Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9 jærebog i Verdenshistorien til Brug folde lærde Skoler af S. B. Thrige og V. A. Bloch. Anden Del. Tredje Udgave. PVc > ^n> Ejøbenhavn. ^0 If?^ Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). Trykt hos J.Jørgensen & Co

10 D

11 Lærebog Middelalderens Historie til Brug for de lærde Skoler, af V. A. Bloch. Tredje Udgave. KjøbenhaTii. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). Trykt hos J. Jørgensen & Co

12

13 Trykfejl. Side 41 Linie 6 Hildebrandt læs Hildebrand byzantiske læs byzantinske 59 3 Syditalien læs Syditalien

14 o

15 Indledning. Folk og Stater ved Aaret Oldtiden blev latinsk Sprog og Dannelse udbredt fra Italien til det vestromerske Riges forskjellige Provinser; Indbyggerne fik romersk Borgerret og Stæderne romersk Forfatning. Denne nationale og politiske Enhed holdt længe sammen paa Riget, 'medens det frygtelige Despoti under hurtig skiftende Kejsere undergravede Folkets moralske Kraft og fortærede dets Velstand. Under den almindelige Slappelse nedlagde Romeren de Vaaben, hvormed hans Forfædre havde betvunget Verden, og overlod Rigets Beskyttelse til lejede Barbarer. Saasnart disse kom til Bevidsthed om egen Styrke, bleve Sydens skjønne og frugtbare Lande et let Bytte for dem, og det romerske Kejserdømme faldt uden Larm, da Høvdingen for de germaniske Tropper i Italien, Odoacer, (476) lod Romulus Augustulus nedstige fra Thronen, Som Tegn paa, at han anerkjendte den østromerske Kejsers Højhed, sendte Odoacer det kejserlige Purpur og Scepter til Constantinopel, men herskede i Virkeligheden som uafhængig Konge over Sicilien og Italien med de tilliggende Syddonaulande og Dalmatien. I de øvrige vestromerske Lande bestode dengang følgende Stater:

16 6 De gotisk-germaniske Folk i Romerriget. 1) Vandalerne under den gamle Kong Genserik beherskede Afrika, Sardinien, Korsika, de baleariske Øer. 2) Vestgoternes Rige omfattede Spanien og det sydlige Gallien til Loire med Hovedstaden Tolosa. Dog holdt Baskerne sig uafhængige i deres utilgjængelige Bjerge. 3) Burgunderne havde nedsat sig i det sydøstlige Gallien. 4) Den romerske Statholder, Syagrius, beherskede fra Soissons en Del af det nordlige Gallien. 5) De saliske Franker vare trængte frem i det nordlige Gallien (Belgien) og de ripuariske Franker til Rhinen og Mosel. 6) Angelsachserne havde fast Fod i de østlige Dele af Britannien og begyndte derfra at udrydde de; christne Briter, som maatte flygte dels til Wales dels? til Bretagne. Disse gotisk-germaniske Folk vare trængte ind i Romerriget, ordnede som Krigshære. Efter at have faaet Ejendomme beholdt de den krigerske Forfatning og de Love, under hvilke de vare vante til at leve. Krigernes Masse, de fribaarne Mænd, havde store Rettigheder, faa Pligter. Deres Samtykke var nødvendigt til alle vigtige Foretagender, saasom Kongevalg, Lovgivning, Krigsførelse. Aarlig ved Foraarstider afholdtes regelmæssigt Folkething, hvor alle Fribaarne deltoge i Afstemningen med lige Ret, skjønt Høvdinger og adelige Slægter dels ved gammel Herkomst dels ved personlige Fortrin udøvede en overvejende Indflydelse. Naar Krigen var besluttet, havde alle Vaabendygtige at møde, udrustede paa egen Bekostning; men det var ogsaa næsten den eneste Pligt, der paalaa de fribaarne Mænd. Kongen valgtes gjerne mellem den sidste Konges Sønner eller nærmeste Slægtninge. Kongens vigtigste Forrettigheder vare at forestaa Retsplejen og at anføre Hæren ; hans Magt grundede sig paa udstrakt Besiddelse

17 Lensvæsenet. 7 af Jordegods, hvortil ogsaa al herreløs Ejendom (Søer, Skove, udyrkede Egne) hørte. Da Germanerne betragtede de romerske Lande som Krigsbytte og bemægtigede sig etsteds Vs? andetsteds ^j^ af Jordejendommene (Resten beholdt den romerske Befolkning), fik enhver fribaaren Mand sin Part til Eje (Allodium). Medens Størstedelen af disse bosatte sig paa Allodierne, hvor de tilbragte et isoleret, men frit og uafhængigt Liv, omgivne af deres Livegne og Trælle, havde andre frie Stridsmænd efter gammel germanisk Skik knyttet sig nærmere til Kongen eller ansete Høvdinger, levede sammen ved deres Bord og fulgte som deres tro Mænd" med paa Krigstog, for at faa en passende Andel i Byttet. Saalæuge Germanerne levede i Hjemstavnen, havde Krigsfølgets Belønninger bestaaet i Vaaben, Heste og andet rørligt Gods. Men ved Delingen af de romerske Lande blev Kongen og Høvdingerne, som fik de største Jordejendomme, fordi de havde bidraget mest til Erobringen, istand til at betale Krigsfølget ved at overlade hver Mand deraf et Stykke Land til midlertidig Brug, imod at denne baade i det Hele var sin Krigsherre tro og navnlig stillede sig til Krigstjeneste under ham, naar og hvor det forlangtes. I Modsætning til Allodierne kaldtes denne Art af Besiddelse Len*), Besidderen Lensmand eller Vasal, Giveren, der vedblev at betragtes som den egentlige Ejermand, Lensherre, Oprindelig gjaldt Vasallens Stilling for ringere end Frimandens (o: Allodialbesidderens), forsaavidt som hin unægtelig havde opgivet noget af sin Uafhængighed, ligesom Lensherren i Tilfælde af Brud paa Troskaben havde Ret til at fratage Vasallen hans Len. Men Forholdene bidroge dog i høj Grad til at udbrede Lensvæsenet. Middelalderens første Aarhundreder vare nemlig en overordentlig lovløs Tid. Under den almindelige *) Lea, beneficium, feudum, deraf Feudalvæsea, Lensvæsen.

18 8 Lensvæsenet. Usikkerhed havde de afsondret levende Frimænd vanskeligt ved at værne om Familie og Ejendom; de maatte da søge Beskyttelse hos en mægtigere Nabo ved at overdrage ham deres Ejendomme, som de da strax fik tilbage i Form af Len. Paa den anden Side bidrog ogsaa den Omstændighed, at Kongemagten blev langt betydeligere, end den havde været i Germaniens Skove, til at hæve Lensvæsenets Anseelse; thi da det var Kongen magtpaaliggende altid at have en kampfærdig Hær til sin Raadighed, vedblev han dels at uddele Land til sine tro Mænd, hvortil de fortsatte Erobringer gave ham tilstrækkelige Midler, dels valgte han i Regelen Statens Embedsmænd af sine tro Mænds Midte. Følgen af alt dette blev, at de store Landejendomsbesiddere, understøttede baade fra oven og fra neden, efterhaanden dannede en sluttet, krigersk Lensadel, som nu begyndte at tiltrodse sig Forrettigheder ligeoverfor svage Konger og benyttede sin Indflydelse paa Kongevalget til at skabe sig en næsten uafhængig Stilling. Lensforfatningen omfattede ikke blot de af Germanerne erobrede Lande, men ogsaa de oprindelig germaniske Lande, som ved Frankernes Erobringer kom i Berøring med hine og bleve delagtige i deres Indretninger. Hvad nu Forholdet angaar, hvori Germanerne traadte til den overvundne romerske Befolkning, saa er det allerede sagt, at de fratoge den en Del af Jordejendommene. Derimod blandede Germanerne sig ikke i de romerske Samfundsforhold, som de ikke forstode sig paa. Den romerske Befolkning, som var concentreret i Byerne, beholdt sine gamle Love og den tilvante Localbestyrelse*), men naturligvis under den germaniske ) Exempelvis kan anføres, at man i Rom vedblev at vælge Consuler og at Senatet bestod som Communeraad for Byen Rom.

19 \ t Kirken og Cultnren. 9 Konges Overherredømme; thi Statens Tyngdepunkt, som Oldtiden havde lagt i Byerne, var nu ført over paa Landet, hvor Germanerne boede. I religiøs. Henseende Ijestod der en Tidlang en skarp Adskillelse mellem Romerne og de fremmede Indvandrere. Angelsachserne og Frankerne vare endnu Hedninger; de øvrige Germaner havde antaget den arianske Lære og betragtedes af de katholske Romere som Kjættere. Derved adskiltes den katholske Kirkes øverste Bestyrelse fra Statens og gik over til Biskopperne. Da Gejstligheden i Gallien, Spanien og Afrika maatte lide stærk Forfølgelse af de arianske Konger, søgte Biskopperne at styrke deres Modstandsevne ved at stille sig under Biskoppen af Rom, som fra nu af begyndte at anses for Kirkens fælles Overhoved, Pave (papa, egl. et Fællesnavn). Hans Adkomst dertil grundede sig dels paa, at han havde sit Sæde i Verdens gamle Hovedstad, dels paa at han bestyrede den Menighed, som Apostelen Peder efter Sagnet havde grundlagt og forestaaet som første Biskop, saa at Paven troedes fra ham at have modtaget den rene Kirkelære gjeunem sine Forgjængeres Række. Det almindelige Skue, som de vestlige Lande frembøde, var imidlertid kun sørgeligt. En looaarig Krigstilstand fra Folkevandringens Begyndelse til Roms Fald havde medført en navnløs Elendighed; Befolkningen var overalt aftagen og store Landstrækninger ødelagte. Det saa ud til, at Levningerne af Oldtidens Cultur skulde sporløst forsvinde under Germanernes raa Hænder og Verden nedsynke i Barbari, uden at man nogetstedsfra kunde øjne Hjælp. Men Historien lærer det anderledes. Romerfolket havde overlevet sig selv. Forfinelsens Laster og et grusomt Despoti havde i den Grad aflcræftet det baade legemlig og aandelig, at det var uimodtageligt for en ny Udvikling og et nyt Liv. Over et saadant

20 10 Folk udenfor det vestromerske Rige. Folk maatte Sejren være let for Germanerne; men i Tidens Løb kunde disse dog hverken vedligeholde nogen skarp Afsondring eller modstaa Paavirkningen af den højere Cultur, som var den katholske Kirkes kraftigste Vaaben: de antoge efterhaanden den katholske Tro o^ tilegnede sig Sprog, hvori det romerske dannede Hovedbestanddelen. Efterat Nordens Kraft er sammensmeltet med Sydens Dannelse, fortsættes den almindelige Culturudvikling gjennem de romanske Folk, fra hvilke den nye Tidsalders Ideer atter bæres videre til Nordens Folk. Mere paa Grund af heldige Omstændigheder end formedelst egen Kraft herskede den øst romerske eller græske Kejser i Constantinopel over den græske Halvø, Ægypten og Asien indtil Tigris, Grænsen mod det persiske Rige under Sassauiderne. For at sikre Donaugrænsen havde han tilladt Østgoterne at nedsætte sig i Pannonien og Møsien; men de benyttede hans Svaghed til stedse stigende Fordringer og holdt sig, naar disse ikke opfyldtes, skadesløse ved at plyndre de græske Provinser. Den germaniske Verden udenfor Romerrigets Omraade indbefattede følgende Folkeslag: 1) Sachserne i Nordtyskland indtil Ejderen og Friserne langs med Nordsøen. 2) Øst frankerne i Mellemtyskland. 3) Alemannerne ved Øvrerhinen og Bajrerne i Donaudalen. 4) Longobarderne Nord for Donau i det nuværende Ungarn. Disse Folk vare Hedninger, deres Forfatning den almindelige germaniske med en Valgkonge som Hærfører og Folkeforsamling af Frimændene.

21 Folk udenfor det vestromerske Rige. H Elben dannede Østgrænsen for de germaniske Folk. )e uhyre Landstrækninger fra Østersøen til Volga be- 'olkede talrige Stammer af Slaver, som levede af Agerdyrkning, men uden synderligt Sammenhold. Slavernes nordlige Naboer vare de fredelige Finner. S^orden om det sorte Hav trængte Bulgarerne ind fra Asien ad den samme Vej, som Hunnerne tidligere lavde vandret.

22 Første Afsnit. Fra 476 til c Italien til 756. Da den unge, ærgjerrige Theoclerik var bleven Konge over Østgoterne, førte han efter Kejserens Anvisning, der gjerne vilde befries for saa farlige Naboer, sit hele Folk mod Italien. Odoacer blev indesluttet i Fæstningen Ravenna, hvor han udholdt en fleraarig Belejring, indtil han omsider overgav sig imod at faa fri Afmarche. Men Theoderik brød Forliget og lod ham nedhugge ved et Gjæstebud (493). Som Behersker af det øst g o tiske Rige, som nu strakte sig fra Sicilien til Donau og fra Rhinens Udspring til Møsien, indtog Theoderik en mærkelig Stilling. For at tilfredsstille det forfængelige Hof i Constantinopel anerkjendte han, dog kun af Navn, Kejserens Overhøjhed, optraadte derimod i Vesten som de germaniske Staters mægtige Beskytter og sikrede den indbyrdes Fred ved at knytte Familieforbindelser med deres forskjellige Fyrstehuse. I Italien fik Østgoterne Vs af Landejendommene og udgjorde en egen Krigerstand. Da Theoderik optraadte med Maadehold og tog meget Hensyn til Romerne, hvis Dannelse den raa Goterkonge agtede høji,

23 Det østgotiske Rige. 13 pstod der snart en ukjendt Følelse af Sikkerhed, Handel g Agerdyrkning gik frem, Stæder opblomstrede. Iraidertid opnaaede det østgotiske Rige ingen Fasthed; dertil ar Modsætningen mellem de katholske Romere og iriauske Goter altfor skarp. Mod Slutningen af sin Regjering plettede Theoderik sit Navn med flere ansete Senatorers Blod, som beskyldtes for at have udvirket en Forfølgelse af Arianerne i det græske Rige. Ved den store Theoderiks Død (526) ansaa den græske Kejser Justinian, der tænkte paa at gjenoprejse det gamle Romerrige, Lejligheden for gunstig til at erobre Italien og forandre sit Skinherredømme til et virkeligt. Dette Hverv overdrog han til sin virksomme Feltherre Belisarius, som just havde fuldendt det vandaliske Riges Underkastelse. Belisarius erobrede i kort Tid næsten hele Italien; endog Ravenna faldt ved List, og det var næsten ude med Goterne, da Belisar pludselig tilbagekaldtes af den mistænksomme Justinian. Dette heldige Tidspunkt benyttede den ædle og tapre Kong Totilas til atter at rejse den østgotiske Magt i Norditalien, hvorfra han gik løs paa Rom, der indtoges og plyndredes. Vel fik Belisarius paany Commandoen, men maatte af Mangel paa Tropper indskrænke sig til at forsvare enkelte Fæstninger, indtil endelig Kejserens Yndling Nars es ankom til Krigsskuepladsen med en ny Hær og fældede Totilas i et Slag. Kong Tejas tog derpaa med Levningerne af Goternes Hær en fordelagtig Stilling ved Vesuv; men da Tilførselen blev ham afskaaren ved Forræderi af Flaadens Anfører, indlod han sig i en haabløs Kamp med Narses og fandt efter to Dages Anstrængelser Heltedøden tilligemed Størstedelen af sine Goter (553). Italien blev nu Provins af det østromerske Rige og styredes af Narses som Statholder i Ravenna. Imidlertid havde Longobarderne udbredt sig over Østgoternes gamle Bopæle i Pannonien, Syd for

24 14 Longobarderne i Italien. Donau. Da A Ib o in var bleven Konge over dem, over lode de disse Egne til Av årerne, et fra Asien ind vandret Folk, og droge selv over Alperne for at S] rigere Boliger i Italien (568). Hertil bleve de opmnn trede af Narses, der vilde hævne sig paa det græsk Kejserhof, fordi han var bleven afsat paa en fornærmeli Maade. Longobarderne indtoge først det efter dem op kaldte Lombardi, hvor Pavia blev Hovedstad, og den følgende Tid under langvarige Kampe det Meste a Italien. Kun en Landstrækning ved Adriaterhavet, de: kaldes Exarchatet, fordi det styredes af Exarchen Ravenna, Rom, de sydlige Halvøer og Øerne ved bleve at staa under Kejseren. Efter at have nedsat sig i Italien, beholdt Longo barderne deres militære Inddeling og indførte Lena systemet. Kronens Vasaller, Hertugerne, behersked«hver sit Landskab og stode kun i ringe Afhængighed a Kongen; de fjerneste af dem, Hertugerne af Spolet( og Benevent vare saa godt som selvstændige. Longo barderne holdt sig skarpt adskilte fra den italienski Befolkning. Hertil bidrog ikke alene Modsætningei mellem Erobrerne og de Undertvungne, mellem hinei germaniske, disses romanske Nationalitet, men og' saa Forskjellen i Religion, da Longobarderne var< Arianere. Jo raaere Longobarderne optraadte mod den ka tholske Befolkning i Italien, desto stærkere vaktes de» endnu ubetvungne Stæder til Selvforsvar; thi fra den fjerne Kejser i Constantinopel kom kun ringe Hjælp. Romerne vare paa den Tid (c. 600) saa heldige at have en fortrinlig Leder i Pave Gregor den Store. Han afhjalp Nøden under en frygtelig Pest ved Pavestolens! rige Midler; under Longobardernes Anfald opretholdt han Modet ved sit mandige Exempel; men hans Navns Storhed knyttede sig især til hans Virksomhed i Kirkensi

25 Gregor den Store. Munkevæsen. 15 Tjeneste, som har gjort ham til Pave magt en s egentlige Stifter. Det lykkedes Gregor at bane Vejen for Katholicismens Udbredelse til Longobarderne, hvorved de sidste Tilhængere af den arianske Lære efterhaanden forsvandt. Da Gregor erfarede, hvor grusomt de hedenske Angelsachser gik frem mod de christne Briter, sendte han et Selskab Missionærer med Munken Augustiniis i Spidsen til England, hvor Omvendelsen udførtes med saa stor Klogskab og Iver, at Christendommens Sejr efter faa Aars Forløb var sikret. Den katholske Kirke omfattede nu alle de i de gamle romerske Lande herskende Nationer*). Gregors Virksomhed for at befæste Kirkens indre Styrke var lige saa betydelig. Han fremdrog Læren om Skjærsilden, hvorved Mange bevægedes til at testamentere Gods til Kirker og Klostere for at frelse deres Sjæl; han indrettede den pragtfulde Gudstjeneste, der med sin gribende Musik og sine hemmelighedsfulde Ceremonier maatte gjennemtrænge den sanselige Mængde med Ærefrygt for Kirken og dens Tjenere. Endelig fremmede Gregor Munkevæsenet, hvis Betydning han. der selv var Munk, bedst erkjendte. Munkevæsenet havde allerede i Oldtiden udbredt sig fra Orienten til det vestromerske Rige. Efter Folkevandringen blev der først bragt Enhed og Plan deri af Bene diet af Nursia (i Umbrien), som stiftede den første Munkeorden (529) og foreskrev dens Medlemmer bestemte Leveregler. Ifølge disse skulde Benedictinermunkene aflægge tre Løfter, der gjaldt for hele Livet: paa Fattigdom, ugift Stand (Coelibat) og ubetinget Lydighed mod deres Foresatte; deres daglige Sysler skulde bestaa i Andagtsøvelser, Læsning i hellige Bøger og Haandarbejde, f. Ex. Afskrivning af Bøger, Have- og ") Frankerne og Vestgoterne vare tidligere gaaede over til Katholicismen. Se nedenfor Side 17 og 50.

26 16 Paverne. Chlodevig. Markdyrkning. Et af Stifteren selv grundlagt Kloste] paa Monte Cassino (i Neapel) blev Forbilledet for ei Mængde andre i de vestlige Lande. I dem bevaredes dei aandelige Dannelse midt i Tidens Raahed; talrige Missionærer uddannedes, der vare beredte til at oire Livet foi Christi Skyld; Agerbrug og Haandværk fremmedes ti Gavn for de omliggende Egne. Gregor den Store havde besteget Pavestolen, da dei var stedet i Nød og Trængsel af Kjætterne ; han efterloc den æret og adlydt i hele Vesten. De følgende Pave] stræbte at vinde verdslig Myndighed over Stæder i de' romerske District (ducatus Romanus), saa at der gradevii dannedes et paveligt Gebet (Set. Peders Arvegods), Spi rerne til Kirkestaten. Imidlertid fornyedes Angrebene paa Rom af de longobardiske Konger, der tragtede eftei at besidde Verdensstaden. Da Paven havde brudt mec den græske Kejser i Anledning af Striden om Billederne i Kirkerne, og den longobardiske Konge Aistuif er obrede Exarchatet og gik løs paa Rom, greb Paven åen eneste Udvej, der endnu stod aaben, at søge Hjælp hos Frankernes Konge Pep in den Lille (756). 2. Det frankiske Rige. Medens Adsplittelsen i uenige Stammer vedligehold sig hos Germanerne Øst for Rhinen, hævedes Konge dømmet derimod hos de saliske Franker under dei grusomme og snedige Kong Chlodevig af den merovingiske Familie. Han rettede sit første Angreb imoc Statholderen Syagrius, som endnu opretholdt Romerne«Magt i det nordlige Gallien, slog ham ved Soissons (486' og underkastede sig de romanske Lande lige til Loirei Da Alemannerne senere vilde fortrænge de ripuariski Franker fra Egnene ved Majn, ilede Chlodevig sim Frænder til Hjælp og bemægtigede sig efter en haarc Kamp det meste af Alemaunien, som han lod bestyre af" en indfødt Hertug som Vasal.

27 Chlodevig. 17 Chlodevigs Dronning, den burgundiske Prinsesse bhlotilde, liavde imidlertid søgt at stemme sin hedenske Ægtefælle gaustigere for Christendommen og bevægede ham efter Sejren over Alemannerne. som Sagnet tilskriver [hans Løfte om Omvendelse, til at lade sig døbe. Franikerne fulgte efterhaanden Kongens Exempel; men i Mod- 'sætning til alle de andre barbariske Folk, som dengang havde antaget Cliristendommen under den arianske Form, sluttede Frankerne sig til den romerske Kirke. Saaledes grundlagdes allerede fra Chlodevigs Tid den nære Forbindelse mellem de frankiske Konger og den katholske Gejstlighed, som førte til Christendommens og den romerske Kulturs Sejr over Nordens Hedenskab. Omvendelsen var for Chlodevig ikke andet end en Forandring af de religiøse Ceremonier og uden formildende Indflydelse paa hans raa Charakter; men den havde givet ham en Slags Ret til at optræde som Beskytter af de katholske Beboere i det burgundiske og vestgotiske Gallien, naar de paakaldte haus Hjælp mod deres arianske Beherskere. Det varede heller ikke længe, før han under Paaskud af at ville befri Gallien fra Kjætternes Herredømme overskred Loire og slog Vestgoterne ved Poitiers, hvorved det frankiske Rige udvidedes lige til Pyrenæerne. Da allerede tidligere Stæderue i Bretagne og de af indvortes Strid plagede Burgundere havde givet sig under frankisk Højhed, blev det Chlodevigs sidste Gjerning at underkaste sig de uafhængige frankiske Stammer, der hidtil havde fulgt ham som Forbundsfæller. Ligegyldig i Valget af sine Midler, naar de kun førte til Maalet, ryddede han deres Konger af Vejen ved Forræderi og Snigmord. Kort efter døde Chlodevig i sin kraftige Alder i Paris (511). Han havde grundet et Rige, som for første Gang omfattede ger maniske og romanske Lande i eet Statslegeme og som var stærkt ved den fælles Religions Baand og ved en Kongemagt, der i Glans og Magt var langt hævet Bloch: Middelalderens Historie. 2

28 ; 18 Merovingerne. over Germanernes Forestilling om Kongen som en blot valgt Krigsherre. Da Chlodevigs Sønner delte Riget imellem sig, fik den ældste Theoderik de germaniske Lande eller Austr asien, de tre yngre hver sin Del af de romanske Lande eller Neustrien. Brødrene levede i god Forstaaelse og hjalp hverandre til at gjøre Erobringer. Efter den østgotiske Konge Theoderiks Død (526) kunde de Riger, som hidtil havde støttet sig til ham, ikke modstaa Frankerne. B aj r ern e maatte underkaste sig Austrasien Burgunderne indlemmedes i Neustrien. Den yngste af Chlodevigs Sønner, Chlotar 1, overlevede sine Brødre og samlede en kort Tid igjen hele det frankiske Monarchi. Men da han døde j(50 Aar efter Chlodevig), og det atter deltes mellem hans fire Sønner, ophørte Enigheden. De merovingiske Konger vendte nu Vaabnene mod hverandre og førte med blindt Had en SOaarig Kamp om Overherredømmet, i hvilken især de to Dronninger Fred e- gunde i Neustrien og Brunehil d i Austrasien gjorde sig berygtede ved deres Underfundighed og blodige Hævntørst. Da Chlotar 2 af Neustrien, Fredegundes Søn, omsider havde fanget Brunehild, som han lod slæbe ihjel af en vild Hest, samlede han atter hele det frankiske Rige (50 Aar efter Chlotar 1). Men allerede dengang havde Vasallerne aftvunget Kongen store Indrømmelser, navnlig Retten til at vælge Hofmesteren, major domus regiae, som først kun beklædte et Hofembede med Opsynet over de kongelige Indkomster og Krongodset, men fra nu af blev den mægtigste Mand i Riget. Efter Chlotars Død deles Riget igjen. En Række mindreaarige eller aandssvage Konger {les rois fainéants) bære Kronen, men hele Styrelsen er i Hænderne paa Hofmestrene i de tre Hovedlande, Austrasien, Neustrien og Burgundien. Følgen heraf er mere end 50 Aars Borgerkrige, indtil Austrasiernes Hertug, Pep in af

29 Pepiu den Lille. 19 Heri S tal*), tilkjæmpede sig Hofmesterembedet i hele Riget og gjorde det arveligt i sin Familie (f 714). Hans Søu Karl Martel (Hammeren) maatte ile det betrængte Aquitanien til Hjælp imod Maurerne, som havde erobret Spanien fra Vestgoterne og nu under frygtelige Ødelæggelser trængte frem over Pyrenæerne. Han mødte deres sejrvante Hær i Nærheden af Tours (732) og bibragte den saa føleligt et Tab, at den trak sig ud af Gallien. Efter denne Vaabendaad, som frelste Christenheden for mohammedansk Undertrykkelse, vovede ingen at gjøre Karl Martel hans kongelige Stilling stridig, saa at han endog i sine sidste Aar kunde lade Thronen staa ubesat (f 741). Haus Søn Pepin den Lille ansaa det ve] strax for nødvendigt at indsætte en Skyggekonge af den merovingiske Familie; men da han ved Krigslykke og ved Forbund med Kirken følte sig stærk nok til at fuldføre sine Planer, forelagde han Paven det Spørgsmaal, om Kongenavnet tilkom den, der bar Regjeringens Byrde, eller den, der sad uvirksom i det kongelige Slot. Da Svaret lød gunstig for Pepin, lod han sig hylde paa Folkethinget i Soissons til Frankernes Konge (752) og salvedes af Bonifacius, Erkebisp i Majnz. Den sidste af Merovingerne endte sit Liv i et Kloster. Pepin fik snart Lejlighed til at gjengjælde Paven den beviste Tjeneste. Den longobardiske Konge Aistulf (Side 16) var fast besluttet paa at fuldende den saa længe forhalede Erobring af Italien. Han fratog Grækerne Exarchatet og gik løs paa Rom. Men Pepin, til hvem Paven i sin forladte Stilling henvendte sig om Hjælp, førte rask en Hær over Alperne og tvang i to Felttog Aistulf til at lade Paven i Fred og afstaa Exarchatet, som han skjænkede Pavestolen til Len (756), Pepin modtog selv Navn af Kirkens Skytsherre. ) Et Gods ved Maas.

30 20 Bonifacius. Carl den Store. Under Karl Martel og Pepin den Lille fæstede Christendommen Rod blandt Germaniens Folk ved modige og begejstrede Missionærers Virksomhed. Blandt dem udmærkede sig især den engelske Munk Winfred eller Bonifacius. Trods alle Farer vandrede han om i Franken og Bajeru for at lære og døbe, og skabte ved sit Exempel en talrig Slægt af Disciple, der fredede om det begyndte Værk. Efter at være kaldet til Erkebispesædet i Majnz, ordnede han Germaniens Kirke og stillede uen i strængt Lydighedsforhold til Pavestolen. Tilsidst vaagnede igjen Lysten hos ham til den gamle Virksomhed som Apostel ; skjønt højt bedaget begav han sig ud imellem de hedenske Friser og fandt her den attraaede Martyrdød. Efter Pepin den Lilles Død (768) delte hans to Sønner Riget, saaledes at Karl fik den nordlige og Karloman den sydlige Halvdel; men da den sidste snart døde, bemægtigede Karl sig det hele. Karlomans Enke flygtede med sine forurettede Børn til Longobarderkongen Deside rius, som tilsagde hende Bistand. Da Desiderius desuden fornyede det gamle Fjendskab mod Paven, førte Karl, Kirkens Skytsherre, en Hær til Italien, indtog Pavia (774) og lod Desiderius sætte i Kloster. Karl hyldedes nu som Longobardernes Konge og satte den frankiske Inddeling i Grevskaber istedetfor de urolige Hertugdømmer i Nord-Italien. Derimod bevarede Hertugerne af Spoleto og Benevent deres frie Stilling. De farligste Fjender havde Karl i sine nordlige Naboer, de vilde, hedenske Sachs er. De forfulgte de frankiske Missionærer, hang fast ved deres Fædres Tro og foruroligede de frankiske Grænser ved røveriske Indfald. Karl begyndte allerede før den italienske Krig at angribe dem i det dobbelte Øjemed at forstørre Riget og udbrede Christendommen. Men han mødte overalt den mest fortvivlede Modstand, saa at han i en lang Række af Felttog maatte opbyde hele sin Magt for at naa Maalet. Naar han var fraværende paa andre Tog,

31 Carl den Stores Krige. 21 tændtes Krigsluen paany. Et afgjørende Vendepunkt indtraadte omsider, da den tapre Høvding Vedekind efter de blodige Slag ved Detmold og Hase opgav Kampen og modtog Daaben. Da Sachserne saa Landet givet til Pris for den ubarmhjertige Erobrer, faldt de fleste af dem til Føje og hyldede Karl som Konge. De forpligtede sig til at lade sig døbe, vise Lydighed mod Kirken og give Tiende. Bispedømmer oprettedes i Osnabriick, Bremen, Miinster o. s. v. og besattes med prøvede Missionærer af Bonifacius's Skole. Landet inddeltes i Grevskaber, hvis Foresatte udnævntes af Kongen. Endnu længe efter skete mange Opstandsforsøg, men de bleve alle kuede, og mange tusinde sachsiske Familier maatte flytte fra deres Bopæle i Nordalbingien (Vagrien) til det Indre af Landet. I deres Sted indvandrede slaviske Obotriter, Frankernes Allierede. Efter 30 Aars Anstrængelser havde Karl fuldkommen undertvunget Sachserne og naaet deres nordlige Grænse, Ejderen. Han var nu Nabo til de Danske, fra hvem Sachserne havde faaet Hjælp i Frihedskampen. Den danske Konge Godfred vilde nu optage Kampen, angreb Friserne*) og Obotriterne, ja truede endog Karl med et Besøg i hans Hovedstad Aachen; men Døden forekom ham, og hans Efterfølger Hemming sluttede Fred (811). Under den sachsiske Krig havde Karl ogsaa været sysselsat paa Rigets andre Grænser. Da en arabisk Statholder i Spanien henvendte sig til ham om Hjælp mod Kalifeu i Cordova, gik han over Pyrenæerne og indlemmede Landet indtil Ebro som den spanske Mark i Frankerriget. Men paa Hjemvejen led han et Nederlag i Roncesvalles imod Baskerne og mistede mange tapre Mænd, blandt dem den i Sagnene besungne Roland, saa at den hele Erobring blev meget usikker. Siden kaldtes ) Friserne havde efter Bonifacius's Død modtaget Daaben og hørte til Frankernes Rige.

32 22 Karl den Store bliver Kejser. Karl til de østlige Grænser, hvor den bajerske Hertug Til as si lo trodsede hans Bud og endog kaldte Avarerue til Hjælp mod sin Konge; men Karl overraskede ham, satte ham i Kloster og fordelte Bajern mellem frankiske Grever. Hertil sluttede sig en Række Felttog mod A varerne, som førte til disses Undergang. Frankerne stormede deres med Grave og Palissader befæstede Lejre (Ringe) og hjembragte et umaadeligt Bytte af Alt, hvad Avarerue havde opsamlet paa deres Røvertog og gjemt her. Grænsen blev sikret ved Oprettelsen af et Markgrevskab (siden Mark Østerrig). Karl den Stores Rige strakte sig nu fra Tiberen til Ejderen, fra Thejss til Atlanterhavet og indbefattede for en stor Del de samme Lande, som det gamle vestromerske Rige. Skjønt Folkene og Tidsalderen var helt forandret, var dog Erindringen om det romerske Verdensrige endnu levende i den almindelige Bevidsthed, og ansaas den romerske Kejserværdighed for den højeste jordiske Magt. Karl den Store stod baade som Vestens Behersker og som Religionens Forkjæmper saa højt, at Intet uden Titelen syntes at mangle, for at han kunde indtage Pladsen ved Siden af Constantin den Store. Det var altsaa ganske i Overensstemmelse med den almindelige Stemning i den katholske Verden, at Gejstlighed, Adel og Folk paa en stor Forsamling i Rom kaarede Karl den Store til romersk Kejser. Pave Leo 3 meddelte denne Handling ligesom guddommelig Indvielse ved at sætte Kejserkronen paa Karls Hoved den 1ste Juledag i Peterskirken (800). Efterat Krigens Storme havde udraset, anvendte Karl den Store sin sidste Regjeringstid til at ordne det umaadelige Riges indre Forhold og formilde de raa og krigerske Sæder. De store, aarlige Folket hing. paa hvilke Love vedtoges efter gammel germanisk Skik, bestode endnu; men alene Kronens verdslige og gejstlige Vasaller deltoge i Raadslagningen. Den endelige Beslut-

33 Karl den Stores indre Foranstaltinuger. 23 Eing fattede Karl selv. og Folkets Masse maatte nøjes med at give sit Samtykke tilkjende ved Bifaldsraab. Ved Thassilo af Bajerns Fald var der gjort Ende paa de opsætsige Stammehertugcr, og hele Riget inddelt i mindre Distrikter. I Spidsen for disse stode Grever, sum det paalaa at besørge Retsplejen og anføre Hæren. For at de ikke skulde misbruge deres Stilling til Uretfærdigbeder, stillede Karl Greverne under Opsyn af kejserlige Afsendinge, der berejste Provinserne og afgave Beretning personlig til Kejseren, Saaledes samlede Karl hele Styrelsen i sin Haand og blev istand til at sikre de simple Frimænd mod de mægtige Vasallers I ndertrykkelser. Paa Grænserne sloges fiere Distrikter sammen under Markgrever. En Række af Markgrevskaber med befæstede Borge og slagfærdige Besætninger dækkede Østgrænsen mod de fjendtlige Naboer. Mellem Stats- og Kirkemagten herskede under Karl den Store det venskabeligste F orhold ; thi begge havde lige Fordel deraf. Kirkens Virkekreds udvidedes til Germauiens fjerneste Grænse; Biskopperne stilledes i Værdighed lige med Greverne og fik Ret til at paadømme gejstlige Sager i. deres Stift; Kirker og Klostere, der fremstøde i Mængde i de nys christnede Lande, berigedes med Gods og Tiende. Men Karl fandt paa den anden Side i Kirkens Magt en gavnlig Modvægt mod den raa Lensadel. Han indsaa godt, hvor meget Udbredelsen af Christendommens Lys maatte bidrage til at sammenbinde det uhyre Rige ved at skafie Sans for Orden og Agtelse for Lovens Bud Indpas i Folkets Bevidsthed. Til dette Øjemed kunde han kun betjene sig af Gejstligheden; han vaagede ikke alene over, at den dyrkede Videnskaberne, men gav ogsaa selv, skjønt han var opdragen i Krigens Skole, et godt Exempel i denne Henseende, ligesom han fandt Behag i at omgive sig med Lærde, blandt dem Englænderen Alkuin og Eginhard, der har beskrevet hans Levnet paa Latin. Han oprettede

34 24 Karolingerne. en Hofskole, hvor han selv ofte ansporede de Unge ved Opmuntring eller Dadel; Biskopperne fulgte Exemplet og stiftede hist og her Skoler, hvor vordende Gejstlige oplærtes i den hellige Skrift og Kirkens Sprog, Latin. Karl den Store søgte i det Hele at forplante alle Levningerne af Oldtidens Kultur, som under Vaabnenes Larm havde søgt Tilflugt i den romerske Kirke, til sine germaniske Lande, ligesom han ved talrige Anordninger fremmede Agerbrug og Handel. Men Frugterne af hans Bestræbelser gik for største Delen til Grunde i de Ødelæggelser og Omvæltninger, som fulgte efter hans Død (814). Karl den Stores Søn Ludvig den Fromme havde vel faaet en christelig Opdragelse, men var af svag Charakter og ganske uskikket til at modtage sin store Arv. Han troede bedre at kunne styre Riget ved at give sine Sønner Dele at regjere, men høstede kun Utak derfor. Sønnerne satte sig op mod Faderen og tvang ham til at underkaste sig en ydmygende Kirkebod. Ved deres indbyrdes Uenighed kom han dog atter paa Thronen ; men Spliden i den kejserlige Familie vedblev til i hans Død (840). Derefter vilde den ældste af hans Sønner Lothar*), som allerede i Faderens Levetid havde baaret Kejsertitelen, bemægtige sig hele Riget, men blev af sine Brødre Ludvig og Karl tvungen til at indgaa et Forlig i Ver dun (843). Ifølge dette blev det frankiske Rige delt: Ludvig, kaldet den Tyske, fik de germaniske Lande Øst for Rhinen; Karl den Skaldede de romanske Lande Vest for Rhone, Saone, Maas og Schelde, Lothar Italien, hvortil Kejsertitelen var knyttet, samt de mellem Rhinen og sidstnævnte Floder liggende Lande fra Nordsøen til Middelhavet (o: Lothringen og Burgund); men denne lange, smalle Landstrimmel løsnedes allerede efter Lothars Død fra Italien og blev ") Se Stamtavle I.

35 Karolingerne. 25 senere en stadig Kilde til Strid mellem de to andre Brodre og deres Efterfølgere. Saaledes var da den jnaturlige Adskillelse af de tre Hovedlande, Italien, Tyskland og Frankrig iværksat. Saalænge Karolingerne sad paa Thronen, var dog Tanken om deres Gjenforening ikke opgiven ; den blev endnu engang virkeliggjort omtrent 40 Aar efter Forliget i Verdun. Karl den Tykke, en Søn af Ludvig den Tyske, blev nemlig først indkaldt af Paven og kronet til Kejser i Rom, derpaa fik han Herredømmet i hele Tyskland, som en kort Tid havde været delt mellem ham og hans Brødre. Endelig kaarede ogsaa de franske Vasaller Karl den Tykke til Konge, da Karl den Skaldede og hans svage Efterfølgere havde vist sig ude af Stand til værne om Rigets ydre Sikkerhed. Men denne sidste Forening af de tre karolingiske Riger under eet Scepter varede kun faa Aar ( ). Normanniske Vikinger anfaldt og hærgede Kysterne med en Dristighed, som tiltog lige over for den svage Modstand, de mødte. De løb paa deres smaa Skibe opad Floderne og efterlode overalt Byer i Ruiner, Kirker og Klostere ødelagte, medens de fjernede sig belæssede med Bytte. Den fejge og svage Kejser kjendte intet andet Middel til at afværge disse Ulykker end at kjøbe Normannerne bort, men nedværdigede sig derved i den Grad, at han blev afsat, hvorpaa Frankrig, Italien og Tyskland igjen fik særskilte Regenter. Uafhængigt af disse tre Hovedlande havde Grev Bo so imidlertid forenet Provinserne Lyonnais, Dauphiné og Provence til et Kongerige, det cisj uran ske B urgu nd (Nedreburgund), og hans Exempel fulgtes af Grev Rudolf, som stiftede det transj uranske Kongerige Burgund (Højburgund) af Savoyen, Franche Comté og den romanske Del af Schwejz. I det tiende Aarhundrede forenede Rudolf 2 disse to Riger og kaldte det samlede Kongerige Arelate efter Hovedstaden (Aries).

36 26 Normannerne. Frankrigs Tilstand. 3. Frankrig fra 887 til c Karl den Skaldedes Sønnesøn Karl den Enfoldige maatte for at faa en varig Fred med Normannerne overlade den danske Høvding Roll o Landet ved Nedre-Seine,^ som derefter fik Navnet Norm an die, imod at lian blev fransk Vasal og antog Christendommen (911). Normannerne optoge det i Frankrig herskende Lenssystem og dannede en krigersk Adelstand ved Siden af den franske Befolkning; men de paavirkedes snart af den romanske Kultur, toge franske Koner og tilegnede sig efter faa Slægtled franske Sæder og fransk Sprog. Under kraftige Hertuger blev Normandiet snart det mest blomstrende Landskab i Frankrig, Frankrigs indre Opløsning var imidlertid gaaet Haand i Haand med den ydre Afmagt, eftersom Karl den Stores' Regjeringssystem faldt fra hinanden ved hans Efterfølgeres Svaghed. Da de ikke forstode at holde 'de store Lensbesiddere i Ave, søgte de at vinde dem ved gunstigere Betingelser. Lenene havde hidtil været over-* dragne paa Livstid; men under Karl den Skaldede gik det af Brug at inddrage ledige Len under Kronen; Kongen var for afmægtig til at fratage Sønnen, hvad Faderen havde besiddet. Medens Throuen blev besat ved Valg, bleve derimod Lenene arvelige i Mandslinien. De kongelige Afsendinge afskaffedes; Greverne, som hidtil blot havde været kongelige Embedsmænd, optraadte som Kronens Vasaller og forvandlede de mindre Vasaller i de Laudskaber, de vare satte til at bestyre i Kongens Navn, til deres egne Underlensmænd. Efterat de svage Konger havde bortskjænket saa meget Krongods, at de ikke længer havde Midler til at belønne Venner, ja knap til et ansteendigt Udkomme, lystrede Kronvasallerne kun, naar det stemmede med deres egen Fordel; langt hyppigere trodsede de Kongernes Befalinger fra deres Borge og frembragte en almindelig Usikkerhed ved

37 Frankrigs Tilstand, 27 indbyrdes Fejder og Røverier. Under disse Omstændigheder kunde Frimændene ikke holde sig. Nogle af dem søgte Beskyttelse mod Overlast ved at tage deres frie Ejendom til Len dels af Kirken, dpls af de verdslige Store; men andre trængtes ned i de Livegnes undertrykte Klasse. Da de fleste Allodier saaledes forsvandt i Frankrig*), tabte de store Folkething deres Betydning. Kronens Vasaller afgjorde Kongevalget og benyttede det til at befæste deres Rettigheder. Frimændenes Opbud forsrandt af Hæren, som alene kom til at bestaa af Kronens Vasaller. der atter opbøde og befalede hver over sine Undervasaller. Saaledes var Magten udstykket trinvis fra Kongen til den ringeste Borgherre, der raadede over nogle faa Bønder; Lensvæsenet havde i sin Udvikling ført baade til Kongemagtens og til Folkefrihedens Undergang ja til Statens Opløsning. Den fælles gallik an ske Kirke under Erkebiskoppen af Reims dannede endnu et vigtigt Bindemiddel; men i politisk Henseende var Frankrig adsplittet i en Række næsten uafhængige Vasalstater med arvelig Fyrstemagt. De vigtigste af disse vare i Norden Hertugdømmet Norm an die. hvis krigerske Fyrster tilegnede sig Lenshøjheden over Bretagne; Grevskabet Flandern mellem Schelde og Havet; mod Øst Grevskabet Champagne og Hertugdømmet Burg und**). Derimod sluttede det store Hertugdømme Lot bringen sig efter nogen Vaklen til Tyskland. I Syden indbefattede Grevskabet Toulouse de rige Lande fra Rhone til Garonne. og Greverne afpoitou beherskede Hertugdømmet Guienne (Aquitanien) tilligemed Gascogne. Midt i Fi-ankrig laa endelig Hertugdømmet *) Saaledes hedder det i Frankrig : nulle terre sans seiffneur hvorimod man i mange Egne af Tyskland finder baade store og smaa Allodier. **) Dette laa mellem Seine og Saone og maa ikke forvexles med Grevskabet Burgund eller Franche Comté, en Del af det arelatiske Rige.

38 28 I>e tyske Karolinger; Hertugerne. Francien (Isle de France), som indbefattede Grevskabet Anjou samt Stæderne Paris og Orleans, og hvis Fyrste indtog omtrent en lige saa indflydelsesrig Stilling under de sidste Karolinger, som Hofmesteren i sin Tid under Merovingerne. Da Ludvig 5 fainéant døde barnløs (987), valgtes Hugo Capet, Hertug af Isle de France og Greve af Paris, til Konge med Forbigaaelse af de legitime Karolinger. Vasallerne vedbleve imidlertid at betragte Hugo Capet som en Ligemand, og Stifteren af det capetingi ske Hus, der siden har regjeret Frankrig i 800 Aar, havde saare lidet at sige udenfor sine egne Besiddelser. Men han var klog nok til at faa sin Søn itide valgt til Efterfølger, et Exempel, som de følgende Capetinger fulgte, saa at Kongemagten i Frankrig snart gjaldt for arvelig. 4. Tyskland og Italien fra 887 til Efter Karl den Tykkes Afsættelse blev hans Brodersøn Arnulf Konge i de tyske Lande. Han standsede efter en stor Sejr ved Løwen de normanniske Røvertog for en Tid, men spildte sine Kræfter paa unyttige Tog til Italien, som kun skaffede ham Kejsernavnet uden tilsvarende.magt. Arnulf benyttede Mag y årerne, der vare trængte ind i Ungarn, til at omstyrte det af Slaverne stiftede måhriske Rige. Derved kom Bøhmen i Afhængighed af Tyskland, men paa den anden Side bortryddedes Bolværket mod Magyarernes Indfald, som allerede begyndte under Arnulfs Søn Ludvig Barnet (f 911), den sidste af Karolingerne i Tyskland. Imidlertid havde ogsaa det tyske Lensvæsen udviklet sig paa en for Kongen farlig Maade. Karl den Store havde vel afsat de sidste Hertuger, der stode i Spidsen for de tyske Stammer; men de vare komne op igjen under Karls uduelige Efterfølgere og havde tiltaget sig fyrstelige Rettigheder i deres Landskaber. Den mægtigste

39 j Død! Ved i vælge I Konrad 1. Det sachsiske Hus. 29 af disse Stammehertuger var Hertugen af Sachsen, som herskede fra Ejderen til de mellemtyske Bjerge. Dog betragtede Frankerne ved Majnfloden sig endnu som Hovedstammen*), men havde naturlige Fjender i de to sydlige Hertuger, Aleman nemes (i Schwaben) og Baj rernes, som styrkede sig ved Forbund med de frygtede Magyarer. Lige over for Hertugerne støttede Kongen sig til de Landstrækninger, Stæder og Borge, som laa spredte omkring i Riget og udgjorde Krongodset, og til den Ret, han som Lensherre havde til at straffe Ulydighed med Lenets Fortabelse eller ved Besidderens at bortgive Hertugdømmet efter Godtbefindende. Ludvig Barnets Død vilde Hertugerne ikke nogen ny Konge og Overherre, for uhindret at kunne opkaste sig til frie Fyrster; men Gejstligheden hindrede Rigets Opløsning, og Erkebiskoppen af Majnz fik en tapper frankisk Greve, Konrad 1, valgt til Konge. Hans hele Regjering udgjorde en Række frugtesløse Kampe for at skaffe Valget Gyldighed hos Hertugerne. I Følelsen af, at hans Hus ikke var istand til at forene det adsplittede Tyskland, anbefalede Konrad paa sin Dødsseng (918) sin stærkeste Modstander Henrik af Sachsen til Efterfølger. Men kun Frankerne og Sachserne deltoge i hans Valg. Henrik 1, der fik Tilnavnet Fuglefænger, frelste det opløste Rige ved sin Tapperhed og Kraft. Han tvang de to sydlige Hertuger til at falde til Føje, og var heldig mod de hedenske Naboer, Danske og Slaver. Kun Magyarernes Indfald, der udbredte Skræk og Jammer lige til Hjertet af Tyskland, kunde han ikke afværge, men maatte være tilfreds med at opnaa en Stilstand paa ni Aar, imod at betale en aarlig Tribut. Denne Tid benyttede Henrik til at anlægge Fæstninger i Mar- ") Riget benævntes endnu det østfrankiske. Navnet Tyskland bliver først gjængse i det Ilte Aarh.

40 30 Det sachsiske Hus. kerne og uddanne et stærkt Rytteri, der fra nu af begyndte at blive Hærenes Kjærnetropper. Da Magyarerne efter Vaabenstilstandens Udløb, igjen viste sig, slog han dem aldeles. Men han overlevede kun faa Aar sin Sejr (t 93G). Uagtet hans Søn Otto 1 den Store var valgt til Konge i Faderens Levetid, og Hertugerne indfandt sig for at opvarte ham ved Kroningsfesten i Aachen, brød dog Misfornøjelsen mod det sachsiske Overherredømme snart løs. Men efter en tyveaaarig Kamp, i hvilken han flere Gange var Undergangen nær, knækkede Otto al Modstand langt grundigere, end det var lykkedes hans Fader. Han fordrev de opsætsige Hertuger, indsatte i deres Sted sine egne Slægtninge og indskrænkede tillige disses Myndighed ved at indsætte Pfalzgrever*) til at bestyre Rigsgodset og holde Rettergang i Kejserens Navn. Det urolige og altfor store Lothringen delte han i Øvre-Lothriugen (ved Mosel) og Nedre-Lothi ingen (Nederlandene}. Under de indre Stridigheder vare Magyarerne atter faldne ind i Tyskland, men Otto bibragte dem et aigjørende Nederlag ved Lech Syd for Augsburg (955) erobrede deres Lejr. Derefter var Tyskland for stedse befriet fra disse Røvertog, der i over 50 Aar havde været en sand Landeplage. Slaverne, som foruroligede de østlige Grænselande (ved Elben) ved idelige Strejftog, behandlede Otto paa samme Maade, som Karl den Store Sachserne. Han tvang dem ved Ild og Sværd til Underkastelse og Daab, og oprettede Bispedømmer iblandt dem for at sikre det begyndte Værk. Det slaviske Bøhmen, ja endog det fjerne Polen anerkjendte Ottos Lenshøjhed ; gjennem Bispedømmerne i Prag og Posen banedes Vejen for Katholicisraen til disse Lande. og Navnet Pfalzgreve kommer af comes Palatii.

41 Det sachsiske Hus. 31 Efter saadanne Bedrifter var Otto at anse for sin Tids mægtigste Fyrste. Men for at indtage sine Forgjæugeres, især Karl den Stores, ophøjede Plads som den katholske Verdens Overhoved, paalaa det ham endnu at erhverve det ydre Tegn herpaa, den romerske Kejserkrone, som efter Skik maatte hentes i Rom og modtages af Pavens Haand. Til den knyttede sig Højheden over Nord- og Mellem-Italien (den lombardiske Krone). Da Kejser Arnulf var død, og hverken de franske eller tyske Kunger saa sig istand til at optræde i Italien, kjæmpede forskjeliige Fyrster, som nedstammede paa Kvindesiden fra Karolingerne. om Herredømmet i Italien. Ingen af dem formaaede at standse Lensadelens overmodige Færd eller at afværge Magyarernes Indfald og Saracenernes*) Plyndringer. Pavestolen blev en Bold i den romerske Adels Hænder og besattes med de ugudeligste Personer. Under saadanne Forhold døde den sidste Konge af Karolingernes Efterkommere, Lothar, (950) og Markgrev Berengar af Ivrea tilrev sig Magten; men da han brugte den paa en tyrannisk Maade og vilde tvinge Lothars Enke Adelhejd til at ægte en Søn af ham, indkaldte hun i Spidsen for de Misfornøjede Otto den Store. Lige over for Ottos stærke Hær og berømte Navn opgav Berengar sin Modstand. Otto ægtede Adelhejd, lod sig først i Pavia krone til Italiens Konge og modtog senere Kejserkronen af Pavens Haand i Rom (962). Men han mødte endnu megen Modstand og maatte fiere Gange tilbage til Italien for at bringe Orden i Landet. Selv Paven, skjønt han nys havde kronet ham, kunde ej dæmpe sin Misfornøjelse med den myndige Kejser, saa at Otto tilsidst paa en Synode i Rom anklagede og afsatte ham. Otto den Store gjenopretteae saaledes ") Saaledes kaldtes Araberne, der paa Middelhavets Kyster spillede samme Rolle, som Normannerne ved Nordsøens.

42 32 Det sachsiske Hus. med Kraft den sunkne Kejsermagt og blev den egentlige Stifter af det tysk-romerske Kejserrige*). Fra hans Tid af anse de tyske Konger det baade for en Ret og en Pligt at opretholde dette og begive sig derfor, efter Kongevalget ved Majnz (siden i Frankfurt) og Kroningen i Aachen, til Rom for at modtage Kejserkronen af Paven. Ligesom den katholske Kirke ansaas for at danne et udeleligt Hele under Pavens Ledelse, saaledes fremgik det af Kejserens Egenskab som Kirkens Skytsherre, at han fra Gud havde modtaget den højeste verdslige Magt og stod som en øverste Voldgiftsmand over alle andre Konger og Fyrster: en Anskuelse, som Kejseren vel ikke kunde gjøre gjældende i Gjerningen i de fremmede Stater, men som bidrog til at omgive Kejserdømmet med forøget Glans. Otto 2 besteg efter Faderens Død (973) Thronen uden synderlig Modstand, Ved hans Giftermaal med den græske Prinsesse Theophano vare de græske Besiddelser i Syditalien blevne ham lovede. Da Kejseren i Constantinopel ikke holdt Ord, forsøgte han at tage dem med Magt; men Grækerne kaldte Saracenerne tii Hjælp og sloge ham i Nærheden af Tarent. Han undgik kun med Nød og næppe Fangenskab og døde Aaret efter (983), hvorpaa hans treaarige Søn Otto 3 blev Kejser først under Moderen Theophauos, siden under Bedstemoderen Adelhejds Formynderskab. Hans omhyggelige Opdragelse indgav ham Forkj ærlighed for den klassiske Dannelse, og da han blev voxen, følte han sig mere som Italiener end som Tysker. Han fattede endog den Plan at gjøre Rom til Rigets Hovedstad, men døde næppe 23 Aar gammel (1002). Med Henrik 2 den Hellige uddøde (1024) den sachsiske Familie, og da han ikke havde: sørget for at give sig en Efterfølger, skulde der atten foretages frit Valg, *) Regenterne kaldes efter Hovedlandet ofte tyske Kejsere, skjøntj de ere tyske Konger og romerske Kejsere. ;

43 Det saliske Hus. 33 Bevidstheden om det tyske Riges Enhed var under K egenterne af det sachsiske Hus bleven i den Grad udbredt og styrket, at alle Stammer vare enige om at blive sammen under een Konge. Ved Rhinen i Nærheden af Majnz mødte Erkebiskopperue af Majnz, Trier og Koln, Hertugerne af Sachsen, Øvre- ognedre- Lothringen, Schwaben og Bajern tilligemed en Mængde underordnede Gejstlige og Adelige for at afgjøre Kongevalget. Efter en Raadslaguing af de fornemste Herrer kaaredes under almindelig Jubel den frankiske Greve Konrad til Konge. Konrad 2 blev Stifter af det saliske eller frankiske Hus. Mellem hans Forgjænger og Kong Rudolf 3 af Ar el at e (Side 25) var der sluttet en Traktat, ifølge hvilken Rudolf fik Hjælp mod sine oprørske Vasaller imod at testamentere sit Rige til Tyskland. I Kraft heraf tog Konrad 2, da Budolf døde, Arelate i Besiddelse, hvorved Tysklands Grænser udvidedes til Rhone og Middelhavet. Men heller ikke de tyske Kejsere kunde udøve nogen Myndighed over den burgundiske Adel og Gejstlighed. Arelate opløste sig i forskjellige mindre Dele f. Ex. Savoyeu, Dauphiné, Provence, hvoraf de sidste senere giede tilbage under Frankrig. Konrad 2 (f 1039) og hans Søn Henrik 3 arbejdede med Klogskab og Kraft paa at gjøre den kongelige Myndighed mere uindskrænket. Henrik 3 var endog frygtet og æret langt ud over Tysklands Grænser. Ungarn, hvor den katholske Religion var trængt ind fra Tyskland, erkjendte hans Lenshøjhed. Da tre uværdige Paver til almindelig Forargelse stredes om den romerske Stol. sammenkaldte Henrik 3 efter Otto den Stores Exempel en Synode til at dømme imellem dem og afsatte dem alle tre. Han tog nu Pavevalget i sin egen Haand og indsatte efterhaanden fire tyske Prælater, som ved en exemplarisk Vandel gjengave den hellige Stol den tabte Agtelse, men adløde Kejseren Blcch: Middelalderens Historie. H

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Napoleons historie fortalt med mønter

Napoleons historie fortalt med mønter Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Oppebie. En prædiken af. Kaj Munk

Oppebie. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Sæt Korset imod Krigen

Sæt Korset imod Krigen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

#22 Guds advarsel dyrets mærke!

#22 Guds advarsel dyrets mærke! #22 Guds advarsel dyrets mærke! I vores studium af Bibelen har vi indtil nu set vor himmelske faders vedvarende anstrengelser for at frelse menneskeslægten fra den visse tilintetgørelse. Da flere katastrofer

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere