Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Tema: Vand & vej. Nr. 8 November 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Tema: Vand & vej. Nr. 8 November 2011"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 8 November 2011 NORD-ØSTJYLLAND Tema: Vand & vej

2 Skal jeg skove nu, eller skal jeg vente? Det seneste år har været præget af høje priser på stort set alle effekter fra nåletræ. Lang- og korttømmer, som begge anvendes til konstruktionstræ i byggesektoren, er de bedst betalte produkter, og typisk prisdannende for markedsprisen på de billigere produkter som: Emballagetræ (til træpaller og anden emballage), cellulosetræ (eksporteres til den svenske papirindustri) og energitræ (anvendes til spånpladeindustrien eller som biomassebrændsel). Priserne ligger i dag på noget nær det højeste i de seneste 10 år. Vi fornemmer dog, at savværkerne er mindre sultne end de har været. Dette hænger sammen med, at der ikke er kommet den forventede store efterspørgsel på færdigvaren, som man har gået og ventet på hele året. Noget tyder derfor på, at der er risiko for et mindre prisfald i det nye år. Heldigvis har vi stadig god afsætning på alle effekter, og vi vil derfor opfordre alle til at tage beslutningen om skovning nu. Har du randbevoksninger, som er i opløsning? Tætte bevoksninger, som trænger til tynding? Bevoksninger, som du overvejer at skove og gentilplante? Eller er du i det hele taget i tvivl, eller har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte din skovfoged for en faglig vurdering. Rasmus Grønborg Bak Klippegrønt sæson 2011 Vi er i skrivende stund, så småt startet op på lidt småleverancer af grønt. Dette ikke helt problemfrit det virker som om sidste år er længe siden og sorteringen ikke helt er præcis nok. Det skal vi nu nok ved fælles hjælp få styr på. Værre er det at specielt nordmannsgranbevoksningerne flere steder er hårdt ramt af luseangreb enkelte kan ikke klippes før om 1-2 år! Derfor husk: Intet kommer af intet! Hvilket her betyder at klippebevoksninger skal holdes fri for skadedyr (lus, viklere, gråsnuder m.m.) og ligeledes skal der som minimum gødskes i det år man vil klippe. Spørg din skovfoged til råds! Når det så er sagt, så har bevoksningerne haft en rigtig fint vækstsæson (var der nogen som bemærkede at det regnede lidt i sommerens løb?) og derfor er kvaliteten af grøntet generelt rigtig fin. Afsætningen er til dato gået lidt trægt. Vi har forsøgt at gennemtvinge en ganske beskeden prisforhøjelse på alle sorteringer, men har måttet sande at det kun har været muligt at få hævet nordmannsgran en ganske lille smule. Ellers ligger nobilis på det samme prisniveau som i den forgangne sæson. Jeg forventer ikke at der bliver problemer med at afsætte den samlede nobilismængder for Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland - men jeg forventer samlet set en mangel på nordmannsgran-klip. Bentes jubilæum Ole Ruhwald Den 1. oktober 2011 kunne personen bag en af kontorets kendte stemmer, Bente Kallehauge Nielsen, fejre sit 25 års jubilæum i skovdyrkerforeningens tjeneste. Dagen blev festliggjort ved et lille hyggeligt arrangement på Fladbro Kro, hvor kolleger i foreningen og Bentes nære familie mødtes under hyggelige former. Bente selv causerede over de 25 års begivenheder og de store omvæltninger der er sket i den forgangne tid. Søren Ladefoged takkede på foreningens vegne Bente for den trofaste og værdifulde indsats i det daglige. Blandt de ting der blev fremhævet var Bentes professionelle måde at håndtere medlemmerne på når de ringer til kontoret. Flere har således ytret, at de føler sig både venligt, professionelt og sympatisk behandlet af foreningens ansigt udadtil. Vi ønsker alle Bente et hjerteligt tillykke med jubilæet og håber hun har lyst til at være med på holdet i mange år endnu. 2

3 Et eventyr Der var engang en landmand og skovejer. Ganske erfaren var han, og ganske skovinteresseret også. v a Han havde i mange år drevet med landbrug både på sand- og på lerjord. Ud over landbruget havde han en del hektarer med juletræer og med nobilis til klip, og også et mindre skovstykke. Så han vidste meget om jord, om vand, om plantevækst og om det praktiske arbejde med de forskellige driftsgrene. Men ejendommen skulle overtages af næste generation, og der var brug for en ny bolig og nye udfordringer. Han var så heldig, at han kunne købe den skovejendom, han havde gået og skelet til igennem mange år. Og i den lå et hus, der med en renovering kunne blive en rigtig fin bolig. Men skoven var ikke uden problemer. Den var præget af en række åse og med lavninger ind mellem disse. Ved overtagelsen lå der ganske meget træ i skoven fra tidligere skovninger. Træet lå på åsene, men var ikke kørt ud, fordi udkørselstraktorerne kørte i bløden i lavningerne. Vejvedligeholdelsen var nemlig slet, og mange overkørsler over vandløb og grøfter var kørt sammen med dårlig fremkommelighed til følge. Skoven var desuden meget præget af stormfald. Ikke store sammenhængende stormfald, men det irriterende spredte fald mange steder i skoven. Tankevækkende nok var stormfaldet især koncentreret omkring de mange lavninger. Her stod træerne nemlig en stor del af året og soppede i vand, og blev derfor ustabile (se artiklen sidst i dette nummer af Skovdyrkeren). Den tidligere ejer havde ikke ment, at der var noget at gøre ved disse kalamiteter. Han opfattede dem som uheldige udslag af den natur, der nu engang var i hans skov. Og i skoven herskede det, man nu om dage kalder naturlig hydrologi. n d & v e j3

4 Men vor gode landmand vidste bedre. Han vidste fra mange års praktisk erfaring med land- og skovbrug, at det naturlige faktisk kunne ændres. At man ikke bare behøver passivt at se på og acceptere de eksisterende forhold. Så han tog fat med den store skovl. Der blev grøftet til den store guldmedalje. På grund af det kuperede terræn blev det mange steder til ganske dybe grøfter. Men vandet kom væk. Dog ikke alt vandet, for man efterlod naturligvis de eksisterende søer og en række mosearealer. Men produktionsbevoksningerne blev afdrænet. Og der blev lavet nye overkørsler med store, solide polyethylenrør. Til sidst blev vejsystemet opgraderet delvist med genbrugsmaterialer overlagt med stabilgrus. Dyrt? Javel, men forudsætningen for de næste mange års pasning af skoven kom på plads. Nu kan man komme til bevoksningerne på alle årstider. Ingen irriterende fastkørsler. Intet træ, som får lov til at ligge og rådne op. Man kan kort sagt arbejde rationelt med den ressource, som findes i skoven. Dertil kommer, at skoven nu er stabil på en helt anden måde. Det tidligere spredte fald ses ikke mere, træerne står fast (selv nåletræerne), og væksten er synligt forbedret. Men ser det ikke forfærdeligt ud med alle de grøfter. Og hvad med biodiversiteten? Man må indrømme, at det et kort øjeblik så ganske forfærdeligt ud. Men tiden har læget sårene. Efter få år skulle man kigge grundigt efter for at få øje på grøfterne, hvis sider hurtigt blev dækket af vegetation. Men biodiversiteten da? Vi ved det faktisk ikke, men det generelle indtryk er, at skoven på alle måder ser bedre ud end før. Frodig og tilmed stabil. Og på stenen i en af søerne lander stadig mose-ternen. Og på skovens moser vokser stadig tranebær. Det var vel et positivt eventyr og det var oven i købet fra det virkelige liv. Moralen er: Hold infrastrukturen i din skov ved lige, det vil sige vejene og grøftesystemerne. Så får du mere ud af din skov! Læs mere i de følgende artikler. Per Hilbert Før (1996): Nygravede grøfter. Foto: Skovejeren. Efter (2011): Alt jævner sig. Foto: Per Hilbert 4

5 Skovens veje 2011 har taget hårdt på vejene mange steder. Men hvad kan man gøre for at undgå lignende problemer i fremtiden? Og hvad gør man nu med de ødelagte veje? Hvordan når man frem til at have sådan en vej efter en lang regnperiode? Efter en sommer med regntid kan det se sådan ud. Hvordan får man en vej til at holde? Det handler grundlæggende om bæreevne og om at komme af med vandet. Derfor skal vejen ligge højt. Nyanlæg af skovvej En egentlig vejkasse graves kun, når der er fed muld, løs jord eller meget våd jord. Er der en gammel vej eller et vejspor i forvejen er det bedre at bygge vejen opad i stedet for at grave vejen ned. Fast jord skal ikke graves af. 1 Der skal være en god bærende masse af sten, fast sand eller grus under slidlaget. Vejmaterialerne skal være tætlejrede og vandtætte, så vejen ikke kan optage vandet. Der skal være profil på vejen, så vandet ledes bort fra vejfladen og ud til siden. Her er lavet vejkasse. Et gammelt vejspor, men der var meget løs muld som skulle tages af. Jorden er god til at lave rabat af senere. 5

6 2 3 Materialerne jævnes og lægges straks i profil. Der tromles med bælterne, og der laves rabat. Bemærk at rabatten skal have samme profil som selve vejen, således at vandet kan løbe fra vejen. Det gør også, at man senere kan slå rabatten. Biler skal også kunne passere hinanden. Materiale køres helt ud til forbrugsstedet. 5 4 Det er meget vigtigt at tromle. Stabilgrus udlægges med en specialudlægger. Den lægger gruset meget fint og jævnt ud og samtidig sørger den for, at profilen bliver korrekt. 6 Udlæggeren sparer meget på grusmaterialerne. Men den vigtigste faktor er det perfekte forarbejde. Korrekt udlægning af vejsten og tromling sparer meget på gruset. Udlæggeren skal køre 3-4 gange hen over strækningerne for at få fastkørt sporene godt nok. Først herefter skal materialerne tromles fast.

7 Materialer og pris Til vejkassen medgår ca. 0,9 m 3 sten pr. løbende meter vej. Det er 1,8 tons sten eller 1,5 tons mursten eller 1,2 tons lecabeton. Som overfladebelægning kan anvendes stabilgrus eller specialgrus med meget ler og mange små knuste sten. Knust beton 0-32 mm. kan også anvendes. Der anvendes ca. 0,15-0,25 m 3 pr. meter vej. Skovdyrkerne Fyn har lavet en del veje for ejere til ca. 140 kr. + moms pr. løbende meter vej. Der er dog stor forskel på udgangspunktet, og det er altid vigtigt at se på mulighederne og omkostningerne, inden man begynder. Kontakt din skovfoged for at få en vurdering. Renovering af skovveje Motivation til at gøre en forskel. Det er tit meget enkle tiltag, som skal til. Her følger nogle få eksempler: Er det en meget våd skov skal der tit graves grøfter med afledningsmulighed og overkørsler for at kunne få en vej til at holde. Det kan slet ikke betale sig at spare på dette arbejde. Hvad siger reglerne? Det står en skovejer ret frit at foretage vedligeholdelse og anlæg af veje, når det er til gavn for selve skovdriften. Ellers kræves der tilladelse. Man kan anvende traditionelle råstoffer, men skal så betale afgift. Ved anvendelse af genbrugsmaterialer skal der hverken betales afgift eller søges tilladelse. Der må max. anvendes 1 meters lagtykkelse. Det er nu lovkrav, at anvendelsen skal anmeldes til kommunen senest 2 uger før projektstart. Genbrugsmaterialerne skal være rene (forureningsfri), sorterede (fri for malet træ, plastik m.m.), og så skal de være forarbejdet. Forarbejdet er ikke et uvæsentligt begreb, men det er heller ikke yderligere defineret. Nedbrudte mursten er f.eks. tit både hele og halve, og er de generelt løse, anses materialet for at være forarbejdet i daglig tale kaldet forknust. Dette materiale er ofte blevet anvendt til vejbygning, og er accepteret. En yderligere nedknusning er kun til skade, idet bæreevnen falder markant. Materialet bliver i øvrigt ikke mere rent eller mere miljøvenligt af at blive mere knust. Efter at anmeldelsespligten er indført, må man forvente, at en repræsentant fra kommunen kommer ud for at se på projektet. Der kan være forskelle i vurderingen af det konkrete materiale. En forhåndsgodkendelse kan derfor være nødvendig. Generelt handler det dog også om at arbejde ordentligt og pænt og at dække vejen rigtigt af med slidlag og rabat. Lav aldrig depot af materialer, det er ikke tilladt, og det er grimt. Nej, nej, sådan skal det ikke gøres. En god vej kan gøres meget bedre ved at afgrave rabatterne, således at vandet løber af. Det er vandet i vandpytterne, som laver hullerne i vejen. Herefter skal der ikke ret meget materiale til at skabe en god vej. Eksempel på en ganske almindelig skovvej. Alene afgravning af rabatter i begge sider forbedrer en sådan vej enormt. Steen Skieller, inkl. fotos 7

8 Et skovbrug uden grøfter er Grøft i funktion. Sparet eller tabt? Sommerens store nedbørsmængder har virkelig sat landbrugets drænsystemer under pres. Og se, hvad der sker, hvor belastningen bliver for stor, eller hvor dræn, grøfter og vandløb ikke er vedligeholdt: Afgrøder drukner og maskiner kører fast med enorme økonomiske konsekvenser! Billedet er præcist det samme inde i skoven, når vi som det desværre ofte er tilfældet nedprioriterer eller måske ligefrem glemmer at vedligeholde grøftesystemet: Bøgene bliver toptørre, asken får tidligere brunkerne, rodsystemerne udsættes for skadelig traktose, og skovvejene ødelægges med store reparationsudgifter til følge. Jo, der er ofte en stor regning, der skal betales. Problemerne i skovbruget er i virkeligheden nok større end i landbruget, idet vi ikke ser konsekvenserne med samme hurtighed og tydelighed som i landbruget. Og fordi skaderne ikke kun indvirker på årets tilvækst og høst, men fordi de negative virkninger kan holde sig i mange år. Det er desuden sjældent, at man præcist kan gøre skaderne op. Hvor meget er kævlerne blevet deklasseret, og hvor stort er tilvæksttabet egentlig i bevoksningerne? Og kan der være andre årsager, der også spiller ind? Udløb i vandløb. Skovens grøfter I mange skove finder man et sindrigt system af flere grøftetyper: Hovedgrøfter, ledegrøfter, stikgrøfter og afskæringsgrøfter. Samlet er deres funktion at bortskaffe det overskydende vand med henblik på at undgå skadevirkninger på træernes vækst. Hovedgrøften fører normalt det overskydende vand til vandløb eller søer. Disse recipienter har ofte en beskyttet status ifølge Naturbeskyttelsesloven, hvilket betyder, at man ikke uden dispensation kan ændre i deres tilstand. I praksis betyder dette, at mens en oprensning af et eksisterende grøftesystem til gammel bund altid vil være tilladt, så kræver en dybere oprensning eller en reel nygravning tilladelse fra kommunen, som skal kontrollere at recipienten ikke påvirkes negativt. Gammel bund. 8

9 som et landbrug uden dræn! Hvor ofte skal grøfterne oprenses? De åbne grøfter i skovene skal renses op med jævne mellemrum. Bladene samler sig med forkærlighed i grøfterne om efteråret, grene falder ned og er med til at stoppe vandets frie løb, og siderne skrider lige så stille ned, hvorved bunden hæves. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at hvis der opstår en sø eller et vandhul på over 100 m 2 på grund af dårligt vedligeholdte grøfter, kan man blive fanget af Naturbeskyttelsesloven, der beskytter det nye naturområde. I den situation kan det faktisk være ulovligt at åbne grøfterne igen. Alene af denne grund bør man oprense grøftesystemet jævnligt. Den økonomisk mest fordelagtige model er at lade grøfterne oprense ca. hvert år. Alle overkørsler bør tilses årligt og vandhække (gitre) til opsamling af blade og grene bør rengøres. En tilstoppet overkørsel kan betyde omfattende skade på skovvejen. nødvendigt at køre på siden af grøften. Der bør kun anvendes mindre specialmaskiner på bælter og udstyret med profilskovl samt oprensningsskovl. En rendegraver kan til nød bruges til oprensning omkring overkørsler. En forsømt grøft vil altid kræve, at der sker en nedskæring af etableret trævækst i og omkring grøften. Denne manøvre, der tidligere kun var en udgift, kan i dag flere steder gøres til en fornuftig forretning. Med fældebunkelægger og flishugger kan opgaven måske udføres omkostningsneutralt og i nogle tilfælde ligefrem give et tilskud til selve oprensningen. Det sidste kræver, at man hugger nogle 3-4 m brede bræmmer på grøftens sider med en vis mængde træ. Efterfølgende kan disse lysåbne arealer bruges til vildtpleje. Nedskæring. Tilstoppet overkørsel. Den praktiske udførelse En løbende oprensning hvert år vil betyde, at der ikke når at etablere sig generende trævækst i og omkring selve grøften. Gravemaskinen vil her typisk have en præstation på 80 m pr. time. Mindre grøfter med en overbredde på 1,5 m oprenses hurtigst, hvis maskinen kan skræve over grøften. Ved større grøfter er det Dårlig forberedelse af oprensningen, hvor generende trævækst ikke er skåret ned, vil betyde en lav præstation på maskinen, der ofte ses at falde til ca. 40 m pr. time. Den anvendte entreprenør bør altid have grønt lys for efter behov at opgrave ikke fungerende overkørsler og ilægge de praktiske 6 m polyethylenrør med en diameter på Ø25 cm. (se billedet på næste side). Endvidere kan der være gamle og meget flotte stenkister, der bør renses og restaureres. Dette er bekosteligt og den billigste løsning er en omføring med rør. Det er en fordel, hvis nye overkørsler kan fyldes med stabilgrus eller knust beton. Derved undgår man at overkørslen sætter sig. 9

10 Man må imidlertid sige, at der oftest med fordel og uden store omkostninger kan indlægges nogle hovedgrøfter fra starten. Så indgår de i den samlede planlægning, og operationen er oftest billigere at udføre i forbindelse med plantningen frem for at skulle ind senere. Polyethylenrør. Skal jeg have grøfter i min skovrejsning? Det er meget sjældent, at der bliver etableret grøftesystemer i nye skovrejsninger på landbrugsjord. Dels fordi der på grund af stadigt fungerende markdræn sjældent er vandstuvningsproblemer i de første år. Dels fordi det ofte kan være dræbende for et i forvejen dyrt skovrejsningsprojekt med flere omkostninger end højst nødvendigt. Man kan nemlig ikke altid regne med, at de eksisterende dræn bliver ved med at virke. Ofte stoppes de til af rødder fra den nye plantning efter måske 10 år, og der opstår nye, uønskede vådområder. Når de første områder oversvømmes, er det vigtigt at handle hurtigt for at undgå trædød eller skader på de unge træers rodsystemer. Så er det om at få lavet en plan for grøftningen og dens praktiske udførsel. Rettidig omhu er vigtig. Netop et år som i år kan bruges til at få opmærket behovene. Alt i alt må vi konstatere, at lige så vel som megen nedbør især om sommeren er en lykke for skovene, lige så vigtigt er det at kunne bortskaffe det overskudsvand, som træerne ikke kan bruge. Af hensyn til tilvækst, sundhed og stabilitet. Børge Nissen, inkl. fotos Skove og naturejendomme salg og vurdering Aktuelle ejendomme: Nordjylland: Himmerland: Midtjylland: Sydjylland: Østjylland: Fyn: Vestjylland: Bornholm: Kirkebakke Skovbrug 66 ha Kringelkær Skov og Dyrehave 38 ha Store Hestlund 79 ha Skovly Plantage 27 ha Roland Mose i alt 72 ha Dalby Skov Øst i alt 13 ha Det Mørke Hoved 36 ha Sydfynske småskove i alt 31 ha Morud-skovene i alt 168 ha Kærslund Plantage 33 ha Gl. Skovgaard 49 ha Se mere på eller kontakt Jesper Just Nielsen på: S K O V- OG NATURE J E NDO MME. R Å D GIV NING O G F O RMIDL ING 10

11 Grøfterne og juraen Vandløbslovens regler finder også anvendelse på grøfter. Ifølge Vandløbslovens 3 er det som udgangspunkt tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb. Dette gælder både land- og skovbrug. Denne frie dræningsret gælder imidlertid kun med afløb til vandløb, der ligger på eller støder op til egen grund og kun til åbne, naturlige vandløb og således ikke til rørlagte vandløb. Sidstnævnte kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden, som er kommunen. Afledning til et vandløb, der er beliggende på naboens grund kræver også kommunens godkendelse også i situationer, hvor en sådan vandafledning måtte være aftalt med naboen. Vær opmærksom på, at der er særlige regler for ændret afvanding, hvis der nedstrøms inden for en afstand på 6 km findes et registreret dambrug. Dræningsarbejder (både nyetablering af grøfter og oprensning af eksisterende grøfter) kan imidlertid kræve tilladelse efter anden lovgivning, særlig Naturbeskyttelsesloven og Skovloven. Der må således ikke i forbindelse med sådanne arbejder ske en ændring af tilstanden af beskyttede vandløb, søer, ferske enge og overdrev, strandenge og strandsumpe samt moser o.l. Definitionen af de beskyttede naturtyper er ens i Naturbeskyttelsesloven og i Skovloven, men naturtyperne er beskyttede uanset arealstørrelse, hvis de er beliggende i fredskov. Og i fredskov gælder beskyttelsen af vandløb også selvom disse ikke er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Almindelig vedligeholdelse i sådanne vandløb er dog tilladt (se senere). Særligt for træbevoksede moser gælder, at sådanne er omfattet af beskyttelsen, hvis vegetationen er opstået naturligt, mens moser, der er tilplantede og i almindelig forstlig omdrift ikke er omfattet af beskyttelsen, selvom bundflora, vandstandsforhold m.m. godtgør, at der er tale om en mose. Denne er blot ikke beskyttet. Det er kommunen, der er myndighed for de beskyttede naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens regler mens Naturstyrelsen er myndighed for de beskyttede naturtyper, der er mindre end Naturbeskyttelseslovens arealgrænser, hvis disse er beliggende i fredskov. Herudover vil enhver ændring af afvandingsforholdene i Natura 2000 områder kræve forudgående anmeldelse til Naturstyrelsen, hvis der er tale om fredskovspligtige arealer og til kommunen, hvis der er tale om ikke-fredskovspligtige arealer. Anmeldelse er påkrævet i forbindelse med etablering af nye grøfter men også i forbindelse med oprensning af eksisterende grøfter. Vedligeholdelse af vandløb i skov kan ske ved oprensning med hånd eller maskine. En sådan vedligeholdelse må dog ikke gå dybere end grøftens oprindelige bund, og bredden må ikke øges eller brinkerne ændres væsentligt. Det anbefales at udføre vedligeholdelsen af vandløbene i skov med jævne mellemrum (op til år). Såfremt der er gået meget lang tid siden seneste oprensning, kan en oprensning til oprindeligt niveau blive betragtet som en regulering af vandløbet, hvilket kræver vandløbsmyndighedens tilladelse såvel efter Vandløbsloven som for beskyttede vandløb efter Naturbeskyttelsesloven. Hans Maltha Hedegaard, Dansk Skovforening 11

12 Vandet og træernes vækst Meteorologerne kalder den foreløbige del af 2011 for et vejr-rigt år har nemlig i gennemsnit været både mildere, vådere og mere solrig end et gennemsnitsår. Normalt falder der i gennemsnit 490 mm regn i løbet af årets første 9 måneder. I år faldt der 600 mm - dog fordelte nedbøren sig meget forskelligt rundt om i landet. På Lolland-Falster og i Midt- og Sønderjylland faldt der over 800 mm. Hvad værre var: mens foråret var tørt kom langt størstedelen af regnen i løbet af sommeren med de kendte store gener for landbruget til følge. Vand giver mertilvækst Trods de store problemer, regnen stedvist førte med sig, er der i det mindste grund til at glæde sig over én ting: Træerne voksede bedre end normalt. Generelt er det nemlig sommernedbøren, som begrænser træernes vækst i vores klima. Derfor har mange træer haft en rigtig god sommer. Det betyder for det første, at tilvæksten nedsættes. Det er jo umiddelbart mest af interesse for skovejeren, men vores omverden kan også forstå argumenterne om, at det samtidig betyder mindre produktion af biomasse, og det giver mindre kulstoflagring. Vi taler om et tab på 15-25%. Hertil kommer, at kvaliteten og dermed værdien af det producerede træ ofte nedsættes på grund af fregner, brunkerne og andre tilsvarende kalamiteter, som afspejler, at træerne ikke har det godt. Og måske værst af alt: Træerne bliver ustabile og udsatte for stormfald, når de ikke er forankret ved dybe rødder. Det betyder mindre robuste skove trist både for ejeren og for samfundet. I Sverige, hvor man har haft en tilsvarende våd sommer, har en opgørelse vist en ekstra tilvækst på flere millioner kubikmeter. Det vil betyde en ekstra indtægt til skovejerne, når denne tilvækst høstes. Men for meget vand giver problemer Det overskydende vand, som træerne ikke kan bruge, skal dog helst væk igen. Jorden må ikke blive vandlidende. Som næsten alle andre vækster, vi kender fra potteplanter til landbrugsafgrøder kan vores normale skovtræer ikke leve med, at rodzonen er vandmættet (undtagelsen er rødel). Rødderne har nemlig behov for ilt til deres vækst. Hvor der ikke er ilt i jorden, dør de dybere rødder, og vi får overfladiske, flade rodsystemer. Mest følsom er bøgen. Høj vandstand giver et overfladisk rodsystem her med stormfald til følge. Foto: Jan Hjeds. Endelig betyder tidvist højtstående grundvand, at træerne bliver mere tørkefølsomme. Det kan umiddelbart virke mærkeligt, men mekanismen er enkel: Når vi har højtstående grundvand i en del af året, får vi et fladt rodnet. I en efterfølgende tørkeperiode mangler træerne så de dybe rødder, der kunne have hentet vand op fra undergrunden. 12

13 Det er altså af mange grunde vigtigt, at der er nogenlunde styr på vandet. Og det er hovedgrundene til, at mange danske skove er grøftet. Grøftningen har været det hjælpemiddel, som man har brugt for at skabe det nødvendige rodrum for træerne. Vand giver også rigdom vådområder i skovene Når alt dette er sagt, er det dog vigtigt at gøre opmærksom på, at der også er store naturværdier knyttet til vandløb og fugtige pletter i skovene. De ovennævnte bekymringer gælder kun de 80-90% af skovene, der er produktionsbevoksninger. Vandløb og vådområder er levested for utallige organismer, især smådyr og insekter, som igen er fødegrundlag for en lang række fugle. Grøftning i skovene især i bøgeskovene er et vigtigt hjælpemiddel til at sikre dybe rodsystemer. Foto: Per Hilbert, Gunderslevholm. De kommende vandplaner Der er dog andre interesser i spil. Ud fra et ønske om at skabe en biologisk bedre tilstand i vores vandløb foreslås i de nye vandplaner (som ikke er vedtaget endnu) at hæve vandstanden i mange vandløb enten ved formindsket grødeskæring eller ved udlægning af grus. Det gælder også en række vandløb i skov. I den forbindelse er det uhyre vigtigt at være opmærksom på bevoksningerne langs de berørte vandløb. Det er afgørende, at vandafledningen fra produktionsbevoksninger af især bøg ikke forringes. Ellers risikerer man af de grunde, der er nævnt ovenfor bevoksningernes opløsning med tab af store biologiske og økonomiske værdier til følge. På fladt terræn skal man også være opmærksom på, at en forringelse af afstrømningen i vandløb i det tilgrænsende landbrugsland kan have en negativ virkning inde i skoven i form af forsumpning. Det er derfor vigtigt, at skovejerne uanset om de er landmænd eller ej følger med i, hvad der sker med de kommende vandplaner. Vandet i skovene giver ikke kun problemer. Vandløb og vådområder er vigtige biotoper for mange smådyr, insekter og fugle. Og de øger skovenes herlighedsværdi. Foto: Per Hilbert, Løndal Så der må i skovbehandlingen blive tale om en balance, hvor man sørger for, at produktionsbevoksningerne får mulighed for en dyb og god rodudvikling samtidig med, at man tager hensyn til og beskytter og måske oven i købet forbedrer de reelle vådområder. Per Hilbert 13

14 Gnav i nyplantninger af løvtræ og frugttræer Vintertid er tid for museskader. Når afgrøderne er borte fra markerne går musene i skoven og ind i husene. Sne og ukrudt er et eldorado for en mus, der kan færdes uden risiko under sne og græs. Musegnav på barken på den nederste del af stammen på løvtræer kan være dødbringende for planterne. Særligt udsatte er ask, ær og bøg. Skaden ses som lyse partier på stammen lige over jordhøjde. Skaden kan optræde på stammer op til ca. 10 cm i diameter, dog er det farligst for planter under 3 cm. Det er ikke nok at stå ude på vejen og se om træerne er gnavet, for der ser du kun de stammer der er fri for ukrudt/græs og skaden starter på de planter der er dækket af græs rundt om stammen. Den bedste sikring mod musegnav er rene kulturer, især er det vigtigt at holde kulturerne fri for græs. Dette harmonerer ikke så godt med de nye strømninger mod mindre brug af kemikalier til renholdelse. Der er dog også andre metoder til sikring mod musegnav. Rodhalssmørring Alle planter smørres hvert år. Hertil anvendes et midel, der skal sprøjtes på stammen eller påsmøres med en langskaftet pensel. Godkendt er midlet Gyllebo plantebeskyttelse. Midlerne fås ved henvendelse til din skovfoged. Udlægning af gift for mus og mosegrise Tidligere var det en almindelig og effektiv metode at udlægge gift for mus og mosegrise, men midlerne er nu ikke længere godkendt og dermed er det forbudt. Naturlig regulering Mus har mange fjender. For at give disse fjender gode fangstmuligheder er renholdelse nødvendig. Fjenderne er rovfugle, som musvåger og ugler, desuden tager ræve mange mus. Rovfugle og ugler har gode muligheder for jagt fra siddepinde, der er 2-3 m høje pinde/småtræer med en tværpind foroven. Uglebestanden kan fremmes ved opsætning af uglekasser. Frugttræer og harer Vi har solgt mange frugttræspakker til skovrejsninger og til udplantning langs skovveje i gammel skov. Disse træer er udsat for harebid det er ærgerligt at se et flot og frodigt frugttræ bidt over 30 cm over jorden. For at sikre frugttræer kan de plantes i et vækstrør ( cm), eller et vækstrør kan skæres op og placeres om stammen, eller træerne kan omvikles med kyllingetråd helst et par gange. Frands Fraas Nielsen Eksempel på musegnav. Foto: Frands Fraas Nielsen 14

15 Skovdyrkerens skovmüsli Det er oldenår i år og selvom din skovfoged måske taler om selvforyngelse i den forbindelse, så kan der nok blive lidt til overs til andre formål også. Bog kan spises og smager dejligt specielt hvis de bliver ristet. Man skal dog ikke spise uanede mængder af dem, da de indeholder nogle syrer. Denne opskrift på en god skovmüsli kan anbefales. Ud over bog kan du samle hasselnødder og måske blåbær og æbler i din skov. Nyd din Skovdyrkermüsli til surmælksprodukter eller med mælk på. Den er nem at lave og kan holde sig i omkring en måned, hvis den bliver opbevaret i en lufttæt beholder. Se hele opskriften på vores hjemmeside. Søren Ladefoged Smag på din skov Focus ultra/dash - En løsning på alvorlige græsproblemer? Den 22. februar 2011 blev Focus Ultra offlabel godkendt til anvendelse i nordmannsgran, nobilis, bøg og eg ved pyntegrøntsdyrkere og skovbrug. Det virkelig spændende ved dette middel var at det hævdedes at kunne bekæmpe Bjergrørhvene. Til venstre ses et ubehandlet område, læg mærke til de karakteristiske aks på bjergrørhvenen. Til højre ses resultatet af en sprøjtning med Focus ultra - nu kan man faktisk se granerne. Foto: H. C. Graversgaard Bjergrørhvene (Calamagrostis epigeios) er en høj grov græsart der kan holde nyplantede skovkulturer nede i årevis. Hidtil har der ikke været nogen effektive midler på markedet, slet ikke til brug i etablerede skovkulturer. Jeg synes at vi siden 2005, især i skove der var hårdt ramt af stormfald, har oplevet at bjergrørhvene har koloniseret større og større arealer. Når bjergrørhvene indvandrer i en nyplantet kultur kan den fuldstændig tage magten fra træerne. I praksis har den eneste nogenlunde brugbare metode været at slå græsset med kratrydder og så efterfølgende at sprøjte med round up, afskærmet. Så Focus Ultra var virkelig en nyhed - som skulle afprøves. Ved flere gode medlemmer blev denne sommer foranstaltet flere praksisnære sprøjteeksperimenter i skov- og juletræskulturer. Vi har anvendt tågesprøjte, fordi det i realiteten er det eneste redskab der kan færdes i skovkulturerne. Jeg må sige at virkningen har været absolut tilfredsstillende. Man skal være opmærksom på at selvom græssets vækst standser umiddelbart efter sprøjtning, så indtræder den synlige virkning først efter ca. 5 ugers forløb (man kan altså godt nå at tænke at skidtet virker sgu ikke ). Vi har brugt Focus Ultra i max. docering; 5 liter/ha, og tilsat spredemiddel Dash 0,5 liter/ha. Midlet er off label godkendt til brug i nordmannsgran, nobilis, eg og bøg. Vi har for eksperimentets skyld prøvet det af også i sitkagran og ahorn. Ahorn fik lidt sørgerande rundt om bladene, men det har rettet sig over sæsonen. Øvrige arter har ikke vist reaktioner på sprøjtningen. Det ser ud til at vi har fået et middel der kan løse græsproblemer i vores skovkulturer - i særdeleshed ser det ud til at det hidtil uløselige problem Bjergrørhvene har fået kam til sit hår. Snak med din skovfoged - måske kan I redde nogle af de mange græsbundne kulturer på din ejendom. H.C. Graversgaard 15

16 Medlemstilbud: Ädellöv. Virke och förädling Skovdyrkerne har tætte kontakter til det svenske skogsforskmiljø. Det er jo praktisk eftersom dansk skovforskning og -formidling jo er skrumpet til et minimum, gennem de seneste år. Svenskerne ser muligheder i skovbruget, både i nåleskovssektoren men i tiltagende grad også i løvskovsdyrkningen. det står i skoven. Bogen giver skovdyrkeren perspektiv i arbejdet i skoven. De fleste kan glædes ved det smukke træ, i møbler, gulve og brugsgenstande. Vi skovdyrkere glædes over træerne i skoven. Bogen viser den smukke sammenhæng der er mellem dyrkning og videreforarbejdning. Magasinpost MMP ID- nr For at udbrede kendskabet til løvtræets kvaliteter, muligheder og tekniske egenskaber har SLU (Sveriges Lantbruksuniversitet) udgivet en lille (196 sider), rigt illustreret bog om ædelløvtræ. Bogen handler om det der er inde i træerne, altså træet/veddet/tømmeret. Ask, avnbøg, bøg, eg, elm, fuglekirsebær, lind og løn beskrives grundigt og meget smukt illustreret. Men også træets brede anvendelighed fra energiråstof til violinfinér gives der solid information om. Der er mange herlige illustrationer i bogen, blandt andet vises hvordan plankernes udseende ændres jo længere plankesaven kommer ind i kævlen.. Bagerst i bogen er et lille afsnit om de enkelte træarters fysiske egenskaber. Bogen er skrevet på svensk, det skal man ikke lade sig kyse af, det er ikke svært at følge med i teksten, blandt andet fordi bogen er så rigeligt illustreret. Ádellöv er en bog for både skovfolk, skovejere og skovdyrkere. Det er inspirerende at træets skønhed og anvendelighed rækker langt ud over den tid Illustration fra bogen. Bogen er en herligt inspirerende julegaveidé til skovdyrkeren. Bogen koster 295 kr. + moms og porto på 41 kr. Bogen bestilles ved kontakt til vores kontor, pr. mail, telefon eller fax: tlf , fax Hvis man af gavetekniske årsager ønsker bogen sendt til en anden adresse (hvor gavekøberen ikke bor), så kan det også lade sig gøre. H.C. Graversgaard Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Tlf Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert Redaktion: Tine Nordentoft Petersen Forsidefoto: Bert Wiklund, bwfoto.dk Tryk: P. J. Schmidt A/S ISSN

Skovdyrkeren ØST. Tema: Vand & vej. Nr. 8 November 2011

Skovdyrkeren ØST. Tema: Vand & vej. Nr. 8 November 2011 Skovdyrkeren Nr. 8 November 2011 ØST Tema: Vand & vej November Skovbryn Et godt ydre skovbryn skaber læ til de bagvedliggende bevoksninger. Det gavner ved produktionen, sikrer mod stormfald og gør skoven

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering Ren Jord- på din jord Ansvar, tilladelser og placering Indledning Formålet med denne folder er at gøre opmærksom på det ansvar, du har, hvis du vælger at modtage ren jord. Desuden beskriver folderen, hvilke

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 Skov- og Naturstyrelsen & Landboforeningen Gefion DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Niels Henrik Jensen Illerisørevej 38 C Hvalpsund 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt på

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. Bilag 2 Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk. AAL 40. Her ligger en rørledning på 214 m med en diameter på Ø 60 cm. Rørledningen ligger med et fald på 9,1 0/00. Rørlægningen blev gennemført

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træer ved åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Vandløbsarealet

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Bilag 6. Teknisk notat. Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper

Bilag 6. Teknisk notat. Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper Bilag 6 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Teknisk notat Tiltagskatalog for projekter til forbedret hydrologi i våde lysåbne naturtyper 10. juni 2014 Vores

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Øst. Råtræ og skovning

Øst. Råtræ og skovning Øst Februar 2010 nr. 1 Indhold: Råtræ og skovning Brænde og varme Juletræerne og klippegrøntet Nogle skovtilskud indberettes via fællesskemaet Dyrkningsaktuelt - Natur og vildt Læsning af bøg i containere

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Vandløb i have, park og i byzone er ikke omfattet af randzoneloven.

Vandløb i have, park og i byzone er ikke omfattet af randzoneloven. Skema til randzone vurdering. Vandløb i have, park og i byzone er ikke omfattet af randzoneloven. For at kunne vurdere om DU/I bør anlægge randzoner langs jeres grøfter/kanaler/vandløb skal DU/I udfylde

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Tuse Å s Ørredsammenslutning har igennem 30 års frivilligt arbejde, været den direkte årsag til, at Tuse Å i dag er Sjællands bedste ørredvandløb.

Tuse Å s Ørredsammenslutning har igennem 30 års frivilligt arbejde, været den direkte årsag til, at Tuse Å i dag er Sjællands bedste ørredvandløb. Tølløse den 12. marts 2012. Til Borgmester, Søren Kjærsgaard Vedrørende Klima- og Miljøudvalgsformand, John Harpøth s beslutning om oprensning af Tuse Å på en 300 meter lang strækning af hovedløbet fra

Læs mere

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej 166 3000 Helsingør.

Ejendommen matr.nr. 65b Helsingør Overdrev, adresse. Gurrevej 166 3000 Helsingør. Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug 3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer

Læs mere

Grundejerforeningen Skovmose Generalforsamling på Skovby Kro den 21. juni 2014, kl. 13.00.

Grundejerforeningen Skovmose Generalforsamling på Skovby Kro den 21. juni 2014, kl. 13.00. Grundejerforeningen Skovmose Generalforsamling på Skovby Kro den 21. juni 2014, kl. 13.00. Bestyrelsens beretning. Velkommen til generalforsamling nr. 40. Godt at se det store fremmøde. Mange af jer er

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Å "'!.?;53J +SS+s. For meget regnvand i dit som merh usom råde? I - I. luli zoos. Kend dine rettigheder og pligter

Å '!.?;53J +SS+s. For meget regnvand i dit som merh usom råde? I - I. luli zoos. Kend dine rettigheder og pligter Å "'!.?;53J +SS+s For meget regnvand i dit som merh usom råde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og

Læs mere

Projektoplæg. Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2.

Projektoplæg. Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2. Projektoplæg Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2. Teknik og Miljø, Borgerinddragelse og samskabelse Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2016 Allerførst velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer

De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Analyse af 3 søer Sammenfatning De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Kategorierne af tilstandsændringer og

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune

Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune Mødet blev holdt den 25. marts 2015 i kantinen ved Landbrugsrådgivning Syd. Mødedeltagere i forhold til vedlagte liste. Ole Hansen

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. Husbørsen ApS v/advokat Rikke Kampp Adelgade 89 5400 Bogense Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klager, som følge

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

Dispensation til 3 sø

Dispensation til 3 sø Grundejerforeningen Eldrup v/formand Per B. Frederiksen Losvej 3, Ertebølle 9640 Farsø Sendt på e-mail: per@yde-frederiksen.dk Dato: 2. februar 2016 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk AAL 337 Statens kommentarer: Rørunderføring vej, defekt rør Strækningen er naturbeskyttet. Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Ved besigtigelse er

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Protokol fra vejsyn på den private fællesvej Fuglsigvej i Årre, afholdt onsdag den 24. april 2013 kl. 13.00.

Protokol fra vejsyn på den private fællesvej Fuglsigvej i Årre, afholdt onsdag den 24. april 2013 kl. 13.00. Protokol fra vejsyn på den private fællesvej i Årre, afholdt onsdag den 24. april 2013 kl. 13.00. Den 24. april 2013 afholdt Varde Kommunes vejafdeling vejsyn på den private fællesvej i Årre, i medfør

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Å r h u s V a n d V i r k e r k l o a k k e n i k k e? 2 0 1 0 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste

Læs mere