemappe. Kl Keld Bordinggaard: Vigtigheden af børns ret til fri og umiddelbar leg. Kl Helle Nebelong, Dansk Legeplads Selskab, og Carsten Jessen, Danmarks Pædagogiske Universitet: Om formålet med og forventninger til dagen. Kl Fredrika Mårtensson, miljøpsykolog og forsker på Sveriges Lantbruksuniversitet: Utomhuslek spänning, fascination och fysisk rörelse. Foredraget er på svensk. Kl Pause Kl Keynote Speaker Michael Paris, President of International Play Association (IPA): The Power of Play in Building City Life. Foredraget er på engelsk. Kl Frokost Kl Professor Hans Bonde fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet: Hjerne på stativ eller intelligent krop? Kl PARALLELWORKSHOPS med indbygget kaffepause Kl Opsamling, evaluering og perspektivering på dagen v/adjunkt Henrik Tarp Vang, Dannerseminariet. WORKSHOPS 1. Interaktive legeredskaber med udgangspunkt i børns legekultur v/lektor Carsten Jessen, Danmarks Pædagogiske Universitet og robotforsker, professor Henrik Hautrup Lund, Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet. 2. Udendørsworkshop v/legepladsleder Carsten Frederiksen og seminarielektor Susse Mohr Markmann, begge medlemmer af Dansk Legeplads Selskabs bestyrelse. Besøg på Emdrup Skrammellegeplads. 3. Leg og rollespil v/adjunkt Henrik Tarp Vang, Dannerseminariet, og fritidspædagog Ed Epstein. 4. Rum til leg asfalt eller natur? v/kultursociolog Benny Schytte, Statens Byggeforskningsinstitut, og landskabsarkitekt MAA, MPM Helle Nebelong, Sansehaver.dk U/20- og U/21-landsholdet, medansvarlig for ansættelser af talent- og ungdomslandsholdstrænere og ansvarlig for definition af den røde tråd i talentudviklingen. Helle Nebelong, landskabsarkitekt MAA, MDL og Master of Public Management, MPM. Hun arbejder med design af uderum for alle, sansehaver og legepladser og er indehaver af firmaet arbejder som konsulent for offentlige og private organisationer i Danmark, Sverige, Norge og UK og er formand for DLS. Carsten Jessen er lektor, Ph.D. ved Institut for Pædagogisk Antropologi på DPU. Han underviser på Masteruddannelsen i Børne- og Ungdomskultur og er leder af Medieinnovatoriet. Carstens forskningsområder er bl.a. legekultur, børn og digitale medier og computerspil. Han arbejder pt. med 6 Legepladsen 1-2/2006

7 Hvad skal vi lege udvikling af teknologi til legepladser og intelligent legetøj. Fredrika Mårtensson er miljøpsykolog og fil.dr i landskabsarkitektur ved Sveriges Lantbruks-universitet, SLU, Alnarp. Hun har gjort et stort feltarbejde omkring børns udeleg i førskolen, og i 2004 offentliggjordes hendes afhandling Landskapet i leken. Hvordan udemiljøer kan udformes, så de er fremmende for den fysiske aktivitet, er netop nu et af hendes forskningsemner. Michael Paris, Stadtrat a.d., tidl. medl. af Frankfurt City Council og the State Parliament of Hessen. President for International Play Association, IPA: Promoting the Child s Right to Play. Rådsmedlem af the Children s Charity of Germany (Deutsches Kinderhilfswerk e.v.) Grundlægger af eventyrlegepladsen Riederwald e.v. (German Adventure Playground Riederwald Association) samt en række andre legepladser og legemuligheder for børn i Frankfurt. Hans Bonde, Ph.D og Dr. Phil, professor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet. Hans forskningsområde dækker samtidshistorie, idrætshistorie, sport og politik, køn, maskulinitet, idrætshistorie og national identitet. Henrik Hautrup Lund er professor, Ph.D. ved Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet. Han forsker i robotteknologi og adaptiv intelligens. Han forsker bl.a. i anvendelsen af teknologi til legepladser og intelligent legetøj. Carsten Frederiksen er pædagog Pd. og næstformand i DLS. Han har arbejdet som pædagog i 20 år, heraf de 13 på byggelegepladsen Grantoften i Ballerup, hvor han er afdelingsleder. Carsten er medforfatter til bogen Skvalderkål og pandekager en bog om bål og bålmad. Han har lavet en række kurser om udendørsleg og aktiviteter sammen med kultursociolog Benny Schytte. Carsten har stor viden om dyrehold og pædagogikken omkring dette. Susse Mohr Markmann er lektor i naturfag på Frøbelseminariet og medlem af DLS bestyrelse. I mange år har hun fokuseret på indretning af legepladser både i teori og i praksis. Susse har gennemført forskningsprojektet Børns UdeleG om børns motoriske udbytte af at lege i skoven og har udviklet metoder, der kan aflæse børns naturfaglige udbytte af at være i naturen. Hun har inden for det seneste år forsket i børns liv, leg og læring i naturen. Susse er næstformand i Censorformandskabet for Pædagoguddannelsen. Hun holder kurser, oplæg, rådgiver og forsker i emner vedrørende leg & læring og om legepladsindretning. Benny Schytte er kultursociolog og ansat på Statens Byggeforskningsinstitut. Han holder foredrag, rådgiver og forsker vedrørende børn og udemiljø. Benny var formand for DLS Han er forfatter til bøger om leg, idræt og udendørs legemiljøer. I 2005 modtog han Peter Sabroe Prisen for sin mangeårige indsats i arbejdet med pædagogisk idræt og uderummets betydning for børns og unges bevægelsesudvikling. Henrik Tarp Vang er cand.mag. i medievidenskab og børnekultur og adjunkt på Dannerseminariet. Han er med i BIN-Nordens styregruppe. BIN- Norden (Børnekulturforskere i Norden) er et nordisk tværfagligt forskernetværk med over 200 medlemmer, se Henrik sidder i redaktionsgruppen for Børnekulturportalen og for tidsskrift for børne-og ungdomskultur Ed Epstein er fritidspædagog og underviser i leg, idræt og børnekultur inden for daginstitutionsområdet se Han er medforfatter til bogen TAGFAT om idræt i det pædagogiske arbejde og bogen I revner og sprækker - om den uformelle børnekultur blandt 6 12 årige. OM ARRANGØRERNE Dansk Legeplads Selskab (DLS) er et tværfagligt, erfarings- og videnbaseret netværk af mennesker, som arbejder for at give børn optimale muligheder for fri leg. Selskabet er en selvejende institution med det formål at støtte, inspirere og informere om leg og legepladsforhold. DLS afholder kurser og konferencer og udgiver bladet Legepladsen. DLS økonomi er baseret på medlemskontingenter og tilskud fra fonde m.v. Medlemmerne er privatpersoner (pædagoger, arkitekter, boligfolk, legeforskere m.fl.), daginstitutioner, byggelegepladser, kommuner, foreninger, uddannelsessteder, producenter af legepladsudstyr osv. Selskabet har eksisteret siden International Play Association, IPA, blev grundlagt på initiativ af DLS i Selskabet for Legekultur har som formål at fremme forståelsen for legens selvstændige betydning for samfund og kultur. Selskabet, der er dannet i 2005, samler undervisere, forskere og andre, der arbejder med legekultur. Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er en fusion af Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Pædagoghøjskole. DPU har til formål at drive forskning og udbyde videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau inden for hele det pædagogiske felt og at bidrage til et samlet kvalitetsløft af dansk forskning og uddannelse i pædagogik og læring. Universitetet skal blive et internationalt førende universitet og et dynamisk kraftcenter for forskning og uddannelse i pædagogik, læring og kompetenceudvikling. DPU er en selvejende institution under Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. Legepladsen 1-2/2006 7

8 Den seværdige legeplads Pirater og påskehoveder legepladsen på Århus Plads Af landskabsarkitekt Rasmus Grandelag, Vej & Park, Københavns Kommune Foto: Monstrum.dk Isamarbejde med Monstrum renoverede Københavns Kommune i foråret legepladsen på Århus Plads. Det var fra starten meningen at lave noget, som ikke før var set på kommunens legepladser. Den gamle legeplads var fint disponeret, men redskaberne var nedslidte og kedelige. Indgangsvinklen var, at børn skal have inspiration i deres hverdag. De bliver præget af de omgivelser, man putter dem ind i, og det er vigtigt ikke kun at fokusere på deres sikkerhed, men også at give dem et sted at være hvor de udfordres motorisk og intellektuelt. På legepladsen er det forsøgt at kombinere brudstykker fra historiebogen med eventyr. To stammers kamp 8 Legepladsen 1-2/2006

9 Bygherre: Københavns Kommune Projektering og tilsyn: Vej & Park, Københavns Kommune Samlet bevilling 1 mio. kr., heraf kr. til legepladsudstyr. Leverandør af legepladsudstyr: Monstrum.dk Anlagt oktober-december 2005 på Påskeøerne og Marco Polos opdagelsesrejser over for Kaptajn Klo og Klokkeblomst. Piraternes stranding på en øde ø med skattekort, kanoner og sørøverflag. Under idéfasen var det meget vigtigt at lave noget, som ikke kun havde én historie. Det skulle være sådan, at redskaberne gav inspiration til mange forskellige typer leg. I det store faldsandområde ligger en grundstødt galeon, som med tovværk og hængebroer forbindes med to store klatrefigurer. Til de allermindste er der sandkassen, og ved siden af den er der opstillet en skattekiste med en rutschebane. Pirat-/eventyrtemaet går igen på resten af legepladsen med whiskytønder i sandkassen og med forskellige påmalinger på asfalten, bl.a. skattekort og sørøverflag. Sikkert men ikke kedeligt Alle flader er skrå! Børnene kan kravle over det hele, udenpå og indeni, og dette giver et stort spænd i sværhedsgraden. De små børn kan tage rutschebanen og kravle et stykke op ad masten til skibet, men samtidig bliver legepladsen ved med at have udfordringer for de lidt større børn. Når man ser sig om, er verden en mangfoldighed af former og farver. Legepladsen skal være en afspejling af verden. Den skal være en scene for børnenes fantasi og en platform for pædagogiske visioner. Mange legepladser er med de nye europæiske regler for sikkerhed enten blevet ulovlige eller kedelige. I de fælleseuropæiske regler for sikkerhed på legepladser DS/EN 1176 og 1177 står der imidlertid ingenting om, at legepladser skal være kedelige for at være sikre. Børn skal have inspiration i deres hverdag. Der burde være et afsnit i reglerne, som omhandler underholdningsværdien på legepladsen...! Legepladsen 1-2/2006 9

10 Legepladsens historie Legepladsen som inst Om civiliseringen af Københavns børn omkring 1900 Denne artikel er skrevet på baggrund af et netop afleveret speciale på Historisk Institut ved Aarhus Universitet af cand.mag. Thomas Høxbro Mørk. Det fulde speciale kan rekvireres ved at sende en mail til Legepladsen er i dag en ganske naturlig del af vores bybillede, og vi har alle oplevelser og erfaringer med legepladser fra eksempelvis børnehaven, fritidshjemmet, skolen, boligområdet eller parken. Legepladsen er kort sagt en af hverdagens mange selvfølgeligheder, som vi kun svært kunne forestille os ikke eksisterede. Men som alt andet har legepladsen anno 2006 en oprindelse og en historisk udvikling bag sig. For Københavns, og dermed formentlig Danmarks, vedkommende tog legepladsen sin begyndelse i årene , hvor Ørstedsparken blev anlagt. Her var nemlig afsat et 8 x 12 meter stort grusareal, som offentligheden omtalte som en legeplads. Efter startskuddet i Ørstedsparken gik det dog langsomt med anlæggelserne, som indtil ca stort set begrænsede sig til pladsen i Kongens Have i ca. 1885, på Peuchlers Bastion i Østre Anlæg ligeledes ca. 1885, på Kapelvej i 1891, ved Grønningen samme år, på Hans Tavsens Plads i ca og på Elefantens Bastion i Kendetegnende for næsten alle pladserne, og socialt arbejde før 1900 generelt, var det, at det primært var privat velgørenhed og særligt engagerede enkeltpersoner, der stod bag nye initiativer. For legepladssagens vedkommende var den altoverskyggende person fra ca til 1945 Cand.phil og kommunelærer Hans Dragehjelm. Han skrev et hav af artikler og bøger, udarbejdede ministerielle legepladscirkulærer, var kommunens legepladskonsulent, anlagde legepladser og tog på studie- og foredragsrejser i hele verden. Ikke helt uberettiget er han blevet kaldt legepladsen fader i Danmark. Men fik byens børn så først med Ørstedsparken omkring 1880 et rum i byen til leg? Både ja og nej. For nok fik børn et specifikt rum til leg, men samtidig markerede det begyndelsen på enden af børns traditionelle brug af byen. Den moderne storbys planlæggere ønskede ikke længere at børn legede frit og ukontrolleret rundt om i byen på eksempelvis resterne af byens voldanlæg, i parker og på fælleder, ved og ofte i byens åer, på gader og torve, i baggårde eller på lofter. Den vilde og uciviliserede leg rundt om i byen skulle bekæmpes og samles på lege- Ørstedsparken 1891: Københavns første legeplads var en tom grusplads, men alligevel var den populær blandt børn og børnevenner. Foto: Københavns Bymuseums billedarkiv 10 Legepladsen 1-2/2006

11 itution Amagerbrokvarteret 1925: Børns traditionelle brug af byens rum som gader, pladser og baggårde blev kriminaliseret og forsøgt flyttet til legepladsen. Foto: Københavns Bymuseums billedarkiv pladsen, hvor løben, legen, spil som top og klink eller børns højlydte og spontane glædesudbrud ikke i samme grad generede og stødte voksne. Barnets naturlige virketrang og bevægeglæde var således i åbenlys modstrid med den moderne storbys adfærdskrav domineret af størrelser som selvkontrol og civiliserethed. Kompromisset mellem voksnes normer og børns lyster blev fremvæksten af legepladsen, hvor begge parter delvist kunne tilgodeses. At man i bestræbelserne på at opdrage byens ungdom til tider gik ganske kontant og kompromisløst til værks, kan bl.a. ses af følgende dagsbefaling til politiet fra 1872: at våge over, at det i dag udstedte Forbud mod at løbe med Papirsballoner på Gaden overholdes. Ballonerne skulle fratages Børnene og disse især i Gjentagelsestilfælde indbringes til Stationen og efter Omstændighederne drages til Ansvar. (Krøyer, Historien om Københavns offentlige legepladser, 1989) Hvad kunne børnene dog ikke finde på af grusomheder med et par papirsballoner? Denne forbudspædagogik var imidlertid ikke rammende for legepladssagen, der i højere grad byggede på en tilbudspædagogik, som på en mere positiv måde forsøgte at lære børnene det nye samfunds idealer gennem leg. Sandkassen, der for alvor vandt frem efter ca. 1910, blev af mange opfattet som den ideelle beskæftigelse for småbørn, da de her bl.a. fik vækket interessen for tidens fokusering på håndens arbejde. Samtidig blev sandkassen brugt til matematik-, geografi- og sprogundervisning alt sammen med anskuelsespædagogikkens mantra om en visuel, konkret og praktisk orientering som udgangspunkt, hvilket også skoleundervisning gennem for eksempel småsløjd og syning på samme tid i stigende grad begyndte at benytte sig af. Men også velkendte legeredskaber som vipper, gynger eller rutsjebaner lærte inddirekte børn, om de krav den nye tid stillede. Dels skulle man kunne beherske sine umiddelbare lyster og pænt vente i kø, til det blev ens tur, og dels var det redskabet, og ikke spontanitet og opfindsomhed, der dikterede morskaben. Man skulle med andre ord ikke svinge sig i det første og det bedste træ, man fik lyst til, men disciplinere sig selv og vente på at man fik lov til eksempelvis en gyngetur. Var man ikke i stand til det, kunne man blive smidt væk af de frivillige voksne fra den filantropiske Legepladsforening, hvis medlemmer fra 1891 fungerede som legeledere på mange af byens legepladser eller af de offentligt ansatte legepladslærerinder, der fra 1938 arbejdede på byens mest besøgte legepladser. Disse adfærdskontrollanter skulle sikre, at alt forløb hensigtsmæssigt, at børnene fik det rigtige ud af legen, og at intet gik for vildt til. Sidstnævnte er i virkeligheden ganske rammende for historien om Københavns legepladser og børnenes leg de seneste 150 år i det hele taget måske undtaget det bedre borgerskabs børn. Fra at være en ukontrolleret og til tider ganske vild foreteelse med jævnlige skrammer, brækkede lemmer, materielle skader og endda dødsulykker til følge er legen de seneste 150 år i stigende grad blevet sikret, risikovurderet, kontrolleret og forsigtig. Ganske illustrativ for udviklingen er eksemplet vippen. Den introduceredes i København på Hans Tavsens pladsen i 1911 med følgende udseende: Legepladsen 1-2/

12 Legepladsens historie Men armvippens fritflyvende lemmer og formentlig hyppige tilskadekomne gjorde, at den med tiden blev til den mere forsigtige siddevippe, som dog de seneste år også har været på vej ud. Måske pga. for mange forstuvninger, tand- og faldskader. Tilsvarende udvikling kunne sikkert efterspores for karrusseller eller klatrestativer. Tendensen mod en større grad af forsigtighed og sikkerhed kan også aflæses i de mange og fyldige risikovurderinger, konstruktionsstandarder eller byggevejledninger, der de sidste år er dukket op. Det rejser imidlertid et overordnet spørgsmål hvilken pris betaler vi i forsøgene på at uheldssikre legepladsen? Forsvinder der med udvaskningen af det lidt farlige ikke udfordringer, muligheder og stimulering for især de mere aktive og modige til fordel for Den muntre armvippe, som med tiden forsvandt til fordel for mere civiliseret leg og kropslighed. Foto: Dragehjelm, Børnelegepladser Anlæg, redskaber, drift, legeledere, 1917 Historiske specialer Artiklen, som her er præsenteret, tager afsæt i forfatterens speciale En ny Tids Krav fra Historisk Institut, Århus Universitet For interesserede i specialet kan forfatteren kontaktes på Andre specialer om legepladsens historie er: Skrammellegepladsen en undersøgelse af skrammellegepladsens/byggelegepladsens historie med udgangspunkt i perioden 1931 til 1947 den idémæssige og kulturelle baggrund i kulturradikalismen, reformpædagogikken og legepladsbevægelsen. Forfatter: Ole Schultze Henriksen. Specialet er redigeret til en bog, som kan bestilles i Dansk Pædagogisk Historisk Forening og Samling, Sprogøvej 7, 2000 Frederiksberg Tlf Bidrag til legepladsens kulturhistorie en beskrivelse og analyse af den danske legepladsbevægelse. Forfatter: Benny Schytte Specialet er skrevet på Kultursociologisk Institut, 1994 og kan bestilles på Pris: 100 kr. incl. moms og porto. mere stille og forsigtig leg, og kan det have forbindelse til det udbredte fravær af glæde ved bevægelse hos mange børn? Kan der faktisk være noget positivt ved i en tidlig alder at møde og acceptere mindre skrammer og uheld som en del af livet, man ikke kommer uden om? Måske kan det rent faktisk være svært for børn at skaffe sig erfaringer med egne evner og grænser i et miljø, som voksne med afrundede hjørner og bløde underlag har forsøgt at sikre mod uheld, der alligevel altid vil kunne opstå. Legepladsens historie i København indeholder i hvert fald masser af eksempler på skrammer, uheld og ulykker, som redskabskonstruktørere efterhånden har minimeret, men samtidigt indeholder historien også legemiljøer, der i højere grad stillede krav til børnenes egen opfindsomhed, motoriske færdigheder, vurderingsevne og mod og måske med større morskab, glæde og tilfredsstillelse til følge. 12 Legepladsen 1-2/2006

13

14 Historiske lege Børns historiske leg på legepladser og i skolegårde Af Lars Hazelton, pædagogisk leder af Idrætshistorisk Værksted / Gerlev Legepark. Fotograf: Niels Nyholm Børnene står langs med hækken på en lang række og ser forventningsfuldt over på Kim og Karen, som står på den anden side af pladsen godt 20 m. væk. Kim og Karen strækker armene op mod den grå vinterhimmel og råber Klim-klem det er signalet til, at hele rækken af børn løber fra hækken og over mod de andre to. En voksen råber Så husk, Kim og Karen, at nu må I fange én hver. Den som I fanger, skal være jeres hjælper i næste runde af legen. Kim og Karen løber ud mod deres klassekammerater, og et øjeblik efter står de sammen med Bo og Janni ved hækken. Resten af børnene står nu på den anden side af pladsen og ser spændt på de fire børn, som nu rækker armene op: Klim-klem! Kursus for børn og voksne 0. klasse har sammen med deres lærer og pædagoger kursus i gamle historiske idrætslege. Klim-klem er en af verdens simpleste fangelege. Du kan lege den næsten alle steder, den kræver ingen rekvisitter, og børnene er vilde med den! siger den voksne til 0. klasses lærer, Hanne. Denne voksne kommer fra Idrætshistorisk Værksted i Gerlev, en unik forskningsinstitution som siden 1993 har holdt kurser i fortidens lege, idrætter og spil, og i hvordan de kan bruges af nutidens mennesker. Målgruppen er bred: Børn og unge, voksne og ældre. De fleste kurser afholdes for lærere, pædagoger, foreningsinstruktører m.fl. Ofte inddrages børnene i den praktiske del af kurset, hvor legene bliver prøvet af på stedet. Bagefter samles de voksne til teoriundervisning om legenes baggrund, deres anvendelighed som pædagogisk redskab og om indretning af skolegårde og legepladser, så de fremmer idrætslege. Og hvorfor er gamle, historiske idrætslege så interessante? Fordi:

15 De er sjove og lette at gå til, og især idrætslegene er meget populære hos børnene. Mange lege kræver ingen rekvisitter eller kun et stykke kridt, et reb eller et par tørklæder. Og idrætslege er et pædagogisk redskab til at igangsætte en aktivitet for børnene hvor som helst og når som helst. En aktivitet, der samler børnene som gruppe og skaber glæde. Giver fællesskab Idrætslege er fælleslege for mindre og større grupper. Legen har en simpel struktur, og reglerne kan forklares nærmest som en lille historie. Legen kan tilpasses fra gang til gang. Børn lærer hurtigt, at det sjove er at blive i legens univers og at overholde reglerne. Bryder man derimod legens univers, er konsekvensen tydelig og klar de andre vil ikke lege med den, som snyder. Hermed har man som lærer og pædagog en pædagogiske situation, som meget tydeligt anskueliggør, hvad der sker, når vi ikke gør som aftalt: Så går legen i stykker enten for dig eller for hele gruppen. Man behøver tit ikke bruge ret mange ord på denne problematik, da den står tydeligt for børnene. Lige børn leger bedst Idrætslege har plads til såvel de motorisk dygtige børn, som til fumlerne og tumlerne. Da idrætslege, i modsætning til sport, ikke handler om at vinde, men om hvor sjovt man har det, er forskellighed kun en fordel. Børnene matcher hinanden, når de leger, de søger hele tiden at fange, finde, kappes eller kæmpe med et barn på deres eget niveau. Den gode løber jager de hurtige, og hvis det ikke lykkes skiftes taktik, og et barn, som ikke er så hurtig, bliver jagtet. Den store kæmper med den stærke, eller pludselig går to mindre børn på ham! Børnene tager et socialt hensyn til hinandens forskellige niveauer på en måde, der ikke er voldsomt verbaliseret, men næsten er ubevidst og kropslig. Altid lege man er god til Barnets aktuelle niveau ændrer sig i kraft af, hvilken type af leg der leges. Der er stor forskel på en løbeleg og en kampleg eller lege med bolde, rim og remser. Da der er flere hundrede idrætslege, er der noget for enhver. Her kan læreren og pædagogen bruge legen som pædagogisk redskab. Ved at præsentere børnene for et bredt udvalg af lege, som tilgodeser forskellige evner og kropsbygninger, kan man sikre, at alle prøver at være såvel på toppen som i bunden. Et andet moment, hvor idrætslege adskiller sig væsentlig fra sporten, er legens grad af tilfældigheder. Held spiller en stor rolle! Det betyder, at alle har en chance for at deltage med en rimelig succes i en fysisk aktiv gruppeaktivitet i modsætning til traditionel sport og gymnastik, hvor der stilles krav om særlig kropslig kunnen. Nogle pædagogiske tricks, som man kan bruge som lærer, sikrer også, at tumlefumle børnene har held i legen, uden at de andre børn bemærker det. En del af teoriundervisningen på kurserne handler netop om disse tricks. Kan revitaliseres Mange legepladser og skolegårde er triste og kedelige de er ramt af manglende pædagogisk opmærksomhed og driftsmæssige besparelser. Børn opfatter dem som et kedeligt sted at opholde sig, og følgen bliver mangel på motion og frisk luft. Problemet er altså ikke kun arkitektonisk, men handler også om mangel på en fysisk aktiv lege-kultur. Mange børn ved ikke, hvordan de skal etablere fælleslege. F.eks. er Tagfatleg noget, som man kan lege på selv den mest kedelige asfalterede plads. Ved at bruge idrætslege som et pædagogisk redskab på legepladser og i skolegårde kan de voksne være med til at genskabe en fysisk aktiv legekultur hos børn. Idrætshistorisk Værksted driver en stor attraktion på Vestsjælland, Gerlev Legepark, som besøges af ca gæster hver sommer. I påsken sætter Gerlev Legepark fokus på Børns Leg i Historien. Alle lege, som bliver brugt på kurserne og i Gerlev Legepark, er beskrevet i bøgerne: Gamle Idrætslege i Danmark bind 1-4. af Idrætsforsker Jørn Møller, ISBN: Bøgerne kan bestilles på vor hjemmeside. For mere information: Legepladsen 1-2/

16 Anmeldelser Løb så ud og leg! Boganmeldelse af Helle Nebelong Tidligere, hvor pladsen indendøre var trang, opfordrede de voksne altid børn til at løbe ud og lege. Og ud sprang små og store børn i den omgivende verden, som kunne være haven, baggården, gaden, en byggetomt, et nærliggende krat, skoven, engen, mosen eller en farlig grusgrav. I dag er meget anderledes. De fleste børn har deres egne, store og veludstyrede værelser og deltager ofte i organiserede fritidsaktiviteter indendøre. Samtidig bliver der færre af byens ustrukturerede og vilde restarealer, som appellerer til børns fantasi og hulebyggertrang. Og med flere års ensidigt fokus på legepladssikkerhed er mange offentlige legepladser enten nedlagt, fordi de blev fundet for farlige, eller de er blevet sikret så omhyggeligt, at der ingen spænding og udfordring er tilbage for børn med bare en snert af virkelyst, vovemod og udforskningstrang. Desuden hverken kan eller må børn i dag bevæge sig frit omkring på egen hånd som for bare få generationer siden. Disse og andre alarmerende fakta bliver belyst fra mange vinkler i en ny, populærvidenskabelig bog Lek äger rum (leg finder sted) om planlægning for børn og unge, som det svenske forskningsråd Formas netop har udgivet. Bogen er skrevet af landskabsarkitekt Anna Lenninger, Skolans Uterum, og videnskabsjournalist Titti Olsson ved Movium på Sveriges Landbrugsuniversitet. Bogen er inddelt i tre dele: Ud og leg! om børns ret til og behov for fri leg i en fri krop i frie omgivelser, Legepladsens nye klæder om status på legepladssituationen i dag, hvad angår formaliserede og veldesignede steder for børn og endelig den tredje del Når børn og unge får lov til at være med i planlægningen om barrierer og muligheder ved at inddrage børn og unge i planlægningen af de udeområder, de selv skal have glæde af. Bogen er på trods af de barske sandheder om en samfundsudvikling, der ekskluderer børn fra det offentlige rum, både glædelig, interessant og informativ læsning, som efterlader én med masser af stof til eftertanke, men også med håb om bedre tider og ny energi til at kæmpe for børns rettigheder. Lek äger rum er skrevet som en række kloge, fortællende og reflekterende artikler bygget op omkring interviews med forskere og praktikere, der med forskellig indgangsvinkel beskæftiger sig med børn og unge og leg og uderum. Og vel at mærke personer og ildsjæle, som selv kan huske, hvordan det var at være barn. I små tekstbokse kan man bogen igennem hyggelæse de interviewedes egne udvalgte erindringer fra barndommens lege, hvoraf langt de fleste ikke overraskende fortæller om oplevelser, som har fundet sted ude i naturen fjernt fra formaliserede legepladser og voksenopsyn. Hvad med fremtiden? Tiderne ændrer sig på godt og ondt, men dagens børn har præcis det samme behov for at kunne bevæge sig frit omkring, som børn altid har haft. At kunne orientere sig på egen hånd uden for hjemmets fire vægge og finde og skabe sine egne fysiske og mentale landskaber i det offentlige rum styrker selvtilliden og giver børn en grundlæggende viden om at være menneske i et fællesskab. Det bidrager til, at børn bliver selvstændige individer. Men er der plads til børn i byens udemiljø? spørger forfatterne. Bogen påpeger, at den voldsomme trafik, der plager de fleste by- og boligområder, og et hårdere samfundsklima er medvirkende til at skabe uro og angst hos både børn og voksne for, hvad verden kan indeholde. Angst er med til at begrænse børns bevægelsesfrihed. At børn i dag hverken kan eller må bevæge sig frit omkring på egen hånd som for bare få generationer siden er noget, som alle de interviewede personer kommer ind på i bogen. Og det faktum bør få alarmklokkerne til at ringe hos forældre, pædagoger og politikere. For hvordan bliver livsvilkårene fremover, når generationer af børn, der ikke har oplevet den samme frihed som deres forældre og bedsteforældre, vokser op og skal overtage ledelsen af samfundet? Hvad kommer det til at betyde for demokratiet? Fri leg og udfoldelsesmuligheder i gode udemiljøer er i dag mere end nogensinde blevet et sundhedsspørgsmål. Aktuel forskning viser tydelig sammenhæng mellem udeophold, sundhed og velvære. Fysisk såvel som psykisk. Det stiller krav til udformningen af nærmiljøet og bylandskabet som scenografisk grundlag og ramme for børns dynamiske leg og færden. Vi må ikke glemme, hvor vigtigt det er, at børn og unge er ude og lege. Derfor må vi alle være med til at sætte børns rettigheder på dagsordenen hele tiden blandt andet ved at inddrage dem aktivt i planlægningen af vores allesammens byer. Foto fra bogen Lek äger rum. Planering för barn och ungdomar. Anna Lenninger & Titti Olsson Bogen er på 240 sider og koster 396 svenske kroner inkl. moms. Den kan bestilles via Formas nätbokhandel eller via Kundtjänst Formas, tel , fax , e-post 16 Legepladsen 1-2/2006

17 Fantasifulde steder for børn Boganmeldelse af Helle Nebelong Det spanske forlag Linksbooks brillerer nu igen med en bog om legesteder for børn fra forskellige dele af verden. I Legepladsen nr. 4/2004 anmeldte vi bogen Design for fun: playgrounds. Nu er bogen Great Kids Spaces på gaden. Ligesom den første bog er denne et overflødighedshorn af inspirerende farvebilleder og planer af særprægede og unikke steder, som er lavet til børn af kreative, voksne designere, der afslører, at de har bevaret barnet i sig selv. Der er ikke så meget tale om legepladser i gængs forstand, men om store, moderne parker, natur- og strandlegepladser, urbane miljøer, børnemuseer, legelande og eksploratorier steder eller oplevelsesmaskiner, hvor børn kan udfolde sig og udforske omgivelserne med krop og sjæl. På over 300 sider gennemillustreres 26 udendørs og 14 indendørs lege- og læringssteder. De fleste steder er betalingssteder og udflugtsmål for større grupper af børn. Lidt over halvdelen af eksemplerne er hentet fra USA og Japan. De øvrige eksempler er fra Tyskland, Australien, UK, Spanien, Frankrig og Østrig. Med fra Danmark er et enkelt lille eksempel, nemlig legepladsen ved den integrerede institution Murergården på Nørrebro i København. En del af billederne giver mig associationer til Skærsilden i Tivoli i København og Legeland i Huset i Århus. Blot er det hele meget større, mere moderne og mere fantasifuldt grænsende til det helt vildt overdrevne og ekstreme. Men sjovt og inspirerende er det at fordybe sig i bogens mange farvebilleder. Forlagskonceptet er enkelt: Man indsamler de enkelte designeres tegninger, tekster og billeder, der layoutes og publiceres med et 30 siders appendiks oveni, hvori den spanske arkitekt Marta Rojals giver et velstruktureret sammenkog af de mange bagvedliggende principper og koncepter, som kendetegner bogens eksempler. Her er gode råd at hente omkring selve legestedet og de enkelte typer af legeredskabers muligheder, og der reflekteres over leg som aktivitet og over forskellige måder, børn leger på. Ligeledes er der idéer til, hvordan man planlægger en legeplads, og hvad man skal tænke på, når man designer eller vælger legeredskaber. Bogen kan bestilles via forlagets hjemmeside se under rubrikken New. Bogens forside er prydet af et billede fra Burghausen i Tyskland, hvor Rehwaldt Landschaftsarchitekten har designet et mikro Alpe-lege(bjerg)landskab i en bypark, som del af en større haveudstilling. Legepladsen 1-2/

18 Anmeldelser Inddragelse af børn og unge i udvikling af udemiljøer Boganmeldelse af Lissen Jacobsen For Park- og Vejafdelingen i Odense kommune har Benny Schytte, forskningsassistent på SBI, udarbejdet en publikation om, hvordan man inddrager børn og unge i indretningen af aktive udemiljøer. De er jo nemlig de centrale aktører og brugere af legepladser, legeområder i parker, friarealer og andre former for udemiljøer, der kan leges i og er som sådan eksperterne på området. Så hvorfor ikke bruge denne ekspertise i det omfang, det er muligt? Et andet afgørende argument er, at børnene og de unge ofte har megen viden om deres lokale steders kvalitet eller mangel på samme. Deler man denne viden med de voksne planlæggere, får de en meget bedre viden, indsigt og dermed formodentlig et bedre resultat i sidste ende. Udgangspunktet for denne publikation var at indsamle ideer og forslag fra børn og unge, der kunne bruges som input i et projektforslag til at videreudvikle de store grønne områder i Vollsmose og dét handler publikationen også om. Men den giver i lige så høj grad metoder og redskaber til, hvordan man i det hele taget går frem, når man gerne vil inddrage brugerne af lege/udemiljøer. Publikationen er baseret på dels den litteratur, der allerede findes på området, og på Benny Schyttes egne erfaringer og iagttagelser fra Vollsmose i forbindelse med idéudvikling af Vollsmoseparken et stor grønt kommunalt området i Vollsmose. Her blev der gjort meget ud af at observere og registrere, hvordan området blev brugt af hvem, hvornår og til hvilke aktiviteter. Disse informationer blev et godt fundament for indtænkning af børn og unge i projektforslaget og som forberedelse til samtaler og interview med dem. Mange metoder Valg af metoder til inddragelse afhænger af en lang række forhold, som Benny Schytte gør grundigt rede for, blandt meget andet hvor stor indflydelse man reelt ønsker at give børnene, hvilken alder de er, om de voksne har erfaring med at interviewe børn og unge, hvad er tidsrammen og hvad er de økonomiske ressourcer? I forbindelse med Vollsmose-projektet udvalgte Benny Schytte følgende metoder: Observationer og registrering, uformelle samtaler, interview, guidede gåture, tegninger og fotosafari. På en fotosafari beder man en gruppe børn om at tage billeder af f.eks. de gode steder at lege, de kedelige eller grimme steder, de ikke bryder sig om, og endelig hvor de kunne tænke sig, at der blev lavet om til noget bedre. Et af kapitlerne handler om, hvor vigtigt det er, at den/de voksne forbereder sig godt og ved, hvad han vil/skal med inddragelsen af børnene, og at han har en god indsigt i området eller får det i løbet af projektet. Når informationerne og resultaterne er samlet, skal de naturligvis bearbejdes, og det rejser også en masse spørgsmål om, hvordan man gør det. Denne analyseproces er kun sparsomt behandlet i den foreliggende litteratur, men Benny Schytte oplister en række muligheder i sin pjece. Alt i alt er denne publikation på 24 sider et rigtig godt redskab til alle, der har planer om at inddrage børn og unge i udviklingen af deres områder. Og husk, de er jo eksperterne. Denne publikation og idéoplægget Vollsmoseparken forslag til nye tiltag kan rekvireres gratis i Park- og Vejafdelingen, Odense kommune, hos Karina Behrens på tlf eller Studietur til Berlin juni 2006 en invitation fra Barnets Landskab I Norge Målgruppen er landskabsarkitekter, byplanlæggere, skolefolk mv. I Berlin findes ca skoler! Grün Macht Schule har allerede været med til at udvikle ca. 400 skoler I Berlin. Studieturens guide Georg Coenen fra Grun Macht Schule har været en stor drivkraft i denne udvikling. Under opholdet i Berlin vil der være gode muligheder for at se andre særlige steder på den sidste dag af studieturen. Et udpluk af programmet: 1. dag: Besøg på fem skoler 2. dag: Besøg på skolegårde med specielle elementer, et sted for handicappede børn og interessante parker. 3. dag: Besøg på en byggelegeplads og tre parker. Turen foregår på cykel gennem en række grønne områder i Berlin. Hurtig tilmelding senest 18. april Pris: NOK for arrangementer og guide. Prisen indbefatter ikke rejse og hotel. Læs mere om studieturen på : 18 Legepladsen 1-2/2006

19 Fra bestyrelsen Dansk Legeplads Selskabs Generalforsamling 2006 onsdag den 31. maj kl * på Randers Naturskole, Gudenåvej 20, 8900 Randers Program: Kl. 16:00 viser naturvejleder Helle-Marie Taastrøm rundt på naturskolen og fortæller om stedet og sit arbejde Kl. 17:00 holdes der ordinær generalforsamling for 2006 Kl. 19:00 byder foreningen på et måltid mad, som tilberedes på bål Dagsorden for generalforsamlingen i flg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab og budget, herunder fastsættelse af kontingent 4. Behandling af indkomne forslag 5. Fremtidigt arbejde 6. Valg a. formand (lige år) b. kasserer (ulige år) c. tre bestyrelsesmedlemmer (lige år) d. to bestyrelsesmedlemmer (ulige år) e. to suppleanter (hvert år) f. to revisorer (1 lige år og 1 ulige) 7. Eventuelt Naturskolen ligger i gå-afstand fra Randers Banegård (10 15 min.) * Naturskolen har 3 flotte shelters, så der vil være mulighed for at overnatte under let primitive forhold. NB! Tilmelding til middagen og til generalforsamlingen senest mandag den 29. maj til Dansk Legeplads Selskabs sekretariat på tlf.: Tlf.: eller på Alle medlemmer er velkommen! Simple Living i praksis! Årets Lejrekursus maj 2006 Så er det snart tid til årets Lejre-kursus på Historisk-arkæologisk Forsøgscenter, Langealléen 2, 230 Lejre. Tilmelding senest 30. april Pris for medlemmer af DLS 3200 kr, for ikke-medlemmer 3400 kr. De fire elementer ild, vand, jord og luft er som altid fundamentet i DLS Lejrekursus. De er en pædagogiske nøgle til at kunne videregive børn en grundlæggende forståelse for naturen, en oplevelse af sammenhænge, indblik i menneskets afhængighed af naturen og respekt for fornuftig udnyttelse af naturen. Lejre Forsøgscenter er en perfekt ramme om kurset med de arbejdende værksteder, naturen, atmosfæren, personalet, historiens vingesus og traditionerne. Jernalder, vikingetid og stenalder er blot nogle af de sammenhænge, man kan opleve sig selv i. Du kan vælge mellem følgende grupper: Stenalderliv, pileflet, jordovne, filtning, smedning (begrænset holdstørrelse hurtig tilmelding nødvendig), vikingeliv og enkle teknikker omkring bålet med forsøgscentrets dygtige instruktører ved roret... Læs alt om programmet og tilmelding på DANSK LEGEPLADS SELSKAB Klerkegade 10B, 1308 København K. Tlf Giro nr TELEFONTID Onsdage kl Beskeder og bestillinger kan indtales på telefonsvareren i løbet af ugen. BESTYRELSE Formand: Helle Nebelong Næstformand: Carsten Frederiksen Bestyrelsesmedlemmer: Marianne Mortensen Vibeke Aagaard Glud Christina Bak Susse Mohr Markmann Henny Green Bestyrelsessuppleanter: Frank Simonsen Ida Vestergaard Kasserer: Henny Green SEKRETARIAT Klaus Nedergaard MEDLEMSKAB: Personligt medlemskab: 180 kr. årligt Institutioner o.lign.: 450 kr. årligt Studerende: 90 kr. årligt Abonnement på Legepladsen for ikke-medlemmer: 200 kr. for fire nr. Henvendelse vedr. medlemskab til Dansk Legeplads Selskab IPA, DANMARK Kontakt Dansk Legeplads Selskab: Legepladsen 1-2/

20 I 2005 faldt endnu 40 legepladser for SKANFALL Her er 5 af dem: Faldsikring Rådmandsgades Skole Bygherre: Københavns Kommune Malthe Bruuns Gård Bygherre: Privatbo Hattesens Allé, legeplads Bygherre: Frederiksberg Kommune Sortedamskolen Bygherre: Københavns Kommune Projekt: Peter Holst Landskabsarkitekter Projekt: Landskabsarkitekt Niels Lützen Projekt: Frederiksberg, Vej- og Parkafd. Projekt: Algreen & Bruun Anlæg: Ebbe Dalsgaard A/S Anlæg: Krogh & Molin A/S Anlæg: Frederiksberg Gartnerservice Anlæg: Køge Bugts Anlægsgartner A/S Sjællandsgades Skole Bygherre: Københavns Kommune Projekt: Kirsten Lund Andersens Tegnestue Anlæg: Skælskør Anlægsgartnere A/S Certificeret af Teknologisk Institut Børn leger. Og børn falder. Og falder igen. Det er næsten en naturlov. Men med SKANFALL faldunderlag falder de lidt blødere. Sportsbyg A/S er specialister i at gøre legepladser sjovere og mere sikre med støbte kunststofbelægninger. Det farverige faldunderlag appellerer til fantasi og kreativitet og er mere praktisk og hygiejnisk end f.eks. sand og bark. Investeringen er i første omgang lidt større end med traditionelt faldunderlag, men fordelene er tilsvarende mange. Kontakt os på tlf for yderligere oplysninger og en uforpligtende snak eller besøg Sportsbyg A/S har siden 1976 udført idrætsanlæg over hele landet. Vi udfører uden- og indendørs sportsbelægninger med kunststof, kunstgræs, linoleum og parket. Endvidere anlægger vi Multibaner og udstøber faldunderlag på legepladser. Sportsbyg A/S Københavnsvej 26 A DK-4000 Roskilde Tlf

Referat af generalforsamling i Dansk Legeplads Selskab 2013

Referat af generalforsamling i Dansk Legeplads Selskab 2013 1 Referat af generalforsamling i Dansk Legeplads Selskab 2013 Den årlige generalforsamling i Dansk Legeplads Selskab blev afholdt på Skrammellegepladsen i Emdrup tirsdag 14. maj 2013. Forinden havde Lene

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Foredrag. Fra Rollespilsakademiet. om Rollespil. Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech

Foredrag. Fra Rollespilsakademiet. om Rollespil. Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech Foredrag om Rollespil Foto: Christian Frostholm, Christina Molbech Fra Rollespilsakademiet Lidt om OS Vores primære foredragsholder er Claus Raasted, der siden 2002 har holdt mere end 50 foredrag om rollespil

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Den Interaktive Legeplads

Den Interaktive Legeplads Den Interaktive Legeplads Af: Sidsel Bjerregaard/karch/0ktober 2006 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Research/workshop via probes af børns leg på Hansted Skole 3. Evaluering af workshop på Hansted Skole

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Hvorfor ser legepladser ud som de gør?

Hvorfor ser legepladser ud som de gør? Hvorfor ser legepladser ud som de gør? Leg under nye former Konference om ny forskning i leg Gerlev Idrætshøjskole 8. november 2012, PhD-studerende Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013

SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 HVEM ER UNO? Hvem er UNO? UNO er en danskejet virksomhed som forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Hvem er Uno Koncept A/S? Enestående sortiment Enestående rådgivning Enestående kvalitet Enestående service Uno håndplukker det bedste inden for gade-

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset i Haubro, 9600 Aars DBA Normeret

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

LEGEPLADSEN SOM PÆDAGOGISK RUM

LEGEPLADSEN SOM PÆDAGOGISK RUM Artikel Schytte, Benny (2004). Legepladsen som pædagogisk rum. I publikationen Niels Bang Hansen m.fl., Udeområder. (Børneinstitutioner - Byggeri og indretning. Hæfte 5. Kroghs Forlag. LEGEPLADSEN SOM

Læs mere

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen!

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen! SPRING UD I NATUREN Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk En quiz Fakta: Børn lærer

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Profil for Gandrup Idrætsdus

Profil for Gandrup Idrætsdus Profil for Gandrup Idrætsdus Hvad indebærer det at være en Idrætsdus og hvordan arbejder vi med det? Gandrup Dus blev i 2009 certificeret som Idræts-dus 1. Ideen om Idræts-dusser er opstået ud af en samarbejdsaftale

Læs mere

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum Vision om Legeplads i De Gamles By på Indre Nørrebro & Bevægelsesrum Legeplads Motion Motorisk og sjov natur legeplads i Møllegade på Indre Nørrebro Det er påvist, at børn, der har mulighed for at udfolde

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Valby boldklub Mere end fodbold Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Den blå tråd i Valby Boldklub Formanden har bolden M ange mennesker tænker nok, at alle fodboldklubber er ens. Men

Læs mere

www.cado.dk Telefon 70 22 26 28 E-mail mail@cado.dk

www.cado.dk Telefon 70 22 26 28 E-mail mail@cado.dk Tilbud til Rødvig Havn på maritim legeplads CADO Ideologi og mål: CADO arbejder for løsninger, der stimulerer børn og unges udvikling. CADO har et klart mål vi vil gennem unikke produkter og uderumsdesign

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Leg og fritid. Barndommens Museum. 1902 Den første Teddybamse ser dagens lys. 1960 Der er ca. 600.000 biler på vejene

Leg og fritid. Barndommens Museum. 1902 Den første Teddybamse ser dagens lys. 1960 Der er ca. 600.000 biler på vejene Leg og fritid 1902 Den første Teddybamse ser dagens lys 1909 Spejderbevægelsen kommer til Danmark 1940-45 Mørklægning under 2. verdenskrig. Alle skal være inde kl. 20 om aftenen 1949 De første LEGO klodser

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

konference i Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder sten sans papir om kunst leg og materialer d. 7.- 9. november 2014 på Severin Kursuscenter,

konference i Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder sten sans papir om kunst leg og materialer d. 7.- 9. november 2014 på Severin Kursuscenter, konference i Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder sten sans papir om kunst leg og materialer d. 7.- 9. november 2014 på Severin Kursuscenter, Middelfart invitation Kan vi mærke verden, nu hvor vi helst

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... KEDER HUNDEN SIG? KEDER HUNDEN SIG? Kærlighed til hunde samt grundig viden om den tid, det ansvar og de udgifter, der følger med at holde hund skulle

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

VELKOMMEN TIL DEN FØRSTE NATIONALE KONFERENCE FOR DANSKE CANNABIS BEHANDLERE

VELKOMMEN TIL DEN FØRSTE NATIONALE KONFERENCE FOR DANSKE CANNABIS BEHANDLERE VELKOMMEN TIL DEN FØRSTE NATIONALE KONFERENCE FOR DANSKE CANNABIS BEHANDLERE Deltagere: Fagfolk fra alle niveauer der arbejder med hashmisbrugsbehandling, og alle der har med hashmisbrugere at gøre: behandlere,

Læs mere

Grankoglen, Rødding. Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012

Grankoglen, Rødding. Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012 Grankoglen, Rødding Tilbud på motorikbane og klatretårn REVIDERET juli 2012 Indhold Løsningen Om UNIQA s. 3 Grankoglen i dag s. 4-5 Skitse område s. 6 Projekt forslag s. 7-21 Økonomisk overblik s. 22 Værd

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

En legeplads for livet

En legeplads for livet Eventyr Leg Orehøjvej 9 a, Gl. Lejre, 4320 Lejre Tlf. 2227 9820 eventyrleg@eventyrleg.dk En legeplads for livet www.eventyrleg.dk Designlinje Info Eventyret starter her! Eventyr Leg designer naturlegepladser

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere