Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Tema: Vand & vej. Nr. 8 November 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Tema: Vand & vej. Nr. 8 November 2011"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 8 November 2011 NORD-ØSTJYLLAND Tema: Vand & vej

2 Skal jeg skove nu, eller skal jeg vente? Det seneste år har været præget af høje priser på stort set alle effekter fra nåletræ. Lang- og korttømmer, som begge anvendes til konstruktionstræ i byggesektoren, er de bedst betalte produkter, og typisk prisdannende for markedsprisen på de billigere produkter som: Emballagetræ (til træpaller og anden emballage), cellulosetræ (eksporteres til den svenske papirindustri) og energitræ (anvendes til spånpladeindustrien eller som biomassebrændsel). Priserne ligger i dag på noget nær det højeste i de seneste 10 år. Vi fornemmer dog, at savværkerne er mindre sultne end de har været. Dette hænger sammen med, at der ikke er kommet den forventede store efterspørgsel på færdigvaren, som man har gået og ventet på hele året. Noget tyder derfor på, at der er risiko for et mindre prisfald i det nye år. Heldigvis har vi stadig god afsætning på alle effekter, og vi vil derfor opfordre alle til at tage beslutningen om skovning nu. Har du randbevoksninger, som er i opløsning? Tætte bevoksninger, som trænger til tynding? Bevoksninger, som du overvejer at skove og gentilplante? Eller er du i det hele taget i tvivl, eller har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte din skovfoged for en faglig vurdering. Rasmus Grønborg Bak Klippegrønt sæson 2011 Vi er i skrivende stund, så småt startet op på lidt småleverancer af grønt. Dette ikke helt problemfrit det virker som om sidste år er længe siden og sorteringen ikke helt er præcis nok. Det skal vi nu nok ved fælles hjælp få styr på. Værre er det at specielt nordmannsgranbevoksningerne flere steder er hårdt ramt af luseangreb enkelte kan ikke klippes før om 1-2 år! Derfor husk: Intet kommer af intet! Hvilket her betyder at klippebevoksninger skal holdes fri for skadedyr (lus, viklere, gråsnuder m.m.) og ligeledes skal der som minimum gødskes i det år man vil klippe. Spørg din skovfoged til råds! Når det så er sagt, så har bevoksningerne haft en rigtig fint vækstsæson (var der nogen som bemærkede at det regnede lidt i sommerens løb?) og derfor er kvaliteten af grøntet generelt rigtig fin. Afsætningen er til dato gået lidt trægt. Vi har forsøgt at gennemtvinge en ganske beskeden prisforhøjelse på alle sorteringer, men har måttet sande at det kun har været muligt at få hævet nordmannsgran en ganske lille smule. Ellers ligger nobilis på det samme prisniveau som i den forgangne sæson. Jeg forventer ikke at der bliver problemer med at afsætte den samlede nobilismængder for Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland - men jeg forventer samlet set en mangel på nordmannsgran-klip. Bentes jubilæum Ole Ruhwald Den 1. oktober 2011 kunne personen bag en af kontorets kendte stemmer, Bente Kallehauge Nielsen, fejre sit 25 års jubilæum i skovdyrkerforeningens tjeneste. Dagen blev festliggjort ved et lille hyggeligt arrangement på Fladbro Kro, hvor kolleger i foreningen og Bentes nære familie mødtes under hyggelige former. Bente selv causerede over de 25 års begivenheder og de store omvæltninger der er sket i den forgangne tid. Søren Ladefoged takkede på foreningens vegne Bente for den trofaste og værdifulde indsats i det daglige. Blandt de ting der blev fremhævet var Bentes professionelle måde at håndtere medlemmerne på når de ringer til kontoret. Flere har således ytret, at de føler sig både venligt, professionelt og sympatisk behandlet af foreningens ansigt udadtil. Vi ønsker alle Bente et hjerteligt tillykke med jubilæet og håber hun har lyst til at være med på holdet i mange år endnu. 2

3 Et eventyr Der var engang en landmand og skovejer. Ganske erfaren var han, og ganske skovinteresseret også. v a Han havde i mange år drevet med landbrug både på sand- og på lerjord. Ud over landbruget havde han en del hektarer med juletræer og med nobilis til klip, og også et mindre skovstykke. Så han vidste meget om jord, om vand, om plantevækst og om det praktiske arbejde med de forskellige driftsgrene. Men ejendommen skulle overtages af næste generation, og der var brug for en ny bolig og nye udfordringer. Han var så heldig, at han kunne købe den skovejendom, han havde gået og skelet til igennem mange år. Og i den lå et hus, der med en renovering kunne blive en rigtig fin bolig. Men skoven var ikke uden problemer. Den var præget af en række åse og med lavninger ind mellem disse. Ved overtagelsen lå der ganske meget træ i skoven fra tidligere skovninger. Træet lå på åsene, men var ikke kørt ud, fordi udkørselstraktorerne kørte i bløden i lavningerne. Vejvedligeholdelsen var nemlig slet, og mange overkørsler over vandløb og grøfter var kørt sammen med dårlig fremkommelighed til følge. Skoven var desuden meget præget af stormfald. Ikke store sammenhængende stormfald, men det irriterende spredte fald mange steder i skoven. Tankevækkende nok var stormfaldet især koncentreret omkring de mange lavninger. Her stod træerne nemlig en stor del af året og soppede i vand, og blev derfor ustabile (se artiklen sidst i dette nummer af Skovdyrkeren). Den tidligere ejer havde ikke ment, at der var noget at gøre ved disse kalamiteter. Han opfattede dem som uheldige udslag af den natur, der nu engang var i hans skov. Og i skoven herskede det, man nu om dage kalder naturlig hydrologi. n d & v e j3

4 Men vor gode landmand vidste bedre. Han vidste fra mange års praktisk erfaring med land- og skovbrug, at det naturlige faktisk kunne ændres. At man ikke bare behøver passivt at se på og acceptere de eksisterende forhold. Så han tog fat med den store skovl. Der blev grøftet til den store guldmedalje. På grund af det kuperede terræn blev det mange steder til ganske dybe grøfter. Men vandet kom væk. Dog ikke alt vandet, for man efterlod naturligvis de eksisterende søer og en række mosearealer. Men produktionsbevoksningerne blev afdrænet. Og der blev lavet nye overkørsler med store, solide polyethylenrør. Til sidst blev vejsystemet opgraderet delvist med genbrugsmaterialer overlagt med stabilgrus. Dyrt? Javel, men forudsætningen for de næste mange års pasning af skoven kom på plads. Nu kan man komme til bevoksningerne på alle årstider. Ingen irriterende fastkørsler. Intet træ, som får lov til at ligge og rådne op. Man kan kort sagt arbejde rationelt med den ressource, som findes i skoven. Dertil kommer, at skoven nu er stabil på en helt anden måde. Det tidligere spredte fald ses ikke mere, træerne står fast (selv nåletræerne), og væksten er synligt forbedret. Men ser det ikke forfærdeligt ud med alle de grøfter. Og hvad med biodiversiteten? Man må indrømme, at det et kort øjeblik så ganske forfærdeligt ud. Men tiden har læget sårene. Efter få år skulle man kigge grundigt efter for at få øje på grøfterne, hvis sider hurtigt blev dækket af vegetation. Men biodiversiteten da? Vi ved det faktisk ikke, men det generelle indtryk er, at skoven på alle måder ser bedre ud end før. Frodig og tilmed stabil. Og på stenen i en af søerne lander stadig mose-ternen. Og på skovens moser vokser stadig tranebær. Det var vel et positivt eventyr og det var oven i købet fra det virkelige liv. Moralen er: Hold infrastrukturen i din skov ved lige, det vil sige vejene og grøftesystemerne. Så får du mere ud af din skov! Læs mere i de følgende artikler. Per Hilbert Før (1996): Nygravede grøfter. Foto: Skovejeren. Efter (2011): Alt jævner sig. Foto: Per Hilbert 4

5 Skovens veje 2011 har taget hårdt på vejene mange steder. Men hvad kan man gøre for at undgå lignende problemer i fremtiden? Og hvad gør man nu med de ødelagte veje? Hvordan når man frem til at have sådan en vej efter en lang regnperiode? Efter en sommer med regntid kan det se sådan ud. Hvordan får man en vej til at holde? Det handler grundlæggende om bæreevne og om at komme af med vandet. Derfor skal vejen ligge højt. Nyanlæg af skovvej En egentlig vejkasse graves kun, når der er fed muld, løs jord eller meget våd jord. Er der en gammel vej eller et vejspor i forvejen er det bedre at bygge vejen opad i stedet for at grave vejen ned. Fast jord skal ikke graves af. 1 Der skal være en god bærende masse af sten, fast sand eller grus under slidlaget. Vejmaterialerne skal være tætlejrede og vandtætte, så vejen ikke kan optage vandet. Der skal være profil på vejen, så vandet ledes bort fra vejfladen og ud til siden. Her er lavet vejkasse. Et gammelt vejspor, men der var meget løs muld som skulle tages af. Jorden er god til at lave rabat af senere. 5

6 2 3 Materialerne jævnes og lægges straks i profil. Der tromles med bælterne, og der laves rabat. Bemærk at rabatten skal have samme profil som selve vejen, således at vandet kan løbe fra vejen. Det gør også, at man senere kan slå rabatten. Biler skal også kunne passere hinanden. Materiale køres helt ud til forbrugsstedet. 5 4 Det er meget vigtigt at tromle. Stabilgrus udlægges med en specialudlægger. Den lægger gruset meget fint og jævnt ud og samtidig sørger den for, at profilen bliver korrekt. 6 Udlæggeren sparer meget på grusmaterialerne. Men den vigtigste faktor er det perfekte forarbejde. Korrekt udlægning af vejsten og tromling sparer meget på gruset. Udlæggeren skal køre 3-4 gange hen over strækningerne for at få fastkørt sporene godt nok. Først herefter skal materialerne tromles fast.

7 Materialer og pris Til vejkassen medgår ca. 0,9 m 3 sten pr. løbende meter vej. Det er 1,8 tons sten eller 1,5 tons mursten eller 1,2 tons lecabeton. Som overfladebelægning kan anvendes stabilgrus eller specialgrus med meget ler og mange små knuste sten. Knust beton 0-32 mm. kan også anvendes. Der anvendes ca. 0,15-0,25 m 3 pr. meter vej. Skovdyrkerne Fyn har lavet en del veje for ejere til ca. 140 kr. + moms pr. løbende meter vej. Der er dog stor forskel på udgangspunktet, og det er altid vigtigt at se på mulighederne og omkostningerne, inden man begynder. Kontakt din skovfoged for at få en vurdering. Renovering af skovveje Motivation til at gøre en forskel. Det er tit meget enkle tiltag, som skal til. Her følger nogle få eksempler: Er det en meget våd skov skal der tit graves grøfter med afledningsmulighed og overkørsler for at kunne få en vej til at holde. Det kan slet ikke betale sig at spare på dette arbejde. Hvad siger reglerne? Det står en skovejer ret frit at foretage vedligeholdelse og anlæg af veje, når det er til gavn for selve skovdriften. Ellers kræves der tilladelse. Man kan anvende traditionelle råstoffer, men skal så betale afgift. Ved anvendelse af genbrugsmaterialer skal der hverken betales afgift eller søges tilladelse. Der må max. anvendes 1 meters lagtykkelse. Det er nu lovkrav, at anvendelsen skal anmeldes til kommunen senest 2 uger før projektstart. Genbrugsmaterialerne skal være rene (forureningsfri), sorterede (fri for malet træ, plastik m.m.), og så skal de være forarbejdet. Forarbejdet er ikke et uvæsentligt begreb, men det er heller ikke yderligere defineret. Nedbrudte mursten er f.eks. tit både hele og halve, og er de generelt løse, anses materialet for at være forarbejdet i daglig tale kaldet forknust. Dette materiale er ofte blevet anvendt til vejbygning, og er accepteret. En yderligere nedknusning er kun til skade, idet bæreevnen falder markant. Materialet bliver i øvrigt ikke mere rent eller mere miljøvenligt af at blive mere knust. Efter at anmeldelsespligten er indført, må man forvente, at en repræsentant fra kommunen kommer ud for at se på projektet. Der kan være forskelle i vurderingen af det konkrete materiale. En forhåndsgodkendelse kan derfor være nødvendig. Generelt handler det dog også om at arbejde ordentligt og pænt og at dække vejen rigtigt af med slidlag og rabat. Lav aldrig depot af materialer, det er ikke tilladt, og det er grimt. Nej, nej, sådan skal det ikke gøres. En god vej kan gøres meget bedre ved at afgrave rabatterne, således at vandet løber af. Det er vandet i vandpytterne, som laver hullerne i vejen. Herefter skal der ikke ret meget materiale til at skabe en god vej. Eksempel på en ganske almindelig skovvej. Alene afgravning af rabatter i begge sider forbedrer en sådan vej enormt. Steen Skieller, inkl. fotos 7

8 Et skovbrug uden grøfter er Grøft i funktion. Sparet eller tabt? Sommerens store nedbørsmængder har virkelig sat landbrugets drænsystemer under pres. Og se, hvad der sker, hvor belastningen bliver for stor, eller hvor dræn, grøfter og vandløb ikke er vedligeholdt: Afgrøder drukner og maskiner kører fast med enorme økonomiske konsekvenser! Billedet er præcist det samme inde i skoven, når vi som det desværre ofte er tilfældet nedprioriterer eller måske ligefrem glemmer at vedligeholde grøftesystemet: Bøgene bliver toptørre, asken får tidligere brunkerne, rodsystemerne udsættes for skadelig traktose, og skovvejene ødelægges med store reparationsudgifter til følge. Jo, der er ofte en stor regning, der skal betales. Problemerne i skovbruget er i virkeligheden nok større end i landbruget, idet vi ikke ser konsekvenserne med samme hurtighed og tydelighed som i landbruget. Og fordi skaderne ikke kun indvirker på årets tilvækst og høst, men fordi de negative virkninger kan holde sig i mange år. Det er desuden sjældent, at man præcist kan gøre skaderne op. Hvor meget er kævlerne blevet deklasseret, og hvor stort er tilvæksttabet egentlig i bevoksningerne? Og kan der være andre årsager, der også spiller ind? Udløb i vandløb. Skovens grøfter I mange skove finder man et sindrigt system af flere grøftetyper: Hovedgrøfter, ledegrøfter, stikgrøfter og afskæringsgrøfter. Samlet er deres funktion at bortskaffe det overskydende vand med henblik på at undgå skadevirkninger på træernes vækst. Hovedgrøften fører normalt det overskydende vand til vandløb eller søer. Disse recipienter har ofte en beskyttet status ifølge Naturbeskyttelsesloven, hvilket betyder, at man ikke uden dispensation kan ændre i deres tilstand. I praksis betyder dette, at mens en oprensning af et eksisterende grøftesystem til gammel bund altid vil være tilladt, så kræver en dybere oprensning eller en reel nygravning tilladelse fra kommunen, som skal kontrollere at recipienten ikke påvirkes negativt. Gammel bund. 8

9 som et landbrug uden dræn! Hvor ofte skal grøfterne oprenses? De åbne grøfter i skovene skal renses op med jævne mellemrum. Bladene samler sig med forkærlighed i grøfterne om efteråret, grene falder ned og er med til at stoppe vandets frie løb, og siderne skrider lige så stille ned, hvorved bunden hæves. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at hvis der opstår en sø eller et vandhul på over 100 m 2 på grund af dårligt vedligeholdte grøfter, kan man blive fanget af Naturbeskyttelsesloven, der beskytter det nye naturområde. I den situation kan det faktisk være ulovligt at åbne grøfterne igen. Alene af denne grund bør man oprense grøftesystemet jævnligt. Den økonomisk mest fordelagtige model er at lade grøfterne oprense ca. hvert år. Alle overkørsler bør tilses årligt og vandhække (gitre) til opsamling af blade og grene bør rengøres. En tilstoppet overkørsel kan betyde omfattende skade på skovvejen. nødvendigt at køre på siden af grøften. Der bør kun anvendes mindre specialmaskiner på bælter og udstyret med profilskovl samt oprensningsskovl. En rendegraver kan til nød bruges til oprensning omkring overkørsler. En forsømt grøft vil altid kræve, at der sker en nedskæring af etableret trævækst i og omkring grøften. Denne manøvre, der tidligere kun var en udgift, kan i dag flere steder gøres til en fornuftig forretning. Med fældebunkelægger og flishugger kan opgaven måske udføres omkostningsneutralt og i nogle tilfælde ligefrem give et tilskud til selve oprensningen. Det sidste kræver, at man hugger nogle 3-4 m brede bræmmer på grøftens sider med en vis mængde træ. Efterfølgende kan disse lysåbne arealer bruges til vildtpleje. Nedskæring. Tilstoppet overkørsel. Den praktiske udførelse En løbende oprensning hvert år vil betyde, at der ikke når at etablere sig generende trævækst i og omkring selve grøften. Gravemaskinen vil her typisk have en præstation på 80 m pr. time. Mindre grøfter med en overbredde på 1,5 m oprenses hurtigst, hvis maskinen kan skræve over grøften. Ved større grøfter er det Dårlig forberedelse af oprensningen, hvor generende trævækst ikke er skåret ned, vil betyde en lav præstation på maskinen, der ofte ses at falde til ca. 40 m pr. time. Den anvendte entreprenør bør altid have grønt lys for efter behov at opgrave ikke fungerende overkørsler og ilægge de praktiske 6 m polyethylenrør med en diameter på Ø25 cm. (se billedet på næste side). Endvidere kan der være gamle og meget flotte stenkister, der bør renses og restaureres. Dette er bekosteligt og den billigste løsning er en omføring med rør. Det er en fordel, hvis nye overkørsler kan fyldes med stabilgrus eller knust beton. Derved undgår man at overkørslen sætter sig. 9

10 Man må imidlertid sige, at der oftest med fordel og uden store omkostninger kan indlægges nogle hovedgrøfter fra starten. Så indgår de i den samlede planlægning, og operationen er oftest billigere at udføre i forbindelse med plantningen frem for at skulle ind senere. Polyethylenrør. Skal jeg have grøfter i min skovrejsning? Det er meget sjældent, at der bliver etableret grøftesystemer i nye skovrejsninger på landbrugsjord. Dels fordi der på grund af stadigt fungerende markdræn sjældent er vandstuvningsproblemer i de første år. Dels fordi det ofte kan være dræbende for et i forvejen dyrt skovrejsningsprojekt med flere omkostninger end højst nødvendigt. Man kan nemlig ikke altid regne med, at de eksisterende dræn bliver ved med at virke. Ofte stoppes de til af rødder fra den nye plantning efter måske 10 år, og der opstår nye, uønskede vådområder. Når de første områder oversvømmes, er det vigtigt at handle hurtigt for at undgå trædød eller skader på de unge træers rodsystemer. Så er det om at få lavet en plan for grøftningen og dens praktiske udførsel. Rettidig omhu er vigtig. Netop et år som i år kan bruges til at få opmærket behovene. Alt i alt må vi konstatere, at lige så vel som megen nedbør især om sommeren er en lykke for skovene, lige så vigtigt er det at kunne bortskaffe det overskudsvand, som træerne ikke kan bruge. Af hensyn til tilvækst, sundhed og stabilitet. Børge Nissen, inkl. fotos Skove og naturejendomme salg og vurdering Aktuelle ejendomme: Nordjylland: Himmerland: Midtjylland: Sydjylland: Østjylland: Fyn: Vestjylland: Bornholm: Kirkebakke Skovbrug 66 ha Kringelkær Skov og Dyrehave 38 ha Store Hestlund 79 ha Skovly Plantage 27 ha Roland Mose i alt 72 ha Dalby Skov Øst i alt 13 ha Det Mørke Hoved 36 ha Sydfynske småskove i alt 31 ha Morud-skovene i alt 168 ha Kærslund Plantage 33 ha Gl. Skovgaard 49 ha Se mere på eller kontakt Jesper Just Nielsen på: S K O V- OG NATURE J E NDO MME. R Å D GIV NING O G F O RMIDL ING 10

11 Grøfterne og juraen Vandløbslovens regler finder også anvendelse på grøfter. Ifølge Vandløbslovens 3 er det som udgangspunkt tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på egen ejendom til den for dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb. Dette gælder både land- og skovbrug. Denne frie dræningsret gælder imidlertid kun med afløb til vandløb, der ligger på eller støder op til egen grund og kun til åbne, naturlige vandløb og således ikke til rørlagte vandløb. Sidstnævnte kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden, som er kommunen. Afledning til et vandløb, der er beliggende på naboens grund kræver også kommunens godkendelse også i situationer, hvor en sådan vandafledning måtte være aftalt med naboen. Vær opmærksom på, at der er særlige regler for ændret afvanding, hvis der nedstrøms inden for en afstand på 6 km findes et registreret dambrug. Dræningsarbejder (både nyetablering af grøfter og oprensning af eksisterende grøfter) kan imidlertid kræve tilladelse efter anden lovgivning, særlig Naturbeskyttelsesloven og Skovloven. Der må således ikke i forbindelse med sådanne arbejder ske en ændring af tilstanden af beskyttede vandløb, søer, ferske enge og overdrev, strandenge og strandsumpe samt moser o.l. Definitionen af de beskyttede naturtyper er ens i Naturbeskyttelsesloven og i Skovloven, men naturtyperne er beskyttede uanset arealstørrelse, hvis de er beliggende i fredskov. Og i fredskov gælder beskyttelsen af vandløb også selvom disse ikke er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Almindelig vedligeholdelse i sådanne vandløb er dog tilladt (se senere). Særligt for træbevoksede moser gælder, at sådanne er omfattet af beskyttelsen, hvis vegetationen er opstået naturligt, mens moser, der er tilplantede og i almindelig forstlig omdrift ikke er omfattet af beskyttelsen, selvom bundflora, vandstandsforhold m.m. godtgør, at der er tale om en mose. Denne er blot ikke beskyttet. Det er kommunen, der er myndighed for de beskyttede naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens regler mens Naturstyrelsen er myndighed for de beskyttede naturtyper, der er mindre end Naturbeskyttelseslovens arealgrænser, hvis disse er beliggende i fredskov. Herudover vil enhver ændring af afvandingsforholdene i Natura 2000 områder kræve forudgående anmeldelse til Naturstyrelsen, hvis der er tale om fredskovspligtige arealer og til kommunen, hvis der er tale om ikke-fredskovspligtige arealer. Anmeldelse er påkrævet i forbindelse med etablering af nye grøfter men også i forbindelse med oprensning af eksisterende grøfter. Vedligeholdelse af vandløb i skov kan ske ved oprensning med hånd eller maskine. En sådan vedligeholdelse må dog ikke gå dybere end grøftens oprindelige bund, og bredden må ikke øges eller brinkerne ændres væsentligt. Det anbefales at udføre vedligeholdelsen af vandløbene i skov med jævne mellemrum (op til år). Såfremt der er gået meget lang tid siden seneste oprensning, kan en oprensning til oprindeligt niveau blive betragtet som en regulering af vandløbet, hvilket kræver vandløbsmyndighedens tilladelse såvel efter Vandløbsloven som for beskyttede vandløb efter Naturbeskyttelsesloven. Hans Maltha Hedegaard, Dansk Skovforening 11

12 Vandet og træernes vækst Meteorologerne kalder den foreløbige del af 2011 for et vejr-rigt år har nemlig i gennemsnit været både mildere, vådere og mere solrig end et gennemsnitsår. Normalt falder der i gennemsnit 490 mm regn i løbet af årets første 9 måneder. I år faldt der 600 mm - dog fordelte nedbøren sig meget forskelligt rundt om i landet. På Lolland-Falster og i Midt- og Sønderjylland faldt der over 800 mm. Hvad værre var: mens foråret var tørt kom langt størstedelen af regnen i løbet af sommeren med de kendte store gener for landbruget til følge. Vand giver mertilvækst Trods de store problemer, regnen stedvist førte med sig, er der i det mindste grund til at glæde sig over én ting: Træerne voksede bedre end normalt. Generelt er det nemlig sommernedbøren, som begrænser træernes vækst i vores klima. Derfor har mange træer haft en rigtig god sommer. Det betyder for det første, at tilvæksten nedsættes. Det er jo umiddelbart mest af interesse for skovejeren, men vores omverden kan også forstå argumenterne om, at det samtidig betyder mindre produktion af biomasse, og det giver mindre kulstoflagring. Vi taler om et tab på 15-25%. Hertil kommer, at kvaliteten og dermed værdien af det producerede træ ofte nedsættes på grund af fregner, brunkerne og andre tilsvarende kalamiteter, som afspejler, at træerne ikke har det godt. Og måske værst af alt: Træerne bliver ustabile og udsatte for stormfald, når de ikke er forankret ved dybe rødder. Det betyder mindre robuste skove trist både for ejeren og for samfundet. I Sverige, hvor man har haft en tilsvarende våd sommer, har en opgørelse vist en ekstra tilvækst på flere millioner kubikmeter. Det vil betyde en ekstra indtægt til skovejerne, når denne tilvækst høstes. Men for meget vand giver problemer Det overskydende vand, som træerne ikke kan bruge, skal dog helst væk igen. Jorden må ikke blive vandlidende. Som næsten alle andre vækster, vi kender fra potteplanter til landbrugsafgrøder kan vores normale skovtræer ikke leve med, at rodzonen er vandmættet (undtagelsen er rødel). Rødderne har nemlig behov for ilt til deres vækst. Hvor der ikke er ilt i jorden, dør de dybere rødder, og vi får overfladiske, flade rodsystemer. Mest følsom er bøgen. Høj vandstand giver et overfladisk rodsystem her med stormfald til følge. Foto: Jan Hjeds. Endelig betyder tidvist højtstående grundvand, at træerne bliver mere tørkefølsomme. Det kan umiddelbart virke mærkeligt, men mekanismen er enkel: Når vi har højtstående grundvand i en del af året, får vi et fladt rodnet. I en efterfølgende tørkeperiode mangler træerne så de dybe rødder, der kunne have hentet vand op fra undergrunden. 12

13 Det er altså af mange grunde vigtigt, at der er nogenlunde styr på vandet. Og det er hovedgrundene til, at mange danske skove er grøftet. Grøftningen har været det hjælpemiddel, som man har brugt for at skabe det nødvendige rodrum for træerne. Vand giver også rigdom vådområder i skovene Når alt dette er sagt, er det dog vigtigt at gøre opmærksom på, at der også er store naturværdier knyttet til vandløb og fugtige pletter i skovene. De ovennævnte bekymringer gælder kun de 80-90% af skovene, der er produktionsbevoksninger. Vandløb og vådområder er levested for utallige organismer, især smådyr og insekter, som igen er fødegrundlag for en lang række fugle. Grøftning i skovene især i bøgeskovene er et vigtigt hjælpemiddel til at sikre dybe rodsystemer. Foto: Per Hilbert, Gunderslevholm. De kommende vandplaner Der er dog andre interesser i spil. Ud fra et ønske om at skabe en biologisk bedre tilstand i vores vandløb foreslås i de nye vandplaner (som ikke er vedtaget endnu) at hæve vandstanden i mange vandløb enten ved formindsket grødeskæring eller ved udlægning af grus. Det gælder også en række vandløb i skov. I den forbindelse er det uhyre vigtigt at være opmærksom på bevoksningerne langs de berørte vandløb. Det er afgørende, at vandafledningen fra produktionsbevoksninger af især bøg ikke forringes. Ellers risikerer man af de grunde, der er nævnt ovenfor bevoksningernes opløsning med tab af store biologiske og økonomiske værdier til følge. På fladt terræn skal man også være opmærksom på, at en forringelse af afstrømningen i vandløb i det tilgrænsende landbrugsland kan have en negativ virkning inde i skoven i form af forsumpning. Det er derfor vigtigt, at skovejerne uanset om de er landmænd eller ej følger med i, hvad der sker med de kommende vandplaner. Vandet i skovene giver ikke kun problemer. Vandløb og vådområder er vigtige biotoper for mange smådyr, insekter og fugle. Og de øger skovenes herlighedsværdi. Foto: Per Hilbert, Løndal Så der må i skovbehandlingen blive tale om en balance, hvor man sørger for, at produktionsbevoksningerne får mulighed for en dyb og god rodudvikling samtidig med, at man tager hensyn til og beskytter og måske oven i købet forbedrer de reelle vådområder. Per Hilbert 13

14 Gnav i nyplantninger af løvtræ og frugttræer Vintertid er tid for museskader. Når afgrøderne er borte fra markerne går musene i skoven og ind i husene. Sne og ukrudt er et eldorado for en mus, der kan færdes uden risiko under sne og græs. Musegnav på barken på den nederste del af stammen på løvtræer kan være dødbringende for planterne. Særligt udsatte er ask, ær og bøg. Skaden ses som lyse partier på stammen lige over jordhøjde. Skaden kan optræde på stammer op til ca. 10 cm i diameter, dog er det farligst for planter under 3 cm. Det er ikke nok at stå ude på vejen og se om træerne er gnavet, for der ser du kun de stammer der er fri for ukrudt/græs og skaden starter på de planter der er dækket af græs rundt om stammen. Den bedste sikring mod musegnav er rene kulturer, især er det vigtigt at holde kulturerne fri for græs. Dette harmonerer ikke så godt med de nye strømninger mod mindre brug af kemikalier til renholdelse. Der er dog også andre metoder til sikring mod musegnav. Rodhalssmørring Alle planter smørres hvert år. Hertil anvendes et midel, der skal sprøjtes på stammen eller påsmøres med en langskaftet pensel. Godkendt er midlet Gyllebo plantebeskyttelse. Midlerne fås ved henvendelse til din skovfoged. Udlægning af gift for mus og mosegrise Tidligere var det en almindelig og effektiv metode at udlægge gift for mus og mosegrise, men midlerne er nu ikke længere godkendt og dermed er det forbudt. Naturlig regulering Mus har mange fjender. For at give disse fjender gode fangstmuligheder er renholdelse nødvendig. Fjenderne er rovfugle, som musvåger og ugler, desuden tager ræve mange mus. Rovfugle og ugler har gode muligheder for jagt fra siddepinde, der er 2-3 m høje pinde/småtræer med en tværpind foroven. Uglebestanden kan fremmes ved opsætning af uglekasser. Frugttræer og harer Vi har solgt mange frugttræspakker til skovrejsninger og til udplantning langs skovveje i gammel skov. Disse træer er udsat for harebid det er ærgerligt at se et flot og frodigt frugttræ bidt over 30 cm over jorden. For at sikre frugttræer kan de plantes i et vækstrør ( cm), eller et vækstrør kan skæres op og placeres om stammen, eller træerne kan omvikles med kyllingetråd helst et par gange. Frands Fraas Nielsen Eksempel på musegnav. Foto: Frands Fraas Nielsen 14

15 Skovdyrkerens skovmüsli Det er oldenår i år og selvom din skovfoged måske taler om selvforyngelse i den forbindelse, så kan der nok blive lidt til overs til andre formål også. Bog kan spises og smager dejligt specielt hvis de bliver ristet. Man skal dog ikke spise uanede mængder af dem, da de indeholder nogle syrer. Denne opskrift på en god skovmüsli kan anbefales. Ud over bog kan du samle hasselnødder og måske blåbær og æbler i din skov. Nyd din Skovdyrkermüsli til surmælksprodukter eller med mælk på. Den er nem at lave og kan holde sig i omkring en måned, hvis den bliver opbevaret i en lufttæt beholder. Se hele opskriften på vores hjemmeside. Søren Ladefoged Smag på din skov Focus ultra/dash - En løsning på alvorlige græsproblemer? Den 22. februar 2011 blev Focus Ultra offlabel godkendt til anvendelse i nordmannsgran, nobilis, bøg og eg ved pyntegrøntsdyrkere og skovbrug. Det virkelig spændende ved dette middel var at det hævdedes at kunne bekæmpe Bjergrørhvene. Til venstre ses et ubehandlet område, læg mærke til de karakteristiske aks på bjergrørhvenen. Til højre ses resultatet af en sprøjtning med Focus ultra - nu kan man faktisk se granerne. Foto: H. C. Graversgaard Bjergrørhvene (Calamagrostis epigeios) er en høj grov græsart der kan holde nyplantede skovkulturer nede i årevis. Hidtil har der ikke været nogen effektive midler på markedet, slet ikke til brug i etablerede skovkulturer. Jeg synes at vi siden 2005, især i skove der var hårdt ramt af stormfald, har oplevet at bjergrørhvene har koloniseret større og større arealer. Når bjergrørhvene indvandrer i en nyplantet kultur kan den fuldstændig tage magten fra træerne. I praksis har den eneste nogenlunde brugbare metode været at slå græsset med kratrydder og så efterfølgende at sprøjte med round up, afskærmet. Så Focus Ultra var virkelig en nyhed - som skulle afprøves. Ved flere gode medlemmer blev denne sommer foranstaltet flere praksisnære sprøjteeksperimenter i skov- og juletræskulturer. Vi har anvendt tågesprøjte, fordi det i realiteten er det eneste redskab der kan færdes i skovkulturerne. Jeg må sige at virkningen har været absolut tilfredsstillende. Man skal være opmærksom på at selvom græssets vækst standser umiddelbart efter sprøjtning, så indtræder den synlige virkning først efter ca. 5 ugers forløb (man kan altså godt nå at tænke at skidtet virker sgu ikke ). Vi har brugt Focus Ultra i max. docering; 5 liter/ha, og tilsat spredemiddel Dash 0,5 liter/ha. Midlet er off label godkendt til brug i nordmannsgran, nobilis, eg og bøg. Vi har for eksperimentets skyld prøvet det af også i sitkagran og ahorn. Ahorn fik lidt sørgerande rundt om bladene, men det har rettet sig over sæsonen. Øvrige arter har ikke vist reaktioner på sprøjtningen. Det ser ud til at vi har fået et middel der kan løse græsproblemer i vores skovkulturer - i særdeleshed ser det ud til at det hidtil uløselige problem Bjergrørhvene har fået kam til sit hår. Snak med din skovfoged - måske kan I redde nogle af de mange græsbundne kulturer på din ejendom. H.C. Graversgaard 15

16 Medlemstilbud: Ädellöv. Virke och förädling Skovdyrkerne har tætte kontakter til det svenske skogsforskmiljø. Det er jo praktisk eftersom dansk skovforskning og -formidling jo er skrumpet til et minimum, gennem de seneste år. Svenskerne ser muligheder i skovbruget, både i nåleskovssektoren men i tiltagende grad også i løvskovsdyrkningen. det står i skoven. Bogen giver skovdyrkeren perspektiv i arbejdet i skoven. De fleste kan glædes ved det smukke træ, i møbler, gulve og brugsgenstande. Vi skovdyrkere glædes over træerne i skoven. Bogen viser den smukke sammenhæng der er mellem dyrkning og videreforarbejdning. Magasinpost MMP ID- nr For at udbrede kendskabet til løvtræets kvaliteter, muligheder og tekniske egenskaber har SLU (Sveriges Lantbruksuniversitet) udgivet en lille (196 sider), rigt illustreret bog om ædelløvtræ. Bogen handler om det der er inde i træerne, altså træet/veddet/tømmeret. Ask, avnbøg, bøg, eg, elm, fuglekirsebær, lind og løn beskrives grundigt og meget smukt illustreret. Men også træets brede anvendelighed fra energiråstof til violinfinér gives der solid information om. Der er mange herlige illustrationer i bogen, blandt andet vises hvordan plankernes udseende ændres jo længere plankesaven kommer ind i kævlen.. Bagerst i bogen er et lille afsnit om de enkelte træarters fysiske egenskaber. Bogen er skrevet på svensk, det skal man ikke lade sig kyse af, det er ikke svært at følge med i teksten, blandt andet fordi bogen er så rigeligt illustreret. Ádellöv er en bog for både skovfolk, skovejere og skovdyrkere. Det er inspirerende at træets skønhed og anvendelighed rækker langt ud over den tid Illustration fra bogen. Bogen er en herligt inspirerende julegaveidé til skovdyrkeren. Bogen koster 295 kr. + moms og porto på 41 kr. Bogen bestilles ved kontakt til vores kontor, pr. mail, telefon eller fax: tlf , fax Hvis man af gavetekniske årsager ønsker bogen sendt til en anden adresse (hvor gavekøberen ikke bor), så kan det også lade sig gøre. H.C. Graversgaard Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Tlf Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert Redaktion: Tine Nordentoft Petersen Forsidefoto: Bert Wiklund, bwfoto.dk Tryk: P. J. Schmidt A/S ISSN

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J Side 1 af 7 Se udsendelsesliste side 5 TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Endelig godkendelse til regulering (rørlægning) af en

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Referat fra Generalforsamling 2015-06-28

Referat fra Generalforsamling 2015-06-28 Referat fra Generalforsamling 2015-06-28 Der var fremmødt 27 medlemmer. 1. Valg af dirigent Fungerende formand Henrik Seifert Larsen (HS) bød de fremmødte velkommen, og efterlyste forslag til en dirigent.

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Til de høringsberettigede. 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk 23-05-2014 Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere