Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9 jærebog i Verdenshistorien til Brug folde lærde Skoler af S. B. Thrige og V. A. Bloch. Anden Del. Tredje Udgave. PVc > ^n> Ejøbenhavn. ^0 If?^ Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). Trykt hos J.Jørgensen & Co

10 D

11 Lærebog Middelalderens Historie til Brug for de lærde Skoler, af V. A. Bloch. Tredje Udgave. KjøbenhaTii. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). Trykt hos J. Jørgensen & Co

12

13 Trykfejl. Side 41 Linie 6 Hildebrandt læs Hildebrand byzantiske læs byzantinske 59 3 Syditalien læs Syditalien

14 o

15 Indledning. Folk og Stater ved Aaret Oldtiden blev latinsk Sprog og Dannelse udbredt fra Italien til det vestromerske Riges forskjellige Provinser; Indbyggerne fik romersk Borgerret og Stæderne romersk Forfatning. Denne nationale og politiske Enhed holdt længe sammen paa Riget, 'medens det frygtelige Despoti under hurtig skiftende Kejsere undergravede Folkets moralske Kraft og fortærede dets Velstand. Under den almindelige Slappelse nedlagde Romeren de Vaaben, hvormed hans Forfædre havde betvunget Verden, og overlod Rigets Beskyttelse til lejede Barbarer. Saasnart disse kom til Bevidsthed om egen Styrke, bleve Sydens skjønne og frugtbare Lande et let Bytte for dem, og det romerske Kejserdømme faldt uden Larm, da Høvdingen for de germaniske Tropper i Italien, Odoacer, (476) lod Romulus Augustulus nedstige fra Thronen, Som Tegn paa, at han anerkjendte den østromerske Kejsers Højhed, sendte Odoacer det kejserlige Purpur og Scepter til Constantinopel, men herskede i Virkeligheden som uafhængig Konge over Sicilien og Italien med de tilliggende Syddonaulande og Dalmatien. I de øvrige vestromerske Lande bestode dengang følgende Stater:

16 6 De gotisk-germaniske Folk i Romerriget. 1) Vandalerne under den gamle Kong Genserik beherskede Afrika, Sardinien, Korsika, de baleariske Øer. 2) Vestgoternes Rige omfattede Spanien og det sydlige Gallien til Loire med Hovedstaden Tolosa. Dog holdt Baskerne sig uafhængige i deres utilgjængelige Bjerge. 3) Burgunderne havde nedsat sig i det sydøstlige Gallien. 4) Den romerske Statholder, Syagrius, beherskede fra Soissons en Del af det nordlige Gallien. 5) De saliske Franker vare trængte frem i det nordlige Gallien (Belgien) og de ripuariske Franker til Rhinen og Mosel. 6) Angelsachserne havde fast Fod i de østlige Dele af Britannien og begyndte derfra at udrydde de; christne Briter, som maatte flygte dels til Wales dels? til Bretagne. Disse gotisk-germaniske Folk vare trængte ind i Romerriget, ordnede som Krigshære. Efter at have faaet Ejendomme beholdt de den krigerske Forfatning og de Love, under hvilke de vare vante til at leve. Krigernes Masse, de fribaarne Mænd, havde store Rettigheder, faa Pligter. Deres Samtykke var nødvendigt til alle vigtige Foretagender, saasom Kongevalg, Lovgivning, Krigsførelse. Aarlig ved Foraarstider afholdtes regelmæssigt Folkething, hvor alle Fribaarne deltoge i Afstemningen med lige Ret, skjønt Høvdinger og adelige Slægter dels ved gammel Herkomst dels ved personlige Fortrin udøvede en overvejende Indflydelse. Naar Krigen var besluttet, havde alle Vaabendygtige at møde, udrustede paa egen Bekostning; men det var ogsaa næsten den eneste Pligt, der paalaa de fribaarne Mænd. Kongen valgtes gjerne mellem den sidste Konges Sønner eller nærmeste Slægtninge. Kongens vigtigste Forrettigheder vare at forestaa Retsplejen og at anføre Hæren ; hans Magt grundede sig paa udstrakt Besiddelse

17 Lensvæsenet. 7 af Jordegods, hvortil ogsaa al herreløs Ejendom (Søer, Skove, udyrkede Egne) hørte. Da Germanerne betragtede de romerske Lande som Krigsbytte og bemægtigede sig etsteds Vs? andetsteds ^j^ af Jordejendommene (Resten beholdt den romerske Befolkning), fik enhver fribaaren Mand sin Part til Eje (Allodium). Medens Størstedelen af disse bosatte sig paa Allodierne, hvor de tilbragte et isoleret, men frit og uafhængigt Liv, omgivne af deres Livegne og Trælle, havde andre frie Stridsmænd efter gammel germanisk Skik knyttet sig nærmere til Kongen eller ansete Høvdinger, levede sammen ved deres Bord og fulgte som deres tro Mænd" med paa Krigstog, for at faa en passende Andel i Byttet. Saalæuge Germanerne levede i Hjemstavnen, havde Krigsfølgets Belønninger bestaaet i Vaaben, Heste og andet rørligt Gods. Men ved Delingen af de romerske Lande blev Kongen og Høvdingerne, som fik de største Jordejendomme, fordi de havde bidraget mest til Erobringen, istand til at betale Krigsfølget ved at overlade hver Mand deraf et Stykke Land til midlertidig Brug, imod at denne baade i det Hele var sin Krigsherre tro og navnlig stillede sig til Krigstjeneste under ham, naar og hvor det forlangtes. I Modsætning til Allodierne kaldtes denne Art af Besiddelse Len*), Besidderen Lensmand eller Vasal, Giveren, der vedblev at betragtes som den egentlige Ejermand, Lensherre, Oprindelig gjaldt Vasallens Stilling for ringere end Frimandens (o: Allodialbesidderens), forsaavidt som hin unægtelig havde opgivet noget af sin Uafhængighed, ligesom Lensherren i Tilfælde af Brud paa Troskaben havde Ret til at fratage Vasallen hans Len. Men Forholdene bidroge dog i høj Grad til at udbrede Lensvæsenet. Middelalderens første Aarhundreder vare nemlig en overordentlig lovløs Tid. Under den almindelige *) Lea, beneficium, feudum, deraf Feudalvæsea, Lensvæsen.

18 8 Lensvæsenet. Usikkerhed havde de afsondret levende Frimænd vanskeligt ved at værne om Familie og Ejendom; de maatte da søge Beskyttelse hos en mægtigere Nabo ved at overdrage ham deres Ejendomme, som de da strax fik tilbage i Form af Len. Paa den anden Side bidrog ogsaa den Omstændighed, at Kongemagten blev langt betydeligere, end den havde været i Germaniens Skove, til at hæve Lensvæsenets Anseelse; thi da det var Kongen magtpaaliggende altid at have en kampfærdig Hær til sin Raadighed, vedblev han dels at uddele Land til sine tro Mænd, hvortil de fortsatte Erobringer gave ham tilstrækkelige Midler, dels valgte han i Regelen Statens Embedsmænd af sine tro Mænds Midte. Følgen af alt dette blev, at de store Landejendomsbesiddere, understøttede baade fra oven og fra neden, efterhaanden dannede en sluttet, krigersk Lensadel, som nu begyndte at tiltrodse sig Forrettigheder ligeoverfor svage Konger og benyttede sin Indflydelse paa Kongevalget til at skabe sig en næsten uafhængig Stilling. Lensforfatningen omfattede ikke blot de af Germanerne erobrede Lande, men ogsaa de oprindelig germaniske Lande, som ved Frankernes Erobringer kom i Berøring med hine og bleve delagtige i deres Indretninger. Hvad nu Forholdet angaar, hvori Germanerne traadte til den overvundne romerske Befolkning, saa er det allerede sagt, at de fratoge den en Del af Jordejendommene. Derimod blandede Germanerne sig ikke i de romerske Samfundsforhold, som de ikke forstode sig paa. Den romerske Befolkning, som var concentreret i Byerne, beholdt sine gamle Love og den tilvante Localbestyrelse*), men naturligvis under den germaniske ) Exempelvis kan anføres, at man i Rom vedblev at vælge Consuler og at Senatet bestod som Communeraad for Byen Rom.

19 \ t Kirken og Cultnren. 9 Konges Overherredømme; thi Statens Tyngdepunkt, som Oldtiden havde lagt i Byerne, var nu ført over paa Landet, hvor Germanerne boede. I religiøs. Henseende Ijestod der en Tidlang en skarp Adskillelse mellem Romerne og de fremmede Indvandrere. Angelsachserne og Frankerne vare endnu Hedninger; de øvrige Germaner havde antaget den arianske Lære og betragtedes af de katholske Romere som Kjættere. Derved adskiltes den katholske Kirkes øverste Bestyrelse fra Statens og gik over til Biskopperne. Da Gejstligheden i Gallien, Spanien og Afrika maatte lide stærk Forfølgelse af de arianske Konger, søgte Biskopperne at styrke deres Modstandsevne ved at stille sig under Biskoppen af Rom, som fra nu af begyndte at anses for Kirkens fælles Overhoved, Pave (papa, egl. et Fællesnavn). Hans Adkomst dertil grundede sig dels paa, at han havde sit Sæde i Verdens gamle Hovedstad, dels paa at han bestyrede den Menighed, som Apostelen Peder efter Sagnet havde grundlagt og forestaaet som første Biskop, saa at Paven troedes fra ham at have modtaget den rene Kirkelære gjeunem sine Forgjængeres Række. Det almindelige Skue, som de vestlige Lande frembøde, var imidlertid kun sørgeligt. En looaarig Krigstilstand fra Folkevandringens Begyndelse til Roms Fald havde medført en navnløs Elendighed; Befolkningen var overalt aftagen og store Landstrækninger ødelagte. Det saa ud til, at Levningerne af Oldtidens Cultur skulde sporløst forsvinde under Germanernes raa Hænder og Verden nedsynke i Barbari, uden at man nogetstedsfra kunde øjne Hjælp. Men Historien lærer det anderledes. Romerfolket havde overlevet sig selv. Forfinelsens Laster og et grusomt Despoti havde i den Grad aflcræftet det baade legemlig og aandelig, at det var uimodtageligt for en ny Udvikling og et nyt Liv. Over et saadant

20 10 Folk udenfor det vestromerske Rige. Folk maatte Sejren være let for Germanerne; men i Tidens Løb kunde disse dog hverken vedligeholde nogen skarp Afsondring eller modstaa Paavirkningen af den højere Cultur, som var den katholske Kirkes kraftigste Vaaben: de antoge efterhaanden den katholske Tro o^ tilegnede sig Sprog, hvori det romerske dannede Hovedbestanddelen. Efterat Nordens Kraft er sammensmeltet med Sydens Dannelse, fortsættes den almindelige Culturudvikling gjennem de romanske Folk, fra hvilke den nye Tidsalders Ideer atter bæres videre til Nordens Folk. Mere paa Grund af heldige Omstændigheder end formedelst egen Kraft herskede den øst romerske eller græske Kejser i Constantinopel over den græske Halvø, Ægypten og Asien indtil Tigris, Grænsen mod det persiske Rige under Sassauiderne. For at sikre Donaugrænsen havde han tilladt Østgoterne at nedsætte sig i Pannonien og Møsien; men de benyttede hans Svaghed til stedse stigende Fordringer og holdt sig, naar disse ikke opfyldtes, skadesløse ved at plyndre de græske Provinser. Den germaniske Verden udenfor Romerrigets Omraade indbefattede følgende Folkeslag: 1) Sachserne i Nordtyskland indtil Ejderen og Friserne langs med Nordsøen. 2) Øst frankerne i Mellemtyskland. 3) Alemannerne ved Øvrerhinen og Bajrerne i Donaudalen. 4) Longobarderne Nord for Donau i det nuværende Ungarn. Disse Folk vare Hedninger, deres Forfatning den almindelige germaniske med en Valgkonge som Hærfører og Folkeforsamling af Frimændene.

21 Folk udenfor det vestromerske Rige. H Elben dannede Østgrænsen for de germaniske Folk. )e uhyre Landstrækninger fra Østersøen til Volga be- 'olkede talrige Stammer af Slaver, som levede af Agerdyrkning, men uden synderligt Sammenhold. Slavernes nordlige Naboer vare de fredelige Finner. S^orden om det sorte Hav trængte Bulgarerne ind fra Asien ad den samme Vej, som Hunnerne tidligere lavde vandret.

22 Første Afsnit. Fra 476 til c Italien til 756. Da den unge, ærgjerrige Theoclerik var bleven Konge over Østgoterne, førte han efter Kejserens Anvisning, der gjerne vilde befries for saa farlige Naboer, sit hele Folk mod Italien. Odoacer blev indesluttet i Fæstningen Ravenna, hvor han udholdt en fleraarig Belejring, indtil han omsider overgav sig imod at faa fri Afmarche. Men Theoderik brød Forliget og lod ham nedhugge ved et Gjæstebud (493). Som Behersker af det øst g o tiske Rige, som nu strakte sig fra Sicilien til Donau og fra Rhinens Udspring til Møsien, indtog Theoderik en mærkelig Stilling. For at tilfredsstille det forfængelige Hof i Constantinopel anerkjendte han, dog kun af Navn, Kejserens Overhøjhed, optraadte derimod i Vesten som de germaniske Staters mægtige Beskytter og sikrede den indbyrdes Fred ved at knytte Familieforbindelser med deres forskjellige Fyrstehuse. I Italien fik Østgoterne Vs af Landejendommene og udgjorde en egen Krigerstand. Da Theoderik optraadte med Maadehold og tog meget Hensyn til Romerne, hvis Dannelse den raa Goterkonge agtede høji,

23 Det østgotiske Rige. 13 pstod der snart en ukjendt Følelse af Sikkerhed, Handel g Agerdyrkning gik frem, Stæder opblomstrede. Iraidertid opnaaede det østgotiske Rige ingen Fasthed; dertil ar Modsætningen mellem de katholske Romere og iriauske Goter altfor skarp. Mod Slutningen af sin Regjering plettede Theoderik sit Navn med flere ansete Senatorers Blod, som beskyldtes for at have udvirket en Forfølgelse af Arianerne i det græske Rige. Ved den store Theoderiks Død (526) ansaa den græske Kejser Justinian, der tænkte paa at gjenoprejse det gamle Romerrige, Lejligheden for gunstig til at erobre Italien og forandre sit Skinherredømme til et virkeligt. Dette Hverv overdrog han til sin virksomme Feltherre Belisarius, som just havde fuldendt det vandaliske Riges Underkastelse. Belisarius erobrede i kort Tid næsten hele Italien; endog Ravenna faldt ved List, og det var næsten ude med Goterne, da Belisar pludselig tilbagekaldtes af den mistænksomme Justinian. Dette heldige Tidspunkt benyttede den ædle og tapre Kong Totilas til atter at rejse den østgotiske Magt i Norditalien, hvorfra han gik løs paa Rom, der indtoges og plyndredes. Vel fik Belisarius paany Commandoen, men maatte af Mangel paa Tropper indskrænke sig til at forsvare enkelte Fæstninger, indtil endelig Kejserens Yndling Nars es ankom til Krigsskuepladsen med en ny Hær og fældede Totilas i et Slag. Kong Tejas tog derpaa med Levningerne af Goternes Hær en fordelagtig Stilling ved Vesuv; men da Tilførselen blev ham afskaaren ved Forræderi af Flaadens Anfører, indlod han sig i en haabløs Kamp med Narses og fandt efter to Dages Anstrængelser Heltedøden tilligemed Størstedelen af sine Goter (553). Italien blev nu Provins af det østromerske Rige og styredes af Narses som Statholder i Ravenna. Imidlertid havde Longobarderne udbredt sig over Østgoternes gamle Bopæle i Pannonien, Syd for

24 14 Longobarderne i Italien. Donau. Da A Ib o in var bleven Konge over dem, over lode de disse Egne til Av årerne, et fra Asien ind vandret Folk, og droge selv over Alperne for at S] rigere Boliger i Italien (568). Hertil bleve de opmnn trede af Narses, der vilde hævne sig paa det græsk Kejserhof, fordi han var bleven afsat paa en fornærmeli Maade. Longobarderne indtoge først det efter dem op kaldte Lombardi, hvor Pavia blev Hovedstad, og den følgende Tid under langvarige Kampe det Meste a Italien. Kun en Landstrækning ved Adriaterhavet, de: kaldes Exarchatet, fordi det styredes af Exarchen Ravenna, Rom, de sydlige Halvøer og Øerne ved bleve at staa under Kejseren. Efter at have nedsat sig i Italien, beholdt Longo barderne deres militære Inddeling og indførte Lena systemet. Kronens Vasaller, Hertugerne, behersked«hver sit Landskab og stode kun i ringe Afhængighed a Kongen; de fjerneste af dem, Hertugerne af Spolet( og Benevent vare saa godt som selvstændige. Longo barderne holdt sig skarpt adskilte fra den italienski Befolkning. Hertil bidrog ikke alene Modsætningei mellem Erobrerne og de Undertvungne, mellem hinei germaniske, disses romanske Nationalitet, men og' saa Forskjellen i Religion, da Longobarderne var< Arianere. Jo raaere Longobarderne optraadte mod den ka tholske Befolkning i Italien, desto stærkere vaktes de» endnu ubetvungne Stæder til Selvforsvar; thi fra den fjerne Kejser i Constantinopel kom kun ringe Hjælp. Romerne vare paa den Tid (c. 600) saa heldige at have en fortrinlig Leder i Pave Gregor den Store. Han afhjalp Nøden under en frygtelig Pest ved Pavestolens! rige Midler; under Longobardernes Anfald opretholdt han Modet ved sit mandige Exempel; men hans Navns Storhed knyttede sig især til hans Virksomhed i Kirkensi

25 Gregor den Store. Munkevæsen. 15 Tjeneste, som har gjort ham til Pave magt en s egentlige Stifter. Det lykkedes Gregor at bane Vejen for Katholicismens Udbredelse til Longobarderne, hvorved de sidste Tilhængere af den arianske Lære efterhaanden forsvandt. Da Gregor erfarede, hvor grusomt de hedenske Angelsachser gik frem mod de christne Briter, sendte han et Selskab Missionærer med Munken Augustiniis i Spidsen til England, hvor Omvendelsen udførtes med saa stor Klogskab og Iver, at Christendommens Sejr efter faa Aars Forløb var sikret. Den katholske Kirke omfattede nu alle de i de gamle romerske Lande herskende Nationer*). Gregors Virksomhed for at befæste Kirkens indre Styrke var lige saa betydelig. Han fremdrog Læren om Skjærsilden, hvorved Mange bevægedes til at testamentere Gods til Kirker og Klostere for at frelse deres Sjæl; han indrettede den pragtfulde Gudstjeneste, der med sin gribende Musik og sine hemmelighedsfulde Ceremonier maatte gjennemtrænge den sanselige Mængde med Ærefrygt for Kirken og dens Tjenere. Endelig fremmede Gregor Munkevæsenet, hvis Betydning han. der selv var Munk, bedst erkjendte. Munkevæsenet havde allerede i Oldtiden udbredt sig fra Orienten til det vestromerske Rige. Efter Folkevandringen blev der først bragt Enhed og Plan deri af Bene diet af Nursia (i Umbrien), som stiftede den første Munkeorden (529) og foreskrev dens Medlemmer bestemte Leveregler. Ifølge disse skulde Benedictinermunkene aflægge tre Løfter, der gjaldt for hele Livet: paa Fattigdom, ugift Stand (Coelibat) og ubetinget Lydighed mod deres Foresatte; deres daglige Sysler skulde bestaa i Andagtsøvelser, Læsning i hellige Bøger og Haandarbejde, f. Ex. Afskrivning af Bøger, Have- og ") Frankerne og Vestgoterne vare tidligere gaaede over til Katholicismen. Se nedenfor Side 17 og 50.

26 16 Paverne. Chlodevig. Markdyrkning. Et af Stifteren selv grundlagt Kloste] paa Monte Cassino (i Neapel) blev Forbilledet for ei Mængde andre i de vestlige Lande. I dem bevaredes dei aandelige Dannelse midt i Tidens Raahed; talrige Missionærer uddannedes, der vare beredte til at oire Livet foi Christi Skyld; Agerbrug og Haandværk fremmedes ti Gavn for de omliggende Egne. Gregor den Store havde besteget Pavestolen, da dei var stedet i Nød og Trængsel af Kjætterne ; han efterloc den æret og adlydt i hele Vesten. De følgende Pave] stræbte at vinde verdslig Myndighed over Stæder i de' romerske District (ducatus Romanus), saa at der gradevii dannedes et paveligt Gebet (Set. Peders Arvegods), Spi rerne til Kirkestaten. Imidlertid fornyedes Angrebene paa Rom af de longobardiske Konger, der tragtede eftei at besidde Verdensstaden. Da Paven havde brudt mec den græske Kejser i Anledning af Striden om Billederne i Kirkerne, og den longobardiske Konge Aistuif er obrede Exarchatet og gik løs paa Rom, greb Paven åen eneste Udvej, der endnu stod aaben, at søge Hjælp hos Frankernes Konge Pep in den Lille (756). 2. Det frankiske Rige. Medens Adsplittelsen i uenige Stammer vedligehold sig hos Germanerne Øst for Rhinen, hævedes Konge dømmet derimod hos de saliske Franker under dei grusomme og snedige Kong Chlodevig af den merovingiske Familie. Han rettede sit første Angreb imoc Statholderen Syagrius, som endnu opretholdt Romerne«Magt i det nordlige Gallien, slog ham ved Soissons (486' og underkastede sig de romanske Lande lige til Loirei Da Alemannerne senere vilde fortrænge de ripuariski Franker fra Egnene ved Majn, ilede Chlodevig sim Frænder til Hjælp og bemægtigede sig efter en haarc Kamp det meste af Alemaunien, som han lod bestyre af" en indfødt Hertug som Vasal.

27 Chlodevig. 17 Chlodevigs Dronning, den burgundiske Prinsesse bhlotilde, liavde imidlertid søgt at stemme sin hedenske Ægtefælle gaustigere for Christendommen og bevægede ham efter Sejren over Alemannerne. som Sagnet tilskriver [hans Løfte om Omvendelse, til at lade sig døbe. Franikerne fulgte efterhaanden Kongens Exempel; men i Mod- 'sætning til alle de andre barbariske Folk, som dengang havde antaget Cliristendommen under den arianske Form, sluttede Frankerne sig til den romerske Kirke. Saaledes grundlagdes allerede fra Chlodevigs Tid den nære Forbindelse mellem de frankiske Konger og den katholske Gejstlighed, som førte til Christendommens og den romerske Kulturs Sejr over Nordens Hedenskab. Omvendelsen var for Chlodevig ikke andet end en Forandring af de religiøse Ceremonier og uden formildende Indflydelse paa hans raa Charakter; men den havde givet ham en Slags Ret til at optræde som Beskytter af de katholske Beboere i det burgundiske og vestgotiske Gallien, naar de paakaldte haus Hjælp mod deres arianske Beherskere. Det varede heller ikke længe, før han under Paaskud af at ville befri Gallien fra Kjætternes Herredømme overskred Loire og slog Vestgoterne ved Poitiers, hvorved det frankiske Rige udvidedes lige til Pyrenæerne. Da allerede tidligere Stæderue i Bretagne og de af indvortes Strid plagede Burgundere havde givet sig under frankisk Højhed, blev det Chlodevigs sidste Gjerning at underkaste sig de uafhængige frankiske Stammer, der hidtil havde fulgt ham som Forbundsfæller. Ligegyldig i Valget af sine Midler, naar de kun førte til Maalet, ryddede han deres Konger af Vejen ved Forræderi og Snigmord. Kort efter døde Chlodevig i sin kraftige Alder i Paris (511). Han havde grundet et Rige, som for første Gang omfattede ger maniske og romanske Lande i eet Statslegeme og som var stærkt ved den fælles Religions Baand og ved en Kongemagt, der i Glans og Magt var langt hævet Bloch: Middelalderens Historie. 2

28 ; 18 Merovingerne. over Germanernes Forestilling om Kongen som en blot valgt Krigsherre. Da Chlodevigs Sønner delte Riget imellem sig, fik den ældste Theoderik de germaniske Lande eller Austr asien, de tre yngre hver sin Del af de romanske Lande eller Neustrien. Brødrene levede i god Forstaaelse og hjalp hverandre til at gjøre Erobringer. Efter den østgotiske Konge Theoderiks Død (526) kunde de Riger, som hidtil havde støttet sig til ham, ikke modstaa Frankerne. B aj r ern e maatte underkaste sig Austrasien Burgunderne indlemmedes i Neustrien. Den yngste af Chlodevigs Sønner, Chlotar 1, overlevede sine Brødre og samlede en kort Tid igjen hele det frankiske Monarchi. Men da han døde j(50 Aar efter Chlodevig), og det atter deltes mellem hans fire Sønner, ophørte Enigheden. De merovingiske Konger vendte nu Vaabnene mod hverandre og førte med blindt Had en SOaarig Kamp om Overherredømmet, i hvilken især de to Dronninger Fred e- gunde i Neustrien og Brunehil d i Austrasien gjorde sig berygtede ved deres Underfundighed og blodige Hævntørst. Da Chlotar 2 af Neustrien, Fredegundes Søn, omsider havde fanget Brunehild, som han lod slæbe ihjel af en vild Hest, samlede han atter hele det frankiske Rige (50 Aar efter Chlotar 1). Men allerede dengang havde Vasallerne aftvunget Kongen store Indrømmelser, navnlig Retten til at vælge Hofmesteren, major domus regiae, som først kun beklædte et Hofembede med Opsynet over de kongelige Indkomster og Krongodset, men fra nu af blev den mægtigste Mand i Riget. Efter Chlotars Død deles Riget igjen. En Række mindreaarige eller aandssvage Konger {les rois fainéants) bære Kronen, men hele Styrelsen er i Hænderne paa Hofmestrene i de tre Hovedlande, Austrasien, Neustrien og Burgundien. Følgen heraf er mere end 50 Aars Borgerkrige, indtil Austrasiernes Hertug, Pep in af

29 Pepiu den Lille. 19 Heri S tal*), tilkjæmpede sig Hofmesterembedet i hele Riget og gjorde det arveligt i sin Familie (f 714). Hans Søu Karl Martel (Hammeren) maatte ile det betrængte Aquitanien til Hjælp imod Maurerne, som havde erobret Spanien fra Vestgoterne og nu under frygtelige Ødelæggelser trængte frem over Pyrenæerne. Han mødte deres sejrvante Hær i Nærheden af Tours (732) og bibragte den saa føleligt et Tab, at den trak sig ud af Gallien. Efter denne Vaabendaad, som frelste Christenheden for mohammedansk Undertrykkelse, vovede ingen at gjøre Karl Martel hans kongelige Stilling stridig, saa at han endog i sine sidste Aar kunde lade Thronen staa ubesat (f 741). Haus Søn Pepin den Lille ansaa det ve] strax for nødvendigt at indsætte en Skyggekonge af den merovingiske Familie; men da han ved Krigslykke og ved Forbund med Kirken følte sig stærk nok til at fuldføre sine Planer, forelagde han Paven det Spørgsmaal, om Kongenavnet tilkom den, der bar Regjeringens Byrde, eller den, der sad uvirksom i det kongelige Slot. Da Svaret lød gunstig for Pepin, lod han sig hylde paa Folkethinget i Soissons til Frankernes Konge (752) og salvedes af Bonifacius, Erkebisp i Majnz. Den sidste af Merovingerne endte sit Liv i et Kloster. Pepin fik snart Lejlighed til at gjengjælde Paven den beviste Tjeneste. Den longobardiske Konge Aistulf (Side 16) var fast besluttet paa at fuldende den saa længe forhalede Erobring af Italien. Han fratog Grækerne Exarchatet og gik løs paa Rom. Men Pepin, til hvem Paven i sin forladte Stilling henvendte sig om Hjælp, førte rask en Hær over Alperne og tvang i to Felttog Aistulf til at lade Paven i Fred og afstaa Exarchatet, som han skjænkede Pavestolen til Len (756), Pepin modtog selv Navn af Kirkens Skytsherre. ) Et Gods ved Maas.

30 20 Bonifacius. Carl den Store. Under Karl Martel og Pepin den Lille fæstede Christendommen Rod blandt Germaniens Folk ved modige og begejstrede Missionærers Virksomhed. Blandt dem udmærkede sig især den engelske Munk Winfred eller Bonifacius. Trods alle Farer vandrede han om i Franken og Bajeru for at lære og døbe, og skabte ved sit Exempel en talrig Slægt af Disciple, der fredede om det begyndte Værk. Efter at være kaldet til Erkebispesædet i Majnz, ordnede han Germaniens Kirke og stillede uen i strængt Lydighedsforhold til Pavestolen. Tilsidst vaagnede igjen Lysten hos ham til den gamle Virksomhed som Apostel ; skjønt højt bedaget begav han sig ud imellem de hedenske Friser og fandt her den attraaede Martyrdød. Efter Pepin den Lilles Død (768) delte hans to Sønner Riget, saaledes at Karl fik den nordlige og Karloman den sydlige Halvdel; men da den sidste snart døde, bemægtigede Karl sig det hele. Karlomans Enke flygtede med sine forurettede Børn til Longobarderkongen Deside rius, som tilsagde hende Bistand. Da Desiderius desuden fornyede det gamle Fjendskab mod Paven, førte Karl, Kirkens Skytsherre, en Hær til Italien, indtog Pavia (774) og lod Desiderius sætte i Kloster. Karl hyldedes nu som Longobardernes Konge og satte den frankiske Inddeling i Grevskaber istedetfor de urolige Hertugdømmer i Nord-Italien. Derimod bevarede Hertugerne af Spoleto og Benevent deres frie Stilling. De farligste Fjender havde Karl i sine nordlige Naboer, de vilde, hedenske Sachs er. De forfulgte de frankiske Missionærer, hang fast ved deres Fædres Tro og foruroligede de frankiske Grænser ved røveriske Indfald. Karl begyndte allerede før den italienske Krig at angribe dem i det dobbelte Øjemed at forstørre Riget og udbrede Christendommen. Men han mødte overalt den mest fortvivlede Modstand, saa at han i en lang Række af Felttog maatte opbyde hele sin Magt for at naa Maalet. Naar han var fraværende paa andre Tog,

31 Carl den Stores Krige. 21 tændtes Krigsluen paany. Et afgjørende Vendepunkt indtraadte omsider, da den tapre Høvding Vedekind efter de blodige Slag ved Detmold og Hase opgav Kampen og modtog Daaben. Da Sachserne saa Landet givet til Pris for den ubarmhjertige Erobrer, faldt de fleste af dem til Føje og hyldede Karl som Konge. De forpligtede sig til at lade sig døbe, vise Lydighed mod Kirken og give Tiende. Bispedømmer oprettedes i Osnabriick, Bremen, Miinster o. s. v. og besattes med prøvede Missionærer af Bonifacius's Skole. Landet inddeltes i Grevskaber, hvis Foresatte udnævntes af Kongen. Endnu længe efter skete mange Opstandsforsøg, men de bleve alle kuede, og mange tusinde sachsiske Familier maatte flytte fra deres Bopæle i Nordalbingien (Vagrien) til det Indre af Landet. I deres Sted indvandrede slaviske Obotriter, Frankernes Allierede. Efter 30 Aars Anstrængelser havde Karl fuldkommen undertvunget Sachserne og naaet deres nordlige Grænse, Ejderen. Han var nu Nabo til de Danske, fra hvem Sachserne havde faaet Hjælp i Frihedskampen. Den danske Konge Godfred vilde nu optage Kampen, angreb Friserne*) og Obotriterne, ja truede endog Karl med et Besøg i hans Hovedstad Aachen; men Døden forekom ham, og hans Efterfølger Hemming sluttede Fred (811). Under den sachsiske Krig havde Karl ogsaa været sysselsat paa Rigets andre Grænser. Da en arabisk Statholder i Spanien henvendte sig til ham om Hjælp mod Kalifeu i Cordova, gik han over Pyrenæerne og indlemmede Landet indtil Ebro som den spanske Mark i Frankerriget. Men paa Hjemvejen led han et Nederlag i Roncesvalles imod Baskerne og mistede mange tapre Mænd, blandt dem den i Sagnene besungne Roland, saa at den hele Erobring blev meget usikker. Siden kaldtes ) Friserne havde efter Bonifacius's Død modtaget Daaben og hørte til Frankernes Rige.

32 22 Karl den Store bliver Kejser. Karl til de østlige Grænser, hvor den bajerske Hertug Til as si lo trodsede hans Bud og endog kaldte Avarerue til Hjælp mod sin Konge; men Karl overraskede ham, satte ham i Kloster og fordelte Bajern mellem frankiske Grever. Hertil sluttede sig en Række Felttog mod A varerne, som førte til disses Undergang. Frankerne stormede deres med Grave og Palissader befæstede Lejre (Ringe) og hjembragte et umaadeligt Bytte af Alt, hvad Avarerue havde opsamlet paa deres Røvertog og gjemt her. Grænsen blev sikret ved Oprettelsen af et Markgrevskab (siden Mark Østerrig). Karl den Stores Rige strakte sig nu fra Tiberen til Ejderen, fra Thejss til Atlanterhavet og indbefattede for en stor Del de samme Lande, som det gamle vestromerske Rige. Skjønt Folkene og Tidsalderen var helt forandret, var dog Erindringen om det romerske Verdensrige endnu levende i den almindelige Bevidsthed, og ansaas den romerske Kejserværdighed for den højeste jordiske Magt. Karl den Store stod baade som Vestens Behersker og som Religionens Forkjæmper saa højt, at Intet uden Titelen syntes at mangle, for at han kunde indtage Pladsen ved Siden af Constantin den Store. Det var altsaa ganske i Overensstemmelse med den almindelige Stemning i den katholske Verden, at Gejstlighed, Adel og Folk paa en stor Forsamling i Rom kaarede Karl den Store til romersk Kejser. Pave Leo 3 meddelte denne Handling ligesom guddommelig Indvielse ved at sætte Kejserkronen paa Karls Hoved den 1ste Juledag i Peterskirken (800). Efterat Krigens Storme havde udraset, anvendte Karl den Store sin sidste Regjeringstid til at ordne det umaadelige Riges indre Forhold og formilde de raa og krigerske Sæder. De store, aarlige Folket hing. paa hvilke Love vedtoges efter gammel germanisk Skik, bestode endnu; men alene Kronens verdslige og gejstlige Vasaller deltoge i Raadslagningen. Den endelige Beslut-

33 Karl den Stores indre Foranstaltinuger. 23 Eing fattede Karl selv. og Folkets Masse maatte nøjes med at give sit Samtykke tilkjende ved Bifaldsraab. Ved Thassilo af Bajerns Fald var der gjort Ende paa de opsætsige Stammehertugcr, og hele Riget inddelt i mindre Distrikter. I Spidsen for disse stode Grever, sum det paalaa at besørge Retsplejen og anføre Hæren. For at de ikke skulde misbruge deres Stilling til Uretfærdigbeder, stillede Karl Greverne under Opsyn af kejserlige Afsendinge, der berejste Provinserne og afgave Beretning personlig til Kejseren, Saaledes samlede Karl hele Styrelsen i sin Haand og blev istand til at sikre de simple Frimænd mod de mægtige Vasallers I ndertrykkelser. Paa Grænserne sloges fiere Distrikter sammen under Markgrever. En Række af Markgrevskaber med befæstede Borge og slagfærdige Besætninger dækkede Østgrænsen mod de fjendtlige Naboer. Mellem Stats- og Kirkemagten herskede under Karl den Store det venskabeligste F orhold ; thi begge havde lige Fordel deraf. Kirkens Virkekreds udvidedes til Germauiens fjerneste Grænse; Biskopperne stilledes i Værdighed lige med Greverne og fik Ret til at paadømme gejstlige Sager i. deres Stift; Kirker og Klostere, der fremstøde i Mængde i de nys christnede Lande, berigedes med Gods og Tiende. Men Karl fandt paa den anden Side i Kirkens Magt en gavnlig Modvægt mod den raa Lensadel. Han indsaa godt, hvor meget Udbredelsen af Christendommens Lys maatte bidrage til at sammenbinde det uhyre Rige ved at skafie Sans for Orden og Agtelse for Lovens Bud Indpas i Folkets Bevidsthed. Til dette Øjemed kunde han kun betjene sig af Gejstligheden; han vaagede ikke alene over, at den dyrkede Videnskaberne, men gav ogsaa selv, skjønt han var opdragen i Krigens Skole, et godt Exempel i denne Henseende, ligesom han fandt Behag i at omgive sig med Lærde, blandt dem Englænderen Alkuin og Eginhard, der har beskrevet hans Levnet paa Latin. Han oprettede

34 24 Karolingerne. en Hofskole, hvor han selv ofte ansporede de Unge ved Opmuntring eller Dadel; Biskopperne fulgte Exemplet og stiftede hist og her Skoler, hvor vordende Gejstlige oplærtes i den hellige Skrift og Kirkens Sprog, Latin. Karl den Store søgte i det Hele at forplante alle Levningerne af Oldtidens Kultur, som under Vaabnenes Larm havde søgt Tilflugt i den romerske Kirke, til sine germaniske Lande, ligesom han ved talrige Anordninger fremmede Agerbrug og Handel. Men Frugterne af hans Bestræbelser gik for største Delen til Grunde i de Ødelæggelser og Omvæltninger, som fulgte efter hans Død (814). Karl den Stores Søn Ludvig den Fromme havde vel faaet en christelig Opdragelse, men var af svag Charakter og ganske uskikket til at modtage sin store Arv. Han troede bedre at kunne styre Riget ved at give sine Sønner Dele at regjere, men høstede kun Utak derfor. Sønnerne satte sig op mod Faderen og tvang ham til at underkaste sig en ydmygende Kirkebod. Ved deres indbyrdes Uenighed kom han dog atter paa Thronen ; men Spliden i den kejserlige Familie vedblev til i hans Død (840). Derefter vilde den ældste af hans Sønner Lothar*), som allerede i Faderens Levetid havde baaret Kejsertitelen, bemægtige sig hele Riget, men blev af sine Brødre Ludvig og Karl tvungen til at indgaa et Forlig i Ver dun (843). Ifølge dette blev det frankiske Rige delt: Ludvig, kaldet den Tyske, fik de germaniske Lande Øst for Rhinen; Karl den Skaldede de romanske Lande Vest for Rhone, Saone, Maas og Schelde, Lothar Italien, hvortil Kejsertitelen var knyttet, samt de mellem Rhinen og sidstnævnte Floder liggende Lande fra Nordsøen til Middelhavet (o: Lothringen og Burgund); men denne lange, smalle Landstrimmel løsnedes allerede efter Lothars Død fra Italien og blev ") Se Stamtavle I.

35 Karolingerne. 25 senere en stadig Kilde til Strid mellem de to andre Brodre og deres Efterfølgere. Saaledes var da den jnaturlige Adskillelse af de tre Hovedlande, Italien, Tyskland og Frankrig iværksat. Saalænge Karolingerne sad paa Thronen, var dog Tanken om deres Gjenforening ikke opgiven ; den blev endnu engang virkeliggjort omtrent 40 Aar efter Forliget i Verdun. Karl den Tykke, en Søn af Ludvig den Tyske, blev nemlig først indkaldt af Paven og kronet til Kejser i Rom, derpaa fik han Herredømmet i hele Tyskland, som en kort Tid havde været delt mellem ham og hans Brødre. Endelig kaarede ogsaa de franske Vasaller Karl den Tykke til Konge, da Karl den Skaldede og hans svage Efterfølgere havde vist sig ude af Stand til værne om Rigets ydre Sikkerhed. Men denne sidste Forening af de tre karolingiske Riger under eet Scepter varede kun faa Aar ( ). Normanniske Vikinger anfaldt og hærgede Kysterne med en Dristighed, som tiltog lige over for den svage Modstand, de mødte. De løb paa deres smaa Skibe opad Floderne og efterlode overalt Byer i Ruiner, Kirker og Klostere ødelagte, medens de fjernede sig belæssede med Bytte. Den fejge og svage Kejser kjendte intet andet Middel til at afværge disse Ulykker end at kjøbe Normannerne bort, men nedværdigede sig derved i den Grad, at han blev afsat, hvorpaa Frankrig, Italien og Tyskland igjen fik særskilte Regenter. Uafhængigt af disse tre Hovedlande havde Grev Bo so imidlertid forenet Provinserne Lyonnais, Dauphiné og Provence til et Kongerige, det cisj uran ske B urgu nd (Nedreburgund), og hans Exempel fulgtes af Grev Rudolf, som stiftede det transj uranske Kongerige Burgund (Højburgund) af Savoyen, Franche Comté og den romanske Del af Schwejz. I det tiende Aarhundrede forenede Rudolf 2 disse to Riger og kaldte det samlede Kongerige Arelate efter Hovedstaden (Aries).

36 26 Normannerne. Frankrigs Tilstand. 3. Frankrig fra 887 til c Karl den Skaldedes Sønnesøn Karl den Enfoldige maatte for at faa en varig Fred med Normannerne overlade den danske Høvding Roll o Landet ved Nedre-Seine,^ som derefter fik Navnet Norm an die, imod at lian blev fransk Vasal og antog Christendommen (911). Normannerne optoge det i Frankrig herskende Lenssystem og dannede en krigersk Adelstand ved Siden af den franske Befolkning; men de paavirkedes snart af den romanske Kultur, toge franske Koner og tilegnede sig efter faa Slægtled franske Sæder og fransk Sprog. Under kraftige Hertuger blev Normandiet snart det mest blomstrende Landskab i Frankrig, Frankrigs indre Opløsning var imidlertid gaaet Haand i Haand med den ydre Afmagt, eftersom Karl den Stores' Regjeringssystem faldt fra hinanden ved hans Efterfølgeres Svaghed. Da de ikke forstode at holde 'de store Lensbesiddere i Ave, søgte de at vinde dem ved gunstigere Betingelser. Lenene havde hidtil været over-* dragne paa Livstid; men under Karl den Skaldede gik det af Brug at inddrage ledige Len under Kronen; Kongen var for afmægtig til at fratage Sønnen, hvad Faderen havde besiddet. Medens Throuen blev besat ved Valg, bleve derimod Lenene arvelige i Mandslinien. De kongelige Afsendinge afskaffedes; Greverne, som hidtil blot havde været kongelige Embedsmænd, optraadte som Kronens Vasaller og forvandlede de mindre Vasaller i de Laudskaber, de vare satte til at bestyre i Kongens Navn, til deres egne Underlensmænd. Efterat de svage Konger havde bortskjænket saa meget Krongods, at de ikke længer havde Midler til at belønne Venner, ja knap til et ansteendigt Udkomme, lystrede Kronvasallerne kun, naar det stemmede med deres egen Fordel; langt hyppigere trodsede de Kongernes Befalinger fra deres Borge og frembragte en almindelig Usikkerhed ved

37 Frankrigs Tilstand, 27 indbyrdes Fejder og Røverier. Under disse Omstændigheder kunde Frimændene ikke holde sig. Nogle af dem søgte Beskyttelse mod Overlast ved at tage deres frie Ejendom til Len dels af Kirken, dpls af de verdslige Store; men andre trængtes ned i de Livegnes undertrykte Klasse. Da de fleste Allodier saaledes forsvandt i Frankrig*), tabte de store Folkething deres Betydning. Kronens Vasaller afgjorde Kongevalget og benyttede det til at befæste deres Rettigheder. Frimændenes Opbud forsrandt af Hæren, som alene kom til at bestaa af Kronens Vasaller. der atter opbøde og befalede hver over sine Undervasaller. Saaledes var Magten udstykket trinvis fra Kongen til den ringeste Borgherre, der raadede over nogle faa Bønder; Lensvæsenet havde i sin Udvikling ført baade til Kongemagtens og til Folkefrihedens Undergang ja til Statens Opløsning. Den fælles gallik an ske Kirke under Erkebiskoppen af Reims dannede endnu et vigtigt Bindemiddel; men i politisk Henseende var Frankrig adsplittet i en Række næsten uafhængige Vasalstater med arvelig Fyrstemagt. De vigtigste af disse vare i Norden Hertugdømmet Norm an die. hvis krigerske Fyrster tilegnede sig Lenshøjheden over Bretagne; Grevskabet Flandern mellem Schelde og Havet; mod Øst Grevskabet Champagne og Hertugdømmet Burg und**). Derimod sluttede det store Hertugdømme Lot bringen sig efter nogen Vaklen til Tyskland. I Syden indbefattede Grevskabet Toulouse de rige Lande fra Rhone til Garonne. og Greverne afpoitou beherskede Hertugdømmet Guienne (Aquitanien) tilligemed Gascogne. Midt i Fi-ankrig laa endelig Hertugdømmet *) Saaledes hedder det i Frankrig : nulle terre sans seiffneur hvorimod man i mange Egne af Tyskland finder baade store og smaa Allodier. **) Dette laa mellem Seine og Saone og maa ikke forvexles med Grevskabet Burgund eller Franche Comté, en Del af det arelatiske Rige.

38 28 I>e tyske Karolinger; Hertugerne. Francien (Isle de France), som indbefattede Grevskabet Anjou samt Stæderne Paris og Orleans, og hvis Fyrste indtog omtrent en lige saa indflydelsesrig Stilling under de sidste Karolinger, som Hofmesteren i sin Tid under Merovingerne. Da Ludvig 5 fainéant døde barnløs (987), valgtes Hugo Capet, Hertug af Isle de France og Greve af Paris, til Konge med Forbigaaelse af de legitime Karolinger. Vasallerne vedbleve imidlertid at betragte Hugo Capet som en Ligemand, og Stifteren af det capetingi ske Hus, der siden har regjeret Frankrig i 800 Aar, havde saare lidet at sige udenfor sine egne Besiddelser. Men han var klog nok til at faa sin Søn itide valgt til Efterfølger, et Exempel, som de følgende Capetinger fulgte, saa at Kongemagten i Frankrig snart gjaldt for arvelig. 4. Tyskland og Italien fra 887 til Efter Karl den Tykkes Afsættelse blev hans Brodersøn Arnulf Konge i de tyske Lande. Han standsede efter en stor Sejr ved Løwen de normanniske Røvertog for en Tid, men spildte sine Kræfter paa unyttige Tog til Italien, som kun skaffede ham Kejsernavnet uden tilsvarende.magt. Arnulf benyttede Mag y årerne, der vare trængte ind i Ungarn, til at omstyrte det af Slaverne stiftede måhriske Rige. Derved kom Bøhmen i Afhængighed af Tyskland, men paa den anden Side bortryddedes Bolværket mod Magyarernes Indfald, som allerede begyndte under Arnulfs Søn Ludvig Barnet (f 911), den sidste af Karolingerne i Tyskland. Imidlertid havde ogsaa det tyske Lensvæsen udviklet sig paa en for Kongen farlig Maade. Karl den Store havde vel afsat de sidste Hertuger, der stode i Spidsen for de tyske Stammer; men de vare komne op igjen under Karls uduelige Efterfølgere og havde tiltaget sig fyrstelige Rettigheder i deres Landskaber. Den mægtigste

39 j Død! Ved i vælge I Konrad 1. Det sachsiske Hus. 29 af disse Stammehertuger var Hertugen af Sachsen, som herskede fra Ejderen til de mellemtyske Bjerge. Dog betragtede Frankerne ved Majnfloden sig endnu som Hovedstammen*), men havde naturlige Fjender i de to sydlige Hertuger, Aleman nemes (i Schwaben) og Baj rernes, som styrkede sig ved Forbund med de frygtede Magyarer. Lige over for Hertugerne støttede Kongen sig til de Landstrækninger, Stæder og Borge, som laa spredte omkring i Riget og udgjorde Krongodset, og til den Ret, han som Lensherre havde til at straffe Ulydighed med Lenets Fortabelse eller ved Besidderens at bortgive Hertugdømmet efter Godtbefindende. Ludvig Barnets Død vilde Hertugerne ikke nogen ny Konge og Overherre, for uhindret at kunne opkaste sig til frie Fyrster; men Gejstligheden hindrede Rigets Opløsning, og Erkebiskoppen af Majnz fik en tapper frankisk Greve, Konrad 1, valgt til Konge. Hans hele Regjering udgjorde en Række frugtesløse Kampe for at skaffe Valget Gyldighed hos Hertugerne. I Følelsen af, at hans Hus ikke var istand til at forene det adsplittede Tyskland, anbefalede Konrad paa sin Dødsseng (918) sin stærkeste Modstander Henrik af Sachsen til Efterfølger. Men kun Frankerne og Sachserne deltoge i hans Valg. Henrik 1, der fik Tilnavnet Fuglefænger, frelste det opløste Rige ved sin Tapperhed og Kraft. Han tvang de to sydlige Hertuger til at falde til Føje, og var heldig mod de hedenske Naboer, Danske og Slaver. Kun Magyarernes Indfald, der udbredte Skræk og Jammer lige til Hjertet af Tyskland, kunde han ikke afværge, men maatte være tilfreds med at opnaa en Stilstand paa ni Aar, imod at betale en aarlig Tribut. Denne Tid benyttede Henrik til at anlægge Fæstninger i Mar- ") Riget benævntes endnu det østfrankiske. Navnet Tyskland bliver først gjængse i det Ilte Aarh.

40 30 Det sachsiske Hus. kerne og uddanne et stærkt Rytteri, der fra nu af begyndte at blive Hærenes Kjærnetropper. Da Magyarerne efter Vaabenstilstandens Udløb, igjen viste sig, slog han dem aldeles. Men han overlevede kun faa Aar sin Sejr (t 93G). Uagtet hans Søn Otto 1 den Store var valgt til Konge i Faderens Levetid, og Hertugerne indfandt sig for at opvarte ham ved Kroningsfesten i Aachen, brød dog Misfornøjelsen mod det sachsiske Overherredømme snart løs. Men efter en tyveaaarig Kamp, i hvilken han flere Gange var Undergangen nær, knækkede Otto al Modstand langt grundigere, end det var lykkedes hans Fader. Han fordrev de opsætsige Hertuger, indsatte i deres Sted sine egne Slægtninge og indskrænkede tillige disses Myndighed ved at indsætte Pfalzgrever*) til at bestyre Rigsgodset og holde Rettergang i Kejserens Navn. Det urolige og altfor store Lothringen delte han i Øvre-Lothriugen (ved Mosel) og Nedre-Lothi ingen (Nederlandene}. Under de indre Stridigheder vare Magyarerne atter faldne ind i Tyskland, men Otto bibragte dem et aigjørende Nederlag ved Lech Syd for Augsburg (955) erobrede deres Lejr. Derefter var Tyskland for stedse befriet fra disse Røvertog, der i over 50 Aar havde været en sand Landeplage. Slaverne, som foruroligede de østlige Grænselande (ved Elben) ved idelige Strejftog, behandlede Otto paa samme Maade, som Karl den Store Sachserne. Han tvang dem ved Ild og Sværd til Underkastelse og Daab, og oprettede Bispedømmer iblandt dem for at sikre det begyndte Værk. Det slaviske Bøhmen, ja endog det fjerne Polen anerkjendte Ottos Lenshøjhed ; gjennem Bispedømmerne i Prag og Posen banedes Vejen for Katholicisraen til disse Lande. og Navnet Pfalzgreve kommer af comes Palatii.

41 Det sachsiske Hus. 31 Efter saadanne Bedrifter var Otto at anse for sin Tids mægtigste Fyrste. Men for at indtage sine Forgjæugeres, især Karl den Stores, ophøjede Plads som den katholske Verdens Overhoved, paalaa det ham endnu at erhverve det ydre Tegn herpaa, den romerske Kejserkrone, som efter Skik maatte hentes i Rom og modtages af Pavens Haand. Til den knyttede sig Højheden over Nord- og Mellem-Italien (den lombardiske Krone). Da Kejser Arnulf var død, og hverken de franske eller tyske Kunger saa sig istand til at optræde i Italien, kjæmpede forskjeliige Fyrster, som nedstammede paa Kvindesiden fra Karolingerne. om Herredømmet i Italien. Ingen af dem formaaede at standse Lensadelens overmodige Færd eller at afværge Magyarernes Indfald og Saracenernes*) Plyndringer. Pavestolen blev en Bold i den romerske Adels Hænder og besattes med de ugudeligste Personer. Under saadanne Forhold døde den sidste Konge af Karolingernes Efterkommere, Lothar, (950) og Markgrev Berengar af Ivrea tilrev sig Magten; men da han brugte den paa en tyrannisk Maade og vilde tvinge Lothars Enke Adelhejd til at ægte en Søn af ham, indkaldte hun i Spidsen for de Misfornøjede Otto den Store. Lige over for Ottos stærke Hær og berømte Navn opgav Berengar sin Modstand. Otto ægtede Adelhejd, lod sig først i Pavia krone til Italiens Konge og modtog senere Kejserkronen af Pavens Haand i Rom (962). Men han mødte endnu megen Modstand og maatte fiere Gange tilbage til Italien for at bringe Orden i Landet. Selv Paven, skjønt han nys havde kronet ham, kunde ej dæmpe sin Misfornøjelse med den myndige Kejser, saa at Otto tilsidst paa en Synode i Rom anklagede og afsatte ham. Otto den Store gjenopretteae saaledes ") Saaledes kaldtes Araberne, der paa Middelhavets Kyster spillede samme Rolle, som Normannerne ved Nordsøens.

42 32 Det sachsiske Hus. med Kraft den sunkne Kejsermagt og blev den egentlige Stifter af det tysk-romerske Kejserrige*). Fra hans Tid af anse de tyske Konger det baade for en Ret og en Pligt at opretholde dette og begive sig derfor, efter Kongevalget ved Majnz (siden i Frankfurt) og Kroningen i Aachen, til Rom for at modtage Kejserkronen af Paven. Ligesom den katholske Kirke ansaas for at danne et udeleligt Hele under Pavens Ledelse, saaledes fremgik det af Kejserens Egenskab som Kirkens Skytsherre, at han fra Gud havde modtaget den højeste verdslige Magt og stod som en øverste Voldgiftsmand over alle andre Konger og Fyrster: en Anskuelse, som Kejseren vel ikke kunde gjøre gjældende i Gjerningen i de fremmede Stater, men som bidrog til at omgive Kejserdømmet med forøget Glans. Otto 2 besteg efter Faderens Død (973) Thronen uden synderlig Modstand, Ved hans Giftermaal med den græske Prinsesse Theophano vare de græske Besiddelser i Syditalien blevne ham lovede. Da Kejseren i Constantinopel ikke holdt Ord, forsøgte han at tage dem med Magt; men Grækerne kaldte Saracenerne tii Hjælp og sloge ham i Nærheden af Tarent. Han undgik kun med Nød og næppe Fangenskab og døde Aaret efter (983), hvorpaa hans treaarige Søn Otto 3 blev Kejser først under Moderen Theophauos, siden under Bedstemoderen Adelhejds Formynderskab. Hans omhyggelige Opdragelse indgav ham Forkj ærlighed for den klassiske Dannelse, og da han blev voxen, følte han sig mere som Italiener end som Tysker. Han fattede endog den Plan at gjøre Rom til Rigets Hovedstad, men døde næppe 23 Aar gammel (1002). Med Henrik 2 den Hellige uddøde (1024) den sachsiske Familie, og da han ikke havde: sørget for at give sig en Efterfølger, skulde der atten foretages frit Valg, *) Regenterne kaldes efter Hovedlandet ofte tyske Kejsere, skjøntj de ere tyske Konger og romerske Kejsere. ;

43 Det saliske Hus. 33 Bevidstheden om det tyske Riges Enhed var under K egenterne af det sachsiske Hus bleven i den Grad udbredt og styrket, at alle Stammer vare enige om at blive sammen under een Konge. Ved Rhinen i Nærheden af Majnz mødte Erkebiskopperue af Majnz, Trier og Koln, Hertugerne af Sachsen, Øvre- ognedre- Lothringen, Schwaben og Bajern tilligemed en Mængde underordnede Gejstlige og Adelige for at afgjøre Kongevalget. Efter en Raadslaguing af de fornemste Herrer kaaredes under almindelig Jubel den frankiske Greve Konrad til Konge. Konrad 2 blev Stifter af det saliske eller frankiske Hus. Mellem hans Forgjænger og Kong Rudolf 3 af Ar el at e (Side 25) var der sluttet en Traktat, ifølge hvilken Rudolf fik Hjælp mod sine oprørske Vasaller imod at testamentere sit Rige til Tyskland. I Kraft heraf tog Konrad 2, da Budolf døde, Arelate i Besiddelse, hvorved Tysklands Grænser udvidedes til Rhone og Middelhavet. Men heller ikke de tyske Kejsere kunde udøve nogen Myndighed over den burgundiske Adel og Gejstlighed. Arelate opløste sig i forskjellige mindre Dele f. Ex. Savoyeu, Dauphiné, Provence, hvoraf de sidste senere giede tilbage under Frankrig. Konrad 2 (f 1039) og hans Søn Henrik 3 arbejdede med Klogskab og Kraft paa at gjøre den kongelige Myndighed mere uindskrænket. Henrik 3 var endog frygtet og æret langt ud over Tysklands Grænser. Ungarn, hvor den katholske Religion var trængt ind fra Tyskland, erkjendte hans Lenshøjhed. Da tre uværdige Paver til almindelig Forargelse stredes om den romerske Stol. sammenkaldte Henrik 3 efter Otto den Stores Exempel en Synode til at dømme imellem dem og afsatte dem alle tre. Han tog nu Pavevalget i sin egen Haand og indsatte efterhaanden fire tyske Prælater, som ved en exemplarisk Vandel gjengave den hellige Stol den tabte Agtelse, men adløde Kejseren Blcch: Middelalderens Historie. H

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Saxo Grammaticus Danmarks krønike

Saxo Grammaticus Danmarks krønike Saxo Grammaticus Danmarks krønike oversat af Fr. Winkel Horn BOG 15: Valdemar den Store Kongen havde endnu ikke faaet tilstrækkelig Hævn over de Røvere, der havde taget, hvad hans var, og han besluttede

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Brian Ravnborg Sagnet om Horus.

Brian Ravnborg Sagnet om Horus. Sagnet om Horus Oplæg til matematik Navn: Klasse: www.galapagos.dk af Brian Ravnborg Sagnet om Horus. udgave 1.0 2006 Side 1/5 Sagnet om Horus er en klassisk fortælling fra det gamle Egypten. Her får man

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

VANDRER MOD LYSET! MICHAEL AGERSKOV. Et Budskab til Menneskeheden fra den oversanselige Verden. Udgivet af

VANDRER MOD LYSET! MICHAEL AGERSKOV. Et Budskab til Menneskeheden fra den oversanselige Verden. Udgivet af VANDRER MOD LYSET! VANDRER MOD LYSET! Et Budskab til Menneskeheden fra den oversanselige Verden 127. Salme, 1. V.: Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa;... Udgivet

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere