STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

Transkript

1 EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU

2 Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til et øget samarbejde mellem klubber og kommuner. Parterne arbejder allerede sammen, men vi tror på, at der ligger et endnu større potentiale for partnerskaber, der kan gavne såvel klub som det omgivende samfund. DBU og lokalunionerne vil med strategien gerne være med til at tage et større samfundsansvar. Ole Jacobsen, formand for DBU s Samfundsgruppe 2

3 SAMSPIL MELLEM FODBOLD OG LOKALSAMFUND Med medlemmer fordelt på 1650 klubber er fodbold Danmarks største sportsgren. Hver dag danner fodbold rammen om gode oplevelser, glæde og fællesskab for børn, unge og voksne på tværs af alder, etnicitet og social baggrund. Fodbold er en sundhedsmæssig gevinst for den enkelte udøver, men i lige så høj grad for samfundet som helhed, og fodbold kan være et middel til at løse samfundsmæssige opgaver. Bæredygtigt samarbejde DBU ønsker at medvirke til at løse samfundsmæssige opgaver, som har betydning for befolkningens velfærd og sundhed. Derfor har DBU fra 2014 lanceret en fireårig strategi i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF), som har til formål at styrke den lokale indsats med fodbold som udgangspunkt. Med strategien ønsker DBU og lokalunionerne at igangsætte en række udviklingsprojekter med afsæt i partnerskaber mellem DBU/lokalunioner, klubber, kommuner og andre samarbejdspartnere. Fodboldklubber og kommuner har allerede stor berøringsflade med hinanden, og derfor er det naturligt for DBU og lokalunionerne at indgå partnerskaber med disse. Strategien skal danne grundlag for et bæredygtigt samarbejde, som kan være med til at styrke samspillet mellem fodbolden og lokalsamfundet. Sundhed, børn og unge og social indsats De indsatsområder, som er omdrejningspunktet for DBU og lokalunionernes samarbejde med klubber og kommuner, er: Sundhed motionsfodbold for voksne Børn og unge den nye skolereform Social indsats inklusion DBU har afsat en række midler til projekter inden for de tre indsatsområder, som klubber og kommuner i samarbejde kan ansøge om. Kravet til projekterne er, at de skal være med til at styrke fodboldens rolle i lokalsamfundet til gavn for alle parter, samt at de på lang sigt skal sikre merværdi for lokalsamfundet. 3

4 SUNDHED MOTIONSFODBOLD FOR VOKSNE Forskningen har i mange år understøttet fodboldens position som en effektiv og sygdomsforebyggende motionsform for både mænd og kvinder. Motionsfodbold har blandt andet en positiv indvirkning på forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme, og den viden skal nu omsættes til endnu flere aktive fodboldspillere og endnu flere sunde borgere. Indsatsen på sundhedsområdet tager udgangspunkt i DBU s koncept Fodbold Fitness motionsfodbold for voksne. Konceptet er udviklet over de seneste tre år, så det i dag kan tilpasses alle målgrupper og lokale muligheder. DBU og lokalunionerne ser muligheder i at skabe motionstilbud for følgende målgrupper: ikke-foreningsaktive mænd og kvinder fædre/mødre til foreningsaktive børn, tidligere aktive, fx 60+ etc. borgere med livsstilssygdomme borgere i socialt udsatte boligområder tidligere spillere med længerevarende skader kommunens ansatte DBU arbejder allerede tæt sammen med Center for Holdspil og Sundhed, patientforeninger og DIF omkring Fodbold Fitness og ser frem til også at få jer som partnere til glæde for motionsfodbolden og folkesundheden. Fakta om Fodbold Fitness: Social og fleksibel motionsfodbold for både mænd og kvinder Kombination af boldspil og træningsøvelser Fodbold for sjov uden traditionelle turneringskampe 185 klubber tilbyder Fodbold Fitness Seks kommuner samarbejder allerede om Fodbold Fitness Se mere på Invitation til partnerskab DBU og lokalunionerne inviterer kommuner, klubber og andre partnere til at tænke i partnerskaber, som kan understøtte Fodbold Fitness og udvikle motionsfodbold for voksne i lokalområdet. Ønsket er, at vi sammen kan igangsætte aktiviteter, som udvikler klubbens seniorfodbold og skaber sundere borgere i kommunen. 4

5 CASE: FODBOLD FITNESS FOR KRÆFTRAMTE MÆND Aarhus Kommunes Kræftrehabiliteringsteam i Folkesundhed Aarhus ønskede at etablere en indsats for mænd, der har eller har haft kræft. Baggrunden: Kvalitativ kræftforskning peger på, at handlingsorienteret samvær styrker mænds fællesskabsfølelse og fremmer deres tro på, at de kan blive raske og tro på, at de kan bevare selvværd og identitet. Samtidig er der i kræftforskningen tiltagende belæg for, at moderat til hård fysisk træning kan mindske bivirkninger og senfølger efter kræftbehandling, samt reducere risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og diabetes. Desuden viser videnskabelige undersøgelser, at DBU s koncept Fodbold Fitness indeholder træningselementer, der gør det egnet som led i forebyggelse af livsstilsrelaterede sygdomme. Formålet: 1. At etablere et samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus (FSA) og DBU med afsæt i konceptet Fodbold Fitness for derigennem at skabe et kræftrehabiliteringstilbud til mænd, der har eller har haft kræft. 2. At fastholde mænd, der har eller har haft kræft, i at være fysisk aktive, samt at lette overgangen fra FSA til aktivitet i idrætsforeningsregi. 3. At give kræftramte mænd en mulighed for at mødes med ligesindede og dyrke motion i socialt samvær. Målgruppen: Mænd, der har eller har haft kræft inden for de sidste tre år, og som er bosiddende i Aarhus kommune. Hvordan samarbejdet blev etableret: Aarhus Kommune (Folkesundhed Aarhus, samt Sport & Fritid) kontaktede DBU Jylland for at høre om muligheden for at etablere et samarbejde mere specifikt omkring DBU s koncept Fodbold Fitness. DBU Jyllands Fodbold Fitness-konsulent kontaktede den lokale fodboldklub IF Lyseng, og de var med på projektet. Efterfølgende blev Fodbold Fitness-konsulenten, repræsentanter fra Aarhus Kommune, samt IF Lyseng enige om detaljerne i projektet: Hvem træner? Hvem står for tilmeldingen? Hvem står for markedsføringen? osv. Det har resulteret i, at projektet er startet op fra september

6 BØRN OG UNGE DEN NYE SKOLEREFORM Folkeskolen er én af det danske samfunds kerneydelser, og den nye skolereform lægger op til endnu mere idræt i undervisningen. Gennem fodbold ønsker DBU og lokalunionerne i samarbejde med klubber, kommuner og skoler at være med til at implementere den nye reform og vise, hvordan fodboldklubberne kan være med til at bidrage endnu mere aktivt til at skabe sunde rammer for de danske skoleelever. Det er vigtigt, at eleverne har en aktiv hverdag i skolen eller fodboldklubben, men det er også centralt, at eleverne bliver introduceret til den indsats, som ydes i foreningerne, og den værdi, som det frivillige foreningsliv giver det danske samfund. Frivilligt foreningsarbejde er essentielt for enhver fodboldklub og også essentielt for et velfungerende lokalsamfund. Fodbold, leg og bevægelse DBU har været med til at igangsætte flere projekter, der viser, hvilke positive effekter fodbold kan have på børn og unges indlæring. Derfor glæder DBU sig til at understøtte skolerne i den nye skolereform gennem en række aktiviteter, som skal være med til at styrke kvaliteten i idrætsfaget og være med til at inspirere skolerne til at løfte udfordringerne i den nye skolereform via fodbold, leg og bevægelse. Aktiviteterne kan være følgende: Emneperioder, fagdage Enkeltstående begivenheder og events 45 minutters bevægelse Opkvalificering af lærerne og derigennem løft af kvaliteten i idrætsfaget Allerede nu er DBU i gang med lokale pilotprojekter i flere dele af landet, og vi forventer at have nationale aktiviteter til brug for skolerne klar fra januar Vær med til at understøtte skolerne DBU og lokalunionerne inviterer kommuner, klubber og andre partnere med til at udvikle projekter og tænke i partnerskaber, som kan understøtte fodbold, leg og bevægelse i den nye skolereform, og derigennem være med til at skabe gode rammer for fysisk aktivitet for børn og unge i skolen og i fodboldklubben. 6

7 CASE: MERE IDRÆT TIL BØRN OG UNGE Hillerød Kommune ønsker at bidrage til den nye skolereform i projektet Mere idræt til børn og unge igennem den nye skolereform. Baggrunden: Hillerød Kommune har via sin position som Team Danmark-kommune arbejdet med integration af idræt i kommunens institutioner primært med talentklasser på klassetrin på én af kommunens skoler. Her samarbejdede kommunen med lokale idrætsforeninger, som stod for morgentræning for de talentfulde elever. Projektet viste sig så succesfuldt, at kommunen ønsker at overføre samarbejdsformen mellem skole og forening i en tilpasset og udvidet form til projektet Mere idræt til børn og unge igennem den nye skolereform. Formålet: 1. At inddrage idrætsforeningerne i idrætsundervisningen og den understøttende undervisning, samt arbejdet med at sikre fælles mål for faget idræt. 2. Gennem samarbejdsaftaler med idrætsforeningerne at sikre, at idrætslærerne har tilstrækkelige faglige kompetencer inden for de konkrete sportsgrene, og at de kan undervise på alderssvarende niveau. Konkret går projektet ud på: At inddrage DBU s Aldersrelateret Træning (ATK) i undervisningen. At afholde møder mellem skolens lærere og idrætsforeningens trænere med henblik på at styrke de faglige kompetencer inden for idræt hos skolens ansatte. At idrætsforeningen har fokus på at indgå samarbejde omkring aktiviteter i skolerne. At de enkelte specialforbund (fodbold er kun én af flere idrætsgrene under DIF, som indgår i projektet) understøtter faglig kvalitet og uddannelse af både skolens lærere og idrætsforeningernes trænere. Hillerød Kommunes overordnede mål med projektet er at være foregangskommune og udbrede projektet til andre kommuner. Målgruppen: Otte skoler i Hillerød Kommune Lærere til elever i 3., 4. og 8. klasse Hvordan samarbejdet blev etableret: Det var Kultur og Fritid i Hillerød Kommune, som tog initiativ til at starte projektet. De undersøgte muligheden for at finansiere projektet internt i kommunen, blandt andet i samarbejde med Idrætssamvirket. Herefter kontaktede kommunen de lokale skoler, og sammen udarbejdede de en partnerskabsaftale omkring projektets rammer. Efterfølgende kontaktede kommunen Danmarks Idrætsforbund (DIF) med henblik på at inddrage specialforbundene. Desuden blev DBU Sjælland koblet på projektet som samarbejdspartner blandt andet for at kvalitetssikre det fodboldfaglige indhold. Projektet er sat i gang i forbindelse med, at den nye skolereform trådte i kraft i august

8 SOCIAL INDSATS INKLUSION I Danmark betragter vi generelt det at være en del af en idrætsforening som en mulighed for alle, men i virkeligheden er det for nogle ikke så ligetil. Med fokus på inklusion ønsker DBU at give alle børn og unge i Danmark mulighed for at spille fodbold. Fodbold for alle børn og unge Når børn og unge ikke deltager i foreningslivet, skyldes det ofte, at de ikke føler sig trygge ved det at dyrke idræt, og at kulturelle, sociale eller økonomiske vilkår forhindrer dem i det. Igennem inklusion skal vi skabe muligheder og rammer for de børn og unge, som ikke naturligt kommer i foreningslivet og dermed fodboldklubberne. Vi skal skabe rammer, hvor der er plads til og respekt for alle børn og unge uanset individuelle forskelle. Specifikt lægger DBU og lokalunionerne op til, at projekterne skal skabe nye veje og nye muligheder for følgende målgrupper: Børn og unge af socialt dårligt stillede forældre Overvægtige børn og unge Unge på ungdoms- og erhvervsuddannelser Unge ledige, som kan fungere som frivillige i fodboldklubberne Fodboldskoler, julemærkehjem og street soccer DBU og lokalunionerne har allerede igangværende projekter, som sætter fokus på inklusion. Det drejer sig blandt andet om: Get2 fodboldskoler fodboldskoler i socialt udsatte boligområder Samarbejde med de danske julemærkehjem Street soccer i København også kaldet DBU Street CPH (se mere til højre) At skabe en god modtagerkultur DBU og lokalunionerne ønsker at indgå i partnerskaber med klubber og kommuner omkring projekter, som på samme måde som de igangværende projekter kan være med til at give flere børn og unge mulighed for at spille fodbold. Samtidig ønsker DBU at beskæftige sig med projekter, som kan være med til at synliggøre, hvordan man får skabt en god modtagerkultur i den lokale fodboldklub, så chancen for at lykkes med inklusionen er størst muligt. 8

9 CASE: DBU STREET CPH DBU street CPH er et projekt under DBU København, som skal hjælpe fodboldklubberne i København med at igangsætte street soccer for børn og unge. Målgruppen: Baggrunden: Hvordan samarbejdet blev etableret: Projektet bygger på de erfaringer, som foreningen De Calle har oparbejdet ved at afholde succesfulde lokale street soccer-stævner og -træninger i udsatte byområder. DBU København så muligheden for, at DBU s street soccer kunne være med til at skabe en god ramme for børn og unge fra socialt belastede boligområder i København. Derfor tog DBU København kontakt til Københavns Kommune for at høre, om de havde lyst til at indgå i et samarbejde omkring projektet og det havde de. Formålet: At afvikle streetaktiviteter som turneringsform i et samarbejde mellem DBU København og de københavnske fodboldklubber. At integrere street soccer i de etablerede fodboldklubber, så de unge tilbydes et fleksibelt fodboldtilbud inden for organiserede rammer. At uddanne Street Coaches unge med kendskab til det lokale område, som kan være med til at koordinere og afholde træninger i streetregi. Piger og drenge i alderen år i særligt belastede områder i København. DBU København udarbejdede en projektbeskrivelse, som blev godkendt af Kultur & Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, hvorefter projektet blev igangsat. De lokale fodboldklubber blev koblet på projektet, og i et samarbejde mellem DBU København, Københavns Kommune og de lokale fodboldklubber, afviklede man en lang række street soccer-arrangementer. Projektet blev sat i gang i 2012 og fortsætter stadig med stor succes. Se mere på 9

10 10

11 TIL KLUBBEN Hvorfor skal vi som klub indgå samarbejde med kommunen? Som klub har I mulighed for at synliggøre jeres kvaliteter som frivillig forening og betydningen af jeres samfundsmæssige bidrag ved at indgå i et samarbejde med jeres største bidragsyder: kommunen. Hvert år udgør kommunernes tilskud til idræt ca. 85 % af den samlede offentlige støtte til idrætten i Danmark, og kommunernes støtte er derfor altafgørende for jer som fodboldklub. Kommunen har ofte midlerne til at realisere jeres idéer og projekter, hvis der vel at mærke er tilstrækkelig kvalitet i dem. Ved at samarbejde med kommunen kan I samtidig sikre, at jeres idéer og projekter bliver godt forankret i lokalsamfundet. Hvordan kommer vi i gang? Har I som klub et spændende projekt i støbeskeen, eller har I en god idé, som I gerne vil have afprøvet med kommunen som samarbejdspartner, så kan I vælge at tage direkte kontakt til jeres kommune, eller I kan vælge at kontakte lokalunionen først og få hjælp til at komme videre. Vi har allerede en god kontakt i kommunen: Hvis I allerede har en god kontakt til de rette personer eller afdelinger i kommunen, er det bare om at kontakte dem, præsentere jeres idé for dem og få dem med på projektet. Så kan I efterfølgende kontakte jeres lokalunion for at få sat gang i ansøgningsproceduren. Vi ved ikke, hvordan og hvem vi skal kontakte i kommunen: Det kan også være, at samarbejde med kommunen er nyt for jer, eller at I oplever det som en uoverskuelig opgave. Står I i den situation, starter I med at kontakte jeres lokalunion, som kan hjælpe jer med at finde frem til de rette kontaktpersoner i kommunen. Sammen med lokalunionen aftaler I, hvem af jer og lokalunionen som tager kontakt til kommunen og præsenterer projektet. Ønsker kommunen at være en del af projektet, kan ansøgningsproceduren gå i gang. Se mere om ansøgningsproceduren på side 14, og find kontaktoplysningerne på jeres lokalunion på side

12 12

13 TIL KOMMUNEN Hvorfor skal vi som kommune indgå samarbejde med en klub? De frivillige foreninger er en kæmpe samfundsmæssig ressource, som kan bidrage til at skabe gode, aktive rammer for jeres borgere. Ifølge en undersøgelse fra konsulentfirmaet DAMVAD bidrager foreningsidrætten med en sundhedsbesparelse for det offentlige på op til 1,7 mia. årligt, og det frivillige arbejde i foreningerne svarer ifølge Danmarks Idrætsforbunds beregninger til en værdi på ca. 17 mia. Jeres opgave som kommune er at hjælpe klubberne med at se mulighederne og igangsætte projekterne. Hvordan kommer vi i gang? Har I som kommune en idé til, hvordan I i samarbejde med en lokal fodboldklub kan aktivere et segment af jeres borgere gennem en indsats med fodbold i centrum, så kan I vælge at tage direkte kontakt til en klub, eller I kan vælge at kontakte lokalunionen først. Vi har allerede en god dialog med en klub: I har måske allerede taget kontakt til en lokal fodboldklub og fået dem med på jeres idé, og så er det bare om at kontakte lokalunionen for at få sat gang i ansøgningsproceduren. Vi ved ikke, hvordan og hvilken klub vi skal kontakte: Det kan også være, at samarbejde med de lokale klubber er nyt for jer, eller at I oplever det som en uoverskuelig opgave at finde frem til den rigtige klub at samarbejde med. Står I i den situation, starter I med at kontakte den lokalunion, som I er tilknyttet, og de kan hjælpe jer med at finde en klub, som er interesseret i at være en del af projektet. Når I sammen med lokalunionen har fundet en klub, kan ansøgningsproceduren gå i gang. Se mere om ansøgningsproceduren på side 14, og find kontaktoplysningerne på jeres lokalunion på side

14 SÅDAN ANSØGER I Det er muligt at søge midler hos DBU til projekter inden for de tre indsatsområder: Sundhed motionsfodbold for voksne Børn og unge den nye skolereform Social indsats inklusion Det er et krav, at projektet bygger på et trebenet samarbejde mellem klub, kommune og DBU/ lokalunionen, og at alle tre parter involveres i projektet i større eller mindre grad. Step 1: Rammebeskrivelse Hvis I har en idé til et projekt og ønsker at søge om midler til dette, skal I i første omgang udfylde en rammebeskrivelse, som skal indeholde jeres indledende tanker omkring projektet. Formålet med rammebeskrivelsen er at få nedfældet jeres tanker og idéer, så I har et udgangspunkt for dialogen med lokalunionen. På kan I finde en skabelon til rammebeskrivelsen. Med udgangspunkt i jeres rammebeskrivelse udarbejder I i samarbejde med jeres lokalunion og den klub/kommune, som I indgår samarbejde med en projektbeskrivelse og en partnerskabsaftale, som skal underskrives af alle tre parter. De to dokumenter skal danne grundlag for at skabe en så gennemarbejdet indsats for brugerne som muligt. Projektbeskrivelsen skal indeholde overvejelser omkring indsatsområde, formål, målgruppe, økonomi osv. Partnerskabsaftalen skal sikre, at alle parter er indforstået med, hvilke opgaver de enkelte parter skal varetage. Step 3: Samlet ansøgning Projektbeskrivelsen og partnerskabsaftalen fungerer samlet som ansøgning, der sendes til enten lokalunionen eller DBU afhængigt af projektets størrelse. Det kan jeres lokalunionsadministrator fortælle mere om, når I når dertil. Inden for kort tid vil I modtage besked om, om I har fået tildelt midler til projektet eller ej. Step 2: Projektbeskrivelse og partnerskabsaftale Hvis I ikke allerede er i dialog med lokalunionen, er det nu, I skal kontakte jeres lokalunionsadministrator. Både klubber og kommuner opfordres til at inddrage DBU s lokalunioner så tidligt som muligt for at sikre den bedst mulige proces og for at sikre projekter af høj kvalitet. 14

15 KONTAKT Hvis I ønsker at indgå i et samarbejde mellem klub, kommune og DBU, skal I kontakte jeres respektive lokalunionsadministrator, som vil hjælpe jer videre i processen. Kontaktoplysningerne finder I her: DBU Bornholm: Arne Mikkelsen mail arne@dbubornholm.dk tlf DBU Fyn: Jacob Skov mail jask@dbufyn.dk tlf DBU Jylland: Christian Kjær mail kjaer@dbujylland.dk tlf DBU København: Søren Hemmingshøj mail shem@dbukoebenhavn.dk tlf DBU Lolland-Falster: Søren Andersen mail sand@dbulolland-falster.dk tlf DBU Sjælland: Lene Rydal mail lery@dbusjaelland.dk tlf

16 EN DEL AF NOGET STØRRE Se mere om samarbejdet mellem klubber, kommuner og DBU på Udgiver DBU og DBU s lokalunioner Layout DBU Jylland Kommunikation Fotos Tryk Kailow Udgave 1. udgave, 2014